Mere og mere sprøjtegift i vores vand

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mere og mere sprøjtegift i vores vand"

Transkript

1 fødevarer Amerikak topchef fra SPX kalder Damark fødevaretekologie Silico Valley. SIDE byggeri Dyamike facader halverer bygiger eergiforbrug. Dakere tår bag det ye kocept. tema ide - produktprie Nyudviklet biomaeov ka hådtere både vådt og tørt brædel. ide Ga Side. augut ig.dk Illutratio: Miecraft Klodet grafik hitter i yt pil Computerpillet Miecraft har taget pilverdee med torm. Her ka du bygge di ege verde i kloder. ide Nye fud får ekperter til at lå alarm: Mere og mere prøjtegift i vore vad Ny opgørele vier, at tadig mere af vore grudvad er forureet af ladbruget prøjtegifte. Ogå godkedte prøjtegifte måle i tigede grad. forureig Af Magu Breddorff Peticider fra ladbruget prøjtegifte fider i tadig tigede grad ed til vore grudvad. Det vier e y opgørele, om rådgiverfirmaet Nira har udarbejdet for Miljøtyrele. Sidte år fadt ma peticidreter i pct. af alle de grudvadboriger, om mydighedere beytter til at holde øje med udviklige. Det er voket fra pct. i. Og i tadig flere boriger overkrider idholdet af gifttoffer græeværdie, vier opgørele, der omfatter peticider og edbrydigprodukter i aalyer. Udviklige er alarmerede, meer profeor Ha-Jørge Albrechte fra DTU Miljø.»Når vi fider peticider med å høj frekve i grudvadet, er det et problem. Jeg ye ærligt talt ikke, at de tiltag, om mydighedere har i gag, fugerer,«iger ha. De ye opgørele er e del af e rapport, der primært kal forklare, hvorda aktivtoffet glyphoat fra Damark met olgte prøjtegift, Roudup, er havet i grudvadet. Glyphoat kulle etop ikke kue foruree vadet.»glyphoat ætter prikke over i et. Fudee vier, at det er meget vakeligt at bruge kemikalier i tore mægder og forhidre, at de kommer ed i grudvadet,«iger Ha- Jørge Albrechte. De ye tal bekymrer ogå de dake vadværker. De eete opgørele over dere boriger vier, at der er peticidreter i pct. af dem.»idtil videre har vi været i tad til at begræe atallet af fud over græeværdie ved at fide ye boriger og lukke gamle. Me det bliver værere og værere,«iger koulet Clau Vaggaard fra vadværkorgaiatioe Dava. Ha hæfter ig ved, at der bliver fudet reter fra flere og flere af de prøjtemidler, der er godkedt i dag, i drikkevadborigere dermed er det ikke ku fortide yder, der rammer vore drikkevad. I var godkedte peticider ku kyld i, at, procet af borigere blev lukket. Det er i dag firedoblet til, procet, på trod af at ogle af de peticider, der var tilladt i, i dag er forbudt eller omfattet af retriktioer. Alt i alt er cirka procet af ladet godt. drikkevadboriger lukket pga. peticidforeig over græeværdiere.»det dake godkedeleytem for peticider ytter ikke meget, år vi taler om ekelte vadboriger. Selv de met åkaldt grudvadvelige prøjtemidler riikerer at ryge i vadborigere i kocetratioer over græeværdie,«kokluderer Clau Vaggaard. Forkigititutioe Geu tår for de officielle opgøreler over peticider i dak grudvad, me er edu ikke færdig med ie aalyer af måligere fra. Derfor vil kotitueret tatgeolog Walter Brüch ikke kommetere de ye opgørele. Ha påpeger dog, at der i Geu opgøreler ikke har været e klar tigig af peticider i de eete år. Til gegæld vier ha aalyer, at mere ed fire ud af ti boriger er forureet.»det er lemt ok. De øvre dele af grudvadmagaier er meget tærkt påvirket af peticider,«iger Walter Brüch. De ocialdemokratike miljøordfører Mette Gjerkov kræver, at regerige trak griber id over for ladbruget brug af prøjtegifte, om partiet gere vil have e afgift på.»vi er gifttoffer i grudvadet ige og ige,«iger hu og påpeger, at ladmædee tadig oftere prøjter dere marker. Miljøtyrele følger udviklige øje.»me vi kal e flere detaljer om hvert ekelt peticid i overvågigrapporte, før vi ka kokludere oget. Så vi har bedt om, at ma tydeligt ka e, hvilke toffer der er forbudt, og hvilke der tadig er tilladt,«iger kotorchef Lea Frima Hae. j Læ ide - NYE JOB KARRIERE SIDE der fide ige emme måder at fide de virkelig tuge IT pecialiter på Vore pecialierede kouleter ka ikke ku trække på Radtad atioale og iteratioale etværk. De har ogå e baggrud ide for det felt de rekrutterer til, å de fortår die behov og kadidatere kvalifikatioer. Kotakt o på tlf. +. Radtad Profeioal: atioal & iteratioal rekrutterig

2 Igeiøre. ektio. augut Igeiøre Betaligrig vil forvadle Købehav til e middelalderby Leder af Rolf Ak Claue redaktiochef E betaligrig rudt om Købehav er havet øvert på de valgpolitike dagorde. Rige fremtille om de kotruktio, der om få år ka reducere trægel og køtrafik i gadere, kabe plad til cykler og gåede, måke midke trafiktøje og i hvert fald æke partikel- og C -forureige. Overfladik betragtet lyder rige om e god idé. Så hvorfor er der relativt få af vore etlæere, der tøtter de helhjertet? I e aftemig på ig.dk, der aturligvi er behæftet med tor uikkerhed, er det takevækkede, at ku ca. procet er ubetiget tilhægere me procet er direkte imod. Hvad ka være forklarige på dee modtad? Svar: Realierige af e betaligrig rudt om Købehav ka være et elemet i fremtide erhverv- og byudviklig. Me ikke de ultimative løig. Ma pejder forgæve efter de viio, hvor pedlere ka pae dere arbejde i bye og komme effektivt frem og tilbage til dere hjem i opladet. Her kue kokrete plaer om ye pricipper for placerig af boliger og arbejdplader, om letbaer, park&ride, cykeltier med mere, der er tækt amme med betaligrige, ikre, at grø udviklig går håd i håd med udviklig af arbejdplader. Rige er i i ee ærmere e digital voldgrav, der i fremtide vil Rige er i i ee et forvarværk mod od udeby trafik. Et tykke tækig, om groft agt har rødder i middelaldere bytold. ikre, at biliter må til lommere, før de ka køre id og fylde op i hovedtade. Et forvarværk mod od, udeby trafik. Og dermed et tykke tækig, om groft agt har rødder i middelaldere bytold. Betaligrige ka e om e lag græebomme, der kal ikre de idfødte købehavere fred for barbarer fra fortædere, der u får edu værere ved at få arbejd- og familieliv til at hæge amme. For adhede er, at der ikke tår et toptuet kollektivt traportytem klar i kulie, me et udultet og hullet ytem tyret af e operatør i kæ. I de politike debat om betaligrige agriber traportmiitere forlaget med argumeter om, hvor mage tog der kal købe id, hvi rige geemføre. Forlagtillere fra oppoitioe er optaget af de fyike placerig af rige. Der argumetere ikke ud fra kokrete mål eller overordede taker. Debatte er lavtekokratik. Betaligrige riikerer derfor at blive e y kat på meeker, der itet adet valg har ed at køre i bil på arbejde, hvi dere tilværele kal hæge amme. Det, der magler, er de helt overordede trategike fortåele for fremtide traportbehov omkrig torbye Købehav med oplad. De gamle figerpla, om ka datere til kort efter Ade Verdekrig, tår fortat om det tærkete ekempel på e overordet overvejele om Købehav og omeg. Me de tid er udpillet, og der kal tæke helt yt. Fremtide arbejdplader vil trække id mod torbye, Hurtig, velfugerede trafik, og maer af de, er e forudætig for ikke e fjede af e ud udviklig. Det er de globale tede, og de vil ikke gå ude om Damark. E vidertrategi for hovedtade kræver derfor et helt adet tykke viioært forarbejde. Hvem ætter det i gag? j uge atire: grølad SPØRG SCIENTARIET? Kampklar Iteratioale ikkerhedekperter frygter e militær oprutig i Arkti om følge af de tigede olie- og gaefterforkig i området. Det afvier uderigmiiter Lee Epere, der i dee uge præeterede Damark arktike trategi mod. >> e flere på ig.dk/atire Hvorda ka vidmøller edbrige e færge luftmodtad? Fi Schjøtt pørger:»stea-færge har fået moteret to vertikale vidmøller, om geererer trøm varede til lyet på bildækkee. Derudover midker de luftmodtade, ålede at der forvete e dieelbeparele på - to årligt. Hvorda ka de edbrige luftmodtade i de tørreleorde?«mac Gauaa, eiorforker, Riø DTU, Videergidiviioe, varer: Nøgle til dette tilyeladede myterium ligger i placerige af møllere på færge. Hvi møllere for ekempel havde været placeret ove på færge, ville e lavere amlet luftmodtad have været umulig. Vidmøllere er placeret på færge fordæk, hvorved vidmøllere kølvad ved de flete vidforhold rammer færge hovedbygig (på grud af færge ege hatighed). Det, der adyligvi ker, er, at luftmodtade på rete af færge bliver midre, idet vidmøllere populært agt bryder vide, å det førte, vide møder, ikke er færge krog, me de pude af lagom vid, om pga. møllere fide over dækket. Det kylde, at vidhatighede i e vidmølle kølvad er midre ed de ufortyrrede vidhatighed, å ma ka godt opfatte e vidmølle om e vidbryder. Spørgmålet er å, om reduktioe i vidmodtade på rete af færge er tørre ed de modtad, vidmøllere yder, åda om Stea Lie hævder. Et tilfælde, hvor e aerodyamik aordig, der i ig elv har e aeelig luftmodtad, midker de totale luftmodtad, er de velkedte aerodyamike hat eller vidbryder på taget af latbiler. Det giver aturligvi e del luftmodtad på vidbrydere alee, me de overkygge af de gutige effekter, det har på adre dele af latbile. De totale luftmodtad på latbile edætte med cirka pct. ved brug af e åda vidbryder, år der ikke er idevid. Luftmodtade tørrele på e typik færge er cirka pct. af modtade fra vadet ved vidtille forhold. Hvi færge ejler direkte imod e vid med amme hatighed i forhold til det tilletåede vad om færge hatighed i forhold til vadet, vil luftmodtade derimod udgøre cirka pct., idet aerodyamike kræfter med e god tilærmele kalerer med kvadratet på hatighede. j >>Læ flere var og til die ege pørgmål på ig.dk/cietariet/porg Telefo + / Av. chefredaktør: Are R. Steimark Redaktiochefer: Heig Mølted, idhold, Rolf Ak Claue, commuity og Trie Reitz Bjerregaard, jouraliter Redaktører: Robi Egelhardt, Vide & erkedele, Naa Skytte, deigchef alg: Tektaocer: Chefkoulet Kåre Eliae, Telefo + Telefax + Stilligaocer: Thoma Ellekjær Hae, Telefax + Kommetarer og læeridlæg: Aboemet og adresse ædriger: Telefo + Aboemetprier: år:. kr. ½ år: kr. Tryk: Dak Avitryk ISSN r: - Samlet oplag:. ekemplarer (Dak Oplagkotrol,. halvår ) Sypukter i artikler, ledere og idlæg ka ikke betragte om IDA tillig til de omhadlede pørgmål. Redaktioelt materiale ka efter tilladele geoptrykke til adre formål. Hevedele til Søre Rak Petere, Telefo + Udgiver: Mediehuet Igeiøre A/S Skelbækgade, Købehav V Telefo + Fax + Mediehuet Igeiøre A/S eje af Igeiørforeige, IDA Direktio: Are R. Steimark, adm. direktør Chritia Hjorth, kommerciel direktør

3 Fordi du er medlem af IDA, ka du få Damark uveræt højete rete på di løkoto. Med LSBprivat Lø får du hele % på de førte. kr. på kotoe og,% på rete. Som du ikkert allerede har reget ud, betyder det, at du får mere ud af die pege hver eete dag. Ogå, år du ikke bruger dem. Me du får ikke bare mere på kotoe. Du får e budolid og perolig bak, om har foku på dig og de tig, om du ye er vigtige. Kotakt o og få mere at vide om, hvad % i rete ka betyde for di økoomi. Rig: Rig til o på Olie: Gå på og vælg kotakt o. Så kotakter vi dig hurtigt muligt. SÅDAN FÅR DU % I RENTE Du kal være medlem af IDA, og du kal amle hele di privatøkoomi ho Lå & Spar. Udtaget er dit realkreditlå, om du ikke behøver at flytte, før du lægger lået om. LSBprivat Lø får du på baggrud af e almidelig kreditvurderig. Reteate på % er variabel og agivet p.a. Reteate gælder pr.. augut. Hvi du allerede er kude ho Lå & Spar, å kotakt di rådgiver og hør, hvorda du får % i rete på løkotoe. Ka du fide det æte tal i række? Så ka du ogå rege ud, hvad % i rete betyder på di løkoto Reg de ud og vid e ipad Deltag i kokurrece på Ny kokurrece hver måed rete af året Hovedbrud # Kokurrece løber t.o.m.... Videre fide ved uvildig lodtrækig bladt modtagede bevareler i lutige af hver måed, og får direkte beked. Præmie værdi er. kr. og ka ikke bytte til kotater. Deltagele i kokurrece er ikke købbetiget. Lå & Spar Bak A/S, Højbro Plad -, Købehav K, Cvr.r.

4 Igeiøre. ektio. augut FOKUS gift i vadet Nye prøjtemidler haver i drikkevadet Noget er helt galt med de måde, vi godkeder ladbruget peticider på, kokluderer DTU-forker. Ku prøjtemidler, om ikke går i grudvadet, burde få det blå tempel. Alligevel fider vi i tigede grad ogå ye toffer i det. Forureig Af Magu Breddorff De høje forekomt af peticidreter i de dake udergrud kylde lagt fra udelukkede fortide yder. Vi har eller riikerer at få tore problemer med de plategifte, om ladmædee i dag prøjter ud over dere marker. Det kokluderer DTU-profeor Ha-Jørge Albrechte på baggrud af ye opgøreler fra overvågige af det dake grudvad. Opgørelere er udarbejdet af Nira i forbidele med, at der i blev fudet lagt flere reter af Damark og hele verde met olgte prøjtemiddel Roudup i det dake grudvad. Netop fudee af aktivtoffet glyphoat og edbrydigproduktet ampa fra Roudup er e øjeåber, meer DTU-profeore. Det kylde, at alle uderøgeler har peget på, at toffet ikke komme lægere ed e meter ed uder terræ.»glyphoat er et modere peticid, har været uderkatet alle godkedeleprocedurer. Derfor tiller fudet pørgmål ved hele vore godkedele af peticider. Hvi et å ikkert prøjtemiddel ka komme ed i grudvadet, å ka alt komme dered,«iger Ha-Jørge Albrechte. Ha hevier til, at fudee af glyphoat er gjort ede i de øvre lag af grudvadet. Samtidig tiger de geerelle forureig af grudvadet med peticider, vier Nira rapport. På de baggrud har DTU-profeore et ærmere på de toffer, om i de eete år er fudet i det dake grudvad. Det vier ig, at mage af dem er forbudt. Me der er ogå mage boriger, om ideholder reter af midler, der tadig bliver prøjtet ud over markere.»derfor er det ikke rigtigt at tale om, at fud af peticider i grudvadet ku er fortide yder,«iger ha. Ha-Jørge Albrechte påpeger, at glyphoat kemik et er væetligt forkelligt fra de adre prøjtemidler det bider ig tærkt til jordpartiklere og er relativt edbrydeligt og kulle derfor have rige riiko for at blive udvaket til grudvadet. Deude hevier ha til erfariger fra Frakrig, hvor ført ét peticid til behadlig af majmarker blev forbudt, da det forureede vadet. Deræt blev det æte middel, om de frake ladmæd med mydighedere veligele forøgte ig med, pillet af markedet af amme grud. Nu beytter frakmædee et tredje tof, om allerede er fudet i grudvadet i USA. Ogå vadværkere foreig afvier ehver tale om, at de udelukkede bliver ramt af fortide yder. Cirka hver tyvede af de. dake vadboriger, der ekiterer måliger af peticider fra, fider dem i kocetratioer over græeværdiere.»det er iær problematik, at vi får e tørre og tørre adel godkedte peticider i grudvadet,«iger koulet Clau Vaggaard fra vadværkforeige Dava.»Derfor bliver vi ødt til at få gjort oget effektivt tæt på borigere,«tilføjer ha. Vadværkere har forelået prøjtefri zoer meter fra de dake vadidvidiger og er lagt fra tilfred med, at miljømiiter Kare Ellema (V) har øjede med at udvide zoere fra til meter. Miljøtyrele: Mere vide Me mere kal de ikke gøre ig håb om her og u. For Miljøtyrele meer fortat, at kemikalier, der for lægt er forbudt, er hovedydere bag forureige af dak grudvad.»det tager lag tid, fra et tof er blevet forbudt, til vi holder op med at fide det i grudvadet. Vi reger med e forikele på miimum år, me det afhæger elvfølgelig af, hvor gammelt grudvadet er,«poiterer kotorchef Lea Frima Hae. Hu hevier til, at ogle toffer, om blev forbudt i, tadig fide i grudvadet. Hvi de år holder tik, vil fudee af dem ført midke om tre år.»vi er ødt til at kele mellem, hvad der er forbudt i dag, og hvad der har været på markedet tidligere. Derfor har vi brug for e opgørele af, om kocetratioe af de toffer, vi har forbudt, falder. Det iger mere om, hvorda udviklige bliver,«iger Lea Frima Hae. j FUND AF PESTICIDER Procetdel af aalyer med fud af peticider,,, Procetdel af fud over græeværdie for umme af peticider,,,,, Kilde: Miljøtyrele Grafik: MAK DRIKKEVAND DANNES I STORT OMRÅDE Købehav Eergi idvider, millioer m vad årligt fra området og udergrude omkrig Bogøgård Kildeplad. Det varer til godt. købehavere vadforbrug. Det grudvad, der eder i vadborige, er daet af regvad, om falder i det blå tiblede område. Grudvaddaede oplad Grudvaddaede oplad Vadværkborig Fud af peticider Galøe Bogøgård Kildeplad betår af boriger Ed ikke e bekyttelezoe på m er tiltrækkeligt til at forhidre peticidreter i vore drikkevad. Så vadet veje til borigere kal kortlægge, hvi vi kal udgå at ree det, iger profeor. bekyttele Af Magu Breddorff Vi kal bekytte grudvadet lagt mere omfattede mod forureig fra ladbruget prøjtegifte, hvi vi kal udgå at ree det dake drikkevad., km Udit N S GRUNDVAND STRØMMER OP TIL KM På tværittet e, at grudvadet trømmer til kildeplade, forbi e række prøve- og private boriger, helt op til otte kilometer mod ord. Materialet tammer fra e kortlægig udført for Naturtyrele. De vier, at det ka tage over år, fra rege rammer de fjerete del af området, til det år frem til kildeplade. Me der er ogå midre områder både meter og km fra kildeplade, hvor traporttide er uder år, om er, hvad Naturtyrele itereerer ig ærligt for. State kortlægig af opladet til Bogøgaard Kildeplad tager ikke udgagpukt i, hvilke peticider der i dag er godkedt og avede i området. S Meter Bogøgård Kildeplad Det kokluderer DTU-profeor Ha-Jørge Albrechte, efter at ye måliger har vit, at e tadigt tørre adel af grudvadprøvere ideholder peticidreter.»det er ikke ud til, at kotrolleret brug hidrer peticidere i at å ed i grudvadet,«iger ha. Derfor kiterer ha to løiger til at ikre dakere ret drikkevad:»ete kal vi ikke bruge peticider i de områder, hvor det grudvad, vi idvider til drikkevad, bliver daet, eller ogå må vi gøre det å godt, om vi u ka, og å ree drikkevadet for de mule, der alligevel er kommet dered,«lyder det fra profeore. Galøe Bud Vadværk, BAM, BAM meter... Ku detaljeret kortlægig ka Tidlije: Fud af glyphoat i grudvad Der bliver målt glyphoat i grudvadet gage mod gage i. Nedbrydigproduktet ampa bliver fudet i grudvadprøver mod i.. december Geu bliver færdig med i rapport om fudee af Roudup-reter og adre peticider i.. jauar Vadværkorgaiatioe Dava lår alarm på baggrud af fudee i, både af peticider geerelt og af Roudup-reter. Det får miljømiiter Kare Ellema til at betille e redegørele om årage til fudee.. jauar Oppoitioe bombarderer miitere med pørgmål og kalder hede i amråd. Hu hevier til de kommede redegørele.. mart Kare Ellema fremætter lovforlag, der udvider de prøjtefri zoer omkrig vadboriger fra til meter. Forår Nira får til opgave at udarbejde redegørele. Det ker amme med forkere fra Købehav og Aarhu uiveriteter. Geu aftår fra at byde på grud af budgettet på. kr.. jui Redegørele er å godt om færdig og peger på aalyefejl om e mulig årag til de mage glyphoatfud i. Redegørele ideholder ogå e opgørele af de amlede peticidforureig af grudvadet i. Miljø tyrele eder udkat til rapport til laboratoriet Eurofi, om har foretaget aalyere.. jui Kare Ellema kokluderer på et amråd, at fudee i bedt ka forklare med aalyefejl. Miiteriet udeder e preemeddelele, der fatlår, at fudee formetlig kylde aalyefejl. Reige ka foregå med aktivt kul. Tekologie er effektiv og fjerer ogå adre typer forureig. Derfor ka ma ifølge Ha-Jørge Albrechte godt beytte reig, me det kal ikke få o til at opgive at bekytte grudvadet, meer ha. Og ifølge DTU-profeore er bekyttelezoer omkrig vadborigere utiltrækkeligt. De prøjtefrie zoer er udvidet fra til meter, me vadværkere vil have mulighed for at gå op til meter. Selv det er dog for lidt, udertreger Ha-Jørge Albrechte. Ha hevier til, at drikkevadet bliver daet i tore områder flere kilometer væk fra borigere.. juli E betyrtet Eurofi-direktør Karte Jørgee afvier alle bekyldiger og kræver efter ig.dk omtale berigtigele og udkyldig fra miiteriet og miitere.. juli Kare Ellema fatholder i ye var til Folketiget forklarige om aalyefejl.. augut Akkrediterigorgaet Daak geemfører foralediget af rapporte fra Nira e ektraordiær audit for at geemgå Eurofi glyphoat-aalyer.. augut Daak eder foreløbig kokluio til Eurofi og Miljøtyrele: Der blev ved de ektraordiære audit ikke fudet forhold omkrig betemmele af glyphoat og ampa, der idikerer, at poitive fud kylde falke poitive.. augut Ig.dk omtale af Daak frifidele af Eurofi får Kare El-

