INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR www.sermitsiaq.ag MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8"

Transkript

1 Font: Myriad Pro Bold. Gray: Use the same gray tone as you already use on the cover. INUIT AVIISIAT ATUAGAGDLIUTIT UKIUT 150-IT 150 ÅR PINGASUNNGORNEQ ONSDAG OKTOBARIP 19-AT 2011 NR. 42 UGE 42 CIA-imik suliaq: Aalajangiisuussanngilaq Outlined font: CIA-sag: Skal ikke blive kardinalpunkt 4-5 Youth Forum: Meeqqat inuusuttullu inuunerissut Bedre liv for børn og unge INUIT: Augusta Petersen 30 kr. Sammisaq/Tema: Sisimiut LeiFF JoeFSeN Angalaneq alianartoq: Peerariit ajunaartut INUIT AVIISIAT AG UKIUT 150-IT AG 150 ÅR MARLUNNGORNEQ TYRSDAG 17. FEBRUAR 2009 NR. 80 UGE 8 30 kr. 3 Tragisk sejltur: Kærestepar omkommet ÍSLENSKA SIA.IS FLU Flyv med Air Iceland til Island. Weekend rejser til Reykjavik. Reservationer: MOBILT Bredbånd MOBILT Bredbånd Basic 1 Mbit/s 85 qaam./md TMA Mobilt bredbånd-imik atuisutut Nuummi, Sisimiuni, Ilulissani, Aasianni, Qaqortumi, Maniitsumi, Kangerlussuarmilu taanna atorsinnaavat. Du kan bruge dit mobile bredbåndsabonnement i Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Qaqortoq, Aasiaat, Maniitsoq og Kangerlussuaq.

2 2 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit AG isumaqarpoq AG mener Anniaatit Toqu sioqqullugu inuusarpugut. Nanortalimmi inuusuttunnguit pingasut tamanna sivikitsuinnarmik misigaat. Sivikippallaamik. Tamarmik ullut qulinit ikinnerusut ingerlaneranni alianaqisumik ajunaarput. Periutsit inuiaqatigiittut perloqqussutitut ittut marluk atorlugit: Inuusuttut imminut toquttarnerat kiisalu imigassartorsimatilluni ajunaarnerit. Soorunami ilaqutariit ikinngutaasullu sakkortoqisumik eqqugaasut eqqarsaatitsinniipput. Ilami inuit tamarmik tassanngaannaq paasiuminaatsumillu suujunnaartoqarneranik misigisimasut. Tamattami immitsinnut attuumavugut. Ippassaq maaniipput. Ullumikkut peeruteriataarput. Taamatut pisoqartussaanngikkaluarpoq. Imminut toquttarneq annertuallaarujussuaqaaq. Agguaqatigiissillugu innuttaasoq ataaseq sapaatip akunneranut imminut toqunnissaminik aalajangertarpoq, ilaatigut inuusuttorpassuit. Taakku saniatigut aamma imminut toqoriaraluarnerpassuit ilanngunneqartarput. Tamanna inuiaqatigiinni ajornartorsiuteqarnitsinnik alianaqisumik takussutissaavoq. Ukiorpassuarni inuit taamaatut annaanniarlugit sulisoqartaraluartoq suli amerlaqisut annaaneqartarput. Suli ajorluinnartumik inissisimavugut. Paasinarluarpoq sooq illoqarfippassuarni inuit arfininngornermi septembarip 10-ani nuna tamakkerlugu imminut toquttarnerup pinaveersaartinnissaanut ulloqartitsinermi ingerlaaqatigiinnersut, arlallit ilaatigut ikumatitalisarlutik. Soorlu aamma Kalaallit Nunaani meeqqat siullermeertumik Ilulissani uani sapaatip akunnerani ataatsimeersuarneranni imminut toquttarneq qulequttat ilagissagaat. Smerte Der findes et liv før døden. Det fik tre unge mennesker fra Nanortalik kun en lille oplevelse af. En alt for lille. De er alle omkommet på tragisk vis inden for mindre end 10 dage. På to måder, der begge hviler som en forbandelse over os: Unge der begår selvmord og ulykker i forbindelse med alkohol. Man kan naturligvis ikke lade være med at lade tankerne gå til de hårdt ramte familier og venner af de døde. Ja, alle dem, der sidder tilbage med en pludselig og uforståelig tomhed. For vi er en del af hinanden. I går var de her. I dag er de pludselig væk. Det skulle aldrig have været tilfældet. Selvmordsraten er uhyggelig. I gennemsnit er der en medborger om ugen, som vælger at tage sit eget liv, heriblandt mange unge. Dertil skal lægges alle selvmordsforsøgene. Et tragisk vidnesbyrd om de problemer, der plager vores samfund. Trods årelange indsatser for at redde mennesker i den dybeste fortvivlelse, hænger mange fortsat i kviksandet. Der er stadig noget fuldkommen galt. Man forstår at et væld af byer gik sammen, da man lørdag den 10. september over hele landet markerede dagen for forebyggelse af selvmord flere med fakkeloptog gennem byen. Nøjagtigt som selvmord er et af temaerne, når Grønland afholder sit første børnetopmøde i Ilulissat i denne uge. Kisianni qanorluunniit pitsaatigisumik siunertaqaraluaraanni ajornartorsiut aaqqikkuminaappoq. Iliuuseriniakkat maannakkut pisut soorlu paasisitsiniaanerit, siunnersuinerit ikiunerillu kisimik atorfissaqanngillat. Aammali piffissaq sivisunerusoq isigalugu inuiaqatigiit pitsaanerulernissaannik sulinissaq pineqarpoq. Iluarinngikkaluarutsiguluunniit imminut toquttarnerit amerlanerujussuisa takutippaat inuit amerlavallaarujussuartut katataasutut misigisimasut. Allannguinerilli tamarmik piffissami sivisuumi ingerlanneqartariaqartarput. Imminut toquttarnerpassuit kisimik ajornartorsiutaanngillat. Nakuusernerpassuit aamma amerlavallaarujussuaqaat. Amerlaner tigut imigassamut attuumassuteqartuusarlutik. Imigassaq aamma peqqutaalluni sapaatip akunnerani kingullermi inuusuttunnguit marluk ajunaarput anorleqisumi nunaqarfimmiit Tasiusamiit Nanortalimmut aalakoorlutik ingerlaniartillutik. Taakku marluk kattunnerat ajorluinnartumik kinguneqarpoq. Qujanartumilli aalakoornermi qaratsap atorunnaarnerani tamatigut taama ajortigisumik pisoqarneq ajorpoq. Tamannali utoqqatsissutaanngilaq. Navianartorsiornermit aniguigaanni imaanngilaq ajutoornissaq ungasittartoq. Napparsimmavinni nakorsiartarfinnilu suliaritittariaqartut pillugit politiit nalunaarsugaat namminneq takussutissaapput. Tassani inuit aalakoorlutik suliaritittut amiilaarnartumik amerlapput. Annaasavut utertissinnaaneq ajorpavut, ilinniarfigisinnaavagulli. Problemet er desværre langt sværere at løse end selv de bedste hensigter. Der er ikke kun brug for akutte indsatser som oplysning, rådgivning og hjælp. Det handler også om at ændre samfundet til det bedre på den lange bane. Om vi kan lide det eller ej, er det høje antal selvmord udtryk for, at alt for mange mennesker føler sig tabt i tilværelsen. Men alle ændringer tager sin tid. Og omkostningerne er ufattelig høje. Men det er ikke kun det høje antal selvmord, som martrer os. Vi har også et rekordhøjt antal voldsepisoder. Ofte med alkohol indblandet. Sidstnævnte var også indblandet, da to unge mennesker mistede livet i sidste uge, da de i beruset tilstand forsøgte at sejle fra bygden Tasiusaq til Nanortalik i strid vind. En kombination, som fik fatale følger. Heldigvis er det ikke altid, at det går så galt, når alkoholen slår hjernen fra. Men det er ingen undskyldning. Der er nødvendigvis ikke langt til katastrofen, selv om man slipper med skrækken. Såvel politiets døgnrapporter som antallet af behandlinger på sygehuse og sundhedsklinikker taler sit tydelige sprog. Her fylder berusede personer uhyggeligt meget i statistikken. Vi kan ikke få det tabte tilbage. Men vi kan lære af det. Frimærkit nipiteriaannaat (MF) POST Greenland ataasinngormat frimærkinik nutaanik sisamanik nipitittariaannarnik saqqummiipput. Frimærkit assiliartaannut qulequtaavoq nunatsinni aatsitassarsiornerup oqaluttuassartaa juullernissarpullu. Aatsitassarsiorneq pillugu frimærkit marluk Ina Rosing-ip suliarai. Taakku nipiteriaannartut taamaallaat pisiarineqarsinnaapput. Juullip frimærkii marluk Camilla Nielsen-ip titartarpai. Taakku nipiteriaannartut isugutseqqaarlugillu nipitittakkatut pisiarineqarsinnaapput. Moderne frimærker (MF) POST Greenland udgav i mandags fire nye selvklæbende frimærker. Temaerne på frimærkemotiverne er henholdsvis historisk grønlandsk minedrift, og den forestående jul. Ina Rosing står bag minedriftsfrimærkerne, som kun kan købes som selvklæbende mens Camilla Nielsen er kvinden bag julefrimærkerne, der kan fås både som selvklæbende og som traditionelle frimærker, der skal fugtes først. Tele-p pisortaa soraarpoq Sermitsiaq.AG-ip allassimanera naapertorlugu Brian Buus Pedersern atorfimminit soraarpoq. Pissutsilli arlallit qularnaagassaapput, nammineerluni soraarnersoq soraarsitaanersorluunniit. Tele Greenlandip siulersuisuisa siulittaasuata Agner N. Markip nalunaarutaani paasissutissat amerlagisassaanngitsut ilanngunneqarsimapput, soraarsitaanersoq nammineerluniluunniit soraarnersoq allassimanani. Brian Buus Pedersenip soraarneranut atatillugu suliffeqarfiup nammineerluni nittartagaani avammuunngitsoq, atuarneqarsinnaavoq Brian Buus Pedersen Tele Greenland A/S-mi pisortaanertut soraartoq. Tassani allassimasoqanngilaq qaqugu soraassanersoq. Qaammat ataaseq qaangiummat ilisimatitsissutigineqarpoq Brian Buus Pedersen napparsimanini -stresserpallaarnini pissutigalugu qaammatini pingasuni sulinngiffeqarallarniartoq, aningaasaqarnermut pisortamit Steen Montgomery-Andersenimillu taarserneqarallassasoq. Erseqqissarneqarporli isumaqatigiissutigineqarsimasoq allanik paasissutissanik saqqummiussisoqassanngitsoq. Nalunaarutigineqartoq siulittaasumit Agner N. Markimit atsiorneqarsimavoq. Brian Buus Pedersenilli soraarnini pitsunnguutigilernavianngilaa. Tele Greenlandip ukiumoortumik 2010-mi nalunaarutaani allassimavoq Brian Buus Pedersen ukiumut 2,78 million koruuninik aningaasarsiaqartoq. Soraarsitaassaguni ukiuni marlunni aningaasarsiaqartinneqassasoq. Ajunnngitsorsiassaqarporlu, aningaasarsiami ukiumut imaluunniit ukiut appaat avillugu amerlaqataannik ajunngitsorsiassaqartitaassalluni. Taamalilluni assammineqarsinnaassalluni 9,7 million koruuninik aningaasartilimmik. Billedtekst: Tele Greenlands bestyrelsesformand har sendt meget sparsomme oplysninger, om Brian Buus Pedersen er fyret eller selv har forladt jobbet. Foto: Leiff Josefsen. Tele Greenlandip siulersuisuisa siulittaasuata nalunaarutaani paasissutissat amerlagisassaanngitsut ilanngunneqarsimapput, Brian Buus Pedersen soraarsitaanersoq nammineerluniluunniit soraarnersoq allassimanani. Tele s direktør fratræder Ifølge Sermitsiaq.AG fratræder Brian Buus Pedersen sin stilling - men der er flere faktorer, som er uafklarede, om han selv forlader jobbet eller er blevet fyret. Tele Greenlands bestyrelsesformand Agner N. Mark har sendt meget sparsomme oplysninger, om han er fyret eller selv har forladt jobbet, stod ikke noget om. De eneste oplysninger om Brian Buus Pedersen s fratræden, der foreløbigt er sendt ud til på virksomhedens hjemmeside er, at Brian Buus Pedersen er fratrådt stillingen som administrerende direktør i Tele Greenland A/S. Der oplyses ikke nogen dato for fratrædelsen. For en måneds tid siden blev det oplyst, at Brian Buus Pedersen havde fået sygeorlov i tre måneder på grund af stress, og at økonomidirektør Steen Montgomery-Andersen fungerede som administrerende direktør. Men det præciseres, at det er aftalt, at der ikke gives yderligere oplysninger om fratrædelsen. Meddelelsen er underskrevet af Agner N. Mark, bestyrelsesformand. Men Brian Buus Pedersen forlader ikke sit job som en fattig mand. I Tele Greenlands årsrapport 2010 fremgår det, at Brian Buus Pedersens løn i 2010 var 2,78 millioner kroner, og at hvis Brian Buus Pedersen er blevet sagt op, skal han have løn i to år. Dertil kommer en godtgørelse på et eller halvandet års løn alt efter omstændighederne. Dermed kan et såkaldt gyldne håndtryk blive op imod 9,7 millioner kroner. leiff josefsen NAQITERISITSISOQ UDGIVER sermitsiaq.ag Sipisaq Avannerleq 10 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: Fax: CVR.Reg.nr. erf Ger nr. og se.nr.: AAQQISSUISUUNEQ ANSVARSHAVENDE CHEFREDAKTØR Heidi Møller oqa./tlf.: mobiili: AQQISSUISOQARFIK REDAKTION Paornanguaq Kleist oqa./tlf.: / Ludvig Siegstad oqa./tlf.: DANMARKIMI AAQQISSUISOQARFIK DANMARKSREDAKTION Najuugarisami aaqqissuisoq Lokalredaktør Christian Schultz-Lorentzen Tlf Mobil Tuniniaanermi immikkoortortaqarfik SALGafdelingen Jesper Krogh Kjeldsen Direkte telefon Peter S. Rasmussen Direkte telefon Martin Møller Kristensen Direkte telefon Pilerisaarninermut immikkoortortaqarfik MARKETINGafdelingen Direkte telefon Marketingchef Nicolai Jacobsen Direkte telefon SULIARINNITTOQ PRODUKTION David Petersen oqa./tlf.: AG pingasunngornermi saqqummertarpoq AG udkommer onsdag

3 GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at nutaarsiassat nyheder Kalaallit Nunaata kujataani illoqarfik Nanortalik alianartunik marlunnik nalaanneqarpoq, inuit inuusuttut pingasut inuunerannik naleqartumik. Den sydgrønlandske by Nanortalik er på kort tid ramt af to tragedier, som har kostet tre unge mennesker livet. PaoRNÁNgUaq KLeiST Nanortalimmiut aliasupput Peerariit inuusuttut inuunertik annaavaat sumik peqquteqarnerlutik umiatsiaaqqamik angalaarnerminni ajunaaramik, ullualuit tamatuma siornagut arnaq inuusuttoq illoqarfimmi imminut toqoreersorlu Ullut 14 iunngitsut matuma siorna nanortalimmi arnaq inuusuttunnguaq imminut toquppoq. Pisumi alianaqisumi nunatta kujataani innuttaasut aliasungaalerput. Ullualuit tamatuma kingornagut, sapaatip akunnerani kingullermi tallimanngornermi nanortalik aamma ajorluinnartumik pisoqarfioqqippoq. tassani peerariit, arnaq 19 inik ukioqartoq angullu 20 nik ukioqartoq ajunaarput ullaaralaakkut silarloqisumi nunaqarfimmit tasiusamiit umiatsiaaqqamik nanortaliliarniartillutik. inuusuttut pingasut tamarmik nanortalimmi Pareersarfimmi ilinniartuupput. Peerariit klassimi 16 inik ilinniartoqartumiipput inuussutissarsiornikkut ilinniarnissaminnik piareersaleruttorlutik. arnaq imminut toquttoq sulinermik sungiusarpoq. tallimanngormat politiit nalunaarutigimmassuk inuusuttunik marlunnik ujaasinertik taamaatiinnarlugu ilinniarfik aliasunnermik eqqugaaqqippoq. Ulloq taanna peqatigiilluta nuannaarneq neriunnerlu attanniarsaraarput. Pineqartut inuit nuannersuupput, maannakkullu aliasungaarluta qimagaavugut. ingammik ajuusaarnaqaaq ullualuit tamatuma siorna arnaq inuusuttoq imminut toqussimammat. qujanartumik qaqortumiit inuusuttunut siunnersorti ikiuiartorluni tikissimavoq, misigissutsivullu suliarilereersimallutigik. avataaneersumik oqaloqateqarneq iluaqutaavoq, thora andreassen Piareersarfimmi alisasuffioqisumi siunnersorti oqaluttuarpoq. ag mit nanortalimmi inuit arlaqartut peerariinnik inuusuttunik ilisisarisimannittut attaveqarfigaavut. ilaat oqaluttuarpoq: ajorluinnarpoq. ajunaartut ilaqutarpassuaqarput, soorlu aamma niviarsiaraq imminut toquttoq. tamatta alisasunnermik eqqugaavugut. inuiaqatigiinnguuvugut imminut qanilluta inuusugut. sakkortoqaaq. assorsuaq pisoq sakkortuvoq. inutsialassuupput. arnaq inuusuttoq pikkorillunilu poqersuuvoq, inuusuttut mikineraniilli ilisarisimannittoq oqarpoq. Silarluk arnaq inuusuttoq 19 inik ukiulik angullu inuusuttoq 20 nik ukiulik pingasunngormat nanortalimmit tasiusamut umiatsiaaqqamik 16 fodsimik 40 hk mik motorilimmik tillitaminnik aallarput. sakkortuumik avannerpoq anorip sakkortussusaa sekundmeterinik sakkortussuseqarluni. taamatut sila itsillugu mallit mianernartutut taaneqartarput. takunnissimasut naapertorlugit peerariit piffissami sivisuumi imminnut ilisarisimasimasut masaqalutik nunaqarfimmut tikipput. sisamanngormat ullaassakkut peerariit aalakoorlutik nunaqarfimmit aallarput. nanortalimmut anngutinngisaannarput, tasiusap nanortaliullu akornanni immami nilleqisumi ajunaarlutik. tallimanngormat ullaakkut umiatsiaaraq sissami pusingasoq nassaarineqarpoq. Politiit angallataat sisak 3 sisamanngormalli sumiiffimmut aallartinneqarpoq, soorlu aamma politiit sakkutuut imarsiortut angallataannit Hvidbjørnernimit ejner Mikkelsenimillu ikiorneqarlutik. taassuma saniatigut qulimiguulik gummibådillu arlaqartut inunnik inuusuttunik marlunnik ujaaseqataapput, nassaarineqanngillalli. Christian Schultz-Lorentzen Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson Nanortalik knuget af sorg Et ungt kærestepar mistede livet, da det af ukendte årsager gik galt under en jollesejlads få dage forinden havde en yngre pige fra byen begået selvmord for mindre end 14 dage siden valgte en ung pige i nanortalik at tage sit eget liv. Den meningsløse tragedie kastede beboerne i den lille sydgrønlandske by ud i dyb sorg. få dage efter fredag i sidste uge blev nanortalik ramt af endnu en ulykkelig hændelse. Det skete, da et kærestepar en 19 årig kvinde og 20 årig mand omkom, da de tidligt om morgenen i hårdt vejr forsøgte at sejle fra bygden tasiusaq til nanortalik. alle tre unge var elever på Piareersarfik i nanortalik. kæresteparret var tilknyttet en klasse med 16 elever, og i færd med at gennemføre en forberedelse til erhvervsuddannelse. Pigen, der begik selvmord, var i arbejdstræning. Da politiet fredag meddelte, at man havde opgivet eftersøgningen af de to unge mennesker blev hele huset igen ramt af en nedtrykt stemning. vi havde været sammen hele dagen for at holde humøret og håbet oppe. Det var to dejlige mennesker, og vi sidder nu tilbage dybt ulykkelige. særligt slemt er det, at en ung pige få dage forinden også havde begået selvmord. Heldigvis er vores ungdomsrådgiver fra qaqortoq ankommet for at hjælpe os, og vi er nu i færd med at bearbejde vores følelser. Det hjælper at snakke med én udefra, fortæller thora andreassen, vejleder for den traumeramte klasse i Piareesarfik. ag har været i kontakt med flere personer i nanortalik, som kendte det unge kærestepar. en af dem fortæller: Det er frygteligt. Mange er i familie med de to omkomne, ligesom med pigen, der begik selvmord. Men vi er alle berørt af tragedien. vi er et lille samfund, som lever tæt sammen. Det er hårdt. Det trækker virkelig tænder ud det her. Det var nogle herlige mennesker. Pigen var både dygtig og velbegavet, lyder det fra en person, som har kendt de unge fra de var helt små. Et hårdt vejr Den 19 årige kvinde og 20 årig mand var onsdag sejlet fra nanortalik i en stjålet 16 fods jolle med en 40 hk. påhængsmotor med kurs mod bygden tasiusaq. Der var en kraftig storm fra nordvest og vindstyrken var på omkring meter pr. sekund. et vejr, som blandt øger risikoen for»forkerte«bølger. ifølge vidner var kæresteparret, som havde kendt hinanden gennem længere tid, ankommet til bygden drivvåde. torsdag morgen ved tiden forlod parret bygden i beruset tilstand. De nåede aldrig frem til nanortalik i live, men omkom i det iskolde vand mellem tasiusaq og nanortalik. fredag morgen blev jollen fundet på stranden med bunden i vejret. Politikutteren sisak 3 blev allerede torsdag sendt til området, ligesom politiet fredag fik assistance af inspektionsskibet Hvidbjørnen og inspektionsfartøjet ejner Mikkelsen. Derudover medvirkede en helikopter og flere gummibåde i eftersøgningen af de to unge mennesker, hvis lig endnu ikke er fundet. Christian Schultz-Lorentzen

4 4 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit nutaarsiassat nyheder CIA-mut atatillugu suliaq aalajangiisuussanngilaq CIA-p arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik misissorneqarnissaa naalakkersuinermik suliallit piumasaqaatigiuarsinnarpaat, aaqqiagiinngissuteqarnerli Danmarkimik suleqateqarnermut tamarmut sunniuteqartariaqanngilaq Justus Hansen nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliami siulit-taasoq: Qallunaat naalakkersuisui tusaanianngippata tamanna allatigut pissarsiffiusariaqarpoq. Justus Hansen, formand for det Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg: Hvis regeringen ikke vil lytte, så bliver det noget for noget i andre sammenhænge. Kamanneq kipiluttunartorsiornerlu ersaripput. Kalaallit naalakkersuinermik suliallit tamarmik CIA-p timmisartuussisarneranik arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit misissuisoqarnissaanik piumasaqarput, tamannami maannakkut naalakkersuisunngortut sapaatip akunnialui matuma siorna Folketingimi illuatungiliuttuusut neriorsuutigaa. Qalliuniartuarnissarli killeqartariaqarpoq. Naalakkersuisut siulittaasuata Kuupik Kleistip Inatsisartunilu nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliami siulittaasup Justus Hansenip nassuerutigaat, CIA-p kalaallit silaannartaanni timmisartuussisarnerarneqarnerata arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit misissuisoqarnissaata pingaassusaa ima annertutigissanngitsoq siunissami Danmarkimik suleqateqarnissamik innarliisinnaalerluni. - Qallunaat naalakkersuisui sorliunersut apeqqutaatinnagit pitsaasumik attaveqarnissaq Kalaallit Nunaannut pingaartuuvoq, Kuupik Kleist oqarpoq nangillunilu: - Suli arlalippassuartigut Danmarkimik suleqateqartussaavugut. Uani CIA-p timmisartuussisarsimanera kisimi pingaaruteqanngilaq, naak tamanna nunat taakku marluk akornanni ilungersunaraluartoq. Taamaattumik CIA-mut suliaq suleqatigiinnissatsinnut aalajangiisuutissallugu mianersuutissavarput. Pissutsit tamakku eqqumaffigisariaqarpavut, Kuupik Kleist oqarpoq, novembarip aallartilaarnerani nunanut allanut ministerimik Villy Søvndalimik ataatsimeeqateqartussaq aaqqiagiinngissutip aaqqinniarnissaa eqqartorniarlugu. Pissarsiffiusariaqarpoq Demokraatiniit Justus Hansenip tamanna nalunngilluarpaa. - CIA-mut suliaq aalajangiisuutissanngilarput. Kuupik Kleistip iluatsinngippagu qallunaat nunanut allanut ministerianik naammaginartumik aaqqiissutissamik nassaarnissaq taava tamanna iluaqutiginiartariaqarparput. Naalakkersuisut tusaanianngikkunik allatigut immaqa tusaaniarnerusinnaapput. Arlaannik isertugassaqarsimappat tamanna aamma akeqartariaqarpoq, Justus Hansen oqarpoq, tikkuarpaalu aamma periarfissaqartoq toqqaannartumik ministeriunermut Helle Thorning-Schmidtimut Kalaallit Nunaannut aamma oqartussaaffeqartumut saaffiginninnissamut. - Naalakkersuisummi partiivi illuatungiliuttuugallaramik arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunik misissuinissaq neriorsuutigaat. Qineqqusaarutiminnik eqquutsitsinnginnerujussuat naalakkersuisunut pitsaasumik isikkoqanngilaq, nunatsinnut tunngasuuppata imaluunniit Danmarkimi pissutsinut tunngasuuppata. Danmarkip Kalaallit Nunaat ataqqisariaqarpaa, Justus Hansen oqarpoq tusagassiuutitigullu nalunaarut Inatsiartut nunanut allanut sillimaniarnermullu ataatsimiititaliaata nassiussaa innersuussutigalugu, Kuupik Kleistip a- taatsimiititaliamit apersorneqarnerata kingunerani allanneqarsimasoq:»apersuinermi arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsumik misissuisitsinissap danskit naalakkersuisuinut aalajangiusimaneqassasoq tamanit isumaqatigineqarpoq. Taamaalilluni Inatsisartut Naalakkersuisullu apeqqummi matumani ataatsimoorput, danskit naalakkersuisuisa qaangiinnarsinnaanngisaannik. Maanna tassa apeqqutaalerpoq danskit naalakkersuisui piareersimanersut nunatsinnit piumasaqaatip naammassinissaanut. Suliassaq manna imaalluarsinnaavoq takutitsisoq Namminersorneruneq pillugu inatsimmi siunertarineqartumik naligiimmik ataqqeqatigiinnerup tatigeqatigiinnerullu siuarsarnissaannik kissaateqarnermik danskit naalakkersuisui qanoq paasinnissimanersut«. Christian Schultz-Lorentzen Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson CIA-sagen skal ikke blive et kardinalpunkt Politikerne står fast på en uvildig CIA-undersøgelse, men uenigheden må ikke overskygge for alt andet samarbejde med Danmark Vreden og frustrationerne er til at øjne. Alle grønlandske politikere står fast på en uvildig undersøgelse af CIA-flyvningerne, som de nuværende regeringspartier lovede, da de for få uger siden sad i opposition i Folketinget. Men der er grænser for, hvor meget man skal sætte hårdt mod hårdt. Formanden for Naalakkersuisut, Kuupik Kleist, og formanden for Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg, Justus Hansen, erkender således vigtigheden af, at en manglende uvildig undersøgelse af de påståede CIA-flyvninger i grønlandsk luftrum ikke må spidse så meget til, at det truer med at ødelægge det fremtidige samarbejde med Danmark. - Uanset hvilken dansk regering, der er tale om, er det vigtigt for Grønland at have gode relationer til den, siger Kuupik Kleist og fortsætter: - Vi har stadig en masse områder, hvor vi skal samarbejde med Danmark. Det drejer sig ikke kun om en enkeltsag som CIA-flyvningerne, uanset at den kan virke nok så belastende for det dansk-grønlandske forhold. Derfor skal vi passe på med at gøre CIA-sagen til et kardinalpunkt i vores samarbejde. Det er et hensyn, vi generelt bør være opmærksomme på, siger Kuupik Kleist, som i starten af november mødes med udenrigsminister Villy Søvndal for at drøfte en løsning på hårdknudesagen. Noget for noget Et synspunkt som Demokraternes Justus Hansen er på bølgelængde med. - Vi skal ikke gøre CIA-sagen til et kardinalpunkt. Hvis det ikke lykkedes Kuupik Kleist at opnå en tilfredsstillende løsning på mødet med den danske udenrigsminister, skal vi i stedet forsøge at bruge afvisningen til vores fordel. Hvis regeringen ikke vil lytte, bliver det noget for noget i andre sammenhænge. Hvis man har noget at skjule, må det koste i den anden ende, siger Justus Hansen, som også peger på muligheden af, at Grønland henvender sig direkte til statsminister Helle Thorning-Schmidt, der har Grønland som sit ressortområde. - Vi er jo blevet lovet en uvildig undersøgelse af regeringspartierne, da de sad i opposition. Det ser ikke godt ud for regeringen med alle deres brudte valgløfter. Hverken overfor Grønland eller på den indenrigspolitiske scene i Danmark efter valget. Danmark må tage forholdet til Grønland seriøst, siger Justus Hansen med henvisning til den pressemeddelelse, som Inatsisartuts Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Udvalg udsendte, efter Kuupik Kleist forleden havde været i samråd i udvalget:»der var ved samrådet enighed om at fastholde kravet om en uvildig undersøgelse overfor den danske regering. Inatsisartut og Naalakkersuisut har således fælles fodslag i dette spørgsmål, hvilket sender et stærkt signal til den danske regering. Spørgsmålet er så nu, hvorvidt den danske regering er indstillet på at imødekomme kravet fra Grønland. Sagen vil meget vel kunne ses som en lakmusprøve på, hvilket konkret indhold den danske regering lægger i Selvstyrelovens ord om at fremme ligeværdighed og gensidig respekt i partnerskabet mellem Danmark og Grønland«. Christian Schultz-Lorentzen

5 Grønlandsposten pingasunngorneq oktobarip 19-at Apeqqutit akissutinit amerlanerupput Nunat assigiinngitsut naalakkersuisui USA-miit isertuunneqarsimasutut isigalutik, anngiortumik CIA-p tigusanik timmisartuussisarsimanera, ukiuni kingullerni qulini oqallisigisareerpaat Nunat assigiinngitsut silaannartaasigut CIA-p isertuussilluni tigusanik timmisartuussisarsimaneranut tunngasut suliassaajuarsinnarput. Apeqqutimmi akissutaasuniit amerlanerujuarput. Timmisartuussisarsimanerit pillugit USA-miit oqaaseqarusunnginnerisa kinguneranik. Taamaalillutik nunat ilisimasaqaratik inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitseqataasarsimasinnaapput, silaannartamikkut peqqarniisaarniatut pasineqartut timmisartuunneqariarlutik naalliutsitaasarsimasinnaammata. CIA-p timmisartuussilluni Kalaallit Nunaannut mittarsimaneragaanera, Enhedslisten-imit imi Folketingimi siulermik oqallisissiarineqarmat, naalakkersuisut talerperliit taama iliortoqarsimannginnerarpaat. Pisimasoq taamanikkut kalaallit politikeriinit eqqumaffigineqalereerpoq. Ilaatigut Kuupik Kleist-imit, taamanikkut IA sinnerlugu Folketingimut ilaasorsumit. Pineqartoq 2008-mi DR-imiit filmiliami piviusulersaarummi»qallunaaq CIA-p atassuteqaataa«-ni amerikamiut kilitsissiaqarfiata tigusanik timmisartuussisarsimanera eqqartorneqaqqilerpoq. CIA-p Rumænia-mi, Usbekistan-imi kiisalu Afghanistan-imi peqqarniisaarnianut iisertortumik paarnaarussiveqarneragaalluni nunanut taakununnga timmisartuussinermini i- ngerlatsiviit isertuussiniarluni atortarsimasaasa aamma Kalaallit Nunaanni mittarfinnut akunnittarsimanerat, filmimi piviusulersaarummi uppernarsarniarneqarput. Filmimi piviusulersaarummi takutinneqartut aallaavigalugit, qallunaat naalakkersuisui ministereqarfiit arlallit Kalaallit Nunaanniillu sinniisuutitat peqataaffigisaannik suleqatigiissitaliussallutik aalajangerput. Timmisartuussisarsimanerit ilumut pisarsimanersut pisarsimannginnersulluunniit suleqatigiissitamit uppernarsineqanngillat. Tamakkua pinerisa nalaanni, USA allakkatigut neriorsuivoq, siunissami CIA taamatut timmisartuussissatillugu Danmark-imiit pisortatigut akuersissummik piniaqqaartoqartassasoq. Nalunarusiaq taamani naalerkkersuisunut illuatungiliuttunit maannakkut naalakkersuisunngortunit arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunit suliarineqarsimanngimmat, Nunanullu allanut ministerqarfimmi atorfilittanik nalunnginnittutut akisussaaffilerlugit apersuisoqarsinnaasimannginnera pissutigalugu isornartorsiorneqarpoq. Kingorna Wikileaks-imiit uppernarsaatini saqqummiunneqartuni atuarneqarsinnaavoq, naalakersuisut pisimasoq ilungersunartutut tamanut oqaatigeriarlugu, atorfilittanut nuimasunut allarluinnarmik naalakkiisoqarsimasoq. Taakkua atorfillit taamaammat amerikamiut Danmarkimi aallartitaannut, James P. Cain-imut oqarsimapput, akissuteqartoqarnissaa naalakkersuisut kissaatiginngikkaat, pineqartut Flere spørgsmål end svar puigorneqaannarnissaat neriuutigalugu. Uppernarsaatit saqqummermata, isornartorsiuisut tamanna marloqiusamik pissusilersornertut taavaat. - Ataatsimut isigalugu qallunaat naalakkersuisui tatigaagut. Tamanna apeqquserneqarsinnaanngilaq, pisimasumulli uunga atatillugu marloqiusamik pissusilersortoqarsimarpasippoq, Kuupik Kleist taamani oqarpoq. Neriorsuineq ersarissoq Januaarip 19-ianni CIA pillugu folketingimi oqallittoqarnerani maannakkut naalakkersuisooqatigiilersut De radikale Venstre, SF aamma Socialdemokratit taamani nunanut allanut ministeri, Lene Espersen sakkortuumik persaralugu, arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunik misissuititsisoqarnissaa avaqqunneqarsinnaanngitsoq oqaatigalugu piumasaqaatigaat. Naluneqanngitsutulli taamatut piumasaqaateqarnertik qimarratigaat. - Socialdemokratini nalornissutiginngilluinnarparput: Tigusanut tunngasoq tamaat allallu pisimasut pillugit, Irak-imi sorsoqataalerneq ilanngullugu misissorneqartariaqartut isumaqarpugut, Mogens Jensen, oqallinnerup nalaani Kalaallit CIA-p timmisartuussilluni Kalaallit Nunaanni mittarfiit akuniffigisarsimassagai ilimanarluinnarpoq. Ukiorpassuarni taamatut iliortoqartarsimanera ilimagineqaraluartoq, qaqugumulluunniit uppernarsineqarsinnaassagunanngilaq. CIA brugte efter alt at dømme grønlandske lufthavne til mellemlandinger. En formodning, som har stået på i årevis, men som formentlig aldrig bliver endelig afklaret. nutaarsiassat nyheder Nunaat pillugu oqaaseqartartuusoq oqarpoq. De radikale Venstre-t nunanut allanut oqaaseqartartuat siornatigullu nunanut allanut ministeriusimasoq, Niels Helveg Petersen, suli itisiliinerulluni oqarpoq: - De radikale Venstre-t pereersimasut pillugit misissuititsinissat orniginerpaasangikkaluarpaat. Uanili Kalaallit Nunaannut attuumassutillit ilungersunartut salliutinneqartariaqarmata, misissuititsisoqarnissaa eqqortumik iliuuseqarnertut isigaarput. - Thule-mimi pisimasut qallunaat kalaallillu akornanni suli avaanngusaataapput. Taamanimi Kalaallit Nunaanni sakkunik atom-italinnik inissiisoqarsimanera pillugu kalaallit ilisimatinneqarsimanngillat. Oqaluttuarisaanermi pissutsit eqqarsaatigalugit taamatut iliorneq imaassinnaavoq illersorneqarsinnaasoq. Tamannali Kalaallit Nunaata, Danmarkip USA-llu akornanni tatigeqatigiikkunnaarnermik kinguneqarpoq. Taamatut tatigeqatigiinnginnerup suli annertusinissaa pinngitsoortinniartariaqarparput. Taamaammat Kalaallit Nunaannut Kalaallit nunaannullu politikkip sunnerneqarnera pingaartillugu arlaannaannulluunniit attuumassuteqanngitsunik misissuititsisariaqarpugut, Niels Helveg Petersen taamani oqarpoq, taamatullu misissuititsisoqanngippat pisimasup eqqaaneqallattaartuarnissaa eqqoriarlugu. Uppernarsaataasinnaasut amerlaqaat CIA-p isortortumik tigusanut iliuuserisartagassamisut aaqqissuussaa, amerikamiut oqaaseqarnaveersaaraluartut, siornatigut aaqqissuussamut tassunga pisortaasimasoq, Michael Scheuer oqarpoq, kilitsisiaqarfimmeertut nunat allat silaannartaatiguussagaangamik mittarfiinilu orsersussagaangamik, kinaassutsiminnik eqqunngitsumik nalunaaruteqartarnerat nalinginnaasoq. Nunani allani CIA-p isertuussaminik paarnaarussiveqarnikuunera tamakkunanilu peqqarniisaarniatut pasineqartut killisiorneqartarsimanerat, præsidentiusimasup George W. Bush-ip nassuerutigereernikuuaa. EU-parlamentip siornatigut nalunaarusiami naqissusereernikuuaa, naalagaaffinni naalakkersuisut nipangiussiinnarlutik akuersissuteqarnerisigut, CIA anngiortumik amerlasooriarluni tigusanik angallassinermini, Europami mittarfeqarfiit aqqusaartarsimagai. Nalunaarusiami allassimasut naapertorlugit, 2001-imiit 2005-ip tungaanut minerpaamik 1245-riarluni timmisartuussisoqartarsimavoq, ilaatigullu Danmarkip Kalaallit Nunaatalu silaannartaasigut timmisartuussisoqartarsimavoq, ilaanni mittarfinnut aamma akunnittoqartarsimalluni. Christian Schultz-Lorentzen Nutserisoq Ulf Fleischer Sagen om hemmelige CIA-flyvninger har i 10 år været på dagsordenen hos en række regeringer, som har følt sig ført bag lyset af USA CIA-flyvningerne med hemmelige fangetransporter gennem andre landes luftrum er en af den slags sager som ikke vil dø. Der er ganske enkelt fortsat flere spørgsmål end svar. Et resultat af, at USA er mere end ordknap, når det gælder spørgsmål om flyvningerne. Lande kan således intetanende have været medinddraget i brud på menneskerettighederne, fordi deres luftrum blev anvendt til transport af terrormistænkte fanger, som senere blev udsat for tortur. Sagen om de påståede ulovlige CIA-overflyvninger og landinger i Grønland blev første gang taget op i det danske Folketing i 2006 af Enhedslisten, men den borgerlige regering hævdede, at der ikke var noget at komme efter. En sag, som allerede dengang havde de grønlandske politikeres bevågenhed. Blandt andet af Kuupik Kleist, der dengang var medlem af Folketinget for IA. I 2008 tog sagen en ny drejning, da DR-dokumentarfilmen»CIA s danske forbindelse«satte fornyet fokus på den amerikanske efterretningstjenestes eventuelle fangetransporter. Dokumentarfilmen sandsynliggjorde, at CIA med såkaldte dækselskaber igennem flere år havde brugt lufthavne i Grønland som mellemstation, når der skulle gennemføres operationer med transport af fanger til lande som Rumænien, Usbekistan og Afghanistan, hvor CIA menes at have haft hemmelige fængsler for terrormistænkte. Den danske regering besluttede på baggrund af dokumentarfilmen at nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af blandt andre repræsentanter fra Grønland. Arbejdsgruppen konkluderede, at det hverken kunne be- eller afkræftes at flyvningerne var fundet sted. Samtidig garanterede USA skriftligt, at der ikke fremover ville finde CIA-overflyvninger sted, uden at der først var indhentet en officiel tilladelse fra Danmark. Rapporten blev af oppositionen den nuværende regering kritiseret, fordi den ikke var udført af en uvildig kommission, som kunne afhøre embedsfolk i blandt andet Udenrigsministeriet under vidneansvar. Siden har dokumenter fra Wikileaks vist, at mens regeringen sagde til offentligheden, at de tog sagen alvorligt, var instruksen anderledes til deres topembedsmænd. De meddelte således den amerikanske ambassadør i København, James P. Cain, at regeringen ikke ønskede svar, men stilhed i håb om, at sagen døde hen. Dobbeltspil lød anklagen fra kritikere, da dokumenterne blev afsløret. - Generelt stoler vi på den danske regering. Det skal der ikke være nogen tvivl om, men i denne her sag virker det, som om man har spillet dobbeltspil, sagde Kuupik Kleist dengang. Et klart løfte Så sent som den 19. januar gik de nuværende regeringspartier Det radikale Venstre, SF og Socialdemokraterne hårdt til daværende udenrigsminister Lene Espersen i en forespørgselsdebat i Folketinget om CIA-sagen. Der var ikke noget at rafle om. En uvildig undersøgelse var påkrævet. Et løfte, de som bekendt er løbet fra. For Socialdemokraterne er der ingen tvivl: - Vi ønsker en undersøgelse af hele fangesagen og af de andre sager, herunder grundlaget for Irakkrigen, sagde Mogens Jensen, Socialdemokraternes Grønlandsordfører under forespørgselsdebatten. Det radikale Venstres udenrigsordfører og tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen var endnu mere uddybende: - Det radikale Venstre er normalt ikke de hidsigste til at ville iværksætte undersøgelser af ting, der er foregået. Når vi finder det rigtigt at gøre det i denne sag, er det for det første ud fra et tungtvejende hensyn til Grønland. - Hele Thulesagen hviler jo stadig væk som en skygge over det danskgrønlandske forhold. Situationen her var jo, at man udlod at oplyse grønlænderne om, at der var atomvåben på grønlandsk territorium. Det kan der være historiske, fornuftige grunde til, at man gjorde. Men det har været med til at sætte mistro imellem Grønland og Danmark og USA. Det er vigtigt at modarbejde, at en sådan mistro breder sig yderligere. Derfor er vi tilhængere af blandt andet ud fra et stort hensyn til Grønland og Grønlandspolitikken at vi får en uvildig undersøgelse af sagen, sagde Niels Helveg Petersen, som forudså, at sagen i modsat fald ville blive ved med at rumle. Mange tegn Trods den amerikanske fåmælthed har den tidligere chef for CIA s hemmelige fangeprogram, Michael Scheuer sagt, at det er fast praksis, at fly fra efterretningstjenesten opgiver falsk identitet, når de flyver gennem andre landes luftrum og benytter landenes lufthavne til at tanke op. Tidligere præsident George W. Bush har indrømmet, at CIA har haft hemmelige fængsler i andre lande, hvor formodede terrorister blev afhørt. I en rapport har EU-parlamentet tidligere konkluderet, at CIA har gennemført et utal af ulovlige transporter og tilbageholdelser af terrormistænkte fanger på europæisk grund med regeringernes hemmelige velsignelse. Ifølge rapporten er der tale om mindst 1245 flyvninger alene fra 2001 til 2005, heriblandt talrige overflyvninger af dansk og grønlandsk luftrum med landinger i lufthavne med fly, der sættes i forbindelse med CIA. Christian Schultz-Lorentzen

6 6 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit itisiliineq indblik Lars Bjørknæs: - Kalaallit tusagassiortut kinguaariit nutaat tunuarsimaanngitsut tamakkiisumillu samminnissinnaasut aallartinnissaat utaqqiinnarpara. Lars Bjørknæs: - Jeg venter egentlig bare på, at der kommer en ny generation af grønlandske journalister, som tør tage skridtet fuldt ud og både selv finde og følge historier til dørs. CHR. SCHULTz-LoReNTzeN Det sorte mediefår runder sit andet år Hjemmesiden aviisi.gl stanger igen - forleden begyndte den utraditionelle mediehybrid igen at levere nyheder, der ikke mindst ser politikerne efter i sømmene fragt, opsætning og indkøb af gardiner til kroner i en politikers tjenestebolig. rejsebilag fra sermersooq kommune, hvor en delegation brugte omkring kroner på et besøg på vestnordisk travel Markt på færøerne for at promovere Paamiut som ny turistdestination. sådan lyder et par af overskrifterne på den for mange måske lidt ukendte nyhedshjemmeside aviisi. gl, som efter en forlænget sommerpause igen er klar med nyheder, der hovedsageligt tilvejebringes gennem et bombardement af aktindsigtsansøgninger hos offentlige myndigheder. Hjemmesiden, der om få uger kan fejre to års fødselsdag, er ofte blevet beskyldt for at have et strøg af personforfølgelse og bryde de almindelige journalistiske regler, om ikke at høre forskellige parter i en sag. nøjagtigt som i ovenstående eksempler. Men selv kalder manden bag aviisi. gl lars bjørknæs, som styrer hjemmesiden fra sit domicil i spanien og tidligere har arbejdet i Grønland sin hjemmeside for en mediehybrid. en nyhedsplatform, hvor den uddannede jurist selv fremlægger og fortolker dokumenterne. Jeg fremsender altid mit materiale til kommentar hos de personer, som jeg skriver om. Men folk svarer aldrig igen, siger lars bjørknæs, som ikke forsyner sine artikler med en tilføjelse om, at det ikke har været muligt at indhente en kommentar fra de aktuelle personer. ellers en grundregel i journalistik, der skal understrege at hele sagens sammenhæng ikke nødvendigvis er korrekt afdækket, og som er særlig vigtig, når der rettes hårde personangreb. Det blinde øje Uanset om almindelige journalistiske regler holdes i hævd eller ej, rykker det ikke ved, at lars bjørknæs via sit gravearbejde i offentlige dokumenter ofte finder opsigtsvækkende informationer, som den etablerede presse i princippet kunne arbejde videre med. enten for at af eller bekræfte påstandene. Men det sker sjældent. Grønlandske medier er gode til at dække de nære ting, som man sjældent ser indarbejdet i nyhedsdækningen på samme måde andre steder i verden. set ude fra virker det til, at det er dér, man har ekspertisen, og at man derfor ikke lægger så meget vægt på egentlig gravervirksomhed. Det kan være en stor del af forklaringen på, at mediehusene knr og sermitsiaq.ag ikke vægter kritisk journalistik specielt højt. Derfor skal der ikke så meget til for at være det sorte grønlandske mediefår. omvendt kan det undre, at man ikke tager de åbenlyse historier, der i bogstaveligste forstand er lige foran næsetippen. Den mest åbenlyse er hashens tilstedeværelse og handel på gadeplan, som var meget tydelig, da jeg boede i nuuk, siger lars bjørknæs, som må være optændt af en uransagelig ild. i hvert fald oplyser han, at hjemmesiden drives som et fritidsprojekt finansieret af egen lomme. Han er ikke interesseret i annoncer. De manglende annoncører betyder, at jeg ikke behøver at tage samme hensyn til for eksempel store grønlandske virksomheder som sermtisiaq.ag og knr alt andet lige kan være nødt til, fortæller lars bjørknæs. På hjemmesiden aviisi.gl skriver han om baggrunden for sit specielle nyhedsmedie:»formålet med aviisi.gl er ganske klart at skabe et undersøgende nyhedsmedie, som forsøger at gå bagom de historier, som præger nyhedsbilledet. På samme måde er det formålet med aviisi.gl at bringe mange af de historier af mere kritisk art, som normalt bliver sorteret fra på de grønlandske reaktioner. fokus på aviisi.gl vil af samme årsag være på det politiske liv i Grønland, hvor der samtidig sker en prøvelse af, om der er sammenhæng mellem det, som de politiske aktører siger, og det som de rent faktisk gør«. selv fremhæver lars bjørknæs på den baggrund to væsentlige historier, som har fundet vej til aviisi.gl i det forløbne år. Det gælder dels en artikel om en politiker, der for år tilbage lod en kollega kautionere for et lån, som han efterfølgende ikke overholdt betalingerne af. Dels en historie om en politikers forbrug af mobiltelefoni på det offentliges regning. Op af stolen lars bjørknæs væsentligste arbejdsværktøj er aktindsigt hos offentlige myndigheder. et værktøj, som han i det store hele kan anvende ubesværet. som jeg for nylig sagde til dem, der udfører korruptionsundersøgelsen for transperancy international, så virker det heldigvis som om, at størstedelen af forvaltningen kører 100 procent efter reglerne. Det hele afhænger tilsyneladende af, hvem man får fat i og hvilke oplysninger, de ligger inde med. Men fra tid til anden er der dog underholdende situationer som da for eksempel et ministersekretariat blev ved med at påstå, at man ikke havde individuelle telefonregninger, men kun fik én samlet regning for alle de telefoner, man havde. en tilgang til telefonregninger, der også kom bag på tele. Mens lars bjørknæs kan kritiseres for ikke at overholde væsentlige journalistiske spilleregler, beskriver han omvendt de etablerede medier for generelt at levere en alt for tynd journalistik. Han savner en journalistisk linje i qanorooqs udsendelser, mens kvaliteten svinger for meget i aviserne sermitsiaq og ag. Men aviserne beviste ved dækningen af de i øvrigt overraskende dyre jobannoncer, at man godt kunne arbejde kritisk og effektivt. Man kunne så bare godt ønske sig, at denne kritiske samfundstilgang også var til stede, når det handlede om andet end eget kundegrundlag. i øvrigt mangler jeg stadig at læse væsentlige dele af forklaringen på, hvordan og hvornår en væsentlig del af beslutningen om fjernelsen af jobannoncerne tilsyneladende blev truffet. Med lidt held kan medierne forhåbentlig nå at finde frem til den, inden det fremgår af min bog, siger lars bjørknæs, der tidligere har annonceret udgivelsen af en bog med afslørende journalistik om en række forhold i Grønland. Den blev aldrig til noget. Under luppen i stedet har han tilsyneladende nu to andre bøger på trapperne. Den ene indeholder blandt andet en gennemgang af, om den siddende regering er billigere eller dyrere i drift end enoksens. om der er sket overholdelse af valgløfterne, og hvorvidt gennemsigtigheden i det grønlandske samfund fremstår bedre eller dårligere under kuupik & Co end siumut. Den anden bliver en opdatering af den grønlandske udgave af Den blå bog, som er tættest på at være færdig, siger lars bjørknæs, som ikke kan oplyse om forlagets navn eller tidspunktet for udgivelserne. trods de krasse bemærkninger om den etablerede presses manglende evne til de dybere journalistiske spadestik, ser lars bjørknæs fortrøstningsfuld på fremtiden. Jeg venter egentlig bare på, at der kommer en ny generation af grønlandske journalister, som tør tage skridtet fuldt ud og både selv finde og følge historier til dørs. Det er kun et spørgsmål om tid, så derfor er jeg ikke så bange for de grønlandske mediers fremtid, lyder det fra mediehybridredaktøren, der som minimum vil fortsætte aviisi.gl frem til næste valg og blandt andet varsler flere historier om politikernes rejseudgifter, herunder i brugen og udgifterne til privatfly. Christian Schultz-Lorentzen

7 GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at itisiliineq indblik Tusagassiuutini nikagisaq marlunnik ukioqalerpoq Nittartagaq aviisi.gl aallarteqqippoq, qanittukkullu tusagassiuut taanna immikkuullarissoq nutaarsiassanik saqqummersitseqqittalerpoq minnerunngitsumik naalakkersuinermik sulialinnik nakkutilliilluni assartuineq, nermillu suliallip sulinermi naalakkersuinut inigisaani saagunik koruuninut pisineq ikkussinerlu. kommuneqarfik sermersuumi angalanermut aningaasartuutit takussutissaat savalimmiuni vestnordisk travel Martimi peqataanermut aallartitat koruunit atorsimallugit Paamiut takornariarfissatut ussassaarutigineqarnerani. taama qulequttat ilaat nipeqarput nutaarsiassanik nittartakkami ilisimeqarpallaarunanngitsumi aviisi.glimi, aasaanerani uninngareerluni nutaarsianik saqqummersitseqqittalermat, taakkulu ingammik pissarsiarineqartarput pisortaqarfinni allagaatinik takunnissinnaanermut qinnuteqaaterpassuit aqqutigalugit. nittartagaq sapaatip akunnialuit qaangiuppata ukiumik marluliisussaq inunnik ataasiakkaanik malersuinerarneqartarpoq sulianilu arlaqarluni illuatungerisanik tusarniaasannginnermini tusagassiornikkut maleruagassanik nalinginnaasunik unioqqutitsinerarneqartarluni. soorlu siuliani taasatut ittuni taamaattoq. aviisi.gl illi inuttaata lars bjørknæsip nittartagaq spaniami angerlarsimaffimminiit aquppaa, siusinnerusukkullu kalaallit nunaanni sulisimalluni, nittartakkanilu tusagassiuutitut akusatut taallugu, tassaasoq nutaarsiassanik saqqummersitsisarfik tusagassiortup ilinniarsimasup nammineq saqqummersitsisarfia allagaatillu nammineq paasinninnini malillugu allaaserisarlugit. suliariniakkakka tamaasa inunnut allaaseriniakkannut nassiuttarpakka ateqaqqullugit. inuilli akin oqaaseqangisaannarput, lars bjørknæs oqarpoq, allaaserisaminili ilanngutinngisaannarpaa inuit pineqartut oqaaseqartinniaraluarnerat iluatsissimanngitsoq. tamanna tusagassiortut tunngaviusumik maleruagassaanniippoq, tassanilu naqissuserniarneqartarpoq suliami paasissutissat attuumassuseqartut tamarmik eqqortumik qulaajarneqarsimanngitsut, tamannalu inuit sakkortuumik saassunneqartillugit pingaarutilerujussuusarpoq. Isiginngitsuusaarneq tusagassiornermi maleruagassat nalinginnaasut malinneqarnersut malinneqannginnersulluunnit apeqqutaatinnagit lars bjørknæs pisortat pappiliaataanni ujaasitilluni paasissutissanik uissuumminartunik nassaarajuttarpoq, tamakkulu tusagassiuutit pioreersut suliareqqissinnaavaat, eqqortuunersut eqqunngitsuunersullu uppernarsiniarlugu, taamaattoqarpiarnerli ajorpoq. kalaallit nunaanni tusagassiuutit inuunermi pisut nalinginnaasut samminissaat pikkoriffigaat nunarsuup sinnerani nutaarsiassanik sammisaqarnermi ilanngunneqartorsuuneq ajortut. avataaniit isigalugit isumaqarnartarpoq taakku ilisimasaqarfigilluaraat, taamaattumillu ujaasinissaq aallunneqarneq ajorluni. tamanna peqqutigigunarlugu tusagassiuutit knr aamma sermitsiaq.ag tusagassiuutitigut isornartorsiuinissamik ingerlataqarpiarneq ajorput. taamaattumik kalaallit nunaanni immikkukajaartuunermik taaneqarnissaq ajornanngitsuararsuuvoq. illuatungaatigut tupigineqarsinnaavoq sooq uaneeraq pisunik ersarilluartunik allaaserisaqarneq ajortut. saqqumilaarnerpaaq tassaavoq hashi, taassumalu aqqusinermi tuniniagaanera nuummi najugaqartillunga ersarissupilussuaq, lars bjørknæs pissatsissimaaqisoq oqarpoq. oqaatigaami nittartakkani nammineq aningaasalersorlugu. Ussassaarisussanik pissarsiniarusunngilaq. Ussassaarisoqannginnerma kinguneraa kalaallit nunaanni suliffeqarfissuit immikkut mianerisussaannginnakkit soorlu sermitsiaq.ag knr ilu taamaaliortariaqarsimassasut, lars bjørknæs oqarpoq. nittartakkami aviisi.gl imi nutaarsiassaqartitsivinni immikkut ittoq pillugu allappoq:»aviisi.gl ip siunertaa ersarippoq, nutaarsiassalerinermik misissuinermik tunngaveqartumik pilersitsinissaq, allaaserisat tunuliaqutaannik paasiniaasumik. taamaalilluni aviisi.gl ip siunertaraa allaaserisanik isornartorsiuisunik amerlanerpaanik saqqummersitsinissaq, nalinginnaasumik nunatsinni tusagassiuutinit peerneqartartunik. taamaattumik aviisi.gl imi kalaallit nunaanni naalakkersuinermik sulineq samminiarneqarpoq, tassanilu aamma paasiniarneqarluni naalakkersuinermik suliaqartut oqarnermisut iliortarnersut«. lars bjørknæsip tassunga atatillugu nammineq eqqaavai allaaserisat pingaartut ukiuni kingullerni aviisi.glimi allaaserineqarsimasut. aappaa tassaavoq naalakkersuinermik sulialimmik allaaserisaq ukiualuit matuma siornaq suleqatimi taarsigassarsinissaanut qularnaveeqqusiisimasumik, taarsiiniarnerillu eqquutsinneqaratik. aamma naalakkersuinermik suliaqartup oqarasuaammik angallattakkamik atuinera pisortanik akilerneqartoq. Aalassatsitsivoq lars bjørknæsip annermik sulinermini pisortat allagaataannik takunnissinnaaneq atortarpaa. sakku taanna ajornaquteqanngitsumik atorsinnaavaa. soorlu qanittukkut transperency internationalimik imminut iluaqusersornissamik misissuisartunut oqartunga pisortaqarfinni tamakkiisumik maleruagassat malillugit ingerlatsisoqarneranik isikkoqartoq. apeqqutaavorli kina paasissutissanik pissarsinersoq paasissutissallu suut pineqarnersut. ilaannikkulli alutornartumik pisoqarsinnaasarpoq, soorlu ilaanni ministerip allattoqarfiani oqartoqartuartoq inuit ataasiakkaat oqarasuaataannut akiligassiisoqarneq ajortoq oqarasuaatinullu pigineqartunut ataatsimut akiligassiisoqartartoq. taamatut pissuseqarneq telemi aamma uissuummissutigineqarpoq. lars bjørknæs tusagassiornikkut maleruagassanik tunngav iusunik eqquutsitsineq ajortutut isornartorsiorneqartartoq, tusagassiuutit atuuttut nalinginnaasumik tusagassiornikkut ikkappallaartunik imaqartarnerarlugit isornartorsiorpai. qanoruup aallakaatinnerani tusagassiuuteqarnikkut sammi veqarnissaq maqaasivaa, mitsiami ag milu aviisit pit sersaassutsikkut nikerarpallaarnerarlugit. aviisilli uppernarsarpaat, sulisussarsiuussinermi ussassaarutit tupinnaannartumik akisuut pisaraluarlugit taamaattoq isornartorsiorlutillu pitsaasumik allassinnaasut. kissaatiginaraluarporli inuiaqatigiit pineqartillugit aamma taamatut isornartorsiuisoqarsinnaanissaa. aammami atuassallugu amigaatigaara sulisussarsiuussilluni ussassaarutit peernissaannut aalajangiineq qanoq qangalu pisimanersoq. neriuppunga tamanna tusagassiuutit iluatsitsilaarnermikkut paasissagaat uanga atuakkianni saqqummertinnagu, lars bjørknæs oqarpoq, siusinnerusukkut nalunaarsimasoq kalaallit nunaanni pisutsit assigiinngitsut tusagassiuutitigut saqqummiunnissaannut atuakkiorniarluni. tamannali piviusunngunngitsoorpoq. Misissuineq taarsiullugu atuakkanik marlunnik saqqummersitsinialerunarpoq. aappaani ilaatigut sammineqarpoq maannakkut naalakkersuisut ingerlanneqarnerat enoksenip naalakkersuisuuneraniit akikinnerunersoq akisunerunersorluunniit. qineqqusaarutit eqquutsinneqarnersut, aammalu inuiaqatigiit kalaallit kuupikkunnit ingerlanneqarlutik siumukkunniit ingerlanneqarnerminniit pitsaanerunersut paasiniarneqarluni. atuakkiap aappaani Den blå bog kalaallit nunaanni atuuttoq nutarterniarneqarpoq, taannalu naammassilerunarpoq, lars bjørknæs oqarpoq, oqaatigiumanngilaali saqqummersitsisarfik suna atorniarnerlugu qaqugulu saqqummersinneqarniarnersut. tusagassiuutit qangali atuuttut paasiniaasannginnerat pillugu lars bjørknæs sakkortujaanik oqaaseqaraluarluni, taamaattoq siunissamut isumalluarpoq. kalaallit tusagassiortut kinguaariit nutaat tunuarsimaanngitsut tamakkiisumillu samminnissinnaasut aallartinnissaat utaqqiinnarpara. Piffissaq taamaallaat apeqqutaavoq, taamaattumik kalaallit nunaanni tusagassiuuteqarnikkut siunissamut ernumanngilanga, tusagassiuuteqarnikkut akusami aaqqissuisoq oqarpoq, minnerpaamik tulliani qinersisoqarnissaata tungaanut aviisi. gl imik ingerlatsiniartoq, ilaatigullu naalakkersuinermik suliallit angalanerannit aningaasartuutinut tunngasunik arlalinnik saqqummiussinissaminut ilimasaaraluni, ilaatigut timmisartumik attartorneq tassungalu aningaasartuuteqarnerit. Christian Schultz-Lorentzen Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson GRØNLAND i TIVOLI Vil du være med til at føre Grønland i Tivoli videre? Projekt Grønland i Tivoli søger en herboende frivillig, der har lyst, vilje, tid, energi og masser af ideer til at udbrede kendskabet til grønlandsk kunst og kultur på de årlige Grønlandsdage i Tivoli 30. og 31. juli samt 1. august. Skriv Ansøgning til GiT i emnefeltet på en mail til projektleder Sidsel Møller og send nogle ord om dig selv til Uddybende samtale finder sted i Nuuk torsdag 20/10.

8 8 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit peqqinneq sundhed Radonimut illersuutissaq pitsaanerusoq takkutissaaq Kræfti pillugu nalunaarusiami siunertaavoq innuttaasut gasit ilaannut kræfteqalernartunut radonimut pitsaanerusumik illersuutissaqarnissaat kiisami angerlarsimaffinni radonimik ajornartorsiuteqarneq iliuuseqarfigineqalerunarpoq. Ukiorpanni innuttaasut angerlarsimaffinni radonimik sunnerneqartarnerisa killilersimaarnissaanut naalakkersuinermi suliallit atorfilittallu nunat tamat akornanni inassuteqaatinik tusaaniartarsimanngillat. tamanna pivoq naak radon tassaagaluartoq gasit ilaat nuanniilluinnartoq puakkut kræfteqalissutaasinnaasoq, uuttortaanerillu takutikkaat kalaallit nunaanni illoqarfinni arlaqartuni ingammillu narsami radon angerlarsimaffinniikkajuttoq. kræfti pillugu nalunaarusiami Peqqissutsimut naalakkersuisoqarfimmit saqqummersinneqaqqammersumi angerlarsimaffimmi radonimik ajornartorsiuteqarnerup killilersimaarnissaanut marlunnik suliniuteqartoqarnissaa innersuussutavoq. siullertut inissiani radoneqassutsip qaffasinnerpaaffissaanik piumasaqaatit sukaterneqassapput. sanaartornermut maleruagassat sukaterneqassapput, taamaalilluni inissiami radonip killissaa tassaalissalluni 100bq/m3. tamanna aamma nunani avannarlerni killigitinneqarpoq. killigititaq aamma nutaanik sanaartornermi maannakkullu inissiani atuutissasoq, kræfti pillugu nalunaarusiami allassimavoq. WHo nunanilu avannarlerni oqartussaasut qinngornernik suliaqartut septembarimi 2009 mi illut iluini annerpaamik 100 bq/m³ (becquerel kubikmeterimut) a taallugu radoneqartarnissaanik nutaamik kaammattuuteqarput, tamanna sioqqullugu kaammattuut 200 bq/m³ tikillugu qaffasissuseqarpoq. kaammattuutit nutaat tunuliaqutaralugit ineqarnermut attave qarnermut angallannermullu naa lakkersuisoqarfik illut pillugit maleruagassani aalajangersakkanik sukaterilersaarpoq, taamaalilluni WHop nunanilu avannarlerni oqartussat qinngornernik suliaqartut kaammattuutaat malinneqalersinnaaqqullugit. taamaalilluni illut pillugit maleruagassat pilersaarutaareersumik nutarterneranni illup iluani silaannaap radonimik akua (maannakkut 200 bq/m³ imit) 100 bq/m³ imit qaffasinnerutillugu illumik pitsanngorsaanerit aallartinneqartassasut kaammattuutigine qartalissaaq. LeiFF JoSeFSeN Paasisitsiniaaneq Pisortat inissiaataanni taamaallaat radonimik ajornartorsiuteqartoqanngilaq, ilami illuinnarni qaliaqanngitsuni naqqup ataani silaannarissarfeqanngitsuni radoninik nunamiit toqqaannartumik illumut isaasoqarnerusarpoq. kalaallit nunaata kujataani illuinnaat qalia qanngitsut inuinnarnik pigineqarnerup put. taamaattumik ineqarnermut, attaveqarnermut angallannermullu naalakkersuisoqarfik kujataamiunut namminerisaminnik illoqar tunut radonip navianassusaanik qanorlu iliuuseqarsinnaanerannik paasisitsiniaaniarpoq. aamma ineqarnermut, attaveqarnermut angallannermullu naalakkersuisoqarfimmi periarfissaq manna iluatsillugu illuutilinnut paasisitsiniaaniarpoq nunatsinni sumi illup iluani radoneqarnerusarnersoq. taama kræfti pillugu nalunaarusiami allassimavoq. ag miit narsaq siorna tikeraarneqarmat innuttaasut ikittuinnaat angerlarsimaffimminni radone qarsinnaanera ilisimavaat. asger Lind Krebs Nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson Bedre beskyttelse mod radon på vej Ny kræfteredegørelse lægger op til, at befolkningen bliver bedre beskyttet mod den kræftfremkaldende gasart radon nu ser det endelig ud til, at der for alvor bliver gjort noget ved problemet med radon i boligerne. i årevis har politikere og embedsmænd overhørt internationale anbefalinger om at begrænse befolkningens udsættelse for radon i hjemmet. Det, selvom radon er en særdeles ubehagelig gasart, der kan give lungekræft, og målinger har vist, at radon i flere sydgrønlandske byer og i særdeleshed i narsaq er en alt for hyppig gæst i hjemmene. Den nye kræftredegørelse, som Departementet for sundhed netop har sendt på gaden, lægger op til to initiativer, der skal begrænse problemet med radon i hjemmene. for det første skal der fremover stilles skærpede krav til radonniveauet i boliger. bygningsreglementet strammes, så grænseværdien for radon i boliger bliver 100 bq/m3. Det er samme niveau som i de øvrige nordiske lande. niveauet skal gælde både for nybyggeri og eksisterende boliger. i kræftredegørelsen står der. WHo og de nordiske strålemyndigheder har i september 2009 offentliggjort nye anbefalinger om, at bygninger bør have et radonindhold på under 100 bq/m³ (becquerel pr. kubikmeter) mod før 200 bq/m³. På baggrund af de nye anbefalinger agter Departementet for boliger, infrastruktur og trafik at skærpe bygningsreglementets bestemmelser, så de følger WHo og de nordiske strålemyndigheders anbefalinger. i en planlagt revision af bygningsreglementet vil det således blive anbefalet, at der iværksættes forbedringer i eksisterende boliger, hvis radonindholdet i indeklimaet overstiger 100 bq/m³ (i stedet for som nu 200 bq/m³). Oplysningskampagne Det er ikke kun offentligt ejede boliger, der har problemer med radon, tværtimod er problemet størst i etplans huse uden ventileret kælder, hvor radon har størst mulighed for at sive direkte fra jorden og op i huset. De fleste et plans huse i sydgrønland er privatejede. Derfor vil Departementet for boliger, infrastruktur og trafik også gøre en indsats for at oplyse sydgrønlændere med eget hus om risikoen ved radon og hjælpe dem til at gøre noget ved problemet. samtidigt agter Departementet for boliger, infrastruktur og trafik at benytte anledningen til at iværksætte en oplysningskampagne, så husejere informeres om, hvor i landet der kan være risiko for radon i indeklimaet, hvordan man får sit hus undersøgt, og hvor man kan få råd om sikring af huset mod radon i indeklimaet. står der i kræftredegørelsen. Da ag sidste år besøgte narsaq, var kun meget få indbyggere opmærksomme på, at der kunne være problemer med radon i deres hjem. asger Lind Krebs Tidslinje: 2005: Rapporten»Radon i Grønlandske Boliger«udkommer. Konklusionerne er klare. Radon i boligen er et alvorligt problem i Sydgrønland, særligt i Narsaq, hvor mere end hver fjerde undersøgte bolig har et radonniveau over 200 bq/m3. Hvis man bor hele sit liv i et hus med 200 bq/m3, har man 1,4 procent risiko for at dø af lungekræft. Den højeste måling viser hele bq/m3. Et så højt niveau medfører over 10 procents risiko for at dø af lungekræft, hvis man bor i huset hele sit liv. WHO sætter samme år fokus på radon. Det fastslås, at radon i boligen i mange lande er den næstmest hyppige årsag til lungekræft, kun overgået af rygning. WHO anbefaler en grænseværdi for radon i boligen på 100 bq/m3, og at der udformes nationale handlingsplaner til nedbringelse af folks udsættelse for radon. De fleste nordiske lande har en grænse på 200 bq/m3. Grønland har ingen grænse. Grønlandske politikere og myndigheder følger ikke WHO s anbefalinger, hvad angår eksisterende byggeri, og sylter rapporten om radon i grønlandske boliger. 2006: Et nyt bygningsreglement stiller krav om, at nybyggeri i Sydgrønland sikres mod et radonniveau over 200 bq/m3. For eksisterende byggeri sker der fortsat intet. 2009: De nordiske strålemyndigheder strammer anbefalingerne til grænseværdi for radon i boliger til 100 bq/m3 2010: AG afslører, hvordan grønlandske politikere og embedsmænd i fem år har syltet og siden glemt problemet med radon i eksisterende boliger. Efter AG s afsløringer går INI i gang med at undersøge radonniveauet i selvstyreejede en-etage huse i Narsaq og Nanortalik. 2011: AG skriver en artikel om, at der stadigvæk ikke er en national handlingsplan for radon på vej. Umiddelbart efter beslutter naalakkersuisoq for boliger, Jens B. Frederiksen, at en sådan handlingsplan skal udformes. Pisut piffissalernerat: 2005: Nalunaarusiaq»Kalaallit Nunaanni Inissiani Radon«saqqummerpoq. Innersuussutaasut ersaripput. Kalaallit Nunaata kujataani ingammik Narsami inissiani radon annertuumik ajornartorsiutaavoq, inissiat misissorneqartut sisamararterutaat sinnerlugit 200 bq/m3 sinnerlugu radoneqarlutik. Inuuneq tamaat illuni 200 bq/m3-eqartumi najugaqarsimagaanni puakkut kræftetimik toqquteqarnissaq 1,4 procentiusarpoq. Uuttortaanermi qaffasinnerpaaq tassaasimavoq bq/m3. Radoneqarnera taama qaffasitsigitillugu puakkut kræftimik toqquteqarnissaq 10 procentiuvoq, illumi taamaattumi inuuneq naallugu najugaqarsimagaanni. Ukioq taanna WHO-mi radon sammineqarpoq. Tassani naqissuserneqarpoq nunarpassuarni inissiani radon puakkut kræfteqalernermi toqqutaanerpaasartoq, taamaallaat pujortarnermik qaangerneqarluni. WHO-mi innersuussutigineqarpoq inissiap radoneqassusia 100 bq/m3-mut killeqassasoq, innuttaasullu radonimik pitarneqannginnissaanik nunani ataasiakkaani iliuusissanik pilersaarusiornissamut suliaqartoqarnissaanik. Nunani avannarlerni amerlanermi killigitinneqarpoq 200 bq/m3. Nunatsinni killeqartitsisoqanngilaq. Kalaallit Nunaani naalakkersuinermik suliallit pisortallu WHO-p innersuussutai malinngilaat inissiat pioreersut eqqarsaatigalugit, Kalaallillu Nunaanni inissiani radoneqarneranik nalunaarusiaq kinguarsarusaarlugu. 2006: Nutaanik inissialiornermut maleruagassani piumasaqaataavoq Kalaallit Nunaata kujataani nutaanik sanaartornermi radoneqassutsip qaffasinnerpaaffissaa 200 bq/m3-ussasoq. Inissianut pioreersunut suli susoqarsimanngilaq. 2009: Nunani avannarlerni qinngornernut atatillugu pisortat 100 bq/m3-mik radoneqassusissaq killilerpaat. 2010: AG-mi saqqummiunneqarpoq kalaallit naalakkersuisuisa atorfilittallu ukiuni tallimani inissiani pioreersuni radonimik ajornartorsiuteqarneq kinguarterusaarsimagaat kingornalu puigorlugu. AG-p saqqummiussaasa kingunerisaanik INI Narsami Nanortalimmilu Namminersorlutik Oqartussat illuutaanni qaliaqanngitsuni radoneqassutsimik misissuilerpoq. 2011: AG-mi allaaserineqarpoq suli nunatsinni radonimut tunngasumik iliuusissanik pilersaarusiortoqarsimanngitsoq. Taassuma kinguninngua ineqarnermut naalakkersuisoq Jens B. Frederiksen aalajangerpoq iliuusissanik pilersaarusiortoqassasoq.

9 GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at ilinniartitaaneq uddannelse KiK KaMaPPoq: - Inuit pisinnaatitaaffiinik unioqqutitsineruvoq Aasianni ilinniartut inaannit anisitaasunut tunngatillugu KIK ilannguppoq, maleruagassat qasukkarneqarnissaat piumasaralugu Paasissutissat: Anisinneqartut maalaarsinnaapput Suliamut atatillugu KIK-p eqqartuussissuserisoq Lissi Olsen attaveqarfigaat imigassamik toqqortaqarneq peqqutigalugu ilinniartunut inissiani najugaqartut anisinneqarsinnaanersut paasiniarlugu. Eqqartuussissuserisup akissutaa imaappoq:»ilinniartunut inissiani najugaqartup imigassamik toqqortaqarnera taamaallaat tunngavigalugu, ilinniartunut inissiat pillugit Namminersornerullutik Oqartussat nalunaarutaani nr. 18-mi novembarip 1-ani 2007-meersumi paragraf 42 atorneqarsinnaanngitsoq isumaqatigaara. Imigassaq anisitsinermi tunngaviginiaraanni kollegiami najugaqartoq imigassartornerminut atatillugu nuanniitsuliorsimassaaq, soorlu pissusilersornermigut ilinniartoqatini ersiortillugit. Anisinneqartut nalunaarut taanna tunngavigalugu maalaarsinnaapput. Maluginiaqquneqarpoq paragraf 6, imm. 2 tassani ilaatigut imigassaq pillugu malerugassiortoqarsinnaavoq. Imaassinnaavoq attartortup maleruagassani aalajangersakkat ilaat unioqqutissimagaa. Taamaassimappat paragraf 41 naapertorlugu inigisaminit anisinneqarsinnaavoq. Maalaarnerli kinguartitsinermik kinguneqassaaq. Imaappoq attartortoq maalaarutip suliarineqarnissaata tungaanut inigisaminit anisinneqarsinnaanngilaq.«kik mit sakkortuumik kamaatigaarput ilinniartut inigisaminnit anisitaasarsimammata inigisaminni imigassaateqarnertik piinnarlugu. tamanna inuup pisinnaatitaaffianik unioqqutitsineruvoq. kinaluunniimmi inuk 18 it sinnerlugit ukiulik imigasssamik pisisinnaallunilu paarisaqarsinnaatitaavoq, ilinnia gaqartut kattuffiat, kik, naalakkersuinermik sulialinnut aammasumik allakkamini allappoq. kik millu sakkortunerpaamik piumasarissavarput avannaani ilinniarnertuunngorniarfimmi aqutsisut qulaanit peqquneqassasut taama pissusilersornertik piaarnerpaamik unitseqqullugu, ilinniartullu anisitaasimasut kingumut uterteqqinneqassasut, angummanniarnerminnullu immikkut ikiorneqassasut, kik ilaatigut allappoq. rektorip flemming Gundtofte nielsenip erseqqissarpaa, pineqartut ilinniartut arfinillit ilinniarfimminniit anisinneqanngimmata, allamilli inissarsiortariaqarlutik. ilinniartut tallimat imigassaq peqqutigalugu iniminniit anisinneqarput, ilaallu aamma immiaaqqat saniatigut hashiuteqarluni. Uani pineqarpoq imigassamik toqqortaqarlunilu imigassartorsimaneq. anisitaasut ilaat, illumi immikkut attartukkatsinni, ineeqqamini immiaqqanik karsinik sisamanik peqarpoq. alla karsimi ilivitsumi igalaap silataani nivingasumi, pu i aa sat pingasut amiakkoralugit. ineeqqami annertuumik imigassaateqartarneq siusinnerusukkut ajornartorsiutaasimasoq rektorip oqaatigaa. ilinniartut najugaanni ilinniartisisut pedelillu tamakku nangikkiarnermi atorneqartartut ilimagisarsimavaat. taamaattumik imigassaateqarnissaq inerteqqutaavoq. rektorip aamma nassuiarpaa a nisinneqartut ilaat ineqqamini imigassaateqannginnissamik maleruagassanik unioqqutitsisimanngitsoq, allamilli peqquteqartumik arlaleria mianersoqqusissutisereernermi kingorna anisitaasimasoq. ilaat allamik inissarsiorneranik ikiorsimavagut ikiorniarlugillu kollegiamiit aninissaat kinguartissimavarput. Ajornartorsiuteqareerneratigut sukaterinerit flemming Guntofte nielsen naapertorlugu ilinniartitsisut ilinniartut peqatigalugit isumasioqatigiinnerisa kingorna maleruagassat sukaterneqarsimapput, inissiat toqqissisi manartuussappata qanoq iliortoqartariaqarnersoq eqqartorneqarmat. ilinniartut suleqatigiissitani peqataapput, namminnerlu imigassap ajornartorsiutaanera taallugu. suleqatigiiaat suliaat katersorneqarput pædagogisk udvalgimut ingerlateqqinneqarlutik, taakkulu ilinniartut siunnersuisoqatigiivinit ilaqarput aamma sulisunit ilinniartitsisunillu. Maleruagassat sukaterneqassasut ataatsimiititaliamit aalajangerneqarpoq. taamaalilluni ilinniartunut Ilinniartut sisamat imigassamik peqquteqartumik anisitaareersullu, KIK-p Aasianni Avannaata Ilinniarnertuunngorniarfiani maleruagassat allanngortinneqarnissaat piumasaraa. Rektorilli Flemming Guntofte Nielsenip maleruagassat allanngortikkusunngilai. KIK kræver ordensreglerne for GU kollegierne i Aasiaat ændret efter, at fem studerende er blevet smidt ud på grund af alkohol. Men rektor Flemming Guntofte Nielsen agter at fastholde reglerne. inissiani najugalik imigassamut tunngasunik maleruagassanik unioq qutitsisoq mianersoqqutiseqqaarnani anisinneqartalerpoq, flemming Guntofte nielsen oqarpoq nassuiaavorlu taamatut aalaja ngerneq, arlaleria unioqqutitsilluni ilinniartut inaanni nuannatoqartarnerata ajornartorsiutaanera pissutigalugu pisoq. ilinniartunut inissiani unnuaannakkut nuannattoqartarnera nangik kiartoqartarneralu ajornartorsiutaavoq. inuppassuit ilinniarnertuunngorniarfimmut attuumassuteqanngitsut peqataasarput. ilaatigut ima pisoqartarpoq politiit aggersarneqartariaqartarlutik, tamannalu na jugaqartunut allanut toqqissisimananngilaq. aatsaat siullermeertumik ernguttoqarneranut atatillugu ilinniartunik anitsitsinngilagut. siusinnerusukkut allaanerussutigiinnarpaa anisitsinnginnitsinni mianersoqqussummik tuniseqqaartarnerput, flemming Guntofte nielsen oqarpoq. taanna sukaterinerup sunniuteqarsimanera malunniuteqarsimanerarpaa. Maleruagassat sukaterneri sunniuteqarput. ilinniartunut inissiani najugaqartut imigassamut maleruagassanik unioqqutitsisartut ikinnerujussuanngorput. taamaattumik maleruagassat nutaat ukiumi ilinniarfiusumi uani attanniarpavut. taamaaliornissatsinnut inatsisitigut tunngavissaqanngikkutta aatsaat maleruagassat allanngortissavagut. imaluunniit assinganik sunniutilimmik ilinniartunut inissiani najugallik maleruagassat allannguutissaanik siunnersuuteqarpata. aamma naalakkersuisoqarfimmit peqquneqassagutta malikkumaarparput, flemming Guntofte nielsen oqarpoq. ilinniartut inaanniit anisitaaneq ukiup affaani atuuttarpoq. tamatuma kingorna ilinniartoq inissamik allamik innersuunneqarsinnaavoq. Medea Frederiksen nutserisoq: Benedikte Thorsteinsson KiK RaSeR: - Det er brud på menneskerettigheder KIK blander sig i sagen om de bortviste kollegianere i Aasiaat og kræver reglerne lempet vi fra kik er harme over, at studerende er blevet smidt ud bare fordi de havde opbevaret alkohol inde på deres kollegieværelser. Det er et brud på menneskerettighederne, for enhver person over 18 år har ret til at købe og have alkohol på sig, skriver forbundet for studerende kik i et åbent brev til politikerne. vi kræver derfor, at man fra politisk side kræver, at lederne af nordgrønlands Gymnasium straks stopper med at gøre sådan. vi kræver derefter, at de udsmidte studerende straks får deres værelser tilbage og får den nødvendige hjælp til at kunne følge med i skolen igen, skriver kik blandt andet. rektor flemming Guntofte nielsen understreger, at de seks bortviste ikke er blevet smidt ud af skolen, men har måttet finde sig et andet sted at bo. fem studerende blev smidt ud af kollegiet på grund af alkohol, hvoraf én også havde hash foruden øl på bordet. Det er tale om både opbevaring og indtagelse af alkohol. Den ene havde fire kasser øl stående på værelset i et af os lejet hus, og den anden havde kun tre flasker tilbage i en kasse, der hang uden for vinduet. ifølge rektoren har problemet tidligere været, at der blev opbevaret store mængder alkohol på værelserne, og at kollegielærere og pedeller havde en formodning om, at de blev brugt til efterfest. Derfor er der forbud mod opbevaring. rektoren forklarer også, at én af de bortviste ikke havde brudt reglerne om alkohol på kollegiet, men havde fået flere advarsler om noget andet. vi har forsøgt at hjælpe nogle af dem med at finde et sted at bo, og skolen har udsat tidspunktet for hvornår de skal være ude for at hjælpe dem. Stramning efter problemer ifølge flemming Guntofte nielsen blev reglerne strammet op efter, at lærere sammen med eleverne holdt pædagogiske dage, for at tale om hvad der kunne gøres for at gøre kollegierne til et trygt sted at bo. eleverne deltog i arbejdsgrupperne, og var selv med til at definere alkohol som et problem. De forskellige gruppers arbejde blev derefter samlet og givet videre til det pædagogiske udvalg, som havde repræsentanter fra elevrådet, de øvrige ansatte og lærerne. Udvalget besluttede at der skulle strammes op på reglerne. Det betød at en kollegiebeboer bliver smidt ud uden advarsel, hvis vedkommende bryder reglerne om alkohol, siger flemming Guntofte nielsen, og forklarer at beslutningen blev taget efter gentagne problemer med forbudte fester på kollegiet. Der var altid problemer med sene fester og efterfester på kollegiet. Mange fremmede, der ikke havde noget med gymnasiet at gøre, deltog i festerne. nogle gange kunne det komme så vidt, at politiet blev tilkaldt, hvilket ikke var betryggende for de andre beboere. Det er ikke første gang vi smider kollegiebeboere ud på grund af alkohol og fester. tidligere fik de bare en advarsel først, siger flemming Guntofte nielsen, der har mærket en effekt efter stramningen af reglerne. De strammere regler har jo faktisk haft en effekt. langt færre kollegiebeboere bryder reglerne om alkohol. vi agter derfor at fastholde de nye regler i dette skoleår. Hvis de skal ændres, så skal det være enten fordi det viser sig at vi ikke har hjemmel til det, eller ved at kollegianerne selv har et forslag til, hvordan det samme kan opnås med ændrede regler. Der kan også komme en besked fra departementet, som vi selvfølgelig retter os efter, siger flemming Guntofte nielsen. bortvisning fra kollegiet gælder i et halvt år. Derefter er der mulighed for, at få tilbudt et andet kollegieværelse. Medea Frederiksen Fakta: De udsmidte kan klage KIK har i forbindelse med sagen kontaktet advokat Lissi Olsen for, at finde ud af hvorvidt det er tilladt, at smide kollegiebeboere ud på grund af opbevaring af alkohol. Af advokatens svar fremgår følgende:»jeg er enig i, at man ikke kan bruge paragraf 42 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 18 af 1. november 2007 om kollegier, bare fordi kollegianeren opbevarer øl på værelset. Ophævelse på grund af alkohol kræver, at kollegianeren har udvist en negativ adfærd i forbindelse med alkohol, for eksempel opført sig sådan at andre blev bange. De kan klage ifølge samme bekendtgørelse. Bemærk paragraf 6, stk. 2, hvorefter der kan fastsættes ordensregler om blandt andet alkoholiske drikke. Måske har lejeren overtrådt en bestemmelse i ordensreglerne. I så fald kan lejeaftalen ophæves jævnfør paragraf 41. Til gengæld har klagen opsættende virkning. Det vil sige, at hvis lejeren klager kan lejeren ikke smides ud, før klagen er behandlet.«

10 10 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit itisiliineq indblik YoUTH FoRUM DeLTageR: - Målet er, at børn får et bedre liv - Men hvordan de får et bedre liv? Det, regner jeg med at vi unge kommer til at debattere og finde svar på, siger Aki-Matilde Høegh-Dam, der kommer fra Sisimiut Hun er netop fyldt 15 år i mandags, og er dermed en af de ældste deltagere blandt de 40 unge, der i denne uge deltager ved nakuusa Youth forum i ilulissat. Det er den første og største konference, der udelukkende består af unge mellem år, hvor temaet er børn og unges vilkår. topmødet slutter fredag eftermiddag med, at de unge afleverer et slutdokument med anbefalinger til naalakkersuisut om hvilke tiltag de mener der bør ses på. De er stærke og der er mange emner at tage fat på. Problematikker som alkoholmisbrug i familien, børn der går sultne i seng, og seksuelt misbrug af børn fylder mere og mere i vores bevidsthed. også hos de unge selv. Jeg ved, at der findes unge som oplever disse ting. Men vi skal huske på, at det ikke kun er her til lands det forekommer. Det sker også i andre lande. Men vi må blive bedre til at formindske disse problemer, siger aki Matilde Høegh Dam. Hun har selv venner, hvis liv er berørt af svære omstændigheder, og mener, at mange unge kæmper. Jeg anser nogle af mine venner som stærke, og de prøver at komme videre i deres liv. Jeg ved også at deres forældre vil ud af misbrug, men det lykkes ikke helt. Hvorfor gør vi ikke mere fra samfundets side, for at hjælpe de familier der har det hårdt, spørger aki Matilde Høegh Dam. Hun oplever ofte, at venner og bekendte siger;»jeg glæder mig til på fredag. så kan jeg drikke mig helt væk fra verden«. Jeg oplever det som, at de gerne vil slippe væk fra følelserne for en stund. Men det er ikke godt. vi må acceptere vores følelser. Det skal for eksempel være i orden at græde. Husk det positive aki Matilde mener, at vi også skal huske at der findes mange positive sider i livet. Jeg tror, at selv negative sider, også har nogle positive sider. Der er mange der har et hårdt liv, men der er også mange der har et godt liv. vi skal passe på ikke kun at fokusere på det negative, siger hun. Hun virker også som en positiv og glad pige. Hvad laver hun når hun ikke går i skole? Jeg laver lektier, og når jeg er færdig med det, går jeg med vennerne rundt i byen, til klubben eller ser film hjemme. også maler jeg også, svarer hun. aki Matilde har masser på hjerte, og hun skal nok fremføre sine tanker og erfaringer videre på Youth forum. Men hvordan vil hun sprede den viden hun har fået fra topmødet videre til andre unge. Unge diskuterer deres rettigheder og vilkår Jeg vil begynde med min klassekammerater, mine venner og familie. og mund til mundmetoden fungerer godt, siger hun med et smil. Hun går på 1.g i sisimiut sammen med 24 klassekammerater og en parallelklasse, så hendes berøringsflade er stor. Det er dog ikke kun i sisimiut hun har bekendte. aki Matilde har boet mange steder i Grønland, så det bliver nok til en hel del, der via mund til mundmetoden får indsigt i børn og unges tanker om livet. inga Dóra g. Markussen For første gang nogensinde i Grønlands historie er 40 udvalgte unge fra både nord, syd, øst og vest samlet for at diskutere deres vilkår og rettigheder. Det sker ved NAKUUSA Youth Forum i Ilulissat Hvad er et godt børneliv? Det spørgsmål er til debat i denne uge, hvor 40 udvalgte unge mellem 13 og 15 år fra hele landet er samlet på Perorsaanermik ilinniarfik/socialpædagogisk seminarium i ilulissat til nakuusa Youth forum. Youth forum er en del af det femårige samarbejde, som selvstyret og Uni Cef Danmark påbegyndte i januar i år. formålet er at sætte fokus på grønlandske børn og unges rettigheder med de unge selv som talerør. De bliver samtidig klædt på til at tage debatten med hjem, blandt andet via workshops om kommunikation og sociale medier. 10 unge skal være talerør Den viden, de unge leverer på Youth forum, bliver dokumenteret i samarbejde med MiPi videnscenter for børn og Unge og skal bruges fremadrettet i de aktivit e ter, nakuusa sætter i gang over de næste fem år. samtidig bliver der nedsat et panel med 10 unge, som skal arbejde aktivt med børn og unges r e t t i g heder og være et slags talerør, når der for eksempel bliver lavet lovforslag, der vedrører børn og unge. På fredag afleverer de unge deltagere på nakuusa Youth forum et slutdokument med alle deres anbefalinger til landets politikere. Mimi karlsen, medlem af naalakkersuisut for familie, kultur, kirke og ligestilling, tager imod dokumentet. i alt 149 grønlandske unge ansøgte om at komme med til Youth forum det er hvert 20. grønlandske barn mellem 13 og 15 år. nakuusa Youth forum får blandt andet støtte af bikubenfonden og Dronning Margrethe og Prins Henriks fond. Fakta: OM NAKUUSA NAKUUSA (Lad os være stærke) er et femårigt samarbejdsprojekt mellem Naalakkersuisut og UNICEF Danmark, som i praksis blev begyndt den 1. januar NAKUUSA arbejder ud fra værdierne i FNs Børnekonvention, og visionerne for samarbejdet er: - Børn og unge skal have større kendskab til deres rettigheder - Forældre skal støttes, så de på bedste vis tager ansvar for deres børn - Samfundet skal sikre de bedst tænkelige vilkår for børn og unges opvækst og udvikling Paasissutissat: NAKUUSA PILLUGU NAKUUSA Naalakkersuisut aamma UNICEF Danmarkip ukiuni tallimani suleqatigiillutik suliniutigaat 2001-imi januaarip aallaqqaataani aallartittoq. NAKUUSA FN-p Meeqqanut isumaqatigiissutaani naleqartitat aallaavigalugit sulivoq, suleqatigiinnermilu siunertaapput: - Meeqqat inuusuttullu pisinnaatitaaffimminnik ilisimasaqarnerussapput - Angajoqqaat tapersersorneqassapput, pitsaanerpaamik meeqqaminnik akisussaassuseqaqqullugit - Meeqqat inuusuttullu peroriartorneranni ineriartornerannili pitsaanerpaanik atugassaqarnissaat inuiaqatigiit qulakkiissavaat.

11 GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at itisiliineq indblik YoUTH FoRUMiMi PeqaTaaSoq: - Meeqqat pitsaanerusumik inuuneqalernissaat anguniarneqarpoq - Qanorli ilillutik pitsaanerusumik inuuneqalissappat? Uagut inuusuttut oqallinnitsinni tamanna akissutissarsiumaarlutigu naatsorsuutigaara, Sisimiuneersoq Aki-Matilde Høegh-Dam oqarpoq Inuusuttut pisinnaatitaaffitik atugarisatillu oqaluuseraat Nunatta oqaluttuarisaanerani siullerpaamik inuusuttut 40-t immikkut toqqakkat avannaaneersut, kujataaneersut, tunumeersut kitaaneersullu katersuupput atugarisatik pisinnaatitaaffitillu oqaloqatigiissutigalugit Meeqqatut inuuneq pitsaasoq qanoq ittuua? apeqqut tamanna sapaatip akunnerani uani oqaluuserineqarpoq, i nuusuttuaqqat 40 t immikkut toqqakkat 13 it 15 illu akornanni ukiullit nunamit tamarmeersut ilulissani Perorsaanermik ilinniarfimmi nakuusa Youth forumimut katersuummata. Youth forum ukiuni tallimani suleqatigiinnerup, namminersorlutik oqartussat aamma UniCef Danmarkip ukioq manna januaarimi aallartitaasa, ilagaa. siunertaavoq kalaallit meerartaasa inuusuttortaasalu pisinnaatitaaffiisa sammineqalersinnissaat inuusuttut namminneq oqariartortillugit. tamanna peqatigalugu angerlarunik oqallinnerup nanginnissaanut su ngiu sarneqarput, ilaatigut attaveqaqatigiinneq pillugu workshopit attaveqarfitsigullu inuit naapittarfii aqqutigalugit. Inuusuttut qulit oqaaseqartartuussapput Paasisat inuusuttuaqqat Youth forum imi pissarsiaat MiPi Meeqqat inuusuttullu Pillugit ilisimasaqarfik su leqatigalugu katersorneqassapput suliniutinilu, nakuusap ukiuni tulliuttuni tallimani aallartitassaani, siumut sammisumik ator ne qassallutik. tamanna peqatigalugu inuusuttunik qulinik panelimik pi lersitsisoqassaaq, taakkualu meeq qat inuusuttullu pisinnaatitaaffiinik suliaqassapput, assersuutigalugulu meeq qanut inuusuttunullu attuumassutilinnik inatsisissatut siunnersuuteqartoqarpat oqaaseqartartutut taa ne Aki-Matilde 15-nik ukiulik, sunngiffimmini qalipaasarpoq. Aajuna qalipagaasa ilaat. 15-årige Aki-Matilde maler i sin fritid. Her er hun med et af sine malerier. qarsinnaasumik inissisimassallutik. tallimanngorpat inuusuttuaqqat nakuusa Youth forumimi peqataasut inassuteqaatiminnik tamanut nunami politikerinut naggataarutaasumik allakkiussapput. allakkiaat ilaqutariinnut, kulturimut, ilageeqarnermut naligiissitaanermullu naalakkersuisumut Mimi karlsenimut tunniunneqassaaq. kalaallit inuusuttut katillugit 149 t Youth forum imut peqataaniarlutik qinnuteqarsimapput tassa kalaallit meeq qat 13 it 15 illu akornanni ukiullit 20 iugaangata ataaseq qinnuteqartarsimalluni. nakuusa Youth forum ilaatigut bikubenfondenimit aamma Dronning Margrethe og Prins Henriks fondimit tapiiffigineqarpoq. PRiVaT taanna ataasinngormat 15 inik ukioqalerpoq, taamaalillunilu ilulissani nakuusa Youth forum imi peqataasut 40 t angajullersaannut ilaalluni. Meeqqat inuusuttullu atugaat pillugit inusuttut 13 iniit 15 it tungaannut ukiuliinnaat ataatsimeersuarnerisa siullersaralugulu annersaraat. ataatsimeersuarneq tallimanngorpat naammassineqarpat, peqataasut iluarsiissutissatut siunnersuutitik naalakkersuisunut tunniutissavaat. Nukittoqaat sammineqartussallu amerlaqaat. ilaqutariinni imagassamik atornerluinerit, meeqqat perlilerlutik innartarneri kiisalu meeqqat kinguaassiuutitigut atornerlunneqartarneri tusarsaajuarput. i nuusuttullu namminneq aamma tamakkua eqqarsaatigiuarpaat. inuusuttut tamakkuninnga misigisaqartartut nalunngilara. eqqaamasariaqarparpulli nunatsiniinnaq taamatut pisoqarneq ajormat. nunani allani aamma tamakkuninnga pisoqartarpoq. ajornartorsiutilli tamakkua annikillisartuartariaqarpagut, aki Matilde Høegh Dam oqarpoq. taamatut ajornartorsiutilinnik taanna ikinnguteqarpoq, inuusuttorpassuillu taamatut ajornartorsiutillit qaangerniaapiloortut ilimagalugu. ikinngutima ilaat nukittoqaat, inuunertillu ingerlateqqinniarsaralugu. taakkua angajoqqaavi atornerluiunnaarusuttut nalunngilakka, kisianni iluatsitsivissorneq ajorput. ilaqutariit tamakkua artorsaateqaqisut sooq inuiaqatigiinnit annertunerusumik ikiorsiiffigineqarneq a jorpat, aki Matilde Høegh Dam aperivoq. taassuma ikinngutini ilisarisimasanilu akuttunngitsumik oqartarnerarpai;»tallimanngorneq qilanaareqaara, tammaannarniassagama«. Misigissutitik puigorusuttarunarpaat. tamannali ajorpoq. Misigissutsivut akuerisinnaasariaqarpagut. assersuutigalugu qiasinnaasariaqarpugut. Ajunngitsut eqqaamallugit aki Matilde isumaqarpoq, i nuunitsinni nuannersorpassuaqarnera eqqaamasariaqaripput. isumaqarpunga pitsaanngitsut aamma pitsaasortaqarsinnaasut. artornartorsiortorpassuaqarpoq, aammali pitsaasumik atugaqartut a merlaqaat. ajortuinnaat eqqarsaatigisariaqanngilagut, taanna oqarpoq. namminerlumi nuannersussarsiortoorpasillunilu nuannaartuuvoq. atuanngikkaangamimitaava susarpa? atuakkerereeraangama i kin ngutikka ilagalugit illoqarfimmi pisuttuaqatigisarpakka, klubbiliartarlutalu a ngerlarsimaannarluta filmertarpugut. aamma qalipaasarpunga, taanna akivoq. aki Matilde oqaasissaqaqaaq, isummani misilittakkanilu Youth forum imi saqqumiutissaqqaarpai. ataatsimeersuarnermili paasisani qanoq ililluni inuusuttoqatiminut siammartissamaarpai. atuaqatikka, ikingutikka ilaquttakkalu aallarniutigissavakka. oqaasiinnakkut siammarterisinnaanerput ajorneq ajorpoq, taanna qungujulluni oqarpoq. nammineq sisimiuni 1.gmi ilinniartuuvoq 24 nillu ilinniartooqateqarluni, allallu ilinniartooqatigiit nalunngisarigamigit inuppassuarnut anngussisinnaavoq. - Meeqqanukua inuusuttullu qanoq inuunermini atugarissaarnerulersinnaasut? Uagut inuusuttut oqallinnitsinni tamakkua akissutissarsinissaat naatorsuutigaara, Aki-Matilde Høegh-Dam, Sisimiuneersoq oqarpoq. - Men hvordan børn og unge får et bedre liv? Det, regner jeg med at vi unge kommer til at debattere og finde svar på, siger Aki-Matilde Høegh-Dam, der kommer fra Sisimiut. sisimiuniinnarli ilisarisimasaqanngilaq. aki Matilde kalaallit nunaanni sumiiffinni assigiinngitsuni najugaqartarnikuugami, meeqqat inuusuttullu inuuneq pillugu eqqarsaataannut atatillugu paasisai oqaasiinnakkut siammarterneqassaqqaarput. inga Dóra g. Markussen Neriuffiit Kattuffiata sapaammi oktoberip aappaanni nuna tamakkerlugu katersuiniarnermi nammineq piumassuseq tunngavigalu suleqataasorpassuarnut qujanarujussuaq. Qujanarujussuaq suliffeqarfinnut pisiniarfinnullu tunissuteqarsimasorpassuarnut tamanut minnerunngitsumillu innuttaasunut tunissuteqarsimasunut tamanut. Nappaammik kræftmik eqqugaasunut atorluarneqarnissaat sulissutigissavarput. Neriuffiit Kattuffianni siulersuisut. I forbindelse med landsindsamlingen søndag d. 2. Oktober i Neriuffiit Kattuffiat, kræftens bekæmpelse i Grønland, vil vi takke af hjertet alle de mange frivillige, der hjalp til. Vi takker alle de mange virksomheder og forretninger,der har givet en donation og ikke mindst vil vi af hjertet takke alle de mange, der har givet et beløb til indsamlingen. Vi vil arbejde for at pengene bliver anvendt godt til de kræftramte. Bestyrelsen i Neriuffiit Kattuffiat, kræftens bekæmpelse i Grønland. NERIUFFIIT KATTUFFIAT Nappaammik kræftemik akiuiniarfik Kræftens Bekæmpelse i Grønland Box 1546, 3900 Nuuk Mobil , Fax nr E mail Nittartagaq/Hjemmeside: PRiVaT

12 12 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit sisimiut - Nunanut allanut tunisassiortuugatta naalakkersuisunit immikkut sapaatip akunneri marluk matuma siorna pisassiissutigineqartunit tunisassiorsinnaanngilagut, Hanseeeraq Enoksen oqarpoq. - Da vi udelukkende producerer til udenlandsk marked, kan vi ikke drage nytte af den ekstrakvote, som naalakkersuisut udstedte for to uger, siger Hanseeraq Enoksen. entrepenør: - Undersøg torskeforekomsterne Der er uanede mængder torsk, som ikke bliver undersøgt af biologerne, siger én af Grønlands driftigste erhvervsmand indenfor fiskeriet Jeg mener, at der sagtens kan fanges mange flere tons torsk end antaget, da jeg mener, at biologerne kun efterser, eller indsamler data i tre eller fire fjorde, hvor der er torsk. Hvis biologerne begyndte, at få indsamlet data fra andre steder, så kan det tænkes, at der er endnu flere torsk end formodet. Dette vil resultere i, at den anbefalede kvote for kystnært fiskeri fra biologerne vil blive meget højere end i dag, siger Hanseeraq enoksen, sisimiut fish aps direktør. Han mener, at der vil blive en kontinuerligt fiskeri året rundt, og fuld beskæftigelse på indhandlingsstederne. Der er nemlig mange fjorde, som ikke bliver undersøgt af biologerne, understreger Hanseeraq enosksen. biologerne har i de seneste to år anbefalet, at der ikke skal fiskes direkte af den indenskærs torskebestand, for at give gydebestanden de bedste forudsætninger for en genopbygning. Dog har naalakkersuisut fastsat for indenskærs torskekvoter på henholdsvis tons i 2010, og tons for i år, med en ekstra forhøjelse på tons for resten af året. Da vi på forhånd ikke kan vide, hvor meget kvoterne for de forestående år vil blive, føler vi til tider, at vi har bind for øjnene, da man er usikker på, hvor meget indtjeningsårene vil blive. vi kan ikke med sikkert grundlag budgettere, hvor mange penge, der skal afsættes for fornyelse til fiskefartøjerne tillige indhandlingsstederne. 70 medarbejdere Hanseeraq enosksen er en af Grønlands driftigste personer indenfor fiskeri og forarbejdning af fisk på land. Han er medejer og direktør for sisimiut fish aps, hvor virksomheden er en af de største i sisimiut. i højsæsonen beskæftiger virksomheden omkring 70 medarbejdere i tre indhandlingssteder og otte fiskerfartøjer. sisimiut fish aps har en indhandlingssted i sisimiut, sarfannguaq og itilleq. foretagendet har fire rejekuttere og fire fartøjer til torskefiskeri og andre fisk. virksomheden havde to lejede indhandlingsskibe, som fiskerne kunne indhandle deres fangst i løbet af sommeren, hvor der blev indhandlet på omkring tons per døgn. Desværre er fiskefartøjerne nu fortøjet til kajen, da de ikke længere kan fiske torsk. Mandskabet er også afmønstret af den grund, understreger Hanseeraq enoksen. Da kvoten for indenskærs torsk blev opfisket den 25. september, blev kvoten forhøjet med tons torsk, hvor ekstrakvoten er øremærket til indhandling til fabrikker, som producerer til hjemmemarkedet. Da vi udelukkende producerer til udenlandsk marked, kan vi ikke drage nytte af den ekstrakvote, som naalakkersuisut udstedte for to uger siden, siger Hanseeraq enoksen. Fire forhold sisimiut fish aps er i de seneste år blevet ekstra hårdt ramt af fire forhold; begrænset mængde torsk, prisstigning på olie, royal arctic lines (ral) forhøjelse af skibsfragt og den globale økonomiske krise. brændstofprisen steg med 1,10 kroner i sommer, hvor literen i dag koster 5, 57 kroner. og ifølge departementet for fiskeri anslås det, at prisstigningen på olien betyder mere udgifter på mindre end seks millioner kroner i det kystnære torskefiskeri i år. sisimiut fish aps afsætningslande er blandt andet spanien, Portugal og Grækenland. Da landene i dag har store økonomiske kvaler, er vore afsætninger meget begrænsede. Det er også blevet sværere at afsætte produkterne, understreger Hanseeraq enoksen. sisimiut fish aps måtte blandt andet i 2009 afhænde 200 tons torsk til en spotpris 7 kroner for et kilo fisk da det ikke havde andre muligheder for afsættelse. Det er ikke blevet bedre i de seneste år, at handle med de nævnte lande, pointerer Hanseeraq enoksen. ral s skibsfragt stigning betød også meget for sisimiut fish aps økonomi. før maj kostede et kilo fisk omkring 1,25 kroner for at fragte. i dag koster det omkring 2 kroner, for at fragte sisimiut fish aps forarbejdede tons torsk til udlandet. Ludvig Siegstad, To fjorde undersøges årligt Mange fjorde undersøges for gydende torsk, understreges det fra Naturinstituttet fjordene ved sisimiut og nuuk er blevet undersøgt årligt siden 1985, udtaler anja retzel, forsker på Grønlands naturinstitut. Hanseeraq enoksen påstår, at biologer undersøger kun tre eller fire fjorde for torsk. og han mente, at der ville være flere torsk end antaget, hvis naturinstituttet begyndte at undersøge andre fjordes torskeforekomster. Jeg mener, at der sagtens kan fanges mange flere tons torsk end antaget. Jeg mener, at biologerne kun efterser, eller indsamler data kun i tre eller fire fjorde, hvor der er torsk. Hvis biologerne begyndte, at få indsamlet data fra andre steder, så kan det tænkes, at der er endnu flere torsk end formodet, siger Hanseeraq enoksen, sisimiut fish aps direktør, bland andet om sin påstand. for at få belyse om Hanseeraq enoksens påstand holder stik, spurgte ag naturinstituttet, om hans påstand holder vand. Siden 1985 naturinstituttet har siden 1985 undersøgt årligt områderne ved sisimiut og nuuk. ved sisimiut undersøges følgende fjorde: amerloq, ikertooq, qeqertalik, kangerluarsuk og itilleq. og ved nuuk undersøges ameralik og Godthåbsfjorden, understreger anja retzel, forsker på naturinstituttet. sydgrønland er desuden blevet undersøgt siden naturinstituttet har dog ikke på årligt basis undersøgt området, men modtager måleprøver fra området, fortæller anja retzel. i sydgrønland undersøges følgende fjorde: tunulliarfik, igaliko fjord, kangerluarsorujuk, lichtenau fjord og Uunartoq fjord. anja retzel understreger, at biologerne inden for de sidste tre år via togter og biologiske indsamlinger har undersøgt mange fjorde for gydende torsk fra sydgrønland til Uummannaq. Yderligere undersøger naturinstituttets medarbejdere årligt udenskærs survey på vestkysten, fra Upernavik kujalleq til østkysten, nord for tasiilaq. Ludvig Siegstad

13 Grønlandsposten pingasunngorneq oktobarip 19-at sisimiut Aalisartitsisartoq: - Saarulleqarfiit misissorneqarlik Isumaqarpunga saarullippassuaqartoq biologinit misissuiffigineqaanngisaannartunik, nunatsinni aalisarnermut tunngasumik sulilluarnerpaat ilaat oqarpoq - Isumaqarpunga saarullinnik amerlanernik ilimagisamit aalisartoqarsinnaagaluartoq. Aamma isumaqarpunga biologit kangerluit saarulleqarfiusut pingasuinnaat sisamaannaalluunniit taamaallaat misissuiffigisaraat. Biologit kangerlunni allani misissuisartuulerpata qularutissaanavianngilaq ilimagisamit saarulleqarnerujussuussasoq. Taamaalilluni sinerissap qanittuani biologinit saarullittassatut innersuussutigineqartut ullumikkornit amerlineqarsinnaakutsuussagaluarlutik, Hanseeraq Enoksen, Sisimiut Fish ApS-ip pisortaa oqarpoq. Isumaqarporlu ukioq kaajallallugu saarullinniartoqalersinnaassagaluartoq tunitsivinnilu aamma aalaakkaasumik sulisoqalersinnaagaluarluni. - Kangerluimmi amerlasuut saarulleqarnerinik biologinit misissuiffigineqarsimanngillat, Hanseeraq Enoksen erseqqissaavoq. Biologit sinerissap qanittuani saarullinnik aalisartoqassanngitsoq ukiuni kingullerni marlunni innersuussutigisarpaat, saarulliit tamaaniittut suffilluarniassammata. Naalakkersuisulli sinerissap qanittuani 2010-mi tonsinik pisassiipput, aamma ukioq manna tonsinik pisassiillutik, taakku nungummata tonsik pisasseeqqillutik. - Pisassiissutigineqartussat siumungaaq, tassa pisassiissutaajumaartussat ukiuni aggersuni qanoq amerlatigissanersut ilisimaneq ajoratsigit ilaatigut misigisimasarpugut soorlu sattalluta sulissuteqarniartarluta, soorlu aamma ukiuni taakkunani aalisakkanit qanoq amerlatigisunik aningaasarsissuteqassanerluta ilisimaneq ajoripput. Qularnaannerpaamik missingersuusiorsinnaasanngilagut, soorlu aningaasat qassit aalisariutit pitsanngorsaavigineqarnissaannut atorneqassanersut, taamatuttaaq aamma tunitsivinnut qassit immikkoortissallugit ilisimaqqissinnaarneq ajorparput. Sulisut 70-it Hanseeraq Enoksen nunatsinni aalisarnermik aalisakkanillu tunitsiveqartitsinermik sulilluarnerpaat suliniuteqarnerpaallu ilagilluinnarpaat. Sisimiut Fish ApS-imi piginneqataavoq tassanilu pisortaavoq. Suliffeqarfiutaat Sisimiuni suliffeqarfiit annersaasa ilagaat. Aasaanerani ulapaarfiutillugu sulisut 70-it missaanniittut tunitsivinni pingasuni, aalisariutini arfineq pingasuusuni sulisorineqartarput. Sisimiut Fish ApS Sisimiuni, Sarfannguani Itillimilu tunitsiviuteqarpoq. Sisamanik raajarniutaateqarput sinneri aalisariutaallutik. Suliffeqarfik umiarsuarnik marlunnik tunitsivigineqarsinnaasunik aasaq attartugaqarpoq, taakkunani saarulliit ullormut tonsit suliarineqartarlutik. - Ajoraluartumik aalisariutit maannakkut taleqqaannarput saarullinniarsinnaannginnamik, inuttallu aamma niuinnartariaqarsimallutik, Hanseeeraq Enoksen erseqqissaavoq. Sinerissap qanittuani pisassiissutit septembarip 25-anni nungummata immikkut tonsinik pisasseeqqittoqarpoq. Pisasseeqqissutigineqartut tunitsivinnut nunatsinni tunisassiorsinnaasunut immikkoortitaallutik. - Nunanut allanut tunisassiortuugatta naalakkersuisunit immikkut sapaatip akunneri marluk matuma siorna pisassiissutigineqartunit tunisassiorsinnaanngilagut, Hanseeraq Enoksen oqarpoq. Pissutsit sisamat Sisimiut Fish ApS aningaasarsiornikkut pissutsinik assigiinngitsunik sisamanik ukiuni kingullerni eqqugaavoq: killilimmik saarullittassiissuteqarneq, uuliap akitsornera, Royal Arctic Line-ip (RAL) assartuinermut akitsuinera nunarsuarmilu aningaasarliorneq. Orsussaq 1,10 koruuninik aasaq akitsorpoq liiterimut 5,57 koruuneqalerluni. Aalisarnermut naalakkersuisoqarfik naapertorlugu orsussap akitsornera sinerissap qanittuani saarullinniartunut 6 million koruuninik ikinnerunngitsunik aningaasartuuteqarfiunerulerluni. Sisimiut Fish ApS-ip nunat tunitsivigisartagaasa ilaat tassaapput Spania, Portugal Grækenlandilu. - Nunat pineqartut ulluni makkunani aningaasarliornertik pissutigalugu tunitsivigissallugit killeqartorujussuupput, soorlu aamma tunisassiatsinnik tuniniaaneq ajornarnerulersoq, Hanseeraq Enoksen erseqqissaavoq. Sisimiut Fish ApS-ip saarulliit 200 tonsit taamaallaat kiilumut 7 koruunilerlugit allatut ajornartumik 2009-mi tunisariaqarsimavai, allanik periarfissaqannginnami. - Nunat tunitsivigisartakkagut niueqatigissallugit ukiuni kingullerni ajornarnerulerpoq, Hanseeraq Enoksen erseqqissaavoq. RAL-ip assartuussinermut akitsuinera Sisimiut Fish ApS-ip aningaasarsiorneranut aningaasartuuteqarneranullu sunniuteqartorujussuuvoq. Maaji nallertinnagu assartukkat kiilumut 1,25 koruuneqarsimariarlutik 2 koruunit missaannut akitsorneqarput. Sisimiut Fish ApSip nunanut allanut tonsit nassiunneqarnerinut ikinngitsunik aningaasartuuteqarnerulerluni. Ludvig Siegstad Kangerluit marluk ukiumut misissorneqartarput Kangerluit amerlasuut saarullinnik suffivigineqartartut misissuiffigineqartarput, pinngortitaleriffimmiit erseqqissaassutigineqarpoq - Sisimiut Nuullu eqqaat ukiut tamaasa 1985-mit misissuiffigineqartarput, Anja Retzel, pinngortitaleriffimmi ilisimatooq oqarpoq. - Isumaqarpunga saarullinnik amerlanernik ilimagisamit aalisartoqarsinnaagaluartoq. Aamma isumaqarpunga bilogit kangerluit saarulleqarfiusut pingasuinnaat sisamalluunniit taamaallaat misissuiffigisaraat. Biologillu kangerlunni allani aamma misissuisartuulerpata qularutissaanavianngilaq ilimagisamit saarulleqarnerujuussasoq, taama Hanseeraq Enoksen, Sisimiut Fish ApS-ip pisortaa ilimagisarluni oqarpoq. Haanseeraq Enoksenip ilimagisaa uppernarsiniarlugu Pinngortitaleriffik aperaarput, tamanna uppernarsarneqarsinnaanersoq miilli - Pinngortitaleriffimmit Sisimiut Nuullu eqqaat ukiut tamaasa 1985-miilli misissorneqartalerput. Sisimiut eqqaanni kangerluit uku misissuiffigineqartarlutik: Amerloq, Ikertooq, Qeqertalik, Kangerluarsuk aamma Itilleq. Nuullu eqqaani Ameralik Nuullu kangerlua aamma misissuiffigineqartarput, Anja Retzel, Pinngortitaleriffimmi ilisimatooq erseqqissaavoq. Kujataani aamma 1985-miilli misissuisoqartarpoq. - Pinngortitaleriffimmiilli ukiut tamaasa misissuisoqarneq ajorpoq, misiligutinilli ukiut tamaasa pisarpoq, Anja Retzel oqaluttuarpoq. Kujataani Tunulliarfik, Igalikup kangerlua, Kangerluarsorujuk, Alluitsup kangerlua Uunartullu kangerlua misissuiffigineqartarput. Anja Retzel erseqqissaavoq biologit misissuinerminnut atatillugu kujataanit Uummannaq angullugu ukiuni kingullerni pingasuni angalatillutik kangerlunni amerlaqisuni saarulliit suffivigisartagaanni paasissutissanik katersuisartut. Aamma pinngortitaleriffimmeersut kitaata avataani, Upernavik Kujalliup nalaanit tunumut Tasiilap avannaanut paasissutissanik ukiut tamarluinnaasa katersisarput. Ludvig Siegstad

14 14 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit sisimiut qeqqata KoMMUNia - Poul Erik Christensenip paniata, Rita Christensenip, 2008-mi upernaakkut USA-mi ilinniartilluni qitini napivaa. Kingorna angutaata innarluutillit pitsaanerusumik atugaqarnissaat sulissutigilerpaa, arlalitsigut pitsaasumik angusaqarluni. Assi toqqorsivimmit. - Rita Christensen, datter af Poul Erik Christensen, brækkede sin ryg under et studieophold i USA i foråret Siden da har hendes far arbejdet ihærdigt for, at få forbedret de handicappedes vilkår med flere gode resultater til følge. Sisimiut illoqarfik innarluutilinnut naleqqussagaq Innarluutillit sapaatip akunneqartinneqarnerannut atatillugu Sisimiuni innarluutillit periarfissaat isiginiarneqarput arkivfoto nuna tamakkerlugu innarluutillit sapaatip akunneqartinneqarnerat sap. ak. 41 mi ingerlanneqarmat, innarluutillit ornittagaat»pisoq«politikkerinik, innuttaasunik innarluutilinnik taakkulu angajoqqaavinik kiisalu kommunimi atorfilinnik qaaqqusimmat, saqqummiisoqarpoq illoqarfiullu innarluutilinnut periarfissarisai oqallisigineqarlutik. aaqqissuussineq sapaatip akunnerata siuliani marlunngornermi taseralimmi ingerlanneqartoq innuttaasunit 30 t missaannit peqataaffigineqarpoq politikerinilu kommunalbestyrelsimut ilaasortaq alfred olsen peqataalluni. atuisunik misissuinermit inerniliussaq aallaqqaasiutaavoq, taanna»pisoq«mi atuisut suliarisimavaat, nunatsinni illoqarfiit annersaasa aappaani pisortat aqutaasa innarluutilittut ornikkuminassusaat saqqummiunneqarlutik. Misissuinermi illoqarfimmi innarluutillit periarfissaat qanoq innersut paasiniarneqarput. ilaatigut ineqarnermut tunngasut, aqutsiviit ornikkuminassusaat suliffeqalernissamullu periarfissat isiginiarneqarput. suli pitsanngorsaasoqartariaqarnera misissuinermit inerniliunneqarpoq. Pisiniarfiit isaariaat, kisiannili aamma illoqarfimmi najugaqarfiit ilaasa aammalu nammineq najugarisat anartarfiisa perusuersartarfiisalu pitsanngorsartariaqarnerat eqqartorneqarput, qeqqata kommuniani innarluutilinnut sulissivimmi immikkoortortami pisortaq kristoffer lindberg oqarpoq. niels Mønsted kommunimi teknikkeqarnermik avatangiisinullu immikkoortortameersup oqaluttuaraa, qeqqata kommuniata ukiut kingulliit marluk 2 million koruunit kommunip sanaartugaataasa aqutaasalu ornikkuminarsarneqarnerannut atorneqarsimasut. tamakku tassaapput kollegiani inissat innarluutilinnut naleqqussakkat, kommunip allaffiat, iliniarfiit, ilaqutariinnik siunnersuisarfik, atuakkanik atorniartarfik, innarluutillit sannaviat allallu. tamatuma saniatigut suliassani soorlu pisuinnaat aqqusernginik assigisaanillu sanaartortoqartillugu, innarluutilinnut naleqqussaaneq ilaatinneqartuarpoq, kristoffer lindberg oqaluttuarpoq. knud rasmussenip Højskoliani pisortaq Johanne olsen aaqqissuussinermi aamma peqataavoq oqaluuserisassamik saqqummiussisinneqarluni. taassuma innuttaasut innarluutillit højskolimi ilinniarnissaminnut periarfissaat saqqummiuppaa. naggataatigut innarluutilik højskolimi ilinniartuusimasoq oqaluttuartinneqarpoq, taassuma højskolimiissimanerminit suut iluaqutaanersut eqqartorpai, kristoffer lindberg paasissutissiivoq. aaqqissuussineq tusarnaariat oqallitsinneqarnerannik naammassineqarpoq. Illoqarfik innarluutilinnut naleqqussarluarsimanerpaaq immikkoortortami pisortaq naapertorlugu sammisassat assigiinngitsorpassuit unnuk taanna oqaluuserineqarput. ilaatigut eqqartorneqarpoq qeqqata kommuniata qanoq isilluni innuttaasut innarluutillit atugarissaarnerulernissaat anguniarlugu suliniuteqarnersut, naak suli pitsanngorsagassat aammalu iluarsaassassat amerlagaluaqisut inerniliussaq erseqqippoq. sisimiut innarluutilinnut inuuffigiuminarneruvoq aamma Poul erik Christensen, qamutinik kaassuartakkanik atuisumut ataataasoq isumaqataavoq. taassuma qularutiginngilaa kalaallit nunaanni illoqarfiit annersaasa aappaat qangali innarluutilittut najugaqarfigissallugu siuarujussuarsimasoq. kalaallit nunaanni illoqarfinnit tamanit sisimiut innarluutilittut inuuffigissallugu pitsaanerpaajuvoq. Ukiut marluk matuma siorna pisiniarfik ataaseq qamutinik kaassuartakkanik atuisut iserfigisinnaavaat, maannakkut illoqarfiup pisiniarfiisa 70 procentii innarluutilinnut piukkussagaapput, taanna oqarpoq nassuiaalluni, illoqarfinni allani innarluutilinnut atugassarititaasut misissoreerlugit taama inerniliilluni. Paniga nuummi Dronning ingridip napparsimavissuanut ilagaara taqqavaniinitsinni maluginiarpara pisiniarfiit pingasuinnaat kaassuartakkanik qamutilinnut iserfigineqarsinnaasut. kujataani pissutsit aamma taamaapput, Poul erik Christensen oqarpoq. sisimiuni siuariaatit ilaat tassaavoq ilinniartut innarluutillit inaat pingasut sananeqarsimammata. taakkua saniatigut inissiat 89 it innarluutilinnut naleqqussarlugit allanngortiterneqarsimapput. Maannakkut innarluutillit nammineerlutik iniminnit anillutik ilaquttaminnut ikinngutiminnullu pulaarsinnaalerput, angerlarsimaffimminni mattusimajunnaarlutik. Maanna innarluutillit aamma inuuneqalerput. Ukiut ingerlanerini sisimiuni pisuinnaat aqqutaat sanaartorneqarput. tamanna iluarusunnaqaaq, Poul erik Christensen oqarpoq pisuinnaallu aqqutaannik sanaartorneq suli ingerlaavartussaasoq oqaatigalugu. taassuma nammineerluni ukioq sisimiuni innarluutillit atugaat pillugit oqallititsinissamik aaqqissuivoq, tamatuma kingorna aalajangiunneqarpoq aappaagu inissiat innarluutilinnut naleqqussakkat 16 it sisimiuni aamma Maniitsumi allat 16 it sananeqarumaartut. Medea Frederiksen Sisimiut mest handicapvenlig I forbindelse med handicapugen var der fokus på tilgængelighed for de handicappede i Sisimiut i anledning af den landsdækkende handicapuge i uge 41, havde det beskyttede værksted»pisoq«indbudt politikere, borgere med handicap og deres forældre samt offentligt ansatte i kommunen til oplæg og debat om byens tilgængelighed for de handicappede. arrangementet fandt sted tirsdag i sidste uge, i byens kulturhus og tiltrak omkring 30 borgere, deriblandt kommunalbestyrelsesmedlem alfred olsen. Der blev lagt ud med en brugerundersøgelse, foretaget af brugerne af»pisoq«, der fremlagde deres undersøgelse omkring handicapvenlige offentlige institutioner i landets næststørste by. Undersøgelsen skulle vise hverdagslivet i byen for de handicappede borgere, blandt andet med fokus på boligforhold, adgang til institutioner og jobmuligheder. konklusionen på undersøgelsen var, at der stadig er plads til forbedringer, blandt andet i indgangspartier til butikker, men også i forhold til toilet og badeforhold i byens boenheder og i private hjem for borgere med handicap, siger afdelingsleder kristoffer lindberg fra qeqqata kommunias handicapafdeling. niels Mønsted fra kommunens teknik og miljøafdeling fortalte, at qeqqata kommunia over de seneste to år har bevilget to millioner kroner, til forbedring af adgang og tilgængelighed i kommunens bygninger og institutioner. Det drejer sig om handicapvenlige kollegier, kommunekontoret, uddannelsesinstitutioner, familiecenter, bibliotek, beskyttet værksted og andre. Desuden arbejdes der løbende på at handicapperspektivet inddrages, i anlæggelsen af fortove og lignende, fortæller kristoffer lindberg. leder af knud rasmussens højskole Johanne olsen, var også med til arrangementet for at holde et oplæg. Hun fortalte om mulighederne for, at borgere med handicap uddanner sig på højskolen. Derefter fortalte en tidligere elev med handicap, om fordelene ved at gå på højskolen, oplyser kristoffer lindberg. arrangementet sluttede efter en debat blandt tilhørerne. Mest handicapvenlige by ifølge afdelingslederen blev mange forskellige temaer debatteret. blandt andet om hvordan qeqqata kommunia gøres mere tilgængelig for borgere med handicap og trods et stadigt behov for tiltag og forbedringer for handicappede, var konklusionen klar. sisimiut er blevet mere handicapvenlig og Poul erik Christensen, hvis datter er kørestolsbruger, er enig. Han er overbevist om, at Grønlands næststørste by er længst fremme hvad angår handicapvenlighed. sisimiut er den mest handicapvenlige by i hele Grønland. for to år siden var der én butik som de handicappede selv kunne komme ind i, nu kan de komme ind i omkring 70 procent af alle butikkerne her i byen, siger han og forklarer den udmelding med, at han har set tilgængeligheden for handicappede i andre byer. Jeg tog med min datter til Dronning ingrids Hospital i nuuk og under vores ophold var der tre butikker i byen som kørestolsbrugere kunne komme ind i. i sydgrønland forholdt det sig også sådan, siger han. et af de tiltag der er blevet gjort for de handicappede i sisimiut er, at der blevet lavet tre kollegielejligheder til handicappede studerende. Derudover er 89 lejligheder blevet ombygget og gjort tilgængelige for handicappede. nu kan de handicappede komme uden for deres hjem og besøge deres familie og kammerater, i stedet for at være låst inde i deres hjem. nu har de pludselig et liv. Der også blevet lavet fortove i sisimiut fra i år af. inde i selve byen er der lige nu blevet lavet fortov i omkring en tredjedel af byen. Det er virkelig positivt, siger svend erik Christensen, og oplyser at arbejdet med at lægge fortove stadig er i gang. i starten af året arrangerede han selv en debataften for handicappede i sisimiut, med det resultat til følge, at der fra næste år bliver bygget 16 handicapvenlige boliger i sisimiut og 16 i Maniitsoq. Medea Frederiksen

15 GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at suliffimmi isuman-» NAAlliSAANiKKuT PiSSuTSiT Isumalluutini pingaarnersaraarput uagut suliffeqarfitsinni inuk Ilungersuutigaarput sulisut taarseraatinnginnissaat Tamanna pisinnaavoq»aqutsilluarnikkut, «peqatigiinnikkut kullu aammalu timitalimmik atorfinitsitsilluarnikkut akisussaaqataanik-» ArBejdSmIljø Mennesket er den vigtigste ressource i vores virksomhed Vi bestræber os på at have en lav personaleomsætning «Dette sker igennem god ledelse, involvering og medansvar, samt gode fysiske ansættelsesforhold Brugseni sisimiut Aqqusinersuaq Sisimiut Tlf Brugseneeraq Centrum Kaaleeqqap aqq. 2 Eqqissillutit issianavianngilatit, ingerlaannaq malugissavat, ilinniarnerpit ingerlanerani imaluunniit atorfininninni Brugseni-mi, allanngueqataallutit ilungersornikkullu pisiniartumut sullissinikkut IlInnIarfIssanI periarfissat KNB-mi: Pisiniarfimmi neqaarniaq Iffiortoq Cafeteria aamma kantine assistenti Pisiniarfimmi assistenti Ussassaarusiortoq 4 år 3,5 år 2,5 år 4 år 4 år Du kommer ikke til at sidde stille, og du mærker hurtigt, at du igennem din uddannelsestid eller ansættelse i Brugseni, er med til at gøre en forskel i bestræbelserne på at servicere kunden UddannelsesmUlIgheder i KNB: Butiksslagter Bager Cafeteria- og kantineassistent Butikassistent Mediegrafiker 4 år 3,5 år 2,5 år 4 år 4 år Brugseneeraq Kussangasoq Bolethep aqq. 1

16 16 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit sisimiut Inuusuttut Brugsenimi ilinnialerrapput Illoqarfinni assigiinngitsuni inuusuttut Brugsenini ilinniarnissaminnik periarfissaqarluarput Pisiniarfimmi, allaffimmi, nerisassiorfimmiluunniit ikiortitut imaluunniit iffiortutut, neqaarniatut tusagassiuutitigulluunniit isikkulersuisutut ilinniarusuttut najugaqarfimminni brugsenimi suliffimmik misiliisinnaaneq periarfissaqarluarpoq. kalaallit nunaanni brugsenimmi (knb) 2004 mili marlussuinnarnik ilinniartuuteqarallaramik ilinniartuuteqartarnissartik aallulluarsimavaat, ullumikkulu nuna tamakerlugu 45 nik ilinniartuuteqarlutik. Ukiuni makkunani ilinniarfissat pilerigineqaqaat. knb mi nunatsinni ilinniartuuteqarnerpaat ilagilersimavaat. sisimiuni brugsen innarmi qulingiluanik ilinniartuuteqarpugut, Carsten olsen, knb mi sulisoqarnermut pisortaq oqarpoq. kristine filemonsen sisimiuni brugsen imi pisiniarfimmi ikiortitut ilinniartuuvoq. taassumalu ilinniarfini qallunaat oqaasiinik ilinniarluarnissaminut periarfissiisimasoq nuannarinerarpaa. Pisortatta tullersortaa Charlotte olsen oqarfigigakku qallunaat o qaasii ajornartorsiutigalugit, suleqaterput qallunaaq oqaloqatigeriaratsigu oqaluunnerusalernitsigut ilikkagaqarneruvunga, kristine filemonsen oqaluttuarpoq, suliffimmillu misiliivimminiit tapersersorneqarluarnini nuannaarutiginerarlugu. Neqaarniaq nutaaq sisimiunilu brugsenimi neqaarniatut ilinniartoq ungasissorsuunngitsukkut ilinniakaminik naammassinnippoq. tassa karl lundblad oktobarip aallaqqaataani ilinniakkaminik naammassinnittoq. taanna neqaarniatut atorfinitsinniarlutigu aalajangerpugut, Jan sørensen, sisimiuni brugsenimi pisortaq oqarpoq. inuusuttut knb mi ilinniartungorusuttartut amerliartornerat, knb p siulittaasuata, akaaraq samuel olsen ip soqutiginarnerarpaa. knb mi ilinniartuuteqartarnerput annertusarniarlugu siulersuisuunerni tapersersuisimavugut. taamaammat iliniartunngorniarlutik soqutiginnilluarnerat pissusissamisuuginnarpoq. inuusuttut ilinniakkaminnik naammassinnikkaangamik piginnaangorsaqqinnissamut ilinniaqqinnissamullu periarfissaqarluartarnerat nuannaarutigaara, akaaraq samuel olsen, nammineq ilinniartitsisutut ilinniarsimasoq, 1970 ikkullu ingerlanerannili brugsenit peqatigiiffeqarnerannut suleqataasimasoq oqarpoq. Paornánguaq Kleist, Nutserisoq Ulf Fleischer Unge strømmer til Brugsen Der er flere muligheder indenfor uddannelse i den lokale brugs for unge i byen vil man uddanne sig som butiks og kontorassistent, som delikatesseassistent, bager, slagter og mediegrafiker er der stor mulighed for at have en praktikplads i den lokale brugsen. for kalaallit nunaanni brugsen (knb) har siden 2004 hvor der kun var et par elever satset på uddannelse og har i dag 45 elever på landsplan. Der er rift om uddannelsespladserne i disse år. knb er nemlig rykket op i 1. divisionen af praktiskpladser her i landet. bare i brugseni sisimiut er der ni elever, fortæller Carsten olsen, Hr chef i knb. kristine filemonsen er butiksassistentelev på brugseni sisimiut. Hun er glad for sin elevplads, som har givet mulighed for at give hende bedre danskkundskaber. Jeg fortalte vores souschef Charlotte olsen, at jeg havde problemer med at tale dansk. Det har vi drøftet med en dansk kollega, som betød at vi talte sammen mere. Det har virkelig hjulpet, fortæller kristine filemonsen, som er virkelig glad for den opbakning hun får fra sin praktikplads. Ny slagter brugseni sisimiut har også for ikke så længe siden udklækket en ny slagter i butikken. karl lundblad blev nemlig færdig med sin uddannelse Pisiniarfimmi kiortitut ilinniartoq Kristine Filemonsen, neqaarniaq Karl Lundblad kiisalu Sisimiuni Brugsenimi pisortaq Jan Sørensen. Butiksassistentelev Kristine Filemonsen, slagter Karl Lundblad og uddeler Jan Sørensen, Brugseni Sisimiut. den 1. oktober. vi har besluttet at fastansætte ham som mestersvend, siger Jan sørensen, uddeler på brugseni sisimiut. formand for knb, akaaraq samuel olsen, finder det interessant at flere unge søger ind som elev på knb. vi har fra hovedbestyrelsen støttet uddannelsen i knb. Derfor er det på sin plads at der er så stor interesse. Mulighederne for opkvalificering og videreuddannelse åbner sig for de unge, når de har gennemført en uddannelse, så jeg er rigtig glad for det, fortæller akaaraq samuel olsen, som er læreruddannet og har arbejdet med brugsforeninger siden 1970 erne. Paornánguaq Kleist KNB Hej Farmor Jeg er sejlet på forlænget weekend til Sisimiut. Grønland er godt nok enorm, når man sådan rejser til søs. I går kæmpede jeg mig op på Præstefjeldet sammen med nogle andre gæster, som bor på hotellet. Vi var godt kvæstede, da vi nåede toppen, men sikke en udsigt. Det var klasse, at sidder der på toppen og spise madpakke og bare nyde udsigten. I dag har jeg besøgt den gamle bydel, jeg siger dig, der emmer det bare af historie og hygge. På vejen fandt jeg den dejligste lille butik med moskusuld i alle afskygninger - og bare rolig Farmor jeg HAR købt noget til dig også. Nu i aften skal jeg på snescootertur og se nordlys. Den kække guide siger godtnok, at man jo ikke bare kan putte en femmer i, og så tænder nordlyset - men jeg håber. Ellers må jeg jo slutte aftenen af med en grønlandsk kaffe i hotellets bar. I morgen er så sidste dag, og jeg skal på hundeslædetur, - jeg kommer nok til at snuppe en lille hundehvalp med hjem i tasken - de er bare for søde. Nå, jeg vil smutte ned og spise i restauranten. Sejltur med kystskib, hotelovernatning og aftensmad, det er simpelthen de bedste kr. jeg nogensinde har brugt på en pakkerejse. Hils farfar og onkel Arne Kærlig hilsen Mads

17 Grønlandsposten pingasunngorneq oktobarip 19-at Nanook-kut nungukkiartortut Siullermik bassertuat tunuarpoq ullorlu taanna aamma tumerparpaatuat tunuarluni piorsarsimassuseq kultur Nipilersoqatigiit Kalaallit Nunaanni nuannarineqarnerpaat ilaat Nanook 2009-mili novembarimi saqqummersitseqqaaramik, tusarnaartitsisarnerat inuusuttunit nuannarineqarluarsimavoq. Inersimasut, inuusuttut meeqqallu sineriammeersut Danmarkimeersullu nuannaarutigisarsimavaat. - Nipilersornermik ingerlatsiviutinnik akornusersuiniartut nipi-lersoqatigisarsinnaanngilakka, Ib Uldum tunuarnerminut atatillugu oqarpoq. Bassertumik ilaquttani ilaginiarlugit tunuarneranik, Frederik Elsner-ip oqarnera taamaammat ilumuissunngilaq, naak Uldum aamma oqaraluartoq, ilaquttami Nanook i opløsning Først gik bassisten og samme dag gik trommeslageren også ilagerusunnerat aamma pissutaaqataasoq. Ib Uldum Nanook-kunni nipilersoqataasarnermi saniatigut aamma qatanngutinilu nipilersukkanik saqqumersitsisarfiuteqarput, nipilersoqatigisartagaalu qatanngutigiit Christian aamma Frederik Elsner, Atlantic Music-imik tunuliaqutaqarlutik. - Taamatut pisoqarnera ajusaarutigeqaarput, Ib-ili ukiumi nutaami ataatanngortussaammat paasisinnaalluarparput, Christian Elsner nassuiaavoq. Ib Uldum-ip aalajangernera tumerparpaartuisa Martin Zinck-ip tunuarneranut sunniuteqarsimanersoq ilisimanngilarput. Taanna nammineq oqarpoq, timimigut ilumigullu qasunini pissutaasoq. - Ulloq taannarpiaq marluulluta tunuariasaarnerput nalaatsornerinnaavoq. Tapersersortiginerpaasara siorna annaavara, tapersersortima sallersaat. Taamanikkulli piumassuseerukkiartulersimavunga. Piffissami qanoq sivisutigisumiussanerpoq, nipilersortarunnaarallarusuppunga. Piumassuseqaleqqinnissama tungaanut, allatut isumassarsiorlunga soqutigisara piffissaqarfiginikuunngisara aallukkallassavara. Tassalu assiliisarneq, assinik iluarsaassineq filmiliornerlu, Martin Zinck oqaluttuarpoq. Sapaatip akunnerani kingullermi Nanookimi nipilersoqatigiit nungungajakkaluartut, bassertoorusuttut pingasut tumerparpaartoorusuttullu sisamat saaffiginnissimapput. - Siumut isigerusuppugut. Decembarimi nipilersoqatigisinnaasatsinnik nassaarnikuuvugut. Inuttassagut kikkorpiaassanersut kingusinnerusukkut takujumaarparput. Nipilersortaannarnissarput pingaarneruvoq, Christian Elsner oqarpoq. Paornánguaq Kleist Nutserisoq: Ulf Fleischer Leiff josefsen Siden én af Grønlands mest populære band Nanook udkom med dets første plade i november 2009 har der været rift om de unge musikeres underholdning fra scenen. Både voksne, unge og børn har nydt bandmedlemmernes musik langs hele kysten og i Danmark. - Jeg kan ikke være i et band, hvis medlemmer modarbejder mit musikselskab, siger Ib Uldum, som argument til sin udmelding. Frederik Elsners første forklaring om at bassisten ønskede at koncentrere sig om sin familie var således kun en halv sandhed, også selvom Uldum også bekræfter det sidste. Ib Uldum har et pladeselskab med sine brødre samtidig med sit medlemskab af Nanook, sammen med Elsner brødrene Christian og Frederik, som har en baggrund fra Atlantic Music. - Vi er meget ked af, at det sker på denne her måde, men vi kan godt forstå Ib, som også skal til at være far ved årsskiftet, forklarer Christian Elsner. Om Ib Uldums beslutning har haft en indvirkning på trommeslageren Martin Zincks beslutning om at gå fra banden er et godt spørgsmål. Hans egen forklaring er, at han er udmattet både fysisk og psykisk. - Det er en ren tilfældighed at min udmelding kommer samme dag som Ib Uldum. Jeg mistede en vigtig støtte sidste år, faktisk min primære støtte. Siden har det været som om luften langsomt sivede ud af ballonen. Jeg vil komme helt væk fra musikbranchen på ubestemt tid. Indtil lysten skulle komme tilbage vil jeg beskæftige mig med en anden kreativ side, som jeg ikke har haft tid til. Nemlig at tage billeder, redigere billeder og filme, fortæller Martin Zinck. Selvom Nanook nærmest var i opløsning i sidste uge er der allerede interesserede tre bassister og fire trommeslagere, som har kontaktet bandet. - Vi vil se fremad. Vi har fundet nogle som skal spille med os til december. Vi vil senere finde ud af hvem de faste medlemmer skal være. Det vigtigste er at musikken fortsætter, siger Christian Elsner. Paornánguaq Kleist a i r g r e e n l a n d. g l Daniel tikeraarluni tikikkaangat aatsaat aasartarpoq Daniel tikikkaangat qassusersorneq aallartittarpoq. Pingasuinnarnik ukioqaraluarluni aalisarneq uattulli nuannareqaa. Ullaaq pingasoraarpugut, angerlaqqitsinnaguli suli pisaqarnerussaqaagut William, pilluarluni aataajusoq aamma aalisarnermik nuannarisaqarluartoq Det er først sommer, når Daniel kommer på besøg Når Daniel lander, så skal der gang i fiskenettet. Selvom han kun er 3 år, så elsker han at fiske som mig. I morges fangede vi tre fisk, og der skal hales mange flere indenbords, inden han tager hjem igen William, lykkelig aataa og ivrig fisker Vi bringer det bedste frem

18 18 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit inuit Augusta Petersen, pinngortitaq assilillugu qalipakkami marluk saavanni. Augusta Petersen ved to af hendes naturmalerier. NiCoLai STaMPe qvistgaard 90-iliilluni inuuissiortoq Augusta inuiattut taalliortutta Jonathan Petersenip panigaa arfininngormat siuliani eqqaamasalikkersaarpoq augusta Petersenip assani paarlallugit qamannga pisumik qungujulluni qummut qiviarpoq. tassa maannakkut 90 iliigami siunissami susoqassaneranik apeqqummut akissutaa. Guutip tamanna aalajangissavaa, taanna oqarpoq. ilumoorsaarlunilu taamatut oqarpoq. augustammi Guutimut uppertuuneq inunnguuseraa. kalaallit nunaannimi inuiattut erinarsuutigut marluk,»nunarput utoqqarsuanngoravit«aamma»nuna asiilasooq«augustap ataataata, kulturikkut malunnaateqarluartup Jonathan Petersenip ( ) erinniarinikuuai. augustap ataataa erinniortuuvoq kalaallisullu tussiusiortuullunilu e rinarsugassiortuuvoq. ajoqitut ilinniarnini naammassigamiuk organistitut soraarummeeriarluni oqaluffimmi pattattuusarlunilu nuummi ilinniarfissuarmi nipilersornermik kalaallillu oqaasiinik ilinniartitsisuusoq.»ataatarpooq«naalagiarnerlu taamani ullorlu manna tikillugu inuunermut ilaalluinnarput. Ullut tamarluinnaasa augusta assani paarlallugit inuunerminut qujaniartarpoq ullaakkut unnukkullu. nalunngilluinnarpara kisimiillunga, kisianni kiserliunngisaannarpunga, augusta oqaluttuarpoq, tamatunngalu uppertuunini pissutaanerarlugu. ilaanni ini inunnik ulikkaartutut misigisimasarpara naak kisimiikkaluarlunga. niuni ippigigaluarlugu gigteqalaaraluarlunilu, augustap utoqqalinermini sanngiillisutut misiginnginnerarpoq. køgep kujataani illumini errortassat, eqqiaaneq minnerunngitsumillu imminut nerisassiuunneq, ullut tamaasa ulapputigisarpai. Pulaartoqarpiarneq ajoraluarpoq, naak ernuttani ernutaqqiutinilu illoqarfeqatigigaluarlugit. taakkuami namminneq inuunerminni ulapputeqarput, augusta oqarpoq. Marlunngornerilli tamaasa arnamik pulaartoqaraangami, kaffisorujoorlutik oqaloqatigiittarput. Aappariit nipilersorumatuut nunaqarfeeqqami Hårlevimi angerlarsimaffia alianaatsoq, ilaqutaasa assinginik qalipakkanillu kusanartunik aliannaarsarsimavoq. taakkua amerlanersaat, kalaallit nunaanni pinngortitamik ilaquttaminillu, augustap nammineq qalipagarai. ataatani, Jonathan, angut a junngitsoq sukannersorli, augustap assigiinngitsutigut oqaluttuaraa. Ullut tamaasa kingusinnerpaamik nalunaaqutaq unnukkut qulingiluanut angerlarsimasussaasarpugut qitittoqaraangallu ki ngusinnerpaamik aqqanernut angerlarsimasussaasarluta perlasinissarput pinngitsoorniartaramiuk, augusta oqaluttuarpoq. qatangutigiinni quliullutik augusta kisimi pattagiarsornermik ilinniarpoq. nuutit ilikkanngitsooraluarlugit, tusaasani naapertorlugit suut tamaasa appissinnaavai. inimilu pattagiaqqullugu kimigiiserfigisariaqarani kalaallit erinaataat tusarnerluinnartoq appikkamiuk, qiasunnguummerluni qullipilaarpoq. ilumut, suli pattagiarsorsinnaavoq. Pattagiarsorujoorluni aliikkusersuilluni iluarusunnera ersarippoq. 40 kkut naalerneranni i nuusuttut marluk naapinnerannut aamma nipilersorneq pissutaavoq. augusta aamma sven umiarsuarmi Diskomi ilaasuupput. Uanga pattagiarsorujoortunga tassanngaannaq inuusuttup angutip mikisup guitarini tigullugu tuikkut toortarpaanga, aperalungalu nipilersoqatigisinnaanerlunga, augustap isini pilluarpasittut oqaluttuarpoq. Augusta Petersen, inuusuttoq pinnersoq. En ung og køn Augusta Petersen. - Iluatsitsillunga pitsaasumik uinippunga ukiuni tamani pilluarluta inooqatigiippugut, Augusta oqarpoq. - Jeg var heldig at finde så god en mand - vi havde det godt alle årerne, siger Augusta. PRiVaT PRiVaT

19 GrønlanDsPosten pingasunngorneq oktobarip 19-at inuit Augustap anaanani ataatanilu, Bolette aamma Jonathan Petersen, assilillugit qalipagai marluk, inimi iikkami nivingapput. På væggen i stuen hænger to af Augustas egne malerier som forestiller hendes mor og far. Bolette- og Jonathan Petersen. NiCoLai STaMPe qvistgaard NiCoLai STaMPe qvistgaard Arnaq sorpassuarnik takusaqarsimasoq, Augusta Petersen arfininngormat 90-inik ukioqalerpoq. En kvinde som har set mangt og meget, i lørdags fyldte Augusta Petersen 90 år. NiCoLai STaMPe qvistgaard taamaalillutillu asannilersut o qaatigineqarsinnaavoq. sven taamani nuummi sakkutuujusoq, filmeriaqatigereerlugu kiisalu juullimi aamma arnaqquassaarnermut qaaq qusareerami, augusta tunniutiinnarpoq. Diskomi unnukkut nipilersoqatigiinnermik kingorna, katerisimaarnerpassuarnut aappariit aliikkusersueqatigiittarput. kisimiikkaluaraangamilluunniilli imaluunniit ilaquttatillu katerisimaartillutik aamma pattagiarsorlutillu guitarertarput. Nuummi meeraalluni peroriartorfia. Barndomshjemmet i Nuuk. Danmarkimut uterlugulu 1947 mili augusta pissiarilersimasanilu københavnimi najugaqalerput. Piffissarli sivisunngitsoq qaangiuttoq augustap taanna qimappaa. imer pallaarsimagunarpoq. angut aapparisassaasimanngilaq. augusta nuummi naqiterivimmi ukiuni pingasuni atuakkanik ungalulersuisartutut misilittagaqareerpoq, illoqarfissuarmilu atuakkanik ungalulersuisartunngorluni. Juullilermat nuummi juullerpalaarnera nalunngilluakkani maqaasivallaaleramiuk, pissiariniakkani Danmarkilu qimallugit juullisioriarpoq, sivitsunngitsorlu kalaallit nunaanniiginnarniarluni aalajangerluni. Pissiaqaleraluarnerali nuannersumik kinguneqarpoq, augustammi Dianna panissaaraa. Ukiut marlussuit qaangiummata aatsaat augusta Danmarkiliaqqippoq tamatumuunali Jyllandimut asasani sven ornillugu. sakiata ukussani asasani, atuakkanik ungalulersuisutut atorfissarsereersimavaa. sven maskinmesteritut ilinniartuuvoq. aappariit marlunnik panissaarput, erna lise aamma Ditte. Ukiuni arlalinni vardemi najugaqariarlutik, sven kalaallit nunaanni suliffissarsiorami sisimiuni nukissiorfimmi pisortanngorpoq. kingorna aappariit aamma nanortalimmi, aasianni aamma Upernavimmi najugaqarput. sven 55 iinnarnik ukioqarluni utoqqalinersiuteqalermat, kalaallit nunaat qimallugu Jyllandimi najugaqarlerput. svenillu 2006 imi toqunissaa tikillugu tassani najugaqarlutik. taamani ullaarnganiit unnussuarmut qiaartarpunga naggataatigulli imminut oqarfigisariaqalerlunga»angisoorsuartut pissuseqartariaqalerputit«. PRiVaT tassanngaannaq suut tamaasa nammineq isumagisariaqalerpakka pappiaqqat suliarinissaat ilisimasaqarfiginngisakka. takorloorneqarsinnaanngitsumik sven taamani maqaasivara. taava augusta sjællandmut nuunniarluni aalajangerpoq, tassani meeq qani, ernuttani ernutaqqiutinilu najugaqarmata. oqaluunni arluta augusta ilaanni eqqaasaqarluni alartarpoq, qungujullinili qiviaqqittarluni. sven panitillu pingasut iniminni guitarerujoorlutillu pattagiarsorujoortarnitik eqqaasarsimassagai eqqoriarpara. Misigisat unammillernartut augustap qatanngutini arnaq 1986 mi ilisaalermat, kingullermik nunaminut tikeraarpoq. Uteqqinnissanilu ilimaginngilaa. kalallit nunaannili nutaarsiassanut malinnaasarami, nunatta ineriartupiloornera assut tupaallaatigisarpaa. nunatoqqanili eqqarsaatigiuartaraa, qali pagaani piviusorpalaartuni pinngortitamut tunngasuni, iikkami nivingasuni takuneqarsinnaavoq. Unga sinngitsormi tikillugu augusta qali paajuartarsimavoq. augusta 1921 mi oktobarip 15 ianni inunngorpoq, taamani naalakkat maani nalinginnaagallarmata. taamani aamma meeqqat nunamut allamut Danmarkimut najugaqarfiutigalutik atuarfinnut atuariartortinneqartarnerat apeqquserneqarneq ajorpoq. taamaattussaannartut isigineqarpoq, mersernarpasittumik isikkoqarluni augusta oqarpoq. qiasaqqaartariaqaraluaraanniluunniit ilikkarnartarpoq, augusta oqarpoq, kingumullu oqarluni, Uanga iluatsitsinikuuvunga pitsaasumik uinikkama. aappariit panitik suli apersortinngitsut, atuarfinnut najugaqarfiutigisunut atuariartortittarpaat. ta manna aamma sorsuartut isigineqanngilaq. Maqaasigaluaqaakka, taamaattussaannartulli isigaarput, augusta naqissusiivoq. Piffissami oqartoqaraangat a peqqusiinani, periarfissanillu allanik ujartuinani naalattarnerup nalaani peroriartorsimasoq ersarippoq. inuit tamarmik unammilligassaminnik misigisaqartarput, augusta kingumut qungujulluni oqarpoq. Nicolai Stampe qvistgaard Nutserisoq Ulf Fleischer Prins Christian, 2006-imi januaarip 21-anni kuisikkami Augustap annoraaliaa atorpaa. Aajuna kunngikkormiut annoraamut qujallutik allagaat. Augusta har syet den anorak Prins Christian bar til sin dåb i Christiansborg Slotskirke den 21. januar Her er takkebrevet fra Kongehuset for blandt andet anorakken. PRiVaT

20 20 onsdag 19. oktober 2011 atuagagdliutit inuit Ulloq manna tikillugu, Augustap pattagiarsorsinnaanini nuannaarutigisarpaa. Den dag i dag finder Augusta glæde ved at spille klaver. NiCoLai STaMPe qvistgaard 90 års fødselsdag Augusta er datter af nationaldigteren Jonathan Petersen i lørdags dykkede hun ned i minderne augusta Petersen folder hænderne, smiler inderligt og ser op. Dette er hendes svar på hvad fremtiden bringer, nu hvor hun har rundet hele 90 år. Det bestemmer Gud, siger hun. og det er rent faktisk sagt i ramme alvor. for augusta er, om man så må sige, født med sin gudstro. Hun er nemlig datter af en af Grønlands store kulturpersonligheder Jonathan Petersen ( ), der blandt andet komponerede to af vores nationalsange»nunarput utoqqarsuanngoravit«og»nuna asiilasooq«. augustas far var grønlandsk salme og sangdigter og komponist. efter kateket uddannelse tog han organisteksamen og virkede herefter som blandt andet organist og lærer i musik og grønlandsk ved seminariet i nuuk.»fadervor«og kirkebesøg var, og er den dag i dag, noget der hører livet til. Der går ikke en dag, hvor augusta glemmer at folde sine hænder og takke for livet morgen og aften. Jeg ved udmærket godt at jeg er alene, men jeg føler mig aldrig ensom, fortæller hun og forklarer det med at det skyldes hendes tro. Jeg har det nogle gange som om at stuen er fyldt med folk selv om jeg kun er mig selv. Ud over benet som værker og en smule gigt, så føler augusta ikke som sådan at alderen trykker. Hun har travlt hver dag i huset syd for køge med at vaske tøj, gøre rent og ikke mindst lave god mad til sig selv. Det er dog så som så med besøgene. og dette på trods af, at hun har både børne og oldebørn i byen. De har jo så travlt med deres eget liv, siger hun. Hver tirsdag kommer der dog en besøgsveninde og får en sludder og en tår kaffe. Et musikalsk par Det lille hyggeligt hjem i landsbyen Hårlev, er pyntet med indrammede familiefotos og flotte malerier. langt de fleste har augusta selv malet. De forestiller den grønlandske natur og familien. augusta fortæller vidt og bredt om sin far Jonathan som var en god, men også streng far. vi skulle være hjemme klokken 21 hver dag var der dansemik, så var det senest klokken 23 og vi skulle gå samlet arm i arm hjem han ville ikke have der skulle ske os noget, fortæller hun. som den eneste af sine 10 søskende, lærte augusta at spille klaver. Det blev aldrig til noder, men til gengæld kan hun spille alt efter gehør. Der skal heller ikke nogen overtalelse til, før hun sidder bag klaveret i stuen og spiller en smuk traditionel grønlandsk melodi, som prompte frembringer en klump i halsen og giver våde øjne. Jo, hun kan sandelig spille. Det er tydeligt at hun er i sit es som hun sidder der bag tangenterne og underholder. Det var også musikken der bragte de to unge mennesker sammen tilbage i slutningen af 40 erne. både augusta og sven var ombord på skibet Disko. Jeg spillede klaver og pludselig var der en lille ung mand, med en guitar under armen, der prikkede mig på skulderen og spurgte om han måtte spille med, fortæller augusta med lys i øjnene. og man kan vist roligt sige, at sød musik opstod. sven var i marinen i nuuk og efter hele tre invitationer til henholdsvis biografen, juleaften og sankt Hans aften, overgav augusta sig. siden den aften om bord på Disko, optrådte parret mange gange ved festlige lejligheder. Men også når det kun var de to eller familien samlet spillede de klaver og guitar. Danmark tur/retur allerede i 1947 havde augusta bosat sig i københavn sammen med en på det tidspunkt forlovet. Ham skippede hun dog hurtigt. Det var

Akiitsut amerligaluttuinnarput Namminermini tamanna tupinnanngilaq aamma tupinnartuliaanngilaq, aasit taamatut innuttaasut tassa pisuupput, uanga qujaannarpunga aamma tigorusunngilara pisuutitaaneq manna

Læs mere

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015

AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 AEU-2 KALAALLISUT ALLATTARIARSORLUNI MISILITSINNEQ / GRØNLANDSK SKRIFTLIG FREMSTILLING JANUAR 2015 Piffissami nal. ak./tidspunkt.: Eqimattani oqaloqatigiinneq / Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Kisimiilluni

Læs mere

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler

Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni. Vejledning indførsel af biler Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Akileraartarnermut Pisortaqarfik Skattedirektoratet Ilitsersuut Biilinik eqqussuinerni Vejledning indførsel af biler 26. marts 2007 Ilitsersuut Biilinik

Læs mere

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS

kujataamlu Q-offset Udfører alt arbejde inden for: Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Kujataani Asaasoq ApS Sydgrønlands Rengøring ApS Qaqortumi avatangiisit pillugit allakkamut akissut Maani illoqarfimmi avatangiisinut tunngasut qanoq iliuuseqarfigineqarnissaannut soqutiginninnernut qujanaq. Kommunimut suaarutigisat akissuteqarfiginiassarissavara.

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl j u u n i / j u n i 2 0 1 0 Pitsaanerusumik Siunnersuineq Suliffeqarfinnut karsip ammasarfigai 10.00 14.00 Erhvervskassen holder

Læs mere

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole.

Kontakt. Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk. www.mejlbyefterskole. 1 Kontakt Mejlby Efterskole Smorupvej 1-3, Mejlby 9610 Nørager Telefon 98 65 11 55 Fax 98 65 11 58 kontor@mejlby-eft.dk Forstander: Gyrite Andersen gyrite.andersen2@mejlby-eft.dk Viceforstander: Jørn Frank

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 10. december 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.nr. K 202/14

Læs mere

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat

Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Oqaasiliortut ataatsimiinnerat Sisamanngorneq, marsip 13-ianni 2014, nal. 10.00 Oqaasileriffiup ataatsimiittarfiani. Peqataasut: Carl Chr.Olsen, Eva M.Thomassen, Stephen Heilmann, Karl Møller aamma Katti

Læs mere

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT

Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT Cairn Energy PLC KALAALLIT NUNAAT CAIRN KALAALLIT NUNAANNI Cairn Energy PLC EUROPAMI UULIAQARNERANIK GASSEQARNERANILLU MISISSUISARTUT TUNISASSIORTULLU PITUTTORSIMANNGITSUT ANNERIT ILAGAAT. Nittartagarput

Læs mere

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat

05F 2012-imut ukiumoortumik naatsorsuutit iluarsisat Kommuneqarfik Sermersooq Borgmesterip Allattoqarfia Borgmestersekretariatet Kommunalbestyrelsip ulloq 26. novembari 2013 ataatsimiinneranit sagsudskrifti Sagsudskrift fra Kommunalbestyrelsesmøde den 26.

Læs mere

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument

Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut. Ungdomsparlamentets slutdokument Inuusuttut Inatsisartuinit inaarutaasumik nalunaarut Ungdomsparlamentets slutdokument 2013-imi Inuusuttut Inatsisartuisa qulequttatut pingaarnertut sammivaat Oqaatsitigut piginnaasassavut eqqarsaatigalugit

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 9. januar 2015 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfianit suliami sul.all.no. K

Læs mere

Nalunaarut/Meddelelse

Nalunaarut/Meddelelse Qupp. / Side: 1 af 9 Akileraartarnermut Aqutsisoqarfimmit najoqqutassiaq. Ukiumut aningaasarsiorfiusumut 2015-imut nalit imaattut Naalakkersuisut aalajangiuppaat: Pineqartut: A: Akeqanngitsumik ineqarneq

Læs mere

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen

Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Inuussutissarsiornermut aviisi Erhvervsavisen Tlf.: 70 1234 www.banken.gl N O V E M b a r i / N O V E M B E R 2 0 1 0 SR Naqinninnguit pingasut pingaarutilerujussuit Tre små bogstaver med stor betydning

Læs mere

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT

VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT VELKOMMEN TIL ODENSE ODENSEMUT TIKILLUARIT Indledning 4 Aallaqqaasiut 5 Danskuddannelse 6 Danmark pillugu ilinniartitaaneq 7 Tolkning 8 Oqalutseqarneq 9 Folkeregister og lægevalg 8 Inuit allattorsimaffiat

Læs mere

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET KALAALLIT NUNAATA EQQARTUUSSISUUNEQARFIATA EQQARTUUSSUTINUT ALLATTUIFFIIT ASSILINEQARNERAT UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 5. decembari 2014 Kalaallit Nunaata Eqqartuussisuuneqarfianit

Læs mere

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012

kujataamlu Q-offset Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput 9. februar 2012 Nanortalimmi, Narsami Qaqortumilu Piareersarfiit Piareersarfik Kujallermut kattunneqarput sammassuk suliffeqarfiusoq aamma atuartitaanissamut neqerooruteqarfiusumit naapinneqarnissaq, Piareersarfik Kujallermi

Læs mere

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet

Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq. Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Ilinniartitsinerup aaqqissugaanerani ataqatigiissuseq Sammenhæng ng i uddannelsessystemet Inerisaavik Inerisaaviup pilersinnerani anguniakkat ilagivaat: Iliniartitsisut atuartullu ataasiakkaat iluaqutissaannik

Læs mere

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4

Appa News nr. 2 2013. Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial... 2. Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt...4 Appa News nr. 2 2013 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Immikkoortoqarfik nutaaq Ny filial........................ 2 Sumiiffimmi tapersersuivugut Vi støtter lokalt....................4 Kalaallit Nunaanni telefuunit

Læs mere

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol

Ivaaq. inuuneq imigassartaqanngitsoq et liv uden alkohol INUK 2_lk 27/03/03 15:54 Side 1 nr. 2 upernaaq - forår 2003 paarisa Inuutilluni imertariaqarpoq! Man må drikke mens man lever! Imigassaq ooqattaaqqaarakku ajoq! Pinligt at være fuld første gang! Ivaaq

Læs mere

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai

Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai UPERNAAQ FORÅR 2005 PAARISA SAMMISAQTEMA NAKKARSAASARNEQ J A N T E L O V E N Imminut tatigaluni anguniakkani angusarpai Suliffimmik piginneqataaffia ukiumut 30 mio. kr-t angullugit kaaviiaartitaqartarpoq

Læs mere

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV

Din erhvervsbank. Suliffiutilittut aningaaseriviit. GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling GTE & GV GTE & GV Din erhvervsbank GrønlandsBANKENs erhvervsafdeling At starte en ny virksomhed GTE & GV GrønlandsBANKEN-ip inuussutissarsiornermut immikkoortortaqarfia Suliffeqarfimmik nutaamik aallartitsineq GTE & GV

Læs mere

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut

SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT QUNGUJUGIT QUNGUJUTSITSISARPOQ! Peqqissimissanngilagut I N U U S U T T U N U T A T U A G A S S I A Q * U N G D O M S M A G A S I N E T IMMIKKUT SAQQUMMERSITAQ * EKSTRA * nr. 2 Upernaaq Forår 2007 PAARISA SMIL MED HELE GEBISSET DET SMITTER! KIGUTITIT TAKUTILLUGIT

Læs mere

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24.

Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger. Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. Pisortat ingerlatsivii inissiallu Institutioner og boliger Ineqarnermut Naalakkersuisoq Siverth K. Heilmann Ilulissat 24. maj 2014 Nuna tamakkerlugu sanaartortoqassaaq Byggeriet skal spredes over hele

Læs mere

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013

Royal Arctic Line. 58 Ukiaq efterår 2013 58 Ukiaq efterår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Issittumi imaatigut angalaneq 06 Arktisk sejllads 08 Umiarsualiviup isikkiviginnerpaaffia 10 Havnens bedste udsigt 12 Akisussaassuseqartumik

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 14. Ilulissani atuarfik nutaaq. Ny skole i Ilulissat Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Ilulissani atuarfik nutaaq Ny skole i Ilulissat Oktober 14 Ilinniartitsisoq Oktober 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK Oktober 14 Ansvarshavende redaktør:

Læs mere

aurora Konference kusanaq Flot konference

aurora Konference kusanaq Flot konference aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 2 mar. 2009 Ass./Fotos: GA Lars Reimers, greenland tourism Konference kusanaq Kalaallit Nunaanni inuussutissarsiornermut ataatsimeersuarneq

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Februar 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Februar 14 Ilinniartitsisoq Februar 14 Fakta om lærersituationen Lærersituationen i folkeskolen I skoleåret 2011/2012 havde 14 skoler ingen uddannede lærere

Læs mere

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid

Kujataamiu. Permagreen Grønland A/S. Qaqortoq VVS ApS. KA AUTO ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 1 Qaqortoq, den 19. januar 2012 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte?

Skal du flytte til Danmark. Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Eller overvejer du at flytte? Danmarkimut nuulerpit? Isumaliuteqarpilluunniit? Skal du flytte til Danmark Eller overvejer du at flytte? Ilaqutariinnermut Inatsisinillu Atuutsitsinermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Familie

Læs mere

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24

aurora GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi GA In the eye of the climate change Se reportagen side 24 aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 6 APR. 2010 GA In the eye of the climate change-mi Allaaserisaq qupperneq 22-mi Eqqumiitsualiortoq Inuk Silis Høegh Københavnimi silaannaq

Læs mere

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre

Namminersorlutik Oqartussat Grønlands Selvstyre Kalaallit Nunaata avataani ilinniarnernut ilinniartuunersiutit/immikkut tapiissutinut qinnuteqaat Ansøgning om uddannelsesstøtte/særydelser til uddannelser uden for Grønland 1. Namminermut paasissutissat

Læs mere

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1

KUANNERSUIT. SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut N E W S D E C E M B E R 2 0 1 1 16 KUANNERSUIT N E W S SIUNNERSUISARFIIT ARLAANNAANNULLUUNNIT pituttorsimanngitsut Aatsitassarsiornermik suliffeqarfiit ingerlataqartut Kalaallit Nunaanni misissuinissamik akuersissummik qinnuteqaraangamik,

Læs mere

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat

SammisaqTema Avalanneq At flytte hjemmefra. Niaqornaarsummiit Aasiannut Fra Niaqornaarsuk til Aasiaat I n u u s u t t u n u t a t u a g a s s i a q * U n g d o m s m a g a s i n e t Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * X-tra Upernaaq Forår 2008 PAARISA Allat aamma angerlarsertarput Alle de andre havde også

Læs mere

Kujataamiu. KA Auto ApS Service og reparation af alle bilmærker. Permagreen Grønland ApS. Nutaaq. QAQORTOQ VVS ApS

Kujataamiu. KA Auto ApS Service og reparation af alle bilmærker. Permagreen Grønland ApS. Nutaaq. QAQORTOQ VVS ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 11 Qaqortoq, den 7. juni 2012 QAQORTOQ VVS ApS v/ Johnny Petersen Mestervej B-838. Boks 25. 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94. Fax 64 28 94. Johnny 49 23 94 E-mail:qaqvvs@greennet.gl

Læs mere

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai

Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Ilanngussaq 1: Inuusuttut efterskolertut pillugit paasissutissanut Efterskoleforeningip inassuteqaatai Inuusuttunik suliaqarnissamut efterskolit paasissutissanik sunik atorfissaqartitsinersut nikerarsinnaavoq.

Læs mere

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse

Ateq / Fornavn Telefoni nalinginnaasoq / Fastnettelefon. Kinguliaqut / Efternavn. Najuqaq / Adresse Kalaallit Nunaanni ilinniagaqarnissamik qinnuteqaat aamma ilinniagaqarnersiuteqarnissamik qinnuteqaat Ansøgning om uddannelse i Grønland og ansøgning om uddannelsesstøtte Namminermut paasissutissat / Personlige

Læs mere

Tunniutiinnarneq naluaat

Tunniutiinnarneq naluaat SILA 1_2003 26/03/03 9:55 Side 1 TEMA sammisaq Naartulersoortarneq U P E R N A AQ F O R Å R 2 0 0 3 PA A R I S A Tunniutiinnarneq naluaat DE GIVER ALDRIG OP UØNSKET GRAVIDITET Panigiit akioriittut MOR

Læs mere

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008

Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Nr. 44 Ukiaq Efterår 2008 Lars Svankjær u Nuummi aningaasaqarnermut immikkoortortaqarfimmi controller Aykut Fahri Kilic Controller Aykut Fahri Kilic fra økonomiafdelingen i Nuuk Naqitaq Royal Arctic A/S-imit

Læs mere

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7

I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u. U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 U p e r n a a q f o r å r 2 0 0 7 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema I l a q u t a r i i n n e q a a p p a r i i n n e r l u Familie og parforhold Ullutsinni aappariit oqartussaaqatigiinnerupput

Læs mere

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU

NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ 12:13 Else Christensen 12:13 NAKUUSA PIUMAVUGUT SAPERATALU 2011-MI ILULISSANI YOUTH FORUM PILLUGU NANGITSINEQ ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa

Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfiup 2007-imut ukiumoortumik nalunaarusiaa Boligklagenævnets Årsberetning for 2007 Imai Qupp. Siulequt............................... 4 Ineqarneq pillugu Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Nr. 53 ukioq Vinter 2011

Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Nr. 53 ukioq Vinter 2011 Imarisai Indhold Lars Svankær 03 Siulequt Forord 04 Aningaasaq kuulti, kikissat qummoroortarnerlu 06 Guldmønt, søm og fyrværkeri 08 Pingaartuuvoq malinnaajuarnissaq 10 Det er vigtigt

Læs mere

Aasartorsuanngorpoq AQISSEQ -mit nutaarsiassat nomu 3 maanna saqqummersinneqalerpoq.

Aasartorsuanngorpoq AQISSEQ -mit nutaarsiassat nomu 3 maanna saqqummersinneqalerpoq. AQISSEQ - Nyheder Peqatigiiffimmit nutaarsiassat nr. 3 juni 2007 ukiut 12. årg Aasartorsuanngorpoq AQISSEQ -mit nutaarsiassat nomu 3 maanna saqqummersinneqalerpoq. Kingumut aasartorsuanngormat tamatta

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. August 15 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening August 15 Ilinniartitsisoq August 15 3 Ullormut oqaluuserisassat nalunaarusiamut EVA mut tunngapput 3 EVA-rapport satte dagsordenen 4 Status quo er ganske

Læs mere

Kujataamiu. Biilit suugaluartulluunniit aserfattaalillugillu iluarsaatarpavut. Service og reparation af alle bilmærker.

Kujataamiu. Biilit suugaluartulluunniit aserfattaalillugillu iluarsaatarpavut. Service og reparation af alle bilmærker. Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 25 nr. 14 Qaqortoq, den 16. august 2012 QAQORTOQ VVS ApS v/ Johnny Petersen Mestervej B-838. Boks 25. 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94. Fax 64 28 94. Johnny 49 23 94 E-mail:qaqvvs@greennet.gl

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 10 Qaqortoq, den 26. maj 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4

Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?... 4 Appa News nr. 2 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Qassit.gl Takorluugaq qanoq akeqarpa? Hvad koster drømmen?............. 4 Sungiusaasoq arpaqqusippat, arpannissaq piareersimaffigisariaqarpoq Man skal være

Læs mere

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

Imai. Indhold. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik. Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : 1 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu atuagassiaq

Læs mere

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013

Royal Arctic Line. 57 Upernaaq Forår 2013 Royal Arctic Line 57 Upernaaq Forår 2013 Imarisai Indhold 03 Siulequt Forord 04 Containerit nunatsinnut tulluarsakkat 05 Containere bygget til grønlandske forhold 06 Umiarsuarmi isumannaatsumi unnuakkut

Læs mere

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET.

NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET. NUNATTA EQQARTUUSSISUUNEQARFIANI EQQARTUUSSUTIP ALLASSIMAFFIATA ASSILINEQARNERA UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Ulloq 7. oktober 2014 Nunatta Eqqartuussisuuneqarfiani suliami sul.no. K 055/14

Læs mere

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007

Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 Nr. 40 Ukiaq efterår 2007 u Lars Svankjær Royal Arctic Line A/S-imi pisortaqatigiit. Saamerlerniit: Immikkoortortaqarfimmi pisortaq, Royal Arctic Umiarsualiveqarfinni Sullissisut Taitsiánguaq Olsen, Royal

Læs mere

Manipulerende vinkler på parlamentsbygning 20 35 2014 INDLAND

Manipulerende vinkler på parlamentsbygning 20 35 2014 INDLAND 20 35 2014 NDLAND Layoutet af Malene Kuitse Christensen Manipulerende vinkler på parlamentsbygning jece fra Bureau for natsisartut anvender et af mest klassiske og effektive virkemidler til at narre din

Læs mere

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010

Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Nr. 49 AASAQ SOMMER 2010 Ole G. Jensen Umiarsuaq Hans Hedtoft assilillugu sananeqarpoq M/S Hans Hedtoftip umiuneraniit ukiut 50-it qaangiunnerannut atatillugu Kommuni Kujalleq aalajangerpoq umiarsuup sananeqarnerani

Læs mere

De spytter og truer os

De spytter og truer os INUIT AVIISIAT 1861-IMIILLI www.sermitsiaq.ag PINGASUNNGORNEQ ONSDAG MAAJIP 29-AT 2013 NR. 22 UGE 22 Radon namminneq suliarissavaat 8-9 28-31 INUIT: Inger Bruun Eks-ministre chikaneres: De spytter og truer

Læs mere

Piareersarfik Juni 2007. Test til indplacering på moduler i grønlandsk og dansk

Piareersarfik Juni 2007. Test til indplacering på moduler i grønlandsk og dansk Piareersarfik Juni 2007 Test til indplacering på moduler i grønlandsk og dansk Dato for testen: Navn: Læse- og skrivetest Denne test er udarbejdet til at teste læse- og skrivefærdigheder hos deltagere

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut

Oqaasileriffik. Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut Oqaasileriffik Nalunaarut ukiumoortoq 2010-mut 1 Oqaasileriffimmi 2011-mi sulisut ataatsimiititalianullu ilaasortat...3 Aallaqqaasiut...4 Oqaasileriffik, suliallu assigiinngitsut...5 2010-mi saaffiginnissutit...8

Læs mere

Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani

Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani U k i a q e f t e r å r 2 0 0 8 Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasinet SammisaqTema Aningaasanoorajuttuuneq Ludomani Nallukattarneq Aningaasanoorajuttuuneq inuiaqatigiit ajornartorsiutigaat Katsorsartinnerma

Læs mere

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland

Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009. Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland aurora Sulisitsisut Grønlands Arbejdsgiverforening nyhedsbrev nr. 3 juni 2009 Avannaanut tikeraarneq På besøg i Nordgrønland Isak Kleist, Greenland tourism Aallartitat Nuummi ataatsimiinnerat Sulisitsisut

Læs mere

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling

Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Toqqissisimaneq - Ineriartorneq Tryghed - Udvikling Folketingimut qinersineq 2015 Folketingsvalget 2015 Siumup Qullersaqarfia, Imaneq 1, Posboks 357, 1 tlf: +299 32 20 77, e-mail: siumut@siumut.gl Aallaqqaasiut

Læs mere

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014

MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit. MIO s viden om børn og unge. Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 MIO-p meeqqat inuusuttullu pillugit ilisimasai MIO s viden om børn og unge Nalunaarusiat misissuinerillu 2004-2014 Rapporter og undersøgelser 2004-2014 Allaaserinnittut Tekst Clara Klint Jentzsch Aaqqissuisut

Læs mere

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume

KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ. Generalforsamling. Nuuk 21. april 2011. Katuami. Nalunaaqutaq 13.00 17.00. Dansk resume KALAALLIT ATUAKKIORTUT ATAATSIMEERSUARNEQ Generalforsamling Nuuk 21. april 2011 Katuami Nalunaaqutaq 13.00 17.00 Dansk resume Nuuk apriilimi 2011 KALAALLIT ATUAKKIORTUT H. J. Rinksvej 35 Postboks 43 3900

Læs mere

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen

Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu Det smagte hæsligt og jeg fik ikke lyst til at gøre det igen I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t Pujortartarneq Rygning nr. 2 Ukiaq Efterår 2007 PAARISA Kakkaqigatta Vi er så seje Pujortassaarniaritsi Stop rygning Mamaaqaaq ooqattaaqqikkusunngilaralu

Læs mere

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014

AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 AEU-2 QALLUNAATUT / DANSK SKRIFTLIG FREMSTILLING / QALLUNAATUT ALLATTARIARSORNEQ DECEMBER 2014 Piffissami nal. Ak/Tidspunkt.: Samtalerunde kl. 9.00 9.30 Individuel besvarelse 9.45 12.00 Ulloq misilitsiffik/dato:

Læs mere

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst

TIMERSORNEQ & NERISASSAT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN ATAQATIGIIPPUT. H 2 O pitsaanerpaavoq H 2 O er bedst IN U US U T T U N U T AT UAG AS S IAQ U N G D O MS MAG AS IN E T nr. 2 ukiaq efterår 2005 paarisa KRISTIAN & NAJA MARIE TIMERSORNEQ & NERISASSAT ATAQATIGIIPPUT SPORT & MAD HÆNGER SAMMEN Ë Ë Peqqinneq pillugu

Læs mere

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker

Sila. Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden. sammisaq. Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv alkoholiker Sila U K I A Q E F T E R Å R 2 0 0 3 P A A R I S A TEMA sammisaq Aalakoornartoq ALKOHOL Toqqissisimaneq pingaarnersaavoq Vigtigst er trygheden Imerajuttut illuatungeriittut Aktiv alkoholiker kontra passiv

Læs mere

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009

Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Konkurrencenævnet Unammilleqatigiinnermut Ataatsimiititaliaq Konkurrenceredegørelse 2009 Unammilleqatigiinnermut nalunaajaat 2009 Indhold

Læs mere

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq?

Sydgrønlands El ApS V/ Per Holm Alt I El udføres. Lufthavn i Qaqortoq? Lufthavn i Qaqortoq? Oktober var en rigtig mødedag i Qaqortoq 3 møder Ramboll A/S, Sara Olsvig og Lufthavn i Qaqortoq, hvor alle interesserede kunne deltage blev afholdt i en og samme dag. (KK)Det var

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. Oktober 13 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Oktober 13 Ilinniartitsisoq Oktober 13 Ilaasortaaneq Atorfi ttaanni aatsaat aallartikkuit nutaamilluunniit suliffi ttaarsimaguit, taava eqqaamassavat ilinnut

Læs mere

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet

ARCTIC HOUSE. Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet ARCTIC HOUSE Miljø Bæredygtighed Fleksibilitet Individualitet Avatangiisit Ikiliartortitsinnginneq Naleqqussarsinnaassuseq Namminerisamik pissuseqarneq 1 ARCTIC HOUSE MILJØ & BÆREDYGTIGHED Avatangiisit

Læs mere

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash

Ikiaroorusullutik pigisatik tuniniarsinnaasarpaat Sælger gerne ejendele for at kunne ryge hash. Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash I n u u s u t t u n u t at uag a s s i aq U n g d o m s m ag a s i n e t nr. 1 Upernaaq Forår 2009 PAARISA Ikiaroornartoq Hash Rusmidlet hash Aanngajaarniutinik atuinani inuuneq nuannersoq Et sundt liv

Læs mere

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011

BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil. Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 BØRNS RETTIGHEDER Fra spil til læring: FN s Børnekonvention som rollespil Afsluttende evalueringsrapport Foreningen Grønlandske Børn 2011 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 4 Formål og målgruppe...

Læs mere

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006

Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Nr. 35 Aasaq Sommer 2006 Line A/S-imi ataatsimeersuarneq Line A/S-imi ataatsimeersuarnermi pingasunngornermi apriilip ulluisa 26-anni 2006 siulittaasutut tunuartoq Jørgen A. Høy ilaatigut ima oqarpoq:

Læs mere

Nr. 47 aasaq Sommer 2009

Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Nr. 47 aasaq Sommer 2009 Ananias Olsen s ilisarnaataa eqitaaneqartoq. Asseq p iluani assiliinermik unammisitsinerani 2009-mi upernaakkut ingerlanneqartumi ajugaasuuvoq. Assiliisuuvoq Ananias Olsen, Qaqortoq.

Læs mere

APPA News nr. 1 2011. Maniitsoq 2. Nutarsaaneq / Miljølån 4. Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9. Mobilbank 14. Tlf.: 70 1234 www.banken.

APPA News nr. 1 2011. Maniitsoq 2. Nutarsaaneq / Miljølån 4. Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9. Mobilbank 14. Tlf.: 70 1234 www.banken. APPA News nr. 1 2011 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Maniitsoq 2 Nutarsaaneq / Miljølån 4 Ukiup aallarnisaasua / Årets iværksætter 9 Mobilbank 14 APPA News nr. 1 2011 2 Maniitsoq GrønlandsBANKEN-ip immikkoortortaqarfiani

Læs mere

Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2011. Årsberetning Boligklagenævnet 2011

Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2011. Årsberetning Boligklagenævnet 2011 1 Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik 2011 Årsberetning Boligklagenævnet 2011 2 Årsberetning Boligklagenævnet 2011 / Ukiumoortumik naatsorsuutit Ineqarnermi Maalaaruteqartarfik

Læs mere

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn:

Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: Peqataanissamut nalunaarneq/tilmeldingsblanket Ukioq sisorarfik/skisæson 2013 Ateq / Navn: UKIUT AGGUATAARNERI / ALDERSKLASSER Meeqqat / Børn Nivi/Piger 0 9 år Nuka/Dreng 0 9 år Nivi/Piger 10 13 år Nuka/Dreng

Læs mere

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq,

PAARTOQ: Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussimavoq, NR. 3 2014 Imai Indhold Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut...3 Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq...4 Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat...7 Nioqqutissaq assartorneqassagaangat...10

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. April 14 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening April 14 Ilinniartitsisoq April 14 Ilinniartitsisoq Udgivet af IMAK April 14 OK 14: Akissarsiat tunngaviusut 5 procentingajannik qaffassapput OK 14: Knap

Læs mere

Appa News nr. 1 2014. Soorlu ikinngutitoqaq ilassillugu Som at sige hej til en gammel kammerat... 4

Appa News nr. 1 2014. Soorlu ikinngutitoqaq ilassillugu Som at sige hej til en gammel kammerat... 4 Appa News nr. 1 2014 Tlf.: 70 1234 www.banken.gl Soorlu ikinngutitoqaq ilassillugu Som at sige hej til en gammel kammerat...................... 4 Seqernup qinngorneri imminnut akilersinnaappat? Kan solceller

Læs mere

Imai. Indhold. Saqqaata assitaa: Sisimiuni Pisiniarfissuatoqqami. ingerlaneranni. Ass. Vienberg.

Imai. Indhold. Saqqaata assitaa: Sisimiuni Pisiniarfissuatoqqami. ingerlaneranni. Ass. Vienberg. NR. 1 2014 Imai Indhold KNI A/S-imut tikilluarit... 3 Sukkup pisisartumukaannerani aqqutaa... 4 Aporfissaqaleraangat... 6 Apeqqutit sisamat... 8 Pingaartitat sulisullu... 10 KGH-miit KNI-mut... 12 Illoqarfissuarmut

Læs mere

kujataamlu Kujataamiu nukillaarsaareqataavoq. Atuartartut isumaat Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset

kujataamlu Kujataamiu nukillaarsaareqataavoq. Atuartartut isumaat Naqiterisoq / Udgives af: Q-offset Kujataamiu nukillaarsaareqataavoq. Kujataamiumi kingullermi allaaserineqarpoq Qaqortoq elektronicservice-p matulernera piginnittullu Nuummut nuulernera. Ila atuakkap avaanngunassusia. Allaaserisaq atuareerlugu

Læs mere

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t

In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t In u us u t t u n u t at uag as s iaq U n g d o ms mag as in e t nr. 1 upernaaq - forår 2006 paarisa Angajoqqaatit oqaloqatigisakkit Snak med dine forældre Inuusuttuuneq paatsiveqanngiffik Pissarsiffiusarpoq

Læs mere

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service

>> Imeq sodavandinut taarsiullugu Vand i stedet for sodavand. >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne giver en god service Upernaaq Forår 2007 PAARISA Ilaqutariinnut atuagassiaq Familiemagasin Immikkut saqqummersitaq * Ekstra * SammisaqTema >> KigutitTænder Kigulluttoq / En klient: >> Kigutigissaasut sullissilluaqaat Tandplejerne

Læs mere

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd

Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Naligiittut inooqqulluta Lighed og lige værd Kangia/kitaa vest/øst Adolf Holm 491160 ado@ia.gl ado.ia.gl Nunarput nutaaq ataatsimoorneq nutaaq Kitaani Kangianilu Inuit Ataqatigiit Nuummi februarip 23-niit

Læs mere

Nr. 48 ukiaq efterår 2009

Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Nr. 48 ukiaq efterår 2009 Jakob Strøm Naalakkersuisunut ilaasortaq Jens B. Frederiksen, nalakkersuisunngornermi kinguninngua A/S-imut pulaarpoq. Medlem af naalakkersuisut, Jens B. Frederiksen, besøgte

Læs mere

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS

Kujataamiu. Qaqortoq VVS ApS TØMRER- & SNEDKERMESTER. Nutaaq. 49 23 94 svarer altid. SAM-BYG KUJATAANI ApS Kujataamiu Nutaaq Uk./Årg. 24 nr. 8 Qaqortoq, den 28. april 2011 Qaqortoq VVS ApS v/ Johnny Petersen Boks 25 3920 Qaqortoq Tlf. 64 26 94 Johnny 49 23 94 E-mail: qaqvvs@greennet.gl -Rørarbejde -Blikkenslagerarbejde

Læs mere

Nr. 56 Ukioq Vinter 2012

Nr. 56 Ukioq Vinter 2012 Nr. 56 Ukioq Vinter 2012 Lars Svankjær Imarisai Indhold 04 Sullissineq sukkanerusoq utaqqinerlu sivikinnerusoq 05 Hurtigere ekspedition og mindre ventetid 06 Suliaqarfik nutaaq unamminartut nutaat 08 Ny

Læs mere

NORD SIVDLEK' Nr. 47-20. November 2013. Café & Art. Ikiortissameerluni nilliavoq. Råb om hjælp. Tel 86 3000

NORD SIVDLEK' Nr. 47-20. November 2013. Café & Art. Ikiortissameerluni nilliavoq. Råb om hjælp. Tel 86 3000 Ukiut 23-iat SIVDLEK' Sisimiut aviisiat Nr. 47-20. November 2013 23. årgang NORD Café & Art Jukkorsuup aqq. 2 Amasarfiit / Åbningstider Ataas-Sis Man-Tor Nal 14-21 Tallim-Arfinn Fre-Lør Nal 11-21 Sapaat

Læs mere

Nikuigit Rejs dig op. GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider

Nikuigit Rejs dig op. GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider Appa News 1 2015 Nikuigit Rejs dig op GrønlandsBANKEN allilerivoq GrønlandsBANKEN udvider GrønlandsBANKEN uummaarissumik ingerlavoq Gang i GrønlandsBANKEN Hurra, tukakujoqaagut. Maannarpiaq taamak oqarusungajassinnaavunga.

Læs mere

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq

Helbredserklæring til brug ved adoption Peqqissuseq pillugu nalunaarut qitornavissiartaartitsinermi atugassaq RIGSOMBUDSMANDEN I GRØNLAND / KALAALLIT NUNAANNI RIGSOMBUDSMANDI Postboks 1030, 3900 Nuuk, Telefon: 321001, Fax: 324171 E-mail: riomgr@gl.stm.dk Udfyldes af adoptionsafdeling Qitornavissiartaartitsisarfimmit

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening. December 14. Qeqertarsuup Atuarfia 2013 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening Qeqertarsuup Atuarfia 2013 December 14 Ilinniartitsisoq December 14 3 Atuarfik piorsartuartigu nunarput pillugu 4 Lad os udvikle folkeskolen for landets

Læs mere

kujataamlu Q-offset Ajussuseq! - elteknik for fremtiden - Siunissami innaallagisserineq Qaqortoq afd Arssarnerit A/S Nanortalik afd.

kujataamlu Q-offset Ajussuseq! - elteknik for fremtiden - Siunissami innaallagisserineq Qaqortoq afd Arssarnerit A/S Nanortalik afd. Ajussuseq! Ajussuseq nassaassaavoq tamanna qularutigineqarsinnaanngilaq. TV ikikkaani aviisilluunniit qupperaraanni ajussusermut uppernarsaatissarpassuaqarpugut. - elteknik for fremtiden - Siunissami innaallagisserineq

Læs mere

Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit:

Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit: Kalaallit Nunaanni ukunani ikiorneqarsinnaavutit: Kal. Nunaanni tamanit attavigineqarsinnaasut: Sianerfigineri akeqanngillat, kikkulluunniit sianersinnaapput. Kinaassutsit isertuussinnaavat. Siunnersuisarfiit

Læs mere

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion :

IMAI INDHOLD. PI Paasissutissat / Information. Saqqummersitsisoq / Udgives af : Naqiterisoq / Tryk : Aaqqisuisut / Redaktion : PI 2 2014 1 2 PI Paasissutissat / Information Saqqummersitsisoq / Udgives af : Inerisaavik Postboks 1610 3900 Nuuk Naqiterisoq / Tryk : Inerisaavik PI tassaavoq paasissutissiinermik oqallissaarinermillu

Læs mere

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008

Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Nr. 41 Ukioq Vinter 2007/2008 Lars Svankjær u Assartugalerisoq Frederik Samuelsen Mary Arcticap aquttarfiani Aasiaat umiarsualivianni. Frederik maannakkut Pajuttaammi matrosiuvoq. Terminalarbejder Frederik

Læs mere

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post

Ataasiinnarmut akia Stykpris. Aningaasartuutaasariaqartut Budget Suna/Post. Qassit Antal. 750 kr. 5 stk. 3.750 kr. Unnuineq / Ophold Suna/Post Immersuinissamut ilitsersuut Vejledning Una ilitsersuutaavoq tapiissutinik inooqatigiinnut suliniutinut qanoq qinnuteqassanersutit. Qinnuteqaammut immersugassaq immersunnginnerani misissorluaqquneqarpoq.

Læs mere

NALUNAARUTIT 14NOV. 2014. Grønlandsk Lovsamling. Serie C-II. Imrnikkoortoq I (Ilinniartut SIK) ISUNAQATIC-IISStJT

NALUNAARUTIT 14NOV. 2014. Grønlandsk Lovsamling. Serie C-II. Imrnikkoortoq I (Ilinniartut SIK) ISUNAQATIC-IISStJT Imrnikkoortoq I NALUNAARUTIT Grønlandsk Lovsamling Serie C-II 14NOV. 2014 ISUNAQATIC-IISStJT Naaiakkersuisut, Finansministeriap aamma Sulinermik Inuussutissarsi-. utegartut Kattuftiata akornanni Ilinniartut

Læs mere

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09

Ilinniartitsisoq. IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq IMAK - Grønlands lærerforening NOVEMBER 09 Ilinniartitsisoq November 09 VALG TIL MEDLEM AF REPRÆSENTANTSKABET FOR PENSIONEREDE MEDLEMMER AF IMAK IMAKs repræsentantskab besluttede på det

Læs mere