TITELBLAD. At rejse er at (op)leve - Et forståelsesorienteret projekt om markedsføring af rejser til Etiopien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TITELBLAD. At rejse er at (op)leve - Et forståelsesorienteret projekt om markedsføring af rejser til Etiopien"

Transkript

1 TITELBLAD At rejse er at (op)leve - Et forståelsesorienteret projekt om markedsføring af rejser til Etiopien Udarbejdet af gruppe 7 7. semester, Kommunikation Aalborg Universitet December 2010 Vejleder: Janne Bang Jeppe Oberlin Frandsen Kristina Skovgaard Pedersen Typeenheder: Antal sider: ,3 Sarai Løkkegaard

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Intro Indledning 11 Markedsføringens nye udfordring 12 Problemfelt 13 EtiopienRejser 13 Voxpopundersøgelse 14 Definition af kommunikationsproblem 17 Konkretiseret problemfelt 17 Metodisk redegørelse 19 Hermeneutik 19 Processuel forståelse 21 Kapitel 2 Teoriapparat Forståelse for sociokulturelle processer 29 Teoriapparat 31 Det senmoderne samfund 31 Livsstil og segmentering 33 Moderne hedonisme 36 Forståelse for oplevelser 38 Udvikling af problemformulering 45 Kapitel 3 Analytisk bearbejdning Forståelse for den diskursive praksis 49 Potentialet i rejser til Etiopien 51 Introduktion af enkeltmandsinterviews 51 Analyse af enkeltmandsinterviews 51 Rejsevaner 51 Forventninger til destinationen 54 Grundlag for valg af rejsemåde 55 Oplevelse af destinationen 57 Sammenfatning 59

3 Målgruppedefinition 61 Udvikling af problemformulering 63 Målgruppens behov 64 Introduktion af fokusgruppeinterview 64 Analyse af fokusgruppeinterview 65 Målgruppens præferencer 65 Målgruppens forståelse af Etiopien 70 Sammenfatning 78 Kapitel 4 - Kommunikationsstrategi Forståelse for kommunikationsproduktet 85 Kommunikationsstrategi 87 Kommunikationsproblemets omfang 87 Kommunikationsstrategiens fokusområder 87 Tilrettelæggelse af kommunikationsstrategi 88 Udformning af markedsføringsmateriale 94 Kapitel 5 Afrunding Kritik 107 Refleksion 111 Konklusion 113 Perspektivering 115 Procesbeskrivelse 119 Ansvarsliste 121 Litteraturliste 122 Bilag 125

4 Bilagsliste Bilag 1-5 er at finde bagerst i projektet, mens resten er vedlagt på cd-rom. Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 14: Bilag 15: Bilag 16: Bilag 17: Bilag 18: Bilag 19: Bilag 20: Bilag 21: Bilag 22: Bilag 23: Om EtiopienRejser Om Etiopien Metodisk redegørelse for indsamling og bearbejdning af kvalitativ empiri Indledende møde med rekvirent Omstændigheder, spørgeguide og resultater vedrørende voxpopundersøgelse Voxpopbesvarelser Interviewguide enkeltmandsinterview Transskribering enkeltmandsinterview med Pia Transskribering enkeltmandsinterview med Erik Interviewguide fokusgruppeinterview Transskribering fokusgruppeinterview Oversigt over tidligere rejsende med EtiopienRejser Konkurrenters priser EtiopienRejsers priser Artikel om EtiopienRejser Lydfil indledende møde med rekvirent Lydfil enkeltmandsinterview med Pia Lydfil enkeltmandsinterview med Erik Lydfil fokusgruppeinterview Produkter til rekvirent Strategi til rekvirent Udvikling af logo Bevis for dispensation om sideantal

5 Liste over figurer Figur 1. Figur 2. Fihur 3. Figur 4. Figur 5. Figur 6. Figur 7. Figur 8. Figur 9. Figur 10. Figur 11. Figur 12. Procentsatser over umiddelbar lyst til at rejse til Etiopien Side 15 Procentsatser over umiddelbare associationer til Etiopien Side 15 Procentsatser over umiddelbar motivation for at rejse til Etiopien Side 22 Egen konstruktion af tredimensionel model Side 22 Projektmodel Side 25 Tredimensionel model sociokulturelle processer Side 29 Minervamodellen Side 35 Oplevelseskompasset Side 39 Oplevelsens struktur Side 41 Tredimensionel model diskursiv praksis Side 49 Tredimensionel model kommunikationsprodukt Side 85 Kommunikationsstrategi Side 88

6

7 Læsevejledning Denne projektrapport er resultat af en problem- og forståelsesorienteret arbejdsproces. Helt karakteristisk for projektet er et gennemgående ønske om at tilegne os forståelse forståelse for de forskellige instanser vi møder på vores vej mod besvarelse af besvarelse af vores problemformulering. Vi anskuer det som en betydningsfuld læringsproces at blive bevidste om, hvordan vi tilegner os den ønskede forståelse, hvorfor vi bestræber os på at skabe eksplicitte beskrivelser heraf. Vi arbejder udpræget hermeneutisk, hvormed vi mener, at vi allerede indledningsvis træder ind i en hermeneutisk cirkulær proces, hvor vores forståelse er i konstant udvikling. Derfor arbejder vi med hypoteser, som vi løbende vil eksplicitere i teksten, samt med en problemformulering, som udvikler sig i takt med vores forståelse. Det er ikke den hermeneutiske forståelsesorientering der er målet med dette projekt det er det problemorienterede arbejde. Forståelsesorienteringen er snarere en tilgang til arbejdet mod at nå en besvarelse af projektets problemformulering. Projektet er udarbejdet på det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet i efterårssemestret God læselyst!

8

9 Kapitel 1 Intro Intro

10

11 Indledning Vores samfund er i rivende udvikling. Tingene går hurtigere og hurtigere, og den konstante foranderlighed stiller nye og større krav til såvel organisationer som individer. Vi bliver set mere og vi ser andre mere. Medierne og internettet har meget at skulle have sagt i denne sammenhæng. Herigennem har vi til enhver tid adgang til et hav af informationer om alt mellem himmel og jord ikke mindst om hinanden. Denne konstante mulighed for eksponering medfører nye normer og udfordringer og bidrager således til udformning af hverdagens begivenheder [Giddens 1996:40]. Alle vil gerne følge med, alle vil gerne lægges mærke til, og alle vil gerne udskille sig fra mængden. Det er selvsagt ikke let, for hvordan kan man blive ved med at differentiere sig i en verden, hvor alle prøver på netop dette? Det særligt nye forældes med rivende hastighed, og det kræver nærmest certifikat i trendanalyse at kunne skelne mellem hot og not i den evige kamp om at overskride mainstreamkulturen. [Jantzen & Rasmussen (b), 2007:11] Det moderne samfund er karakteriseret ved splittelse og fragmentering, uoverskuelighed og mangel på orden. [Philosophia, 1996:1]. Det betyder, at det moderne individ eksponeres for mangfoldige elementer i sin omverden, som denne kan forholde sig til og herigennem opnå en forståelse af sig selv. Individer iscenesætter sig selv og skaber identitet gennem handlinger; det vi tilslutter os, det vi køber, den måde vi lever på, det vi siger, det vi spiser, den musik vi hører og så videre [Giddens, 1991: ]. Det kan være en af årsagerne til, at vi ser, hvordan folk åbenlyst realiserer sig selv ved eksempelvis at gøre gode gerninger, deltage i maratons og spise økologisk. Handlinger, værdier, forbrug og lignende kan således vælges ud fra, hvordan vi betragter os selv, hvad vi betragter som efterstræbelsesværdigt og ikke mindst, hvordan vi gerne vil have, andre skal betragte os [Have, 2008:18]. Af samme grund stilles der i dag øgede krav til markedsføring og kommunikationsindsatser. At sælge et produkt handler ikke længere kun om at tilfredsstille kundens praktiske behov købet skal også stemme overens med forbrugerens ønskede identitetsdannelse og således i større eller mindre grad fungere som selvrealisering 1 for forbrugeren [Ibid.:16-17]. 1 Termen selvrealisering stammer fra Abraham Maslows behovspyramide og illustrerer det øverste stadie af menneskelige behov, som bliver aktuelt, når øvrige behov er dækket i rækkefølgen: fysiske behov, tryghedsbehov, sociale behov og egobehov [Kjær, 2007:68]. Nyere bearbejdning af denne teori argumenterer for, at pyramiden i forhold til det senmoderne samfund bør vendes på hovedet, idet selvrealisering er det primære behov hos det moderne individ, idet de øvrige i højere grad betragtes som en selvfølge i kraft velfærdssamfundet. Indledning 11

12 Således kan dette aspekt betragtes som et nyt konkurrenceparameter, som virksomheder kan anvende for at appellere mere hensigtsmæssigt til den moderne forbruger og for at adskille sig fra mængden: Markedsføring drejer sig overordnet set om at afdække forbrugernes behov og dække det på en individuelt tilfredsstillende måde. [Jantzen & Rasmussen (a), 2007:201] Ovenstående danner rammerne for en interessant kommunikationsudfordring. Hvordan kan man skabe markedsføringsindsatser, som når ud til forbrugerne og formår at appellere til dem i tilstrækkelig grad? Hvordan kan man appellere til forbrugerens behov for identitetsdannelse? En informativ flyer er sjældent tilstrækkelig til dette formål. Den forsvinder ofte i markedsføringsjunglen. Derfor bliver tungere skyts taget i brug i kampen om forbrugerens opmærksomhed 2. Markedsføringens nye udfordring Høje grin, smil på læben, en god smag i munden, et overrasket spjæt og trillende tårer bliver i større og større grad effekten af den markedsføring, virksomheder i dag forsøger sig med. Vi ser det både, når der deles smagsprøver ud i supermarkedet, når vi støtter den lokale sportsklub ved køb af benzin, eller når vi opdager, at mannequinen i modebutikken er levende. Det handler om, at forbrugerne skal blive opmærksomme og reagere i forbindelse med deres forbrug. Forbrug handler ( ) om symbolske og kulturelle værdier, distinktion og smag samt identitet og livsstil. Men individualiseringen af forbruget samvirker med aftraditionalisering og globalisering på en sådan måde, at der bliver skabt behov for synlighed, accept og anerkendelse i flydende sociale kontekster. [Jantzen & Rasmussen (b), 2007:16]. For at etablere et forbrug må den potentielle kunde altså, gennem markedsføring, eksponeres for muligheden for en attraktiv identitetsog livsstilsdannelse gennem forbrug af et givent produkt. Det kan således være hensigtsmæssigt for virksomheder at udforme sine kommunikationsstrategier i forhold til, hvilke typer af identiteter det skal være muligt at danne gennem forbrug af deres produkt. 2 Det skal i den forbindelse pointeres, at vi tilknytter os en kommunikationsforståelse, der anskuer modtageren som en aktiv part i betydningsdannelsen. Kommunikation betragtes i den forstand som en proces, hvor betydning skabes i brug frem for i udformningen selv, som det gør sig gældende i den traditionelle kanyletænkning [Frandsen, 2004:34-36]. 12 Indledning

13 Problemfelt Samfundstendensen og de dertilhørende øgede krav til produktforbruget stiller store krav til markedsføring af et produkt. På baggrund af vores forforståelse har vi en hypotese om at den potentielle forbruger kan opnå hensigtsmæssig selvrealisering, identitets- og livsstilsdannelse gennem forbrug. På baggrund heraf opstiller vi følgende problemformulering: Hvordan kan man med forståelse for de krav og tendenser, der præger det senmoderne forbrug, skabe en hensigtsmæssig markedsføring? Denne problemformulering illustrerer vores overordnede interesser. Vi vælger at basere besvarelsen heraf på et specifikt tilfælde for at skabe et konkret udgangspunkt for det forestående problemorienterede arbejde. Således vil vi opnå en forståelse for en bestemt del af en større helhed, med henblik på at tilegne os en dybere forståelse for og indsigt i, hvordan man kan markedsføre sig hensigtsmæssigt og appellere til individers stigende krav til forbrug. EtiopienRejser Med baggrund i ovenstående har vi etableret et samarbejde med rejsebureauet EtiopienRejser [Bilag 1]. Bureauet er en tre år gammel enkeltmandsvirksomhed, der som et af de eneste i Danmark udbyder arrangerede rejser til Etiopien 3. Der udbydes både grupperejser og individuelle rejser med særligt fokus på kulturelle og naturrelaterede seværdigheder. I løbet af rejsebureauets få leveår har der dog været den gentagne udfordring, at der har været for få kunder til at gennemføre flere af de få årlige grupperejser [Bilag 4]. Der kan foreligge flere grunde til, at virksomheden har problemer med at tiltrække kunder. Eksempelvis kan den økonomiske krise i sammenhæng med rejsernes forholdsvis høje prisleje [Bilag 14.] være en barriere for potentielle kunder. På samme måde kan rejsemålets karakter og således typen af rejse, der både inkorporerer fysisk aktivitet og primitivitet [Bilag 4], være anderledes end, hvad den typiske dansker søger i en rejse. Ovenstående må karakteriseres som problematikker af ikke-kommunikativ karakter, hvorfor det heller ikke er nogle, vi gennem en kommunikativ indsats kan influere på. Vi ser dog også en problematik i forhold til EtiopienRejsers hidtidige markedsføring, som udover en hjemmeside har bestået af et fåtal mindre avisannoncer. Hjemmesiden har genereret ganske få henvendelser, mens avisannoncerne har været uden 3 Udover EtiopienRejser udbyder det danske rejsebureau Viktors farmor også rejser til blandt andet Etiopien. Derudover eksisterer der svenske udbydere, som markedsfører sig i Danmark [Bilag 13]. Indledning 13

14 effekt [Ibid.]. Men hvorfor har de ikke haft nogen effekt? Er annoncerne forsvundet i markedsføringsjunglen? Eller er der bare ikke noget marked for rejser til Etiopien? Vi bider i den forbindelse mærke i, at Christina Nordentoft, ejer af EtiopienRejser, til vores indledende rekvirentmøde beretter om, hvordan en længere avisartikel i Politiken [Bilag 15] på et tidligere tidspunkt har givet virksomheden et tiltrængt midlertidigt boost i antallet af interesserede i virksomhedens produktudbud samt i antallet af egentlige kunder [Bilag 4]. På baggrund af dette har vi en hypotese om, at EtiopienRejser har et kommunikationsproblem, som kan have betydning for den manglende kundetilslutning. Således tyder hændelsen på, at der er et markedsføringsbehov, idet der tilsyneladende eksisterer et latent marked for rejser til Etiopien, som det er muligt at appellere til med visse typer af kommunikation. I forbindelse med virksomhedens hidtidige og fremtidige markedsføring forekommer det dog relevant at være opmærksom på det begrænsede kapacitetsmæssige og økonomiske råderum i kraft af EtiopienRejsers størrelse og omsætning [Ibid.]. Voxpopundersøgelse For at be- eller afkræfte ovenstående hypotese om eksistensen af et kommunikationsproblem gennemfører vi en voxpopundersøgelse med over 200 informanter [Bilag 5 & 6]. Voxpopundersøgelsen har desuden til formål at redegøre for motiver for til- eller fravalg af rejser hertil. På den måde får vi indsigt i, hvilke eventuelle muligheder eller barrierer der eksisterer i forhold til en kommende kommunikationsindsats. Vi har en hypotese om, at informanterne især forbinder landet med fattigdom. Desuden forventer vi, at mange vil associere landet med en speciel befolkning og dertilhørende specielle traditioner. Resultatet af undersøgelsen viser, at cirka tre fjerdedele af de adspurgte ikke ønsker at rejse til Etiopien, mens cirka en fjerdedel godt kunne tænke sig at besøge destinationen: 14 Indledning

15 74,1 % 74,1 % NEJ 25,9 % JA 48% Figur 1 4 Grøn = informanter der ønsker at rejse til Etiopien : Procentsatser over umiddelbar lyst til at rejse til Etiopien. Rød = informanter der ikke ønsker at rejse til Etiopien 36% For at identificere hvorvidt et egentligt 25,9 kommunikationsproblem % har indflydelse på disse 26% besvarelser, forekommer det relevant at opnå forståelse 24% for, hvorfor nogle ønsker at rejse til Etiopien, mens størstedelen ikke ønsker det. Derfor spurgte NEJ 19% vi også til informanternes JA associationer til Etiopien: 36% Fattigdom 48% Fattigdom Land i afrika 26% 16% Land i afrika 16% SuLt/hungerSnød 19% SuLt/hungerSnød 24% 17% 13% 13% 9% 10% 10% Grøn = informanter 8% der ønsker at rejse til Etiopien 7% Rød = informanter der ikke ønsker 6% at rejse 6% til Etiopien Ved ikke 17% Ved ikke natur 13% 13% natur 1% 1% Figur 2: Procentsatser over umiddelbare associationer til Etiopien. Efter disse besvarelser kan vi bekræfte vores hypotese om, at informanterne især associerer Etiopien med fattigdom. Desuden kan hypotesen om, at informanterne associerer Etiopien med specielle folkeslag afkræftes, idet kun enkelte informanter nævner det [Bilag 6] så få, at det end ikke figurerer i ovenstående diagram. 9% Varme Varme 1% 1% 4 I forbindelse med kategorisering af respondenternes svar er vi bevidste om, at vi ikke redegør for det fulde billede af besvarelserne. Vi har således kun belyst de mest fremherskende svar, mens de øvrige er at finde i Bilag 6. Indledning 15 u-land u-land nødhjælp nødhjælp 3% uro/krig uro/krig 10% 8% 7% 6% 6% 3% 0% 0% elendighed elendighed 10%

16 Det fremgår desuden, at såvel de informanter der gerne vil rejse til Etiopien, som de der ikke vil, primært associerer Etiopien med fattigdom, Afrika og sult/hungersnød. Således tyder det ikke på, at de grundlæggende associationer til landet er altafgørende for, om folk har lyst til at rejse til Etiopien eller ej. Dog kan der identificeres den forskel, at folk, som ikke ønsker at rejse til Etiopien, i højere grad associerer noget negativt, idet deres procentsatser i forbindelse med både fattigdom, sult/hungersnød, uro/ krig og elendighed forekommer betydeligt højere end hos dem, der ønsker at besøge destinationen. Samtidig fordeler procentsatserne sig hos dem, der ønsker at rejse til landet mere ligeligt over flere typer af associationer, hvorved deres kendskab til Etiopien kan betragtes som mere nuanceret. Således kan undersøgelsen tyde på, at der foreligger et informationsbehov, idet der skal skabes et mere nuanceret kendskab til Etiopien, hvilket muligvis kan betyde, at flere motiveres til at rejse dertil. I den forbindelse forekommer det ligeledes bemærkelsesværdigt at 25 % af de informanter, der ikke ønsker at rejse til Etiopien, enten ikke har overvejet landet som rejsemål, synes de mangler kendskab til landet eller blot ikke forbinder landet med ferie eller turisme [Bilag 5]. Således kan vi bekræfte vores hypotese om, at der eksisterer et kommunikationsproblem, idet der ses et væsentligt behov for at informere dels om Etiopien og dels om muligheden for at rejse dertil. I forhold til de informanter der gerne vil rejse til Etiopien, finder vi deres motivation herfor interessant, idet denne kan give os nærmere indblik i informanternes kendskab til Etiopien samt hvilke elementer herved, der tiltaler dem: 26% 23% 15% 11% 11% 8% Spændende/ IntereSSant anderledes/nyt/ Ukendt/eventyr ved Ikke nødhjælp natur kultur/ historie Figur 3: Procentsatser over umiddelbar motivation for at rejse til Etiopien. 16 Indledning

17 Her illustreres, at det ofte er det spændende og interessante ved det anderledes/nye/ukendte, der har en tiltalende effekt og motiverer folk til at rejse til Etiopien. Derudover er det tanken om at gøre en forskel i form af nødhjælp eller det at erfare en bestemt natur eller kultur/historie, der umiddelbart forekommer tiltrækkende. Motivationen i form af spænding og interesse kan ses som en pendant til oplevelser, der netop er defineret ved sådanne egenskaber [Jantzen & Rasmussen (a), 2007:188]. Vi har her en hypotese om, at det er muligt at betragte rejseproduktet som et oplevelsesprodukt, og at det i forlængelse heraf kan være gavnligt at markedsføre det som et sådant. Definition af kommunikationsproblem Med udgangspunkt i den forståelse vi nu har tilegnet os, er det muligt at præcisere det kommunikationsproblem, EtiopienRejser står overfor. Idet det i undersøgelsen kommer til udtryk, at der eksisterer motivation og lyst til at rejse til Etiopien, verificeres vores forforståelse om, at der eksisterer et marked for rejser til landet. Således bekræftes vores formodning om, at den snævre tilslutning til rejserne blandt andet skyldes et spørgsmål om forkert eller manglende information og markedsføring. Dette bliver forstærket, idet en stor del af informanterne giver udtryk for, at de ikke ved, hvad de associerer til landet, og at de aldrig har overvejet Etiopien som et rejsemål. Kommunikationsproblemet kan således siges at bestå i et informationsbehov om muligheden for at rejse til Etiopien. Ligeledes kan det betragtes som et kommunikationsproblem, at forholdsvis mange besidder et snævert kendskab til Etiopien. Størstedelen af associationerne kan siges at stemme overens med realiteterne i landet [Bilag 2], men tilsyneladende er et mere nuanceret kendskab til landet, der eksempelvis inkluderer nødhjælp, natur og kultur/historie, en motivationsfaktor for at rejse til Etiopien. Vi har således en hypotese om, at en kendskabsudvidelse i forhold til landet kan forøge den potentielle kundeskare. Dog er det i den forbindelse væsentligt at medtænke, at ukendtheden, det spændende og interessante ved Etiopien også fremstår som en markant motivationsfaktor, hvorfor disse elementer forekommer relevante at bevare. Konkretiseret problemfelt EtiopienRejser står overfor en kommunikativ udfordring, der vedrører et samfundsmæssigt perspektiv på flere måder. EtiopienRejser befinder sig på et marked med konkurrenter i form af øvrige udbydere af rejser dog kun få til Etiopien. Deraf eksisterer et behov for at differentiere sig og gøre opmærksom på det unikke ved EtiopienRejser og rejser til Etiopien. Således Indledning 17

18 er der et behov for at definere de elementer ved rejser til Etiopien, som forekommer relevante i forhold til forbrugstendensen. Ligeledes ses der et behov for udbredelse af information om muligheden for og potentialet ved at rejse til Etiopien. På den måde kan det siges, at der eksisterer et behov for at gøre både virksomhed og produkt mere synligt for den potentielle forbruger. Med udgangspunkt heri kan vores problemformulering, nu udvikles fra sin overordnede karakter til at blive mere specifik på EtiopienRejsers kommunikationsproblem. Således benytter vi vores tilegnede forståelse for EtiopienRejsers situation til at konkretisere vores problemformulering, hvorved den kommer til at lyde: Hvilket potentiale er der i rejser til Etiopien, og hvordan kan man med forståelse for de krav og tendenser, der præger det senmoderne forbrug, skabe en hensigtsmæssig markedsføring af rejserne? Bearbejdning af problemformuleringen vil således være rettet mod at skabe en anvendelig kommunikationsstrategi for EtiopienRejser, som kan bidrage til en fremtidig vækst i virksomheden. Vi vil her tage højde for den konkrete situation, Etiopien befinder sig i, hvad angår muligheder, ambitioner, økonomiske rammer og så videre. Med udgangspunkt i den bredere problemstilling er hensigten dog, at projektudformningen i et vist omfang også skal forekomme relevant i en bredere kontekst og således indeholde resultater, som er brugbare for andre virksomheder. 18 Indledning

19 Metodisk redegørelse Tilgangen til vores undren er baseret på hermeneutiske principper. Disse finder vi anvendelige i forhold til den forståelse, vi besidder og ønsker at udvikle i forbindelse med problemfeltet. Tilgangen danner nogle bestemte rammer for, hvordan processen i projektudformningen vil udvikle sig, hvilke vi her vil eksplicitere. Hermeneutik I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan hermeneutikken bidrager til vores erkendelsesproces, og hvordan dette vil påvirke rapportens struktur. Vi tager i den forbindelse udgangspunkt i Hans Georg Gadamers forståelse af hermeneutikken; en videreudvikling af den traditionelle hermeneutik og især af Martin Heideggers beskrivelse af hermeneutik [Føllesdal et al., 1992:98]. Som udgangspunkt vil vi beskæftige os med begrebet forståelseshorisont, hvorved der forstås den viden og de forestillinger, et individ har om et givent objekt, forinden det påbegynder en dybere forståelsesproces gennem undersøgelse af objektet [Ibid.:99]. Ud fra den allerede eksisterende viden fortolkes det ukendte. Eksempelvis kan man forinden læsning af en bestemt tekst have viden om, hvornår teksten er forfattet. Forestiller vi os, at teksten stammer fra 1940 erne, har man givetvis en forventning om, at teksten bærer præg af at være forfattet i en periode med blandt andet krig og usikkerhed. Disse forforståelser betegnes indenfor hermeneutikken som for-domme 5 [Ibid.]. Ved for-domme forstås de tanker, vi tager med i en egentlig forståelsesproces. For-domme udgør altså det ståsted, vi har, forinden forståelsesprocessen indledes. Tager vi igen udgangspunkt i en tekst fra 1940 erne, kan det vise sig, at læseren i mødet med teksten erkender, at de nævnte for-domme be- eller afkræftes. I tilfælde af at fordommene afkræftes, må læseren justere sine indtryk og opfatte teksten herudfra [Ibid.]. Eksempelvis kan det vise sig, at teksten, mod forventning, er en feministisk oprørsk beskrivelse af undertrykkelse af kvinder. Således må og vil læseren indse, at dennes for-domme om teksten ikke er korrekte, og at disse derfor må justeres, hvis en egentlig forståelse af teksten ønskes. Hvis teksten ikke har relation til det, der først blev antaget altså krig og usikkerhed skal teksten ikke forstås i lyset af denne antagelse, men snarere ud fra indtryk og viden om feminisme og kvindeundertrykkelse. Denne justering af for-domme for at forstå teksten, betegnes i hermeneutikken som horisontsammensmeltning, idet den forståendes forståelseshorisont påvirkes af undersøgelsesobjektets forståelseshorisont [Gadamer, 5 Ved for-domme er det væsentligt at påpege, at man skal se bort fra den umiddelbare negative ordlyd, der normalt knyttes til betegnelsen, hvilket bindestregen i ordet tjener til at gøre opmærksom på. Metodisk redegørelse 19

20 2004:290]. Først efter en sådan sammensmeltning er en egentlig forståelse mulig. Sammensmeltningen af to tilsyneladende uafhængige horisonter muliggøres af, hvad der af Gadamer betegnes virkningshistorien: Den historiske bevidsthed er bevidsthed om sin egen anderledeshed og udhæver derfor overleveringens horisont på baggrund af sin egen horisont. [Ibid.:292] For-dommene i hermeneutisk øjemed er altså, ifølge Gadamer, udgangspunkt for enhver forståelsesproces, idet vi aldrig kan frigøre os fra, at vi har for-domme [Riis, 2006:17]. Forståelsesprocessen skal desuden opfattes som en cirkulær proces. Herved menes, at vi ikke er i stand til at forstå de enkelte dele af et undersøgelsesobjekt, hvis vi ikke forstår den helhed, delene tilsammen udgør. Omvendt forudsætter forståelse af helheden samtidig forståelse af de enkelte dele af helheden [Føllesdal et al., 1992:96]. Læseren skal altså indgå i en cirkulær proces, der tager udgangspunkt i fordommene om teksten. For-dommene bliver be- eller afkræftet, hvorudfra læseren opnår ny forståelse for helheden eller bekræfter sin eksisterende forståelse. Herefter forsøges det at forstå tekstens enkelte dele med udgangspunkt i den nye helhedsforståelse, hvorefter læseren opnår endnu en ny helhedsforståelse og således kan relatere helheden og dens enkelte dele anderledes til hinanden, end det først var tilfældet. Således forstås den hermeneutiske cirkel, hvori man på dialektisk vis veksler mellem forståelse af del og helhed. Hermeneutisk forståelse i dette projekt På baggrund af de tanker vi indledningsvist gjorde os angående forbrug i forhold til identitet og selviscenesættelse, opstillede vi en problemformulering af generel karakter, der udtrykker vores interesse. Vi konkretiserede herefter problemformuleringen, idet vi tog udgangspunkt i EtiopienRejser, deres produkt og nuværende situation med henblik på at undersøge, hvilket potentiale der er i rejser til Etiopien i forhold til det senmoderne forbrug, og hvordan dette kan benyttes hensigtsmæssigt i markedsføring af rejserne. Allerede i udarbejdelsen af den generelle problemformulering opererede vi ud fra de hermeneutiske grundprincipper, vi netop har beskrevet, idet vi, inden vores forståelsesproces blev indledt, tog udgangspunkt i en række for-domme om emnet. Vi vil sigte mod, at der forståelsesmæssigt sker en horisontsammensmeltning; vores for-domme om senmoderne forbrugstendenser og dertilhørende forestillinger om, hvad der heri betegner ideel markedsføring og kommunikation, vil blive udviklet. Vi vil på den måde danne en forståelse for, 20 Metodisk redegørelse

21 hvad EtiopienRejser bør gøre, når de skal markedsføre sig i forhold til det senmoderne forbrug. Den løbende udvikling af vores opfattelse af, hvordan markedsføring og kommunikation bør finde sted i det senmoderne samfund, og hvordan EtiopienRejser kan benytte dette, vil vi eksplicitere i løbet af forståelsesprocessen, som denne projektrapport afspejler. Således vil vi i projektrapporten løbende be- og afkræfte vores hypoteser, hvilket vi har påbegyndt, samt opstille nye og desuden udvikle vores problemformulering i takt med, at vores forståelse for dele og helhed udvikler sig. At vi ønsker at udvikle vores problemformulering, bunder i, at netop problemformuleringen er udarbejdet på baggrund af vores indledningsvise for-domme. Disse for-domme vil givetvis blive ændret på nogle punkter, som horisontsammensmeltningen skrider frem, og vi vil derfor opnå viden, der gradvist vil påvirke ordlyden af vores problemformulering. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvordan problemformuleringen vil udvikle sig og hvilke hypoteser der opstår, da vi ikke på forhånd har indblik i, hvilke forståelsesmæssige erkendelser, vi vil blive draget mod. Udvikling af problemformuleringen samt opstilling og besvarelse af hypoteser forekommer derfor, hvor vi finder det relevant. Den hermeneutiske cirkelproces ekspliciteres således løbende i vores projektrapport. Endnu en vigtig pointe i Gadamers hermeneutik er tanken om, at forståelse og dermed for-domme er et subjektivt anliggende. På samme måde vil vi tage udgangspunkt i individuelle for-domme, når vi skal skabe vores forståelse for området og det fagområde, vi interesserer os for. Når vi løbende revurderer vores forståelser i del-helhedsbevægelsen, be- eller afkræfter vores hypoteser og udvikler problemformuleringen, skal det ses som en forståelsesproces, der finder sted i vores tankegang. Gennem en hermeneutisk eksplicitering vil denne forståelsesproces dog også blive tilgængelig for læsere af dette projekt. Processuel forståelse Vores forståelse i forbindelse med dette projektarbejde tager, som netop beskrevet, afsæt i vores videnskabsteoretiske position i form af hermeneutikken. Udover at del- og helhedsforståelsen er væsentlig for vores hermeneutiske erkendelsesproces, finder vi den også interessant. Grunden til dette er, at vi, som afdækket indledningsvist, ser det senmoderne samfund som en interessant ydre katalysator for, hvordan individer og organisationer agerer i henhold til, hvad der er socialt acceptabelt, mens det også har betydning for udformningen af diverse produkter på mikroniveau, som for eksempel kommunikative indsatser. I kraft af at der eksisterer bestemte trends, normer og værdier, bliver samfundet som ydre katalysator dermed både mulighedsbetingende og samtidig begrænsende. Metodisk redegørelse 21

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde.

kan skabe behov for civile initiativer. Individualisering har dog øjensynligt ændret typen og sammensætningen af frivillige arbejde. Dansk resume Denne afhandling undersøger omfanget af det formelle og uformelle frivillige arbejde i Danmark. Begrebet frivilligt arbejde i denne afhandling omfatter således både formelle og uformelle aktiviteter,

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet

De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet De oversete idrætsudøvere kombinerer fællesskab og fleksibilitet Det er en udbredt opfattelse, at nyere individuelle motionsformer som løb og fitness, der har vundet kraftigt frem, står i modsætning til

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV

Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV 1 2 Internettet Reklamer Mund-til-mund Aviser Magasiner Butikker Radio/TV 3 Traditionel - accept Avanceret - accept Over kill - ikke accept Overraskelse 4 5 Individet i de mange kontekster = komplekse

Læs mere

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen

Giddens, modernitet, identitet og tillid. Simon Simonsen Giddens, modernitet, identitet og tillid Simon Simonsen Anthony Giddens Bio Født 1938 England, nedre middelklasse, førstegenerationsakademiker Tre væsentlige begreber: Modernitet Tillid Identitet Tradition

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010

TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 TILLÆG til Studieordning for bacheloruddannelsen i Politik & Administration Gældende fra februar 2010 Tillægget omfatter 2. semester af bacheloruddannelsen (modul 2) 2 Studienævn og fakultet Bacheloruddannelsens

Læs mere

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B

AT synopsis. i fagene. oldtidskundskab C og idræt B AT synopsis i fagene oldtidskundskab C og idræt B Opgave B: Du skal inden for emnet Fremtiden visioner og forudsigelser udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. Du skal

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune

Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Rapport om brugerevaluering af pilotprojektet Bedre Breve i Stevns Kommune Lektor Karsten Pedersen, Center for Magt, Medier og Kommunikion, kape@ruc.dk RUC, oktober 2014 2 Resume De nye breve er lettere

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Studieordninger 2012 og 2013:

Studieordninger 2012 og 2013: Rettelsesblad til Studieordninger for bacheloruddannelsen i Designkultur og økonomi 2011, 2012 og 2013 Gælder for studerende indskrevet pr. 1/9-2011, 1/9-2012 og 1/9-2013, som endnu ikke har bestået faget.

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk

De Syv Stråler. - den nye tidsalders psykologi 7:8. Erik Ansvang. www.visdomsnettet.dk 1 De Syv Stråler - den nye tidsalders psykologi 7:8 Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 De Syv Stråler den nye tidsalders psykologi 7:8 Af Erik Ansvang Strålerne og mennesket Alt er energi. Mennesket er

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet , bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING

KODEKS FOR GOD UNDERVISNING KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hvad er formålet med en VTV-rapport?

Hvad er formålet med en VTV-rapport? Hvad er formålet med en VTV-rapport? Inspiration Ny viden på området Fortælling, fx artikel 1. 2. 3. 4. 5. VTV rapport Business case VTV-processen bidrager med: Helhedsvurdering af teknologien De fire

Læs mere

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik

Stk. 2. Uddannelsens centrale fag er geografi og geoinformatik. Stk. 3. Kompetencebeskrivelse for bacheloruddannelsen i geografi & geoinformatik 25/11 2008 Den fagspecifikke del af STUDIEORDNINGEN for BACHELORUDDANNELSEN i GEOGRAFI & GEOINFORMATIK ved det Naturvidenskabelige fakultet Københavns Universitet (version 25/8 2008) 1. Mål, fag og kompetencer

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU

Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje. Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Småbørnskonference 2015 Workshop om samspil og læring i vuggestue og dagpleje Lone Svinth, adjunkt, ph.d., AU Plan for workshop Hvorfor er det pædagogiske samspil så vigtigt for børns læring og udvikling?

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag.

Der er givet bud på konkrete færdigheds- og vidensmål af processuel karakter, som direkte har relevans i de enkelte fag. Målsætning I denne fase foldes målet for forløbet ud. Læreren kan orientere sig i et udpluk af forenklede fælles mål, samt de fire elevpositioner, for på den måde at forankre forløbet i en legitim læringsproces.

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG

PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG PARTNERTILGANG AFRIKA KONTAKTS PARTNER & PROJEKTTILGANG NOVEMBER 2013 AFRIKA KONTKAT BLÅGÅRDSGADE 7B DK2200 KØBENHVAN N TELEFON: +45 35 35 92 32

Læs mere

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden.

Eleverne skal på en faglig baggrund og på baggrund af deres selv- og omverdensforståelse kunne navigere i en foranderlig og globaliseret verden. Psykologi C 1. Fagets rolle Psykologi handler om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt under givne livsomstændigheder. Den videnskabelige psykologi bruger

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere