I D É K O N K U R R E N C E O M H E L H E D S P L A N F O R C H R I S T I A N I A O M R Å D E T. Forslag 69662

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "I D É K O N K U R R E N C E O M H E L H E D S P L A N F O R C H R I S T I A N I A O M R Å D E T. Forslag 69662"

Transkript

1 Forslag 69662

2 1 ET MERE MANGFOLDIGT CHRISTIANIA MANIFEST Christiania er en livsstil Alle kan bo på Christiania. Der oprettes en venteliste til området. Der introduceres nye boligformer. Der bygges 190 nye boliger. CHRISTIANIA ER FÆLLESEJE Ingen ejer jord eller bygninger i fristaden. Alle kan bygge og bo, men bygninger kan ikke handles. I Christiania gælder allemandsretten, så alle kan med respekt for naturen og Christianias beboere bruge området. Christiania er selvstyrende, men hverken Christiania, København eller regeringen har ret til at sælge området eller områdets bygninger. FRISTAD I KØBENHAVN Christiania skal være en del af København. Fristaden skal være Københavns eneste helt autonome bydel. Fællesmødet er fortsat Christianias højeste myndighed. CHRISTIANIA ER VORES FÆLLES KULTURARV Fristaden er en del af den danske folkesjæl - et manifest for et samfund, der bygger på nærhed og tolerance. Samfundet Christiania er derfor bevaringsværdigt. NOGET FOR NOGET Alle kan bo i Christiania, men skal bidrage til fællesskabet. Christiania bevarer autonomi, men skal inføre demokrati. København opfører nye anlæg i Christiania, som driver og vedligeholder anlæggene.

3 2 FRISTAD CHRISTIANIA Christiania en del af Danmark. Christiania er anderledes. Fristadens grundliggende idé er at være et alternativ til de herskende normer i samfundet og et eksperimentarium for boformer og lokalt selvstyre. Christiania er opstået som et fristed for alle dem, der ikke føler sig tilpas i, eller vil noget andet end, det normale samfund og kan derfor ikke normaliseres og tilpasses den omkringliggende by. Christiania kan enten helt opløses eller forstås og behandles ud fra sine egne forudsætninger. Christiania er en vigtig del af den danske kulturarv. Man kan være for eller imod livsstilen på Christiania, og man kan holde af eller tage afstand fra de sidste tredive års byggeri på Christiania, men man kan ikke diskutere Christianias rolle for vores nationale selvbevidsthed - eller Christianias betydning for udlændinges opfattelse af det danske samfund som et rummeligt og tolerant åndehul, hvor der er plads til alle. Christiania er en del af den danske folkesjæl, og det er ikke tilfældigt, at Christiania, hvis man ser bort fra kampene med politiet, har fungeret godt sammen med København og har en stor opbakning i den brede befolkning, for Danmark er dybest set et tolerant samfund, hvor der værnes om de svage og de anderledes. Forstår man Christianias rolle i København, tegner der sig et billede af et frugtbart samspil mellem to samfund, hvor Christianias mangfoldighed og sociale rummelighed er et positiv tilskud til Københavns identitet. Et tilskud, der i fremtiden vil have stor betydning for København i den evige konkurrence om at tiltrække opmærksomhed og investeringer. Christiania er ud over at være en af Københavns vigtigeste turistattraktioner, på linie med Tivoli og Den Lille Havfrue, blevet et stærkt brand. Spørg et barn i Jylland eller en græsk olivenbonde, og de vil svare, at Christiania handler om den personlige frihed

4 3 og et alternativt samfund. Det er derfor ikke blot Christianias betydning for København som turistby, der skal overvejes, før man nedlægger Christiania, men den betydning fristaden har for Københavns identitet og konkurrenceevne. Det at vi midt i den danske hovedstad har rum til et alternativt samfund som Christiania betyder, at København opnår en positiv identitet, som markedsføringstrategier aldrig vil kunne skabe. Efterhånden som verdens byer, og specielt de europæiske, har det samme at byde på, er det vigtigt at kunne skille sig ud fra de andre ved at have en troværdig og positiv identitet. Christianias bidrag til København er frisind, mangfoldighed og kreativitet. Derfor handler en udviklingsplan for Christiania om at fremhæve Christianias mange kvaliteter og placering i byen. Christiania som frirum Christiania er fristed for mange. For alle dem, der ikke føler sig accepteret af det normale samfund er Christiania en oase, hvor der ikke stilles krav og hvor der ikke ses skævt til en, hvis man ikke kan overskue det daglige bad. Hvis Christiania normaliseres vil alle storbyens såkaldte skæve eksistenser skulle finde et andet sted at opholde sig i fremtiden. Christiania i fremtiden Christiania har med 30 år i bagagen vist sig levedygtigt, men som det vigtige samfundseksperiment fristaden er, er der stadig justeringer at gøre, hvis eksperimentet skal fortsætte. Christiania skal forynges. Gennemsnitsalderen på Christiania stiger og ligger i dag over gennemsnitsalderen i København som helhed. For at tilføre fristaden nyt blod og muliggøre et gennerationsskifte vil vi opføre 100 ungdomsboliger og lejeboliger, der opererer med en højere udskiftningsrate end resten af fristaden, og som derfor kan fungere som en evig kilde af resurser og engagement i området. Christiania skal være endnu mere mangfoldigt, hvilket kan gøres ved at indføre nye boligformer såsom andelsboliger, ungdomsboliger og nye almennyttige boliger som supplement til de nuværende boliger. En stor del af Christianias mangfoldighed skyldes den nuværende lave boligafgift samt det forhold, at man ikke kan handle med ejendom på Christiania, så udover de nye områder skal den nuværende politik med forbud mod handel med ejendom bevares. Lader man fristadens boliger og jord indgå i det københavnske boligmarked har man endegyldigt bortvist de økonomisk svage til de mindre attraktive forstadskvarterer og dermed umuliggjort den mangfoldighed, der er fristadens særkende. Der bør oprettes en officiel venteliste til Christiania, så alle der har lyst til at være en del af Christiania får adgang til en bolig. Listen administreres af en indflytningsgruppe under Fællesmødet. Det er Fællesmødet, der træffer afgørelse om, nye byggerier på

5 4 Promenaden langs Refshalevej og campingpladsen omkring Carls bastion.

6 5 Christiania. De nye boligformer er den andelsbaserede Tømmergravens Bådeby; kollegieboliger og almennyttige boliger. Christiania skal gøres mere demokratisk. Christiania er fortsat et vigtigt forsøg med nærdemokrati og selvforvaltning og området foreslås overdraget som en ny selvstændig bydel i København, hvor den nuværende styringsstruktur bevares som helhed. De tre nye boligområder bliver til tre nye områdemøder med egen forvaltning på linie med de nuværende 15 områder, der danner Christiania. Fællesmødet og Økonomimødet er fortsat højeste myndighed i den autonome bydel. Det har dog vist sig, at bestemmelsen om konsensusafgørelser på Christianias fællesmøde ikke kun er en beskyttelse af mindretallets interesser men også kan udnyttes af et mindretal til at fremme egne interesser på fællesskabets bekostning. Vi anbefaler derfor, at der indføres flertalsafgørelser på fællesmødet og økonomimødet. Fællesmødet kan herefter afgøre om det samme skal gælde styrelsesgrupper og lokalmøderne. Fristaden er selvstyrende og selvforsynende, men kan samlet indkøbe vand, el og serviceydelser af Københavns Kommune. Christiania skal integreres bedre i København men fristaden skal ikke opsluges af de omkringliggende bydele. Integration sker bedst igennem en ligeværdig accept af forskelle. Vi ønsker derfor at synliggøre Christianias særegenhed i byen ved at understrege fristadens grænser. Ved at skabe bedre forbindelser til de omkringliggende bydele kan Christiania i stedet for at være en hindring for byens trafik blive en smuk og grøn genvej for fodgængere og cyklister mellem København, Christianshavn og Amager. Der etableres broer på tværs af Tømmergraven, Stadsgraven og den ydre voldgrav. Samtidig synliggøres de tværgående stier, så færdslen på tværs af Christiania gøres lettere og mere tryg. Christiania skal som hidtil være en dynamo af kultur og initiativlyst i København. Derfor er det vigtigt, at fristaden også i fremtiden råder over billige lokaler til kreativ udfoldelse. For at skabe et bedre vækstlag for små kreative virksomheder i København kan der i forbindelse med resurseboligerne oprettes et kontor/værkstedshotel til nystartede virksomheder. Christiania som fristad er en af Danmarks største turistattraktioner, og det skal Christiania fortsat være. Vi foreslår at Christianias frihedsbegreb udvides til at allemandsretten indføres således, at alle kan opholdes sig og overnatte i fristaden, hvis de udviser respekt for området. Samtidig skal der omkring krudthuset i Den Blå Karamel og Bjørnekloen indrettes et Camp-in med badefaciliteter og liggestoleservering i sommerhalvåret. Sådan at Christiania i endnu højere grad bliver et tilbud til både turister og Københavnere. Christiania skal fortsat være et attraktivt naturområde midt i den danske hovedstad. Københavns indbyggere har i Christiania et frodigt og levende naturområde med et følsomt dyreliv, der vil gå tabt, hvis forsvarsanlægget føres tilbage til sin oprindelige udformning. For at bevare dette fristed i storbyen og beskytte dyrelivet er det bedst at bevare den nuværende vilde bevoksning, der kan holdes i balance af et mindre fårehold på volden. Vi foreslår i stedet, at den frodige natur gøres bedre tilgængelig ved en opgradering af voldens stianlæg fra Langebro til Nyholm. Via den øvre og nedre voldsti fås en fantastisk udsigt over Stadsgraven og en fin fornemmelse af det rumlige forløb, der dannes af voldens bevægelser. Det historisk interessante voldanlæg føres i en enkelt stribe tilbage til sit oprindelige udtryk som et historisk minde.

7 6 Resoursebolig-bebyggelsen og den tilstødende kulturplads på hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej. Pladsen er scene for ophold og aktivitet og en åbning til Christiania.

8 7 Christianias kulturarv Det giver ikke umiddelbart mening at skelne mellem bevaringsværdige eller ikke bevaringsværdige bygninger Indenfor Christiania. Christiania er som helhed et enestående dynamisk kulturmiljø, der er værd at værne om. De gamle kasserne-bygninger er bevaringsværdige, men har en langt højere betydning i den nuværende revitaliserede form. Ofte er det, som eksempelvis i Ruhrdistriktet med Emscher Park, langt mere interessant at se udtjente bygningsanlæg sat i relief ved at blive anvendt i en ny sammenhæng eller genindtaget af naturen end at se dem tilbageført til deres oprindelige udtryk, hvor de uden deres oprindelige funktion let kommer til at fremstå som en tom kulisse eller en temapark, som Den Gamle By i Århus. Skal det gamle voldanlæg fredes og føres tilbage til sit oprindelige udtryk betyder hensynet til volden som fortidsminde samtidig, at der kun kan opføres nye bygninger i et smalt bælte ud mod Prinsessegade, mens resten af Christiania vil fremstå som et meget tomt grønt rum i byen med meget få beboere. Vi mener derfor at det er i Hovedstadens interesse at undgå en fredning af forsvarsanlægget og i stedet bevare det levende miljø. Den tætte landsbystruktur i de sydlige bastioner ønskes bevaret. Ønsket om adgang til voldanlægget for alle forbyder yderliger byggeri i volden eller i Stadsgraven. Kaserneområdet skal fortsat være et samspil mellem de store gamle kasernebygninger, mindre træbygninger samt små og store grønne felter til leg og idræt. Fælles for nyt byggeri gælder, at nyt byggeri skal godkendes af Fællesmødet, at byggeri skal baseres på bæredygtighed og økologi samt at bygninger og jord ikke kan handles på Christiania. Et dynamisk kulturmiljø som Christiania kan ikke bevares igennem konservering og fredning, men ved at opsætte rammer for en fremtidig udvikling. Christiania opdeles i tre bevaringszoner. Kasernen, Bastionerne og Dyssen. Bevaringsplanen angiver zoner, hvori der anbefales fremtidige bygninger og hvor det anbefales ikke at genopføre bygninger når de nuværende er udtjent. Dyssen kan udbygges yderligere i små landsbylignende enklaver.

9 8 INDSATSFELTERNE Et lysbånd om Christiania. For at markere Christianias placering i byen og understrege overgangen fra Christianshavns urbane rum til fristadens nærmest landlige karakter skabes en markant gadebelysning langs Refshalevej, Prinsessegade og Bådsmandsstræde. Langs Refshalevej som lysstandere på promenaden, i Prinsessegade som bygningsbelysning og i Bådsmandsstræde som nedfældede lamper i fortovet, der leder til en ny trappe til voldanlægget. Den nye belysning langs Christianias grænse skal give en øget følelse af tryghed i området. Fredens Trappe I Bådsmandsstræde danner et nyt bredt fortov en præcis grænse til Christiania. Fortovet fører ned til et nyt trappeanlæg, der skal gøre adgangen til voldanlægget og stadsgraven lettere og mere synlig. Trappeanlægget, der opføres i granitsten skærer i forlængelse af Bådsmandsstræde en kile i volden, der giver udsyn fra Bådsmandsstræde til vandet i Stadsgraven. Langs Bådsmandsstræde og volden er der plads til 70 parkerede biler.

10 9 Bådeby Stadsgraven Det historiske snit Tømmergraven Promenade Aktivitetsplads Campingplads Refshalevej

11 10 Arken Prærien Fredens Eng mellem volden og Fredens ark er fortsat en grøn plæne til leg og idrætsudfoldelse. Et godt mødested for christianitter og christianshavnere. Kollegiet Prærien har som i dag en græs og blomsterdækket bund med store træer og spredte mindre anlæg som skaterhallen, legepladsen, amfiteatret, basketbanen samt et nyt bylandbrug ud for kollegiet. Bylandbruget er Christianias nye kollektive køkkenhave, der ved at basere sig på principper om bæredygtighed kan være til inspiration for Københavns indbyggere. Hovedindgang Som erstatning for» Infohuset«opføres der ud til Bådsmandsstræde 100 kollegieboliger. Boligerne fremstår med en containerlignende karakter og danner en længe, der samler Prærien til et stort indre gårdrum. Mod gaden når huset op i seks etager, mens det er fire etager ind mod det mere følsomme gårdrum. Kollegiets stueetage rummer fællesfaciliteter og portåbninger tillader folk at passere under bygningen. Kollegieboligerne skal være med til at sikre, at flere unge vil bo i Christiania, og dermed sænke den høje gennemsnitsalder. Kollegiet udgør et nyt lokalområde på linie med de nuværende 15 lokalområder i Christiania og vil med sin forholdsvis hurtige udskiftning af beboere være en evig kilde til engagement i fristaden. I forbindelse med Christianias hovedindgang anlægges en»kys og kør«- bane til afvikling af den taxatrafik, der i dag er den største gene for Christianshavns beboere. Taxabanen er ensrettet, så den ikke hindrer trafikken på Prinsessegade eller er til gene for Christianias gående gæster. Parkering af busser er placeret ud for Den Grå Hal på Refshalevej. Selve hovedindgangen mellem Loppen og taxapladsen, der fungerer som Christianias turistindgang, udformes af en lokal Christianiakunstner. Plankeværket fra hovedindgangen til Røde Sols Plads og mellem Den Grå Hal og Løvehuset erstattes af en ny solid grafittimur - et nyt gadegalleri. I forbindelse med hovedindgangen og den nye taxaplads er der ti parkeringspladser til beboere og gæster.

12 11 Røde Sols Plads På hjørnet af Prinsessegade og Refshalevej opføres resurseboliger et almennyttigt boligbyggeri med store billige familieboliger og kommunal anvisningsret på 40 % af boligerne. Boligerne udgør en stor længe på otte etager, der afslutter Christiania mod nordvest og visuelt skaber en sammenhæng langs Prinsessegade og Refshalevej. Resurseboligerne tilbyder store billige familielejligheder centralt i København til gengæld for, at beboerne ved deres tilstedeværelse er med til at skabe stabile og trygge rammer for ejendommens resursesvage beboere. Resurseboligerne udgør et nyt lokalområde på linie med de nuværende 15 lokalområder i Christiania og skal være med til at sikre en større mangfoldighed. I bygningens stue og kælder findes et atelier- og kontorhotel med billige lokaler til små nystartede virksomheder. Herigennem kan den særlige iværksætterånd, der findes på Christiania udnyttes til at skabe nye spændende virksomheder på Christianshavn. Områdets nuværende beboere får flyttet deres bolig til et ledig byggefelt eller en plads i Tømmergravens Bådeby. Røde Sols Plads er også en ny kultur- og aktivitetsplads - et bølgende stenbelagt landskab til skatere, til leg og til optræden på pladsens scene. Pladsen åbner sig i hjørnet ud mod Prinsessegade og danner med sit stenlandskab et naturligt bevægelsesforløb ind i Christiania. Genbrugsstation Ved Løvehuset etableres en ny genbrugs- og affaldsstation. Christianias principper om bæredygtighed og genbrug gøres til et nyt vartegn ud mod Refshalevej. Genbrugsstationen placeres inden i en seks meter høj»grøn«cylinder af genbrugsmaterialer, der er beplantet med græs og vilde blomster. Genbrugsstationen erstatter den nuværende og bliver med sin nye placering lettere tilgængelig for alle Christianias beboere. En promenade langs Refshalevej Langs vandet og den nye husbådeby ved Refshalevej etableres en promenade. Et trædæk spænder fra Løvehuset til Charlotte Amalies Bastion og udgør som yderste del af promenaden en»boardwalk«, der med bænke og udposninger opfordrer til ophold ved vandet. En asfalteret cykel- og rulleskøjtesti adskiller trædækket fra den renoverede brolægning på Refshalevej. Vejen flankeres af en poppelallé, hvorunder 190 af Christianias biler kan parkeres. Parkeringen betjener ligeledes husbådebyen, campingpladsen og kulturarrangementer i bastionerne. Ud for bastionerne anlægges opholdspladser, der skyder sig ud i vandet. De nye pladser knytter sig til bastionernes aktiviteter og virker som trækplaster for de promenerende gæster. Pladserne kan have bådudlejning, udeservering og her kan fiskes, solbades eller holdes picnic. Promenaden og dens aktiviteter vil ændre Refshalevej fra at være Christianias kedelige bagside til en aktiv og attraktiv forside. Promenaden vil indbyde

13 12 til opdagelse og udforskning af voldanlægget og Christiania. Promenaden vil sammen med de forbedrede adgangsveje og stier gøre naturen og kulturen i Christiania mere tilgængelig for alle i København. Omkring krudhuset i Carls Bastion drænes vandgraven, og der anlægges en campingplads. Her kan alle slå telt op på plænen. Ud for bastionen anlægges i forlængelse af campingpladsen en aktivitetsplads med eksempelvis bådudlejning samt toilet og bad til campisterne. Tømmergravens Bådeby Frederiks Bastion I Tømmergraven langs Refshalevej etableres en husbådeby. Bådbyen består af 80 husbåde ved otte bådebroer, der placeres mellem bastionerne. Bydelen består fysisk af promenaden, aktivitetstorvene ved bastionerne samt bådebroer, hvor skuderne lægger til. Bådebyen er en andelsboligforening, hvor man køber en andel i anlægget, men selv bygger og ejer sin husbåd. Bådebyen skal ved at være andelsbaseret være med til at sikre, at flere vil bo i Christiania, og dermed give området en større mangfoldighed. Andelsforeningen udgør et nyt lokalområde på linie med de nuværende 15 lokalområder i Christiania og vil med sin store variation tjene som inspiration for andre husbådeparker i København. Frederiks Bastion danner fortsat ramme om udstillinger og kulturelle arrangementer. Ud for bastionen anlægges som supplement et soldæk med mulighed for udeservering om sommeren. Charlotte Amalies Bastion Bastionen og krudthuset kan danne ramme om teater- og musikfestivaler. Tilskuerne kan slå sig ned på græsset rundt om krudthuset og op ad voldene, der skaber et veldefineret rum omkring de optrædende og publikum. Carls Bastion

14 13 Ressourceboliger Prinsessegade Kulturplads Refshalevej Den Grå Hal Promenade Genbrugsstation Indgang Taxaholdeplads

15 14 Historiesnit 1810 Voldanlægget På tværs af voldanlægget tilbageføres en stribe på 50 m til voldanlæggets oprindelige udtryk med græs og enkeltstående træer. Anlægget spænder fra Frederiksholm til Amager og inddrager det eneste bevarede kanonbådsskur, Tømmergraven, Stadsgraven samt 1. Redan og yderste voldgrav. Historiesnit 2010 Stadsgraven og Københavns volde er et vigtigt naturområde for københavnerne. Derfor gennemføres den høje og lave voldsti fra Quintus Bastion i nord til Langebro i syd, således at adgangen til naturområdet lettes, og et bedre overblik kan give en større følelse af tryghed for voldanlæggets besøgende. Stierne giver et flot udsyn over Stadsgraven og områdets rige dyreliv. Stien føres udenom de huse der måtte ligge i vejen. De tværgående forbindelser som broen ved Mælkebøtten markeres med skulpturelle porte eller broer, der sikrer en uhindret passage for fodgængere på den høje voldsti. Vejen på dyssen bevares i sin nuværende form. af promenaden, bådebroer samt pæle, hvor imellem skuderne lægger En ny forbindelse mellem Indre by, Det Kongelige Teater, et fremtidigt byens hus på Christiansholm, Holmen, Christiania, Kløvermarken og den nye Amager Strandpark. Forbindelsen er en ny gang- og cykelsti, der markerer byens fremtidige anvendelsesog udviklingsmuligheder. I Stadsgraven anlægges en skærgård af flydende temahaver som et smukt og stille pit-stop mellem Indre by og Amager Strandpark. Haverne er af byder på strandsand, dunhammer, plæne, planker, teglsten eller valmuer.

16 15 3 Christianias grænser Delområderne Nyt byggeri Indsatsfelterne Veje og forbindelser De historiske striber Promenaden Bånd af lys

17 Forslag nr er udarbejdet af : Dennis Larsen, arkitekt maa. Ålandsgade 21, 3.tv KBH S Martin Thue Jacobsen, arkitekt maa. Lille Fredensgade 8, KBH N Sune Oslev, arkitekt maa. Århusgade 58, st. tv KBH Ø

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania

ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania ALTERNATIVER til det offentliges plan om CYKELRUTE gennem Christiania Det er blevet påstået af folk fra det offentlige, at Christiania har godkendt den planlagte cykelrute. Det har Christiania ikke! Grunden

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune

Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Ny vision og strategi for Helsingør Kommune Mission Helsingør Kommune bidrager til størst mulig livskvalitet for den enkelte borger Vision 1 Helsingør Kommune er kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen

VIA TRAFIK. København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen VIA TRAFIK København Kommune Trafiksanering af Christianshavn nord for Torvegade, øst for kanalen UDKAST Oktober 2004 2 Indhold Indledning 2 Biltrafik 4 Parkering 5 Let trafik 6 Beplantning 7 Trafiksaneringsplan

Læs mere

CHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring

CHRISTIANSHAVNSRUTEN. Oplæg til linjeføring CHRISTIANSHAVNSRUTEN Oplæg til linjeføring Marts 2010 Udarbejdet af: TMF Center for Anlæg og Udbud Grontmij Carl Bro A/S Marts 2010 Københavns Kommune INDHOLD 1. INDLEDNING FORMÅL 4 BAGGRUND 4 FINANSIERING

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt

FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt FORSLAG TIL UDVIDELSE AF DYBBØLSBRO LAWA v/ Mads Lützen og Mads Windfeldt LUFTFOTO FRA SYD Med projektet for udvidelse af Dybbølsbro foreslås at spænde en ade ud mellem de to eksisterende broer, og derved

Læs mere

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København

Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København Udsigten Lejligheder på Margretheholm med udsigt over København A2 B C Udsigten D E F G udsigten-boliger.dk Management S S SORTEDAMS SØ TIVOLI RÅDHUSPLADSEN S M FÆLLEDPARKEN BOTANISK HAVE KONGENSHAVE ØSTRE

Læs mere

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling

Carl Nielsen Hallen. Udearealer. september 2014. DGI Faciliteter & Lokaludvikling. DGI Faciliteter & Lokaludvikling Carl Nielsen Hallen Udearealer september 2014 - Projektværksted og tegnestue Bo Fisker Projektleder tegnestuen Bo.Fisker@dgi.dk Finn Refslund Arkitekt MAA Finn.Refslund@dgi.dk Netværk tegnestuen Christine

Læs mere

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G

PROGRAM. Contextual Conditions. Spree MIKKEL LANG MIKKELSEN. Park. Site E. Köpenicker Str. M A P P I N G SITE 1 Contextual Conditions MIKKEL LANG MIKKELSEN PROGRAM Park Spree M A P P I N G Site E er et industrielt område der er lokaliseret mellem Köpenicker str. og Spree. Området er præget af lave industrielle

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale

Oplæg: Fællesareal & Sti-systemer til Grundejerforeningen Bæveren, Støvring Ådale Situationen i dag Fordelingen af grønne arealer, som Bæveren kan benytte til fællesarealer, er i dag meget usammenhængende og giver ikke mulighed for at danne et godt offentligt rum, hvor folk kan mødes.

Læs mere

STRATEGI FOR UDVIKLING AF MIDDELALDERBYEN LAD BYLIVET BLOMSTRE

STRATEGI FOR UDVIKLING AF MIDDELALDERBYEN LAD BYLIVET BLOMSTRE STRATEGI FOR UDVIKLING AF MIDDELALDERBYEN LAD BYLIVET BLOMSTRE Middelalderbyen er det centrale Københavns eget secielle og historiske navn - og det et er smukt og rart sted at være. Det emmer å sin helt

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014

Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Espergærde bypark - principper for den videre planlægning okt. 2014 Med udgangspunkt i de tre forslag til Espergærdes fremtidige udvikling og tegnestuen PK3 s skitseforslag til Espergærde bypark har vi

Læs mere

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI

OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI OVERSKRIFT RESEN LANDSKABSSTRATEGI Resen ligger nord for Skive i umiddelbar forlængelse af Skive by. Området skiller sig således ud fra de andre caseområder ved ikke at være en landsby men en bydel på

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter

HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter HEI idrætsforening Ny sportshal og fintnesscenter - Samlingssted i lokalområdet - Motion og sundhed for alle aldre - Fleksibilitet, åbenhed og inspiration - Identitet og fælleskab Adresse: Ny sportshal

Læs mere

ØRESTAD SYD BYGGEFELT

ØRESTAD SYD BYGGEFELT ØRESTAD SYD BYGGEFELT 1.2 09.09.2016 ILLUSTRATIONSPLAN MASTERPLAN BYGGEFELT 1.2 Grundareal: Byggeret: Anvendelse: Parkering: 5.040 m2 9.100 m2 Bolig I konstruktion MASTERPLAN 2 BYGNINGSVOLUMEN 17 M 20

Læs mere

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt

Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt Danø arkitektur September 2016 Stationstorv & Torvehal i Ry Skitseprojekt 23.09.2016 DANØ arkitektur & Danø arkitektur September 2016 Ry torv med Torvehal - ophold og aktivitet - mangfoldighed - følelse

Læs mere

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015

TRAPPEN. Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 TRAPPEN Skitseprojekt for byggefelt 1A4 Aalborg Godsbaneareal 26.02.2015 ARKITEKT BYGHERRE Laplandsgade 4A, 2.sal 2300 København S Denmark TN Udvikling A/S Kong Christians Allé 43, 2. DK-9000 Aalborg

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT

SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT SKITSEFORSLAG TIL DÆKMOLEVEJ HVIDE SANDE HAVNEKLIT Udarbejdet af Absolut Landskab i samarbejde med Mist+grassat. Projektet er udarbejdet i forbindelse med Turismepotentialeplaner i Søndervig og, Erhvervsmæssig

Læs mere

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a.

Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen. Afslaget begrundes bl.a. 15105 Bæredygtig byudvikling, Mårslet Syd Emne: Fortræde for Teknisk Udvalg Dato: 08-05-2017 Aarhus Kommune har afvist at optage det fremsendte udviklingsområde (benævnt 30 og 71 på bilag 12) i kommuneplanen.

Læs mere

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk

Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Holbæk Kommune By og Landskab, Plan Rikke Welan Kamper J.nr. 14/59791 2. december 2014 Forslag til Lokalplan 3.44 Abildgården, Specialcenter Holbæk Oversigt over forslag og bemærkninger fra høringsfase

Læs mere

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015

HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 HELSINGØR STADION ATRIUM ARKITEKTER 09.06.2015 ATRIUM ARKITEKTER ApS Sofie Brahes gade 1A 3000 Helsingør Telefon nr. +45 60 21 23 72 Mail info@atriumarkitekter.dk INDHOLDSFORTEGNELSE Side 4 HELSINGØR Side

Læs mere

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen

Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Blomstrende landsby, Bøjden gruppen Rapport/konklusion fra gruppemøder, sommeren 2012. Førstehåndsindtryk Fra Siversbjerg : Flot udsigt! En fin og fartdæmpende chikane af den lange, lige, landevej. Derefter

Læs mere

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen

Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Cykeltrafik i forbindelse med ny bro over havnen Program kl. 19.00 Velkommen v/ Bent Lohmann, formand for Indre By Lokaludvalg kl. 19.05 til 19.35 Oplæg fra Realdania og Teknik- og Miljøforvaltningen kl.

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision:

SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP. dato: sagsnr.: revision: SKOVBRYNET 120 BOLIGER I NATURSKØNT OMRÅDE VED HØJE KEJLSTRUP dato: 18.03.2014 sagsnr.: 1723-300 revision: A GRUNDEN Høje Kejlstrup hører til de nordligst beliggende boligområder i Silkeborg inden det

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD

STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD STENLØSE KOMMUNE KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 6 TIL KOMMUNEPLAN 2002-2012 RAMMEOMRÅDE 1B8 STENLØSE SYD Vedtaget af byrådet den. 28. april 2004 Indholdsfortegnelse: Indledning... 2 Udbygningen af Stenløse Syd...

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund:

Kulturarvsstyrelsen har bl.a. lagt følgende principper til grund: BILAG F. 9. JUNI 2011 VEDR. KONKRET UDPEGNING AF BYGGEFELTER FOR SELVBYGGERHUSE PÅ CHRISTIANIA KULTURARVSSTYRELSEN FORTIDSMINDER H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V Kulturarvsstyrelsen er blevet

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016.

Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Kerteminde, den 2. november 2016 Kertemindelisten afgiver hermed høringssvar til den fremlagte Byomdannelsesplan for Kerteminde Havn 2016. Faseopdeling. Kertemindelisten foreslår, at udmøntningen af byomdannelsesplanen

Læs mere

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet

Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Mulighedsstudie af omgivelserne ved Klostertorvet Langs Klostergade Forhaverne Langs Vestergade Indhold Tre nedslag; Alle tre forslag bygger videre på eksisterende forhold og potentialer, som beskrevet

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen

Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen Resultat af borgerpanelundersøgelsen om Kvalitet i byudviklingen 204 af borgerpanelets medlemmer har svaret på det elektronisk udsendte spørgeskema. Af dem, er 65% fra Odder by, 67% er mænd og 60% er mellem

Læs mere

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk

For et rødere Nørrebro. kbh.enhedslisten.dk For et rødere Nørrebro kbh.enhedslisten.dk Enhedslisten Nørrebro kæmper for din bydel Kommunalvalget er vigtigt! København er historisk en rød by, med tradition for at gennemføre politiske tiltag, der

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Torve- og pladser Mål Silkeborg Kommune vil: Udforme bymidtens torve og pladser, så de enkelte byrums særpræg og aktiviteter udvikles

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser

Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser Nye flotte lejeboliger, i de lækreste omgivelser VELKOMMEN TIL HESTESKOEN Hesteskoen er tegnet af Årstiderne Arkitekter og opføres, som en 5-11 etagers bebyggelse i de skønneste naturomgivelser. Byggeriet

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan

Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20. Holbæk Havn. Visionsplan Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 1 af 20 Holbæk Havn Visionsplan Kontaktgruppen for havnens beboere Visioner, idéer og forslag. Juni 2013 Filnavn: Plan-4-juni.pdf Side 2 af 20 Krags Brygge bør føres igennem.

Læs mere

Ansøgning - Stier i Videbæk

Ansøgning - Stier i Videbæk 23. marts 2015 Videbæk Borgerforening Ansøgning - Stier i Videbæk Videbæk Borgerforening ønsker flere borgere på byens stier Ringkøbing-Skjern kommune søges om: Etablering af nogle nye stistrækninger i

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017

Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017 Aarhus Ø Nyhedsbrev Februar 2017 Kære beboere på og omkring Aarhus Ø På din vej til og fra Aarhus Ø, når du kigger ud af vinduerne fra din lejlighed og når du færdes i området, kan du se, at vi arbejder

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Christiania 1.12

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Christiania 1.12 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Christiania 1.12 1.12 CHRISTIANIA Stedet Kulturmiljøet omfatter Fristaden Christiania dvs. dele af den gamle Bådsmandsstrædes Kaserne og del

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE

OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE Århusgade 88, 2. 2100 København K DK - Denmark Phone: +45 35 29 30 70 www.signal-arki.dk Vibesgate 17 N-0356 Oslo NO - Norway Phone: +47 91 89 30 17 www.signal-arki.no OPDATERING AF CHRISTIANSGAVE LIDT

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil

Læs mere

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen

Velkommen til Strandkanten. - med tæerne i havet og byen i ryggen Velkommen til Strandkanten - med tæerne i havet og byen i ryggen Da Strandkanten endnu ikke er færdigbygget, er brochurens billeder af bygningen og interiør ikke rigtige fotos, men såkaldte arkitekt 3D

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade

21-05-2014 14/20650. Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade 21-05-2014 14/20650 Indbydelse til dialogmøde om projekter ved Havbogade Tid: tirsdag den 3. juni 2014 kl. 19:30 21:00 Sted: Biblioteket, Kongevej 19 udstillingssalen ud mod Ahlmannsvej. Denne indbydelse

Læs mere

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING

BOLIGRENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING URBANPLANEN - BYGGESKADERENOVERING BEBOERNES VISION ER AT RENOVERINGEN SKAL TILPASSES BEBOERNES ØNSKER, GØRE URBAN-PLANEN TIL KØBENHAVNS BEDSTE BOLIGOMRÅDE. RENOVERINGEN AF DE CA. 2000 BOLIGER I ET PARTNERING-SAMARBEJDE

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011

Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011. Lokalrådet December 2011 Alsønderup Sogns Lokalråd Landsbyvision 2011 Lokalrådet December 2011 1 Kilde. Kms/Hillerød kommune 2 Baggrund Sommeren 2011 afholdt lokalrådet for Alsønderup sogn en visionsdag på Kulsviergården i Alsønderup,

Læs mere

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard

velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard & velkommen Charlotte Heitmann Christian Cold Nanna Jardof Lars Levin Otto Kierkegaard Brush up på den almene sektor 1/5 af alle boliger er almene = ca. 545.000 Kun 2 % er opført før 1940 Kun 5% er over

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47.

FÆLLES GÅRDHAVE FORSLAG. Østbanegadekarréen. Bilag 2 Østbanegade. Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Bilag 2 Østbanegade FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Østbanegadekarréen Strandboulevarden 8-20, Classensgade 70-72 og Østbanegade 33-47. Teknik- og Miljøudvalget vedtog den xx.xx.2015 at sende dette forslag om

Læs mere

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014

Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Noter fra borgermøde den 30. oktober 2014 Cafe nr. 1: Fjerritslevs udvikling Slagterigrunden : Området bør anvendes til grønt område. Et alternativ kunne være ungdomsboliger der bygges uden at fjerne alle

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

Infills når byerne trænger til en fyldning

Infills når byerne trænger til en fyldning Infills når byerne trænger til en fyldning Huller i byen I Man kan sammenligne en række bygninger med et tandsæt. Når et hus bliver sygt, bliver det trukket ud af rækken, og et nyt hus opføres et såkaldt

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY

SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY SJÆLLANDS ODDE HAVNEBY HAVNEHALLEN - den gode maritime oplevelse i et lokalt miljø Projektplan - Bilag til Ansøgningsskema Stedet Tæller 4.11.2015 HASLØV & KJÆRSGAARD I 1 Havnehallen Odden Havneby - den

Læs mere

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg

Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Bilag nr. 4: Notat med behandling af høringssvar Forslag til lokalplan nr. 435 for et boligområde ved Søndersøvej i Viborg Forslag til lokalplan nr. 435 har været i offentlig høring fra den 8. maj til

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv

Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune. Mål for bosætningsstrategi. Indsatser: Erhverv og jobskabelse. Indsatser: Kultur- og fritidsliv Mål og indsatser for øget bosætning i Odder Kommune Mål for bosætningsstrategi Indsatser: Bolig Indsatser: Erhverv og jobskabelse Indsatser: Kultur- og fritidsliv Indsatser: Handel og bymiljø Indsatser:

Læs mere

Christianshavn Christianskirken Købstaden

Christianshavn Christianskirken Købstaden Christianshavn 1617-22 Christianshavn grundlagt. Opføres af den hollandske ingeniør Johan Semp efter ønske fra Chr. IV som så det nødvendigt at opføre en flådestation og voldanlæg foran sin residens for

Læs mere

Planerne om det nye fodboldcenter blev præsenteret på et pressemøde i Tilst 23. juni. Her er det fra venstre: Anders Østergaard, rektor for Langkær

Planerne om det nye fodboldcenter blev præsenteret på et pressemøde i Tilst 23. juni. Her er det fra venstre: Anders Østergaard, rektor for Langkær Planerne om det nye fodboldcenter blev præsenteret på et pressemøde i Tilst 23. juni. Her er det fra venstre: Anders Østergaard, rektor for Langkær Gymnasium og HF, Hans Mogensen, kasserer i JBU og Nicolai

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS

IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS IDÉOPLÆG HELHEDSPLAN FOR BERINGSGAARD, AFD. 4 UDEAREALER, TILGÆNGELIGHED OG OMBYGNING NOVEMBER 2015, HORSENS D.A.I. Horsens Sags nr.: 196-04, 5. November 2015 Kristina Rytter, Arkitekt MAA INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen

GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen GRØNBY STRAND Introduktion til designmanualen Informationsmateriale til ekstraordinære afdelingsmøder november 2015 1 NAVNE OG BEGREBER MØDEDATOER HP4: HelhedsPlan del 4 også navnet på hele projektet med

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Hvor bevægelsesvenlig er din by? Hvor bevægelsesvenlig er din by? Debat om ny viden og metoder Et indlæg om det bebyggede miljøs betydning for sundhed - med særlig fokus på Kolding by Slagelse 1. oktober 2009 Jens Troelsen, lektor, ph.d.

Læs mere

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006

Den Grønne Firkant. Reetablering af: 19. april 2006 19. april 2006 Reetablering af: Den Grønne Firkant Det overordnede ønske for reetableringen af gården er at genskabe den helhed området tidligere repræsenterede, samtidig med at man bevarer eller genskaber

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig -

- Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - LÆRKEPARKEN - Hvorfor nybyggeri? - Indledende undersøgelser - Skitseforslag - Landskabsbearbejdning - Facaderenovering - Forbedringer i den enkelte bolig - Spørgsmål Lærkeparken i dag ca. 11.000 m2 uudnyttet

Læs mere

www.lakelagangolf.com

www.lakelagangolf.com Letterhead size c ar Med golfbane som hjerte, tegnet af en af verdens bedste golfbanearkitekter, Robert Trent Jones II, slår Lake Lagan Golf Resort dørene op for et mondænt, oplevelsesrigt og alsidigt

Læs mere

Cafedrøftelserne på borgermødet på Horsens Kunstmuseum den 29. september 2011 om udviklingen i Horsens

Cafedrøftelserne på borgermødet på Horsens Kunstmuseum den 29. september 2011 om udviklingen i Horsens Cafedrøftelserne på borgermødet på Horsens Kunstmuseum den 29. september 2011 om udviklingen i Horsens Debattemaer i 1. runde Byvækst og byomdannelse i Horsens - hvilke bymæssige kvaliteter skal vi satse

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser

Herligheder Fortætning Bymæssige tiltag og forbindelser område 2 38 Område 2 knytter sig til Helsingørs bykerne og kystog havnearealerne med det kommende Kulturværft og søfartsmuseum samt Kronborg, Nordhavnen og Grønnehave Strand. Området strækker sig fra kysten/havnen

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Fra færgeleje til havneleg

Fra færgeleje til havneleg VELKOMMEN TIL HALSSKOV bylivsprojektet Et projekt, der omfatter idéer til at få skabt liv i det ingenmandsland, der ligger mellem den gamle station og bibliotekstorvet / Halsskovvej. Fra færgeleje til

Læs mere

Bymidteprojekter 2015-2018

Bymidteprojekter 2015-2018 Bilag 2, 24.11.2014 1 Bymidteprojekter 2015-2018 På følgende sider, findes en nærmere beskrivelse af udvalgte projekter. Foreslåede anlægsprojekter - Bredgade - Torvet - Søndergade - Nørregade Foreslåede

Læs mere