Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder"

Transkript

1 Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder - oplæg i Branchen ForbrugerElektronik, miljø- og energiudvalget, ved Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Indhold Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 2 Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling 2 Forretningsmuligheder 7 Løsninger 8 Resume Omfattende forskning dokumenterer, at radiofrekvent stråling har en lang række skadevirkninger på mennesker. Internationale organer og eksperter advarer om, at folkesundheden er truet og opfordrer til indgreb. Mange lande har allerede taget beskyttende forholdsregler. Der er således meget der taler for, at der er et stort fremtidigt marked for trådløs telekommunikation, der er helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig. Der er allerede et mindre marked og en stigende efterspørgsel sådanne produkter, og en fortsat udvikling af sådanne produkter er en oplagt forretningsmulighed. Samtidig er der en række skridt, som tele- og elektronikbranchen kan tage, for at oplyse forbrugerne om sundhedsrisici ved den radiofrekvente stråling fra de eksisterende teknologier. Og der er en række justeringer af de eksisterende teknologier og hensyn omkring dem, der kan reducere den stråling forbrugerne eksponeres for. Desuden er der muligheder for at udvikle trådløse telekommunikation, der er er helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig.

2 Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Rådet for Helbredssikker Telekommunikation: Oplyser om sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling, og de muligheder, der er for at begrænse eksponeringerne. Arbejder for, at der tages beskyttende forholdsregler omkring de eksisterende trådløse teknologier, som er sundhedsskadelige (eller er mistænkt for at være det). Opfordrer til, at der forskes i og udbredes nye former for trådløse teknologier, der ikke er sundhedsskadelige. Om Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Rådet for Helbredssikker Telekommunikation er en økonomisk uafhængig nonprofitorganisation. Rådets virke er baseret på forskning og vurderinger fra eksperter i international klasse samt de udmeldinger, der er kommet fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, Det Europæiske Miljøagentur og Europarådet med flere. Desuden har Rådet en række tilknyttede konsulenter. Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling Spørgsmålet er ikke om radiofrekvent stråling (mobilstråling) fra trådløse telekommunikation er skadelig for mennesker, for det er der allerede omfattende forskning, der har vist. Spørgsmålet er, hvor meget folkesundheden kommer til at lide skade af den radiofrekvente stråling befolkningen i dag er eksponeret for? Der er meget, der taler for, at radiofrekvent stråling udgør en alvorlig og vidtrækkende trussel mod folkesundheden. Dette uddybes i det følgende. Hvor bruges radiofrekvent stråling? Begrebet radiofrekvent stråling eller mobilstråling er en generel betegnelse for de radiosignaler, der benyttes til trådløs telekommunikation. Dette omfatter strålingen fra trådløse apparater, såsom: Mobiltelefoner, mobilmaster, trådløse fastnettelefoner (DECT), trådløse Internet-routere (WIFI og Wlan), trådløst bredbånd, trådløse headsets, trådløse printere, trådløse musikanlæg, Nintendo DS, Nintendo Wii samt visse babyalarmer etc. Forskningsresultater Hundredvis af troværdige (med peer review) undersøgelser viser, at radiofrekvent stråling kan føre til en række helbredsgener og sygdomme: Hjernekræft Hjerterytmeforstyrrelser Unormalt blodtryk, Nedsat sædkvalitet, Flere stresshormoner Adfærdsforstyrrelser hos børn Søvnproblemer Hovedpine 2

3 Obs.: Referencer til videnskabelige undersøgelser (med peer review) kan findes på disse links Fakta I de seneste 20 år - og specielt siden er befolkning blevet meget kraftig eksponeret for radiofrekvent stråling fra mobiltelefoner, mobilmaster og trådløst internet etc. Sideløbende er ovenstående symptomer og sygdomme steget markant i befolkningen. Forskning sætter også radiofrekvent stråling i forbindelse med celle- og dna-skader, svækket immunforsvar, nedsatte kognitive funktioner og træthed m.m. I stærkt stigende antal mennesker bliver såkaldt elektrohypersensitive, dvs. de reagerer hurtigt - på eksponeringer fra radiofrekvent stråling - med hovedpine, koncentrationsproblemer, træthed, stress, ubehag, udslæt, hudkløe og ændret kemi i kroppen. Graf for stigning i procentdelen af elektrohypersensitive (EHS) mennesker. I Europa har 3-10 % af befolkningen EHS. Den franske forskning viser, at hvis stigningen i EHS-ramte fortsætter i samme tempo som hidtil, vil 50% af Europas befolkning være ramt i Misforståelse: Forskning, der ikke har fundet skadevirkninger, beviser ikke, at der ikke er skadevirkninger Der findes mange undersøgelser, hvor der ikke er fundet sundhedsskadelige virkninger ved radiofrekvent stråling (mobilstråling). Det er en udbredt misforståelse, at sådanne undersøgelse er det samme som en frikendelse af radiofrekvent stråling. Sådanne undersøgelser er ikke lig med en frikendelse, fordi det videnskabeligt er nærmest umuligt at bevise, at noget ikke er sundhedsskadeligt. Derimod er det muligt, at bevise sundhedsskadelige virkninger, hvis man kan dokumentere dem i undersøgelser. Undersøgelser, der ikke viser skadevirkninger, har derfor ingen (særlig) betydning i forhold til en risikovurdering, hvis andre troværdige undersøgelser viser skadevirkninger. At undersøgelser ikke finder skadevirkninger, kan skyldes mange ting, fx at undersøgelsen er dårligt lavet, eller at der ikke kunne findes en helt specifik sundhedsskadelig virkning, som man har kigget efter i undersøgelsen. Der er samlet referencer til ca. 300 undersøgelser (med peer review), der viser en skadevirkninger, på dette site: International alarm På baggrund af alarmerende forskning har en række førende eksperter og tunge internationale organer udsendt advarsler og appeller om, at der tages beskyttende forholdsregler omkring radiofrekvent stråling / mobilstråling. 3

4 WHO slår strålingsalarm WHOs kræftforskningsafdeling International Agency for Research on Cancer (IARC) samlede i maj 2011 en ekspertgruppe med 30 internationalt førende forskere, der skulle bedømme, om den eksisterende forskning på området viser en sammenhæng mellem radiofrekvent stråling, herunder mobilstråling, og kræft. På baggrund af ekspertgruppens konklusion har WHO den kategoriseret al radiofrekvent stråling som muligt kræftfremkaldende på mennesker. Hvor stor er mobilbrugeres risiko for hjernekræft? WHOs kræftalarm bygger blandt andet på følgende forskning: Lennart Hardells undersøgelser har vist en forhøjet hjernekræftrisiko på op til 520 % for mobilbrugere, der begynder, før de er fyldt 20 år. For mobilbrugere, der begynder efter de er fyldt 20 år, er den forøgede kræftrisiko på 270%. INTERPHONE-undersøgelsen viste forøgede risici for hjernekræft på 40% ved 27 minutters daglig mobilsnak i mere end 10 år. Nogle af INTERPHONE-undersøgelserne viste højere risikoprocenter, fx 118%, og i nogle tilfælde fandt man væsentligt forhøjet risiko for kræft efter blot 4 års brug af mobiltelefon. (INTERPHONE er i øvrigt blevet kritiseret af andre forskere for, at de benyttede metoder uundgåeligt ville føre til, at risikoen ville forekomme mindre, end den reelt kan være). Det Europæiske Miljøagentur I 2011 har Det Europæiske Miljøagentur gentaget sine anbefalinger fra 2007 om A) at bringe forsigtighedsprincippet i anvendelse og B) dæmpe de eksponeringer for mobilstråling, som befolkningerne udsættes for samt C) at oplyse befolkningerne bedre om de mulige sundhedsrisici. miljoeagentur-mobilstraaling-kan-blive-det-naeste-pcb Europarådet I 2011 er Europarådet kommet med kraftige advarsler og anbefalinger til de 47 medlemsnationer om, at der af sundhedshensyn tages vidtrækkende forholdsregler i forhold til mobilstråling, dvs. i videst muligt omfang, at reducere eksponeringerne af befolkningen - og specielt børn og unge. Konkret anbefaler Europarådet blandt andet: Forsigtighedsprincippet Forsigtighedsprincippet går ud på, at der bør tages forholdsregler, hvis der er begrundet mistanke om at noget, fx radiofrekvent stråling, er sundhedsskadeligt. Forsigtighedsprincippet er et af grundprincipperne i EU's miljøpolitik. umer_safety/l32042_da.htm Assessment-of- Electromagnetic-Fields,6,460 - At børns brug af mobiltelefoner på skolers områder reguleres strikt. - At trådløse netværk ikke bør anvendes i klasseværelser og på skoler. - At der sættes nye lavere grænseværdier for mobilstråling. - At der udvikles trådløse telekommunikationsteknologier, der er mindre sundhedsskadelige. Europaparlamentet I 2009 vedtog Europaparlamentet en resolution omkring mobilstråling med appeller om, at der af sundhedshensyn tages forskellige forholdsregler, fx A) revurdering af grænseværdierne, B) bedre oplysning om sundhedsrisici ved mobilstråling og C) at der tages beskyttende foranstaltninger i forhold til specielt børn og unge, blandt ved at mobilmaster ikke placeres i nærheden af skoler etc. =en&type=im-press&reference= ipr

5 2010: Seletun statement I en videnskabelig publikation advarer 7 uafhængige forskerne fra USA, Sverige, Israel, Grækenland og Rusland direkte mod mobilstråling på baggrund af evidens for sundhedsskadelige virkninger. De appellerer til regeringer i hele verden om at tage drastiske forebyggende skridt. Forskerne fremhæver, at: Folkesundheden er truet: Der er brug for nye grænseværdier for mobilstråling. De eksisterende grænseværdier er mindst gange for høje (Red.: Mange landes grænseværdier for eksponering af hele kroppen er på 9 til 10 Watt/m2). Forskerne har fundet evidens for mange sundheds-skadelige virkninger meget langt under grænseværdierne, fx kognitive skader, svækket immunforsvar og kræft. Forskerne anbefaler en ny grænseværdi på maksimum 0,00017 Watt/m2 Råd vedrørende trådløse apparater: Mobiltelefoner bør holdes væk fra hoved og krop, og der bør bruges headsets med ledning. Trådløse fastnettelefoner og trådløst internet (Wi-Fi) etc. bør erstattes med ledningsforbindelser, især på skoler. Særligt sårbare grupper: Gravide kvinder (fostre) og børn er særligt sårbare i forhold til mobilstrålings sundhedsskadelige virkninger. De rådes kraftigt til ikke at benytte mobiltelefoner eller at være i nærheden af mobiltelefoner og andre trådløse enheder. Frizoner: Befolkningen, og specielt sårbare grupper, bør have adgang til offentlige steder og transport, hvor de ikke udsættes for sundhedsskadelig bestråling. Hele publikationen kan læses her: BioInitiative-rapporten blev lavet af en gruppe internationalt anerkendte forskere. De gennemgik store dele af forskningen på området (ca undersøgelser). Rapportens konklusion rummede en kraftig advarsel imod en række skadevirkninger ved mobilstråling og anbefalede blandt andet en markant sænkning af de tilladte grænseværdier, dvs. maksimum 0,0 1 W/m2 eller Forskere og læger slår alarm Siden årtusindskiftet har et tiltagende antal af uafhængige internationale eksperter, forskere og læger advaret om sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling. Her er et udpluk af appeller og resolutioner: Seletun Statement 2010, London Resolution 2008, Venice Resolution 2008, BioInitiative 2007, WiMax Appeal 2006, Allgäuer Appeal 2006, Benevento Resolution 2006, Helsinki Appeal, 2005, Stockacher Appeal 2005, Hofer Appeal 2005, Lichtenfelser Appeal 2005, Freienbacher Appeal 2005, Pfarrkirchener Appeal 2005, Haibacher Appeal 2005, Oberammergauer Appeal 2005, Coburger Appeal 2005, Maintaler Appeal 2004, Bamberger Appeal 2004, Catania Resolution 2002, Declaration of Alcalá 2002, Salzburg Resolution 2000, Vienna Resolution Andre landes indgreb I mange lande er der allerede taget beskyttende forholdsregler i forhold til mobilstråling. Udpluk af andre landes sundhedsforholdsregler omkring mobilstråling: 2011: Italiens sundhedsmyndigheder melder ud, at forsigtighedsprincippet bør gøres gældende i forhold til børn. Der opfordres til, at børn kun bruger mobiltelefon, når det er virkelig nødvendigt. 5

6 8&layout=2&eotf=1&u=http%3A%2F%2Fwww.repubblica.it%2Fsalute%2F2011%2F11%2F28%2Fnews%2Fbambini_cellulari &act=url 2011: Engelske sundhedsmyndigheder råder til, at børn og unge under 16 år kun bruger mobiltelefoner, hvis det er højest nødvendigt : Russisk strålingsmyndighed oplyser, at børn og teenagere er mere sårbare overfor skadevirkninger af mobilstråling og at deres brug af mobiltelefon bør begrænses : Frankrig forbyder ved lov mobiltelefoner i landets skoler (grund- og mellemskole) : Israelske myndigheder fraråder brug af trådløse fastnettelefoner : Australske myndigheder råder børn til kun at bruge mobiltelefoner til SMS : Finske strålingsmyndigheder råder til at børns brug af mobiltelefoner begrænses. 2008: Indiens ministerium for telekommunikation til, at børn under 16 år ikke bruger mobiltelefon. 2008: Russiske myndigheder fraråder, at børn under 18 år samt gravide taler i mobiltelefon. 2008: Israelske sundhedsmyndigheder råder til at børns brug af mobiltelefoner begrænses. 2007: Tyske myndigheder fraråder brug af trådløse fastnettelefoner og trådløse internetroutere (WiFi) : Taiwan fjerner alle mobilmaster på eller i nærheden af skoler. I øvrigt har en række lande fastsat lavere grænseværdier for mobilstråling end Danmark. Det gælder Belgien, Italien, Schweiz, Liechtenstein, Luxembourg, Rusland og Kina (se næste side). Grænseværdier på frekvensområdet 1800 MHz (Signalstyrke angives herunder i enheden mikrowatt pr. kvadratmeter, dvs. µw/m2. (1 W/m2 = µw/m2)) Danmark, UK, SE, DE, NO, E, SF, F, etc Belgien (ex. Vallonien) Italien (alle frekvenser samlet) Rusland, Kina Schweiz, Liechtenstein, Luxembourg Belgien, Vallonien Wien Italien (enkelt frekvens) Byen Salzburg (alle frekvenser samlet) Salzburg, udendørs 10 Salzburg, indendørs 1 Kilde: 6

7 Forretningsmuligheder Fem forhold taler for, at der nu og i fremtiden globalt set vil blive satset på udvikling af mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation: 1. Troværdig, omfattende og ny forskning peger på, at radiofrekvent stråling (mobilstråling) fra trådløs telekommunikation kan have alvorlige og omfattende sundhedsskadelige virkninger, fx: kræft, svækket immunsystem, stress, hovedpine, koncentrationsbesvær, adfærdsforstyrrelser hos børn, træthed og søvnproblemer. 2. I 2011 er tunge internationale organer, såsom WHO, Europarådet og Det Europæiske Miljøagentur kommet advarsler om sundhedsrisici ved mobilstråling og appeller om at tage vidtrækkende forholdsregler omkring mobilstråling. Mange landes myndigheder har allerede taget beskyttende forholdsregler omkring mobilstråling. 3. Teknologisk set er det allerede i et vist omfang muligt at fremstille eller udvikle trådløse teknologier, der er mindre sundhedsskadelige - men fortsat forskning og udvikling er nødvendig. 4. På det globale marked er man begyndt at orientere sig i retning af mindre sundhedsskadelige apparater og visse nye lavstrålingsprodukter er allerede på markedet. 5. Generelt er der blandt forbrugere en stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter (mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation), og det er en meget stor og stigende trend, at virksomheder udviser ansvar og fremstiller bæredygtige produkter. (Efterspørgslen blandt forbrugerne stiger i takt med, at det bliver alment kendt, at der er skadevirkninger ved radiofrekvent stråling. I udlandet er der mere oplysning om dette og globalt set kommer der flere og flere organisationer, som oplyser om sundhedsrisici og opfordrer til indgreb omkring radiofrekvent stråling, se fx ). På baggrund af alt det ovenstående, er der alt andet lige store forretningsmuligheder i at producerer helbredssikre (eller mindre helbredsskadelige) trådløse telekommunikationsteknologier. Markedet (efterspørgslen) vil meget sandsynligt inden for en nær fremtid være meget stort, og der vil en stor brandingværdi i at kunne levere og sælge mere bæredygtige produkter. Uddybning af det nye markeds tilsynekomst Her følger nogle eksempler: Nu reklameres der for trådløse fastnettelefoner med funktionen ECO +, som er strålingsfri, når de står stand by. Et firma sælger og reklamerer for trådløse fastnettelefoner, der stråler mindre end andre modeller på markedet. Inden for mobiltelefoni er der blevet patenteret et system, som leder mobilstrålingen fra mobiltelefoner væk fra mobilbrugeren. I telebranchen er man nu begyndt at reklamere for, at brug af fastnettelefoner er at foretrække, når det er muligt, med henvisning til risikoen for kræft ved mobiltelefoni. 7

8 Ud over de her nævnte ting er der er stigende efterspørgsel på helseprodukter, der kan afbøde de skadelige virkninger ved mobilstråling, dette er fx forskellige produkter og gadgets, som påstås på den ene eller anden måde at hjælpe kroppen til at klare strålingen med mere. (Se fx et produkt her: ). Der er også vækst i branchen for særlige produkter, som kan bruges til at afskærme imod mobilstråling, fx specielt beklædningsstof og malinger til beboelser med mere, der bremser mobilstrålingen. I øvrigt laves der nu strålingsfrie faciliteter rundt om i verden, fx reklamerer et hotel i Norge med, at det er strålingsfrit. Obs. Rådet for Helbredssikker Telekommunikation mener ikke, at løsningen på de sundhedsskadelige problemer ved de eksisterende trådløse telekommunikationsteknologier er brug og udbredelse af diverse gadgets (halskæder etc.), der påstås at kunne afbøde de negative effekter ved mobilstråling. For det første er det usikkert om disse gadgets virker og om de virker på alle mennesker. For det andet er det ikke kun mennesker, men også dyr og naturen, der forstyrres biologisk af den eksisterende mobilstråling. Derfor vil disse gadgets i bedste fald (dvs., hvis de virker) kun være delvise nødog lappeløsninger. Strålingsfire zoner og afskærmende materialer i forhold til mobilstråling er også kun nødog lappeløsninger. Den egentlige løsning ligger i at udvikle trådløse telekommunikationsteknologier, der er helbredssikre eller mindst muligt sundhedsskadelige. Løsninger Der kan på forskellige måder fra tele- og elektronikbranchen side tages forskellige beskyttende forholdsregler imod radiofrekvent strålings sundhedsskadelige virkninger. I det følgende præsenteres Rådet for Helbredssikker Telekommunikations fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen. 1. INFORMATION og MÆRKNING Ved salg af trådløse teknologier skal der oplyses tydeligt om, hvor meget radiofrekvent stråling de udsender. Der skal oplyses om, at Verdenssundhedsorganisationen WHO har meldt ud, at radiofrekvent stråling er muligt kræftfremkaldende samt at omfattende forskning viser, at strålingen kan have (andre) sundhedsskadelige virkninger, såsom hovedpine, søvnproblemer, forstyrrelser af blodtryk og hjerterytme, øgede stresshormoner etc. Der bør også oplyses om, hvilke foranstaltninger man som forbruger kan foretage for at mindske den bestråling, man udsættes for, når man bruger produktet, fx: At gravide bør undgå brug af apparater, der udsender radiofrekvent stråling, herunder mobiltelefoner, trådløse internetroutere, trådløse fastnettelefoner etc., fordi undersøgelser peger på, at fostret tager skade af strålingen. At børns brug af apparater, der udsender radiofrekvent stråling, bør begrænses mest muligt, fordi børn ikke er færdigudviklede og er mere sårbare overfor skadevirkningerne fra strålingen, som de også optager mere af end voksne. At syge og svækkede personer skal være særligt varsomme med brug af brug af apparater, der udsender radiofrekvent stråling, da de er mindre modstandsdygtige over strålingens skadevirkninger. At man generelt bør sænke eksponeringerne til et minimum, ved fx at slukke for apparater / de trådløse funktioner, når man ikke bruger dem. At man bør placere aktive trådløse apparater, så langt fra sig som muligt (fordi det dæmper strålingen, idet den falder med afstanden), og ikke have dem i nærheden af, hvor man sover. 8

9 Gode råd til forbrugeren Hold størst mulig afstand til trådløse kilder, såsom mobiltelefoner, trådløse telefoners basestationer og WiFi etc: Det mindsker strålingsintensiteten betydeligt. Minimer brugen af mobiler og trådløse apparater / funktioner - og sluk for dem, når de ikke bruges (de fleste apparater stråler også på stand by). Vis hensyn: Brug ikke trådløse apparater tæt på andre mennesker. Hold så stor afstand som muligt. Minimer især den mobilstråling fostre, børn, unge og svækkede personer udsættes for. Lad ikke børn og unge bruge mobiltelefoner og trådløst internet etc. Brug ikke trådløse babyalarmer. Benyt kun mobilen til få korte opkald (max 2 minutter) og brug håndfri funktion. Sms i stedet for at ringe. Brug ikke mobilen til surf etc. Sluk / brug ikke mobiltelefoner og trådløst bredbånd, hvis der er dårlig dækning. Sendeenhederne vil skrue op for sendestyrken for at få kontakt med mobilmasten. Dvs. mobilstrålingen forøges. Sluk mobiler og trådløst bredbånd under transport, ellers vil sendeenhederne meget ofte skulle forbinde sig med en anden mobilmast, hvorved de stråler på maksimal styrke. Der kan afskærmes imod mobilstråler med særlige tekstiler, metalfolier og malinger etc. Dette kan være særlig relevant på lokaliteter med kraftig stråling eller i soveværelset, hvis man vil undgå at kroppen eksponeres under søvnen, hvor den skal regenerere. Mærkning Indfør en mærkningsordning for produkter, der kan certificeres, som lavstrålingsprodukter eller produkter, der dokumenterbart skaber mindre skadevirkninger (end andre produkter på markedet) på mennesker. 2. PRODUKTHENSYN Forsigtighedsprincippet skal håndhæves (se tekstboksen på side 4 for en forklaring af forsigtighedsprincippet). Det vil sige, at trådløse teknologier, der er under begrundet mistanke for at have sundhedsskadelige virkninger, ikke bør komme på markedet - eller det skal ske under hensyntagen til forsigtighedsprincippet, således at der tages relevante beskyttende forholdsregler. Produkter (og produktudvikling), der udsender radiofrekvent stråling (mikrobølger), bør ikke målrettes til gravide, børn og svækkede befolkningsgrupper. Produkter, fx mobiltelefoner, der udsender radiofrekvent stråling (mikrobølger) bør ikke markedsføres til gravide, børn og svækkede befolkningsgrupper. På apparater, der kan udsende radiofrekvent stråling, bør det kunne ses i en lysdiode, når den trådløse funktion er aktiv (og der udsendes radiofrekvent stråling). Det bør også være let at tænde og slukke for den trådløse funktion, fx på en knapfunktion. 3. STRÅLINGSREDUKTION Strålingen / sendestyrken på de eksisterende trådløse teknologier skal sænkes til et minimum, dvs. der skal bruge lavest mulige feltstyrke på den radiofrekvente stråling. Branchen kan også selv definere nye grænseværdier, som er mere restriktive end de gældende grænseværdier (anbefalede af ICNIRP), og er i overensstemmelse med uafhængige eksperters anbefalinger. Endvidere bør unødvendige eksponeringerne elimineres eller nedsættes på forskellig vis, fx: Ved at afskærme mobiltelefoner, så strålingen fra antennen ledes væk fra hovedet. 9

10 Ved at lave intelligente trådløse teknologier, således at fx trådløse internetroutere og trådløse fastnettelefoner ikke sender (stråler), når de ikke er i brug - samtidig med at de ikke stråler mere end højest nødvendigt for at sikre den trådløse transmission. Endvidere bør trådløse funktioner, som fx WiFi, ikke være en funktion man slår fra (sådan som det typisk er i dag), men en funktion man slår til, når man skal bruge den, således at apparatet ikke stråler uden det har en funktion. ( Dirty electricity bør fjernes fra elektroniske apparater og alle elektroniske apparater forbundet til strømforsyningen skal have jordstik). 4. UDVIKLING af HELBREDSSIKRE TEKNOLOGIER Invester i forskning i og produktudvikling af signaltyper, frekvenser og sendestyrker for radiofrekvent stråling til trådløs telekommunikation, som ikke er sundhedsskadelige eller er mindre sundhedsskadelige end de eksisterende signaltyper og teknologier. Obs. Telebranchen har i stor stil finansieret forskning, der har frikendt radiofrekvent stråling - dvs. de eksisterende signaltyper, frekvenser og feltstyrker - for at have skadevirkninger. Der findes imidlertid hundredvis af troværdige og uafhængige undersøgelser, der viser at denne radiofrekvente stråling har skadevirkninger. På den baggrund opfordrer Rådet for Helbredssikker Telekommunikation til, at telebranchens støtte til førnævnte type forskning indstilles til fordel for en - mere bæredygtig og fremtidssikret - satsning på forskning i nye former for trådløs telekommunikation, der er helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig. Uddybning af muligheder for udvikling af helbredssikre eller mindre sundhedsskadelige løsninger Videnskabelige undersøgelser viser, at radiofrekvent stråling (elektromagnetisk stråling) både kan være sundhedsskadelig og kan bruges som lægevidenskabelig behandling. Om den radiofrekvente stråling er sundhedsskadelig eller helbredende afhænger (blandt andet) af disse faktorer: Strålingens frekvens (hvilke frekvensbånd, der benyttes) Strålingens modulation og pulsering (måden radiosignalet er sammensat på) Strålingens feltstyrke (strålingsintensiteten) Strålingens varighed (den tid man er eksponeret). Hvad forskningen peger på, er, at de sundhedsskadelige effekter ved radiofrekvent stråling fra trådløs telekommunikation har at gøre med de specifikke frekvenser, modulationer af signalet og feltstyrker, som man benytter i dag. Hertil kommer spørgsmålet om strålingens varighed. Den konstante bestråling fra mobilmaster, internetroutere og basestationerne til trådløse fastnettelefoner er efter forskningen at dømme sundhedsskadelig. Eksempler på elektromagnetisk stråling brugt til behandlingsmæssige formål Svag radiofrekvent stråling på bestemte frekvenser kan holde kræftsvulster i ave: "NovoCure", lav-intensitets electromagnetisk stråling dræber hjernekræft celler i delingsfasen: Lav-intensitets elektromagnetisk stråling kur for søvnløshed: Der er et kapitel i The BioInitiative Report vedr. EMF/EMR-baserede behandlingsformer: "Evidence Based on EMF Medical Therapeutics": 10

11 Udviklingen af helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation kan således tage udgangspunkt i følgende: 1. At reducere den tid bestrålingerne finder sted, fx ved at trådløse apparater ikke stråler konstant, når de er på stand by. 2. At mindske selve bestrålingerne af brugerne, fx med afskærmninger. 3. At sænke feltstyrken (sendestyrken) på de trådløse apparaters radiofrekvente stråling. 4. At udvikle signaltyper (modulationer og pulseringer), som ikke er sundhedsskadelige (eller mindre sundhedsskadelige). 5. At finde frekvenser, som ikke er sundhedsskadelige (eller mindre sundhedsskadelige). 6. At finde alternative former for bærebølger (eller medier) for signalet, som ikke er sundhedsskadelige. Udvikling af en potentielt helbredssikker trådløs telekommunikation bør først og fremmest tage udgangspunkt i 4, 5 og 6 ovenfor. Udvikling af mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation - dvs. ikke en helbredssikker, men en mere sundhedsmæssigt bæredygtig teknologi - kan umiddelbart udvikles ved at tage udgangspunkt i punkterne 1, 2 og 3 ovenfor (men punkterne 4, 5 og 6 kan selvfølgelig også inddrages). Med den nuværende teknologiske formåen kan man på mange måder imødekomme punkt 1, 2 og 3. (Se fx dette link: Det er således hovedsagligt kun et spørgsmål om at justere og lave mindre udviklinger af de kendte teknologier. Definitioner fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Helbredssikker trådløs telekommunikation: Kan bruges som betegnelse for teknologier, der med videnskabelig evidens ikke skaber sundhedsskadelige biologiske forstyrrelser hos mennesker og dyr. (Semi-helbredssikker trådløs telekommunikation: Kan eventuelt bruges som en pragmatisk betegnelse for teknologier, der kun skaber mindre biologiske forstyrrelser, der ikke skader trivsel og helbred væsentligt samtidig med, at effekterne kun må ramme maksimum 1 % af befolkningen). For at en teknologi kan betegnes som helbredssikker, skal den i en årrække have været underlagt omfattende forskning, hvor der ikke findes biologiske forstyrrelser (af en art der overskrider kriterierne, som er nævnt ovenfor) forårsaget af teknologien. Mindre sundhedsskadelige trådløs telekommunikation: Kan bruges som betegnelse for teknologier, som der er videnskabelig evidens for er mindre sundhedsskadelige end de teknologier, der benyttes i dag, men altså stadig har sundhedsskadelige effekter. Obs. Med WHOs 2B risikokategorisering af radiofrekvent stråling (herunder mobilstråling) som muligvis kræftfremkaldende, kan mobilstråling ifølge WHOs definitioner ikke betegnes som helbredssikker. WHOs kriterier for at noget (fx mobilstråling) kan betegnes som sikkert i forhold til kræft kræver en risikokategorisering 4. 11

12 I forhold til punkterne 4, 5 og 6 må man forvente, at det tager en årrække at udvikle teknologier, der imødekommer fordringerne og er helbredssikre. I forhold til punkt 4 eksisterer der imidlertid en videnskabelig ledetråd, idet forskning peger på, at de i dag benyttede pulseringer og modulationer af signalerne udgør en væsentlig del af de sundhedsskadelige effekter. Således kan man forske i at ændre signaltyperne, så de ikke er skadelige (eller er mindre skadelige). I forhold til punkt 5 står man heller ikke på bar bund, idet man kender til frekvenser, som bruges i lægevidenskabelig behandling, der angiveligt ikke er sundhedsskadelige eller er mindre sundhedsskadelige end de frekvenser, der benyttes til trådløs telekommunikation. Men det kræver fortsat forskning at finde de frekvenser, der er egnede til trådløs telekommunikation, og som ikke er skadelige. I forhold til punkt 6 er der ikke forsket meget i alternative former for bærebølger eller andre medier for signalerne. Her kræves der udpræget grundforskning. Man kunne måske også se på, om der er noget i Nikola Teslas banebrydende forskning og innovation, der kan bygges videre på eller man kan lade sig inspirere af. Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 12

Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen

Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen Der kan på forskellige måder fra tele- og elektronikbranchen side tages forskellige beskyttende forholdsregler imod radiofrekvent strålings sundhedsskadelige

Læs mere

Er mobilstråling. sundhedsskadelig?

Er mobilstråling. sundhedsskadelig? Er mobilstråling sundhedsskadelig? I disse år eksploderer brugen af trådløse teknologier baseret på mobilstråling. Ny forskning viser, at mobilstråling kan føre til mistrivsel og sygdom. Verden over advarer

Læs mere

Uopfordret høringssvar / åbent brev fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation vedr. den nye telelov og kommende bekendtgørelser

Uopfordret høringssvar / åbent brev fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation vedr. den nye telelov og kommende bekendtgørelser Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Bilag 226 Offentligt Til Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen Udvalget for Videnskab og Teknologi, Sundhedsudvalg og IT- og Telestyrelsen Dato 22.3. 2011 Uopfordret

Læs mere

Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark

Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Tag mobiltelefonen Danmark! Styrket økonomi og bedre folkesundhed via satsning på nyt supervækstområde på verdensmarkedet: Udvikling

Læs mere

Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark

Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Tag mobiltelefonen Danmark! Styrket økonomi og bedre folkesundhed via satsning på nyt supervækstområde på verdensmarkedet: Udvikling

Læs mere

Sundhedsstyrelsen vildleder massivt om mobilstråling

Sundhedsstyrelsen vildleder massivt om mobilstråling Rapport 1.2. 2012 Af Thomas Grønborg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation www.helbredssikker-telekommunikation.dk Sundhedsstyrelsen vildleder massivt om mobilstråling Sundhedsstyrelsen svigter på

Læs mere

stråling Guide Så farlig er trådløs sider Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen

stråling Guide Så farlig er trådløs sider Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Så farlig er trådløs stråling Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen 2 TRÅDLØS STRÅLING INDHOLD

Læs mere

Børn og trådløs teknologi

Børn og trådløs teknologi Børn og trådløs teknologi Fakta om hvordan mobiltelefoner og computere påvirker børns helbred 1 Vi må tage risikoen seriøst - for børnenes skyld Anvendelsen af trådløs teknik er steget lavineagtigt det

Læs mere

BØRN og trådløs teknologi

BØRN og trådløs teknologi BØRN og trådløs teknologi FAKTA OM HVORDAN MOBILTELEFONER OG COMPUTERE PÅVIRKER BØRNS HELBRED Vi må tage risikoen seriøst - for børnenes skyld Anvendelsen af trådløs teknik er steget lavineagtigt det seneste

Læs mere

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg, cand.mag. og initiativtager til Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 5.1. 2012 (Obs. Dette er en revideret version af artiklen, som

Læs mere

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg, cand.mag. og initiativtager til Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 10. september 2011 (Obs. Dette er en revideret version af artiklen,

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg formand for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 4. januar 2011 Mange danskere har hørt, at strålerne fra mobiltelefoner, trådløse telefoner

Læs mere

BØRN og trådløs teknologi

BØRN og trådløs teknologi BØRN og trådløs teknologi FAKTA OM HVORDAN MOBILTELEFONER OG COMPUTERE PÅVIRKER BØRNS HELBRED Vi må tage risikoen seriøst - for børnenes skyld Anvendelsen af trådløs teknik er steget lavineagtigt det seneste

Læs mere

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg formand for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 1. oktober 2010 Mange danskere har hørt, at strålerne fra mobiltelefoner, trådløse telefoner

Læs mere

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Mobilmaster / basisstationer Af Cand.mag. Thomas Grønborg, 26. juni 2010 thomas@proact-consult.dk Mange danskere har hørt, at strålerne fra mobiltelefoner, trådløse

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning Danmark

Læs mere

København, den 12. september 2011

København, den 12. september 2011 Sundhedsminister Bertel Haarder Sundhedsstyrelsen Folketingets Sundhedsudvalg Miljøminister Karen Ellemann Miljøstyrelsen Folketingets Miljøudvalg Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling Charlotte

Læs mere

Mobilstråling kan begrænses!

Mobilstråling kan begrænses! Mobilstråling kan begrænses! Kort om Navn: Enrico Kaarsberg (39 år) Gift og far til pige (9 år) og dreng (4 år) Min kone er handelsskolelærer Uddannet indenfor marketing og afsætning (HD-A) Har arbejdet

Læs mere

Månedens Guld Oktober. Hej og velkommen inden for i Klub Æblebørn. Så nåede vi til oktober. Jeg synes 2012 flyver af sted med lynets hast.

Månedens Guld Oktober. Hej og velkommen inden for i Klub Æblebørn. Så nåede vi til oktober. Jeg synes 2012 flyver af sted med lynets hast. Månedens Guld Oktober Hej og velkommen inden for i Klub Æblebørn. Så nåede vi til oktober. Jeg synes 2012 flyver af sted med lynets hast. Mine børn bliver så store og jeg prøver virkelig på at nyde hvert

Læs mere

MOBILMASTER OG -ANTENNER

MOBILMASTER OG -ANTENNER MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET brochure1.0.indd 1 18-06-2013 14:34:45 MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET TELEINDUSTRIEN 2013 brochure1.0.indd 2 18-06-2013 14:34:45 GOD

Læs mere

sundhed www.livogsjael.dk 7

sundhed www.livogsjael.dk 7 sundhed www.livogsjael.dk 7 lægens brevkasse Kære Charlotte Jeg vil gerne spørge dig som læge, om du mener det er muligt at diagnosticere overfølsomhed over for elektromagnetisk stråling (EHS) objektivt

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 726 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 726 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 726 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

På flugt fra det trådløse samfund

På flugt fra det trådløse samfund Side 1 af 8 Weekend Ditte Jensen På flugt fra det trådløse samfund De kan ikke tåle telefoner, mikrobølgeovne og internet og lever i evig eksil fra de trådløse forbindelser, omverdenen ikke kan undvære.

Læs mere

www.helbredssikker-telekommunikation.dk Kommentar fra talsmand Thomas Grønborg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 20. 2.

www.helbredssikker-telekommunikation.dk Kommentar fra talsmand Thomas Grønborg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 20. 2. www.helbredssikker-telekommunikation.dk Kommentar fra talsmand Thomas Grønborg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 20. 2. 2012 Mobilen ikke frikendt for at give svulster En ny undersøgelse viser,

Læs mere

Vi forbedrer. dækningen. - vil du. hjælpe? It s good to be. It s good to be

Vi forbedrer. dækningen. - vil du. hjælpe? It s good to be. It s good to be Vi forbedrer dækningen - vil du hjælpe? It s good to be It s good to be Vi har brug for din hjælp. 3 er på jagt efter nye placeringer til antenner, og vi håber, at du og den forening, du repræsenterer,

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning De

Læs mere

EU direktiv 2004/40/EC (EMF)

EU direktiv 2004/40/EC (EMF) MR Sikkerhedsopdatering DSMMR årsmøde 24. marts 2010 Søren Haack Medico-teknisk Afdeling, Region Midt soeren.haack@stab.rm.dk 1 EU direktiv 2004/40/EC (EMF) EU kommissionen har lovet et ændringsforslag

Læs mere

Orientering fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation

Orientering fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation www.helbredssikker-telekommunikation.dk Orientering fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 11. 3. 2012 DR vildleder om kræftrisiko ved mobilbrug I en ny undersøgelse påstås det, at der i de nordiske

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED

ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG OFFENTLIG SUNDHED WHO, fact sheet nr. 263, oktober 2001 (Dansk oversættelse v. Magnetfeltudvalget, Dansk Energi, januar 2002. Original engelsksproget version kan læses på www.who.int/peh-emf) ELEKTROMAGNETISKE FELTER OG

Læs mere

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 727 Offentligt Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg formand for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 31. august

Læs mere

Vurdering af mobiltelefonantenner

Vurdering af mobiltelefonantenner N O T A T Vurdering af mobiltelefonantenner Mobiltelefonmaster opstilles med henblik på at operatørerne kan opnå en komplet dækning af et givet område, eksempelvis Danmark, hvor der er mellem 10 15.000

Læs mere

Sundhedsstyrelsen udlægger WHO-advarsel forkert - og gør ikke opmærksom på advarslen

Sundhedsstyrelsen udlægger WHO-advarsel forkert - og gør ikke opmærksom på advarslen www.helbredssikker-telekommunikation.dk Sundhedsstyrelsen udlægger WHO-advarsel forkert - og gør ikke opmærksom på advarslen I 2011 kategoriserede Verdenssundhedsorganisationen WHO radiofrekvent stråling

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 161 Offentligt Ministeren J.nr. Den 3. december 2008 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål K, L og M stillet af Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager Interferens Interferens er et alvorligt problem for short range enheder, men der er muligheder for at teste resistensen over for interferensen. I denne artikel beskrives nogle af de konsekvenser og scenarier,

Læs mere

DEN FØRSTE REELLE LØSNING,

DEN FØRSTE REELLE LØSNING, DEN FØRSTE REELLE LØSNING, DER REDUCERER UDSÆTTELSE FOR STRÅLING FRA DIN MOBILTELEFON HVOR SIKKER ER DIN MOBILTELEFON EGENTLIG? VIDSTE DU, at den mobiltelefon, du bruger hver dag, udsender præcis den samme

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet

De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet Europarådet Den Parlamentariske Forsamling http://assembly.coe.int Dokument 12608 6. maj 2011 De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet oversat til dansk af Eva Theilgaard

Læs mere

De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet

De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet Europarådet Den Parlamentariske Forsamling De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet oversat til dansk af Eva Theilgaard Jacobsen Rapport * Udvalget for Miljø, Landbrug

Læs mere

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom

Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst

Læs mere

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder

Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Klimamuligheder for mindre og mellemstore virksomheder AF KONSULENT JESPER FRIIS, JEF@DI.DK OG KONSULENT LARS B. TERMANSEN, LBTE@DI.DK Det globale marked for

Læs mere

UDKAST TIL UDTALELSE

UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Transport- og Turismeudvalget 28.1.2011 2010/0301(COD) UDKAST TIL UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om forslag

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen/6. kontor/3.1/2.1 Dep. sagsnr.: 9614 Den 31. august 2011 FVM 923 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om ændring af bilag II til Europa-Parlamentets

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

LifeWave.com. Information møder Træningskurser Forretningsmodel. Tyskland VM 2014

LifeWave.com. Information møder Træningskurser Forretningsmodel. Tyskland VM 2014 Tyskland VM 2014 LifeWave fylder 10 år i november 2014 LifeWave er i mere end 110 lande Godkendt til alle hospitaler i EU Franske Hospitaler Over 70 uafhængige kliniske test Flere patenter David Schmidt

Læs mere

Strand. Måling af effekttætheder fra GSM, UMTS og LTE basisstation December 2014 FRL

Strand. Måling af effekttætheder fra GSM, UMTS og LTE basisstation December 2014 FRL TT-Netværket, Site S3395, Vejlegårdsparken 92, 2665 Vallensbæk Strand Måling af effekttætheder fra GSM, UMTS og LTE basisstation December 2014 Dato 2014-12-17 Udarbejdet af FRL Kontrolleret af DADH Godkendt

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Natarbejde og brystkræft

Natarbejde og brystkræft Natarbejde og brystkræft Fyraftensmøde, SVS, Torsdag den 30. maj SØREN DAHL OVERLÆGE ARBEJDSMEDICINSK AFDELING Plan Den forskningsmæssige baggrund mistanken om døgnrytmeforstyrrelser og kræft Hvor farligt

Læs mere

Virksomheder, der satser på større marked, vinder

Virksomheder, der satser på større marked, vinder Virksomheder, der satser på større marked, vinder Danske industrivirksomheder, der har satset på at udvide eller opdyrke nye markeder i det seneste år, har klaret sig bedre end øvrige virksomheder. Det

Læs mere

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol

UBVA-sekretariatet. Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol UBVA-sekretariatet Baggrundsnotat vedr. forslag til lov om Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol Baggrund Patenter udstedes for at fremme vækst og innovation i samfundet, og der knytter

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 19. december 2002 PE 319.380/1-25 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til betænkning (PE 319.380) Catherine Stihler om

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz

Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz Nye krav til måling af RF-emission > 1 GHz Der findes i dag stadig flere produkter, der kommunikerer i frekvensområdet over 1 GHz. Samtidig øges den interne klokfrekvens i moderne elektronik, mens kravene

Læs mere

Om metoden Kuren mod Stress

Om metoden Kuren mod Stress Om metoden Kuren mod Stress Kuren mod Stress bygger på 4 unikke trin, der tilsammen danner nøglen til endegyldigt at fjerne stress. Metoden er udviklet på baggrund af mere end 5000 samtaler og mere end

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333

Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333 Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333 1 Kære kunde Vi er meget glade for, at du valgt at købe Olympia babyalarm 3333 hos os. Skulle der imod alt forventning være en teknisk fejl, bedes du bemærke dig

Læs mere

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag.

Tak for invitationen til at komme her i udvalget i dag. Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2015-16 ERU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 41 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 14. december 2015 [Kun det talte ord gælder] Talepapir ERU alm. del samrådsspørgsmål

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002),

- der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (A5-0387/2002), P5_TA(2002)0594 Beskyttelse af forsøgsdyr Europa-Parlamentets beslutning om Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål (200/2259(INI)) Europa-Parlamentet,

Læs mere

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Styring af elforbrug i private hjem Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Pervasive Computing - It i alt Computere i alt omkring os Usynlige Underbygger vores

Læs mere

BRUGERMANUAL. Brugermanual. Terapi- / Dagslys ELE018896A. Version 1.0. Terapi- / Dagslys ELE018896A 1

BRUGERMANUAL. Brugermanual. Terapi- / Dagslys ELE018896A. Version 1.0. Terapi- / Dagslys ELE018896A 1 Brugermanual Terapi- / Dagslys ELE018896A Version 1.0 1 Indholdsfortegnelse: Introduktion: 3 Hvordan virker Terapi- / Dagslys lampen? 3 Tegn og symboler 4 Sikkerhed og ydeevne 4 Bemærkninger 5 Beskrivelse

Læs mere

Få hjælp til at opnå et godt signal

Få hjælp til at opnå et godt signal Få hjælp til at opnå et godt signal Her på siden kan du læse mere om hvordan du sikrer dig et godt tv-signal, og hvordan du undgår fejlkilder, der kan føre til pixeleringer eller udfald af billede og lyd.

Læs mere

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold

Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold Retningslinjer for gravide medarbejderes arbejdsforhold 1. Baggrund og formål Gravide medarbejdere skal have sikre og gode arbejdsforhold på KU. Universitetet lægger vægt på at skabe et arbejdsmiljø med

Læs mere

Brugsanvisning Telefon-adapter 2.0

Brugsanvisning Telefon-adapter 2.0 Brugsanvisning Telefon-adapter 2.0 128584DK / 01.13 Indhold Således anvendes ConnectLine telefon-adapter 4 Streamer Pro versus Streamer 1.4 5 Indgående opkald 6 Udgående opkald 10 Yderligere information

Læs mere

Olympia Canny Babyalarm Brugsvejledning

Olympia Canny Babyalarm Brugsvejledning Olympia Canny Babyalarm Brugsvejledning 1 Kære kunde Vi er meget glade for, at du valgt at købe Olympia Canny hos os. Skulle der imod alt forventning være en teknisk fejl, bedes du bemærke dig følgende

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011

Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november 2011 Skatteudvalget 2011-12 L 33 Bilag 11 Offentligt 28. november 2011 Til Folketingets Skatteudvalg Notat udarbejdet i forbindelse med Bryggeriforeningens foretræde for Folketingets skatteudvalg d. 30. november

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 1.9.2008 KOM(2008) 532 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN OM GENNEMFØRELSEN AF RÅDETS HENSTILLING 1999/519/EF AF 12. JULI 1999 OM BEGRÆNSNING

Læs mere

Notatark. Indsigelsesnotat. Nr. Navn Resumé af bemærkning 1 Ditte Maria Nørgaard og Christian Schwartz Hedenstedvej 41 8781 Stenderup

Notatark. Indsigelsesnotat. Nr. Navn Resumé af bemærkning 1 Ditte Maria Nørgaard og Christian Schwartz Hedenstedvej 41 8781 Stenderup Notatark Sagsnr. 01.03.03-P19-170- 13 Sagsbehandler Christina Duedal Nielsen 25.2.2014 Indsigelsesnotat Nr. Navn Resumé af bemærkning 1 Ditte Maria Nørgaard og Christian Schwartz Hedenstedvej 41 8781 Stenderup

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10]

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd R d. 19. december 2016 kl. 8-10] Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 302 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Ældre og det Nære Sammenhængende Sundhedsvæsen Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret

Læs mere

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12

Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Hovedpinepiller er lige så hormonforstyrrende som ftalater 8. november 2010 kl. 11:12 Smertestillende håndkøbsmedicin har samme hormonforstyrrende effekt som de frygtede ftalater i vores miljø. Det kan

Læs mere

Akut sundhedsrisiko for beboere ved nedenstående mobilmaster. Hurtigt indgreb af myndighederne udbedes.

Akut sundhedsrisiko for beboere ved nedenstående mobilmaster. Hurtigt indgreb af myndighederne udbedes. Lægeinitiativet Bamberger Appellen Dr. med. C. Waldmann-Selsam 96049 Bamberg Dr.med.M.Schrievers, Coburg Karl-May-Str.48 Dr.med.Dr.pæd. I.Bittel, Lauf Tel. 0951-12300 Fax. 0951-2972506 7. Februar 2006

Læs mere

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen 3.Møde i PCB - netværket Onsdag 26. november 2014 Baggrunden for, og praktisk brug af Sundhedsstyrelsens vejledende aktionsværdier for PCB i indeluften Lis Keiding & Henrik L Hansen, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sporing er principielt registrering af id, sted og tid. Stregkoder og GPS er velkendte Trådløse netværk kan også sladre om position RFID fungerer

Sporing er principielt registrering af id, sted og tid. Stregkoder og GPS er velkendte Trådløse netværk kan også sladre om position RFID fungerer Sporing er principielt registrering af id, sted og tid. Stregkoder og GPS er velkendte Trådløse netværk kan også sladre om position RFID fungerer principielt som stregkoder - Det er bare radiobølger der

Læs mere

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer

Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Internationale erfaringer med love om røgfri miljøer Jørgen Falk, chefkonsulent Høring om lov om røgfri miljøer, 11. oktober 2010 Disposition Status på udviklingen i de sidste 10 15 år EU-landenes lovgivning

Læs mere

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen

Røgfri Klasse Inspirationsmateriale til undervisningen Røgfri Klasse 2015 Inspirationsmateriale til undervisningen 100% Unge i Grønland der ikke ryger 80% 60% 40% 20% 2006 2010 2014 0% 11 år 12 år 13 år 14 år 15 år 16 år Ikke-rygere 2 Kilde: HBSC Greenland

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning

London-Malaga-erklæring om. investering i astmaforskning London-Malaga-erklæring om investering i astmaforskning Introduktion Astma er en tilstand, som påvirker dagligdagen for 30 millioner europæere og 300 millioner mennesker på verdensplan med en global udbredelse,

Læs mere

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning

Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Magnetfelter på arbejdspladsen - en undersøgelse af kræfthyppighed blandt ansatte i dansk elforsyning Danske Elværkers Forenings Magnetfeltudvalg, marts 1998 1 Ikke statistisk sammenhæng mellem magnetfelter

Læs mere