Sonderjyllands amtskommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sonderjyllands amtskommune"

Transkript

1 Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A9 Sonderjyllands amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984

2 ISBN Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN Senderjyllands amtskommune 1 4 NOV );NM ARKS STATISTIK E3faL1í7TEKET

3 Forord Folke- og bolgtællngen 1981 er lgesom folketællngen 1976 en regsterbaseret tællng, det den er foretaget ved at sammenkæde oplysnnger fra de regstre som Danmarks Statstk forer tt statstsk brug. I dsse regstre ndgar statstsk bearbejdede oplysnnger fra admnstratve regstre, et vst omfang suppleret med oplysnnger ndsamlet alene tt statstske formal. Tællngen vedrorer den hjemmehorende befolknng Danmark den 1. januar De statstske regstre, hvorpa oplysnngerne folke- og bolgtællngen 1981 bygger, danner ogsa grundlaget for en stor del of den habende person- og bolgstatstk, som udarbejdes Danmarks Statstk. Folke- og bolgtællngen má derfor ses sammenhæng med de artge statstkker, som ndeholder en række af de strukturbelysende data, der tdlgere var folke- og bolgtællngens særkende. I dette perspektv er formalet med folke- og bolgtællngen at belyse varabelsammenhænge, som kke ndgar den labende statstk. Det drejer sg om sammenhænge, der kun er behov for at belyse med Ars mellemrum og som kræver fere sammenkoblnger end de, der normalt foretages tt den lobende statstkprodukton. Formalet er endvdere at offentlggere centrale befolknngs- og bolgdata pa en mere specfceret form, herunder for mndre geografske omrader, end det er hensgtmæssgt den lobende statstk. Folke- og bolgtællngen 1981 ndgar rækken af folketællnger, som sden 1834 er gennemfort med 5-10 ars mellemrum. Tællngen er endvdere et led det nternatonale samarbejde. Tællngstdspunktet er bl.a. valgt under hensyn tl EF's drektv af 22. november 1973 om synkronserng af de almndelge folketællnger medlemslandene. Tællngen modekommer endvdere en henstllng fra FN om afholdelse af Polke- og bolgtællnger hvert 10. ar. Tællngerne 1976 og 1981 adskller sg fra alle andre folketællnger save) pa natonalt som pa nternatonalt plan derved. at der kke anlednng af tællngen er sket en drekte henvendelse tl befolknngen om udfyldelse af spar - geskemaer. Dette har vsse tlfælde betydnng for defntonen af de begreber, som tællngerne er baseret pa, men med hensyn tl emnevag og specfkatonsgrad adskller 1981 tællngen sg mdlertd kke fra de fleste andre landes folke- og bolgtællnger runden eller fra den sdste tradtonelle folke- og bolgtællng Danmark, der blev gennemfort Tællngen offentlggeres tre landsdækkende tabelværker ndeholdende (I) folke- og bolgtal pa landsnveau (landstabelværk) og (II) pendlngen mellem de enkelte kommuner (pendlngstabeværket) og (Ill) folketal for forskellge admnstratve omrader (Danmarks admnstratve Inddelng) samt 15 tabelværker, der dækker hver sn amtskommune og som ndeholder opgorelser for hele amtet og for de enkelte kommuner, sogne og byer. I en særlg publkaton, dokumentatonspublkatonen, gores der endvdere rede for folke- og bolgtællngens opbygnng og begrebsmæssge ndhold samt de begrænsnnger med hensyn tl sammenlgnelgheden forhold tt tdlgere tællnger, som den endrede opgorelsesteknk medforer. Herudover er det mulgt at kobe opgorelser, hvor brugerne selv defnerer tabelndholdet, des pa grundlag af folke- og bolgtællngen, dels drekte pa grundlag af de statstske regstre, som tællngen bygger pa. Sdstnævnte opgorelser vl kke vere bundet tl folke- og bolgtællngens opgorelsestdspunkt, det oplysnngerne af hensyn tl de lobende opgorelser tlvejebrnges arlgt. Nærmere oplysnng om servcemulghederne fas ved henvendelse tt Danmarks Statstk. Tællngen omfatter kke befolknngen Gronland og pa Færoerne. Den seneste afholdte folke- og bolgtællng Gronland og pa Færeerne daterer sg tl henholdsvs 26. oktober 1976 og 22. september Danmarks Statstk jul 1984 N.V. Skak -Nelsen /Lene Skotte Prs: 41,00 kr. nkl. 22% moms Danmarks Statstks trykker Udsendt november 1984

4 Lst of tables Table Table Table Parshes and towns (urban areas) 1. Total populaton by sex and age. 2. Populaton aged 16 years and over, by actvty status, soco- economc group and ndustry n The dwellng stock by type of buldng, sze and facltes. Persons by type of buldng. Table Table Muncpaltes (communes) 4. Actvty rates for fve -year age groups of men, women and women wth chldren (actvty data relatng to 1980). 5. Economcally actve populaton n 1980 by sex, age, ndustry and socoeconomc group. Table 6. Economcally actve populaton n 1980 by sex, ndustry and soco- economc group. Table 7. Famles by actvty status, number of chldren and age of chldren. Chldren by famly type. Table Table The county (»amtskommune«) 8. Populaton aged 16 years and over, by actvty status n 1980 and by sex, age, soco- economc group and occupatonal group. 9. Economcally actve populaton n 1980, by sex, soco- economc group, occupatonal group and ndustry. Table 10. Employees aged years, by sex, sze of supplementary penson (ATP) contrbuton n 1980, soco- economc group, ndustry and age. Table 11. Employees aged years, by degree of unemployment n 1980, sex, nsurance category, age, soco- economc group and ndustry. Table 12. Populaton aged years, by actvty status n 1980 and by sex, age and level of completed vocatonal educaton. Table 13. Economcally actve populaton aged years (actvty data for 1980), by sex, age, soco- economc group, ndustry and level of completed vocatonal educaton. Table 14. Famles by actvty status n 1980 and by number of chldren, age of youngest chld and age of woman.

5 Indholdsfortegnelse Sde Systematsk tabelndholdsoversgt 006 Amtskommunekort med kommuner, sogne og byer 008 Tekst Folke- og bolgtællngens datagrundlag 011 Defntoner og begreber 013 Folke- og bolgtæilngen og den lebende statstk 023 Oplysnnger pá servcebass 023 Tabeller Sogne og bytabeller: Tabel 1. Hele befolknngen fordelt pa ken og aldersgrupper 024 Tabel 2. Personer pa 16 og derover og uden for erhverv Aret Fordelt efter socoekonomsk gruppe og branche 040 Tabel Tabel 3. Bolger fordelt efter art, storrelse og udstyr. Personer fordelt efter bolgens art 056 Kommunetabeller: 4. Erhvervsfrekvensen for 5 Ars aldersgrupper for mmnd, kvnder og kvnder med born. (Erhvervsaktvtet Aret 1980) 072 Tabel 5. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, branche og socoekonomsk gruppe 074 Tabel 6. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, branche og socoekonomsk gruppe 088 Tabel 7. Famler og uden for erhvery fordelt efter antal born og bernenes alder. Born fordelt efter famletype 098 Amtskommunetabeller: Tabel 8. Personer pa 16 Ar og derover og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socoekonomsk gruppe og faggruppe 105 Tabel 9. Personer erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, socoekonomsk gruppe, faggruppe og branche 108 Tabel 10. Lenmodtagere Ar fordelt efter ken, ATP -bdragets storrelse Aret 1980, socoekonomsk gruppe, branche og alder 114 Tabel 11. Lenmodtagere Ar fordelt efter ledghedsgrad Aret 1980, ken, forskrngskategor, alder, socoekonomsk gruppe og branche 118 Tabel 12. Personer Ar og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder og afsluttet erhvervsuddannelse 122 Tabel 13. Personer Ar erhvery Aret 1980 fordelt efter ken, alder, socoekonomsk gruppe, branche og nveau for afsluttet erhvervsuddannelse Tabel 14. Famler og uden for erhvery Aret 1980 fordelt efter antal born, yngste barns alder samt de voksne kvnders alder 130 Blag Noter tl tabe) Blag 1. Geokode 1. Kommunegrupper efter bymæssghed 133 Blag 2. Geokode 2. Kommunegrupper efter amtskommune og bymæssghed 134 Blag 3. Socoekonomsk grupperng, DFK-grupperng og faggrupperng 136 Blag 4. Uddannelsesgrupperng 142 Blag 5. Branchegrupperng 144 Udsnt af kort, hvortl Geodætsk Insttut har ophavsret, er gengvet med nsttuttets tlladelse.

6 ... Chart of table contents X sgnfes that the table as a whole deals wth the subject concerned F and H sgnfy that the subject s mentoned n, respectvely, the front column or headng of the table Table nos I. Enumeraton unts Persons Populaton, total X... X Populaton aged 16 years and over X X Populaton aged years Economcally actve populaton.. X... X Employees aged years Chldren X Famles.... X... Dwellngs... X Derved unts m2 per dwellng Actvty rates ( %)... X X X X X X... X X I H. Geography Denmark, total F F F F F F F Countes /The Copenhagen regon F F F F F F F F F F F F F F Muncpaltes /dstrcts F F F F F F F Parshes /urban areas /tax dstrcts F F F Groups of urban areas...,.., F F F Geocode F F F Geocode II F F F III. Person characterstcs Demographc characterstcs Age H... H H H... F F H H Sex H H. F H F F F F H H Women wth chldren... F Economc characterstcs Actvty status... F F... Occupaton... F H Soco- economc group... F F... F H H F H Industry F H F F F F Unemployment nsurance category... F Degree of unemployment H ATP contrbuton n % of full contrb H Educatonal characterstcs Completed vocatonal educaton Level of educaton beng receved Educaton wth /wthout pay H... F H H.. F F F H IV. Famly Characterstcs Famly type Number of chldren Age of chldren Age of youngest chld The age of the woman H F F F F V. Household Characterstcs Household type... H VI. Housng Characterstcs Type of dwellng H Number of rooms..... H Type of energy used for heatng H Facltes H

7 X betyder, at tabellen som helhed F og H betyder, at den pagældende nddelng Systematsk tabelndholds- oversgt omhandler den eller gruppe er pagældende personkreds anfort tabellens forspalte eller hoved Tabel nr I. Taellngsenheder Personer Personer alt X... Personer 16 Ar og derover. X Personer $r Personer erhverv... Lonmodtagere Ar Antal born X X X.... X X X X X X X... X Famler X X Bolger X Atledte tæ/lngsenheder m2 pr. bolg Erhvervsfrekvens X X II. Geograf Hele landet Amtskommuner /Hovedstadsregonen.. Kommuner /dstrkter Sogne /byer /roder Bygrupper Geokode I Geokode II F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F F III. Personkendetegn Demografske kendetegn Alder H Kon H H... Kvnder med born Erhvervsma3ssge kendetegn Uddannelsesmæssge kendetegn Afsluttet erhvervsuddannelse Under uddannelse Under uddannelse med /uden Ion H F F H H H... H... F F H H F F F F H H F F... I /uden for erhvery H. H Fagguppe F H Socookonomsk gruppe H.... F F... F H H F... Branche... H.... F H F F F... Forskrngskategor F Ledghedsgrad H ATP -bdrag pct. of fuldt bdrag H F H F F H F F H IV. Famlemaessge kendetegn Famletype Antal born Bornenes alder Yngste barns alder Kvndens alder F.... H. H. F F F F V. Husstandsm essge kendetegn Personer /uden for prvate husstande.. H VI. Bolgkendetegn Bolgart Antal værelser Varmenstallaton/opvarmnngsmddel.. Installatonsforhold H H H H

8 j J : L Grundkort: Insttut. Geodætsk Copyrght. IWd sandlar1:13anms Romo ^ Wandep ; Ballum n BREDEBRO 8 SSkesr an set Brode O rted; Emmerlev Hejer Besby Brans 53 " K/ERB/EK Weldon Vsby 517/HOJER Oser ageltander cz6 Skærbrek Bastrop Vodder Abld Sander Arrld Lump brave Skodborg ten Hygum Hajrup Notre Legum 521 LOGUZ Legumklosrer l') 541 TONR Tonger- Hostrup Ubjer ROOD! rdp Reddng Gram 511 GRAM Hojst Toftlund Bedsted LOSTER Burka Kommuner og sog ne Aster Lndet Jets Nustrup 54 Agerskov Revved 539 Bylderup 729 PURHUS Kommunenavn Grenholt Bra efep Sognenavn Beleved Oksenvad Sommer sted 529Egvad / 1 /",/ 5 Tngley egerup Magstuup Vedsred Oster Legum Vejsrrup!" { Hells Frerup - HRI.TIAN. FELD Tyrstrup jerndru Moltrup ammo! s e Hoprup RO RO Lar ',J,..--1, Volans Rse Hjordkmr, A gp A benr 1 Klplev 503 BOV Boe Ensued 1 Holbel laps term Astrup ders v 515 V o Fu Sender Staru p Vìlsrup Felsted I, 519 UNDTOFT Aller - Flelstrup onsbæf DERSbEV aru- ; _- Varnæs sa ur..,.rn+ Halk Ullerup y g 3 SUNDEVE Nybel t -_ bo1523 NORDBJ %Sven strop 5 SO 507 BRO, ER rerborg 501Gc,bnt Nor mark serba IL

9 Lntrup o Skodborg O Redd O e Sender Hygu Br. rndstr o Arnum Oster o Nustrup O g o stedf strup Jege up 0 0 ng Vojens 0 SkryodstrupVHamftev hrsta sfeld- Bram rup >-'Fjelstrup o - E LEV Io: _r f s F' t ea- l9 Toftlu ontl 0 rbeytoh Over Jerstal O o Vedsted e HoptruO 0 /. S, Lefer : L ç E Copyrght. Insttut. Geodætsk Grundkort: (.0 CO ;CO 1VVd SdNdllJlN:130NOS "1 Hustm Dostrup Bredebro O O Vsby Abld O Legumgärde O Leg 3--, nder - (3 'Tender jjejsng 0 0 Bedsted o Bymæssge omráder ODENSE ndb. og derover Lynge f3icke n ed ereo4rorua ndbyggere Under ndbyggere Hovslund 0 Genner.,- /.áe,exoy \) ) 0 )) RpdékrOL--- Lojt Krkeby 0 j Helevad O Ravsted 0 Bolderslev,---A, / \ MtAPA // trupsko,. 0 Stubbk F Klplev O O Bjerndrup Färhus Padborg sbe Hokk rup O HOLbel s oed o Btayru O Ads.n.hol krs 0 Uttert Oster So o ogude Hun'elAv o Ket': sstr),IIIH Krke H rup0 OTol Pl-lorapha_v O ISDM)EltlnlÇj- )3,

10

11 Folke- og bolgtaellngens datagrundlag 1. Grundlaeggende regstersystemer I lobet af de sdste 15 Ar er der Danmark opbygget en række admnstratve regstersystemer, der har faet betydnng for statstkproduktonen. Regstrene, som alle er edbregstre, er landsdækkende og fores centrat statslgt reg eller kommunalt reg efter ensartede retnngslner. Som det forste af dsse regstersystemer oprettedes det centrale personregster (CPR) Regstret ndeholder almndelge persondata, bl.a. navn, ken, alder, bopæl, stllng, statsborgerskab og famlerelatoner. Herefter fulgte oprettelsen af kldeskattesystemets regstre 1970, der foruden ndtægts -, formue- og skatteoplysnnger tllge rummer persondata, som drekte eller ndrekte gver oplysnnger om beskæftgelses- og erhvervsforhold. Erhvervsregstersystemet, som oprettedes 1975, ndeholder en række forskellge oplysnnger om vrksomheder og selvstændge erhvervsdrvende, herunder oplysnng om brancheforhold, storrelsesndkatorer, ejerforhold, vrksomhedsadresser m.m oprettedes bygnngs- og bolgregstret (BBR). Dette regster ndeholder bl.a. oplysnnger om bolgens storrelse, nstallatonsforhold og huseje samt bygnngens alder, anvendelse, standard m.v. Et vgtgt led den samlede nformatonskæde er desuden de offentlge lonanvsnngssystemer. Herfra hentes supplerende oplysnnger om offentlgt ansattes beskæftgelse, des stllngsoplysnnger, des oplysnng om, hvlken arbejdsplads, den enkelte er ansat p. I lobet of 1970'erne er endvdere Danmarks Statstk opbygget et regster over samtlge uddannelsessogende pa 8. klassetrn og derover. Tl regstret ndsamles hvert Ar oplysnnger om hvlke personer, der er tlmeldt en uddannelse og hvlke, der frets lob har afsluttet eller afbrudt en uddannelse. Endeg er 1979 oprettet det centrale regster for ar- bejdsmarkedsforhold (CRAM), som ndeholder oplysnnger p personnveau vedrorende arbejdsloshedsforskrng og ledghed. Regstersystemerne er - bortset fra uddannelsesstatstkregstret - ferst og fremmest oprettet med henblk pa at tlgodese admnstratve formál. Samtdg har det dog ogsá været forudsat, at regstrene skulle kunne udnyttes tl statstske formál. Enkelte af de oplysnnger, der ndgar de admnstratve regstre, er tlrned medtaget alene of hensyn tl den statstske udnyttelse of regstret. I takt med etablerngen of regstrene har Danmarks Statstk da ogsá pa fere og fere omráder baseret person - og bolgstatstkken pa oplysnnger dsse regstre; stgende omfang er dette gjort ved at sammenkæde oplysnnger fra fere regstre. Et vgtgt led denne udvklng har været regsterfolketællngen I denne tællng gen - nemfortes en sammenkoblng af CPR -regstrets oplysnnger med personoplysnnger fra kldeskattesystemets reg - stre og med vrksomhedsoplysnnger fra erhvervsregstret. Et andet vgtgt led har været bolgtællngen 1980, der bygger pa en sammenkoblng af personoplysnnger fra det centrale personregster med bolgoplysnnger fra bygnngsog bolgregstret. Ved folke- og bolgtællngen 1981 er der for ferste gang gennemfort en sammenkoblng en og samme tællng af oplysnnger fra alle de nævnte regstre. 2. Identfkatonsnogler De nogler, der gor det mulgt at kombnere forskellge regstres oplysnnger om den enkelte person er: 1. Personnummeret 2. CIR- nummeret suppleret med en eventuel arbejdsstedskode 3. Bopælsadressen Personnummeret er et dentfkatonsnummer for hver enkelt borger landet. Personnummeret anvendes alle offentlge regstre, der vedrorer de enkelte borgere. CIR- nummeret er et dentfkatonsnummer, der er tldelt alle arbejdsgvere ( frmaer) af de centrale skattemyndgheder. (CIR: Det centrale ndeholdelsesregster). Det anvendes prmært ved betalnger af kldeskat for ansatte medarbejdere og ved betalnger tl ATP -fonden. (ATP: Arbejdsmarkedets tllægspenson). Arbejdsstedskoden er en undernummererng af CIRnummeret. Koden dentfcerer det enkelte arbejdssted de tlfælde, hvor frmaet har fere arbejdssteder og aftales mellem frmaet og Danmarks Statstk. Arbejdsstedskoden og CIR- nummeret anfores pá lonmodtagerens oplysnngsseddel, der af frmaet ndsendes tl skattemyndghederne med oplysnnger om den udbetalte Ion m.v. For offentlgt ansatte anfores arbejdsstedskoden dog kke pa oplysnngssedlen, men den (ndes stedet de offentlge lonanvsnngssystemer. CIR- nummer og arbejdsstedskode er save! for offentlge som prvate vrksomheder tllge ndfort erhvervsregstret sammen med oplysnng om branche m.m. Bolgadressen er dentfkatonsnummeret pa den enkelte bolg bygnngs- og bolgregstret. Den bestr af kommunenr., vejkode (et af kommunen valgt kodenummer, der dentfcerer et vejnavn), husnummer og evt. bogstav, eta - geangvelse, angvelse af sdenr. eller værelsesnummer. Bopælsadressen det centrale personregster er udtrykt pa samme made.

12 3. Stet stkreg st re Oplysnngerne fra de admnstratve regstre bearbejdes Danmarks Statstk pa forskellg made, forend de anvendes tl statstske opgorelser. Der foretages saledes en tdsafgrnsnng, hvorved der for hver enhed (person, bolg eller arbejdssted) udvælges de oplysnnger, der gælder pa et bestemt tdspunkt eller for et bestemt tdsrum. Endvdere ma der ofte foretages et valg mellem fere mulgheder. Eksempelvs kan en person bade vere selystændg nrngsdrvende og lenmodtager pa samme td. De fleste statstske opgorelser vl kræve, at der tages stllng tl hvlken erhvervsaktvtet, der er den vgtgste, og ogsa den regsterbaserede statstk ma der opstlles regler for valget. Tlsvarende ma der opstlles regler for at modega de stuatoner, hvor der fremkommer modstrdende oplysnnger, fx pa grund af fejl et regster eller ford det kke er mulgt at tdsafgrænse alle regstre tl samme tdspunkt. Oplysnngerne fra de admnstratve regstre samles denne bearbejdede form en række statstkregstre supple - ret med oplysnnger, der pa anden made er ndsamlet af Danmarks Statstk. Det enkelte statstkregster er enten grundlaget for den lobende statstk nden for et statstkomrade, fx befolknngsstatstk eller arbejdsloshedsstatstk, eller det kan ndeholde et sæt beslegtede varable, der ska ndga fere statstkomrader. Uddannelsesklassfkatonsmodulet og arbejdsklassfkatonsmodulet, som er omtalt nedenfor, er eksempler pa det sdste. Et af statstkregstrene er folke- og bogtællngsstatstkregstret, der er baseret pa data fra folgende andre statstkregstre: - Det befolknngsstatstske regster, der bygger pa udtræk fra CPR. Regstret ndeholder oplysnnger om personer, der er eller har været opfert et dansk folkeregster. Udtrækket herfra tl folke- og bolgtællngen er en befolknngsstatus pr. 1. januar 1981 med oplysnnger for de enkelte personer om kr n, alder, bopælsadresse, fodested, ægteskabeg stllng, famlemæssge relatoner, statsborgerskab m.v. - Byklassfkatonsmodulet, som ndeholder et bynummer for alle beboede adresser. Modulet opbygges Danmarks Statstk derved, at beboede adresser (pr. 1. januar) plottes nd pa et kortmaterale, hvorefter grænserne for byomraderne fastægges. - Det bolgstatstske regster, der bygger pa udtræk fra BBR. Regstret ndeholder oplysnnger om ejendomme, bygnnger og bolger pr. 1. januar. Oplysnngerne vedrerer bl.a. de enkelte bolgers adresse, udstyr, storrelse, opfrerelsesar, ejer- og lejerforhold m.m. - Fælleshusholdnngsmodulet, der er en fortegnelse Danmarks Statstk over adresser pa fælleshusholdnnger m.v. Modulet anvendes folke- og bolgtællngen tl at korrgere de oplysnnger om fælleshusholdnnger, der fas fra bygnngs- og bolgregstret. - Uddannelsesklassfkatonsmodulet (UKM), der ndeholder oplysnnger om befolknngens skole- og erhvervsuddannelse og om gangværende uddannelse pr. 1. oktober et gvet ar. Oplysnngerne bygger pa uddannelsesoplysnngerne Folke- og bolgtællngen 1970 og pa senere arlgt ndhentede oplysnnger om elevforhold oktober maned samt oplysnnger om afsluttede eller evt. afbrudte uddannelser det forl0bne ar. Endelg bygger oplysnngerne pa senere ndsamlede data om afsluttede uddannelser peroden /74. Tl Folke- og bolgtællngen 1981 er fra UKM hentet oplysnnger om arges seneste eller hojeste skole- og erhversuddannelse samt om gangværende uddannelser oktober 1980, herunder oplysnnger om hvlken uddannelse, der er tale om, hvlket trn uddannelsen den pagæidende elev er naet tl samt oplysnnger om uddannelsesnsttutonens adresse. - Arbejdsklassfkatonsmodulet (AKM). I dette regster er samtlge skatteplgtge personer opfert med oplysnng om forskellge beskæftgelsesmæssge og skattemæssge forhold et gvet kalenderar. Oplysnngerne bygger pa udtræk fra andre statstkregstre og fra fere admnstratve regstre. Fra AKM er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnnger om befolknngens beskæftgelselsforhold aret 1980 dvs. oplysnng om beskæftgelsesstatus, fag, branchemessg tlknytnng og ndkomst m.v. - Beskæftgelsesstatstkregstret, der ndeholder oplysnnger om befolknngens beskæftgelse og arbejdssted ultmo november. Oplysnngerne er baseret pa data arbejdsklassfkatonsmodulet, det erhvervsstatstske regstersystem, arbejdspladsstatstkregstret samt data arbejdsleshedsstatstkregstet. Fra beskæftgelsesstatstkregstret er tl folke- og bolgtællngen hentet oplysnng om befolknngens beskæftgelsesforhold ultmo 1980, herunder oplysnng om arbejdsstedets belggenhed og branche. I dokumentatonspublkatonen vl blve gvet en mere ndgaende beskrvelse af folke- og bolgtellngens datagrundlag og opbygnng. Edb-regstre med personoplysnnger, hvor personerne kan dentfceres er omfattet at bestemmelserne loven om offentlge myndgheders regstre, hvorefter der for hvert regster ska fastsættes et sæt forskrfter. I forskrfterne for et statstkregster fndes en beskrvelse af regstrets anvendelse og formal og regler om, hvlke typer oplysnnger, der ma ndga, hvordan regstret ma opdateres, herunder samkores med andre regstre samt regler om opbevarng og skrng af oplysnngerne. Oplysnngerne statstkregstret ma kun bruges tl at fremstlle statstk. Der er derfor kke adgang tl egenndsgt, dvs. en persons adgang tl at fa oplyst, hvad der er regstreret om ham/hende. Regsterforskrfterne for Danmarks Statstks regstre, herunder ogsa folke- og bolgtællngsstatstkregstret, kan fas ved henvendelse tl Danmarks Statstks bblotek. 12

13 Defntoner og begreber 1. Indlednng I det folgende gves en beskrvelse af de enheder, der ndg tællngen og af de kendetegn (varable), der er knyttet tl enhederne. Ikke alle kendetegn er anvendt tabelvarkerne, men er medtaget denne oversgt for at gve et samlet overblk over hvlke oplysnnger, der er tl rádghed. Enkelte kendetegn, der specelt anvendes pendlngsopgorelser, er navnt, men kke beskrevet sá detaljeret som pend lngstabelvmrket. Beskrvelsen er delt folgende afsnt: 2. Tællngsenheder 3. Geografske nddelnger 4. Personkendetegn 5. Famlemæssge kendetegn 6. Husstandsmassge kendetegn 7. Bolgkendetegn 8. Summarske mál 9. fendrnger forhold tl tdlgere tællnger 2. Tællngsenhederne Folke- og bolgtallngen ndeholder folgende tallngsenheder: - Personer - Famler - Nusstande - Bolger Tællngen omfatter samtlge personer pr. 1. januar 1981, der ved dognets begyndelse havde fast bopal Danmark (de jure -befolknngen). Afgrænsnngen af befolknngen sker pá baggrund af oplysnnger det centrale personregster - CPR. Udgangspunktet er bopælsbegrebet, som er afgorende for optagelse en dansk kommunes folkeregster. Begrebet er omtalt lov om folkeregstrerng (lov nr. 239 of 10. jun 1968), hvor dets ndhold dog kke er fastlagt. Indenrgsmnsteret har 1976 udgvet en supplerende vejlednng om prakss sporgsmal om regstrerng af bopal (adresse) folkeregstrene og CPR. Her anfores folgende defnton:»ved en persons bopæl forstás almndelghed det sted (bolg), hvor den págaldende regelmassgt tager sn dognhvle (nattesovn eller tlsvarende hvle), n han kke er mdlertdgt fravarende pá grund af fere, forretnngsrejse, sygdom eller lgnende, og hvor han opbevarer st bohave «. I almndelghed optages folkeregstret personer, der agter at tage fast ophold landet en perode pá over 3 maneder eller som har arbejdstlladelse. Endvdere má bemærkes, at tællngen omfatter sofolk udenrgsfart med hjemsted Danmark, danske dplomater (med famle) med ophold udlandet samt personer, som er bosat Danmark, men som arbejder udlandet. Dermod omfatter tællngen kke udlandets dplomater med famle her landet eller personer, som arbejder her landet, men har fast bopal udlandet. Vejlednngen opregner tllge retnngslner vedrorende afgorelsen af en lang række tvvlstlfalde, fx personer med flere bolger, varneplgtge, fangslede, somand og personer, som tager langerevarende ophold andetsteds pá grund af arbejdsforhold. En famle best af en person eller en gruppe personer, som (I) har samme bopælsadresse CPR og (II) har bestemte ndbyrdes famlerelatoner. De famlemassge relatoner regstreres gennem henvsnngsnumrene CPR (1) mellem agtefaller og (2) mellem foraldre og born under 26 Ar. Henvsnngsnumrene er baseret pá de jurdske famlerelatoner. Relatonerne mellem paprlose samboende regstreres derfor kke. Paprlose samboende med falles born knyttes dog sammen tl en famle ud fra henvsnngsnumrene mellem foraldre og born. En husstand bestr af personer/famler med samme bopalsadresse CPR. Bolger pr. 1. januar 1981 afgranses ud fra oplysnnger bygnngs- og bolgregstret - BBR. En bolg er defneret som et varelse eller flere sammenhængende varelser med tlhorende ovrge rum, der (I) anvendes tl beboelse og evt. tllge tl andet formal (erhverv eller nsttuton), (II) har selvstandg adgang fra vej eller gade gennem have eller gennem falles gang - eller trappeareal, (Ill) er belggende permanent bygnng. Afgorende krterum er, om bolgen kan adresseres selystandgt overensstemmelse med ovenstaende krav om selvstandg adgang. Det er dermod kke afgorende, om bolgen er forsynet med kokken, kogenstallaton, aflob m.v. Specelt skal bemarkes, at begrebet bolger ogsá omfatter sommerhuse. Sammenkoblng af oplysnnger om personer, famler og husstande CPR med oplysnnger om bolgerne BBR sker ved hjalp af adresseangvelsen de to regstre, jf. afsnttet om dentfkatonsnogler. Sely om en husstand defneres som de personer, der har samme adresse CPR, vl antallet af husstande og antallet af beboede bolger kke vane helt det samme. I det omfang, der er uoverensstemmelse mellem adresseangvelserne CPR og BBR vl antallet af beboede bolger vare mndre end antallet af husstande. Derudover fndes personer, som er tlmeldt et folkeregster uden at have fast bopal en kommune og som derfor har en adresse CPR, som kke fndes BBR. Endelg kan nogle bo pá steder, der kke er defneret som bolger, fx husbade. 13

14 3. Geografske nddelnger 3.1. Adresseoplysnnger Grundlaget for geografske nddelnger folke- og bolgtæilngen er adresseoplysnngerne. I tællngen ndgar fol- gende: - Bopælsadresse - Bolgadresse - Arbejdsstedsadresse - Uddannelsesstedsadresse Bopælsadressen er den adresse, hvor personen var tlmeldt folkeregstret 1. januar Bolgadressen er den adresseoplysnng, der ndgar BBR. For beboede bolger er bolg- og bopelsadressen sammenfaldende. Arbejdsstedsadressen er adressen pá det arbejdssted, hvor personen var beskæftget ultmo november 1980 jf. pkt Uddannelsesstedsadressen er adressen pa uddannelsesnsttutonen, hvor den uddannelsessragende (pa 16 og derover) var tlmeldt som elev 1. oktober 1980 jf. pkt Adresseoplysnngerne bestar alle tlfælde det mndste af en kommunekode, en vejkode og et husnummer. Der kan derfor tællngen foretages en hvlken som hest omradenddelng, som kan beskrves ved hjælp af kommunenavn, vejnavn og husnummer, bade for sa vdt angar bopæls- og bolgoplysnngen som arbejdssteds- og uddannelsesstedsoplysnngen. I tlknytnng tl folke- og bolgtellngen er oprettet et adresseregster, der for samtlge adresser tællngsmater- alet- save' bopæls - som arbejdsstedsadresser m.v. - ndeholder oplysnng om adressens placerng forhold tl de nddelnger pr. 1. januar 1981, der er beskrevet punkt Som led folke- og bolgtellngen udgves publkatonen Danmarks admnstratve nddelng, som ndeholder folketallet for en række admnstratve omrader samt oplysnng om arealets storrelse kommuner, sogne og byer Kommuner og amtskommuner Opdelngen kommuner og amtskommuner feger den kommunale nddelng pa tællngstdspunktet 1. januar Hovedstadsregonen Kobenhavns og Frederksberg kommuner samt Koben - havns, Frederksborg og Rosklde amtskommuner udger tlsammen hovedstadsregonen Sogne Opdelngen sogne er baseret pa den krkelge nddelng 1. januar Hvs sognegrnserne krydser kommunegrænserne, er der foretaget en opdelng delsogne, hvlket anferes som»sogn, del af«. Sogne og delsogne med ferre end 50 ndbyggere er tabelværket opgjort sammen med nabosognet. Der er ud for det págældende sogn anfrart henvsnng tl noteblag Dstrkter og roder Som ved tdlgere tællnger er det for Kobenhavns kommune fundet mest hensgtsmæssgt at anvende dstrkter og roder som mndste geografske enheder stedet for sogne som landets evrge kommuner. Dstrkts- og rode - nddelngen er den pa tællngstdspunktet gældende Postnummer Postnummeret felger den gældende nddelng pr. 1. januar Oplysnngen er hentet CPR's adresseregster Byomrader og Ianddstrkter Som led tællngen er der Danmarks Statstk foretaget en afgrænsnng af bymessge bebyggelser pa mndst 200 ndbyggere pr. 1. januar Et byomrade er defneret som en sammenhængende bebyggelse med hojst 200 meters afstand mellem husene, med mndre afbrydelsen skyldes offentlge anlæg, krkegarde, drætspladser, erhvervsmæssge anlæg og lgnende. Afgrænsnngen er foretaget med udgangspunkt bopælsadresserne pá tlsvarende made som ved regsterfolketællngen 1976 og ved byopgerelsen Hovedstadsomradet omfatter Kobenhavns og Frederksberg kommuner, samtlge kommuner Kobenhavns amtskommune, Allerod, Brkered, Farum, Fredensborg- Humlebæk, Hersholm og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solrod kommuner Rosklde amtskommune. Afgrænsnngen af hovedstadsomradet er dentsk med afgrænsnngen 1979, men en udvdelse forhold tl Regsterfolketællngen 1976 det yderlgere folgende kommuner er medtaget: Ishej og Ledeje- Smorum kommuner Kebenhavns amtskommune, Allered, Fredensborg- Humlebæk og Karlebo kommuner Frederksborg amtskommune samt Greve og Solrod kommuner Roskldeamtskommune Bygrupper og Ianddstrkter I tællngens adresseregster fndes felgende grupperng af byer og Ianddstrkter: 1. Hovedstadsomradet 2. Byer med ndbyggere og derover 3. Byer med ndbyggere 4. Byer med ndbyggere 5. Byer med ndbyggere 6. Byer med ndbyggere 7. Byer med ndbyggere 8. Byer med ndbyggere 9. Byer med ndbyggere 10. Byer med ndbyggere 11. Byer med ndbyggere 12. Byer med ndbyggere 13. Landdstrkter 3.9. Geokode I I Geokode I er samtlge kommuner landet grupperet efter bymssghed pa felgende made: 1. Hovedstadsregonen 11. Hovedstaden 14

15 12. Forstads- og omegnskommuner 13. Andre kommuner hvs sturste by har mndst ndbyggere 14. Andre kommuner uvrgt 2. Bykommuner uden for hovedstadsregonen Kommuner, hvs sturste by har: ndbyggere eller fere ndbyggere ndbyggere ndbyggere 3. Andre kommuner Kommuner, hvs andel af ndbyggere byer p mndst ndbyggere udgor: pct. og derover ,3-49,9 pct. 33. Under 33,3 pct. 34. Ingen by pa ndbyggere eller fere Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgr af blag 1. Det ska bemærkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner 1. januar 1981 «, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret p byafgrænsnngen fra Personkendetegn 4.1. Demografske kendetegn Kon Oplysnng om ken er afledt af det 10- cfrede personnummer. Det sdste cffer angver ken: lge cffer for kvnde og ulge cffer for mand Alder Befolknngen er opdelt efter alder pr. 1. januar 1981 udtrykt antat fyldte r. Aldersberegnngen er baseret p personnummerets 6 ferste cfre, der angver fodselsdag, -mned og -r samt p det 7. cffer, der angver fudselsrhundredet Cvlstand Befolknngen nddeles efter cvlstand pr. 1. januar 1981 grupperne ugft, gft, frasklt og enkestand. Separerede ndgr kategoren gfte personer Dato for sdste ændrng cvlstand Oplysnngen vedrorer kun ndrnger, der er sket lobet af Geokode II I Geokode II grupperes kommunerne nden for hver amtskommune efter bymæssghed, det der skelnes mellem bykommuner og uvrge kommuner. Som bykommuner regnes kommuner, hvs storste by har ndbyggere og derover (nkl. kommuner hovedstadsomrdet). Frederksberg, Kobenhavn, Odense, Alborg og Arhus kommuner udgor dog hver st omrde og Kobenhavns amtskommune er - uanset bystorrelse - opdelt : 1. Amagerkommuner 2. Nordkommuner 3. Vestkommuner Placerngen af landets kommuner de enkelte grupper fremgr of blag 2. Det ska bemærkes, at opgorelsen kke er sammenlgnelg med den tlsvarende»befolknngen de enkelte kommuner pr. 1. januar 1981«, Statstsk Tabelværk 1981:1, hvor grupperngen er baseret p byafgrænsnngen fra Famlestatus En famle bestr af en person eller en gruppe personer, som har samme bopælsadresse og som har bestemte ndbyrdes famlerelatoner, jf. pkt. 2 om tællngsenheder. Famlestatus angver, hvlken stllng de enkelte famlemedlemmer har famlen. Ugfte under 18 Ar, der kke bor hos en of forældrene opfattes som en særlg kategor af enlge. Herunder hewer eksempelvs plejeborn. Inddelngen er herefter folgende: 1. FEgtefælle (nkl. paprlose med fælles born) 2. Ikke hjemmeboende barn under 18 r, dvs. ugfte personer under 18 r, der kke sev har born, og som bor p en anden adresse end forældrene. 3. Enlg ovrgt 4. Hjemmeboende barn under 26 t Hvor ntet andet fremgr, benyttes betegnelsen»voksne«om personer med famlestatus 1-3, mens betegnelsen»barn«benyttes om personer med famlestatus 4. 1 regsterfoketællngen 1976 er hjemmeboende born defneret som born under 18 r, der bor hos en of forældrene Fodested For personer fudt her landet, herunder Grunland og Færuerne, er fra CPR medtaget oplysnng om fodesogn (præstegæld) eller personregsterforerdstrkt. For personer fudt udlandet forelgger der CPR oplysnng om, hvlket land vedkommende er fudt Dato for tlflytnng tl adressen Oplysnngen vedrorer kun tlflytnnger, der er sket of lobet 15

16 evrgt Bopælskommune 1. januar 1980 I tællngen ndg oplysnng om bopælskommune 1. januar 1980 for den del af befolknngen 1. januar 1981, der ogsá var tlmeldt folkeregstret 1 tdlgere Statsborgerskab Oplysnnger om statsborgerskab fndes CPR. I de tlfælde, hvor statsborgerskabet undtagelsesvs kke forelgger oplyst, henferes personen om mulgt tl den verdensdel, hvorfra págældende kommer. Hvs oplysnnger herom heller kke forelgger, henfores personen tl gruppen statsborgere uden nærmere angvelse. Sáfremt en person har dobbelt statsborgerskab, er der det centrale personregster alene angvet et statsborgerforhold efter den págældendes enske. En person, der har dansk ndfodsret, er dog altd anted som dansk Erhvervsmæssge kendetegn Beskæftge/sesstatus et 1980 Pá baggrund af oplysnnger om ndkomsttype og -sterrelse, ansættelsesforhold m.m. kalenderet 1980 klassfceres samtlge personer pá 16 og derover folgende statusgrupper: I erhvery 1. Selvstændge 2. Medhjælpende ægtefæller 3. Lenmodtagere Uden for erhvery 4. Pensonster 5. Ovrge uden for erhvery Som bass for klassfcerngen anvendes oplysnnger fra kldeskattesystemets regstre samt det erhvervsstatstske regstersystem. Afgerende for, hvorvdt en person klassfceres som erhvervsaktv, er den págældendes ndkomstforhold Personer med en arbejdsndkomst pá mndst kr. og starre end en eventuel offentlg penson betragtes som erhvervsaktve. For selvstændge erhvervsdrvende anvendes dog supplerende afgrænsnngsregler, ford denne gruppe kan have stærkt svngende ndkomster. Som arbejdsndkomst medtages ogsá Irankompenserende ydelser som sygedagpenge og arbejdsl0shedsunderstottelse. Klassfcerngen er hovedtræk den samme som ved Regsterfolketællngen Dog er ndkomstgrænserne justeret under hensyn tl ndkomstudvklngen. Klassfcerngen af personerne de ovenfor nævnte statusgrupper sker successvt. Afgrænsnngen af en status - gruppe sker nden for den restgruppe af personer, der kke er blevet klassfceret en af de foranstáende grupper. Fx har personer, som er klassfceret som lonmodtagere, sale - des allerede»været gennem«reglerne for selvstndge og medhjælpende ægtefæller. Hovedlnerne den successve afgrænsnng af de enkelte grupper er folgende: Som selvstændge klassfceres personer, hvs overskud af egen vrksomhed er starre end en eventuel lenndtægt, og som er optaget erhvervsregstret som ndehaver (arbejdsgvere og momsplgtge), (hovedregel). For personer, der er ndehavere sammen med andre, stlles skrpede regler for sterrelsen af overskud af egen vrksomhed. Herudover klassfceres folgende personer som selystændge: - Personer optaget erhvervsregstret, hvs ATP-bdrag som lenmodtager er mndre end fuldt bdrag, og hvs overskud af egen vrksomhed er starre end en eventuel offentlg penson. - Personer ravrgt, der har et relatvt stort overskud af egen vrksomhed forhold tl andre ndkomstarter. Som medhjæ/pende ægtefælle klassfceres herefter personer, der har en ndkomst som medhjælpende ægtefælle og ngen eller kun beskeden lenndkomst. Personer klassfceres som lenmodtagere, hvs de har en lenndtægt pá mndst kr. 1980, og hvs Iranndtæg- ten samtdg er storre end en eventuel offentlg penson, forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller (hovedregel). Personer, der samtdg med en lenndkomst har overskud af egen vrksomhed, klassfceres kun som lonmodtagere, hvs de har fuldt ATP-bdrag. Herudover klassfceres folgende personer som lenmodtagere - forudsat at de kke er klassfceret som selvstændge eller medhjælpende ægtefæller: - Personer, der kke modtager offentlg penson, men som har oppebet honorarer pá mndst kr. - Personer under 60, der kke modtager offentlg penson, men som har en A-ndkomst pá mndst kr. Denne gruppe omfatter personer, som har modtaget vederlag eller IOnkompenserende ydelser sásom sygedagpenge og arbejdslrashedsunderstrattelse. Personer pá 60 og derover, der ellers opfylder krtererne for at falde denne gruppe, er for hovedpartens vedkommende efterlransmodtagere og er derfor klassfceret som personer uden for erhverv. Som pensonst klassfceres herefter personer uden for erhverv, som modtager offentlg penson, dvs. folke-, nvalde- eller enkepenson. Det má erndres, at personer med en relatv stor arbejdsndkomst forhold tl en eventuel pensonsydelse er klassfceret som erhvervsaktve (selystændge, medhjælpende ægtefæller eller lenmodtagere). Personer, som modtager prvate pensonsydelser uden samtdg at modtage offentlg penson, kan kke klassfceres som pensonster, ford der kke kan skelnes mellem, hvorvdt en person modtager vederlag eller prvat pensonsydelse. >?lvrge uden for erhverv er en restgruppe, der underopde- les : - Uddannelsessogende. Denne gruppe afgrænses pá baggrund af oplysnnger om gangværende uddannelse (jf. afsnt 4.4.). - Husmedre. Kvnder, der er ægtefælle, og som kke er under uddannelse. - Uden for erhverv De 0-15 ge er kke opdelt efter beskæftgelsesstatus tællngen, da de pr. defnton er uden for erhverv. Det ska bemærkes, at der ogsá er uddannelsessogende blandt de erhvervsaktve. 16

17 Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 I forhold tl beskæftgelsesstatus Aret 1980 adskller beskæftgelsesstatus ultmo 1980 sg des ved tdsreferencen og dels ved, at personer, der er arbejdslose hele uge 48, samt efterlmnsmodtagere, er udsklt som selvstændge grupper. Beskæftgelsesstatus ultmo 1980 er baseret pá oplysnnger fra det erhvervsstatstske regstersystem samt pa ndkomstoplysnnger fra 1980 herunder specelt oplysnngssedlerne. Endvdere er oplysnnger fra det centrale regster for arbejdsmarkedsstatstk (CRAM) benyttet. Begrebet anvendes prmært forbndelse med pendlngsopgmrelser og en nærmere beskrvelse af det fndes pendlngstabelværket Socookonomsk grupperng PA baggrund af oplysnnger om beskæftgelsesstatus og stllngsbetegnelser grupperes samtlge erhvervsaktve folgende socookonomske grupper: 1. Selvstændge uden ansatte 2. Selvstændge med 1-10 ansatte 3. Selvstændge med over 10 ansatte 4. Funktonærgruppe I (overordnede funktonærer) 5. Funktonærgruppe II (ledende funktonærer) 6. Funktonærgruppe III (evrge funktonærer) 7. Faglærte arbejdere 8. Ikke faglærte arbejdere 9. Lenmodtagere uden nærmere angvelse Medhjælpende ægtefæller henfrores tl gruppe 1-3. Antal ansatte er beregnet ved at sætte frmaets samlede ndbetalte ATP-bdrag 1980 forhold tl et ars bdrag for en heltdsansat. Opdelngen socoekonomske grupper af lenmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndgar de offentlge lonanvsnngssystemer, er den socookonomske grupperng afledt af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndg somandsskatteregstret. For evrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen pa selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfort tl en socookonomsk gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er storst mulgt omfang placeret socookonomske grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdsleshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som Ironmodtagere uden nærmere angvelse. Ved grupperngen er fulgt samme ntentoner som ved den tlsvarende grupperng 1970; fordelngen mellem funktonærgruppe I, II og III er der herved lagt vægt pa det normale uddannelsesnveau og den normale placerng forhold tl medarbejdere pa arbejdspladsen, som en stllngsbetegnelse antyder, at den pagældende har. Ved fordelngen mellem funktonærer og arbejdere og mellem faglærte og kke faglærte er lagt vægt pa den tradtonelle placerng. Som nævnt er nddelngen socookonomske grupper 1981 sket drekte ud fra stllngsoplysnngerne. Ved tæilngen 1970 og 1976 er den enkelte stllngsbetegnelse dermod forst placeret fagkodesystemet, hvorved forskel- lge stllngsbetegnelser far samme fagkode. Derefter er fagkoderne placeret socookonomske grupper. Tl trods for de fles ntentoner er samme stllngsbetegnelser derfor kke altd henfmrt tl samme socookonomske gruppe ved de forskellge tællnger. En oversgt over opdelngen socorokonomske grupper fremg af blag Dansk Fagkode (DFK) Lonmodtagerne er grupperet efter Dansk Fagkode pá 2-cffer nveau. Dansk Fagkode er offentlggjort af arbejdsdrektoratet publkatonen Dansk Fagkode 1979 (DFK). Opdelngen DFK-grupper af Ironmodtagere er sket pa grundlag af stllngsoplysnngerne. For personer, der ndg de offentlge lonanvsnngssystemer, er grupperngen sket pa grundlag af den stllngskode, der fndes dsse regstre. Tlsvarende er sket for personer, der ndg somandsskatteregstret. For evrge personer er opdelngen sket pa grundlag af stllngsoplysnngen fra selvangvelsen, det hver enkelt stllngsbetegnelse er henfert tl en DFK-gruppe. Erhvervsaktve lonmodtagere med uoplyst stllngsbetegnelse de nævnte klder er placeret DFK-grupper pa baggrund af oplysnng om medlemsskab af vsse arbejdslroshedskasser (HK, SID m.fl.) eller oplysnng om gangværende uddannelse (specelt lærlngeuddannelser) eller er placeret som lonmodtagere uden nærmere angvelse. Som udgangspunkt for DFK's systematk er anvendt Internatonal Standard Classfcaton of Occupatons (ISCO) DFK's systematk er dog segt tlpasset danske forhold og svarer derfor kun pa 1-cffer nveau tl ISCO. En oversgt over ndholdet grupperngen er gvet blag Fag Lonmodtagere fordelt efter fag er en opgorelse, hvor nddelngen efter Dansk Fagkode pa 2-cffer nveau er kombneret med nddelngen socookonomske gruppper, jf. pkt og En oversgt over ndholdet den anvendte faggrupperng fremg af blag Branche I tællngen fndes 3 forskellge brancheoplysnnger: Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen ret 1980 er den brancheoplysnng, der normalt anvendes. Arbejdsstedsbranchen med relaton tl beskæftgelsen ultmo 1980 ndg opgerelser vedrorende pendlng og dertl knyttede begreber. Frmabranchen med relaton tl beskæftgelsen Aret 1980 er den branche, hvor frmaet har den sterste aktvtet. Brancheopgorelserne Regsterfolketællngen 1976 er sket pa grundlag af begrebet frmabranche. For selvstændge og medhjælpende ægtefæller fas bran - cheoplysnngerne som hovedregel fra det erhvervsstatst - ske regstersystem. For selvstændge, der kke er optaget erhvervsregstret, dannes brancheoplysnngen ud fra stllngsoplysnngen pa selvangvelsen. Ved brancheklassfcerngen af lonmodtagere hentes oplysnngerne ogsa det erhvervsstatstske regstersystem. 17

18 Alle arbejdsgvere er erhvervsregstret regstreret ved hjalp af CIR -nummeret, der er tldelt arbejdsgveren (fr- maet) of skattemyndghederne. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekoden for hvert CIR -nr. Denne branchekode angver frmaets hovedaktvtet og kaldes folke- og bolgtallngen frmabranchen. Fere forskellgartede aktvteter kan vare samlet under samme CIR -nr. Lgeledes kan et frma, der afregner overfor skattevæsenet under eet CIR -nr., have arbejdspladser pa forskellge adresser. I begge tlfælde er pa foranlednng af Danmarks Statstk ndfurt en arbejdsstedskode tl regstrerng af de enkelte aktvteter eller arbejdssteder. Arbejdsstedskoden er en undernummererng of CIR- nummeret og aftales mellem Danmarks Statstk og arbejdsgveren. I erhvervsregstret fndes oplysnng om branchekode for hver arbejdsstedskode. Sammenhængen mellem branche - oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem og den enkelte lonmodtager pa det prvate arbejdsmarked skabes va oplysnngssedlerne. Oplysnngssedlerne ndsendes af arbejdsgverne tl skatteadmnstratonen med oplysnng om lenmodtagerens personnummer, arbejdsgverens CIR -nr. og den eventuelle arbejdsstedskode samt oplysnng om den udbetalte Ion m.v. Arbejdsstederne nden for offentlg vrksomhed er ogsa opfert det erhvervsstatstske regstersystem med oplysnng om CIR -nr., arbejdsstedskode, branche og adresse. Oplysnngssedlen vedrr rende dsse ansættelsesforhold ndeholder mdlertd kke oplysnng om arbejdsstedskode, men forbndelsen mellem oplysnngerne pa oplysnngssedlen og oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem skabes va lunanvsnngssystemerne, som for hvert ansættelsesforhold ndeholder oplysnng om arbejdsstedskode og personnummer. For kommunalt og amtskommunalt ansatte er det stedet for arbejdsstedsbranchen fundet mere hensgtsmassgt at foretage brancheklassfcerngen ud fra formalskoden det kommunale budget- og regnskabssystem. FormAlskoden er et led det kommunale budget- og regnskabssystem, der tradte kraft Ved hjalp of koden kan de kommunale udgfter, bl.a. lonnnger, fordeles efter de formal, belebene anvendes tl, fx vejvæsen, undervsnng og forsknng, sygehusvæsen osv. FormAlskoden ndgar de offentlge lemanvsnngssystemer for hver enkelt ansat. SAfremt en lonmodtager har varet ansat hos fere arbejdsgvere bestemmes branchen pa grundlag af ansættelsesforholdet med det sturste lenbelob. Ved branchekodnngen er anvendt Danmarks Statstks erhvervsgrupperngskode of 1. apr Koden bygger pa defntoner og nddelnger den nternatonale branchenomenklatur ISIC (Internatonal Standard Industral Classfcaton of All Economc Actvtes) fra 1968 og kan pa et overordnet nveau oversattes tl EF's branchenomenklatur (NACE). En oversgt over de tabellerne anvendte branchenddelnger fremgar of blag Ejerforhold - Frma Pa grundlag af oplysnngerne det erhvervsstatstske regstersystem er de erhvervsaktve grupperet efter ejerforhold for det frma, de er beskæftget Aret 1980: 1. Enkeltperson 2. Interessentskab 3. Kommandtselskab 4. Akteselskab 5. Anpartsselskab 6. Andelsforenng 7. Stat 8. Kommune, amtskommune 9. Selvejende nsttuton, forenng 10. Ovrge, uoplyst Forskrngskategor Ud fra oplysnnger det Centrale Regster for Arbejdsmarkedsstatstk (CRAM), som ndeholder oplysnnger for arbejdsloshedskassemedlemmer og for kke -arbejdslushedsforskrede, ledge personer, der er henvst tl den offentlge arbejdsformdlng fra de kommunale bstandskontorer, er foretaget en opdelng af lonmodtagere : 1. Fuldtdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 2. Deltdsforskrede arbejdsloshedskassemedlemmer 3. Ikke forskrede Opdelngen forskrngskategor refererer tl ultmo Aret Som kke forskrede regnes alle, der kke er medlemmer af en arbejdsleshedskasse Ledghedsgrad et 1980 Ledghedsgrad Aret 1980 fas pa bass of oplysnnger CRAM. For forskrede arbejdsloshedskassemedlemmer beregnes ledghedsgraden Aret 1980 ud fra antal regstrerede ledge tmer de enkelte uger Aret 1980 forhold tl antal forskrede tmer. Antal forskrede tmer er for fuldtdsforskrede 40 tmer pr. uge og for deltdsforskrede tmer pr. uge, afhangg af antal beskæftgede tmer forud for ledgheden. For kke forskrede personer er ved beregnngen af praktske grunde forudsat en normalarbejdsuge pa 40 tmer. I ledghedsopgurelsen medregnes kun de kke forskrede, der har varet ledge pa onsdage. De der medregnes betragtes som fuldt ledge hele kalenderugen ATP -bdrag et 1980 pct. af fuldt ATP -bdrag Oplysnng om ATP -bdrag vedrorer lonmodtagere og fas de fleste tlfælde ud fra oplysnngssedlens oplysnng om det samlede ATP -bdrag Aret Dette belob sattes forhold tl ATP- bdraget for en fuldtdsbeskaftget, alt 432 kr. Det ndbetalte ATP -bdrag afhanger af antallet af udfurte ar- bejdstmer lebet af aret, dvs. bade af den daglge arbejdstd og den samlede beskæftgelsesperode lebet af Aret Heltds- /deltdsbeskftget ultmo 1980 Oplysnng om heltds- eller deltdsbeskaftgelse vedrorer kun lonmodtagere ultmo 1980 og er baseret pa data fra oplysnngssedlerne om ATP -bdrag og ansattelsesperode m.m. og fra CRAM om forskrngskategor m.m Indkomstoplysnnger Bruttondkomst 1980 Bruttondkomsten opgures pa grundlag af oplysnngerne fra selvangvelsen 1980 og bestar af samtlge skatteplgtge 18

Folke- og boligtællingen

Folke- og boligtællingen Folke- og bolgtællngen 1. Januar 1981 A10 Rbe amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 e/ ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501 -0616-3 Rbe amtskommune

Læs mere

Ringkobing amtskommune

Ringkobing amtskommune Folke- og boigteeiingen 1. Januar 1981 Al2 Rngkobng amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 2 2 FEB. 1985 OANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrorende folke- og

Læs mere

Nordjyllands amtskommune

Nordjyllands amtskommune Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A15 Nordjyllands amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 C '....rn... r, ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501

Læs mere

Folke- og boligtællingen. 1. Januar 1981 A13. Arhus amtskommune

Folke- og boligtællingen. 1. Januar 1981 A13. Arhus amtskommune Folke- og bolgtællngen 1. Januar 1981 A13 Arhus amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 .:ANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrorende folke- og bolgtællngen 1981

Læs mere

VestsjwIlands amtskommune

VestsjwIlands amtskommune Folke- og bolgtwilngen 1. januar 1981 A5 VestsjwIlands amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 3 OKT. 1984 "DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og

Læs mere

Kobenhavns amtskommune

Kobenhavns amtskommune Folke- og bolgtaellîngen 1. Januar 1981 A2 Kobenhavns amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 - 3 OKT. 1984 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrarende folke- og

Læs mere

Folke- og boligtaellingen. 1. Januar 1981 A14. Viborg amtskommune

Folke- og boligtaellingen. 1. Januar 1981 A14. Viborg amtskommune Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A14 Vborg amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 ,: ".. Y.r fn.. ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtæilngen 1981 ISBN 87-501 -0622-8

Læs mere

Bornholms amtskommune

Bornholms amtskommune Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A7 Bornholms amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984.'. 22 s- r_/ ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrorende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501 -0613-9

Læs mere

Frederiksberg Hovedstadsregionen

Frederiksberg Hovedstadsregionen Folke- og bolîgtaellngen 1. Januar 1981 Al Kobenhavn Frederksberg Hovedstadsregonen DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 OG Q ISBN 87-501- 0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN

Læs mere

Storstroms amtskommune

Storstroms amtskommune Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 A6 Storstroms amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 22S ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501 -0612-0 Storstr0ms

Læs mere

Folke- og boligtaellingen. 1. Januar All. Vejle amtskommune DANMARKS STATISTIK. C1.ß Kobenhavn 1984 C-

Folke- og boligtaellingen. 1. Januar All. Vejle amtskommune DANMARKS STATISTIK. C1.ß Kobenhavn 1984 C- Folke- og bolgtaellngen 1. Januar 1981 All Vejle amtskommune DANMARKS STATISTIK C1.ß C Kobenhavn 1984 C- ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501- 0617-1

Læs mere

Folke- og boligteellingen

Folke- og boligteellingen Folke- og bolgteellngen 1. Januar 1981 A8 Fyns amtskommune DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 1984 r ISBN 87-501 -0600-7 Alle publkatoner vedrerende folke- og bolgtællngen 1981 ISBN 87-501- 0614-7 Fyns amtskommune

Læs mere

Reg isterf olketeelli ngen

Reg isterf olketeelli ngen Statstsk Tabelvaerk 1979: V Reg sterf olketeell ngen 1 jul 1976 Bnd 4 HELE LANDET - BYGRUPPER Befolknngen hellandet og nden for bygrupper fordelt p kon, alder, beskaeftgelses- og erhvervsmaessge kendetegn,

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1980

Statistisk tiársoversigt 1980 Statstsk társoversgt 1980 Indhold Befolknngen 3 Bolgforhold 16 Omsætnng of fast ejendom 17 Bygge- og anlægsvrksomhed 21 Industr 26 Energ 32 Landbrug 34 Skovbrug 39 Fsker 40 Samfærdsel 42 Udenrgshandel

Læs mere

Statistisk tiársoversigt

Statistisk tiársoversigt Danmarks Statstk Statstsk társoversgt 1984 25 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1984?1-5 4r;1`r ;; I Sgnaturforklarng /) - 0 0,0 F Gentagelse Nul Mndre end 1/2 of den anvendte enhed Tal kan efter sagens

Læs mere

Beregning af strukturel arbejdsstyrke

Beregning af strukturel arbejdsstyrke VERION: d. 2.1.215 ofe Andersen og Jesper Lnaa Beregnng af strukturel arbedsstyrke Der er betydelg forskel Fnansmnsterets (FM) og Det Økonomske Råds (DØR) vurderng af det aktuelle output gap. Den væsentlgste

Læs mere

FOLKE -OG BOLIGTJLELLINGEN

FOLKE -OG BOLIGTJLELLINGEN STATSTSK TABELVÆRK V FOLKE -OG BOLGTJLELLNGEN. NOVEMBER 0 C.. BOLGEN Lejlgheder og beboere ved bolgtaallngen 0 DANMARKS STATSTK Kobenhavn DANMARKS STATSTK BBLOTEKET Tdlgere publkatoner om folke- og bolgtællnger

Læs mere

FOLKE -OG BOLIGT/ELLINGEN

FOLKE -OG BOLIGT/ELLINGEN STATISTISK TABELVÆRK 975 : II FLKE -G BLIGT/ELLINGEN 9. NVEMBER 970 B. 3. DANMARKS ADMINISTRATIVE INDDELING Med areal -, folke- og husstandstal DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 975 DANMARKS STATISTIK BIBLITEKET

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet

Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser inden for FTFområdet BEU - 14.9.2009 - Dagsordenspunkt: 3 09-0855 - JEFR - Blag: 3 Samarbejdet mellem jobcentre og a-kasser nden for FTFområdet Det ndstlles: At BEU tlslutter sg, at KL/FTF-aftalen søges poltsk forankret gennem

Læs mere

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1935

HUSLEJE OG BOLIGFORHOLD NOVEMBER 1935 DANMARKS STATSTK STATSTSKE MEDDELELSER 4. REKKE 04. BND. HÆFTE COMMUNCATONS STATSTQUES 400 SÉRE TOME 04 0re LVRASON HUSLEJE OG BOLGFORHOLD NOVEMBER 935 LOYER ET LOGEMENT EN NOVEMBRE 935 UDGVET AF DET STATSTSKE

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 16 Offentligt - at Mljø- Fødevareudvalget 2017-18 MOF Alm.del Blag 16 Offentlgt UDVALGSSEKRETARIATET NOTAT OM FREMMØDE UNDER FORETRÆDER FOR UDVALG FOLKETINGET Præsdet har drøftet fremmødet under foretræde for udvalgene

Læs mere

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning.

TALTEORI Følger og den kinesiske restklassesætning. Følger og den knesske restklassesætnng, december 2006, Krsten Rosenklde 1 TALTEORI Følger og den knesske restklassesætnng Dsse noter forudsætter et grundlæggende kendskab tl talteor som man kan få Maranne

Læs mere

STATISTISKE MEDDELELSER 1980:5. De kommunale. finanser. for regnskabsáret DANMARKS STATISTIK. 9 /w-

STATISTISKE MEDDELELSER 1980:5. De kommunale. finanser. for regnskabsáret DANMARKS STATISTIK. 9 /w- STATISTISKE MEDDELELSER 980:5 De kommunale fnanser for regnskabsáret 977 DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 980 9 /w,/ 3 FEB 98 DANMARKS STATISTIK BIBLIOTEKET Forord Denne publkaton er en fortsettelse af de

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014

Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young. 26. februar 2014 Erhvervsstyrelsen og Ernst & Young 26. februar 2014 Bass- og ex ante-målng af de admnstratve konsekvenser ved forslag tl lov om autorsaton af vrksomheder el-, vvs- og kloaknstallatonsområdet Indholdsfortegnelse

Læs mere

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling

nalunaerutit - Grønlandsk Lovsamling nalunaerutt - Grønlandsk Lovsamlng Sere C-I 14.december oss Afsnt 5, Gruppe 1 Lb.nr. 9. Aftale om tjenestebolger Grønland I medfør at 15, stk. 2 lov om statens tjenestemænd GrØnland, jfr. lovbekendtgørelse

Læs mere

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger

Udviklingen i de kommunale udligningsordninger Udvklngen de kommunale udlgnngsordnnger af Svend Lundtorp AKF Forlaget Jun 2004 Forord Dette Memo er skrevet de sdste måneder af 2003, altså før strukturkommssonens betænknng og før Indenrgsmnsterets

Læs mere

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde.

Salg af kirkegrunden ved Vejleå Kirke - opførelse af seniorboliger. hovedprincipper for et salg af kirkegrunden, som vi drøftede på voii møde. Ishøj Kommune Att.: Kommunaldrektør Anders Hvd Jensen Ishøj Store Torv 20 2635 Ishøj Lett Advokatfrma Rådhuspladsen 4 1550 København V Tlr. 33 34 00 00 Fax 33 34 00 01 lettl lett.dk www.lett.dk Kære Anders

Læs mere

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder

Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kvanttatve metoder 2 Forår 2007 Oblgatorsk opgave 2 Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Opgavens prmære formål er at lgne formen på tag-hjem delen af eksamensopgaven. Der

Læs mere

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark

Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 til brug for rammeaftalen på de sociale og socialpsykiatriske tilbud i Region Syddanmark Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 Ny Langeland Kommunes redegørelse 2007 tl brug for rammeaftalen på de socale og socalpsykatrske tlbud Denne skabelon omfatter kommunens forventnnger tl forbrug af

Læs mere

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri)

Handleplan for Myndighed (Handicap og Socialpsykiatri) for Myndghed (Handcap og Socalpsykatr) Baggrund Økonomudvalget besluttede den 17. maj 2010, at der bl.a. på Myndghedsområdet for Handcap og Socalpsykatr skal udarbejdes en handleplan som følge den konstaterede

Læs mere

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011

Aftale om generelle vilkår for tillidsrepræsentanter -^ i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 Aftale om generelle vlkår for tlldsrepræsentanter -^ Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg 2009-2011 1. Aftalens parter Mellem parterne Århus Kommune, Magstratsafdelngen for Sundhed og Omsorg og FOA,

Læs mere

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke

Fastlæggelse af strukturel arbejdsstyrke d. 23.5.2013 Fastlæggelse af strukturel arbedsstyrke Dokumentatonsnotat tl Dansk Økonom, Forår 2013 For at kunne vurdere økonomens langsgtede vækstpotentale og underlggende saldoudvklng og for at kunne

Læs mere

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte

FTF dokumentation nr. 3 2014. Viden i praksis. Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte FTF dokumentaton nr. 3 2014 Vden prakss Hovedorgansaton for 450.000 offentlgt og prvat ansatte Sde 2 Ansvarshavende redaktør: Flemmng Andersen, kommunkatonschef Foto: Jesper Ludvgsen Layout: FTF Tryk:

Læs mere

Bilag 6: Økonometriske

Bilag 6: Økonometriske Marts 2015 Blag 6: Økonometrske analyser af energselskabernes omkostnnger tl energsparendsatsen Energstyrelsen Indholdsfortegnelse 1. Paneldataanalyse 3 Specfkaton af anvendte panel regressonsmodeller

Læs mere

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER

BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Dansk Journalstforbund Februar 2011 BESKÆFTIGELSES- OG LØNSTATISTIK FOR KVINDER Jobs og lønkroner er kke lgelgt fordelt blandt mandlge og kvndelge forbunds. Derfor har v her samlet fre oversgter, der sger

Læs mere

Boligtæltingen. I. januar Housing census. 1 January 1991 DAN MARKS STATIST! K

Boligtæltingen. I. januar Housing census. 1 January 1991 DAN MARKS STATIST! K Bolgtæltngen I. januar 99 Housng census January 99 DAN MARKS STATIST! K 2 Bolgtællngen. januar 99 Udgvet of Danmarks Statstk Maj 992 ISBN 87 50 0839 5 ISSN 007 8909 Prs: 24,00 kr. nkl. 25% moms Oplag:

Læs mere

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00

Fagblok 4b: Regnskab og finansiering 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 til 31.01 2004 kl. 14.00 Fagblok 4b: Regnskab og fnanserng 2. del Hjemmeopgave - 28.01 2005 kl. 14.00 tl 31.01 2004 kl. 14.00 Dette opgavesæt ndeholder følgende: Opgave 1 (vægt 50%) p. 2-4 Opgave 2 (vægt 25%) samt opgave 3 (vægt

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1990

Statistisk tiársoversigt 1990 Statstsk társoversgt 1990 Statstcal ten year revew 1990 DAN MARKS STATSTK V 0?TSeoc 13 Statstsk trsoversgt 1990 Udgvet of Danmarks Statstk September 1990 31 árgang SBN 87 501 0780 1 SSN 0070 3583 Oplag:

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Bilag 365 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Blag 365 Offentlgt Notat Kemkaler J.nr. MST-652-00099 Ref. Doble/lkjo Den 5. maj 2010 GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Kommssonens forslag om tlpasnng tl den

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2013. Og den gennemsntlge startløn er nu på den pæne sde af 32.000 kr.

Læs mere

Indkomster og formuer 1985 og 1986

Indkomster og formuer 1985 og 1986 ndkomster og formuer 1985 og 1986 lndcome and weh 1985 og 1986 Danmarks Statstk Kobenhavn 1989 341.14 13 ndkomster og formuer 1985 og 1986 76. árgang Udsendt november 1989 SBN 87-501- 0757-7 SSN 0107-105X

Læs mere

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne opgjort efter arbejdspladsens placering i 2017

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne opgjort efter arbejdspladsens placering i 2017 Økonomsk analyse 25. februar 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E nfo@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen skrer beskæftgelsen yderområderne opgjort efter arbejdspladsens

Læs mere

Tabsberegninger i Elsam-sagen

Tabsberegninger i Elsam-sagen Tabsberegnnger Elsam-sagen Resumé: Dette notat beskrver, hvordan beregnngen af tab foregår. Første del beskrver spot tabene, mens anden del omhandler de afledte fnanselle tab. Indhold Generelt Tab spot

Læs mere

BOLI- OG HUSLEJEFORHOLD

BOLI- OG HUSLEJEFORHOLD DANMARKS STATSTK STATSTQUE DU DANEMARK STATSTSK TABELVERK FEMTE REKKE LTRA A NR e SÉRE Lettre A No et BOL OG HUSLEJEFORHOLD DANMARKS KOBSTÆDER AARET CONDTONS DHABTATON ET DE LOCATON DANS LES VLLES DE PROVNCE

Læs mere

Bilag 1a: Dagrenovationstakster 2017 scenarie 2, 3 og 4

Bilag 1a: Dagrenovationstakster 2017 scenarie 2, 3 og 4 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknk- og Mljøforvaltnngen Sekretarat (Byens Anvendelse) NOTAT 10-08-2016 Blag 1a: Dagrenovatonstakster 2017 scenare 2, 3 og 4 Dette notat ndeholder beskrvelse af, hvordan taksterne

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Bemærknnger tl lovforslaget Almndelge bemærknnger l. ndlednng 2. Lovforslagets ndhold 2.1. ndførelse af nye sanktoner for overtrædelse af de fællesskabsretlge udbudsregler 2.2. Justerng af standstl-reglerne

Læs mere

i ". servicecenteret i 2 4 APR. 2014

i . servicecenteret i 2 4 APR. 2014 to g 24-04-20 S MODTAGET C) ". servcecenteret 2 4 APR. 2014 l ) l Advokat Rune Wold Vester Farmagsgade 23 1606 København V J nr ^ozés UDSKRFT af DOMBOGEN FOR VESTRE LANDSRET g 0» ' 1 t» l ) o +-04-204--42ld20

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed

1. Beskrivelse af opgaver inden for øvrig folkeskolevirksomhed Bevllngsområde 30.32 Øvrg folkeskolevrksomhed Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrvelse opgaver nden for øvrg folkeskolevrksomhed Området omfatter aktvteter tlknytnng tl den almndelge folkeskoledrft

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Skattemnsteret Aktvtetsbaseret målng af nes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Skattemnsterets område peroden 1. jul 2007 tl 30.

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: AMVAB-opdaterng af Økonom- og Erhvervsmnsteret (Blag A) Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Økonom- og Erhvervsmnsterets

Læs mere

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne Opgjort efter arbejdspladsens placering

Fødevareklyngen sikrer beskæftigelsen i yderområderne Opgjort efter arbejdspladsens placering Økonomsk analyse 11. september 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E nfo@lf.dk W www.lf.dk Fødevareklyngen skrer beskæftgelsen yderområderne Opgjort efter arbejdspladsens

Læs mere

Evaluering af vedligehold af 3-registreringen

Evaluering af vedligehold af 3-registreringen Evaluerng af vedlgehold af 3-regstrerngen Notat fra DCE - Natonalt Center for Mljø og Energ Dato: 4. aprl 2019 Gregor Levn Insttut for Mljøvdenskab Rekvrent: Mljøstyrelsen Antal sder: 26 Faglg kommenterng:

Læs mere

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen.

Der må ikke udelades omkostninger, som er nævnt i vejledningen, ligesom der kun må indberettes de omkostninger, der er nævnt i vejledningen. VEJLEDNING I OPGØRELSE AF OMKOSTNINGER TIL ENERGIBESPARELSER 1. Vejlednngen skal benyttes af alle fjernvarmeværker Alle værker, der har et energsparemål, skal benytte denne vejlednng tl ndberetnng af omkostnnger

Læs mere

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij

HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskij HVIS FOLK OMKRING DIG IKKE VIL LYTTE, SÅ KNÆL FOR DEM OG BED OM TILGIVELSE, THI SKYLDEN ER DIN. Fjordor Dostojevskj Den store russske forfatter tænkte naturlgvs kke på markedsførng, da han skrev dsse lner.

Læs mere

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN!

FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! FOLKEMØDE-ARRANGØR SÅDAN! Bornholms Regonskommune står for Folkemødets praktske rammer. Men det poltske ndhold selve festvalens substans blver leveret af parter, organsatoner, forennger, vrksomheder og

Læs mere

Luftfartens vilkår i Skandinavien

Luftfartens vilkår i Skandinavien Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng for valg af transportform Af Mette Bøgelund og Mkkel Egede Brkeland, COWI Trafkdage på Aalborg Unverstet 2000 1 Luftfartens vlkår Skandnaven - Prsens betydnng

Læs mere

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013

SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjening 2013 SERVICE BLUEPRINTS KY selvbetjenng 2013 EFTER Desgn by Research BRUGERREJSE Ada / KONTANTHJÆLP Navn: Ada Alder: 35 år Uddannelse: cand. mag Matchgruppe: 1 Ada er opvokset Danmark med bosnske forældre.

Læs mere

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014

NOTAT:Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2014 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 271218 Brevd. 2118731 Ref. KASH Dr. tlf. 4631 3066 katrnesh@rosklde.dk NOTAT:Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2014 17. august

Læs mere

Stadig ligeløn blandt dimittender

Stadig ligeløn blandt dimittender Stadg lgeløn blandt dmttender Kvnder og mænd får stadg stort set lge meget løn deres første job, vser DJs dmttendstatstk for oktober 2012. Og den gennemsntlge startløn er fortsat på den pæne sde af 31.500

Læs mere

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning

19 Prisindeks for indenlandsk vareforsyning 69 9 Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng 9. Grundlæggende nformaton om ndekset 9.. Navn Prsndeks for ndenlandsk vareforsynng. 9..2 Formål Formålet med prsndeks for ndenlandsk vareforsynng er at belyse

Læs mere

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007

Vejledning om kontrol med krydsoverensstemmelse 2007 Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Drektoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejlednng om kontrol med krydsoverensstemmelse 007 Maj 007 Denne

Læs mere

Langsigtet efterspørgsel efter transport

Langsigtet efterspørgsel efter transport Langsgtet efterspørgsel efter transport Af Camlla Rff Brems og Thomas Chrstan Jensen, DTU Transport Abstract Der er en stgende nteresse for at dentfcere og modellere den langsgtede efterspørgsel efter

Læs mere

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876]

Indledning ELEVPLAN FOR [NAVN] CPR [123456-9876] Kontaktoplysnn Indlednng For elever specalskoler, gruppeordnnger, specalklasser og elever, der modtager særlg støtte tl nkluson almndelge klasser, skal der udarbejdes en ndvduel elevplan, der tager udgangspunkt

Læs mere

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K

Statistisk. tiársoversigt 1998. Tema om overforselsindkomster. Statistical ten -year review 1998 DAN MARKS 01.0. STATIST I K Statstsk társoversgt 1998 Tema om overforselsndkomster Statstcal ten year revew 1998 DAN MARKS STATIST I K 01.0. Statstsk társoversgt 1998 Udgvet af Danmarks Statstk August 1998 39. árgang ISBN 87 501

Læs mere

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet. Svar på spørgsmål 1.

Besvarelse af 37 spørgsmål nr. 231 om Naalakkersuisuts forbrug af eksterne konsulenter og ansatte med bopæl i udlandet. Svar på spørgsmål 1. Anngaasaqarnermut Akleraartarnermullu Naalakkersusoq Naalakkersusoq for Fnanser og Skatter NAALAKKERSUSUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af natssartut Vvan Motzfeldt, Sumut Besvarelse af 37 spørgsmål nr.

Læs mere

Lineær regressionsanalyse8

Lineær regressionsanalyse8 Lneær regressonsanalyse8 336 8. Lneær regressonsanalyse Lneær regressonsanalyse Fra kaptel 4 Mat C-bogen ved v, at man kan ndtegne en række punkter et koordnatsystem, for at afgøre, hvor tæt på en ret

Læs mere

Nim Skole og Børnehus

Nim Skole og Børnehus Nm Skole og Børnehus... 2 Samlet vurderng af skolen... 2 Rammebetngelser... 4 Budget... 4 Personaletal... 4 Pædagogske processer... 4 Indsatsområder og resultater... 4 Opfølgnng og nye ndsatsområder...

Læs mere

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol

Udvikling af en metode til effektvurdering af Miljøstyrelsens Kemikalieinspektions tilsyn og kontrol Udvklng af en metode tl effektvurderng af Mljøstyrelsens Kemkalenspektons tlsyn og kontrol Orenterng fra Mljøstyrelsen Nr. 10 2010 Indhold 1 FORORD 5 2 EXECUTIVE SUMMARY 7 3 INDLEDNING 11 3.1 AFGRÆNSNING

Læs mere

Danmarks Statistik. Statistisk tiârsoversigt árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN os. fx S

Danmarks Statistik. Statistisk tiârsoversigt árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN os. fx S Danmarks Statstk Statstsk târsoversgt 1987 28 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1987 4 -os fx S I I Databrud I Databrud Sgnaturforklarng «Gentagelse - Nul 0 F Mndre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0

Læs mere

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION

Forberedelse INSTALLATION INFORMATION Forberedelse 1 Pergo lamnatgulvmateraler leveres med vejlednnger form af llustratoner. Nedenstående tekst gver forklarnger på llustratonerne og er nddelt tre områder: Klargørngs-, monterngs- og rengørngsvejlednnger.

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2013 Beskæftgelse, Socal og Økonom Økonom og Ejendomme Sagsnr. 260912 Brevd. 1957603 Ref. LAOL Dr. tlf. 4631 3152 lasseo@rosklde.dk NOTAT: Benchmarkng: Rosklde Kommunes servceudgfter regnskab 2013 19. august

Læs mere

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S

Medarbejderhåndbog. Velkommen som medarbejder i SIKA Rengøring A/S Medarbejderhåndbog Velkommen som medarbejder SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 Det bedst mulge ansættelsesforløb SIKA Rengørng A/S blev grundlagt 2001 af Bent & Elsabeth

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1981

Statistisk tiársoversigt 1981 Danmarks Statstk Statstsk társoversgt 98 22 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 98 I'llì _xr,tr DAnARKS 2,,,_ F7:3,tw,, C,,",, Prs kr 35,00 nkl 22% moms Udkommet september 98 Trykt Aarhuus Stftsbogtrykkere

Læs mere

Beregnet boligbestand

Beregnet boligbestand STATISTISK TABELWERK 977: I I I Beregnet bolgbestand de enkelte kommuner pr.. Januar 976 fordelt efter ts art, anta) vaerelser og ejerforhold DANMARKS STATISTIK Kobenhavn 977 Tdlgere publkatoner om bolgtællnger

Læs mere

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet

VEDTÆGTER. Advokatfirmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederikshavn TIL 98 4334 ii LE/UJ. for. Andeisforeningen Feddet Advokatfrmaet Espersen 171-1676 Tordenskjoldsgade 6 9900 Frederkshavn TIL 98 4334 - LE/UJ Mv. Sekr. Vestermarksve 38 9900 Frederkshavn VEDTÆGTER for Andesforenngen Feddet 1. Navn og hjemsted 1.1- Forenngens

Læs mere

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave

Forberedelse til den obligatoriske selvvalgte opgave MnFremtd tl OSO 10. klasse Forberedelse tl den oblgatorske selvvalgte opgave Emnet for dn oblgatorske selvvalgte opgave (OSO) skal tage udgangspunkt dn uddannelsesplan og dt valg af ungdomsuddannelse.

Læs mere

10. Usikkerhed og fejlsøgning

10. Usikkerhed og fejlsøgning 93 10. Uskkerhed og fejlsøgnng Forbrugerprsndekset er baseret på en stkprøve af varer og tjenester og derfor behæftet med uskkerhed. Kaptlet ndledes derfor med en gennemgang af de væsentlgste klder tl

Læs mere

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992

LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen NYBORG KOMMUNE Teknisk forvaltning 1992 LOKALPLAN NR. 9 Sommerbyen.~,I-,, ~,. I. NYBORG KOMMUNE Teknsk forvaltnng 1992 2. oplag, august 1994 INDHOLDSFORTEGNELSE Lokalplanens redegørelse Lokalplanens baggrund og ndhold Forholdet tl andet planlægnng

Læs mere

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne.

I det omfang der er behov for uddybning af de anførte områder henvises til revisionsrapporten og/eller de administrative vejledninger på områderne. Dette dokument beskrver overordnet de væsentlge ændrnger tl verson 2.6. I dokumentet er kun medtaget de ændrnger, der har medført ændrnger tl revsonsrapporten. I det omfang der er behov for uddybnng af

Læs mere

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S

Organisationsmanual. Organisationen bag SIKA Rengøring A/S Organsatonsmanual Organsatonen bag SIKA Rengørng A/S SIKA Rengørng A/S ejes af Bent & Elsabeth Hansen. 1 En robust organsaton SIKA Rengørng blev grundlagt 2001 af Bent Hansen, som enkeltmandsvrksomhed.

Læs mere

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse

Prøveeksamen Indtjening, konkurrencesituation og produktudvikling i danske virksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Økonometr Prøveeksamen Indtjenng, konkurrencestuaton og produktudvklng danske vrksomheder Kommenteret vejledende besvarelse Resultaterne denne besvarelse er fremkommet ved brug af eksamensnummer 7. Dne

Læs mere

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard

Binomialfordelingen. Erik Vestergaard Bnomalfordelngen Erk Vestergaard Erk Vestergaard www.matematkfysk.dk Erk Vestergaard,. Blleder: Forsde: Stock.com/gnevre Sde : Stock.com/jaroon Sde : Stock.com/pod Desuden egne fotos og llustratoner. Erk

Læs mere

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter

Referat fra Bestyrelsesmøde Mandag den 4. marts 2013 - kl. 19.00 i Holmsland Idræts- og Kulturcenter Bestyrelsesmøde Holmsland Sogneforenng. Bestyrelsesmedlemmer er ndkaldt tl bestyrelsesmøde som ovenfor anført. Fremmødte: Iver Poulsen, Chrstan Holm Nelsen, Bodl Schmdt, Bjarne Vogt, Lars Provstgaard,

Læs mere

Bilag 1: Projektbeskrivelse

Bilag 1: Projektbeskrivelse Devoteam Consultng A/S Lautrupsgade 13 DK-2100 Copenhagen Copenhagen, Denmark Tel +45 20 45 07 00 Fax +45 39 43 07 77 E-mal nfo@devoteam.dk www.devoteam.dk 13-08-09 Blag 1: Projektbeskrvelse Assstance

Læs mere

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011

Fakta om Erhvervet. Af. Cand. Oecon. Finn Christensen, kilde: Fakta om Erhvervet 2012, udgivet af Landbrug & Fødevarer 1995-99 2008 2009 2010 2011 Fakta om Erhvervet Af. Cand. Oecon. Fnn Chrstensen, klde: Fakta om Erhvervet 0, udgvet Landbrug & Fødeer Landbrug & Fødeer udgav november 0 den seneste udgave publkatonen Fakta om Erhvervet 0, Notatder

Læs mere

Binomialfordelingen: april 09 GJ

Binomialfordelingen: april 09 GJ Bnomalfordelngen: aprl 09 GJ Spm A 14: Sandsynlghedsregnng og statstk. Efter en kort ntrodukton af grundlæggende begreber sandsynlghedsregnng og statstk skal du skal ntroducere bnomalfordelngsmodellen

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen: Erhvervs og Selskabsstyrelsen: AMVABopdaterng af Mnsteret for Fødevarer, Landbrug og Fsker Aktvtetsbaseret målng af vrksomhedernes admnstratve omkostnnger ved erhvervsrelateret regulerng på Mnsteret for

Læs mere

Indvandrere og. deres efterkommere i Danmark. STATIST I K -.-Da.I -7G3- ex Za. Statistiske Undersogelser nr. 43. Immigrants and their DAN MARKS

Indvandrere og. deres efterkommere i Danmark. STATIST I K -.-Da.I -7G3- ex Za. Statistiske Undersogelser nr. 43. Immigrants and their DAN MARKS Statstske Undersogelser nr. 43 Indvandrere og deres efterkommere Danmark Lars Pedersen Immgrants and ther descendants n Denmark DAN MARKS STATIST I K.Da.I 7G3 ex Za . 2 Statstske Undersogelser nr. 43 Indvandrere

Læs mere

Danmarks Statistik. Statistisk t. 23. árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1982 DQ ex, le

Danmarks Statistik. Statistisk t. 23. árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1982 DQ ex, le Danmarks Statstk Statstsk t 1982 23 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1982 DQ 1 705- ex, le I Sgnaturforkarng Gentagelse - Nul 0 } Mndre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur kke

Læs mere

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn

Brugerhåndbog. Del IX. Formodel til beregning af udlandsskøn Brugerhåndbog Del IX Formodel tl beregnng af udlandsskøn September 1999 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 3 Formodel tl beregnng af udlandsskøn 1. Indlednng FUSK er en Formodel tl beregnng af UdlandsSKøn.

Læs mere

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan.

Kulturel spørgeguide. Psykiatrisk Center København. Dansk bearbejdelse ved Marianne Østerskov. Januar 2011 2. udgave. Kulturel spørgeguide Jan. Vdenscenter for Transkulturel Psykatr har ekssteret sden 2002 og skal fremme psykatrsk udrednng, dagnostk, behandlng, pleje og opfølgnng af patenter, der har en anden etnsk baggrund end dansk. Kulturel

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.9.2015 C(2015) 6588 fnal KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af 30.9.2015 om ændrng af Kommssonens delegerede forordnng (EU) 2015/35 for så vdt angår beregnng

Læs mere

ORiGINAL EKS~MPL4R dåto ii1r~17-2t/, -~ 9. fti 12. LDk4II~PL11~N~. ni~kkaj~1o.n,jrw. w~dvut~ MHRJIFFtiE1~~BY, M...t... Oi~ii

ORiGINAL EKS~MPL4R dåto ii1r~17-2t/, -~ 9. fti 12. LDk4II~PL11~N~. ni~kkaj~1o.n,jrw. w~dvut~ MHRJIFFtiE1~~BY, M...t... Oi~ii ORGINAL EKS~MPL4R dåto 1r~17-2t/, -~ 9 LDk4II~PL11~N~. ft 12. w~dvut~ n~kkaj~1o.n,jrw MHRJIFFtE1~~BY, NARIH1ER k~ummune M...t... O~ Indholdsfortegnelse Sde REDEGØRELSE Generelt Lokalpanens område Lokapanens

Læs mere

Kort fortalt: Indledning. Hvilke data(informationer):

Kort fortalt: Indledning. Hvilke data(informationer): Mor t endeur el l Per sondat apol t k I nf or mat onr el at er ett lgdpr Kort fortalt: Fra 25. Maj 2018 er det et krav at alle vrksomheder skal leve op tl den nye persondataforordnng (GDPR). Dette betyder

Læs mere

Statistisk tiêrsoversigt 1986

Statistisk tiêrsoversigt 1986 Danmarks Statstk Statstsk têrsoversgt 1986 27 árgang DANMARKS STATISTIK KOBENHAVN 1986 I Databrud Sgnaturforklarng «Gentagelse - Nul 0 Mndre end 1/2 af den anvendte enhed 0,0 Tal kan efter sagens natur

Læs mere

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998

MfA. V Udstyr. Trafikspejle. Vejregler for trafikspejles egenskaber og anvendelse. Vejdirektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 > MfA V Udstyr Trafkspejle Vejregler for trafkspejles egenskaber og anvendelse Vejdrektoratet -Vejregeludvalget Oktober 1998 Vejreglernes struktur I henhold tl 6, stk. 1 lov om offentlge veje (Trafkmnsterets

Læs mere

Statistisk tiársoversigt 1999

Statistisk tiársoversigt 1999 D A C,5 '3( CV PoVl Statstsk társoversgt 1999 Tema om ndvandrere Danmark Statstcal ten year revew 1999 DAN MARKS STATISTI K Statstsk társoversgt 1999 Udgvet af Danmarks Statstk August 1999 40 árgang ISBN

Læs mere

Nationalregnskabet (Tabellerne 327-333)

Nationalregnskabet (Tabellerne 327-333) 407 Natonalregnskabet Natonalregnskabstallene bygger på en række statstske oplysnnger, som man forsøger at samle tl et helhedsbllede dels af tlgangen af varer og tjenester, tlvejebragt gennem erhvervenes

Læs mere

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2

Redegørelse i medfør af konkurslovens 125, stk. 2 Advokat Bors Frederksen Advokat Jørgen Holst Advokatfrmaet Poul Schmth Holst, Advokater Vester Farmagsgade 23 Hans Broges Gade 2 1606 København V 8100 Århus C J.nr. 89-14585 BORIDERJCWZ Redegørelse medfør

Læs mere

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter

Marco Goli, Ph.D, & Shahamak Rezaei. Den Sociale Højskole København & Roskilde Universitetscenter Marco Gol, Ph.D, & Shahamak Rezae Den Socale Højskole København & Rosklde Unverstetscenter Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 1: tdernes morgen Folkelg opnon Folkelg opnon Kaptel 2 : Den ratonelle ndvandrer

Læs mere