5 Igeiøre. ektio. augut Opprækket moræe/ tørveaflejriger Øvre moræeler Smeltevadad og gru Grudvadpejl Mellem/edre moræeler Strøm af grudvad til kildeplad Kalkedimeter PRIORITEREDE DRIKKEVANDSOMRÅDER De overordede kortlægig af grudvadet vier, at tort et hele det øtlige Damark har brug for at bekytte drikkevadet. Kilde: Geu Grafik: MAK Galøe loeplad Råtofgraveområde N Områder med ærlige drikkevaditereer (OSD) betyder, at grudvadet i ærlig grad kal bekytte mod forureede aktiviteter og grudvadbekyttede forataltiger kal fremme. Områder med drikkevaditereer (OD) betyder, at grudvadet kal bekytte mod forureede aktiviteter. Områder med begræede drikkevaditereer (OBD) betyder, at der ka etablere aktiviteter, der ka påvirke grudvadet. ikre drikkevad ude gift lema til at betille e y hateredegørele om age.. augut Miljøtyrele udeder y preemeddelele, der kokluderer, at glyphoat ikke er e truel for grudvadet, elv om fudee i er reelle. Styrele holder møde med Eurofi.. augut Miljøtyrele offetliggør referatet af mødet, der ideholder e uforbeholde beklagele til aalyefirmaet.. augut Ig.dk kriver, at ogle af de reultater, om miitere tidligere åede tvivl om, ogå er udeladt fra Miljøtyrele eete preemeddelele. Skarp kritik fra Damark Naturfredigforeig og oppoitioe. Næte uge Hateredegørele om Roudup-aalyere forvete færdig. De kal ogå afklare faktuelle fejl i rapporte fra Nira, om Eurofi har påpeget.»bare at tage et atal meter rudt omkrig e borig er ikke e begavet løig til at idføre arealretriktioer,«udertreger profeore. Vadværkere forelår de prøjtefri zoer, fordi der optår e ugeeffekt lige over vadborigere. Det fører til e hurtigere udvakig af bladt adet prøjtegifte til grudvadet. Koulet Clau Vaggaard fra vadværkforeige Dava udertreger, at de op til meter ikke kal tage om e bogtavelig radiu. De kal elvfølgelig flytte optrøm i forhold til borige, hvi grudvadet trømmer i e betemt retig. Me drikkevadet bliver i mage tilfælde daet flere kilometer fra borige, hvor det ifølge Ha-Jørge Albrechte kal være forbudt at prøjte. Områdere kal, meer ha, kortlægge i detaljer, å der ikke bliver prøjtet i de områder. Der foregår allerede i dag e kortlægig af drikkevadet veje om led i godkedele af borigere. Me de tager ikke pecielt hey til etop peticider. De tatlige miljøcetre har udarbejdet et kort over områder med drikkevaditereer. Det udlægger tort et hele Sjællad og Fy amt tore dele af rete af ladet til at have områder med ærlige drikkevaditereer. Hvi det kal udlægge til prøjtefrie zoer, å vil hovedparte af ladmæd øt for Lillebælt med ét lag blive gjort til tvag-økologer.»det er e meget koervativ kortlægig. Derfor er æte kridt at gøre det mere itelligete og kigge på de kokrete omtædigheder ved hver borig. Det vil formetlig reducere det areal, der kal bekytte, væetligt,«iger Ha-Jørge Albrechte. Der er cirka. vadidvidigboriger i Damark, hvoraf e del dog ikke er i brug. Derfor er e åda kortlægig et tort arbejde, me der er ikke oget valg, meer Ha-Jørge Albrechte.»Jeg ye ærligt talt ikke, at de tiltag, vi har i dag, hidrer peticider i at komme i grudvadet,«iger ha. j Roudup: Verde met olgte prøjtemiddel Roudup er et varemærke fra kemigigate Moato og det met kedte prøjtemiddel med aktivtoffet glyphoat. Glyphoat lår plater ihjel, me fide ku i begræet omfag i miljøet. Glyphoat er verde met olgte prøjtemiddeltof, og ogå herhjemme topper det tatitikke over ladbruget favoritter. Der blev olgt to gly phoat i Damark i. Heraf købte ladbruget de to. Der var tale om e dramatik edgag i alget fra, hvor det lå på. to. Miljøtyrele gætter i i bekæmpelemiddeltatitik på, at e del glyphoat har ligget på lager fra til. Salget for er edu ikke offetliggjort. SALG AF GLYPHOSAT I DANMARK Atal olgte to aktivtof... to.. to to Kilde: Miljøtyrele bekæmpelemiddeltatitik Grafik: MAK LANDMÆNDENE LIGE FLITTIGE MED SPRØJTEGIFTENE Behadlighyppighede fordelt på åree, ide regerige lovede at edbrige de med e peticidhadligpla i. Behadlighyppighede er et udtryk for, hvor ofte ladmædee prøjter dere marker. Behadlighyppighed,,,,, S: Regerige er milevidt fra ege mål forbrug Af Magu Breddorff Regerige har i yv år vigtet at leve op til ie ege mål om at edbrige ladbruget forbrug af prøjtegift, meer Socialdemokratere, om flere gage har forøgt at få idført højere afgifter. Miljøordfører Mette Gjerkov hæfter ig ved de åkaldte behadlighyppighed et mål for, hvor ofte ladmædee prøjter markere. De er tik imod heigte teget og ligger u godt pct. over det mål for, om regerige fatlagde i i peticidhadligpla fra. Målet blev getaget i Grø Vækt-plae, hvori regerige forelog e peticidafgift om edu ikke idført.»regerige har ikke idført virkemidler, me blot aftalt med ladbruget, at de kal tæke ig om. Det virker ikke. Vi vil have e afgift,«iger Mette Gjerkov. Regerige mål:,,, Kilde: Miljømiiteriet Grafik: MAK»Vi må tage ved lære. Ligegyldigt hvor dygtige vi er til at godkede prøjtemidler, å vil de dukke op i vore vad før eller ide. Derfor er vi ødt til at begræe bruge met muligt,«tilføjer hu. Mette Gjerkov vil ikke lægge ig fat på e øjagtig metode til at idføre peticidafgifte. Hu vil i tedet lytte til mydigheder og ekperter bud på, hvorda de ka idrette, å de farligte peticider ogå bliver de dyrete. Miljømiiter Kare Ellema (V) øker ikke at give kommetarer om peticidforureige af det dake grudvad, før hu har modtaget e hateredegørele fra Miljøtyrele. De kal forklare, hvorda tyrele kue pege på aalyefejl om årag til mage fud af glyphoat i grudvadet i. Styrele har eere måttet beklage påtade over for aalyefirmaet Eurofi. j

6 Igeiøre. ektio. augut Iterview Tæt på Chritopher J. Kearey, topchef for amerikake SPX, der på fire år har købt tre dake fødevareprocevirkomheder. Amerikak idutrigigat i damark:»det her er fødevaretekologie Silico Valley«De amerikake idutrigigat SPX ater på det hurtigt vokede globale fødevaremarked. De har derfor etableret ig i Damark geem opkøb af tre procevirkomheder, om har igeiørekpertie og kvaliteta, de ka ikke fide adre teder. igeiørkompetece Af Lee Weel For kap fire år ide var der ikke e eete SPX-medarbejder i Damark, me efter tre opkøb er de. mad tore amerikake virkomhed i dag repræeteret herhjemme med medarbejdere, der udvikler og producerer procealæg til fødevareidutrie over hele verde. Me hvorfor i alverde vælger e multiatioal amerikak virkomhed at etablere ig i Damark? For kocere topchef Chritopher J. Kearey er varet åbelyt:»fordi det, vi havde brug for, var her,«lyder de korte forklarig, om ha upplerer med de overvejeler, der ligger bag opkøbet af APV i lutige af amt Ahydro og Gerteberg Schröder idte år. Forklarige kal ført og fremmet fide i e trategik belutig i, hvor SPX valgte at ate på væktbracher. Dermed var det aturligt at gå efter virkomheder med ekpertie og et godt ry ide for procetekologi til fødevareidutrie. Eorm vækt i fødevarebrache»fødevarebrache er meget attraktiv. Ser ma på, hvorda de har klaret ig hitorik et, å er de på verdepla voket med procet ide. Ser vi fremad, vier e aalye fra Frot & Sulliva, at fødevareidutrie vil voke med i geemit fem til ek procet over de kommede fire år, primært på grud af de vokede markeder i Aie, f.ek. i Kia, hvor der er e hurtigt vokede middelklae,«iger Chritopher J. Kearey, om i dee uge var på it førte beøg i de dake afdelig af SPX. At valget faldt på de tre dake virkomheder var itet tilfælde:»ved opkøbet fik vi tilført vide og talet, fordi Damark hitorik et er et ted med tor igeiørekpertie på etop dette felt. Det attraktive er, at år ma køber tre gode virkomheder, og amler taletere, å giver det mere, ed hvad de var hver for ig. E plu e plu e giver mere ed tre. På de korte tid, vi har haft dem, har vi fået opgaver, ige af dem ville have fået hver for ig, fordi de komplemeterer hiade. Det betyder, at vi u ka levere e komplet tur-key-løig til vore kuder,«iger topchefe. Ide for de eete fire-fem måeder er de forkellige afdeliger af de opkøbte virkomheder blevet amlet på fire adreer i Koldig, Silkeborg, Nakkov og i Søborg. Her ligger ogå et tet- og iovatioceter, hvor der midt e gag om uge kommer kuder fra hele verde for at udføre fuldkala-forøg på de optillede procealæg, f.ek. til iddampig og praytørrig. Tetcetret er agiveligt det tørte af i art i verde, og et praytørrigalæg å tort om Rudetår virker da ogå meget impoerede, om det tår der i et af de tore tetrum. Og å er det edda miimalt i forhold til de flete af de alæg, virkomhede tiller op. De er ofte op til gage tørre. Cetret er etop blevet tilført e aeelig um pege, og det er der e god forklarig på, forklarer Chritopher J. Kearey:»Det her er fødevareidutritekologie Silico Valley. Vi har valgt at ate på Damark, fordi de udviklighitorie og de igeiørekpertie, der er her, er å vigtig.«me hvorfor ikke vælge at etablere ig et ted, hvor igeiørløigere er lavere?»dee idutri DNA er e del af det her lad. Procealæg til fødevareidutrie har ie rødder og dermed e hitorik forakrig her. Derfor hadler det ikke om lave omkotiger for o, me om høj kvalitet. Vi er her, fordi der er et højt fagligt iveau, og fordi vi får e ekpertie, vi ka avede rudt omkrig i verde, år vi bygger procealæg,«iger ha. Kuder vil betale for kvalitet Me er det ikke e ekpertie, om igeiører fra f.ek. Idie eller Kia, emt ka lære ig, å de dermed ka udkokurrere dake igeiører?»verde er meget kokurrecepræget, og elvfølgelig vil de ye mar- Chritopher J. Kearey er topchef for amerikake SPX og beøgte i dee uge kocere tre dake elkaber, der alle er opkøbt ide for de eete fire år. Foto: Da Büro keder forøge at få de ekpertie, om vi har u, me jeg tror, at iovatio og udviklig er øgle til at overleve. Samtidig er vore ucce baeret på e fortåele af markedet og vore kuder behov for kvalitet og koite. Vi har tore kuder om f.ek. Netlé og Kraft, og de tiller krav om, at dere produktiofaciliteter kal være e, uaet hvor i verde de tår. De er loyale over for o, fordi vi har været her å læge og altid leverer høj kvalitet. Og det er de villige til at betale for. Vi leverer til kuder, der producerer føde- og drikkevarer, og derfor kal produktere være førteklae kvalitet. Hvi ikke, ka det få alvorlige koekveer,«forklarer ha. Hvorda forveter du, at globalierige kommer til at påvirke igeiørarbejdmarkedet?»vi har mage forkellige forretigområder, og det er meget forkelligt, om vi bruger lokal arbejdkraft eller ej. Ide for tet- og måleudtyr bruger vi meget lokale igeiører, fordi det er vigtigt, at de ka tale med folk. Me år det gælder fødevaretekologi, er det meget aderlede, fordi vore kuder behov er aderlede. Så her er det vigtigt, at vi fortætter på amme måde, fordi vi kal have et højt vide- og udvikligiveau.«hvad er jere forretigplaer for Damark?»De dake afdelig af SPX er e væetlig del af virkomhede og bliver det i tigede grad, fordi fødevarebrache er å attraktiv. Kuder om f.ek. Netlé, Kraft og Pepi bygger procealæg over hele verde, ikke midt i de vokede økoomier i Aie, og de kal bruge vore fabrikalæg. Og elv om fabrikkere bliver bygget adre teder i verde, å er det i vore iovatioceter her i Damark, vi har ekpertie og udviklig. Faktik aer vi aktivitetere i Damark for å vigtige, at de amerikake betyrele i morge (i odag, red.) møde her i Søborg til det betyrelemøde, vi holder hver ade måed,«iger Chritopher J. Kearey. j SPX I tog de amerikake idutrigigat SPX it førte kridt id i Damark med købet af APV, og idte år blev det til hele to idkøb, da Ahydro amt Gerteberg Schröder ogå blev overtaget. Virkomhede er repræeteret i lade og bekæftiger. medarbejdere, de her i Damark, heraf et tort atal igeiører. Virkomhede arbejder ide for tre hovedområder: Eergi og produktio med bladt adet projekterig og reoverig af kraftværker (både kul- og kerekraft amt oleergi). Tet- og måleudtyr til bladt adet bilidutrie og billetterigytemer. Proceudtyr til fødevareidutrie de del af kocere er blevet tyrket ide for de eete tre-fire år efter opkøbet af de tre dake virkomheder. SPX omatte i for, mia. dollar. procet af idtægtere kom fra proceudtyr til fødevareidutrie.

7 Til Løkke: Vi er eige. Lad o ammelige! Statmiitere i Børe./:... før vi kal have det valg, har vi brug for oget klarhed... Ma kal jo vide, hvad ma kal vælge imellem LIBERAL ALLIANCE Vi tøtter e borgerlig regerig og har foku på fire mærkeager: MAKS. % SKAT: Lavere kat kaber vækt og ye job til fordel for alle. Vore pla giver. ye job og ca.. kr. mere i håde til e almidelig fuktioærfamilie hvert år. Det er ud foruft. VÆKST: Giv erhvervlivet bedre vilkår. Vækt og ye iveteriger giver i de idte ede flere pege i tatkae og dermed råd til fremtide velfærd. EFFEKTIVITET: E offetlig ektor med midre bureaukrati, mere udliciterig og lagt bedre brug af IT. Mere kokurrece. Og mere foku på at levere ervice til borgere. Det gør e forkel. FRIHED: De perolige frihed kal tilbage i foku. State kal ikke fortælle dig, hvorda du kal leve dit liv. SMS liberal til og tøt o med kr. (plu ormal SMStakt). Eller brug vore bakkoto: -. Tak for hjælpe! MØD OS PÅ NETTET: facebook.com/liberalalliace Helt eig. Lad o få kabt o lidt klarhed. I Liberal Alliace er vi ikke i tvivl om, hvad valget hadler om, og vi vil elvagt gere medvirke til at kabe klarhed: Firmaer går kokur. Aktiere dykker. Hupriere falder. Vækte er væk. Vore job forvider til udladet. Krie fortætter med uformidket tyrke. Det må ogå tå klart, at valget bliver det vigtigte i mad mide. Skal vi have højere katter og e tørre offetlig ektor, om S-SF forelår? Eller regerige udvadede mellemvare? Eller Liberal Alliace offeive væktpolitik? Liberal Alliace har e pla, der virker Liberal Alliace heter i ipiratio i abefaliger fra bl.a. OECD og Damark ege vimæd. Vi har edt vore væktpla videre til de uafhægige, økoomike ititutio, DREAM, om Fiamiiteriet, Vimædee og divere kommiioer ogå bruger. DREAM har u reget på tallee frem mod... her er reultatet: Der bliver kabt. ye job. E fuktioærfamilie får ca.. kr. mere om året. Op mod mia. kr. i ye iveteriger om året - det giver råd til velfærd. Det offetlige uderkud er vedt til overkud i. BNP øge med mia. kr., ekporte øge med mia. kr. Tilbud til S-SF og VK: Vi betaler gere for e aalye af jere plaer. Kære S-SF og VK, tror I å meget på Fair Løig og -plae, at I tør ammelige med vore væktpla? I Liberal Alliace er vi å kråikre, at vi gere betaler DREAM for at rege jere plaer igeem, å dakere ka e e direkte ammeligig og elv vurdere, hvad de tror, er bedt for ladet. Vore maveforemmele iger, at ma ikke bliver rigere af at bruge flere pege, om S-SF forelår. Eller kaber vækt ved at opfide iværkætterkatter og multimediekatter, om regerige har gjort. Hadke er katet. Tør I tage de op, S-SF og VK? Med velig hile Ader Samuele

8 Igeiøre. ektio. augut tekologi I e forkigalliace med Aarhu Uiveritet, Ititut for Geetik og Biotekologi, ater DLF-Trifolium på at implemetere tekikke geomik elektio i græforædlig. Projektet løber frem til og har et amlet budget på mio. kr. Markforøg Græforædlig på computer kal få køer til at prutte midre DLF-Trifolium vil udytte y tekik i plateforædlige til at kabe bedre græorter, der kræver midre vad og gødig og ka omætte bedre i køere maver. Biotek Af Ader Eevold Chritee Maj med bedre ærigidhold, e ygdomreitet ojaplate, e alttolerat hvede og mere effektivt fodergræ, der begræer køere udledig af metha. Forbedrede afgrøder om die ka måke art blive til virkelighed takket være geo mik elektio (GS) e forfiet forædligtekik, der med DNA-tet og avacerede computerprogrammer ka fremelke ye orter med betemte egekaber i rekordfart og pare ladbrug og miljø for tore omkotiger og reourcer.»vi tår over for et kred i måde at forbedre vore fødevareproduktio på,«iger Klau K. Niele, udvikligdirektør i DLF-Trifolium e dak virkomhed, der er førede ide for forædlig og produktio af græorter, og om u ater tort på at udytte de ye tekologi til forædlig af i førte omgag rajgræ, køere foretruke piegræ.»vi vil kabe e helt y geeratio af foderorter med væetligt bedre udbytte, ygdomreite og reduceret behov for ærigtilførel. Det vil midke forbruget af vad og kvæltof og dermed batte markat i det tore klimabillede,«fortæller Klau K. Niele og fortætter:»vi forveter ogå, at år GS er implemeteret om værktøj i græforædlige, vil de årlige udbytteforbedrig blive tre til fem gage tørre ed i dag.«og om om det ikke var ok, er der ogå mere luftige geviter ved at gøre græet lettere fordøjeligt for køer:»nyere forkig vier, at forbedret fordøjelighed ka midke methaudlippet fra køer. Og jo mere af græet, der omætte i koe, jo midre går til pilde i afførige,«uddyber Klau K. Niele. E mere fordøjelig fodergræort vil ålede reducere kvæltofforbrug og drivhugaudledig. Plate ege egekaber Geomik elektio er egetlig blot traditioel forædlig pakket id i modere tekologi. Det hadler tadig om at fremelke ogle yttige egekaber ho e plate, f.ek. et bedre udbytte, modtaddygtighed eller behov for midre vad og gødig, ude at tilføre plate fremmed DNA. I tedet for om i dag at lede efter de yttige egekaber ho plate i forøg ude i marke, ka ma ved geomik elektio i laboratoriet idetificere geetike markører i plate for de amme egekaber. Det ka give meget tore effektivitetfordele. Avedele af geetike markører til forbedrig af egekaber er ikke ukedt i forædlige, me tidligere har det ku været muligt for egekaber tyret af et ekelt eller allerhøjet to-tre betemte geer. Me de flete egekaber f.ek. udbytte, ukkeridhold eller kvæltofudyttele betemme af mage forkellige geer ammepil, og her er ituatioe lagt mere kompliceret.»når mage geer tyrer é egekab, er det uoverkueligt at elektere de frem ved hjælp af de uværede DNA-tekikker,«iger Klau K. Niele. GS-metode gør det muligt at idetificere geetike figeraftryk (DNA-profiler), der bekriver, hvilke forkelle i arvemae, der tyrer hhv. de ee og ade egekab ho plate. Idtil ma år å lagt, må ma dog ført kortlægge, hvilke GENOMISK SELEKTION Ved geomik elektio udvælge yt forædligmateriale på baggrud af platere DNA-kode frem for dere forøgdata. Det edbriger atallet af prøver dramatik. DNA-profiler, der giver e poitiv eller egativ idvirkig på forkellige afgrødeegekaber. Det gør ma ved at ammetille platere DNAprofiler med de egekaber, platere vier ude på marke.»når ma har etableret e ammehæg, ka ma på bai af e ekelt DNA-tet berege ehver plate geetike potetiale for e give egekab og ålede udvælge dem med de tørte forædligværdi. Det giver helt ye perpektiver og et fatatik værktøj til at producere de bedte plateegekaber,«forklarer Klau K. Niele. Metode er de eete år med ucce itroduceret i avlarbejde ho hudyr til f.ek. at forbedre kuldtørrele ho grie, mælkeproduktio TRADITIONEL FORÆDLING For at fide de bedte lijer ved to egekaber amtidig, f.ek udbytte og ygdomreide, kal der udføre.x. markforøg. E helt umulig opgave.. Der tage DNA-prøver af de. prøver foretaget på marke. ho køer og udvælgele af de bedte avltyre. Tidligere idamlede ma data på dyree og dere afkom i femek år, før ma fadt frem til de bedte avlværdi. Med geomik elektio ka det gøre allerede ide for dyree førte leveår. Geer og egekaber Geembruddet for geomik elektio kylde de eete år koloale fremkridt ide for DNA-tekologi og øget computerkraft. Det tore bearbejde ligger i at fremtille computerprogrammere, der ka pytte værdiere om platere egekaber ud til forkere.»vi har brugt meget lag tid på at kabe data på, hvorda plate ret faktik opfører ig ude i marke, og I modætig til traditioel forædlig tage der ved geomik elektio f.ek. ku. prøver fra marke. E computerbereget koblig mellem DNA-profile og plateegekabere avede til at etimere geetik potetiale Kilde: DLF-Trifolium Grafik: Marti Kirchgäer u begyder arbejdet med at etablere koblige til platere geprofil,«iger Klau K. Niele altå at idetificere, hvilke DNA-profil der paer til hvilke egekaber ho platere.»me år ført e brugbar computermodel er etableret, behøver ma ikke lægere at lave mage omkotigtuge markforøg. Udvælgele foretage fremover primært på baggrud af platere geetike data,«fortætter ha og tilføjer:»vi ka tadig ku fremelke variatio, om fide aturligt i platere, me vi får for førte gag e effektiv og målrettet metode til at udvælge præci de plater, om har det bedte geetike potetiale for hver egekab.«j.... Uikt logitikytem gør hadel med pritkor t ikrere, eklere, hurtigere og billigere! Kotakt o i dag for yderligere iformatio

9

10 Igeiøre. ektio. augut tekologi Tilmeld dit eget produkt eet >>. eptember på ig.dk/produktprie Biomaeov Quech Kedel FOTO: PURDUE UNIVERSITY Lybekyttele Spørg pecialite - det er det ikrete S I K R I N G E R T: + - et elkab Receptio Igeiørfirmaet P. A. Pedere arbejder med plalægig og projekterig af elforyig i idutrivirkomheder, automatierig og itrumeterig af produktioalæg, IT-baerede overvågig- og tyreytemer, kraftværker i id- og udlad amt højpædiglediger og tatioer. Nyhedmagaiet Igeiøre uddeler i år for. gag Damark met pretigefulde tekologipri: Igeiøre produktpri u i amarbejde med Dak Deig Ceter. Der kåre videre kategoriere: j Elektroik j Produktio/makier/traport j It j Sudhed/mediko/fødevarer j Biotekologi j Produkter rettet til lutbrugere j Eergi og miljø j Byggeri Diplomigeiør Peter Ehlert er tiltrådt om parter i Igeiørfirmaet P. A. Pedere A/S pr.. juli. I de aledig er der receptio i firmaet lokaler, Roeør Allé, odag de. augut kl. - Roeør Allé - Frederikberg C Biomae Forgaigluft Produktprie Nyudviklet biomaeov forgaer biomae, ide de bliver brædt af til fordel for miljø og pegepug. Produktprie Af Trie Reitz Bjerregaard Nobelpritager forelæer på DTU DALL ENERGYS BIOMASSEOVN I Dall Eergy pribeløede biomaeov omætte biomae i to tri: Europæik patetvider i pil til Igeiøre produktpri Profeor Ei-ichi Negihi, Purdue Uiverity, om i modtog Nobelprie i kemi, fortæller. augut kl. : om The Magical Power of d-block Traitio Metal på DTU i Lygby i aledig af Kemiåret. Læ mere på Ake Ga Segle. Biomae omætte til ake og ga. I bude af ove omdae biomae til ga og ake i e åkaldt modtrømforgaigproce. Ove laver e helt re ake, om føre bort med egle. Ake køle med forgaiglufte, å eglee temperatur er omkrig C. Luftbefugtere. Gae fra tri udbræde fuldtædigt. Luft tilætte over brædellaget, og gae bræde i brædkammeret over brædellaget. Gaforbrædige afgiver varme ved trålig til toplaget af biomae, og derved ker der e hurtig og effektiv tørrig af biomae. Ove er deiget til at bræde biomae med pct. fugtighed. Luft Når brædlet er tørrere ed pct. doere vad (fra krubberytemet), ålede at temperature holde kotat. Normalt er det et pørgmål om ete eller, år ma akker biomaeove: Ete ka de klare brædel med tore eller med må partikler. De er ete dimeioeret til vådt eller til tørt brædel. Og de er dimeioeret til ommer- eller viterbrug. Me u har igeiør Je Dall Betze udviklet e ov, der er både og. Biomaeove fra Dall Eergy, der allerede har vudet de foremme opfiderkokurrece Europea Ivetor Award, er omieret til Igeiøre produktpri. Det ye ved ove er bladt adet, at de forgaer biomae, hvorefter gaere bliver brædt af. Biomae bliver delt op i ga og ake ved tilførel af e gake lille mule luft. Tekologie betyder, at ove ka køre tabilt med helt ed til procet udyttele og derved pare fjervarmeværkere idkøb af ommerove. E ade af ove hemmeligheder er, at der er relativt lave temperaturer i udglødigzoe, hvor ake dae. Derved får ake e høj kvalitet, ligeom tradad. Miljøet hjælpe både ved, at røggae kommer meget re direkte fra ove, og ved at ma ka bruge et Røggavaker Kilde: Xxxxxx Grafik: Xxxxxxxx Varm røg Ga udbræde Ga bredt pektrum af brædel, fordi de ka hådtere e bladig af vådt og tørt, tort og måt.»vi har bladt adet talt med ølproduceter om at bruge retere fra dere produktio,«fortæller Je Dall Betze. Præci hvor bredt et pektrum af brædel, biomaeove ka klare, kal afprøve i de kommede tid i det fuldkalaprojekt, der kører i Bogee. Her er der bladt adet afbrædt haveaffald fra de lokale gebrugtatio. Udviklige og demotratio af ove er blevet tøttet af Eergityrele via EUDP, og Miljøtyrele tøtter etop u projektet med et måleprogram, der vier alle miljødata omkrig røge og forkellige brædeltyper. Målætige er, at tekologie udbrede med e åda fart, at der om ti år vil blive produceret det, der varer til e biomaeov om dage. Je Dall Betze er bl.a. et tort potetiale i Rulad:»Rulad har eorme mægder retprodukter fra kovidutrie. De har fjervarme og meget kov,«iger ha. j Kilde: Dall Eergy Grafik: Marti Kirchgäer

11 Igeiøre. ektio. augut Debat E idé til udvidig af fofat fra gylle miljø Af Erlig Fudal Mag.ciet. Der foregår for tide e ødvedig og vigtig debat om fofate fra de mio. to gylle om året fra vieavle i Damark, der er et lagt tørre problem ed de ca. mio. to afvadet lam om året fra de kommuale reigalæg, om ogå er problematike. Når problemet er lagt tørre, er det ud over mægde fordi det ku er ladbrugjorde, der ka tage imod gylle, hvori der allerede geem mage år er ket e ophobig af fofat fra kutgødig. Fra gylle kommer fofat orgaik budet, og amme med de uorgaike fofat (NPK-gødig) er der ophobet mægder varede til, at der ka dyrke og høte på de flete jorder de æte år ude tilførel af fofat. E alvorlig og kedt bivirkig af ophobige er, at der udvake fofat til recipietere, hvorved der ka optræde voldom algevækt iær i de idre farvade og med muligt iltvid, om det er et de eere år. Et adet tort problem er, at det ført i yere tid er blevet klart, at vi fortår og ved for lidt om de magfoldige orgaike foforforbideler i miljøet, der udgør øgle mht. fortåele af de biokemike cykler og de mekaimer, der beherker omdaele, heruder hydrolye af forbidelere. Der foreligger ålede ført og fremmet e vigtig opgave med at toppe e yderligere tilførel af fofat til ladbrugjorde orgaik åvel om uorgaik. De allerbedte løig ville være, at fofat kue geidvide og brige til jorder, hvor der faktik er brug for de, ikke midt fordi der er begræede reourcer af aturligt forekommede fofat (met forekommede om col lopha, der f.ek. fide i Irak og Marokko). Ved laboratorieforøg er det påvit, at uorgaik fofat ka fjere ved at oplemme fordelt, formalet Mg(OH) i opløige. Reaktioe er ulte orde og reaktiodybde er -½ µm, og liger deri f.ek. metode ved vovlreig i gaupeio med kalk (CaCO ). To tuderede har i dette forår getaget og eftervit forøgreultatere i dere eget afgagprojekt ved HTX i Rokilde. Reaktioligige er ålede ud: Mg(OH) + PO Na + + H + Mg(HPO ) + Na + + OH - Der dae et hydrat med vad og ph i rejektvadet er ca.. E mulig behadlig af gylle ka derfor være om følger: j Gylle bioforgae (hydrolyere) om modtaget (ideholder - pct. vad). j Retproduktet, der tadig ideholder fofate, oplemme derefter med fitformalet, tørt Mg(OH) i e mægde varede til, at al fofat vil blive budet. j Produktet afvade (til pct.), og der tyre efter, at rejektvadet har et fofatidhold midre ed mg/l. De allerbedte løig ville være, at fofat kue geidvide og brige til jorder, hvor der faktik er brug for de. j Det afvadede produkt kompotere uder idutrielle forhold. Det ka ku lade ig gøre ved at midke vadidholdet yderligere til et ted mellem og pct. f.ek. ved opbladig med tør kalk, hvorved e kompotbuke lagt op med ca ½ t pr. løbede meter (chevro oplægig) på e milerytter elvopvarmer og afkøle med e vi vadfordampig til følge i løbet af ca. dage. j Produktet har u et vadidhold på ca pct. og er løt muldagtigt. Det ka derefter forake i upeio i e flertri cykloproce ved e amtidig midre tilførel af eergi, idet der i fødige vil være e øvre brædværdi - MJ/kg tørtof. j Akerete vil betå af Mg(HPO ) og kalk. E del af ake ka tæke tilbageført til kompoterigtriet for på de måde at edætte kalkforbruget. j Akerete vil kue behadle på fofatfabrikkere, idet jeg er af de overbeviig, at die med e vi omtillig fra procee, de bruger i dag, vil kue udvide primær fofat og mageium, hvor udgagproduktet eller er Ca-fofat (collopha) fra råfofat. Med die proceer vil reultatet være at: j Fofattilførle til dyrkigjorde i Damark topper. j Fofat går tilbage i kredløbet, hvor der er brug for det (bæredygtig avedele). j Vore recipieter ka begyde at regeerere. Mg(OH) ka i øvrigt ogå avede til at fjere fofat fra f.ek. øer og amtidigt ophæve forurige. Søvadet pumpe f.ek. geem e reaktor med Mg(OH) og reaktioproduktet går ligelede til fofatfabrikkere. j >> Deltag i debatte på ig.dk/k#brd Paproject i the pecialit project diviio of the Paalpia Group. You will beefit from our vat experiece gaied by coductig project all aroud the world. We erve the petrochemical, miig, power geeratio ad the uclear idutrie by hadlig igle hipmet a well a complex project icludig heavy or out of gauge equipmet. Our team of expert i ready to hare their experiece ad paio for olutio with you! Your cotact: Fid a lit of all Paalpia office o

12 Igeiøre. ektio. augut aalye, kr. pr. kwh er det virkelig prie på el fra havvid? Fremtide havmølleparker bliver dyre Dog Eergy fortjeete på Aholt Havmøllepark er udtryk for e iteratioal tede, om ikke ka udgå at mitte af på dake havmølleparker. Vidmøller Af Sae Wittrup Hvad kommer fremtide havmøllepark til at kote o elforbrugere i tøtte? Er det hele, kr. pr. kwh om i tilfældet Aholt Havmøllepark, eller ka vi rege med, at prie falder ige? Spørgmålet er blevet aktuelt, fordi det er kommet frem, at Aholt Havmøllepark ok bliver e rigtig god forretig for de eete byder på de MW tore havmøllepark, emlig Dog Eergy. Hvilket idikerer, at, kr. er alt for meget. Baggrude for debatte er oplyiger om de reelle pri på kotrakter til dele af parkbyggeriet. De ligger tilyeladede lagt uder priiveauet for Dog Eergy bud. Buddet lød tilbage i på omkrig mia. kr. for at bygge og drive parke, hvilket giver e afledt forbrugerbetalt afregigpri på, kr. pr. kwh for de førte mia. kwh. Et bud, om politikere godkedte elvom de var chokerede over prie for at få bygget oget havvid i e fart. Buddet blev af det uafhægige kouletfirma Ert & Youg beteget om meget rimeligt. Ifølge firmaet kalkuler for Aholt baeret på tilvarede europæike projekter ville fudameter med motage kote, mia. kr. og elve vidmøllere ville kote, mia. kr. Dog Eergy kotrakt med MT Højgaard på fudametere ikluive motage lyder imidlertid på, mia. kr.. Og vidmøllere til parke er adyligvi del af et puljeidkøb ho Sieme, der giver e amlet pri på omkrig, mia. kr. Altå oget med mia. kr. billigere, hvi tallee er ammeligelige. Mage er blevet forargede over dee overpri og ye, at Dog Eergy har ydt, og at de ikke bør tjee å meget på at etablere havmøller i Damark. Adre meer, at politikere har at elkabet til at tjee pege, og at de derfor ikke ka dadle for at gøre det å godt om muligt elvom det går ud over dake elforbrugere. Edelig kal ma huke, at politikere kue have valgt at ige ej tak til buddet, hvi de yte, det var for dyrt. Samtidig er meget ædret, ide Damark var de eete, der byggede havmølleparker. Fra at være (pri)førede lad er vi i dag et lille hjøre af et europæik marked. Ikke midt ammeliget med lade om Eglad og Tyklad, der har meget ambitiøe plaer for udbygig med off hore vidkraft og giver fatlagte, høje tilkud til offhore vidproduk tio uaet hvad parkere koter at bygge. Derfor er det urealitik at rege med, at vi i Damark ka opå e lavere pri på havmølleparker ed de, der gælder på rete af det europæike marked. I hvert fald ikke å læge, vi i Damark afholder udbud, hvor ma kokurrerer på pri. Derfor er der ok heller ige chace for, at de dyre Aholt-park blot er e ekelt ekotik krølle på prikurve for havvid. Nærmere at fremtide pri for havvidkraft ligger omkrig eller over kr. pr. kwh. Om det å er e fair pri, eller om eergielkabere kummer for meget af fløde det er e ade ag. Meget tyder på, at det idte er tilfældet. Eller om kotorchef Hae Widemuller fra Eergityrele udtrykte det på ig.dk forlede: Prie har midre at gøre med iekram; de afhæger mere af markedituatioe på det tidpukt, hvor buddee kal idgive. Må e i ammehæg Ogå klimakommiioe, om jo forelog at etablere mellem. og. MW havvid i, kiggede på problemtillige, og af kommiioe baggrudpapirer fremgår det utvetydigt: De pri, der i dag betale for at få opført e havmøllepark ye at ligge på et iveau, der er betydeligt over de ree produktio- og etablerigomkotiger. Her hedder det videre, at markedet aktører i dag er iteratioale virkomheder om hopper rudt bladt de udbudte projekter i Europa (...) På trod af e evt. ambitiø dak udbygigpla vil dake projekter ikke lægere kue e i e ioleret ammehæg, og priiveauet må forvete at tilpae ig de geerelle prier på det amlede europæike marked. Samtidig peger otatet på, at offhore vid på grud af de førævte tore udbygigplaer i Eglad og de relativt få pillere med erfarig frem til tadig vil være ælger marked, og at priere derfor ikke ka forvete at falde i dee periode. Kouletfirmaet Deloitte har for Eergityrele lavet e aalye af kokurrece ved fremtidige havmølleudbud, og de kriver ligelede, at ivetorere i de eere år har kuet opå e tor årlig forretig på havmølleiveteriger, og at ma derfor må forvete, at prie på Damark æte havmøllerpark, emlig Krieger Flak på MW, kommer til at ligge omkrig øre pr. kwh. Spørgmålet bliver arere, hvorda vi i det midte At kabe e y model, der ka føre til markat lavere prier for forbrugere, er oget af e opgave. ka få mere ed é piller til at byde på de æte havmøllepark. Noget af varet ka ma fide i aalye fra Deloitte. Her har ma purgt e række ivetorer om, hvorfor de ikke bød på Aholt-parke og hvilke betigeler, der ville kue lokke dem til at byde æte gag. Højt på lite tår e politik hadligpla for havmølleudbygige de æte - år med agivele af, hvor meget og i hvilket tempo udbygige kal ke amt kokrete plaer og tidrammer for de to æte udbud. Hvi der ku er e ekelt park, ka udeladke ivetorer og eergielkaber ikke e fordele ved at etablere ig på det dake marked. Ikke midt år vi i Dog Eergy har e meget tærk, lokal piller. Med hey til betigeler og procedurer i udbuddet øker ivetorere ig tørre flekibilitet i tidrammere, og at ma bør geidføre udbud efter forhadlig. Samtidig er de meget lidt begejtrede for tore bøder for forikeler, ligeom de iger, at bidig af tilbudgivere i ek måeder om i Aholt-udbuddet vil kræmme bydere væk. Ivetorere er til gegæld glade for, at tate klarer miljødele af VVM-uderøgelere og tår for kabeltillutig af mølleparke til ettet. Og de tore ivetorer er klart fordele ved e model, hvor der kokurrere på prie, der til gegæld å ligger fat i - år. Midre ivetorer ye bedre om e fat pri om i Eglad og e mere åbe tildeligmodel, hvor tate udlægger ogle arealer, og elkabere å ka byde id på at bygge e park, år de vil. Det er politikere, der fatlægger betigelere for udbud af de æte, dake havmøllepark, Krieger Flak. Klima- og eergimiiter Lykke Frii meldte tirdag ud med, at hu u vil krotte de gamle udbudmodel. Me at kabe e y model, der ka føre til markat lavere prier for forbrugere, er oget af e opgave. j DANMARK Havmølleparker i drift: Havmølleparker uder opførele: Samlet kapacitet: Tilkud: MW,-, Kr./kWh STORBRITANNIEN Havmølleparker i drift: Havmølleparker uder opførele: Samlet kapacitet: Tilkud:. MW, Kr./kWh TYSKLAND Havmølleparker i drift: Havmølleparker uder opførele: Samlet kapacitet: Tilkud: MW, Kr./kWh i år

13 Her rammer di jobaoce. tærke it-pecialiter Damark karpete it-profiler møde på verio.dk for at få yheder og for at parre med dere peer ide for it. Verio er lige blevet opgraderet, å brugere u bl.a. ka ykroiere med dere LikedI-profil: Få dit budkab ud til tuidvi af attraktive it-profiler Fid det perfekte match med de it-profil, der paer di virkomhed Ekpoer dit tilligoplag for både aktivt og paivt jobøgede Deude rammer du på alle platforme. Alt idhold paer til både mobil, tablet og computer Se mere på verio.dk/aocer/job eller kotakt o på it for profeioelle Nyheder Debat Job

14 Igeiøre. ektio. augut Da vi tartede projektet, regede vi med - år produktio. Nu er vi oppe på år produktio. Og vi er let ikke færdige med at afdække. Ole Ramlau-Hae, adm.dir., Greelad Mieral ad Eergy Mieelkab melder klar til at udvide jælde jordmetaller i Grølad om fire år Mieelkab, der idder på verde tørte forekomt af lathaider i Grølad, peeder efterforkige op. Nu med eeret til verde tørte forekomt af jælde jordarter metaller. Råtoffer Af Birgitte Marfelt Grølad tolerace over for udvidig af ura er tadig e ukedt tørrele, me u har det autralk ejede mieelkab Greelad Mieral ad Eergy med et mio. kr. dyrt uptag ikret ig eerette til verde tørte forekomt af jælde jordarter metaller og dermed mulighede for at udvide om gake få år. Greelad Mieral ad Eergy har købt Wetrip Holdig/Rimbal Pty Ltd. ud og får dermed fuld kotrol over det ydgrøladke mieevetyr. Wetrip/Rimbal har hidtil kotrolleret procet af mieelkabet aktiekapital. Når overtageleumme bliver lagt ove i, har Greelad Mieral ad Eergy idtil u iveteret over mio. kr. i udvidige af jælde jordarter metaller i Kvaefjeld ær Naraq i Sydgrølad. Me dermed er det lagt fra lut, foruder elkabet admiitrerede direktør Ole Ramlau-Hae:»I alt kommer vi til at ivetere mellem, og milliarder kroer, ide der efter plaere ka udvide fra lutige af eller tarte af.«år produktio Bare for et par år ide å forekomte af jælde jordarter metaller på Kvaefjeld lagt midre ud ed u, fortæller Ole Ramlau-Hae:»Da vi tartede projektet, regede vi med - år produktio. Nu er vi oppe på år produktio. Og vi er let ikke færdige med at afdække. Vi har boret km prøveboriger, og der magler meget edu.for tide kører tre borerigge på de perifere forekomt, om blev opdaget for ylig, og om vete at forøge mieprojektet amlede reourcegrudlag væetligt,«iger Ole Ramlau-Hae, der foruder, at miedrift på Kvaefjeld udvikler ig til verde met profitable produktiokapacitet for jælde jordarter metaller. Behovet voker Sjælde jordarter metaller, Rare Earth Elemet eller let og ret REE, er de åkaldte lathaider amt yttrium, der bliver brugt i alt fra martphoe til krydermiiler. E af lathaidere er eodym, der ka omdae til upermageter, om piller e cetral rolle i vidmøllegeeratorer. I dag køber Veta mageter færdigproduceret i Japa, me Sieme køber i Kia, der hidtil har iddet tugt på de eftertragtede råtoffer. Me år udvidige i Grølad går i gag, ka det ifølge Dak Idutri koulet i afætigpolitik Caper Vebjerg Hae ætte Grølad på verde eergikort og helt forrykke de økoomike og geopolitike balace.»priere, der lige u tiger ekploivt, vil falde. Og Kia vil formetlig om ek-yv år få brug for at importere jælde jordarter,«agde ha for ylig til Igeiøre, hvor ha ogå foretillede ig e af de tore bilidutrier om ivetor, fordi markedet for hybridbiler er eormt. I øjeblikket veter verde elektroik- og cleatech-virkomheder i pædig på REE-udvidig i Grølad. Og elv om Ole Ramlau-Hae er dikretioe elv, å mærker ha i høj grad iteree fra både de tore bilidutrier og fra dak idutri. Og med i yvude eeret SJÆLDNE JORDMETALLER I GRØNLAND Her har Råtofdirektoratet givet tilladele til efterforkig af jælde jordmetaller.. Sarfartoq v/ Kagerluuaq. Caadike Hudo Reource efterforker.. Kriglere v/ Naraq. Autralke Rimbal Pty. efterforker.. Karrat v/ Niaq. Britike Avaaa efterforker.. Kvaefjeld v/ Naraq. Autralke Greelad Mieral ad Eergy efterforker.. Qaqaruk v/ Maiitoq. Grøladke NuaMieral efterforker. Kilde: Råtofdirektoratet Grafik: LGJ tår elkabet tærkt over for potetielle trategike partere, om øker adgag til metallere. Ura og udhed Før elkabet ka få tilladele til at udvide, kal det aflevere e feaibilityuderøgele til det grøladke råtofdirektorat om godt et år. Til det formål er Grotmij og Orbico i fuld km gag med at aalyere koekveere af kommerciel miedrift på Kvaefjeld. Uderøgele omfatter ikke bare mieprojektet løomhed, me ogå pørgmål om udhed, ikkerhed og miljø. Når de til æte år er afluttet, vil Ladtiget tudere uderøgele reultater grudigt og på det grudlag belutte, hvilke toleracetærkel Grølad kal have i forbidele med udvidig af ura:»vi har brug for, at det ker hurtigt. Ka de det, ka vi begyde at bygge i,«iger Ole Ramlau-Hae. Preet på Grølad regerig, Naalakkeruiut, er tort, ikke bare fra mieelkabet. I idte uge agde e af de lokale borgmetre, Simo Simoe fra Kujalleq Kommue:»Det er magtpåliggede, at Naalakkeruiut giver grøt ly for udvidig af jælde mieraler på Kvaefjeld.«Begrudele er bekæftigele, for Kujalleq magler i dag arbejdplader, og der er forholdvi mage arbejdløe i kommue. Hele efterforkigfae på Kvaefjeld bekæftiger i alt mellem. og., i driftfae meeker i et treholdkift. Me pørgmålet om ura pærrer tadigvæk for udvidige, erkeder Ole Ramlau-Hae, efter at Naalakkeruiut for yligt beluttede at fatholde ul-tolerace over for ura. Ha er dog tilfred med, at koalitiopartiere er eige om at tilpae råtoflove i dee valgperiode, å mieraler med radioaktivt idhold evetuelt ka idgå i love.»problemtillige er, at forekomte af jælde jordarter metaller og ura hæger uløeligt amme. Ura, zik og jordmetaller er budet i de amme åre,«forklarer ha.»derfor har politikere reelt ku mulighed for at ige ja eller ej til udvidig. Me vore idtryk er ogå, at de tørte del af befolkige går meget id for projektet og godt er klar over, at urapørgmålet ikke er å kompliceret at løe atædigt og forvarligt,«iger Ole Ramlau-Hae. Det er borgmeter Simo Simoe eig i:»vi øker, at ma ophæver ultolerace over for ura, å Kvaefjeld-projektet ka blive optartet.så ka vi komme i gag med at udvikle Sydgrølad.«j Debat Fudametet for fremtide it-damark IT Af Kurt Bager Adm.dir., Netop Solutio A/S Folkekole er fudametet for fremtide it-damark. Det ka de flete blive eige om, og for at møde dee udfordrig har regerige udarbejdet e y fælle it-trategi for de dake folkekole, hvor e halv mia. kr. fra ABT-fode øremærke it-iveteriger. Det er e klog belutig, me om med alle adre iveteriger afhæger udbyttet af, om iveterige ammeætte, å de giver det tørt mulige afkat. Faldgrubere er mage. Alle varee kal ok ikke fide ét ted. Jeg er købmad og kal leve af at ælge it-løiger, og det er mi obervatio elvfølgelig farvet af. Vore firma laver bl.a. elev/lærer-ytemer, om er digitale uderviigværktøjer, der fremmer effektivitet, differetieret uderviig, amarbejde i klaelokalet og ikke midt ro og orde! Jeg kal pare jer for de tore algtale, me kudere tilbagemeldig er, at det giver et bedre arbejdmiljø og bedre idlærig. Netop Solutio har olgt flere ed fire millioer liceer til vore elev/ lærer-ytemer på markeder å forkellige om USA, Europa, Aie og ekempelvi Filad, om jo i både it-mæig og Pia-mæig ammehæg ofte fremhæve om e ucce. I Damark, om er vore hjemmebae, er iteree forvidede lille, elv om ekelte koler i f.ek. Skage har rigtig gode erfariger. De barke forretigmæige realiteter er, at Netop Solutio er e ekportorieteret virkomhed, om klarer ig ude det dake marked. Me om e dak virkomhed udrer vi o over, om fremtide folkekole ka idfri forvetigere, hvi ma ikke i højere grad vil lære af erfariger udefra. Vore erfariger fra udladet vier, at der er tore og målbare geviter ved avedele af digitale uderviigværktøjer. Hvi jeg tod alee med mi obervatio, å kue det måke tilkrive, at vi om firma måke bare ikke er dygtige ok til at ælge vare. Me jeg frygter, at problemet tikker dybere. Jeg frygter, at det kue hæge amme med, at det dake uderviigytem har e vi kepi mod ytemer, om udertøtter e mere autoritativ lærerrolle? Med al repekt for de mage fortræffelige lærere, om hver dag hådterer e tadigt mere komplek rolle, vier vore erfariger fra udladet, at der er tore og målbare geviter ved avedele af digitale uderviigværktøjer om led i e målrettet optimerig af uderviigmiljøet. De halve milliard, om tår for at kulle ivetere, bør ivetere, å vi igter på at løe ogle af de preerede problemer i folkekole ved hjælp af digitale uderviigværktøjer, om pecifikt adreerer de met fudametale udfordriger omkrig faldede faglighed, maglede repekt for autoritet og et vokede behov for differetieret uderviig. Der er et behov for e lagt bedre dialog mellem politike belutigtagere, lærere, pædagogike kompetecer og leveradører om o. Lad o tage dialoge og debatte om de rigtige løiger. Vi og mage adre er helt ikkert klar til at tille op og bidrage med vore mage og iteratioale erfariger hvi oge tør lytte! j >> Forkortet læ hele idlægget og deltag i debatte på ig.dk/k#bvz

15 Igeiøre. ektio. augut Kort yt Strøm på Købehav taxaer traport Taxa-elkabet x idætter fra æte år el-taxaer i Købehav, og fra er det firmaet pla udelukkede at køre på trøm. Better Place kal levere trømme til Reault Fluece Z.E. med dere batterikiftetatioer. Me de reterede biler bliver Nia Leaf, og her kal firmaet Cleacharge levere trømme. Strømme til Leaf-bilere kal emlig ikke komme fra batterikiftetatioere, me i tedet fra ladetadere ved Købehav Hovedbaegård og lufthave i Katrup. Der bliver tale om lyopladere, der ka lade procet af batteriet på et kvarter. Nok til at gøre Nia Leaf til e reel kokurret til de traditioelle dieelbiler, meer Cleacharge direktør, Nil Dullum. Det er idtil u ku de japake modeller, der ka lylade med e jævtrøm effekt på ampere eller kw. Fra æte år vil ma ogå kue lyoplade Reault Fluece Z.E. Tekologik er der de forkel, at Reault kal lade med vekeltrøm. j alh Forkig fra Cer giver tøtte til Svemark klimateori Komik trålig øger daele af aerooler i atmofære, vier læge vetet forkig fra Cer. KLIMAFORSKNING Af Je Ramkov De førte og læge vetede reultater fra et mageårigt projekt ved Cer giver tøtte til de dake forker Herik Svemark klimateori om, at komik trålig ka påvirke daele af aerooler i atmofære og dermed muligvi ogå klimaet på Jorde. Ekperimetet ka dog ikke tage om et edeligt bevi for Svemark teori. Det har emlig ikke påvit, at de aerooler, om dae uder påvirkig af de komike trålig, vil voke ig tore ok til at fugere om kodeatiokerer for kyer eller for de ag kyld at der er e ammehæg mellem atallet af kodeatiokerer og tørrele af kydækket. Reultatere fra Cer-ekperimetet Cloud, om offetliggjorde i går i tidkriftet Nature, ka derimod tage om e bekræftele af de ekperimeter, om Herik Svemark forkiggruppe har udført med e accelerator ved Aarhu Uiveritet. I dette ekperimet vite forkere fra DTU og Aarhu Uiveritet, at de kue øge atallet af aerooler ved at ede elektroer med e eergi på MeV id i e beholder på liter ideholdede luft med må mægder af vovldioxid og ozo. Tidligere ekperimeter har vit, at oget ligede ker, år lufte udætte for gammatrålig. Ved Cloud-ekperimetet (Comic Leavig Outdoor Droplet) betråle luft i et kammer med et rumfag på kubikmeter med ladede pioer. Cer-forkere Japer Kirkby er talmad for projektet. I e preemeddelele kriver ha:»vi har vit, at komik trålig i væetlig grad ka øge atallet af aerooler, der dae i de midterte del af tropofære (de ederte del af atmofære, red.) og højere oppe.«der er tadig et miig lik Det er dog edu ikke påvit, om aeroolere, om har e tørrele på ogle få aometer, vil voke ig tore ok til at kue fugere om kodeatiokerer for kydaele. Størrele af kodeatiokerer er omkrig aometer Det er tadig et åbet pørgmål, kriver forkergruppe om e af de afluttede ætiger i dere artikel. Seiorforker Je Olaf Pepke Pedere fra DTU Space vurderer dog, at Cer-forkere med det tore kammer, de råder over, vil have gode muligheder for at tudere dette i de kommede tid. Ha fortæller, at DTU Space elv vil være itereeret i at uderøge, hvorda aerooler voker. DTU Space råder over et kammer med e tørrele på kubikmeter. Det er for tide kilt ad, me efter flytige af DTU Space fra Øterbro i Købehav til DTU campu i Lygby i april vil kammeret blive amlet ige.»jeg forveter, at vi vil være i tad til at følge aerooler voke i tørrele op til ca. m ikke å lagt fra tørrele af kodeatiokerer,«iger Je Olaf Pepke Pedere. Hvi Cer eller DTU Space er, at aeroolere udvikler ig til egetlige kodeatiokerer, er det dog ige garati for, at kritikke af Herik Svemark klimateori vil ophøre, for flere forkere afører, at der er rigeligt med kodeatiokerer i atmofære, og at de komike trålig effekt derfor er ligegyldig. Hård kokurrece Herik Svemark og DTU Space var for mere ed ti år ide med til at forelå Cloud-ekperimetet. Svemark ragede ide uklar med Japer Kirkby, og DTU Space trak ig for ogle år ide helt ud af Cloud. Til trod for de forkigmæige kokurrece mellem de gamle amarbejdpartere er det dog overrakede, at Japer Kirkby og de øvrige Cloud-forkere fra i alt ititutioer i otte lade ku refererer til Herik Svemark e ekelt gag i dere videkabelige artikel. Det ker i form af e heviig til e artikel, om Herik Svemark krev med Eigil Frii-Chritee i. Det udrer ogå Je Olaf Pepke Pedere.»Jeg havde forvetet, at e artikel fra Cer vil leve op til de etike retiglijer for publikatio af videkabelig forkig,«iger ha. Artikle har været læge vetet. På baggrud af et iterview med Cer geeraldirektør, Rolf-Dieter Heuer, i Welt Olie for e måed ide har det været dikuteret på divere webite, om Cer ville lægge båd på forkere.»jeg har bedt kollegaere om at præetere reultatere klart, me ikke at fortolke dem. Det ville trak blive iddraget i de tærkt politike klimadebat. Det kal være klart, at komik trålig ku er e af mage parametre,«agde Rolf-Dieter Heuer til Welt Olie. j Fra CER Proto Sychrotro, om ogå bruge til at accelerere protoer til højeergiacceleratore LHC, ede elektrik ladede pioer id i e kubikmeter tor beholder, om ideholder almidelig luft med vage kocetratioer af bl.a. vovlyre. Her uderøge, hvorlede daele af aerooler påvirke af trålige. Foto: Cer Nu kal roboaute R på arbejde Rumfart De førte meekeligede robot på rumtatioe, kaldet R eller Roboaut, har i dee uge geemført de førte tet. Madag log robotte øjee op for førte gag, og til eptember begyder afprøvigere af robotte bevægeler. R blev vækket af kommadoer fra kotrolceteret på Jorde, efter atroaut Mike Foum havde aktiveret de. Det førte, R å, var vægge i det amerikake laboratoriemodul Detiy. R har fire kameraer i øjee og et ifrarødt kamera i mude. Robotte er udviklet af Naa og Geeral Motor i fællekab og blev edt op til rumtatioe med rumfærge Dicovery i februar i år. I mart blev R pakket ud af atroautere Paolo Nepoli og Cady Colema, me ikke aktiveret. R kal tage ig af rumtatioe met kedelige måjob. Robotte er deiget til at gå til håde om e lag holdved-motør for atroautere. j taea Selkaber miligholder kloakker Miljø Når kloakkere ikke magter at leve op til dere opgave og ammeblader regvad med miljø- og udhedfarligt pildevad, der kal ree, kylde det ikke ku ektremreg, me at foryigelkabere ku iveterer to tredjedele af de pege, om Foryigekretariatet uder Kokurrece- og Forbrugertyrele vurderer er ødvedigt. Nye beregiger fra Dak Byggeri aflører, at de elvtædige kommuale pildevadelkaber ku iveterer, milliarder kroer om året i pildevadytemet i tedet for de, milliarder kroer, om Foryigekretariatet forekriver efter at have afdækket de kommuale iveteriger geem ti år. Aflørige af det eorme årlige efterlæb kommer amtidig med, at flere voldomme regkyl i løbet af ommere har at reultatet af miligholdele piligt til kue. j bim Regerige dropper roadpricig traport Uder et amråd i Folketiget trafikudvalg tirdag eftermiddag purgte Socialdemokratere trafikordfører, Magu Heuicke, hvilke kilometertakt regerige egetlig havde tækt ig at pålægge bilitere i det ytem til roadpricig, om regerige i årevi har lovet at idføre. Og til det pørgmål gav traportmiiter Ha Chritia Schmidt (V) et klart var.»projektet er bortfaldet,«kotaterede miitere. Det var dog på ige måde et kurkifte, om miitere yte at beklage.»det var lige fra begydele e forudætig, at de dake model for roadpricig kulle etablere efter de model, om hollædere på daværede tidpukt var i gag med at opbygge. Me hollædere valgte helt at opgive dere eget projekt, og regerige vil ikke elv gå i gag med at opbygge et dak ytem,«agde Ha Chritia Schmidt. j ic

16 Igeiøre. ektio. augut vide & erkedele Stadigt højere fødevareprier De væetligte årag til ocial uro rudt omkrig i verde de eete år har ikke været politike modætiger, me tigede fødevareprier, iger forkere. økoomi Af Robi Egelhardt Over halvdele af USA majproduktio vil om fem år blive brugt til brædel. I de egelktalede lade har ma et ordprog, der iger, at ehver civiliatio aldrig er mere ed tre olide måltider fra e revolutio. E forkigartikel, offetliggjort på arxiv.org, vier, at dette er mere ed bare e tilfældig talemåde. Ved at kigge på data fra FN fødevare orgaiatio FOA kue Marco Lagi, Karla Z. Bertrad og Yaeer Bar-Yam fra New Eglad Complex Sytem Ititute i Cambridge, USA, tege e impel graf over udviklige i fødevareprier. Derefter idtegede de på amme graf tidpuktere for rapporterede folkelige oprør. Grafe vier, at der ekiterer e tærk korrelatio mellem fødevareprier og atallet af optade. Alee i var der mere ed optøjer i forkellige lade, hvoraf der i ti af dem var adkillige dødfald. Optøjere i Nordafrika og Mellemøte faldt om regel amme med periodik tærkt tigede fødevareprier, og efter at priere faldt i e kort periode, teg de ige i lutige af, hvilket førte til ye optøjer i f.ek. Mauretaie og Ugada amt til det, der uder ét kalde det arabike forår. Reultatet er måke ikke vildt overrakede, fordi ma jo ka ige ig elv, at folk har brug for mad på bordet, og hvi et lad ikke er i tad til at ørge for rimelige rammer for dette, vil der blive ballade. Me forkere aalye ideholder ogå et par mere ubtile budkaber. De vier for ekempel, at der er e geerel tred mod højere fødevareprier, iær på grud af deregulerige af fødevaremarkedet og bruge af biobrædel, og at det i ig elv vil føre til udbredte optade i meget ær fremtid. Uderøgele vier ogå, at elvom optade ka kylde mage tig, åom etike tridigheder og dårlige regeriger, er de høje fødevareprier om regel de dråbe, der får bægeret til at flyde over. Med adre ord er det ikke ødvedigvi et forældet politik ytem eller adre ideo logike forklarigmodeller, der briger forår til arabike lade og får alverde diktatorer til at frygte for dere fremtid. Det er de maglede eve til at betale for aftemade.»der er mage faktorer, om ka bidrage til uro,«iger profeor Bar- Yam i et iterview til ABC Sciece.»Me vi ka ogå e, at die faktorer ka betå i mage år, ude at der ker oge former for proteter eller revolutioer. Når fødevarepriere å pludelig kommer op over et betemt iveau, falder de ociale orde fuldtædig fra hiade.«nye optøjer om et år tid De to toppe i figure vier, at der er et ammefald mellem fødevareprier og fiakrier, og at der i die perioder har været (og er) mage optøjer på gadere. Kigger ma på de geemitlige fødevarepri, vier det ig, at de ogå er teget voldomt. Hvi de uværede udviklig fortætter, iger forkere, vil der ke ubtatielle optøjer i periode mellem juli og april, alt efter om ma medreger iflatioe eller ej. Og die optade vil vel at mærke ke, elv hvi der ikke var pludelige tigiger i priere på grud af tørke eller ligede. Det er derfor afgørede, at politikere over hele verde begyder at hadle i fællekab, hvi de ikke øker at blive afat ide læge, iger Bar-Yam. Ved at bruge e tatitik tet ka fyikere deude idetificere e pecifik tærkel for, hvorår optøjer vil blive adylige. Det ker, år fødevarepriideket tiger op over. De. december idte år fortalte forkere i et brev til de amerikake regerig om dere forkigreultater og påpegede, at der er e tærk ammehæg mellem fødevareprier og ocial uro. Fire dage eere atte de tueike gadeælger Mohamed Bouazizi ild til ig elv i protet mod regerige politik og mod at politiet ige havde kofikeret ha varer, hvilket eere førte til revolutioer i mage arabike lade. To vigtige faktorer De amerikake forkere udpeger iær to faktorer, om de meer, får fødevarepriere til at tige uheigtmæigt verde over. De ee er børpekulatio, og de ade er fødevarebaeret ethaolproduktio. Stigige i de geemitlige fødevarepri korrelerer ført og fremmet med de foratte deregulerig af fiamarkedere. Iær ide er børhadle med madråvarer teget voldomt. Det årtal falder amme med det tidpukt, hvor Hak Paule, degag CEO for Goldma Sach, med held lobbyede for e udtagele i regle om, at iveterigbaker kal have ok egekapital til at dække dere evetuelle tab. Derfor kue bakere frigøre milliarder af dollar, om de bladt adet brugte til at pekulere i et allerede ærdele dereguleret råvaremarked. Ifølge det amerikake kogremedlem Bart Stupak kete der i periode mellem og e tigig i pekulatio med råvarer på. procet. De ade faktor er ubidier til udviklige af biobrædel, både i USA og EU. Ud over at majbaeret produktio af biobrædel ikke er ærligt miljøveligt, får det ogå priere til at tige. Sidte år brugte USA mere ed e tredjedel af i majhøt på millioer metrike to på at producere ethaol. Og ifølge projektioere vil mere ed halvdele af majproduktioe blive brugt til brædel om fem år. Sideløbede er majpriere i løbet af det idte år teget med op til procet, og prie på kororte durra er teget med procet. Begræ pekulatioe For at udgå tore ociale optade i de æte par år er det ifølge Yaeer Bar-Yam afgørede at gøre to tig å hurtigt om muligt: at reducere mægde af maj, der kovertere til ethaol, og at geetablere de gamle retriktioer på at købe og ælge future på råvaremarkedet, ålede at pekulater udelukke og ku boa fide hedger (dv. bøder, upermarkeder og adre takeholder, om faktik er afhægige af råvarere) ka hadle med dem og prede dere riiko.»situatioe er bekymrede,«iger Bar-Yam.»Problemet er, at alle amfud i verde har fattige og udatte befolkiggrupper. Social uro mitter. Jo mere vi er det ke adre teder, jo mere adyligt bliver det, at det ogå preder ig til teder, hvor ma elv bor.som vi har et det i Lodo for yligt, ka elv velhavede meeker blive faget i omtædigheder, der fører til ocial uro og lede til at udytte ituatioe til fordel for bemærkeleværdigt må geviter,«iger Yaeer Bar-Yam.»Det, vi er, er, at de tigede fødevareprier driver e kollektiv overgag mod tadig tørre ocial uro overalt i verde.«j Et retligt og moralk efterkælv rammer Italie Ige ka præcit forudige et jordkælv tyrke. Heller ikke eimologer. Me ka de alligevel idømme et avar for ikke at have advaret kraftigt ok om riikoe for, at det kue gå galt? Varlig Af Jakob Rachmaki Jordkælv er et af de lag aturfæomeer, om vi ikke ka forhidre. Ved hjælp af varligytemer ka vi dog forholde o til riikoe og tage vore forholdregler. Hvi vi bliver advaret i tide. Til eptember idlede e bemærkeleværdig retag i Italie mod ek eimologer og e tjeetemad fra de offetlige admiitratio. De tår tiltalt for maddrab på grud af magelfuld varlig i forbidele med det voldomme jordkælv. april, der ramte bye L Aquila og omeg i de bjergrige provi Abruzzo i Italie. E tiltale, der ka kote dem år fægel, hvi de bliver kedt kyldige i aklagere. meeker omkom ved katatrofe. Skælvet var ifølge mydighedere det kraftigte i Italie i mage år og målte, på richterkalae. Når ma er hitorier om, at folk tår tiltalt for maddrab, hadler de ofte om peroer, om mere eller midre er direkte årag til dødulykke. Det hører derimod til jældehedere, at videkabfolk i kraft af dere erhverv tår aklaget for oget å alvorligt. Derfor er dee ag peciel. Sage bliver ikke midre opigtvækkede af, at eimologi ikke er e ekakt videkab. Det er tværtimod e videkab med mage variable. Med mage uikkerhedmometer. Vurderiger er derfor ikke ødvedigvi altid præcie. Fra e etik betragtig er det ærliggede at pørge, om eimologer og mere geerelt videkabmæd ka gøre avarlige for følger, om de ikke elv er herrer over, år de videkab, de bedriver, ikke ka give ikre var? Magelfulde vurderiger I forbidele med de idledede høriger kaldte de offetlige aklager Fabio Picuti de komité, der kulle foretage riikovurderiger, for overfladik og geerel. Aklage lyder på, at det var om følge af ekpertkomitee magelfulde vurderiger, at offetlighede fik ufuldtædige, upræcie og modtridede oplyiger. Logikke er, at katatrofe ikke havde udviklet ig i det omfag, hvi eimologere havde taget dere avar mere eriøt. Ulykke kue med adre ord have været udgået. Selvom medlemmere af komitee ikke havde oge mulighed for at forudige jordkælvet, burde de emlig ikke have været å optimitike, år de kedte til de videkabelige uikkerhed. Blot ek dage ide katatrofe idtraf, udtalte de daværede tekike ouchef i Italie tyrele for civilbekyttele Berardo De Berardii, u præidet for itituttet for miljøbekyttele og forkig i Rom, ålede at det videkabelige amfud fortæller mig, at der ikke er oge fare, fordi der ikke er oge vedvarede udladig af eergi, og fortatte: ituatioe er tilfredtillede ud. Når idbyggere i L Aquila meer, at jordkælvkomitee er avarlig for de tragike koekveer af jordkælvet, kylde det dere opfattele af, hvilke forpligteler komitee havde. Komitee var forpligtet til at varle idbyggere i regioe, og det gjorde de ikke. Omvedt har videkabfolk fra hele verde udtrykt dere olidaritet med de italieke eimologer. De idveder, at videkabfolk ikke kal holde avarlige for ikke at kue forudige et jordkælv. Det er der ige eimologer, der ka, lyder det fra de mere ed. videkabfolk. I tedet kulle ma midke riikoe for e tragedie om de i L Aquila ved at jordkælvikre bygigere korrekt. Politik og videkabelig ueighed Ikke alle videkabfolk er dog eige i de uforbeholde tøtte til de italieke eimologer. Lalliaa Mualchi, e peioeret chefeimolog

17 Igeiøre. ektio. augut meta ciece årag til ocial uro Af Vicet F. Hedrick Dr. phil., ph.d., profeor i formel filoofi, KU Såda hæger ocial uro amme med fødevarepriere Udviklige i FN fødevarepriidex agivet om uværede prier (ort kurve) og iflatiokorrigerede prier (blå kurve) i periode fra jauar til maj. De røde tiplede lijer vier begydeledatoe for optade og ociale optøjer, og ma Fødevarepriidex Burudi () Juli Augut Nuværede prier Iflatiokorrigerede prier Kilde: Marco Lagi, Karla Z. Bertrad ad Yaeer Bar-Yam: The Food Crie ad Political Itability i North Africa ad the Middle Eat, arxiv:.v Algeriet (), Saudi Arabie () Haiti (), Egypte (), Mauritaie (), Suda (), Yeme (+) Elfebekyte () Somalia () Oma (), Marokko () Tueie () Egypte (+) Suda () Irak (), Bahrai () Libye (.+) Syrie (+) Camerou () Tueie (+) Ugada () Yeme () Mozambique () Mauritaie () Idie () Somalia () e, at der er e tærk ammehæg mellem priere og optøjere (tal i parete agiver dødtal ved de ekelte optøjer). De vadrette lijer vier tærkelværdie for, hvorår optade bliver meget adylige. Idie () Suda () Mozambique () Ser ma på de geemitlige udviklig (de blødt tigede kurver), vier det ig, at priere fra juli og frem vil være å høje, at det adyligvi vil detabiliere de ociale orde i tore dele af verdebefolkige. Iformatiotruktur Politik filoofi er vært det hadler om afklarige og fortåele af begreber om rettighed, pligt, frihed, autoritet, autoomi og ikke midt aalye og argumeter for og imod tyreformer om moarki over timokrati til demokrati. E i det hele taget meget væetlig, me gake kompliceret og betædt, filoofik forretig, om i hvert fald dee klummekribet id til videre er gået i e behædig bue ude om. Så hellere formel logik, hvor der ka lave pæe bevier for udhede og fuldtædighede af logikker, der bekriver alt fra vide over ratioel iteraktio mellem ageter (meeker, kakcomputere eller amlebådrobotter, etc.) til die ageter iformatio, tilhørede belutiger og efterfølgede hadliger. Det ved ma, hvad er logik om tudiet af iformatioproceerig og iforma tiotrukturer med e tor og velfugerede værktøjkae tillet til rådighed udviklet af et koglomerat betåede af logikere, filooffer, økoomer, matematikere og dataloger i paede bladigforhold. Etydige var på veldefierede pørgmål er at foretrække frem for flertydige var på udefierede ditto, hvi det er, hvad politik filoofi beløber ig til. Ka ma maipulere med de iforma tio, om du kal bruge til at foretage et oplyt valg, å ka ma maipulere med di demokratike temme. E åda opfattele af politik filoofi er imidlertid ikke tvuge, for e god portio af de begreber, der er omdrejigpukter for de politike filoofi, ka behadle med formelle metoder hetet fra logik, datalogi, økoomi, matematik, belutig- og pilteori. Selv de vetlige verde politik filoofike krojuvel demokratiet ka behadle formelt, hvi ma opfatter demokratiet om e art iforma tiotruktur. Demokratiet opfattet om åda er i ordet matematike fortad e truktur, der ideholder () e mægde af peroer, der kal foretage () belutiger givet dere () præferecer og () de iformatio de har eller ka opå. Forkellige topologike forhold kue gøre ig gældede om, hvor peroere er placeret i forhold til hiade og hvem, der har autoritet, hvilket iformatioetværk de idgår i, hvilke iformatiokaaler, der er åbe, lukkede, hvilke iformatiopakker, der må og ka tramittere over ettet ete tilgægelige for alle, eller krypterede for de få etc. fra traportmiiteriet i Califorie, meer ikke, at de videkabelige metoder, ma baerer jordkælvvurderiger på i Italie og de flete adre lade, er tiltrækkelig præci til at vurdere eimik fare.»vurderigere bygger på de atagele, at meget voldomme jordkælv i et givet område ku vil forekomme é gag på tuid år,«forklarer Mualchi. Derfor laver ma evakuerigplaer og byggeregulativer, om baerer ig på cearier, der ae for at være mere adylige og midre katatrofale ed det, der ramte L Aquila. Ifølge Mualchi udervurderer ma ytematik de reelle jordkælvfare ved at bruge dee metode. Flavio Dobra, e vulkaolog, der tidligere var ved New York Uiverity, om u arbejder i Napoli, kritierer tøtteerklærige til eimologere ud fra e lidt ade vikel. Efter ha vurderig har tragedie i L Aquila blotlagt, at Italie atioale ititut for geofyik og vulkaologi (INGV), om ogle af de tiltalte eimologer kommer fra, ikke foretager ordetlige farevurderiger. E kritik ha igeem e årrække ogå har gjort gældede, år det hadler om de kø, INGV udarbejder over adylighede for, at Veuv går i udbrud. Evakuerigplaere er ligelede utiltrækkelige. I følge vulkaologe hadler det om politik og måde, der praktiere videkab på i Italie.»Det er dømt til at milykke, hvi ma er imod INGV metoder og tiller pørgmål til måde at foretage farevurderiger på i forhold til vulkaer og jordkælv,«fortæller Dobra. Vurderig af kyld Vurderiger af kyld og avar er begrudet i de opfatteler af forpligteler, om vi meer, at vi hver iær har. Derimod er forpligteler ikke begrudet i, om vi ka kotrollere begivehedere gag, eller hvorvidt vi ka hadle aderlede i ituatioe. Sålede ogå jordkælv og ligede aturkatatrofer. I ogle tilfælde er vi ligeom eimologere gjort avarlige i det øjeblik, vi påtager o e betemt opgave. Seimologere varetog e opgave, hvor løeri og fejlagtige vurderiger kue kote meekeliv. Derfor var dere avar ogå tilvarede tørre ed i et midre riikofyldt erhverv. Ige ka præcit forudige et jordkælv tyrke, og de ødelæggeler det vil forårage. Heller ikke eimologer. Me fritager det de italieke eimologer i tiltrækkelig grad fra et forpligtede avar. april de dag, hvor meeker døde? Retage begyder. eptember. j I operativt øjemed varer det vel meget godt til ituatioe omkrig et folketigvalg, hvor mægde af peroer udgøre af vælgere, og dere belutig hidrører, hvad de kal temme på baggrud af dere politike, ociale, kulturelle og økoomike præferecer, og de vide, de har om lige ager. Topologie betemme af, om der er tale om by- eller lad-befolkig, egagerede vælgerforeiger med mege iter og ekter kotakt eller vælgeregmeter, der ikke tror på politike autoriteter eller ekpertkommetatorer og ku koulterer de kaaler, der paer dere forbrugerdemokratike opfattele bedt ov. Partipolitike foreiger, itereeorgaiatioer og mediere tramitterer å iformatiopakker over ettet ete om offetlige igaler alle ka dechifrere eller om krypterede bekeder, der ka idramme belutiger på forkellig vi, og om er opportue for e betemt gruppe, e politik ageda eller holdig. Hvi demokratiet opfatte om e iformatiotruktur, betyder det, at ka ma maipulere med de iformatio, om du kal bruge til at foretage et oplyt valg, å ka ma maipulere med di demokratike temme. Der kal ok være oge, der gør forøget i valgkampe. j

18 Jobtræf Kom godt i tad på igeiørere jobmeer Med e tad på jobmeere kommer du forret i de tuderede og ydimitterede bevidthed. Har du råd til at lade være? dse Mee Jobtræf aalborg Kotakt Simo Bjerrema Thoma Ellekjær Hae Gyrithe Habak Gigatium.-. oktober Tekik arragør: DSE Jobtræf ÅRHUS Igeiørhøjkole i Århu. ovember Jobtræf FYN Syddak Uiveritet. ovember Tekik arragør: Mediehuet Igeiøre De havde e tad på jobmeere i a. P. Møller-Mærk acceture akademikere Jobbak alfa laval apc by Scheider Electric arkil a/s arla Food amba Babcock Wilcox Vølud a/s Boch Rexroth a/s Chemiova a/s Cowi a/s Criplat a/s dafo a/s daico a/s dak IgeiørService a/s dake Bak de dake Kommuer dip dog Eergy EdU damark Eergiet.dk FlSmidth a/s Forvaret FS dyamic demark ap GEo Glud & Martrad a/s GN Store Nord a/s Greelad Cotractor I/S Grotmij Carl Bro Grudfo a/s IaK Ida - Igeiørforeige i damark ISP Jobfider Krüger a/s liak a/s lygoe Sytem a/s MaN dieel & Turbo Moe & Brødgaard Netcompay a/s Nira a/s NRGi Nykredit orbico leif Hae otico a/s Pejlig Per aarleff a/s Pihl Rambøll a/s RTX Telecom a/s Sieme Wid Power a/s Skiveege Erhverv- og Turitceter Statoil Sytematic a/s Teleor Terma a/s Tetra Pak Høyer a/s Thrae & Thrae a/s Trekatområdet damark VadCeter Syd Velux a/s Veta Wid Sytem a/s aalborg Eergie Techik

19 Igeiøre. ektio. augut Kultur I computerpillet Miecraft er verde vitterlig uedelig. Ma ka bygge eorme lotte, udgrave gigatike uderjordike huler eller bare hygge ig med at bygge e farm og jage creeper. Verde er di og de er firkatet Computerpillet Miecraft har taget pilverdee med torm på trod af impel grafik, ige fate roller og ige, der kal kyde. Computerpil Af Robi Egelhardt E morge våger du og tår midt i et ladkab af kæmpetore pixel. Sole rejer ig firkatet i øt, og du fider ud af, at ogå græet, adet, træere, fåree og rete af verde betår af kvadratike blokke, der ka hugge op, bearbejde og placere et yt ted. Med di firkatede pixelhåd kraber du lidt i e trætamme, og efter få ekuder har du oget træ, om du ka lave om til plaker og pide. Det er vigtigt, for u ka du bygge dig e træøke og e kovl og begyde at hakke i te. Ide læge får du lyt til at bygge dig et hu af brote, for år atte falder på, kommer motre, creeper og edderkopper, der har e utrolig tor trag til at pie dig. Me å læge du ikke har viduer i dit hu, er der mørkt, og du kal derfor fide oget kul i e mie for at lave fakler, om ka holde huet lyt og motree borte. Miecraft er et fæome ide for pilverdee. Spillet er tadig ikke færdigudviklet, me har i e betaverio allerede olgt over tre millioer kopier. Det er aldrig ket før. Spillet er lavet af vekere Marku Notch Pero. Ha ville egetlig blot lave ig et lille adkaepil, efter ha toppede om piludvikler på kig.com. Me efter at have frigivet e alfa-verio af Miecraft på ettet, begydte tigee at rulle. Folk begydte at forelå forbedriger, lave alterative variater af pillet og lægge film af dere pilopleveler ud på Youtube. Spillet blev mere og mere populært, og i løbet af halvadet år havde Pero tjet flere hudrede millioer med et reklamebudget på ul. Hvad ka ma egetlig gøre? Spiludviklere verde over er ogå begydt at få øjee op for pillet. Nogle af dem taler om revolutio og paradigmekift, og de pørger ig elv, hvad de har overet. Umiddelbart virker Miecraft jo bare om et almideligt kedeligt idiegame med ærdele dårlig grafik. Det har itet poitytem, det er ikke e firt pero hooter, ikke et rollepil ja, hvad ka ma egetlig gøre her? Pero elv iger, at e tor del af uccee kylde heldig timig og e ydmyg tilgag til elve piludvikligprocee, hvor ma ligeom i ope ource-bevægele E creeper et af de motre, der truer pillere i Miecraft. ikluderer brugere fra tart og lytter til dere øker. Me vigtigt af alt er ok det faktum, at Miecraft åber for e hidtil uet flekibilitet, der giver pillere e æte abolut kreativ frihed til at kreere i ege verde. På e måde bliver pillere til programmøre. Det betyder, at både familiefare, der piller amme med i ø, ørde, moterdræbere, buildertype og multiplayer-rollepillere ka få ie lyter opfyldt. For det, ma i virkelighede gør, er at lave it eget pil i pillet. På Youtube ka ma e de ee mere fatatike kotruktio i Miecraft efter de ade. Der fide folk, om i fællekab har gekabt Titaic og rumkibet Eterprie i tørreleordee :. Der er ørder, om har bygget bit-computere ud af jordblokke og elektrike kotakter om virker! Nogle bygger kæmpe rutjebaer og eorme luftlotte, me adre går uder jorde for at fide guld, ølv og diamater i padevi. Og hvi ma er til det hyggelige liv på ladet, ka ma ogå det og bygge i ege bodegård, høte kor og ride på grie. Vie pilameldere tillægger Miecraft lige å tor betydig for evolutioe af computerpil, om de legedarike pil Wolfetei og Doom havde det, efter de i begydele af ere traformerede gere i retig af firt pero hooter i e lækker D-grafik. Oplevele af at kue bevæge ig rudt i e tredimeioel verde var tredættede e tred, der er fortat til i dag, hvor ma forøger at kabe tadig tørre verdeer i tadig mere lækker grafik og med tadig tørre frihed i de måde, ma om piller ka gå igeem hitorie på. Ku begræet af di ege tid Kreativ og hitoriemæig frihed i igleplayer-computerpil har læge været et eftertræbt mål bladt piludviklere, me om regel er piloplevele alligevel edt i e kreativ blidgyde, år det vier ig, at dialogere begyder at gå i rig, og år pillere har gjort alt det, der ka gøre på bae. I Miecraft er der ikke oge hitorie eller oget fat pukt at vede tilbage til ud over det, ma elv går og fider på ud fra de materialer, ma fider. Spillet er derfor vitterlig uedeligt og ku begræet af de tid, du elv lægger i det. Miecraft bryder derfor med det fremherkede computerpilparadigme på flere måder. Foku ligger ikke lægere på grafikke og et prædeiget arrativ, me på maipulerbarhede af alle pillet kompoeter. Grafikke ka ærmet betege om et tilbagekridt, me er ifølge fa et itederet elemet i e y retrotil, der elker karpe kater og pixel å tore om et komfur. Iroik ok kue Miecraft agte være blevet udviklet for ti år ide. Me det blev det ikke, måke fordi D-paradigmet har været å tærkt og kygget for det imple faktum, at hvi et pil er godt lavet og jovt, kal det ok blive pillet, lige meget hvor impelt iterfacet er ud. Med Miecraft er computerpil vedt tilbage fra form til idhold. Og muikke muikke! Hvor ofte har ma ikke kruet ed for muikke i et computerpil, fordi de bare var vildt irriterede. Ikke her. Muikke i Miecraft er kompoeret af e vek electroicafyr, der kalder ig C, og lydee er å miimalitik mukke og velplacerede, at kommetatorer på Youtube ofte bryder ud i gråd, år de hører dem, og pludelig huker tilbage til dere førte dag i Miecraft. Som f.ek. dee bruger, kaldet artuo, kriver på Youtube, da ha hører age Mice o Veu : Nogle gage ka jeg godt lide at føle mig om e mad og tå på toppe af mit fireetager hu, om jeg har bygget med mie bare æver på midre ed yv Miecraft -dage. Og me jeg åda tår på toppe af mit hu, er jeg ole tå op, og age begyder pludelig at pille. Så har jeg e foremmele af, at ige ka røre mig lige meget hvor mage gage mit hu er blevet madret af creeper. I Miecraft er alt muligt, å læge du bare bliver ved Og å går jeg ed og rider på e gri. j Miecraft.et pillet kommer efter igede ud af beta. ovember.

20 Igeiøre. ektio. augut Kultur Kuter hiver computergrafikke fri af kærme Kutere Ruth Campau arbejder med akryl, gla og pejleffekter for at få kutværkere til at afpejle computergrafikke med et meekeligt trøg. kutameldele Af Rya Smith Galerie Abæk i Bredgade vier for tide e ærpræget udtillig Velvet Mirror ad Diamod af kutere Ruth Campau. Materialemæigt arbejder Campau med e bladig af udkåret akryl og plexigla; pejlflader om hu bemaler med e uhyre præciio og øjomhed. Dertil kommer, at Campau i regele holder ig til ku at beytte é farve pr. værk, hvilket tilamme giver hede kut et uikt, ærmet mekaik udtryk præget af møtre om dem, ma keder fra diamater, krytaller eller computergrafikker. Vild med computere Campau æver elv computere om e kraftig ipiratiokilde. Hu miuder computergrafikke de klarhed og iteitet. Og da computerlooket etop opår die effekter geem lyet fra computerkærme, var det faktik computere, der atte Campau på poret af at arbejde med ly og geki i i ege kut. Sålede bærer værkere på Velvet Mirror ad Diamod præg af itallatioer, hvi placerig er et reultat af øje overvejeler: Nogle værker kryber midigt omkrig et hjøre, me adre løber fra vægge og ed på gulvet. Værkere kommer ålede til at pejle ig elv, og opløer derved arkitekture og rumforemmele omkrig dem. Meeke veru computer Set på aftad er Campau produktioer umiddelbart mekaike og computerierede ud, me giver ma ig tid til at betragte det ekelte værk i dybde, vil må peeldryp og uregelmæigheder art åbebare ig for bekuere. Fordybele aflører, at her etop ikke er tale om mekaieret computerkut, me om e meekehåd peeltrøg, der midt i alt det mekaike giver et ærværede, ærmet evetyrligt ug i mave. Ved førte øjekat fremtår værkere e mule mootoe, me om ma egagerer ig videre i dem, vil mere og mere af det perolige præg, og det eller uylige ærvær, åbebare ig. Kutværkere på udtillige ka på de måde opfatte om e lag atikut: Hvor mage modere kutværker tiler efter at producere e umiddelbar effekt i bekuere, der å til gegæld vil aftage med tide, er det lige omvedt med Campau: Ved førte øjekat fremtår værkere e mule mootoe, me om ma egagerer ig videre i dem, vil mere og mere af det perolige præg, og det eller uylige ærvær, åbebare ig for é. Har ma til hue i Købehav, er der e god chace for, at ma allerede har været i kotakt med Campau kut, hvad ete ma ved det eller ej: I producerede Campau åle de værket Cotemplatio (fordybele) om e itallatio til Righopitalet Kirkeal. Tidligere har Campau ogå tået for de udvedige udmykig af de tort alagte boligkarré Nordlyet på Amerika Plad i Nordhav, amt lyætige i Idrætte Hu, der er e del af Brødby Stadio. j Twikler,akryl på akryl, Ruth Campau. Foto: Ader Sue Berg Ruth Campau: Velvet Mirror ad Diamod. Galerie Abæk, Bredgade, Købehav K. Til og med. eptember. Jobøgig hadler ikke om at få et Job me om at fide det rigtige Muligheder er der ok af, år du er tuet id på e y jobfremtid. Det ka være vært at tille karpt på de relevate tilliger. Vi har gjort det emmere for dig. Vi har pecialieret o i at amle de job, der er relevate for dig og ku dig. Er du igeiør, er Jobfider.dk geveje til di fremtid. Hvi du er målrettet.

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Uderøgele af forældre brugerilfredhed med dagilbud i kommue Sep. 2013 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommue, om de pørgmål,

Læs mere

Renteformlen. Erik Vestergaard

Renteformlen. Erik Vestergaard Reteformle Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2010. Billeder: Forside: istock.com/ilbusca Side 4: istock.com/adresrimagig Desude ege illustratioer. Erik Vestergaard

Læs mere

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6

Formelskrivning i Word 2. Sådan kommer du i gang 4. Eksempel med skrivning af brøker 5. Brøker skrevet med småt 6. Hævet og sænket skrift 6 Dee udgave er til geemkig på ettet. Boge ka købes for kr. 5 hos EH-Mat. E y og udvidet udgave med title»symbol- og formelskrivig«er udkommet september 00. Se mere om de her. Idholdsfortegelse Formelskrivig

Læs mere

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det

Hvad vi gør for jer og hvordan vi gør det Hvad vi gør for jer og hvorda vi gør det Vi skaber resultater der er sylige på di budliie... Strategi Orgaisatio Produktio Økoomi [ Ide du læser videre ] [ Om FastResults ] [ Hvorfor os? ] I foråret 2009

Læs mere

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder

Den servicemindede økonomi- og regnskabsmedarbejder De servicemidede økoomi- og regskabsmedarbejder 25. og 26. marts 2009 Tekologisk Istitut Taastrup 16. og 17. april 2009 Tekologisk Istitut Århus Få idsigt og redskaber, der styrker service og rådgivig

Læs mere

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

Branchevejledning. ulykker indenfor. lager. området. Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Brachevejledig ulykker idefor lager området Brachearbejdsmiljørådet for trasport og egros Baggrud Udersøgelser på lager- og trasportområdet har vist, at beskrivelse af hædelsesforløbet ved udfyldelse

Læs mere

guide skift elselskab og spar en formue billigere Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus

guide skift elselskab og spar en formue billigere Januar 2015 Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus guide Januar 2015 få billigere el kift elelkab og par en formue Se flere guider på bt.dk/plu og b.dk/plu 2 SKIFT ELSELSKAB SPAR EN FORMUE INDHOLD SIDE 4 Mange kan core hurtige og nemme penge ved at kifte

Læs mere

Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar

Vanskelige vilkår for generationsskifte med nye regler - Afskaffelse af formueskattekursen samt svækkelse af sikkerheden trods bindende svar - 1 Vankelige vilkår for generationkifte med nye regler - Afkaffele af formuekattekuren amt vækkele af ikkerheden trod bindende var Af advokat (L) Bodil Chritianen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy

Læs mere

Lys og gitterligningen

Lys og gitterligningen Fysik rapport: Lys og gitterligige Forfatter: Bastia Emil Jørgese.z Øvelse blev udført osdag de 25. jauar 202 samme med Lise Kjærgaard Paulse 2 - Bastia Emil Jørgese Fysik rapport (4 elevtimer), februar

Læs mere

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso

Undgå tab med effektiv debitorstyring og inkasso Udgå tab med effektiv debitorstyrig og ikasso 6. maj 2009 tekologisk istitut TAASTRUP Bliv opdateret på de yeste regler hvad betyder de for di virksomhed? Har du styr på virksomhedes tilgodehaveder? Etablerig

Læs mere

Program. Statistisk inferens En enkelt stikprøve og lineær regression Stat. modeller, estimation og konfidensintervaller. Fordeling af gennemsnit

Program. Statistisk inferens En enkelt stikprøve og lineær regression Stat. modeller, estimation og konfidensintervaller. Fordeling af gennemsnit Faculty of Life Sciece Program Statitik ifere E ekelt tikprøve og lieær regreio Stat. modeller, etimatio og kofideitervaller Clau Ektrøm E-mail: ektrom@life.ku.dk Fordelig af geemit Statitik ifere for

Læs mere

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit!

Vanebryderdagen 2009 Vanens magt eller magt over vanen? Valget er dit! Vaebryderdage 2009 Vaes magt eller magt over vae? Valget er dit! Osdag de 4. marts 2009 taastr u p Vaebrydere Torbe Wiese Meditatiosgurue Heig Davere Hjereforskere Milea Pekowa COACHEN Chris MacDoald Ulrik

Læs mere

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro

Dagens forelæsning. Claus Munk. kap. 1-3. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro. Obligationer Grundlæggende Intro Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Claus Muk kap. - 3 Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Effektive reter 2 Obligatioer Grudlæggede Itro Obligatioer Grudlæggede Itro

Læs mere

Claus Munk. kap. 1-3

Claus Munk. kap. 1-3 Claus Muk kap. 1-3 1 Dages forelæsig Grudlæggede itroduktio til obligatioer Betaligsrækker og låeformer Det daske obligatiosmarked Pris og kurs Effektive reter 2 1 Obligatioer Grudlæggede Itro Debitor

Læs mere

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler

Procent og eksponentiel vækst - supplerende eksempler Eksemple til iveau F, E og D Pocet og ekspoetiel vækst - suppleede eksemple Pocete og decimaltal... b Vækst-fomle... d Fa side f og femefte vises eksemple på bug af vækstfomle. Fomle skives omalt på dee

Læs mere

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk

Små og store varmepumper. n Bjarke Paaske n Teknologisk Institut n Telefon: +45 7220 2037 n E-mail: bjarke.paaske@teknologisk.dk Små og store varmepumper Bjarke Paaske Tekologisk Istitut Telefo: +45 7220 2037 E-mail: bjarke.paaske@tekologisk.dk Ree stoffers tre tilstadsformer (faser) Fast stof (solid) Eksempel: is ved H 2 0 Væske

Læs mere

og Fermats lille sætning

og Fermats lille sætning Projekter: Kaitel 0. Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruer og Fermats lille sætig Projekt 0. Modulo-regig, restklassegruere ( { 0 }, ) og Fermats lille sætig Vi aveder moduloregig og restklasser mage

Læs mere

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet.

Matematik A. Studentereksamen. Forberedelsesmateriale. Forsøg med digitale eksamensopgaver med adgang til internettet. Matematik A Studetereksame Forsøg med digitale eksamesopgaver med adgag til iterettet Forberedelsesmateriale Vejledede opgave Forår 0 til stx-a-net MATEMATIK Der skal afsættes 6 timer af holdets sædvalige

Læs mere

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i

hvor i er observationsnummeret, som løber fra 1 til stikprøvestørrelsen n, X i Normalfordeliger For at e stokastisk variabel X ka være ormalfordelt, skal X agive værdie af e eller ade målig, f.eks. tid, lægde, vægt, beløb osv. Notatioe er: Xi ~ N( μ, σ hvor i er observatiosummeret,

Læs mere

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde

EGA Vejledning om EGA og monotont arbejde EGA og mootot arbejde 04/09/02 14:27 Side 1 Orgaisatioer repræseteret i Idustries Brachearbejdsmiljøråd: Arbejdstagerside: Arbejdsgiverside: Dask Metal Specialarbejderforbudet Kvideligt Arbejderforbud

Læs mere

Den Store Sekretærdag

Den Store Sekretærdag De Store Sekretærdag Tilmeld dig ide 1. oktober og få 300 kr. i rabat! De 25. ovember 2008 Tekologisk Istitut Taastrup De 8. december 2008 Mukebjerg Hotel Vejle Nia Siegefeldt, chefsekretær Camilla Miehe-Reard,

Læs mere

Beregning af prisindeks for ejendomssalg

Beregning af prisindeks for ejendomssalg Damarks Saisik, Priser og Forbrug 2. april 203 Ejedomssalg JHO/- Beregig af prisideks for ejedomssalg Baggrud: e radiioel prisideks, fx forbrugerprisidekse, ka ma ofe følge e ideisk produk over id og sammelige

Læs mere

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag

Hvidbog omhandlende de indkomne indsigelser, bemærkninger og kommentarer til forslag til Kommuneplan 2009. Udgave A: Rækkefølge som forslag Hvidbog omhadlede de idkome idsigelser, bemærkiger og kommetarer til forslag til Kommuepla 2009 Udgave A: Rækkefølge som forslag 4. jauar 2010 Idhold Idledig. 3 Proces og behadlig m.v 3 Hvidboges opbygig..

Læs mere

Grundlæggende Lederuddannelse

Grundlæggende Lederuddannelse Grudlæggede Lederuddaelse Grudlæggede Lederuddaelse God ledelse er vigtig for både dig og di virksomhed. Det er vigtigt for di ege persolige udviklig, for die medarbejderes motivatio og dermed i sidste

Læs mere

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner

Projekt 4.8 De reelle tal og 1. hovedsætning om kontinuerte funktioner Projekter: Kapitel 4 Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Projekt 48 De reelle tal og hovedsætig om kotiuerte fuktioer Kotiuitet og kotiuerte fuktioer Ord som kotiuert og kotiuerlig

Læs mere

Geometrisk Optik. Teori og forsøg

Geometrisk Optik. Teori og forsøg Geometrik Optik Teori og orøg Køge Gmaium 004-005 Ole Witt-Hae Idold Kap. Geometrik Optik.... Strålegage i toer.... relekio i et plat pejl... 3. elekio i et kokavt ulpejl... 4. elekio i et kovekt ulpejl...6

Læs mere

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller

Kommunens styringssystemer og offentlige leders krydspres eller Kommues styrigssystemer og offetlige leders krydspres eller hvorda får du forebyggelse sat på kommues dagsorde 1 Dispositio: Præsetatio og itroduktio til emet Ledergruppes styrigsmæssige dagsorde Begreber

Læs mere

Projekt 1.3 Brydningsloven

Projekt 1.3 Brydningsloven Projekt 1.3 Brydigslove Når e bølge, fx e lysbølge, rammer e græseflade mellem to stoffer, vil bølge ormalt blive spaltet i to: Noget af bølge kastes tilbage (spejlig), hvor udfaldsvikle u er de samme

Læs mere

Sandsynlighedsregning i biologi

Sandsynlighedsregning i biologi Om begrebet sadsylighed Sadsylighedsregig i biologi Hvis vi kaster e almidelig, symmetrisk terig, er det klart for de fleste af os, hvad vi meer, år vi siger, at sadsylighede for at få e femmer er 1/6.

Læs mere

Projektstyringsmetoden PRINCE2 som grundlag for opfyldelse af modenhedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Government Commerce

Projektstyringsmetoden PRINCE2 som grundlag for opfyldelse af modenhedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Government Commerce Projektstyrigsmetode PRINCE2 som grudlag for opfyldelse af modehedskrav PRINCE2 is a Trade Mark of the Office of Govermet Commerce som beskrevet i Modehed i it-baserede forretigsprojekter, Modeller til

Læs mere

Program. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Indledning ved dirigenten. 09.10 It-organisationens udfordringer

Program. 08:30 Indtjekning med kaffe, te og morgenbrød 09:00 Indledning ved dirigenten. 09.10 It-organisationens udfordringer Program 08:30 Idtjekig med kaffe, te og morgebrød 09:00 Idledig ved dirigete Peter Høygaard, parter Devoteam Cosultig A/S 09.10 It-orgaisatioes udfordriger 2009 få mere for midre og spar de rigtige steder

Læs mere

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet

DATV: Introduktion til optimering og operationsanalyse, 2007. Følsomhed af Knapsack Problemet DATV: Itroduktio til optimerig og operatiosaalyse, 2007 Følsomhed af Kapsack Problemet David Pisiger, Projektopgave 1 Dette er de første obligatoriske projektopgave på kurset DATV: Itroduktio til optimerig

Læs mere

Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse

Planstrategi. s s. Hverdag og fællesskab i bevægelse Plantrategi 2015 Hverdag og fællekab i bevægele Hverdag og fællekab i bevægele Byrådet i Egedal har en viion for kommunen fremtidige udvikling. Viionen handler om, at alle kal have en god og velfungerende

Læs mere

MAG SYSTEM. Gulvrengøring

MAG SYSTEM. Gulvrengøring DK MAG SYSTEM Gulvregørig Mag system Kocept E fremfører for alt. Det er helt yt: Ved Mag-systemet passer e fremfører til alle moptyper. Således ka de optimale arbejdsbredde, tekstilkvalitet og regørigsmetode

Læs mere

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse

Vold på arbejdspladsen. Forebyggelse F O A f a g o g a r b e j d e Vold på arbejdspladse Forebyggelse Idhold Et godt forebyggede arbejde Trivsel Faglighed Ledelse Brugeriddragelse Fællesskab Tekiske og fysiske forhold E løbede proces E positiv

Læs mere

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO

BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO BRANDBEKÆMPELSE OG KRÆFTRISIKO Rapport fra Videskoferece på Christiasborg 22. jauar 2013 1 Bradbekæmpelse og kræftrisiko bygger på idlæg og diskussioer på koferece, afholdt på Christiasborg 22. jauar 2013.

Læs mere

Sprednings problemer. David Pisinger

Sprednings problemer. David Pisinger Spredigs problemer David Pisiger 2001 Idledig Jukfood A/S er e amerikask kæde af familierestaurater der etop er ved at etablere sig i Damark. E massiv reklamekampage med de to slogas vores fritter er de

Læs mere

9. Binomialfordelingen

9. Binomialfordelingen 9. Biomialfordelige 9.. Gekedelse Hvert forsøg ka ku resultere i to mulige udfald; succes og fiasko. I modsætig til poissofordelige er atallet af forsøg edeligt. 9.. Model X : Stokastisk variabel, der

Læs mere

AUGUST v. Margit Ingtoft, María Muniz Auken,

AUGUST v. Margit Ingtoft, María Muniz Auken, SOMMER-, WEEKEND- & EFTERÅRSKURSER 2007 SOMMERKURSER AUGUST v. Margit Igtoft, María Muiz Auke, JUNI og / eller Sommer 2007 Jui (A) + August (B) Dato: 5/6 28/6 og eller 7/8 30/8: MUY BARATO: Pris pr. hold

Læs mere

Softwaretest når det er bedst 2009

Softwaretest når det er bedst 2009 Tekologisk Istitut i samarbejde med softwaretest.dk Softwaretest år det er bedst 2009 8. o g 9. J U N I 2 0 0 9 T e k o l o g i s k I s t i t u t T a a s t r u p Succes med itegrerig af test i SCRUM og

Læs mere

Trekantsområdets kystlejrpladser

Trekantsområdets kystlejrpladser Gl.Å bo v Selum Stederup Søderskov De østyske forde,, og forde, byder på uikke atur ser lags kyste. Alle e. Favetræspladse Jorde er god, og skove er derfor frodig og varieret. De markerede rute, der går

Læs mere

Referat for bestyrelsesmøde d. 22. marts 2015 kl. 11.00 Ellidshøjskole, Ny skolevej 2, 9230 Svenstrup. Dagsorden for bestyrelsesmøde

Referat for bestyrelsesmøde d. 22. marts 2015 kl. 11.00 Ellidshøjskole, Ny skolevej 2, 9230 Svenstrup. Dagsorden for bestyrelsesmøde Referat for bestyrelsesmøde d. 22. marts 2015 kl. 11.00 Ellidshøjskole, Ny skolevej 2, 9230 Svestrup Tilstede: Hae Veggerby, formad( Hveg), Ae sofie Gothe, æstformad (Asgr), Mette Nødskov sekretær ( Met),

Læs mere

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs.

Januar2003/ AM Rentesregning - LÅN & OPSPARING 1/8. Aftager med...% Gange med (1...%) r:=...% Før aftager med...% og bliver til Efter, dvs. Jaua2003/ AM Retesegig - LÅN & OPSPARING 1/8 PROCENT Po cet betyde p. 100" altså hudededele p% = p 100 Decimaltal Ved omskivig fa pocet til decimaltal flyttes kommaet to pladse mod veste 5%=0,05 0,1%=0,001

Læs mere

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD)

TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) Underøgele af forældre brugerhed med dagilbud i kommun Apr. 2012 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL BØRN I DAGTILBUD (DAGINSTITUTION, DAGPLEJE OG SÆRLIGE DAGTILBUD) De er valgfri for kommun, om de pørgmål, der

Læs mere

Bjørn Grøn. Analysens grundlag

Bjørn Grøn. Analysens grundlag Bjør Grø Aalyses grudlag Aalyses grudlag Side af 4 Idholdsfortegelse Kotiuerte og differetiable fuktioer 3 Differetial- og itegralregiges udviklig 5 3 Hovedsætiger om differetiable fuktioer 8 Opgaver til

Læs mere

Affaldshåndbog. Batteriindsamling. Genbrugsstationer. Storskrald. Konkurrence

Affaldshåndbog. Batteriindsamling. Genbrugsstationer. Storskrald. Konkurrence Affaldshådbog 2008 Batteriidsamlig Gebrugsstatioer Storskrald Kokurrece Idhold Hilse fra direktøre 3 Nyheder i 2008 4 Geerelt 5 Hjælp di skraldemad 5 ORDNINGER Restaffald 6 Papiridsamlig 8 Batterier på

Læs mere

SCANTRUCK A/S. SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. s. 3 Nyt samarbejde s. 4-5 Salg- og marketingafdelingen s. 6-7 Bejstrup Maskinstation

SCANTRUCK A/S. SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. s. 3 Nyt samarbejde s. 4-5 Salg- og marketingafdelingen s. 6-7 Bejstrup Maskinstation SCANTRUCK A/S SCANTRUCK AVISEN z NR. 1 z JANUAR 2008. 3 Nyt amarbejde. 4-5 Salg- og marketingafdelingen. 6-7 Bejtrup Makintation Forhandler af CASE, MANITOU, ATLAS og McCLOSKEY SCANTRUCK A/S Peter Daugbjerg

Læs mere

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing:

Med disse betegnelser gælder følgende formel for en annuitetsopsparing: Matema10k C-iveau, Fydelud Side 1 af 10 Auitetsopspaig De fides mage måde at spae op på. Vi vil he se på de såkaldte auitetsopspaig. Emet ka buges som e del af det suppleede stof, og det ka avedes som

Læs mere

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen.

En varmluftsballon. s Kurvelængden fra ballonens toppunkt til punktet P. til symmetriaksen. P og En varmluftballon Denne artikel er en lettere revideret udgave af en artikel, om Dan Frederiken og Erik Vetergaard fra Haderlev Katedralkole havde i LMFK-bladet nr. 2, februar 1997. Enhver, om er

Læs mere

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler?

Til dig, der er lærerstuderende Kender du VIA CFU Center for Undervisningsmidler? Ti dig, der er ærerstuderede Keder du VIA CFU Ceter for Udervisigsmider? - for dig og di udervisig VIA CFU - tæt på di og skoes praksis Når det kommer ti æremider, er VIA Ceter for Udervisigsmider eer

Læs mere

- et værktøj til fejlrettende QR-koder. Projekt 0.3 Galois-legemerne. Indhold. Hvad er matematik? A, i-bog

- et værktøj til fejlrettende QR-koder. Projekt 0.3 Galois-legemerne. Indhold. Hvad er matematik? A, i-bog Projekt 0.3 Galois-legemere GF é ëp û - et værktøj til fejlrettede QR-koder Idhold De karakteristiske egeskaber ved de tre mest almidelige talsystemer, og... De kommutative, associative og distributive

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

Kvadratisk 0-1 programmering. David Pisinger

Kvadratisk 0-1 programmering. David Pisinger Kvadratisk - programmerig David Pisiger 27-8 MAX-CUT problemet Givet e ikke-orieteret graf G = (V, E) er MAX-CUT problemet defieret som MAX-CUT = {< G > : fid et sit S, T i grafe G som maksimerer atal

Læs mere

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages

Projekt 4. Anlægsøkonomien i Storebæltsforbindelsen hvordan afdrages Pojekt 4. Alægsøkoomie i Stoebæltsfobidelse hvoda afdages lå? Dette pojekt hadle om, hvoda økoomie va skuet samme, da ma byggede Stoebæltsfobidelse. Stoe alægspojekte e æste altid helt elle delvist låefiasieet.

Læs mere

Opsparing og afvikling af gæld

Opsparing og afvikling af gæld Opspaig og afviklig af gæld Opspaig Eksempel 1 Lad os state med at se på et eksempel. 100 Euo idbetales å i tæk på e koto, de foetes med 3 % p.a. Vi ha tidligee beeget e såda kotos udviklig skidt fo skidt:

Læs mere

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb:

Hvis man vil lægge 15% til 600, så kan det gøres ved at udregne, hvor meget 15% af 600 er lig med og lægge det til det oprindelige beløb: 0BRetesegig BTæk i femskivigsfaktoe! I dette tillæg skal vi se, at begebet femskivigsfaktoe e yttigt til at fostå og løse foskellige poblemstillige idefo pocet- og etesegig. 3B. Lægge pocet til elle tække

Læs mere

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen:

Sammenhængen mellem strækning og tid Farten angiver den tilbagelagte strækning i et tidsrum. Farten kan bestemmes ved brug af formlen: Oplag 8: FORMLHÅNDTRING Sammenhængen mellem trækning og tid Farten angiver den tilbagelagte trækning i et tidrum. Farten kan betemme ved brug af formlen: fart = trækning tid Anvender vi i tedet ymboler,

Læs mere

Er det en naturlov at aminosyrer er venstredrejede?

Er det en naturlov at aminosyrer er venstredrejede? Er det e aturlov at amiosyrer er vestredrejede? Aja C. Aderse, Axel Bradeburg og Tuomas Multamäki (NORDITA) Stort set samtlige amiosyrer fides i to udgaver (eatiomere) e vestre og e højredrejet (se figur

Læs mere

Brændstof. til krop og hjerne

Brændstof. til krop og hjerne Brædstof til krop og hjere Idhold 3 6 8 10 11 12 14 15 17 22 24 26 27 28 29 30 Kaloriebomber og eergibudter Døget rudt skal di krop og hjere bruge eergi Morgemad Med morgemad er du sikker på, det går godt

Læs mere

Cityringen Udredning af metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen

Cityringen Udredning af metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen Jui 2013 Resumé Cityrige Udredig af metro til via Sydhave Metroselskabet Trasportmiisteriet Købehavs Kommue Frederiksberg Kommue Tekst Metroselskabet I/S Metrovej 5 2300 Købehav S Telefo +45 3311 1700

Læs mere

VERDEN. handler ETISK OG FAIR? Skolekontakten

VERDEN. handler ETISK OG FAIR? Skolekontakten P e t e r B e j d e r & K a a r e Ø s t e r VERDEN hadler ETISK OG FAIR? Skolekotakte Verde hadler etisk og fair? Peter Bejder & Kaare Øster VERDEN hadler Verde hadler etisk og fair? Peter Bejder & Kaare

Læs mere

Rehabilitering og Palliation ved kræft

Rehabilitering og Palliation ved kræft Rehabilitering og Palliation ved kræft Implementeringplan for forløbprogram for rehabilitering og palliation i forbindele med kræft. For hopitaler, kommuner og almen praki i Region Hovedtaden Godkendt

Læs mere

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK 65.044.50-1

Duo HOME Duo OFFICE. Programmeringsmanual DK 65.044.50-1 Duo HOME Duo OFFICE Programmerigsmaual DK 65.044.50-1 INDHOLD Tekiske data Side 2 Systemiformatio, brugere Side 3-4 Ligge til og slette brugere Side 5-7 Ædrig af sikkerhedsiveau Side 8 Programmere: Nødkode

Læs mere

Sammenligning af to grupper

Sammenligning af to grupper Sammeligig af to gruer Reetitio, heruder om kritiske værdier Sammeligig af to gruer Sammeligig af to middelværdier Sammeligig af to adele Sammeligig af to variaser yoteser og hyotesetest. E hyotese er

Læs mere

Viden Om Vind oftere, stop i tide

Viden Om Vind oftere, stop i tide Vide Om Vid oftere, stop i tide Spørgsmål og svar Idhold Risici og relevas 2 Steffe Aderse Sadsyligheder 5 Per Hedegård Spørgsmål til eksperte 7 Thomas Aderse Til 8 Rasmus Østergaard Pederse E sikker strategi

Læs mere

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed

DIÆTISTEN FOKUS. Besparelser i Region Midt angriber kliniske diætisters faglighed Nr. 135. Jui 2015. 23. årgag DIÆTISTEN FOKUS Erærigsidsats ka spare milliarder - Vi har spurgt politikere, hvorda de ser på erærigsrelaterede problemer som overvægt og udererærig Besparelser i Regio Midt

Læs mere

LAMINATGULV KOLLEKTION 2012 2013....det brugervenlige gulv

LAMINATGULV KOLLEKTION 2012 2013....det brugervenlige gulv LAMINATGULV KOLLEKTION 2012 2013...det brugervelige gulv Smart på mage......forskellige måder Lami art Black & Hype Der fides æppe oget gulv, der sætter brugere mere i fokus ed lamiatgulve fra Tarkett.

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG UNGE FORTÆLLER OM AT VÆRE INDLAGT I PSYKIATRIEN DET ER BARE ALMINDELIGE MENNESKER, DER HAR EN SÅRBARHED BØRN OG

Læs mere

Nye veje til den gode forflytning

Nye veje til den gode forflytning TEMA Ergoomi Nye veje til de gode forflytig Nye veje til de gode forflytig Brachearbejdsmiljørådet Social & Sudhed Nye veje til de gode forflytig Idhold Nye veje til de gode forflytig side 3 Lies første

Læs mere

Naturen. i kommunerne

Naturen. i kommunerne Nature i kommuere Side 2007 har Damarks kommuer sørget for at pleje og beskytte ature. Med dee udgivelse vil KTC vise eksempler på, hvorda kommuere værer om ature, og får borgere med ud i det grøe Nature

Læs mere

STATISTISKE GRUNDBEGREBER

STATISTISKE GRUNDBEGREBER MOGENS ODDERSHEDE LARSEN STATISTISKE GRUNDBEGREBER med avedelse af TI 89 og Excel 8 5 9 6 3 0 Histogram for ph 6,9 7, 7,3 7,5 7,7 7,9 ph. udgave 0 FORORD Der er i dee bog søgt at give letlæst og askuelig

Læs mere

Administartive oplysninger.

Administartive oplysninger. DGU r. Stamoplysiger LOOP Nr. Lokal betegelse Matrikkel Nr.: X koordiat Y Koordiat Z kote. 98.853 3.21.03.01 G1-1 6a/7c, Tåig by 552020,95 6207170,19 66,58 T Admiistartive oplysiger. koordiat oplysiger

Læs mere

af det hele Randi Laubek Frederikshavn

af det hele Randi Laubek Frederikshavn Frederikshav af det hele Radi Laubek Natures skøhed har haft stor betydig for mi musik, fortæller sagere, sagskrivere og musikere Radi Laubek, der er vokset op i det ordjyske. Side 14 15 Morgefruer med

Læs mere

Pcounter effektiv styring af omkostningerne. Pcounter-programmer

Pcounter effektiv styring af omkostningerne. Pcounter-programmer Pcouter effektiv styrig af omkostigere Pcouter-programmer Pcouter, Itro De cetrale udskrivigsstrategi Pcouter er software til registrerig og kotostyrig af prit, og som sætter virksomheder i stad til at

Læs mere

Vejledende opgavebesvarelser

Vejledende opgavebesvarelser Vejledede opgavebesvarelser 1. Atal hæder er lig med K(52,5), altså 2598960. Ved brug af multiplikatiospricippet ka atal hæder med 3 ruder og 2 spar udreges som K(13, 3) K(13, 2), hvilket giver 22308.

Læs mere

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007

Atom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007 Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude

Læs mere

Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De

Her svigtes de ældre mest. Fokus. Dokumentation: Ældre patienter behandles meget forskelligt alt efter, hvor i landet de bor. De 50+ sygdomme Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Overaktiv blære er e tabubelagt sygdom Side 8 Geidlæggelser for dehydrerig Regio Hovedstade 26,2% Nyt middel mod forhøjet blodtryk Omkrig

Læs mere

Plejebrochure. Gør dit bassin til det bedste

Plejebrochure. Gør dit bassin til det bedste Plejebrochure Gør dit bassi til det bedste Er du god til at vedligeholde dit svømmebassi? Hvis ikke, så lad os hjælpe dig. Med dee brochure vil du hurtigt blive e ekspert. Ethvert svømmebassi ka opå krystalklart

Læs mere

ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN. Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen. Sælger: Kirsten Hammerum. Postnr. By 7000 Fredericia

ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN. Huseftersyn. Tilstandsrapport for ejendommen. Sælger: Kirsten Hammerum. Postnr. By 7000 Fredericia ^ ERHVERVS- OG BYGGESTYRELSEN Huseftersy Tilstadsrapport for ejedomme Sælger: Kirste Hammerum dresse 6.Jullvej93 Postr. By 7000 Fredericia ato Udløbsdato 3-07-200 3-0-20 HE r. Lb. r. Kommuer/Ejedomsr.

Læs mere

ARBEJDSPORTFOLIO. 1. hovedforløb. mia phillippa fabricius

ARBEJDSPORTFOLIO. 1. hovedforløb. mia phillippa fabricius ARBEJDSPORTFOLIO 1. hovedforløb mia phillippa fabriciu Out of Office ikoner, november 2014 Idékiter Det færdige reultat af ikonerne Out of Office ikoner, november 2014 I mit praktikophold ho MediaXpre

Læs mere

Situationen er illustreret på figuren nedenfor. Her er også afsat nogle eksempler: Punktet på α giver anledning til punktet Q

Situationen er illustreret på figuren nedenfor. Her er også afsat nogle eksempler: Punktet på α giver anledning til punktet Q 3, 45926535 8979323846 2643383279 50288497 693993750 5820974944 592307864 0628620899 8628034825 34270679 82480865 3282306647 0938446095 505822372 535940828 4874502 84027093 85205559 6446229489 549303896

Læs mere

GENEREL INTRODUKTION.

GENEREL INTRODUKTION. Study Guide til Matematik C. OVERSIGT. Dee study guide ideholder følgede afsit - Geerel itroduktio. - Emeliste. - Eksame. - Bilag. Udervisigsmiisteriets bekedtgørelse for matematik C. GENEREL INTRODUKTION.

Læs mere

Nuance ecopy ShareScan. Dokumentbehandling i den digitale verden. Document capture & distribution Nuance ecopy

Nuance ecopy ShareScan. Dokumentbehandling i den digitale verden. Document capture & distribution Nuance ecopy Nuace ecopy ShareSca Dokumetbehadlig i de digitale verde Documet capture & distributio Nuace ecopy Nuace ecopy, documet capture & distributio Itegratio af papirdokumeter i digitale arbejdsgage Med Nuace

Læs mere

Matematisk trafikmodellering

Matematisk trafikmodellering - Mathematical traffic modelig Grupper.: 8 Gruppemedlemmer: Jacob Hallberg Hasema Kim Alla Hase Ria Roja Kari Vejleder: Morte Blomhøj Semester: 4. Semester, forår 2007, hus 13.1 Studieretig: Det aturvideskabelige

Læs mere

vi.iq!suodsai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai

vi.iq!suodsai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai 4 vi.iq!uodai 5LIIMOA6 )1ÅOM4N uaai r 4. Procebekrivele 8 2. Stamolyninger 5 3.3 Strategi 7 Q 3. Præentation af virkomheden 6 3.2 Kernekometencer 7 3.1 Ledele og organiering 6 -b 1. Forord med ledelen

Læs mere

Rette behandling gjorde aktivt liv muligt

Rette behandling gjorde aktivt liv muligt Smerter, gigt og kogler Nyhedsmagasi om forebyggelse og behadlig magasiet Damarks mest effektive sygehuse bruger de dyreste smertemedici I de to midtjyske byer Give og Brædstrup fider ma ladets mest effektive

Læs mere

Professionel IT-forundersøgelse og MUST-metoden. Jesper Simonsen

Professionel IT-forundersøgelse og MUST-metoden. Jesper Simonsen Professioel IT-forudersøgelse og MUST-metode Jesper Simose simose@ruc.dk www.ruc.dk/~simose Datalogi, hus 42.1 Roskilde Uiversitetsceter Uiversitetsvej 1 4000 Roskilde Telefo: 4674 2000 www.dat.ruc.dk

Læs mere

Citation for published version (APA): Lewis Brooks, A.. T. (2010). Leg dig fra smerten. Fokus magasinet, (2), 16-17.

Citation for published version (APA): Lewis Brooks, A.. T. (2010). Leg dig fra smerten. Fokus magasinet, (2), 16-17. Aalborg Uiversitet Leg dig fra smerte Brooks, Toy Published i: magasiet Publicatio date: 2010 Documet Versio Forlagets edelige versio (ofte forlagets pdf) Lik to publicatio from Aalborg Uiversity Citatio

Læs mere

Fra viden til handling. Få flere unge, især med anden etnisk baggrund end dansk, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse

Fra viden til handling. Få flere unge, især med anden etnisk baggrund end dansk, til at begynde på og gennemføre en erhvervsfaglig uddannelse 2013 Fra vide til hadlig Få flere uge, især med ade etisk baggrud ed dask, til at begyde på og geemføre e erhvervsfaglig uddaelse Tekst/forfatter LG Isight Udgivet af Fastholdelseskaravae/- Miisteriet

Læs mere

Indholdsfortegnelse - 1 udgave

Indholdsfortegnelse - 1 udgave Indholdfortegnele - 1 udgave S. 01/1 udg. Stamdata Navn: Adree: hl-repro a/ Reprovej 2-4, 8722 Hedented, Bagværd Torv 12, 3 al, 2880 Bagværd Telefon: 7589 1911-7674 1981 e-mail: Web-ted: hl@hl-repro.dk

Læs mere

Kabe - bladet. 29. årgang nr. 1 forår 2014

Kabe - bladet. 29. årgang nr. 1 forår 2014 Kabe - bladet 29. årgag r. 1 forår 2014 INTERCAMP og KABE fortæller i e pressemeddelelse, at de fra 1. jauar 2014 idleder et flerårigt samarbejde med de professioelle campist Peer Neslei fra CAMPINGFERIE.Dk

Læs mere

x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium

x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium SANDSYNLIGHEDSREGNING OG KOMBINATORIK x-klassere Gammel Hellerup Gymasum Idholdsfortegelse SANDSYNLIGHEDSREGNING... 3 Sadsylghedsfelt... 3 Edelge sadsylghedsfelter (sadsylghedsfordelger):... 3 Uedelge

Læs mere

Intelligent Drivesystems, Worldwide Services. Aluminiumsgear og -motorer. Fås med Sealed Surface Conversion System

Intelligent Drivesystems, Worldwide Services. Aluminiumsgear og -motorer. Fås med Sealed Surface Conversion System Itelliget Drivesystems, Worldwide Services DK Alumiiumsgear og -motorer Fås med Sealed Surface Coversio System NORD Itelliget Drivesystems, Worldwide Services Fordele ved alumiiumsgear Korrosiosbestadigt

Læs mere

Introduktion til uligheder

Introduktion til uligheder Itroduktio til uligheder, marts 0, Kirste Rosekilde Itroduktio til uligheder Dette er e itroduktio til ogle basale uligheder om det aritmetiske geemsit, det geometriske geemsit, det harmoiske geemsit og

Læs mere

Opbygning og vedligeholdelse a procesanlæg

Opbygning og vedligeholdelse a procesanlæg Opbygig og vedligehold a procesalæg SESAM præsetatio Leif Taagberg Direktør, Taagberg Pro-Cosult Jes Norlig Mathiasse PCS7 Produktmaager, Siemes Siemes A/S 2013 SESAM præsetatio Hi [13]. All rights r gig

Læs mere

Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion... 54 b Ligninger... 54 d

Bogstavregning - supplerende eksempler. Reduktion... 54 b Ligninger... 54 d Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Bogstvregig - supplerede eksepler Reduktio... Ligiger... d Bogstvregig Side Mtetik på AVU Eksepler til iveu F, E og D Reduktio M gger to preteser ed hide ved -

Læs mere

Behovsstyret ventilation

Behovsstyret ventilation OVERSIGT Behovtyret ventilation Topprodukterne til behovtyret ventilation! www.wegon.com Behovtyret ventilation Behovtyret ventilation giver høj komfort og lave driftomkotninger Når rummet benytte, tyre

Læs mere

14. Fagligt samarbejde matematik og samfundsfag

14. Fagligt samarbejde matematik og samfundsfag ISBN 978-87-766-494-3 4. Fagligt samarbejde matematik og samfudsfag Idholdsfortegelse Idledig Samfudsfag sat på formler II... 2 Tema : Multiplikatorvirkige... 3. Hvad er e multiplikatoreffekt?... 3 2.

Læs mere

2. Hverdagen på danske arbejdspladser

2. Hverdagen på danske arbejdspladser 2. Hverage på aske arbejsplaser 2.1 Sammefatig 69 2.2 Daske mearbejere veres mest tilfrese 71 2.3 Daske virksomheer ivesterer i mearbejere 77 2.4 De ekeltes valg og rammere for arbejet 8 2.1 Sammefatig

Læs mere

Et træ med x blade.. h lg(x) DVS. decision-træet vil en maks højde på lg n! blade. lg(n!) >= n*lg(n) -1.5n = Ө(n*lg(n))

Et træ med x blade.. h lg(x) DVS. decision-træet vil en maks højde på lg n! blade. lg(n!) >= n*lg(n) -1.5n = Ө(n*lg(n)) DM19 1. Iformatio-theoretic lower bouds kap. 8 + oter. Ma ka begræse de teoretiske græse for atallet af sammeligiger der er påkrævet for at sortere e liste af tal. Dette gøres ved at repræsetere sorterig-algoritme

Læs mere