Kronvildt på Sjælland. institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kronvildt på Sjælland. institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet"

Transkript

1 institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Kronvildt på Sjælland Resultater af tre års praksisorienteret forskning og forvaltning N. Kanstrup. P. Madsen, K. Stenkjær, R.M. Buttenschøn & A. Jensen IGN Rapport December 2014

2 Titel Kronvildt på Sjælland Resultater af tre års praksisorienteret forskning og forvaltning Redaktion Niels Kanstrup, Palle Madsen, Kristian Stenkjær, Rita Merete Buttenschøn og Anders Jensen. Alle: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet Udgiver Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet Rolighedsvej Frederiksberg C Bedes citeret Forfattere. 2014: Titel. I: N. Kanstrup. P. Madsen, K. Stenkjær, R.M. Buttenschøn & A. Jensen. Kronvildt på Sjælland. Resultater af tre års praksisorienteret forskning og forvaltning. Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. Layout BUCHS A/S - Elektronisk version og ISBN (internet) Forsidefoto Michael Sand Projektet er finansieret af 15. Juni Fonden Denne bog er udgivet med støtte fra Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. Kontakt til forfattere Anders Bülow: Anders Jensen: Kristian Stenkjær: Mads Flinterup (Danmarks Jægerforbund): Niels Kanstrup: eller Palle Madsen: Rita Merete Buttenschøn: Steffen Rytter Bengtsson (Faunaforst): Torben Lynge Madsen:

3 Indhold Forord....side 5 Kronvildt på Sjælland...side 7 Krondyr på godt og ondt...side 19 Skovbrug og kronvildt...side 35 Afværgning af markskader side 55 Krondyr som naturplejere....side 63 Krondyrets føde før og nu...side 75 Jagt på krondyr...side 85 Minimal forstyrrelse og maksimalt udtag...side 99 Hvordan inddrager vi omverdenen?....side 109 Hvor mange dyr?...side 117 Bestandenes fremtidige udvikling...side 141 Vejen frem...side 151

4

5 Forord Af Anders Bülow Alting har en ende, og med denne bog afslutter vi 3 års praksisorienteret forskning og forvaltning med fokus på Sjællands kronvildtbestande. Disse bestande stiger år for år, og vi ser nu kronvildtet sprede sig til sjællandske lokaliteter, hvor det ikke har været at finde i de seneste 200 år. Glædeligvis vil mange sige. For krondyr er en oprindelig del af dansk biodiversitet og udgør både et imponerende syn i den danske natur og et påskønnet jagtbytte for mange jægere. Beklageligvis vil andre sige. For krondyr er en potentiel kilde til økonomiske tab i land- og skovbrug og skaber også problemer i forhold til trafik. Projektet til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland er opstået og gennemført i dette krydspres mellem på den ene side begejstringen for, at dyrene er talstærkt tilbage, og på den anden side bekymringen for, at de skal blive til ulempe for væsentlige samfundsinteresser. Projektet har ikke haft til formål at vurdere, om der skal være kronvildt på Sjælland eller ej, eller hvor store bestandene i givet fald skal være. Ideen med arbejdet har fra start til slut været at udvikle og formidle værktøjer til forvaltningen af kronvildt i erkendelse af, at dyrene er der og spredes og efter alt at dømme er kommet for at blive. Vore opgørelser peger i retning af en samlet bestand i foråret 2014 på dyr fordelt på tre hovedudbredelsesområder. De indikerer, at dyrene spredes yderligere og i princippet kan slå sig ned hvor som helst på Sjælland, når vi lige ser bort fra egentlige byområder. Vi er for mange lokaliteter ude over point of no return, og spørgsmålet er ikke længere, om der skal være kronvildt på Sjælland, men hvor og hvor meget! Samt hvordan vi håndterer det faktum, at det er her på godt og ondt. Projektet har haft mange forskelligartede aktiviteter lige fra kortlægning af bestanden til undersøgelse af jagten på krondyr til feltforsøg på konkrete ejendomme og til dialog og netværksopbygning med lokale interessenter. Der foreligger meget håndgribelige resultater fra nogle af aktiviteterne, mens andre dele af projektet mere har givet en fornemmelse af, hvad den aktuelle status er, og hvordan man fremover sikrer en god og målrettet indsats, der bedst muligt forener de mange interesser. Vore resultater er publiceret og formidlet løbende igennem projektforløbet, men vi har vurderet, at det her ved afslutningen ville være nyttigt med en opsamling i bogform. Vi har en fornemmelse af, at netop det tema, vi arbejder med her, og ikke mindst vores målgruppe egner sig godt til en trykt publikation i gammeldags forstand. Bogen ligger i øvrigt i en elektronisk version også. Bogen er søgt formidlet så populært som muligt. Nogle vil måske påstå, at visse kapitler nærmer sig det anekdotiske. Men visse emner er bedst egnet til en let formidlingsform, og vi håber, at vi alt i alt har ramt et niveau, der gør, at målgruppen, der frem for alt er de lokale brugere og forvaltere af det sjællandske kronvildt, føler, at de har fået et brugbart og inspirerende værktøj. Med dette vil vi fra Skovskolen, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet sige mange tak til alle bidragydere. Det gælder frem for alt 15. Juni Fonden, der har finansieret selve projektet. Det gælder de mange frivillige, der har bidraget med data og terræner til feltforsøg og ikke mindst har støttet projektet igennem hyppig tilstedeværelse og engagement, når vi arrangerede møder og ekskursioner. Det gælder medlemmerne af den koordineringsgruppe, der undervejs har rådgivet os i forhold til gennemførelse af projektet, og det gælder Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund, der har støttet udgivelsen af denne bog økonomisk. 5

6

7 Kronvildt på Sjælland Projektet har haft til formål at kortlægge bestanden af kronvildt på Sjælland. Blot i projektperioden er bestanden øget og spredt til nye områder. Her giver vi et bud på situationen anno Af Niels Kanstrup Krondyr blev i 1800-tallet helt udryddet på fri vildtbane på Sjælland. Kun bestanden i Jægersborg Dyrehave overlevede. Det eneste sted på Sjælland, hvor der i en ubrudt periode på henved år har været brøl af brunsthjorte, er således omtrent midt i det nuværende København. Siden har Jægersborgdyrene dannet stammen i flere udsætningsprojektet landet over. Foto: Niels Kanstrup. Udryddet i 150 år Kronvildt har levet i det landområde, vi i dag kalder Danmark, uafbrudt siden sidste istid. Der er god evidens for, at det er indvandret i efteristiden, nærmere bestemt i præborealtiden, dvs. mellem og år før vores tidsregning. I datidens ret åbne landskaber var der i forvejen elg, bjørn, bæver og andre pattedyr. Ren og kæmpehjort, som var indvandret lidt tidligere, var ved at forsvinde. Også urokse, rådyr, visent og vildsvin indvandrede i præborealtiden, men med undtagelse af rådyr blev disse efterhånden udryddet. Krondyret overlevede med nød og næppe, og vi kan med stor sandsynlighed sige, at kronvildt har været en del af den danske fauna i ca år. 7

8 Antal dyr Antal dyr År 0 I de første mange tusinde år var krondyret udbredt i alle landsdele og på alle større øer, herunder ikke mindst Sjælland, der har haft store bestande. Men samfundsudviklingen medførte, at efterstræbelsen af dyrene øgedes, og op i middelalderen, dvs. i tallet, kom bestandene under stigende pres. På de større ejendomme, krongodser, kongelige vildtbaner etc. beskyttede man bestandene af hensyn til jagt og kødforsyning, men udenfor var efterstræbelsen omfattende og ukontrolleret. Dyrenes udbredelsesområder indskrænkedes og fragmenteredes, selvom der helt op i 1600-tallet stedvis fortsat var meget stærke bestande. De store nedgange kom i slutningen af 1600-tallet. I 1854 blev de sidste to dyr på fri vildtbane på Sjælland nedlagt. Det var i Rude Skov under Kronborg. Bestanden på Nordsjælland og den sydlige del af Sjælland holdt stand længst, dvs. indtil ca På Vestsjælland, Sydsjælland og på Stevns forsvandt dyrene allerede i 1780 erne. Figur 1. Indberetninger af krondyr på Sjælland til Jæger i perioden Søjlerne aflæses på venstre lodrette akse. Sorte søjler viser den nordsjællandske bestand, og grå søjler viser bestandene på Syd- og Vestsjælland. Den grønne kurve viser det samlede tal (aflæses på højre lodrette akse). Data for 2001 mangler. I dag er kronvildtet tilbage på Sjælland. Ikke som et resultat af en naturlig genindvandring efter udryddelsen, men som følge af tilfældige udslip fra indhegninger og bevidste udsætninger af avlsdyr. Mange af disse har rødder i Jægerborg Dyrehave, der allerede i 1671 blev oprettet med henblik på jagt og kødforsyning til hoffet, og som siden har vist sig at være en vigtig kilde til genetableringen af den vilde bestand. Bestandene i dag En central del i forvaltningen af en vildtbestand er kendskab til dyrenes udbredelse, deres antal og ikke mindst i deres geografiske spredning og udviklingen i bestandstallet. Dette har været centralt i Projektet til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland. Der er gennemført omfattende analyser og opgørelser primært publiceret i rapporten Kronvildtet på Sjælland anno 2013 (Kanstrup 2013). Dette kapitel er en opdatering af den viden, vi har om kronvildtets udbredelse og antal på Sjælland, således at der 8

9 Figur 2. Indberetninger fra hjortevildtgrupperne i region Sydsjælland (mørke søjler) og Nordsjælland (lyse søjler). Pilen indikerer, at tallene for Sydsjælland i 2013 af den regionale gruppe er angivet som minimumstal. Antal dyr År ved projektets afslutning findes en ajourført samling af den seneste viden om bestandene. Der anvendes følgende metoder og datagrundlag: Kronvildtoversigten i Jæger ( ), indberetninger fra hjortevildtgrupper ( )), udbyttet centralt og lokalt, undersøgelse blandt jægere samt indberetninger til Danmarks Fugle og Natur. Alle er nærmere beskrevet i Kanstrup 2013, og metodedelen uddybes ikke nærmere her. Desuden er der i sensommeren 2014 gennemført en spørgebrevsundersøgelse i det netværk afinteressenter, som projektet har opbygget. Metoden er nærmere omtalt i kapitel 9. Figur 1 viser de indberettede bestandstal fra Jæger i perioden 1995 til 2011 (data for 2001 mangler). Materialet refererer til artikler i Jæger. Der ses en række tydelige resultater. Indberetninger vedrørende de enkelte bestande og den samlede bestand stiger markant over hele perioden. Der er tale om en stigning fra 25 dyr i 1995 i en enkelt bestand (Nordsjælland) til samlet 785 dyr i 2011 fordelt på 7 bestande. Den gennemsnitlige årlige stigning i perioden 1995 til 2011 er ca. 25 %. Den gennemsnitlige årlige stigning i perioden er ca. 34 %. Pålideligheden af materialet har igennem tiden været diskuteret indgående. Oplysningerne stammer fra frivillige indberetninger fra de enkelte distrikter og ejendomme, og heri ligger en række fejlkilder. Spørgsmålet diskuteres i Kanstrup Indberetning fra de regionale hjortevildtgrupper De regionale hjortevildtgrupper blev etableret i 2004 som et initiativ i regi af Vildtforvaltningsrådet og et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen og Danmarks Jægerforbund. På Sjælland er der en gruppe i Nordsjælland og en i Sydsjælland, der i realiteten dækker hele Vest-, Midt- og Sydsjælland. Siden 2009 har grupperne årligt indberettet bestandstal opgjort på basis af gruppernes regionale udbredelse, men med inddeling på delbestande. Figur 2 viser indberetningerne fra hjortevildtgrupperne i 9

10 perioden fordelt i Nord- og Syd-/Vestsjælland. Der er tale om senvinterbestande svarende til opgørelserne i Jæger. Metodikken er anderledes end indberetningerne i Jægers oversigt, idet tallene stammer fra hjortevildtgrupperne og ikke direkte fra de enkelte distrikter. De to talsæt er derfor ikke fuldt sammenlignelige, men der er ganske god overensstemmelse. Der ses dog en tendens til, at indberetningerne fra hjortevildtgrupperne særligt i Sydsjælland ligger under opgørelserne fra Jæger, hvilket er modsat tendensen i resten af landet, hvor hjortevildtgruppernes tal generelt ligger over de niveauer, der er indrapporteret til Jæger (Mads Flinterup, personlig meddelelse). Det officielle vildtudbytte Den officielle vildtudbyttestatistik har eksisteret siden 1941 og er et klassisk værktøj i analyse af vildtbestande. Kronvildt har figureret i statistikken fra starten, og der findes således data fra 73 år. Tidligere indberettedes vildtudbyttet på amtsniveau, men siden 2006 er indberetningen sket kommunevis. For Sjælland var der tidligere tale om 5 amter, nemlig Frederiksborg, København, Roskilde, Storstrøm og Vestsjælland, men fra Københavns Amt indgik kun dyr fra Jægersborg Dyrehave. I dag indberettes vildtudbyttet i princippet på 43 sjællandske kommuner, hvoraf Holbæk, Kalundborg, Sorø, Gribskov, Slagelse og Lyngby-Taarbæk Kommune står for størsteparten af udbyttet. Lyngby-Taarbæk Kommune repræsenterer Jægersborg Dyrehave, og det vides ligeledes, at udbyttet i Slagelse Kommune nedlægges i dyrehaver (Kanstrup m.fl. 2012). Udbyttet på fri vildtbane er således koncentreret til nogle få kommuner. Den officielle vildtudbyttestatistik er behæftet med en række usikkerheder. I forhold til kronvildtet på Sjælland er dette tema diskuteret nærmere i Kanstrup Figur 3 viser det samlede officielle udbytte af kronvildt på Sjælland fordelt på Nord- og Syd-/Vestsjælland for perioden 2001 til 2012 som oplyst af Naturstyrelsen og Aarhus Universitet. Der er tale om en talserie for dels udbyttet på amtsniveau indtil 2005 og dels på kommuneniveau fra Data indeholder en simpel ekstrapolation som en korrektion for manglende indberetninger, og på basis af ovenstående må materialet formenes at afspejle et udbytte, der generelt er højere end det reelle udbytte. Desuden er tal fra typiske bykommuner ikke medtaget, idet indberetninger herfra Antal dyr År Figur 3. Det officielle udbytte af krondyr på Sjælland i perioden 2001 til 2012 efter korrektion for fejlkilder (se tekst). Mørke søjler er Nordsjælland. Lyse søjler det øvrige Sjælland. Kurven er det samlede tal. Kilde: DCE Aarhus Universitet. 10

11 Udbyttet af krondyr på Sjælland er over en 10 årig periode tidoblet. Det er udtryk for dels en større bestand og udbredelse et i et større område og dels, at jægerne efter mange års frivillig fredning nu er påbegyndt en mere markant afskydning. Foto: Michael Sand. opfattes som fejl. For at korrigere for dyr nedlagt i dyrehaver, er tal for Københavns Amt og Lyngby Taarbæk Kommune fraregnet, idet udbyttet fra Jægersborg Dyrehave dermed udgår. Desuden er der for Vestsjællands Amt foretaget en korrektion på basis af, at Asferg m.fl. (2004) viser, at 30 ud af 35 nedlagte dyr i dette amt blev nedlagt i dyrehaver. Tilsvarende er tal for Slagelse Kommune helt udtaget jf. Kanstrup m.fl. (2012), der viser, at det samlede udbytte i Slagelse Kommune er nedlagt i dyrehaver. Endelig er der indlagt en bagatelgrænse, således at kommuner, hvor der i gennemsnit er nedlagt mindre end et krondyr pr. sæson, ikke er medtaget. Der kan uddrages følgende umiddelbare resultater: Udbyttet har ligget konstant eller været let faldende i de første år i perioden. Dette gælder både Nordsjælland og det øvrige Sjælland. Det er steget over de seneste år, men med et forholdsvist højt tal i 2007, hvilket stammer fra høje tal for de tre vigtigste kommuner, nemlig Gribskov, Holbæk og Kalundborg Kommuner. Der findes ingen umiddelbare forklaringer på det høje udbyttetal for 2007 i netop disse kommuner. Fx er der ikke sket ændringer i jagtlovgivningen, der kunne påvirke jagttrykket. Bestandsopgørelserne viser ikke 11

12 en øget jagtbar bestand for netop dette år eller efterfølgende nedgange i bestandene som følge af øget afskydning. De lokalt indsamlede udbyttetal for Holbæk og Kalundborg Kommuner indikerer heller ikke nogen ekstra høj afskydning for 2007 (se nedenfor). Der er derfor god grund til at antage, at de meget høje tal for 2007 beror på indberetningsfejl måske i tilknytning til ændringen fra indberetning på amtsnieau til kommuneniveau i Talstørrelserne og den åbenlyse risiko for fejl taget i betragtning, synes der ikke at være grundlag for at uddrage meget detaljerede konklusioner. Det konstateres, at udbyttet er steget, og udviklingen synes over de senere år at stemme nogenlunde overens med udviklingen i bestandene ifølge ovenstående oversigter. Sammenlagt skønnes udbyttet på fri vildtbane på Sjælland efter de nævnte korrektioner at ligge på dyr i jagtsæsonen Nationale data for 2013-udbyttet foreligger ultimo Mose- og skovområder er yndede levesteder for krondyr. Både den vestsjællandske bestand i og omkring Åmosen og Haslevbestanden i bl.a. Holmegårds Mose har deres kerneudbredelse i større mosekomplekser. Foto: Michael Sand. Vildtudbyttetal indsamlet lokalt De regionale hjortevildtgrupper og lokale laug indsamler data om både bestande og nedlagte dyr. Her foreligger udbyttetal for Vestsjælland siden Materialet er venligst stillet til rådighed af de tre kronvildtlaug i området: Vestsjællands Kronvildtlaug, St. Åmosens Kronvildtlaug og Midtsjællands Kronvildtlaug (Henrik Wad Jørgensen, personlig meddelelse). Opgørelsen differentieres på hjort, hind og kalv, og der foreligger ydermere detaljerede oplysninger om gevirstørrelsen af de nedlagte hjorte. Figur 4 viser udbyttet indenfor det areal, som de nævnte laug repræsenterer. Dette gælder ca ha beliggende omkring Saltbæk Vig, Torbenfeldt og Åmosen. Figuren angiver udbyttet af hjort, hind og kalv (søjler) og totaltal. 12

13 Figur 4. Udbyttetal for Vestsjælland som oplyst af de lokale laug. Søjlerne aflæses på venstre lodrette akse. Kurverne aflæses på den højre lodrette akse. Den røde kurve viser det officielle vildtudbytte for Kalundborg og Holbæk Kommuner Antal dyr Antal dyr År Hjort Hind Kalv I alt Vildtudbyttet Materialet viser en konstant stigning, dog tilsyneladende med en markant lavere afskydning af hjorte i Der er indlagt en kurve, der viser tal fra den officielle vildtudbyttestatistik fra 2006 til 2012 for Holbæk og Kalundborg Kommuner, der nogenlunde dækker de tre laug. Der ses god overensstemmelse mellem det officielle vildtudbytte og de lokalt indberettede afskydningstal, særligt i udviklingen af afskydningen. Undersøgelse blandt jægere Kanstrup m.fl. (2012) forespurgte jægere, der i jagtsæsonen 2010/2011 havde indberettet kronvildt nedlagt på Sjælland, om bl.a. bestandens størrelse og udvikling i jagtområdet. Der fremkom bestandsoplysninger fra 20 forskellige ejendomme/delbestande. I 17 ud af de 20 tilfælde angives en stigende bestand, i 3 tilfælde en stabil. Indberetning på Danmarks Fugle og Natur Danmarks Fugle og Natur er en offentlig indberetningsportal, hvor enhver kan oprette en profil og indberette observationer af dansk flora og fauna. Ved starten af projektet Forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland blev der oprettet en særlig platform for observationer af kronvildt på Sjælland, og der blev i forbindelse med omtale af projektet såvel på møder som i medier opfordret til, at interesserede bidrog med indberetning af observationer. Indberetning af naturobservationer på offentlige platforme som Danmarks Fugle og Natur er behæftet med en række usikkerheder. For det første kræver en indberetning både en observation af et objekt (fx ét eller flere dyr, spor af dyr m.v.) og en observatør, der foretager indberetningen. Sandsynligheden for observationen afhænger af tætheden og aktivitetsniveauet af både objekt og observatør. Selve indberetningen afhænger af en række faktorer, herunder først og fremmest om observatøren har kendskab til indberetningsmuligheden, og om vedkommende har motivation for at bruge muligheden. Kendskabet til indberetningsmuligheden hænger i høj grad sammen med markedsføringen af platformen, og her har den særlige omtale i forbindelse med kronvildtpro- 13

14 Antal observationer og lokaliteter Antal obersverede krondyr Figur 5. Indberetninger af krondyrobservationer på Sjælland til Danmarks Fugle og Natur i perioden 2002 til Observationer fra Jægersborg Dyrehave indgår ikke. År Observationer Lokaliteter Krondyr jektet antagelig haft en betydning i løbet af Observatørens motivation for indberetning afhænger af flere forhold, herunder formentlig, hvor sensationel observationen er. Således må det formodes, at motivationen er høj, når der i et givet område observeres kronvildt for første gang, og modsat lav i områder, hvor kronvildt ses almindeligvis, for nogle lokalpersoners vedkommende måske dagligt. Ved projektets start i januar 2012 blev det af lokale, private ejendomme oplyst, at der kunne være skepsis i forhold til at anvende en offentlig platform til at oplyse om kronvildt set primært i forhold til risikoen for krybskytteri. Sammenlagt antages på dette grundlag, at indberetninger på Danmarks Fugle og Natur primært er et redskab til at kortlægge kronvildtets udbredelse og ikke til at vurdere størrelsen af de enkelte bestande. Figur 5 viser dels antallet af indberettede observationer, dels antallet af lokalitet, hvorfra der er indberettet, og dels antallet af indberettede krondyr på Danmarks Fugle og Natur pr år i perioden 2002 til Jægersborg Dyrehave er ikke medtaget. Der ses en klar stigning i alle talsæt, hvilket Figur 6. Lokaliteter med indberetning af kronvildtobservationer til internetsiden Danmarks Fugle og Natur pr 1. februar 2012 (til venstre) og 1. juli 2014 (til højre). 14

15 formodes at hænge sammen med dels den mere udbredte og talmæssigt øgede bestand og dels det øgede kendskab til indberetningsmuligheden. Det markant høje tal i 2012 må formodes delvist at kunne tillægges den særlige omtale af indberetningsmuligheden i regi af kronvildtprojektet. Faldet i antallet af observationer og lokaliteter i 2013 kan være udtryk for, at nyhedseffekten af indberetningsmuligheden som en del af projektet er ophørt. Figur 6 viser de lokaliteter, hvor der er indberettet kronvildt på Danmarks Fugle og Natur pr. 1. februar 2012 hhv. 31. juli For det første ses et markant øget antal lokaliteter jf. ovenfor. For det andet ses flere lokaliteter repræsenteret inden for de oprindelige kerneområder både på Nordsjælland, i Åmosen og omkring Haslev. For det tredje ses indberetning fra områder, der ligger i betydelig afstand fra de oprindelige kerneområder. Dette ses i Nordsjælland, hvor der er en tendens til ekspansion mod syd og øst i retning af Hillerød og Helsingør. Det ses i særdeleshed i Vestsjælland, hvor der er flere indberetninger, der peger i retning af ekspansion til Odsherred. Ligeledes ses ekspansion i det sydsjællandske, hvor der er indberetning fra områder betydeligt syd for den oprindelige bestand omkring Haslev. Markeringerne på kortet skal opfattes som akkumulerede lokaliteter for indberetning, og markeringer i nye områder bør ikke nødvendigvis opfattes som ekspansion, men kan være udtryk for, at dyrene har flyttet opholdssted. Der er imidlertid foretaget en analyse af materialet, og det viser sig, at der på alle lokaliteter, hvor der i perioden er indberetninger, også er indberetninger i perioden Ændringen kan derfor tages som udtryk for, at dyrene har udvidet og ikke blot flyttet udbredelsesområde. De enkelte bestande beskrives mere detaljeret i Kanstrup Figur 7 viser udbredelsen af kronvildt på Sjælland i Der er lagt signaturer ind for kerneområder og områder med mindre, men formentlig faste bestande. Der er indsat tal, der angiver de senest kendte bestandstal, og pile angiver nogle af de spredningsveje, som dyrene har fulgt i deres spredning over de seneste år. Der er ikke indikationer af, at der fra er sket en markant forskydning af hovedudbredelsesområderne. Dog er der melding om, at der er en fast bestand nord for Lammefjorden dvs. i Odsherred. Ligeledes er der observeret dyr, der af lokale vurderes til at være faststående i skovkomplekserne ved Sorø. Spørgebrevsundersøgelse blandt interessenter I sensommeren 2014 er gennemført en spørgebrevsundersøgelse blandt medlemmerne af det netværk af interessenter, som projektet igennem forløbet har opbygget. Metoden er præsenteret i kapitel 9. Et af spørgsmålene gik på, hvordan respondenten anså udviklingen af krondyrbestanden i sit lokalområde. 81 (48 %) besvarede dette spørgsmål og besvarelserne havde følgende fordeling på respondenterne: Stigende bestand: 69 %, Stabil bestand: 19 %, Faldende bestand: 0 %, Ved ikke: 12 %. Selv om besvarelsesprocenten er relativt lav, støtter resultatet det samlede billede af, at kronvildtbestandene på Sjælland generelt er i fremgang. 15

16 335 Figur 7. Udbredelse af kronvildt på Sjælland 2013 angivet ved kerneområder og områder med mindre, men formentlig faste bestande. Pile angiver sprednings- og forbindelseskorridorer. Figuren er fra Kanstrup Siden er der meldinger om en fast bestand nord for Lammefjord og ligeledes i området mellem Slagelse og Sorø. Hertil kommer strejfende dyr, der i princippet kan forekomme hvor som helst Sammenfatning Konklusionen på kronvildtbestandenes udbredelse på Sjælland anno 2014 kan samles i følgende punkter: Sammenlagt konkluderes, at kronvildtet efter års fravær er tilbage som fritstående vildt på Sjælland. Både overordnet og i de tre hovedudbredelsesområder har udviklingen formentlig passeret point of no return, og der er meget lille sandsynlighed for, at dyrene igen vil forsvinde. Dette skyldes frem for alt den værdi, som dyrene repræsenterer igennem muligheden for jagt. Denne værdi er på den enkelte ejendom tilskyndelsen til at give rum for kronvildtet til trods for de omkostninger, de påfører de traditionelle jordbrugserhverv. Dette har været mekanismen, der har sikret kronvildtets genetablering, og vil formentlig også fremover være garantien for bestandenes opretholdelse. Der ligger ikke nogen evidens for, at kronvildtets succes kan tillægges en national, myndighedsfunderet planlægning eller strategi. Indsatsen er her begrænset til forvaltning med simple værktøjer som fx jagttider, der ikke i sig selv har givet dyrene nogen egentlig beskyttelse, og som heller ikke fremover vil kunne danne grundlag for en bæredygtig forvaltning. 16

17 Der er tre større kerneområder hver især med bestande på mere end 100 dyr, der er så veletablerede, at de må betragtes som faste og permanente bestande. Det drejer sig om Nordsjælland med forankring i Tisvilde Hegn, Valby Hegn m.v., Vestsjælland med forankring i Åmosen og Saltbæk Vig samt Sydsjælland med forankring syd for Haslev på Holmegård og Gisselfeld. Disse tre bestande er dels øget i antal og dels ekspanderet til omkringliggende arealer. For Nordsjælland er spredningen sket mod øst i retning af Helsingør og mod syd med Gribskov som spredningsområde. For Vestsjælland er spredningen sket dels mod øst i retning af Ringsted og Roskilde og mod syd både vest om Tissø og øst om Tissø fra Åmosen mod Ruds Vedby og Dianalund. Der er ligeledes indikation af spredning til Odsherred og til Slagelse/ Sorøområdet. For Haslev-bestanden er ekspansionen sket mod nord til området øst for Ringsted og formentlig ikke mod syd. I visse områder på Sjælland er situationen fortsat, at der ikke forekommer kronvildt hverken i større faste bestande eller i sporadiske småbestande. Det gælder ud over de egentlige byområder områderne nord og vest for Storkøbenhavn. Ligeledes synes trekanten mellem Roskilde, Ringsted og Køge samt Stevnshalvøen (øst for E 47) foreløbig at være uden fritstående krondyr. Det samme gælder Sydvestsjælland i en trekant mellem Slagelse, Ringsted og Næstved. Alt i alt skønnes på grundlag af de kendte bestandstal og en vurdering af de spredte forekomster, at den samlede Sjællandske fritstående bestand i foråret 2014 er på ca dyr. Litteratur Asferg, T., Olesen, C.R. & Andersen, J.P. (2004): Krondyr, dådyr og sika i Danmark. Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 2001/02. Faglig rapport fra DMU nr Kanstrup, N., Asferg, T., Madsen, P., Buttenschøn, R.M., Stenkjær, K. og Andersen, L.T. (2012): Jagt på kronvildt på Sjælland i sæsonen 2010/2011 resultater af en spørgebrevsundersøgelse. Arbejdsrapport nr. 153, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 29 s. Kanstrup, N. (2013): Kronvildtet på Sjælland bestandene anno 2013 og nogle bud på udviklingen. Notat, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Frederiksberg, 37 s. Personlige meddelelser: Flinterup, Mads. Danmarks Jægerforbund. Jørgensen, Henrik Wad. Formand for Vestsjællands Kronvildtlaug. 17

18

19 Krondyr på godt og ondt Krondyr er efter 150 års fravær tilbage i den fri natur på Sjælland og er tydeligvis kommet for at blive. Dyrene bliver modtaget med blandede følelser, og der er både glæde og bekymring. I dette kapitel zoomer vi ind på de plusser og minusser, som krondyr giver i forhold til samfundets interesser. Af Niels Kanstrup I 1800-tallet var behovet for at rejse skov et nationalt sikkerhedsspørgsmål. Enhver fjende af skoven var så at sige rigets fjende. Krondyr på Sjælland tabte. I dag forsøges skovrejsning under højt vildttryk. Og træproduktion er ikke længere et sikkerhedspolitisk tema. Foto: Palle Madsen. Når det kom så vidt, at vi i slutningen af 1800-tallet udryddede de sidste fritstående krondyr på Sjælland, var det ikke kun på grund af dyrenes værdi som jagtobjekt og føde, men i endnu højere grad på grund af den skade, som de forvoldte i et spirende jordbrugserhverv. Den fremadskridende landbrugsdrift og et mere rationelt skovbrug gav stigende konflikter, selvom kronvildtbestandene var vigende. I 1780 påbød en kabinetsbefaling, at der på grund af skaderne i land- og skovbrug skulle skydes 230 dyr ud over det allerede planlagte (hofleverancen). Og i kongelig resolution af 6. september 1799 blev det som kendt af mange påbudt, at alle krondyr skulle bortskydes fra fri vildtbane. I samme epoke udkæmpede Danmark med svigtende held flere krige, hvor kulminationen blev, at englænderne i 1807 tilintetgjorde den danske flåde. Skulle vi genopbygge en flåde, måtte det blive en flåde af træskibe. Træ var en mangelvare. Der skulle plantes skov, og alle trusler mod skoven var så at sige en fjende mod selve landets sikkerhed. Krondyrene tabte og genvandt som bekendt først fodfæste 150 år senere, hvor samfundet gav videre rammer både økonomisk og naturforvaltningsmæssigt. Men hvordan vil rammerne, konfliktpotentialet og accepten være fremover? 19

20 Figur 1. Der er plusser og minusser ved krondyrenes tilbagekomst. JAGT LANDBRUG BIODIVERSITET SKOVBRUG OPLEVELSER TRAFIK NATURPLEJE Jagt er den stærkeste drivkraft i forhold til at skabe rum for dyrene. Dette er omtalt andre steder i bogen. Der er stigende bevidsthed om krondyrets biologiske værdi som en betydningsfuld del af den vilde og oprindelige danske fauna, og netop krondyrets økologiske effekt som én af de sidste tilbageværende, naturlige græssere indgår med stigende betydning i strategier for at opretholde en god tilstand i lysåbne naturtyper. Dette ses både på private og offentlige arealer. Ydermere spiller krondyret en væsentlig rolle i forhold til publikum og oplevelsesmuligheder. Det kan være i det små i forbindelse med uorganiseret naturoplevelse, men der viser sig også et potentiale for organiseret naturturisme på basis af gode muligheder for at observere krondyr fx i form af krondyrsafarier og hjortebrølsture. Det store minus ved krondyrenes tilbagekomst er risikoen for, at de volder skade i jordbruget. Det gælder både land- og skovbrug, og ofte nævnes også udfordringer i forbindelse med gartnerier, havebrug, golfbaner m.v. Dette repræsenterer den klassiske konflikt mellem vilde dyr og samfundsøkonomiske interesser og gælder en lang række andre arter end blot krondyr. Endelig skal der som en del af de betydelige ulemper, som et stigende antal krondyr kan medføre i et tætbefolket land som Danmark og ikke mindst en landsdel som Sjælland, rettes fokus mod den øgede risiko for påkørsler af de store dyr og den deraf følgende mindskede trafiksikkerhed. Målt i både økonomiske, i menneskelige og i dyreværnsmæssige omkostninger udgør krondyrenes spredning og bestandsøgning i kombination med den stadigt stigende biltrafik en meget omfattende og tiltagende udfordring, som nødvendigvis må indgå i den fremtidige planlægning. I det følgende zoomer vi lidt mere ind på disse forskellige positive og negative følgevirkninger af krondyrenes tilbagekomst til den fri natur på Sjælland. De er søgt illustreret i modellen i Figur 1. Jagt Som omtalt andets steds i bogen (kapitel 7) er der tre hovedmotiver for jagt, nemlig madforsyning, rekreation og bekæmpelse. De tre udelukker ikke hinanden og kan ofte ses om sammenhørende drivkræfter. Madmotivet synes dog at spille en behersket rolle, hvilket gælder generelt for jagt i almindelighed og formentlig også for krondyrjagt. Dette indikeres fx det 20

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 11/12

Eftersøgningssæsonen 11/12 Eftersøgningssæsonen 11/12 Trafikeftersøgninger 2011 4.732 trafikeftersøgninger Et fald på 10% Udviklingen i antallet 6000 5000 4754 5300 5349 4000 3756 3608 3697 4326 4732 3000 2824 3450 2000 1000 1600

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt

Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 2003 til 2008 Af Per Bomholt Rød Glente (Milvus milvus) i Danmark fra 23 til 28 Af Per Bomholt Foto: Bente Holm-Petersen Marts 27 Den Røde Glente ynglede i 28 spredt i ung moræne landskaberne i Danmark. Bestanden andrager ca. 7 registrerede

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

TOFTE SKOV OG MOSE Status 2012 TOFTE SKOV OG MOSE - STATUS 2012 Redaktion: Poul Hald-Mortensen Layout og tilrettelægning: Lars Abrahamsen Akavareller: Jens Gregersen Hovedfotograf: Jan Skriver Udgivet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kronhjortejagt Glencally & Glendamph Estates Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Hjortejagt i det skotske højland Jagten på den skotske højlandshjort må betragtes

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana.

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana. Tjekkiet Vi har fornøjelsen at kunne tilbyde jagt på nogle af de gode og velorganiserede revirer i Tjekkiet. Tjekkiet er ofte undervurderet i jagtlig henseende, men er egentlig et fremragende jagtland

Læs mere

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København

Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Sparede eksterne omkostninger for luftforurening ved en geografisk udvidelse af ren-luftzone i København Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11-06-2014 Forfatter: Steen Solvang Jensen

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde Jegum, Blåvand, V. Vrøgum, Koordinator

Læs mere

Visioner og Virkemidler for vild natur i. Oksbøl Krondyrreservat

Visioner og Virkemidler for vild natur i. Oksbøl Krondyrreservat Visioner og Virkemidler for vild natur i Oksbøl Krondyrreservat Kronhjort i brunst brøler. Foto: Kenneth Buk, Verdens Skove Dansk Natur Gruppen december 2011 med bidrag af Kenneth Buk, Jan Kunstman, Jørgen

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen Næstved Øvelsesplads Evaluering af drifts- og plejeplan 1996-2010 KoLOFON Titel Evaluering af Drifts- og plejeplan 1996-2010 for Næstved

Læs mere

Slutrapport for projektet

Slutrapport for projektet Hjeruplund den 7. april 2015 J.nr.: 32312-G-13-01018 Slutrapport for projektet Brende Ådal Demonstrationsprojekt for helårsgræsning med Naturkvæg Tilsagnsholder: Lisbeth Blomstrøm Tellerupvej 15 5591 Gelsted

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m.

Her under et uddrag af vejledningen på området og en link til de øvrige vejledninger m.m. HÅNDTERING AF VILDT VILDTDEPOT Alle jagtvæsner, skovdistrikter eller jagtkonsortier skal være autoriseret som et vildtdepot, for at kunne sælge eller overdrage vildt til en vildtbehandlingsvirksomhed.

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen

Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 danske unge har ingen uddannelse udover grundskolen Op mod hver fjerde ung på Sjælland er hægtet af uddannelsesvognen 137.000 unge mellem 16 og 29 år har ingen uddannelse udover grundskolen og

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013

Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 Hvordan går det de unge i MST? Resultater 2007-2013 ARBEJDSPAPIR APRIL 2014 HVORDAN GÅR DET DE UNGE I MST? Resultater 2007-2013 Arbejdspapir april 2014 Specialkonsulent Simon Østergaard Møller simon.moeller@stab.rm.dk

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning.

Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om trafikbestilling 2016 til efterretning. Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 25. juni 2015 Torsten Rasmussen 15 Orientering om trafikbestilling 2016 Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen

Læs mere

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne

De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort

Læs mere

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år

Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år 5. november 212 Første fald i antallet af tabsgivende bolighandler i to år Boligmarkedet har været i svag bedring gennem 212, og vi har siden foråret oplevet en skrøbelig form for prisstabilisering. Trods

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling

DECEMBER 2014 COWI-analyse. En analyse af kommunernes potentiale for omstilling DECEMBER 2014 COWI-analyse Elbiler vejen til økonomiske besparelser og grønne gevinster En analyse af kommunernes potentiale for omstilling til elbiler i Region Hovedstaden INDHOLDSFORTEGNELSE 3 Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader

Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader Undertegnede er en gruppe af landmænd og lodsejere som har jord i umiddelbar tilknytning til den vestlige del af Gludsted Plantage der er

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

Demografi og boligbehov frem mod 2040

Demografi og boligbehov frem mod 2040 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Demografi og boligbehov frem mod 24 Teknisk baggrundsrapport 214-2 1 1.1 Sammenfatning Boligpolitikken står overfor store udfordringer i form af udpræget

Læs mere

Udviklingen af projektet sker stille og roligt og planen om at få flere tanker i sving, når der skal vælges kød, er allerede godt i gang.

Udviklingen af projektet sker stille og roligt og planen om at få flere tanker i sving, når der skal vælges kød, er allerede godt i gang. EN KORT INTRODUKTION Økokyllingen er et nystartet projekt med luft under vingerne. Udviklingen af projektet sker stille og roligt og planen om at få flere tanker i sving, når der skal vælges kød, er allerede

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund, kbl@landbonord.dk Hjørring Kommune:

Læs mere

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet

Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet 19. maj 2014 Maksimalpriser binder i stigende grad på andelsboligmarkedet Vi har set nærmere på udviklingen på andelsboligmarkedet i Region Hovedstaden i første kvartal 2014 med udgangspunkt i vores kendskab

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Udarbejdet i januar 2012 Styregruppen for Sydvestfyns hjortelav Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet

Læs mere

Stor opbakning til campus

Stor opbakning til campus Stor opbakning til campus Opbakningen til campus-dannelse, hvor ungdomsuddannelser flytter helt eller delvist ind i fælles faciliteter, er stor, men dog faldet noget siden en tilsvarende undersøgelse fra

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Vedrørende notat om Klimaændringers betydning for udviklingen i arealet til vinproduktion i Danmark Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 21. februar 212 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail:

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Skov- og naturtekniker

Skov- og naturtekniker Skov- og naturtekniker [ Skov- og naturassistent ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som skov- og naturplejer ] [ Skov- og naturtekniker med speciale som natur- og friluftsformidler ] [ Skov- og naturtekniker

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Folkeskolelærernes undervisningstid

Folkeskolelærernes undervisningstid Folkeskolelærernes undervisningstid, 2013/14 - Folkelærernes gennemsnitlige undervisningsandel er i skoleåret 2013/14 36,2 procent (brutto) og 41,9 procent netto for kommuner på 2005-arbejdstidsaftalen.

Læs mere

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur)

Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Opdateret registrering af værdifuld dansk natur ( 3-natur) Kontorchef Mette Marcker Christiansen og kontorchef Søren Hald, Naturstyrelsen I november 2010 indgik KL og Miljøministeriet en aftale om opdatering

Læs mere

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier

Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 6 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier, 24-25 Udvikling af engens vegetation ved forskellige driftsstrategier Af

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... KORT FORTALT hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående samarbejde blandt folkeoplysningens aktører NÅR FORENINGER SAMARBEJDER... hovedpunkter fra undersøgelsen Tværgående

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter

Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Taldata 1. Chancer gennem eksperimenter Indhold 1. Kast med to terninger 2. Et pindediagram 3. Sumtabel 4. Median og kvartiler 5. Et trappediagram 6. Gennemsnit 7. En statistik 8. Anvendelse af edb 9.

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Arbejdsmarkedet i tal 2. halvår 2013 Marts 2014 Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland INDHOLDSFORTEGNELSE LEDIGHED

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 108 Habitatområde H92 Fuglebeskyttelsesområde F76

Læs mere

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder

Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder Notat Koncerncentret Intern Kommunikation og Presse 13. januar 2012 Hovedresultater fra SKATs undersøgelse af regelefterlevelsen hos borgere og virksomheder I perioden 2007-2009 gennemførte SKAT for første

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet

Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet NR. 8 NOVEMBER 2011 Risiko for brud i fødekæden på boligmarkedet Mere end 25 pct. af ejerlejlighederne på Sjælland kan kun sælges med tab. Konsekvenserne er alvorlige. Risikoen er, at ejerne stavnsbindes,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

JAGTTIDSREVISION 2014. Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET

JAGTTIDSREVISION 2014. Vurdering af jagtens bæredygtighed i forhold til gældende jagttider AARHUS UNIVERSITET JAGTTIDSREVISION 214 Vurdering af jagte bæredygtighed i forhold til gældende jagttider Videkabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 66 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014

Erhvervsnyt fra estatistik April 2014 Erhvervsnyt fra estatistik Fremgang i antallet af fuldtidsstillinger København, Fyn og Østjylland trækker væksten For første gang i fem år skabes der nu flere fuldtidsstillinger i Danmark. Der er dog store

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000

Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ. 11. december 2000 i:\december-2000\vel-b-12-00.doc Af Martin Hornstrup og Bent Madsen RESUMÈ 11. december 2000 FORMUERNE I DANMARK Formålet med dette notat er at give et billede af fordelingen af formuerne i Danmark. Analyserne

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere