NY BESKÆFTIGELSES- POLITIK PÅ VEJ

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NY BESKÆFTIGELSES- POLITIK PÅ VEJ"

Transkript

1 NYHEDSBREV NR. 10 NOVEMBER 2011 Marselisborg survey om ny beskæftigelsespolitik: Jobcentrene ønsker resultatstyring, og regeringen ønsker et nyt finansieringssystem: NY BESKÆFTIGELSES- POLITIK PÅ VEJ 8 ud af 10 jobcenterchefer forventer ændringer på beskæftigelsesområdet med en ny regering ved roret, viser en survey, som Beskæftigelse NU har foretaget blandt landets chefer i jobcentrene. 119 fra 63 jobcentre har svaret, og flere af dem peger på behovet for i højere grad at blive målt på resultater end på proceskrav. En af dem er Anne Haarlov, jobcenterchef i Roskilde Kommune: Kontrollen med jobcentrene i dag er ekstrem. Vi måles i høj grad på, om vi er rettidige. Om vi indkalder til opfølgningssamtale og giver aktiveringstilbud med et præcist antal dages mellemrum, selvom vi ved, at det ikke er det, der afgør, om folk får et job. Vejen frem er ifølge Anne Haarløv, at regeringen slækker på lovkrav og proceskrav, og i stedet indfører resultatkrav. Ny finansieringsmodel Ønsket ser ud til at kunne blive til virkelighed. Beskæftigelsesområdet står højt på den nye SRSF-regerings dagsorden, og ifølge Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen, er finansieringsmodellen en af de ting, der skal kigges på. Det enkelte menneske skal mere i centrum end hidtil. Eksempelvis bliver rigtig mange ledige sendt i virksomhedspraktik, fordi kommunerne får flest penge ud af det. Vi vil gerne vende den om og Foto: Jeppe Carlsen. sige: Hvad skal der til, for at den enkelte kommer i job? siger Leif Lahn Jensen, der tilføjer: Derfor skal der være en finansieringsmodel, hvor det ikke kun er virksomhedspraktik, der belønnes økonomisk. Vi skal nu i gang med at gå området igennem, og tage fat i de ting, vi kan gøre bedre. Det skal blandt andet ske i samarbejde med landets jobcentre. Læs interview med Leif Lahn på side 4 Læs mere om survey en på side 6-8 Lollands Unge Fra jobkø til uddannelsescafé Unge i Lolland Kommune starter i en Job- og Uddannelsescafé på Nakskov Uddannelsescenter fra og med den uge, de kommer på kontanthjælp. Førhen indkaldte vi de unge til samtale hver tredje måned. Nu kommer de ned i caféen og starter et fire ugers forløb. Her har de blandt andet adgang til en mentorordning døgnet rundt, og vi gennemfører generelt aktiviteter, der styrker deres selvværd og motivation for at komme i job, siger sagsbehandler og tovholder på caféen, Lisbeth Støckel. Indsatsen skal ses i lyset af, at 19,9 procent af alle unge under 30 år i Lolland Kommune var på offentlig forsørgelse i januar Læs mere på side Tendens SYSTEMATIK I BESKÆF TIGELSES- INDSATSEN For at opnå øget job- og uddannelseseffekt efterspørger jobcentrene i stigende grad mere systematik i deres arbejde. Et af stederne er Jobcenter Struer, der arbejder på at indføre nye metoder og arbejdsgange, ligesom Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats har igangsat projekter i fire kommuner, der skal systematisere indsatsen. Læs mere på side Foto: Jeppe Carlsen.

2 LEDER Foto: Toke Hage. NY REGERING NY BESKÆFTIGELSESPOLITIK I oktober måned fik Danmark en ny SRSF regering, der varsler forandringer og ændringer på beskæftigelsesområdet. En ny regering og en ny beskæftigelsesminister skaber mulighed for at tage beskæftigelsespolitikken og beskæftigelsesindsatsen op til revision. Hvad fungerer godt? Hvad skal justeres? Og hvad fjernes? Men er udfordringerne på beskæftigelsesområdet blevet ændret? Ikke spor, vi står stadig i en situation, hvor vi som samfund er udfordret af en finansiel krise, stigende langtidsledighed, ungeledighed og en kommende markant ældrebyrde, hvorfor vi i endnu højere grad end tidligere har vi brug for en effektiv, målrettet og samarbejdende beskæftigelsesindsats. I dette nummer af Beskæftigelse NU kan du læse, hvilke tanker og målsætninger regeringen har til beskæftigelsesområdet, hvor temaer som afbureaukratisering, mere uddannelse, mere samarbejde og en ny finansieringsmodel tilsyneladende bliver hovedingredienserne i en ny beskæftigelsespolitik. Det antyder Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokraterne. Afbureaukratisering er et tema stortset hver gang, at vi har et regeringsskifte, og denne gang er ingen undtagelse. Det bliver interessant at følge, hvilke dele af beskæftigelsesindsatsen der bliver regelforenklet. Jf. Leif Lahn Jensen vil regeringen inddrage jobcentrene og andre interessenter på området i et samarbejde om, hvordan beskæftigelsesindsatsen kan blive mere smidig og fleksibel. Positive toner, som vi, og ikke mindst lederne i jobcentrene, håber, bliver fulgt op af konkrete handlinger. Uddannelse bliver en mere væsentlig del af den fremtidige beskæftigelsesindsats. Og her venter en afgørende opgave for alle aktører på området: Vi skal sammen finde ud af, hvordan vi sætter specifikke kurser og uddannelser i spil sideløbende med andre aktiviteter. Vi ved, at udvikling og opkvalificering af kompetencer medfører en større sandsynlighed for varig beskæftigelse. Men spørgsmålet er: Hvem virker hvilke uddannelsestilbud for? Endvidere bebuder Socialdemokraterne et opgør med det nuværende fi nansieringssystem. Her vil refusionerne sand synligvis blive ændret fra det nuværende fokus på virksomhedsaktivering til også at gælde andre typer af aktiviteter. Og som det fremgår i dette nummers survey, så står ændringer af refusionssystemet også højt på jobcenterchefernes dagsorden. Lederne i jobcentrene ønsker at blive målt på resultater og ikke på processer. Udfordringen bliver her at skabe et finansieringssystem, som muliggør en målrettet indsats for den enkelte borger, men samtidig fastholder en høj anvendelsesgrad af meningsfulde virksomhedsrettede aktiviteter. Endelig er der tegn på, at den fremtidige beskæftigelsesindsats skal afvikles i et tættere samarbejde mellem A-kasserne og jobcentrene. Her vil vi, hvis det står til LO s næstformand, skulle forholde os til følgende spørgsmål: Hvor lang en periode skal forsikrede ledige være i A-kassen? Skal beskæftigelsesindsatsen i højere grad regionaliseres i f.eks. 8 regioner? Vi venter med spænding til de kommende trepartsforhandlinger er afsluttet. I en tid med finansiel krise og reducerede kommunale budgetter, stilles det store krav til jobcentrenes evne til at systematisere og effektivisere arbejdsgange. Tag bare Lolland, hvor hele ungeindsatsen bliver omlagt som følge af en ændret strategi for kommunens unge kontanthjælpsmodtagere. Vi fortæller ligeledes om Jobcenter Struer, der er i gang med at omlægge beskæftigelsesindsatsen og indføre resultatbaseret styring. En omlægning, som vi følger i dette og kommende numre af Beskæftigelse NU. På beskæftigelsesområdet har vi ofte en tendens til at tale om finansieringsmodeller, aktiveringstilbud, redskaber, metoder, styring og samarbejdsrelationer. I sidste ende handler beskæftigelsesindsatsen om at flytte mennesker, der måske er kørt ud på et sidespor i livet, tilbage på rette spor. Til et arbejde der gør, at de har noget at stå op til hver dag, der giver håb og gør dem i stand til at forsørge sig selv. Og det kan lade sig gøre, også når det ser allermest håbløst ud. Det viser vi i et casekatalog, der er vedlagt dette nummer af Beskæftigelse NU. Her fortæller vi historier om mennesker, der via en målrettet og professionel beskæftigelsesindsats, i dag trives og vokser personligt og fagligt. Velkommen til en ny regering, velkommen til en ny minister, vi glæder os til at tage fat! Søren Dinesen, Direktør, Marselisborg Praksisvidencenter 2 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011

3 Der er brug for en ny kurs på beskæftigelsesområdet, siger Socialdemo kraternes er enig, men på nuværende tidspunkt ønreaukratisering af området. Lahn Jensen beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen. sker han ikke at pege på hvilke områder, Det enkelte menneske skal mere der har særlig behov for færre regler og i centrum end hidtil. Eksempelvis bliver rigtig mange ledige sendt i virksom- I forbindelse med den seneste re- mindre regulering. hedspraktik, fordi kommunerne får flest form kom blandt andre jobcentrene med penge ud af det. Vi vil gerne vende den masser af gode forslag, der aldrig blev til om og sige: Hvad skal der til, for at den noget. Dem skal vi se på igen. Desuden enkelte kommer i job? Det kan være via skal vi se på, om det vil give mening, at virksomhedspraktik, men det kan også beskæftigelsesindsatsen stopper ved kommunegrænsen, eller om man med fordel være via uddannelse, opkvalificering eller noget helt fjerde, siger Leif Lahn Jensen, kan gøre noget regionalt, siger Leif Lahn der tilføjer: Jensen. Derfor skal der indføres en ny finansieringsmodel, hvor det ikke kun er erne peger i Marselisborg Beskæftigelses Mere end 80 procent af jobcenterchef- virksomhedspraktik, der belønnes økonomisk. målgruppe, der bør topprioriteres. Men survey på, at unge under 25 år er den Den nye SRSF-regering har som en Leif Lahn ønsker ikke at pege på, at nogle del af regeringsgrundlaget bebudet nogle målgrupper skal have særlig opmærksomhed. helt konkrete ændringer i beskæftigelsespolitikken, blandt andet at starthjælpen, Det er vigtigt at få forsikrede ledige loftet over kontanthjælpen og varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal fjer- om de svageste grupper og de unge. Ind- hurtigt i gang, men vi skal også tage hånd nes. Men der skal ske mange yderligere satsen skal nå alle på en måde, der er mest ændringer, varsler Leif Lahn Jensen. optimal for den enkelte, siger Leif Lahn Jensen, der hylder idéen om, at gulerod Vi skal nu i gang med at virker bedre end pisk. Derfor glæder han gå området igennem og tage sig over, at starthjælpen og loftet over eksempelvis kontanthjælpen forsvinder. fat i de ting, vi kan gøre bedre. Vi tror ikke på, at hvis man virkelig Det skal ske i samarbejde med presser ledige på økonomien, så kommer jobcentrene og sagsbehandlerne, der sidder over for ledige på kontanthjælp, der oplever, at det er de i arbejde. Jeg har aldrig mødt nogen hver eneste dag. Desuden vil lykken at være på kontanthjælp. Under vi i de forestående trepartsforhandlinger selvfølgelig lytte til højkonjunkturen så vi, at de fleste gerne vil arbejde. Når folk bliver styrket, også økonomisk, styrkes de til aktivt og gå ud arbejdsmarkedets parter, og finde et job, siger Leif Lahn Jensen. siger Leif Lahn. En god beskæftigelsespolitik skal skabe mindre ulighed, mener Lahn Jensen. Marselisborgs survey, som behandles i Jeg tror på, at et samfund fungerer dette nummer af Beskæftigelse NU, viser, bedst, hvis der ikke er stor forskel på rig at landets jobcenterchefer ønsker en afbu- og fattig, slutter han. Et partsstyret organ med deltagelse af kommunerne og arbejdsmarkedets parter bør fremover varetage beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Det mener Christian Juhl, Enhedslistens beskæftigelsesordfører. Arbejdsmarkedets parter har sammen med kommunen bedre muligheder for at styre, så arbejdsudbuddet hele tiden afspejler det, der efterspørges. Eksempelvis vil en lukning af en tekstilfabrik medføre, at en del skal omskoles, og fagforeningerne vil her hele tiden have en finger på pulsen, siger Christian Juhl, der er tidligere skovarbejder samt jord- og betonarbejder og gennem 13 år har været formand for 3F i Silkeborg. Han mener, at uddannelse og omskoling til de ledige skal opprioriteres. Enhver ledig bør have ret til at blive omskolet og uddannet frem for at lære at skrive sit cv igen. Jeg vil gerne have en beskæftigelsesindsats, der tilbyder reel uddannelse, eksempelvis på AMU-centrene, mens man sideløbende får dagpenge, siger Christian Juhl, der i lighed med flertallet af landets jobcenterchefer mener, at unge og ufaglærte bør prioriteres særligt. For nylig hørte jeg om et hold tømrere, der var udlært. Ud af 70 var der 30, der endnu ikke havde fået job som svend. Det er ikke til at holde ud, tænk at starte sin tilværelse uden at få lov til at arbejde. Det andet er, at vi skal prioritere uddannelse af ufaglærte. Fordi uddannelse giver flere job- og livsmuligheder, simpelthen. Juhl er enig i regeringens bebudede forslag om at fjerne kontanthjælpsloftet, fordi han tror på, at gulerod virker bedre end pisk, og på spørgsmålet om hvordan han mener indsatsen skal finansieres, er svaret: Først og fremmest skal vi gennemføre den grønne jobplan fordi den vil gavne miljøet og skabe masser af efterspørgsel efter arbejdskraft. Dernæst skal vi have has på sort arbejde, dermed sparer vi dagpenge og kontanthjælp. Der er alt for mange fidusmagere, der både snyder med lønninger og skat og moms. Vi har ikke ændret politik, fordi vi er kommet i opposition, siger Ulla Tørnæs. Men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at gøre tingene endnu bedre, siger hun og henviser til, at hele området skal afbureaukratiseres. Når man flytter myndighedsansvar, er man som regering nødt til at sikre, at reglerne er så detaljerede, så det man ønsker også bliver efterlevet, forklarer hun om det fintmaskede regelsæt, der gennemsyrer området i kølvandet på VKO-flertallets strukturreform, der blev gennemført i I lighed med flertallet af landets jobcenterchefer ønsker hun at afbureaukratisere området. Nu er tiden inde til fordomsfrit at se på, hvor vi kan lempe reglerne, så systemet bliver endnu mere smidigt og tager højde for den enkelte. Målet må være, at den enkeltes vej tilbage i job bliver så kort som mulig, uanset hvad udgangspunktet er, siger Ulla Tørnæs, der afviser at give ansvar for aktivering tilbage til arbejdsmarkedets parter sådan som dele af venstrefløjen og bl.a. LO ønsker. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen varetages af én myndighed. At alle ledige, uanset om man er forsikret eller ikke-forsikret, har én indgang til systemet, og den går gennem jobcentret, siger hun. Ulla Tørnæs afviser at ville opprioritere en ledighedsgruppe frem for en anden. Men det dog vigtigt at have særligt fokus på unge ledige, mener hun. Vi må ikke tabe en hel generation på gulvet, som vi har gjort før. Derfor skal vi arbejde på hele tiden at forbedre tilbuddene til denne gruppe. Frem for alt må de unge ikke blive kastebold mellem forskellige systemer jobcentre, sagsbehandlere og eksperter, siger Ulla Tørnæs. Det altoverskyggende fokus for beskæftigelsesindsatsen bør være at skabe flere jobs. Det mener Joachim B. Olsen, der er beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance. Skattetrykket er for højt, det gør det dyrt at producere, og så flytter virksomheder til udlandet. Den mest effektive måde at få folk i arbejde på er derfor at sænke skattetrykket og dermed øge arbejdsudbuddet, siger Joachim B. Olsen, der også er varm fortaler for, at hele beskæftigelsesindsatsen bliver afbureaukratiseret. Vi bruger milliarder på at få folk i arbejde. De penge kan vi bruge på at fjerne topskatten. Det vil få flere i arbejde, end den indsats, der pt. foregår på jobcentrene, siger han. Joachim B. Olsen er lodret uenig i regeringens bebudede løfte om bl.a. at fjerne loftet over kontanthjælp. Der er mange lavtlønnede job, hvor du har et egentligt mindre rådighedsbeløb til dig selv, end hvis du var på kontanthjælp. Det skal kunne betale sig at arbejde, og længere dagpengeperioder og højere dagpengesatser er ikke noget, der ansporer folk til at søge arbejde, siger Joachim B. Olsen, der ikke vil have skudt i skoene at tænke på økonomi før mennesker. Det handler om at få mennesker i arbejde, og vi ved, at et job gavner den enkelte socialt og psykisk i modsætning til at være arbejdsløs. Derfor skal vi skabe økonomiske incitamenter til at komme i arbejde, og samtidig skal vi stimulere efterspørgslen på arbejde ved at sænke skatterne, siger han. I en tid, hvor landets jobcentre udfordres på den finansielle krise og refusionsomlægningerne, går de i høj grad efter at effektivisere, målrette og prioritere deres indsats systematisk. Det fortæller underdirektør Piet Juul Birch fra Marselisborg Praksisvidencenter. Siden refusionsomlægningerne ved årsskiftet har 90 procent af jobcentrene omlagt deres strategi, heraf giver flere udtryk for, at strategien indeholder et øget fokus på systematik og styring, siger han med henvisning til en survey, Marselisborg i april 2011 gennemførte blandt landets jobcenterchefer. Tankegangen bag omlægningerne er, at du kan have nok så mange gode metoder, men fundamentet for en effektiv indsats er systematik. Ifølge Juul Birch følger jobcentrenes omlægning to spor. Det ene er, at indsatsen målrettes og prioriteres ud fra den forandringsteoretiske tilgang og at resultatbaseret styring indføres som led i indsatsen, siger Piet Juul Birch, der peger på, at blandt andre Jobcenter Struer er gået i gang med et sådan udviklingsprojekt, finansieret af Beskæftigelsesregion Midtjylland. Det andet spor er, at indsatsen styres og effektiviseres ud fra arbejdsgangsbeskrivelser og -analyser. Dette arbejder Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) med fire forskellige steder i landet, nemlig i Ikast/Brande, Sønderborg, Aalborg Øst og Køge. Baggrunden for projektet i SEBI er, at ikke-vestlige borgere i lavere grad opnår selvforsørgelse efter sygedagpengeforløbet end danske borgere gør. Der er altså et eller andet omkring forløbet, der ikke fungerer, og vi kan have en formodning om, at systematik kan være en del af svaret, forklarer Anja Weber Stendal, der er konsulent i SEBI. Derfor er SEBI i samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter gået ind i et projekt, der afdækker eksisterende arbejdsgange, redesigner nye arbejdsgange og implementerer dem frem til projektets afslutning i marts En af metoderne er at lave flowbeskrivelser, det vil sige få beskrevet, hvad der sker fra det tidspunkt, en borger kommer ind på jobcentret til vedkommende går ud igen. Vi vil gerne ind og folde de der black boxes ud. Altså analysere hvad man gør i alle dele af processen og hvorfor. Der udover skal vi sikre os, at det virksomhedsrettede kommer ind i tilbuddene langt tidligere, forklarer Anja Weber Stendal om formålet med projektet. Indtil videre har medarbejderne i de fire jobcentre været på workshops, der har synliggjort hvilke eksisterende metoder, de arbejder efter. En direkte effekt er, at det bliver synligt, hvis der er dobbeltarbejde nogle steder, siger Anja Weber Stendal og kommer med et eksempel på, hvad systematik og bevidsthed også kan handle om. Det er eksempelvis ikke nok, at vi sender en borger i fire ugers virksomhedspraktik. Vi skal også have en klar målsætning med at gøre det, en målsætning som både virksomheden og borgeren skal følge op på efterfølgende, siger hun, og understreger, at man vil tilpasse projektet til de enkelte jobcentres praksis. Det er vigtigt for os, at medarbejderne oplever at blive anerkendt for det, de allerede gør godt, og generelt forventer jeg, at vi får en konstruktiv snak om, hvordan vi arbejder på tværs af organisationen, og hvor vi kan lære noget af hinanden, lyder det fra Anja Weber Stendal. I Jobcenter Struer er udfordringen en anden. Her er antallet af kontanthjælpsmodtagere ikke mindst på ungeområdet markant stigende. Derfor har Jobcenter Struer i samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter i juni 2011 igangsat projektet: Udvikling og implementering af resultatbaseret styring, der slutter med implementering af en lærings- og evalueringsstruktur i marts Målet med indsatsen er kort og godt at få gjort flere borgere selvforsørgende via ordinær uddannelse eller job. Vi arbejder med forandringsteori på den måde, at vi lige nu vender medarbejdere mod nye og fælles arbejdsmetoder, forklarer jobcenterchef Alice Brink fra Struer, der som resultat forventer en mere prioriteret indsats men også en øget viden om, hvad der rent faktisk virker i indsatsen. Forandringsteori går i alt sin enkelthed ud på at tænke baglæns. I stedet for at tænke i aktiviteter først, tænker man i resultater og ruller så tankeprocessen baglæns og spørger, hvad der skal til, for at nå derhen. Derfor forventer jobcenterchefen i Struer også en anden afledt effekt ved projektet, der lige nu er i opstartsfasen: Jeg forventer ved fuld implementering, at vi som medarbejdere har et stærkere fokus på, om der over tid er progression i de enkelte sager, slutter Alice Brink. INDHOLD LEDER: 2 NY REGERING NY BESKÆFTIGELSESPOLITIK Afbureaukratisering, mere uddannelse, mere samarbejde og en ny fi nansieringsmodel bliver tilsyneladende hovedingredienserne i en beskæftigelsespolitik under den ny regering. BESKÆFTIGELSESORDFØRER LEIF LAHN JENSEN (S): 4 MENNESKET SKAL I CENTRUM Det mener Leif Lahn Jensen (S), der vurderer, der er brug for en ny fi nansieringsmodel på beskæftigelsesområdet. SURVEY: 6 JOBCENTERCHEFER: GIV OS RESULTATKRAV 8 ud af 10 jobcenterchefer forventer markante ændringer på beskæftigelsesområdet med en ny regering ved roret. LO-NÆSTFORMAND LIZETTE RISGAARD: 9 REFUSIONSSYSTEMET ER IKKE FLEKSIBELT NOK Der er for meget indholdsløs aktivering og for lidt uddannelse/opkvalifi cering, mener næstformanden i LO, Lizette Risgaard. Hun ser gerne ser en helt ny struktur på beskæftigelsesområdet. TRE ORDFØRERE, TRE VISIONER FOR BESKÆFTIGELSESOMRÅDET Christian Juhl (Ø), Joachim B. Olsen (LA) og Ulla Tørnæs (V) krydser klinger. ORDFØRERDUEL: 10 Udgives af Marselisborg Praksisvidencenter P.P. Ørums Gade 11, Bygn. 1A, 8000 Aarhus C Redaktionen består af Søren Dinesen, Ansv. red. Direktør, Marselisborg Praksisvidencenter Redaktion: Marianne With Bindslev/Westendstory, Skribenter: Jannie Schjødt Kold og Marianne With Bindslev Forlag Marselisborg Media Grafi sk opsætning Henriette Dissing Beskæftigelse NU udkommer 2 gange årligt Elektronisk abonnement på Beskæftigelse NU: Send mail til pjb@marselisorg.org UNGEINDSATS PÅ LOLLAND: 12 NY STRATEGI FOR UNGE KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Vejen til uddannelse bliver kort og overskuelig i Lolland Kommune. SYSTEMATIK I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN: 14 TENDENS: MERE SYSTEMATIK ØGET EFFEKTIVITET Landets jobcentre efterspørger mere systematik i indsatsen, blandt andre Jobcenter Struer, der er i gang med at systematisere arbejdsgange og metoder. BAGSIDEN: 16 BLINDEGUIDE PÅ VEJ TIL LANDETS JOBCENTRE Ny blindeguide sætter fokus på barrierer og berøringsangst, og giver guidelines til, hvordan man overvinder dem. BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER

4 DET ENKELTE MENNESKE SKAL I CENTRUM Blå bog Leif Lahn Jensen Født 1967 Født og opvokset i Grenå. Har været havnearbejder i 17 år, heraf har han arbejdet i ni år som tillidsmand i 3F. Sad i kommunalbestyrelsen gennem en periode i Grenå, og blev efter kommunal reformen genvalgt til Norddjurs Kommune, hvor han sad som formand for børne- og ungdomsudvalget indtil han i 2007 blev valgt ind i Folketinget, og opnåede genvalg ved det netop overståede Folketingsvalg. 4 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011

5 BESKÆFTIGELSESORDFØRER LEIF LAHN JENSEN (S) Finansieringssystemet på beskæftigelsesområdet skal ændres, så indsatsen i højere grad kan skræddersys til den enkelte. Det siger en af dem, der har indflydelse på regeringens beskæftigelsespolitik, Socialdemokraternes Leif Lahn Jensen, der er ordfører på området. DET SIGER REGERINGS - GRUND LAGET OM BESKÆF TIGELSES- IND SATSEN De dagpengemodtagere, der ville være ude af systemet 1. juli næste år efter to år på dagpenge, får et halvt år mere. Samtidig ventes dagpenge at blive et tema i efterårets trepartsforhandlinger. Starthjælpen, loftet over kontanthjælpen og varighedsbegræsningen på sygedagpenge fjernes. Arbejdsudbuddet skal øges med mennesker frem mod Kontanthjælp, førtidspension og aktivering skal reformeres. Der er brug for en ny kurs på beskæftigelsesområdet, siger Socialdemo kraternes beskæftigelsesordfører Leif Lahn Jensen. Det enkelte menneske skal mere i centrum end hidtil. Eksempelvis bliver rigtig mange ledige sendt i virksomhedspraktik, fordi kommunerne får flest penge ud af det. Vi vil gerne vende den om og sige: Hvad skal der til, for at den enkelte kommer i job? Det kan være via virksomhedspraktik, men det kan også være via uddannelse, opkvalificering eller noget helt fjerde, siger Leif Lahn Jensen, der tilføjer: Derfor skal der indføres en ny finansieringsmodel, hvor det ikke kun er virksomhedspraktik, der belønnes økonomisk. Den nye SRSF-regering har som en del af regeringsgrundlaget bebudet nogle helt konkrete ændringer i beskæftigelsespolitikken, blandt andet at starthjælpen, loftet over kontanthjælpen og varighedsbegrænsningen på sygedagpenge skal fjernes. Men der skal ske mange yderligere ændringer, varsler Leif Lahn Jensen. Vi skal nu i gang med at gå området igennem og tage fat i de ting, vi kan gøre bedre. Det skal ske i samarbejde med jobcentrene og sagsbehandlerne, der sidder over for ledige hver eneste dag. Desuden vil vi i de forestående trepartsforhandlinger selvfølgelig lytte til arbejdsmarkedets parter, siger Leif Lahn. Marselisborgs survey, som behandles i dette nummer af Beskæftigelse NU, viser, at landets jobcenterchefer ønsker en afbureaukratisering af området. Lahn Jensen er enig, men på nuværende tidspunkt ønsker han ikke at pege på hvilke områder, der har særlig behov for færre regler og mindre regulering. I forbindelse med den seneste reform kom blandt andre jobcentrene med masser af gode forslag, der aldrig blev til noget. Dem skal vi se på igen. Desuden skal vi se på, om det vil give mening, at beskæftigelsesindsatsen stopper ved kommunegrænsen, eller om man med fordel kan gøre noget regionalt, siger Leif Lahn Jensen. Mere end 80 procent af jobcentercheferne peger i Marselisborg Beskæftigelses survey på, at unge under 25 år er den målgruppe, der bør topprioriteres. Men Leif Lahn ønsker ikke at pege på, at nogle målgrupper skal have særlig opmærksomhed. Det er vigtigt at få forsikrede ledige hurtigt i gang, men vi skal også tage hånd om de svageste grupper og de unge. Indsatsen skal nå alle på en måde, der er mest optimal for den enkelte, siger Leif Lahn Jensen, der hylder idéen om, at gulerod virker bedre end pisk. Derfor glæder han sig over, at starthjælpen og loftet over eksempelvis kontanthjælpen forsvinder. Vi tror ikke på, at hvis man virkelig presser ledige på økonomien, så kommer de i arbejde. Jeg har aldrig mødt nogen på kontanthjælp, der oplever, at det er lykken at være på kontanthjælp. Under højkonjunkturen så vi, at de fleste gerne vil arbejde. Når folk bliver styrket, også økonomisk, styrkes de til aktivt og gå ud og finde et job, siger Leif Lahn Jensen. En god beskæftigelsespolitik skal skabe mindre ulighed, mener Lahn Jensen. Jeg tror på, at et samfund fungerer bedst, hvis der ikke er stor forskel på rig og fattig, slutter han. Foto: Jeppe Carlsen. BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER

6 SURVEY Jobcentrenes ønske til den nye regering: GIV OS 8 ud af 10 jobcenterchefer forventer markante ændringer på beskæftigelsesområdet med en ny regering ved roret. Selv ønsker de især én ting: At blive målt på, om de får folk i arbejde. Øverst på ønskelisten, om du spørger i Skanderborg eller i Roskilde, står jobcentrenes ønske om i højere grad at blive målt på resultater. Det viser ny survey foretaget af Beskæftigelse NU blandt landets jobcenterchefer. 119 ledere har i surveyen fra oktober måned svaret på, hvilke forventninger og ønsker de har til den ny regering på beskæftigelsesområdet, og her går især et svar igen. Jeg vil gerne måles på, om jeg får nogle i job, som jobcenterchef i Skanderborg, Stig Christensen siger det, og Anne Haarløv, der er jobcenterchef i Roskildesupplerer: Kontrollen med jobcentrene i dag er ekstrem. Vi måles i høj grad på proceskrav og på rettidighed. I stedet for at måle os på, om vi får folk i arbejde, måles vi på, om vi indkalder til opfølgningssamtale og giver aktiveringstilbud med helt præcise antal dages mellemrum, siger hun og kalder den nuværende lovgivning stram og restriktiv. Vejen frem er ifølge Anne Haarløv, at man slækker på lovkrav og proceskrav og i stedet indfører resultatkrav. Kommunen har en stor interesse i at ledige kommer i arbejde, og Anne Haarløv vurderer derfor ikke, der er fare for nedprioritering på området. Refusionsregler bliver ændret igen Hvor ca. 8 ud af 10 ledere vurderer, at der generelt vil ske ændringer på beskæftigelsesområdet med den nye regering, vurderer ca. 6 ud af 10 ledere, at refusionssystemet vil blive ændret. En af dem er Stig Christensen. Jeg tror ikke, de statslige budgetter lige nu er til, at man laver et tilbagerul, siger han, men er heller ikke sikker på, at sådan en beslutning er vejen frem. Selvom de seneste ændringer af refusionsreglerne ikke var uproblematiske, var der meget rigtigt i tænkningen om at gøre tilbuddene til ledige mere virksomhedsrettede, siger Stig Christensen. Anne Haarløv forventer helt konkret, at den ny regering vil følge Arbejdsmarkedskommissionens anbefaling om, at man starter med at give en høj startfusion, der aftager med den enkelte borgers sags varighed. Det er en forenkling, jeg i givet fald vil hilse velkommen, siger Anne Haarløv, og tilføjer, at der naturligvis skal tages hensyn til de områder i Danmark, der har særligt vanskelige vilkår. A-kasserne rolle 60% af jobcentrene vurderer, at A-kasserne vil spille en større rolle i den fremtidige beskæftigelsespolitik. 60% svarer, at A- kasserne i høj eller i nogen grad vil få øget indflydelse. Konkret vurderer cheferne, at det indledende kontaktforløb, hvor de ledige er hos A-kasserne forlænges til 6 måneder, samt at A-kasserne generelt vil få større indflydelse på den lediges jobplan. En vurdering der stemmer overens med A-kassernes ønske og forventning jf. LO næstformand andetsteds i bladet. Der udtrykkes mulige bekymringer omkring en øget rolle til A-kasserne. Særligt i forhold til A-kassernes ønske om en mere regionsbaseret beskæftigelsesindsats. Hvis vi skulle sende de arbejdsmarkedsparate til regionen, så kunne man godt forestille sig, at regionen ville sende nogle retur til kommunen med besked om, at de ikke vurderer dem som parate. Borgeren ville i værste fald blive kastebold, understreger Anne Haarløv. Generelt ønsker jobcentrene at bevare jobcentrenes centrale koordinerende rolle: Anne Haarløv vurderer, at det er en stor fordel for borgerne og for indsatsen, at jobcentret forbliver et one stop shop. Et sted, der forener misbrugsindsats, sundhedsindsats, hjælpemiddelindsats og økonomisk hjælp til den enkelte borger. Den situation kunne man frygte ville forsvinde, hvis dele af jobcentrets opgaver bliver lagt ud i regionsregi, mener hun. Om Marselisborgundersøgelsen Baggrunden for tallene i artiklen er resultater fra et Marselisborgsurvey rundsendt til jobcentrene i oktober Undersøgelsen af dækker jobcenter- og afdelingschefers forventninger og ønsker til den ny regerings indsats på beskæftigelsesområdet. 119 chefer har besvaret det udsendte spørgskema, og der er besvarelser fra 63 af de 91 jobcentre. Det svarer til en andel på 69%. 6 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011

7 INTERVIEW - BESKÆFTIGELSESMINISTER INGER STØJBERG SURVEY (V) RESULTATKRAV Vurderer du, at den nye Regering vil gennemføre markante ændringer på beskæftigelsesområdet? Ja, i høj grad 22,9% Ja, i nogen grad 61,9% Kun i mindre grad 15,3% Nej, slet ikke 0,0% Vurderer du, at det nuværende refusionssystem vil blive ændret? Ja 66,4% Nej 33,6% Vurderer du, at A-kasserne vil spille en større rolle? Ja, i høj grad 13,6% Ja, i nogen grad 46,4% Kun i mindre grad 31,8% Nej, slet ikke 8,2% Hvilke målgrupper mener du, at Regeringen bør prioritere højest? (Noter hvilke 3 af nedenstående grupper, som regeringen efter din vurdering bør topprioriteres) Forsikrede ledige og arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 56,6% Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 55,7% Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 3 16,0% Sygedagpengemodtagere 53,8% Ledighedsydelsesmodtagere 26,4% Unge under 25 år 84,0% Seniorer over 55 år 12,3% Etniske minoriteter 13,2% Førtidspensionister 4,7% Andre 0,9% BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER

8 SURVEY De unge bør prioriteres Lederne i jobcentrene peger i surveyen også på hvilke målgrupper, regeringen bør prioritere højest på beskæftigelsesområdet. Et stort flertal på 82,9 procent Mener, at de unge under 25 år bør have regeringens allerhøjeste prioritet, når det gælder beskæftigelse. Dernæst peger 61,4 procent på sygedagpengemodtagere og endeligt mener 57,1 procent af lederne, at det er kontanthjælpsmodtagere fra matchgruppe 1, regeringen bør fokusere på først. Jobcenterchef i Skanderborg Stig Christensen er en af dem, der mener, de unge under 25 bør komme i første række. Vi mister for mange unge mænd i et uddannelsessystem, der er mest minded på pigerne og på de bogligt dygtige, siger han. Konkret oplever de på Jobcenter Skanderborg, at det er meget vanskeligt at gøre noget for unge, der er røget ud af uddannelsessystemet før en afgangseksamen fra folkeskolen. Uden en afgangseksamen fra niende klasse får du rigtig svært ved at klare dig selv, siger Stig Christensen, der derfor mener, der bør fokuseres på at udvide læringsbegrebet og indrette uddannelsessystemet, så der bliver plads til og brug for de unge, der kan noget med deres hænder. Han peger også på, at jobcentrene har begrænsede muligheder, som situationen er nu. Som kommunernes økonomi ser ud, har jobcentrene ikke nær nok mulighed for at gå ind og satse på det uddannelsesspor, som situationen reelt kalder på, siger han, der lige som flertallet af de adspurgte jobcenterchefer forventer markante ændringer på beskæftigelsesområdet. Endelig forventer og håber lederne i jobcentrene på, at der vil ske en regelfor enkling og afbureaukratisering. En for ventning og håb, der samtidig er en am bition fra den nye regering jf. Socialdemokraternes beskæftigelsesordfører, Leif Lahn Jensen, som dette nummer af Be skæf tigelse NU indeholder et interview med. KOMMENTARER FRA SURVEYEN DET SIGER CHEFERNE: Kommunernes indsats bør i større grad frisættes af refusions reglerne mål os på resultater og ikke processer Finansieringssystemet bør forenkles, så der er samme refusionssats, når der er tale om personlig udvikling, arbejdsmarkeds rettet kursus eller praktik Refusionsreglerne gør, at den kommunale praksis går på at fintænke reglerne i stedet for at holde fokus på at skaffe ledige kompetencer, så de kan komme i job Ungegruppen bør topprioriteres 8 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011

9 LO-NÆSTFORMAND LIZETTE RISGAARD LO: NY OG MERE EFFEKTIV STRUKTUR, TAK! Beskæftigelsesindsatsen bør foregå i et tættere samarbejde mellem a-kasserne og kommunerne end i dag, gerne i 8 beskæftigelses regioner siger næstformanden i LO, Lizette Risgaard. Hvilken rolle bør a-kasserne spille i en ny aktiv arbejdsmarkedspolitik? Vi mener, a-kasserne bør have kontakten til egne medlemmer alene de første 6 måneders ledighed. Derefter skal a-kasserne blive ved med at tage sig af de umiddelbart arbejdsmarkedsparate, mens jobcentrene kommer ind, når de arbejdsløse skal aktiveres og har brug for andre ting i det sociale system for at blive arbejdsmarkedsparate. Kort sagt, har man andre udfordringer end arbejdsløshed, sker indsatsen i samarbejde mellem a-kassen og jobcenteret. Med en anden struktur tror vi på, vi kan mindske balanceproblemerne mellem de lediges kvalifikationsniveau og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Hvordan forestiller du dig helt konkret, at en ny struktur på beskæftigelsesområdet skal se ud? Vi mener, den lokale indsats skal styres via 8 nye beskæftigelsesregioner, der får ansvar for at sikre en indsats, der svarer til regionens arbejdskraftbehov. Arbejdskraftoplandene vil da være større end de nuværende kommunegrænser det er der behov for. Den politiske styring sikres gennem nye regionale råd, der skal bestå af kommunale repræsentanter samt arbejdsmarkedets parter, og indsatsen skal ske i tæt koordination med den regionale uddannelses- og vækstpolitik. Vi tror på, at vi med en anden struktur kan mindske balanceproblemerne mellem de arbejdsløse borgeres kvalifikationsniveau, og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft. Er jobcentrene ikke gode nok til at løfte opgaven? Det handler ikke om jobcentrene og deres ansatte, men om de rammer hvorunder de skal udføre deres opgave. Og nej, det fungerer ikke godt nok i dag. Især er refusionssystemet et problem, det er ikke fleksibelt nok, der er for meget indholdsløs aktivering og for lidt uddannelse/ opkvalificering, og desuden bør indsatsen ikke stoppe ved kommunegrænsen. Den helt store styrke ved den danske model, hvor arbejdsmarkedet reguleres i et samarbejde mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, er, at det er fleksibelt geografisk og fagligt. A-kasserne har kendskabet til de enkelte fag og ved, hvad der rører sig i forhold til at vurdere om Peter, som lige er blevet arbejdsløs, øger sine chancer for job, ved at blive opkvalificeret eller måske omskolet. Jeres medlemmer kommer efter alt at dømme i knibe, når dagpengeperioden bliver forkortet, og medlemmerne mister retten til dagpenge per 1. januar 2013, hvis det går som den nye regering lægger op til. Hvem har ansvaret for at tage hånd om de mange mennesker, der risikerer at ryge på kontanthjælp? Det er vigtigt at slå fast, at kommunerne i dag er de ansvarlige for indsatsen og dermed også for de personer, som er i risiko for at ryge ud af dagpengesystemet i januar Men det er klart, at a-kasserne og fagforeningerne sammen med de arbejdsløse borgere vil presse på for, at der sker noget i jobcentrene, der rykker de arbejdsløse ud i beskæftigelse. BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER

10 ORDFØRERDUEL Danmark har fået en ny regering, og en ny beskæftigelsespolitik er undervejs. Tre ordførere på beskæftigelsesområdet giver her deres bud på, hvordan indsatsen for ledige bør indrettes. ORDFØRER DUELLEN Christian Juhl, beskæftigelsesordfører for Enhedslisten: ARBEJDSMARKEDETS PARTER SKAL HAVE MERE INDFLYDELSE Et partsstyret organ med deltagelse af kommunerne og arbejdsmarkedets parter bør fremover varetage beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige. Det mener Christian Juhl, Enhedslistens beskæftigelsesordfører. Arbejdsmarkedets parter har sammen med kommunen bedre muligheder for at styre, så arbejdsudbuddet hele tiden afspejler det, der efterspørges. Eksempelvis vil en lukning af en tekstilfabrik medføre, at en del skal omskoles, og fagforeningerne vil her hele tiden have en finger på pulsen, siger Christian Juhl, der er tidligere skovarbejder samt jord- og betonarbejder og gennem 13 år har været formand for 3F i Silkeborg. Han mener, at uddannelse og omskoling til de ledige skal opprioriteres. Enhver ledig bør have ret til at blive omskolet og uddannet frem for at lære at skrive sit cv igen. Jeg vil gerne have en beskæftigelsesindsats, der tilbyder reel uddannelse, eksempelvis på AMU-centrene, mens man sideløbende får dagpenge, siger Christian Juhl, der i lighed med flertallet af landets jobcenterchefer mener, at unge og ufaglærte bør prioriteres særligt. For nylig hørte jeg om et hold tømrere, der var udlært. Ud af 70 var der 30, der endnu ikke havde fået job som svend. Det er ikke til at holde ud, tænk at starte sin tilværelse uden at få lov til at arbejde. Det andet er, at vi skal prioritere uddannelse af ufaglærte. Fordi uddannelse giver flere job- og livsmuligheder, simpelthen. Juhl er enig i regeringens bebudede forslag om at fjerne kontanthjælpsloftet, fordi han tror på, at gulerod virker bedre end pisk, og på spørgsmålet om hvordan han mener indsatsen skal finansieres, er svaret: Først og fremmest skal vi gennemføre den grønne jobplan fordi den vil gavne miljøet og skabe masser af efterspørgsel efter arbejdskraft. Dernæst skal vi have has på sort arbejde, dermed sparer vi dagpenge og kontanthjælp. Der er alt for mange fidusmagere, der både snyder med lønninger og skat og moms. 10 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011

11 ORDFØRERDUEL Ulla Tørnæs, beskæftigelsesordfører for Venstre: REGLERNE SKAL FORENKLES Vi har ikke ændret politik, fordi vi er kommet i opposition, siger Ulla Tørnæs. Men det betyder ikke, at vi ikke skal forsøge at gøre tingene endnu bedre, siger hun og henviser til, at hele området skal afbureaukratiseres. Når man flytter myndighedsansvar, er man som regering nødt til at sikre, at reglerne er så detaljerede, så det man ønsker også bliver efterlevet, forklarer hun om det fintmaskede regelsæt, der gennemsyrer området i kølvandet på VKO-flertallets strukturreform, der blev gennemført i I lighed med flertallet af landets jobcenterchefer ønsker hun at afbureaukratisere området. Nu er tiden inde til fordomsfrit at se på, hvor vi kan lempe reglerne, så systemet bliver endnu mere smidigt og tager højde for den enkelte. Målet må være, at den enkeltes vej tilbage i job bliver så kort som mulig, uanset hvad udgangspunktet er, siger Ulla Tørnæs, der afviser at give ansvar for aktivering tilbage til arbejdsmarkedets parter sådan som dele af venstrefløjen og bl.a. LO ønsker. Det er vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen varetages af én myndighed. At alle ledige, uanset om man er forsikret eller ikke-forsikret, har én indgang til systemet, og den går gennem jobcentret, siger hun. Ulla Tørnæs afviser at ville opprioritere en ledighedsgruppe frem for en anden. Men det dog vigtigt at have særligt fokus på unge ledige, mener hun. Vi må ikke tabe en hel generation på gulvet, som vi har gjort før. Derfor skal vi arbejde på hele tiden at forbedre tilbuddene til denne gruppe. Frem for alt må de unge ikke blive kastebold mellem forskellige systemer jobcentre, sagsbehandlere og eksperter, siger Ulla Tørnæs. Joachim B. Olsen, beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance: VI SKAL STIMULERE EFTERSPØRGSLEN EFTER ARBEJDSKRAFT Det altoverskyggende fokus for beskæftigelsesindsatsen bør være at skabe flere jobs. Det mener Joachim B. Olsen, der er beskæftigelsesordfører for Liberal Alliance. Skattetrykket er for højt, det gør det dyrt at producere, og så flytter virksomheder til udlandet. Den mest effektive måde at få folk i arbejde på er derfor at sænke skattetrykket og dermed øge arbejdsudbuddet, siger Joachim B. Olsen, der også er varm fortaler for, at hele beskæftigelsesindsatsen bliver afbureaukratiseret. Vi bruger milliarder på at få folk i arbejde. De penge kan vi bruge på at fjerne topskatten. Det vil få flere i arbejde, end den indsats, der pt. foregår på jobcentrene, siger han. Joachim B. Olsen er lodret uenig i regeringens bebudede løfte om bl.a. at fjerne loftet over kontanthjælp. Der er mange lavtlønnede job, hvor du har et egentligt mindre rådighedsbeløb til dig selv, end hvis du var på kontanthjælp. Det skal kunne betale sig at arbejde, og længere dagpengeperioder og højere dagpengesatser er ikke noget, der ansporer folk til at søge arbejde, siger Joachim B. Olsen, der ikke vil have skudt i skoene at tænke på økonomi før mennesker. Det handler om at få mennesker i arbejde, og vi ved, at et job gavner den enkelte socialt og psykisk i modsætning til at være arbejdsløs. Derfor skal vi skabe økonomiske incitamenter til at komme i arbejde, og samtidig skal vi stimulere efterspørgslen på arbejde ved at sænke skatterne, siger han. BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER

12 UNGEINDSATS PÅ LOLLAND Unge på Lolland VEJEN TIL UDDANNELSE BLIVER KORT OG OVERSKUELIG Lolland Kommune har fremrykket indsatsen til unge kontanthjælpsmodtagere. Nu starter de unge i en Job- og Uddannelsescafé på Nakskov Uddannelsescenter fra og med den uge, de kommer på kontanthjælp. Hver mandag møder omkring 15 unge ind i Job-og Uddannelsescaféen på Nakskov Uddannelsescenter. Selvom caféen ikke som sådan ligner en café, er tilbuddet fra Jobcenter Lolland radikalt anderledes end hidtil. Det fortæller sagsbehandler og tovholder på caféen, Lisbet Støckel: Førhen indkaldte vi de unge til samtale hver tredje måned. Nu kommer alle unge mellem 18 og 30 år, der har søgt kontanthjælp den uge, ned i caféen og starter et fire ugers forløb. Her har de blandt andet adgang til en mentorordning døgnet rundt, og vi gennemfører generelt aktiviteter, der styrker deres motivation og selvværd, siger Lisbet Støckel, der finder stor arbejdsglæde i at lære de unge bedre at kende. Unge et prioriteret indsatsområde Baggrunden for, at jobcenter Lolland per 1. september startede Job- og Uddannelsescafeen på Uddannelsescenter Nakskov, Lollands unge I januar 2011 var 1135 unge i Lolland Kommune på offentlig forsørgelse, hvilket svarer til 19,9 pct. af alle unge under 30 år i kommunen. Hele 72 pct. af de ledige unge er uden uddannelse, svarende til 436 ud af 607 unge under 30 år. Tallene er også udtryk for, at mange af de unge, der har færdiggjort en uddannelse, er fl yttet fra området. Kilde: Rapport for Beskæftigelsesrådet 2011 der huser alle uddannelserne i området, er indlysende. Næsten 20 procent af de unge under 30 år i Lolland Kommune er på offentlig forsørgelse, og derfor har ungeindsatsen kommunens højeste prioritet. Det fortæller arbejdsmarkedschef ved Lolland Kommune, Carsten Hansen: Vi har massive udfordringer med et højt frafald på uddannelserne og en stor mangel på praktikpladser. Situationen bliver ikke bedre af, at de unge, der færdiggør en uddannelse, flytter fra området, siger han og forklarer, at målet er at få 50 procent af de uddannelsesparate unge i gang med en uddannelse. Den proces blev dog udfordret ved årsskiftet, hvor en ændring af refusionssystemet betød, at kommunens jobindsats skulle revurderes. Job og Uddannelsescaféen er et af de tiltag, Lolland Kommune fik udviklet ud fra en filosofi om, at flere skal i uddannelse, og et af midlerne er at gøre vejen kort fysisk og mentalt. 12 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011

13 Foto: Jeppe Carlsen. UNGEINDSATS PÅ LOLLAND De unge i Job- og Uddannelses caféen præsenteres for uddannelses muligheder på Lolland. Om ungeindsatsen på Lolland Lolland Kommune har siden 2010 i samarbejde med Beskæftigelsesregion Hovedstad & Sjælland og Marselisborg Praksisvidencenter arbejdet med ungeindsatsen. Vi samarbejder med Marselisborg, fordi de er meget konkrete og angiver en række værktøjer, som skal hjælpe os med at nå vores mål om at få 50 procent af de uddannelsesparate unge i gang med en uddannelse, siger Carsten Hansen. Oplæg fra virksomhedsledere Derfor giver det god mening, at Jobcenter Lolland har lagt den nye Job- og Uddannelsescafé på det sted, hvor alle gymnasiale og erhvervsfaglige uddannelser ligger: Nakskov Uddannelsescenter. Det første der sker, når de unge møder ind her mandag er, at de kommer på en rundvisning og ser de forskellige uddannelser, forklarer Lisbet Støckel. På den måde kommer de unge i berøring med uddannelsesinstitutionerne fra starten og overgangen fra Jobcenter Lolland til at starte en uddannelse bliver lettere. Desuden byder caféen på faste dage med undervisning, blandt andet holder regionale virksomhedsledere oplæg om deres virksomhed, og hvordan man kan komme i arbejde der. Vi har for eksempel også haft en danmarksmester i kajak ude for at fortælle noget om den motivation, der skal til for at stå op og træne, før man skal i skole, fortæller Lisbeth Støckel. Udfordringen bliver ifølge Støckel nu at drifte og strukturere aktiviteterne i den nye café. Noget Marselisborg Praksisvidencenter bidrager til. Vi hjælper med at lave en ugeplan over aktiviteter og fag og beder medarbejderne forholde sig til, hvad formålet og målet med den enkelte aktivitet er. Det gør det lettere at følge op på, om de ønskede resultater opnås, siger Mia Olesen, der er projektleder ved Marselisborg Praksisvidencenter. En uddannelsesbog der følger den unge Som en del af projektet er Marselisborg Praksisvidencenter i samarbejde med jobcentret begyndt at udvikle en uddannelsesbog. De unge skal selv udfylde bogen med deres cv, oplysninger om deres skolebaggrund, og de skal kortlægge deres netværk. Uddannelsesbogen er et redskab under udvikling, og en af udfordringerne bliver at give de unge ejerskab til den. Det skal være deres bog og deres redskab til at synliggøre deres ressourcer og uddannelses- eller jobønsker, siger Mia Olesen, der lige som medarbejderne fra Jobcenter Lolland også ser frem til, at bogen kan skabe øget kontinuitet mellem tilbuddene for den unge. Hvis den unge skal fra caféen og videre til CAR Lolland, hvor kommunens afklaringsindsats for unge er placeret, vil bogen lette overleveringen af informationer, siger Mia Olesen, der tilføjer: Håbet er, at de unge dermed får noget konkret med sig fra caféen, der øger deres muligheder for at få et job eller en uddannelse. Projektet består af følgende faser: Udvikling og implementering af redskaber og metoder Der udarbejdes redskaber og metoder, som direkte kan anvendes i undervisningen og samtalerne med de unge. Konkret tilføres Job- og Uddannelsescafeen og CAR Lolland skabeloner, skemaer, undervisningsmateriale m.m. Understøttelse af visitationsprocessen Visitationen af de unge fra Jobcentret til CAR Lolland og til enkelte tilbud målrettes gennem udvikling af redskaber og procedurer for screening af de unge. Visitationen styrkes konkret gennem udvikling af et visitationsredskab/uddannelsesbog. Supervision I implementeringsfasen vil der løbende være supervision og sparring fra Marselisborg. Evalueringsstruktur For at sikre løbende opfølgning og justering på ungeindsatsen implementeres der en evalueringsstruktur, hvor Jobcentret får mulighed for at afdække hvilke tilbud, aktiviteter og redskaber, der giver effekt og udbytte i ungeindsatsen. Beskæftigelse NU vil i det kommende år følge op på ungeindsatsen. BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER

14 SYSTEMATIK I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN Tendens: ØGET FOKUS PÅ SYSTEMATIK I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I en tid, hvor landets jobcentre udfordres på den finansielle krise og refusionsomlægningerne, går de i høj grad efter at effektivisere, målrette og prioritere deres indsats systematisk. Det fortæller underdirektør Piet Juul Birch fra Marselisborg Praksisvidencenter. Siden refusionsomlægningerne ved årsskiftet har 90 procent af jobcentrene omlagt deres strategi, heraf giver flere udtryk for, at strategien indeholder et øget fokus på systematik og styring, siger han med henvisning til en survey, Marselisborg i april 2011 gennemførte blandt landets jobcenterchefer. Tankegangen bag omlægningerne er, at du kan have nok så mange gode metoder, men fundamentet for en effektiv indsats er systematik. Ifølge Juul Birch følger jobcentrenes omlægning to spor. Det ene er, at indsatsen målrettes og prioriteres ud fra den forandringsteoretiske tilgang og at resultatbaseret styring indføres som led i indsatsen, siger Piet Juul Birch, der peger på, at blandt andre Jobcenter Struer er gået i gang med et sådan udviklingsprojekt, finansieret af Beskæftigelsesregion Midtjylland. Det andet spor er, at indsatsen styres og effektiviseres ud fra arbejdsgangsbeskrivelser og -analyser. Dette arbejder Specialfunktionen for den Etniske Beskæftigelsesindsats (SEBI) med fire forskellige steder i landet, nemlig i Ikast/Brande, Sønderborg, Aalborg Øst og Køge. Dobbeltarbejde bliver synligt Baggrunden for projektet i SEBI er, at ikke-vestlige borgere i lavere grad opnår selvforsørgelse efter sygedagpengeforløbet end danske borgere gør. Der er altså et eller andet omkring forløbet, der ikke fungerer, og vi kan have en formodning om, at systematik kan være en del af svaret, forklarer Anja Weber Stendal, der er konsulent i SEBI. Derfor er SEBI i samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter gået ind i et projekt, der afdækker eksisterende arbejdsgange, redesigner nye arbejdsgange og implementerer dem frem til projektets afslutning i marts En af metoderne er at lave flowbeskrivelser, det vil sige få beskrevet, hvad der sker fra det tidspunkt, en borger kommer ind på jobcentret til vedkommende går ud igen. Vi vil gerne ind og folde de der black boxes ud. Altså analysere hvad man gør i alle dele af processen og hvorfor. Der udover skal vi sikre os, at det virksomhedsrettede kommer ind i tilbuddene langt tidligere, forklarer Anja Weber Stendal om formålet med projektet. Indtil videre har medarbejderne i de fire jobcentre været på workshops, der har synliggjort hvilke eksisterende metoder, de arbejder efter. En direkte effekt er, at det bliver synligt, hvis der er dobbeltarbejde nogle steder, siger Anja Weber Stendal og kommer med et eksempel på, hvad systematik og bevidsthed også kan handle om. Det er eksempelvis ikke nok, at vi sender en borger i fire ugers virksomhedspraktik. Vi skal også have en klar målsætning med at gøre det, en målsætning som både virksomheden og borgeren skal følge op på efterfølgende, siger hun, og understreger, at man vil tilpasse projektet til de enkelte jobcentres praksis. Det er vigtigt for os, at medarbejderne oplever at blive anerkendt for det, de allerede gør godt, og generelt forventer jeg, at vi får en konstruktiv snak om, hvordan vi arbejder på tværs af organisationen, og hvor vi kan lære noget af hinanden, lyder det fra Anja Weber Stendal. Forandringsteori i Struer I Jobcenter Struer er udfordringen en anden. Her er antallet af kontanthjælpsmodtagere ikke mindst på ungeområdet markant stigende. Derfor har Jobcenter Struer i samarbejde med Marselisborg Praksisvidencenter i juni 2011 igangsat projektet: Udvikling og implementering af resultatbaseret styring, der slutter med implementering af en lærings- og evalueringsstruktur i marts Målet med indsatsen er kort og godt at få gjort flere borgere selvforsørgende via ordinær uddannelse eller job. Vi arbejder med forandringsteori på den måde, at vi lige nu vender medarbejdere mod nye og fælles arbejdsmetoder, forklarer jobcenterchef Alice Brink fra Struer, der som resultat forventer en mere prioriteret indsats men også en øget viden om, hvad der rent faktisk virker i indsatsen. Forandringsteori går i alt sin enkelthed ud på at tænke baglæns. I stedet for at tænke i aktiviteter først, tænker man i resultater og ruller så tankeprocessen baglæns og spørger, hvad der skal til, for at nå derhen. Derfor forventer jobcenterchefen i Struer også en anden afledt effekt ved projektet, der lige nu er i opstartsfasen: Jeg forventer ved fuld implementering, at vi som medarbejdere har et stærkere fokus på, om der over tid er progression i de enkelte sager, slutter Alice Brink. Mål for Jobcenter Struer Jobcenteret har følgende mål med projekt Udvikling og implementering af resultatbaseret styring : At nedbringe antallet af unge borgere på kontanthjælp og afkorte de unges ledighedsperiode sammenholdt med niveauet i dag 14 BESKÆFTIGELSE NU NR. 10 NOVEMBER 2011

NY BESKÆFTIGELSES- POLITIK PÅ VEJ

NY BESKÆFTIGELSES- POLITIK PÅ VEJ NYHEDSBREV NR. 10 NOVEMBER 2011 Marselisborg survey om ny beskæftigelsespolitik: Jobcentrene ønsker resultatstyring, og regeringen ønsker et nyt finansieringssystem: NY BESKÆFTIGELSES- POLITIK PÅ VEJ 8

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Indsats over for ledige skal give mere mening - UgebrevetA4.dk. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21.

Indsats over for ledige skal give mere mening - UgebrevetA4.dk. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21. ANALYSE Indsats over for ledige skal give mere mening Onsdag den 21. november 2018 Jobcentrene vil gerne behandle udsatte ledige som hele mennesker og give dem skræddersyede tilbud. Men en masse politiske

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Jobcenter Kalundborg Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 19. december 2018 Side 1 af 6 1. ARBEJDSMARKEDSPOLITISK STRATEGI. Indledning Den arbejdsmarkedspolitiske strategi 2018-2021

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Beskæftigelsesplan 2016 Silkeborg Kommune Indledning - Beskæftigelsesplanens opbygning Kapitel 1 opstiller målsætningerne for beskæftigelsesindsatsen i 2016. Målene er en kombination af Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne kvartalsrapport beskrives

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan 2018 Nyborg Kommune November 2017 Indledning Nyborg Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan, der tager udgangspunkt i, hvad der er særligt fokus på i Nyborg Kommunes beskæftigelsesrettede

Læs mere

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen

Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen NOTAT Jobcenter Prioriteringer af beskæftigelsesindsatsen 4. marts 2015 Beskæftigelsesområdet er genstand for mange reformer og ændring af tankesæt senest med beskæftigelsesreformen. Som et led i denne

Læs mere

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION

DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen åbnede konferencen om Beskæftigelsesreformen. DIALOG, SAMARBEJDE OG KOORDINATION Beskæftigelsesreformen er vedtaget, og lovgivningen er på plads. Nu gælder

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SØNDERBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Sønderborg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJLE KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejle Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011

Høringssvar fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland vedrørende Halsnæs Kommunes Beskæftigelsesplan for 2011 Halsnæs Kommune Rådhuspladsen 1 3300 Frederiksværk Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Universitetsvej 2 4000 Roskilde Tlf.: 72 22 34 00 E-mail: brhs@ams.dk CVR: 29626162 EAN: 5798000400535 Den

Læs mere

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob

Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Nøgletal for reform af førtidspension og fleksjob Reformen af førtidspension og fleksjob trådte i kraft fra den 1. januar 2013. Reformen har som overordnet mål, at flest muligt skal i arbejde og forsørge

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus

Resultatrevision 2013 for Jobcenter Aarhus Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 19. maj 2014 Resultatrevision 20 for Jobcenter Aarhus Resultaterne af jobcentrets indsats i 20. 1. Resume Landets

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres

Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres NOTAT 13. juni 2008 Reglerne om sygedagpenge skal afbureaukratiseres Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske aftaler.

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2013 1 Indhold 1.0 Indledning... 3 1.1 Resumé... 3 2.0 Resultatoversigt... 5 2.1 Ministerens mål... 5 2.1.1 Unge i uddannelse... 5 2.1.2 Tilgang til førtidspension... 5

Læs mere

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018

Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget. Evaluering af Udviklingsmål 2018 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Evaluering af Udviklingsmål 2018 januar 2019 Indhold Arbejdsmarkedsudvalget...3 AMU 1 Jobcentret har en tættere kontakt og en styrket dialog med virksomhederne...3

Læs mere

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler:

Notat. Job og Arbejdsmarked. Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: Sag: Kommentarer til resultatrevision Sagsbehandler: Job og Arbejdsmarked Notat Til: Sagsnr.: 2010/03452 Dato: 19-03-2010 Sag: Kommentarer til resultatrevision 2009 Sagsbehandler: Martin Kristensen Arbejdsmarkedskonsulent Resultatrevision 2009 for Halsnæs

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2014-2017 September 2014 1 Forord I Greve Kommune skal borgerne være helt eller delvist selvforsørgende. Det skal være undtagelsen, at borgere er på fuld offentlig forsørgelse. Derfor

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen

Myter og fakta. om beskæftigelsesindsatsen Myter og fakta om beskæftigelsesindsatsen KL Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 www.kl.dk September 2011 Layout: KL s trykkeri Tryk: Eks. Skolens Trykkeri Myter og fakta om

Læs mere

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 Skitse for: BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Januar 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I TØNDER KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Tønder Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland

Resultatrevision 2012 Jobcenter Vesthimmerland Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Opsummering... 4 3. Resultatoversigt... 5 3.1. Ministerens mål... 6 3.1.1. Arbejdskraftreserven... 6 3.1.2. Permanente forsørgelsesordninger... 7 3.1.3. Unge under

Læs mere

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats

De fleste pilotkommuner yder ringere indsats Organisation for erhvervslivet 18. marts 2009 De fleste pilotkommuner yder ringere indsats AF CHEFKONSULENT THOMAS Q. CHRISTENSEN, TQCH@DI.DK Der er meget stor forskel på kommunernes indsats, når de skal

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune

Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune Aktiveringsstrategi for job- og uddannelsesparate ledige i Rudersdal Kommune April 2016 Indhold Indledning... 3 Målgrupper... 3 Principper... 4 Fokus på den individuelle indsats... 4 Hurtig indsats og

Læs mere

Beskæftigelsesområdet og pejlemærker for en ny beskæftigelsespolitik Handicaprådet den 31/ Christian Harsløf Direktør, Social, job og Sundhed

Beskæftigelsesområdet og pejlemærker for en ny beskæftigelsespolitik Handicaprådet den 31/ Christian Harsløf Direktør, Social, job og Sundhed Beskæftigelsesområdet og pejlemærker for en ny beskæftigelsespolitik Handicaprådet den 31/1 2019 Christian Harsløf Direktør, Social, job og Sundhed Beskæftigelsesområdets kerneopgaver 1. Hjælp til ledige

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT

BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 KORT FORTALT 1. BESKÆFTIGELSESPLAN 2013 Jo længere tid man er ude af arbejdsmarkedet, jo sværere er det at vende tilbage. Derfor vil vi yde en tidlig indsats over for borgerne,

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2018. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ASSENS KOMMUNE Til Job og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Assens Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kolding Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Det Lokale Beskæftigelsesråd

Det Lokale Beskæftigelsesråd Det Lokale Beskæftigelsesråd i Kolding Kommune Strategiplan for indsatsen i 2013-2016 Indledning De lokale beskæftigelsesråd skal, jvf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010 om styringen af den aktive

Læs mere

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011.

Projektets udviklingsfase løb fra september til december 2011. 2. marts 2012 Læring fra udviklingsfasen i udviklingsprojektet På vej med en plan i Greve Kommune projekt medfinansieret af Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Målet for projektet er at udvikle

Læs mere

Statistik for Jobcenter Aalborg

Statistik for Jobcenter Aalborg Statistik for Jobcenter Aalborg Maj 2016, data fra jobindsats.dk Aalborg Kommunes andel af forsikrede ledige i Nordjylland En væsentlig del af det samlede antal fuldtidspersoner på kommunal forsørgelse

Læs mere

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015

Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 Driftsstrategi for de forsikrede ledige 2015 1. Overordnet strategisk fokus 3-5 år Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg.

Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. Strategi 2010-2012 Den Nationale Ungeenhed, Vestre Havnepromenade 7, 9000 Aalborg. ungeenhed@ams.dk 1 Indledning Det er et stort samfundsproblem, at alt for mange unge hverken er i uddannelse eller i job.

Læs mere

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato

Jobindsats introduktion AMU. Arrangement og dato Jobindsats introduktion AMU Introduktion til Jobindsats Arbejder med: Dagpengemodtagere Borgere på uddannelsesydelse Borgere på arbejdsmarkedsydelse Vi arbejder efter: Tidlig, individuel og virksomhedsrettet

Læs mere

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013

Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 Status på beskæftigelsesindsatsen 2013 1 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune

Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

Beskæftigelsespolitik

Beskæftigelsespolitik Beskæftigelsespolitik 2019-2022 Forord I Greve Kommune er det en forudsætning for vores fælles velfærd, at vi har et velfungerende og rummeligt arbejdsmarked, hvor alle bidrager med de ressourcer, de har.

Læs mere

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået %

30 % 25 % ,8 % Førtidspensionister i job Er ikke opnået % Resultatopfølgning BP20 til udvalgsmøde 26. januar 2014 I BeskæftigelsesPlan 20 er opstillet 4 ministermål og 3 lokale mål. Status for de enkelte mål er gengivet nedenfor. Målene er opgjort så aktuelt

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2010 1 Indhold 1.0 Indledning...3 2.0 Ministermål 2010...4 2.1 Scorecard...5 3.0 Resultatoversigt...6 3.1 Resultater (ministerens mål)...6 3.1.1 Arbejdskraftreserven...6

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere

Indledning. Denne pixiudgave giver overblik over:

Indledning. Denne pixiudgave giver overblik over: Indledning Denne pixiudgave er udarbejdet for at give dig et kortfattet og præcist overblik over de udfordringer, mål og strategier der står i Høje-Taastrups Kommunes beskæftigelsesplan for 2009. Beskæftigelsesplanen

Læs mere

Det lange sygefravær har bidt sig fast

Det lange sygefravær har bidt sig fast Det lange sygefravær har bidt sig fast let af langvarige sygedagpengeforløb har bidt sig fast på godt 16.000 personer. Samtidigt rammes stadig flere af varighedsbegrænsningen på sygedagpenge. Ét år efter,

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet

Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Fokusområder i 2014 Demokratisk medborgerskab som ståsted Viborg Kommune har de seneste par år omlagt store dele af den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen samtidig

Læs mere

Resultatrevision. Jobcenter Skive

Resultatrevision. Jobcenter Skive Resultatrevision Jobcenter Skive 2012 1 Indhold 1.0 Indledning...3 1.1 Resumé...3 2.0 Scorecard...4 3.0 Resultatoversigt...5 3.1 Ministerens mål...5 3.1.1 Arbejdskraftreserven...5 3.1.2 Permanente forsørgelsesordninger...6

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne rapport sættes der

Læs mere

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020

Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 Status på mål i beskæftigelsesplan 2017 til 2020 I beskæftigelsesplan 2017 til 2020 er der opstillet 12 mål for beskæftigelsesindsatsen i 2019. De 4 mål er udmeldt af beskæftigelsesministeren, de sidste

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune

Beskæftigelsesplan 2017 Nyborg Kommune Beskæftigelsesplan Kommune Oktober 2016, Version 2 Indledning Kommune udarbejder hvert år en beskæftigelsesplan. Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i Kommunes politikker, herunder sundhedspolitikken

Læs mere

DAGSORDEN. Arbejdsmarkedsudvalget. Møde nr. : 05/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3. Dato : 16. maj 2007 Start kl. : Slut kl.

DAGSORDEN. Arbejdsmarkedsudvalget. Møde nr. : 05/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3. Dato : 16. maj 2007 Start kl. : Slut kl. Arbejdsmarkedsudvalget DAGSORDEN Møde nr. : 05/2007 Sted : Rådhuset Grenaa. Mødelokale 3. Dato : 16. maj 2007 Start kl. : 14.00 Slut kl. : Mødet starter Kalorievej 15, Grenaa (kl. 14.00-15.00). Medlemmer

Læs mere

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse

November. Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse 2014 November Rekruttering i en situation med fuld beskæftigelse INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 1 Jobcentrenes virksomhedsrettede indsats... 1 Afdækning af virksomhedernes behov for arbejdskraft...

Læs mere

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening

Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats. Veje til job. en arbejdsmarkeds indsats med mening Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje til job en arbejdsmarkeds indsats med mening Februar 2014 Titel: Ekspertgruppen om udredning af den aktive beskæftigelses indsats Veje

Læs mere

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019

BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 BESKÆFTIGELSESPLAN 2019 JOB OG UDDANNELSE EN FÆLLES OPGAVE Den overordnede og langsigtede målsætning i Halsnæs Kommune er, at flere borgere kommer i job eller uddannelse. Kommunens udgifter til forsørgelse

Læs mere

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet

Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Vejledningskoncept til understøttelse af geografisk mobilitet Indledning Dette vejledningskoncept skal understøtte sagsbehandlere i Jobcenter Struer i at motivere og understøtte ledige med risiko for langtidsledighed

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final

Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final Resultatrevision 2013 Jobcenter Vejen ver.final 1: Resultatoversigt 1 Resultater: Unge 2 Antal fuldtidspersoner under 30 år på offentlige forsørgelsesydelser i Vejen Kommune var i 2013 701 personer mod

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Esbjerg Kommune 1 I denne rapport sættes

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I NYBORG KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Nyborg Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011

OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord. Marts 2011 OPFØLGNINGSRAPPORT Mariagerfjord Marts 2011 Indledning Beskæftigelsesregion Nordjylland følger løbende op på resultaterne af jobcentrenes indsats. Dette gøres som udgangspunkt kvartalsvis. I denne rapport

Læs mere

Resultatrevision 2017

Resultatrevision 2017 Resultatrevision 2017 Nordfyns Kommune Jobcenter Nordfyn Indhold Indledning... 3 Ministerens mål... 4 Status for målgrupper, der modtager offentlig forsørgelse... 5 Indsatsen... 8 Centrale elementer i

Læs mere

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år

Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014. Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Referat Dialogmøde om Beskæftigelsespolitik d. 14. april 2014 Jobparate forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere over 30 år Fra mødet om indsatsen for de jobparate blev de følgende pointer nævnt som

Læs mere

Resultatrevision 2015

Resultatrevision 2015 Forfatter: [Navn] Resultatrevision 2015 Kommune Jobcenter Nordfyn Revideret den [Dato] Dokument nr. [xx] Sags nr. [xx] Indhold Indledning... 2 Ministerens mål... 3 Forsørgelsesgrupper... 4 Indsatsen...

Læs mere

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012.

Resultatrevision Svendborg og Langeland kommune. Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. Svendborg og Langeland kommune Resultatrevisionen viser indsatsen og resultater for Jobcenter Svendborgs område i 2012. ejcacj 01-04-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Ministermål Scorecard...

Læs mere

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige

Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Pressemeddelelse den 12. september 2013 Lejre Kommune gør en ekstra indsats for de unge ledige Lejre Kommune igangsatte i foråret en ekstraordinær indsats for at komme ungdomsarbejdsløsheden til livs via

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår

Arbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår Arbejdsmarkedsudvalget Politiske forslag budget 2018 og overslagsår Forslag 1 Afkortning af ressourceforløb Medio 2017 er der i Norddjurs Kommune ca. 125 personer i ressourceforløb. Antallet af deltagere

Læs mere

Resultatrevision for 2008

Resultatrevision for 2008 Resultatrevision for 2008 Notatet redegør for Resultatrevisionen for 2008. Resultatrevisionen består af fire dele, resultatoversigten, besparelsespotentiale, scorecard på ministermål og scorecard på rettidighed.

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015

Beskæftigelsesplan 2015 Indledning Gladsaxe Kommune vil medvirke til, at borgere nu og i fremtiden kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet. For at bidrage

Læs mere

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608

Referat af. møde i. Det Lokale Beskæftigelsesråd. Møde nr. 41. Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00. Gladsaxe Rådhus, mødelokale 2608 Gladsaxe Kommune Social- og Sundhedsforvaltningen Arbejdsmarkedsafdelingen Det Lokale Beskæftigelsesråd Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Møde nr. 41 Tirsdag 26.08.2014 kl. 16.30 18.00 på

Læs mere

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg

Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg Status for indsatsen ved Jobcenter Aalborg November 2018 I dette notat gives et overblik over udviklingen på beskæftigelsesområdet og en status for målopfyldelsen for målene i Jobcenter Aalborgs beskæftigelsesplan

Læs mere

Den høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i.

Den høje beskæftigelse giver både udfordringer og muligheder. Vi ønsker at Vejen Kommune er en attraktiv kommune at drive og etablere virksomhed i. Forord Det går godt med beskæftigelsen i Danmark. Også i Vejen Kommune har vi den laveste ledighed i mange år. Faktisk har vi i efteråret 2018 haft den laveste ledighed i Syddanmark. Udfordringer og muligheder

Læs mere

Referat fra Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. oktober 2018 kl. 15:30 i mødelokale Aggersborg

Referat fra Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. oktober 2018 kl. 15:30 i mødelokale Aggersborg Referat fra Beskæftigelsesudvalgets møde den 8. oktober 2018 kl. 15:30 i mødelokale Aggersborg Indholdsfortegnelse Indhold 100. Åbent - Godkendelse af dagsorden... 106 101. Åbent Orientering fra formand

Læs mere

Arbejdsmarkedsudvalget

Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Udvalgets andel af de samlede nettodriftsudgifter i Norddjurs Kommune for budget 2014 Jobcenter Norddjurs Andre udvalg 77% Arbejdsmarkedsudvalget 23% Øvrige områder Arbejdsmarkedsudvalgets

Læs mere

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft,

Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 300 Offentligt T A L E 29. januar 2018 Samrådstale om fattigdom som følge af kontanthjælpsloft, 225-timersregel og integrationsydelse

Læs mere