SKØNLITTERATURENS MANGFOLDIGHED - et speciale om videnspotentialer i skønlitteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SKØNLITTERATURENS MANGFOLDIGHED - et speciale om videnspotentialer i skønlitteratur"

Transkript

1 SKØNLITTERATURENS MANGFOLDIGHED - et speciale om videnspotentialer i skønlitteratur Speciale udarbejdet af: Cæcilie Hjorth Pedersen Afleveret Vejleder: Rune Eriksson Antal ord: Antal normalsider: 75 Det Informationsvidenskabelige Akademi, Københavns Universitet

2 Abstract Målet med dette speciale er at undersøge hvilke videnspotentialer, der er i skønlitteratur, og dermed hvordan skønlitteratur knytter sig til begrebet viden. Dette gøres først og fremmest med udgangspunkt i Aristoteles vidensformer: episteme, techné og phronesis. Specialet slår fast, at særligt phronesisvidensformen kan sammenkobles med læsning af skønlitteratur. I forlængelse af relationen mellem phronesisviden og skønlitteratur undersøger specialet endvidere, hvilken rolle skønlitteratur kan spille i forbindelse med etiske og interkulturelle problemstillinger, samt hvordan skønlitteratur kan bygge bro mellem to forskellige kulturfællesskaber som det europæiske og afrikanske. Disse spørgsmål undersøges ved at analysere fire noveller af Jakob Ejersbo, Katrine Marie Guldager, Chimamanda Ngozi Adichie og NoViolet Bulawayo, som alle beskæftiger sig med europæisk- afrikanske kulturmøder. Analysen bygger dermed videre på den teoretiske undersøgelse af forholdet mellem viden og skønlitteratur. Som følge af denne undersøgelse konkluderer specialet, at læseren gennem læsningen af disse noveller udfordres til at reflektere over etiske og interkulturelle problemstillinger, som repræsenteres af karaktererne og deres handlinger i novellerne, og på den måde udfordres og skærpes læserens dømmekraft og dermed phronesisviden. Det understreges endvidere, at læseren og dennes interaktion med de skønlitterære noveller har betydning for, hvilken viden læseren står tilbage med efter læsningen af disse, eftersom den skønlitterære tekst først skabes og aktualiseres i læserens møde med teksten og dermed i selve læseprocessen, som påvirkes af læserens interaktion med novellernes tomme pladser samt læserens tilknytning til specifikke tolkningsfællesskaber. Videnspotentialet og spørgsmålet om, hvordan skønlitteratur kan bygge bro mellem forskellige kulturfællesskaber, påvirkes således af disse faktorer. 2

3 Abstract The aim of this master thesis is to investigate the knowledge potentials in fiction, and hence how fiction is linked with the concept of knowledge. This investigation is primarily carried out on the basis of Aristotle s knowledge forms: episteme, techné and phronesis. This master thesis establishes that especially phronesis can be connected to reading fiction. Furthermore, in continuation of the relation between fiction and phronesis, the master thesis scrutinizes the role of fiction in ethical and intercultural issues, also including how fiction can build a bridge between two distinct communities of culture such as the European and African communities. These questions are examined by analyzing four short stories by Jakob Ejersbo, Katrine Marie Guldager, Chimamanda Ngozi Adichie and NoViolet Bulawayo which all are concerned with African- European cultural encounters. In this way, the analysis stands on the shoulders of the theoretical exploration of the relation between knowledge and fiction. Finally, through abovementioned investigation the master thesis concludes that the reader through reading these short stories is challenged to reflect upon ethical and intercultural issues that are represented through the characters of the short stories, and in this way the judgment and thus also the phronesis of the reader is challenged and strengthened. Moreover, it is emphasized that the reader and his or her interaction with the short stories influence the knowledge that the reader consequently obtains, as the fictional text is created in the reader s encounter with the text only, that is, in the reading process itself, which in turn is influenced by the reader s interaction with the gaps of the short stories and the reader s attachment to certain interpretive communities. Thus, these factors influence the knowledge potential and the question of how fiction can build a bridge between distinct communities of culture. 3

4 Indholdsfortegnelse Abstract Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering 9 2. Undersøgelsesmetode Fremgangsmåde for undersøgelsesspørgsmål Fremgangsmåde for undersøgelsesspørgsmål Fremgangsmåde for undersøgelsesspørgsmål Teori og analyseudgangspunkt Viden og skønlitteratur Episteme, techné, phronesis og skønlitteratur Skønlitteraturens fem vidensformer ifølge Svend Erik Larsen Skønlitteratur og dannelse Skønlitteratur og det etiske element Skønlitteraturen som formidler af refleksionsformer Læseren og videnspotentialet Den skønlitterære teksts ubestemthed Meningsdannelse og tolkningsfællesskaber Afrika og Europa og forholdet til de andre Forholdet til de andre samt fire øvrige hovedmotiver i skønlitteratur Analyse Videnspotentialer i Ejersbos Uhuru Peak Phronesis og refleksion i forbindelse med Uhuru Peak Uhuru Peak og forholdet til de andre Videnspotentialer i Guldagers Trafikulykke Etiske dilemmaer og phronesis i Trafikulykke Refleksionsformer i Trafikulykke Trafikulykke og forholdet til de andre 58 4

5 4.3 Videnspotentialer i Adichies Jumping Monkey Hill Jumping Monkey Hill og forholdet til de andre Refleksion i Jumping Monkey Hill Videnspotentialer i Bulawayos Hitting Budapest Hitting Budapest og forholdet til de andre Hitting Budapest og phronesis Analyseafrunding Diskussion Skønlitteratur og kulturmøder Refleksion over undersøgelsens metode og resultater Konklusion 81 Litteraturliste 83 5

6 1. Indledning For de fleste mennesker spiller det at fortælle historier, læse romaner og overvære skuespil en stor rolle i deres liv. Fiktion og skønlitteratur i den ene eller anden forklædning er noget, vi fylder vores hverdag med, men hvorfor? Er det alene for underholdningens skyld, eller er det en måde, hvorpå vi udvider vores horisonter og lærer noget nyt? Kan der være tale om, at skønlitteratur kan bidrage med viden, og hvis det er tilfældet, hvilken form for viden drejer det sig så om, og hvordan er denne viden brugbar? I sin afhandling om læsning og læseoplevelser med titlen Litterær æstetisk oplevelse indkredser Gitte Balling på baggrund af kvalitative interviews, hvilke kendetegn skønlitterære fortællinger rummer, som gør dem eftertragtede for mange: Den gode læseoplevelse er kendetegnet ved både at etablere en særlig stemning og afstedkomme nogle følelsesmæssige oplevelser undervejs i læsningen, og at efterlade noget i læserens bevidsthed efter endt læsning. [ ] Efter endt læsning vil læseren gerne have fået en viden eller en erfaring, som de kan anvende i deres eget liv. 1 Der er således en dobbelthed på spil i læserens møde med skønlitterære tekster, som Balling betegner med begrebsparret oplevelse(erlebnis) og erfaring (erfahrung), hvor oplevelse hænger sammen med læserens følelsesmæssige stimuli, og erfaring hænger sammen med læserens kognitive stimuli. 2 Med andre ord findes skønlitteraturens potentiale, når den læses, således i krydsfeltet mellem oplevelse, underholdning, dannelse, erfaring og viden. Men hvilken form for viden eller erfaring er der tale om? I Ballings undersøgelse har læserne svært ved at formulere deres læseoplevelser, hvilket betyder, at de anvender forholdsvis enkle vendinger, og læsernes formuleringer af erfaringens og videnens egenart er derfor også begrænsede. 3 Skønlitteraturens tilknytning til viden og dermed dens videnspotentialer forekommer altså at være komplekse, og det synes derfor interessant og relevant at undersøge begreberne viden og erfaring i relation til skønlitteratur nærmere og på den måde få denne side af skønlitteraturens potentiale frem i lyset. En sådan undersøgelse, der fremholder skønlitteraturens vidensmæssige potentialer, vil samtidig være med til at 1 Balling (2009) s Balling (2009) s Balling (2009) s

7 tydeliggøre nogle af de humanistiske- og kunstneriske uddannelsers og institutioners potentialer og dermed relevans for vores samfund. Fiktionens og dermed skønlitteraturens funktion i forbindelse med dannelse og erfaring berører Annemette Hejlsted i sin artikel Fiktion som vidensmedie. Her skriver hun følgende: [ ] fiktion, især den skønlitterære, [står] som et middel til med inspiration fra Wolfgang Klafkis skelnen mellem materiel og formel dannelse kulturel og individuel dannelse. Ved fiktionens hjælp skal vi tilegne os kulturen og udvikle vores identitet. 4 Denne fremhævelse af, at skønlitteraturen kan fungere som middel til tilegnelse af kulturel indsigt, antyder et videnspotentiale, der om noget er vedkommende i vores globaliserede verden, hvor afstandene mellem forskellige kulturer som følge af generelle økonomiske faktorer og interesser både ønskes og reelt formindskes mere og mere. For selvom afstandene synes at svinde mere og mere mellem forskellige kulturer ved hjælp af fx tv, hurtigere og hyppigere flyafgange og sociale medier, så synes forståelsesafstanden ikke altid følge med. Det er derfor interessant at se nærmere på dette påståede videnspotentiale, som Hejlsted fremhæver, og hvordan dette hænger sammen, samt hvordan dette potentiale i højere grad kan fremdrages og udnyttes til at formindske forståelsesafstande mellem forskellige kulturer på tværs af såvel kulturelle fællesskaber og lande som kontinenter? Et konkret eksempel på, at afstandene mellem kontinenter og kulturer synes at svinde mere og mere ved hjælp af tv- mediet og de sociale medier, kan man finde i den såkaldte Danmarks Indsamling, som er blevet stablet på benene én gang om året i de seneste år i samarbejde mellem 12 humanitære organisationer og DR. 5 Indsamlingen har hvert år til formål at samle penge ind til at støtte udviklingsprojekter i Afrika. Selve indsamlingen kulminerer altid i et stort tv- show, hvor underholdnings- og konkurrenceelementer flettes sammen med videoer af nødlidende afrikanere og massive opfordringer til at give et bidrag, så disse menneskers skæbne kan vendes. Alt sammen meget godt og prisværdigt, men hvilken forståelsesramme formidler disse show til den almene dansker, som de kan sætte det afrikanske kontinent og 4 Hejlsted (2011) s danmarks- indsamling/ 7

8 dets kultur ind i? Julie Maj Simonsen sætter nogle markante, men også, vil jeg mene, relevante ord på showets rolle som kulturformidler i en kronik i Information. Her karakteriserer hun showet som formidler af et stereotypt billede, der fastholder Afrika som det forældreløse barn, der skal hjælpes af Vesten, mens hun pointerer, at: Selvfølgelig er den danske seer på et rationelt plan klar over, at Afrika er andet og mere end lerhytter med underernærede børn på en gold savanne. Men rent kognitivt absorberes og lagres denne stereotype fremstilling, som vi gang på gang eksponeres for. 6 Det kan altså godt være, at tv- showet afkorter afstanden til Afrika ved at lade billeder af hjemløse afrikanske børn besøge hyggen omkring sofabordet i det danske hjem, men der kan være langt fra et kulturelt møde eller måske nærmere en kulturel kollision til kulturel forståelse og indsigt. En bredere indsigt i det afrikanske kontinent og dets kultur må i stedet endnu engang vige for en stadfæstelse af et vestligt selvbillede, der trækker dybe spor tilbage til imperialismen og koloniseringen af Afrika, som påpeger, at vi har et ansvar, som på ingen måde skal negligeres. 7 Overordnet set formår tv- showet kun at fortælle én historie om Afrika, og det er den samme ensidige historie, som er blevet fortalt i medierne i årtier. Danmarks Indsamling er ikke ene om at understøtte denne tendens. Det påpeger den nigerianske forfatter Chimamanda Ngozi Adichie, som forsøger at gøre op med ovennævnte tendens i et interessant TED- foredrag 8 med titlen: The Danger of a Single Story. 9 Her taler hun om, hvordan vores liv og vores kulturer er komponeret af et væld af forskellige fortællinger, der overlapper hinanden. Hele hendes formål med foredraget bliver at højne et fokus på dette og dermed advare om, hvilken fare og skævvridning, der kan forekomme, hvis man nøjes med kun at formidle eller høre én historie om en anden person, kultur eller et andet land eller kontinent. Her er det min påstand, at skønlitteraturen og dens potentialer med fordel kan bringes ind i billedet igen, i kraft af dens funktion som formidler af fortællinger i flertal og 6 Simonsen (24. januar 2009). Paradokser i primetime. Set 12. Juni 2013 på information.dk: Ted er en nonprofit organisation, der er dedikeret til at sprede korte inspirerende foredrag med mennesker, der repræsenterer vidt forskellige traditioner og arbejdsområder. Se 9 8

9 dens evne til at handle om og berette om stort set hvad som helst. For selvom litteraturen og skønlitteraturen i sammenligning med nogle af de mest udbredte genrer inden for de moderne sociale medier, som fx den ultrakorte twittergenre, umiddelbart fremstår som en gammel og omstændelig mediegenre, så peger Hejlsteds påstand om, at skønlitteraturen kan fungere som formidler af kulturel indsigt på, at skønlitteraturen har noget at byde ind med også i dag. Netop understregningen af, at skønlitteraturen øjensynligt kan noget samfundsmæssigt relevant og ikke bare er til for sin egen skyld, er interessant, og er dette speciales overordnede udgangspunkt. For lige nøjagtig spørgsmålet om, hvad skønlitteratur kan, står alt for ofte i skyggen af spørgsmålet om, hvad god skønlitteratur er. På baggrund af ovenstående inspirationskilder, refleksioner og spørgsmål er formålet med dette speciale dermed at undersøge, hvad skønlitteratur kan, når det kommer til vidensformidling med henblik på i særlig grad at undersøge, om skønlitteratur kan byde ind med noget, når det kommer til vidensformidling i forbindelse med kulturmøder i en europæisk- afrikansk kontekst. 1.1 Problemformulering Undersøgelsen af emneområdet, som er beskrevet ovenfor, vil søges besvaret ved hjælp af nedenstående tre undersøgelsesspørgsmål, der alle vægtes ligeligt: Hvilke videnspotentialer er der i skønlitteratur, og dermed hvordan knytter skønlitteratur sig til begrebet viden? Hvilken rolle kan skønlitteratur spille i forbindelse med etiske og interkulturelle spørgsmål? Hvordan kan skønlitteratur være en interkulturel aktør og bygge bro mellem to forskellige kulturfællesskaber som det europæiske og det afrikanske? 9

10 2. Undersøgelsesmetode I de følgende afsnit vil jeg beskæftige mig med, hvorledes metoden og dermed fremgangsmåden for undersøgelsen af specialets genstandsfelt vil forløbe. Derved tydeliggøres dispositionen for specialets videre udfoldelse for såvel tilvalg som fravalg af teori og tekster, således at undersøgelsen bliver mest mulig fokuseret fra begyndelsen. Tilgangen til specialets undersøgelse og besvarelsen af de ovenstående spørgsmål i problemformuleringen vil basere sig på såvel videnskabelige artikler som tekstanalyse af skønlitterære noveller. Tekststudierne af de videnskabelige artikler skal tjene til at opridse og diskutere eksisterende tilgange til spørgsmålet om videnspotentialer i skønlitteratur for på den måde at danne et begrebs- og analyseapparat, som kan afprøves og skabe rum for refleksion i forbindelse med specialets empiri, der udgøres af fire noveller. Som baggrundsforståelse for min tilgang til specialet og de tekststudier, det rummer, ligger den hermeneutiske fænomenologiske videnskabsteori. Det vil sige, at jeg sammen med Hans- Georg Gadamer og Paul Ricoeur, som er hovedrepræsentanter for denne opfattelse, har en forståelse af tekstfortolkning som umulig at gennemføre fra et ståsted uden for historien, hvorfra man helt forudsætningsløst kan iagttage og beskrive en bestemt virkelighed. Man vil altid selv udgøre en del af den virkelighed, man beskriver og fortolker, eftersom en hvilken som helst iagttagelse foretages af en person med dennes særlige interesser, forhåndsviden, foruddannede forestillinger og viden om det iagttagne. 10 Dette vil således også være tilfældet for mine fortolkninger og hele min fremgangsmåde i specialet. Det er derfor relevant, at jeg ekspliciterer den forforståelse jeg bringer med mig ind i specialets undersøgelse allerede her i specialets første afsnit, men ligeså relevant, at jeg følger op på det i specialets afsluttende del. Derfor afsluttes opgaven også med et reflekterende afsnit over undersøgelsens resultater og metode, hvor jeg blandt andet vil samle op på forforståelsens indvirkning og relevans. Den forforståelse, som man kan sige, at jeg medbringer til dette speciale, omfatter for det første de perspektiver, der er ekspliceret i indledningen, og i problemformuleringen, som denne danner grundlag for. For det andet omfatter min forforståelse den valgte teoretiske referenceramme. Derudover har min forforståelse også indvirkning på valget af noveller og tilgangen til disse som empirisk materiale. Bevidstgørelsen og ekspliciteringen af forforståelsen er vigtig, idet anerkendelsen 10 Rønn (2006) s

11 af, at forforståelsen er en del af undersøgelsesprocessen, giver mulighed for at sætte den i spil på en måde, der kan sætte forståelseshorisonten i bevægelse. Når man taler om viden, er det nødvendigt også at bringe et refleksionsbegreb på banen, idet både analyse og kritisk vurdering af viden og dannelse af viden ud fra et udvalg af informationer kan karakteriseres som et refleksivt arbejde, hvor såvel noget ydre (sagen, emnet) som noget indre (personen, personens identitet eller liv) berøres. 11 I dette refleksive arbejde spiller forforståelsen således også en rolle, og den er dermed værd at have in mente på flere niveauer i dette speciales forløb. Både i hele min interagering med undersøgelsen og udformningen af den, men også som en betydelig faktor, når det kommer til selve specialets genstandsfelt og begreber. Jeg vil komme yderlige ind på refleksionsbegrebet i afsnit 3.1 og 3.2. Jeg har valgt at bygge min undersøgelse op om tre hoveddele, der hver især beskæftiger sig med den skønlitterære genres videnspotentialer på forskellige planer. De tre hoveddele kan overordnet ses som direkte modsvarende afsnit til de tre spørgsmål i problemformuleringen, selvom det også er vigtigt at have in mente, at de er afhængige af hinanden og derfor griber ind i hinanden. Jeg vil i de følgende afsnit komme nærmere ind på fremgangsmåden for besvarelsen af hvert enkelt af de tre undersøgelsesspørgsmål i problemformuleringen et efter et. På den måde vil undersøgelsens fremgangsmåde både stå tydeligt frem og blive begrundet. 2.1 Fremgangsmåde for undersøgelsesspørgsmål 1 Det første undersøgelsesspørgsmål: Hvilke videnspotentialer er der i skønlitteratur, og dermed hvordan knytter skønlitteratur sig til begrebet viden? er et meget omfattende spørgsmål og nok også det mindst specifikke af de tre. Samtidig peger begge de andre spørgsmål tilbage på dette spørgsmål, og det er derfor især dette spørgsmål, der danner udgangspunkt for hele specialets undersøgelse. Netop derfor vil besvarelsen af dette spørgsmål allerede tage sin begyndelse i kapitel 3, hvor diskussionen af udvalgt teori omkring viden og skønlitteratur vil danne en generel baggrund for den videre analyse i kapitel 4. I kapitel 3.1 vil relationen mellem viden og skønlitteratur blive diskuteret ud fra Aristoteles 11 Rønn (2006) s

12 opridsning af vidensformer og hans betragtninger over poetik, i og med hans tænkning om disse emner danner grundlaget for megen videre tænkning og forskning inden for dette felt. I en nyere kontekst har den danske litteraturprofessor Svend Erik Larsen også beskæftiget sig med viden og skønlitteratur, og det vil derfor være interessant også at bringe ham på banen i dette afsnit og diskutere, hvad hans tanker om begreberne vidensdynamik, vidensgrænser, vidensbevidsthed, vished eller selvrefleksion og visioner kan bidrage med i besvarelsen af undersøgelsesspørgsmål 1. Som kapitel 3.1 vil komme ind på, så er viden mange ting, og kan findes i forskellige former. I afsnit 3.2 vil jeg behandle én af disse grundigere, idet jeg vil se nærmere på relationen mellem etiske spørgsmål og viden. Dette afsnit peger dermed frem mod besvarelsen af de følgende undersøgelsesspørgsmål, hvor det etiske og dannelsesmæssige aspekt kommer på banen i tilknytning til interkulturelle problemstillinger. Den amerikanske filosof Martha Nussbaum har beskæftiget sig meget med netop den etiske dimension i forbindelse med viden og skønlitteratur. Hun opererer blandt andet med et begreb, som hun kalder den narrative forestillingsevne, og hendes betragtninger i den forbindelse er interessante at inddrage i dette afsnit. Derudover vil Annemette Hejlsteds artikel Fiktion som vidensmedie, som jeg har henvist til i indledningen, diskuteres nærmere herunder særligt hendes tilgang til refleksionsbegrebet. Desuden vil Løgstrups tanker om en etisk brug af litteraturen i Kunst og erkendelse samt Nils Gunder Hansens betragtninger om dette i sin artikel Den etiske læser være centrale i dette afsnits diskussion. Sidstnævnte bevæger sig endvidere ind på det følgende afsnits emneområde og er dermed med til at skabe en sammenhængskraft mellem afsnittene og de forskellige tilgange til problemformuleringens undersøgelsesspørgsmål 1. Afsnit 3.3 med overskriften Læseren og videnspotentialet arbejder videre med undersøgelsesspørgsmålet ved at sætte det i en receptionsæstetisk sammenhæng og dermed komme ind på, hvilke elementer, der har betydning for receptionen af skønlitteratur, og hvad det betyder for spørgsmålet om videnspotentialer. Jeg vil bruge og diskutere Wolfgang Iser og Stanley Fish s tilgang til receptionsæstetikken i dette afsnit, da blandt andet Isers teori om de såkaldte tomme pladser er interessant i denne sammenhæng. Ovennævnte tre afsnit udmønter sig i en teoretisk baggrund omkring specialets emneområde, som den efterfølgende analyse og refleksion i kapitel 4 og 5 kan bygge videre på. Man kan således kalde afsnittene for et analyseudgangspunkt, men de er mere end det. Ved at uddrage, diskutere og kombinere centrale dimensioner af ovennævnte teorier og forskellige tilgange til spørgsmålet om videnspotentialer i skønlitteratur sammensættes et begrebsapparat og en 12

13 analysemetode, som bruges og afprøves i forbindelse med besvarelsen af undersøgelsesspørgsmål 2 og 3. Der er således tale om en sammensat analysemetode, der henter inspiration fra forskellige teoretikere og fravælger andre. Der findes mange flere teoretikere, der på den ene eller anden måde har bidraget med værker og tanker, der også sagtens kunne have fundet vej til dette speciale, men jeg har udvalgt en række, som jeg finder repræsentative og givende i dette speciales sammenhæng, og som hver især har gjort sig gældende inden for det område, de beskæftiger sig med. 2.2 Fremgangsmåde for undersøgelsesspørgsmål 2 Med problemformuleringens andet undersøgelsesspørgsmål: Hvilken rolle kan skønlitteratur spille i forbindelse med etiske og interkulturelle spørgsmål? går undersøgelsen fra at være mere generel og omsiggribende i forsøget på at klarlægge tilknytningen mellem viden og skønlitteratur til at interessere sig for en mere specifik tilgang til og anvendelse af denne formodede tilknytning. Man kan dermed sige, at min tilgang til specialets udformning og besvarelse er deduktiv, i og med jeg undersøger generelle teorier om videnspotentialer i skønlitteratur for at anvende det på et særtilfælde, som i dette speciales tilfælde er videnspotentialet i fire noveller, der beskæftiger sig med Afrika, og dermed viden i forbindelse med interkulturelle spørgsmål. Jeg har valgt denne tilgang, fordi jeg finder en specifik undersøgelse af, hvordan skønlitteratur kan spille en rolle i interkulturelle spørgsmål relevant, men en sådan undersøgelse må have en generel diskuterende teoretisk baggrund at forholde sig til for at opnå en ballast og sammenhæng, der kan gøre det specifikke eksempel brugbart. I afsnit 3.2 og 3.3 vil jeg derfor som nævnt ovenfor indlede diskussionen om etisk viden i forbindelse med skønlitteratur, hvilket betyder, at grunden er lagt for en besvarelse af undersøgelsesspørgsmål 2. Dog er der også behov for en videre introduktion til, hvordan etisk viden kan sammenkobles med spørgsmålet om interkulturelle problemstillinger i et konkret eksempel, inden spørgsmålet undersøges med udgangspunkt i specialets empiri. I afsnit 3.4 vil jeg derfor binde den generelle interesse for videnspotentialer i skønlitteratur sammen med den mere specifikke ved at komme nærmere ind på konteksten for specialets empiri. Afsnittet vil derfor forholde sig til Afrika som emneområde i en europæisk- dansk kontekst og i særlig grad i forbindelse med skønlitteratur. På den måde bindes den teoretiske del sammen med det følgende analysekapitel, hvor fire 13

14 noveller udgør den empiri, der skal analyseres med henblik på at undersøge problemformuleringens andet spørgsmål yderligere. De fire noveller er alle udgivet inden for de seneste otte år og repræsenterer på den måde en samtidig skønlitterær fremstilling af afrikansk kultur og dens møde med europæisk kultur. Som en indskudt sætning skal det nævnes, at afrikansk kultur i dette speciale forstås som en fælles betegnelse for den kultur, der befinder sig i landene syd for Sahara. Selvom hvert land selvfølgelig adskiller sig fra hinanden, mener jeg godt, at man som udgangspunkt kan operere med samlebetegnelsen afrikansk kultur, hvis man bruger den og forstår den i relation til samlebegrebet europæisk- vestlig kultur. De fire noveller er skrevet af Katrine Marie Guldager, Jakob Ejersbo, Chimamanda Ngozi Adichie og NoViolet Bulawayo og dermed af to danskfødte forfattere, der på den ene side repræsenterer en dansk- europæisk tilgang til behandlingen af Afrika som emneområde i deres noveller, samt to afrikanskfødte forfattere fra henholdsvis Nigeria og Zimbabwe, der repræsenterer en afrikansk tilgang til behandlingen af Afrika som emneområde og Afrikas møde med den europæisk- vestlige kultur. I en større undersøgelse ville det have været givende at tage udgangspunkt i endnu flere noveller, således at alle afrikanske lande syd for Sahara samt alle europæiske lande ville blive repræsenteret, og generaliseringerne ville formindskes. Dette er dog ikke muligt inden for et speciales rammer, og derfor er ovenstående noveller valgt som en slags stikprøve, der kan give et svar på undersøgelsesspørgsmål 2, om end det ikke kan blive udtømmende. Med Aristoteles opdeltes skønlitteraturen i tre hovedgenrer: epik, lyrik og drama. Valget af noveller som repræsentant for skønlitteraturen i undersøgelsen er dermed også et valg om at fokusere på én af disse hovedgenrer, nemlig den episk fortællende og dens forcer i forbindelse med etiske og interkulturelle spørgsmål. Dermed fravælges de andre former for skønlitteratur og fiktion, som fx er repræsenteret i Hejlsteds undersøgelse af fiktion som vidensmedie i hendes artikel. Novellerne analyseres i kapitel 4 på baggrund af det analyseudgangspunkt, som er at finde i kapitel 3. Med analysen af novellerne afprøves således teorierne, der er diskuteret i dette kapitel i en konkret case, som novellerne med deres fokus på Afrika danner til sammen. Derved tages undersøgelsen et skridt videre i en mere kvalitativ og specifik retning. 2.3 Fremgangsmåde for undersøgelsesspørgsmål 3 Fremgangsmåden for problemformuleringens sidste spørgsmål: Hvordan kan skønlitteratur være en interkulturel aktør og bygge bro mellem to forskellige kulturfællesskaber som det 14

15 europæiske og det afrikanske? er der allerede taget hul på ovenfor, da undersøgelsesspørgsmål 3 er en konkretisering af undersøgelsesspørgsmål 2. Derfor tjener analyserne af de fire noveller også til, at dette undersøgelsesspørgsmål kan efterforskes. I den efterfølgende diskussion og refleksion i kapitel 5, vil jeg desuden med en refleksiv og diskuterende tilgang til disse analyser og teorien, som de bygger på, samt til forskellige teoretiske tilgange til kulturmøder, søge at komme endnu nærmere et svar på ovennævnte undersøgelsesspørgsmål. 3. Teori og analyseudgangspunkt De følgende fire afsnit vil redegøre for og diskutere såvel vidensbegrebet som dets forhold til skønlitteraturen for derved at skabe et teoretisk analyseudgangspunkt, som analysen af Ejersbos, Guldagers, Adichies og Bulawayos udvalgte noveller kan relatere til og spille op imod. 3.1 Viden og skønlitteratur Viden er et mangetydigt ord, som benyttes i de mest forskelligartede betydninger. I aviser, reklamer og andre medier og på den politiske dagsorden dukker ordet viden oftere og oftere op. Stadig oftere hører man, at vi lever i et videnssamfund, hvor viden bliver mere og mere centralt for udviklingen. Men hvad det er for en viden, der skal tjene den udvikling, og hvad der menes, når man taler om viden, forbliver ofte usagt eller uklart. 12 Desuden kan man betvivle, hvor retvisende et begreb som videnssamfundet overhovedet er, idet der ved at bruge det om vor tids samfund ligger en implicit forståelse af, at viden ikke spillede den store rolle i udviklingen i tidligere tiders samfundsopbygning som det agrare og industrielle, hvilket nok må siges at være en begrænsning af forståelsen af viden. 13 Historisk set har forsknings- og universitetsverdenen dog haft patent på viden med idealet om den videnskabelige viden og dens sandhed. Denne vidensform bygger først og fremmest på et ubetinget krav om argumentation og dokumentation, eftersom den har som mål at bidrage 12 Gustavsson (2001) s Bang (2011) s

16 med viden om verden, som den faktisk er. 14 Målet for den videnskabelige viden er dermed altid at skabe en faktuel viden, som igennem efterprøvninger kan verificeres, hvilket er med til at skabe tillid til, at man har med 100 % fakta at gøre, selvom det ikke altid er tilfældet. Den videnskabelige viden er således en særlig slags viden, men som jeg antydede ovenfor, er denne forståelse af viden langt fra dækkende og tilstrækkelig. 15 I hvert fald ikke hvis man tager udgangspunkt i Aristoteles arbejde i forbindelse med vidensbegrebet. Aristoteles har en helt særlig plads, når det kommer til spørgsmålet om, hvad viden er, idet han stod bag de første gennemgribende og systematiske overvejelser over, hvad viden er. 16 Selvom disse overvejelser skal dateres helt tilbage til oldtidens Grækenland, og vi derfor af gode grunde ikke kan skrive under på alle hans enkelte resultater i dag, så er selve de erfaringer, han har med radikal fornyelse af viden stadig aktuelle i dag. 17 Han taler for, at videnskab, som en særlig form for viden, ikke omfatter al viden, og derfor kan den ikke erstatte alle andre vidensformer. 18 I sin bog Den nikomacheiske etik foretager Aristoteles en skelnen mellem episteme (videnskabelig kundskab), techné (kunstfærdig kyndighed) og phronesis (forstandighed) 19 Aristoteles opererer således med forskellige former for viden, der modsvarer de dele af virkeligheden, som de relaterer sig til. Ser man nærmere på disse vidensformer, får man derfor forskellige aspekter af viden som begreb frem i lyset, ligesom begrebets kompleksitet og mangesidighed fremhæves: Episteme: Den videnskabelige kundskab, som allerede er berørt ovenfor, henføres til det, der ikke kan forholde sig på nogen anden måde og altid forbliver det samme. Den kan derfor også betegnes som sikker viden og vil som oftest blive sidestillet med fysikken, matematikken og metafysikken. 20 Det er den form for viden, som stræber efter at kortlægge den ultimative sandhed, hvilket navnet sikker viden også afspejler. 14 Larsen, S. E. (2007) s Langergaard, Rasmussen & Sørensen (2006) s Larsen, S. E. (2007) s Larsen, S. E. (2007) s Larsen, S. E. (2004). s Aristoteles (1995) s Langergaard, Rasmussen & Sørensen (2006) s

17 Techné: Den kunstfærdige kyndighed knytter sig til fremstilling og handling. Techné er den form for viden, som eksempelvis en håndværker har og udvikler, når denne bruger sit værktøj med henblik på at præge et givent slutprodukt på en bestemt måde. Denne handling som håndværkeren udfører med værktøjet kræver en særlig form for viden, som også kan kaldes erfaring, for at slutproduktet, som han arbejder hen mod, bliver som ønsket og brugbart, hvad enten det er en stol, et maleri eller en roman. Det er således målet for processen, der er relevant, når man taler om technéviden, og processen eller handlingen er dermed kun et middel til at nå hen til det givne mål. I modsætning til episteme er techné altså en viden om de dele af virkeligheden, der er foranderlige, heriblandt menneskeskabte ting, såsom kunst og håndværk og de to vidensfomer er derfor vidt forskellige. Phronesis: Forstandighed eller praktisk klogskab, som det også oversættes med i nogle sammenhænge, omfatter den viden, der har med den mellemmenneskelige virkelighed at gøre og de handlinger, som er en del af denne virkelighed. Disse handlinger er kendetegnet ved, at selve hensigten med handlingen er indbygget i dem, således at de ikke blot er et middel eller redskab til noget andet. Denne type handlinger, som kaldes praxis, kendes fra den aktive deltagelse i samfundsmæssige anliggender, som er bygget op omkring fællesskab, hvilket vil sige fx etiske anliggender. 21 Derved er det Aristoteles pointe, at phronesisviden bringer vidensbegrebet og etik i familie med hinanden. 22 Phronesisviden, som en viden man både handler på grundlag af og skaber gennem praxis- handlinger, er ligesom techné en form for erfaringsviden. Mens techné er erfaring i instrumentel handling, er phronesis viden om og erfaring i, hvordan man handler på den rette måde, altså handlingen i sig selv, og hvornår en sådan er retfærdig. Det, der gør denne vidensform til en erfaringsviden, er, at man opnår den igennem erfaring med enkelttilfælde, som man løbende sammenstykker, og ved at undersøge hvilke mennesker, der er kloge. Ifølge Aristoteles er det særegne ved den kloge, at denne kan overveje, hvad der er godt og nyttigt i relation til et godt liv i det hele taget. Phronesis er således en disposition til at handle i overensstemmelse med en rigtig tanke om, hvad der er godt og ondt for mennesket. 23 Aristoteles formulerer det således: 21 Langergaard, Rasmussen & Sørensen (2006) s Larsen, S. E. (2004) s Gustavsson (2001) s

18 Forstandighed må da nødvendigvis være en tilstand, der søger sandhed, med fornuft, i handlinger vedrørende de ting, der er gode for menneskelige væsener. 24 Derved kan man sige, at denne form for viden udgør en generel dømmekraft, der gør én i stand til at vurdere enkelte handlinger i forhold til det gode liv i det hele taget. Phronesis er meget forskellig fra den videnskabelige viden og er derfor ikke, hvad man vil kalde viden i almindelig forstand. Dette er tilfældet, fordi denne vidensform lægger mere vægt på praksis end teori, imens videnskabelig viden og således den sikre viden er grundet i teori. Phronesis skal på grund af sin titel som erfaringsviden forstås som en form for udvikling og modenhed, eller kort og godt dannelse, i og med den drejer sig om at udvikle praktisk klogskab gennem erfaringer, der gør os bedre i stand til at leve sammen som mennesker og altså opnå det gode liv. 25 Aristoteles vidensformer understreger, at intet vidensområde rummer al den viden, virkeligheden rummer, og som vi har brug for, og at viden i sit væsen ikke kan være privatviden, eftersom den bliver til i kommunikationen med andre på den ene eller anden facon. Derfor er viden også stort set altid vokset sammen med sprog og de sociale og kulturelle aspekter, den indgår i. For at opsummere så konkurrerer Aristoteles forskellige vidensområder altså ikke. De er blot forskellige, og kan derfor ikke hver for sig give al den viden, vi har brug for. Viden er således aldrig i ental, og ingen vidensformer har fast monopol på at danne model for andre. 26 Viden som begreb må med afsæt i Aristoteles siges at være en kompleks størrelse, der kan tillægges forskellige karakteristika og betydninger alt efter, hvilken sammenhæng den optræder i, hvilket er interessant og betydningsfuldt, når man taler om viden i relation til skønlitteratur Episteme, techné, phronesis og skønlitteratur Betragter man skønlitteratur i relation til de tre ovenstående former for viden, som er opridset af Aristoteles, giver det vidt forskellige perspektiver og en vidt forskellig anvendelighed. Som nævnt ovenfor har den videnskabelige viden som mål at bidrage med 24 Aristoteles (1995) s Langergaard, Rasmussen & Sørensen (2006) s Larsen, S. E. (2007) s

19 viden om verden, som den faktisk er. Derfor skal videnskabelige teorier kunne dokumenteres efter strengere krav, end tilfældet er for skønlitteratur, hvor det vi kunne se, tænke eller vide fremstilles, som Aristoteles beskriver det i sin poetik. 27 En anden betegnelse for skønlitteratur er fiktion, som kommer af det latinske ord fingo, hvilket betyder, jeg foregiver, lader som om, forstiller mig eller finder på. Skønlitteraturen kan altså beskrives med de samme ord, som man ville bruge til at beskrive løgnen, og den befinder sig dermed i den samme sfære som denne. At løgn og forbandet digt er blevet til en talemåde opsummerer slægtsskabet mellem de to godt. Skønlitteraturen er en slags løgn, men en kreativ og nødvendig en af slagsen. Det ved vi godt som læsere, og vi accepterer det, fordi skønlitteraturens løgn udfordrer os og er en anden løgn end løgnens. Den udfordrer os som læsere til at omgås viden og sandhed på en anderledes måde, end tilfældet ville være i mødet med fx en artikel. 28 Umiddelbart er den videnskabelige epistemeviden derfor ikke mulig at sammenkoble med skønlitteratur, og derfor er den da også som oftest forbundet med videnskabelige artikler og faglitteratur og ikke skønlitteratur, omend det på ingen måde kan sættes så sort hvidt op. Såkaldt fakta har nemlig også en rolle at spille, når skønlitterære tekster fremstiller det, vi kunne se, tænke eller vide. Det er fx denne form for viden, man kan relatere det, der er på færde til, når bestemte dokumenterede historiske begivenheder flettes ind i en romans plot, eller når dele af naturen og mennesket beskrives i såkaldte videnskabelige begrundede termer. Ifølge litteraturprofessor Svend Erik Larsen er skønlitteraturen ikke kun påvirket af videnskabelig epistemeviden, den er også med til at påvirke den anden vej med input, ideer og eksempler: Alt hvad vi taler om i sproget og det er alt kan litteraturen (ikke undgå at) tale om. Den viden litteraturen rummer, kan derfor ikke undgå at stå centralt i kulturen, eftersom den udtrykker og fortolker viden og erfaring fra alle mulige områder af virkeligheden. Derfor har litteraturen altid været en aktiv kraft når forholdet mellem vidensformer, videnskabelige og andre, har flyttet sig. Den har ofte rykket ved grænserne for den viden vi kan være fælles om og dens begrundelse. Den kunstnerisk formulerede viden har ofte sat skub i videnskabelige erkendelsesprocesser Aristoteles (2004) s Larsen, S. E. (2007) s Larsen, S. E. (2004) s

20 Disse ord fra Svend Erik Larsen fremstår dog mere som en påstand uden egentlig begrundelse. I sit speciale fra 2011 dokumenterer Emil Johansson imidlertid med en kvantitativ undersøgelse, at der er en overraskende stor brug af skønlitterære eksempler og referencer i videnskabelige artikler. 30 Skønlitteraturens relation til epistemeviden er dermed flerspektret, i og med der i relationen ligger en gensidig inspirationsudveksling, som tjener til udvikling af vidensbegrebet. Jeg springer hurtigt over skønlitteraturens forbindelse til den instrumentelle technéviden i denne uddybning af Aristoteles vidensformers relation til skønlitteratur, da den finder sin primære relevans med hensyn til processen i forbindelse med skabelsen af skønlitteratur som kunstform, og dermed langt mindre i læserens møde med denne, og eftersom det er sidstnævnte dette speciales interesseområde kredser om, er det nok blot at have technévidensformen in mente, som påmindelse om, at vidensbegrebet er komplekst. Det bringer os videre til phronesisvidensformens relation til skønlitteratur og dermed dens virke som erfaringsviden igennem indsigt i den generelle virkelighed, samt de dele denne kan nedbrydes til af flertydige enkelttilfælde og altså enkelte handlinger. Aristoteles phronesisviden er således viden om mellemmenneskelige handlinger, og hvordan de udføres på bedste måde til gavn for et helt samfund, men ikke blot viden om handlinger men viden gennem handlinger. Skønlitteraturen er fyldt med mellemmenneskelige handlinger, som man som læser kan spejle sig i og tage stilling til. Gennem en sådan interaktion med en skønlitterær tekst kan man derfor blive trænet i, hvordan man kan vælge at handle i bestemte situationer, og hvilke resultater disse handlinger kan få, hvilket er med til at udvikle en generel dømmekraft. Aristoteles taler dog ikke kun om viden om, hvilke handlinger, der er retfærdige og gode men også om viden gennem handlinger. Man kan derfor godt stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt Aristoteles phronesisviden og skønlitteratur kan sammenkobles, for kan man tale om praxis- handlinger og erfaringsviden skabt gennem disse, når man blot læser om disse og ikke selv udfører dem? Nøgleordet her er træning, for ved at forholde sig til og fortolke de handlinger, som findes i en læst skønlitterær tekst, bliver læseren udfordret til selv at handle og forankre denne viden i virkeligheden. Ydermere vil et 30 Johansson, E. (2011) 20

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:

Fagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog: Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).

Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter

Faglig årsplan 2010-2011 Skolerne i Oure Sport & Performance. Undervisningsmål. Emne Tema Materialer Genreforløb. aktiviteter Fag:dansk Hold:14 Lærer:th r 33-34 Undervisningsmål 9/10 klasse Lytte aktivt og forholde sig analytisk og vurderende til andres mundtlige fremstilling. Forholde sig selvstændigt, analytisk og reflekteret

Læs mere

Faglig læsning i matematik

Faglig læsning i matematik Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse

Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse 1 Synopsisvejledning til Almen Studieforberedelse Dette papir er en vejledning i at lave synopsis i Almen Studieforberedelse. Det beskriver videre, hvordan synopsen kan danne grundlag for det talepapir,

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser

Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Ungdomslitteratur - genrer, temaer og tendenser Program 1. Oplæg om ungdomslitteraturens temaer og tendenser ved RABO 2. Pause 3. Gruppearbejde omkring teksterne "ungdom og galskab" og "foxtrot" 4. Opsamling

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Bent Haller Af Louise Molbæk

Bent Haller Af Louise Molbæk 1/7 Bent Haller Af Louise Molbæk Niveau 5. - 6.klasse Varighed 16-20 lektioner Faglige mål Målet med forløbet om Bent haller er, at eleverne får kendskab til forfatterskabet generelt, dvs. hans forskellige

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk

Rikkemaiah - LIV TIL ORD skrivtil@rikkemaiah.dk rikkemaiah.dk Først lidt nyttig baggrundsviden: 3 essentielle tips, der gør din tekst BEDRE Første Tip: Brug kommunikationstrekanten til at finde formålet med din tekst Når du skriver tekster, er det godt at vide, at

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Ergoterapi, viden, abduktion og profession

Ergoterapi, viden, abduktion og profession Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER

FÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere