Shared Care team (ved tilrettelæggelse af komplicerede udskrivelser) og palliativ team (i forhold til pleje af terminale patienter).

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M3 Er et selvstændigt sengeafsnit med tilhørende ambulatorier i form af: Lungeambulatorie M3A, Reumatologisk ambulatorium M3A, Tele KOL eller lungeteam. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. M3 er en del af Diagnostisk Center på Regionshospitalet Silkeborg, som hører under. Diagnostisk Center Diagnostisk Center omfatter tre medicinske sengeafsnit med tilhørende ambulante funktioner, center for bevægeapparatlidelser og Radiologisk Afdeling. Centerledelsen i Diagnostisk Center består af én oversygeplejerske og 2 ledende overlæger Se s hjemmeside under afdelinger og vælg Diagnostisk Center. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Afsnit M3 s personale består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygehjælper, serviceassistenter, afdelingssekretær og journalskrivende sekretær. Desuden er der tilknyttet to fysioterapeuter. Til afsnittet er der tilknyttet fire overlæger, 1. reservelæger og skiftende reservelæger. I det daglige samarbejdes med fysioterapeuter og ergoterapeuter. I enkelte tilfælde med iltsygeplejerske, rygestop vejleder, socialrådgiver, diætist og sygehuspræsten. Udenfor afsnittet samarbejdes med M1 (medicinsk visitations afsnit), radiologisk afdeling, medicinske ambulatorier, desuden samarbejdes med afdelinger i Århus, Viborg og Randers. Shared Care team (ved tilrettelæggelse af komplicerede udskrivelser) og palliativ team (i forhold til pleje af terminale patienter). Samarbejde med hjemmeplejen og hospice. Til afsnit M3 er følgende ambulatorier knyttet: Lungeambulatorie, Tele KOL, Ilt sygeplejersker, Lungeteam (lungecancerudredning) og reumatologisk ambulatorium. I afsnit M3 er der følgende kontaktpersoner: Vejleder i rygestop to sygeplejersker Hygiejne nøgleperson en sygeplejerske Ernærings nøgleperson to sygeplejersker August 2012 Side 1 af 9

2 Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Cancerudredningsteamet består af en overlæge, to sygeplejersker og en sekretær. Ilt sygeplejerske to sygeplejersker Vejleder i forflytning en serviceassistent og social- og sundhedsass. Lungeskolen K.O.L. rehabiliteringsgruppe består af en overlæge, en sygeplejerske og en fysioterapeut. Tele- KOL gruppen består af en overlæge og 3 sygeplejersker Reumatologisk ambulatorium: et team af læger, sygeplejersker og sekretærer hvor en sygeplejerske er temakoordinator for sygeplejersker og ambulatoriets dagligdag Andre nøglepersoner se liste i afdelingen Udenfor afsnittet er der følgende kontaktpersoner: Shared care team to sygeplejersker, en fysioterapeut og en læge Palliativ team tre sygeplejersker, fysioterapeut, psykolog, præst og læge Afsnittet er uddannelsessted for følgende: Sygeplejestuderende i modul 1, 4, 11, 12 og 13. Social og sundhedsassistent elever i deres første praktik. Falck elever på 6. modul. Patientkategorier/borgerkategorier I afsnittet indlægges patienter med lungesygdomme, infektionssygdomme og almene medicinske sygdomme. Desuden varetages plejen af patienter med lungecancer og patienter i terminalfasen. Lungeteamet, bestående af læge, sygeplejerske og sekretær planlægger ambulant udredning af patienter med mistanke om lungecancer. Den gennemsnitlige aldersgruppe er personer > 50 år Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger i afsnittet retter sig mod: At identificere og observere den komplekse patient, at opstille mål, planlægge, udføre og justere plejen med hensyntagen til patientens egenomsorgs niveau og med udgangspunkt i Virginia Hendersons 14 behovs områder. At vurdere sygeplejen herunder at tilrettelægge, prioritere, koordinere og delegere sygeplejen til den enkelte patient og herved sikre et optimalt patientforløb. August 2012 Side 2 af 9

3 Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger At dokumenterer og evaluerer den udførte pleje i EPJ jf. Sundhedsstyrelsens retningslinjer for dokumentation Pleje og omsorg til den alvorligt syge, terminale og dødende patient. At være moralsk og etisk bevidst i samarbejde med patienten og dennes pårørende. At deltage i tværfagligt samarbejde både i primær og sekundær sektoren. Den specielle sygepleje inden for afdelingens speciale bl.a. iltbehandling, inhalation rygestops vejledning mm. At følge udvalgte patienter til diverse undersøgelser og bagefter følge op på resultatet. At udføre medicinadministration til udvalgte patienter herunder i.v. administration. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 4 er rettet mod grundlæggende klinisk virksomhed relateret til menneskets fysiologiske behov ved somatisk sygdom samt mod samspil mellem patient/borger og sygeplejerske. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Sygeplejen planlægges, gennemføres og evalueres i et samspil med patienten/borgeren og dennes pårørende. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde. Der er primært fokus på at udføre sygepleje, men der indgår også elementer af at formidle, lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende kan arbejde med på afsnittet for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 4: Den studerende skal i den daglige kliniske pleje anvende sygeplejeprocessen til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af den grundlæggende sygepleje f.eks. personlig hygiejne, ernæring, mobilitet, udskillelse, smerter mm. Derudover skal den studerende opbygge evnen til at observere den enkelte patients bevidsthedsniveau, plejebehov, færdigheder mm. Desuden støtte den enkelte med hensyntagen til at øge patientens egenomsorgs kapacitet (Orem). Funktioner: Hvordan patienten klarer ADL (Activity in Daily Living) vurdering af patientens funktionsniveau. Aktuelt/habituelt Hjælp til personlig pleje, sengebad, brusebad, vask ved håndvask Nedre toilette, K.A.D. pleje Barbering, hårvask neglepleje, fodbad formidle kontakt til fodterapeut mobilisation/brug af hjælpemidler: rollator, lift eller BEA Immobilisationens fare Ernæring: Det kan dreje sig om følgende: Sørge for at patienten sidder godt og at omgivelserne er indbydende Anrette maden specielt til den enkelte patient. superkost Ved behov hjælpe patienten med at få mad August 2012 Side 3 af 9

4 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Vejning af patient med vægttab eller vægtøgning. Registrering af vægt og højde, udregne BMI Kvalme og opkastninger, forebyggelse af dette. Sufficient ernæring/væske med væskeskema eller kostregistrering Pleje af patient med ernæringssonde: nasalsonde, PEG sonde Observationer af i.v. væske, venflonpleje Hud og slimhinder: Det kan dreje sig om følgende: Hvordan ser patientens hud ud observationer af eventuelle forandringer Risiko for tryksår, screening for trykskaderisiko og trykskader, herunder valg af den rette madras Mundpleje, børstning af tænder, protesepleje Anvende de hygiejniske principper i forbindelse med udførelsen af grundlæggende sygepleje. Rent/urent, smitteveje/smittekilder Sår og sårpleje Kommunikation: Det kan dreje sig om følgende: Skabe en god kontakt til den enkelte patient, der bygger på interesse, tillid, respekt, engagement og forståelse - tilstedeværelse. At kunne lytte og være bevidst om kropssprog Tale i et forståeligt sprog for patienten (uden bandeord) Kunne formulere sig mundtligt til patient, pårørende og samarbejdspartner lærer fagsprog Kunne udføre skriftligt dokumentation i Epj (elektronisk patientjournal) Psykosocialt: Patientens evne til at mestre den nuværende situation Al sygepleje er situations bestemt i forhold til den enkelte patient - at møde den enkelte med respekt. Patientens humør/stemningsleje Aktivering af patienten, hvad plejer patienten at beskæftige sig med i det daglige. Kontakt til de pårørende Være etisk bevidst Respiration/cirkulation: Observationer af patienten, er patienten cyanotisk, rødblussende, kold/varm, svedende Måling af temperatur, puls, blodtryk, respirationsfrekvens og saturation med vurdering og dokumentation af resultatet i TOKS i Epj. Lejring af patient med åndenød Brug af ilt og atmosfærisk luft. August 2012 Side 4 af 9

5 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Ødemer, venepumpeøvelser, komprilanbind eller støttestrømper Pleje af patient med feber Hoste, expectorat, spyttekrus + forsendelse af prøver. Seksualitet: Blufærdighed Behov for samvær med ægtefælle eller andre Smerter og sanseindtryk: Vurdering af smerte, spørge ind til smerter og formidle dine observationer videre til andet plejepersonale. Være med til at vurdere effekten af evt. smertestillende medicin Pleje af patient med nedsat syn, hørelse eller lign. Søvn og hvile: Sørge for ro på stuen Lufte ud på stuen At patienten er lejret behageligt, ligger godt Udskillelse: Det kan dreje sig om følgende: Vandladning, inkontinens, bleer, bækkengivning, urinkolbe, K.A.D., R.I.K., uridom Afføring, diare/obstipation Opbygge evnen til at observere udseende, mængde, hyppighed, konsistens og lugt Udfører forsendelse af diverse prøver Den studerende kan under vejledning deltage i afsnittets specielle sygepleje: Iltbehandling Inhalation, sugeteknik/sugetest Lungefysioterapi: Peep fløjte, CPAP Plejen til den alvorlige syge patient, herunder psykisk pleje af patient og pårørende i krise, smerte behandling, behandling af kvalme. Den studerende deltager under vejledning i information og forberedelse af patienter til diverse undersøgelser: Lungefunktionsundersøgelse Fiberbronkoskopi Gastroskopi Røntgen- og ultralyds undersøgelser CT scanning MR-scanning Ul-scanning August 2012 Side 5 af 9

6 Typiske patientforløb/borgerforløb Den største patientgruppe i afsnittet er patienter med K.O.L. (kronisk obstruktiv lungelidelse), som ofte indlægges disse patienter akut med åndenød. Denne gruppe af patienter har foruden behov for hjælp til at bedre deres respiration, ofte behov for hjælp til den grundlæggende pleje. Desuden patienter med astma, pneumoni og anden betændelses tilstand. Patienter med lungecancer både i deres udrednings forløb og i den terminale fase. Pleje af alvorligt syge og døende. Indlæggelsesforløb strækker sig fra få dage til uger. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier TOKS, ernæringsscreening BMI og smertevurdering. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø. Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Et eksempel blandt flere er implementering af EORTC skema til patienter, der er uhelbredeligt syg, og der skal iværksættes palliativ indsats. Her er skemaet et middel til kommunikation mellem alle parter: patient, plejepersonale såvel i primær som sekundær samt læger ligeledes i primær og sekundær sektor, samarbejdspartnere f.eks. hospice. (MÆP) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Der er mulighed for at følge patienten til undersøgelser mm. August 2012 Side 6 af 9

7 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). August 2012 Side 7 af 9

8 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand. Den studerende: o vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder o anvender sygeplejeprocessen til udarbejdelse af en pædagogisk plejeplan (se værktøjskassen i eportfolio) kan evt. inddrage andre kliniske metoder. Se under sygeplejemetoder Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt i forhold til den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i eportfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. August 2012 Side 8 af 9

9 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og Klinisk vejleder M3 Ledelsesansvarlig M3/M3A,: Afdelingssygeplejerske Marianne Æ. Pedersen Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. August 2012 Side 9 af 9