Finansforbundets magasin nr vær åben om din løn

Transkript

1 Finansforbundets magasin nr vær åben om din løn Hvis kolleger ved, hvad hinanden tjener, kan man forebygge kønsmæssige lønforskelle og fremme en mere retfærdig løndannelse Læs side 12

2 Vi er med dig hele livet, fra det øjeblik du giver os dit ja I medgang og modgang Vi er med dig, når dit liv ændrer sig. Når du stifter familie, får børn, køber bolig, holder orlov eller skifter job. Kort sagt dækker vi fra det øjeblik, vi smedes sammen. Vi passer på din opsparing i både medgang og modgang. Og vi er der også for at sikre dig og dine nærmeste, hvis der sker dig noget. FSP Pension er en fleksibel pensionsordning, som du hele tiden kan tilpasse efter dine behov. Du kan eksempel vis justere din pensionsordning, så den giver dig en højere invalidedækning, mens børnene bor hjemme. Og senere ændre ordningen, så en større del går til opsparing. Valget er dit, og du bestemmer. Vælger du os, lover vi at give dig bedre råd hele livet både i medgang og modgang. Læs mere om dine fordele på

3 indhold 12 lønnen frem i lyset Snakken om løn er farlig og skaber stærke følelser 16 Tab er 15. doblet på et år Landets tolv største banker har til sammen tabt næsten 23 milliarder kroner på lån på kun seks måneder 20 ballonskipperen 20 ballonskipperen Henning Sørensen satte danmarksrekord i højdeflyvning, samtidig med at han steg i graderne i banken 24 Afsløret på håndskriften Håndskrevne trusselsbreve kan føre til opklaring af bankrøverier og andre alvorlige forbrydelser kinas banker stormer frem Kinas banker stormer frem For ti år siden var de ingenting, men nu er de takket være en gavmild regering verdens største 34 TEMA: det kontantløse samfund Stærke kræfter arbejder på at lade mobiltelefonen og andre betalingskort overtage alle betalinger. Men er vi klar til at ligge pengesedler og mønter i graven? 46 Endnu et skridt mod den digitale bank Som det første land i verden har Danmark indført elektronisk tinglysning 48 Tillidsmænd er i høj kurs Hvervet som tillidsmand er i dag mere anerkendt end nogensinde på arbejdspladsen Tema: det kontantløse samfund nyt redskab for tillidsvalgte Finansforbundet udgiver inspirationskatalog om CSR 64 Finansjob: du kan mere end du regner med Hvis du får styr på dine stærke sider, kan du få et mere realistisk og optimistisk syn på dig selv og dine jobmuligheder det faste 4-11 Nyheder 7 leder globalt 52 bankhistorie 54 spørgehjørnet ajour om FORBUNDET arrangementer for ledige og seniorer Finans, Finansforbundets Magasin Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr. 9, oktober Næste nummer fredag 6. november 2009 Udgiver: Finansforbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon , telefax Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk Kasper Herløv kahe@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon , fax Læserindlæg: Læserindlæg senest 15. oktober. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning Oplag: Design og tryk: Datagraf Forsidefoto: Lisbeth Holten Finans oktober

4 Nyheder det altafgørende for en bank er at have en langsigtet, stærkt forankret forretningsmodel, som også kan holde til rystelser i nedgangstider. den reparation af det globale banksystem står vi endnu over for. Koncernchef Christian Clausen, Nordea, til Berlingske Tidende staten er medejer af 64 banker 64 pengeinstitutter har valgt at betale for Bankpakke I med aktier, andele eller garantbeviser, og derved er staten blevet en del af ejerkredsen, fremgår det af en meddelelse fra Finansiel Stabilitet, der er statens selskab for syge banker. Af de børsnoterede banker og sparekasser har 18 valgt at tage staten ind som aktionær, og størst er ejerandelen i Skælskør Bank, hvor Finansiel Stabilitet ejer 7,88 procent af aktierne. I alt har Finansiel Stabilitet fået 6,9 milliarder kroner i kassen fra garantiprovision, og heraf er 560 millioner kroner i form af aktier, andelsbeviser eller garantbeviser. De øvrige børsnoterede banker, der har fået staten som medejer, er Vestjysk Bank, Aarhus Lokalbank, Sparekassen Faaborg, Diba, Vordingborg Bank, Djurslands Bank, Sparekassen Hvetbo, Salling Bank, Svendborg Sparekasse, Lollands Bank, Sparekassen Himmerland, Sparekassen Lolland, Føroya Banki, Morsø Sparekasse, Møns Bank og Nordjyske Bank. Ansatte kritiserer Danske Banks service Billige hvide skjorter er et hit Salget af klassiske hvide skjorter er i 2009 steget med 50 procent fra til styk hos London-firmaet Charles Tyrwhitt, der er den førende skjorteleverandør til britiske finansfolk. Virksomheden slog sig oprindelig op i 1986 som et billigt postordre-alternativ til berømte mærker som Thomas Pink og Turnbull & Asser, og den markante fremgang hænger ifølge BBC News tæt sammen med finanskrisen. Hver femte medarbejder i Danske Bank mener, at bankens håndtering af medarbejdernes egen økonomi er præget af skuffende eller direkte dårlig service. Det viser en undersøgelse, som Danske Magazine (magasin for Danske Bank-koncernens medarbejdere) har foretaget blandt ansatte på tværs af brands og enheder. 54 procent betegner servicen som god eller fantastisk, 27 procent kalder den acceptabel, mens 19 procent er utilfredse. Personalekunderne er især utilfredse med, at deres rådgiver yderst sjældent har kontaktet dem uopfordret. Underdirektør Jesper Nielsen i Group Business Development i Danske Bank finder det utilfredsstillende, at hver femte medarbejder oplever at få en dårlig service fra banken. Vi ønsker, at vores medarbejdere kan anbefale banken med over be visning og ikke bare, fordi de arbejder her, siger han til Danske Magazine. 4 Finans oktober 2009

5 nyheder kvinder tjener 12 procent mindre end mænd Den gennemsnitlige lønforskel mellem kønnene er det seneste år blot faldet fra 12,4 til 12 procent, viser tal fra FA. I nogle funktioner tjener mænd op til 30 procent mere end kvinderne. Finansforbundet vil have forskellen belyst Foto: Territorium Kønnet er fortsat afgørende for, hvor stor lønnen er. Mere end 30 år efter, ligelønsloven blev indført i Danmark, kniber det fortsat for virksomhederne i finanssektoren at udbetale lige løn for lige arbejde. Den seneste strukturstatistik fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) viser, at mænd i gennemsnit tjener 12 procent mere i løn end kvinder i samme jobfunktion. Og det er kun marginalt mindre end i 2007, hvor den kønsmæssige lønforskel i finanssektoren var 12,4 procent. I arbejdsfunktionen rådgivningsarbejde vedrørende omsætning af værdipapirer, va lu ta med videre er kvindernes andel af mændenes løn kun 70 procent. Kvinder, som er beskæftiget med hotline-/it-teknikerarbejde internt i virksomheden er tættest på at få det samme som deres mandlige kolleger, idet de får 96,7 procent af mændenes løn. Lønforskellene kan i en række virksomheder vise sig at være markant større end gennemsnitstallene her. Danske Bank og Nordea har tidligere meddelt, at de ingen kønsmæssige lønforskelle har. Hvis man lytter til dem og sammenligner disse to virksomheders størrelse i forhold til resten af sektoren, må det betyde, at man i en lang række mindre og mellemstore virksomheder må have kønsmæssige lønforskelle på procent eller mere, siger Finansforbundets næstformand, Kent Petersen. Han finder det foruroligende, at finanssektoren, som ellers er kendt for at have relativt gode løn- og arbejdsforhold, halter efter med ligeløn. Ifølge en rapport fra Socialforskningsinstituttet i 2008 er området Finansiering og forretningsservice den branche med størst lønmæssig skævhed mellem kønnene. Lønstatistikken fra FA indeholder ikke detaljerede oplysninger for enkeltvirksomheder, og Finansforbundet har ikke selv adgang til lønoplysningerne i virksomhederne. Derfor planlægger forbundet nu en større undersøgelse blandt medlemmerne for at finde forklaringen på de kønsmæssige lønforskelle. Selv om den generelle statistik viser det, kender vi ikke til nogen virksomheder, som vil stå ved, at de betaler mere i løn til mænd end kvinder, når de sidder i samme jobfunktion. Derfor har vi i Finansforbundets hovedbestyrelse besluttet at spørge medlemmerne direkte om lønforskelle i en undersøgelse. På nogle arbejdspladser har tillidsmænd også fuld adgang til lønstatistikker, og ad den vej kan vi muligvis også få forklaret, hvor de kønsmæssige lønforskelle er. Det er uacceptabelt med et så stort og uforklarligt gab mellem kvinders og mænds løn, siger Kent Petersen./SF Læs også side Kvinders gennemsnitlige andel af mænds løn i udvalgte jobfunktioner Hotline-/IT-teknikerarbejde internt i virksomheden: Privatkunderådgivere: Kassererarbejde i bank og sparekasse: Hotline- og callcenterarbejde: Erhvervsrådgivere: Generel finansiel og forsikringsmæssig rådgivning: Kreditarbejde vedrørende nødlidende engagementer: Rådgivningsarbejde vedrørende omsætning af værdipapirer, valuta med videre: 96,7 procent 94,5 procent 91,6 procent 95,1 procent 86,5 procent 83,1 procent 77,6 procent 70 procent Finans oktober

6 nyheder færre indbrud i netbanker Antallet af netbankindbrud er i årets første seks måneder faldet med 20 procent fra 40 tilfælde i 2008 til 32. I perioden 1. april til 30. juni er der således kun indberettet et enkelt indbrud, hvor det lykkedes it-kriminelle at slippe af sted med knap kroner. Over 3,5 millioner danskere ordner deres banksager på nettet, og på den baggrund er Finansrådet, der står for statistikken, godt tilfreds med det beskedne antal indbrud i netbanker. procent lønstigning Inden for finansiering og forsikring steg lønningerne i gennemsnit med fem procent fra andet kvartal sidste år til andet kvartal i år, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. Det er markant mere end i resten af den private sektor Finansforbundets næstformand, Kent Pedersen, mener, at lønstigningerne er fuldt forsvarlige. Hvis man ser på den indtjening, der er i den finansielle sektor, så ser den egentlig fornuftig ud. Jeg er med på, at der har været et tab af hensættelser, men hvis man ser på den arbejdsindsats, der har været i branchen, så modsvarer den meget godt den lønstigning, vi har fået, siger han til Nyhedsbureauet Newspaq. bec og sda gør klar fusion BEC (Bankernes EDB Central) og SDC (Skandinavisk Data Center) har indgået en historisk samarbejdsaftale, som på sigt skal føre til en fusion mellem de to selskaber. Selvom målet med det øgede samarbejde er at udbyde konkurrencedygtige og endnu stærkere it-løsninger til selskabernes over 200 danske og udenlandske pengeinstitutter, kan de i alt medarbejdere se frem til at beholde deres job. Der er ingen garantier. Men som det ser ud nu, er der arbejde til alle. De penge, der bliver frigivet ved samarbejdet, skal bruges på nyudvikling. Så på den måde bliver der rimelig meget at lave, siger BEC s fællestillidsmand, Ann Baldus- Kunze. Hver syvende udsat for trusler Den økonomiske krise kradser så voldsomt på mange danskere, at de lader deres frustrationer og vrede gå ud over bankrådgiverne. Således har 15 procent af privatkunderådgiverne svarende til hver syvende de seneste seks måneder oplevet, at de er blevet truet i forbindelse med deres arbejde. Det viser en rundspørge, som Finansforbundet har foretaget blandt 722 medlemmer i september. Blandt alle deltagere i undersøgelsen har otte procent følt sig truet af kunder det seneste halvår. Finansforbundets næstformand, Kent Petersen, mener, tallet er foruroligende højt. Vi har ikke tidligere haft en fornemmelse af, at bankansatte er så udsat for truende kunder, som det er tilfældet nu. Det er en meget ubehagelig tendens, der er kommet, med at folk finder det i orden at overfuse bankansatte. Tendensen kan meget vel være forstærket af de seneste måneders meget kritiske omtale af bankerne i medierne, siger Kent Petersen. Indtil videre er det begrænset, hvad Finansforbundet ved om truslernes karakter, og i hvilke situationer de bliver fremsat. Men forbundet vil følge udviklingen nøje og undersøge problemet nærmere i den kommende tid. 6 Finans oktober 2009

7 leder tal med hinanden om jeres løn bryd igennem stillemuren Næstformand Michael Budolfsen, formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen Så er ligeløn igen på dagsordenen. Og med god grund. For nye tal viser, at kvinder stadig tjener væsentligt mindre end deres mandlige kolleger. I finanssektoren er der en helt uacceptabel forskel på 12 procent. FN har denne sommer gennemgået ligestillingsindsatser og deler øretæver ud til Danmark for ikke at leve op til FN s kvindekonvention mod diskrimination af kvinder (CEDAW). Man skulle jo tro, at det ville få ørerne til at gløde på den ansvarlige minister, Inger Støjberg (V). Men nej, ministeren har ikke tænkt sig at ændre på indsatsen for ligestilling. Hun har blandt andet udtalt til pressen, at det ikke er nødvendigt med større åbenhed om løn. Der går hun da helt galt i byen, for åbenhed er en forudsætning for at lokalisere problemet og dermed også en forudsætning for, at vi kan gøre noget ved det. Finansforbundet kan naturligvis ikke leve med, at vores kvindelige medlemmer halter 12 procent efter mændene i løn, og derfor har vi nøje gransket de kønsopdelte lønstatistikker, arbejdsgiverne fører. Udfordringen for os er, at statistikkerne ikke viser, hvordan det står til på den enkelte virksomhed, og når vi spørger i virk somhederne, så får vi svaret: Her har vi ingen problemer! Men det holder simpelthen ikke, for et eller andet sted må årsagen til forskellen findes. Hvis vi vil den forskel til livs, så skal vi have hårde fakta på bordet. For det vil være meget svært for en ledelse at fortsætte en forskelsbehandling af kvinder, hvis vi kan påvise den sort på hvidt på lønsedlen. Derfor vil Finansforbundet nu på egen hånd gennemføre en undersøgelse af forskelle i løn til mænd og kvinder blandt vores medlemmer. Som tillidsmand og medlem kan du også selv gøre noget for at slå hul i den mur af tavshed, der typisk er omkring løn. Tal med hinanden om jeres løn! Åbenhed er vores bedste mulighed for at banke de 12 procent forskel nedad. Og når nu ministeren ikke vil gå i front, så kan vi da heldigvis selv gøre det. n Finans oktober

8 nyheder Foto: Stig Stasig massefyring udløser overarbejde Få uger efter BRFkredit fyrede og fritstillede omkring 10 procent af medarbejderne, har ledelsen beordret en del af de resterende til at arbejde over, når konverteringsbølgen for realkreditlån sætter ind. Stærkt kritisabelt, mener Finansforbundet Torsdag den 27. august afskedigede BRFkredit cirka 80 ud af godt 800 medarbejdere på grund af et faldende marked. Alle afskedigede blev fritstillet, og de færre hænder og hoveder i virksomheden kan nu mærkes. Således har ledelsen i enkelte afdelinger spurgt de resterende medarbejdere, om de er klar til at arbejde over i den allernærmeste fremtid, når konverteringsbølgen for realkreditlån sætter ind. Det er klart, at der vil være en periode, hvor man skal tage et ekstra nap, når så mange medarbejdere har forladt virksomheden. Hvis ikke det kunne mærkes, at vi har sagt farvel til et større antal medarbejdere, ville der være noget galt. Men det er indtil videre helt frivilligt, om man vil arbejde over, siger HR-chef Lars Hilberg fra BRFkredit. Finansforbundet finder det stærkt kritisabelt, at ledelsen nu forsøger at få de tilbageværende medarbejdere til at arbejde over. Det er stærkt kritisabelt, at man både massefyrer og presser de tilbageværende medarbejdere til overarbejde, siger Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet. Han har nu indkaldt til organisationsmøde med Finanssektorens Arbejdsgiverforening for at drøfte sagen. Lars Hilberg understreger, at BRFkredit som udgangspunkt ikke ønsker at beordre medarbejdere til at arbejde over. I en enkelt afdeling, hvor der blev opfordret til at hjælpe i den akutte situation, ønskede et par medarbejdere ikke at deltage, medmindre overarbejdet blev beordret. Og det gjorde det så uden mit vidende. Det kan formentlig være udtryk for en eller anden form for tænkt solidaritet med de opsagte, at man ønskede at blive beordret. Men det er fortsat min overbevisning, at vi gjorde det rigtige ved at fritstille de opsagte medarbejdere. Vi er også normalt rigtig gode til at hjælpe hinanden i BRFkredit, hvis det brænder på hos en kollega, siger Lars Hilberg. Indtil videre er det frivilligt, om man vil arbejde over. Men hensynet til vores kunder kommer i første række, og hvis der pludselig bliver meget travlt, kan det godt komme på tale at beordre nogle til at arbejde over, siger han/cjo Mere overarbejde under krisen Finansforbundet har gennemført en rundspørge blandt tillidsmænd i finanssektoren for at høre om, hvordan eller om arbejdet har ændret sig under den økonomiske krise. I virksomheder, som har gennemført fyringer i forbindelse med krisen, er der 31 procent, som ofte eller meget ofte arbejder over. Det tilsvarende tal for virksomheder, der ikke har fyret, er 24 procent. Efter krisen har 18 procent flere end før oplevet, at det er nødvendigt at arbejde over ofte eller meget ofte. Tallene viser med andre ord, at der er en tendens til, at fyringer udløser overarbejde. Det er tegn på, at fyringer ikke er begrundet i et faldende aktivitetsniveau, men i et ønske om alene at nedbringe omkostninger. Det betyder så, at de tilbageblevne medarbejdere må løbe meget stærkere. 8 Finans oktober 2009

9 nyheder 400 nye medarbejdere i Nordea Det blev Nordea, der den 31. august vandt buddet om Fionia Bank. 400 ansatte fra filialerne kommer over i Nordea, mens det ved Finans deadline endnu var uvist, hvor mange af de resterende 150 der skal fortsætte i afviklingsbanken Midt i oktober ventes Nordea reelt at overtage Fionia Banks kunder med lån for 6,5 milliarder kroner og 400 ansatte i Fionia Banks filialer, når myndighederne endeligt har godkendt handlen, der blev annonceret mandag 31. august. En del af de resterende 150 ansatte skal være med til at afvikle Fionia Banks kunder med risikovedhæftede lån for 10 milliarder kroner, som Nordea ikke overtager. Afviklingen vil ske i form af en såkaldt rød bank, som er et afviklingsselskab under Finansiel Stabilitet. Ved Finans deadline var det ikke afklaret, hvor mange af de 150 som får lov til at fortsætte i afviklingsbanken. Nordea forventer, den røde bank vil være afviklet efter ni til tolv måneder. Ud over Nordea var der to banker, som bød på Fionia Bank, da den gik konkurs. Spar Nord samt Lån & Spar Bank sammen med den færøske bank Føroya Banki. Ifølge fællestillidsmand i Fionia Bank Ole Rasmussen er medarbejderne glade for, at Nordea bliver deres nye arbejdsgiver. Jeg kender Nordea og deres kultur, og jeg tror, medarbejderne vil blive behandlet godt. Nordea forsøger også at integrere os bedst muligt ved at finde ud af, hvem vi er, og hvad vi kan, siger Ole Rasmussen, med henvisning til at Nordea er kendt for at have en god personalepolitik. Det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske med de to bankers filialer på Fyn. Hvorvidt Fionias 29 filialer helt skal lukkes eller integreres med Nordeas 16 filialer, ventes først afgjort om et år, når afviklingen er helt afsluttet. /KH hvis du en dag mister jobbet er din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig! Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på Eller ring kurser jobsøgning 8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03 Finans oktober

10 nyheder Foto: Sccanpix jeg tror at konsolideringen i den danske bank-sektor kommer til at stå på ikke bare i det her efterår, men også i de kommende år på grund af bankpakkeudløb, udløb af garantier og de admini strative byrder. Derfor vil der opstå muligheder, som vi vil kigge på. Administrerende direktør Carsten Andersen, Sydbank, til Jyllandsposten Stigende antal dårlige betalere Siden 1. juli har Denitor Registret A/S, der er Danmarks næststørste skyldnerregister, oplevet en stigning på registrerede skyldnere. Og prognoserne siger, at der vil komme en stigning svarende til registrerede de næste 12 måneder. Med de prognoser, der er baseret på den seneste tids udvikling, vil der alene i vores register være flere end private danskere inden nytår mod cirka i dag. En stor del af de nye registrerede er mellem 36 og 45 år, og de fleste er mænd. Så umiddelbart ser det ud som om, det er den stigende arbejdsløshed, der for alvor slår igennem i vores register, vurderer Birger Baylund, administrerende direktør i Debitor Registret A/S. Medlemsmøder er et tilløbsstykke Finansforbundets medlemsmøder under overskriften Krise på hjernen er et tilløbsstykke. Ved redaktionens slutning havde medlemmer tilmeldt sig de ti arrangementer landet over, hvor én fra Finansforbundets formandskab og hjerneforsker Peter Lund Madsen reflekterer over finanskrisen. Det første medlemsmøde i Aalborg, der var programsat mandag 28. september havde alene 600 medlemmer tilmeldt sig. På side 55 og på finansforbundet.dk kan du læse mere om medlemsmøderne. Pris til Danmarks bedste nye rådgivere Finansrådet uddelte onsdag 2. september priser til fem bankansatte, der har opnået landets højeste gennemsnit på hver deres finansielle uddannelse. De fem prismodtagere får hver en check på kroner for deres flotte resultater, der består af 10- og 12-taller på stribe. Prismodtagerne er: Esben Herold Lange, 28 år, erhvervsrådgiver i Jyske Bank i Skive. Bedste studerende på HD 2. del i Finansiel Rådgivning. Hovedopgave om risikostyring i en erhvervsvirksomhed og tilhørende kredithåndtering, kreditvurdering og rådgivning. Elly Sandahl Østerbøg, 26 år, trainee i Jyske Bank i Århus. Bedste studerende på Finansøkonomuddannelsen. Hovedopgave om skattereformen og dens indflydelse på dansk økonomi. Tina Risbjerg Christensen, 25 år, rådgiver i Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse i Billund. Bedste studerende på Akademiuddannelsen i Finansiel Rådgivning. Hovedopgave om finanskrisens påvirkning af danskernes pensionsopsparing, blandt andet konsekvenser af den nye skattereform. Anton Holmegaard, 22 år, finanselev i Jyske Bank i Nyborg. Bedste studerende på Finansuddannelsen. Fagprøve om modtagelse og kreditrådgivning af nye privatkunder. Dorthe Andersen, 38 år, kunderådgiver i Sydbank i Hornsyld. Bedste kursist på uddannelsen FlexFinans. Hovedopgave om pension og personforsikring. Fra venstre: Anton Holmegaard, 22 år, finanselev i Jyske Bank i Nyborg, uddannelseschef i Finansrådet Peter Frederiksen, Elly Sandahl Østerbøg, 26 år, trainee i Jyske Bank i Århus og Esben Herold Lange, 28, år, erhvervsrådgiver i Jyske Bank i Skive. 10 Finans oktober 2009

11 ...MERE RELEVANT END NOGENSINDE Personligt lederskab Ledelse og udvikling af den enkelte medarbejder Teamledelse Forandringsledelse Forretningsudvikling og strategisk ledelse i organisationen FINANSSEKTORENS MASTER I LEDELSE Succesfuld ledelse starter med selvbevidsthed Uddannelsen skiller sig netop positivt ud fra lignende forløb ved markant at styrke lederens selvbevidsthed og virkemidler i stigende komplekse ledelsesudfordringer. Vi sætter konstant fokus på udvikling og optimering af dine ressourcer og gennemslagskraft, så du skaber både kort- og langsigtede bæredygtige løsninger, som du træner og implementerer i egen organisation. Nyt hold starter januar klik ind på og læs mere... Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescentret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter. Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab. Skovsvinget Skanderborg Telefon

12 tabu 12 Finans oktober 2009

13 lønnen frem i lyset Snakken om løn er farlig og skaber stærke følelser. Måske derfor er løn mere tabubelagt end sex og fedme. Næsten 90 procent af Finansforbundets medlemmer udveksler ikke oplysninger med kollegerne om deres løn. I Danske Bank er der stor forskel på åbenheden selv i samme afdeling Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet.dk Foto: Lisbeth Holten En rundspørge blandt 719 medlemmer af Finansforbundet fra juni 2009 viser, at ni ud af ti i ringe eller meget ringe grad udveksler oplysninger om løn med kollegerne. Og der er en stor overvægt blandt dem, der svarer i meget ringe grad. Det er 67 procent, mens 21 procent svarer i ringe grad. Kort og godt: Det er ikke løn, man snakker om over frokosten. Løn er tabu. Problemet er måske, at de højt besungne nye, gennemsigtige og retfærdige lønsystemer med pris på stolen og ligeløn ikke er helt så gennemsigtige og retfærdige, at de tåler det klare dagslys. Ny løn blev jo oprindeligt skabt i det offentlige, som ville væk fra de systemer, hvor man kun kunne gøre sig fortjent til en lønstigning ved at blive et år ældre. I det offentlige er der ingen mulighed for at lægge slør over lønnen. Alle kan få at vide, hvad kollegaen tjener. Den finansielle sektor kopierede den nye løn uden at tage åbenheden med, og det giver problemer, siger professor Steen Scheuer, Syddansk Universitet. Spørgsmålet er selvfølgelig også, hvad der er selvpålagte begrænsninger, dogmer og kultur. En ting er sikkert: Det er ikke i overensstemmelse med ligelønsloven, at arbejdsgiveren forbyder sine medarbejdere at tale om løn. Finans oktober

14 tabu Eva Mohr og Carsten Trebbien har vidt forskellige oplevelser af, hvor åben man er om løn på deres fælles arbejdsplads i Danske Bank Eva Mohr og Carsten Trebbien sidder i samme afdeling i Danske Bank, men i hver deres gruppe. Hvor Eva Mohr fornemmer lønnen så tabubelagt, at ikke engang tabuet tages i munden, er der i Carsten Trebbiens gruppe på seks medarbejdere fuld åbenhed. Faktisk åbnede jeg selv ballet for tre-fire år siden, fordi jeg fornemmede, at jeg lå i den lave ende, fortæller Carsten Trebbien. Det viste sig, at jeg lå nogle tusinde kroner lavere end flere af de kolleger, der lavede præcist det samme som jeg. Jeg tog det op med både chef og tillidsmand, og hen ad vejen har det hjulpet. Nu er der ikke et nær så stort efterslæb. Og ifølge Carsten Trebbien gav påtalen ingen sure miner fra de nærmeste ledere. Problemet er selvfølgelig, at løn på stolen aldrig er blevet fuldt implementeret i virksomheden. Medarbejderne kommer mange forskellige steder fra og har hver deres historie og baggrund. Det afspejles stadig i lønnen. Eva Mohr siger det endnu tydeligere: Ny løn har jo spillet fallit og er slet ikke blevet det ledelsesinstrument, som der var lagt op til. Man har jo ikke villet tage løn fra folk, og det har fagforeningen sikkert bakket op om. Men det betyder for eksempel også, at tidligere ledere beholder deres løn, selvom de nu arbejder som menige medarbejdere uden ledelsesansvar. Faktisk var der en yngre kollega i min gruppe, der fik bekræftet, at han lå i den lave ende, og som fik noget ud af at brokke sig. Men selv kunne jeg aldrig finde på at begynde løndebatten, selvom jeg normalt ikke er konfliktsky. Jeg fornemmer simpelthen, at det ikke ville være populært, og at jeg kunne risikere at komme i den sorte bog. Ikke sådan at jeg umiddelbart stod i fare for at miste jobbet, men at jeg på den lange bane ville blive husket som uromager. Det har jeg mit job alt for kært til. Og ledelsen har da ret i, at snakken let skaber konflikt, misundelse, frustration og uro på kontorerne. På spørgsmålet om, hvorvidt en leder eksplicit har ytret noget om, at det ikke var legitimt at snakke om løn, svarer Eva Mohr. Nej, men det ligger stærkt i kulturen. Jeg er ret sikker på, det ville blive opfattet som en rød klud. Hun savner samtidig mere formaliserede sammenhænge, hvor man snakker løn med sin leder. Et gammelt dogme i banken De meget forskellige vurderinger af holdningen til snak om løn i virksomheden kommer ikke bag på Carsten Eilertsen, næstformand i Danske Kreds. Der er jo et gammelt dogme i banken om, at den, der lever Tilfældighed afslørede lønforskel Servicemedarbejder Astrid Tind, PBS, fik kontant udbytte af at snakke løn med de nærmeste kolleger. Det var faktisk lidt tilfældig pingpong omkring købet af en ny bil, der afslørede, at den nye kollega, som jeg var ved at lære op, fik omkring 10 procent mere i løn end mig. For selvom vi ved, at det er lovligt at snakke løn, gør vi det ikke åbenlyst, når en leder udtrykkeligt har signaleret, at det er en dårlig idé. I PBS kigger man sig ifølge Astrid Tind over skulderen og sænker stemmen, når lønsedlen er til debat. Ikke desto mindre gik hun direkte til sin leder og fortalte, at hun syntes, at det var uretfærdigt. Den nye havde samme uddannelse og samme alder som hun selv. De skulle også lave præcist det samme, blot havde hun så meget erfaring, at hun skulle lære den nye op. Ifølge Astrid Tind blev lederen lettere irriteret, men indrømmede ikke desto mindre, at det var noget, der skulle rettes op på. For Astrid Tind var det også et spørgsmål om ligeløn, for hun var så heldig, at den nye kollega var en mand, og i PBS er der et erklæret mål om ligeløn. Der er fortsat store forskelle på, hvad gruppens medlemmer får i løn, men selvom de laver det samme, er de knap så sammenlignelige og 14 Finans oktober 2009

15 skjult, lever godt. Og det ville da slet ikke undre mig, at der er ledere rundt omkring, som sender nogle signaler ud, som let kan tolkes som en bekræftelse af det gamle slogan. Kultur er svær at bryde. Men der skal ikke være nogen som helst tvivl om, at vi i Kredsen har et 100 procent og helhjertet mål om, at der skal være fuld åbenhed om lønnen, og vi vil opfordre til, at man taler sammen om lønningerne. Vi har jordens mest åbne og forståelige lønsystem, der sagtens kan tåle dagens lys. Kender du din jobprofil, er det evident, hvordan jobbet er takseret. Og bortset fra at nogle mellemledere kan have misforstået noget, mener han heller ikke, at der fra bankens side skulle være noget som helst til hinder for at tale om løn. Jeg kan ikke se, at banken skulle have nogen grund til at lægge låg på lønsammenligninger kolleger imellem, og vi har i Kredsen aldrig kunnet konstatere, at nogle er kommet i problemer, fordi de har rejst en sag. Halvdelen kender kollegernes løn Undersøgelser viser ifølge Steen Scheuer, at kun cirka halvdelen af funktionærlønnede ved, hvad kollegerne får i løn, 25 procent ved det nogenlunde, og resten har ikke en anelse. Arbejdsgiverne vil i mange tilfælde have et ønske om at holde medarbejderne hen i uvidenhed, for har de først en viden, vil de blande sig. Desuden frygter arbejdsgiverne afsmitningen, hvis én har fået forhandlet sig til noget bedre end de andre. Hvis den enkelte leder var kanongod til at kommunikere og fortælle præcist, hvorfor du får den løn, du gør, hvad ledelsen ønsker, og hvad ledelsen værdsætter, så var det måske ikke så nødvendigt at vide, hvad sidemanden får. Problemet er, at det kræver meget stor disciplin og kontrol med, hvordan mellemlederne forvalter løntillæggene, og den er langtfra altid til stede. Tværtimod har mange ledere fortsat svært ved at tale om løn. De synes, det er pinligt, og det er et dårligt grundlag for at kommunikere ordentligt og træffe saglige afgørelser. Derfor er det vigtigt, at medarbejderne kræver åbenhed og viden. Det er det eneste, der kan sikre, at lønfremgangen gives til dem, der yder og uddanner sig. n Kønsspecifik lønstatistik Hvis din virksomhed har mere end 35 medarbejdere, skal den hvert år udarbejde en kønsspecifik lønstatistik for arbejdsfunktioner med mere end 10 personer af hvert køn. Alternativt kan din virksomhed vælge at udarbejde en ligelønsredegørelse, der beskriver de vilkår, der har betydning for mænd og kvinders løn, og opstille en handlingsplan for arbejdet med at fremme lige løn. Den kønsspecifikke lønstatistik skal forelægges samarbejdsudvalget, og typisk vil dette finde sted i løbet af dette efterår. Formålet med statistikken er, at den skal skabe synlighed om lønnen mellem mænd og kvinder og danne grundlag for dialog og samarbejde mellem ledelse og medarbejdere om at reducere eventuelle lønforskelle. Statistikken eller redegørelsen viser dog ikke alt den bedste måde til at sikre, at du får den rette løn, er fortsat at drøfte den med kolleger og tillidsmand, så eventuelle forskelle kommer ud i lyset. For finanssektoren samlet er den gennemsnitlige lønforskel mellem kvinder og mænd på cirka 12 procent i mændenes favør. Ligelønsloven Ligelønsloven 2a: En lønmodtager har ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold. Oplysningerne kan videre gives til enhver. kan ikke helt så oplagt slå på bestemmelserne om ligeløn, da det er mænd. Det er jo rigtigt, hvad min leder siger, at det skaber en dårlig stemning, og jeg spekulerer nogle gange over, om jeg skulle have været så åben om den kamp, jeg førte for lønnen. På den anden side synes jeg ikke, det er mit problem. Problemet er jo den uretfærdige løn, som ledelsen må stå til ansvar for. På PBS er løn ifølge Astrid Tind ikke noget, man forhandler, det er noget, man får, og hun savner ledelsens klare signaler om, at det er legitimt at snakke løn. For en menig medarbejder er det svært at tale om løn, hvis ledelsen antyder, at man ikke skal. Der er mange mærkværdige mekanismer på spil. For eksempel blufærdighed. Man skal kende hinanden rigtig godt, før man begynder at snakke løn. Mærkeligt nok er det dem, man formoder får den højeste løn, der er mest tilbageholdende med at fortælle, hvad de tjener. Måske er den høje løn givet under forudsætning af fortrolighed, og måske risikerer de, at åbenhed lægger en dæmper på deres lønudvikling. Måske er det angst for janteloven. Hvad ved jeg. Under alle omstændigheder skaber det myter og sladder. Også fra fællestillidsmanden på PBS, Frank A. Olsen, lyder der en klar opfordring til at tale åbent om lønnen. Den eneste måde, vi kan få en tilnærmelsesvis lige og retfærdig løn på og forebygge, at chefens favoritter løber med det hele, er ved at tale sammen, understreger han. Finans oktober

16 finanskrise Tab er 15.doblet på et år Landets tolv største banker har til sammen tabt næsten 23 milliarder kroner på lån på kun seks måneder. Til gengæld er indtægterne på renter og gebyrer steget så meget, at bankerne samlet har et overskud på 3,5 milliarder kroner i første halvår af 2009 OVERSKRIFT Millioner kr. Resultat før skat Nedskrivninger Rente og gebyrindtægter, netto 1. halvår halvår 08 Resultatnedgang på et år 1. halvår halvår halvår halvår 08 Procentvis ændring Danske Bank 2.367, , , , , , ,0 3,8 Nordea Bank Danmark 1.272, ,0 947, ,0 96, , ,0 14,2 Jyske Bank 278, ,0 776, ,0 118, , ,0 8,0 Sydbank 426,0 858,0 432,0 650,0 13, , ,0 13,8 FIH Erhvervsbank 384,2 418,4 802,6 832,2 27,7 676,7 758,8 10,8 Nykredit Bank 191,0 267,0 76,0 466,0 85, ,0 808,0 65,0 Spar Nord Bank 113,5 339,6 226,1 334,0 42, ,2 873,1 32,7 Amagerbanken 96,5 258,6 162,1 220,7 10,5 572,1 600,1 4,7 Arbejdernes Landsbank 84,5 56,1 28,4 169,0 6,0 624,8 511,4 22,2 Alm. Brand Bank 995,5 220,0 775, ,6 3,8 308,2 335,7 8,2 Sparbank 67,9 98,7 30,8 139,7 51,2 439,2 372,4 17,9 Vestjysk Bank 35,7 131,8 96,1 316,5 13,2 527,4 325,7 61, , , , , , , ,20 9,4 Kilde: Bankernes halvårsrapporter juni 2009 Note: Nykredit Bank og Arbejdernes Landsbank har ændret regnskabspraksis ved årskiftet tallen fra 2008 er halvårsregnskabet juni Note: Vestjysk Bank har i årets løb overtaget Bonusbanken og fusioneret med Ringkjøbing Bank. 16 Finans oktober 2009

17 Af Jakob Thomsen, freelancejournalist De danske banker tjener stadig penge. Efter årets første seks måneder kunne de 12 største banker præsentere et samlet overskud på 3,5 milliarder kroner før skat. Det positive resultat sker, på trods af at de pågældende banker på kun seks måneder har tabt næsten 23 milliarder kroner på kunder, som ikke kan betale deres lån tilbage. Det viser Magasinet Finans gennemgang af de tolv største bankers halvårsrapporter. Hverken Roskilde Bank, Forstædernes Bank eller Fionia Bank er med i opgørelsen. Da bankerne i 2008 gjorde kasserne op efter første halvår, var der overskud på 13,2 milliarder kroner. På et år er overskuddet altså faldet med hele 9,7 milliarder kroner. Det er især effekten af tidligere tiders kreditpolitik, som tynger på udgiftssiden. Tab på udlån de såkaldte nedskrivninger på kundernes lån er på et år femtendoblet. Nedskrivninger alene har kostet 21,2 milliarder kroner mere i forhold til samme periode sidste år. Og bankerne må altså nu afskrive 22,7 milliarder kroner på tab på udlån. Danske Bank står dog alene for over halvdelen af tabene med 14,5 milliarder på nedskrivningskontoen. Men flere banker har forholdsmæssigt taget endnu større tab i forhold til samme periode sidste år. For eksempel havde Sydbank slet ikke tab på udlån efter de to første kvartaler i Men ultimo juni i år måtte Sydbank reducere overskuddet med 650 millioner kroner på grund af nedskrivninger på udlån. Det er dog ikke kun kreditpolitikken og kunderne, som er skyld i bankernes høje nedskrivninger i dette halvår. En del af tabene skyldes nemlig også de kriseramte kolleger i sektoren. Det drejer sig om nedskrivninger på de garantier, som bankerne har forpligtet sig på gennem Det Private Beredskab. Eksempelvis over for Roskilde Bank. For eksempel har Sparbank nedskrevet 139,7 millioner kroner på udlån og andre tilgodehavender. Men af dem er 21,6 millioner ikke tabt på udlån til bankens egne kunder, men derimod på den kollektive garantiordning, som skal sikre indskyderne i de kriseramte banker. Arbejdernes Landsbank går frem Af de tolv banker er det kun Arbejdernes Landsbank, som har større overskud end ved halvåret Det skyldes blandt andet positive kursreguleringer på bankens værdipapirer. Men derudover har banken også nydt godt af, at andre banker har strammet deres kreditpolitik. Vi oplever, at flere banker siger nej til deres kunder, og så er der nogle af dem, der kommer over til os. Vi foretager så en kreditvurdering. Og hvis vi herudfra kan se, at kundeforholdet vil være sundt og bæredygtigt, siger vi ja. Vi har ikke behøvet at kigge på vores balance, da vi har overvægt af indlånsmidler. Vi kan altså låne vores egne penge ud, og derfor har det heller ikke været nødvendigt for os at stramme op på vores kreditgivning. Derudover har vi haft stor succes med vores produkter inden for andelsboligfinansiering, hvor vi konkurrencemæssigt har ligget ret godt i kraft af nogle meget professionelle rådgivere inden for andelsboligområdet, siger juridisk direktør i Arbejdernes Landsbank Kjeld Gosvig-Jensen. Selvom de 11 andre banker i undersøgelsen har langt færre penge på bundlinjen end for et år siden, så er der alligevel kun to, som kommer ud af halvåret med regulære underskud. Det skyldes, at det er lykkedes de fleste banker at skrabe flere penge ind for hver vare, de har leveret. Renter og gebyrer redder overskuddene Det er især stigende indtægter fra renter og gebyrer, som redder bankerne fra at gå i underskud på grund af tabene på udlån. De tolv bankers samlede rente- og gebyrindtægter steg med 3,1 milliarder kroner i forhold til samme periode sidste år. Og den udvikling skyldes ikke, at bankerne har langet flere lån over disken. Tværtimod er de samlede udlån nu begyndt at falde, mens indtægterne altså fortsat stiger. Prisen på varerne i bankforretningerne er altså blevet dyrere. Det skyldes, at rentemarginalen er øget på kundeforretningerne. Alt andet lige er udlånsrenterne steget, og indlånsrenterne er faldet. Bankerne har været nødt til at se, hvor de kan tjene flere penge. De kan ikke rigtig skære i udgifterne, og samtidig er tabene på udlån steget. Dertil kommer, at sektoren samlet set har udgiftsført 5,5 milliarder kroner til bankpakke 1 alene i årets første seks måneder, siger bankekspert Bjarne Jensen fra Bjarne Jensen Consult. Som eksempel på de stigende priser nævner Bjarne Jensen Jyske Banks gennemsnitlige rentemarginal på kundeforretninger, som er steget fra 1,0 til 1,28 i løbet af andet halvår Og Spar Nord Banks, som er steget fra 1,42 til 1,73 i samme periode. Han mener, at de stigende renteindtægter er en naturlig følge af den økonomiske krise: Der har været en del kævl over de stigende rentemarginaler. Men på den anden side så løber bankerne jo også en større risiko på udlånene for tiden, det kan man jo se på de store nedskrivninger på udlånene. Den risiko tager bankerne selvfølgelig et tillæg for på renten, siger Bjarne Jensen. Kun tre af de tolv banker i undersøgelsen har ikke formået at tjene flere penge på renter og gebyrer. FIH Erhvervsbank, Almindelig Brand Bank og Amagerbanken måtte se deres rente- og gebyrindtægter skrumpe i forhold til første halvår Og samtidig er FIH Erhvervsbank og Almindelig Brand Bank de to eneste, som måtte gå ud af første halvår med røde bundlinjer. FIH Erhvervsbank fik et underskud på 384 millioner, mens Almindelig Brand Bank indkasserede et underskud på næsten en milliard 995 millioner kroner. Finans oktober

18 finanskrise Negativ vækst i udlån Det seneste halvår har de 12 største danske banker tilsammen trukket milliarder af kroner hjem fra deres kunder, og for første gang i en årrække har de nu negativ udlånsvækst Af Jakob Thomsen, freelancejournalist Landets største banker melder for første gang i en årrække om negativ udlånsvækst. Ti af landets 12 største banker har nu færre penge ud at arbejde hos deres kunder i Danmark. Og ser man bort fra svenske Nordeas danske aktiviteter, er de danske bankers udlån samlet faldet med 70 milliarder kroner på kun seks måneder. Det viser magasinet Finans gennemgang af de 12 største bankers halvårsrapporter. Blandt bankerne i undersøgelsen er det kun Nordea Bank Danmark, som stadig har rigtig gang i udlånsvæksten. Nordea har forøget sine samlede udlån med 11 procent fra 31. december 2008 til første halvår Fremgangen dækker dog over en del såkaldte reverse-forretninger, som teknisk set betyder, at man regner de samme penge med to gange. Trækker man dem fra, var udlånsvæksten på kundeforretningerne kun på to procent i årets første seks måneder, fremgår det af Nordea Danmarks halvårsrapport. Hovedårsagen til at vi fortsat har vækst i udlånene er, at vi hele vejen gennem finanskrisen har været i den situation, at vi ikke behøvede at skele til vores kapitalberedskab. Derudover lavede vi i foråret en aktieemission og er dermed gået fra et højt kapitalberedskab til et meget højt kapitalberedskab. Det har betydet, at vi kun har behøvet at kigge på kundernes projekter og deres kreditværdig uden at skele til kapitalberedskabet. Vi har været klar, når kunderne har været klar, siger Chef for Nordeas bankaktiviteter i Danmark Anders Jensen. Stor negativ vækst i tre banker Også Arbejdernes Landsbank havde en lille positiv udlånsvækst i årets første seks måneder, omend den kun var 0,1 procent. Spar Nord Bank, Almindelig Brand Bank og Nykredit Bank stod for de største reduktioner i udlånsporteføljerne. De tre banker havde alle en negativ vækst på over 10 procent på det halve år. Også Danske Bank havde negativ vækst på udlånene i de danske aktiviteter. Målt alene på bankens indenlandske udlån faldt porteføljen med tre procent. Og ifølge bankens udvidede rapporteringer, som følge af kravene i bankpakkerne, har udlånsnedgangen ramt såvel erhvervs- som privatkunder. Og det skyldes en opstramning af kreditpolitikken på grund af den økonomiske krise. I 1. halvår 2009 har Danske Bank bakket op om og støttet kreditværdige kunder, men der er sket en generel stramning af kreditvilkårene for mindre kreditværdige erhvervskunder især i segmentet ejendomsdevelopere. De mere usikre økonomiske udsigter har medført ændrede krav til sikkerhedsstillelse og en højere rentemarginal. For private kunder er kravet til rådighedsbeløb samt belåningsprocent ved køb af fast ejendom uændret på det niveau, som blev fastlagt medio 2008, skriver Danske Bank. Naturlig udvikling Udviklingen i udlånene følger den generelle tilbagegang i samfundsøkonomien og derfor kan man vanskeligt tale om en kreditklemme. Derimod er der tale om lavere lånebehov som følge af den økonomiske recession. Og det er en helt naturlig udvikling, siger en ekspert i den finansielle sektor: Det er det, man ikke har forstået noget sted i det danske samfund endnu, hverken blandt politikere eller beslutningstagere nemlig hvor meget Danmark egentlig har været drevet frem af lånefinansiering gennem de sidste 10 år. På den baggrund er det ikke så underligt, at udlånene falder nu hvor bruttonationalproduktet falder. Spørgsmålet er, om der ikke netop burde være et fald. For det, der er mest bemærkelsesværdigt, er, hvordan udlånene kunne stige så 18 Finans oktober 2009

19 markant, som de har gjort det sidste årti, siger professor Finn Østrup fra Handelshøjskolen i København. At den danske økonomi det sidste årti i høj grad har været drevet frem af lånefinansiering viser Finn Østrups beregninger af pengeinstitutternes udlån i forhold til den samlede produktion i landet (bnp). Bankernes udlån til danske ikke-finansielle virksomheder udgjorde 40 procent af landets bruttonationalprodukt i Mens tallet ved indgangen til år 2009 var steget til 140 procent af bnp. Og en lignende udvikling er der sket i bankernes udlån til danske husholdninger. De er steget fra cirka 70 procent af bnp i år 2001 til 140 procent ved indgangen til Finn Østrups beregninger er baseret på tal fra Nationalbanken og indgår i en kommende bog om det finansielle system i Danmark. n Udlån Milliarder kr. 1. halvår dec Udlånsvækst på 6 mdr. i pct. Danske Bank* 1.080, ,0-3,0 Nordea Bank Danmark 680,0 613,0 10,9 Jyske Bank 117,1 129,1-9,3 Sydbank 75,6 82,5-8,4 FIH Erhvervsbank 67,8 72,1-6,0 Nykredit Bank 45,8 50,9-10,0 Spar Nord Bank 40,0 45,4-11,9 Amagerbanken 23,7 24,5-3,3 Arbejdernes Landsbank 17,4 17,4 0,1 Alm. Brand Bank 13,1 14,6-10,3 Sparbank 11,9 13,0-8,4 Vestjysk Bank 23,8 24,1-1,2 i alt 2.196, ,5-0,2 Kilde: De enkelte bankers halvårsrapporter pr. juni Udlån til amortiseret kostpris. * Alene Danske Banks indenlandske udlån jf. bankens landeopdelte udlånsopgørelse. Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks Sække til sortering Sikringsboks til sække eller kar Mønttælller med rustfrit stålkabinet Reduceret støjniveau Undgå daglig tømning med sikringsboks Separat aflåsning Dansk design CTcoin Penguin enkel BeTJeNiNG For kunder og personale CTcoin Danmark A/S Odense Tlf København Tlf ctcoin@ctcoin.dk Finans oktober

20 friluftsliv ballonskipperen Af Lars Møller, freelancejournalist Foto: Jakob Mark 20 Finans oktober 2009