Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet
|
|
- Tina Bendtsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvad siger lærerne om og hvilke holdninger har de til pædagogisk ledelse? V. Hanne Pontoppidan, Uddannelsesforbundet
2 Hvad ønsker lærerne? Ønsker lærerne ledelse? Ja tak! Ønsker lærerne pædagogisk ledelse? Ja tak! Ønsker lærerne værkførere? Nej tak! Lærerne ønsker at gøre deres arbejde bedst muligt og sikre dygtige elever Lærerne ønsker en ledelse, der understøtter dette med dialog, samarbejde, sparring, efteruddannelse, de nødvendige rammebetingelser herunder tilstrækkelig tid, gode lokaler og up-to- date værktøjer og teknologi Lad mig uddybe
3 Hvad er pædagogisk ledelse for en størrelse? Pædagogisk ledelse er ledelse med fokus på kerneopgaven: Undervisningen og arbejdet med eleverne. Pædagogisk ledelse handler om: At sikre kvaliteten i undervisningen Understøtte udviklingen af undervisningen Understøtte den enkelte lærer i sit arbejde med eleverne
4 Pædagogisk ledelse er altid vigtig, men i disse år et absolut must Ændret ledelsesrolle efter lov 409. Loven medførte en udvidelse af ledelsesrummet. Dette ledelsesrum skal forvaltes pædagogisk forsvarligt! Forventning om, at lederne går i dialog med lærerne om målet med undervisningen, metoder i undervisningen og den konkrete prioritering af tid mv. sætter og prioriterer de forskellige mål for undervisningen og sikrer de nødvendige betingelser for at målene kan indfris Reform af erhvervsuddannelserne Som indeholder en række krav til uddannelsernes indhold og organisering, der forudsætter et omfattende pædagogisk udviklingsarbejde
5 Reformens krav om mere og bedre undervisning Tydelige unge- og voksenspor Mere varieret og differentieret undervisning Mere helhedsorienteret undervisning Tydeligere kobling mellem skoleundervisningen og praktikuddannelsen Styrket anvendelse af IT Motion som en integreret del af hverdagen Mere lærerstyret undervisning
6 Aktuelle udfordringer i forhold til undervisningen Høje overgangskrav og EUX intensiverer grundforløb Forventning om, at flere faglige mål kan nås på kortere undervisningstid ved at skabe synergi mellem grundfag og erhvervsfag gennem helhedsorienteret undervisning Den komprimerede undervisning øger blandt andet behovet for løbende koordinering og samarbejde om tværfaglighed i undervisning og hvordan undervisningen tilrettelægges, så eleverne får den fornødne tid til at fordøje stoffet Krav om at alle elever skal blive så dygtige som de kan Undervisningen indenfor de enkelte hold skal differentieres med udgangspunkt i elevernes forskellige forudsætninger og potentialer Der skal tilbydes niveaudelt undervisning både indenfor grundfag og erhvervsfag Udbredelse af EUX og talentspor De voksne elever skal som hovedregel gennemføre undervisningen 10% hurtige end de unge elever. Mange små hold betyder, at undervisningen ofte tilrettelægges som samlæsning på tværs af hold. Synkron undervisning indebærer at undervisningen udvikles og tilpasses, så det modsvarer de forskelligartede faglige mål. De krav der ligger i reformen fordrer et tæt samarbejde både lærerne imellem og mellem lærerne og den pædagogiske ledelse. Det er den pædagogiske ledelses ansvar at sikre, at dette samarbejde finder sted!
7 Pædagogisk ledelse er ledelse af professionelle undervisere De, der skal ledes, har en særlig viden om deres fag og dets metoder, branchens standarder og krav erfaringer med, hvad der virker, når eleverne skal tilegne sig relevant viden og færdigheder viden om eleverne og deres konkrete forudsætninger og potentialer Dette er vigtige ressourcer, som den pædagogiske ledelse skal bringe i spil God pædagogisk ledelse er derfor ledelse, der anerkender, respekterer og anvender lærernes faglighed og erfaringer kræver mod til at gå ind i og facilitere en proces, hvor man sammen forsøger at finde svar på konkrete udfordringer handler om at sikre sammenhæng mellem mål og ressourcer, om at turde prioritere og tage ansvar for denne prioritering.
8 Hvis man ikke gør det. Misser man muligheden for at udnytte de ressourcer, der ligger i lærernes konkrete viden, erfaringer og engagement Risikerer man, at de mål, der opstilles, ikke er meningsfulde i forhold til den konkrete undervisning Undergraver man sammenhængen mellem skolens mål og undervisningens mål
9 Betingelserne for pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i krydspresset mellem forskellige krav EUD skal forholde sig til mange forskellige interessenter med forskellige forventninger og krav, fx: Politiske dagsordner og offentlighed, der forventer at EUD bidrager til inklusion, sundhed og afradikalisering Krav om stærke fagfagligheder fra praktikvirksomheder, faglige udvalg mv Krav om stærke grundfagskompetencer der styrker elevernes videreuddannelsesmuligjheder Krav om gennerelle nedskæringer fx med henblik på omprioritering Kvalitetstilsyn Økonomisk tilsyn God pædagogisk ledelse skal kunne navigere i dette krydspres, og skabe en fælles forståelse af hvad der er kerneopgaven i den enkelte afdeling hvad er målet med undervisningen og hvad er god undervisning skabe den fornødne ro omkring kerneopgaven: undervisningen, ved at fungere som et meningsfuldt filter for de krav, der kommer ude fra lede nedad og presse opad ved at være advokater for kvalitet i undervisningen
10 Pædagogisk ledelse på EUD er ledelse af gode lærerprocesser Der ikke er entydig sammenhæng mellem mål og midler i undervisningen, og derfor er der ikke én metode, der passer til alle elever! God undervisning kræver derfor en stærk lærerfaglighed, plads til professionelle skøn og tid til faglig refleksion og afprøvning af nye metoder og greb i undervisningen. Opgaverne er grådige Forberedelsen kan altid blive grundigere, feedbacken til eleverne være oftere og tydeligere, tilgængeligheden af læreren mere omfattende osv. Derfor skal god pædagogisk ledelse skabe rammer, der understøtter en stærk professionelisme, ved at sikre at lærerne har de nødvendige kompetencer, redskaber og viden samt rammer der understøtter den (fælles) professionelle refleksion gå i dialog om og sætte standarder for, hvornår kvaliteten i undervisningen er god nok. Dette forudsætter at ledelsen er tilgængelig for lærerne, tager medansvar for kvaliteten i undervisningen og bakker lærerne op udadtil og opadtil
11 Pædagogisk ledelse i EUD finder sted i en presset hverdag Udviklingen af erhvervsuddannelserne og den pædagogiske ledelse skal ske i en hverdag, hvor det ofte er en udfordring at få skemaet til at gå op. Lærernes læring og udvikling af undervisningen kræver både forstyrrelse, som skaber oplevelsen af behov for nye løsninger og ro til refleksion over disse forstyrrelser og hvordan de kan omsættes til ny praksis God pædagogisk ledelse er ledelse, der kan forstyrre vanetækning, og som formår at understøtte disse forstyrrelser med den fornødne ro, så forstyrrelserne giver anledning til produktive lærerprocesser og ikke forbliver støj eller belastninger Det kræver et tillidsforhold mellem lærerne og den pædagogiske ledelse
12 pædagogisk ledelse på en erhvervsskole er derfor ikke nødvendigvis en nem opgave. Er uddannelsesledernes betingelser, for at være pædagogiske ledere, gode nok? Er I, som ledere, klædt tilstrækkeligt på? Har I redskaber til og bliver I understøttet i at håndtere krydspresset mellem pædagogisk ledelse og økonomistyring?
13 God pædagogisk ledelse et lærerperspektiv - anvender den viden og de erfaringer, der er i organisationen God pædagogisk ledelse forudsætter, at man anerkender og anvender lærernes faglige pædagogiske viden, deres kendskab til fag, metoder og de elever der deltager i undervisning, med det formål at skabe bedst mulig undervisning God pædagogisk ledelse er ledelse der understøtter at lærernes konkrete erfaringer omsættes til viden og bliver omsat i praksis på en hensigtsmæssig måde Det forudsætter, at der: skabes rammer, der giver lærerne mulighed for at reflektere over de erfaringer, de løbende får i deres daglige praksis både individuelt og kollektivt eksisterer en fælles forståelse af, hvad der er hensigtsmæssig pædagogisk praksis, og hvad der er målet med uddannelsen og dens forskellige dele
14 God pædagogisk ledelse et lærerperspektiv - sikrer lærernes adgang til relevant (ny) viden God pædagogisk ledelse er ledelse, der har fokus på at medarbejder har adgang til den viden og de redskaber, der er nødvendige for at lave god undervisning Ledelsen skal sikre, at lærerne får de nødvendige informationer og at man undgår det videnstab nedad i organisationen som mange lærere oplever i dag løbende får mulighed for at tilegne side den viden og de redskaber, de har brug for, for at kunne varetage deres undervisning
15 Lærernes ønsker til din selvrefleksion som pædagogisk leder Formår jeg at facilitere en fortsat og nærværende dialog om, hvad der er målet med undervisningen, og hvad der karakteriserer god undervisning? Formår jeg at skabe rammer, der understøtter den differentiering og helhedsorientering, som er en forudsætning for kvalitet i erhvervsuddannelserne? Formår jeg at udfordre? Formår jeg at understøtte vidensprocesserne i afdelingen? Herunder lærernes erfaringsbearbejdning og videndeling? Ved jeg, hvad der udfordrer lærerne i forhold til at lave god undervisning og nå uddannelsens forskellige mål? Formår jeg at gå i dialog med lærerne om hvilken viden og redskaber, der kan understøtte dem i at imødekomme disse udfordringer? Formår jeg at skærme mine medarbejdere mod ikke-produktive forstyrrelser fra udefra kommende krav? Har jeg lærernes tillid? Er jeg i stand til at videreformidle/oversætte lærernes behov opad i systemet og advokere for dem?
EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold
Øget differentiering og specialisering i Erhvervsuddannelserne EUD-reformens pædagogisk-didaktiske indhold Uddannelsesforbundets TR-kursus Odense 10. Marts 2016 To greb til at styrke kvaliteten i EUD 1)
Læs mereKompetenceudvikling EUD reform workshop
Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have
Læs mereHvad sker der på erhvervsuddannelserne?
Oplæg på NCE konferencen: Ny viden om erhvervsuddannelserne Hvad sker der på erhvervsuddannelserne? 1. marts 2016 11.15-12.30 og 14.30 15.45 Kontoret for erhvervsuddannelser, Styrelsen for Undervisning
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereHandelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015
Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth
Læs mereErhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015
Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede
Læs mereSIP 4. Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne.
SIP 4 Praksisorienteret undervisning kobling mellem teori og praksis Skoleudvikling i praksis på for erhvervsuddannelserne. Side 1 Vekseluddannelse Erhvervsuddannelser er vekseluddannelser, hvori indgår
Læs mereErfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn.
SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Erfaringer med pædagogisk ledelse og øget kvalitet i undervisningen. V/Jens Andersen University College Nordjylland(UCN) Act2learn. 1 Elevcentreret skoleledelse hvad kan Erhvervsskolen
Læs mereTALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB
TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og pædagogisk assistent... 3 Talentspor er fag på ekspertniveau...
Læs mereKursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.
Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereLOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE
LOKAL UNDERVISNINGSPLAN (LUP) ERHVERVSUDDANNELSERNE SVENDBORG ERHVERVSSKOLE Indhold Generelt for Svendborg Erhvervsskole - Erhvervsuddannelserne... 3 Praktiske oplysninger... 4 Skolens pædagogiske og didaktiske
Læs mereGlostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn
Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til
Læs mereVEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne
VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser I forbindelse med erhvervsuddannelsesreformen er der opstillet
Læs mereDefinition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014
Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og
Læs mereElevplankonference marts 2015
Elevplankonference marts 2015 Reform, IT og pædagogisk tilrettelæggelse v/ læringskonsulent Jeppe Egendal, UVM og elevplankonsulent Pia Kristofferen, STIL Side 1 IT i undervisningen på grundforløb 1 og
Læs mereEUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1
EUD reform - Talentspor, højere niveauer og grundfag Afslutningskonference Projekt syddanske talenter 24. november 2014 Side 1 Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Fra 30 til 19% Baggrund for reformen
Læs mereTalenter i erhvervsuddannelserne
Talenter i erhvervsuddannelserne Rammer og muligheder Gert Nielsen Oplæg på Talentvejskonference, marts 2015 Side 1 4 klare mål 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.
Læs mereEUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015. Side 1
EUD-reformen konsekvenser for undervisning og vejledning Temadag den 29. april 2015 Side 1 Dagens indhold Reformens overordnede mål Reformens pædagogiske intentioner Målgrupper adgangskrav og optagelse
Læs mereEUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD
EUD-reformen og kompetenceudvikling af lærerne på EUD Faglært til fremtiden Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 2013 Kompetenceudviklingen skal medvirke til at gøre undervisningen bedre og give
Læs mereFlere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen. Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de kan
Regeringens mål Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse Erhvervsuddannelserne skal udfordre alle elever til at blive så dygtige som de
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs mereHelhedsorienteret undervisning.
Helhedsorienteret Undervisning Indledning Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereVID Erhvervsuddannelser
VID Erhvervsuddannelser Reformimplementering og obligatoriske indsatsområder Hvert forår udarbejder Viden Djurs en handlingsplan, der fastlægger de udviklings- og forandringsbehov, som uddannelserne under
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne og
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereHelhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen.
Helhedsorienteret undervisning er et af fire pædagogiske værktøjer, som er udviklet på initiativ af Fastholdelseskaravanen. I perioden 2013-2016 indgår FastholdelsesTaskforce samarbejde med mindst 40 erhvervsskoler
Læs mereVEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne
VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne VEJLEDNING TIL ERHVERVSSKOLER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Redaktion: Gert
Læs mereGruppe A. Differentiering:
Gruppe A Differentiering: Differentiering i tegneundervisning normalt seende/ farveblinde (specielt i 3D tegning) Udfordring: Støttefag afvikling, struktur, indhold At have flere elever fra forskellige
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereEUD-reformen og de mest udsatte unge. Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25.
EUD-reformen og de mest udsatte unge Konsulent Jesper Jans Oplæg ved socialstyrelsens temadag Torsdag den 25. Hvad skaber vækst og udvikling i DK? 2001 00 erne 10 erne Margrethe Vestager: Produktionssamfundet
Læs mereSTRATEGI Udfordringerne i perioden
For Randers Social- og Sundhedsskole Udfordringerne i perioden 2016-2018 Uddannelser I den kommende strategiperiode vil der være fokus på, at skolen i EUD-uddannelserne arbejder for at opfylde de fire
Læs merePædagogisk Ledelse p.t.
Pædagogisk Ledelse p.t. Side 1-11 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Pædagogisk Ledelse under koordinering af NCE - 22 skoler arbejder med UVM FoU-projekter indenfor Fælles didaktisk, pædagogisk
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mereSocial og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen.
1 Social og sundhedsassistenter Social og sundhedsassistenternes virksomhedsområde fremgår af Bekendtgørelse om social- og sundhedsuddannelsen. BEK. Nr. 270 af 15/03/2016 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=179139
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi
Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereKvalitetsarbejdet på Mercantec v. Direktør Kirsten Holmgaard Oplæg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg den 6. november 2014
Kvalitetsarbejdet på Mercantec v. Direktør Kirsten Holmgaard Oplæg for Metalindustriens Uddannelsesudvalg den 6. november 2014 1 Kort om Mercantec Mercantec er en fusioneret selvejet erhvervsskole i Viborg:
Læs mereBedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb
Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Kvalitet og kvalitetsudvikling efter reformen De nye grundforløb Implementering Forår 2014 Information Lovarbejde, høring, vedtagelse Efterår 2014 Fokuseret
Læs mereKvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler
Kvalitetsløft gennem nye arbejdstidsregler Jørgen Balling Rasmussen og Elsebeth Pedersen Undervisningsministeriet Side 1 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne, UVM, dec. 2012 Mål Regeringens overordnede
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereSkolepraktikinformationsmøde 13. april 2016
Skolepraktikinformationsmøde 13. april 2016 De 4 ministermål i EUD reformen 1. Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse (25 % i 2020 og 30% i 2025) 2. Flere skal fuldføre
Læs mereSkolemål og praktikmål. Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT GRUNDFORLØB
Opgaver BEDRE KOBLING MELLEM SKOLE OG PRAKTIK MED TILTAGET PLAKAT OG SIGNATURPROJEKT Plakat og signaturprojekt i tema 2 i Evaluering af projekter i puljen til vidensunderstøttelse af implementering af
Læs mereEUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj
EUD Reform 2015 på SOPU - Pædagogiske dogmer som værktøj Indledning SOPU bestræber sig på at være den erhvervsskole i Danmark, hvor medarbejderne giver eleverne og kursisterne et uddannelsestilbud, hvor
Læs mereIndsæt foto: Skift eksisterende foto: Skift farve i bjælke:
www.eva.dk Standardmerit, meritpraksis og realkompetencevurdering på erhvervsuddannelserne Ved specialkonsulent Michael Andersen, Praktikermøde for faglige udvalg, torsdag den 9. oktober 2014 Disposition
Læs mereSkabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:
Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]
Læs mere09-10-2015 Uddannelseschef Anne Mette Vind/ Praktikvejledermøde
Infodag for praktikvejledere 1. oktober 2015 Nye skolepraktikplaner SSH 2016 Mål for EUD reformen 2015 Mål 1: Flere elever skal vælge en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse Mål 2: Flere
Læs mereFra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen
Fra lov og bekendtgørelser til undervisning på Mureruddannelsen Karsten Holm Sørensen Side 1 epuc erhvervspædagogisk udviklingscenter epuc.dk Fokus området Oversættelse fra bekendtgørelser til undervisning
Læs mereLærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning
Lærerrollen i helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning Formål At styrke lærere i at facilitere helhedsorienteret og projektorganiseret undervisning Bud på kompetencer som lærerarbejdet kalder
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereFastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler
FastholdelsesTaskforce og samarbejdet med modelskoler Herunder: Kvalitetsudvikling af pædagogisk ledelse Undervisningsministeriet Center for de Erhvervsrettede Ungdoms- og Voksenuddannelsers Udvikling
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereKvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mere1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser
1. Generelt for Hotel- og Restaurantskolens erhvervsuddannelser Hotel- og Restaurantskolen Vigerslev Allé 18 2500 Valby tlf. 3386 2200 Hotel-og Restaurantskolen er en uddannelsescampus, der udbyder uddannelser
Læs mereDagens tema i reformen
Dagens tema i reformen v. Rasmus Schou Christensen Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Et attraktivt erhvervsrettet uddannelsesmiljø Ungdomsuddannelsesmiljø og læringsmiljø for
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til. pædagogisk assistent
Uddannelsesordning for uddannelsen til Udstedelsesdato: 15. marts 2010 pædagogisk assistent Uddannelsesordningen er udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistent og social- og sundhedsuddannelsen
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mere1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole på Djursland, som tilbyder en lang række spændende og udfordrende ungdomsuddannelser.
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for grundforløbets anden del
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereDelpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år
Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet
Læs mereUddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen
Uddannelsesordning for sundhedsuddannelsen Udstedelsesdato: 15. marts 2010 Udstedt af det faglige udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen i henhold til følgende
Læs mereGod ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker
God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i
Læs mereTALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV
TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt, som er udarbejdet
Læs mereUddannelsesordning for uddannelsen til mejerist
4.2 1. Uddannelsesordning for uddannelsen til mejerist 1. Ikrafttrædelsesdato: 1. august 2015 Udstedt af det faglige udvalg for mejeristuddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr. [x] af [dato] om uddannelsen
Læs mereLedelse og udvikling af fælles grundfaglighed
Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6
Læs mereINFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER. Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne
INFORMATION TIL PRAKTIKPLADSGODKENDTE VIRKSOMHEDER Talentspor og andre tilvalgsmuligheder i erhvervsuddannelserne Om tilvalgsmuligheder på erhvervsuddannelser Denne folder har til formål at oplyse virksomheder
Læs mereBehov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen
Til erhvervsuddannelsesordførerne 4. december 2015 Behov for justeringer i erhvervsuddannelsesreformen Forligskredsen om erhvervsuddannelsesreformen mødes den 8. december for bl.a. at drøfte status på
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereKompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereMin ledelsesevaluering
Min ledelsesevaluering Ledelse: Kurs 1 1. Min nærmeste leder melder klart ud om arbejdspladsens mål og prioriteringer % () 15 2. Min nærmeste leder er åben over for nye ideer og feedback % () 15 3. Min
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereVisioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016
Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs merePædagogisk ledelse. - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1
Pædagogisk ledelse - Hvad er det på RTS? Marts 2016 S. 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er pædagogisk ledelse på RTS? s. 2 2. Opgaver og ansvar i forhold til pædagogisk ledelse s. 3 3. Pædagogisk ledelse
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereTALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV. I Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser står der;
TALENTARBEJDE PÅ HOVEDFORLØB PÅ SOSU STV Talentspor SOSU/PAU Nærværende notat tager udgangspunkt i erfaringerne og anbefalingerne fra projektet Talentvejen (www.talentvejen.nu). Et projekt som er udarbejdet
Læs mereKvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen
Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereHvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse?
Hvordan bliver eleverne parat til erhvervsuddannelse? Reformen af erhvervsuddannelserne er et paradigmeskift, som lægger op til en ny kvalitetsdagsorden med fokus på folkeskolens uddannelsesparate elever,
Læs mereSkolens hovedadresse er: Viden Djurs N. P. Josiassens vej 44e 8500 Grenaa Telefon:
Viden Djurs - Den lokale undervisningsplan niveau I Det første niveau af den lokale undervisningsplan er gældende for alle skolens erhvervsuddannelser. 1.1 - Praktiske oplysninger Viden Djurs er en erhvervsskole
Læs mereDe merkantile uddannelser
De merkantile uddannelser Reformens betydning for de merkantile uddannelser v./anne Mette Christiansen, Uddannelsesnævnet Med reformen har de merkantile uddannelser blandt andet fået et væsentligt ændret
Læs merePerspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde. Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Perspektivet for skolernes fortsatte elevfastholdende arbejde Lars Kunov Direktør Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier Maj 2017 Kvalitet EUD reform Flere elever skal vælge erhvervsuddannelse direkte Flere
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereTALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB
TALENTSPOR PÅ HOVEDFORLØB 1 Indhold Ny EUD-reform og talentudvikling... 2 Det lovmæssige... 2 Talentfag på social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse... 3 Talentspor er fag på
Læs mereSkabelon for skolernes lokale undervisningsplan for hovedforløb.
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail stuk@stukuvm.dk www.stukuvm.dk CVR nr. 29634750 Skabelon for skolernes lokale undervisningsplan
Læs mereInformation om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor
Information om avanceret- og ekspertniveau -samt talentspor Indhold Intentionerne bag EUD-reformen... 2 Præstationsstandarder... 2 Avanceret niveau... 2 Ekspertniveau... 2 Randers Social- og Sundhedsskoles
Læs mereAlle børn skal lære mere
Skolereformen Kontaktforældremøde 5. maj 2014 Alle børn skal lære mere Skolebestyrelsesformand Birgit Bach-Valeur Program 19.00 Velkomst v/ skolebestyrelsens formand Birgit Bach-Valeur 19.05 Valg til skolebestyrelsen
Læs mereDen implicitte lærer. DPT debatmøde, 16. januar, Peder Hjort-Madsen og Peter Koudahl. Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse
Den implicitte lærer DPT debatmøde, 16. januar, 2017 Institut for Pædagogisk Efter- og Videreuddannelse Om forskningsprojektet En større erhvervsskole Smede, industriteknikere og mekanikere Interviews
Læs mere