Dansk Landbrug. Landdistriktsudvikling - fra politik til praktik
|
|
- Gabriel Knudsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk Landbrug Landdistriktsudvikling - fra politik til praktik
2 Indhold 1. Landdistrikterne en verden af muligheder side 3 2. Rammer for landdistriktspolitikken side 4 3. Fødevarekvalitet side 6 4. Videnformidling side 8 5. Natur side Miljø og lugt side Økologi side Kulturmiljø side Dyrevelfærd side Bioenergi side Unge landmænd side Alternativ brug af landbrugsbygninger side Rekreative muligheder side Turisme på landet side Udkantsområder side Nyttige adresser side 32 Kolofon: Grafisk design: Asferg & Harboe, Foto: Jens Tønnesen/Dansk Landbrugs Medier, Ole Malling, Thyge Nygaard, Hanne Skovgaard, Bjarne Langdahl Riis, Claus Haagensen/Chili, Dorte Bülow og J.N.Jørgensen. Tryk: AlphaPrint, Hasselager, "Dansk landbrug Landdistriktsudvikling fra politik til praktik" er udgivet af Dansk Landbrug og Dansk Landbrugsrådgivning Oplag: stk. ISBN Maj 2005
3 Landdistrikterne - en verden af muligheder Det er vigtigt, at vi i Dansk Landbrug formulerer klare ønsker til udviklingen i landdistrikterne. Med pjecen "Landdistriktsudvikling fra politik til praktik" er det hensigten at vise sammenhængen mellem ord og handling og mellem politik og praktik. Pjecen skal give læseren indblik i de politiske ønsker og give eksempler på praktiske projekter. I Dansk Landbrug mener vi, at der er behov for en god og afbalanceret udvikling i hele Danmark. Det vil sige balance mellem hovedstad, større bysamfund og så landdistrikterne, som er alt uden for de større byer og dermed en meget stor del af det danske landskab, hvor omkring mennesker bor. Mange vælger at bo på landet, fordi der er plads og grønne omgivelser. Andre har naturligt deres erhverv der - det gælder især landbruget. Derfor er vi i landbruget interesserede i, at udviklingen på landet bliver god og alsidig. Der skal være muligheder for en sund og dynamisk udvikling af erhvervslivet og dermed beskæftigelsen. Dette skal ske samtidig med, at der tages hånd om naturen og alle de andre vigtige forhold i landdistrikterne. Derfor er der brug for en fremsynet politik på området og for større sammenhængende prioriteringer. I landdistrikterne er der mange områder at arbejde for og med. Det gælder både udvikling på traditionelle områder som regionale fødevarer, økologiske produktioner og særlige hensyn til natur og miljø. Men der er også nye veje at gå inden for bl.a. videnformidling, bioenergi, bosætning og turisme. Det allerbedste er, når flere formål opfyldes samtidigt til glæde for såvel indbyggerne i og omkring landsbyerne som for bybefolkningen. Mange beboere i landdistrikterne er aktive i foreningslivet og gør en stor indsats for, at netop deres område skal være godt at leve i. Hensigten med denne pjece er at skabe opmærksomhed om de muligheder, der er, og som vil komme. Pjecen tager udgangspunkt i EU s Landdistriktsprogram. Men landdistriktspolitikken omfatter mere end det. Pjecen giver ikke konkrete bud på, hvorledes landdistriktsmidlerne skal anvendes i en jord til bord sammenhæng, men er et holdningsmæssigt bud på, hvad det skal sættes fokus på i en helhedsorienteret landdistriktsudvikling. Håbet er at placere landdistrikterne højere på den hjemlige politiske dagsorden fx i forhold til den danske kommunalreform og i forhold til den landdistriktspolitik, som EU har lagt rammerne for. Overordnet set er landbrugsproduktionen under pres lokalt som globalt. Landdistriktspolitikken rummer på både nationalt og på EU-plan nogle af de værktøjer, som kan være med til at sikre erhvervet fremover. Som vi viser på de kommende sider, kan politik og praktik gå op i en højere enhed og give en positiv udvikling. Men forudsætningen for, at det lykkes, er, at rigtig mange af landdistriktets beboere engagerer sig i debatten og arbejdet om fremtidens landdistriktsudvikling. Jeg håber derfor, at pjecen kan virke som inspiration. Ib W. Jensen, viceformand i Dansk Landbrug 3
4 2. Rammer for landdistriktpolitikken Landbruget som dynamo Landdistriktspolitik udformes både nationalt og på EUniveau. Nationalt er landdistriktspolitikken af regeringen prioriteret højt. Det er i regeringsgrundlaget fastslået, at det skal være attraktivt at være bosat i alle egne af landet, det gælder beskæftigelses- og uddannelsesmæssigt, det gælder med hensyn til forskellige tilbud om offentlig service mv. Denne landdistriktspolitik går hånd i hånd med de hensyn, som er indeholdt i EU s landdistriktsprogram, der lægger vægt på at sikre borgerne i landdistrikterne de bedst mulige levevilkår. Det er den danske politik på landdistriktsområdet, som er afgørende for, hvorledes forholdene på landet får mulighed for at udvikle sig, men udfyldelsen af EU s programmer tilskynder Danmark og de øvrige medlemslande til at få omsat de politiske ideer til virkelighed. Derfor præger samspillet mellem den danske landdistriktspolitik og EU s landdistriktsprogram også denne fremstilling fra "Politik til Praktik". I EU er politikken fastlagt i femårige landdistriktsprogrammer. Det nuværende program udløber i 2006 og afløses af et nyt program for , som netop nu behandles politisk. Programmerne bærer præg af, at en stor del af landdistriktsordningerne er rettet mod det erhverv, som i alle EU-lande er det bærende i landdistriktet landbruget. Landbruget er landdistriktets naturlige erhvervsmæssige dynamo og har afgørende betydning i forhold til natur og miljø, og i forhold til bosætningen. Dansk Landbrugs holdning I Dansk Landbrug er vi enige i regeringens prioritering af landdistrikternes udvikling. Vi ønsker, at landdistriktspolitikken skal bygge på en erhvervspolitisk jord til bord filosofi, som sikrer: at Danmark fortsat er en førende fødevareproducent at den danske landbrugsproduktion er bæredygtig og konkurrencedygtig at landbruget bidrager til mangfoldighed og multifunktionalitet i et levedygtigt lokalsamfund at landbruget lever i harmoni med natur, miljø og omgivelser. For os at se er de overordnede udfordringer inden for to hovedområder: Miljø og natur - vækst og udvikling. Derfor er vi optagede af, at den danske landdistriktspolitik, såvel som EU s programmer bygger på en miljø- og erhvervsudvikling præget af innovation og videnformidling. Det er samtidig givet, at landbruget har en multifuntionel rolle at spille i fremtidens landdistrikt. EU s nye landdistriktsprogram På flere felter harmonerer det nye landdistriktsprogram med Dansk Landbrugs ønsker. I programforslaget er vækst og innovation, fødevarekvalitet, kompetenceudvikling og natur og miljø højt prioriterede emner. 4
5 To af programmets overordnede mål eller akser angår forbedring af jordbrugets og skovbrugets konkurrenceevne henholdsvis miljø, natur og arealforvaltning. Hermed støtter programmet omlægningen af EU s markedsordninger, som på samme tid fordrer en reduktion af produktionsstøtten til landbruget og stigende krav til landbrugets miljø og naturforvaltning. Et tredje ben i EU-landdistriktsprogram relaterer sig til livskvalitet og erhvervsudvikling i landdistriktet. Overordnet fokuseres der på sammenhæng og helhedstænkning på tværs af de forskellige områder. Landbruget er indstillet på at indgå i netværk og samarbejde med andre, der arbejder for en alsidig udvikling af landdistrikterne. For at fremme landdistriktsudviklingen har EU-landene aftalt at stille fælles midler til rådighed for de medlemsstater, der vil fremme de programmer, man er enige om. For Danmarks vedkommende er det i størrelsesordenen 500 mio. kroner om året. Pengene kommer bl.a. fra EU s generelle landbrugsstøtteordninger. For at få del i EU-midlerne skal der fra dansk side ydes krone til krone i medfinansiering. Samlet vil der i alt være tale om omkring 1 mia. kroner i årligt tilskud. 5
6 3. Fødevarekvalitet - Politik Fødevarer en oplagt krumtap for udviklingen Fødevarer er en oplagt krumtap for landdistriktsudvikling. Produktionen af fødevarer foregår i forvejen på gårdene, i naturen, ved opdræt, planteavl, jagt og fiskeri. Denne produktion er grundlaget ikke blot for arbejdspladser i de forarbejdende virksomheder, som slagterier, mejerier og grovvaresektoren, men også for servicevirksomheder i lokalområdet. Derfor er det naturligt, at landbrugerne og de lokale beboere i landdistriktet samarbejder om udvikling af forædlingsvirksomhed, afsætningsfremme, turisme osv. Målet for landbrugets indsats er at fremme en samfundsmæssig og miljømæssig bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, der opfylder både danske og udenlandske forbrugeres forskelligartede krav til pris og kvalitet. Landbrugets og fødevarevirksomhedernes opgave er derfor i et stadigt mere globaliseret marked at udvikle en mangfoldighed af sunde og velsmagende fødevarer med et stort sortiment af specialprodukter. Både små og store fødevarevirksomheder skal inspireres til at udvikle kendte og kommende teknologier, der kan forbedre miljøet, arbejdsmiljøet og energiforbruget og samtidig sikre landmanden en fornuftig indtjening. Når produktion og forarbejdning af fødevarerne bringes i samspil med landdistrikternes ressourcer, giver det særpræg på egnen og gavner den regionale beskæftigelse og indtægtsgrundlag. Udvikling af fødevarer kan fremme erhvervsudviklingen bl.a. i form af etablering og støtte til virksomheder i landdistrikterne. Forbrugerne får regionale fødevarer, der både rummer sporbarhed og historien om helhedstænkning, miljø, natur og jobskabelse. Certificering af planteprodukter giver mulighed for sporbarhed af råvarerne "fra jord til bord" og fastholder forbrugernes tillid til fødevarerne. Dokumentation og fødevaresikkerhed er aktuelle emner i hele Europa. Fra og med 2005 kræver et nyt EU-direktiv sporbarhed for alle fødevarer helt tilbage til producenten. 6
7 3. Fødevarekvalitet - Praktik Vildmosekartofler og bornholmsk madkultur Vildmosekartofler produceres i et område i Store Vildmose på ca ha. Kartofler dyrket her har særlige kvalitetsegenskaber på grund af forholdene i humusjorden. Vækstbetingelserne i denne jord betyder nemlig, at kartoflerne opnår en helt særlig kvalitet, herunder en karakteristisk farve og en fin, glat skræl. En række kartoffelavlere har stiftet Kartoffelavlerlauget i Store Vildmose, der har fået tildelt landdistriktsmidler til udvikling og dokumentation af fødevarekvalitet samt markedsføring heraf. Udover den geografiske oprindelse og en særlig kvalitet knyttet til produktionen opfylder man beskrevne og dokumenterede produktionskriterier for regionen. Andre positive konsekvenser af projektet er øget opmærksomhed om brug af pesticider, gødningsmidler og arbejdsmiljøet i forbindelse med produktion, sortering og pakning af kartoflerne. Bornholms regionale madkultur Regional madkultur Bornholm er et utraditionelt samarbejde på tværs af brancher, turisme og fødevareproducenter og er et såkaldt LEADER+-projekt. Projektet inddrager alle led mellem turisten/forbrugeren og landmanden. Det skaber sporbarhed, og hver fødevare har sin egen historie. Når turisten på en restaurant får sin mad, kan det være Hallegårds-lam, der har græsset på Slotslyngen, salaten stammer fra Grynegård og er vendt i Hans Hansens økologiske olier, brødet kan være bagt af korn fra Frennegård og malet på Bornholms valsemølle, og det spises med en af de gode bleu-oste fra Bornholms Andelsmejeri. Dertil drikkes øl fra Svaneke Bryghus. Bagefter kan turisterne besøge de nævnte producenter. 7
8 4. Videnformidling og kompetenceudvikling - Politik Rådgivning også for andre Formidling af viden og kompetenceudvikling er centralt både for nuværende og kommende erhverv og for de mennesker, der er bosat eller ønsker at slå sig ned i landdistrikterne. Med mere viden kan man som virksomhed forbedre produktionsmetoder og opnå en bedre økonomi. I landbruget er der tradition for videnformidling, som er samlet i faglige rådgivningscentre. Disse centre kan tilbyde rådgivning inden for landbrug, men også rådgive andre erhverv, private og grupper, der står med initiativer i forbindelse med landdistriktsprojekter. Hertil kommer ungdomskonsulenter, som beskæftiger sig særligt med de unges kompetenceudvikling. Der skal opbygges stærke kompetencer uden for de større byer, så landdistrikterne bibeholder gode arbejdspladser og en god økonomi, og så der gennem rådgivning og efteruddannelse bakkes op om eksisterende og nye erhverv og andre initiativer. Der er behov for, at yderområderne sikres stabile ITforbindelser af høj hastighed. Det styrker områderne erhvervs- og kompetencemæssigt og øger deres sammenhængskraft. Byområderne får hurtigt en hensigtsmæssig IT-dækning, hvorimod landdistrikterne først sent kommer i betragtning. Den nyeste forskning og viden bør omsættes til konkret og individuel rådgivning af hver enkelt beboer på landet. En individuel rådgivning, som udmønter sig i værditilvækst og nytte for brugerne, og som kan skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne. 8
9 4. Videnformidling og kompetenceudvikling - Praktik Viden spredes på mange måder Mange mennesker flytter på landet med en drøm om at dyrke jorden og have en mindre besætning af kødkvæg, svin eller andet. Mange af disse deltidsog hobbylandmænd har ikke nogen landbrugsfaglig uddannelse, og de har derfor behov for en grundlæggende faglig viden, for at livet på landet bliver en god oplevelse. Også for at de ikke utilsigtet kommer til at overtræde lovgivningen inden for miljø, dyrevelfærd m.m. I en række artikel 33-projekter rundt omkring i landet har man sat fokus på denne målgruppe og på mulighederne for at kunne tilbyde en rådgivning og en efteruddannelse, som er målrettet deltids- og hobbylandmændenes særlige behov og ønsker. Nærdemokrati og IT I Blåbjerg kommune er der taget initiativ til et forsøgs- og udviklingsprojekt. Her vil man med baggrund i en bredbåndsforsyning til alle indbyggere og virksomheder udvikle nye demokratiformer i landdistriktet. Ved at udnytte elektroniske kommunikationsmidler vil man give borgerne i lokalsamfundet lejlighed til at udveksle erfaringer og tage aktiv del i lokalsamfundets anliggender. Desuden giver det mulighed for at skabe alliancer til andre samarbejdspartnere. Projektet støttes konkret af Indenrigsministeriet og foregår i samarbejde med Sydvest Energi, Dansk Bredbånd, Dansk Landbrug og CFUL (Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter). 9
10 5. Natur - Politik Naturen kræver pleje Det danske landskab er et mosaiklandskab bestående af landsbyer, landbrugsland og større eller mindre naturområder. Både landskabet som helhed og dets enkelte dele er værdifulde på grund af de oplevelser vi får derude, og på grund af de kvaliteter, herunder dyr og planter, de enkelte områder rummer. I landskabet findes mange forskellige former for natur, hvoraf flere behøver pleje, hvis de skal forblive værdifulde. Det gælder blandt andet en del af de såkaldte "halvkulturarealer". Dvs. arealer som heder, overdrev og ferske enge, der er opstået som følge af tidligere tiders landbrugsdrift, men som det ofte ikke længere er rentabelt at drive. For at disse arealer, som rummer nogle af vores største naturværdier, ikke skal vokse til i krat og lign., skal de fortsat afgræsses eller slåes. Her kan landdistriktsprogrammet være et værdifuldt redskab. Danmark er forpligtiget gennem bestemmelser i EU til at beskytte en række udvalgte naturtyper og dyreog plantearter, der findes i de såkaldte "Natura 2000"-områder. Natura 2000-områderne er et netværk af værdifuld natur udpeget over hele Europa. Danmark skal sikre, at der sker en aktiv indsats for at bevare og evt. genoprette naturen i disse områder, men der er stor forskel på, hvad der skal til. I nogle områder kan der blive tale om tiltag, der får stor betydning for landbrugsdriften. Her er det vigtigt at finde balancen mellem landbrug og natur, så der er plads til begge dele. Beskyttelse og benyttelse må gå hånd i hånd. Naturplejen kan kræve en stor indsats, og her kan landdistriktsprogrammet være med til at finansiere indsatsen og derved sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Regeringen arbejder med etablering af nationalparker for at øge naturbeskyttelsen på udvalgte lokaliteter. Endnu er det ikke besluttet, hvordan naturbeskyttelsen kan realiseres, ligesom finansieringen ikke ligger fast. Hvor der er stærk lokal forankring omkring et eventuelt nationalparkprojekt, kan landdistriktsmidler også komme i spil i disse projekter. 10
11 5. Natur - Praktik Dialog gav fri adgang for fisk og fugle I Vejle Amt lever biologer og landmænd i et harmonisk samliv - i hvert fald omkring projekt Odderbækken. Succesen skyldes, at de to parter fandt sammen bogstavelig talt på åstedet, og dér analyserede sig frem til, hvilke initiativer der kunne tages for at give naturen en hjælpende hånd. Der var ikke noget med breve, fremmedgørende planer og indgribende streger på et kort. - Det handler meget om at få vide, hvad det gavner, hvis man gør "sådan-og-sådan", siger Børge Hansen og Niels Clemmensen, to af de landmænd, der er med i projektet. Og projekt Odderbækken gavner mange ting. Bækken blev renset og ryddet for spærringer, så fiskene kan vandre op i vandløbet, og der blev lavet stryg i bækken, hvor de kan gyde. For at tiltrække ynglende småfugle blev der sat 200 fuglekasser op i området, og sluttelig er der fjernet en hel del piletræer ved en nærliggende sø, så vandspejl og bækkens slyngninger er blevet mere synlige. Bag indsatsen står et vandløbslaug, hvor medlemmerne samlet set råder over ha. Det er på en del af disse hektarer, Odderbæk-projektet snor sig. Beboerne i den nærliggende landsby og sommerhusområde efterspørger nogle vandrestier, og dem vil vandløbslauget også gerne lægge jord til. Men det kræver penge til anlæg og vedligehold af stierne. Altså et område, hvor landdistriktsmidlerne kan være vejen frem mod en opfyldelse af ønsket. 11
12 6. Miljø og lugt - Politik Indsats for vandmiljø og nedsættelse af lugtgener Vandmiljøet er allestedsnærværende i Danmark. I dag såvel som historisk er betydelige samfundsmæssige interesser knyttet til vore vandløb, søer og kystvande. Siden middelalderen har vandet været afgørende for placeringen af gårde og byer. I dag er det især naturværdierne, der har betydning, men landbruget er fortsat afhængig af åer til afvanding og bruger de vandnære områder til afgræsning. Tab af næringsstoffer fra landbruget påvirker på forskellig vis vandmiljøet, og selvom mængden af kvælstof er halveret over de sidste 20 år, er der i forhold til specifikke områder behov for yderligere indsats. Genetablering af vådområderne er et af indsatsområderne. Vådområderne har stor naturmæssig og rekreativ værdi, men spiller også en afgørende rolle for at opfylde vandmiljøplanerne, da kvælstofudledningen bliver stærkt reduceret. Udlægning af bufferog randzoner samt miljøvenlig drift af natur- og græsningsarealer er også velegnede virkemidler til at forbedre vandmiljøet. Lugtgener fra landbrugets husdyrproduktion får større opmærksomhed i dag, hvor en stadig mindre del af befolkningen er tilknyttet det primære landbrug. Sammen med den konkurrencebestemte strukturudvikling i erhvervet mod færre og større bedrifter har lugtgener udløst et behov for udvikling af ny og bedre teknologi. Landdistriktsprogrammet skal spille en aktiv rolle inden for miljøindsatsen. Det er helt centralt, at de landbrugsrettede miljøordninger udvikles i forhold til fremtidige ønsker og krav, og at man sikrer fortsat udvikling af miljøforbedrende teknologi. Det drejer sig især om teknologi til at reducere energiforbruget og mindske lugtgener via fx biogas og separationsanlæg, men også metoder til at nedbringe tabet af næringsstoffer fra husdyrproduktionen, herunder udledning af ammoniak og af næringsstoffer til vandmiljøet. 12
13 6. Miljø og lugt - Praktik Græsning og mindre kvælstof Den nedre del af Villestup Å ved Barsbøl i Nordjyllands Amt er blevet genslynget, og samtidig er grøfter og dræn i området blevet afbrudt. Dette har bevirket, at 45 ha af de lavere arealer omkring åen nu atter periodisk oversvømmes. I de lave engarealer sørger et græsningslaug nu for fælles afgræsning af området. Amtet har foretaget kratrydning for at forberede græsningen. Den forventede kvælstofreduktion på op mod 13 ton/år udgør ca. 10 % af reduktionsbehovet fastsat i handlingsplanen for sikring af Mariager Fjord. Naturværdierne i området er samtidig forøget betydeligt i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Styr på næringsstoffer og lugt I området Tuse Næs i Holbæk Kommune er der 15 større husdyrbedrifter, som består af flere ejendomme og forpagtede arealer. Arealerne ligger spredt mellem hinanden, hvilket især i gyllesæsonen resul- terer i mærkbar trafik for de mange landsbyer i området. Med Artikel 33-midler i ryggen har landmænd etableret "Næringsstofkompagniet Tuse Næs". Formålet med kompagniet er at håndtere gyllen, så den giver færrest mulige gener for omgivelserne, at udnytte næringsstofferne bedre, og forbedre effektiviteten og arbejdsmiljøet. De enkelte bedrifters gyllevogne er blevet udfaset og erstattet af en selvkørende gylleudlægger, som gyllen kan pumpes i op til 3,5 km fra gylletank. Ved større afstande bruges tankvogne. Løsningen mindsker lugtgenerne, og kørsel med gyllevogne er reduceret betydeligt. Resultatet er, at trafiksikkerheden øges, og vejene bliver mindre snavsede. Næringsstofkompagniet fik sin debut i foråret 2004 og er blevet vel modtaget af omgivelserne. Udover det bedre image høster landmændene også fordel af en bedre gyllefordeling og mindre arbejdsbehov. 13
14 7. Økologi - Politik Økologi i harmoni med landdistriktspolitikken Økologisk landbrugsproduktion er en helhedsorienteret måde at dyrke jorden på. Økologi opfylder flere formål, der er i harmoni med landdistriktspolitikken; der er bl.a. særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Disse hensyn tilgodeses gennem støtte under landdistriktsordningen til økologisk dyrkede arealer. Landmanden skal være autoriseret økolog og er underlagt nøje kontrol. Der er med økologisk produktion mulighed for at skabe flere arbejdspladser, da en del af produktionen kræver mere arbejdskraft end konventionel produktion. Økologisk landbrug har virket som inspiration i anstrengelserne for at nedsætte pesticidforbruget i det konventionelle landbrug og på flere andre måder ændre produktionen og håndteringen af råvarer. Mange steder er der et spændende samarbejde mellem flere økologiske gårde for at få en god fordeling af næringsstoffer mellem planteavls- og husdyrbrug og et alsidigt sædskifte. Der er fortsat politisk opbakning til at have en økologisk produktion. Det er positivt, at forbrugerne kan vælge økologiske varer på grund af kvalitet og smag eller som et valg af hele dyrkningsmetoden, det vil også sige et valg af produkter dyrket uden brug af gensplejsning. Mange økologiske landmænd har en tæt forbindelse til forbrugerne, da de fx sælger gennem en gårdbutik, leveringsordninger eller ad andre kanaler end traditionelle supermarkeder. På den måde opstår der tættere forbindelser til maden og dens oprindelse i landdistrikterne og en bedre forståelse blandt de forbrugere, der ikke bor i landdistrikterne. 14
15 7. Økologi - Praktik Når økologi, naturpleje og beskæftigelse forenes Kongenshus lam er navnet på det røde Ø-mærkede produkt, som Jette og Cato Barslund har skabt gennem mange års arbejde og målrettet indsats. Grundlaget er den økologiske fårebesætning, som hører hjemme på gården Gl. Amstrup lige uden for Sjørup mellem Holstebro og Viborg. Fårene er naturplejere på Kongenshus Hede en stor del af året, hvor de græsser og samtidig giver hedelyngen bedre vilkår for at klare sig. Besætningen producerer årligt omkring lam, som afsættes gennem egne butikker til private, samt til grossister og restauranter. Filosofien er at styre og udvikle hele produktionen fra jord til bord. Derfor forarbejder familien selv lammekødet til udskæringer og pålæg, og sælger det gennem gårdbutikken på Gl. Amstrup, butikken Slagteren og Kokken i Durup og en nyligt åbnet slagterbutik i Struer. Næste trin på udviklingsstigen er en ny stald til de moderfår og et nyt slagteri. I dag beskæftiger virksomheden Gl. Amstrup seks slagtere og to kokke foruden Jette og Cato selv. På den måde er familien Barslund med til at fastholde aktiviteter og arbejdspladser i lokalområdet. 15
16 8. Kulturmiljø - Politik Kulturmiljøet er vores historie Ligesom det danske landskab, der alt overvejende er et menneskeskabt kulturlandskab, fortæller om tidligere tiders landbrugsdrift, fortæller kulturmiljøerne historierne om de mennesker, der har boet i landdistrikterne før os. Over alt har de sat sig deres spor. Kultursporene i landskabet er mangfoldige, men fælles for dem alle er, at hvis vi vil bevare dem for eftertiden, skal de i større eller mindre grad vedligeholdes. Det skyldes først og fremmest, at der er tale om menneskeskabte strukturer, der forgår og forfalder, hvis der ikke tages vare på dem. Stendysser og bronzealderhøje fortæller os om vore forfædre og deres liv og færden for flere tusind år siden. En landsby med stjerneudskiftning fortæller om den vældige forvandling, som landet undergik for 200 år siden, de store herregårdsanlæg om tidligere tiders godsejervælde, rækken af husmandsbrug fortæller om landbrugs- og socialpolitik for 80 år siden, og så videre. Deres historier er med til at gøre det attraktivt at leve og arbejde på landet. Mange af vores kulturmiljøer er meget bekostelige at holde i en sådan stand, at de ikke forfalder. Det gælder især de større bygningsværker, men også mindre kulturminder kan være ret plejekrævende. I dag er der ikke nogen direkte tilskudsordning, men projekter kan støttes via Artikel 33-midler. Muligheden for en regulær tilskudsordning bør overvejes, så vi fortsat kan rette indsatsen mod at bevare de mest værdifulde dele af vores fælles kulturarv, der findes i landdistrikterne. 16
17 8. Kulturmiljø - Praktik Dobbeltdysse sat i stand for landdistriktspenge De danske landskaber og landdistrikter er rige på kulturhistorie og kulturmiljøer. De er med til at give landskabet karakter, historisk dybde og ægthed. Desværre passer historien og dens spor ikke sig selv. Gravhøje gror til, hvis de ikke bliver plejet, bygninger forfalder, hvis de mister deres funktion og er for dyre at vedligeholde. Derfor er støtte til bevarelse og pleje af kulturmiljø en del af EU s landdistriktsprogram, men i modsætning til vore nabolande har det ikke været højt prioriteret i Danmark. Muligheden for at anvende landdistriktsmidler til kulturhistorie og kulturmiljø er brugt i Køng Sogn på Sydsjælland. Her har Nationalmuseet i efteråret 2004 restaureret dobbeltdyssen Månehøj, ved hjælp af Artikel 33-midler fra Storstrøms Amt. Initiativet til restaureringen blev taget af lodsejerne selv gennem foreningen Landbrugets Naturplan i Køng Sogn. Hvor der før blot var et tæt bevokset krat, står i dag en meget flot dysse fra bondestenalderen og fortæller de mange besøgende om et samfund for år siden. Lodsejerne har, foruden et synligt fortidsminde, fået en bevidsthed om landskabets kulturhistoriske spor og et ejerskab til disse, som smitter af på den måde de omgås deres landskab på. Erfaringer fra udlandet viser også, at målrettede støtteordninger til pleje af kulturmiljøet er den billigste måde at udføre plejen på. Ved at lade beboerne i landdistrikterne, landmænd og andre pleje kulturhistoriske spor og bevaringsværdige kulturmiljøer får man skabt et ejerskab til kulturmiljøet, som ikke kan undervurderes. 17
18 9. Dyrevelfærd - Politik Dansk førerstilling på dyrevelfærd Internationalt er Danmark blandt de førende, når det gælder landbrugsdyrenes velfærd. På en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd således mere vidtgående end de fælles EU-bestemmelser. Det gælder fx reglerne om hold af svin, slagtekyllinger, æglæggende høner og pelsdyr. Dansk landbrug vil gerne bevare denne førerstilling, og derfor gøres der en stor indsats for at sikre landbrugsdyrene gode forhold. Det sker både i det daglige arbejde ude hos den enkelte landmand og gennem forskning, rådgivning og national og international lovgivning. Hensynet til dyrene er - og vil fortsat være - en vigtig del af landbrugets holdning til frem- tidens husdyrproduktion sammen med hensynet til produktivitet, arbejdsmiljø og økonomi. EU s landdistriktsprogram er en af de vigtige internationale muligheder for at forbedre dyrevelfærden, herunder udvikling og dokumentation af produktionssystemer, der fremmer dyrenes velfærd. Støtten bør kunne gives til landmænd, der ønsker at opfylde nye lovkrav hurtigere eller i større omfang, end det er krævet. Desuden bør der være mulighed for at støtte mere vidtgående forbedringer, der ligger udover lovkravene. Her kan landdistriktsprogrammet være til gavn for både samfundet, landmændene og dyrene. 18
19 9. Dyrevelfærd - Praktik Halm i lukkede rør giver bedre dyrevelfærd og arbejdsmiljø Halm er med til at forbedre velfærden hos grise. Det giver dyrene rodemateriale, og giver søerne en god mæthedsfornemmelse, fordi de æder halmen. Men mange landmænd er nødt til at fravælge halm i de mængder, de egentlig gerne vil bruge. Årsagen er, at halm hvis det tildeles med håndkraft er tidskrævende og støvende. De kendte tekniske løsninger til fordeling af halm er bedst egnet til stier, hvor dyrene går i store flokke. De bruges derfor mest til løsgående søer men er uegnede til smågrise- og slagtesvinestier. Desuden lider systemerne under to svagheder. Dels kræver de manuel betjening og er ofte så støvende, at man ikke bør opholde sig i stalden, når halmen fordeles. Dels er det svært at få stalden renset for gødning, hvis der er brugt halm i ret store mængder. Derfor har mange landmænd ønsket at få udviklet et system, hvor halmen tildeles automatisk og målrettet i passende doser, så støvgener og det hårde fysiske arbejde mindskes. Samtidig skal gødningssystemet kunne håndtere gødning, der indeholder meget halm. En løsning er automatisk tildeling af halm i et lukket rørsystem, hvorfra halmen dumpes ned i de enkelte stier til grisene. Systemet er imidlertid meget dyrt at etablere og rummer en række tekniske begrænsninger, som gør, at systemet endnu ikke kan anvendes Danmark. Der er derfor brug for, at systemet og andre nye systemer udvikles og videreudvikles. Udover den åbenlyse gevinst for dyrene og dyrevelfærden, vil også landmanden og arbejdsmiljøet i stalden få gavn af et system, der automatisk, og helst fra et lukket system, fordeler halmen i stalden. Arbejdet bliver mindre fysisk krævende og et fuldautomatisk system vil endvidere gøre det nemmere at opfylde kravene om, at dyrene har permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale, og at der er strøelse på fast gulv i løsdriftssystemer til søer. 19
20 10. Bioenergi - Politik Oplagt produktion af bioenergi Danmark er af mange grunde et oplagt land for udvikling af teknologi og metoder til produktion af moderne bioenergi. Vi er først og fremmest et højt udviklet landbrugsland. Vi har progressive industrier inden for både energi- og bioteknologi, og vi har en lang tradition for forskning og udvikling af alternative energikilder. Biomasse udgør derfor en vigtig ressource for fremtidens vedvarende energiforsyning. Dansk landbrug kan blive en vigtig leverandør af biomasse. Biomasse (træ, halm, energiafgrøder, restprodukter, biomasse fra naturarealer, husdyrgødning og andet organisk affald fra jordbrug og samfund) udgør en vigtig ressource for fremtidens vedvarende energiforsyning. Biomasse kan nemlig omdannes til kraft, varme og biobrændstof til transport ved fx biogas, bioethanol, biodiesel og brint. I modsætning til vedvarende energiressourcer, som vind og solenergi, kan biomasse lagres og dermed anvendes på tidspunkter, der er hensigtsmæssige i forhold til forbruget. Nedsat emission af drivhusgasser, fx CO2 Mindre udvaskning af kvælstof, færre lugtgener fra udbragt gylle mv. ved biogasanlæg Nye muligheder for udvikling af det multifunktionelle landbrug, med nye virksomheder og jobmuligheder i yderområder med affolkning Et fremtidigt mål er at udvikle nye plantesorter og dyrkningssystemer, som er velegnede til bioenergi og materialeproduktion, og som samtidig fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. En indsats for omdannelse af biomasse til bioenergi og materialeformål vil give en række positive effekter for samfundet: Nedsat forbrug af fossile energiressourcer og øget anvendelse af vedvarende energi Større forsyningssikkerhed med energi 20
Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne
Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når
Læs mereLandsplanredegørelse Ministerens velkomst
Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.
Læs mereLandbruget og golfbaner
Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereRegeringens plan for Grøn vækst
Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning
Læs mereLokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling
Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs merePlads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug
H:\BBI\oplæg - talepunkter\gka - Ny.ppt 1 Plads til udvikling - både for landbruget og de andre derude? v/ Gert Karkov Viceformand i Dansk Landbrug NytLandbrug - Horsens den 21. marts 2007 H:\BBI\oplæg
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereVEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013
VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der
Læs mereRadikal Politik i Skive Kommune
Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet
Læs mereFå styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!
Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereStrategi for natur og friluftsliv. Lemvig Kommune
Strategi for natur og friluftsliv Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereVELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i
VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der
Læs mereNyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016
Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereI Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.
Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs mereVEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015
VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der kan
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereLandsbyen & fremtidens landskaber
Landsbyen & fremtidens landskaber Om samarbejdsdrevne landskabsstrategier Lone S. Kristensen & Jørgen Primdahl, Planlægning & Landskab, IGN Planlovsdage 2019 13/03/2019 2 Oversigt Budskaber Om landsbyen
Læs mereKort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01
Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt
Læs mereSilkeborgegnens Lokale AktionsGruppe
Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg
Læs mereMulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra
Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra 2005-2013 Mulighederne i Landdistriktsprogrammet Else Torp Christensen fra 2005-2013 Udvikling og Centerservice Else Torp Christensen, dgivning, Landscentret
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereVandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.
Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne
Læs mereLAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG
LAG Djursland din lokale aktionsgruppe Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG Landdistriktsprogrammet 2007-2009 Akse 1 Erhverv Jordbrugsog Fødevaresektoren 142 mio. kr. pr. år i 2007 og 2008 156 mio.
Læs mereGodt Landmandskab ved transport og udbringning af gylle
Gylle med omtanke Landbruget fylder meget, både i lokalsamfundet og i landskabet. Et godt samspil med de øvrige dele af samfundet er nødvendigt, hvis landbruget fortsat skal være et respekteret erhverv.
Læs mereRegeringen. Vandmiljøplan III 2004
Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereTÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for NATUR OG MILJØ
TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for NATUR OG MILJØ VISION Kommunens overordnede natur- og miljøvision: Vordingborg Kommune har et smukt kystlandskab og en mangfoldig natur, der får kommunen
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereF. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER
1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt
Læs mereSjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt
Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte
Læs mereVækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling
Regionshuset Viborg Vækstforum Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk NOTAT Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereså der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,
Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med
Læs mereOplæg til regionale partnerskabsaftaler
12. januar 2007 Oplæg til regionale partnerskabsaftaler 1. Formål med partnerskabsaftalerne Det fremgår af globaliseringsstrategien, at der skal indgås partnerskabsaftaler mellem de regionale vækstfora
Læs mereSAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI
SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereDer findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK
Der findes et sted, der smager af noget LEJRE KOMMUNES MADPOLITIK Der findes et sted, der smager af noget Når børn, forældre og personale i landsbyens børnehave slagter hanekyllinger for efterfølgende
Læs mereFælles om fremtiden. - Det gode liv i Halsnæs. Juni Oplev det rå og autentiske Halsnæs
Fælles om fremtiden - Det gode liv i Halsnæs Juni 2018 Oplev det rå og autentiske Halsnæs Fælles om fremtiden Det gode liv i Halsnæs I Halsnæs sætter vi stor pris på vores nære fællesskab. Skoler, plejecentre,
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereFremgang på småøerne for tredje år i træk
Fremgang på småøerne for tredje år i træk Befolkningstallet på de danske småøer stiger nu for tredje år i træk. Det er første gang i tyve år, at vi har set en stigning tre år i træk. Måske er det endda
Læs mereVejen Byråd Politikområder
Vejen Byråd 1 Lay out: Vejen Kommune Tekst: Vejen Kommune Foto: Colourbox og Vejen Kommune Ordrenr.: 863-18 Tryk: Vejen Kommune Udgivet: Juni 2018 Vejen Byråd Vejen Kommune er et godt sted, hvor det gode
Læs mere10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER
10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder
Læs mereFremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø
Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen
Læs mereØ-politik i Lolland Kommune
Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne
Læs mereFra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.
Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereHAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <
D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,
Læs mereDen danske biomasse ressource opgørelse og fremtid
Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereDialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger, centrale aktører og samarbejde
Jørgen Primdahl, Landskab og Planlægning, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Temamøde, Gudenå-kommiteen, Vinderslevholm den 23. juni 2017 Dialogbaseret planlægning for ådale - problemstillinger,
Læs mereØkologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik
skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den
Læs mereFødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark
Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen
Læs mereProgram. 22.00 Tak for i aften
Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen
Læs mereIdeer fra Matrix projektet
Workshop om integrering af lavinput- landbrug og fødevarenetværk som virkemidler i landdistriktspoli9kken: Ideer fra Matrix projektet ved Henning Hervik, Økologisk Rådgivning/Gefion Niels Nørskov, LHN/ObyN
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereBORNHOLMERMÅL? HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG
HVORFOR BRIGHT GREEN ISLAND OG BORNHOLMERMÅL? Vi står på en brændende platform; vi skal sikre øens og samfundets bæredygtighed i dag og i morgen. Det er afgørende at vi forholde ros til den lokale bæredygtighed,
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereGrønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843
Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereAktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje
Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter
Læs mere2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision
2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere
Læs mereSAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE
SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det
Læs mereBæredygtig biomasse til energi grønne arbejdspladser. Jesper Lund-Larsen 3F LF
Jesper Lund-Larsen 3F LF 04-05-2017 1 Mål 7: Bæredygtig Energi Vi skal sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi til en overkommelig pris 7.1 Inden 2030 skal alle mennesker
Læs mereEva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden
Læs mereVÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK
VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK Vækst og udvikling i hele Danmark Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereProjektstøtte i Kerteminde kommune
Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal
Læs mereLandsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune
Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen
Læs mereDen Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i
Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereNOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne
Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering
Læs mereMiljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt. Kort fortalt
Miljøudvalget 2012-13 MIU Alm.del Bilag 350 Offentligt Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Danmark i omstilling Danskerne flytter fra landet til byerne hurtigere end tidligere. Det giver
Læs mereLIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter
LIFE IP Natureman Landmanden som naturforvalter Økonomi Samlet budget: 130 mio. kr. EU medfinansierer projektet med 60 %. 40 % egenfinansiering: 33 mio. kr. fra Naturpakken - staten. 8 mio. kr. fra de
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereHolbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune
Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,
Læs mere! "# $ Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt. Initiativets titel. J.nr Resume. Baggrund og indhold. Version
Version 27-04-2007 Initiativets titel J.nr. 1-30-76-20-07 Projekt: Landsbyfornyelse det samlede projekt Samlet projektbeskrivelse detaljerede projektbeskrivelser for de enkelte delprojekter er vedlagt
Læs mereElforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereVestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier
Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition
Læs mereForbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte
Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets
Læs mereEn ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling
En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi
Læs mereAftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.
FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor
Læs mereVEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER LANDDISTRIKTSPULJEN 2. ANSØGNINGSRUNDE Side 1 af 7
VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER LANDDISTRIKTSPULJEN 2. ANSØGNINGSRUNDE 2016 Side 1 af 7 Indhold 1 - Indledning... 3 2 - Østøtteloven... 3 3 - Projekter der kan få støtte... 3 4 - Projekter
Læs mereHOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014
HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar
Læs mereRegional udvikling - landdistrikter, erhverv
Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Mulighedernes landdistrikter 6. november 2007, Anders Debel, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Regional udvikling landdistrikter, erhverv Stort fokus
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereFriluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans
Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet
Læs mere