Aalborg Universitet. Institut for samfundsudvikling og planlægning Landinspektøruddannelsen Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Ø

Transkript

1

2 Aalborg Universitet Institut for samfundsudvikling og planlægning Landinspektøruddannelsen Fibigerstræde 11, 9220 Aalborg Ø Titel: Flådestyring ved Himmerlands Elforsyning Tema: Kortlægning og Geoinformation Periode: 1. September Januar 2004 Gruppe: L9kg-01 Gruppemedlemmer: Henrik Plenge Jensen Martin Møller Sørensen Hovedvejleder: Peter Cederholm Bivejleder: Karsten Jensen Oplagstal: 7 Sidetal: 118 Appendiks: 1 Bilag: 6 Synopsis: Denne projektrapport omhandler udviklingen af et system til flådestyring ved Himmerlands Elforsyning (HEF). I forbindelse med vedligeholdelsen af elnettet har HEF behov for at kunne stedbestemme deres servicevogne. Stedbestemmelsen sker ved hjælp af en GPS-modtager, der er tilsluttet en bærbar computer i servicevognen. Der er udviklet et program, der omregner positionen i WGS84 til System 34, og sender denne samt andre oplysninger til en server ved HEF. Her visualiseres oplysningerne efterfølgende i et internet GIS-program. På baggrund af en indledende analyse, hvor HEF s ønsker og krav til systemet identificeres, udarbejdes en kravspecifikation for flådestyringssystemet. Herefter foretages en analyse og en konstruktion af systemet. Der er gennemført en test af systemet for at kontrollere, om systemet opfylder kravene fra kravspecifikationen. I konklusionen konstateres, at flådestyringssystemet opfylder de fastsatte krav. Endelig følger en perspektivering, hvor ideer til videreudvikling af flådestyringssystemet diskuteres.

3 Forord Denne projektrapport er udarbejdet på Landinspektøruddannelsens 9.semester på Aalborg Universitet. Temaet for projektet er kortlægning og geoinformation, og der er herunder valgt at arbejde med udvikling af et system til flådestyring ved Himmerlands Elforsyning. Rapporten henvender sig primært til vejledere og censor, men kan læses af alle med interesse for GPS-måling, flådestyring og programmering. Kildehenvisninger til bøger og rapporter er angivet som [Efternavn, udgivelsesår, side]. Henvisninger til web-adresser er angivet ved adressen og datoen for besøget. Kildehenvisninger refererer til foranstående sætning ved placering før det afsluttende punktum. Der refereres til det foregående afsnit, hvis kildehenvisningen er placeret umiddelbart efter det afsluttende punktum. Kildehenvisninger på selvstændig linie refererer til afsnittende under overskriften. Illustrationer er alle benævnt som figurer, og figurnumre er angivet fortløbende indenfor hvert kapitel. Bagerst i rapporten findes et appendiks samt bilag. Henvisninger hertil sker ved at angive appendiks eller bilagsnummer. Figurer heri er nummeret uafhængigt af hovedrapporten. Endelig gøres der opmærksom på, at der i bilag 6 er indeholdt en CD, hvorpå blandt andet flådestyringsprogrammet findes. Aalborg Universitet d. 16. januar 2004 Henrik Plenge Jensen Martin Møller Sørensen

4 1 Indledning Denne projektrapport er udarbejdet på landinspektøruddannelsens 9.semester under temaet Kortlægning og Geoinformation. Indledningen er delt op i tre afsnit, hvor først formålet med semesteret præsenteres. Derefter følger et afsnit, hvor projektgruppens valg af emne beskrives. Endelig følger et afsnit, hvor det initierende problem formuleres. 1.1 Kortlægning Formålet med landinspektøruddannelsens 9.semester, Kortlægning og Geoinformation, er i følge studievejledningen: at give de studerende en indgående viden om de teorier og metoder, der vedrører forskellige typer af kortlægning, samt at 1

5 Flådestyring ved HEF sætte de studerende i stand til at analysere og vurdere alternative kortlægningsmetoder. De studerende skal ved semesterets afslutning: have et indgående kendskab til referencesystemer, dataindsamlingsmetoder, datalagring, databearbejdning og datapræsentation, herunder anvendelse af geodata i forbindelse med informationsteknologi kunne identificere og analysere de problemer, der er forbundet med kortlægning samt kunne analysere alternative kortlægningsmetoder kunne danne syntese mellem identificerede problemer, teorier og eventuelle empiriske undersøgelser kunne foretage en vurdering af alternative løsninger ud fra relevante kriterier, f.eks. fuldstændighed, nøjagtighed og ressourceforbrug [Bech, 2003, s. 3-4] Formuleringen i studievejledningen giver mulighed for at arbejde med problemstillinger af såvel praktisk som teoretisk karakter. Projektarbejdet kan indeholde emner som geodæsi, landmåling, fotogrammetri, GPS, remote sensing og søopmåling. Emnerne inddrager visualisering, datamodellering og kendskab til forskellige standarder. Projektet kan fokusere på såvel teoretiske som mere anvendelsesorienterede analyser eller det kan tage udgangspunkt i empiriske undersøgelser. Afhængig af projekttilgang kan arbejdet omfatte et samlet problemkompleks eller enkelte delområder. Der kan fokuseres på den samlede udførelse, men der kan også fokuseres på mere detaljerede studier vedrørende enkelte dele af kortlægningsopgaven. En vilkårlig kortlægningsopgave vil i følge studievejledningen typisk indeholde følgende fire faser: 2

6 Dataindsamling Databearbejdning Datalagring Datapræsentation Indledning Faserne indgår ofte i forskelligt omfang alt afhængig af den specifikke opgave. I nogle kortlægningsopgaver kan det således være dataindsamlingen, der lægges vægt på, mens andre opgaver fokuserer på selve datapræsentationen. [Bech, 2003, s. 4-5] Projektgruppens overordnede interesse ligger indenfor GPS og programmering. Projektgruppen har derfor forsøgt at finde en projektide, der indeholder disse emner. Projektgruppen tog forud for projektet kontakt til Himmerlands Elforsyning (HEF) for at undersøge, om denne virksomhed lå inde med nogle projektideer, som inddrog GPS og programmering. HEF havde rent faktisk behov for et flådestyringssystem til lokalisering af deres servicevogne i forbindelse med driften og vedligeholdelsen af elnettet. Et sådan system kan indeholde GPS og programmering, og projektgruppen har derfor valgt at arbejde videre med emnet flådestyring. 1.2 Flådestyring Flådestyring er en fælles betegnelse for overvågning af transportmidler. Transportmidler kan i denne forbindelse være fly, skibe eller køretøjer. Betegnelsen flådestyring vil i dette projekt blive anvendt i forbindelse med overvågning af køretøjer. Overvågningen kan dække over mange ting. I nogle systemer er det muligt kun at følge med i, hvor køretøjerne befinder sig, mens andre systemer også gør det muligt at modtage andre data fra køretøjerne. I dette projekt omfatter overvågningen, at køretøjernes positioner og forskellige informationer fra køretøjerne sendes til virksomheden. Der kan være mange formål med et flådestyringssystem. Det primære formål er ofte ønsket om at være i stand til at lokalisere køretøjet ud fra en position på et kort. Et eksempel på dette kunne være et speditørfirma, hvor der hjemme på kontoret følges 3

7 Flådestyring ved HEF med i, hvor langt lastbilerne er fra destinationen. Ligeledes kan formålet med flådestyringssystemet også være at overvåge lasten, så det er muligt under transporten at sikre sig, at varerne ikke beskadiges inden levering. Eksempelvis kunne temperaturen i en kølevogn løbende sendes hjem til firmaet. Flådestyring kan også anvendes i forbindelse med udrykningskøretøjer, hvor den nærmeste politibil eksempelvis skal tilkaldes til et færdselsuheld. I sådanne situationer gør flådestyring det muligt at tilkalde den nærmeste bil til den pågældende opgave. Det flådestyringssystem, som HEF efterspørger, kan kategoriseres som denne type. 1.3 Flådestyring ved HEF HEF s ønske til et flådestyringssystem er, at det i Driftsafdelingen på HEF s hovedkontor i Aalborg skal være muligt, at se de enkelte servicevognes positioner i Himmerland. Systemet skal sætte HEF i stand til at tilkalde de nærmeste servicevogne til et pludseligt opstået ledningsbrud. Efter mødet med HEF har projektgruppen besluttet sig for at arbejde videre med flådestyringssystemet for HEF. HEF er interesseret i at samarbejde med projektgruppen, og på baggrund af dette samarbejde er det initierende problem blevet formuleret. Det initierende problem lyder således: hvorledes kan et system til flådestyring af servicevognene ved Himmerlands Elforsyning opbygges, således at servicevognenes positioner løbende visualiseres i et kortværk ved HEF s Driftsafdeling? Det initierende problem opfylder kravet i studieordningen, da projektet inddrager kendskab til referencesystemer, dataindsamlingsmetoder, databearbejdning, datalagring samt datapræsentation af geodata i forbindelse med informationsteknologi. Yderligere skal problemer identificeres og analyseres samt alternative løsningsmetoder undersøges. Ud fra de identificerede problemer foretages en vurdering af 4

8 alternative løsninger ud fra relevante kriterier, såsom fuldstændighed, nøjagtighed og ressourceforbrug. Projektet falder også indenfor semesterets tema, som er Kortlægning. Visualiseringen af servicevognenes positioner ved Driftsafdelingen betyder, at der skal dannes en form for tema eller lag med servicevognenes positioner i et eksisterende kortværk. Dette tema skal løbende opdateres med de nyeste positioner for at sikre, at kortet hele tiden er ajourført. Temaet er således et dynamisk tema, der ændres i takt med, at servicevognene bevæger sig. Kortet præsenterer altså et øjebliksbillede af servicevognenes positioner. Dette kan kaldes for kortlægning i sand tid. Indledning 5

9

10 2 Projektopbygning Efter at det initierende problem er formuleret, kan det egentlige arbejde med projektet påbegyndes. Dette kapitel har til formål at formidle, hvilken arbejdsmetode, der er anvendt, og hvorledes den overordnede projektstruktur ser ud. Først præsenteres de anvendte metoder i projektet. Derefter illustreres projektopbygningen ved hjælp af et flowdiagram. 2.1 Metodeanvendelsen i projektet I dette projekt anvendes der dele af forskellige metoder. Helt overordnet er der taget udgangspunkt i den videnskabelige metode, som anvendes i forbindelse med problemorienteret projektarbejde. Derudover inddrages også dele af metoder til systemkonstruktion, da projektet omhandler konstruktion af et samlet system. Endelig beskrives samarbejdet med HEF i forbindelse med udviklingen af systemet. 7

11 Flådestyring ved HEF Den videnskabelige metode I problemorienteret projektarbejde er det problemløsningen, der fokuseres på. Da ikke alle problemer kan løses på samme måde, er det selve problemet bag et projekt - altså problemformuleringen, der bliver afgørende for, hvilke elementer der skal inddrages i projektet. Det er ikke muligt at sige nøjagtigt, hvilke elementer, der konkret skal indgå i projektarbejdet, men der indgår som regel fire hovedelementer. Disse fire hovedelementer er problemformulering, teori, empiri og konklusion. På figur 2.1 er sammenhængene mellem de fire hovedelementer illustreret. Pilene i figuren henviser til forskellige former for analyser, der foretages i projektarbejdet for at knytte de fire hovedelementer sammen. [Andersen, 1997, s ] Problemformulering Teori Empiri Konklusion Figur 2.1: Videnskabsprocessens hovedelementer og arbejdsgang. [Andersen, 1997, s. 30] Rækkefølgen af elementerne vil afhænge af det konkrete projekt, der er under udarbejdelse. Endvidere er projektarbejdet en iterativ proces, og derfor vil de enkelte elementer ofte indgå flere gange, da ny viden for eksempel kan medføre inddragelse af nye teorier. Ud fra figur 2.3 er det muligt at få et indtryk af inddragelsen af den videnskabelige metode i projektet. Denne har, blandt andet som følge af samarbejdet med HEF, været meget iterativ, idet udarbejdede udkast til stadighed er blevet vurderet af andre. Derudover har projektgruppen undervejs opnået indsigt i nye ting, som derefter er forsøgt inddraget i projektet Metode til systemkonstruktion I forbindelse med udviklingen af systemet har der ikke stringent været fulgt en specifik metode til systemkonstruktion som for eksempel Struktureret Analyse eller ObjektOri- 8

12 enteret Analyse og Design. Projektgruppen har gennem det sidste års tid opnået kendskab til disse metoder. Arbejdet med at følge en specifik metode er omfattende, og det kan i nogle tilfælde være nødvendigt at fravælge dele af metoden. For at sikre at arbejdsprocessen følger en plan, er det vigtigt at arbejde struktureret med opgaven, så der ikke opstår situationer, hvor dele af systemet er konstrueret uhensigtsmæssigt eller i direkte modstrid med målene. Målene skal altså være for øje under hele projektforløbet. Projektopbygning Projektet går blandt andet ud på at udvikle et system, hvor et af målene er at implementere dette i en konkret virksomhed. Der er derfor fastsat et antal overordnede krav, der skal følges. Udover de fastsatte krav har projektgruppen analyseret alternative løsninger for at finde frem til den mest egnede løsning. I forbindelse med nogle af løsningerne har projektgruppen anvendt de midler eller materialer, som HEF har til rådighed, på trods af at andre løsninger måske også ville have været relevante. For at sikre at de overordnede krav til systemet bliver opfyldt, har projektgruppen med inspiration fra Struktureret Analyse fulgt en struktureret metode. Der er anvendt grundlæggende værktøjer såsom strukturdiagrammer i forbindelse med opbygningen af systemet. Yderligere anvendes den grundlæggende kategorisering af systemet i processer. Det er vigtigt at understrege, at der ikke direkte kan drages paralleller til de anvendte symboler, men kendskab til Struktureret Analyse vil gøre det lettere at forstå figurerne Samarbejdet med HEF Projektgruppen har under projektperioden samarbejdet med HEF for at sikre, at systemet opfylder de fastsatte krav. HEF har af sikkerheds- og softwaremæssige årsager udlånt en bærbar computer til projektgruppen med de nødvendige programmer installeret. Denne computer er anvendt i forbindelse med de løbende tests af systemet ved HEF. 9

13 Flådestyring ved HEF Der har været afholdt syv møder mellem HEF og projektgruppen, se figur 2.2. På disse møder har HEF været repræsenteret med landinspektør Lars Bang, der er projektgruppens kontaktperson ved HEF. Lars har udviklet HEF-ledningsinfo og tager sig af GIS-relaterede opgaver. Derudover har HEF s IT-administrationschef, Søren Sejr Petersen, deltaget i møderne i det omfang, det har været nødvendigt. Søren er ansvarlig for server-systemerne ved HEF og indkøb af IT-udstyr. September Oktober November December 1. Brugertest af system 6. Tredje møde ved HEF 9. Endelig test af system 13. Fjerde møde ved HEF 15. Første møde ved HEF 20. Andet møde ved HEF 20. Opsætning af system Figur 2.2: Tidsoversigt over de afholdte møder mellem projektgruppen og HEF vedrørende udviklingen af flådestyringssystemet. I perioderne mellem møderne har korrespondancen mellem HEF og projektgruppen foregået via telefonsamtaler og . Dette har fungeret som en god måde at holde begge parter opdateret på og få afklaret mindre spørgsmål i forbindelse med udviklingen af flådestyringssystemet. 2.2 Projektopbygning Dette projekt tager opbygningsmæssigt udgangspunkt i udviklingen af et system til flådestyring ved HEF. Projektet indeholder nogenlunde de samme faser som ved metoder til systemkonstruktion, men der følges som sagt ikke en specifik metode. Det fremgår af projektopbygningen, jf. figur 2.3, at der er fulgt en systematisk proces i opbygningen af projektet. Første fase er den indledende fase, hvor HEF beskrives og ønskerne til systemet fastlægges. Anden fase indeholder selve systemkonstruktionen i form af kapitlerne 6 Systemanalyse og 7 Systemdesign. Tredje fase indeholder test og brug af systemet samt konklusion. 10

14 Teori Studievejledning Metode til projekttilgang Projekt Kap. 1 Indledning Kap. 2 Projektopbygning Kap. 3 Empiri Projektopbygning Indledende analyse Møder ved HEF Kap. 4 Metode til systemkonstruktion Problemformulering Kap. 5 Kravspecifikation Krav og ønsker fra HEF Kap. 6 Systemanalyse Udstyr til flådestyring Kap. 7 Metode til systemkonstruktion Systemdesign Kap. 8 Test af system Brugertest ved HEF Kap. 9 Brug og vedligeholdelse af system Studievejledning Konklusion Kap. 10 Kap. 11 Erfaringer gennem projektforløbet & resultater Perspektivering Figur 2.3: Oversigt over projektopbygning. Inddragelse af teori og empiri fremgår af de ydre søjler. Kapitel 3 er en indledende analyse, hvor HEF og deres konkrete ønsker til et flådestyringssystem beskrives og præsenteres. I Kapitlet 4 foretages en afgrænsning, ligesom målene for flådestyringssystemet udarbejdes. Endelig følger den endelige problemformulering for projektet. 11

15 Flådestyring ved HEF Derefter er der i kapitel 5 udarbejdet en kravspecifikation, som indeholder de detaljerede krav til flådestyringssystemet. Kravspecifikationen fungerer som en slags aftale for, hvordan systemet skal opbygges, og de oplistede krav anvendes efterfølgende i forbindelse med systemanalysen og -designet. Kapitel 6 indeholder systemanalysen, som redegør for de overvejelser og valg projektgruppen har foretaget forud for konstruktionen af flådestyringssystemet. Valgene foretages med udgangspunkt i kravene fra kravspecifikationen. I kapitel 7 beskrives konstruktionen af systemet. Der præsenteres diagrammer over systemet, og de enkelte processer beskrives. Yderligere kommenteres centrale dele af programmeringen af systemet. I kapitel 8 redegøres der for nogle af de tests, der er gennemført i forbindelse med systemet. Resultaterne fra testene bruges til at vurdere, om det udviklede system opfylder kravspecifikationen. Kapitel 9 omhandler de væsentligste aspekter vedrørende brug og vedligeholdelse af flådestyringssystemet. Endelig følger konklusionen i kapitel 10, hvor blandt andet resultaterne og erfaringerne fra projektarbejdet sammenfattes. Kapitel 11 indeholder en perspektivering, hvor ideer til videreudvikling af flådestyringssystemet præsenteres. 12

16 3 Indledende analyse Formålet med dette afsnit er at beskrive HEF og finde frem til HEF s konkrete ønsker og behov i forbindelse med flådestyringssystemet. Den indledende analyse skal således danne grundlag for udarbejdelsen af flådestyringssystemet. Kapitlet bygger på møder med HEF, hvor virksomhedsstrukturen og arbejdsgangen er forklaret, ligesom konkrete ønsker og krav til flådestyringssystemet er fastsat. Først beskrives HEF som virksomhed, hvorpå der følger et afsnit, som redegør for HEF s ønsker til flådestyringssystemet. 3.1 Beskrivelse af HEF HEF anvendes som en samlet betegnelse for flere mindre selskaber. I dette projekt beskrives selskaberne HEF A.m.b.a., HEF Net A/S og HEF EnergiTeknik A/S, da 13

17 Flådestyring ved HEF disse er relevante i forhold til flådestyringssystemet. HEF A.m.b.a. fungerer som holdingselskab for datterselskaberne HEF Net A/S og HEF EnergiTeknik A/S. Tidligere var disse selskaber samlet i ét selskab, HEF, men for at opfylde kravene i Selskabsloven blev der den 1. januar 2000 foretaget en selskabsopdeling, som resulterede i den virksomhedstruktur, som ses i dag. Virksomhedsstrukturen fremgår af figur 3.1. Figur 3.1: HEF s organisation. [ ] HEF A.m.b.a. HEF A.m.b.a. består af fire afdelinger, Økonomiafdelingen, IT-afdelingen, Regnskabsafdelingen samt Inkasso og måleraflæsning, jf. figur 3.1. Yderligere er direktionen og sekretariatet placeret her. HEF A.m.b.a. står således primært for de administrative opgaver. IT-afdelingen leverer imidlertid teknisk support til samtlige datterselskaber under HEF A.m.b.a., som til gengæld betaler for denne service. 14

18 HEF A.m.b.a. beskæftiger ca.160 medarbejdere, som er fordelt i holdingselskabet og samtlige datterselskaber. HEF A.m.b.a. har hovedkontor i Aalborg på adressen Over Bækken 6, hvor halvdelen af medarbejderne er placeret, se figur 3.2. Den resterende del af medarbejderne arbejder ved HEF EnergiTeknik, som er HEF s entreprenørafdeling i Støvring. Figur 3.2: Hovedindgangen til HEF. Indledende analyse HEF Net A/S HEF Net A/S står for driften, vedligeholdelsen samt udbygningen af 60 kv, 20 kv og 0,4 kv elnettet indenfor forsyningsområdet. Forsyningsområdet er stort set lig det geografiske område Himmerland og udgør ca ha. På figur 3.3 er forsyningsområdet markeret med den sorte firkant. Det er kun den sydlige del af Aalborg, der hører under HEF. Figur 3.3: Forsyningsområdet for HEF. Distributionsnettet indenfor forsyningsområdet udgøres af ca. 500 km jordkabler, ca km luftkabler samt ca transformerstationer. Forsyningsområdet er tildelt af Energistyrelsen, som har inddelt landet i mindre områder. Disse områder er derefter tildelt de forskellige elselskaber. Der er således kun et elselskab i hvert af disse områder. For at undgå at elselskaberne misbruger deres monopolstilling i forsyningsområderne, er der vedtaget en række love, der skal sikre, at elselskaberne ikke skaber et stort overskud. HEF Net er derfor en meget reguleret virksomhed, hvor et eventuelt 15

19 Flådestyring ved HEF overskud tilfalder HEF A.m.b.a., som ejer 100% af aktierne i HEF Net A/S. HEF A.m.b.a. er et andelsselskab, som i princippet ejes af forbrugerne i Himmerland. HEF Net s primære opgave er at levere strøm til elkunderne og genskabe strømforsyningen ved afbrydelser. I HEF Net er der ansat 23 medarbejdere, som er fordelt i en indkøbsafdeling, en målerafdeling og en netafdeling, jf. figur 3.1. Målerafdelingen står for opmåling af elledningerne, og det er her, ledningsregistreringen foretages. Netafdelingen er yderligere inddelt i Netdrift, Teknisk service og Dokumentation. Netdrift har ansvaret for driften af elnettet, mens Dokumentation står for den juridiske registrering af elledningerne, udarbejdelse af tinglysningsdokumenter samt levering af ledningsoplysninger via HEF-ledningsinfo til elkunderne. HEF Net er også ansvarlig for vedligeholdelsen og udbygningen af elnettet. Det er imidlertid ikke de ansatte ved HEF Net, der foretager det praktiske vedligeholdelsesarbejde og selve udbygningen af elnettet. HEF Net rekvirerer vedligeholdelsen ved HEF EnergiTeknik. Fra Netdrift, efterfølgende benævnt Driftsafdelingen, overvåges elnettet døgnet rundt, og når der sker strømafbrydelser, alarmeres vagten i Driftsafdelingen via et netovervågningssystem. Det er i Driftsafdelingen, at der er behov for et flådestyringssystem, så servicevognene hurtigt kan lokaliseres i vagten og tilkaldes i forbindelse med strømafbrydelser. For at belyse ønskerne til flådestyringssytemet beskrives arbejdsgangen i Driftsafdelingen. Driftsafdelingen Driftsafdelingen har til hovedopgave at holde elnettet i konstant drift i forsyningsområdet for at sikre en stabil elforsyning, hvorfor elnettet overvåges af en vagt døgnet rundt. For at være i stand til sikre en konstant elforsyning holder Driftsafdelingen styr på, hvordan elnettet hænger sammen i forsyningsområdet. 16

20 Det er også Driftsafdelingens ansvar at foretage til- og frakobling af dele af elnettet i forbindelse med vedligeholdelsesarbejderne med elledningerne. Derfor kaldes vagten også for koblingslederen. Det er livsvigtigt, at der ikke er strøm i de jord- og luftkabler samt elkomponenter, der arbejdes med. Overvågningen af elnettet Til overvågningen af elnettet anvendes et fjernkontrolsystem kaldet BECOS-32, der er et computersystem udviklet til ledningsovervågning. BECOS-32 anvendes også i forbindelse med til- og frakobling af elnettet. Yderligere anvendes BECOS-32 til at holde styr på netspændingen og belastningen i de enkelte dele af elnettet. BECOS- 32 består dels af en administrativ del og dels af en geografisk del. Indledende analyse I den administrative del holder koblingslederen styr på, hvilke montører, der arbejder på de enkelte opgaver. Forud for hver opgave, hvor der skal afbrydes strøm, udarbejdes en koblingsplan. Montørerne tilmeldes disse planer, når opgaven indledes. Efterhånden som de enkelte montørhold bliver færdige og frameldes opgaven, kan strømmen tilsluttes. Det administrative system fungerer altså som et sikkerhedssystem. Den geografiske del indeholder et netoversigtssystem, som udgøres af to oversigtskort over elnettet. I det ene oversigtskort er det muligt at se, hvilke elledninger, der er til- og frakoblet. Det er således muligt hurtigt at skabe sig et overblik over områder uden strøm. Det andet oversigtskort viser elledningerne med flere forskellige farver. Farverne indikerer de forskellige lukkede elforbindelser, som forsyningsområdet er opdelt i. Oversigtskortet anvendes til at omdirigere strømmen ved nedbrud via alternative forbindelser, som kan oprettes mellem de lukkede elforbindelser. Derudover overvåges transformernettet ved hjælp af et strukturdiagram, hvor belastningen på de enkelte transformerstationer fremgår. 17

21 Flådestyring ved HEF Elnettet overvåges fra to computere med hver to computerskærme, se figur 3.4. Der er to computere i tilfælde af, at den ene skulle gå ned. Det er muligt at skifte mellem de forskellige typer oversigtskort og administrationsoversigter. Når der opstår afbrydelser eller andre fejl, aktiveres en alarm, og i BECOS-32 markeres stedet for alarmen. På figur 3.4 ses alarmerne på den venstre skærm i form af det røde vindue. Figur 3.4: Koblingslederen i gang med at afhjælpe de fejl, der ses på skærmen til venstre. Alarmerne er markeret med rødt. Der er ansat fem personer til at bestride vagten og overvåge elnettet. Der er konstant én person på vagt. En vagtperiode varer syv døgn og går fra fredag til fredag. Medarbejderne er altså på vagt en uge ad gangen, 24 timer i døgnet. Efter fyraften kan vagten bestrides fra hjemmet, hvor medarbejderne er udstyret med en computer og en bredbånd internetforbindelse. Vagten har således adgang til netovervågningssystemet hjemme fra, og eventuelle alarmer fra BECOS-32 modtages hjemme. Koblingen af elnettet Ved hjælp af BECOS-32 er det muligt at til- og frakoble strømmen i forskellige dele af elnettet. For ikke at gøre strømforsyningen alt for sårbar overfor nedbrud er elnettet opdelt i mindre net, som kan frakobles uden at strømmen forsvinder i hele forsyningsområdet. Hovedtransformerstationerne og strategiske transformerstationer kan tilog frakobles direkte fra Driftsafdelingen, og strømmen kan derved dirigeres rundt i nettet. Ved at til- og frakoble transformerstationerne kan belastede dele af elnettet aflastes ved at åbne for andre forbindelser, ligesom det er muligt at afbryde større strækninger, der skal vedligeholdes. Når mindre strækninger vedligeholdes er det nødvendigt, at montørerne selv foretager til- og frakoblingen ved de mindre transformerstationer. Det er dog stadig Driftsafdelingen, der koordinerer til- og frakoblingen. Kommunikationen med montørerne Driftsafdelingen kommunikerer med montørerne via et lukket radionet med to radio- 18

22 kanaler. Hver servicevogn har et fastsat radionummer, som denne kan kontaktes via. Montørerne kan lytte på én kanal ad gangen. De enkelte opgaver tilknyttes en af de to kanaler, hvorpå de montører, som er tilknyttet den enkelte opgave, lytter. Derved sikres, at alle følger med i korrespondancen med Driftsafdelingen. Ved Driftsafdelingen lyttes der på begge kanaler. Der er ofte flere forskellige opgaver i gang, og derfor er begge kanaler i brug. Yderligere har hvert montørhold en mobiltelefon, der bruges til at føre længere samtaler, og også kan bruges til at kalde folk på vagt. Indledende analyse Ikke planlagte afbrydelser Pludselige strømafbrydelser opstår ca. éngang i døgnet som følge af eksempelvis påkørsler, generelle kabelfejl, overgravning af kabler samt fejl på transformerstationer. Afbrydelsen udløser en alarm i BECOS-32 og koblingslederen alarmeres. Først danner koblingslederen sig et overblik over bruddet, og derefter tilkaldes de nærmeste montører. I nogle situationer kræver opgaven, at koblingslederen vælger montør på baggrund af kapacitet og rutine. I forhold til flådestyringssystemet er det derfor et ønske, at koblingslederen skal kunne identificere de enkelte montører i servicevognene. Ved omfattende strømafbrydelser som for eksempel efter stærk blæst, hvor mange luftkabler er faldet ned, tilkaldes alle montører. For at vagten kan bevare overblikket over montørernes placering, anvendes et stort oversigtskort over Himmerland, hvor montørerne markeres med en brik, se figur 3.5. Efterhånden som opgaverne bliver løst, bruger vagten oversigtskortet til at flytte montørerne Figur 3.5: Oversigtskort over Himmerland. hen til de opgaver, der stadig venter. Hvis der opstår afbrydelser om natten, tilkaldes de montører, der er på vagt. Ved mindre afbrydelser og fejl, som ikke kræver en montør, kan de lokale elinstallatører 19

23 Flådestyring ved HEF tilkaldes. De kan i nogle situationer sagtens udbedre de skader, der er sket. Valget træffes af vagten og sker ud fra en vurdering af skaden. Planlagte afbrydelser og vedligeholdelse af elnettet Driftsafdelingen arbejder tæt sammen med HEF EnergiTeknik om at forberede de planlagte afbrydelser, som er nødvendige i forbindelse med vedligeholdelsen af elnettet. Forud for en arbejdsdag udarbejdes der en koblingsplan, hvor dagens planlagte afbrydelser i elnettet fremgår. Det er vigtigt, at koblingslederen kender denne plan, så de nødvendige afbrydelser kan forberedes, udføres samt kontrolleres i BE- COS-32. Derudover modtager vagten hver morgen en liste fra HEF EnergiTeknik pr. , hvor sammensætningen af montørholdene i servicevognene samt begyndelsessted fremgår. Vagten ved altså, hvor montørholdene befinder sig fra dagens start. Listen indeholder også radionummeret til hver servicevogn, ligesom montørernes initialer fremgår. Figur 3.6 er et eksempel på denne liste. Figur 3.6: Udsnit fra liste med dagens fordeling af montører. Montørholdene arbejder således i selvstyrende grupper og planlægger deres egen tid. De generelle vedligeholdelsesopgaver, der ikke kræver samarbejde med Driftsafdelingen, planlægges af montørholdene selv og ikke fra centralt hold ved HEF EnergiTeknik. Der er således ikke fra centralt hold styring med, hvor montørerne opererer. Når første opgave er løst, er det ikke muligt at følge med i, hvor montørholdene befinder sig, med mindre de selvfølgelig er tilknyttet en planlagt afbrydelse. 20