KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED"

Transkript

1 H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

2 H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2014 HELSINGØR Revision : 0 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : MRA Udarbejdet af : KAWA/MRA Godkendt af : LTA

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Hovedresultater Resultat af kortlægningen Udviklingen i perioden Forudsætninger Metode Afgrænsning Emissionsfaktorer Kortlægning Varmeforbrug i kommunale bygninger Fjernvarmeforbrug Naturgasforbrug Olieforbrug Varmeforbrug i alt Elforbrug i kommunale bygninger Transport Referencer BILAG 1 - DATAGRUNDLAG FOR RESULTATER Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 3 af 28

4 Figurer Figur 1: Fordeling af energiforbrug på de enkelte kilder for Figur 2: Fordeling af CO2-udledning på de enkelte kilder for Figur 3: Energiforbrug og andel af vedvarende energi i Figur 4: Energiforbrug til opvarmning, elforbrug og transport for 2007, 2012, 2013 og De to figurer viser de samme tal afbilledet på to forskellige måder Figur 6: Samlet udslip med hhv. faktisk og fastholdt CO 2 -emissionsfaktor for el Figur 7: Udvikling i total emission i årene 2007, 2012, 2013 og Figur 8: Graddagekorrigeret varmeforbrug i kommunens bygninger for 2007, 2012, 2013 og Figur 9: Elforbruget i kommunens bygninger i 2007, 2012, 2013 og Figur 10: Fordeling af brændstofforbrug på centre Figur 11: Udviklingen i kommunens transport fra Figur 12: Udviklingen i udledningen fra transport fra Tabeller Tabel 1: Sammenligning af CO2-udledning for 2012, 2013 og 2014 i forhold til Tabel 2: Forskel i energiforbrug i procent for de enkelte kilder Tabel 3: Forskel i CO 2 udledningen i procent for de enkelte kilder Tabel 4: Anvendte emissionsfaktorer for de enkelte energikilder Tabel 5: Fjernvarmeforbruget og tilhørende CO 2 udledning fra kommunens bygninger Tabel 6: Naturgasforbruget og CO 2 -udledninger fra kommunens bygninger Tabel 7: Udviklingen i varmeforbrug i kommunes bygninger i procent, baseret på det graddagekorrigerede forbrug Tabel 8: Udviklingen for varmeforbrug for de enkelte kilder fra 2007 til Tabel 9: Udviklingen i elforbruget i kommunens bygninger Tabel 10: CO 2 udledningen fra elforbruget i Helsingør Kommunes bygninger Tabel 11: Datagrundlag benyttet til beregning af C0 2 -udledning fra transport Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 4 af 28

5 1 Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO2-udledningen fra Helsingør Kommune som virksomhed for perioden Kortlægningen omfatter udledning fra el- og varmeforbrug i kommunens bygninger, samt kommunens transport. Helsingør Kommune vil gå forrest som det gode eksempel, hvorfor klimaindsatsen tager udgangspunkt i kommunens egen virksomhed. Helsingør Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at reducere CO2 udledningen fra kommunens virksomhed med 2 % per år fra og med 2008 frem til 2025, med 2007 som basisår. For at sikre og dokumentere at Helsingør Kommune lever op til aftalen med Danmarks Naturfredningsforening, er det derfor vigtigt at kortlægge udledningen fra kommunens egen virksomhed én gang årligt. I 2014 var Helsingør kommunes totale faktiske CO 2 -udledning tons CO 2, hvilket svarer til en reduktion på 34 % i forhold til Ifølge aftalen med DN skal CO 2 -udledningen også opgøres med en fastholdt CO 2 emissionsfaktor for el. Nærværende kortlægning dokumenterer, at Helsingør Kommune, med fastholdt emissionsfaktor fra , har reduceret CO 2 -udledningen med 15 %. CO 2 -reduktionen lever op til det fastsatte mål for I forhold til tidligere klimarapporter er forbruget vedrørende Park og Vej udtaget. Det skyldes at den del af kommunens virksomhed er blevet outsourcet. Selvom energiforbruget er faldet med 5,5 % i 2014, er CO 2 -udledningen med fastholdt el koefficient steget med 20,5 % fra 2013 til Dette skyldes at Forsyning Helsingørs emissionskoefficient på fjernvarme er steget markant. Forklaringen er at der ikke er blevet produceret så meget el via kraftvarme i 2014 som tidligere, fordi elprisen har været lav i 2014; til gengæld har det nødvendigt at producere varme med gaskedler. Gas har en forholdsvis høj emissionskoefficient, mens man bliver belønnet, når man producerer kraftvarme. Helsingør kommune har kun reduceret energiforbruget svagt i forhold til de foregående år. Det skyldes, at der er et udbud med renoveringsarbejder i kommunale bygninger under forberedelse, og at der ikke har været udført så meget implementering af energiprojekter i 2014 som i de tidligere år. Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 5 af 28

6 Tidligere har kommunen købt grøn strøm (med RECS certifikater 1 ), men dette er blevet fravalgt i Selvom der er en stigning i CO2 emissioner (med fastholdt emissionsfaktor) på 20,5 % fra 2013 til 2014, er der som nævnt stadig tale om et samlet fald på 15 % i forhold til referenceåret Helsingør Kommune opfylder sine mål i forhold til indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening. Helsingør har i de forløbne år udført en del aktiviteter, der har nedsat CO 2 - udledningen. Kampagne SLUK, LUK og SKRU NED med energitjek i 2014 har været udført i 13 selvejende børneinstitutioner i samarbejde med SEAS-NVE. Renoveringsarbejdet i forbindelse med ESCO projekt er afsluttet i Der følges op på resultaterne i 10 år. Klimarenovering af ca. 70 ejendomme blev igangsat i 2014 og fortsætter de kommende år. Ud over renovering af klimaskærm (tag, vinduer og døre mv. i begrænset omfang), skiftes pumper og belysningsanlæg, ligesom der på en del bygninger vil blive etableret solcelleanlæg. Belysningsanlæg er udskiftet til energieffektivt LED belysningsanlæg i Helsingørhallerne. Ventilationsanlæg er udskiftet i ungdomsskole og 10. klasse skolen. Der gennemføres løbende uddannelse af kommunens klima-ambassadører. Kommunens bilpark er ved at blive gennemgået med henblik på vurdering om konventionelle biler kan udskiftes til elbiler. Der har været udfasning af naturgas og især olie til fordel for fjernvarme, som har lavere CO 2 -udledning pr. energienhed. Senest er bl.a. Hornbæk Idrætsanlæg konverteret fra olie til fjernvarme. 1 Renewable Energy Certificate System, et marked for VE-elektricitet, heriblandt vindmøllestrøm og vandkraft. Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 6 af 28

7 2 Hovedresultater 2.1 Resultat af kortlægningen 2014 Nedenfor følger resultatet af kortlægningen af energiforbrug og CO 2 -udledning for Helsingør Kommune som virksomhed i I de følgende figurer og tabeller er varmeforbruget klimakorrigeret. Energiforbrug i %2% 1% 21% 25% 49% Fjernvarme Naturgas Olie El Benzin Diesel Figur 1: Fordeling af energiforbrug på de enkelte kilder for 2014 CO 2 -udledning i %2% Fjernvarme 34% 37% Naturgas Olieforbrug Elforbrug, faktisk forbrug Benzin 1% 23% Diesel Figur 2: Fordeling af CO2-udledning på de enkelte kilder for 2014 Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 7 af 28

8 Energiforbrug i bygningerne bidrager til den overvejende del af udledningen, hvilket ses tydeligt på figur 1 og figur 2. Fjernvarme og el udgør den største del af CO 2 - udledningen. Benzin og diesel udgør sammen med olie en lille del af både energiforbruget og CO 2 -udledningen. Tabel 1 viser CO 2 -udledning i ton i årene 2007 og og i forhold til 2007, som regnes som indeks 100. Tabel 1: Sammenligning af CO2-udledning for 2012, 2013 og 2014 i forhold til C02-udledning i ton Indeks 2007= Fjernvarme Naturgas Olie El, faktisk udledning Benzin Diesel I alt Der er to måder at reducere kommunens CO 2 udslip på, enten ved at nedsætte energiforbruget eller ved at etablere vedvarende energi. Helsingør Kommunes samlede energiforbrug og hermed CO 2 -udledning kan reduceres ved at fokusere på energibesparelser i kommunens egne bygninger. Ved at ændre typen af køretøjer. Samt ved sammen med forsyningsselskaberne at arbejde for, at fremme vedvarende energikilder i energiforsyningen. Vedvarende energi udgør 20,5 % af kommunens bygningers samlede energiforbrug, se figur 3. Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 8 af 28

9 MWh Energiforbrug og VE-forsyning Energiforbrug Vedvarende energi Vedvarende energi Olie Naturgas Fjernvarme El Diesel Benzin - Energiforbrug 2014 VE 2014 Figur 3: Energiforbrug og andel af vedvarende energi i Udviklingen i perioden I det følgende opsummeres resultaterne fra kortlægningen af energiforbrug og CO2- udledning for perioden Figur 4 skitserer energiforbruget til opvarmning og el i kommunens bygninger samt det kommunale transportforbrug. Her ses, at opvarmningen står for den markant største andel af forbruget, mens transport udgør en lille andel af det samlede forbrug. Det bemærkes, at fjernvarmeforbruget er stigende indtil 2011, hvilket skyldtes konvertering fra naturgas og olie til fjernvarme, samt nye aktiviteter i kommunen. Olie til bygningsopvarmning i 2013 og 2014 er så lavt, at det knap kan ses på figurerne. Bilag 1 viser tallene bag figuren. Bygningsarealet er omtrent det samme i 2014 som i Dog er Værftshallerne som en del af kulturværftet kommet til i Kulturværftets elforbrug er steget med ca kwh, som følge heraf. Varmeforbrug er klimakorrigeret. Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 9 af 28

10 MWh Energiforbrug Diesel Benzin El Olie Naturgas Fjernvarme MWh Fjernvarme Naturgas Olie El Benzin Diesel Figur 4: Energiforbrug til opvarmning, elforbrug og transport for 2007, 2012, 2013 og De to figurer viser de samme tal afbilledet på to forskellige måder. Figur 5 viser CO 2 -udledning fra kommunens aktiviteter. Der er medtaget en udledning fra elforbruget baseret på faktisk emissionsfaktor. Tallene bag figuren fremgår af bilag 1. Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 10 af 28

11 CO 2 -udledning CO2-udledmning [ton CO 2 ] Diesel Benzin Elforbrug, faktisk udledning Olieforbrug Figur 5: CO 2 -udledning til rumopvarmning, elforbrug og transport for 2007, 2012, 2013 og 2014, med faktisk emission. Udvikling i CO 2 -udledning. CO 2 -udledning [ton CO 2 ] Total, faktisk emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor Figur 5 nedenfor viser det samlede energiforbrug til opvarmning, elforbrug og transport i kommunen. Desuden ses den samlede udledning både med den faktiske Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 11 af 28

12 el-emissionsfaktor for de enkelte år og med den fastholdte emissionsfaktor (506 g CO 2 /kwh, 2008). Udvikling i CO 2 -udledning. CO 2 -udledning [ton CO 2 ] Total, faktisk emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor Figur 5: Samlet udslip med hhv. faktisk og fastholdt CO 2 -emissionsfaktor for el Tabel 2 og tabel 3 opsummerer de procentvise forskelle for energiforbrug og for CO 2 -udledningen for de enkelte kilder. Den mest markante forskel mellem energiog CO 2 -udledning er ved elforbruget, hvilket skyldes at CO 2 -emissionsfaktoren ændrer sig for år til år. Der kommer mere VE-energi i el produktionen år for år og produktionen bliver mere energieffektiv på de danske kraftværker. De ydre omstændigheder har derfor stor betydning for reduktionen i CO 2 -udledningen fra I 2012 var emissionsfaktoren ekstra lav (358 g CO 2 /kwh). Af flere årsager medtages derfor også den procentvise forskel for udledningen med fastholdt el-emissionsfaktor, sådan som Danmarks Naturfrednings vejledning foreskriver. Det kan overvejes at ændre den fastholdte emissionsfaktor efter en periode, så det ikke er 2007 der er reference, men et senere år. Se endvidere udviklingen af emissionsfaktorer under afsnit 3.3 Emissionsfaktorer. Det samlede energiforbrug i perioden er faldet med 18 % Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 12 af 28

13 Tabel 2: Forskel i energiforbrug i procent for de enkelte kilder. Energiforbrug Difference Difference Difference '07-14 Fjernvarme 7,5% -9,6% -1,2% Naturgas 11,4% -3,7% -13,1% Olieforbrug -94,0% 92,5% -88,5% Samlet varme 2,0% -7,4% -10,6% Elforbrug -9,5% 1,4% -27,6% Benzin -12,9% -8,5% -37,0% Diesel 0,2% -1,5% -62,6% Samlet transport -8,0% -5,6% -51,2% Total -0,9% -5,5% -17,5% Helsingør Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO 2 -udledningen med 2 % årligt i kommunen som virksomhed fra og med 2008 og frem til 2025 med 2007 som basisår. Under forudsætning af, at man fastholder CO 2 -emissionsfaktoren for el (sådan som Danmarks Naturfredningsforening foreskriver), opfylder Helsingør kommune ifølge nærværende kortlægning aftalens mål for perioden Det totale mål for CO 2 -besparelse er 13,2 % for perioden og Helsingør kommune har haft et samlet fald på ca. 15 % af CO 2 -udledningen. Tabel 3 viser udviklingen fra årene 2012 til 2014 samt fra basisåret 2007 til Tabel 3: Forskel i CO 2 udledningen i procent for de enkelte kilder CO2 udledning Difference Difference Difference '07-14 Fjernvarme 7,8% 94,5% 62,5% Naturgas 3,5% 3,7% -13,0% Olieforbrug -94,5% 107,5% -88,5% Samlet varme -8,4% 45,9% -33,1% Elforbrug, faktisk 6% -18% -61% Elforbrug, fastholdt -11,0% 1,3% -29% Benzin -13% -8% -37% Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 13 af 28

14 Diesel 0% -1% -63% Total faktisk -2% 13% -34% Total fastholdt -10% 20% -15% Udviklingen i de totale CO 2 -emissisoner fremgår også af figur 6 nedenfor. CO 2 -udledning [ton CO 2 ] Udvikling i CO 2 -udledning Total, faktisk emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor Målsætning ifølge DN-aftale - 2% årlig reduktion i forhold til år 2007* *ved en fremskrivning med 2 % årlig besparelse fra året 2007 Figur 6: Udvikling i total emission i årene 2007, 2012, 2013 og 2014 Som det fremgår af overstående figur opfylder Helsingør kommune sit mål over for DN. Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 14 af 28

15 3 Forudsætninger 3.1 Metode Kortlægning er baseret på følgende datagrundlag: Oplysninger om elforbrug fra Forsyning Helsingør og Dong Energy. Oplysninger om forbrug af naturgas fra HMN. Oplysninger om fjernvarmeforbrug fra Forsyning Helsingør og Hornbæk Fjernvarme. Oplysninger om energiforbrug fra kommunens energiregistreringssystem "MinEnergi", hvor data mangler fra ovenstående kilder. Opgjort transportarbejde stammer fra kommunens egen opgørelse af kørselsgodtgørelse og brændstofindkøb fra kommunens Lease-database Oplysninger om solcelleproduktion modtaget fra Helsingør kommune Datagrundlaget er forholdsvist sikkert, da forsyningsselskaberne har udtrukket forbrug, der faktureres til kommunen. Det ville dog være hensigtsmæssigt at registrere forbrug på de enkelte bygninger, hvilket ville validere opgørelsen yderligere og sikre, at hverken for meget eller for lidt tælles med i kortlægningen af kommunens forbrug. Det anbefales, at kommunen får alle forbrug opgjort via MinEnergi. Fjernvarmeforbruget er klimakorrigeret med graddagetal fra MinEnergi, hvorved det matcher med kommunens egen graddagekorrigering. Middelværdien anvendes mellem skygge- og solkorrigerede graddage. MinEnergi anvender graddage fra DMI Lufthavn. Det er antaget et graddageuafhængigt forbrug på 20 %. Det har ikke været muligt at opdele el- og varmeforbruget på forvaltninger eller de nye centre, idet data fra forsyningsselskaberne ikke kunne fordeles ud på de enkelte ejendomme i det nuværende ejendomsregister. En opdeling af energiforbruget på forvaltninger ville derfor være forbundet med for stor usikkerhed. Kommunens ejendomsregister er i dag under udvikling, med anvendelse af databasen CORE-FM, indeholdende anvendelseskoder, netto-, brutto arealer mm. I løbet af efteråret 2014 vil ejendomsregistret blive opdateret. Automatiske og manuelle målere er stort set implementeret i energistyringsprogrammet MinEnergi. Der er uoverensstemmelser mellem modtaget forbrug og forbrug i MinEnergi Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 15 af 28

16 Når MinEnergi er fuldt udrullet, anbefales det at anvende det som registreringsværktøj i det fremtidige arbejde med forbrugsopgørelser i kommunen. Herved sikres det, at alle bygningerne tildeles et el- og varmeforbrug for de enkelte år. Samtidig er det en god og overskuelig måde at se udviklingen på for år til år. Det vil herved også være muligt at fordele opgørelsen på forvaltninger eller centre, hvis de enkelte bygninger kategoriseres efter forvaltninger eller centre og herved overflødiggøres kategoriseringen i ejendomsregistret. Dog kan de to systemer anvendes til at verificere, at samtlige af kommunens bygninger er omfattet af registreringen i MinEnergi. På sigt kan den energiansvarlige lave en opgørelse over el- og varmeforbruget vha. et simpelt udtræk fra MinEnergi. Herved undgås det at involvere forsyningsselskaberne. 3.2 Afgrænsning Alt transportbrændstof, el- og varmeforbrug, der faktureres til kommunen, samt kommunens udbetaling af godtgørelse for tjenestekørsel i privatbil er medtaget i opgørelsen. Der er ikke medtaget opgørelse over affaldsmængder og sortering af disse. Brændsel til renovationsarbejdet er til gengæld med i opgørelsen. I opgørelsen over udledningen fra transport er der ikke medregnet forbrug af taxikørsel og flyrejser samt tog og busser. Kommunen har ikke lavet opgørelser over forbrug af disse transportformer, men det anbefales at kommunen iværksætter registreringerne, så medarbejdernes transportvaner kan følges. 3.3 Emissionsfaktorer I kortlægningen er der anvendt emissionsfaktorerne, der er listet i tabel 3. Forskellen i el-emissionsfaktoren skyldes forskel i el-import fra vores nabolande. Når eksempelvis el-importen fra Sverige stiger, begrænses produktionen fra de danske kulkraftværker, hvorved den danske gennemsnitsfaktor falder. Endvidere er den danske el produktion blevet mere energieffektiv og har fået mere vedvarende energi. Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 16 af 28

17 Tabel 4: Anvendte emissionsfaktorer for de enkelte energikilder Elforbrug, 200 % metoden* Forsyning Helsingør 95, Hornbæk fjernvarme Naturgas Olieforbrug Benzin Diesel * For 2007 gælder emissionen for el for Østdanmark. For 2010 og frem gælder emissionen for hele Danmark Der anvendes 200 % -metoden for CO 2 -emisssionsfaktoren for fjernvarme og el (Energinet.dk's miljødeklarationer). Der er indregnet et distributionstab på 5 %. Danmarks Naturfredningsforening ønsker desuden en opgørelse over udledningen med fastholdt el-emissionsfaktor, hvorved kommunens konkrete lokale initiativer til CO 2 -reduktion kan evalueres mere direkte. Som reference år anvendes Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 17 af 28

18 4 Kortlægning 4.1 Varmeforbrug i kommunale bygninger Varmeforbrug i Helsingør Kommunes bygninger fordeler sig på følgende opvarmningskilder: fjernvarme, naturgas, olie og en mindre del elektricitet. Herunder opstilles fjernvarmeforbrug, naturgas- og olieforbrug mens elforbrug til opvarmning er indeholdt i opgørelsen i afsnit 4.2. På baggrund af tilgængeligt datamateriale har det ikke været muligt at opdele varmeforbruget på forvaltninger eller centre. Se diskussion under metodeafsnittet for en fremtidig opgørelse Fjernvarmeforbrug Forsyning Helsingør og Hornbæk Fjernvarme leverer fjernvarme til Helsingør Kommunes bygninger, hvor førstnævnte står for ca. 90 % af forsyningen. Fjernvarmeforbruget til kommunens bygninger fra Forsyning Helsingør er aflæst på forsyningsselskabets registreringssystem ud fra en liste over kommunens forbrugernumre. Tabel 5 viser fjernvarmeforbruget i kommunens bygninger fra medio 2007 ultimo Det faktiske varmeforbrug har været en del lavere i 2014 end de foregående hvilket skyldes at 2014 var et markant varmt år. Tabel 5: Fjernvarmeforbruget og tilhørende CO 2 udledning fra kommunens bygninger 1. apr mar jan dec jan dec jan dec 2014 Faktisk fjernvarmeforbrug [MWh] Graddage* Graddagekorrigeret fjernvarmeforbrug** [MWh] CO 2 -udledning fra fjernvarmeforbrug [ton] *For at sikre konsistens er graddage baseret på antal faktiske graddage i perioden opgjort i MinEnergi. Normalår: graddage. **Der er regnet med et graddageuafhængigt forbrug på 20 %. Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 18 af 28

19 Forsyning Helsingør har i 2011 ændret varmeafregning fra varmeåret til kalenderåret. Forbruget hos Hornbæk fjernvarme er estimeret ud fra en af forsyningsselskabet skønnet fordelingsnøgle mellem private, erhverv og kommunale bygninger. Emissionsfaktorer Langt hovedparten af fjernvarmen kommer fra Forsyning Helsingør. Desuden forsynes Forsyning Helsingørs fjernvarmenet med affaldsvarme fra Nordforbrændingen og fra en række mindre kedelanlæg, der anvender flis, og naturgas som brændsel. Varmeproduktionen fra Forsyning Helsingørs flis kedel prioriteres under hensyn til afsætning af affaldsvarmen fra Nordforbrændingen. For kraftvarmebaseret fjernvarme (Helsingør Kraftvarmeværk og Nordforbrændingen) regnes der med en varmevirkningsgrad på 200 %. Dermed deler el- og varmesiden kraftvarmefordelen. Det svarer til, at der afsættes en brændselsmængde til varme, som i energi svarer til halvdelen af den varme, der produceres. Der er ikke blevet produceret så meget el via kraftvarmedelen i 2014 som i Da elprisen har været lav, har der været produceret mere varme på gaskedler og på grund af udregningsmæssige forhold på 200 % ved kraftvarme, hvor beregningen tilgodeser varme, får varme produceret direkte fra gaskedler en regningsmæssigt højere emissionsfaktor Naturgasforbrug HMN leverer naturgas til Helsingør kommunes bygninger. Udtrækket er lavet ud fra kommunens faktiske forbrug af naturgas, som faktureres kommunen. Udtrækket er lavet for 2007, 2012, 2013 og Tabel 6 angiver naturgasforbruget i kommunens bygninger for hhv. 2007, 2012, 2013 og Naturgasforbruget afregnes omkring første april, HMN har derfor omregnet forbruget til kalenderår. Der er enkelte forbrugsmålere, der ikke er aflæst, i stedet har HMN skønnet forbruget. Forbrug er kontrolleret med forbrug i MinEnergi. Gasforbruget er graddagekorrigeret tilsvarende fjernvarmen. Tabel 6: Naturgasforbruget og CO 2 -udledninger fra kommunens bygninger Naturgasforbrug [MWh] 1. apr mar jan dec jan dec jan dec Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 19 af 28

20 Graddage Graddagekorrigeret naturgasforbrug [MWh] CO 2 -udledning fra naturgasforbrug [ton] Olieforbrug Olieforbrug er hentet fra energiregistreringsdatabasen MinEnergi for 2013 og Tidligere år er forbruget vurderet ud fra oplysninger i BBR (Bygnings- og Boligregisteret) og nøgletal om energibehov til opvarmning ved forskellige bygningsanvendelser og opførelses år. Der er en bygning med i regnskabet for 2014, som ikke var med i regnskabet for Det er grunden til den store stigning i olieforbrug. Da olieforbruget er en meget lille andel af det samlede energiforbrug ca. 1 %, har det ikke nogen betydning for det samlede regnskab Varmeforbrug i alt Følgende afsnit opsummerer forbruget af varme i kommunen som virksomhed for de forskellige opvarmningskilder. Figur 7 opsummerer forbruget af fjernvarme, naturgas og olie for 2007, 2012, 2013 og Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 20 af 28

21 Graddagekorrigeret varmeforbrug Varmeforbrug [MWh] Fjernvarme i alt Naturgasforbrug Olieforbrug Figur 7: Graddagekorrigeret varmeforbrug i kommunens bygninger for 2007, 2012, 2013 og 2014 Tabel 7 illustrerer udviklingen for varmeforbruget for de enkelte kilder fra 2007 til Tabel 7: Udviklingen i varmeforbrug i kommunes bygninger i procent, baseret på det graddagekorrigerede forbrug Difference Difference Difference '07-14 Fjernvarme Naturgas Olieforbrug 7% -10% -2% 11% -4% -13% -94% 93% -89% Tabel 8 illustrerer udviklingen for varmeforbruget for de enkelte kilder fra 2007 til Tabel 8: Udviklingen for varmeforbrug for de enkelte kilder fra 2007 til [ton CO 2 /år] 2012 [ton CO 2 /år] 2013 [ton CO 2 /år] 2014 [ton CO 2 /år] Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 21 af 28

22 Fjernvarme Naturgas Olieforbrug Total Den markante stigning i fjernvarme skyldes, som tidligere nævnt, at kraftvarmedelen er anvendt mindre og der har været anvendt gaskedler mere. 4.2 Elforbrug i kommunale bygninger Elektricitet i Helsingør bykerne bliver leveret af Forsyning Helsingør, mens Dong Energy A/S leverer el i resten af Helsingør Kommune. Produktionen af el afhænger ikke af forsyningsselskabet, så CO 2 -emissionsfaktoren er den samme for de to selskaber. Det har ikke været muligt at dele forbruget op på forvaltninger eller centre på baggrund af det tilgængelige datagrundlag. Elvarme er inkluderet i nærværende opgørelse, men på grund af manglende oplysninger om elvarme er dette forbrug ikke graddagekorrigeret. På figur 8 ses udviklingen i elforbruget i kommunens bygninger. Tilsvarende kan udviklingen i procent ses i tabel 9. Det samlede elforbrug er faldende og er samlet faldet med ca. 28 % i perioden fra 2007 til Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 22 af 28

23 MWh Udvikling i elforbrug Solceller Forsyning Helsingør [MWh] Dong Energy [MWh] Figur 8: Elforbruget i kommunens bygninger i 2007, 2012, 2013 og 2014 Tabel 9: Udviklingen i elforbruget i kommunens bygninger Difference Difference Difference Difference '07-14 Dong Energy 1% -13% -2% 0% Forsyning Helsingør -9% -10% 4% -41% Total -5% -10% 1% -28% Udtrækket fra Dong Energy og Helsingør Elforsyning er udtaget, hvor Helsingør kommune er opført som kunde. Der er kontrolleret, at datasættet svarer til det i 2013 anvendte. Elforbrug produceret via solceller er medtaget i opgørelsen. Tabel 10 viser udviklingen i CO 2 -udledningen fra elforbruget i kommunens bygninger dels baseret på den faktiske CO 2 -emissionsfaktor og dels med fastholdt emissionsfaktor. Reference året er Baseret på den faktiske el-emissionsfaktor over hele perioden, er udledningen faldet markant, svarende til ca. 61 %. Dette skyldes et fald i elforbrug og emissionsfaktor. Udledningen, som er baseret på den fastholdte emissionsfaktor, falder også over perioden. Hvilket udelukkende skyldes det samlede fald i elforbruget. Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 23 af 28

24 Tabel 10: CO 2 udledningen fra elforbruget i Helsingør Kommunes bygninger CO2-faktor for el* [kg/mwh] Udledning med faktisk emissionsfaktor [ton CO 2 ] Udledning med fastholdt emissionsfaktor [ton CO2]** * For 2007, gælder faktoren kun Østdanmark ** Der regnes med 2008 som referenceår, her var emissionsfaktoren 506 g/kwh Der er anvendt 200 % metoden for CO 2 -emissionsfaktoren (Energinet.dk's miljødeklaration for el). Der er indregnet et distributionstab på 5 %. 4.3 Transport Opgørelsen over kommunens CO 2- udledning fra transport, dækker medarbejdernes kørselsgodtgørelse i egne biler, samt transport i kommunens egne køretøjer. Medarbejdernes transport med fly, taxa og offentlige transportmidler er således udeladt i kortlægningen, da der ikke eksisterer opgørelser. Kommunens indkøb af brændstof er indhentet fra databasen Lease. Materielgården er outsourcet som selvstændigt fælleskommunalt selskab Park og Vej mellem Fredensborg og Helsingør kommuner. Det er ikke muligt at opgøre for Helsingørs del. Park og Vejs forbrug er udtaget af opgørelse for alle år. Det har ikke været muligt at opdele kørselsgodtgørelse på de enkelte forvaltninger. Det anbefales, at CO 2 udledningen fremadrettet opgøres på centerniveau. CO 2 udledningerne fra godtgjort kørsel er beregnet på basis af opgørelsen over godtgjort kørsel i kilometer for kalenderåret, emissionsfaktorer for hver brændstoftype, antal kørte km pr. liter brændstof i gennemsnit samt en landsdækkende fordeling mellem benzin og dieselbiler fra Danmarks Statistik. CO 2 udledningerne fra kommunens indkøb af brændstof er beregnet på basis af opgørelsen over indkøbsmængder, samt emissionsfaktorer for hver brændstoftype. De benyttede emissionsfaktorer og fordelinger mellem benzin og dieselpersonbiler er vist nedenfor i tabel 11. Bemærk CO 2 emissionsfaktoren for benzin er højere end for diesel pr. kørte kilometer, men lavere pr. liter. Tabel 11: Datagrundlag benyttet til beregning af C0 2 -udledning fra transport Helsingørs_CO2_regnskab_2014_endelig Side 24 af 28

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2013 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2013 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Marts 2014 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2013 og handlingsplan 2014 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse og handlingsplan 2014 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Resumé... 2 Status på projekter... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Status for CO2 reduktion -det kræver tonsvis af klimaindsatser Naturgruppen 27. november 2014 Karen Marie Pagh Nielsen Program: s klimamål Status for CO2 reduktion Tonsvis af indsatser Kommunen som virksomhed

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 2013 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning... 2 1.1. Året der gik... 2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus... 4 2. Analyser og rapportering...

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2011. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2011 For virksomheden Silkeborg Kommune Silkeborg Kommune har nået sparemål før tid Silkeborg Kommunes CO2-regnskab for 2011 viser, at kommunens mål om at sænke udledningen med 2 % inden 2012

Læs mere

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013

Energistyrelsens KlimaregnsKab 2013 Energistyrelsens Klimaregnskab 2013 Klimaregnskab 2013 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-93071-74-2 København 26. marts 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tillæg til Grønt Regnskab 2012

Tillæg til Grønt Regnskab 2012 Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre

Læs mere

Hejrevangens Boligselskab

Hejrevangens Boligselskab Hejrevangens Boligselskab Projektforslag vedr. ændring af blokvarmecentral 28-07-2009 HENRIK LARSEN RÅDGIVENDE INGENIØRFIRMA A/S GODTHÅBSVÆNGET 4 2000 FREDERIKSBERG Telefon 38104204 Telefax 38114204 Projektforslag

Læs mere

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1

det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab LOGO1TH_LS_POSrød GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 LOGO1TH_LS_POSrød det vil kommune kolding kommune Grønt regnskab 2010 GRØNT REGNSKAB 2010 KOLDING KOMMUNE 1 Grønt regnskab 2010 - Kolding Kommune Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11

Læs mere

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016

OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 OPLÆG: ENERGIHANDLEPLAN FOR KOMMUNALE BYGNINGER 2013-2016 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund3 2. Strategisk energiplanlægning3 3. Organisatorisk struktur3 4. Energikoordinator4 5. Energiansvarlig4 6. EMO

Læs mere

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side

CO 2. -regnskab 2014. For virksomheden Jammerbugt Kommune. Side -regnskab 2014 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2014 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed?

Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter. Troværdighed. Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Klimaregnskab for anlægsgartnerbedrifter Er der styr på klima- og miljøforholdene i din virksomhed? Bente Mortensen Hortonom, Master of Environmental Management GreenProject, +45 4119 8995 Hvorfor fokusere

Læs mere

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus

Grønt regnskab 2011. kort udgave. www.klima.ku.dk/groen_campus Grønt regnskab www.klima.ku.dk/groen_campus Københavns Universitet (KU) er blandt Danmarks største arbejdspladser. Omkring 50.000 medarbejdere og studerende har deres daglige gang på knap 1 mio. m 2. En

Læs mere

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune

Manualen. CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune Manualen CO2-opgørelsen for Høje-Taastrup Kommune INDHOLD Forord............................................. 4 Baggrund........................................... 5 Metodevalg.........................................

Læs mere

Klimaregnskab 2011. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2011. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2011 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 12 % fra 2010 til 2011. Det skyldes dels en varmere vinter, men også et større fokus på vores adfærd. Begge dele fører os nærmere vores mål om,

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension

Klimaregnskab 2012. Forsikring & Pension Klimaregnskab 2012 Forord s samlede CO 2 emission faldt med 19 % fra 2011 til 2012. Det betyder, at vi fra 2010 til 2012 har reduceret vores CO 2 udledning med 29 %. Det skyldes i høj grad, at miljødeklarationerne

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Energirenovering af etagebyggeriet

Energirenovering af etagebyggeriet Gregersensvej 1 Bygning 2 2630 Taastrup Telefon 7220 2255 info@byggeriogenergi.dk www.byggeriogenergi.dk Energirenovering af etagebyggeriet Juni 2010 Titel Energirenovering af etagebyggeriet Udgave 1.

Læs mere

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING

METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING KOMMUNERNE I HOVEDSTADSREGIONEN/REGION HOVEDSTADEN METODER, KILDER, FORUDSÆTNINGER SAMT UDFORDRINGER VED DATAINDSAMLING OG - BEHANDLING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen

Klimaregnskab 2010. Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 Energistyrelsen Klimaregnskab 2010 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K CVR 59 77 87 14 EAN nummer: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-902-3 Indholdsfortegnelse 1. Beretning...

Læs mere

Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015

Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune. CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015 Klimakommuneregnskab Ringsted Kommune CO2-opgørelse 2014 og handlingsplan 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Resumé... 1 Status på projekter 2014... 1 Energirenovering af de kommunale bygninger...

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for

VARMEVÆRKETS. skriftlige. beretning. for VARMEVÆRKETS skriftlige beretning for regnskabsåret 2014 Indholdsfortegnelse: Side Forbrugere ------------------------------------------------------------- 3 Regnskabet 2014 ------------------------------------------------------

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september

Notat. Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011. 27. september Notat 27. september Dok. ansvarlig: KAT/DLI Sekretær: DLI/KAT Sagsnr: 11/188 Doknr: 3 27-09-2011 En håndværkers muligheder og vilkår for at samarbejde med energiselskaber om energibesparelser en kort introduktion

Læs mere

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2013 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid: 2014-4161 Dokid: 2014-36694 www.odder.dk Ver.: 1.0 Udgivelsesdato: 24. september 2014 Udarbejdet af: Byrådsservice

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Energistrategi Evaluering 2014

Energistrategi Evaluering 2014 Energistrategi Evaluering 2014 Nærværende dokument summerer resultaterne for 2014, for den af byrådet vedtagne energistrategi for de kommunale ejendomme. I 2014 blev der gennemført tekniske energibesparelsesprojekter

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten

Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten Scenarier for transportsektorens energiforbrug i Norge med fokus på vejtransporten NP årskonference 8. november 2011 János Hethey Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Transportenergiforbrug Kun indenrigs transport

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner

Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner UDKAST Dato: 29-02-2008 Arkivnummer: - Til: Sagsbehandler: CPO/JLC Vejledning til opgørelse og dokumentation af kommunens CO 2 -udledninger og -reduktioner Danmarks Naturfredningsforenings vejledning til

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang?

Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Energiledelse Hvordan kommer vi i gang? Få først et overblik Brug overblikket som afsæt for at fastlægge jeres ambitionsniveau: Energi politik Energi målsætninger Energi mål Hvordan får vi et første overblik?

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk

CO2-regnskab 2010. For virksomheden Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk CO2-regnskab 2010 For virksomheden Silkeborg Kommune Energispareprojekterne virker Dette er det tredje CO2-regnskab, der er udarbejdet, siden Silkeborg Kommune i april 2009 underskrev en klimakommuneaftale

Læs mere

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier

Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Størst CO2-udslip blandt de rigeste familier Den rigeste femtedel af familier i Danmark har et forbrug af el, varme, gas, benzin og diesel, som er næsten dobbelt så stort, som det den fattigste femtedel

Læs mere

Forklaring vedrørende angivelse af metode

Forklaring vedrørende angivelse af metode Grønne regnskaber 2013 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2014 Sagsnr.: 2013-50949 Dok.nr.: 2014-40605 Titel: Grønt

Læs mere

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner

Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Firehjulstrækkernes CO2 emissioner Jørgen Jordal-Jørgensen, Cowi A/S Miljøprojekt Nr. 1156 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005

Udvikling i nye danske personbilers CO 2. udledning og energiforbrug. årgang 2005 Udvikling i nye danske personbilers CO 2 udledning og energiforbrug årgang 2005 December 2006 Indholdsfortegnelse POLITISKE RAMMER 3 EU-Strategi 3 DANSK INDSATS 4 Oplysningsarbejde 4 Grøn ejerafgift 4

Læs mere

Energiproduktion og energiforbrug

Energiproduktion og energiforbrug OPGAVEEKSEMPEL Energiproduktion og energiforbrug Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om Danmarks energiproduktion samt beregne hvordan brændslerne der anvendes på de store kraftværker

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050

Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Transportens energiforbrug og udledning af CO 2 frem til 2050 Roadmap afsluttende seminar for de to følgegrupper 27. maj 2014 Anders Kofoed-Wiuff Ea Energianalyse Formål med referencefremskrivninger At

Læs mere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere

Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Videncenter for energibesparelser i Bygninger er sparringspartneren for håndværkeren, rådgiveren, brugere og bygningsejere Gratis og uvildig telefontjeneste, der kan svare dig på alt om energibesparelser

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover.

Kommunens løbende udskiftning til mere økonomiske køretøjer vil dog bidrage til, at vi også kan forvente fine tal fremover. Grønt Regnskab 2011 2 l Grønt regnskab 2011 Forord Indhold Det er i år fjerde gang, vi udgiver et Grønt Regnskab for kommunen som virksomhed. Vi satte i 2008 fokus på energi, hvor vi dels fik påbegyndt

Læs mere

inspirerende undervisning

inspirerende undervisning laver inspirerende undervisning om energi og miljø TEMA: Solenergi Elevvejledning BAGGRUND Klodens klima påvirkes når man afbrænder fossile brændsler. Hele verden er derfor optaget af at finde nye muligheder

Læs mere

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007.

Samsø kommune har en målsætning om at spare på varme, el, benzin og diesel frem til 2007. Vedvarende Energi 0 I 1997 blev Samsø udpeget til Vedvarende Energi 0. Samsøs areal anvendes, som vist i tabellen. Arealanvendelse på Samsø Areal i ha Byer, landsbyer, campingpladser m.m. 1715 Fredede

Læs mere

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Hørsholm Kommune CO2-REGNSKAB 2014 FOR HØRSHOLM KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Version: Juni 2015 Udarbejdet af: Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe (lsk@viegandmaagoe.dk) Kvalitetssikret af: Louise Hedelund Sørensen

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi

Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Statsstøtte til omlægning fra fossilt brændsel til proces til vedvarende energi Scandic Aalborg den 21. januar 2014 Per Jan Pedersen Energisynskonsulent Mobilnr. 045 2964 6562 Energi Nord A/S Over Bækken

Læs mere

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug

Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug Udvikling i danske personbilers brændstofforbrug April 2011 3 Udvikling i danske personbilers Forord Forord Trafikstyrelsen har bl.a. til opgave at monitorere udviklingen i den danske personbilpark i

Læs mere

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.

Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr. Grønne regnskaber 2012 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Administration Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2013 Sagsnr.: 2013-76622 Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for

Læs mere

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø

Aage Johnsen Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Aage Johnsen Nielsen Olieforbrug på Samsø Aage Johnsen Fra: Peter Jacob Jørgensen [planmidt.pjj@mail.tele.dk] Sendt: 2. marts 2001 12:03 Til: Aage Johnsen Nielsen Emne: Olieforbrug på Samsø olie på Samsø.doc Hej Åge og Lasse Hermed vedhæftet opgørelserne

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune

CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune CO 2 -regnskab 2012 For virksomheden Odder Kommune Rådhusgade 3, 8300 Odder - tlf. 87803333 Sagid : 2013-10847 Dokid: 2013-59647 www.odder.dk Ver.: 0 Udgivelsesdato : 10-06-2013 Udarbejdet af : Byggeri

Læs mere

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok.

Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Gør Slagelse Kommune klima positiv CO2 neutral er ikke nok. Slagelse kommunes klimaplan sigter imod at være CO2 neutral I 2020. Målet bør være, at afbrænding så vidt muligt afløses af vedvarende enrgikilder.

Læs mere

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift

OPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Ressourceregnskab 2013

Ressourceregnskab 2013 Nyborg Forsyning & Service A/S Indholdsfortegnelse Basisoplysninger 3 NFS A/S / Administration 4 NFS Vand A/S 5 NFS Varme A/S 6 NFS Renovation A/S 7 NFS Spildevand A/S 8 Miljødeklarationer 9 Beregningsmetode

Læs mere

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB

ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB ENERGISTYRELSENS KLIMAREGNSKAB 2012 Klimaregnskab 2012 for Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. CVR 59 77 87 14 EAN: 5798000020009 ISBN: 978-87-7844-992-4 København 15. april 2013 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøregnskab 2010-2011

Miljøregnskab 2010-2011 Miljøregnskab 2010-2011 August 2011 Indledning Det er Johansson & Kalstrup A/S s målsætning gennem indførelsen af miljø- og energiledelse at bidrage til en reduceret påvirkning af klima og miljø gennem

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi

Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen. v/lærke Flader, Dansk Energi Elbiler som metode til at få mere af transportområdet ind under kvotesystemet ad bagvejen v/lærke Flader, Dansk Energi Indhold: 1. Transport ind under kvotereguleringen vil tage presset af den ikke-kvote

Læs mere

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening

SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening SOLCELLER en lys idé til jeres boligforening Læs her om mulighederne for at få solceller på taget med hjælp fra jeres forsyningsselskab For mange boligforeninger er det en rigtig god idé at få solceller

Læs mere

Energiledelse fra vision til virkelighed.

Energiledelse fra vision til virkelighed. Energiledelse fra vision til virkelighed. Hvordan konkretiseres ambitiøse mål i den kommunale hverdag? Dansk Byplanlaboratorium CO 2 -neutrale bydele 4. marts 2009 Energikoordinatoren Forberedelse til

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd

GRØNT REGNSKAB 2014. VA 67 4 Syd GRØNT REGNSKAB 214 VA 67 4 Syd Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 67 4 Syd. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011

Notat. Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt GRØN OLIEFYRING. 17. november 2011 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12 KEB alm. del Bilag 76 Offentligt Notat 17. november 2011 GRØN OLIEFYRING Forbud mod oliefyring vil forhindre grøn oliefyring Regeringen har foreslået, at oliefyr

Læs mere