TITELBLAD. At rejse er at (op)leve - Et forståelsesorienteret projekt om markedsføring af rejser til Etiopien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "TITELBLAD. At rejse er at (op)leve - Et forståelsesorienteret projekt om markedsføring af rejser til Etiopien"

Transkript

1 TITELBLAD At rejse er at (op)leve - Et forståelsesorienteret projekt om markedsføring af rejser til Etiopien Udarbejdet af gruppe 7 7. semester, Kommunikation Aalborg Universitet December 2010 Vejleder: Janne Bang Jeppe Oberlin Frandsen Kristina Skovgaard Pedersen Typeenheder: Antal sider: ,3 Sarai Løkkegaard

2 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Intro Indledning 11 Markedsføringens nye udfordring 12 Problemfelt 13 EtiopienRejser 13 Voxpopundersøgelse 14 Definition af kommunikationsproblem 17 Konkretiseret problemfelt 17 Metodisk redegørelse 19 Hermeneutik 19 Processuel forståelse 21 Kapitel 2 Teoriapparat Forståelse for sociokulturelle processer 29 Teoriapparat 31 Det senmoderne samfund 31 Livsstil og segmentering 33 Moderne hedonisme 36 Forståelse for oplevelser 38 Udvikling af problemformulering 45 Kapitel 3 Analytisk bearbejdning Forståelse for den diskursive praksis 49 Potentialet i rejser til Etiopien 51 Introduktion af enkeltmandsinterviews 51 Analyse af enkeltmandsinterviews 51 Rejsevaner 51 Forventninger til destinationen 54 Grundlag for valg af rejsemåde 55 Oplevelse af destinationen 57 Sammenfatning 59

3 Målgruppedefinition 61 Udvikling af problemformulering 63 Målgruppens behov 64 Introduktion af fokusgruppeinterview 64 Analyse af fokusgruppeinterview 65 Målgruppens præferencer 65 Målgruppens forståelse af Etiopien 70 Sammenfatning 78 Kapitel 4 - Kommunikationsstrategi Forståelse for kommunikationsproduktet 85 Kommunikationsstrategi 87 Kommunikationsproblemets omfang 87 Kommunikationsstrategiens fokusområder 87 Tilrettelæggelse af kommunikationsstrategi 88 Udformning af markedsføringsmateriale 94 Kapitel 5 Afrunding Kritik 107 Refleksion 111 Konklusion 113 Perspektivering 115 Procesbeskrivelse 119 Ansvarsliste 121 Litteraturliste 122 Bilag 125

4 Bilagsliste Bilag 1-5 er at finde bagerst i projektet, mens resten er vedlagt på cd-rom. Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Bilag 4: Bilag 5: Bilag 6: Bilag 7: Bilag 8: Bilag 9: Bilag 10: Bilag 11: Bilag 12: Bilag 13: Bilag 14: Bilag 15: Bilag 16: Bilag 17: Bilag 18: Bilag 19: Bilag 20: Bilag 21: Bilag 22: Bilag 23: Om EtiopienRejser Om Etiopien Metodisk redegørelse for indsamling og bearbejdning af kvalitativ empiri Indledende møde med rekvirent Omstændigheder, spørgeguide og resultater vedrørende voxpopundersøgelse Voxpopbesvarelser Interviewguide enkeltmandsinterview Transskribering enkeltmandsinterview med Pia Transskribering enkeltmandsinterview med Erik Interviewguide fokusgruppeinterview Transskribering fokusgruppeinterview Oversigt over tidligere rejsende med EtiopienRejser Konkurrenters priser EtiopienRejsers priser Artikel om EtiopienRejser Lydfil indledende møde med rekvirent Lydfil enkeltmandsinterview med Pia Lydfil enkeltmandsinterview med Erik Lydfil fokusgruppeinterview Produkter til rekvirent Strategi til rekvirent Udvikling af logo Bevis for dispensation om sideantal

5 Liste over figurer Figur 1. Figur 2. Fihur 3. Figur 4. Figur 5. Figur 6. Figur 7. Figur 8. Figur 9. Figur 10. Figur 11. Figur 12. Procentsatser over umiddelbar lyst til at rejse til Etiopien Side 15 Procentsatser over umiddelbare associationer til Etiopien Side 15 Procentsatser over umiddelbar motivation for at rejse til Etiopien Side 22 Egen konstruktion af tredimensionel model Side 22 Projektmodel Side 25 Tredimensionel model sociokulturelle processer Side 29 Minervamodellen Side 35 Oplevelseskompasset Side 39 Oplevelsens struktur Side 41 Tredimensionel model diskursiv praksis Side 49 Tredimensionel model kommunikationsprodukt Side 85 Kommunikationsstrategi Side 88

6

7 Læsevejledning Denne projektrapport er resultat af en problem- og forståelsesorienteret arbejdsproces. Helt karakteristisk for projektet er et gennemgående ønske om at tilegne os forståelse forståelse for de forskellige instanser vi møder på vores vej mod besvarelse af besvarelse af vores problemformulering. Vi anskuer det som en betydningsfuld læringsproces at blive bevidste om, hvordan vi tilegner os den ønskede forståelse, hvorfor vi bestræber os på at skabe eksplicitte beskrivelser heraf. Vi arbejder udpræget hermeneutisk, hvormed vi mener, at vi allerede indledningsvis træder ind i en hermeneutisk cirkulær proces, hvor vores forståelse er i konstant udvikling. Derfor arbejder vi med hypoteser, som vi løbende vil eksplicitere i teksten, samt med en problemformulering, som udvikler sig i takt med vores forståelse. Det er ikke den hermeneutiske forståelsesorientering der er målet med dette projekt det er det problemorienterede arbejde. Forståelsesorienteringen er snarere en tilgang til arbejdet mod at nå en besvarelse af projektets problemformulering. Projektet er udarbejdet på det Humanistiske Fakultet, Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet i efterårssemestret God læselyst!

8

9 Kapitel 1 Intro Intro

10

11 Indledning Vores samfund er i rivende udvikling. Tingene går hurtigere og hurtigere, og den konstante foranderlighed stiller nye og større krav til såvel organisationer som individer. Vi bliver set mere og vi ser andre mere. Medierne og internettet har meget at skulle have sagt i denne sammenhæng. Herigennem har vi til enhver tid adgang til et hav af informationer om alt mellem himmel og jord ikke mindst om hinanden. Denne konstante mulighed for eksponering medfører nye normer og udfordringer og bidrager således til udformning af hverdagens begivenheder [Giddens 1996:40]. Alle vil gerne følge med, alle vil gerne lægges mærke til, og alle vil gerne udskille sig fra mængden. Det er selvsagt ikke let, for hvordan kan man blive ved med at differentiere sig i en verden, hvor alle prøver på netop dette? Det særligt nye forældes med rivende hastighed, og det kræver nærmest certifikat i trendanalyse at kunne skelne mellem hot og not i den evige kamp om at overskride mainstreamkulturen. [Jantzen & Rasmussen (b), 2007:11] Det moderne samfund er karakteriseret ved splittelse og fragmentering, uoverskuelighed og mangel på orden. [Philosophia, 1996:1]. Det betyder, at det moderne individ eksponeres for mangfoldige elementer i sin omverden, som denne kan forholde sig til og herigennem opnå en forståelse af sig selv. Individer iscenesætter sig selv og skaber identitet gennem handlinger; det vi tilslutter os, det vi køber, den måde vi lever på, det vi siger, det vi spiser, den musik vi hører og så videre [Giddens, 1991: ]. Det kan være en af årsagerne til, at vi ser, hvordan folk åbenlyst realiserer sig selv ved eksempelvis at gøre gode gerninger, deltage i maratons og spise økologisk. Handlinger, værdier, forbrug og lignende kan således vælges ud fra, hvordan vi betragter os selv, hvad vi betragter som efterstræbelsesværdigt og ikke mindst, hvordan vi gerne vil have, andre skal betragte os [Have, 2008:18]. Af samme grund stilles der i dag øgede krav til markedsføring og kommunikationsindsatser. At sælge et produkt handler ikke længere kun om at tilfredsstille kundens praktiske behov købet skal også stemme overens med forbrugerens ønskede identitetsdannelse og således i større eller mindre grad fungere som selvrealisering 1 for forbrugeren [Ibid.:16-17]. 1 Termen selvrealisering stammer fra Abraham Maslows behovspyramide og illustrerer det øverste stadie af menneskelige behov, som bliver aktuelt, når øvrige behov er dækket i rækkefølgen: fysiske behov, tryghedsbehov, sociale behov og egobehov [Kjær, 2007:68]. Nyere bearbejdning af denne teori argumenterer for, at pyramiden i forhold til det senmoderne samfund bør vendes på hovedet, idet selvrealisering er det primære behov hos det moderne individ, idet de øvrige i højere grad betragtes som en selvfølge i kraft velfærdssamfundet. Indledning 11

12 Således kan dette aspekt betragtes som et nyt konkurrenceparameter, som virksomheder kan anvende for at appellere mere hensigtsmæssigt til den moderne forbruger og for at adskille sig fra mængden: Markedsføring drejer sig overordnet set om at afdække forbrugernes behov og dække det på en individuelt tilfredsstillende måde. [Jantzen & Rasmussen (a), 2007:201] Ovenstående danner rammerne for en interessant kommunikationsudfordring. Hvordan kan man skabe markedsføringsindsatser, som når ud til forbrugerne og formår at appellere til dem i tilstrækkelig grad? Hvordan kan man appellere til forbrugerens behov for identitetsdannelse? En informativ flyer er sjældent tilstrækkelig til dette formål. Den forsvinder ofte i markedsføringsjunglen. Derfor bliver tungere skyts taget i brug i kampen om forbrugerens opmærksomhed 2. Markedsføringens nye udfordring Høje grin, smil på læben, en god smag i munden, et overrasket spjæt og trillende tårer bliver i større og større grad effekten af den markedsføring, virksomheder i dag forsøger sig med. Vi ser det både, når der deles smagsprøver ud i supermarkedet, når vi støtter den lokale sportsklub ved køb af benzin, eller når vi opdager, at mannequinen i modebutikken er levende. Det handler om, at forbrugerne skal blive opmærksomme og reagere i forbindelse med deres forbrug. Forbrug handler ( ) om symbolske og kulturelle værdier, distinktion og smag samt identitet og livsstil. Men individualiseringen af forbruget samvirker med aftraditionalisering og globalisering på en sådan måde, at der bliver skabt behov for synlighed, accept og anerkendelse i flydende sociale kontekster. [Jantzen & Rasmussen (b), 2007:16]. For at etablere et forbrug må den potentielle kunde altså, gennem markedsføring, eksponeres for muligheden for en attraktiv identitetsog livsstilsdannelse gennem forbrug af et givent produkt. Det kan således være hensigtsmæssigt for virksomheder at udforme sine kommunikationsstrategier i forhold til, hvilke typer af identiteter det skal være muligt at danne gennem forbrug af deres produkt. 2 Det skal i den forbindelse pointeres, at vi tilknytter os en kommunikationsforståelse, der anskuer modtageren som en aktiv part i betydningsdannelsen. Kommunikation betragtes i den forstand som en proces, hvor betydning skabes i brug frem for i udformningen selv, som det gør sig gældende i den traditionelle kanyletænkning [Frandsen, 2004:34-36]. 12 Indledning

13 Problemfelt Samfundstendensen og de dertilhørende øgede krav til produktforbruget stiller store krav til markedsføring af et produkt. På baggrund af vores forforståelse har vi en hypotese om at den potentielle forbruger kan opnå hensigtsmæssig selvrealisering, identitets- og livsstilsdannelse gennem forbrug. På baggrund heraf opstiller vi følgende problemformulering: Hvordan kan man med forståelse for de krav og tendenser, der præger det senmoderne forbrug, skabe en hensigtsmæssig markedsføring? Denne problemformulering illustrerer vores overordnede interesser. Vi vælger at basere besvarelsen heraf på et specifikt tilfælde for at skabe et konkret udgangspunkt for det forestående problemorienterede arbejde. Således vil vi opnå en forståelse for en bestemt del af en større helhed, med henblik på at tilegne os en dybere forståelse for og indsigt i, hvordan man kan markedsføre sig hensigtsmæssigt og appellere til individers stigende krav til forbrug. EtiopienRejser Med baggrund i ovenstående har vi etableret et samarbejde med rejsebureauet EtiopienRejser [Bilag 1]. Bureauet er en tre år gammel enkeltmandsvirksomhed, der som et af de eneste i Danmark udbyder arrangerede rejser til Etiopien 3. Der udbydes både grupperejser og individuelle rejser med særligt fokus på kulturelle og naturrelaterede seværdigheder. I løbet af rejsebureauets få leveår har der dog været den gentagne udfordring, at der har været for få kunder til at gennemføre flere af de få årlige grupperejser [Bilag 4]. Der kan foreligge flere grunde til, at virksomheden har problemer med at tiltrække kunder. Eksempelvis kan den økonomiske krise i sammenhæng med rejsernes forholdsvis høje prisleje [Bilag 14.] være en barriere for potentielle kunder. På samme måde kan rejsemålets karakter og således typen af rejse, der både inkorporerer fysisk aktivitet og primitivitet [Bilag 4], være anderledes end, hvad den typiske dansker søger i en rejse. Ovenstående må karakteriseres som problematikker af ikke-kommunikativ karakter, hvorfor det heller ikke er nogle, vi gennem en kommunikativ indsats kan influere på. Vi ser dog også en problematik i forhold til EtiopienRejsers hidtidige markedsføring, som udover en hjemmeside har bestået af et fåtal mindre avisannoncer. Hjemmesiden har genereret ganske få henvendelser, mens avisannoncerne har været uden 3 Udover EtiopienRejser udbyder det danske rejsebureau Viktors farmor også rejser til blandt andet Etiopien. Derudover eksisterer der svenske udbydere, som markedsfører sig i Danmark [Bilag 13]. Indledning 13

14 effekt [Ibid.]. Men hvorfor har de ikke haft nogen effekt? Er annoncerne forsvundet i markedsføringsjunglen? Eller er der bare ikke noget marked for rejser til Etiopien? Vi bider i den forbindelse mærke i, at Christina Nordentoft, ejer af EtiopienRejser, til vores indledende rekvirentmøde beretter om, hvordan en længere avisartikel i Politiken [Bilag 15] på et tidligere tidspunkt har givet virksomheden et tiltrængt midlertidigt boost i antallet af interesserede i virksomhedens produktudbud samt i antallet af egentlige kunder [Bilag 4]. På baggrund af dette har vi en hypotese om, at EtiopienRejser har et kommunikationsproblem, som kan have betydning for den manglende kundetilslutning. Således tyder hændelsen på, at der er et markedsføringsbehov, idet der tilsyneladende eksisterer et latent marked for rejser til Etiopien, som det er muligt at appellere til med visse typer af kommunikation. I forbindelse med virksomhedens hidtidige og fremtidige markedsføring forekommer det dog relevant at være opmærksom på det begrænsede kapacitetsmæssige og økonomiske råderum i kraft af EtiopienRejsers størrelse og omsætning [Ibid.]. Voxpopundersøgelse For at be- eller afkræfte ovenstående hypotese om eksistensen af et kommunikationsproblem gennemfører vi en voxpopundersøgelse med over 200 informanter [Bilag 5 & 6]. Voxpopundersøgelsen har desuden til formål at redegøre for motiver for til- eller fravalg af rejser hertil. På den måde får vi indsigt i, hvilke eventuelle muligheder eller barrierer der eksisterer i forhold til en kommende kommunikationsindsats. Vi har en hypotese om, at informanterne især forbinder landet med fattigdom. Desuden forventer vi, at mange vil associere landet med en speciel befolkning og dertilhørende specielle traditioner. Resultatet af undersøgelsen viser, at cirka tre fjerdedele af de adspurgte ikke ønsker at rejse til Etiopien, mens cirka en fjerdedel godt kunne tænke sig at besøge destinationen: 14 Indledning

15 74,1 % 74,1 % NEJ 25,9 % JA 48% Figur 1 4 Grøn = informanter der ønsker at rejse til Etiopien : Procentsatser over umiddelbar lyst til at rejse til Etiopien. Rød = informanter der ikke ønsker at rejse til Etiopien 36% For at identificere hvorvidt et egentligt 25,9 kommunikationsproblem % har indflydelse på disse 26% besvarelser, forekommer det relevant at opnå forståelse 24% for, hvorfor nogle ønsker at rejse til Etiopien, mens størstedelen ikke ønsker det. Derfor spurgte NEJ 19% vi også til informanternes JA associationer til Etiopien: 36% Fattigdom 48% Fattigdom Land i afrika 26% 16% Land i afrika 16% SuLt/hungerSnød 19% SuLt/hungerSnød 24% 17% 13% 13% 9% 10% 10% Grøn = informanter 8% der ønsker at rejse til Etiopien 7% Rød = informanter der ikke ønsker 6% at rejse 6% til Etiopien Ved ikke 17% Ved ikke natur 13% 13% natur 1% 1% Figur 2: Procentsatser over umiddelbare associationer til Etiopien. Efter disse besvarelser kan vi bekræfte vores hypotese om, at informanterne især associerer Etiopien med fattigdom. Desuden kan hypotesen om, at informanterne associerer Etiopien med specielle folkeslag afkræftes, idet kun enkelte informanter nævner det [Bilag 6] så få, at det end ikke figurerer i ovenstående diagram. 9% Varme Varme 1% 1% 4 I forbindelse med kategorisering af respondenternes svar er vi bevidste om, at vi ikke redegør for det fulde billede af besvarelserne. Vi har således kun belyst de mest fremherskende svar, mens de øvrige er at finde i Bilag 6. Indledning 15 u-land u-land nødhjælp nødhjælp 3% uro/krig uro/krig 10% 8% 7% 6% 6% 3% 0% 0% elendighed elendighed 10%

16 Det fremgår desuden, at såvel de informanter der gerne vil rejse til Etiopien, som de der ikke vil, primært associerer Etiopien med fattigdom, Afrika og sult/hungersnød. Således tyder det ikke på, at de grundlæggende associationer til landet er altafgørende for, om folk har lyst til at rejse til Etiopien eller ej. Dog kan der identificeres den forskel, at folk, som ikke ønsker at rejse til Etiopien, i højere grad associerer noget negativt, idet deres procentsatser i forbindelse med både fattigdom, sult/hungersnød, uro/ krig og elendighed forekommer betydeligt højere end hos dem, der ønsker at besøge destinationen. Samtidig fordeler procentsatserne sig hos dem, der ønsker at rejse til landet mere ligeligt over flere typer af associationer, hvorved deres kendskab til Etiopien kan betragtes som mere nuanceret. Således kan undersøgelsen tyde på, at der foreligger et informationsbehov, idet der skal skabes et mere nuanceret kendskab til Etiopien, hvilket muligvis kan betyde, at flere motiveres til at rejse dertil. I den forbindelse forekommer det ligeledes bemærkelsesværdigt at 25 % af de informanter, der ikke ønsker at rejse til Etiopien, enten ikke har overvejet landet som rejsemål, synes de mangler kendskab til landet eller blot ikke forbinder landet med ferie eller turisme [Bilag 5]. Således kan vi bekræfte vores hypotese om, at der eksisterer et kommunikationsproblem, idet der ses et væsentligt behov for at informere dels om Etiopien og dels om muligheden for at rejse dertil. I forhold til de informanter der gerne vil rejse til Etiopien, finder vi deres motivation herfor interessant, idet denne kan give os nærmere indblik i informanternes kendskab til Etiopien samt hvilke elementer herved, der tiltaler dem: 26% 23% 15% 11% 11% 8% Spændende/ IntereSSant anderledes/nyt/ Ukendt/eventyr ved Ikke nødhjælp natur kultur/ historie Figur 3: Procentsatser over umiddelbar motivation for at rejse til Etiopien. 16 Indledning

17 Her illustreres, at det ofte er det spændende og interessante ved det anderledes/nye/ukendte, der har en tiltalende effekt og motiverer folk til at rejse til Etiopien. Derudover er det tanken om at gøre en forskel i form af nødhjælp eller det at erfare en bestemt natur eller kultur/historie, der umiddelbart forekommer tiltrækkende. Motivationen i form af spænding og interesse kan ses som en pendant til oplevelser, der netop er defineret ved sådanne egenskaber [Jantzen & Rasmussen (a), 2007:188]. Vi har her en hypotese om, at det er muligt at betragte rejseproduktet som et oplevelsesprodukt, og at det i forlængelse heraf kan være gavnligt at markedsføre det som et sådant. Definition af kommunikationsproblem Med udgangspunkt i den forståelse vi nu har tilegnet os, er det muligt at præcisere det kommunikationsproblem, EtiopienRejser står overfor. Idet det i undersøgelsen kommer til udtryk, at der eksisterer motivation og lyst til at rejse til Etiopien, verificeres vores forforståelse om, at der eksisterer et marked for rejser til landet. Således bekræftes vores formodning om, at den snævre tilslutning til rejserne blandt andet skyldes et spørgsmål om forkert eller manglende information og markedsføring. Dette bliver forstærket, idet en stor del af informanterne giver udtryk for, at de ikke ved, hvad de associerer til landet, og at de aldrig har overvejet Etiopien som et rejsemål. Kommunikationsproblemet kan således siges at bestå i et informationsbehov om muligheden for at rejse til Etiopien. Ligeledes kan det betragtes som et kommunikationsproblem, at forholdsvis mange besidder et snævert kendskab til Etiopien. Størstedelen af associationerne kan siges at stemme overens med realiteterne i landet [Bilag 2], men tilsyneladende er et mere nuanceret kendskab til landet, der eksempelvis inkluderer nødhjælp, natur og kultur/historie, en motivationsfaktor for at rejse til Etiopien. Vi har således en hypotese om, at en kendskabsudvidelse i forhold til landet kan forøge den potentielle kundeskare. Dog er det i den forbindelse væsentligt at medtænke, at ukendtheden, det spændende og interessante ved Etiopien også fremstår som en markant motivationsfaktor, hvorfor disse elementer forekommer relevante at bevare. Konkretiseret problemfelt EtiopienRejser står overfor en kommunikativ udfordring, der vedrører et samfundsmæssigt perspektiv på flere måder. EtiopienRejser befinder sig på et marked med konkurrenter i form af øvrige udbydere af rejser dog kun få til Etiopien. Deraf eksisterer et behov for at differentiere sig og gøre opmærksom på det unikke ved EtiopienRejser og rejser til Etiopien. Således Indledning 17

18 er der et behov for at definere de elementer ved rejser til Etiopien, som forekommer relevante i forhold til forbrugstendensen. Ligeledes ses der et behov for udbredelse af information om muligheden for og potentialet ved at rejse til Etiopien. På den måde kan det siges, at der eksisterer et behov for at gøre både virksomhed og produkt mere synligt for den potentielle forbruger. Med udgangspunkt heri kan vores problemformulering, nu udvikles fra sin overordnede karakter til at blive mere specifik på EtiopienRejsers kommunikationsproblem. Således benytter vi vores tilegnede forståelse for EtiopienRejsers situation til at konkretisere vores problemformulering, hvorved den kommer til at lyde: Hvilket potentiale er der i rejser til Etiopien, og hvordan kan man med forståelse for de krav og tendenser, der præger det senmoderne forbrug, skabe en hensigtsmæssig markedsføring af rejserne? Bearbejdning af problemformuleringen vil således være rettet mod at skabe en anvendelig kommunikationsstrategi for EtiopienRejser, som kan bidrage til en fremtidig vækst i virksomheden. Vi vil her tage højde for den konkrete situation, Etiopien befinder sig i, hvad angår muligheder, ambitioner, økonomiske rammer og så videre. Med udgangspunkt i den bredere problemstilling er hensigten dog, at projektudformningen i et vist omfang også skal forekomme relevant i en bredere kontekst og således indeholde resultater, som er brugbare for andre virksomheder. 18 Indledning

19 Metodisk redegørelse Tilgangen til vores undren er baseret på hermeneutiske principper. Disse finder vi anvendelige i forhold til den forståelse, vi besidder og ønsker at udvikle i forbindelse med problemfeltet. Tilgangen danner nogle bestemte rammer for, hvordan processen i projektudformningen vil udvikle sig, hvilke vi her vil eksplicitere. Hermeneutik I dette afsnit vil vi beskrive, hvordan hermeneutikken bidrager til vores erkendelsesproces, og hvordan dette vil påvirke rapportens struktur. Vi tager i den forbindelse udgangspunkt i Hans Georg Gadamers forståelse af hermeneutikken; en videreudvikling af den traditionelle hermeneutik og især af Martin Heideggers beskrivelse af hermeneutik [Føllesdal et al., 1992:98]. Som udgangspunkt vil vi beskæftige os med begrebet forståelseshorisont, hvorved der forstås den viden og de forestillinger, et individ har om et givent objekt, forinden det påbegynder en dybere forståelsesproces gennem undersøgelse af objektet [Ibid.:99]. Ud fra den allerede eksisterende viden fortolkes det ukendte. Eksempelvis kan man forinden læsning af en bestemt tekst have viden om, hvornår teksten er forfattet. Forestiller vi os, at teksten stammer fra 1940 erne, har man givetvis en forventning om, at teksten bærer præg af at være forfattet i en periode med blandt andet krig og usikkerhed. Disse forforståelser betegnes indenfor hermeneutikken som for-domme 5 [Ibid.]. Ved for-domme forstås de tanker, vi tager med i en egentlig forståelsesproces. For-domme udgør altså det ståsted, vi har, forinden forståelsesprocessen indledes. Tager vi igen udgangspunkt i en tekst fra 1940 erne, kan det vise sig, at læseren i mødet med teksten erkender, at de nævnte for-domme be- eller afkræftes. I tilfælde af at fordommene afkræftes, må læseren justere sine indtryk og opfatte teksten herudfra [Ibid.]. Eksempelvis kan det vise sig, at teksten, mod forventning, er en feministisk oprørsk beskrivelse af undertrykkelse af kvinder. Således må og vil læseren indse, at dennes for-domme om teksten ikke er korrekte, og at disse derfor må justeres, hvis en egentlig forståelse af teksten ønskes. Hvis teksten ikke har relation til det, der først blev antaget altså krig og usikkerhed skal teksten ikke forstås i lyset af denne antagelse, men snarere ud fra indtryk og viden om feminisme og kvindeundertrykkelse. Denne justering af for-domme for at forstå teksten, betegnes i hermeneutikken som horisontsammensmeltning, idet den forståendes forståelseshorisont påvirkes af undersøgelsesobjektets forståelseshorisont [Gadamer, 5 Ved for-domme er det væsentligt at påpege, at man skal se bort fra den umiddelbare negative ordlyd, der normalt knyttes til betegnelsen, hvilket bindestregen i ordet tjener til at gøre opmærksom på. Metodisk redegørelse 19

20 2004:290]. Først efter en sådan sammensmeltning er en egentlig forståelse mulig. Sammensmeltningen af to tilsyneladende uafhængige horisonter muliggøres af, hvad der af Gadamer betegnes virkningshistorien: Den historiske bevidsthed er bevidsthed om sin egen anderledeshed og udhæver derfor overleveringens horisont på baggrund af sin egen horisont. [Ibid.:292] For-dommene i hermeneutisk øjemed er altså, ifølge Gadamer, udgangspunkt for enhver forståelsesproces, idet vi aldrig kan frigøre os fra, at vi har for-domme [Riis, 2006:17]. Forståelsesprocessen skal desuden opfattes som en cirkulær proces. Herved menes, at vi ikke er i stand til at forstå de enkelte dele af et undersøgelsesobjekt, hvis vi ikke forstår den helhed, delene tilsammen udgør. Omvendt forudsætter forståelse af helheden samtidig forståelse af de enkelte dele af helheden [Føllesdal et al., 1992:96]. Læseren skal altså indgå i en cirkulær proces, der tager udgangspunkt i fordommene om teksten. For-dommene bliver be- eller afkræftet, hvorudfra læseren opnår ny forståelse for helheden eller bekræfter sin eksisterende forståelse. Herefter forsøges det at forstå tekstens enkelte dele med udgangspunkt i den nye helhedsforståelse, hvorefter læseren opnår endnu en ny helhedsforståelse og således kan relatere helheden og dens enkelte dele anderledes til hinanden, end det først var tilfældet. Således forstås den hermeneutiske cirkel, hvori man på dialektisk vis veksler mellem forståelse af del og helhed. Hermeneutisk forståelse i dette projekt På baggrund af de tanker vi indledningsvist gjorde os angående forbrug i forhold til identitet og selviscenesættelse, opstillede vi en problemformulering af generel karakter, der udtrykker vores interesse. Vi konkretiserede herefter problemformuleringen, idet vi tog udgangspunkt i EtiopienRejser, deres produkt og nuværende situation med henblik på at undersøge, hvilket potentiale der er i rejser til Etiopien i forhold til det senmoderne forbrug, og hvordan dette kan benyttes hensigtsmæssigt i markedsføring af rejserne. Allerede i udarbejdelsen af den generelle problemformulering opererede vi ud fra de hermeneutiske grundprincipper, vi netop har beskrevet, idet vi, inden vores forståelsesproces blev indledt, tog udgangspunkt i en række for-domme om emnet. Vi vil sigte mod, at der forståelsesmæssigt sker en horisontsammensmeltning; vores for-domme om senmoderne forbrugstendenser og dertilhørende forestillinger om, hvad der heri betegner ideel markedsføring og kommunikation, vil blive udviklet. Vi vil på den måde danne en forståelse for, 20 Metodisk redegørelse

21 hvad EtiopienRejser bør gøre, når de skal markedsføre sig i forhold til det senmoderne forbrug. Den løbende udvikling af vores opfattelse af, hvordan markedsføring og kommunikation bør finde sted i det senmoderne samfund, og hvordan EtiopienRejser kan benytte dette, vil vi eksplicitere i løbet af forståelsesprocessen, som denne projektrapport afspejler. Således vil vi i projektrapporten løbende be- og afkræfte vores hypoteser, hvilket vi har påbegyndt, samt opstille nye og desuden udvikle vores problemformulering i takt med, at vores forståelse for dele og helhed udvikler sig. At vi ønsker at udvikle vores problemformulering, bunder i, at netop problemformuleringen er udarbejdet på baggrund af vores indledningsvise for-domme. Disse for-domme vil givetvis blive ændret på nogle punkter, som horisontsammensmeltningen skrider frem, og vi vil derfor opnå viden, der gradvist vil påvirke ordlyden af vores problemformulering. Vi ved på nuværende tidspunkt ikke, hvordan problemformuleringen vil udvikle sig og hvilke hypoteser der opstår, da vi ikke på forhånd har indblik i, hvilke forståelsesmæssige erkendelser, vi vil blive draget mod. Udvikling af problemformuleringen samt opstilling og besvarelse af hypoteser forekommer derfor, hvor vi finder det relevant. Den hermeneutiske cirkelproces ekspliciteres således løbende i vores projektrapport. Endnu en vigtig pointe i Gadamers hermeneutik er tanken om, at forståelse og dermed for-domme er et subjektivt anliggende. På samme måde vil vi tage udgangspunkt i individuelle for-domme, når vi skal skabe vores forståelse for området og det fagområde, vi interesserer os for. Når vi løbende revurderer vores forståelser i del-helhedsbevægelsen, be- eller afkræfter vores hypoteser og udvikler problemformuleringen, skal det ses som en forståelsesproces, der finder sted i vores tankegang. Gennem en hermeneutisk eksplicitering vil denne forståelsesproces dog også blive tilgængelig for læsere af dette projekt. Processuel forståelse Vores forståelse i forbindelse med dette projektarbejde tager, som netop beskrevet, afsæt i vores videnskabsteoretiske position i form af hermeneutikken. Udover at del- og helhedsforståelsen er væsentlig for vores hermeneutiske erkendelsesproces, finder vi den også interessant. Grunden til dette er, at vi, som afdækket indledningsvist, ser det senmoderne samfund som en interessant ydre katalysator for, hvordan individer og organisationer agerer i henhold til, hvad der er socialt acceptabelt, mens det også har betydning for udformningen af diverse produkter på mikroniveau, som for eksempel kommunikative indsatser. I kraft af at der eksisterer bestemte trends, normer og værdier, bliver samfundet som ydre katalysator dermed både mulighedsbetingende og samtidig begrænsende. Metodisk redegørelse 21

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering?

Menneskets udvikling. Kategorisering. Kategorisering. Kategorisering. Hvad er kategorisering? 1 Begrebet kategorisering betyder ganske enkelt at inddele i grupper. Indenfor samfundsvidenskaberne taler man også om segmentering, men det handler om det samme: at opdele en population efter en eller

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

En digital lydtegneserie til unge ordblinde

En digital lydtegneserie til unge ordblinde En digital lydtegneserie til unge ordblinde I det følgende ses resultatet af fire studerendes projektarbejde på efterårssemesteret 2011, 5. semester på Interaktive Digitale Medier på Aalborg Universitet.

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1

Indholdsfortegnelse. Hokus Pokus (?) Dit liv er i fokus 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Problemfelt 4 Problemformulering 5 Temaramme 7 IKT og kommunikation i en kulturel kontekst 7 Kurser og mål 7 Metode 9 Videnskabsteori 9 Struktur til metode 9 Projektets

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010 Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å Oktober 2010 Kort om konceptet Borgerinddragelse og lokal forankring har været centrale elementer i det hidtidige arbejde med Nationalpark

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND

SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND SOCIAL ARV I DET SENMODERNE SAMFUND PÆDAGOGUDDANNELSEN KØBENHAVN 2014 BACHELORPROJEKT UDARBEJDET AF: EMILY MARIA MARSTRAND PETERSEN STUDIENUMMER 10544 LOTTE KLAVSTRUP MATHIASEN STUDIENUMMER 10524 VEJLEDER:

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. Side 1 af 9 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 9, s. 99-109. At vide Hvordan får man mest mulig brugbar viden? Når man læser tekster, finder materiale og opsøger

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk

Sprogdidaktisk model. Sprogpakken og den sprogdidaktiske model, SMTTE. Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Sprogdidaktisk model Til sprogpakkens sprogdidaktiske model anvendes en kendt og i den pædagogiske verden ofte anvendt didaktisk model, nemlig SMTTE. Den følgende tekst er først en beskrivelse af SMTTE

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Integrationsrepræsentant-uddannelsen

Integrationsrepræsentant-uddannelsen Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl

Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ulykkesforebyggelse Vi kan ikke undgå menneskelige fejl Ved Pia Jakobsen arbejdsmiljøkonsulent & Ingrid Brunebjerg arbejds- og organisationspsykolog Ulykkesforebyggelse Ulykker hvad taler vi om? To tilgange

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Ledelse og management

Ledelse og management Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17

Analyse. Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Analyse Bilag til strategi for kommunikation 2015-17 Om analysen For at kunne udvikle kommunikation fra Nordfyns Kommune, er det nødvendigt at have indblik i kommunikationen, som den praktiseres i dag.

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK

DE BEAR TECHNOLOGY. o Processer, metoder & værktøjer. e-mail: info@dbtechnology.dk WWW.DBTECHNOLOGY.DK Mission Critical o Projekt Information management o Processer, metoder & værktøjer. Side 1 of 11 Projekt information Projekt information management inkluderer alle de processer, som er nødvendige for at

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin

Læseplan for faget matematik. 1. 9. klassetrin Læseplan for faget matematik 1. 9. klassetrin Matematikundervisningen bygger på elevernes mange forudsætninger, som de har med når de starter i skolen. Der bygges videre på elevernes forskellige faglige

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål

Matematik. Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Matematik Matematikundervisningen tager udgangspunkt i Folkeskolens Fælles Mål Formålet med undervisningen i matematik er, at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik

INDEKS 3.19.0 - Mangfoldighedspolitik Side: [1] Indledning I henhold til Lov om Finansiel virksomhed 70 stk. 1, nr. 4 skal bestyrelsen fastlægge en mangfoldighedspolitik for bestyrelsen, til fremme af en tilstrækkelig mangfoldighed i kvalifikationer

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre

Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Notat Bilag 1: Ramme for projekt Tid til ældre Indledning I budgetaftalen for 2013 er det besluttet at iværksætte et projekt, som skal styrke de ældres mulighed for aktivt at kunne tage del i eget liv

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Vejledning og Individ

Vejledning og Individ Vejledning for modulet Vejledning og Individ Obligatorisk modul 10 ECTS Diplomuddannelse i Uddannelses-, Erhvervs- og Karrierevejledning Efterår 2014-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet Vejledning

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere