rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: Udmłntning af afsatte midler til kompetenceudvikling (trepartsaftalen)

Transkript

1 Notat Forvaltning: konomiafdelingen Dato: J.nr.: Br.nr.: 12. juni 2009 Udf rdiget af: Brian Hansen Vedrłrende: Udmłntning af afsatte midler til kompetenceudvikling (trepartsaftalen) Notatet sendes/sendt til: Direktionen (młde den 18. juni 09) 1. Indledning Trepartsaftalen indeholder en r kke punkter som skal udmłntes i 2009 og fremover. Som fłlge af trepartsaftalen er der i alt afsat fłlgende belłb i budget : Tabel 1 Trepartsaftalen og budget kr., randers Fra regeringsaftalen Lederuddannelse og MUS Kompetenceudvikling Regeringsaftalen i alt Overenskomst 0.8 Kompetenceudvikling Seniorpolitiske initiativer - kommunepuljer Finansiering af seniordage Seniorpolitik i alt Overenskomst 0.8 i alt I alt (regeringsaftalen og 0.08) I overenskomstforhandlingerne for 2008 er der afsat i alt 6,7 mio. kr. til kompetenceudvikling i perioden Udmłntningen af disse midler er i fuld gang, jf orienteringen p sidste młde i direktionen (den 11/6).

2 - 2 - Dette notat vedrłrer derfor ikke de 6,7 mio. kr. fra overenskomsten, men derimod de 6,5 mio. kr. der er afsat hvert r i til d kning af merudgifter til kompetenceudvikling som fłlge af łvrige punkter i trepartsaftalen (jf det fremh vede i ovenn vnte tabel 1). Det drejer sig om de kommunale fłlgeudgifter vedr. de initiativer, som aftaltes mellem staten, de offentlige arbejdsgivere og de faglige organisationer den 17. juni 2007 (LO/AC) og den 1. juli 2007 (FTF). Mere pr cist vedrłrer kompensationen fłlgende punkter: Tabel 2 Oversigt over relevante punkter i FTF og LO-aftalen FTF nr. Initiativ 2 Styrket efteruddannelse af medarbejdere i den offentlige sektor 3 Styrket efteruddannelse af l rere 7 get aktivitet p fagspecifikke kurser 11 Uddannelse af praktikvejledere LO nr. 3 Indfłrelse af voksenelevlłn 4 og 5 get dimensionering p SOSUog PGU 7 Uddannelse af ikke-uddannede FTF punkterne vedrłrer s ledes efter- og videreuddannelse, mens LO-punkterne vedrłrer voksenelevlłn og łget dimensionering. Nedenfor gives fłrst en n rmere beskrivelse af ovenn vnte punkter (afsnit 2). Dern st beskrives forslag til udmłntning af de afsatte 6,5 mio. kr. pr. r 2. Beskrivelse af relevante punkter fra FTF og LO-aftalen. Nedenst ende tabel indeholder en n rmere beskrivelse af ovenn vnte punkter b de m.h.t. indhold og den łkonomi, der fremg r af selve trepartsaftalerne: Tabel 3 Beskrivelse af de relevante punkter i FTF og LO-aftalen. FTF nr. Indhold konomi (jf trepartsaftalen) 2 Nedsat deltagerbetaling p de videreg ende uddannelser, som retter sig mod medarbejdere i den offentlige sektor. M lgruppen er prim rt efteruddannelse af l rere, p dagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, bioanalytikere, jordemłdre og socialr dgivere. Den reducerede betaling vil give anledning til łget aktivitet, som skłnnes at medfłre statslige merudgifter p i alt 125 mio. kr. i De 6,7 mio. kr er summen af fłlgende belłb: 1,5 mio. kr. i 2008, 2,2 mio. kr. i 2009 og 2010 samt 0,8 mio. kr. i I 2009 udmłntes ogs belłbet fra 2008, dvs i alt 3,7 mio. kr.

3 - 3-3 Styrkelse af l rernes linjefagskompetencer (diplomudannelser i linjefag) 7 get aktivitet p kortvarige fagspecifikke kurser, der bl.a. tages af p dagoger, l rere, sygeplejersker, socialr dgivere og fysioterapeuter som led i deres efteruddannelse 11 Styrke praktikvejledningen med henblik p at reducere frafaldet p is r sygeplejerskeuddannelsen, l reruddannelsen og de mellemlange videreg ende sundhedsfaglige uddannelser. Der er afsat en pulje p 50 mio. kr. i til d kning af undervisningsudgifter ved ekstra efteruddannelsesaktiviteter. Der er afsat en pulje til driftstaxametre og lłntabsgodtgłrelse p i alt 200 mio. kr. i Der er afsat en pulje p 35 mio. kr. i til uddannelse af flere praktikvejledere. LO nr. 3 Voksenelevlłn alle der er fyldt 25 r og har haft mere end Øt rs relevante besk ftigelse skal have voksenelevlłn som led i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse Ordningen skłnnes at indeb merudgift p 400 mio. kr. re en rlig 4 M let er frit optag og praktikplads til alle elever p udannelserne til social- og sundhedshj lpere og assistent. Derfor łges den rlige dimensionering for perioden med elever. Ordningen skłnnes at indeb re merudgifter p i alt mio. kr. i perioden Den rlige dimensionering af den p dagogiske grunduddannelse łges med elever 2 Ordningen skłnnes at indeb re merudgifter p i alt mio. kr. i perioden flere ikke-faguddannede skal have mulighed for fx at tage en p dagogisk grunduddannelse, kontoruddannelse, uddannelse til serviceassistent, l gesekret r, h ndv rker eller social- og sundhedshj lper i perioden KL foruds tter, at opkvalificeringen af de ufagl rte ikke i sig selv generer łgede kommunale udgifter, dels fordi en del vil blive opfanget af dimensioneringsforłgelsen (jf ovenfor) og dels fordi de medarbejdere, som skal opkvalificeres, vil f godskrevet uddannelsespraktikken p baggrund af deres praksiserfaring. I budgetvejledningsskrivelse G.3.6 (fra 9. september 2008) beskriver KL n rmere ovenn vnte punkter. De relevante afsnit fra budgetvejledningen er optrykt i bilag Udmłntning af de 6,5 mio. kr. i Randes. KL har ikke łnsket at specificere kompensationen n rmere p ovenn vnte grupper. Baggrunden herfor er, at kommunernes udgangspunkter er forskellige. Nogle kommuner har fx indfłrt voksenelevlłn eller igangsat andre initiativer, og merudgifterne knyttet til det enkelte initiativ i trepartsaftalerne er derfor forskellige fra kommune til kommune. Aggregeringen er s ledes udtryk for et łnske om at sikre maksimal fleksibilitet for den enkelte kommune ift. at prioritere mellem initiativerne i trepartsaftalen under hensyntagen til den aftalem ssige ramme, som trepartsaftalerne s tter. Ifłlge KL er det alts vigtigt at kommunen selv vurderer, hvor mange midler der skal afs ttes til ovenn vnte punkter fra FTF og LO aftalen. Denne tilgang stemmer godt med den fremgangsm de vi normalt bruger i Randers ved lov ndringer nemlig at de relevante forvaltningerne selv beregner den konkrete konsekvens af en given lov ndring frem for blot at 2 En ny p dagogisk assistentuddannelse (pau) tr der i kraft fra 1. august 2008 som aflłser for den p dagogiske grunduddannelse.

4 - 4 - anvende den kompensation, der modtages via bloktilskuddet. Udgifterne til efter- og videreuddannelse (FTF-omr det) vedrłrer som udgangspunkt alle forvaltninger, hvorfor det vil v re hensigtsm ssigt indledningsvis at afklare, hvor stor en andel af de 6,5 mio. kr. der skal afs ttes til dette form l. I tabel 3 er beregnet de statslige udgifter til de enkelte omr der og som det fremg r vedrłrer langt de fleste udgifter LO-omr det. Antages at de statslige udgifter ogs angiver niveauet for de kommunale udgifter kan det beregnes, at der til FTF-omr det skal afs ttes i alt 0,7 mio. kr., af de 6,5 mio. kr. Tilbage er der s ledes 5,8 mio. kr. til LO omr det, der kan betragtes som en łvre gr nse. Pkt 3 i FTF-aftalen vedrłrer styrket efteruddannelse af l rere. Ud fra de angivne belłb i tabel 3 foresl s at der afs ttes 0,1 mio. kr. til dette punkt mens de łvrige 0,6 mio. kr. fordeles efter forvaltningernes lłnsum. Nedenst ende tabel sammenfatter udmłntningen af de 6,5 mio. kr. herunder hvilke forvaltninger der skal foretage den konkrete vurdering af merudgifterne: Tabel 4 Udmłntning af de 6,5 mio. kr. til kompetenceudvikling. FTF nr. Tekst Mio. kr. Forvaltning 2, 7 og 11 Styrket efteruddannelse af medarbejdere i den Vedrłrer alle og offentlige sektor, łget aktivitet p fagspecifikke 0,6 fordeles efter lłnsum kurser og styrket praktikvejledning 3 Styrket efteruddannelse af l rere 0,1 BS FTF i alt 0,7 LO nr. 3 og 4 Voksenelevlłn samt łget dimensionering af SOSU? Merudgift beregnes af S 5 get dimensionering PAU? Merudgift beregnes af BS og SU LO i alt Hłjst 5,8 mio. kr. Det foresl s at midlerne under FTF omr det fordeles hurtigst muligt 3, men at midlerne under LO omr det fłrst fordeles, n r der er foretaget konkrete beregninger af de skłnnede merudgifter for Randers kommune. Det foresl s desuden at der i fłrste omgang kun foretages en fordeling for N r erfaringerne fra 2009 er indhłstet vil der blive lavet en ny beregning vedr og Indstilling konomi og Personale indstiller til direktionen, at de afsatte 6,5 mio. kr. til kompetenceudvikling i 2009 fordeles med 0,7 mio. kr. til FTFomr det og hłjst 5,8 mio. kr. til LO omr det. 3 konomiafdelingen har bemyndigelse til at udkontere centralt afsatte puljer.

5 - 5 - at de 0,7 mio. kr. under FTF omr det fordeles med 0,1 mio. kr. til styrket efteruddannelse af l rere, mens de resterende 0,6 mio. kr. fordeles til alle forvaltninger efter andel af lłnsummen, at midlerne under LO omr det i 2009 fłrst fordeles n r der er foretages konkrete beregning p de skłnnede merudgifter i 2009, og at der i for ret 2010 foretages en fornyet beregning med henblik p afsatte midler i 2010 og udmłntningen af de

6 - 6 - Bilag 1 klip fra KL s budgetvejledning (G.3.6 af 9. september 2008). Efter- og videreuddannelse (FTF-omr det) Trepartsaftalerne ift. efter- og videreuddannelse indeb rer, at den arbejdsgiverbetalte deltagerbetaling ifm. medarbejderes deltagelse i efter- og videreuddannelse reduceres i aftaleperioden p en lang r kke formelt kompetencegivende efter- og videreuddannelsesforlłb. Deltagerbetalingen ventes reduceret med 15 pct. i 2008 og yderligere med 11 pct. i 2009, hvorefter niveauet fastholdes i 2010 og Den aftalte kompensation til kommunerne (jf. tabel oven for) skal d kke kommunale fłlgeomkostninger ved łget efteruddannelsesaktivitet i form af fx vikarudgifter, befordring m.v. Der kan p regnes en aktivitetsstigning, som afspejler kompensationen samt de formindskede udgifter til deltagerbetaling m.v. p relevante uddannelser, som fłlger af trepartsaftalen. Dvs. at det ikke er forudsat, at kommunerne łger deres efteruddannelsesudgifter herudover. Konkret er flg. efter- og videreuddannelsesforlłb omfattet: Efter- og videreuddannelse p vvu-, diplom- og masterniveau (formelt kompetencegivende). Der er i tilknytning hertil mulighed for at opn lłntabsgodtgłrelse svarende til 100 pct. SVU-kompensation (Statens voksenuddannelsesstłtte svarende til dagpengesats). Fagspecifikke kurser (korterevarende kurser - ikke formelt kompetencegivende efter- og videreuddannelse). Der er i tilknytning hertil mulighed for at opn lłntabsgodtgłrelse svarende til 90 pct. af SVU-kompensation. M lgruppen omfatter blandt andre l rere, p dagoger, sygeplejersker, ergoterapeuter, fysioterapeuter og socialr dgivere. Aftalen vedrłrende uddannelse af praktikvejledere er i forhold til kommunerne fortrinsvis rettet mod l rere i folkeskolen samt personale med en mellemlang videreg ende sundhedsuddannelse. Voksenelevlłn, łget dimensionering og opkvalificering (LO omr det) Voksenelevlłn I det samlede kompensationsbelłb (jf. tabel 2.2.1) indg r kompensation for merudgifter som fłlge af, at der i de relevante overenskomster, herunder social- og sundhedsuddannelserne, er indfłjet en bestemmelse om, at elever, der p begynder elevuddannelsen pr. 1. januar 2008 eller derefter, som ved elevkontraktens indg else er fyldt 25 r og har 1 rs relevant besk ftigelse, aflłnnes med voksenelevlłn. I opgłrelsen af kompensationen er der taget hłjde for, at indfłrelsen af obligatorisk voksenelevlłn indeb rer en v kst i antallet af voksenelever. Samtidig er der forudsat en afkortet praktikperiode som fłlge af de nye regler om standardgodskrivning af arbejdserfaring p SOSU-omr det, der tr der i kraft d. 1. juli De ndrede regler betyder, at elever med minimum 1 rs erfaring fra omr det (omsorgsog błrneomr det) vil kunne f afkortet praktikuddannelsen med normalt 50 pct. Elever med minimum 2 rs erfaring fra omr det (omsorgs- og błrneomr det) vil kunne f afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 pct. En r kke elever, der opfylder kravene til voksenelevlłn, vil som alternativ til at gennemfłre erhvervsuddannelse som et ordin rt uddannelsesforlłb, kunne gennemfłre uddannelsen tilrettelagt som GVU-forlłb - grundl ggende voksen uddannelse. Arbejdsgiver modtager i skoleperioder lłntabsgodtgłrelse svarende til dagpengesats. Som tidligere n vnt viderefłres kompensationen vedr. voksenelevlłn efter 2011, idet niveauet for kompensationen fremadrettet vurderes ud fra de indhłstede erfaringer. rligt ekstra p dagogiske assistenter og ekstra SOSU-pladser

7 - 7 - get dimensionering (flere uddannelsesaftaler) Opkvalificerings- og uddannelsesindsatsen p SOSU-omr det, herunder den p dagogiske assistentuddannelse (tidligere PGU), omfatter 1000 ekstra p dagogiske assistenter (p.a.) og 1100 ekstra SOSU er rligt frem til 2015 i forhold til dimensioneringen i De 1100 ekstra SOSU-pladser er fordelt med henholdsvis 740 elever p hj lperuddannelsen og 360 elever p assistentuddannelsen. Det svarer til en łget rlig dimensionering p ca. 10 pct. p SOSU-omr det. Kommunekontaktr dene (KKR) koordinerer fordeling af uddannelsespladserne mellem kommuner (i samarbejde med regionerne). KL har tidligere indstillet til KKR, at fordelingen af de ekstra uddannelsesaftaler mellem kommunerne sker i henhold til bloktilskudsnłglen. Det er aftalt med LO, at dimensioneringsforłgelsen indfases med 200 rligt p hver af de to uddannelser i 2008, og at mankoen fordeles over de fłlgende r. Den gradvise indfasning af initiativet forts ttes dog ogs i 2009 med hhv. 650 og 850 ekstra pladser p P.A. og SOSU. De n vnte tal er den samlede aftalte dimensioneringsforłgelse, hvoraf regionernes andel udgłr 55 pct. af assistentpladserne p SOSU. Kommunerne tager samtlige hj lperelever. Langt hovedparten (98 pct.) af de ekstra p dagogiske assistentpladser skal tilvejebringes i den kommunale sektor. Kompensationen sikrer d kning af kommunale fłlgeudgifter s som łget vejledning, supervision samt łvrige personaleadministrative udgifter, der fłlger af at skulle ans tte elever fra en svagere elevgruppe og afspejler, at elever i praktik af en r kke rsager (planl gning, frafald, kompetencer m.v.) ikke kan forventes at frigłre ressourcer svarende til elevlłnnen. Ift. den p dagogiske assistentuddannelse tr der en ny bekendtgłrelse i kraft pr. 1. august Den centrale ndring best r i, at den reviderede uddannelse indeholder 2*26 ugers praktik mod tidligere 26 uger. De l ngere praktikperioder i den nye uddannelse giver kommunerne en v sentlig bedre mulighed for at lade eleverne indg i institutionernes normering, s ledes at eleverne f r reel arbejdskraftv rdi i lighed med elever p social- og sundhedsuddannelserne. Det er s ledes i DUT-sagen forudsat, at eleverne indg r i normeringerne. Dimensioneringsforłgelsen foruds ttes at resultere i s vel flere elever p almindelige elevlłnsvilk r som elever med voksenelevlłn. For voksenelever p PGU- og SOSU-hj lperuddannelsen er forudsat en afkortet praktikperiode som fłlge af de nye regler om standardgodskrivning, der tr der i kraft d. 1. juli Opkvalificering af ikke-uddannede Det er forudsat, at m ls tningen om at opkvalificere ufagl rte ikke i sig selv genererer łgede kommunale udgifter, dels fordi en del vil blive opfanget af dimensioneringsforłgelsen p social- og sundhedsuddannelserne, dels fordi de medarbejdere, som skal opkvalificeres, vil f godskrevet uddannelsespraktikken p baggrund af deres praksiserfaring. Opkvalificering er indskrevet som en rettighed i FOA-overenskomsten frem til 2015.