Indholdsfortegnelse Kapitel Problemfelt Problemformulering Empirivalg og metodologiske overvejelser... 4 Kapitel 2...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Indholdsfortegnelse Kapitel 1... 3 1.1 Problemfelt... 3 1.2 Problemformulering... 4 1.3 Empirivalg og metodologiske overvejelser... 4 Kapitel 2..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Kapitel Problemfelt Problemformulering Empirivalg og metodologiske overvejelser... 4 Kapitel Bankpakkerne Bankpakke I Bankpakke II Bankpakke III Bankpakke IV Bankpakke V Bankpakke VI... 8 Kapitel Merkur andelskasse Danske Bank Kapitel Kundernes loyalitet og tilfredsstillelse Image Resultater fra EPSI-Danmarks analyse af banksektoren Kapitel Analyse Danske Bank Bankpakke I Bankpakke II Kampagner Kundernes utilfredshed Sammenfatning Konklusion... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. English resume Litteraturliste

2 2

3 Kapitel Problemfelt For en hver virksomhed, der er afhængig af kunder og investorer til at holde deres forretninger kørende, er det nødvendig at varetage et godt ry og rygte. Et pengeinstitut, som kunder ikke har tillid til, er ligeledes en bank uden kunder og ligeledes med investorer. Men hvem er det egentlig bankerne skal gøre tilfreds, kunderne eller investorerne. I 2008 blev den danske banksektor ramt af en krise, en krise, der resulterede i at folketinget måtte oprette flere bankpakker til deres redning. Senest bankpakke 6, der til opgave udpegede seks banker, der vil give den danske stat problemer, hvis de kollapser. Derfor vil disse banker blive reddet af staten i sådanne tilfælde og til gengæld blev stillet øget krav til kapital. Danske Bank var blandt de seks banker. Og netop Danske Bank har lidt under den finansielle krise, med henblik på omdømme og troværdighed hos især bankkunderne. Man må antage at en bank primære interesse er at tjene penge, til hvem kan så diskuteres. Og netop det element får dem til at fremstå griske, når for eksempel indfører gebyrer i banken, hvor kunderne er vandt til at undslippe. Projektet sigter i mod at undersøge, hvilke beslutninger, der har indflydelse på den danske befolkning holdning til Danske Bank. Danske Bank er en efterhånden meget udskældt bank og medierne er ivrige for at skrive om deres dårlige image. Og netop effekten af image er interessant. Modstykket til Danske Bank dårlige image, kan findes i Merkur Andelskasse. Dels fordi ikke særlig mange kender til dem, dels fordi de er en anderledes bank. Merkur andelskasse påstår at være en bank med holdning. Hvilket i bund og grund er tomme ord, men på overfladen fremstår Danske bank og Merkur andelskasse, som to meget forskellige banker. Projektet er drevet af en undren hvorfor Danske Bank bliver straffet i medierne for deres dårlige image og vil forsøge at finde årsagerne til dette. 3

4 1.2 Problemformulering Ud fra det skrevne profelt er følgende problemformulering opstået. Hvordan har Danske Bank fået udviklet et problematisk image og hvad er betydning? Projektet har i sinde at bevise at Danske Bank står med nogle problemer i forhold til kunderne og deres opfattelse Danske Bank, har trukket Danske Bank ind i nedadgående spiral de har svært ved at komme ud af. 1.3 Empirivalg og metodologiske overvejelser I projektet vil der overvejende blive inddraget empiriske kilder i form af avisartikler og interview givet til journalister - og derved bragt i medierne. Det ville være nærliggende at interviewe Danske Bank, men det har ikke været muligt. Valget af mediekilder er faldet på de største aviser Børsen, Berlingske Tidende, Morgenavisen Jyllandsposten og Politikken. Derudover er også medbragt enkelte artikler udarbejdet af Ritzaus Bureau, da mange de ovenstående aviser bringer artikler formuleret af netop Ritzaus Bureau. Argumentet for valget af disse, er at de alle har været aktive i dækningen af den finansielle krise, samt dens følger. Samtidig har de som landsdækkende aviser, adgang til en massiv læsergruppe og det de vælger at bringe i deres avis, når mange husstande. Udover det empiriske avismateriale vil der blive inddraget en del brugerundersøgelser, særlig EPSI- Danmarks undersøgelse, som vil blive forklaret yderlige på et senere tidspunkt. Hensigten med empiri valgene er, at afdække hvilken stemning der er omkring Danske Bank i medierne. Det er underliggende antagelse, at mediernes dækning påvirker befolkningen og derved Danske Banks kunder. Men det medbringes ikke som en egentlig del i projektet, da projektets formål ikke er at påvise effekten af medierne, men nærmere effekterne Danske Bank tiltag. Metoden er en blanding af kvalitative og kvantitative metoder, da jeg forsøger at fange den generelle stemning omkring Danske Bank og samtidig ønsker Danske Banks egen opfattelse af situationen. 4

5 Kapitel Bankpakkerne For bedst at kunne beskrive den polemik, der eksistere omkring Danske Bank er det nødvendig kort at redegøre for de seks bankpakker. Danske Banks deltagelse kan betragtes som værende unik og samtidig tager Merkur Andelskasse - Danske Bank modsætning, afstand til en af bankpakkerne. Der vil særligt blive lagt vægt på Bankpakke I og Bankpakke II, da de har den primære indflydelse i forhold til projektet. Men de alle kun ridses kort op, da detaljerne ikke er relevante i den sammenhæng. 2.2 Bankpakke I Krakket af Lehman Brothers ryster de finansielle markeder og bankerne har svært ved at låne penge af andre banker og investorer, da renterne de kræver til gengæld er afsindig høje. Samtidig havde de fleste danske pengeinstitutter anbragt sig selv i den uheldige situation, at deres udlån overgik deres indlån - hvilket gjorde dem afhængig af at kunne låne penge andre steder (Rangvid, 2011). Det var naturligvis ikke holdbart, hverken for bankerne eller for kunder, og Bankpakke I blev vedtaget den 10. oktober 2008 med den formelle betegnelse - lov om finansiel stabilitet L33. Med tilbagevirkende kraft til den 5. oktober 2008 (ibid.). Bankpakken indeholdt to dele, en garantiordning og oprettelsen af Finansiel Stabilitet. Loven spændte et såkaldt sikkerhedsnet ud, så simple kreditorer og indskydere kunne få fuld sikkerhed for deres tilgodehavende i pengeinstitutter frem til 30. september Sikkerhedsnettet gjaldt dog kun for de pengeinstitutter, der havde søgt medlemskab hos der Private Beredskab senest 13. oktober 2008, og som overhold de økonomiske krav for garantiordningen. Finansiel Stabilitet havde til opgave at afvikle "usunde" eller nødlidende banker (Finansiel Stabilitet, 2013). Det afsluttede regnskab for omkostninger vedrørende Bankpakke I, blev offentliggjort i februar 2011, og der fremgik det at det samlede tab på Bankpakken, og derved udgiften for Finansiel Stabilitet, blev opgjort til 12 milliarder kr. Det Private Beredskab stillede kaution for 10 milliarder kr. og i forvejen indbetalte garantiprovisioner dækkede de resterende 2 milliarder (Finansiel Stabilitet, 2013). Men det var således en redningspakke til bankerne, så de kunne sikre likviditet. 5

6 2.3 Bankpakke II Bankpakke II også kaldet kreditpakken, lov om statsligt kapitalindskud (L 102) og lov om ændring af lov om finansiel stabilitet (L103), blev vedtaget 2. februar 2009, godt 4 måneder efter Bankpakke I blev vedtaget. De fleste kender bankpakken under navnet Bankpakke II, men efter sigende forsøgte pengeinstitutterne og folketinget at få navnet kreditpakken til at slå igennem i stedet (Rangvid, 2011). Finansiel Stabilitet insisterer da også på at kalde pakken for kreditpakken på deres hjemmeside i Argumentet er at pakken er til for at undgå en kreditklemme, altså en situation hvor pengeinstitutter må begrænse deres udlån på grund af manglende kapital. Omstændigheder der beskyldes for at begrænse økonomisk vækst og øge arbejdsløsheden. En anden forklaring var at mange pengeinstitutter bevægende sig på grænsen af solvenskravene og at bankpakken derved skulle rede dem fra eventuelle solvensproblemer. I den diskussion blev der talt meget om sunde g usunde banker (Rangvid, 2009), og det er ikke utænkeligt at det var været med at skabe det dårlige renomme mange pengeinstitutter inklusiv Danske Bank blev låst fast i de følgende år. Bankpakke II indebærer at de penge og realkreditinstitutter i Danmark, som overholder til stillede krav til solvens andre økonomiske forhold, kunne ansøge om statslig kapital indskud til og med 30. juni 2009 (Børsen, ). Det skete form af hybrid kernekapital, som formelt er en blanding mellem aktiekapital og lånekapital. Bankpakke II stillede i alt 75 milliarder kr. til rådighed, men der blev "kun" lånt ud for knap 46 milliarder kr. Den hybride kernekapital kan betragtes som et lån uden formel udløbsdato, og renten på lånet lå mellem 9 og 12 procent og blev tildelt til den enkelte bank ud fra økonomiske forhold og lignende (evm, 2014). Langt de fleste som del i bankpakken har valgt at stå offentlig frem omkring det, men det var ikke et krav. Størstedelen af pengeinstitutterne har valgt at være åbne omkring, hvor meget de har lånt, mens mange har været knap så ivrige med at fortælle til hvilken rente de har lån hybrid kernekapital. Umiddelbart fik Vordingborg Bank der bedste rente på 9,2 procent på deres 32 millioner kroner store lån, mens Danske Bank kom på andenpladsen med en rente på 9,27, procent. Men de lånte til gengæld flest penge, nærmere 24 milliarder til Danske Bank, samt ydereligere 2 milliarder til realkredit Danmark med en lidt højere rente (Danske Bank, ). 6

7 2.4 Bankpakke III Bankpakke III, også kaldet Exitpakken eller afviklingspakken, trådte i kraft den 1. oktober 2010 og betød at indskydere og kreditorer ikke længere var sikre fuld dækning for deres tilgodehavende i nødlidende pengeinstitutter, som under Bankpakke I (Finansiel Stabilitet, 2013). Bankpakken blev vedtaget forholdsvis uset medierne, og har ikke den store betydning i forhold til projektet. 2.5 Bankpakke IV Også kaldet konsolideringspakken indebærer alternativer til Finansiel Stabilitets rolle i forhold til nødlidende pengeinstitutter. Da Amagerbanken den 5. februar 2011 blev overtaget af Finansiel Stabilitet og Fjordbank Mors 24. juni samme år, var det med store tabt til kreditorerne, som følge af Bankpakke III, fordi de ikke længere var garanteret af staten. Derfor blev Bankpakke IV sat i værk i forsøg på at skabe mere attraktive alternativer og det blev vedtaget den 8. september Det blev således muligt for "sund" bank at overtage en knap så sund bank med en medgift ydet af Finansiel Stabilitet - uden at afviklingsselskabet skulle stå dårligere økonomisk en under den tidligere Bankpakke III. Et andet alternativ var derudover at når Finansiel Stabilitet overtager et pengeinstitut, sælger selskabet den levedygtige del under overtagelsen (Finansiel Stabilitet, 2013). 2.6 Bankpakke V Bankpakke V også kaldet udviklingspakken blev vedtaget 5. marts 2012, i et forsøg på at forbedre små og mellemstore virksomheders adgang til finansiering (Finansiel Stabilitet). Udviklingspakken kom til udtryk gennem en række initiativer, der kun kort opridses da det er uden relevans for projektet. Men ikke desto mindre indebar det: -styrkelse af vækst- og ekspostfinansiering med 15 milliarder kroner. - etableringen af et landbrugsfinansieringsinstitut (for at sikre finansiering til landmænd også) - finansiel stabilitet frasælger FIH Erhvervsbanks ejendomsporteføjle (Danske Bank, 2013). 7

8 2.7 Bankpakke VI Den 10. oktober 2013 blev Bankpakke VI vedtaget. Aftalen indeholder tre hovedelementer. For det første bliver der stillet særlige krav til systemisk vigtige finansielle institutter, såkaldte SIFIer, betegnelsen dækker over pengeinstitutter, der defineres som værende så store, at det kan have fatale konsekvenser for den danske samfundsøkonomi, hvis de går konkurs. Derfor skal de polstres mere end andre banker i et forsøg på at mindske risikoen for at de kommer i eventuelle problemer (evm, 2013). Derudover skal kravene om kapital og likviditet til alle danske pengeinstitutter skærpes, så også de kan modstå kriser bedre i fremtiden. For det tredje styrkes Finanstilsynet, i form af etableringen af en bestyrelse for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed (ibid.) Desuden var de pengeinstitutter, som blev udpeget af folketinget til at SIFIer: Danske Bank, Nordea, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit, BRF kredit og DLR kredit (Børsen, ). 8

9 Kapitel 3 Følgende afsnit vil indeholde en redegørelse af henholdsvis Danske Bank og Merkur Andelskasse. For at få et bedre indblik i hvordan de to banker adskiller sig udover på deres størrelse. 3.1Merkur andelskasse Merkur andelskasse blev dannet i 1982, med en vision om at drive en samfundsbevidst bankvirksomhed (Merkur, 2013). Merkur er en andelskasse, hvilket essentielt betyder, at de er eget af de kunder, som vælger at købe en andel. De reklamere selv med at for hver kroner der bliver købt andel i selskabet, kan de låne 6-8 kroner ud til samfundsgavnlige initiativer (ibid.). Andelskassens forretningsmodel er derudover koncentreret omkring traditionelle udlåns- og indlånsprodukter ligeledes Danske Bank (finanstilsynet 2013). Merkur Andelskasse valgte at støtte om Bankpakke I, hvor staten stillede garanti for alle indskud i perioden Med det valg hæftede Merkur sig økonomisk for de banker, som måtte lukke i denne periode. Merkur Andelskasse tilkendegiver selv, at den beslutning har endt med at koste banken godt 15 millioner kroner. I forbindelse med Bankpakke II, valgte Merkur ikke at låne hybrid kernekapital af staten, men i stedet skaffe kapital gennem kunder og samarbejdspartnere, på bedre vilkår end staten dog er de præcise vilkår ikke er nævnt. Som en del af bankpakke II fik bankerne mulighed for at søge statsgaranterede lån, der løb frem til Merkur andelskasse valgte i første omgang at søge om dette og fik bevilget et statsgaranteret lån på 100 millioner kroner, men valgte, i følge dem selv, ikke at benytte sig at dette, da de i stedet skaffede likviditet fra kunderne gennem øget indlån. Det lykkes ikke mindre Merkur at skaffe kapital i form af 32 millioner i 2008 fra udenlandske samarbejdspartnere og ydereligere 24 millioner kroner i 2010, for tilslut at låne 17 millioner i Samlet set er det trods alt en sjat penge. De udenlandske samarbejdspartnere som har ydet kapitalindskud i Merkur andelskasse er, Triodos Bank (Holland, Storbritannien, Belgien, Spanien og Tyskland), Credit Cooperatif (Frankrig), Banca Etica (Italien), Cultura Bank (Norge), Ekobanken (Sverige) og APS Bank (Malta). I forbindelse med bankpakke III har påført Merkur andelskasse yderligere 2.1 millioner kroner i udgifter til indskydergarantifondens kasse. I form af manglende indbetaling fra banker som er 9

10 overgået til finansiel stabilitet. I perioden påstår Merkur selv, at måtte betale op til 20 millioner kroner til afvikling og tab af nødlidende banker. Bankpakke V har ingen umiddelbar indflydelse på Merkur andelskasse (Merkur). I februar 2013 kom finanstilsynet med en vurdering af banken og den lød blandt andet på at andelskassens udlån til erhverv udgjorde 70 procent af det samlede udlån, hvilket ligger 15 procent over gennemsnittet for andre pengeinstitutter i samme gruppe (gruppe 3). Dog ligger Merkurs tab under gennemnittet i 2012/2013 og det samme gør den akkumulerede nedskrivning. Generelt vurderede finanstilsynet af Merkur var en anelse for optimistiske i få sagen om kundernes fremtidige betalingsevne og samtidig var de urealistiske høje i deres vurdering af ejendomme i forbindelse med pantsætning (Finanstilsynet 2013). Som en del af Merkur Andelskasses profil udadtil fremstår andelskassen utrolig gennemsigtig. Og man kan på banken hjemmeside og i artikler i medierne læse Merkurs løftede pegefinger til resten af branchen. Blandt skal sektoren begrænse de finansielle spekulationer og øge gennemsigtighed. Samtidig skriver de på deres hjemmeside, at sektoren bør prioriterer kunders interesser frem for aktionærens fortjeneste (Merkur, 2013). 8 Figur 3.1.1Merkur i tal Solvens pct. 12,1 17,5 15,4 16,0 14,9 14,6 Kernekapital 12,2 14,8 13,2 13,5 12,6 12,5 pct. Indlån mio. kr. Udlån mio. kr. 770,3 879, , , , ,3 722,7 897,1 998, , , ,4 Egenkapital 136,8 153,5 162,9 179,4 179,7 182,9 Antal kunder

11 Figur I mio.kr Netto 45,6 53,8 67,8 79,4 89,3 102,0 indtægter (renter/gebyr) Kursregulering 0,4 0,4 2,3 2,7 0,6 6.9 udgifter 33,3 40,1 46,8 55,6 59,8 64,2 nedskrivninger 0,7 4,4 12,6 19,1 36,9 41,1 Årets resultat 8,3 5,3 2,9 0,6-10,2-1,1 (Baseret på årsrapporter fra Merkur hjemmeside) Som man kan se i figur og figur har Merkur Andelskasse umiddelbart fine tal, de øger hvert år deres kunde kreds og derved også deres indlån og udlån. Men det har alligevel resulteret i negative resultater for 2011 og

12 3.2 Danske Bank Den Danske Landmandsbank bliver etableret i 1871 og er byggestene til det der senere bliver til Danske Bank. Og det er solide byggesten, for Danske Bank er idag den største Bank i Danmark, hvor kun Nordea kan følge med på udbredelse og omsætning. Frem til 2012 opgjorde Finanstilsynet en liste over de største banker ud fra arbejdende kapital. Figur De største banker i Danmark målt i arbejdende kapital (i millioner kroner). Danske Bank Nordea Jyske Bank Nykredit Sydbank Placering Placering Placering Placering Placering Placering (Finansrådet 2012) Som man kan se i figur er der ingen der kan nå Danske Bank og derfor er der heller ikke nogle banker i Danmark man kan sammenligne dem direkte med. I 1998 blev Peter Straarup til ordførende direktør og det er også ham der måtte stå distancen under den bankkrise, der indtog Danmark i begyndelsen af 2008 og frem til I februar 2012 overtog Eivind Kolding posten som ordførende direktør efter Peter Straarup gik på pension. Eivind Kolding medførte del ændringer i Danske Bank forretning, en del ændringer som fik stor mediebevågenhed. Blandt andet reklamen for Danske Bank under sloganet the new normal, blev meget udskældt. Reklamen blev fremført i november 2012 og hurtigt fjernet igen. Selvom man selvfølgelig ikke kan slette noget der befinder sig på nettet. Derudover indførte Eivind Kolding gebyrer for de almindelige kunder, hvor konsekvenserne heraf vil bliver bearbejdet senere. Det kan tænkes at være af samme grund, at han blev fremført som aktionærernes mand i medierne og ikke kundernes. Eivind Kolding blev fyret i september efter kun 1.5 års ansættelse og blev erstattet af Thomas Borgen med begrundelsen fra bestyrelsesformand Ole Andersen "Vi er nu i en fase, hvor det handler om at transformere banken, så den bliver endnu mere kundeorienteret. Bestyrelsen ønsker samtidig, at ledelse og 12

13 organisation eksekverer hurtigt på alle parametre og dermed sikrer øget konkurrenceevne og lønsomhed" (Børsen ). I 1990 fusionerede Danske Bank med to andre pengeinstitutter Handelsbanken og Provinsbanken og opkøbte senere BG Bank i Der er således mange forretninger under Danske Bank-koncernen. Danske Bank har 3,9 millioner kunder i hele norden, hvor af cirka 2 millioner af dem er bosiddende i Danmark (Danske Bank 2013). Danske Bank har 182 filialer i Danmark og har gennemgået en lukning af op til 55 filialer i 2013, hvilket betyder at nogle kunder skal rejse op til 20 kilometer for personlig betjening i banken (Idib. Samt egne udregninger). Figur Danske Bank i tal Solvens pct. 9,3 13,0 17,8 17,7 17,9 21,3 Kernekapital 6,4 9,2 14,1 14,8 16,0 14,5 pct. Indlån mio. kr. Udlån mio. kr Egenkapital (Danske Bank regnskab). Som man kan se i figur nedenunder har Danske Bank måtte gennemgå en del nedskrivninger gennem de sidste fem år, deres resultater forbedres også lige så langsomt, men der er lang vej til det de tjente i Men til gengæld er deres solvens o egenkapital steget betydeligt. Figur I mio.kr Netto indtægter (renter/gebyr) nedskrivninger Årets resultat (Danske Bank regnskab). 13

14 Kapitel 4 Følgende afsnit skal give belæg for den teoretiske del af projektet. 4.1 Kundernes loyalitet og tilfredsstillelse EPSI er en forkortelse for Extended Performance Satisfaction Index. I 1990'erne begyndte man at researche til initiativet og i 2001 EPSI til en formel målesystem af EU-kommissionen, der drager paralleller mellem kunders tilfredshed og virksomheders økonomiske ydeevne (EPSI -Denmark). EPSI rating er i dag en international anerkendt model, der bliver anvendt i 20 i Europa. De indsamler, analyserer og formidler informationer om image, præferencer og opfattet kvalitet samt loyalitet hos kunder, medarbejdere og andre interessenter til virksomheder (ibid.). Sverige var de første til at skabe en metodologi for kunder tilfredshed og loyalitet 1989 gennem SCSB (Swedish Customer Satisfaction Barometer), dernæst blev det system accepteret og tilpasset til det amerikanske marked i 1994 ACSI (American Customer Satisfaction Index). Og det er så gennem resultaterne for disse, at den europæiske model er bygget. Der er i den forbindelse skabt en helt specifik model for parametrene bag kunders tilfredshed og loyalitet (Eskildsen et al. 2004). Image Kunders forventninger Opfattelse af produktkvalitet Oplevet værdi Kundetilfredshed Kundeloyalitet Finansielle resultater Opfattelse af servicekvalitet klager Figur 1. EPSI model (EPSI-Denamark). 14

15 Modellen dækker både mange forskellige virksomheders kunder, specifikt beskæftiger EPSI sig med banker, teleselskaber, forsikringsselskaber o. lign. Den væsentligste forskel på den europæiske model (EPSI) og den Svenske (SCSB) og Amerikanske (ACSI) er vigtigheden af virksomhedernes image. SCSB og ACSI modellen har primært de samme parametre som ESPI modellen, med undtagelse af image (Skowron & Kristensen 2010). I følge modellen, som er anerkendt og bliver anvendt i 20 lande i europa (EPSI -Denmark) har kunders tilfredshed og følgende loyalitet stor indflydelse på virksomheders finansielle resultater. Modellen udelukker ikke andre faktorer og påstår heller ikke at være den absolutte årsag til virksomheders finansielle præstationer, men har en umiddelbar indflydelse. Det vil derfor være en fejl, hvis en bank for eksempel vente ryggen til sine kunder for at tilfredsstille sine aktionærer i stedet, da der skal være en balance. Den kasse er primært har indflydelse på flest af de andre kasser i modellen er image. Image har direkte indflydelse på kunders tilfredshed, deres opfattelse af service, produkter og hvad de skal forvente. Image må derved opfattes som værende en afgørende faktor i en virksomheds økonomiske bundlinje. Et studie fortaget i 2004, med data fra perioden viser at ESPI- modellen er et stabilt værktøj til at måle kunders tilfredshed og loyalitet i alle industrier inddraget inklusiv banker. Specielt loyalitet kan påvise at have stabile resultater. Mens kunders tilfredshed ikke viser ligeledes stabile resultater. Forskerne bag undersøgelse påpeger variationerne i resultaterne med en stigende påvirkning af image på kunders tilfredshed. Samtidig viser deres undersøgelse at i banksektoren har service kvalitet en speciel stor indflydelse (Eskildsen et al. 2004) Image Følgende afsnit vil som titlen indikere præcisere hvad der menes med image i projektet, da det er en term der kan defineres på mange måder. Betydningen af image er væsentlig, da et godt image kan fremme virksomheders salg og kundestrøm, og samtidig tiltrække investorer. Omvendt kan et dårligt image have katastrofale følger for en virksomhed. Når du dumper i image, går det rigtig stærkt, men når du skal bygge op, skal du gange det med fem i tid. Har John Norden direktør i Mybanker for nyligt udtalt (Jyllandsposten ). Graham R. Dowling definerede i 1986 image, som værende " an set of meanings by which an object is know and though which people describe, remember and relate to it (Dowling, 1986: 110). Det er altså folk subjektive holdning og deres associeringer med virksomhedens navn, der danner grundlaget for den virksomheds image. Det kan tolkes at være en general forstørrelse 15

16 der er gældende uanset, hvordan man ellers tolker image. General kan opdele den gense fortolkning af image i to kategorier. En med rødder i organisations litteratur og en med rødder i marketings litteratur. Ud fra det første princip fortolkes image, som værende hvordan virksomheden eller organisationens medarbejdere tror eksterne aktører opfatter deres virksomhed. Eller hvordan virksomheden selv gerne vil have eksterne aktører skal tænke om deres organisation. I begge fortolkninger er der et gældende og det er at image er en intern struktur (Pina & Martinez, 2006). Den næste fortolkning er den som ligger til grund for projektet. I stedet for at fokusere internt, er image en ekstern struktur. Image bliver derfor defineret ud fra aktionærens opfattelse af virksomheden. Størstedelen af litteraturen fokuserer udelukkende på aktionærens holdning og udelukker medierne, kunder og den generelle befolkning (Pina & Martinez, 2006). Midlertidig er det ikke den holdning der ligger til grund for EPSI's arbejde eller mit. Det er den eksterne struktur, men aktionærerne udgør ikke en bank alene. Aktionærens opfattelse er stadig væsentlig, men en bank er en virksomhed der både er afhængig af deres aktionærer og kunder. Samtidig er medierne den platform med størst adgang til bankkunderne, så betydningen deres rolle kan ikke indskrænkes eller udelukkes i den sammenhæng. Men selv med den del på plads er image svært at måle, netop fordi det er en subjektiv opfattelse. Om et tiltag opfattes negativt eller positivt er afhængig af individet. Og det kan variere geografisk, men den kan også være variationer inden for den samme kundegruppe (Pina & Martinez, 2006). Et positivs image betragtes som værende væsentlig for at en virksomhed kan bevare eller opnå en misundeværdig markedsposition (Keisidou et al. 2013). I følge Eskildsen og Kristensen (2008) har specielt image og forventninger stor indflydelse på, hvor meget en kunde ønsker at gøre forretninger med en virksomhed. Men de har ikke begge lige stor indflydelse uafhængigt af virksomhedstypen. Virksomhedens størrelse har nemlig indflydelse kundernes udvikling af præferencer. Undersøgelse viser at kunders forventninger er tungere på vægtskåle ved mindre virksomheder, mens image i højere grad har indflydelse på de større virksomheders kunders lyst til at gøre forretninger (Eskildsen & Kristensen 2008). Derudover har specielt service kvalitet større indflydelse på den finansielle sektor end andre virksomheder (Eskildsen et. al. 2004). 16

17 Resultater fra EPSI-Danmarks analyse af banksektoren Følgende afsnit vil give et overblik over EPSI-Danmarks undersøgelser af den danske banksektor, baseret på EPSI-modellen. Dette bliver fremlagt med henblik på at benytte informationen senere. Undersøgelsen bliver gennemført på årsbasis både i Danmark og internationalt, i Danmark foregår det ved hjælp af ca telefoninterview baseret på stikprøver af personer bosiddende i Danmark. Dataindsamling forløber inden for en tidsramme af ca. 1 måned. Indekset i tabellerne er angivet i en skala fra 0-100, hvor man desto højere indeks, desto flere tilfredse kunder. EPSI angiver at ud deres model, betragtes banker eller virksomheder med et indeks på over 75, som havende en stærk position hos sine kunder, mens et indeks under 60 medfører kundertab (EPSI 2010, 2011, 2012, 2013). EPSI-Danmark fokuserer primært på de 6 største banker i Danmark, dette inkluderer naturligvis Danske Bank, men det betyder desværre også, at der ikke forekommer specifikt data for Merkur Andelskasse. Figur Kundetilfredshed privat Bank Danske Bank 70,1 70,6 73,9 70,5 63,9 66,4 68,9 62,3 59,5 Handelsbanken 78,7 78,8 79,0 79,8 76,2 76,1 75,3 78,2 76,6 Jyske Bank 79,4 81,5 79,4 79,6 71,2 74,2 75,3 71,8 72,7 Nordea 71,1 71,7 73,7 74,4 71,3 71,1 73,0 71,8 69,4 Nykredit 75,7 77,5 76,9 76,4 76,6 72,3 73,7 73,4 71,5 Sydbank 78,0 80,2 76,4 76,1 74,9 77,4 75,6 76,1 74,7 Øvrige 80,3 81,8 82,2 79,4 73,9 76,3 78,2 74,7 74,3 Gns. for industrien eksl. Danske Bank 77,2 78,6 77,9 77,6 74,0 74,6 75,2 74,3 73,2 (EPSI 2010 og EPSI 2013 med egne udregninger) 17

18 Figur 4.2.3Kundetilfredshed Erhverv Bank Danske Bank 74,1 74,4 70,7 64,0 66,1 68,5 72,5 64,6 Handelsbanken 74,4 78,5 74,6 72,6 67,9 72,5 72,4 72,6 Jyske Bank 77,6 77,9 75,5 67,2 67,0 68,3 65,9 70,2 Nordea 71,7 75,1 72,4 68,8 69,3 68,9 69,2 68,7 Nykredit ,0 63,6 Øvrige 80,6 80,6 77,3 69,3 68,3 69,4 71,6 70,3 Gennemsnit for industrien 76,1 78,0 75,0 69,5 68,1 69,8 69,0 69,1 (EPSI 2010 og EPSI 2013 med egne udregninger) Som man kan se i de to fremvist figurer, falder Danske Bank i 2008 for både privat og erhverv. Det er en tendens der forsætter i 2009, for at der i 2010 sker i positiv ændring og ligeledes i I 2012 fortsætter tendensen for erhvervslivet, men hos de private kunder sker et stort fald i indekset og det fortsætter nedad frem til Her befinder Danske Banks indeks sig under 60 for private og under 65 for erhvervskunder. Det er alarmerende lavt og den eneste anden bank der befinder sig i en lignede situation er Nykredit Bank i forhold til erhvervskunder. Figur Kundetilfredshed privat forskel Danske Bank indeks Gns. indeks (ekls. Danske Bank) Forskel ,5 + 1,4 Forskel ,3-0,7 Forskel ,4-0,3 Forskel ,6-3,6 Forskel ,5 + 0,6 Forskel ,5 + 0,6 Forskel ,6-0,9 Forskel ,8-1,1 (EPSI 2010 og EPSI 2013 med egne udregninger) 18

19 Figur 4.2.5Kundetilfredshed erhverv Danske Bank indeks Forskel ,3 + 1,9 Forskel ,7-3,0 Forskel ,7-5,5 Forskel ,1-1,4 Forskel ,4 + 1,7 Forskel ,0-0,8 Forskel ,9 + 0,1 (EPSI 2010 og EPSI 2013 med egne udregninger) Gns. indeks (ekls. Danske Bank) I figur og er der kortlagt ændringerne i indekset for Danske Bank og ændringerne i gennemsnits indekset for alle pengeinstitutter eksklusiv Danske Bank, for at hvorledes Danske Bank ligger forhold til resten af sektoren. Det er interessant, at med enkelte undtagelse, ses effekten, hvad enten den er positiv eller negativ, hos Danske Bank stærkere end resten af sektoren. Desværre forekommer der ingen tilgængelig data for image fra før 2010, hvilket er ærgerligt, da det specielt i 2008 og 2009 Danske Bank kundetilfredshed daler. Men i 2010, hvor tilfredsheden er steget en anelse, kommer Danske Bank ind på sidste plads, når det kommer til image og kundeloyalitet. Danske scorer under 64 på image indekset med over 6 point op til næste konkurrent Nordea på lidt over 70. Danske Bank ligger klart i bund på alle parametre. 19

20 Figur bankernes kundeprofil Privat 2010 (ESPI 2010) For erhvervslivet er tendensen lidt anderledes. Danske Bank ligger stadig i bunden, men ikke alene. Jyske Bank ligger ligeledes i bunden på image, men redder loyalitet på service kvalitet, hvor de er i top. Det tydeligt at Danske Bank ligger i toppen på forventninger og produkt kvalitet, men alligevel ender de i bunden op kundetilfredshed og loyalitet. Sammenlignet mellem privat og erhvervskunder dømmer de private kunder Danske Bank en anelse hårdere. Mens niveauet er knap så spredt i erhvervslivet. 20

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv

Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv Den finansielle sektors udfordringer - et dansk og internationalt perspektiv INDLÆG FOR VIDENCENTER FOR ØKONOMI OG FINANS - KONFERENCE MARTS 2012 VED JESPER RANGVID COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Aktuel tilstand

Læs mere

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013

PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 PRESSEMEDDELELSE FORSIKRING 2013 DATO: 11. NOVEMBER 2013 RELEASE: KL. 05.00 EPSI DANMARK GENERELLE RESULTATER - FORSIKRINGSBRANCHEN 2013 EPSIs undersøgelse 2013 af forsikring i Danmark er baseret på omkring

Læs mere

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt

Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Erhvervsudvalget B 51 - Bilag 1 Offentligt Finansudvalget Folketinget 1240 København K 4. november 2008 Eksp.nr. 568014 a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til at

Læs mere

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0)

Fortrolig. Pressemeddelelse (version 1.0) Hanne Kühl Hejgaard Offentliggørelse; 24. oktober 2011 Kl. 05.00 Fortrolig Pressemeddelelse (version 1.0) TELEBRANCHEN 2011 DANMARK - Call me, der er en del af Telia Danmark har på privatmarkedet for mobiltelefoni

Læs mere

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed.

2/6. Bankens ledelse henvendte sig derfor til Nationalbanken for at få stillet likviditet til rådighed. Finansudvalget FIU alm. del - 8 Bilag 6 Offentligt 24. november 2008 Eksp.nr. 579816 Redegørelse vedrørende Roskilde Bank Roskilde Bank A/S var landets 8. største bank (målt ved arbejdende kapital) med

Læs mere

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak

Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Guide: Undgå at miste penge på bankkrak Spar Lolland var en af de sidste. Bølgen af bankkrak og fusioner er slut, spår fremtidsforsker. Men skulle heldet være ude, så får du her en guide til, hvordan du

Læs mere

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011

Formandens beretning. Alf Duch-Pedersen Formand. 29. marts 2011 Formandens beretning Alf Duch-Pedersen Formand 29. marts 2011 1 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede værdipapirer

Læs mere

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012

Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering. Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Hvordan gødes jorden? - i forhold til finansiering Søren Roesgaard Villadsen 29. marts 2012 Er det sandt hvad de siger? Når nu det danske De forlanger en renteniveau er så lavt masse papirer og hvorfor

Læs mere

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter og andre initiativer i kreditpakken 1 Introduktion Den 10. oktober 2008 vedtog folketinget lov om finansiel stabilitet, der introducerer en garantiordning

Læs mere

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat

KRITISKE ANALYSER. Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk. Notat 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, økonom cand.scient. adm. www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat EU BANKUNION: Godt eller skidt for dansk økonomi? Medlemskab af EU s bankunion risikerer

Læs mere

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren

a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til, at økonomi- og erhvervsministeren Aktstykke nr. 181 Folketinget 2010-11 Afgjort den 7. september 2011 181 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 29. august 2011. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak

Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Sådan ruster du dine penge mod bankkrak Konkursen i Tønder Bank kom som et lyn fra en klar himmel. Hvor stor er sandsynligheden for, at det sker for din bank? Af Louise Kastberg, 12. november 2012 03 Bliver

Læs mere

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det

Stabilitetspakken i hovedtr k. Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Finansr det Stabilitetspakken i hovedtr k Dansk Forening for Konkurrenceret 21. januar 2009 v/susanne Dolberg Emner Baggrund og form l Grundlag Vilk r Pris D kkede krav Afviklingsselsskabet Misbrug og eksklusion Afvikling

Læs mere

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning

Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning N O T A T Analyse: Prisen på egenkapital og forrentning Bankerne skal i fremtiden være bedre polstrede med kapital end før finanskrisen. Denne analyse giver nogle betragtninger omkring anskaffelse af ny

Læs mere

kraka Danmarks uafhængige tænketank

kraka Danmarks uafhængige tænketank kraka Danmarks uafhængige tænketank Risikovægte og SIFI-krav 31. oktober, 2013 Fire overordnede pointer: SIFI-aftalen ser umiddelbart ud til at være en del lempeligere end forslaget fra ekspertudvalget

Læs mere

Ét nyt Nykredit strategi 2013

Ét nyt Nykredit strategi 2013 Ét nyt Nykredit strategi 2013 Investormøde 18. juni 2009 Koncernchef Peter Engberg Jensen Koncernstrategi 2013 - Reaktioner Hvorfor koncernstrategi? Makrofaktorer Flytte Nykredit et niveau op Nykredit

Læs mere

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio.

Bruttoindtjeningen på kunderelaterede forretninger er øget med kr. 135 mio. til kr. 803 mio. Københavns Fondsbørs BESTYRELSEN Vestergade 8-16 DK-8600 Silkeborg Telefon 89 22 20 01 Telefax 89 22 24 96 25.04. Jyske Bank-koncernens kvartalsrapport for - RESULTAT FØR SKAT KR. 471 MIO. FORRENTER PRIMOEGENKAPITALEN

Læs mere

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Gældende fra 01.01-2018. Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Gældende fra 01.01-2018 Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter...2

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S 29-07-2009 TIF 4/0120-0401-0042 /SAH Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af Roskilde Bank A/S Den 22. juli 2009 meddelte Danmarks Nationalbank (herefter Nationalbanken), at denne sammen med

Læs mere

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014

Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 1 PRESSEMEDDELELSE ÅRSRAPPORT 2014 Pressemeddelelse Årsregnskab 2014 // 2 MIDDELFART SPAREKASSE TREDOBLER RESULTATET Middelfart Sparekasse leverer et resultat før skat

Læs mere

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne

Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Den finansielle sektors udfordringer Set fra bankerne Videncenter for Økonomi og Finans Horsens d. 13. marts 2012 V. Niels Storm Stenbæk Punkter Danske bankers situation pt. Udfordringer Funding Presset

Læs mere

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation

Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Notat: Danske banker tjener fedt på spekulation Det er velkendt, at især de store banker i Danmark spekulerede i stadigt større omfang op til den finansielle krise i 2007. Men krisen har ikke taget modet

Læs mere

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets

Hvad kan ministeren oplyse om Tønder Banks krak og Finanstilsynets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU alm. del Bilag 49 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 20. november 2012 [Det talte ord gælder] Samråd i ERU spørgsmål J: Hvad kan ministeren oplyse om Tønder

Læs mere

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter

Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Vejledning om tilsynsdiamanten for pengeinstitutter Indholdsfortegnelse VEJ nr. 9047 af 07/02/2013 1. Indledning 2. Tilsynsdiamantens pejlemærker 2.1. Summen af store engagementer under 125 pct. 2.2. Udlånsvækst

Læs mere

Spar tusindvis af kroner på banklånet

Spar tusindvis af kroner på banklånet Spar tusindvis af kroner på banklånet ankerne har meldt ud, at de ikke behandler alle kunder ens. ankkunderne opfordres derfor til at se sig godt for, hvis de ikke vil betale for meget for deres lån. Der

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter:

Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag offentliggjort vedlagte Årsregnskabsmeddelelse 2012 med følgende overskrifter: København, 30. januar 2013 Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S Nordea Kredit Realkreditaktieselskab Årsregnskabsmeddelelse 2012 Selskabsmeddelelse nr. 10, 2013 Nordea Kredit Realkreditaktieselskab har i dag

Læs mere

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test)

Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) Finanstilsynet 26. oktober 2014 Redegørelse om inspektion i Danske Bank (Vurdering af aktivkvalitet og stress test) 1. Indledning Finanstilsynet har efter anbefaling fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

Læs mere

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt

Finansudvalget 2008-09 FIU alm. del Bilag 159 Offentligt Finansudvalget 28-9 FIU alm. del Bilag 19 Offentligt N O T A T Møde med Folketingets finansudvalg d. 3/9 29 Den verdensomspændende økonomiske krise har ført til et så markant fald i efterspørgslen efter

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 2. halvår 2013 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse

Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 3 Juli 2011 Indberetningsvejledning Nationalbankens udlånsundersøgelse 1. Baggrund og generelle forhold Udlånsundersøgelsen er en kvalitativ statistik,

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. 2. halvår 2012. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter 2. halvår 2012 CVR-nr. 32 77 66 55 Denne redegørelse er udarbejdet i henhold til lov om statsligt kapitalindskud

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1

Årsrapport 2013. pressemeddelelse. Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 1 pressemeddelelse Årsrapport 2013 Pressemeddelse Årsregnskab 2013 // 2 Resultat på 27,5 mio. kr. efter skat i Middelfart Sparekasse Middelfart Sparekasse leverer et

Læs mere

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011

ÅRSREGNSKAB 2010. Pressemøde. Peter Straarup. Ordførende direktør. 10. februar 2011 ÅRSREGNSKAB 20 Pressemøde Peter Straarup Ordførende direktør. februar 2011 Disclaimer Vigtig meddelelse Dette materiale er ikke og skal ikke opfattes eller fortolkes som et tilbud om at sælge eller udstede

Læs mere

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013

Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 1 Bemærk, at pressemeddelelsen efter aftale først må offentliggøres den 20. august 2013 kl. 17.00 halvårs- regnskab 2013 Pressemeddelse Halvårsregnskab 2013 // 2

Læs mere

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014

Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 28-10-2014 1 Delårsrapport 1. 3. kvartal 2014 Sydbanks plan for at øge lønsomheden skaber nu resultater Telekonference 28. oktober 2014 28-10-2014 2 Dagsorden Regnskabet for 1. 3. kvartal 2014 Indtjening

Læs mere

Bankpakkerne. Bankpakkerne som kriseindgreb i Danmark hvem var vindere og tabere?

Bankpakkerne. Bankpakkerne som kriseindgreb i Danmark hvem var vindere og tabere? Bankpakkerne Bankpakkerne som kriseindgreb i Danmark hvem var vindere og tabere? Afsluttende projekt til HD 1. del af Mikkel Wenøe Bach Business and Social Sciences - Aarhus Universitet Vejleder: Per Johnsen

Læs mere

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver

SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver SIFI-kapitalkrav og risikovægtede aktiver Er SIFI-kravene baseret på et for løst grundlag? Notat fra sekretariatet, september 2013 1 Konklusioner Ved overgang til Basel II regler i 0 erne, fik danske kreditinstitutter

Læs mere

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente

40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente NR. 5 MAJ 2010 40 pct. har afdragsfrit lån med variabel rente Et variabelt forrentet lån med afdragsfrihed er danskernes mest benyttede låneform i dag. Et sådant lån har 40 pct. af boligejerne, hvilket

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004

Årsrapport 2003. Pressemøde. København, 5. februar 2004 Årsrapport 2003 Pressemøde København, 5. februar 2004 1. Resumé af 2003 Året 2003 Ny organisation med øget brandfokus på Danske Bank og BG Bank Salg af Danske Prioritet, BG Bolig Plus og afdragsfrie lån

Læs mere

Værd at vide om din bank

Værd at vide om din bank Værd at vide om din bank August 2011 www.sparekassenfaaborg.dk Overskud i 1. halvår 2011 Sparekassen igen i plus Sparekassen Faaborgs regnskab for første halvår af 2011 viser mange positive tendenser.

Læs mere

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger

Stor indbetalingsvækst og faldende omkostninger Pressemeddelelse Årsregnskab 2011 9. februar 2012 R E G N S K A B E T B E S K R I V E R H E L E D A N I C A K O N C E R N E N, H E R U N D E R F O R R E T N I NG S A K T I V I T E T E R I D A N M A R K,

Læs mere

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009

Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik. Statistisk Forening 8. september 2009 Den nye statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Statistisk Forening 8. september 29 Oversigt Nationalbankens udlånsundersøgelse - Fakta om udlånsundersøgelser - Population

Læs mere

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik

Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik 81 Nationalbankens udlånsundersøgelse Ny statistik over ændringer i penge- og realkreditinstitutternes kreditpolitik Carina Moselund Jensen og Tania Al-Zagheer Sass, Statistisk Afdeling INDLEDNING Nationalbanken

Læs mere

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr.

Redegørelse om udlånsudviklingen. i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014. CVR-nr. Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter - 1. halvår 2014 CVR-nr. 32 77 66 55 Redegørelse om udlånsudviklingen i henhold til lov om statsligt

Læs mere

Særlig eksportforsikring understøtter danske job

Særlig eksportforsikring understøtter danske job Organisation for erhvervslivet April 2010 Særlig eksportforsikring understøtter danske job AF KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK Genforsikringsordningen, der blev vedtaget i kølvandet på Kreditpakken, kan

Læs mere

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning

Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Marts 2015 Bidragssatser for heltidsbedrifter 2014 Niveau og spredning Highlights Den gennemsnitlige bidragssats for heltidsbedrifter lå i 2014 på pct. en stigning på 0,13 procentpoint fra 2012 til 2014.

Læs mere

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com

Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september. Koncerndirektør Lars Bonde. Præsentation kan downloades på www.tryg.com Dansk Aktiemesse 2011 København 20. september Koncerndirektør Lars Bonde Præsentation kan downloades på www.tryg.com Forbehold Visse udsagn i denne præsentation er baseret på ledelsens opfattelse, antagelser

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank

Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank 3. april 2009 TIF 4/0120-0401-0039 /JKM Baggrundsnotat: Finansiel Stabilitets overtagelse af kontrollen med Fionia Bank Den 11. marts 2009 meddelte Afviklingsselskabet til sikring af finansiel stabilitet

Læs mere

Banker presses på overskuddet

Banker presses på overskuddet N O T A T Banker presses på overskuddet 11. oktober 2012 Bankernes overskud er lavt i disse år både historisk set og når der sammenlignes med andre sektorer. Det viser nye tal fra Finanstilsynet samt en

Læs mere

Alm. Brand. Bestyrelsesrapportering og IR. DIRF-medlemsmøde 21. marts 2012

Alm. Brand. Bestyrelsesrapportering og IR. DIRF-medlemsmøde 21. marts 2012 Alm. Brand Bestyrelsesrapportering og IR DIRF-medlemsmøde 21. marts 2012 1 Alm. Brand-aktien - Ikke en åbenlys succeshistorie! 180 160 140 120 0 80 60 40 20 0 2007 2008 2009 20 2011 2012 2013 Finanskrisen

Læs mere

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852.

http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx 2.122.730 2.180.157 2.043.997 1.852. Bilag 4 http://www.finansraadet.dk/tal--fakta/statistik-og-tal/pengeinstitutter,-filialer-og-ansatte.aspx Markedskoncentrations ratio 2010 2009 2008 2007 Summen af de seks største virksomheder 2.122.730

Læs mere

Fremgang i Sampension

Fremgang i Sampension PRESSEMEDDELELSE, 17. august 2015 Regnskabsmeddelelse 1. halvår 2015 Fremgang i Sampension Adm. direktør i Sampension, Hasse Jørgensen: 2015 har på mange måder været godt for Sampension og kunderne. Øgede

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam:

I forbindelse med offentliggørelsen af denne meddelelse udtaler ordførende direktør Anders Dam: - NASDAQ OMX Copenhagen A/S Jyske Bank-koncernen forventer et resultat før skat for 1. halvår 2014 i niveauet 3,0 mia. kr. Nye boliglånsprodukter for ca. 9,0 mia. kr. Jyske Bank lancerer Jyske F3 og Jyske

Læs mere

Stresstest bringer os nærmere bankunionen

Stresstest bringer os nærmere bankunionen BRIEF Stresstest bringer os nærmere bankunionen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De europæiske banker har lige været igennem en omfattende stresstest. Testen

Læs mere

Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12. Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12. Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Beslutningsforslag nr. B 45 Folketinget 2011-12 Fremsat den 2. marts 2012 af Frank Aaen (EL) og Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om opfordring til at trække aktstykke 60 af

Læs mere

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne?

Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? 17. april 2015 Hvorfor stiger omkostningerne i realkreditinstitutterne? Siden begyndelsen af 2008 er den gennemsnitlige bidragssats for udlån til private steget fra 0,5 pct. til 0,8 pct. Det har medført

Læs mere

Revision af pengeinstitutter

Revision af pengeinstitutter Revision af pengeinstitutter Hvor meget information kan en revisor overskue? Ledende økonom Nikolaj Warming Larsen 03/04/2014 1 Hovedkonklusioner Det overordnede mål med ekstern revision af finansielle

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008

Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 Kommentarer til forslag til ekstraordinær generalforsamling 11/12 2008 1. Vedtægtsændringer Vedtægtsændringer træder først i kraft, når de er besluttet af to på hinanden følgende generalforsamlinger. 2.

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011

Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Danske Bank Tekstrevision: website (www.danskebank.dk), 23.2.2011 Tekstrevisionens omfang Denne tekstrevision omfatter ikke hele websitet www.danskebank.dk, idet den udelukkende koncentrerer sig om en

Læs mere

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby

Økonomikonferencen 2013. v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Økonomikonferencen 2013 v. Erhvervspolitisk direktør Lone Saaby Disposition 1. Internationale tendenser og finansiel regulering 2. Reguleringen af den finansielle sektor og dets betydning for landbruget

Læs mere

Krisen, og hvad har vi lært af det?

Krisen, og hvad har vi lært af det? 12.11.2010 Krisen, og hvad har vi lært af det? 11. november 2010 # 2 Lidt om AP Pension Livs- og pensionsforsikring Østbanegade 135, København Ø Åhaveparkvej 11, Viby J 211 medarbejdere Kundeejet Vi administrerer

Læs mere

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt

Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Erhvervsudvalget 2008-09 ERU alm. del Bilag 265 Offentligt Talepapir til samråd i ERU den 24. juni 2009 om salg og markedsføring af garantiobligationer 19. juni 2009 Ubp/FT Spørgsmål AC. Af Børsen den

Læs mere

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009.

Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10. Afgjort den 5. november 2009. Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. Aktstykke nr. 17 Folketinget 2009-10 Afgjort den 5. november 2009 17 Økonomi- og Erhvervsministeriet. København, den 27. oktober 2009. a. Økonomi- og Erhvervsministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning

Læs mere

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING

WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING WILLIS ER UVILDIG RÅDGIVNING UVILDIGHED KAN IKKE GRADBØJES I Willis bliver vi som markedsleder ind i mellem mødt med indvendinger mod vores rolle som forsikringsmægler og vores forretningsmodel generelt.

Læs mere

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K

Personaleomsætning. Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K FINANSSEKTORENS ARBEJDSGIVERFORENING AMALIEGADE 7 1256 KØBENHAVN K TELEFON +45 3391 4700 FAX +45 3391 1766 WWW.FANET.DK nr. 60 m a r ts 2012 Udgivelse, Tryk og ekspediditon: FA kontakt: ams@fanet.dk Personaleomsætning

Læs mere

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011

HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 HALVÅRSRAPPORT 1. HALVÅR 2011 Bankpension pensionskasse for finansansatte Dirch Passer Alle 27, 4 2000 Frederiksberg CVR 21 54 84 13 www.bankpension.dk Halvårsrapport for 1. halvår 2011 Beretning - første

Læs mere

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi

På vej mod hele Fyns bank. Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne. Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Årsregnskab 2011 Koncernen følger forventningerne Vision 2013 De vigtigste punkter i vores forretningsstrategi Ny filialstruktur Sammenlægning af filialer og åbning i tre byer På vej mod hele Fyns bank

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Analyse 24. marts 2014

Analyse 24. marts 2014 24. marts 2014. Bankunion, SIFI, CRD IV, BRRD OMG! Af Christian Helbo Andersen, Jens Hauch, Lars Jensen og Nikolaj Warming Larsen En hjørnesten i bankunionen blev i sidste uge forhandlet på plads i EU,

Læs mere

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder

Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Fra studerende til iværksætter Barrierer og muligheder Indledning ASE har spurgt knap 2600 universitetsstuderende om forskellige aspekter vedrørende start af egen virksomhed. Herunder hvor mange, der viser

Læs mere

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004

1. halvår 2004. Pressemøde. København, 17. august 2004 1. halvår 2004 Pressemøde København, 17. august 2004 1. Finansielle hovedtal Resume af 1. halvår 2004 - Positiv udvikling i resultatet af basisforretningen Overskud efter skat 8 pct. til 4,4 mia. kr. Basisindtægter

Læs mere

Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud).

Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud). Meddelelse nr. 30-2009 18. november 2009 Selskabsmeddelelse Amagerbanken udbyder den planlagte kapitaltilførsel af aktiekapital og ansvarlig lånekapital (efterstillet kapitalindskud). Aktiekapital o Bestyrelsen

Læs mere

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3

Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2. Førtidige indfrielser... s. 2. Status på PLUS-obligationer... s. 3 Indhold Indfrielse af lån/konkurs i Eircom Limited... s. 2 Førtidige indfrielser... s. 2 Status på PLUS-obligationer... s. 3 Førtidig, delvis nedlukning af Optioner i PLUS 7 Index 2012 og... s. 4 Status

Læs mere

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus.

Markedsføringsmateriale. Bull & Bear. Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Markedsføringsmateriale Bull & Bear Foretag den rigtige handel og få dobbelt så stort dagligt afkast. Uanset om du tror på plus eller minus. Bull Du tror på en stigning i markedet. Hvis du har ret, får

Læs mere

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010

InvesteringsNyt Den 23. juni 2010 InvesteringsNyt Den 23. juni 21 Private sparer mere op, og taget nye typer lån Man skal have det helt store forstørrelsesglas frem for at se nogen stigning i den finansielle sektor udlån. Nationalbankens

Læs mere

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014.

Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Den 26. februar 2015 Til NASDAQ Copenhagen ------------------------------------- Bestyrelsen for DLR Kredit A/S godkendte d.d. årsrapporten for 2014. Vedlagt følger årsregnskabsmeddelelse for DLR Kredit

Læs mere

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen?

Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? 31. oktober 211 Boligkøberne skeler til energimærkning men hvad betyder den på bundlinjen? Redaktion Anders Friis Binzer abin@rd.dk Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Energispørgsmål fylder efterhånden

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen

Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen Bilag 1 interview med Ole P. Nielsen AL: Det opgaven handler om er hvad man kan ligge til grund for sammenbruddet i Roskilde Bank. Sådan som jeg har det er aktieoptionsordningen fra 2002 en stor del af

Læs mere

Kundetilfredshedsundersøgelse 2002

Kundetilfredshedsundersøgelse 2002 Kundetilfredshedsundersøgelse 2002 Skadesforsikring Side 1 Indledning Indledning Side 2-6 Hovedresultater Indledning Datagrundlag EPSI-modellen Side 7-14 Spørgsmål Side 15-22 Appendiks Side 23-28 Side

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S. Marts 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om tildelingen af individuel statsgaranti til Amagerbanken A/S Marts 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører:

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger

Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Millioner Nærmarkedsanalyse af antal overnatninger Med knap 23,2 millioner udenlandske overnatninger i, jvf. figur 1, blev 2014 et forrygende år for den danske turisme. Især trukket af en kraftig vækst

Læs mere

Regnskab for 1. halvår 2009

Regnskab for 1. halvår 2009 Pressemøde Regnskab for 1. halvår 2009 11. august 2009 REPRÆSENTANTER DANSKE BANK Peter Straarup Ordførende direktør TALE Peter Straarup - Ordførende direktør Velkommen til, og tak fordi I har valgt at

Læs mere

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003

Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Fondsbørsmeddelelse nr. 8 6. maj 2003 Kvartalsrapport 1. kvartal 2003 Realkredit Danmark 1. kvartal 2003 1/7 Realkredit Danmark koncernen - hovedtal 1. kvartal 1. kvartal Indeks Året BASISINDTJENING OG

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Analyse fra Bisnode Credit

Analyse fra Bisnode Credit September 2013 Analyse af bygge- og anlægsbranchen i Danmark Analyse fra Bisnode Credit BISNODE CREDIT A/S Adresse: Tobaksvejen 21, 2860 Søborg Telefon: 3673 8184, E-mail: business.support@bisnode.dk,

Læs mere