SPECIFIKKE FORMER FOR BEGREBSFASTLÆGGELSE SAMT POLYSEMI/HOMONYMI I DE TEKNISKE FAGSPROG TEKSTFORSTÅELSE OG OVERSÆTTELSE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPECIFIKKE FORMER FOR BEGREBSFASTLÆGGELSE SAMT POLYSEMI/HOMONYMI I DE TEKNISKE FAGSPROG TEKSTFORSTÅELSE OG OVERSÆTTELSE"

Transkript

1 280 SPECIFIKKE FORMER FOR BEGREBSFASTLÆGGELSE SAMT POLYSEMI/HOMONYMI I DE TEKNISKE FAGSPROG TEKSTFORSTÅELSE OG OVERSÆTTELSE Christian Quist Handelshøjskolen i København Abstract This article focuses on the interpretation of words and terms in the body of general language and special subject languages in the fields of science & technology (e.g. work, energy). Such interpretation is assisted by knowledge of the world and knowledge of physical quantities and their associated units, which will help the reader extract information from the text. Focus is also on the description of specialised methods of definition: antonyms, 'opposites' in other respects, reciprocal value. Examples are given of polysemy and homonymy in different or the same special subject language, the situation in part being caused by the different views held by experts. Finally it is argued that the principles of terminology provides a tool assisting the translator in 'coming to grips' with the special subject language text to be translated. 1. Generelt Behovet for standardisering i den ekstralingvistiske verden har været erkendt meget tidligt. Fælles aftaler om møntsystemer, mål og vægt viste sig særdeles praktiske og med stigende international samhandel og industrialisering steg behovet for standardisering vedrørende materialekvalitet, produkters mål, udformning, ydeevne, holdbarhed, etc. eksponentielt. Når vi vender os mod kommunikationssituationen, er det lige så klart, at entydig kommunikation kræver definition af faglige begreber og lettes ved harmonisering af indholds- og udtrykssider i den udstrækning, det kan lade sig gøre. Hvis der på et fagligt område findes synonymer og nærsynonymer på både kilde- og målsprog, bliver det en vanskeligere opgave for oversætteren, en opgave, der kun kan løses tilfredsstillende, når

2 281 oversætteren har mulighed for at konstatere begrebsidentitet og dermed termækvivalens, hvilket kan kræve en del faglig viden. Begreberne fra specialisternes faglige verden kendetegnes i den ideelle situation ved nøjagtig og éntyding fastlæggelse og systembundethed i modsætning til begreber, der kendes generelt af et sprogsystems brugere. Det, der skal fokuseres på i denne artikel, er definition ved hjælp af specifikke faglige betragtninger baseret på det pågældende fags metoder og struktur. 2. Almensproglig kommunikation I almensproglig kommunikation er vi i mange tilfælde tilfredse med en vag og subjektiv fornemmelse af indholdssiden af forskellige udtryk. Hvis vi siger I: 'Han er fuld af energi', II: 'Det var et stort arbejde at gøre hovedrent' eller III: 'Han kom hjem fra arbejde' kan vi alt afhængig af situationen fortolke 'energi' og 'arbejde' meget forskelligt. I første tilfælde kan det være, at den pågældende person har gjort haven og huset i stand, og i kommunikationssituationen er vi formentlig tilfredse med eksempler på energiudfoldelsen, vi ønsker ikke at se en lang og detaljeret liste. Hvis første udsagn benyttes om et barn, kan det være at det i virkeligheden er en eufemisme for en møgirriterende unge, der skal pille ved alt. I udsagn II og III er vi ligeledes i de allerfleste tilfælde tilfredse med vores egen subjektive fornemmelse af indholdssiden af 'arbejde'. Ud fra vort kendskab til verden ved vi udmærket, hvad der evt. kan indgå under II. I kommunikationen afsløres måske enkelte eksempler, og det er som regel nok. Under III ønsker vi normalt heller ikke at vide, hvad den pågældende person har fået dagen til at gå med.

3 Fagsproglig kommunikation Det er naturligt, at der inden for fagsprogene findes metoder til begrebsfastlæggelse, der ikke benyttes i forbindelse med almensproget. I denne forbindelse er terminologilæren et bekvemt værktøj, der ikke blot beskriver en række definitionsmetoder, der er væsentlige i fagsproglig sammenhæng, men ligeledes hjælper oversætteren til at få overblik over fagområders inhærente strukturer og afklaring af begrebsrelationer. I lærebøger og andre instruerende tekster defineres begreber ved de sædvanlige definitionstyper eller modifikationer heraf, men den konkrete tekst, der skal oversættes er måske skrevet af fagmanden og henvender sig til fagmanden, og teksten undlader derfor at definere begreberne. Det bliver så oversætterens opgave at sikre begrebsidentitet og termækvivalens i kilde- og måltekst. 3.1 Analyse af teksten via fysiske størrelser og tilhørende enheder Oversættelsen af morfemet 'kraft' kan volde kvaler i eksempler som de følgende, hvor syntaks, kollokationer, etc. ikke bidrager til forståelsen: I: Vindkraften tegner sig for 100 kw II: Vindkraften tegner sig for 100 kwh III: Vindkraften tegner sig for 100 kp Fysiske størrelser og deres enheder samt symboler for størrelser og enheder er aftalt internationalt, hvilket letter arbejdet for ingeniøren men også for oversætteren, der gennem sit kendskab hertil kan konstatere identitet og ækvivalens i vanskelige passager. Indholdssiderne af 'kraft' kan ikke afdækkes ved sproglige midler i de tre løsrevne eksempler. Den kontekst, som udsagnene placeres i, kan naturligvis hjælpe oversætteren til at finde ækvivalenter på målsproget, men blot ubetydelig faglig viden, nemlig kendskab til de pågældende enheder (kw, kwh, kp) bevirker, at udsagnene kan oversættes som de står her uden kontekst. Enhederne refererer jo til definitioner i fysikbogen.

4 283 ad I Watt (og Watt med dekadiske præfikser, f.eks. mw, kw, MW) betegner en effekt (energiomsætningshastighed, dvs arbejde eller energi per tidsenhed; energi og arbejde måles i de samme enheder, man kan sige, at energi repræsenterer potentielt arbejde). Det ses f.eks. i Andersen (1987: 13) at effekt kan angives i "kilopondmeter pr sek (kpm/s)" (dvs kraft x vej (arbejde) pr. sek) eller Watt (1 kpm/s = 9,80665 W). At power er ækvivalent med kraft ses i Illingworth (1991: 361): "Power 1. Symbol: P. The rate at which energy is expended or work is done. It is measured in watts". Effekt er et lidt formelt synonym for kraft: motorkraft = motoreffekt, elektrisk kraft = elektrisk effekt. Det er vigtigt, at man kender og overholder de faglige konventioner: m for milli (1/1000), M for Mega ( ), k for kilo (1000); K ville i forbindelse med datalogi angive 1024 (2 i 10'ende) eller i anden sammenhæng temperaturen i Kelvin-grader. NB: Kraft i kraft x vej etc. er af samme type som under III nedenfor! ad II Kilowatt-timer er kilowatt ganget med timer, og kwh angiver derfor energi (dimensionen tid forekommer i tæller og nævner og elimineres). Det engelske ækvivalent til kraft er således strengt taget energy. ad III Kp angiver den kraft, der ud over størrelse har en retning (vektor), som når vi f.eks. skubber til noget. 'Vindkraft' angiver her den trykpåvirkning f.eks. en bygningsdel udsættes for. Det engelske ækvivalent til kraft er force, sammenhold med I og se nedenfor. Kraft har her pluralisformen kræfter. Kp er en ældre enhed, der i dag i en vis udstrækning er erstattet af newton: "newton. Symbol: N. The SI unit of force, defined as the force that provides a mass of one kilogram with an acceleration of one metre per second" (Illingworth 1991: 319).

5 284 Oprindeligt angav kg både masse og kraft. For at kunne skelne gik man over til at sige kg* (eller kgf) om vektorstørrelsen. 1 kg* var den tyngdekraft, der virkede på 1 kg masse på normalstedet ved Paris. Senere sagde man kp (kilopond) i stedet for kg*. Ovennævnte udsagn I, II og III kan forekomme i praktiske tekster, og der er her mulighed for andre måder at udtrykke sig på. Under II kunne man eksempelvis tale om den vindenergi, der er til rådighed i et bestemt område, under III kunne man evt. tale om vindbelastning og, hvis 'power source' angiver de batterier, der driver en lille forsøgsopstilling med transistorer, ville man på dansk formentlig sige noget helt andet, 'strømkilde'. Det ses, at enhederne giver alle nødvendige oplysninger for oversættelsen. Når den faglige tekst er af en sådan art, at der ikke anføres enheder, kan det være vanskeligere at opnå fuld forståelse af konteksten. I visse tilfælde kan kollokative mønstre give et fingerpeg om typen af kraft. Hvis der er tale om et forbrug, tab eller spild af kraft, er indholdssiden effekt eller energi, men hvis kraften eksempelvis ophæves, er der tale om vektorstørrelsen. I fysikbogen tilstræber man éntydig kommunikation og man ville foretrække effekt og energi (begge skalarer, fastlægges ved et tal + en enhed) i henholdsvis I og II og reservere kraft (vektor, tal + enhed + retning) til III. 3.2 Begreber defineret ved relationen 'modsat' I almensproglig sammenhæng kan man tale om udtryk med 'modsat' betydning, antonymer; det kan man naturligvis ligeledes inden for fagsprogene, og der er en række tilsvarende eksempler: kompression vs dekompression, påmontering vs afmontering, etc. Der er her tale om en enkel situation, der anskueliggøres i terminologilæren ved negation af træk. I en række tilfælde er det nødvendigt at vurdere, hvordan 'modsat' skal fortolkes i den pågældende faglige sammenhæng. I almensproglig sammenhæng angives antonymet til visse betydninger af 'sur' som 'sød', det er vi bekendt med ud fra vort kendskab til generelle referencerammer, et 'sursødt smil' kan udtrykke både positive og negative aspekter.

6 285 I den fagsproglige sammenhæng kan antonymet til 'sur' være 'basisk' og fastlægges nu på en mere nøjagtig måde ved fagets egne metoder ved angivelse af en ph-værdi og beskrives ved en kemisk reaktion. Her er der forskellige grader og faget beskriver stærke og svage syrer/baser og hvordan syre-basereaktionen kan forskydes i den ene eller den anden retning. (Harnung 1992: 101 ff.) 3.3 Begreber defineret ved reciprok værdi I fagsproglig sammenhæng er der en del eksempler på, at størrelser defineres som det 'modsatte' eller rettere det 'omvendte' af en anden størrelse eller helt nøjagtigt ved den reciprokke værdi. Når det i den populærfaglige del af elektroteknikken beskrives, at en given leders elektriske modstand er den modstand, lederen udviser mod en strøm af elektroner, og tilsvarende at samme leders elektriske ledningsevne er dens evne til at lede en strøm af elektroner, ser man umiddelbart, at der er tale om 'modsatte' eller 'omvendte' størrelser. Når så den lidt mere ekspertfaglige del af elektroteknikken konsulteres (Simonsen 1993: 162), ser man at der nu benyttes udtrykssiderne resistans og konduktans og at relationen mellem størrelserne betegnes 'reciprok værdi' på samme måde som 7 er den reciprokke værdi af 1/7. Således defineres konduktans som en brøk, hvor tælleren er 1 og resistansen udgør nævneren (konduktans= 1/resistans, og det gælder naturligvis også omvendt at: resistans = 1/konduktans). Dette forhold afspejles i de tilsvarende enheder, idet enheden for modstand eller resistans i følge ohms lov er volt/ampere, der betegnes ohm, og for ledningsevne eller konduktans fås således ohm -1 (eller 1/ohm), der har fået betegnelsen S (siemens). På samme måde er resistivitet (specifik modstand) og konduktivitet (specifik ledningsevne) reciprokke størrelser. Man skal dog være opmærksom på, at der med hensyn til konkrete målinger kan være diakrone forskelle eller synkrone forskelle i forskellige lande. Et meget simpelt og

7 286 illustrativt eksempel i denne sammenhæng er netop definitionen af specifik modstand eller resistivitet. For overskuelighedens skyld har jeg fremhævet enkelte ord og enheder i de citerede tekster. "Resistivitet En given modstands resistans afhænger dels af materialevalget og dels af modstandens dimensioner, tværsnit og længde. Ved at fastlægge modstandens dimensioner, kan man opnå at resistansens størrelse kun afhænger af materialets art, det vil sige en materialkonstant. Denne størrelse kaldes resistivitet, og den defineres på følgende måde: Resistivitet: resistansen i en modstand med længden 1 m og tværsnittet 1 m 2." (Simonsen 1993: 161.) Definitionen nævner modstand hvorimod leder ses andre steder, da definitionen gælder for ethvert materiale, ikke blot modstandsmaterialer: "[...] og er principielt resistansen i en leder af pågældende art med længden 1 m og tværsnittet 1 m 2" (Andersen 1976: 115). endvidere for specifik modstand: "[...] en materialkonstant, der betyder modstanden i en leder af længden 1 cm og tværsnittet 1 cm 2 " (Larsen 1959: 48). I den tilhørende tabel angives specifik modstand for faste stoffer, hvilket må siges at være den mest korrekte betegnelse, når man ser at f.eks. glas, ebonit, glimmer og rav er inkluderet. Og endnu en definition af det danske begreb: "Et stofs specifikke modstand er talmæssigt lig med den modstand, som findes i en tråd (1 m lang, tværsnitsareal 1 mm 2 ) af stoffet" (Pedersen 1993: 91). eller for 'resistivity': "The resistivity of a material is the resistance, in ohms, of a cube of the material measuring 1 centimeter on each edge" (Radio Amateur's Handbook 1991). Værdierne i de tilhørende tabeller er naturligvis forskellige, når definitionsgrundlaget er så forskelligt, som det fremgår af ovenstående. I sidstnævnte kilde har man anført en relativ tabel, den specifikke modstand for kobber (copper (annealed)) sættes til 1 og alle andre

8 287 materialers værdier angives i forhold hertil, hvilket naturligvis giver en tabel, der ikke påvirkes af definitionen. Definitionsmetoden, der fastlægger et begreb ved den reciprokke værdi af et kendt begreb, benyttes i stort omfang i de tekniske fagsprog. En sådan kæde af definitioner kan være en hjælp for oversætteren til at opnå forståelse af en faglig tekst, hvis han begynder i 'den ende' han kender bedst og ræsonnerer sig frem til nye begreber. Hvis oversætteren ved, at reaktans er en spoles eller en kondensators specielle 'vekselstrømsmodstand' og at impedans er kombinationen af resistans og reaktans, kan han gå videre og få kendskab til yderligere begreber: susceptans = 1/reaktans (Ebert 1995 s151) admittans = 1/impedans (Ebert 1995 s144) En lang rækkke af størrelser defineres ved disse simple ligninger, eksempelvis frekvens = 1/periodetid (teknisk vekselstrøm) eller 1/svingningstid (lyd- eller radiobølger), gennemgreb = 1/forstærkningsfaktor (radiorør + FET-transistorer), Godhedsfaktoren Q er lig 1/tabsfaktoren d, etc., etc. Ovennævnte eksempler er meget enkle. Når størrelser defineres ved en ligning er den størrelse der defineres måske ligefrem og omvendt proportional med en række størrelser og konstanter eller deres sum eller differens, således at der optræder adskillige operatorer i tæller og nævner. 3.4 Definitionssystemer Med den systembundethed, der findes inhærent i tekniske sammenhænge, er det naturligt, at faglige begreber defineres ud fra andre faglige begreber, der sluttelig efter flere led defineres ud fra begreber, der kan forudsættes bekendt, altså definitionssystemer. Med relation til ovenstående kan overbegreberne elektrisk spænding, strøm og modstand defineres generelt (flere fagområder). Derefter kan mere specifikke underbegreber defi-

9 288 neres: spænding, strøm og modstand i forbindelse med emitter, basis, kollektor, gitter, anode, etc., etc., indre modstand eller impedans for komponent ud fra spændingsændring divideret med tilsvarende strømændring. Endelig kan størrelser som forstærkningsfaktor (forholdet mellem den anodespændingsændring og den gitterspændingsændring, der giver samme ændring af anodestrømmen) defineres samt stejlhed (given forøgelse af gitterspændingen divideres op i den tilsvarende forøgelse af anodestrømmen, anodespændingen er konstant). Definitionerne kan udformes med forskellige målgrupper for øje: fagmanden, lægmand eller forskellige mellemtrin (fagmanden under uddannelse). Det er dog indlysende, at forenklingen i definitioner for lægmand kan vanskeliggøre definition af de meget specifikke underbegreber. 3.5 Polysemi/homonymi Polysemi og homonymi er altid generende, når de optræder inden for samme fagsprog. En nærmere distinktion skal ikke diskuteres i denne sammenhæng, blot vil jeg tale om polysemi, hvis der i den moderne sprogbrugers bevidsthed eksisterer en semantisk forbindelse mellem indholdssiderne af to eller flere fagudtryk, der skrives ens (overlapning af intension). Der var eksempler på polysemi/homonymi allerede under 3.1 Analyse af teksten via fysiske størrelser og tilhørende enheder. Her præsenteres yderligere eksempler, også under Fagfolks 'subjektive' opfattelser, der dog ligeledes har enkelte kommentarer, der ikke hører under polysemi/homonymi. Det er vigtigt at gøre sig klart, hvem der definerer. Polysemi og homonymi inden for forskellige fagsprog bevirker jo at termer med samme udtryksside defineres forskelligt. Svagstrømsingeniøren har én opfattelse af modulation, musikeren en anden og oversættelsesteoretikeren en tredje. Selv inden for ét og samme fagsprog kan det være vigtigt at spørge om, hvem der definerer eller hvilket delområde definitionen relaterer sig til.

10 289 Et eksempel er LF (lavfrekvens). Svagstrømsingeniøren (A), der beskæftiger sig med radiobølgers udbredelse og frekvensbånd forstår ved LF frekvenser fra 30kHz 300 khz, LF-området eller lave frekvenser til langdistancekommunikation. Således Ebert (1995: 565): " VLF: 3 30kHz Frekvensområdet benyttes bl.a. til navigationssignaler og kommunikation til undervandsbåde. [...] LF: khz Vertikal polarisation udbredes med rimelig lav attenuering i overflade- eller ionosfæremode. Benyttes til langdistancekommunikation, radiofoni mv. [...] MF: 0,3 3 Mhz Benytter både overfladebølger og refraktion i ionosfæren HF: 3 30 Mhz VHF-UHF: Mhz SHF-EHF: Ghz" Ovennævnte forkortelser har deres oprindelse i den engelske faglitteratur: Very Low Frequencies, Low Frequencies, Medium Frequencies, High Frequencies, Very High Frequencies, Ultra High Frequencies, Superhigh Frequencies, Extremely High Frequencies. I danske tekster benyttes de samme forkortelser, således LF for lave frekvenser. Svagstrømsingeniøren (B), der beskæftiger sig med HiFi-anlæg tager det hørbare frekvensområde, dvs ca. 20 Hz 20 khz, hvilket vi kender fra specifikationerne fra vores grammofon eller CD-forstærker: "Den mest regulære angivelse af udgangseffekt er udarbejdet af den amerikanske Federal Trade Commission (FTC) med Hz effektbåndbredde i 8 ohm og 0,05 % forvrængning" (Soelberg 1995: 263). I denne sammenhæng ses udtryk som lavfrekvensforstærker, lavfrekvenstrin, lavfrekvent signal.

11 290 "Detekteringen sker i transistoren, så det lavfrekvente signal kan tages direkte fra kollektor til en hovedtelefon" (Soelberg 1995: ). Svagstrømsingeniøren (C), der beskæftiger sig med telefonanlæg forstår ved LF frekvenser, der giver fuld taleforståelighed. I ældre telefonanlæg var frekvensområdet meget begrænset med den anvendte kulkornsmikrofon: "Frekvensgangen er typisk 400 Hz 2 khz indenfor +/- 10dB, hvilket giver en karakteristisk 'telefonlyd'. Kulkornsmikrofoner anvendes derfor næsten ikke mere." (Soelberg 1995: 250.) Inden jeg ved, hvad LF er, må jeg således vide, hvem der taler eller have tilstrækkelig kontekst. I ældre dansk litteratur kunne man se udtrykket 'tonfrekvenser' eller 'tonefrekvenser' (svarende til 'audio frequencies'), der adskilte de to sidste grupper fra den første, men mange kilder brugte (og bruger) LF og Lavfrekvens i alle grupper og ligeledes eksempelvis 'højfrekvens' i bred betydning lig med 'radiofrekvenser'. Afsmitning fra engelsk har løst en del af disse problemer, idet forstærkerens lf-signal på dansk ses angivet som audiosignal (Ebert 1995: 694). Efter disse retningslinier ligeledes audiofrekvens, audioforstærker, etc Fagfolks 'subjektive' opfattelser Forholdene inden for de tekniske fagsprog er meget stringente og parallelle, men man skal være opmærksom på, at opfattelser inden for tilgrænsende fagområder eller samme fagområde kan variere, eller der udtrykkes evt. forskellig tankegang på forskellige sprog, således at oversætteren skal passe på ikke bevidstløst at overføre uønsket strukturopfattelse og tankegang. To vigtige områder under mekanisk fysik er statik og dynamik, henholdsvis læren om de kræfter der virker på legemer i ro og i bevægelse. Det er naturligt at opfatte beskrivelsen af disse områder som sideordnede afsnit i fysikbogen. Der er dog også fremført det synspunkt, at statik bør være underordnet dynamik, idet man kan sige at det er et specialtilfælde under dynamik, nemlig det tilfælde hvor bevægelseshastigheden er nul.

12 291 Forskellen i synspunkt er næsten altid kun relativ, den afhænger af personlig holdning, udgangspunkt eller 'ståsted'. Et illustrativt eksempel er definitionen af 'ekliptika'. Der er generel enighed om at definere ekliptika som den storcirkel på himmelkuglen, som udgør solens tilsyneladende årlige bane med jorden placeret som reference i centrum. Storcirklen danner en vinkel på ca. 23½ o med himlens ækvator, der fremkommer ved at projicere jordens ækvator ud på den tænkte himmelkugle. Hvis vi skifter synspunkt og tager solen som vor reference er 'ekliptika' det plan der indeholder jordens bane og som skærer himmelkuglen i den storcirkel, der er nævnt ovenfor. Jordens ækvator danner naturligvis samme vinkel, ca. 23½ o, med nævnte plan. Sidstnævnte opfattelse har jeg kun set hos Moore (1971: 15): "[...] the ecliptic, which is defined by the plane of the Earth's path or orbit. The ecliptic intersects the celestial sphere in a great circle, and this will also be the apparent path of the Sun among the stars in its yearly journey around the sky. Since the plane of the Earth's equator is tilted at an angle of about 23½ o to that of the orbit, the ecliptic lies at an angle to the celestial equator." Mange tekniske fagsprog kan opfattes som mere eller mindre 'beslægtede' med fagsproget fysik derved at de låner eller 'støtter sig på' fysiske størrelser, principper og sammenhænge, defineret i fagsproget fysik. De enkelte fagsprog går så videre og definerer deres egne faglige begreber. Fysikkens lydlære (akustik) har i udstrakt grad begreber fælles med dele af den grundlæggende beskrivelse af musikteori: amplitude, destruktiv interferens, frekvens, grundtone, harmoniske, interferens, konstruktiv interferens, oktav, oversvingninger, ren tone, resonans, resonansfrekvens, svingninger, svingningstid, tone, etc. I musikteorien definerer man så yderligere en lang række af specifikke begreber. Det ser ud til, at de fleste udtryk benyttes med fælles indholdsside i de to fagsprog. Dog er der eksempler på, at visse udtryk tildeles forskellige indholdssider i de to fagsprog, eller man benytter to forskellige fagudtryk for det samme fænomen.

13 292 I fysikkens lydlære siger man at 'toner opstår, når et legeme svinger regelmæssigt' (Pedersen 1993: 65), frekvensen er underordnet, og det er der generelt enighed om. I fysik er alle frekvenser lige gode toner, men det er i modsætning til musikerens opfattelse, her skal tonerne passe til en skala. Når fysikeren siger 'ren tone', mener han et sinusformet forløb (Fogh 1996: 179), hvor der ikke er oversvingninger eller harmoniske; her vil musikeren understrege frekvensafhængigheden. I forbindelse med toner er sprogbrugen beskrevet nedenfor interessant. Hele multipla af grundfrekvensen, der er med til at give hvert musikinstrument en særlig klang, betegnes oversvingninger (overtoner) eller harmoniske. Det er her interessant at bemærke, at den frekvens, der har dobbelt så højt svingstal som grundfrekvensen, betegnes første oversvingning eller anden harmoniske (første harmoniske er lig grundfrekvensen, cf. Ebert 1995: 324), frekvensen, der er tre gange grundfrekvensen, bliver så anden oversvingning og tredje harmoniske, etc. Tilsvarende gælder for first overtone og second harmonic, etc. (cf. Duncan 1996: 53). NB: Den fulde betegnelse er egentlig 'harmoniske overtoner' (cf. Hornstrup 1979: 112). Fænomenet svævninger defineres således i musikteorien: "et akustisk fænomen der opstår ved ganske ringe differens ml. to toners svingningstal. S. er således en særlig art interferens ml. lydbølger og ytrer sig som momentane forstærkninger og afsvækkelser i amplitude, der opfattes som en regelmæssig pulseren." (Sørensen 1983: ) På grundlag af definitionen ses, at det tilsvarende fænomen betegnes stødtoner i fysikken, cf. Fogh 1996: 208. Forskelle i synspunkt kan give anledning til en række tilfælde af inkonsekvens. Inden for meteorologi kommer en nordlig vind fra nord, men en nordlig havstrøm går mod nord. Inden for elektronik er udgangstrinnet sidste trin i en forstærker, men en omskifters udgangsstilling kunne i en given sammenhæng være den stilling, man startede med. I en given engelsk tekst nævnes evt. at 'the flow efficiency' er 90%, men måske er det naturligt på et andet sprog at tale om, at strømningstabene er 10%. Det der på ét sprog

14 293 beskrives som en fastgørelsesmekanisme beskrives evt. på et andet sprog som en frigørelsesmekanisme. 4. Konklusion Oversætteren af fagsproglige tekster behøver ikke at være jurist, revisor, ingeniør, etc., vi skal ikke kunne vurdere strafferamme, om vedkommende er sigtet efter den korrekte paragraf eller foretage beregninger eller vurdere om der benyttes den rigtige formel i forbindelse med de tekniske tekster, men oversætteren skal kunne følge tekstens faglige argumentation og progression. I teknisk sprog er kendskab til fysiske størrelser og enheder værdifulde ved begrebsfastlæggelse og vurdering af termækvivalens. Terminologilærens principper er ligeledes en meget stor hjælp til forståelse af faglige tekster. Under gennemlæsningen skitseres relevante begrebssystemer, og det er en hjælp til at adskille begreber, der har lighedspunkter på udtrykssiden. I en alfabetisk liste kunne man i en presset situation komme til at forveksle 'rulleleje' og 'rulningsleje', men det sker jo ikke, hvis man har et begrebssystem, der viser begrebsrelationerne. Noget tilsvarende kan siges om 'rotodynamic pump' og 'rotary pump'. Efterhånden som begrebssystemet skitseres, afklares de faglige forhold, og det ses, at de to begreber hører hjemme i hver sin gren med væsensforskellige pumpetyper, henholdsvis strømningspumper og fortrængningspumper. Ud over den faglige viden, der er nødvendig for at analysen af kildeteksten kan føre til forståelse af de involverede principper, kræves der naturligvis sproglig viden generelt og kendskab til sproglige karakteristika for forskellige fagområder på forskellige ekspertfaglighedsniveauer for at kunne formulere målteksten på en sådan måde, at det ikke er alt for tydeligt at teksten er en oversættelse. En stor del af den viden, der her er tale om, er en kombination af sproglig og faglig viden, og den kan kun tilvejebringes ved konsultation af faglitteraturen inden for det pågældende område.

15 294 Bibliografi For at belyse forskellige opfattelser og diakrone aspekter er enkelte ældre, kontrasterende publikationer medtaget Andersen, Erik Strandgaard, Paul Jespersgaard & Ove Grønbæk Østergaard (1987). Databog fysik kemi. 5.udgave. København: F & K Forlaget. Andersen, Frode, Ole Bostrup, Erik Halkjær & K. G. Hansen (1976). Fysik for gymnasiet, Bind udgave. København: Gyldendal. Duncan, Tom (1996). Physics for Today and Tomorrow. Second edition. London: John Murray (Publishers) Ltd. Ebert, Hans (Fagredaktør) (1995). Elektronik Ståbi. 7. udgave. København, Skelbækgade 4: Teknisk Forlag A/S. Fogh, Esper & Knud Erik Nielsen (1996). Fysik for 1. G, Hverdag, videnskab, verdensbillede. 2. udgave. Silkeborg, Poppelvej 15: HAX-DATA. Harnung, S. E. (1992). Kemisk Grundkursus, Opgaver til kemi udgave. København: Akademisk Forlag. Hornstrup, Poul Erik & Leif Olsen (1979). Fysik, Gads Fagleksikon. København: G. E. C. Gads Forlag. Illingworth, Valerie (Editor) (1991). The Penguin Dictionary of Physics. Second Edition. London: Penguin Books. Longman Group Ltd. Larsen, Tage (1959). Elektricitetslære. 2. udgave. København: Nyt Nordisk Forlag. Moore, Patrick (1971). The Observer's Book of Astronomy. Revised edition. London: Frederick Warne & Co Ltd. Pedersen, B. Østergaard (1993). Fysik og Kemi Leksikon. 3. udgave. København: Munksgaard. Simonsen, Flemming (1993). Apparatteknik. København: Akademisk Forlag. Slesser, Malcolm (1988). Macmillan Dictionary of Energy. Second edition. London and Basingstoke: The Macmillan Press Ltd. Soelberg, Jan (1995). 10. udgave ved Niels Dreijer. København, Skelbækgade 4: Teknisk Forlag A/S. Sørensen, Søren, John Christiansen, Bo Marschner & Finn Slumstrup (1983). Musikalske Begreber. København: G. E. C. Gads Forlag.

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A =

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! hvor er den passerede ladning i tiden, og enheden 1A = E3 Elektricitet 1. Grundlæggende Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! I E1 og E2 har vi set på ladning (som måles i Coulomb C), strømstyrke I (som måles i Ampere A), energien pr. ladning, også

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2009 juni 2010 Institution Københavns tekniske Gymnasium/Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter

Kollektor. Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999. Emitter Kollektor Teknisk skole Ringsted Fysikrapport Af Kenneth René Larsen Afleveret d.26. maj 1999 Basis Emitter 1 Indholdsfortegnelse Problemformulering 3 Transistorens opbygning 4 Transistoren DC forhold

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand

Måling af ledningsevne. I rent og ultrarent vand Måling af ledningsevne I rent og ultrarent vand Anvendelse af ledningsevne Mest anvendt til kvalitets kontrol Overvågning af renhed på vand til processen Kontrol af vand i processen Kontrol af drikkevand

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Kapitel 2 Tal og variable

Kapitel 2 Tal og variable Tal og variable Uden tal ingen matematik - matematik handler om tal og anvendelse af tal. Matematik beskæftiger sig ikke udelukkende med konkrete problemer fra andre fag, og de konkrete tal fra andre fagområder

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Vores logaritmiske sanser

Vores logaritmiske sanser 1 Biomat I: Biologiske eksempler Vores logaritmiske sanser Magnus Wahlberg og Meike Linnenschmidt, Fjord&Bælt og SDU Mandag 6 december kl 14-16, U26 Hvad er logaritmer? Hvis y = a x så er x = log a y Nogle

Læs mere

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?

DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Sommer 2015 Thy-Mors HF & VUC Stx Fysik, niveau

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Ren versus ligesvævende stemning

Ren versus ligesvævende stemning Ren versus ligesvævende 1. Toner, frekvenser, overtoner og intervaller En oktav består af 12 halvtoner. Til hver tone er knyttet en frekvens. Kammertonen A4 defineres f.eks. til at have frekvensen 440

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2015. Billeder: Forside: istock.com/demo10 (højre) Desuden egne illustrationer Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 1. Indledning I denne

Læs mere

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter

Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Lidt tankevirksomhed i fbm. udvikling og fremstilling af en 23 transverter Af Istvan Zarnoczay OZ1EYZ 29. august 2008 Krav/ønsker osv. Inden man går i gang med sådan et projekt skal man gøre sig klart

Læs mere

Matematik og Fysik for Daves elever

Matematik og Fysik for Daves elever TEC FREDERIKSBERG www.studymentor.dk Matematik og Fysik for Daves elever MATEMATIK... 2 1. Simple isoleringer (+ og -)... 3 2. Simple isoleringer ( og )... 4 3. Isolering af ubekendt (alle former)... 6

Læs mere

RFID i hospitalsmiljøer Case: Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner på DNU Aarhus

RFID i hospitalsmiljøer Case: Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner på DNU Aarhus RFID i hospitalsmiljøer Case: Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner på DNU Aarhus Jakob Steensen Rådgivende Ingeniør Wireless Specialist DELTA Welfare Tech 26. oktober 2012 / Odense Agenda Projektets

Læs mere

Information om hørelsen

Information om hørelsen Information om hørelsen Informationen er udarbejdet af en arbejdsgruppe ved de audiologiske afdelinger ved H:S Bispebjerg Hospital Vejle Sygehus Ålborg Sygehus Århus Universitetshospital - 1 - Hørelsen

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter

Ordliste. Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Ordliste Teknisk håndbog om magnetfelter og elektriske felter Afladning Atom B-felt Dielektrika Dipol Dosimeter E-felt Eksponering Elektricitetsmængde Elektrisk elementarladning Elektrisk felt Elektrisk

Læs mere

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen

Lærervejledning. Lærervejledning til el-kørekortet. El-kørekortet er et lille undervisningsforløb beregnet til natur/teknikundervisningen Lærervejledning EVU El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat 2007 Højnæsvej 71, 2610 Rødovre, tlf. 3672 6400, fax 3672 6433 www.evu.nu, e-mail: mail@sekretariat.evu.nu Lærervejledning El-kørekortet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 VUC-

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er

Læs mere

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse.

Bortset fra kendskabet til atomer, kræver forløbet ikke kendskab til andre specifikke faglige begreber, så det kan placeres tidligt i 7. klasse. Elektricitet Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: I forløbet Elektricitet arbejdes med grundlæggende begreber indenfor elektricitet herunder strømkilder, elektriske kredsløb, elektrisk

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 15 Institution VUC Thy-Mors Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik niveau B Knud Søgaard

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen

Maskiner og robotter til hjælp i hverdagen Elektronik er en videnskab og et fagområde, der beskæftiger sig med elektriske kredsløb og komponenter. I daglig tale bruger vi også udtrykket elektronik om apparater, der udnytter elektroniske kredsløb,

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Halsslynger. Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet

Halsslynger. Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet Halsslynger Tekniske målinger af halsslyngers kvalitet Side 2 af 21 Indhold 1. Forord... 3 2. Målinger... 3. Beskrivelse af halsslynger... 3.1 HearIt Mobile... 3.2 HearIt all... 3.2.1 Base enheden... 3.2.2

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juli/August 2014 Institution VUC Vest, Esbjerg afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B

Læs mere

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer

Fysik A - B Aarhus Tech. Niels Junge. Bølgelærer Fysik A - B Aarhus Tech Niels Junge Bølgelærer 1 Table of Contents Bølger...3 Overblik...3 Harmoniske bølger kendetegnes ved sinus form samt følgende sammenhæng...4 Udbredelseshastighed...5 Begrebet lydstyrke...6

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj 2013 HTX Vibenhus

Læs mere

Den harmoniske svingning

Den harmoniske svingning Den harmoniske svingning Teori og en anvendelse Preben Møller Henriksen Version. Noterne forudsætter kendskab til sinus og cosinus som funktioner af alle reelle tal, dvs. radiantal. I figuren nedenunder

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Dampturbineanlæg. Udvikling af fejl i planetgear.

Dampturbineanlæg. Udvikling af fejl i planetgear. VIBRO CONSULT Palle Aggerholm. Dampturbineanlæg. Udvikling af fejl i planetgear. Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 E-mail: palle@vibroconsult.dk www.vibroconsult.dk DK 8260 Viby J. Højtryksturbine

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

PATENTSKRIFT B 62 H 5/20 (2006.01) (74) Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark

PATENTSKRIFT B 62 H 5/20 (2006.01) (74) Fuldmægtig: UNGPAT V/OLE JAGTBOE, Letlandsgade 3, 2.mf., 1723 København V, Danmark (19) DANMARK m Patent- og Varemærkestyrelsen (12) PATENTSKRIFT (1 O) (51) lnt.ci. : B 62 J 3100 (2006.01) B 62 H 5/20 (2006.01) (21) Ansøgningsnummer: PA 2012 00122 (22) lndleveringsdato: 2012-02-15 (24)

Læs mere

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne

Projekt arbejde om ensretning, strømforsyninger og netladere (adapter til mobil telefon mv.) Projekt om lys og bølger Projket med valgfrit emne Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC-Vest, Esbjerg GSK Fysik, niveau B Gert

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Vejledning i projektledelse

Vejledning i projektledelse Dansk standard DS/ISO 21500 2. udgave 2013-09-27 Vejledning i projektledelse Guidance on project management DS/ISO 21500 København DS projekt: M268368 ICS: 03.100.40 Første del af denne publikations betegnelse

Læs mere

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor.

Example sensors. Accelorometer. Simple kontakter. Lysfølsomme. modstande. RFID reader & tags. Temperaturfølsomme. Flex Sensor. Simple kontakter Accelorometer Example sensors Lysfølsomme modstande RFID reader & tags Temperaturfølsomme modstande Flex Sensor Ultralyds afstandsmåler Piezo Pressure/vibration Piezo Sound/buzzer Peltier

Læs mere

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Teknisk beskrivelse DHP-M. www.heating.danfoss.com

MAKING MODERN LIVING POSSIBLE. Teknisk beskrivelse DHP-M. www.heating.danfoss.com MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Teknisk beskrivelse www.heating.danfoss.com Danfoss A/S er ikke ansvarlig eller bundet af garantien, hvis disse instruktionsvejledninger ikke overholdes under installation

Læs mere

860w 1060w 1062w 1260w 1262w

860w 1060w 1062w 1260w 1262w DEUTSCH ENGLISH R E F E R E N C E 860w 1060w 1062w 1260w 1262w PORTUGUÊS DANSK SVENSK ITALIANO NEDERLANDS ESPAÑOL FRANÇAIS SUOMI Русский POLSKI R E F E R E N C E Tak fordi du valgte en Infinity Reference

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2014 Uddannelsescenter

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2012 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri

Harmonisk- Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Harmonisk- forvrængning Benny Haar Nielsen Applikationsingeniør OEM Industri Faldgrupper med frekvensomformer Højfrekvent støj EMC-filter (øger lækstrøm) Skærmetkabel (øger lækstrøm) Switch frekvens (Akustisk

Læs mere

E3-4 Analog Elektronik (AEL)

E3-4 Analog Elektronik (AEL) E3-4 Analog Elektronik (AEL) Komponenter, Kredsløb og Analyse Jan Hvolgaard Mikkelsen, Ole Kiel Jensen og Sofus Birkedal Nielsen {jhm, okj, sbn}@es.aau.dk Aalborg Universitet 2010 Kursusoversigt Kursusgang

Læs mere

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks.

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks. Fra: Finn Alsgren [mailto:finn.alsgren@norwin.dk] Sendt: 18. juni 2012 13:23 Til: Arne Graae Jensen Cc: Bruno Andersen Emne: FW: Godkendt dansk 750 kw mølle - Kan leveres som ny - Kan holdes under 80m

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Seminar 2012. Corning Cabelcon

Seminar 2012. Corning Cabelcon Seminar 2012 LTE interference LTE 800 MHz vil sandsynligvis medføre forstyrrelser i anlæg og husinstallationer der er dårligt skærmede. Dette fordi, at LTE sender i TV båndet samtidigt med at antenneforstærkere

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Øvelse i termisk analyse

Øvelse i termisk analyse Øvelse i termisk analyse Fysisk teknik ved Bo Jakobsen http://dirac.ruc.dk/~boj/teaching Efterår 2011 1 Baggrund Øvelsenhartilformålatsættejerindienmetodetilatbestemmeetmateriales frekvensafhængige varmekapacitet.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET

SRP STUDIERETNINGSPROJEKTET STUDIERETNINGSPROJEKTET Layout Skriv med 1½ linjeafstand, lav en passende margin (standardopsætning eller max 3 cm), og brug en god skrifttype, f.eks. Times New Roman, skriftstørrelse 12. Omfang Opgaven

Læs mere

Kapitel 5 Renter og potenser

Kapitel 5 Renter og potenser Matematik C (må anvedes på Ørestad Gymnasium) Renter og potenser Når en variabel ændrer værdi, kan man spørge, hvor stor ændringen er. Her er to måder at angive ændringens størrelse. Hvis man vejer 95

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb

Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Projekt 7.4 Kvadratisk programmering anvendt til optimering af elektriske kredsløb Indledning: I B-bogen har vi i studieretningskapitlet i B-bogen om matematik-fsik set på parallelkoblinger af resistanser

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

De fleste kender den typiske RIAA forstærkers frekvensgang(rød). Her er også vist dens fasegang (grøn). (simuleret)

De fleste kender den typiske RIAA forstærkers frekvensgang(rød). Her er også vist dens fasegang (grøn). (simuleret) Fasedrejning og dens betydning for lyden Hvad er fasedrejning? Hvis vi lige starter med den hardcore teori, så er fasedrejning en forskydning af strøm i forhold til spænding. Det opstår i spoler og kondensatorer,

Læs mere

KNAPPER OG TILSLUTNINGER PÅ BAGSIDEN AF SOUNDBAR KNAPPER OVEN PÅ SOUNDBAR OG FJERNKONTROL. EQ-kontakt. Tænd/slukknap. Surroundknap.

KNAPPER OG TILSLUTNINGER PÅ BAGSIDEN AF SOUNDBAR KNAPPER OVEN PÅ SOUNDBAR OG FJERNKONTROL. EQ-kontakt. Tænd/slukknap. Surroundknap. KNAPPER OG TILSLUTNINGER PÅ BAGSIDEN AF SOUNDBAR KNAPPER OVEN PÅ SOUNDBAR OG FJERNKONTROL EQ-kontakt Tænd/ slukknap Kildeknap Lydstyrkeknapper Surroundknap Bluetoothknap Optisk indgangsstik Auxindgangsstik

Læs mere

Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333

Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333 Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333 1 Kære kunde Vi er meget glade for, at du valgt at købe Olympia babyalarm 3333 hos os. Skulle der imod alt forventning være en teknisk fejl, bedes du bemærke dig

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal.

Tal. Vi mener, vi kender og kan bruge følgende talmængder: N : de positive hele tal, Z : de hele tal, Q: de rationale tal. 1 Tal Tal kan forekomme os nærmest at være selvfølgelige, umiddelbare og naturgivne. Men det er kun, fordi vi har vænnet os til dem. Som det vil fremgå af vores timer, har de mange overraskende egenskaber

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL

VEJLEDNING TIL RØRKLOKKESPIL inn Stubsgaard 8585 lesborg VJLNIN TIL RØRKLOKKSPIL Tidligere trykt som artikel i Tidsskriftet ysik Kemi, udgivet af anmarks ysik- og Kemilærerforening, Julen 1996, 22 årgang nr 5. Revideret i forbindelse

Læs mere

Differential- regning

Differential- regning Differential- regning del () f () m l () 6 Karsten Juul Indhold Tretrinsreglen 59 Formler for differentialkvotienter64 Regneregler for differentialkvotienter67 Differentialkvotient af sammensat funktion7

Læs mere

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version:

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version: Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 Artikel-nr. / Article No.: 57806 Sprog / Languages: da Version / Version: 1.0 BERNER_71167.pdf 2012-12-13 Art-Nr.: 57806 Multimeter DK Digitalt

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening.

behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Installation af Zaptor-kort i kortlæser (CA-modul) ved fjernsyn med indbygget DVB-C tuner behøves ikke hvis du bare skal se Pakke 1, Pakke 2 og Pakke 3 fra Fensmark Antenneforening. Ønsker du derimod at

Læs mere

En guidet tur gennem Clilstore

En guidet tur gennem Clilstore En guidet tur gennem Clilstore Elementære skridt Dette er en trin for trin demonstration af hvordan man kan lave en online webside (Unit) med video samt tekst hvor alle ordene er kædet til en lang række

Læs mere

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db.

INFO OM LYD LYD. For foldevægge ses i praksis forskelle mellem laboratoriemålte og de bygningsmålte reduktionstal i størrelsesordenen op til 3-6 db. LYD INFO OM LYD God lydisolation er ofte et stort ønske samtidig med behovet for fleksible vægløsninger. Behovet for lydisolation er individuelt og afhænger af, hvad de to naborum skal anvendes til. Eksempelvis

Læs mere

SOUNDSTICKS WIRELESS. Opsætningsguide

SOUNDSTICKS WIRELESS. Opsætningsguide SOUNDSTICKS WIRELESS Opsætningsguide 2 SOUNDSTICKS WIRELESS 1. Læs disse instruktioner. 2. Gem disse instruktioner. 3. Ret dig efter alle advarsler. 4. Følg alle instruktioner. 5. Anvend ikke dette apparat

Læs mere

Variabel- sammenhænge

Variabel- sammenhænge Variabel- sammenhænge 2008 Karsten Juul Dette hæfte kan bruges som start på undervisningen i variabelsammenhænge for st og hf. Indhold 1. Hvordan viser en tabel sammenhængen mellem to variable?... 1 2.

Læs mere

Funktioner og ligninger

Funktioner og ligninger Eleverne har både i Kolorit på mellemtrinnet og i Kolorit 7 matematik grundbog arbejdet med funktioner. I 7. klasse blev funktionsbegrebet defineret, og eleverne arbejdede med forskellige måder at beskrive

Læs mere

Tal i det danske sprog, analyse og kritik

Tal i det danske sprog, analyse og kritik Tal i det danske sprog, analyse og kritik 0 Indledning Denne artikel handler om det danske sprog og dets talsystem. I første afsnit diskuterer jeg den metodologi jeg vil anvende. I andet afsnit vil jeg

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking.

Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Pensum i forbindelse med DTUsat-II opsendelses event og tracking. Satellitbaner En satellit i bane omkring et andet himmellegeme er i frit fald. Ved hjælp af Keplers love kan baneradius og omløbstid bestemmes.

Læs mere

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup.

Analyseopgaver. Forklar kredsløbet. Forklar kredsløbet. 3.0 DC Adapter med Batteri Backup. Analyseopgaver. Simpel NiMH lader. Forklar kredsløbet.. Infrarød Remote Control tester Forklar kredsløbet.. DC Adapter med Batteri Backup. Der bruges en ustabiliseret Volt adapter. Den giver normalt ca.

Læs mere

FR-100 HÅND HOLDT RADIO SCANNER. 5 BÅND KOMMUNIKATIONS MODTAGER BRUGSANVISNING

FR-100 HÅND HOLDT RADIO SCANNER. 5 BÅND KOMMUNIKATIONS MODTAGER BRUGSANVISNING FR-100 HÅND HOLDT RADIO SCANNER. 5 BÅND KOMMUNIKATIONS MODTAGER BRUGSANVISNING INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE FUNKTIONER... 4 -DISPLAY... 4 -TOP AF SCANNER... 5 -SIDE OG BAGSIDE AF SCANNER...6 -FRONT PANEL.....

Læs mere

VIBRO CONSULT PALLE AGGERHOLM. Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse

VIBRO CONSULT PALLE AGGERHOLM. Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Maskintilstand VIBRO CONSULT Tilstandskontrol Havari x 10 x 2,5 Fejl Drifttid Hvad er en frekvens? Sammensat signal Harmoniske signaler 1 sek. t = + + 1

Læs mere

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro

Materiale 1. Materiale 2. FIberIntro 1 Materiale 1 Materiale 1 FIberIntro Fiberintro Hvad er et fibersignal? I bund og grund konverterer vi et elektrisk signal til et lyssignal for at transmittere det over lange afstande. Der er flere parametre,

Læs mere

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen

Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen Space Challenge og Undervisningsminsteriets Fælles Mål for folkeskolen I dette kapitel beskrives det, hvilke Fælles Mål man kan nå inden for udvalgte fag, når man i skolen laver aktiviteter med Space Challenge.

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere