I D É K O N K U R R E N C E O M H E L H E D S P L A N F O R C H R I S T I A N I A O M R Å D E T. Forslag 69662
|
|
- Birgit Edith Brøgger
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag 69662
2 1 ET MERE MANGFOLDIGT CHRISTIANIA MANIFEST Christiania er en livsstil Alle kan bo på Christiania. Der oprettes en venteliste til området. Der introduceres nye boligformer. Der bygges 190 nye boliger. CHRISTIANIA ER FÆLLESEJE Ingen ejer jord eller bygninger i fristaden. Alle kan bygge og bo, men bygninger kan ikke handles. I Christiania gælder allemandsretten, så alle kan med respekt for naturen og Christianias beboere bruge området. Christiania er selvstyrende, men hverken Christiania, København eller regeringen har ret til at sælge området eller områdets bygninger. FRISTAD I KØBENHAVN Christiania skal være en del af København. Fristaden skal være Københavns eneste helt autonome bydel. Fællesmødet er fortsat Christianias højeste myndighed. CHRISTIANIA ER VORES FÆLLES KULTURARV Fristaden er en del af den danske folkesjæl - et manifest for et samfund, der bygger på nærhed og tolerance. Samfundet Christiania er derfor bevaringsværdigt. NOGET FOR NOGET Alle kan bo i Christiania, men skal bidrage til fællesskabet. Christiania bevarer autonomi, men skal inføre demokrati. København opfører nye anlæg i Christiania, som driver og vedligeholder anlæggene.
3 2 FRISTAD CHRISTIANIA Christiania en del af Danmark. Christiania er anderledes. Fristadens grundliggende idé er at være et alternativ til de herskende normer i samfundet og et eksperimentarium for boformer og lokalt selvstyre. Christiania er opstået som et fristed for alle dem, der ikke føler sig tilpas i, eller vil noget andet end, det normale samfund og kan derfor ikke normaliseres og tilpasses den omkringliggende by. Christiania kan enten helt opløses eller forstås og behandles ud fra sine egne forudsætninger. Christiania er en vigtig del af den danske kulturarv. Man kan være for eller imod livsstilen på Christiania, og man kan holde af eller tage afstand fra de sidste tredive års byggeri på Christiania, men man kan ikke diskutere Christianias rolle for vores nationale selvbevidsthed - eller Christianias betydning for udlændinges opfattelse af det danske samfund som et rummeligt og tolerant åndehul, hvor der er plads til alle. Christiania er en del af den danske folkesjæl, og det er ikke tilfældigt, at Christiania, hvis man ser bort fra kampene med politiet, har fungeret godt sammen med København og har en stor opbakning i den brede befolkning, for Danmark er dybest set et tolerant samfund, hvor der værnes om de svage og de anderledes. Forstår man Christianias rolle i København, tegner der sig et billede af et frugtbart samspil mellem to samfund, hvor Christianias mangfoldighed og sociale rummelighed er et positiv tilskud til Københavns identitet. Et tilskud, der i fremtiden vil have stor betydning for København i den evige konkurrence om at tiltrække opmærksomhed og investeringer. Christiania er ud over at være en af Københavns vigtigeste turistattraktioner, på linie med Tivoli og Den Lille Havfrue, blevet et stærkt brand. Spørg et barn i Jylland eller en græsk olivenbonde, og de vil svare, at Christiania handler om den personlige frihed
4 3 og et alternativt samfund. Det er derfor ikke blot Christianias betydning for København som turistby, der skal overvejes, før man nedlægger Christiania, men den betydning fristaden har for Københavns identitet og konkurrenceevne. Det at vi midt i den danske hovedstad har rum til et alternativt samfund som Christiania betyder, at København opnår en positiv identitet, som markedsføringstrategier aldrig vil kunne skabe. Efterhånden som verdens byer, og specielt de europæiske, har det samme at byde på, er det vigtigt at kunne skille sig ud fra de andre ved at have en troværdig og positiv identitet. Christianias bidrag til København er frisind, mangfoldighed og kreativitet. Derfor handler en udviklingsplan for Christiania om at fremhæve Christianias mange kvaliteter og placering i byen. Christiania som frirum Christiania er fristed for mange. For alle dem, der ikke føler sig accepteret af det normale samfund er Christiania en oase, hvor der ikke stilles krav og hvor der ikke ses skævt til en, hvis man ikke kan overskue det daglige bad. Hvis Christiania normaliseres vil alle storbyens såkaldte skæve eksistenser skulle finde et andet sted at opholde sig i fremtiden. Christiania i fremtiden Christiania har med 30 år i bagagen vist sig levedygtigt, men som det vigtige samfundseksperiment fristaden er, er der stadig justeringer at gøre, hvis eksperimentet skal fortsætte. Christiania skal forynges. Gennemsnitsalderen på Christiania stiger og ligger i dag over gennemsnitsalderen i København som helhed. For at tilføre fristaden nyt blod og muliggøre et gennerationsskifte vil vi opføre 100 ungdomsboliger og lejeboliger, der opererer med en højere udskiftningsrate end resten af fristaden, og som derfor kan fungere som en evig kilde af resurser og engagement i området. Christiania skal være endnu mere mangfoldigt, hvilket kan gøres ved at indføre nye boligformer såsom andelsboliger, ungdomsboliger og nye almennyttige boliger som supplement til de nuværende boliger. En stor del af Christianias mangfoldighed skyldes den nuværende lave boligafgift samt det forhold, at man ikke kan handle med ejendom på Christiania, så udover de nye områder skal den nuværende politik med forbud mod handel med ejendom bevares. Lader man fristadens boliger og jord indgå i det københavnske boligmarked har man endegyldigt bortvist de økonomisk svage til de mindre attraktive forstadskvarterer og dermed umuliggjort den mangfoldighed, der er fristadens særkende. Der bør oprettes en officiel venteliste til Christiania, så alle der har lyst til at være en del af Christiania får adgang til en bolig. Listen administreres af en indflytningsgruppe under Fællesmødet. Det er Fællesmødet, der træffer afgørelse om, nye byggerier på
5 4 Promenaden langs Refshalevej og campingpladsen omkring Carls bastion.
6 5 Christiania. De nye boligformer er den andelsbaserede Tømmergravens Bådeby; kollegieboliger og almennyttige boliger. Christiania skal gøres mere demokratisk. Christiania er fortsat et vigtigt forsøg med nærdemokrati og selvforvaltning og området foreslås overdraget som en ny selvstændig bydel i København, hvor den nuværende styringsstruktur bevares som helhed. De tre nye boligområder bliver til tre nye områdemøder med egen forvaltning på linie med de nuværende 15 områder, der danner Christiania. Fællesmødet og Økonomimødet er fortsat højeste myndighed i den autonome bydel. Det har dog vist sig, at bestemmelsen om konsensusafgørelser på Christianias fællesmøde ikke kun er en beskyttelse af mindretallets interesser men også kan udnyttes af et mindretal til at fremme egne interesser på fællesskabets bekostning. Vi anbefaler derfor, at der indføres flertalsafgørelser på fællesmødet og økonomimødet. Fællesmødet kan herefter afgøre om det samme skal gælde styrelsesgrupper og lokalmøderne. Fristaden er selvstyrende og selvforsynende, men kan samlet indkøbe vand, el og serviceydelser af Københavns Kommune. Christiania skal integreres bedre i København men fristaden skal ikke opsluges af de omkringliggende bydele. Integration sker bedst igennem en ligeværdig accept af forskelle. Vi ønsker derfor at synliggøre Christianias særegenhed i byen ved at understrege fristadens grænser. Ved at skabe bedre forbindelser til de omkringliggende bydele kan Christiania i stedet for at være en hindring for byens trafik blive en smuk og grøn genvej for fodgængere og cyklister mellem København, Christianshavn og Amager. Der etableres broer på tværs af Tømmergraven, Stadsgraven og den ydre voldgrav. Samtidig synliggøres de tværgående stier, så færdslen på tværs af Christiania gøres lettere og mere tryg. Christiania skal som hidtil være en dynamo af kultur og initiativlyst i København. Derfor er det vigtigt, at fristaden også i fremtiden råder over billige lokaler til kreativ udfoldelse. For at skabe et bedre vækstlag for små kreative virksomheder i København kan der i forbindelse med resurseboligerne oprettes et kontor/værkstedshotel til nystartede virksomheder. Christiania som fristad er en af Danmarks største turistattraktioner, og det skal Christiania fortsat være. Vi foreslår at Christianias frihedsbegreb udvides til at allemandsretten indføres således, at alle kan opholdes sig og overnatte i fristaden, hvis de udviser respekt for området. Samtidig skal der omkring krudthuset i Den Blå Karamel og Bjørnekloen indrettes et Camp-in med badefaciliteter og liggestoleservering i sommerhalvåret. Sådan at Christiania i endnu højere grad bliver et tilbud til både turister og Københavnere. Christiania skal fortsat være et attraktivt naturområde midt i den danske hovedstad. Københavns indbyggere har i Christiania et frodigt og levende naturområde med et følsomt dyreliv, der vil gå tabt, hvis forsvarsanlægget føres tilbage til sin oprindelige udformning. For at bevare dette fristed i storbyen og beskytte dyrelivet er det bedst at bevare den nuværende vilde bevoksning, der kan holdes i balance af et mindre fårehold på volden. Vi foreslår i stedet, at den frodige natur gøres bedre tilgængelig ved en opgradering af voldens stianlæg fra Langebro til Nyholm. Via den øvre og nedre voldsti fås en fantastisk udsigt over Stadsgraven og en fin fornemmelse af det rumlige forløb, der dannes af voldens bevægelser. Det historisk interessante voldanlæg føres i en enkelt stribe tilbage til sit oprindelige udtryk som et historisk minde.
7 6 Resoursebolig-bebyggelsen og den tilstødende kulturplads på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej. Pladsen er scene for ophold og aktivitet og en åbning til Christiania.
8 7 Christianias kulturarv Det giver ikke umiddelbart mening at skelne mellem bevaringsværdige eller ikke bevaringsværdige bygninger Indenfor Christiania. Christiania er som helhed et enestående dynamisk kulturmiljø, der er værd at værne om. De gamle kasserne-bygninger er bevaringsværdige, men har en langt højere betydning i den nuværende revitaliserede form. Ofte er det, som eksempelvis i Ruhrdistriktet med Emscher Park, langt mere interessant at se udtjente bygningsanlæg sat i relief ved at blive anvendt i en ny sammenhæng eller genindtaget af naturen end at se dem tilbageført til deres oprindelige udtryk, hvor de uden deres oprindelige funktion let kommer til at fremstå som en tom kulisse eller en temapark, som Den Gamle By i Århus. Skal det gamle voldanlæg fredes og føres tilbage til sit oprindelige udtryk betyder hensynet til volden som fortidsminde samtidig, at der kun kan opføres nye bygninger i et smalt bælte ud mod Prinsessegade, mens resten af Christiania vil fremstå som et meget tomt grønt rum i byen med meget få beboere. Vi mener derfor at det er i Hovedstadens interesse at undgå en fredning af forsvarsanlægget og i stedet bevare det levende miljø. Den tætte landsbystruktur i de sydlige bastioner ønskes bevaret. Ønsket om adgang til voldanlægget for alle forbyder yderliger byggeri i volden eller i Stadsgraven. Kaserneområdet skal fortsat være et samspil mellem de store gamle kasernebygninger, mindre træbygninger samt små og store grønne felter til leg og idræt. Fælles for nyt byggeri gælder, at nyt byggeri skal godkendes af Fællesmødet, at byggeri skal baseres på bæredygtighed og økologi samt at bygninger og jord ikke kan handles på Christiania. Et dynamisk kulturmiljø som Christiania kan ikke bevares igennem konservering og fredning, men ved at opsætte rammer for en fremtidig udvikling. Christiania opdeles i tre bevaringszoner. Kasernen, Bastionerne og Dyssen. Bevaringsplanen angiver zoner, hvori der anbefales fremtidige bygninger og hvor det anbefales ikke at genopføre bygninger når de nuværende er udtjent. Dyssen kan udbygges yderligere i små landsbylignende enklaver.
9 8 INDSATSFELTERNE Et lysbånd om Christiania. For at markere Christianias placering i byen og understrege overgangen fra Christianshavns urbane rum til fristadens nærmest landlige karakter skabes en markant gadebelysning langs Refshalevej, Prinsessegade og Bådsmandsstræde. Langs Refshalevej som lysstandere på promenaden, i Prinsessegade som bygningsbelysning og i Bådsmandsstræde som nedfældede lamper i fortovet, der leder til en ny trappe til voldanlægget. Den nye belysning langs Christianias grænse skal give en øget følelse af tryghed i området. Fredens Trappe I Bådsmandsstræde danner et nyt bredt fortov en præcis grænse til Christiania. Fortovet fører ned til et nyt trappeanlæg, der skal gøre adgangen til voldanlægget og stadsgraven lettere og mere synlig. Trappeanlægget, der opføres i granitsten skærer i forlængelse af Bådsmandsstræde en kile i volden, der giver udsyn fra Bådsmandsstræde til vandet i Stadsgraven. Langs Bådsmandsstræde og volden er der plads til 70 parkerede biler.
10 9 Bådeby Stadsgraven Det historiske snit Tømmergraven Promenade Aktivitetsplads Campingplads Refshalevej
11 10 Arken Prærien Fredens Eng mellem volden og Fredens ark er fortsat en grøn plæne til leg og idrætsudfoldelse. Et godt mødested for christianitter og christianshavnere. Kollegiet Prærien har som i dag en græs og blomsterdækket bund med store træer og spredte mindre anlæg som skaterhallen, legepladsen, amfiteatret, basketbanen samt et nyt bylandbrug ud for kollegiet. Bylandbruget er Christianias nye kollektive køkkenhave, der ved at basere sig på principper om bæredygtighed kan være til inspiration for Københavns indbyggere. Hovedindgang Som erstatning for» Infohuset«opføres der ud til Bådsmandsstræde 100 kollegieboliger. Boligerne fremstår med en containerlignende karakter og danner en længe, der samler Prærien til et stort indre gårdrum. Mod gaden når huset op i seks etager, mens det er fire etager ind mod det mere følsomme gårdrum. Kollegiets stueetage rummer fællesfaciliteter og portåbninger tillader folk at passere under bygningen. Kollegieboligerne skal være med til at sikre, at flere unge vil bo i Christiania, og dermed sænke den høje gennemsnitsalder. Kollegiet udgør et nyt lokalområde på linie med de nuværende 15 lokalområder i Christiania og vil med sin forholdsvis hurtige udskiftning af beboere være en evig kilde til engagement i fristaden. I forbindelse med Christianias hovedindgang anlægges en»kys og kør«- bane til afvikling af den taxatrafik, der i dag er den største gene for Christianshavns beboere. Taxabanen er ensrettet, så den ikke hindrer trafikken på Prinsessegade eller er til gene for Christianias gående gæster. Parkering af busser er placeret ud for Den Grå Hal på Refshalevej. Selve hovedindgangen mellem Loppen og taxapladsen, der fungerer som Christianias turistindgang, udformes af en lokal Christianiakunstner. Plankeværket fra hovedindgangen til Røde Sols Plads og mellem Den Grå Hal og Løvehuset erstattes af en ny solid grafittimur - et nyt gadegalleri. I forbindelse med hovedindgangen og den nye taxaplads er der ti parkeringspladser til beboere og gæster.
12 11 Røde Sols Plads På hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej opføres resurseboliger et almennyttigt boligbyggeri med store billige familieboliger og kommunal anvisningsret på 40 % af boligerne. Boligerne udgør en stor længe på otte etager, der afslutter Christiania mod nordvest og visuelt skaber en sammenhæng langs Prinsessegade og Refshalevej. Resurseboligerne tilbyder store billige familielejligheder centralt i København til gengæld for, at beboerne ved deres tilstedeværelse er med til at skabe stabile og trygge rammer for ejendommens resursesvage beboere. Resurseboligerne udgør et nyt lokalområde på linie med de nuværende 15 lokalområder i Christiania og skal være med til at sikre en større mangfoldighed. I bygningens stue og kælder findes et atelier- og kontorhotel med billige lokaler til små nystartede virksomheder. Herigennem kan den særlige iværksætterånd, der findes på Christiania udnyttes til at skabe nye spændende virksomheder på Christianshavn. Områdets nuværende beboere får flyttet deres bolig til et ledig byggefelt eller en plads i Tømmergravens Bådeby. Røde Sols Plads er også en ny kultur- og aktivitetsplads - et bølgende stenbelagt landskab til skatere, til leg og til optræden på pladsens scene. Pladsen åbner sig i hjørnet ud mod Prinsessegade og danner med sit stenlandskab et naturligt bevægelsesforløb ind i Christiania. Genbrugsstation Ved Løvehuset etableres en ny genbrugs- og affaldsstation. Christianias principper om bæredygtighed og genbrug gøres til et nyt vartegn ud mod Refshalevej. Genbrugsstationen placeres inden i en seks meter høj»grøn«cylinder af genbrugsmaterialer, der er beplantet med græs og vilde blomster. Genbrugsstationen erstatter den nuværende og bliver med sin nye placering lettere tilgængelig for alle Christianias beboere. En promenade langs Refshalevej Langs vandet og den nye husbådeby ved Refshalevej etableres en promenade. Et trædæk spænder fra Løvehuset til Charlotte Amalies Bastion og udgør som yderste del af promenaden en»boardwalk«, der med bænke og udposninger opfordrer til ophold ved vandet. En asfalteret cykel- og rulleskøjtesti adskiller trædækket fra den renoverede brolægning på Refshalevej. Vejen flankeres af en poppelallé, hvorunder 190 af Christianias biler kan parkeres. Parkeringen betjener ligeledes husbådebyen, campingpladsen og kulturarrangementer i bastionerne. Ud for bastionerne anlægges opholdspladser, der skyder sig ud i vandet. De nye pladser knytter sig til bastionernes aktiviteter og virker som trækplaster for de promenerende gæster. Pladserne kan have bådudlejning, udeservering og her kan fiskes, solbades eller holdes picnic. Promenaden og dens aktiviteter vil ændre Refshalevej fra at være Christianias kedelige bagside til en aktiv og attraktiv forside. Promenaden vil indbyde
13 12 til opdagelse og udforskning af voldanlægget og Christiania. Promenaden vil sammen med de forbedrede adgangsveje og stier gøre naturen og kulturen i Christiania mere tilgængelig for alle i København. Omkring krudhuset i Carls Bastion drænes vandgraven, og der anlægges en campingplads. Her kan alle slå telt op på plænen. Ud for bastionen anlægges i forlængelse af campingpladsen en aktivitetsplads med eksempelvis bådudlejning samt toilet og bad til campisterne. Tømmergravens Bådeby Frederiks Bastion I Tømmergraven langs Refshalevej etableres en husbådeby. Bådbyen består af 80 husbåde ved otte bådebroer, der placeres mellem bastionerne. Bydelen består fysisk af promenaden, aktivitetstorvene ved bastionerne samt bådebroer, hvor skuderne lægger til. Bådebyen er en andelsboligforening, hvor man køber en andel i anlægget, men selv bygger og ejer sin husbåd. Bådebyen skal ved at være andelsbaseret være med til at sikre, at flere vil bo i Christiania, og dermed give området en større mangfoldighed. Andelsforeningen udgør et nyt lokalområde på linie med de nuværende 15 lokalområder i Christiania og vil med sin store variation tjene som inspiration for andre husbådeparker i København. Frederiks Bastion danner fortsat ramme om udstillinger og kulturelle arrangementer. Ud for bastionen anlægges som supplement et soldæk med mulighed for udeservering om sommeren. Charlotte Amalies Bastion Bastionen og krudthuset kan danne ramme om teater- og musikfestivaler. Tilskuerne kan slå sig ned på græsset rundt om krudthuset og op ad voldene, der skaber et veldefineret rum omkring de optrædende og publikum. Carls Bastion
14 13 Ressourceboliger Prinsessegade Kulturplads Refshalevej Den Grå Hal Promenade Genbrugsstation Indgang Taxaholdeplads
15 14 Historiesnit 1810 Voldanlægget På tværs af voldanlægget tilbageføres en stribe på 50 m til voldanlæggets oprindelige udtryk med græs og enkeltstående træer. Anlægget spænder fra Frederiksholm til Amager og inddrager det eneste bevarede kanonbådsskur, Tømmergraven, Stadsgraven samt 1. Redan og yderste voldgrav. Historiesnit 2010 Stadsgraven og Københavns volde er et vigtigt naturområde for københavnerne. Derfor gennemføres den høje og lave voldsti fra Quintus Bastion i nord til Langebro i syd, således at adgangen til naturområdet lettes, og et bedre overblik kan give en større følelse af tryghed for voldanlæggets besøgende. Stierne giver et flot udsyn over Stadsgraven og områdets rige dyreliv. Stien føres udenom de huse der måtte ligge i vejen. De tværgående forbindelser som broen ved Mælkebøtten markeres med skulpturelle porte eller broer, der sikrer en uhindret passage for fodgængere på den høje voldsti. Vejen på dyssen bevares i sin nuværende form. af promenaden, bådebroer samt pæle, hvor imellem skuderne lægger En ny forbindelse mellem Indre by, Det Kongelige Teater, et fremtidigt byens hus på Christiansholm, Holmen, Christiania, Kløvermarken og den nye Amager Strandpark. Forbindelsen er en ny gang- og cykelsti, der markerer byens fremtidige anvendelsesog udviklingsmuligheder. I Stadsgraven anlægges en skærgård af flydende temahaver som et smukt og stille pit-stop mellem Indre by og Amager Strandpark. Haverne er af byder på strandsand, dunhammer, plæne, planker, teglsten eller valmuer.
16 15 3 Christianias grænser Delområderne Nyt byggeri Indsatsfelterne Veje og forbindelser De historiske striber Promenaden Bånd af lys
17 Forslag nr er udarbejdet af : Dennis Larsen, arkitekt maa. Ålandsgade 21, 3.tv KBH S Martin Thue Jacobsen, arkitekt maa. Lille Fredensgade 8, KBH N Sune Oslev, arkitekt maa. Århusgade 58, st. tv KBH Ø
Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011
Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret
Læs mereALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania
ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania Det er blevet påstået af folk fra det offentlige, at Christiania har godkendt den planlagte cykelrute. Det har Christiania ikke! Grunden
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereApplebys plads Karréen
Applebys plads Karréen Placering i byen Applebys Plads karréen ligger indenfor gåafstand af 500 m til Christianshavns Torv med indkøbsmuligheder, metro og gode busforbindelser. Langs med Christianshavns
Læs mereHAVEJE-ATELLIERNE 27681
HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker
Læs mereJacobsen hus i carlsberg byen
Jacobsen hus i carlsberg byen I det nordvestlige hjørne af Carlsberg Byen ud mod de grønne arealer i Søndermarken findes det arkitektonisk smukke Jacobsen Hus, tegnet af Henning Larsen Architects. Lejemålet
Læs mereNy vision og strategi for Helsingør Kommune
Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Mission Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for den enkelte borger Vision 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereHERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur
HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads
Læs mereByplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 20. februar 2018 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale
Læs mereNyt kulturhus i Tingbjerg
Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at
Læs merecaroline hus i carlsberg byen
caroline hus i carlsberg byen Caroline Hus ligger centralt i Carlsberg Byen, med Bryggernes Plads på den østlige side og Ottilia Plads på den nordvestlige side. Placeringen sikrer et frit udsyn mod den
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By
Borgerpanelundersøgelse Forholdene i Indre By Gennemført 24-27. februar 2017 Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om forholdene i Indre By Sammenfatning: Indre By som helhed Prioriteringer med hensyn
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs mereCHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring
CHRISTIANSHAVNSRUTEN Oplæg til linjeføring Marts 2010 Udarbejdet af: TMF Center for Anlæg og Udbud Grontmij Carl Bro A/S Marts 2010 Københavns Kommune INDHOLD 1. INDLEDNING FORMÅL 4 BAGGRUND 4 FINANSIERING
Læs mereBYOMDANNELSE VED KOCKSVEJ OG LUNDEBJERGVEJ
BYOMDANNELSE VED KOCKSVEJ OG LUNDEBJERGVEJ Materiale til lokalplan Til Frederikssund Kommune Udvikler: Michael Irgens, Direktør Zolac Danmark Ulrikkenborg Allé 51 2800 Lyngby +45 28116471 mi@zolac.dk www.zolac.dk
Læs mereDebat om. Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5
Debat om Byplanmæssige rammer for Frederiksborgvej 3-5 Det gamle rådhus på Frederiksborgvej 3-5 skal ikke længere anvendes af Furesø Kommunes administration. Byrådet ønsker derfor, at dette centrale område
Læs mereFORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt
FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved
Læs mereVIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen
VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan
Læs mereDen gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse
43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området
Læs mereVisionsplan for Hårlev
Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog
Læs mereLejligheder på Margretheholm med udsigt over København
Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE
Læs mereOplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale
Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14
U D V I K L I N G S F OR S L A G F OR JON S T R U P C E N T R U M S. 3 15 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 5 Aktiviteter 6 Jonstrup i dag 8 Fremtidens Jonstrup 10 Skitse 12 Visualisering 14 Dato : 22.02.2017
Læs mereODENSE FRIPLEJEHJEM. Dispositionsforslag. Odense. Tornbjerg
ODENSE FRIPLEJEHJEM Dispositionsforslag Odense Tornbjerg Dato 1.3.2017 Odense kongrescenter Parcelhuskvarter Tornbjerg kirke Tornbjerggård botilbud Kollegie Tornbjerg Gymnasium Tornbjerg Plejecenter Svovlhatten
Læs mereATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013
ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereS t o r e K r o Ombygning og nybygning
Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereResumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus
Notat 3. januar 2018 Sagsbeh.:AT J.nr.: 01.00.05-P00-21-17 By Byggeri og Ejendomme Resumé og vurdering af input til program for Rolighedsvej Bycampus Input 1 Michael Kahr Jørgensen MJ har læst om projekt
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om Formel 1
Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om Formel 1 Konklusioner 61 % synes ikke, at Københavns Kommune skal godkende en plan om Formel 1-løb i København med en bane gennem Christianshavn fra Christmas
Læs mereCykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen
Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.
Læs mereKultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!
Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore
Læs mereCarl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling
Carl Nielsen Hallen Udearealer september 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen Christine
Læs mereØRESTAD SYD BYGGEFELT
ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20
Læs mereKvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7
VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.
Læs mereSTRATEGI FOR UDVIKLING AF MIDDELALDERBYEN LAD BYLIVET BLOMSTRE
STRATEGI FOR UDVIKLING AF MIDDELALDERBYEN LAD BYLIVET BLOMSTRE Middelalderbyen er det centrale Københavns eget secielle og historiske navn - og det et er smukt og rart sted at være. Det emmer å sin helt
Læs mereKører du op ad Viborgvej, startede Hasle Sogn, hvor Præstehaven ligger.
Boformerne i Hasle I Hasle findes blandede boligformer, der minder os om en konstant udvikling gennem de sidste snart 100 år. Ikke alt er lige gennemtænkt og kønt, så vi ønsker at Aarhus Kommune vil bestræbe
Læs mereHELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015
HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side
Læs mereTRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015
TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereNABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN
Teknik- og Miljøforvaltningen 29. november 2017 NABOORIENTERING EFTER PLANLOVEN Vi skriver til dig, fordi du er beboer, ejer, lejer eller repræsentant for en virksomhed, der kan blive berørt af et byggeprojekt
Læs mereInfills når byerne trænger til en fyldning
Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt
Læs mereOPSAMLING - WORKSHOP. Borgermøde
OPSAMLING - WORKSHOP Borgermøde 06.02.2018 WORKSHOPPENS TEMAER HVORDAN SER LIVET & BYEN UD OMKRING ISS GRUNDEN UD I FREMTIDEN? BOLIG ERHVERV HVORDAN ER DE UDADVENDTE BOLIGER OG ERHVERV? HVORDAN ER BEBYGGELSES
Læs mereFREMTIDENS AABENRAA. Markedspladsen. Skitseforslag til Markedspladsen i Aabenraa Bymidte Juni 2018 A D E P T TOPOTEK1 ATKINS
FREMTIDENS AABENRAA Markedspladsen Skitseforslag til Markedspladsen i Aabenraa Bymidte Juni 2018 A D E P T TOPOTEK1 ATKINS MARKEDSPLADSEN Projektets baggrund Projektet er en videre udvikling af det igangværende
Læs mereSTENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD
STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...
Læs mere21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade
21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse
Læs merePROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G
SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle
Læs mereVerdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019
Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Søren Tegen Pedersen, plandirektør Mathias Økonomiforvaltningen Nordby Thøgersen, projektleder Økonomiforvaltningen Indhold 1. En introduktion
Læs mereHEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter
HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal
Læs mereStationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt
Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse
Læs mereVARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014
VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter
Læs mereLokaludvalget havde den 21. januar et borgermøde om sagen. Ca. 60 borgere deltog. En opsummering af synspunkterne:
Indre By Lokaludvalg Rådhusstræde 13 1466 København K indrebylokaludvalg@okf.kk.dk Tlf. 60 37 80 58 EAN nr. 5798009800077 Teknik- og Miljøforvaltningen Lokaludvalget er blevet bedt om et høringssvar vedrørende
Læs mereKertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.
Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen
Læs mereN Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN
N Y T P A R K E R I N G S H U S I R O S K I L D E B Y M I D T E VIEWS FRA ANKOMST SITUATIONEN 14. Maj. 2013 1 Plan 1:500 SNIT SCENARIE 1-1:250 50 P 50 P 52 P 50 P 50 P 50 P 49 P 47 P 52 P 50 P Hoveddisponering
Læs mereForslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk
Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase
Læs mereBilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet
Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi
Læs mereSKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT
SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig
Læs merekrøyer hus i carlsberg byen
krøyer hus i carlsberg byen Bygningen danner overgang fra det gamle Vesterbro til det nye bykvarter, og reflekterer både boligkarréerne på Vesterfælledvej og de historiske Humleby-rækkehuse, som nabo mod
Læs mereVELKOMMEN TIL KrygerHus
VELKOMMEN TIL KrygerHus Kunne du tænke dig at bo med skoven som nabo, med flotte grønne skrænter, i en læfyldt skovlomme og samtidigt med en storslået udsigt over byen, fjorden og Ådalen? Her hersker stilheden,
Læs mereBilag 3. Anbefalinger vedrørende det fremtidige bygningskompleks
Bilag 3 Anbefalinger vedrørende det fremtidige bygningskompleks Udgangspunktet for den kommende arkitektkonkurrence er at der stilles krav til opførelse af et indretnings- og driftsmæssigt velfungerende
Læs mereVisioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035
Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge
Læs mereBlomstrende landsby, Bøjden gruppen
Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Rapport/konklusion fra gruppemøder, sommeren 2012. Førstehåndsindtryk Fra Siversbjerg : Flot udsigt! En fin og fartdæmpende chikane af den lange, lige, landevej. Derefter
Læs mereBilag 3 Notat om beslutninger i strukturplan
Fællesmøde TU og KMU 22. okt. 2012 Kvalitetsmanual Arnbjerg Ved økonomiudvalgets behandling 19. sept. 2012 af kvalitetsmanualen for Arnbjerg blev der udtrykt ønske om et overblik over, de beslutninger,
Læs mereKulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:
BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet
Læs mereUDLEJNINGSPROSPEKT MAJ Hjemme i naturen Tæt på byen KALVEBODHUSE.DK
UDLEJIGSPROSPEKT MAJ 2018 Hjemme i naturen Tæt på byen Kalvebod Fælled på Vestamager er et helt enestående naturområde, kun få minutters kørsel fra København. 2000 fredede hektar med lys og luft, Danmarks
Læs mereKonklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By
Borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Konklusioner på borgerpanelundersøgelse om bil- og cykelparkering i Indre By Antal besvarelser i alt: 1964. Borgerpanelundersøgelsen har været
Læs mereFRA TRAFIKKORRIDOR TIL BANEBRYDENDE HABITAT! Område IF - DSB Areal
FRA TRAFIKKORRIDOR TIL BANEBRYDENDE HABITAT! INDHOLD INDLEDNING 03 STØJSKÆRM 04 FRA FORSIDE OG BAGSIDE TIL TO FORSIDER 06 ET GRØNT BYRUM 07 DET GRØNNE BÆLTE OG DYRELIV 08 DET GRØNNE KIG 09 ORGANISERING
Læs mereIdékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby
Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene
Læs mereSKANDERBORG - FÆLLESSTIEN
Skanderborg Andelsboligforening og Midtjysk boligselskab 301917 IDÉOPLÆG - 02.09.2016-1 OM OPGAVEN 2 - SKANDERBORG - SKOLESTIEN OM OPGAVEN Opgaven er at udforme ideoplæg til en ny fælles sti omkring Skanderborg
Læs mereSKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:
SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det
Læs mereMulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet
Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade Indhold Tre nedslag; Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet
Læs mereNYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab?
NYT LIV TIL JERES GÅRD? Drømmer I om, at jeres gård forvandles fra en grå, trang baggård til en grøn oase med blomster, træer, liv og fællesskab? EN HAVE I JERES GÅRD? Alle københavnere skal have mulighed
Læs mereMaj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039
Maj 2015 Oversigt over høringssvar til lokalplan 34 Boliger ved Flodvej Jr. Nr. Ac 14/13039 Høringssvar fra: Indsigelser: Administrationens bemærkninger Forslag til ændringer i lokalplan 1. Susanne Pedersen
Læs mereEspergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014
Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi
Læs mereSTRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO
STRØBY EGEDE MED KYSTEN SOM NABO BYENS PLACERING - situations diagram KYSTVEJEN - en unik strækning VEJEN TIL STRØBY EGEDE - Storyboard Tryggevælde Å Strand hotellet Kystvejen 1 Kystvejen 2 Entré til byen
Læs mereUNGDOMSBOLIGER I TUUJUK KUJALLEQ IDEOPLÆG
UNGDOMSBOLIGER I TUUJUK KUJALLEQ IDEOPLÆG REVIDERET 23. SEPTEMBER 2016 UNGDOMSBOLIGER 1 UNGDOMSBOLIGER I NUUK Kommunale er Byggegrund til og erhverv Bygninger til offenligt formål Byggefelt til ungdomserne
Læs mereFilnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan
Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.
Læs mereSKITSE FAXE LADEPLADS - BYMIDTEN
SKITSE FAXE LADEPLADS - BYMIDTEN FEBRUAR 2018 2 FAXE LADEPLADS BYMIDTEN Februar 2018 SLA for Faxe Kommune SLA Njalsgade 17B Pakhus 2, 3.sal DK 2300 København www.sla.dk landskab@sla.dk BYMIDTEN Gefion
Læs mereOVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI
OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på
Læs mereBOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING
URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE
Læs mereLOKAL PLAN SEPTEMBER 1988
LOKAL PLAN 09-016 SEPTEMBER 1988 REDEGØRELSE Lokalplanens baggrund og område Denne lokalplan er udarbejdet for at muliggøre en udvidelse af Aalborghallen med kongres- restaurations- og mødefaciliteter
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereAarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.
15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.
Læs mereALLERØD MUSIKSKOLE. en helhedsplan for udearealerne
ALLERØD MUSIKSKOLE en helhedsplan for udearealerne De e er en helhedsplan for udearealne i lknytning l Allerød Musikskole udformet af Thing Brandt Landskab ApS på foranledning af Park & Vej, Teknik og
Læs mereOPDATERING AF CHRISTIANSGAVE
Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Vibesgate 17 N-0356 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE LIDT
Læs mereUddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk
Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.
Læs mereNye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser
Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet
Læs mereFremtidens Nordøst Amager
WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5
Læs mereBilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg
Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til
Læs mereChristmas Møllers HAVE. Bo på hjørnet af Christianshavn. Tæt på hele byen. 2-4 værelses familielejligheder med store altaner
Christmas Møllers HAVE Bo på hjørnet af Christianshavn. Tæt på hele byen 2-4 værelses familielejligheder med store altaner Christmas Møllers Have side 3 Vermlandsgade 24 Københavns historie flyder gennem
Læs mereLOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København
LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad
Læs mere= butikslejemål. i attraktivt multibrugerhus. Sturlasgade 1, stuen 2300 København S
= butikslejemål i attraktivt multibrugerhus 2300 København S 1 Velbesøgt adresse med attraktive naboer Islands Brygge er en adresse med både udsyn og fremsyn. Midt i København, direkte til vandet, summer
Læs mereResumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse
Dato 31-05-2018 Dok.nr. 40580-18 Sagsnr. 16/9854 Ref. SSTA Resumé af indkomne bemærkninger til Forslag til lokalplan 04.01.L02 for boliger i den sydlige del af Billum samt Byrådets vurdering af disse I
Læs mere