KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED"

Transkript

1 H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

2 H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2013 HELSINGØR Revision : 1 Revisionsdato : Sagsnr. : Projektleder : MRA Udarbejdet af : LTA/MRA Godkendt af : MRA

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Hovedresultater Resultat af kortlægningen Udviklingen i perioden Forudsætninger Metode Afgrænsning Emissionsfaktorer Kortlægning Varmeforbrug i kommunale bygninger Fjernvarmeforbrug Naturgasforbrug Olieforbrug Varmeforbrug i alt Elforbrug i kommunale bygninger Transport Referencer BILAG 1 - DATAGRUNDLAG FOR RESULTATER Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 3 af 31

4 Figurer Figur 1: Fordeling af energiforbrug på de enkelte kilder for Figur 2: Fordeling af CO2-udledning på de enkelte kilder for Figur 3: Energiforbrug og andel af vedvarende energi i Figur 4: Energiforbrug til opvarmning, elforbrug og transport for 2007, 2011, 2012 og De to figurer viser de samme tal på to forskellige visningsmåder Figur 5: CO 2 -udledning til rumopvarmning, elforbrug og transport for 2007, 2011, 2012 og 2013, med faktisk emission Figur 6: Samlet udslip med hhv. faktisk og fastholdt CO 2 -emissionsfaktor for el.. 11 Figur 7: Udvikling i total emission i årene 2007, 2011, 2012 og Figur 8: Graddagekorrigeret varmeforbrug i kommunens bygninger for 2007, 2011, 2012 og Figur 9: Elforbruget i kommunens bygninger i 2007, 2011, 2012 og Figur 10: Fordeling af brændstofforbrug på centre Figur 11: Udviklingen i kommunens transport fra Figur 12: Udviklingen i udledningen fra transport fra Tabeller Tabel 1: Sammenligning af CO2-udledning for 2011, 2012 og 2013 i forhold til Tabel 2: Forskel i energiforbrug i procent for de enkelte kilder Tabel 3: Forskel i CO 2 udledningen i procent for de enkelte kilder Tabel 4: Anvendte emissionsfaktorer for de enkelte energikilder Tabel 5: Fjernvarmeforbruget og tilhørende CO 2 udledning fra kommunens bygninger Tabel 6: Naturgasforbruget og CO 2 -udledning for kommunens bygninger Tabel 7: Udviklingen i varmeforbrug i kommunes bygninger i procent, baseret på graddagekorrigerede forbrug Tabel 8: Udviklingen for varmeforbrug for de enkelte kilder fra 2007 til Tabel 9: Udviklingen i elforbruget i kommunens bygninger Tabel 10: CO 2 udledningen fra elforbruget i Helsingør Kommunes bygninger Tabel 11: Datagrundlag benyttet til beregning af C0 2 -udledning fra transport Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 4 af 31

5 1 Indledning Nærværende rapport indeholder kortlægning af CO2-udledningen fra Helsingør Kommune som virksomhed for perioden Kortlægningen omfatter udledning fra el- og varmeforbrug i kommunens bygninger, samt kommunens transport. Helsingør Kommune vil gå forrest som det gode eksempel, hvorfor klimaindsatsen tager udgangspunkt i kommunens egen virksomhed. Helsingør Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening (DN) om at reducere CO2 udledningen fra kommunens virksomhed med 2% per år fra og med 2008 frem til 2025, med 2007 som basisår. For at sikre og dokumentere at Helsingør Kommune lever op til aftalen med Danmarks Naturfredningsforening, er det derfor vigtigt at kortlægge udledningen fra kommunens egen virksomhed én gang årligt. I 2013 var Helsingør kommunes totale faktiske CO 2 -udledning tons CO 2, hvilket svarer til en reduktion på 41% i forhold til Ifølge aftalen med DN skal CO 2 -udledningen også opgøres med en fastholdt CO 2 emissionsfaktor for el. Nærværende kortlægning dokumenterer, at Helsingør Kommune, med fastholdt emissionsfaktor fra , har reduceret CO 2 -udledningen med 28%, altså mere end dobbelt så meget som de aftalte 2% om året. Hertil kommer, at Helsingør Kommune i 2013 har købt grøn strøm (med RECS certifikater 1 ). Med kommunens køb af RECS certifikater er reduktionen 45% i 6-års perioden. Reduktionen i 2013 med fastholdt emissionsfaktor er 9% i forhold til 2012 og 11% når RECS certifikater medregnes. Helsingør Kommune opfylder sine mål i forhold til Danmarks Naturfredningsforening og har opnået flotte resultater. Helsingør har i de forløbne år udført en del aktiviteter, der har nedsat CO 2 - udledningen. Et ESCO projekt er udført i 7 ejendomme, hvilket svarer til 20% af kommunens samlede bygningsareal. Her har kommunen af udførende ESCO firma fået garanti 1 Renewable Energy Certificate System, et marked for VE-elektricitet, heriblandt vindmøllestrøm og vandkraft. Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 5 af 31

6 for, at det gennemsnitlige elforbrug skulle reduceres med 47%, ligesom varmeforbruget skulle reduceres med 23%. Implementeringen er startet i september 2012 og blev afsluttet i løbet af Eksempler på klimarenovering der har medvirket til CO 2 reduktionen: Etablering af solcelleanlæg på tre skoler (Hellebæk Skolen, Mørdrup Skolen og Snekkersten Skole). Udskiftning/optimering af pumper og ventilationsanlæg. Spændingsregulering. Fokus på nedsættelse af tomgangsforbrug. Klimaskærmrenovering. Vindues- og dørudskiftning. Der gennemføres løbende uddannelse af kommunens klima-ambassadører og serviceledere. Kommunen har stillet krav til medarbejderne om at nedsætte kørsel i egen bil, hvormed denne kørsel er faldet er faldet med 28% i 2013 i forhold til Indkøbte liter brændstof er steget med 23% fra 2012 til 2013, da en del af transporten er flyttet til kommunens biler. Der har været udfasning af naturgas og især olie til fordel for fjernvarme, som har lavere CO 2 udledning pr. energienhed. Der er opsat flere solcelleanlæg og solcelleproduktionen er derfor steget i forhold til tidligere. Det er planlagt at energirenovere ca. 70 ejendomme de næste tre år inkl. effektoptimering af belysningen i ejendommene. Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 6 af 31

7 2 Hovedresultater 2.1 Resultat af kortlægningen 2013 Nedenfor følger resultatet af kortlægningen af energiforbrug og CO 2 -udledning for Helsingør Kommune som virksomhed i I de følgende figurer og tabeller er varmeforbruget klimakorrigeret % 4% 20% 0% 50% Fjernvarme Naturgas Olie El Benzin Diesel 24% Figur 1: Fordeling af energiforbrug på de enkelte kilder for 2013 CO 2 -udledning i % 6% 20% Fjernvarme Naturgas Olieforbrug 46% 25% Elforbrug, faktisk forbrug Benzin Diesel 0% Figur 2: Fordeling af CO2-udledning på de enkelte kilder for 2013 Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 7 af 31

8 Energiforbrug i bygningerne bidrager til den overvejende del af udledningen, hvilket ses tydeligt på figur 1 og figur 2. Elforbruget udgør en mindre andel af det samlede energiforbrug, men står til gengæld for en markant større andel af CO2-udledningen. Benzin og diesel udgør sammen med fjernvarme og olie en lille del af både energiforbruget og CO 2 -udledningen. Tabel 1 viser CO 2 -udledning i ton i årene 2007 og og i forhold til 2007, som regnes som indeks 100. Tabel 1: Sammenligning af CO2-udledning for 2011, 2012 og 2013 i forhold til C02-udledning i ton Indeks 2007= Fjernvarme Naturgas Olieforbrug Elforbrug, faktisk forbrug Benzin Diesel I alt Der er to måder at reducere kommunens CO 2 udslip på, enten ved at nedsætte forbruget eller ved at etablere vedvarende energi. Helsingør Kommunes samlede forbrug og hermed CO 2 -udledning kan reduceres ved at fokusere på energibesparelser i kommunens egne bygninger samt i typen af køretøjer og ved sammen med forsyningsselskaberne at arbejde for at fremme vedvarende energikilder i energiforsyningen jf. nedenstående figur. Vedvarende energi udgør 21% af kommunens bygningers samlede energiforbrug. Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 8 af 31

9 Energiforbrug Vedvarende energi Helsingør Kommune CO 2 regnskab 2013 MWh Energiforbrug og VE-forsyning Vedvarende energi Olie Naturgas Fjernvarme El Diesel Benzin - Energiforbrug 2013 VE 2013 Figur 3: Energiforbrug og andel af vedvarende energi i Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 9 af 31

10 2.2 Udviklingen i perioden I det følgende opsummeres resultaterne fra kortlægningen af energiforbrug og CO2- udledning for perioden Figur 4 skitserer energiforbruget til opvarmning og el i kommunens bygninger samt det kommunale transportforbrug. Her ses, at opvarmningen står for den markant største andel af forbruget, mens transport udgør en lille andel af det samlede forbrug. Det bemærkes, at fjernvarmeforbruget er stigende indtil 2011, hvilket skyldtes konvertering fra naturgas og olie til fjernvarme, samt nye aktiviteter i kommunen. Olie til bygningsopvarmning i 2013 er så lavt, at det knap kan ses på figurerne. Bilag 1 viser tallene bag figuren. Bygningsarealet er omtrent det samme i 2013 som i Varmeforbrug er klimakorrigeret. MWh Diesel Benzin El Olie Naturgas Fjernvarme MWh Fjernvarme Naturgas Olie El Benzin Diesel Figur 4: Energiforbrug til opvarmning, elforbrug og transport for 2007, 2011, 2012 og De to figurer viser de samme tal på to forskellige visningsmåder. Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 10 af 31

11 CO 2 -udledning [ton CO 2 ] CO2-udledmning [ton CO 2 ] Helsingør Kommune CO 2 regnskab 2013 Figur 5 viser CO 2 -udledning fra kommunens aktiviteter. Der er medtaget en udledning fra elforbruget baseret på faktisk emissionsfaktor. Det viser at fjernvarme kun bidrager beskedent til den samlede udledning, hvilket skyldes en lav CO 2 - emissionsfaktor for fjernvarmen i Helsingør. Tallene bag figuren fremgår af bilag Diesel Benzin Elforbrug, faktisk forbrug Olieforbrug Naturgas Fjernvarme Figur 5: CO 2 -udledning til rumopvarmning, elforbrug og transport for 2007, 2011, 2012 og 2013, med faktisk emission. Figur 6 nedenfor viser det samlede energiforbrug til opvarmning, elforbrug og transport i kommunen. Desuden ses den samlede udledning både med den faktiske el-emissionsfaktor for de enkelte år og med den fastholdte emissionsfaktor (506 g CO 2 /kwh, 2008) Udvikling i CO 2 -udledning Total, faktisk emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor inkl. RECS Figur 6: Samlet udslip med hhv. faktisk og fastholdt CO 2 -emissionsfaktor for el Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 11 af 31

12 Tabel 2 og tabel 3 opsummerer de procentvise forskelle for energiforbrug og for CO 2 -udledningen for de enkelte kilder. Den mest markante forskel mellem energiog CO 2 -udledning er ved elforbruget, hvilket skyldes at CO 2 -emissionsfaktoren ændrer sig for år til år. Der kommer mere VE-energi i el systemet år for år og produktionen bliver mere energieffektiv på de danske kraftværker. De ydre omstændigheder har derfor stor betydning for reduktionen i CO 2 -udledningen fra I 2012 var emissionsfaktoren ekstra lav (358 g CO 2 /kwh). Af flere årsager medtages derfor også den procentvise forskel for udledningen med fastholdt el-emissionsfaktor, sådan som Danmarks Naturfrednings vejledning foreskriver. I 2013 er emissionsfaktorer steget til 427 g CO 2 /kwh. Til trods for at der har været produceret mere energi fra vindmøller har det også været nødvendigt at importere el fra Tyskland og en højere produktion fra centrale kraftværker i Danmark. Den større produktion fra danske kraftværker er primært sket med kul som brændsel, hvilket er en af årsagerne til, at emissionskoefficienten er steget. Det kan overvejes at ændre den fastholdte emissionsfaktor efter en periode, så det ikke er 2008 der er reference, men et senere år. Se endvidere udviklingen af emissionsfaktorer i tabel 4 under afsnit 3.3 Emissionsfaktorer. Det samlede energiforbrug i perioden er faldet med 12% Tabel 2: Forskel i energiforbrug i procent for de enkelte kilder. Energiforbrug Difference Difference Difference '07-13 Fjernvarme -13,3% 7,5% 9,4% Naturgas -8,5% 11,4% -9,7% Olieforbrug 0,0% -94,0% -94,0% Samlet varme -11,2% 2,0% -3,5% Elforbrug -4,8% -8,0% -21,1% Benzin -16,3% -12,0% -20,6% Diesel -43,5% 28,0% -43,7% Samlet transport -33,9% 10,1% -28,8% Total -11,7% 0,3% -11,6% Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 12 af 31

13 Helsingør Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO 2 -udledningen med 2% årligt i kommunen, som virksomhed fra og med 2008 og frem til 2025 med 2007 som basisår. Under forudsætning af, at man fastholder CO 2 -emissionsfaktoren for el (sådan som Danmarks Naturfredningsforening foreskriver), opfylder Helsingør kommune ifølge nærværende kortlægning aftalens mål for perioden Det totale mål for CO 2 -besparelse er 11,4% for perioden og Helsingør kommune har haft et samlet fald på ca. 28% af CO 2 -udledningen. Tabel 3 viser udviklingen fra årene 2011 til 2013 samt fra basisåret 2007 til Tabel 3: Forskel i CO 2 udledningen i procent for de enkelte kilder CO2 udledning Difference Difference Difference '07-13 Fjernvarme -34,0% 0,1% -22,4% Naturgas -8,3% 3,5% -16,1% Olieforbrug 0,0% -94,5% -94,5% Samlet varme -19,5% -11,4% -42,0% Elforbrug, faktisk -21% 8% -51% Elforbrug, fastholdt -4,8% -9,5% -29% Benzin -20% -12% -33% Diesel -43% 28% -28% Total faktisk -22% -2% -41% Total fastholdt -14% -9% -28% Total fastholdt, inkl RECS -29% -11% -45% Udviklingen i de totale CO 2 -emissisoner fremgår også af figur 7 nedenfor. Helsingør Kommune har i 2013 købt RECS-certifikater svarende til MWh CO 2 -neutral el produceret fra norsk vandenergi. Modregnes dette i de totale emissioner med MWh af elforbruget, der er CO 2 - neutralt, opnås en besparelse på ca. 11% fra Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 13 af 31

14 CO 2 -udledning [ton CO 2 ] Helsingør Kommune CO 2 regnskab 2013 Udvikling i CO 2 -udledning Total, faktisk emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor Total, fastholdt emissionsfaktor inkl. RECS Målsætning ifølge DN-aftale - 2% årlig reduktion i forhold til år 2007* *ved en fremskrivning med 2% årlig besparelse fra året 2007 Figur 7: Udvikling i total emission i årene 2007, 2011, 2012 og 2013 Som det fremgår af overstående figur opfylder Helsingør kommune sit mål overfor DN. Indregnes RECS-certifikaterne fås en yderligere reduktion udover målet. Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 14 af 31

15 3 Forudsætninger 3.1 Metode Kortlægning er baseret på følgende datagrundlag: Oplysninger om elforbrug fra Forsyning Helsingør og Dong Energy. Oplysninger om forbrug af naturgas fra HMN. Oplysninger om fjernvarmeforbrug fra Forsyning Helsingør og Hornbæk Fjernvarme. Oplysninger om energiforbrug fra kommunens energiregistreringssystem "MinEnergi", hvor data mangler fra ovenstående kilder. Opgjort transportarbejde stammer fra kommunens egen opgørelse af kørselsgodtgørelse og brændstofindkøb fra kommunens Lease-database samt oplyste udgift til brændstof i materialegården. Datagrundlaget er forholdsvist sikkert, da forsyningsselskaberne har udtrukket forbrug, der faktureres til kommunen. Det ville dog være hensigtsmæssigt at registrere forbrug på de enkelte bygninger, hvilket ville validere opgørelsen yderligere og sikre at hverken for meget eller for lidt tælles med i kortlægningen af kommunens forbrug. Det anbefales, at kommunen får alle forbrug opgjort via MinEnergi. Fjernvarmeforbruget er klimakorrigeret med graddagetal fra MinEnergi, hvorved det matcher med kommunens egen graddages korrigering. Middelværdien anvendes mellem skygge- og solkorrigerede graddage. MinEnergi anvender graddage fra DMI Lufthavn. Det er antaget et graddageuafhængigt forbrug på 20%. Det har ikke været muligt at opdele el- og varmeforbruget på forvaltninger eller de nye centre, idet data fra forsyningsselskaberne ikke kunne fordeles ud på de enkelte ejendomme i det nuværende ejendomsregister. En opdeling af energiforbruget på forvaltninger ville derfor være forbundet med for stor usikkerhed. Kommunens ejendomsregister er i dag under udvikling med anvendelse af databasen CORE-FM indeholdende anvendelseskoder, netto-, brutto arealer mm. I løbet af efteråret 2014 vil ejendomsregistret blive opdateret. Automatiske og manuelle målere er stort set implementeret i energistyringsprogrammet MinEnergi. De sidste uoverensstemmelser er ved at blive rettet op. Når MinEnergi er fuldt udrullet, anbefales det at anvende det som registreringsværktøj i det fremtidige arbejde med forbrugsopgørelser i kommunen. Det sikres Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 15 af 31

16 herved, at alle bygningerne tildeles et el- og varmeforbrug for de enkelte år. Samtidig er det en god og overskuelig måde at se udviklingen på for år til år. Det vil herved også være muligt at fordele opgørelsen på forvaltninger eller centre, hvis de enkelte bygninger kategoriseres efter forvaltninger eller centre og herved overflødiggøres kategoriseringen i ejendomsregistret. Dog kan de to systemer anvendes til at verificere, at samtlige af kommunens bygninger er omfattet af registreringen i MinEnergi. På sigt kan den energiansvarlige lave en opgørelse over el- og varmeforbruget vha. et simpelt udtræk fra MinEnergi. Herved undgås det at involvere forsyningsselskaberne. 3.2 Afgrænsning Alt transportbrændstof, el- og varmeforbrug, der faktureres til kommunen, samt kommunens udbetaling af godtgørelse for tjenestekørsel i privatbil er medtaget i opgørelsen. Der er ikke medtaget opgørelse over affaldsmængder og sortering af disse. Brændsel til renovationsarbejdet er til gengæld med i opgørelsen. I opgørelsen over udledningen fra transport er der ikke medregnet forbrug af taxikørsel og flyrejser samt tog og busser. Kommunen har ikke lavet opgørelser over forbrug af disse transportformer, men det anbefales at kommunen iværksætter registreringerne, så medarbejdernes transportvaner kan følges. 3.3 Emissionsfaktorer I kortlægningen er der anvendt emissionsfaktorerne, der er listet i tabel 3. Forskellen i el-emissionsfaktoren skyldes forskel i el-import fra vores nabolande. Når eksempelvis el-importen fra Sverige stiger, begrænses produktionen fra de danske kulkraftværker, hvorved den danske gennemsnitsfaktor falder. Endvidere er den danske el produktion blevet mere energieffektiv og har fået mere vedvarende energi. Som beskrevet under afsnit 2.2 har der været en stigning i Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 16 af 31

17 Tabel 4: Anvendte emissionsfaktorer for de enkelte energikilder Elforbrug, 200% metoden* Forsyning Helsingør 95,6 95, Hornbæk fjernvarme Naturgas Olieforbrug Benzin Diesel * For 2007 gælder emissionen for el for Østdanmark. For 2010 og frem gælder emissionen for hele Danmark Der anvendes 200%-metoden for CO 2 -emisssionsfaktoren for fjernvarme og el (Energinet.dk's miljødeklarationer). Der er indregnet et distributionstab på 5%. Danmarks Naturfredningsforening ønsker desuden en opgørelse over udledningen med fastholdt el-emissionsfaktor, hvorved kommunens konkrete lokale initiativer til CO 2 -reduktion kan evalueres mere direkte. Som reference år anvendes Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 17 af 31

18 4 Kortlægning 4.1 Varmeforbrug i kommunale bygninger Varmeforbrug i Helsingør Kommunes bygninger fordeler sig på følgende opvarmningskilder: fjernvarme, naturgas, olie og en mindre del elektricitet. Herunder opstilles fjernvarmeforbrug, naturgas- og olieforbrug mens elforbrug til opvarmning er indeholdt i opgørelsen i afsnit 4.2. På baggrund af tilgængeligt datamateriale har det ikke været muligt at opdele varmeforbruget på forvaltninger eller centre. Se diskussion under metodeafsnittet for en fremtidig opgørelse Fjernvarmeforbrug Forsyning Helsingør og Hornbæk Fjernvarme leverer fjernvarme til Helsingør Kommunes bygninger. Hvor førstnævnte står for ca. 90% af forsyningen. Fjernvarmeforbruget til kommunens bygninger fra Forsyning Helsingør er aflæst på forsyningsselskabets registreringssystem ud fra en liste over kommunens forbrugernumre. Tabel 5 viser fjernvarmeforbruget i kommunens bygninger fra medio 2007 ultimo Det graddagekorrigerede forbrug er i perioden steget med 8,8%. Hvilket skyldes at en del naturgas og olie er konverteret til fjernvarme. Tabel 5: Fjernvarmeforbruget og tilhørende CO 2 udledning fra kommunens bygninger 1. apr mar jan dec jan dec jan dec Faktisk fjernvarmeforbrug [MWh] Graddage* Graddagekorrigeret fjernvarmeforbrug** [MWh] CO 2 -udledning fra fjernvarmeforbrug [ton] *For at sikre konsistens er graddage baseret på antal faktiske graddage i perioden opgjort i MinEnergi. Normalår: graddage. **Der er regnet med et graddageuafhængigt forbrug på 20%. Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 18 af 31

19 Forsyning Helsingør har i 2011 ændret varmeafregning fra varmeåret til kalenderåret. Forbruget hos Hornbæk fjernvarme er estimeret ud fra en af forsyningsselskabet skønnet fordelingsnøgle mellem private, erhverv og kommunale bygninger. Emissionsfaktorer Langt hovedparten af fjernvarmen kommer fra Forsyning Helsingør. Desuden forsynes Forsyning Helsingørs fjernvarmenet med affaldsvarme fra Nordforbrændingen og fra en række mindre kedelanlæg, der anvender flis, bioolie og naturgas som brændsel. Varmeproduktionen fra Forsyning Helsingørs flis kedel prioriteres under hensyn til afsætning af affaldsvarmen fra Nordforbrændingen. For kraftvarmebaseret fjernvarme (Helsingør Kraftvarmeværk og Nordforbrændingen) regnes der med en varmevirkningsgrad på 200%. Dermed deler el- og varmesiden kraftvarmefordelen. Det svarer til, at der afsættes en brændselsmængde til varme, som i energi svarer til halvdelen af den varme, der produceres Naturgasforbrug HMN leverer naturgas til Helsingør kommunes bygninger. Udtrækket er lavet ud fra kommunens faktiske forbrug af naturgas, som faktureres kommunen. Udtrækket er lavet for 2007, 2011, 2012 og Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 19 af 31

20 Tabel 6 angiver naturgasforbruget i kommunens bygninger for hhv. 2007, 2011, 2012 og Naturgasforbruget afregnes omkring første april, så HMN har omregnet forbruget til kalenderår. Der er enkelte forbrugsmålere, der ikke er aflæst, i stedet har HMN skønnet forbruget. Gasforbruget er graddagekorrigeret tilsvarende fjernvarmen. Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 20 af 31

21 Tabel 6: Naturgasforbruget og CO 2 -udledning for kommunens bygninger Naturgasforbrug [MWh] 1. apr mar jan dec jan dec jan dec Graddage Graddagekorrigeret naturgasforbrug [MWh] CO 2 -udledning fra naturgasforbrug [ton] Olieforbrug Olieforbrug er hentet fra energiregistreringsdatabasen MinEnergi for Tidligere år er forbruget vurderet ud fra oplysninger i BBR (Bygnings- og Boligregisteret) og nøgletal om energibehov til opvarmning ved forskellige bygningsanvendelser og opførelsesår Varmeforbrug i alt Følgende afsnit opsummerer forbruget af varme i kommunen som virksomhed for de forskellige opvarmningskilder. Figur 8 nedenfor opsummerer forbruget af fjernvarme, naturgas og olie for 2007, 2011, 2012 og Som tidligere anført ses det, at fjernvarmeforbruget er steget, mens naturgas- og olieforbruget er faldet. Samlet set stiger varmeforbruget en smule fra 2007 til 2011, men falder igen i 2012 og stiger lidt i Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 21 af 31

22 Varmeforbrug [MWh] Helsingør Kommune CO 2 regnskab Fjernvarme i alt Naturgasforbrug Olieforbrug Figur 8: Graddagekorrigeret varmeforbrug i kommunens bygninger for 2007, 2011, 2012 og 2013 Tabel 7 illustrerer udviklingen for varmeforbruget for de enkelte kilder fra 2007 til Tabel 7: Udviklingen i varmeforbrug i kommunes bygninger i procent, baseret på graddagekorrigerede forbrug Difference Difference Difference '07-13 Fjernvarme -13% 7% 9% Naturgas -8% 11% -10% Olieforbrug 0% -94% -94% Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 22 af 31

23 Tabel 8 illustrerer udviklingen for varmeforbruget for de enkelte kilder fra 2007 til 2013 Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 23 af 31

24 Tabel 8: Udviklingen for varmeforbrug for de enkelte kilder fra 2007 til [ton CO2/år] 2011 [ton CO2/år] 2012 [ton CO2/år] 2013 [ton CO2/år] Fjernvarme Naturgas Olieforbrug Total Elforbrug i kommunale bygninger Elektricitet i Helsingør bykerne bliver leveret af Forsyning Helsingør, mens Dong Energy A/S leverer el i resten af Helsingør Kommune. Produktionen af el afhænger ikke af forsyningsselskabet, så CO 2 -emissionsfaktoren er den samme for de to selskaber. Det har ikke været muligt at dele forbruget op på forvaltninger eller centre på baggrund af det tilgængelige datagrundlag. Elvarme er inkluderet i nærværende opgørelse, men på grund af manglende oplysninger om elvarme er dette forbrug ikke graddagekorrigeret. På Figur 9 ses udviklingen i elforbruget i kommunens bygninger. Tilsvarende kan udviklingen i procent ses i tabel 9. Det samlede elforbrug er faldende og er samlet set faldet med ca. 27 % i perioden fra 2007 til Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 24 af 31

25 MWh Udvikling i elforbrug Dong Energy [MWh] Forsyning Helsingør [MWh] Solceller Figur 9: Elforbruget i kommunens bygninger i 2007, 2011, 2012 og 2013 Tabel 9: Udviklingen i elforbruget i kommunens bygninger Difference Difference Difference Difference '07-13 Dong Energy -5% 1% -13% 2% Forsyning Helsingør -7% -9% -7% -41% Total -6% -5% -8% -27% Udtrækket fra Dong Energy og Helsingør Elforsyning er udtaget, hvor Helsingør kommune er opført som kunde. Og der er kontrolleret at datasættet svarer til det i 2012 anvendte. Den del af elforbruget, der kommer fra solceller har ikke været opgjort på årsbasis i Center for Ejendomme og er derfor heller ikke medtaget i tidligere års CO 2 kortlægninger. Fra 2013 har vi forsøgt at medtage den del, som et kvalificeret skøn, fordi det er nødvendigt for at få det fulde overblik over energiforbruget. Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 25 af 31

26 Tabel 10 viser udviklingen i CO 2 -udledningen fra elforbruget i kommunens bygninger dels baseret på den faktiske CO 2 -emissionsfaktor og dels med fastholdt emissionsfaktor. Reference året er Baseret på den faktiske el-emissionsfaktor over hele perioden, er udledningen faldet markant, svarende til ca. 51%. Dette skyldes et fald i elforbrug og emissionsfaktor. Udledningen, som er baseret på den fastholdte emissionsfaktor, falder også over perioden. Hvilket udelukkende skyldes det samlede fald i elforbruget. Tabel 10: CO 2 udledningen fra elforbruget i Helsingør Kommunes bygninger CO2-faktor for el* [kg/mwh] Udledning med faktisk emissionsfaktor [ton CO 2 ] Udledning med fastholdt emissionsfaktor [ton CO2]** * For 2007, gælder faktoren kun Østdanmark ** Der regnes med 2008 som referenceår, her var emissionsfaktoren 506 g/kwh Der anvendes 200% metoden for CO 2 -emissionsfaktoren (Energinet.dk's miljødeklaration for el). Der er indregnet et distributionstab på 5%. 4.3 Transport Opgørelsen over kommunens CO 2 udledning fra transport dækker medarbejdernes kørselsgodtgørelse i egne biler, samt transport i kommunens egne køretøjer. Medarbejdernes transport med fly, taxa og offentlige transportmidler er således udeladt i kortlægningen, da der ikke eksisterer opgørelser. Kommunens indkøb af brændstof er indhentet fra databasen Lease. For materielgården er oplyst det anvendte beløb for hhv. benzin og diesel i Dette er omregnet til liter diesel og benzin. Materielgården er outsourcet som selvstændigt firma Park og Vej fra 1. jan 2014 og forbruget er indeholdt i 2013 opgørelse. For 2010 og 2011 har det ikke været muligt at opdele kørselsgodtgørelse på de enkelte forvaltninger. Det anbefales, at CO 2 udledningen fremadrettet opgøres på centerniveau. CO 2 udledningerne fra godtgjort kørsel er beregnet på basis af opgørelsen over godtgjort kørsel i kilometer for kalenderåret, emissionsfaktorer for hver brændstof- Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 26 af 31

27 type, antal kørte km pr. liter brændstof i gennemsnit samt en landsdækkende fordeling mellem benzin og dieselbiler fra Danmarks Statistik. CO 2 udledningerne fra kommunens indkøb af brændstof er beregnet på basis af opgørelsen over indkøbsmængder, samt emissionsfaktorer for hver brændstoftype. De benyttede emissionsfaktorer og fordelinger mellem benzin og dieselpersonbiler er vist nedenfor i tabel 11. Bemærk CO 2 emissionsfaktoren for benzin er højere end for diesel pr. kørte kilometer, men lavere pr. liter. Tabel 11: Datagrundlag benyttet til beregning af C0 2 -udledning fra transport Datagrundlag Kilde Fraktion benzinbiler 0,77 0,74 0,71 Danmarks statistik: Bestand af personbiler, Fraktion dieselbiler 0,23 0,26 0,29 CO2 emission benzin (kgco2/km) 0,132 0,132 0,132 CO2 emission diesel (kgco2/km) 0,128 0,128 0,128 Key2green (2010): Miljønøgletal transport, DN s vejledning (2012) CO2 emission benzin (kgco2/l) 2,4 2,4 2,4 DN s vejledning (2012) CO2 emission diesel (kgco2/l) 2,65 2,65 2,65 Energistatistik 2010 Grunddata På Figur 10 er vist fordeling af indkøbt brændstof på kommunens centre. Figuren indeholder ikke godtgjorte km, da det ikke har været muligt at opdele dem. Center for Miljø og Teknik er delt i 2, således at Materielgården er vist for sig selv. Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 27 af 31

28 Figur 10: Fordeling af brændstofforbrug på centre Opgjorte km for 2013 er faldet med 28% i forhold til Medarbejdere er blevet opfordret til at køre mindre i egne biler. Indkøbt liter brændstof er steget med 23% fra 2012 til 2013, men forbruget er dog lavere end Stigningen skyldes bl.a. at der har været flyttet sand fra et sted i kommunen til en andet. Der har været benyttet egne biler mere, så der ikke blev trukket på eksterne. Dette gør sig også gældende ved at kørsel er flyttet fra egne biler til kommunens biler, hvor antallet af dieselbiler i forhold til benzin er større hos kommunen end hos medarbejderne. Helsingørs_CO2_regnskab_2013 Side 28 af 31

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2014 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Kampagnen SLUK, LUK og SKRU NED er udført i Børnehuset Elverhøj og 12 andre børneinstitutioner.

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2 0 0 7-2015 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Han og Kulturværftet. H E L S I N G Ø R K O M M U N E HELSINGØR CO 2 regnskab 2015 Revision

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED H E L S I N G Ø R K O M M U N E CO 2 R E G N S K A B 2007-2015 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Han og Kulturværftet. H E L S I N G Ø R K O M M U N E HELSINGØR CO 2 regnskab 2015 Revision

Læs mere

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2012 KORTLÆGNING AF HELSINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 -UDLEDNING I PERIODEN 2007-2011 CO2-UDLEDNING I PERIODEN 2007-2011 Revision 04 Dato 2012-08-28

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato November 2012 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2008-2011 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 01

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2013 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato

Læs mere

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL

KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL KLIMA- OG MILJØREGNSKAB 2014 I TAL 1 RAPPORTERINGSPRINCIPPER Rapporteringsperioden for 2012 strækker sig fra 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Denne rapporteringsperiode er valgt med henblik på at

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016

Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen

Læs mere

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område

Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område Energi- og klimaregnskab 2012 - Kortlægning af Glostrup Kommunes CO 2 - udledning som virksomhed og som geografisk område November 2013 Indhold 01 INDLEDNING... 2 02 RESULTATER 2012... 2 2.1 Den samlede

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 1 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i 2013 4 Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

CO 2 regnskab

CO 2 regnskab CO 2 regnskab 2007-2010 CO 2 regnskab for Frederiksberg Kommune 2007-2010 Frederiksberg Kommune har den 10. december 2008 indgået en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Aftalens mål

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2012. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2012... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013

CO 2 -regnskab for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 CO 2 -regnskab 2013 - for Hjørring Kommune som virksomhed for årene 2009 til 2013 Hjørring Kommune Teknik- og Miljøområdet Team Bæredygtig Udvikling November 2014 Forsiden: viser Hjørring Kommunes nyrenoveret

Læs mere

Klimakommunerapporten 2014

Klimakommunerapporten 2014 Klimakommunerapporten 2014 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger)

Kørsel i kommunens egne køretøjer - Kultur, Miljø & Erhverv. - Social & Sundhed - Staben & Jobcenter. Kørselsgodtgørelse. Elektricitet (bygninger) CO 2 -beregning 2014 Kortlægning af Aabenraa Kommunes CO 2 -udlednin g som virksomhed Juni 2015 1 2 Indhold Indledning... 4 Resultater 2014... 5 Den samlede CO 2 -udledning 2014... 5 El og varme i bygninger...

Læs mere

Kommunens grønne regnskab 2012

Kommunens grønne regnskab 2012 Kommunens grønne regnskab 212 CO 2- udledningen falder! Ny lavenergi daginstitution på Virginiavej. Foto: Christian Lilliendahl 1 Grønt regnskab for Frederiksberg Kommune 212 Det grønne regnskab viser

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014 Foto Marianne Diers Regnskab udarbejdet af Odsherred Kommune 2015 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2014... 1 Foto Marianne Diers... 1 Regnskab udarbejdet af

Læs mere

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011

Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved

Læs mere

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning

Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret

Læs mere

Klimakommunerapporten 2015

Klimakommunerapporten 2015 Klimakommunerapporten 2015 Struer Kommune underskrev i oktober 2013 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Med aftalen har Struer Kommune, som virksomhed, forpligtet sig til at reducere

Læs mere

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme

Grønt Regnskab Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Grønt Regnskab 215 Ressourceforbrug i Greve Kommunes ejendomme Indhold Indledning... 3 Greve Kommune er Klimakommune... 3 Udviklingen i energiforbruget samlet set... 3 Datagrundlag... 3 Elforbrug... 4

Læs mere

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013

KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013 Udarbejdet af: Odsherred Kommune 2014. 1 Indhold KLIMAREGNSKAB ODSHERRED KOMMUNE 2013... 1 Baggrund... 3 Data, behandling og beregninger... 3 Data... 3 Behandling...

Læs mere

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Læsevejledning Dette er det Grønne Regnskab for Slagelse Kommunes egen drift. Dokumentet redegør dermed for ressourceforbruget i de kommunale bygninger og udvalgte medarbejders kørsel. Det Grønne Regnskab

Læs mere

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO2-regnskab 2008. For virksomheden Jammerbugt Kommune CO2-regnskab 2008 For virksomheden Jammerbugt Kommune - Samlet fra el & varme (ton fra varme (ton Kommunale bygninger i alt 3.604 1.873 Administrationsbygninger 389 124 Skoler 1.856,5 1884,5 Fritids- og

Læs mere

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008

CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 Vordingborg Kommune CO 2 -kortlægning for Vordingborg kommune som virksomhed 2008 CO 2 - kortlægning Juli 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk

Læs mere

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse

Greve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse

Læs mere

CO2 Regnskab for Ikast-Brande

CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2 Regnskab for Ikast-Brande CO2-regnskab for Ikast-Brande Kommune som virksomhed 2011 Indledning Ikast-Brande Kommune arbejder målrettet med at reducere CO2-udledningen fra de kommunale bygninger/institutioner/anlæg.

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune

Grønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 2015/2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Status for forbrugsåret 2015... 3 Forudsætninger... 4 Opgørelse... 5 Elforbrug...

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2011 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 3. juli 2012 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 af CO2-udledning fra

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012. Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2012 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 15/31180 5762 V. Skerninge Udgivet januar 2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Januar

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING

ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 REGNSKAB FOR 2010 AFRAPPORTERING TIL DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING 1 Indledning har i en årrække haft fokus på en bred vifte af klimasatsninger. Senest har kommunen

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

Side 2 af , CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed 2014, CO 2 -regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 -udledningen og dermed være med til, at begrænse klimaændringerne og mindske afhængigheden

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune

CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune CO2-regnskab 2014 For virksomheden Silkeborg Kommune 1 Fald i CO 2 -udledning i 2014 Silkeborg Kommune har forpligtet sig til at nedbringe CO 2 -udledningen med 2 % fra 2013-2015. Regnskabet for 2014 viser

Læs mere

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2009. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2009 For virksomheden Jammerbugt Kommune regnskab for Jammerbugt Kommune 2009 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Formålet

Læs mere

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2014. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 214 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Elforbrug... 4 Kommunale bygningers varmeforbrug... 5 Kommunale bygningers vandforbrug... 6 Transport... 7

Læs mere

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift

CO 2 regnskab for Egedal Kommune Egen anlægs- og bygningsdrift CO 2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egen anlægs- og bygningsdrift CO2 regnskab for Egedal Kommune 2011 Egedal Kommune indgik i efteråret 2008 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening

Læs mere

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO 2 -regnskab for Stevns Kommune 2013 Side 2 af 11 2013 CO2-regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO2 udledningen og dermed være med til, at begrænse

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)

Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen

Dagsordenpunkt. Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014. Beslutning. Tiltrådt. Gennemgang af sagen Dagsordenpunkt Status for CO2-udledningen i Gladsaxe i 2014 Beslutning Tiltrådt. Gennemgang af sagen By- og Miljøforvaltningen har beregnet udledningen af CO2 i Gladsaxe i 2014 og præsenterer i de følgende

Læs mere

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed

2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed CO2-regnskab for Stevns Kommune 2015 2015 CO2 regnskab for Stevns Kommune som virksomhed Stevns Kommune arbejder aktivt for nedsættelse af CO 2 udledningen og for at begrænse klimaændringerne og mindske

Læs mere

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED GRØNT REGNSKAB 2014 CO2 OPGØRELSE FOR ROSKILDE KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Maj 2015 Forord Indhold Baggrund Roskilde Kommune underskrev i sommeren 2008 en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at være

Læs mere

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18

for Gribskov Kommune CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 for Gribskov Kommune 1 CO2 beregning 2014 (basisår) og Klimahandleplan 2015-18 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 2. CO2

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2011 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2011 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2011 faldet med 18 % (figur 1). Det er godt på vej mod

Læs mere

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

CO 2 -opgørelse. for Svendborg Kommune som virksomhed 2014. Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 15/31180 Udgivet januar 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2014

Læs mere

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata

Indholdsfortegnelse. CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug. Greve Kommune. Valideringsnotat. 1 Baggrund. 2 Baggrundsdata Greve Kommune CO 2 fra kommunens eget el- og varmeforbrug Valideringsnotat COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1

Læs mere

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013

Udarbejdet af Byggeri og Natur. CO2 opgørelse 2013 Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed

Indhold. CO 2 -opgørelse 2011 for Roskilde Kommune som virksomhed Indhold Indledning... 3 Resultat af CO 2-opgørelse 2011... 4 Datagrundlag og opgørelsesmetode... 7 Afgrænsning og datagrundlag... 7 Emissionsfaktorer... 8 Graddage... 8 Specifikation af CO 2-udledningen

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Brønderslev Kommune Klimarapport

Brønderslev Kommune Klimarapport Brønderslev Kommune Klimarapport 2009 Kolofon. Titel : Brønderslev kommune klimarapport 2009 Udgivet af : Brønderslev kommune, Bygninger & beredskab Udgivelses dato : August 2010 Udgivelsessted : Dronninglund

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2013 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Lasse Jesper Pedersen, lasse@dn.dk Dato: 30. juni 2014 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.:

Læs mere

Klimakommune Statusrapport

Klimakommune Statusrapport Klimakommune Statusrapport Nærmere oplysninger: Rebild Kommune Hobrovej 110 9530 Støvring Tlf. 99 88 99 88 Mail: raadhus@rebild.dk Rapporten er udarbejdet af Rebild Kommune. Klimakommune statusrapport

Læs mere

KORTLÆGNING AF HEL- SINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF HEL- SINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Helsingør Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni 2011 KORTLÆGNING AF HEL- SINGØR KOMMUNE SOM VIRKSOMHED CO 2 -UDLEDNING I PERIODEN 2007-2010 CO2-UDLEDNING I PERIODEN 2007-2010 Revision 01 Dato 2011-06-15

Læs mere

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015

Klimaregnskab 2014. for. Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement. April 2015 Klimaregnskab 2014 for Klima-, Energi- og Bygningsministeriets departement April 2015 Side 1 af 13 Indhold 1.1. Beretning... 3 1.2. Regnskab... 5 1.3. Analyse og rapportering... 6 1.3.1. Klimapåvirkning

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Handlingsplan for Hillerød Kommune

Handlingsplan for Hillerød Kommune Handlingsplan for Hillerød Kommune Klimakommune under DN s klimakommuneinitiativ Afrapportering til Danmarks Naturfredningsforening 2016 1 Indledning Hillerød Kommunes Borgmester, underskrev i maj måned

Læs mere

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune

Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv kommune Bilag til: Klimakommuner Vejledning til opgørelse af CO 2 -udledninger og -reduktioner for kommunen som virksomhed Version II-A 12. marts 2012 Bilag 1 Regneark med opstillet CO2-opgørelse for en fiktiv

Læs mere

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09

Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Odense Kommune CO 2 regnskab 2008-09 Marts 2011 1/15 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Samlet CO2-opgørelse... 4 Samlet energiopgørelse... 6 Odense Kommunes varmeforbrug... 8 Odense Kommunes elforbrug...

Læs mere

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur

CO2 opgørelse Udarbejdet af Byggeri og Natur CO2 opgørelse 2013-2 Udarbejdet af Byggeri og Natur 2 Indledning Denne opgørelse omhandler forbrugsåret 2013. Frederikssund kommune blev klimakommune i maj 2010. Efter aftale med DN er 2009 udgangsåret.

Læs mere

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER

ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne

Læs mere

Miljørapportering 2010

Miljørapportering 2010 Miljørapportering 2010 Indholdsfortegnelse Emissioner 03 Udvikling Oversigt 04 Antal medarbejdere PFA Koncernen 05 El & fjernvarme Sundkrogsgade 4 06 Flyrejser 07 Bilkørsel 08 Papir 09 reduktion 10 Scope-oversigt

Læs mere

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune

Teknik og Miljø. Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Teknik og Miljø Kortlægning af CO2-udledning i Gentofte Kommune Delplan 1: Kortlægning af CO 2 -emissionen Indholdsfortegnelse: 1. Kortlægning for Gentofte Kommune som virksomhed 2. Kortlægning for Gentofte

Læs mere

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse

Klimaregnskab 2012 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse Klimaregnskab 212 for Klima-, Energi-, og Bygningsministeriets departement Indholdsfortegnelse 1. Beretning...2 1.1. Året der gik...2 1.2. Klimastrategi og fremadrettet fokus...4 2. Analyser og rapportering...5

Læs mere

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed

Grønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning

Læs mere

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed

CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed CO2 regnskab 2010 for Furesø Kommunes virksomhed 1. Indledning Furesø Kommune tilsluttede sig i 2008 Danmarks Naturfredningsforenings klimakommuneordning og lige siden har der været stor fokus på klimaområdet.

Læs mere

Klimakommune Allerød 2012

Klimakommune Allerød 2012 Klimakommune Allerød 2012 Aftalen Allerød kommune indgik i sommeren 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. Som følge af aftalen har Allerød kommune forpligtiget sig til at reducere

Læs mere

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011

Teknik og Miljø. Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Teknik og Miljø Klimakommune statusrapport og handleplan 2011 Indledning Resultat af kortlægningen Slagelse Kommune indgik i januar 2009 en klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening. I aftalen

Læs mere

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED

KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Til Aabenraa Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juni, 2012 KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED KORTLÆGNING AF CO2-UDLEDNING AABENRAA KOMMUNE SOM VIRKSOMHED Revision Ver. 1 Dato

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012

Opgørelse af CO2-udledning fra Norddjurs Kommune som virksomhed 2012 Danmarks Naturfredningsforening l Att: Jens la Cour, jlc@dn.dk Dato: 28. juni 2013 Reference: Rikke Flinterup Direkte telefon: 89594009 E-mail: rmf@norddjurs.dk Journalnr.: 12/6771 Opgørelse af CO2-udledning

Læs mere

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013

Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune. CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Klimakommune-regnskab for Ringsted Kommune CO 2 -opgørelse 2012 og handlingsplan 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Status på projekter 2012... 2 Energirenovering af de kommunale bygninger... 2 Energibesparelser

Læs mere

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør

Forord. Per Bremer Rasmussen Adm. direktør Klimaregnskab 2013 Forord I Forsikring & Pension har vi i år besluttet at forenkle vores klimaregnskab. Vi fastholder vores fokus på vores CO 2 emission, og skærper fokus på det, der betyder mest. Derfor

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015

SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ. Klimakommune. Statusrapport for forbrugsåret 2014/2015 SOLRØD KOMMUNE TEKNIK OG MILJØ Klimakommune Statusrapport for forbrugsåret 214/215 Statusrapport for forbrugsåret 214 Solrød Kommune tilsluttede sig Danmarksnaturfredningsforenings klimakommune aftale

Læs mere

Klimakommuneaftale Danmarks Naturfredningsforening

Klimakommuneaftale Danmarks Naturfredningsforening Klimakommuneaftale 2015 Danmarks Naturfredningsforening Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening 22.05.2015 Side 2 af 15 Indhold Baggrund... 4 Hovedpunkter for 2015 regnskabet... 4 CO 2 -regnskab

Læs mere

Klima kommune indberetning 2008

Klima kommune indberetning 2008 Klima kommune indberetning 2008 Hermed fremsendes den første status rapport for forbrugsåret 2008 Målsætning er, en reduktion af CO² udledningen på 3 % pr. år. Der tages udgangspunkt i forbrug for 2007

Læs mere

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik- og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen: Pkt.nr. 5 Samlet CO2opgørelse for Hvidovre Kommune som geografisk enhed 688013 Indstilling: Teknisk Forvaltning indstiller til Teknik og Miljøudvalget at anbefale overfor Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen:

Læs mere

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune

CO 2. -regnskab 2011 & 2012. For virksomheden Jammerbugt Kommune -regnskab 2011 & 2012 For virksomheden Jammerbugt Kommune Forsidebilledet viser Ryå, der går over sine bredder -regnskab for Jammerbugt Kommune 2011 & 2012 Jammerbugt Kommune indgik d. 9. oktober 2009

Læs mere

Supplerende indikatorer

Supplerende indikatorer Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden

Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2015 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO 2 -udledning for perioden 2007 2015 1. Konklusion - 2015 Monitoreringsrapporten i overblik I 2015 er Sønderborg-områdets

Læs mere

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012

CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 CO 2 -udledning i Allerød Kommune 2012 Kilder til CO 2 -udledningen samt udvikling i perioden 2006 til 2012 CO 2 -udledningen er i perioden 2006 til 2012 faldet med 25 % (figur 1). Dermed er byrådets mål

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS

CO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse

Læs mere