Dansk Landbrug. Landdistriktsudvikling - fra politik til praktik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dansk Landbrug. Landdistriktsudvikling - fra politik til praktik"

Transkript

1 Dansk Landbrug Landdistriktsudvikling - fra politik til praktik

2 Indhold 1. Landdistrikterne en verden af muligheder side 3 2. Rammer for landdistriktspolitikken side 4 3. Fødevarekvalitet side 6 4. Videnformidling side 8 5. Natur side Miljø og lugt side Økologi side Kulturmiljø side Dyrevelfærd side Bioenergi side Unge landmænd side Alternativ brug af landbrugsbygninger side Rekreative muligheder side Turisme på landet side Udkantsområder side Nyttige adresser side 32 Kolofon: Grafisk design: Asferg & Harboe, Foto: Jens Tønnesen/Dansk Landbrugs Medier, Ole Malling, Thyge Nygaard, Hanne Skovgaard, Bjarne Langdahl Riis, Claus Haagensen/Chili, Dorte Bülow og J.N.Jørgensen. Tryk: AlphaPrint, Hasselager, "Dansk landbrug Landdistriktsudvikling fra politik til praktik" er udgivet af Dansk Landbrug og Dansk Landbrugsrådgivning Oplag: stk. ISBN Maj 2005

3 Landdistrikterne - en verden af muligheder Det er vigtigt, at vi i Dansk Landbrug formulerer klare ønsker til udviklingen i landdistrikterne. Med pjecen "Landdistriktsudvikling fra politik til praktik" er det hensigten at vise sammenhængen mellem ord og handling og mellem politik og praktik. Pjecen skal give læseren indblik i de politiske ønsker og give eksempler på praktiske projekter. I Dansk Landbrug mener vi, at der er behov for en god og afbalanceret udvikling i hele Danmark. Det vil sige balance mellem hovedstad, større bysamfund og så landdistrikterne, som er alt uden for de større byer og dermed en meget stor del af det danske landskab, hvor omkring mennesker bor. Mange vælger at bo på landet, fordi der er plads og grønne omgivelser. Andre har naturligt deres erhverv der - det gælder især landbruget. Derfor er vi i landbruget interesserede i, at udviklingen på landet bliver god og alsidig. Der skal være muligheder for en sund og dynamisk udvikling af erhvervslivet og dermed beskæftigelsen. Dette skal ske samtidig med, at der tages hånd om naturen og alle de andre vigtige forhold i landdistrikterne. Derfor er der brug for en fremsynet politik på området og for større sammenhængende prioriteringer. I landdistrikterne er der mange områder at arbejde for og med. Det gælder både udvikling på traditionelle områder som regionale fødevarer, økologiske produktioner og særlige hensyn til natur og miljø. Men der er også nye veje at gå inden for bl.a. videnformidling, bioenergi, bosætning og turisme. Det allerbedste er, når flere formål opfyldes samtidigt til glæde for såvel indbyggerne i og omkring landsbyerne som for bybefolkningen. Mange beboere i landdistrikterne er aktive i foreningslivet og gør en stor indsats for, at netop deres område skal være godt at leve i. Hensigten med denne pjece er at skabe opmærksomhed om de muligheder, der er, og som vil komme. Pjecen tager udgangspunkt i EU s Landdistriktsprogram. Men landdistriktspolitikken omfatter mere end det. Pjecen giver ikke konkrete bud på, hvorledes landdistriktsmidlerne skal anvendes i en jord til bord sammenhæng, men er et holdningsmæssigt bud på, hvad det skal sættes fokus på i en helhedsorienteret landdistriktsudvikling. Håbet er at placere landdistrikterne højere på den hjemlige politiske dagsorden fx i forhold til den danske kommunalreform og i forhold til den landdistriktspolitik, som EU har lagt rammerne for. Overordnet set er landbrugsproduktionen under pres lokalt som globalt. Landdistriktspolitikken rummer på både nationalt og på EU-plan nogle af de værktøjer, som kan være med til at sikre erhvervet fremover. Som vi viser på de kommende sider, kan politik og praktik gå op i en højere enhed og give en positiv udvikling. Men forudsætningen for, at det lykkes, er, at rigtig mange af landdistriktets beboere engagerer sig i debatten og arbejdet om fremtidens landdistriktsudvikling. Jeg håber derfor, at pjecen kan virke som inspiration. Ib W. Jensen, viceformand i Dansk Landbrug 3

4 2. Rammer for landdistriktpolitikken Landbruget som dynamo Landdistriktspolitik udformes både nationalt og på EUniveau. Nationalt er landdistriktspolitikken af regeringen prioriteret højt. Det er i regeringsgrundlaget fastslået, at det skal være attraktivt at være bosat i alle egne af landet, det gælder beskæftigelses- og uddannelsesmæssigt, det gælder med hensyn til forskellige tilbud om offentlig service mv. Denne landdistriktspolitik går hånd i hånd med de hensyn, som er indeholdt i EU s landdistriktsprogram, der lægger vægt på at sikre borgerne i landdistrikterne de bedst mulige levevilkår. Det er den danske politik på landdistriktsområdet, som er afgørende for, hvorledes forholdene på landet får mulighed for at udvikle sig, men udfyldelsen af EU s programmer tilskynder Danmark og de øvrige medlemslande til at få omsat de politiske ideer til virkelighed. Derfor præger samspillet mellem den danske landdistriktspolitik og EU s landdistriktsprogram også denne fremstilling fra "Politik til Praktik". I EU er politikken fastlagt i femårige landdistriktsprogrammer. Det nuværende program udløber i 2006 og afløses af et nyt program for , som netop nu behandles politisk. Programmerne bærer præg af, at en stor del af landdistriktsordningerne er rettet mod det erhverv, som i alle EU-lande er det bærende i landdistriktet landbruget. Landbruget er landdistriktets naturlige erhvervsmæssige dynamo og har afgørende betydning i forhold til natur og miljø, og i forhold til bosætningen. Dansk Landbrugs holdning I Dansk Landbrug er vi enige i regeringens prioritering af landdistrikternes udvikling. Vi ønsker, at landdistriktspolitikken skal bygge på en erhvervspolitisk jord til bord filosofi, som sikrer: at Danmark fortsat er en førende fødevareproducent at den danske landbrugsproduktion er bæredygtig og konkurrencedygtig at landbruget bidrager til mangfoldighed og multifunktionalitet i et levedygtigt lokalsamfund at landbruget lever i harmoni med natur, miljø og omgivelser. For os at se er de overordnede udfordringer inden for to hovedområder: Miljø og natur - vækst og udvikling. Derfor er vi optagede af, at den danske landdistriktspolitik, såvel som EU s programmer bygger på en miljø- og erhvervsudvikling præget af innovation og videnformidling. Det er samtidig givet, at landbruget har en multifuntionel rolle at spille i fremtidens landdistrikt. EU s nye landdistriktsprogram På flere felter harmonerer det nye landdistriktsprogram med Dansk Landbrugs ønsker. I programforslaget er vækst og innovation, fødevarekvalitet, kompetenceudvikling og natur og miljø højt prioriterede emner. 4

5 To af programmets overordnede mål eller akser angår forbedring af jordbrugets og skovbrugets konkurrenceevne henholdsvis miljø, natur og arealforvaltning. Hermed støtter programmet omlægningen af EU s markedsordninger, som på samme tid fordrer en reduktion af produktionsstøtten til landbruget og stigende krav til landbrugets miljø og naturforvaltning. Et tredje ben i EU-landdistriktsprogram relaterer sig til livskvalitet og erhvervsudvikling i landdistriktet. Overordnet fokuseres der på sammenhæng og helhedstænkning på tværs af de forskellige områder. Landbruget er indstillet på at indgå i netværk og samarbejde med andre, der arbejder for en alsidig udvikling af landdistrikterne. For at fremme landdistriktsudviklingen har EU-landene aftalt at stille fælles midler til rådighed for de medlemsstater, der vil fremme de programmer, man er enige om. For Danmarks vedkommende er det i størrelsesordenen 500 mio. kroner om året. Pengene kommer bl.a. fra EU s generelle landbrugsstøtteordninger. For at få del i EU-midlerne skal der fra dansk side ydes krone til krone i medfinansiering. Samlet vil der i alt være tale om omkring 1 mia. kroner i årligt tilskud. 5

6 3. Fødevarekvalitet - Politik Fødevarer en oplagt krumtap for udviklingen Fødevarer er en oplagt krumtap for landdistriktsudvikling. Produktionen af fødevarer foregår i forvejen på gårdene, i naturen, ved opdræt, planteavl, jagt og fiskeri. Denne produktion er grundlaget ikke blot for arbejdspladser i de forarbejdende virksomheder, som slagterier, mejerier og grovvaresektoren, men også for servicevirksomheder i lokalområdet. Derfor er det naturligt, at landbrugerne og de lokale beboere i landdistriktet samarbejder om udvikling af forædlingsvirksomhed, afsætningsfremme, turisme osv. Målet for landbrugets indsats er at fremme en samfundsmæssig og miljømæssig bæredygtig landbrugs- og fødevareproduktion, der opfylder både danske og udenlandske forbrugeres forskelligartede krav til pris og kvalitet. Landbrugets og fødevarevirksomhedernes opgave er derfor i et stadigt mere globaliseret marked at udvikle en mangfoldighed af sunde og velsmagende fødevarer med et stort sortiment af specialprodukter. Både små og store fødevarevirksomheder skal inspireres til at udvikle kendte og kommende teknologier, der kan forbedre miljøet, arbejdsmiljøet og energiforbruget og samtidig sikre landmanden en fornuftig indtjening. Når produktion og forarbejdning af fødevarerne bringes i samspil med landdistrikternes ressourcer, giver det særpræg på egnen og gavner den regionale beskæftigelse og indtægtsgrundlag. Udvikling af fødevarer kan fremme erhvervsudviklingen bl.a. i form af etablering og støtte til virksomheder i landdistrikterne. Forbrugerne får regionale fødevarer, der både rummer sporbarhed og historien om helhedstænkning, miljø, natur og jobskabelse. Certificering af planteprodukter giver mulighed for sporbarhed af råvarerne "fra jord til bord" og fastholder forbrugernes tillid til fødevarerne. Dokumentation og fødevaresikkerhed er aktuelle emner i hele Europa. Fra og med 2005 kræver et nyt EU-direktiv sporbarhed for alle fødevarer helt tilbage til producenten. 6

7 3. Fødevarekvalitet - Praktik Vildmosekartofler og bornholmsk madkultur Vildmosekartofler produceres i et område i Store Vildmose på ca ha. Kartofler dyrket her har særlige kvalitetsegenskaber på grund af forholdene i humusjorden. Vækstbetingelserne i denne jord betyder nemlig, at kartoflerne opnår en helt særlig kvalitet, herunder en karakteristisk farve og en fin, glat skræl. En række kartoffelavlere har stiftet Kartoffelavlerlauget i Store Vildmose, der har fået tildelt landdistriktsmidler til udvikling og dokumentation af fødevarekvalitet samt markedsføring heraf. Udover den geografiske oprindelse og en særlig kvalitet knyttet til produktionen opfylder man beskrevne og dokumenterede produktionskriterier for regionen. Andre positive konsekvenser af projektet er øget opmærksomhed om brug af pesticider, gødningsmidler og arbejdsmiljøet i forbindelse med produktion, sortering og pakning af kartoflerne. Bornholms regionale madkultur Regional madkultur Bornholm er et utraditionelt samarbejde på tværs af brancher, turisme og fødevareproducenter og er et såkaldt LEADER+-projekt. Projektet inddrager alle led mellem turisten/forbrugeren og landmanden. Det skaber sporbarhed, og hver fødevare har sin egen historie. Når turisten på en restaurant får sin mad, kan det være Hallegårds-lam, der har græsset på Slotslyngen, salaten stammer fra Grynegård og er vendt i Hans Hansens økologiske olier, brødet kan være bagt af korn fra Frennegård og malet på Bornholms valsemølle, og det spises med en af de gode bleu-oste fra Bornholms Andelsmejeri. Dertil drikkes øl fra Svaneke Bryghus. Bagefter kan turisterne besøge de nævnte producenter. 7

8 4. Videnformidling og kompetenceudvikling - Politik Rådgivning også for andre Formidling af viden og kompetenceudvikling er centralt både for nuværende og kommende erhverv og for de mennesker, der er bosat eller ønsker at slå sig ned i landdistrikterne. Med mere viden kan man som virksomhed forbedre produktionsmetoder og opnå en bedre økonomi. I landbruget er der tradition for videnformidling, som er samlet i faglige rådgivningscentre. Disse centre kan tilbyde rådgivning inden for landbrug, men også rådgive andre erhverv, private og grupper, der står med initiativer i forbindelse med landdistriktsprojekter. Hertil kommer ungdomskonsulenter, som beskæftiger sig særligt med de unges kompetenceudvikling. Der skal opbygges stærke kompetencer uden for de større byer, så landdistrikterne bibeholder gode arbejdspladser og en god økonomi, og så der gennem rådgivning og efteruddannelse bakkes op om eksisterende og nye erhverv og andre initiativer. Der er behov for, at yderområderne sikres stabile ITforbindelser af høj hastighed. Det styrker områderne erhvervs- og kompetencemæssigt og øger deres sammenhængskraft. Byområderne får hurtigt en hensigtsmæssig IT-dækning, hvorimod landdistrikterne først sent kommer i betragtning. Den nyeste forskning og viden bør omsættes til konkret og individuel rådgivning af hver enkelt beboer på landet. En individuel rådgivning, som udmønter sig i værditilvækst og nytte for brugerne, og som kan skabe flere arbejdspladser i landdistrikterne. 8

9 4. Videnformidling og kompetenceudvikling - Praktik Viden spredes på mange måder Mange mennesker flytter på landet med en drøm om at dyrke jorden og have en mindre besætning af kødkvæg, svin eller andet. Mange af disse deltidsog hobbylandmænd har ikke nogen landbrugsfaglig uddannelse, og de har derfor behov for en grundlæggende faglig viden, for at livet på landet bliver en god oplevelse. Også for at de ikke utilsigtet kommer til at overtræde lovgivningen inden for miljø, dyrevelfærd m.m. I en række artikel 33-projekter rundt omkring i landet har man sat fokus på denne målgruppe og på mulighederne for at kunne tilbyde en rådgivning og en efteruddannelse, som er målrettet deltids- og hobbylandmændenes særlige behov og ønsker. Nærdemokrati og IT I Blåbjerg kommune er der taget initiativ til et forsøgs- og udviklingsprojekt. Her vil man med baggrund i en bredbåndsforsyning til alle indbyggere og virksomheder udvikle nye demokratiformer i landdistriktet. Ved at udnytte elektroniske kommunikationsmidler vil man give borgerne i lokalsamfundet lejlighed til at udveksle erfaringer og tage aktiv del i lokalsamfundets anliggender. Desuden giver det mulighed for at skabe alliancer til andre samarbejdspartnere. Projektet støttes konkret af Indenrigsministeriet og foregår i samarbejde med Sydvest Energi, Dansk Bredbånd, Dansk Landbrug og CFUL (Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter). 9

10 5. Natur - Politik Naturen kræver pleje Det danske landskab er et mosaiklandskab bestående af landsbyer, landbrugsland og større eller mindre naturområder. Både landskabet som helhed og dets enkelte dele er værdifulde på grund af de oplevelser vi får derude, og på grund af de kvaliteter, herunder dyr og planter, de enkelte områder rummer. I landskabet findes mange forskellige former for natur, hvoraf flere behøver pleje, hvis de skal forblive værdifulde. Det gælder blandt andet en del af de såkaldte "halvkulturarealer". Dvs. arealer som heder, overdrev og ferske enge, der er opstået som følge af tidligere tiders landbrugsdrift, men som det ofte ikke længere er rentabelt at drive. For at disse arealer, som rummer nogle af vores største naturværdier, ikke skal vokse til i krat og lign., skal de fortsat afgræsses eller slåes. Her kan landdistriktsprogrammet være et værdifuldt redskab. Danmark er forpligtiget gennem bestemmelser i EU til at beskytte en række udvalgte naturtyper og dyreog plantearter, der findes i de såkaldte "Natura 2000"-områder. Natura 2000-områderne er et netværk af værdifuld natur udpeget over hele Europa. Danmark skal sikre, at der sker en aktiv indsats for at bevare og evt. genoprette naturen i disse områder, men der er stor forskel på, hvad der skal til. I nogle områder kan der blive tale om tiltag, der får stor betydning for landbrugsdriften. Her er det vigtigt at finde balancen mellem landbrug og natur, så der er plads til begge dele. Beskyttelse og benyttelse må gå hånd i hånd. Naturplejen kan kræve en stor indsats, og her kan landdistriktsprogrammet være med til at finansiere indsatsen og derved sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser. Regeringen arbejder med etablering af nationalparker for at øge naturbeskyttelsen på udvalgte lokaliteter. Endnu er det ikke besluttet, hvordan naturbeskyttelsen kan realiseres, ligesom finansieringen ikke ligger fast. Hvor der er stærk lokal forankring omkring et eventuelt nationalparkprojekt, kan landdistriktsmidler også komme i spil i disse projekter. 10

11 5. Natur - Praktik Dialog gav fri adgang for fisk og fugle I Vejle Amt lever biologer og landmænd i et harmonisk samliv - i hvert fald omkring projekt Odderbækken. Succesen skyldes, at de to parter fandt sammen bogstavelig talt på åstedet, og dér analyserede sig frem til, hvilke initiativer der kunne tages for at give naturen en hjælpende hånd. Der var ikke noget med breve, fremmedgørende planer og indgribende streger på et kort. - Det handler meget om at få vide, hvad det gavner, hvis man gør "sådan-og-sådan", siger Børge Hansen og Niels Clemmensen, to af de landmænd, der er med i projektet. Og projekt Odderbækken gavner mange ting. Bækken blev renset og ryddet for spærringer, så fiskene kan vandre op i vandløbet, og der blev lavet stryg i bækken, hvor de kan gyde. For at tiltrække ynglende småfugle blev der sat 200 fuglekasser op i området, og sluttelig er der fjernet en hel del piletræer ved en nærliggende sø, så vandspejl og bækkens slyngninger er blevet mere synlige. Bag indsatsen står et vandløbslaug, hvor medlemmerne samlet set råder over ha. Det er på en del af disse hektarer, Odderbæk-projektet snor sig. Beboerne i den nærliggende landsby og sommerhusområde efterspørger nogle vandrestier, og dem vil vandløbslauget også gerne lægge jord til. Men det kræver penge til anlæg og vedligehold af stierne. Altså et område, hvor landdistriktsmidlerne kan være vejen frem mod en opfyldelse af ønsket. 11

12 6. Miljø og lugt - Politik Indsats for vandmiljø og nedsættelse af lugtgener Vandmiljøet er allestedsnærværende i Danmark. I dag såvel som historisk er betydelige samfundsmæssige interesser knyttet til vore vandløb, søer og kystvande. Siden middelalderen har vandet været afgørende for placeringen af gårde og byer. I dag er det især naturværdierne, der har betydning, men landbruget er fortsat afhængig af åer til afvanding og bruger de vandnære områder til afgræsning. Tab af næringsstoffer fra landbruget påvirker på forskellig vis vandmiljøet, og selvom mængden af kvælstof er halveret over de sidste 20 år, er der i forhold til specifikke områder behov for yderligere indsats. Genetablering af vådområderne er et af indsatsområderne. Vådområderne har stor naturmæssig og rekreativ værdi, men spiller også en afgørende rolle for at opfylde vandmiljøplanerne, da kvælstofudledningen bliver stærkt reduceret. Udlægning af bufferog randzoner samt miljøvenlig drift af natur- og græsningsarealer er også velegnede virkemidler til at forbedre vandmiljøet. Lugtgener fra landbrugets husdyrproduktion får større opmærksomhed i dag, hvor en stadig mindre del af befolkningen er tilknyttet det primære landbrug. Sammen med den konkurrencebestemte strukturudvikling i erhvervet mod færre og større bedrifter har lugtgener udløst et behov for udvikling af ny og bedre teknologi. Landdistriktsprogrammet skal spille en aktiv rolle inden for miljøindsatsen. Det er helt centralt, at de landbrugsrettede miljøordninger udvikles i forhold til fremtidige ønsker og krav, og at man sikrer fortsat udvikling af miljøforbedrende teknologi. Det drejer sig især om teknologi til at reducere energiforbruget og mindske lugtgener via fx biogas og separationsanlæg, men også metoder til at nedbringe tabet af næringsstoffer fra husdyrproduktionen, herunder udledning af ammoniak og af næringsstoffer til vandmiljøet. 12

13 6. Miljø og lugt - Praktik Græsning og mindre kvælstof Den nedre del af Villestup Å ved Barsbøl i Nordjyllands Amt er blevet genslynget, og samtidig er grøfter og dræn i området blevet afbrudt. Dette har bevirket, at 45 ha af de lavere arealer omkring åen nu atter periodisk oversvømmes. I de lave engarealer sørger et græsningslaug nu for fælles afgræsning af området. Amtet har foretaget kratrydning for at forberede græsningen. Den forventede kvælstofreduktion på op mod 13 ton/år udgør ca. 10 % af reduktionsbehovet fastsat i handlingsplanen for sikring af Mariager Fjord. Naturværdierne i området er samtidig forøget betydeligt i forbindelse med gennemførelsen af projektet. Styr på næringsstoffer og lugt I området Tuse Næs i Holbæk Kommune er der 15 større husdyrbedrifter, som består af flere ejendomme og forpagtede arealer. Arealerne ligger spredt mellem hinanden, hvilket især i gyllesæsonen resul- terer i mærkbar trafik for de mange landsbyer i området. Med Artikel 33-midler i ryggen har landmænd etableret "Næringsstofkompagniet Tuse Næs". Formålet med kompagniet er at håndtere gyllen, så den giver færrest mulige gener for omgivelserne, at udnytte næringsstofferne bedre, og forbedre effektiviteten og arbejdsmiljøet. De enkelte bedrifters gyllevogne er blevet udfaset og erstattet af en selvkørende gylleudlægger, som gyllen kan pumpes i op til 3,5 km fra gylletank. Ved større afstande bruges tankvogne. Løsningen mindsker lugtgenerne, og kørsel med gyllevogne er reduceret betydeligt. Resultatet er, at trafiksikkerheden øges, og vejene bliver mindre snavsede. Næringsstofkompagniet fik sin debut i foråret 2004 og er blevet vel modtaget af omgivelserne. Udover det bedre image høster landmændene også fordel af en bedre gyllefordeling og mindre arbejdsbehov. 13

14 7. Økologi - Politik Økologi i harmoni med landdistriktspolitikken Økologisk landbrugsproduktion er en helhedsorienteret måde at dyrke jorden på. Økologi opfylder flere formål, der er i harmoni med landdistriktspolitikken; der er bl.a. særlige hensyn til miljø, natur og dyrevelfærd. Disse hensyn tilgodeses gennem støtte under landdistriktsordningen til økologisk dyrkede arealer. Landmanden skal være autoriseret økolog og er underlagt nøje kontrol. Der er med økologisk produktion mulighed for at skabe flere arbejdspladser, da en del af produktionen kræver mere arbejdskraft end konventionel produktion. Økologisk landbrug har virket som inspiration i anstrengelserne for at nedsætte pesticidforbruget i det konventionelle landbrug og på flere andre måder ændre produktionen og håndteringen af råvarer. Mange steder er der et spændende samarbejde mellem flere økologiske gårde for at få en god fordeling af næringsstoffer mellem planteavls- og husdyrbrug og et alsidigt sædskifte. Der er fortsat politisk opbakning til at have en økologisk produktion. Det er positivt, at forbrugerne kan vælge økologiske varer på grund af kvalitet og smag eller som et valg af hele dyrkningsmetoden, det vil også sige et valg af produkter dyrket uden brug af gensplejsning. Mange økologiske landmænd har en tæt forbindelse til forbrugerne, da de fx sælger gennem en gårdbutik, leveringsordninger eller ad andre kanaler end traditionelle supermarkeder. På den måde opstår der tættere forbindelser til maden og dens oprindelse i landdistrikterne og en bedre forståelse blandt de forbrugere, der ikke bor i landdistrikterne. 14

15 7. Økologi - Praktik Når økologi, naturpleje og beskæftigelse forenes Kongenshus lam er navnet på det røde Ø-mærkede produkt, som Jette og Cato Barslund har skabt gennem mange års arbejde og målrettet indsats. Grundlaget er den økologiske fårebesætning, som hører hjemme på gården Gl. Amstrup lige uden for Sjørup mellem Holstebro og Viborg. Fårene er naturplejere på Kongenshus Hede en stor del af året, hvor de græsser og samtidig giver hedelyngen bedre vilkår for at klare sig. Besætningen producerer årligt omkring lam, som afsættes gennem egne butikker til private, samt til grossister og restauranter. Filosofien er at styre og udvikle hele produktionen fra jord til bord. Derfor forarbejder familien selv lammekødet til udskæringer og pålæg, og sælger det gennem gårdbutikken på Gl. Amstrup, butikken Slagteren og Kokken i Durup og en nyligt åbnet slagterbutik i Struer. Næste trin på udviklingsstigen er en ny stald til de moderfår og et nyt slagteri. I dag beskæftiger virksomheden Gl. Amstrup seks slagtere og to kokke foruden Jette og Cato selv. På den måde er familien Barslund med til at fastholde aktiviteter og arbejdspladser i lokalområdet. 15

16 8. Kulturmiljø - Politik Kulturmiljøet er vores historie Ligesom det danske landskab, der alt overvejende er et menneskeskabt kulturlandskab, fortæller om tidligere tiders landbrugsdrift, fortæller kulturmiljøerne historierne om de mennesker, der har boet i landdistrikterne før os. Over alt har de sat sig deres spor. Kultursporene i landskabet er mangfoldige, men fælles for dem alle er, at hvis vi vil bevare dem for eftertiden, skal de i større eller mindre grad vedligeholdes. Det skyldes først og fremmest, at der er tale om menneskeskabte strukturer, der forgår og forfalder, hvis der ikke tages vare på dem. Stendysser og bronzealderhøje fortæller os om vore forfædre og deres liv og færden for flere tusind år siden. En landsby med stjerneudskiftning fortæller om den vældige forvandling, som landet undergik for 200 år siden, de store herregårdsanlæg om tidligere tiders godsejervælde, rækken af husmandsbrug fortæller om landbrugs- og socialpolitik for 80 år siden, og så videre. Deres historier er med til at gøre det attraktivt at leve og arbejde på landet. Mange af vores kulturmiljøer er meget bekostelige at holde i en sådan stand, at de ikke forfalder. Det gælder især de større bygningsværker, men også mindre kulturminder kan være ret plejekrævende. I dag er der ikke nogen direkte tilskudsordning, men projekter kan støttes via Artikel 33-midler. Muligheden for en regulær tilskudsordning bør overvejes, så vi fortsat kan rette indsatsen mod at bevare de mest værdifulde dele af vores fælles kulturarv, der findes i landdistrikterne. 16

17 8. Kulturmiljø - Praktik Dobbeltdysse sat i stand for landdistriktspenge De danske landskaber og landdistrikter er rige på kulturhistorie og kulturmiljøer. De er med til at give landskabet karakter, historisk dybde og ægthed. Desværre passer historien og dens spor ikke sig selv. Gravhøje gror til, hvis de ikke bliver plejet, bygninger forfalder, hvis de mister deres funktion og er for dyre at vedligeholde. Derfor er støtte til bevarelse og pleje af kulturmiljø en del af EU s landdistriktsprogram, men i modsætning til vore nabolande har det ikke været højt prioriteret i Danmark. Muligheden for at anvende landdistriktsmidler til kulturhistorie og kulturmiljø er brugt i Køng Sogn på Sydsjælland. Her har Nationalmuseet i efteråret 2004 restaureret dobbeltdyssen Månehøj, ved hjælp af Artikel 33-midler fra Storstrøms Amt. Initiativet til restaureringen blev taget af lodsejerne selv gennem foreningen Landbrugets Naturplan i Køng Sogn. Hvor der før blot var et tæt bevokset krat, står i dag en meget flot dysse fra bondestenalderen og fortæller de mange besøgende om et samfund for år siden. Lodsejerne har, foruden et synligt fortidsminde, fået en bevidsthed om landskabets kulturhistoriske spor og et ejerskab til disse, som smitter af på den måde de omgås deres landskab på. Erfaringer fra udlandet viser også, at målrettede støtteordninger til pleje af kulturmiljøet er den billigste måde at udføre plejen på. Ved at lade beboerne i landdistrikterne, landmænd og andre pleje kulturhistoriske spor og bevaringsværdige kulturmiljøer får man skabt et ejerskab til kulturmiljøet, som ikke kan undervurderes. 17

18 9. Dyrevelfærd - Politik Dansk førerstilling på dyrevelfærd Internationalt er Danmark blandt de førende, når det gælder landbrugsdyrenes velfærd. På en række områder er den danske lovgivning om dyrevelfærd således mere vidtgående end de fælles EU-bestemmelser. Det gælder fx reglerne om hold af svin, slagtekyllinger, æglæggende høner og pelsdyr. Dansk landbrug vil gerne bevare denne førerstilling, og derfor gøres der en stor indsats for at sikre landbrugsdyrene gode forhold. Det sker både i det daglige arbejde ude hos den enkelte landmand og gennem forskning, rådgivning og national og international lovgivning. Hensynet til dyrene er - og vil fortsat være - en vigtig del af landbrugets holdning til frem- tidens husdyrproduktion sammen med hensynet til produktivitet, arbejdsmiljø og økonomi. EU s landdistriktsprogram er en af de vigtige internationale muligheder for at forbedre dyrevelfærden, herunder udvikling og dokumentation af produktionssystemer, der fremmer dyrenes velfærd. Støtten bør kunne gives til landmænd, der ønsker at opfylde nye lovkrav hurtigere eller i større omfang, end det er krævet. Desuden bør der være mulighed for at støtte mere vidtgående forbedringer, der ligger udover lovkravene. Her kan landdistriktsprogrammet være til gavn for både samfundet, landmændene og dyrene. 18

19 9. Dyrevelfærd - Praktik Halm i lukkede rør giver bedre dyrevelfærd og arbejdsmiljø Halm er med til at forbedre velfærden hos grise. Det giver dyrene rodemateriale, og giver søerne en god mæthedsfornemmelse, fordi de æder halmen. Men mange landmænd er nødt til at fravælge halm i de mængder, de egentlig gerne vil bruge. Årsagen er, at halm hvis det tildeles med håndkraft er tidskrævende og støvende. De kendte tekniske løsninger til fordeling af halm er bedst egnet til stier, hvor dyrene går i store flokke. De bruges derfor mest til løsgående søer men er uegnede til smågrise- og slagtesvinestier. Desuden lider systemerne under to svagheder. Dels kræver de manuel betjening og er ofte så støvende, at man ikke bør opholde sig i stalden, når halmen fordeles. Dels er det svært at få stalden renset for gødning, hvis der er brugt halm i ret store mængder. Derfor har mange landmænd ønsket at få udviklet et system, hvor halmen tildeles automatisk og målrettet i passende doser, så støvgener og det hårde fysiske arbejde mindskes. Samtidig skal gødningssystemet kunne håndtere gødning, der indeholder meget halm. En løsning er automatisk tildeling af halm i et lukket rørsystem, hvorfra halmen dumpes ned i de enkelte stier til grisene. Systemet er imidlertid meget dyrt at etablere og rummer en række tekniske begrænsninger, som gør, at systemet endnu ikke kan anvendes Danmark. Der er derfor brug for, at systemet og andre nye systemer udvikles og videreudvikles. Udover den åbenlyse gevinst for dyrene og dyrevelfærden, vil også landmanden og arbejdsmiljøet i stalden få gavn af et system, der automatisk, og helst fra et lukket system, fordeler halmen i stalden. Arbejdet bliver mindre fysisk krævende og et fuldautomatisk system vil endvidere gøre det nemmere at opfylde kravene om, at dyrene har permanent adgang til rode- og beskæftigelsesmateriale, og at der er strøelse på fast gulv i løsdriftssystemer til søer. 19

20 10. Bioenergi - Politik Oplagt produktion af bioenergi Danmark er af mange grunde et oplagt land for udvikling af teknologi og metoder til produktion af moderne bioenergi. Vi er først og fremmest et højt udviklet landbrugsland. Vi har progressive industrier inden for både energi- og bioteknologi, og vi har en lang tradition for forskning og udvikling af alternative energikilder. Biomasse udgør derfor en vigtig ressource for fremtidens vedvarende energiforsyning. Dansk landbrug kan blive en vigtig leverandør af biomasse. Biomasse (træ, halm, energiafgrøder, restprodukter, biomasse fra naturarealer, husdyrgødning og andet organisk affald fra jordbrug og samfund) udgør en vigtig ressource for fremtidens vedvarende energiforsyning. Biomasse kan nemlig omdannes til kraft, varme og biobrændstof til transport ved fx biogas, bioethanol, biodiesel og brint. I modsætning til vedvarende energiressourcer, som vind og solenergi, kan biomasse lagres og dermed anvendes på tidspunkter, der er hensigtsmæssige i forhold til forbruget. Nedsat emission af drivhusgasser, fx CO2 Mindre udvaskning af kvælstof, færre lugtgener fra udbragt gylle mv. ved biogasanlæg Nye muligheder for udvikling af det multifunktionelle landbrug, med nye virksomheder og jobmuligheder i yderområder med affolkning Et fremtidigt mål er at udvikle nye plantesorter og dyrkningssystemer, som er velegnede til bioenergi og materialeproduktion, og som samtidig fremmer en bæredygtig samfundsudvikling. En indsats for omdannelse af biomasse til bioenergi og materialeformål vil give en række positive effekter for samfundet: Nedsat forbrug af fossile energiressourcer og øget anvendelse af vedvarende energi Større forsyningssikkerhed med energi 20

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne

Liv på landet. Tag del i udviklingen i landdistrikterne Liv på landet Tag del i udviklingen i landdistrikterne Tag del i debatten om de danske landdistrikter Der er højt til loftet på landet. Himlen er simpelthen større. Det er den fornemmelse man får, når

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling

Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Lokale aktionsgrupper en metode til lokal udvikling Kan borgere der på frivillig basis engagerer sig i sit lokalområde skabe udvikling? Ja, lyder svaret fra EU, og det skal ske gennem såkaldte lokale aktionsgrupper.

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER FRA MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2013 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land.

I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. Landdistriktspolitik Vision I Byrådets overordnede vision lægges der vægt på botilbud og stærk sammenhæng mellem by og land. I Byrådets vision for en landdistriktspolitik indebærer dette, at Ringsted Kommune

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTERS LANDDISTRIKTSPULJE 2. ANSØGNINGSRUNDE, 2015 Side 1 af 7 Indhold 1 - Østøtteloven... 3 2 - Projekter der kan

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i

VELKOMMEN TIL. ØKOLOGI i VELKOMMEN TIL ØKOLOGI i Aftenens Program Velkomst Sådan styrker du din bundlinje Oplæg og debat Økologi i Landbrug & Fødevarer Politik Viden og Rådgivning Samarbejde Mere Økologi i Danmark hvad skal der

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra

Mulighederne i Landdistriktsprogrammet. Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra Mulighederne i Landdistriktsprogrammet fra 2005-2013 Mulighederne i Landdistriktsprogrammet Else Torp Christensen fra 2005-2013 Udvikling og Centerservice Else Torp Christensen, dgivning, Landscentret

Læs mere

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG

LAG Djursland din lokale aktionsgruppe. Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG LAG Djursland din lokale aktionsgruppe Information om Lokale Aktionsgrupper - LAG Landdistriktsprogrammet 2007-2009 Akse 1 Erhverv Jordbrugsog Fødevaresektoren 142 mio. kr. pr. år i 2007 og 2008 156 mio.

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?

Hvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug? Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER

F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER 1 of 7 F. STRATEGIENS VISION OG HANDLINGSPLAN, MÅL, AKTIVITETER OG FORVENTEDE RESULATER F.1. UDVIKLINGSSTRATEGIENS VISION LAG Djurslands vision er at videreudvikle og synliggøre Djursland som et områdefyldt

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget.

Aftalen om Vækstplan for Fødevarer fra april 2014 lagde de lange spor til et paradigmeskifte væk fra den generelle regulering af landbruget. FORSLAGET FRA VKO Forslag til folketingsbeslutning om fødevare- og landbrugspakke. Folketinget opfordrer regeringen til at vedtage en fødevare- og landbrugspakke, der skal sikre en dansk fødevare- og landbrugssektor

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose

Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843

Grønvækst. Landskabet. En kort intro om. Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet. Peter Christian Skovgård 1843 Grønvækst En kort intro om Landskabet Peter Christian Skovgård 1843 Ole Hjorth Caspersen Skov & landskab Købehavns Universitet Regeringens Plan Regeringen investerer 3.5 milliarder frem til 2015 En stigning

Læs mere

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik

Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik skrift her pkt hvid X 2 linjer verskrift old hvid X 4 linjer Økologiens placering i fremtidens europæiske landbrugspolitik L&F s holdning til reformen af EU s landbrugspolitik Økologikongres Torsdag den

Læs mere

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne

NOTAT. Landdistriktsprogrammet organisering og økonomi for den regionale og lokale indsats for udvikling i landdistrikterne Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.regionmidtjylland.dk NOTAT Landdistriktsprogrammet 2007-2013 - organisering

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Vækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling

Vækstforum NOTAT. Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til den regionale udvikling Regionshuset Viborg Vækstforum Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk NOTAT Grøn Vækst Hovedindhold og sammenhænge til

Læs mere

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune

Landsbyen udvikling eller afvikling. Eksempel Lolland Kommune Landsbyen udvikling eller afvikling Eksempel Lolland Kommune Byplanmødet i Sønderborg 2007 Lolland kort fortalt Yderområde og mange indbyggere i landdistrikter 48.500 indbyggere Ca. 900 km2 ½ af befolkningen

Læs mere

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid

Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Den danske biomasse ressource opgørelse og fremtid Henrik Hauggaard-Nielsen og Steffen Bertelsen Blume Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi Danmarks Tekniske Universitet Disposition 1.

Læs mere

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET

Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i

Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 150 meter væk, næste nabo er ca. 600 meter væk Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN <

HAVORRED i STRATEGI 2015-2020 FYN FYN < D E i R R I O G AV E N Y F YN H T 0 A 2 R 0 T S 15-2 20 < erhvervsprojekt ET ERHVERVSPROJEKT MED MILJØPROFIL OG MED DOKUMENTERET STORT ØKONOMISK AFKAST. Siden 1990 har Havørred Fyn været en innovativ businesscase,

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Ideer fra Matrix projektet

Ideer fra Matrix projektet Workshop om integrering af lavinput- landbrug og fødevarenetværk som virkemidler i landdistriktspoli9kken: Ideer fra Matrix projektet ved Henning Hervik, Økologisk Rådgivning/Gefion Niels Nørskov, LHN/ObyN

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK

VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK Vækst og udvikling i hele Danmark Hvad er formålet? Regeringen ønsker vækst og udvikling i hele Danmark Derfor vil regeringen udarbejde en samlet strategi for udviklingen

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012

Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 Smag og Oplev Middelfart 19. marts 2012 LAG Middelfart og projektet Hvem er LAG Middelfart? Forening under Landdistriktsprogrammet 2007-2013 Landdistriktsprogrammets overordnede formål er at skabe attraktive

Læs mere

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje

Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Aktuelle og nye tilskudsmuligheder ved naturpleje Kvægkongressen, Herning d. 1. marts 2010 Heidi Buur Holbeck, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Hvorfor er afgræsningen vigtig? Tilgroning = få plantearter

Læs mere

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER

10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER 10. juni 2015 workshop hos Uffe Stougaard v. Anke Stubsgaard, SEGES økologi BÆREDYGTIGHED PÅ DUEHOLMS BEDRIFTER BÆREDYGTIGHED ER BLEVET EN GLOBAL TREND SSI report 2014: Bæredygtighedsmærkninger vinder

Læs mere

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte

Forbrugertrends. Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Forbrugertrends Hvordan mon de vil ha mig? 03.02.2015: Elena Sørensen Skytte Trends? en måde at skabe overblik Kilde: http://pejgruppen.com/hvad-er-trend/ Trends påvirker de værdier, der præger menneskets

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området

Landbruget og landskabet i Sønderlem Vig- Flyndersø området Velkommen Jørgen Primdahl, Skov & Landskab, Københavns Universitet Foredrag arrangeret af Skive kommune og Folkeuniversitet, Estvad- Rønbjerg Forsamlingshus den 11. januar, 2012 Landbruget og landskabet

Læs mere

Tale Stenbjerg den

Tale Stenbjerg den 1 Tale Stenbjerg den 22.8 2008 Allerførst vil jeg gerne takke for invitationen til at tale her i Stenbjerg. Det er en stor ære at være med til at markere åbningen af Danmarks første nationalpark, og jeg

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Vand, miljø, klima, natur

Vand, miljø, klima, natur Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.

Læs mere

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold:

For så vidt angår ordningerne i programmet, så vil foreningen særligt pege på følgende forhold: Åbyhøj, Til Erhvervsudvikling NaturErhvervstyrelsen Høringssvar fra Økologisk Landsforening vedr. J.nr. 15-8132-000040 Forslag til ændring af landdistriktsprogrammet 2014-2020 og supplerende miljøvurdering

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018

Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...

Læs mere

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME

POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME POLITISK OPLÆG FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE NOVEMBER 2014 MERE VÆKST MED GRØN REALISME FORORD Danmarks fødevare- og landbrugssektor er stærk, men også under stigende pres fra voksende global konkurrence.

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER LANDDISTRIKTSPULJEN 2. ANSØGNINGSRUNDE Side 1 af 7

VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER LANDDISTRIKTSPULJEN 2. ANSØGNINGSRUNDE Side 1 af 7 VEJLEDNING OM STØTTE TIL PROJEKTER PÅ DE SMÅ ØER LANDDISTRIKTSPULJEN 2. ANSØGNINGSRUNDE 2016 Side 1 af 7 Indhold 1 - Indledning... 3 2 - Østøtteloven... 3 3 - Projekter der kan få støtte... 3 4 - Projekter

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv

Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Regional udvikling - landdistrikter, erhverv Mulighedernes landdistrikter 6. november 2007, Anders Debel, Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Regional udvikling landdistrikter, erhverv Stort fokus

Læs mere

Projektstøtte i Kerteminde kommune

Projektstøtte i Kerteminde kommune Kerteminde LAG Projektstøtte i Kerteminde kommune Information om Kerteminde LAG Formålet med denne folder er kort at redegøre for Kerteminde LAG og vilkårene for at søge projektstøtte. LAG står for Lokal

Læs mere

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1

NOTAT 8. Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov. Scenarie 2 By og land - Fokus 1 NOTAT 8 Notat vedr. virkemidler rettet mod bynære behov Scenarie 2 By og land - Fokus 1 04. september 2014 1 Hvad er bynære behov En erkendelse af de negative konsekvenser ved det industrialiserede landbrug

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Afgrænsning af yderområder

Afgrænsning af yderområder 11. oktober 2011 Afgrænsning af yderområder Kampagnens afgrænsning af yderområder Kampagnen tager udgangspunkt i en afgrænsning, der sammenfatter yderområderne ifølge tre officielt anvendte definitioner:

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Meget god beliggenhed Der er en nabo ca. 50 meter væk,

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere