T Å R N B Y K O M M U N E

Transkript

1 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET T Å R N B Y K O M M U N E

2 K VALITETSRAPPORT PÅ D A G T ILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: Tårnby Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog- og udviklingsredskab til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udgør grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kan kvalificeres yderligere af en dialog. Kvalitetsrapporten samler den dokumentation, der ifølge dagtilbudsloven og tilknyttede love og bestemmelser skal tilgå kommunalbestyrelsen og borgerne. Den rummer endvidere de kommunalt fastsatte krav til dokumentation. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitet s- rapporten opsamler resultater og tilkendegiver retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år indenfor 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger genereres af forvaltningen. Med kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse ensartede data indenfor emnerne: faglige resultater, resurser, medarbejdere og ledelse. Derudover suppleres med egne mål og resultater samt de indsatser, som kommunen prioriterer, og som er nødvendige for den lokale dialog. Herunder det fokus kommunen har på det pædagogiske praksisfelt. I kvalitetsrapporten forpligter kommunen sig til at oplyse data indenfor nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuner. En sammenligning vil kunne danne grundlag for sparring med andre kommuner indenfor konkrete dele af temaerne og dermed bidrage til kvalitetsudvikling i dagtilbuddenes kerneydelse. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, at kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. 2

3 Temaerne er: Faglige resultater Resurser Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser Regeringen og KL anbefaler i økonomiaftalen for 2010 nedenstående kommunal kvalitetsmodel anvendt på tværs af opgaveområder for at sikre sammenhæng i kommunernes indsats. Overskrifterne i kvalitetsrapporten matcher derfor denne model. Modellen er baseret på et helhedsorienteret syn på de resultater, som kommunens arbejde skaber, og de indsatser, der er en forudsætning for dette arbejde. Den Kommunale Kvalitetsmodel Indsatser Resultater Tema 1 Ledelse Tema 2 Ressourcer Tema 3 Medarbejdere Tema 4 Metoder & Processer Tema 5 Brugerresultater Tema 6 Medarbejder- Resultater Tema 7 Faglige resultater Tema 8 Øvrige nøgleresutalter Udvikling og læring Flere oplysninger om modellen på Faglige resultater Faglige resultater sætter jf. Den Kommunale Kvalitetsmodel fokus på de resultater, dagtilbuddet skaber i forhold til det faglige indhold i kerneydelsen jf. 1 og 7 i dagtilbudsloven 3

4 Formål for dagtilbud. Resultaterne relaterer sig til målepunkter, der udspringer af området. I første udgave af rapporten vil det primært dreje sig om en status, men i de næste generationer vil der også blive tale om at følge en progression. De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer i forhold til de pædagogiske læreplaner herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der lægges vægt på en beskrivelse af resultater og effekter frem for metoder og processer: Metode til evaluering (fx temperaturmåling, Ecers-skalaen, praksisfortællinger, Tegn På Læring, billeder osv.) Resultat af evaluering Hvilke udfordringer er der? Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagog i- ske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj Tårnby Kommune har udviklet sit eget evalueringsværktøj med udgangspunkt i smittemodellen og fotofortællinger. Sociale kompetencer Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat gør. Medbestemmelse på egen hverdag. Børnene opdeles i mindre grupper. Det enkeltes barn stærke sider udvikles og anerkendes på det barnet kan og Udvikling Fokus på inklusion og mere se på hvad børn kan, i stedet for hvad de ikke kan Evalueringsresultat Udvikling Sproglig udvikling Børnene inddrages mere i deres egen hverdag. Børns venskaber støttes og udbygges. Skabe legerelationer på tværs af køn og alder. Udvikling af tolerance for andre. Fokus på inklusion, demokrati, nysgerrighed på fællesskabet. Evalueringsresultasatsområdet Eks.: I Temperaturmålingen er den samlede målopfyldelse indenfor ind- sprog for de 2-årige 56,3 % og for de 4-årige 65,3 %. Udvikling Mål for næste temperaturmåling er for de 2-årig 65 % og for de 4-årige 73 %. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 4

5 Krop og bevægelse Evalueringsresultat Alle inst. er med i kommunens sundhedsuge med forskellige aktiviteter. Derudover har mange inst. små motorikhold. Udvikling I 2013 vil vi sætte et projekt i gang med at uddanne nogle dagplejere og 2 børnehaver med udgangspunkt i krop og bevægelse. Det vil bestå dels af kursusvirksomhed og indkøb af relevante materialer. Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Udvikling Vi har haft børn og natur som fokusområdet som alle inst. skulle arbejde med. Det har betydet at alle 0-6 års inst. har en naturambassadør, som har deltaget i kurser på Tårnby kommunes Naturskolen. Udvikle samarbejdet med Naturskolen - flere kurser mm. Nyt projekt er et børnehus som er i fra haver til maver pilotprojekt sammen med nogle skoler. Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat små skuespil. Teaterbesøg mm. Der bliver arbejdet med kulturelle traditioner såsom højtider mm. Sanglege og Udvikling Udbygge samarbejdet med den lokale musikskole. Dagtilbuddenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evalueringsresultat de børn der har særlige behov. Forebyggelsesudvalg for 0-6 års området. Vi har et støtte/vejlederkorps som arbejder støttende og forebyggende med Udvikling Udvikling hen imod mere pædagogisk vejledning, coaching og inklusion. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat der måtte være for børn med særlige behov. Når de pædagogiske læreplansskemaer udarbejdes indskrives de særlige forhold Udvikling Der arbejdes målrettet med inklusion af børn, forældre mm. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Vi er ved at implementere inst. børnemiljøplaner i de pædagogiske læreplaner. Udvikling Fortsætte implementeringen af arbejdsmiljøplaner i de pædagogiske læreplaner. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i kommunens dagtilbud 2 Dagtilbudsloven 1 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 5

6 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i dagtilbuddene har helt klart forøget kvaliteten af det pædagogiske arbejde. Didaktik og refleksion er blevet en integreret del at den pædagog i- ske praksis. Samtidig har institutionernes dokumentations- og evalueringsarbejde gjort at pædagogikken er blevet synlig især i forhold til forældrene. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Kommunens plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats beskrives. Herunder også i forhold til tosprogede børn og børn, der ikke er i dagtilbud. Det angives, hvorvidt kommunen prioriterer at give alle forældre til 3-årige børn et tilbud om sprogvurdering, eller om der alene gives tilbud til de børn, hvor der formodes at være behov for støtte i den sproglige udvikling. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet/andelen af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud eller hos andre relevante fagpersoner i kommunen. Giver kommunen tilbud om sprogvurdering til alle forældre? ja (ja/nej) Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket Ministeriets anbefalede sprogvurdering af børn i treårsalderen materiale anvendes? Hvordan Institutionerne tager sprogvurderingerne og sender scoringsark til konsulent organiseres der laver statestik en gang om året sprogvurderingerne? Hvem udfører pædagogerne sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Generel indsats pædagogernes arbejde Fokuseret indsats altid en tale/hørelærer i dialog med forældre om tiltag Særlig indsats altid en tale/hørelærer og pædagog i dialog med forældre om tiltag Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: tages løbende over hele året 4 Dagtilbudsloven 11 6

7 Sprogvurderinger Børn Procent/andel af kommunens 3-årige Generel indsats 254 Antal af sprogvurderede 3-årige, der er blevet anbefalet: Anbefalet indsats af sprogvurderede 3-årige udenfor dagtilbud: Heraf sprogvurderede to-sprogede 3-årige, der ikke er i dagtilbud og tildelt Fokuseret indsats 9 Særlig indsats 15 Generel indsats 2 Fokuseret indsats Særlig fokuseret indsats 15 timer ugentlig 1 Overgang til skole og fritidstilbud 5 Det beskrives, hvordan kommunen organiserer og arbejder med børns overgange til skole og fritidstilbud. Kommunens organisering af og arbejde med børns overgange Kommunen har en overgangsplan som alle daginst. Og folkeskoler skal følge. Er lavet i samarbejde mellem skoleledere og daginst.ledere. Evalueres en gang om året. Det er en k ø- replan/årsplan som fortæller hvornår de forskellige møder skal holdes og på hvilke måder der skal overleveres på. Kommunen udarbejder opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2011 (skoleår 2011/2012) Skoleudsættelser Antal Procent Drenge 32 11,5 % af antal 6-årige drenge Piger 19 7,8 % af antal 6-årige piger I alt 51 10,9 % af antal 6-årige 5 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. 7

8 35 af de 51 er født i nov./dec. Resurser Dette område omhandler de resurser, der er til rådighed for at nå målene og løse opgaverne. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afluttede regnskabsår. Kapacitet Antal indskrevne 6 helårsbørn 7 8 Dækningsgrad 9 (Regnskabstal) Antal pladser (Budgettal) (Regnskabstal) 0-2 årige i dagpleje % årige i daginstitution til vuggestuetakst 2-5 årige daginstitution til børnehavetakst 719,6 96,6 % ,3 98,9 % 1495 Dagtilbudstyper 10 Antal dagplejere Antal vuggestuer Antal børnehaver Antal integrerede institutioner 6 Tallet dækker over alle indskrevne børn i kommunens dagtilbud, uanset tilhørskommune. Det antages, at antallet af kommunens børn, der er i dagtilbud uden for kommunen, svarer nogenlunde til antallet af børn fra andre kommuner, der er indskrevet i kommunens dagtilbud. 7 Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 8 Antal helårsbørn er uafhængigt af om børnene benytter fuldtids/deltidsplads eller familiefleksordning. 9 Antal indskrevne helårsbørn i dagtilbud i procent af aldersgruppen. 10 Et dagtilbud defineres som et pasningstilbud, hvortil der er knyttet en ledelse og en forældrebestyrelse. Et dagtilbud kan således bestå af flere fysisk-adskilte huse. 8

9 Kommunale ,5 18 dagtilbud Selvejende dagtilbud Private institutioner Puljeordninger Økonomi opgjort på årsbasis på de enkelte dagtilbudstyper Bruttodriftsudgifter 11 Udgifter til økonomisk og/eller pædagogisk friplads Tilskud i alt Samlede antal indskrevne helårsbørn Kommunal dagpleje Kommunale og selvejende vuggestuer Kommunale og selvejende børnehaver Kommunale og selvejende integrerede daginstitutioner ,5 Privat dagpleje Private institutioner ,3 Privat pas- ning/fritvalg ,5 11 Samtlige bruttodriftsudgifter for hele det nævnte område (dvs. alle børn inden for den nævnte dagtilbudstype) inklusiv anlægs- og ejendomsrelaterede udgifter mm. Det vil sige, at det ikke er lig med bere g- ningsgrundlaget for takstfastsættelse. 9

10 ordning Puljeordninger Pasning af egne børn Kort beskrivelse af kommunens dagtilbudsstruktur Dagpleje med 2 gæstehuse vuggestuer børnehaver 0-5 års institutioner 3-9 års institutioner fritidshjem sfo fritidsklubber og ungdomsklubber. Et basishus for børn med særlige behov Samlede udgift til søskendetilskud _ _kr. Længden af den periode, hvor det er muligt at få tilskud til pasning af egne børn:_0 Personaleresurser og åbningstid Antal helårsbørn 12 opgjort i fuldtidspladser 13 Gennemsnitlig fuld åbningstid pr. uge 15 Gennemsnitligt antal lukkedage pr. år. pr. pædagogisk medarbejder Vuggestue 3,44 52,5 6 Børnehave 7,58 52,5 6 Integrerede daginstitutioner 3,44 for vg.afd. 52,5 6 7,58 for bh.afd. Kommunal dagpleje Antal indskrevne helårsbørn: antal børn opgjort på helårsbasis (fx tæller et barn, der benytter dagtilbud fra , som ¾ helårsbarn) 13 Antal helårsbørn opgjort i fuldtidspladser. Fuldtidsplads er en plads, hvor der er mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 14 Antal pædagogiske medarbejdere: Stillinger opgjort på helårs- og fuldtidsbasis inkl. praktikanter, der indgår i dagtilbuddenes resursetildeling. En pædagogisk medarbejder er en medarbejder, der har med børnene at gøre (uanset uddannelse). 15 Fuld åbningstid er den totale, planlagte, ugentlige åbningstid i en normaluge (en uge med fem hverdage og ingen lukkedage). 10

11 Særlige indsatser og specialtilbud Børn med støtte i alment dagtilbud (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn i specialgrupper (under dagtilbudsloven 4, stk. 2 & 3) Børn med specialpædagogisk bistand (under folke skolelovens 4 stk. 1) Antal indskrevne helårsbørn i specialtilbud i gennemsnit for året 27,8 13,5 Børn i særlige dagtilbud (under serviceloven 32) 15,9 0 Fuldtidstakst 16 for indeværende Kroner pr. år Forældrebetalingsandelen 17 opgjort i pro- år cent af beregningsgrundlaget 18 Dagpleje årige i vuggestue uden frokost 0-2 årige i vuggestue med frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 0-2 årige i integrerede daginstitutioner med frokost 3-5 årige i børnehave uden frokost 3-5 årige i børnehave med frokost ( ) = (25%/100%) 31,2 % 16 Betalingen for at have mulighed for at benytte dagtilbuddet i den fulde åbningstid. 17 Forældrebetalingsandelen er uden frokost max. 25 %. Med frokost er den i 2010 max. 30%, fra % + den fastsatte kommunale takst for frokostordning 18 Beregningsgrundlaget er bruttodriftsudgift minus anlægs- og ejendomsudgifter, der ikke angår den daglige drift jf. Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud 2009, kap

12 3-5 årige i integrerede daginstitutioner uden frokost 3-5 årige i integrerede daginstitutioner med frokost ( ) = (25%/100%) 31,2 % 12

13 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Hvor intet andet er nævnt, baseres oplysningerne på gennemsnitstal fra det netop afsluttede regnskabsår. Det pædagogisk personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 19 Personale med relevant diplomuddannelse Personale der er i gang med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger 240,85 37,41 28,72 4,46 374,18 58, Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Sygefravær Det pædagogiske personale Antal sygedage pr. fuldtidsstillinger 20 Sygefravær i procent 21 12,8 4,5 % 19 Elever tæller som ikke uddannet personale. 20 Fastansat pædagogisk personale eksklusiv personale ansat med løntilskud. 21 Sygefravær, inklusiv langtidssyge, i procent er: Mulige arbejdsdage = antal kalenderdage reduceret med lørdage, søn- og helligdage og ferie. 13

14 Ledelsens uddannelsesniveau 22 Antal ledere Ledere i % af kommunens samlede antal Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen til daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: 22 Med ledere forstås her ledere, der er på lederoverenskomst. 14

15 Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) 3 5,2% ledere på dagtilbud Ledere der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 41 70,7% 14 24,1% [Skriv tekst]

16 Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af kommunens individuelle mål og indsatser samt nye mål og indsatsområder. Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL [Skriv tekst]