Dansk Landbrug. Landdistriktsudvikling - fra politik til praktik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Landbrug. Landdistriktsudvikling - fra politik til praktik"

Transkript

1 Dansk Landbrug Landdistriktsudvikling - fra politik til praktik

2 Indhold 1. Landdistrikterne en verden af muligheder side 3 2. Rammer for landdistriktspolitikken side 4 3. Fødevarekvalitet side 6 4. Videnformidling side 8 5. Natur side Miljø og lugt side Økologi side Kulturmiljø side Dyrevelfærd side Bioenergi side Unge landmænd side Alternativ brug af landbrugsbygninger side Rekreative muligheder side Turisme på landet side Udkantsområder side Nyttige adresser side 32 Kolofon: Grafisk design: Asferg & Harboe, Foto: Jens Tønnesen/Dansk Landbrugs Medier, Ole Malling, Thyge Nygaard, Hanne Skovgaard, Bjarne Langdahl Riis, Claus Haagensen/Chili, Dorte Bülow og J.N.Jørgensen. Tryk: AlphaPrint, Hasselager, "Dansk landbrug Landdistriktsudvikling fra politik til praktik" er udgivet af Dansk Landbrug og Dansk Landbrugsrådgivning Oplag: stk. ISBN Maj 2005

3 Landdistrikterne - en verden af muligheder Det er vigtigt, at vi i Dansk Landbrug formulerer klare ønsker til udviklingen i landdistrikterne. Med pjecen "Landdistriktsudvikling fra politik til praktik" er det hensigten at vise sammenhængen mellem ord og handling og mellem politik og praktik. Pjecen skal give læseren indblik i de politiske ønsker og give eksempler på praktiske projekter. I Dansk Landbrug mener vi, at der er behov for en god og afbalanceret udvikling i hele Danmark. Det vil sige balance mellem hovedstad, større bysamfund og så landdistrikterne, som er alt uden for de større byer og dermed en meget stor del af det danske landskab, hvor omkring mennesker bor. Mange vælger at bo på landet, fordi der er plads og grønne omgivelser. Andre har naturligt deres erhverv der - det gælder især landbruget. Derfor er vi i landbruget interesserede i, at udviklingen på landet bliver god og alsidig. Der skal være muligheder for en sund og dynamisk udvikling af erhvervslivet og dermed beskæftigelsen. Dette skal ske samtidig med, at der tages hånd om naturen og alle de andre vigtige forhold i landdistrikterne. Derfor er der brug for en fremsynet politik på området og for større sammenhængende prioriteringer. I landdistrikterne er der mange områder at arbejde for og med. Det gælder både udvikling på traditionelle områder som regionale fødevarer, økologiske produktioner og særlige hensyn til natur og miljø. Men der er også nye veje at gå inden for bl.a. videnformidling, bioenergi, bosætning og turisme. Det allerbedste er, når flere formål opfyldes samtidigt til glæde for såvel indbyggerne i og omkring landsbyerne som for bybefolkningen. Mange beboere i landdistrikterne er aktive i foreningslivet og gør en stor indsats for, at netop deres område skal være godt at leve i. Hensigten med denne pjece er at skabe opmærksomhed om de muligheder, der er, og som vil komme. Pjecen tager udgangspunkt i EU s Landdistriktsprogram. Men landdistriktspolitikken omfatter mere end det. Pjecen giver ikke konkrete bud på, hvorledes landdistriktsmidlerne skal anvendes i en jord til bord sammenhæng, men er et holdningsmæssigt bud på, hvad det skal sættes fokus på i en helhedsorienteret landdistriktsudvikling. Håbet er at placere landdistrikterne højere på den hjemlige politiske dagsorden fx i forhold til den danske kommunalreform og i forhold til den landdistriktspolitik, som EU har lagt rammerne for. Overordnet set er landbrugsproduktionen under pres lokalt som globalt. Landdistriktspolitikken rummer på både nationalt og på EU-plan nogle af de værktøjer, som kan være med til at sikre erhvervet fremover. Som vi viser på de kommende sider, kan politik og praktik gå op i en højere enhed og give en positiv udvikling. Men forudsætningen for, at det lykkes, er, at rigtig mange af landdistriktets beboere engagerer sig i debatten og arbejdet om fremtidens landdistriktsudvikling. Jeg håber derfor, at pjecen kan virke som inspiration. Ib W. Jensen, viceformand i Dansk Landbrug 3

4 2. Rammer for landdistriktpolitikken Landbruget som dynamo Landdistriktspolitik udformes både nationalt og på EUniveau. Nationalt er landdistriktspolitikken af regeringen prioriteret højt. Det er i regeringsgrundlaget fastslået, at det skal være attraktivt at være bosat i alle egne af landet, det gælder beskæftigelses- og uddannelsesmæssigt, det gælder med hensyn til forskellige tilbud om offentlig service mv. Denne landdistriktspolitik går hånd i hånd med de hensyn, som er indeholdt i EU s landdistriktsprogram, der lægger vægt på at sikre borgerne i landdistrikterne de bedst mulige levevilkår. Det er den danske politik på landdistriktsområdet, som er afgørende for, hvorledes forholdene på landet får mulighed for at udvikle sig, men udfyldelsen af EU s programmer tilskynder Danmark og de øvrige medlemslande til at få omsat de politiske ideer til virkelighed. Derfor præger samspillet mellem den danske landdistriktspolitik og EU s landdistriktsprogram også denne fremstilling fra "Politik til Praktik". I EU er politikken fastlagt i femårige landdistriktsprogrammer. Det nuværende program udløber i 2006 og afløses af et nyt program for , som netop nu behandles politisk. Programmerne bærer præg af, at en stor del af landdistriktsordningerne er rettet mod det erhverv, som i alle EU-lande er det bærende i landdistriktet landbruget. Landbruget er landdistriktets naturlige erhvervsmæssige dynamo og har afgørende betydning i forhold til natur og miljø, og i forhold til bosætningen. Dansk Landbrugs holdning I Dansk Landbrug er vi enige i regeringens prioritering af landdistrikternes udvikling. Vi ønsker, at landdistriktspolitikken skal bygge på en erhvervspolitisk jord til bord filosofi, som sikrer: at Danmark fortsat er en førende fødevareproducent at den danske landbrugsproduktion er bæredygtig og konkurrencedygtig at landbruget bidrager til mangfoldighed og multifunktionalitet i et levedygtigt lokalsamfund at landbruget lever i harmoni med natur, miljø og omgivelser. For os at se er de overordnede udfordringer inden for to hovedområder: Miljø og natur - vækst og udvikling. Derfor er vi optagede af, at den danske landdistriktspolitik, såvel som EU s programmer bygger på en miljø- og erhvervsudvikling præget af innovation og videnformidling. Det er samtidig givet, at landbruget har en multifuntionel rolle at spille i fremtidens landdistrikt. EU s nye landdistriktsprogram På flere felter harmonerer det nye landdistriktsprogram med Dansk Landbrugs ønsker. I programforslaget er vækst og innovation, fødevarekvalitet, kompetenceudvikling og natur og miljø højt prioriterede emner. 4

5 To af programmets overordnede mål eller akser angår forbedring af jordbrugets og skovbrugets konkurrenceevne henholdsvis miljø, natur og arealforvaltning. Hermed støtter programmet omlægningen af EU s markedsordninger, som på samme tid fordrer en reduktion af produktionsstøtten til landbruget og stigende krav til landbrugets miljø og naturforvaltning. Et tredje ben i EU-landdistriktsprogram relaterer sig til livskvalitet og erhvervsudvikling i landdistriktet. Overordnet fokuseres der på sammenhæng og helhedstænkning på tværs af de forskellige områder. Landbruget er indstillet på at indgå i netværk og samarbejde med andre, der arbejder for en alsidig udvikling af landdistrikterne. For at fremme landdistriktsudviklingen har EU-landene aftalt at stille fælles midler til rådighed for de medlemsstater, der vil fremme de programmer, man er enige om. For Danmarks vedkommende er det i størrelsesordenen 500 mio. kroner om året. Pengene kommer bl.a. fra EU s generelle landbrugsstøtteordninger. For at få del i EU-midlerne skal der fra dansk side ydes krone til krone i medfinansiering. Samlet vil der i alt være tale om omkring 1 mia. kroner i årligt tilskud. 5

6 3. Fødevarekvalitet - Politik Fødevarer en oplagt krumtap for udviklingen Fødevarer er en oplagt krumtap for landdistriktsudvikling. Produktionen af fødevarer foregår i forvejen på gårdene, i naturen, ved opdræt, planteavl, jagt og fiskeri. Denne produktion er grundlaget ikke blot for arbejdspladser i de forarbejdende virksomheder, som slagterier, mejerier og grovvaresektoren, men også for servicevirksomheder i lokalområdet. Derfor er det naturligt, at landbrugerne og de lokale beboere i landdistriktet samarbejder om udvikling af forædlingsvirksomhed, afsætningsfremme, turisme osv. Målet for landbrugets indsats er at fremme en samfundsmæssig og miljømæssig bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, der opfylder både danske og udenlandske forbrugeres forskelligartede krav til pris og kvalitet. Landbrugets og fødevarevirksomhedernes opgave er derfor i et stadigt mere globaliseret marked at udvikle en mangfoldighed af sunde og velsmagende fødevarer med et stort sortiment af specialprodukter. Både små og store fødevarevirksomheder skal inspireres til at udvikle kendte og kommende teknologier, der kan forbedre miljøet, arbejdsmiljøet og energiforbruget og samtidig sikre landmanden en fornuftig indtjening. Når produktion og forarbejdning af fødevarerne bringes i samspil med landdistrikternes ressourcer, giver det særpræg på egnen og gavner den regionale beskæftigelse og indtægtsgrundlag. Udvikling af fødevarer kan fremme erhvervsudviklingen bl.a. i form af etablering og støtte til virksomheder i landdistrikterne. Forbrugerne får regionale fødevarer, der både rummer sporbarhed og historien om helhedstænkning, miljø, natur og jobskabelse. Certificering af planteprodukter giver mulighed for sporbarhed af råvarerne "fra jord til bord" og fastholder forbrugernes tillid til fødevarerne. Dokumentation og fødevaresikkerhed er aktuelle emner i hele Europa. Fra og med 2005 kræver et nyt EU-direktiv sporbarhed for alle fødevarer helt tilbage til producenten. 6

7 3. Fødevarekvalitet - Praktik Vildmosekartofler og bornholmsk madkultur Vildmosekartofler produceres i et område i Store Vildmose på ca ha. Kartofler dyrket her har særlige kvalitetsegenskaber på grund af forholdene i humusjorden. Vækstbetingelserne i denne jord betyder nemlig, at kartoflerne opnår en helt særlig kvalitet, herunder en karakteristisk farve og en fin, glat skræl. En række kartoffelavlere har stiftet Kartoffelavlerlauget i Store Vildmose, der har fået tildelt landdistriktsmidler til udvikling og dokumentation af fødevarekvalitet samt markedsføring heraf. Udover den geografiske oprindelse og en særlig kvalitet knyttet til produktionen opfylder man beskrevne og dokumenterede produktionskriterier for regionen. Andre positive konsekvenser af projektet er øget opmærksomhed om brug af pesticider, gødningsmidler og arbejdsmiljøet i forbindelse med produktion, sortering og pakning af kartoflerne. Bornholms regionale madkultur Regional madkultur Bornholm er et utraditionelt samarbejde på tværs af brancher, turisme og fødevareproducenter og er et såkaldt LEADER+-projekt. Projektet inddrager alle led mellem turisten/forbrugeren og landmanden. Det skaber sporbarhed, og hver fødevare har sin egen historie. Når turisten på en restaurant får sin mad, kan det være Hallegårds-lam, der har græsset på Slotslyngen, salaten stammer fra Grynegård og er vendt i Hans Hansens økologiske olier, brødet kan være bagt af korn fra Frennegård og malet på Bornholms valsemølle, og det spises med en af de gode bleu-oste fra Bornholms Andelsmejeri. Dertil drikkes øl fra Svaneke Bryghus. Bagefter kan turisterne besøge de nævnte producenter. 7

8 4. Videnformidling og kompetenceudvikling - Politik Rådgivning også for andre Formidling af viden og kompetenceudvikling er centralt både for nuværende og kommende erhverv og for de mennesker, der er bosat eller ønsker at slå sig ned i landdistrikterne. Med mere viden kan man som virksomhed forbedre produktionsmetoder og opnå en bedre økonomi. I landbruget er der tradition for videnformidling, som er samlet i faglige rådgivningscentre. Disse centre kan tilbyde rådgivning inden for landbrug, men også rådgive andre erhverv, private og grupper, der står med initiativer i forbindelse med landdistriktsprojekter. Hertil kommer ungdomskonsulenter, som beskæftiger sig særligt med de unges kompetenceudvikling. Der skal opbygges stærke kompetencer uden for de større byer, så landdistrikterne bibeholder gode arbejdspladser og en god økonomi, og så der gennem rådgivning og efteruddannelse bakkes op om eksisterende og nye erhverv og andre initiativer. Der er behov for, at yderområderne sikres stabile ITforbindelser af høj hastighed. Det styrker områderne erhvervs- og kompetencemæssigt og øger deres sammenhængskraft. Byområderne får hurtigt en hensigtsmæssig IT-dækning, hvorimod landdistrikterne først sent kommer i betragtning. Den nyeste forskning og viden bør omsættes til konkret og individuel rådgivning af hver enkelt beboer på landet. En individuel rådgivning, som udmønter sig i værditilvækst og nytte for brugerne, og som kan skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne. 8

9 4. Videnformidling og kompetenceudvikling - Praktik Viden spredes på mange måder Mange mennesker flytter på landet med en drøm om at dyrke jorden og have en mindre besætning af kødkvæg, svin eller andet. Mange af disse deltidsog hobbylandmænd har ikke nogen landbrugsfaglig uddannelse, og de har derfor behov for en grundlæggende faglig viden, for at livet på landet bliver en god oplevelse. Også for at de ikke utilsigtet kommer til at overtræde lovgivningen inden for miljø, dyrevelfærd m.m. I en række artikel 33-projekter rundt omkring i landet har man sat fokus på denne målgruppe og på mulighederne for at kunne tilbyde en rådgivning og en efteruddannelse, som er målrettet deltids- og hobbylandmændenes særlige behov og ønsker. Nærdemokrati og IT I Blåbjerg kommune er der taget initiativ til et forsøgs- og udviklingsprojekt. Her vil man med baggrund i en bredbåndsforsyning til alle indbyggere og virksomheder udvikle nye demokratiformer i landdistriktet. Ved at udnytte elektroniske kommunikationsmidler vil man give borgerne i lokalsamfundet lejlighed til at udveksle erfaringer og tage aktiv del i lokalsamfundets anliggender. Desuden giver det mulighed for at skabe alliancer til andre samarbejdspartnere. Projektet støttes konkret af Indenrigsministeriet og foregår i samarbejde med Sydvest Energi, Dansk Bredbånd, Dansk Landbrug og CFUL (Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter). 9

10 5. Natur - Politik Naturen kræver pleje Det danske landskab er et mosaiklandskab bestående af landsbyer, landbrugsland og større eller mindre naturområder. Både landskabet som helhed og dets enkelte dele er værdifulde på grund af de oplevelser vi får derude, og på grund af de kvaliteter, herunder dyr og planter, de enkelte områder rummer. I landskabet findes mange forskellige former for natur, hvoraf flere behøver pleje, hvis de skal forblive værdifulde. Det gælder blandt andet en del af de såkaldte "halvkulturarealer". Dvs. arealer som heder, overdrev og ferske enge, der er opstået som følge af tidligere tiders landbrugsdrift, men som det ofte ikke længere er rentabelt at drive. For at disse arealer, som rummer nogle af vores største naturværdier, ikke skal vokse til i krat og lign., skal de fortsat afgræsses eller slåes. Her kan landdistriktsprogrammet være et værdifuldt redskab. Danmark er forpligtiget gennem bestemmelser i EU til at beskytte en række udvalgte naturtyper og dyreog plantearter, der findes i de såkaldte "Natura 2000"-områder. Natura 2000-områderne er et netværk af værdifuld natur udpeget over hele Europa. Danmark skal sikre, at der sker en aktiv indsats for at bevare og evt. genoprette naturen i disse områder, men der er stor forskel på, hvad der skal til. I nogle områder kan der blive tale om tiltag, der får stor betydning for landbrugsdriften. Her er det vigtigt at finde balancen mellem landbrug og natur, så der er plads til begge dele. Beskyttelse og benyttelse må gå hånd i hånd. Naturplejen kan kræve en stor indsats, og her kan landdistriktsprogrammet være med til at finansiere indsatsen og derved sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Regeringen arbejder med etablering af nationalparker for at øge naturbeskyttelsen på udvalgte lokaliteter. Endnu er det ikke besluttet, hvordan naturbeskyttelsen kan realiseres, ligesom finansieringen ikke ligger fast. Hvor der er stærk lokal forankring omkring et eventuelt nationalparkprojekt, kan landdistriktsmidler også komme i spil i disse projekter. 10

11 5. Natur - Praktik Dialog gav fri adgang for fisk og fugle I Vejle Amt lever biologer og landmænd i et harmonisk samliv - i hvert fald omkring projekt Odderbækken. Succesen skyldes, at de to parter fandt sammen bogstavelig talt på åstedet, og dér analyserede sig frem til, hvilke initiativer der kunne tages for at give naturen en hjælpende hånd. Der var ikke noget med breve, fremmedgørende planer og indgribende streger på et kort. - Det handler meget om at få vide, hvad det gavner, hvis man gør "sådan-og-sådan", siger Børge Hansen og Niels Clemmensen, to af de landmænd, der er med i projektet. Og projekt Odderbækken gavner mange ting. Bækken blev renset og ryddet for spærringer, så fiskene kan vandre op i vandløbet, og der blev lavet stryg i bækken, hvor de kan gyde. For at tiltrække ynglende småfugle blev der sat 200 fuglekasser op i området, og sluttelig er der fjernet en hel del piletræer ved en nærliggende sø, så vandspejl og bækkens slyngninger er blevet mere synlige. Bag indsatsen står et vandløbslaug, hvor medlemmerne samlet set råder over ha. Det er på en del af disse hektarer, Odderbæk-projektet snor sig. Beboerne i den nærliggende landsby og sommerhusområde efterspørger nogle vandrestier, og dem vil vandløbslauget også gerne lægge jord til. Men det kræver penge til anlæg og vedligehold af stierne. Altså et område, hvor landdistriktsmidlerne kan være vejen frem mod en opfyldelse af ønsket. 11

12 6. Miljø og lugt - Politik Indsats for vandmiljø og nedsættelse af lugtgener Vandmiljøet er allestedsnærværende i Danmark. I dag såvel som historisk er betydelige samfundsmæssige interesser knyttet til vore vandløb, søer og kystvande. Siden middelalderen har vandet været afgørende for placeringen af gårde og byer. I dag er det især naturværdierne, der har betydning, men landbruget er fortsat afhængig af åer til afvanding og bruger de vandnære områder til afgræsning. Tab af næringsstoffer fra landbruget påvirker på forskellig vis vandmiljøet, og selvom mængden af kvælstof er halveret over de sidste 20 år, er der i forhold til specifikke områder behov for yderligere indsats. Genetablering af vådområderne er et af indsatsområderne. Vådområderne har stor naturmæssig og rekreativ værdi, men spiller også en afgørende rolle for at opfylde vandmiljøplanerne, da kvælstofudledningen bliver stærkt reduceret. Udlægning af bufferog randzoner samt miljøvenlig drift af natur- og græsningsarealer er også velegnede virkemidler til at forbedre vandmiljøet. Lugtgener fra landbrugets husdyrproduktion får større opmærksomhed i dag, hvor en stadig mindre del af befolkningen er tilknyttet det primære landbrug. Sammen med den konkurrencebestemte strukturudvikling i erhvervet mod færre og større bedrifter har lugtgener udløst et behov for udvikling af ny og bedre teknologi. Landdistriktsprogrammet skal spille en aktiv rolle inden for miljøindsatsen. Det er helt centralt, at de landbrugsrettede miljøordninger udvikles i forhold til fremtidige ønsker og krav, og at man sikrer fortsat udvikling af miljøforbedrende teknologi. Det drejer sig især om teknologi til at reducere energiforbruget og mindske lugtgener via fx biogas og separationsanlæg, men også metoder til at nedbringe tabet af næringsstoffer fra husdyrproduktionen, herunder udledning af ammoniak og af næringsstoffer til vandmiljøet. 12

13 6. Miljø og lugt - Praktik Græsning og mindre kvælstof Den nedre del af Villestup Å ved Barsbøl i Nordjyllands Amt er blevet genslynget, og samtidig er grøfter og dræn i området blevet afbrudt. Dette har bevirket, at 45 ha af de lavere arealer omkring åen nu atter periodisk oversvømmes. I de lave engarealer sørger et græsningslaug nu for fælles afgræsning af området. Amtet har foretaget kratrydning for at forberede græsningen. Den forventede kvælstofreduktion på op mod 13 ton/år udgør ca. 10 % af reduktionsbehovet fastsat i handlingsplanen for sikring af Mariager Fjord. Naturværdierne i området er samtidig forøget betydeligt i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Styr på næringsstoffer og lugt I området Tuse Næs i Holbæk Kommune er der 15 større husdyrbedrifter, som består af flere ejendomme og forpagtede arealer. Arealerne ligger spredt mellem hinanden, hvilket især i gyllesæsonen resul- terer i mærkbar trafik for de mange landsbyer i området. Med Artikel 33-midler i ryggen har landmænd etableret "Næringsstofkompagniet Tuse Næs". Formålet med kompagniet er at håndtere gyllen, så den giver færrest mulige gener for omgivelserne, at udnytte næringsstofferne bedre, og forbedre effektiviteten og arbejdsmiljøet. De enkelte bedrifters gyllevogne er blevet udfaset og erstattet af en selvkørende gylleudlægger, som gyllen kan pumpes i op til 3,5 km fra gylletank. Ved større afstande bruges tankvogne. Løsningen mindsker lugtgenerne, og kørsel med gyllevogne er reduceret betydeligt. Resultatet er, at trafiksikkerheden øges, og vejene bliver mindre snavsede. Næringsstofkompagniet fik sin debut i foråret 2004 og er blevet vel modtaget af omgivelserne. Udover det bedre image høster landmændene også fordel af en bedre gyllefordeling og mindre arbejdsbehov. 13

14 7. Økologi - Politik Økologi i harmoni med landdistriktspolitikken Økologisk landbrugsproduktion er en helhedsorienteret måde at dyrke jorden på. Økologi opfylder flere formål, der er i harmoni med landdistriktspolitikken; der er bl.a. særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Disse hensyn tilgodeses gennem støtte under landdistriktsordningen til økologisk dyrkede arealer. Landmanden skal være autoriseret økolog og er underlagt nøje kontrol. Der er med økologisk produktion mulighed for at skabe flere arbejdspladser, da en del af produktionen kræver mere arbejdskraft end konventionel produktion. Økologisk landbrug har virket som inspiration i anstrengelserne for at nedsætte pesticidforbruget i det konventionelle landbrug og på flere andre måder ændre produktionen og håndteringen af råvarer. Mange steder er der et spændende samarbejde mellem flere økologiske gårde for at få en god fordeling af næringsstoffer mellem planteavls- og husdyrbrug og et alsidigt sædskifte. Der er fortsat politisk opbakning til at have en økologisk produktion. Det er positivt, at forbrugerne kan vælge økologiske varer på grund af kvalitet og smag eller som et valg af hele dyrkningsmetoden, det vil også sige et valg af produkter dyrket uden brug af gensplejsning. Mange økologiske landmænd har en tæt forbindelse til forbrugerne, da de fx sælger gennem en gårdbutik, leveringsordninger eller ad andre kanaler end traditionelle supermarkeder. På den måde opstår der tættere forbindelser til maden og dens oprindelse i landdistrikterne og en bedre forståelse blandt de forbrugere, der ikke bor i landdistrikterne. 14

15 7. Økologi - Praktik Når økologi, naturpleje og beskæftigelse forenes Kongenshus lam er navnet på det røde Ø-mærkede produkt, som Jette og Cato Barslund har skabt gennem mange års arbejde og målrettet indsats. Grundlaget er den økologiske fårebesætning, som hører hjemme på gården Gl. Amstrup lige uden for Sjørup mellem Holstebro og Viborg. Fårene er naturplejere på Kongenshus Hede en stor del af året, hvor de græsser og samtidig giver hedelyngen bedre vilkår for at klare sig. Besætningen producerer årligt omkring lam, som afsættes gennem egne butikker til private, samt til grossister og restauranter. Filosofien er at styre og udvikle hele produktionen fra jord til bord. Derfor forarbejder familien selv lammekødet til udskæringer og pålæg, og sælger det gennem gårdbutikken på Gl. Amstrup, butikken Slagteren og Kokken i Durup og en nyligt åbnet slagterbutik i Struer. Næste trin på udviklingsstigen er en ny stald til de moderfår og et nyt slagteri. I dag beskæftiger virksomheden Gl. Amstrup seks slagtere og to kokke foruden Jette og Cato selv. På den måde er familien Barslund med til at fastholde aktiviteter og arbejdspladser i lokalområdet. 15

16 8. Kulturmiljø - Politik Kulturmiljøet er vores historie Ligesom det danske landskab, der alt overvejende er et menneskeskabt kulturlandskab, fortæller om tidligere tiders landbrugsdrift, fortæller kulturmiljøerne historierne om de mennesker, der har boet i landdistrikterne før os. Over alt har de sat sig deres spor. Kultursporene i landskabet er mangfoldige, men fælles for dem alle er, at hvis vi vil bevare dem for eftertiden, skal de i større eller mindre grad vedligeholdes. Det skyldes først og fremmest, at der er tale om menneskeskabte strukturer, der forgår og forfalder, hvis der ikke tages vare på dem. Stendysser og bronzealderhøje fortæller os om vore forfædre og deres liv og færden for flere tusind år siden. En landsby med stjerneudskiftning fortæller om den vældige forvandling, som landet undergik for 200 år siden, de store herregårdsanlæg om tidligere tiders godsejervælde, rækken af husmandsbrug fortæller om landbrugs- og socialpolitik for 80 år siden, og så videre. Deres historier er med til at gøre det attraktivt at leve og arbejde på landet. Mange af vores kulturmiljøer er meget bekostelige at holde i en sådan stand, at de ikke forfalder. Det gælder især de større bygningsværker, men også mindre kulturminder kan være ret plejekrævende. I dag er der ikke nogen direkte tilskudsordning, men projekter kan støttes via Artikel 33-midler. Muligheden for en regulær tilskudsordning bør overvejes, så vi fortsat kan rette indsatsen mod at bevare de mest værdifulde dele af vores fælles kulturarv, der findes i landdistrikterne. 16

17 8. Kulturmiljø - Praktik Dobbeltdysse sat i stand for landdistriktspenge De danske landskaber og landdistrikter er rige på kulturhistorie og kulturmiljøer. De er med til at give landskabet karakter, historisk dybde og ægthed. Desværre passer historien og dens spor ikke sig selv. Gravhøje gror til, hvis de ikke bliver plejet, bygninger forfalder, hvis de mister deres funktion og er for dyre at vedligeholde. Derfor er støtte til bevarelse og pleje af kulturmiljø en del af EU s landdistriktsprogram, men i modsætning til vore nabolande har det ikke været højt prioriteret i Danmark. Muligheden for at anvende landdistriktsmidler til kulturhistorie og kulturmiljø er brugt i Køng Sogn på Sydsjælland. Her har Nationalmuseet i efteråret 2004 restaureret dobbeltdyssen Månehøj, ved hjælp af Artikel 33-midler fra Storstrøms Amt. Initiativet til restaureringen blev taget af lodsejerne selv gennem foreningen Landbrugets Naturplan i Køng Sogn. Hvor der før blot var et tæt bevokset krat, står i dag en meget flot dysse fra bondestenalderen og fortæller de mange besøgende om et samfund for år siden. Lodsejerne har, foruden et synligt fortidsminde, fået en bevidsthed om landskabets kulturhistoriske spor og et ejerskab til disse, som smitter af på den måde de omgås deres landskab på. Erfaringer fra udlandet viser også, at målrettede støtteordninger til pleje af kulturmiljøet er den billigste måde at udføre plejen på. Ved at lade beboerne i landdistrikterne, landmænd og andre pleje kulturhistoriske spor og bevaringsværdige kulturmiljøer får man skabt et ejerskab til kulturmiljøet, som ikke kan undervurderes. 17

18 9. Dyrevelfærd - Politik Dansk førerstilling på dyrevelfærd Internationalt er Danmark blandt de førende, når det gælder landbrugsdyrenes velfærd. På en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd således mere vidtgående end de fælles EU-bestemmelser. Det gælder fx reglerne om hold af svin, slagtekyllinger, æglæggende høner og pelsdyr. Dansk landbrug vil gerne bevare denne førerstilling, og derfor gøres der en stor indsats for at sikre landbrugsdyrene gode forhold. Det sker både i det daglige arbejde ude hos den enkelte landmand og gennem forskning, rådgivning og national og international lovgivning. Hensynet til dyrene er - og vil fortsat være - en vigtig del af landbrugets holdning til frem- tidens husdyrproduktion sammen med hensynet til produktivitet, arbejdsmiljø og økonomi. EU s landdistriktsprogram er en af de vigtige internationale muligheder for at forbedre dyrevelfærden, herunder udvikling og dokumentation af produktionssystemer, der fremmer dyrenes velfærd. Støtten bør kunne gives til landmænd, der ønsker at opfylde nye lovkrav hurtigere eller i større omfang, end det er krævet. Desuden bør der være mulighed for at støtte mere vidtgående forbedringer, der ligger udover lovkravene. Her kan landdistriktsprogrammet være til gavn for både samfundet, landmændene og dyrene. 18

19 9. Dyrevelfærd - Praktik Halm i lukkede rør giver bedre dyrevelfærd og arbejdsmiljø Halm er med til at forbedre velfærden hos grise. Det giver dyrene rodemateriale, og giver søerne en god mæthedsfornemmelse, fordi de æder halmen. Men mange landmænd er nødt til at fravælge halm i de mængder, de egentlig gerne vil bruge. Årsagen er, at halm hvis det tildeles med håndkraft er tidskrævende og støvende. De kendte tekniske løsninger til fordeling af halm er bedst egnet til stier, hvor dyrene går i store flokke. De bruges derfor mest til løsgående søer men er uegnede til smågrise- og slagtesvinestier. Desuden lider systemerne under to svagheder. Dels kræver de manuel betjening og er ofte så støvende, at man ikke bør opholde sig i stalden, når halmen fordeles. Dels er det svært at få stalden renset for gødning, hvis der er brugt halm i ret store mængder. Derfor har mange landmænd ønsket at få udviklet et system, hvor halmen tildeles automatisk og målrettet i passende doser, så støvgener og det hårde fysiske arbejde mindskes. Samtidig skal gødningssystemet kunne håndtere gødning, der indeholder meget halm. En løsning er automatisk tildeling af halm i et lukket rørsystem, hvorfra halmen dumpes ned i de enkelte stier til grisene. Systemet er imidlertid meget dyrt at etablere og rummer en række tekniske begrænsninger, som gør, at systemet endnu ikke kan anvendes Danmark. Der er derfor brug for, at systemet og andre nye systemer udvikles og videreudvikles. Udover den åbenlyse gevinst for dyrene og dyrevelfærden, vil også landmanden og arbejdsmiljøet i stalden få gavn af et system, der automatisk, og helst fra et lukket system, fordeler halmen i stalden. Arbejdet bliver mindre fysisk krævende og et fuldautomatisk system vil endvidere gøre det nemmere at opfylde kravene om, at dyrene har permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale, og at der er strøelse på fast gulv i løsdriftssystemer til søer. 19

20 10. Bioenergi - Politik Oplagt produktion af bioenergi Danmark er af mange grunde et oplagt land for udvikling af teknologi og metoder til produktion af moderne bioenergi. Vi er først og fremmest et højt udviklet landbrugsland. Vi har progressive industrier inden for både energi- og bioteknologi, og vi har en lang tradition for forskning og udvikling af alternative energikilder. Biomasse udgør derfor en vigtig ressource for fremtidens vedvarende energiforsyning. Dansk landbrug kan blive en vigtig leverandør af biomasse. Biomasse (træ, halm, energiafgrøder, restprodukter, biomasse fra naturarealer, husdyrgødning og andet organisk affald fra jordbrug og samfund) udgør en vigtig ressource for fremtidens vedvarende energiforsyning. Biomasse kan nemlig omdannes til kraft, varme og biobrændstof til transport ved fx biogas, bioethanol, biodiesel og brint. I modsætning til vedvarende energiressourcer, som vind og solenergi, kan biomasse lagres og dermed anvendes på tidspunkter, der er hensigtsmæssige i forhold til forbruget. Nedsat emission af drivhusgasser, fx CO2 Mindre udvaskning af kvælstof, færre lugtgener fra udbragt gylle mv. ved biogasanlæg Nye muligheder for udvikling af det multifunktionelle landbrug, med nye virksomheder og jobmuligheder i yderområder med affolkning Et fremtidigt mål er at udvikle nye plantesorter og dyrkningssystemer, som er velegnede til bioenergi og materialeproduktion, og som samtidig fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. En indsats for omdannelse af biomasse til bioenergi og materialeformål vil give en række positive effekter for samfundet: Nedsat forbrug af fossile energiressourcer og øget anvendelse af vedvarende energi Større forsyningssikkerhed med energi 20

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der kan

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen

Vejledning om støtte fra LAG Vejen. Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra LAG Vejen Vejledning om støtte fra Gode råd i forbindelse med ansøgning om støtte fra Vi støtter projekter, som Understøtter udviklingen af unikke lokalsamfund med fokus på levevilkår, sundhed og bæredygtighed Herefter

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd

CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS. Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge landmænd CONSEIL EUROPEEN DES JEUNES AGRICULTEURS European Council of Young Farmers - Europäischer Rat der Junglandwirte Ref: CEJA-N-018-2008-EN Udvikling af landdistrikterne 2007-2013: nye muligheder for unge

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015

Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger. Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Dialog og lokal udvikling - redskaber, muligheder og løsninger Trine Eide, SEGES Middelfart d. 10 marts 2015 Ny praksis og proces Metode til udviklingsplan Dialog mellem landmand, kommune og lokalsamfund

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde

Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde 1 Tale til Landdistrikternes Fællesråds årsmøde Jeg vil godt lige starte med at skrue tiden 1½ år tilbage bare for at trække en streg i sandet og se, hvor langt vi egentlig er kommet. For 1½ år siden flød

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen

Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte. V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Ny landbrugslov og fremtidig ejer-/generationsskifte V. Ejendomskonsulent Harlev Thesbjerg & Udviklings- og rådgivningschef Anders Andersen Disposition 1. Landbrugsloven før og nu. 2. Selskaber kontra

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007. 1 Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet

Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Tale til Øresund Food Network Konference om Sporbarhed, den 30. oktober 2008 Emne: Sporbarhed som dokumentation for fødevarekvalitet Først og fremmest tak for invitationen. Ministeren er desværre blevet

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn

Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Plantekongres i Herning den 12. januar 2012 Gode erfaringer med udlån af kvæg til private lodsejere v/ Biolog Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Erfaringer fra 2 EU-LIFE projekter: LIFE Klokkefrø: http://www.life-bombina.de/

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Prisen på halm til kraftvarme?

Prisen på halm til kraftvarme? Prisen på halm til kraftvarme? 1 Indholdsfortegnelse Sammendrag... 3 1. Indledning... 3 2. Forudsætninger - generelt... 4 3. Værdi af halm ab mark... 5 4. Vending... 6 5. Presning... 6 6. Bjærgning...

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 2 3 Tilsagn

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING

PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING PIG CITY INDUSTRIEL FØDEVAREPRODUKTION MED MINIMAL MILJØPÅVIRKNING Udvikling af nye miljøvenlige produktionsformer i landbruget presser sig på: i den industrialiserede verden står landbrugsproduktionen

Læs mere

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 -

LAG Faaborg-Midtfyn. Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune. Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013. LAG Faaborg-Midtfyn - 12 - LAG Faaborg-Midtfyn Projektstøtte i Faaborg-Midtfyn Kommune Med midler fra Landdistriktprogrammet 2007 2013 Vi støtter projekter, som Skaber attraktive levevilkår i landdistrikterne Skaber nye arbejdspladser

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten.

Jeg vil derfor også sige mange tak for opbakningen til denne konference med temaet Visioner for vandkanten. Det talte ord gælder [Åbningstale: Visioner for vandkanten] Først og fremmest vil jeg gerne sige tak til KU og VisitDenmark for, at vi i samarbejde har fået stablet denne konference på benene. Det er en

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07

291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 1 08/01/10 10:24:07 291005_Brochure.indd 2 08/01/10 10:24:08 VI SKABER RAMMERNE 291005_Brochure.indd 3 08/01/10 10:24:09 DEN FLOTTESTE RÅVARE Fisk som råvare i et køkken giver et kick,

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Bæredygtige fødevarenetværk et virkemiddel ift. landdistriktsudvikling

Bæredygtige fødevarenetværk et virkemiddel ift. landdistriktsudvikling DØR workshop 24. oktober 2013 Bæredygtige fødevarenetværk et virkemiddel ift. landdistriktsudvikling Leif Bach Jørgensen Landbrugsfaglig medarbejder DØR workshop 24. oktober 201 Indhold: Ø CAP- reformen

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering

Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.

Læs mere

Vejen fra Svineavler til fårehyrde

Vejen fra Svineavler til fårehyrde Vejen fra Svineavler til fårehyrde Fårehyrde Jan Tang Seerup Hammershuslam og Den Bornholmske Gårdbutik Bjergebakkevejen 1 3700 Rønne i samarbejde med Agronom Annette Rosengaard Holmenlund Sheep and Goat

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

DLG Servieaftaler Privat

DLG Servieaftaler Privat DLG Servieaftaler Privat Samlet oversigt over alle serviceaftaler til private 1. Generelt om serviceaftaler... 1 Få den serviceaftale der passer til dit behov for sikkerhed.... 1 2. Serviceaftale på Fastnet...

Læs mere

Årsmøde 2012. Beretning

Årsmøde 2012. Beretning Årsmøde 2012 Beretning New deal..! 30. marts 2012 v/ formand Steffen Husted Damsgaard A - medlemmer Landsforeningen af Menighedsråd Landsforeningen for Økosamfund Plantning & Landskab B - medlemmer Assens

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere