Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder"

Transkript

1 Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling samt løsninger og forretningsmuligheder - oplæg i Branchen ForbrugerElektronik, miljø- og energiudvalget, ved Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Indhold Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 2 Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling 2 Forretningsmuligheder 7 Løsninger 8 Resume Omfattende forskning dokumenterer, at radiofrekvent stråling har en lang række skadevirkninger på mennesker. Internationale organer og eksperter advarer om, at folkesundheden er truet og opfordrer til indgreb. Mange lande har allerede taget beskyttende forholdsregler. Der er således meget der taler for, at der er et stort fremtidigt marked for trådløs telekommunikation, der er helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig. Der er allerede et mindre marked og en stigende efterspørgsel sådanne produkter, og en fortsat udvikling af sådanne produkter er en oplagt forretningsmulighed. Samtidig er der en række skridt, som tele- og elektronikbranchen kan tage, for at oplyse forbrugerne om sundhedsrisici ved den radiofrekvente stråling fra de eksisterende teknologier. Og der er en række justeringer af de eksisterende teknologier og hensyn omkring dem, der kan reducere den stråling forbrugerne eksponeres for. Desuden er der muligheder for at udvikle trådløse telekommunikation, der er er helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig.

2 Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Rådet for Helbredssikker Telekommunikation: Oplyser om sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling, og de muligheder, der er for at begrænse eksponeringerne. Arbejder for, at der tages beskyttende forholdsregler omkring de eksisterende trådløse teknologier, som er sundhedsskadelige (eller er mistænkt for at være det). Opfordrer til, at der forskes i og udbredes nye former for trådløse teknologier, der ikke er sundhedsskadelige. Om Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Rådet for Helbredssikker Telekommunikation er en økonomisk uafhængig nonprofitorganisation. Rådets virke er baseret på forskning og vurderinger fra eksperter i international klasse samt de udmeldinger, der er kommet fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, Det Europæiske Miljøagentur og Europarådet med flere. Desuden har Rådet en række tilknyttede konsulenter. Sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling Spørgsmålet er ikke om radiofrekvent stråling (mobilstråling) fra trådløse telekommunikation er skadelig for mennesker, for det er der allerede omfattende forskning, der har vist. Spørgsmålet er, hvor meget folkesundheden kommer til at lide skade af den radiofrekvente stråling befolkningen i dag er eksponeret for? Der er meget, der taler for, at radiofrekvent stråling udgør en alvorlig og vidtrækkende trussel mod folkesundheden. Dette uddybes i det følgende. Hvor bruges radiofrekvent stråling? Begrebet radiofrekvent stråling eller mobilstråling er en generel betegnelse for de radiosignaler, der benyttes til trådløs telekommunikation. Dette omfatter strålingen fra trådløse apparater, såsom: Mobiltelefoner, mobilmaster, trådløse fastnettelefoner (DECT), trådløse Internet-routere (WIFI og Wlan), trådløst bredbånd, trådløse headsets, trådløse printere, trådløse musikanlæg, Nintendo DS, Nintendo Wii samt visse babyalarmer etc. Forskningsresultater Hundredvis af troværdige (med peer review) undersøgelser viser, at radiofrekvent stråling kan føre til en række helbredsgener og sygdomme: Hjernekræft Hjerterytmeforstyrrelser Unormalt blodtryk, Nedsat sædkvalitet, Flere stresshormoner Adfærdsforstyrrelser hos børn Søvnproblemer Hovedpine 2

3 Obs.: Referencer til videnskabelige undersøgelser (med peer review) kan findes på disse links Fakta I de seneste 20 år - og specielt siden er befolkning blevet meget kraftig eksponeret for radiofrekvent stråling fra mobiltelefoner, mobilmaster og trådløst internet etc. Sideløbende er ovenstående symptomer og sygdomme steget markant i befolkningen. Forskning sætter også radiofrekvent stråling i forbindelse med celle- og dna-skader, svækket immunforsvar, nedsatte kognitive funktioner og træthed m.m. I stærkt stigende antal mennesker bliver såkaldt elektrohypersensitive, dvs. de reagerer hurtigt - på eksponeringer fra radiofrekvent stråling - med hovedpine, koncentrationsproblemer, træthed, stress, ubehag, udslæt, hudkløe og ændret kemi i kroppen. Graf for stigning i procentdelen af elektrohypersensitive (EHS) mennesker. I Europa har 3-10 % af befolkningen EHS. Den franske forskning viser, at hvis stigningen i EHS-ramte fortsætter i samme tempo som hidtil, vil 50% af Europas befolkning være ramt i Misforståelse: Forskning, der ikke har fundet skadevirkninger, beviser ikke, at der ikke er skadevirkninger Der findes mange undersøgelser, hvor der ikke er fundet sundhedsskadelige virkninger ved radiofrekvent stråling (mobilstråling). Det er en udbredt misforståelse, at sådanne undersøgelse er det samme som en frikendelse af radiofrekvent stråling. Sådanne undersøgelser er ikke lig med en frikendelse, fordi det videnskabeligt er nærmest umuligt at bevise, at noget ikke er sundhedsskadeligt. Derimod er det muligt, at bevise sundhedsskadelige virkninger, hvis man kan dokumentere dem i undersøgelser. Undersøgelser, der ikke viser skadevirkninger, har derfor ingen (særlig) betydning i forhold til en risikovurdering, hvis andre troværdige undersøgelser viser skadevirkninger. At undersøgelser ikke finder skadevirkninger, kan skyldes mange ting, fx at undersøgelsen er dårligt lavet, eller at der ikke kunne findes en helt specifik sundhedsskadelig virkning, som man har kigget efter i undersøgelsen. Der er samlet referencer til ca. 300 undersøgelser (med peer review), der viser en skadevirkninger, på dette site: International alarm På baggrund af alarmerende forskning har en række førende eksperter og tunge internationale organer udsendt advarsler og appeller om, at der tages beskyttende forholdsregler omkring radiofrekvent stråling / mobilstråling. 3

4 WHO slår strålingsalarm WHOs kræftforskningsafdeling International Agency for Research on Cancer (IARC) samlede i maj 2011 en ekspertgruppe med 30 internationalt førende forskere, der skulle bedømme, om den eksisterende forskning på området viser en sammenhæng mellem radiofrekvent stråling, herunder mobilstråling, og kræft. På baggrund af ekspertgruppens konklusion har WHO den kategoriseret al radiofrekvent stråling som muligt kræftfremkaldende på mennesker. Hvor stor er mobilbrugeres risiko for hjernekræft? WHOs kræftalarm bygger blandt andet på følgende forskning: Lennart Hardells undersøgelser har vist en forhøjet hjernekræftrisiko på op til 520 % for mobilbrugere, der begynder, før de er fyldt 20 år. For mobilbrugere, der begynder efter de er fyldt 20 år, er den forøgede kræftrisiko på 270%. INTERPHONE-undersøgelsen viste forøgede risici for hjernekræft på 40% ved 27 minutters daglig mobilsnak i mere end 10 år. Nogle af INTERPHONE-undersøgelserne viste højere risikoprocenter, fx 118%, og i nogle tilfælde fandt man væsentligt forhøjet risiko for kræft efter blot 4 års brug af mobiltelefon. (INTERPHONE er i øvrigt blevet kritiseret af andre forskere for, at de benyttede metoder uundgåeligt ville føre til, at risikoen ville forekomme mindre, end den reelt kan være). Det Europæiske Miljøagentur I 2011 har Det Europæiske Miljøagentur gentaget sine anbefalinger fra 2007 om A) at bringe forsigtighedsprincippet i anvendelse og B) dæmpe de eksponeringer for mobilstråling, som befolkningerne udsættes for samt C) at oplyse befolkningerne bedre om de mulige sundhedsrisici. miljoeagentur-mobilstraaling-kan-blive-det-naeste-pcb Europarådet I 2011 er Europarådet kommet med kraftige advarsler og anbefalinger til de 47 medlemsnationer om, at der af sundhedshensyn tages vidtrækkende forholdsregler i forhold til mobilstråling, dvs. i videst muligt omfang, at reducere eksponeringerne af befolkningen - og specielt børn og unge. Konkret anbefaler Europarådet blandt andet: Forsigtighedsprincippet Forsigtighedsprincippet går ud på, at der bør tages forholdsregler, hvis der er begrundet mistanke om at noget, fx radiofrekvent stråling, er sundhedsskadeligt. Forsigtighedsprincippet er et af grundprincipperne i EU's miljøpolitik. umer_safety/l32042_da.htm Assessment-of- Electromagnetic-Fields,6,460 - At børns brug af mobiltelefoner på skolers områder reguleres strikt. - At trådløse netværk ikke bør anvendes i klasseværelser og på skoler. - At der sættes nye lavere grænseværdier for mobilstråling. - At der udvikles trådløse telekommunikationsteknologier, der er mindre sundhedsskadelige. Europaparlamentet I 2009 vedtog Europaparlamentet en resolution omkring mobilstråling med appeller om, at der af sundhedshensyn tages forskellige forholdsregler, fx A) revurdering af grænseværdierne, B) bedre oplysning om sundhedsrisici ved mobilstråling og C) at der tages beskyttende foranstaltninger i forhold til specielt børn og unge, blandt ved at mobilmaster ikke placeres i nærheden af skoler etc. =en&type=im-press&reference= ipr

5 2010: Seletun statement I en videnskabelig publikation advarer 7 uafhængige forskerne fra USA, Sverige, Israel, Grækenland og Rusland direkte mod mobilstråling på baggrund af evidens for sundhedsskadelige virkninger. De appellerer til regeringer i hele verden om at tage drastiske forebyggende skridt. Forskerne fremhæver, at: Folkesundheden er truet: Der er brug for nye grænseværdier for mobilstråling. De eksisterende grænseværdier er mindst gange for høje (Red.: Mange landes grænseværdier for eksponering af hele kroppen er på 9 til 10 Watt/m2). Forskerne har fundet evidens for mange sundheds-skadelige virkninger meget langt under grænseværdierne, fx kognitive skader, svækket immunforsvar og kræft. Forskerne anbefaler en ny grænseværdi på maksimum 0,00017 Watt/m2 Råd vedrørende trådløse apparater: Mobiltelefoner bør holdes væk fra hoved og krop, og der bør bruges headsets med ledning. Trådløse fastnettelefoner og trådløst internet (Wi-Fi) etc. bør erstattes med ledningsforbindelser, især på skoler. Særligt sårbare grupper: Gravide kvinder (fostre) og børn er særligt sårbare i forhold til mobilstrålings sundhedsskadelige virkninger. De rådes kraftigt til ikke at benytte mobiltelefoner eller at være i nærheden af mobiltelefoner og andre trådløse enheder. Frizoner: Befolkningen, og specielt sårbare grupper, bør have adgang til offentlige steder og transport, hvor de ikke udsættes for sundhedsskadelig bestråling. Hele publikationen kan læses her: BioInitiative-rapporten blev lavet af en gruppe internationalt anerkendte forskere. De gennemgik store dele af forskningen på området (ca undersøgelser). Rapportens konklusion rummede en kraftig advarsel imod en række skadevirkninger ved mobilstråling og anbefalede blandt andet en markant sænkning af de tilladte grænseværdier, dvs. maksimum 0,0 1 W/m2 eller Forskere og læger slår alarm Siden årtusindskiftet har et tiltagende antal af uafhængige internationale eksperter, forskere og læger advaret om sundhedsrisici ved radiofrekvent stråling. Her er et udpluk af appeller og resolutioner: Seletun Statement 2010, London Resolution 2008, Venice Resolution 2008, BioInitiative 2007, WiMax Appeal 2006, Allgäuer Appeal 2006, Benevento Resolution 2006, Helsinki Appeal, 2005, Stockacher Appeal 2005, Hofer Appeal 2005, Lichtenfelser Appeal 2005, Freienbacher Appeal 2005, Pfarrkirchener Appeal 2005, Haibacher Appeal 2005, Oberammergauer Appeal 2005, Coburger Appeal 2005, Maintaler Appeal 2004, Bamberger Appeal 2004, Catania Resolution 2002, Declaration of Alcalá 2002, Salzburg Resolution 2000, Vienna Resolution Andre landes indgreb I mange lande er der allerede taget beskyttende forholdsregler i forhold til mobilstråling. Udpluk af andre landes sundhedsforholdsregler omkring mobilstråling: 2011: Italiens sundhedsmyndigheder melder ud, at forsigtighedsprincippet bør gøres gældende i forhold til børn. Der opfordres til, at børn kun bruger mobiltelefon, når det er virkelig nødvendigt. 5

6 8&layout=2&eotf=1&u=http%3A%2F%2Fwww.repubblica.it%2Fsalute%2F2011%2F11%2F28%2Fnews%2Fbambini_cellulari &act=url 2011: Engelske sundhedsmyndigheder råder til, at børn og unge under 16 år kun bruger mobiltelefoner, hvis det er højest nødvendigt : Russisk strålingsmyndighed oplyser, at børn og teenagere er mere sårbare overfor skadevirkninger af mobilstråling og at deres brug af mobiltelefon bør begrænses : Frankrig forbyder ved lov mobiltelefoner i landets skoler (grund- og mellemskole) : Israelske myndigheder fraråder brug af trådløse fastnettelefoner : Australske myndigheder råder børn til kun at bruge mobiltelefoner til SMS : Finske strålingsmyndigheder råder til at børns brug af mobiltelefoner begrænses. 2008: Indiens ministerium for telekommunikation til, at børn under 16 år ikke bruger mobiltelefon. 2008: Russiske myndigheder fraråder, at børn under 18 år samt gravide taler i mobiltelefon. 2008: Israelske sundhedsmyndigheder råder til at børns brug af mobiltelefoner begrænses. 2007: Tyske myndigheder fraråder brug af trådløse fastnettelefoner og trådløse internetroutere (WiFi) : Taiwan fjerner alle mobilmaster på eller i nærheden af skoler. I øvrigt har en række lande fastsat lavere grænseværdier for mobilstråling end Danmark. Det gælder Belgien, Italien, Schweiz, Liechtenstein, Luxembourg, Rusland og Kina (se næste side). Grænseværdier på frekvensområdet 1800 MHz (Signalstyrke angives herunder i enheden mikrowatt pr. kvadratmeter, dvs. µw/m2. (1 W/m2 = µw/m2)) Danmark, UK, SE, DE, NO, E, SF, F, etc Belgien (ex. Vallonien) Italien (alle frekvenser samlet) Rusland, Kina Schweiz, Liechtenstein, Luxembourg Belgien, Vallonien Wien Italien (enkelt frekvens) Byen Salzburg (alle frekvenser samlet) Salzburg, udendørs 10 Salzburg, indendørs 1 Kilde: 6

7 Forretningsmuligheder Fem forhold taler for, at der nu og i fremtiden globalt set vil blive satset på udvikling af mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation: 1. Troværdig, omfattende og ny forskning peger på, at radiofrekvent stråling (mobilstråling) fra trådløs telekommunikation kan have alvorlige og omfattende sundhedsskadelige virkninger, fx: kræft, svækket immunsystem, stress, hovedpine, koncentrationsbesvær, adfærdsforstyrrelser hos børn, træthed og søvnproblemer. 2. I 2011 er tunge internationale organer, såsom WHO, Europarådet og Det Europæiske Miljøagentur kommet advarsler om sundhedsrisici ved mobilstråling og appeller om at tage vidtrækkende forholdsregler omkring mobilstråling. Mange landes myndigheder har allerede taget beskyttende forholdsregler omkring mobilstråling. 3. Teknologisk set er det allerede i et vist omfang muligt at fremstille eller udvikle trådløse teknologier, der er mindre sundhedsskadelige - men fortsat forskning og udvikling er nødvendig. 4. På det globale marked er man begyndt at orientere sig i retning af mindre sundhedsskadelige apparater og visse nye lavstrålingsprodukter er allerede på markedet. 5. Generelt er der blandt forbrugere en stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter (mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation), og det er en meget stor og stigende trend, at virksomheder udviser ansvar og fremstiller bæredygtige produkter. (Efterspørgslen blandt forbrugerne stiger i takt med, at det bliver alment kendt, at der er skadevirkninger ved radiofrekvent stråling. I udlandet er der mere oplysning om dette og globalt set kommer der flere og flere organisationer, som oplyser om sundhedsrisici og opfordrer til indgreb omkring radiofrekvent stråling, se fx ). På baggrund af alt det ovenstående, er der alt andet lige store forretningsmuligheder i at producerer helbredssikre (eller mindre helbredsskadelige) trådløse telekommunikationsteknologier. Markedet (efterspørgslen) vil meget sandsynligt inden for en nær fremtid være meget stort, og der vil en stor brandingværdi i at kunne levere og sælge mere bæredygtige produkter. Uddybning af det nye markeds tilsynekomst Her følger nogle eksempler: Nu reklameres der for trådløse fastnettelefoner med funktionen ECO +, som er strålingsfri, når de står stand by. Et firma sælger og reklamerer for trådløse fastnettelefoner, der stråler mindre end andre modeller på markedet. Inden for mobiltelefoni er der blevet patenteret et system, som leder mobilstrålingen fra mobiltelefoner væk fra mobilbrugeren. I telebranchen er man nu begyndt at reklamere for, at brug af fastnettelefoner er at foretrække, når det er muligt, med henvisning til risikoen for kræft ved mobiltelefoni. 7

8 Ud over de her nævnte ting er der er stigende efterspørgsel på helseprodukter, der kan afbøde de skadelige virkninger ved mobilstråling, dette er fx forskellige produkter og gadgets, som påstås på den ene eller anden måde at hjælpe kroppen til at klare strålingen med mere. (Se fx et produkt her: ). Der er også vækst i branchen for særlige produkter, som kan bruges til at afskærme imod mobilstråling, fx specielt beklædningsstof og malinger til beboelser med mere, der bremser mobilstrålingen. I øvrigt laves der nu strålingsfrie faciliteter rundt om i verden, fx reklamerer et hotel i Norge med, at det er strålingsfrit. Obs. Rådet for Helbredssikker Telekommunikation mener ikke, at løsningen på de sundhedsskadelige problemer ved de eksisterende trådløse telekommunikationsteknologier er brug og udbredelse af diverse gadgets (halskæder etc.), der påstås at kunne afbøde de negative effekter ved mobilstråling. For det første er det usikkert om disse gadgets virker og om de virker på alle mennesker. For det andet er det ikke kun mennesker, men også dyr og naturen, der forstyrres biologisk af den eksisterende mobilstråling. Derfor vil disse gadgets i bedste fald (dvs., hvis de virker) kun være delvise nødog lappeløsninger. Strålingsfire zoner og afskærmende materialer i forhold til mobilstråling er også kun nødog lappeløsninger. Den egentlige løsning ligger i at udvikle trådløse telekommunikationsteknologier, der er helbredssikre eller mindst muligt sundhedsskadelige. Løsninger Der kan på forskellige måder fra tele- og elektronikbranchen side tages forskellige beskyttende forholdsregler imod radiofrekvent strålings sundhedsskadelige virkninger. I det følgende præsenteres Rådet for Helbredssikker Telekommunikations fire opfordringer til tele- og elektronikbranchen. 1. INFORMATION og MÆRKNING Ved salg af trådløse teknologier skal der oplyses tydeligt om, hvor meget radiofrekvent stråling de udsender. Der skal oplyses om, at Verdenssundhedsorganisationen WHO har meldt ud, at radiofrekvent stråling er muligt kræftfremkaldende samt at omfattende forskning viser, at strålingen kan have (andre) sundhedsskadelige virkninger, såsom hovedpine, søvnproblemer, forstyrrelser af blodtryk og hjerterytme, øgede stresshormoner etc. Der bør også oplyses om, hvilke foranstaltninger man som forbruger kan foretage for at mindske den bestråling, man udsættes for, når man bruger produktet, fx: At gravide bør undgå brug af apparater, der udsender radiofrekvent stråling, herunder mobiltelefoner, trådløse internetroutere, trådløse fastnettelefoner etc., fordi undersøgelser peger på, at fostret tager skade af strålingen. At børns brug af apparater, der udsender radiofrekvent stråling, bør begrænses mest muligt, fordi børn ikke er færdigudviklede og er mere sårbare overfor skadevirkningerne fra strålingen, som de også optager mere af end voksne. At syge og svækkede personer skal være særligt varsomme med brug af brug af apparater, der udsender radiofrekvent stråling, da de er mindre modstandsdygtige over strålingens skadevirkninger. At man generelt bør sænke eksponeringerne til et minimum, ved fx at slukke for apparater / de trådløse funktioner, når man ikke bruger dem. At man bør placere aktive trådløse apparater, så langt fra sig som muligt (fordi det dæmper strålingen, idet den falder med afstanden), og ikke have dem i nærheden af, hvor man sover. 8

9 Gode råd til forbrugeren Hold størst mulig afstand til trådløse kilder, såsom mobiltelefoner, trådløse telefoners basestationer og WiFi etc: Det mindsker strålingsintensiteten betydeligt. Minimer brugen af mobiler og trådløse apparater / funktioner - og sluk for dem, når de ikke bruges (de fleste apparater stråler også på stand by). Vis hensyn: Brug ikke trådløse apparater tæt på andre mennesker. Hold så stor afstand som muligt. Minimer især den mobilstråling fostre, børn, unge og svækkede personer udsættes for. Lad ikke børn og unge bruge mobiltelefoner og trådløst internet etc. Brug ikke trådløse babyalarmer. Benyt kun mobilen til få korte opkald (max 2 minutter) og brug håndfri funktion. Sms i stedet for at ringe. Brug ikke mobilen til surf etc. Sluk / brug ikke mobiltelefoner og trådløst bredbånd, hvis der er dårlig dækning. Sendeenhederne vil skrue op for sendestyrken for at få kontakt med mobilmasten. Dvs. mobilstrålingen forøges. Sluk mobiler og trådløst bredbånd under transport, ellers vil sendeenhederne meget ofte skulle forbinde sig med en anden mobilmast, hvorved de stråler på maksimal styrke. Der kan afskærmes imod mobilstråler med særlige tekstiler, metalfolier og malinger etc. Dette kan være særlig relevant på lokaliteter med kraftig stråling eller i soveværelset, hvis man vil undgå at kroppen eksponeres under søvnen, hvor den skal regenerere. Mærkning Indfør en mærkningsordning for produkter, der kan certificeres, som lavstrålingsprodukter eller produkter, der dokumenterbart skaber mindre skadevirkninger (end andre produkter på markedet) på mennesker. 2. PRODUKTHENSYN Forsigtighedsprincippet skal håndhæves (se tekstboksen på side 4 for en forklaring af forsigtighedsprincippet). Det vil sige, at trådløse teknologier, der er under begrundet mistanke for at have sundhedsskadelige virkninger, ikke bør komme på markedet - eller det skal ske under hensyntagen til forsigtighedsprincippet, således at der tages relevante beskyttende forholdsregler. Produkter (og produktudvikling), der udsender radiofrekvent stråling (mikrobølger), bør ikke målrettes til gravide, børn og svækkede befolkningsgrupper. Produkter, fx mobiltelefoner, der udsender radiofrekvent stråling (mikrobølger) bør ikke markedsføres til gravide, børn og svækkede befolkningsgrupper. På apparater, der kan udsende radiofrekvent stråling, bør det kunne ses i en lysdiode, når den trådløse funktion er aktiv (og der udsendes radiofrekvent stråling). Det bør også være let at tænde og slukke for den trådløse funktion, fx på en knapfunktion. 3. STRÅLINGSREDUKTION Strålingen / sendestyrken på de eksisterende trådløse teknologier skal sænkes til et minimum, dvs. der skal bruge lavest mulige feltstyrke på den radiofrekvente stråling. Branchen kan også selv definere nye grænseværdier, som er mere restriktive end de gældende grænseværdier (anbefalede af ICNIRP), og er i overensstemmelse med uafhængige eksperters anbefalinger. Endvidere bør unødvendige eksponeringerne elimineres eller nedsættes på forskellig vis, fx: Ved at afskærme mobiltelefoner, så strålingen fra antennen ledes væk fra hovedet. 9

10 Ved at lave intelligente trådløse teknologier, således at fx trådløse internetroutere og trådløse fastnettelefoner ikke sender (stråler), når de ikke er i brug - samtidig med at de ikke stråler mere end højest nødvendigt for at sikre den trådløse transmission. Endvidere bør trådløse funktioner, som fx WiFi, ikke være en funktion man slår fra (sådan som det typisk er i dag), men en funktion man slår til, når man skal bruge den, således at apparatet ikke stråler uden det har en funktion. ( Dirty electricity bør fjernes fra elektroniske apparater og alle elektroniske apparater forbundet til strømforsyningen skal have jordstik). 4. UDVIKLING af HELBREDSSIKRE TEKNOLOGIER Invester i forskning i og produktudvikling af signaltyper, frekvenser og sendestyrker for radiofrekvent stråling til trådløs telekommunikation, som ikke er sundhedsskadelige eller er mindre sundhedsskadelige end de eksisterende signaltyper og teknologier. Obs. Telebranchen har i stor stil finansieret forskning, der har frikendt radiofrekvent stråling - dvs. de eksisterende signaltyper, frekvenser og feltstyrker - for at have skadevirkninger. Der findes imidlertid hundredvis af troværdige og uafhængige undersøgelser, der viser at denne radiofrekvente stråling har skadevirkninger. På den baggrund opfordrer Rådet for Helbredssikker Telekommunikation til, at telebranchens støtte til førnævnte type forskning indstilles til fordel for en - mere bæredygtig og fremtidssikret - satsning på forskning i nye former for trådløs telekommunikation, der er helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig. Uddybning af muligheder for udvikling af helbredssikre eller mindre sundhedsskadelige løsninger Videnskabelige undersøgelser viser, at radiofrekvent stråling (elektromagnetisk stråling) både kan være sundhedsskadelig og kan bruges som lægevidenskabelig behandling. Om den radiofrekvente stråling er sundhedsskadelig eller helbredende afhænger (blandt andet) af disse faktorer: Strålingens frekvens (hvilke frekvensbånd, der benyttes) Strålingens modulation og pulsering (måden radiosignalet er sammensat på) Strålingens feltstyrke (strålingsintensiteten) Strålingens varighed (den tid man er eksponeret). Hvad forskningen peger på, er, at de sundhedsskadelige effekter ved radiofrekvent stråling fra trådløs telekommunikation har at gøre med de specifikke frekvenser, modulationer af signalet og feltstyrker, som man benytter i dag. Hertil kommer spørgsmålet om strålingens varighed. Den konstante bestråling fra mobilmaster, internetroutere og basestationerne til trådløse fastnettelefoner er efter forskningen at dømme sundhedsskadelig. Eksempler på elektromagnetisk stråling brugt til behandlingsmæssige formål Svag radiofrekvent stråling på bestemte frekvenser kan holde kræftsvulster i ave: "NovoCure", lav-intensitets electromagnetisk stråling dræber hjernekræft celler i delingsfasen: Lav-intensitets elektromagnetisk stråling kur for søvnløshed: Der er et kapitel i The BioInitiative Report vedr. EMF/EMR-baserede behandlingsformer: "Evidence Based on EMF Medical Therapeutics": 10

11 Udviklingen af helbredssikker eller mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation kan således tage udgangspunkt i følgende: 1. At reducere den tid bestrålingerne finder sted, fx ved at trådløse apparater ikke stråler konstant, når de er på stand by. 2. At mindske selve bestrålingerne af brugerne, fx med afskærmninger. 3. At sænke feltstyrken (sendestyrken) på de trådløse apparaters radiofrekvente stråling. 4. At udvikle signaltyper (modulationer og pulseringer), som ikke er sundhedsskadelige (eller mindre sundhedsskadelige). 5. At finde frekvenser, som ikke er sundhedsskadelige (eller mindre sundhedsskadelige). 6. At finde alternative former for bærebølger (eller medier) for signalet, som ikke er sundhedsskadelige. Udvikling af en potentielt helbredssikker trådløs telekommunikation bør først og fremmest tage udgangspunkt i 4, 5 og 6 ovenfor. Udvikling af mindre sundhedsskadelig trådløs telekommunikation - dvs. ikke en helbredssikker, men en mere sundhedsmæssigt bæredygtig teknologi - kan umiddelbart udvikles ved at tage udgangspunkt i punkterne 1, 2 og 3 ovenfor (men punkterne 4, 5 og 6 kan selvfølgelig også inddrages). Med den nuværende teknologiske formåen kan man på mange måder imødekomme punkt 1, 2 og 3. (Se fx dette link: Det er således hovedsagligt kun et spørgsmål om at justere og lave mindre udviklinger af de kendte teknologier. Definitioner fra Rådet for Helbredssikker Telekommunikation Helbredssikker trådløs telekommunikation: Kan bruges som betegnelse for teknologier, der med videnskabelig evidens ikke skaber sundhedsskadelige biologiske forstyrrelser hos mennesker og dyr. (Semi-helbredssikker trådløs telekommunikation: Kan eventuelt bruges som en pragmatisk betegnelse for teknologier, der kun skaber mindre biologiske forstyrrelser, der ikke skader trivsel og helbred væsentligt samtidig med, at effekterne kun må ramme maksimum 1 % af befolkningen). For at en teknologi kan betegnes som helbredssikker, skal den i en årrække have været underlagt omfattende forskning, hvor der ikke findes biologiske forstyrrelser (af en art der overskrider kriterierne, som er nævnt ovenfor) forårsaget af teknologien. Mindre sundhedsskadelige trådløs telekommunikation: Kan bruges som betegnelse for teknologier, som der er videnskabelig evidens for er mindre sundhedsskadelige end de teknologier, der benyttes i dag, men altså stadig har sundhedsskadelige effekter. Obs. Med WHOs 2B risikokategorisering af radiofrekvent stråling (herunder mobilstråling) som muligvis kræftfremkaldende, kan mobilstråling ifølge WHOs definitioner ikke betegnes som helbredssikker. WHOs kriterier for at noget (fx mobilstråling) kan betegnes som sikkert i forhold til kræft kræver en risikokategorisering 4. 11

12 I forhold til punkterne 4, 5 og 6 må man forvente, at det tager en årrække at udvikle teknologier, der imødekommer fordringerne og er helbredssikre. I forhold til punkt 4 eksisterer der imidlertid en videnskabelig ledetråd, idet forskning peger på, at de i dag benyttede pulseringer og modulationer af signalerne udgør en væsentlig del af de sundhedsskadelige effekter. Således kan man forske i at ændre signaltyperne, så de ikke er skadelige (eller er mindre skadelige). I forhold til punkt 5 står man heller ikke på bar bund, idet man kender til frekvenser, som bruges i lægevidenskabelig behandling, der angiveligt ikke er sundhedsskadelige eller er mindre sundhedsskadelige end de frekvenser, der benyttes til trådløs telekommunikation. Men det kræver fortsat forskning at finde de frekvenser, der er egnede til trådløs telekommunikation, og som ikke er skadelige. I forhold til punkt 6 er der ikke forsket meget i alternative former for bærebølger eller andre medier for signalerne. Her kræves der udpræget grundforskning. Man kunne måske også se på, om der er noget i Nikola Teslas banebrydende forskning og innovation, der kan bygges videre på eller man kan lade sig inspirere af. Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 12

Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark

Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Tag mobiltelefonen Danmark! Styrket økonomi og bedre folkesundhed via satsning på nyt supervækstområde på verdensmarkedet: Udvikling

Læs mere

Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark

Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Rapport: Telemarkedsanalyse og forslag til en ny strategi for Danmark Tag mobiltelefonen Danmark! Styrket økonomi og bedre folkesundhed via satsning på nyt supervækstområde på verdensmarkedet: Udvikling

Læs mere

stråling Guide Så farlig er trådløs sider Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen

stråling Guide Så farlig er trådløs sider Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen Foto: Scanpix Guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 22 sider Så farlig er trådløs stråling Mobilstråler kan gøre dig syg Sådan begrænser du strålingen 2 TRÅDLØS STRÅLING INDHOLD

Læs mere

Børn og trådløs teknologi

Børn og trådløs teknologi Børn og trådløs teknologi Fakta om hvordan mobiltelefoner og computere påvirker børns helbred 1 Vi må tage risikoen seriøst - for børnenes skyld Anvendelsen af trådløs teknik er steget lavineagtigt det

Læs mere

BØRN og trådløs teknologi

BØRN og trådløs teknologi BØRN og trådløs teknologi FAKTA OM HVORDAN MOBILTELEFONER OG COMPUTERE PÅVIRKER BØRNS HELBRED Vi må tage risikoen seriøst - for børnenes skyld Anvendelsen af trådløs teknik er steget lavineagtigt det seneste

Læs mere

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg, cand.mag. og initiativtager til Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 5.1. 2012 (Obs. Dette er en revideret version af artiklen, som

Læs mere

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråling skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg, cand.mag. og initiativtager til Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 10. september 2011 (Obs. Dette er en revideret version af artiklen,

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Af Thomas Grønborg formand for Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 1. oktober 2010 Mange danskere har hørt, at strålerne fra mobiltelefoner, trådløse telefoner

Læs mere

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark?

Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Mobilstråler skader - bare ikke i Danmark? Mobilmaster / basisstationer Af Cand.mag. Thomas Grønborg, 26. juni 2010 thomas@proact-consult.dk Mange danskere har hørt, at strålerne fra mobiltelefoner, trådløse

Læs mere

København, den 12. september 2011

København, den 12. september 2011 Sundhedsminister Bertel Haarder Sundhedsstyrelsen Folketingets Sundhedsudvalg Miljøminister Karen Ellemann Miljøstyrelsen Folketingets Miljøudvalg Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling Charlotte

Læs mere

Mobilstråling kan begrænses!

Mobilstråling kan begrænses! Mobilstråling kan begrænses! Kort om Navn: Enrico Kaarsberg (39 år) Gift og far til pige (9 år) og dreng (4 år) Min kone er handelsskolelærer Uddannet indenfor marketing og afsætning (HD-A) Har arbejdet

Læs mere

MOBILMASTER OG -ANTENNER

MOBILMASTER OG -ANTENNER MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET brochure1.0.indd 1 18-06-2013 14:34:45 MOBILMASTER OG -ANTENNER UDBYGNING AF MOBILNETTET TELEINDUSTRIEN 2013 brochure1.0.indd 2 18-06-2013 14:34:45 GOD

Læs mere

På flugt fra det trådløse samfund

På flugt fra det trådløse samfund Side 1 af 8 Weekend Ditte Jensen På flugt fra det trådløse samfund De kan ikke tåle telefoner, mikrobølgeovne og internet og lever i evig eksil fra de trådløse forbindelser, omverdenen ikke kan undvære.

Læs mere

www.helbredssikker-telekommunikation.dk Kommentar fra talsmand Thomas Grønborg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 20. 2.

www.helbredssikker-telekommunikation.dk Kommentar fra talsmand Thomas Grønborg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 20. 2. www.helbredssikker-telekommunikation.dk Kommentar fra talsmand Thomas Grønborg, Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 20. 2. 2012 Mobilen ikke frikendt for at give svulster En ny undersøgelse viser,

Læs mere

sundhed www.livogsjael.dk 7

sundhed www.livogsjael.dk 7 sundhed www.livogsjael.dk 7 lægens brevkasse Kære Charlotte Jeg vil gerne spørge dig som læge, om du mener det er muligt at diagnosticere overfølsomhed over for elektromagnetisk stråling (EHS) objektivt

Læs mere

Mobilantennerne og sikkerheden

Mobilantennerne og sikkerheden TI Telekommunikationsindustrien Vesterbrogade 1C DK-1620 København V Tel. +45 33 13 80 20 Fax +45 33 13 80 21 E-mail: post@teleindu.dk www.teleindustrien.dk Mobilantennerne og sikkerheden Indledning De

Læs mere

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER

UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER UNDGÅ UNØDVENDIGE KEMIKALIER I DIN HVERDAG STOF TIL EFTERTANKE FAKTA OM HORMONFORSTYRRENDE STOFFER Vi ved stadig kun lidt om, i hvilket omfang de hormonforstyrrende stoffer i vores omgivelser kan påvirke

Læs mere

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11

S NYT U MEDDELELSER FRA. SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 S NYT U MEDDELELSER FRA SELSKABET FOR NATURLÆRENS UDBREDELSE NOVEMBER 2003 Stiftet 1824 af H.C. Ørsted 17. årgang nr. 11 Elektromagnetiske Felter og Sundhed v/professor Jørgen Bach Andersen, Ålborg Universitet

Læs mere

De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet

De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet Europarådet Den Parlamentariske Forsamling De potentielle farer ved elektromagnetiske felter og deres effekt på miljøet oversat til dansk af Eva Theilgaard Jacobsen Rapport * Udvalget for Miljø, Landbrug

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager

Interferens. Afstand (d interferer ) til det interfererende System. Afstand (d) mellem sender og modtager Interferens Interferens er et alvorligt problem for short range enheder, men der er muligheder for at teste resistensen over for interferensen. I denne artikel beskrives nogle af de konsekvenser og scenarier,

Læs mere

DEN FØRSTE REELLE LØSNING,

DEN FØRSTE REELLE LØSNING, DEN FØRSTE REELLE LØSNING, DER REDUCERER UDSÆTTELSE FOR STRÅLING FRA DIN MOBILTELEFON HVOR SIKKER ER DIN MOBILTELEFON EGENTLIG? VIDSTE DU, at den mobiltelefon, du bruger hver dag, udsender præcis den samme

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K

Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr. 109, 110, 111, 112, 113, 114, 115

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333

Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333 Brugsanvisning Olympia Babyalarm MBF 3333 1 Kære kunde Vi er meget glade for, at du valgt at købe Olympia babyalarm 3333 hos os. Skulle der imod alt forventning være en teknisk fejl, bedes du bemærke dig

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

Opmåling og dokumentation af RF-felter

Opmåling og dokumentation af RF-felter Opmåling og dokumentation af RF-felter Udarbejdet af Kim Horsevad 1 for 2 Rådet for Helbredssikker Telekommunikation 3 Indledning: Nærværende dokument er beregnet som en begyndervejledning i forbindelse

Læs mere

Akut sundhedsrisiko for beboere ved nedenstående mobilmaster. Hurtigt indgreb af myndighederne udbedes.

Akut sundhedsrisiko for beboere ved nedenstående mobilmaster. Hurtigt indgreb af myndighederne udbedes. Lægeinitiativet Bamberger Appellen Dr. med. C. Waldmann-Selsam 96049 Bamberg Dr.med.M.Schrievers, Coburg Karl-May-Str.48 Dr.med.Dr.pæd. I.Bittel, Lauf Tel. 0951-12300 Fax. 0951-2972506 7. Februar 2006

Læs mere

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Læs om alle grundende til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få

Læs mere

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes

Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes IP/08/1831 Bruxelles, 28. november 2008 Bredbånd: Afstanden mellem EU-landene med den højeste og laveste dækning mindskes Bredbåndsdækningen i Europa vokser fortsat fra 18,2 % i juli 2007 til 21,7 % i

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp

Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Læs om alle grundene til at få internet i dit Torp Det er nemt at få internet på dit torp! Bestil nu, og du har internet indenfor en uge Selvom vinteren nærmer sig, er der mange gode grunde til at få internet

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

- notatdoc. Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner

- notatdoc. Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner e Notat om mulige sundhedsrisici ved brug af mobiltelefoner Rapporten fra en ekspertgruppe nedsat af den engelske sundhedsminister blev den Il. maj 2000 offentliggjort ved et pressemede i Westminster,

Læs mere

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012

OMKnet trådløs. Overblik. Gode ting ved trådløs. Dårlige ting ved trådløs 3/12/2012 OMKnet trådløs Dette dokument er udarbejdet ud fra egen viden, informationssøgning og testning på kollegiet. En længere og større testning og undersøgelse vil være nødvendig før en præcis pris og endelig

Læs mere

D-Star. En moderne kommunikations form

D-Star. En moderne kommunikations form D-Star En moderne kommunikations form Indhold Problemformulering... 2 Starten på D-Star... 3 Om D-Star nettet... 4 Udstyr til D-Star... 8 Kilde angivelse... 10 Konklusion... 11 1 Problemformulering Jeg

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

Uge 40 2009 Stop før 5

Uge 40 2009 Stop før 5 Uge 40 2009 Stop før 5 Baggrund Danmark har en kedelig europæisk rekord, hvad angår unge og alkoholforbrug. Hvor det i mange andre lande er uacceptabelt at være fuld og ukontrolleret, er det i Danmark

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Indhold. Rapport af psykolog Eva Theilgaard Jacobsen. Camilla Rees and Magda Havas: Public Health SOS" 2009

Indhold. Rapport af psykolog Eva Theilgaard Jacobsen. Camilla Rees and Magda Havas: Public Health SOS 2009 1 Sundhedsstyrelsen misinformerer Folketinget om elektromagnetiske felters helbredsskadelighed Rapport af psykolog Eva Theilgaard Jacobsen Camilla Rees and Magda Havas: Public Health SOS" 2009 Rapporten

Læs mere

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter

Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Care Master Apparat til lindring af ledsmerter Højfrekvente vibrationer / infrarød fysioterapi / magnet terapi Betjeningsvejledning Importør: Care Relax Bordinglund 1 7441 Bording TLF: 60848900 info@carerelax.dk

Læs mere

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus

Lokationsbestemmelse. Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Lokationsbestemmelse Mikkel Baun Kjærgaard ISIS Software Katrinebjerg Department of Computer Science University of Aarhus Projekt Fokus på fremtiden arkitektur, applikationer og grænseflader til trådløs

Læs mere

Rammebestemmelser for master og antenner

Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommuneplan 2009-2021 FORSLAG Foto kommer senere Rammebestemmelser for master og antenner Tillæg nr. 6 til Kommunplan 2009-2021 er udarbejdet af Center for Teknuik og Miljø i Greve Kommune

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn.

Symptomer manglende fysisk funktionalitet hos et barn. Osteopati ved indlæringsvanskeligheder. Om indlæringsvanskeligheder. Indlæringsvanskeligheder kan hindre et barn i at udvikles optimalt. På trods af at alle børn er selvstændige individer med hver sine

Læs mere

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009

Risikovurdering ved projektering. Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S 2009 Risikovurdering ved projektering Vejledning og paradigma udarbejdet af Jan Nygaard Hansen Grontmij Carl Bro A/S Indledning Bekendtgørelsen om projekterende og rådgiveres pligter kræver, at man i forbindelse

Læs mere

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014

FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 FORBRUGERRÅDET TÆNK Maj 2014 Forbrugerpanelet om forbrugerpolitiske emner Forbrugerrådet Tænk har i forbindelse med Europa-Parlaments Valget den 25. maj 2014 foretaget en undersøgelse blandt 2.778 repræsentative

Læs mere

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger

Den samarbejdende virksomhed. - De danske forudsætninger Den samarbejdende virksomhed - De danske forudsætninger LO s arbejdsmiljøpolitiske udvalg d. 6. december 2006 Peter Hasle, Niels Møller & Vibeke Andersen Arbejdsmiljøinstituttet Økonomi i EU Hvem lider

Læs mere

Sundhedsrisici ved mobiltelefoni

Sundhedsrisici ved mobiltelefoni Sundhedsrisici ved mobiltelefoni Resumé og redigeret udskrift af høring i Folketinget d. 10 marts 2004 Teknologirådets rapporter 2004/02 Sundhedsrisici ved mobiltelefoni Resumé og redigeret udskrift af

Læs mere

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening

Alarm JABLOTRON 100. Ny alarm med revolutionerende betjening Alarm JABLOTRON 100 Ny alarm med revolutionerende betjening Betjeningspanel Betjeningspanelet kan betjenes af op til 300 brugere. Systemet indeholder både trådfaste BUS baserede og trådløse betjeningspaneler.

Læs mere

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet

Styring af elforbrug i private hjem. Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Styring af elforbrug i private hjem Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing Aarhus Universitet Pervasive Computing - It i alt Computere i alt omkring os Usynlige Underbygger vores

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag?

Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? Hvordan håndtere arbejdsliv, stress og relationer i en travl hverdag? V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Undervisningsaften i Søften/Foldby d.19. marts 2015 1 Kl. 18-19.15: Aftenens forløb

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Stress Symptomer og årsager

Stress Symptomer og årsager Stress Symptomer og årsager Stress koster penge: Stress koster 10 mia. kr. om året. Ca. 200.000 mennesker på det danske arbejdsmarked har psykiske problemer eller sygdom. Nogle af dem er en direkte følge

Læs mere

Modtagelse af Antenne TV i Danmark

Modtagelse af Antenne TV i Danmark Modtagelse af Antenne TV i Danmark Efter at det analoge sendernet i Danmark blev slukket d. 1. november 2009 og erstattet af et nyt digitalt terrestrisk sendernet, har der generelt været meget få problemer

Læs mere

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus

15. Digital kode vælger (hvid DIP switch) 16. Kanal vælger (gul DIP switch) 17. Batteri hus Babyalarm MBF 8020 DK 1.. INDHOLD 1 x sender med integreret oplader, 1 x modtager, 1x ladestation for oplader 2 x strømforsyninger, 2 x specielle opladte batteri pakker 1 x Bruger manual 2.. KOMPONENTER

Læs mere

Generel viden om søvn 12 18 år

Generel viden om søvn 12 18 år Generel viden om søvn 12 18 år www.sundhedstjenesten-egedal.dk God søvn gør dig glad og kvik. Viden om søvn er første skridt på vejen til god søvn. Der findes megen forskning vedrørende søvn og dens store

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk

Oplevet mobildækning. Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Oplevet mobildækning Publikationen kan hentes på: www.erst.dk Maj 2013 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Ingen dækning 6 Delvis dækning 7 Opkaldsfejl pr. selskab 8 Opkaldsfejl pr. telefon

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed

wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed wlsn* 2-vejs trådløst netværk Den hurtige vej til mere pålidelig sikkerhed * wireless Local SecurityNetwork (trådløst lokalt sikkerhedsnetværk) 2 Hvad er wlsn? Det trådløse lokale sikerhedsnetværk wlsn

Læs mere

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015

Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Referat fra informationsmøde på Frederiksberg Synkopecenter 7. maj, 2015 Repræsentanter for Frederiksberg Synkobecenter: Jesper Mehlsen (JM), overlæge og forskningschef og læge Louise Brinth (LB) Referent:

Læs mere

GE Security. GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375

GE Security. GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375 GE Security GE Security sikkerhedssystemer Comfort serien: CS275 / CS375 Sikkerhed, der giver ro i sindet Comfort serien er meget mere end blot et almindeligt alarmsystem. Det er et sikkerhedssystem med

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 2 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om den holdning,

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

ANTENNEGUIDEN. Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed. Daimler Mobile Partner ApS

ANTENNEGUIDEN. Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed. Daimler Mobile Partner ApS ANTENNEGUIDEN Anvendelse af ekstern antenne giver højere datatransmissionshastighed og et mere stabilt signal. Daimler Mobile Partner ApS Uanset om man anvender 2G/GSM (også kaldet GPRS), 3G/UMTS eller

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 19. december 2002 PE 319.380/1-25 ÆNDRINGSFORSLAG 1-25 Udkast til betænkning (PE 319.380) Catherine Stihler om

Læs mere

Grundejerforeningen Vestbo Jyllinge

Grundejerforeningen Vestbo Jyllinge Resultat af spørgeskemaundersøgelse Teleselskaber - Dækningskort - Mastepositioner Teknologier -hvad forskelle er der? Mobiltelefoner og antenner - undersøgelser for forskellige modeller - generelle råd

Læs mere

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli

Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli IP/09/620 Strasbourg, den 22. april 2009 Styrtdyk i priserne på mobilopkald, sms og datatjenester i udlandet fra 1. juli En tekstbesked (sms), der sendes fra udlandet i EU, vil fra 1. juli højst koste

Læs mere

Mobiltelefoner og matematik

Mobiltelefoner og matematik Mobiltelefoner og matematik Forord og lærervejledning Mobiltelefonen er blevet et meget vigtigt kommunikationsredskab i de sidste år. Mange af skolens elever har i dag en mobiltelefon, som de ofte bruger.

Læs mere

Sådan får du bedre mobildækning. gode råd til bedre dækning

Sådan får du bedre mobildækning. gode råd til bedre dækning Sådan får du bedre mobildækning 11 gode råd til bedre dækning Dårlig mobildækning kan have flere årsager, men normalt skyldes det, at mobilsignalet er for svagt, fx fordi du befinder dig langt fra mobilmasten,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning? www.nomedica.dk 5 Indholdsfortegnelse Forord 9 Indledning 10 DEL I Får du nok søvn? 12 DEL II Nok og god søvn... hver nat 20 1. Bedre helbred kan give bedre søvn 21 2. Tab dig, hvis du er svært overvægtig 22 3. Regelmæssig

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Product Sustainability - undgå greenwashing

Product Sustainability - undgå greenwashing DNV Seminar Rikke Topp Petersen Greenwashing Bevidshed blev skabt da miljø kom på dagsordenen i USA i 80 erne Ordet dukkede op i Græsrodsmiljøet i USA i 1990 Ordet blev nævnt første gang i et undergrundstidsskrift

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt

CLOCK Viser tid, dato og ugedag Indstil tid & dato. ALARM Viser alarm; slår alarm til/fra Indstil alarmtidspunkt Brugermanual W 160 LANGTRÆKKENDE TRÅDLØS VEJRSTATION I FARVER Tak for dit køb af den nye vejrstation i farver. Apparatet er fremstillet med den nyeste teknologi af de mest avancerede materialer. Det leverer

Læs mere

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er

Positionering. Click to edit Master title style. Når alting ved hvor det er Click to edit Master title style Positionering Når alting ved hvor det er Jakob Fredslund, Alexandra Instituttets indsatsområde for Positionering-i-alting Click to edit Master title style Muligheder Inspiration

Læs mere

RFID i hospitalsmiljøer Case: Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner på DNU Aarhus

RFID i hospitalsmiljøer Case: Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner på DNU Aarhus RFID i hospitalsmiljøer Case: Respektafstand til Motorola FX7400 RFID antenner på DNU Aarhus Jakob Steensen Rådgivende Ingeniør Wireless Specialist DELTA Welfare Tech 26. oktober 2012 / Odense Agenda Projektets

Læs mere

May Day præsenterer. Temahæfte om STRÅLING. BioInitiative 2012. Rapport om stråling og risici www.bioinitiative.org

May Day præsenterer. Temahæfte om STRÅLING. BioInitiative 2012. Rapport om stråling og risici www.bioinitiative.org May Day præsenterer Temahæfte om STRÅLING BioInitiative 2012 Rapport om stråling og risici www.bioinitiative.org 1 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Forklaring og definitioner side 4 (pdf side 44) Sektion

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal

Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal Sådan sikrer du dig det bedste antennesignal 1 Når man i de gode gamle analoge dage skulle installere en antenne, var det normalt at bruge fjernsynets skærm til at optimere antennens retning og højde.

Læs mere

Mobilkortlægning 2013

Mobilkortlægning 2013 Mobilkortlægning 2013 Publikationen kan hentes på: www.erst.dk ISSN: 2245-7291 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 Hovedresultater 4 Udendørs taledækning opgjort på postnummerniveau 6 Beregnet udendørs mobiltaledækning

Læs mere

Eva Theilgaard Jacobsen januar 2015 Funktionsnedsættelsen Electromagnetic Hypersensitivity (EHS)

Eva Theilgaard Jacobsen januar 2015 Funktionsnedsættelsen Electromagnetic Hypersensitivity (EHS) Eva Theilgaard Jacobsen januar 2015 Funktionsnedsættelsen Electromagnetic Hypersensitivity (EHS) Siden 2000 har funktionsnedsættelsen EHS/"Electromagnetic intolerance(el allergy)" været klassificeret i

Læs mere

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013

Brandmænds risiko for kræft. Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital. Informationsmøde januar 2013 Brandmænds risiko for kræft Niels Ebbehøj Overlæge Arbejds- og miljømedicin, Bispebjerg Hospital Informationsmøde januar 2013 Revision af et oplæg fra Jens Peter Bonde, december 2012 Disposition Kræftfremkaldende

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere