Nanomagneter skaber gennembrud Af Rolf Haugaard Nielsen, videnskabsjournalist

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nanomagneter skaber gennembrud Af Rolf Haugaard Nielsen, videnskabsjournalist"

Transkript

1 RISØNYT N O Nanomagneter skaber gennembrud Af Rolf Haugaard Nielsen, videnskabsjournalist Nanomagneter er bittesmå krystaller med et tværsnit på få milliontedele af en millimeter. De ekstremt små magneter skaber gennembrud indenfor databehandling, sensorer og medicinsk diagnostik. Du vil aldrig nogensinde se en nanomagnet med det blotte øje. Magneterne er så små, at der er 70 billarder af dem i et gram. Diameteren af magneterne er kun mellem 5-30 milliontedele af en millimeter. Nanomagneter er et nyt eksempel på, at småt er godt i fremtidens teknologi. Og der er nok af potentielle anvendelser. De små magneter er perfekte til flowsensorer, der måler strømninger i gasser eller væsker. Strømningernes hastighed og bevægelser kan bestemmes ved at følge nanomagneternes magnetfelter i væsken. I medicinsk diagnostik kan nanomagneter kobles til stoffer, som binder sig til kræftsvulster, hvorefter placeringen af bittesmå svulster kan afsløres ved at måle magnetfeltet udefra. Man eksperimenterer også med at koble medicin til nanomagneter. Her er målet at dirigere lægemidlet hen til det ønskede virkningssted i kroppen ved hjælp af ydre magnetfelter. Nanomagneter er perfekte til brug i biologiske organismer, fordi de er så små, at de uden hindringer kan transporteres gennem levende væv. Men det er især indenfor elektronik og databehandling, at nanomagneter vil flytte grænser for, hvad informationsteknologi kan præstere. Her er nanomagneterne blandt andet egnede som byggesten i nye magnetiske komponenter, der bruges til hukommelse eller logiske operationer. For nylig har amerikanske forskere vist, at nanomagneter kan skifte magnetfeltets retning med en hastighed på 165 billiontedele af et sekund. Samtidig kan nanomagneter i princippet gøre noget, som en RAM-klods med transistorer af silicium ikke kan: Alle data bevares uden behov for konstant strømforsyning. Det gør nanomagneter interessante i mobiltelefoner, digitale kameraer og anden bærbar elektronik. Nanomagneter er så små, at de opfører sig anderledes end makroskopiske magneter, og nanomagneters egenskaber er langt fra fuldt forstået endnu. - Derfor er der behov for en gennemgribende karakterisering af nanomagneternes opførsel. Det er en forudsætning for 31

2 RISØNYT N O SÅDAN FÅR MATERIALER ANDERLEDES FYSISKE EGENSKABER luise.theil.kuhn@risoe.dk "Vi er nødt til at finde ud af, hvorfor nanopartikler er magnetisk ustabile, hvis vi skal udvikle metoder til at fastlåse magnetfeltet. Og det er nødvendigt for at kunne udnytte nanomagneter i ekstremt små og hurtige harddiske," siger Luise Theil Kuhn. Sputtermaskinen er udviklet på Niels Bohr Institutet for Astronomi, Fysik og Geofysik, Københavns Universitet. Den vil blive flyttet til Risø i nær fremtid. at udnytte dem teknologisk, siger Luise Theil Kuhn fra Afdelingen for Materialeforskning. Magneter ad libitum Skal man karakterisere, må man først producere, og Risø er nu klar til at fremstille masser af nanomagneter, hvilket kan gøres både med fysiske og kemiske metoder. Den fysiske metode, som Luise Theil Kuhn og hendes kolleger anvender, kaldes sputtering. For at fremstille nanomagneter af jern anbringes en hul jerncylinder i en strømmede gas af argon. Systemet påtrykkes en høj elektrisk spændingsforskel, og argonioner i gassen accelereres op til høje energier af det elektriske felt med det resultat, at de ramler ind i jernet og slår jernatomer fri. Som damp fra en kedel flyver jernatomerne derpå ind i et vacuumkammer, hvor de kondenserer til små nanomagneter, der herefter kan opsamles på en overflade. "Metoden har den styrke, at nanomagneterne er helt perfekte krystaller. Svagheden er, at det er svært at styre størrelsen af magneterne, og størrelsen er vigtig for egenskaberne. Samtidig fremstilles der kun få partikler ad gangen," siger Luise Theil Kuhn. Hvis man vil producere mange nanomagneter, er en ny kemisk metode bedre. Her blandes olie i vand sammen med et overfladeaktivt molekyle, og da olie er vandskyende, dannes der små, hule kugler af olie med vand indeni. Opløsningen ligner sæbeskum, hvor boblerne er i nanometerstørrelse, og de kaldes miceller. Når salte af jern eller andre metaller blandes i opløsningen, trænger saltene ind i micellerne, hvor jernet udfældes til kuglerunde partikler, mens restsaltet kan fjernes med en kemisk reaktion. Størrelsen af micellerne kan kontrolleres ad kemisk vej, og på den måde kan man fremstille ens nanomagneter i veldefinerede størrelser. Ulempen ved metoden er, at der er risiko for urenheder i de små nanomagneter. "Den fysiske metode er bedst, når vi ønsker at undersøge egenskaberne af individuelle magneter. Den kemiske metode er bedst, når vi har brug for milligram eller gram af ens nanomagneter. Samtidig er den kemiske metode egnet til at blive opskaleret til industriel produktion," siger Luise Theil Kuhn. Anderledes opførsel I dag har fysikere godt tjek på magnetisme i makroskopiske ting som stangmagneter og en god forståelse af magnetisme på atomart niveau. Men nanomagneter har en størrelse, som gør, at de lander midt i mellem to stole; den klassiske fysik og kvantemekanikken. En nanomagnet er underlagt de samme påvirkninger fra magnetfelter som en stor stangmagnet, men samtidig vil en nanomagnets reaktion på et magnetfelt være bestemt af dens kvantemekaniske egenskaber, fordi den kun indeholder få atomer - typisk 100 til atomer. Nanomagneternes særlige egenskaber har stor betydning for deres anvendelse i informationsteknologi. Tag fx en magnetisk harddisk, hvor data i dag lagres i mikromagneter. Når feltet i en magnet vender en vej, er det lig med et 1-tal, og når feltet vender modsat, er det lig med et 0. Arbejdshastigheden og informationstætheden i en harddisk kan øges betydeligt, hvis man udskifter mikromagneterne med tusind gange mindre nanomagneter. Men i praksis er det ikke så lige til. For mens mikromagneter bevarer magnetfeltet stabilt ved stuetemperatur, kan nanomagneter ændre orienteringen, så de lagrede data går tabt. "Vi er nødt til at finde ud af, hvorfor nanopartikler er magnetisk ustabile, hvis vi skal udvikle metoder til at fastlåse magnetfeltet. Og det er nødvendigt for at kunne udnytte nanomagneter i ekstremt små og hurtige harddiske," siger Luise Theil Kuhn. I en stangmagnet af jern fungerer alle atomerne som magnetiske kompasnåle med en nordpol og en sydpol. Når jernstangen er magnetiseret, vender alle de små kompasnåle samme vej. Magnetfeltet svækkes, hvis man varmer jernstangen op, og ved 800 grader forsvinder feltet helt. Det skyldes, at varmen skaber uorden i de små atomare kompasnåle, så de peger i alle retninger. Nanomagneter af jern er så små, at magnetfeltet begynder at fluktuere allerede ved temperaturer på over minus 260 grader, hvilket nødvendiggør dyre kølemetoder som flydende helium. Derfor er der behov for at udvikle metoder, som kan gøre nanopartiklerne magnetisk stabile ved højere temperaturer, så de kan anvendes i forbrugerelektronik. En af vejene frem kan være legeringer. Forsøg har for eksempel vist, at nano-

3 R I S Ø N Y T N O magneter af jern og platin er bedre til at nanomagneter finansieret af Statens fastlåse et magnetfelt end nanomagneter Teknisk Videnskablige Forskningsråd. De af rent jern. danske partnere er Danmarks Tekniske Magnetismen i en nanomagnet er meget "Vi undersøger nanomagneters opførsel i Universitet og Københavns Universitet, anderledes end i en almindelig stang- hele temperaturområdet fra minus 270 mens magnet, og det skyldes især, at overfla- grader til stuetemperatur ved forskellige forskningsinstitutioner i USA, Tyskland, den er ekstremt stor i forhold til nanopar- magnetfelter. Ved at studere nanomagne- Schweiz, Sverige, England og Belgien plus tiklens indre. ter af forskellige størrelser og materialer store firmaer som Philips og Seagate. I en stangmagnet af jern er næsten alle håber vi på at forstå hvilke fysiske meka- "På verdensplan eksploderer antallet af atomerne omgivet på alle sider af andre nismer, der styrer deres egenskaber og forskere på området, men de fleste er til- jernatomer, men i nanomagneter sidder finde ud af, hvilke nøgler man skal dreje knyttet elektronikindustrien og mest inter- en stor del af atomerne i overfladen, hvor på for at øge nanopartiklernes magnetiske esseret i udvikling. På Risø satser vi på at de mangler naboer, og det ændrer deres stabilitet," siger Luise Theil Kuhn. skabe en grundlæggende videnskabelig Magnetisme i nanoskala de internationale partnere er forståelse af nanomagneter, som måske egenskaber. Samtidig er nanomagneter så små, at kvanteeffekter spiller ind, hvil- Bredt samarbejde med tiden kan føre til teknologiske land- ket kan få magnetfeltet til at vende spon- Risø deltager i et bredt nationalt og inter- vindinger," siger Luise Theil Kuhn. tant, selv om temperaturen er lav. nationalt samarbejde omkring forskning i Risø bruger især neutronspredning til at karakterisere magnetismen i nanomagneter. Neutroner er gode til at undersøge Sådan laves magnetiske nanopartikler Den fysiske metode: Sputtering magnetisme, fordi neutronerne selv er magnetiske og vekselvirker direkte med de magnetiske momenter i prøven. Desuden kan neutronerne føle magnetis- Katode, negativt ladet hul metalcylinder, bombarderes med argonioner, metalatomer slås fri Damp af metalatomer afkøles, fortættes til dråbe og til metalnanopartikel ke fluktuationer. Forsøgene udføres på Paul Scherrer Instituttet i Schweiz. Andre metoder er absorption af intens gammastråling, såkaldt Møssbauer spektroskopi, eller røntgenstråling. Røntgenstrålingen produceres på synkrotroner som ESRF i Grenoble og Hasylab i Hamborg. Ved bestemte bølge- Den kemiske metode: Inverse miceller Miceller med vand og metalsalt, FeSO4 længder af røntgenstrålingen har lyspartik- Salt fjernes, metal udfældes lerne netop den energi, der skal til for at Vask og tør slå en elektron ud af sin skal og løfte den op til et højere energiniveau. Røntgenstrålingens evne til at flytte elektroner mellem skallerne giver et fingeraftryk af materialets magnetiske struktur. metalnanopartikler Miceller med vand og saltfjerner, NH4OH 33

4 Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske, et såkaldt ferrofluid. Apparatur og kemikalier 150 ml glas Pipette Stangmagneter af forskellig styrke En kraftig magnet Vejeskål Mønter af forskellig vægt 1M FeCl 3 opløsning 2M FeCl 2 opløsning 0,5 M ammoniumhydroxid-opløsning (NH 4 OH) 25% tetramethylammoniumhydroxid-opløsning ((CH 3 ) 4 NOH)/TMAH Teori Et ferrofluid, er det vi på dansk kalder en magnetisk væske. I virkeligheden findes der dog ikke magnetiske væsker, da magnetisme er en egenskab, som kun findes i faste stoffer. Det er de opløste nanopartikler af metal, der giver væsken dens magnetiske egenskaber. Ferrofluids blev opdaget af forskere fra NASA i 1960 erne, da de forsøgte at finde en metode til at kontrollere væsker i rummet. De opdagede, at nanopartikler af metal kunne opløses i olie eller vand, og væsken kunne derefter styres med en magnet. De nye væsker kaldte de for ferrofluids. Nanopartikler i ferrofluids er typisk af størrelsen 10 nanometer, hvilket gør dem små nok til, at de forbliver i opløsning. 1

5 Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Ferrofluids har mange anvendelsesmuligheder. For eksempel anvendes de allerede i dag som støddæmpende væske i høreapparater og til at dæmpe de højeste lydfrekvenser i telefoner. i Desuden anvendes ferrofluids til hjerneskanninger, hvor den magnetiske væske bruges som kontraststof og følges på dens vej igennem hjernes blodårer ved hjælp af et magnetisk felt. Forskere arbejder også på at udvikle hurtigere og mindre computere, hvor ferrofluids benyttes til datalagring. I eksperiment 2 skal du arbejde med at udvikle en ny metode til dosering af kræftmedicin v.h.a. af ferrofluids og magnetisme. Figur 1 Surfaktanter ( Surface active agent ) Surfaktanter er molekyler med et negativt (hydrofilt) hoved og en neutral (hydrofob) hale. På grund af denne dobbelte egenskab kan surfaktanter bryde overfladespændingen i f.eks. vand. Sæbe er et eksempel på en surfaktant, de hydrofobe haler binder til skidtet, mens de hydrofile hoveder binder til vandet. På den måde brydes overfladespændingen og skidtet går i opløsning. I dette eksperiment skal du fremstille et ferrofluid med magnetiske nanopartikler af magnetit. Magnetit er en forbindelse af jern og oxygen (Fe 3 O 4 ) og det er fra jernet (ferrum = jern), at navnet ferrofluid stammer. Da magnetitpartikler har en tendens til at klumpe sig sammen og derved fælde ud af opløsningen, tilsættes et surfaktant (figur 1), det vil sige et stof, der holder magnetitpartiklerne i opløsning. Surfaktanten, du skal bruge i eksperimentet, hedder tetramethylammoniumhydroxid, (TMAH). Figur 2. Illustration af stabilisering af en magnetisk væske med TMAH. De negative OH - binder til magnetitpartiklerne og tiltrækker de positive (CH 3 ) 4 N +, der danner en positiv skal om de enkelte partikler, som derefter frastøder hinanden. Størrelsesforholdene på tegningen er ikke korrekte. 2

6 Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning TMAH er negativ ladet i den ene ende (OH - ) og positivt ladet i den anden ende (( CH 3 ) 4 N + ). De negative ender binder til de enkelte magnetitpartikler med de positive ender strittende ud. På den måde bliver der dannet en positiv ladet skal omkring hver enkelt magnetitpartikel, og derfor frastøder partiklerne hinanden, så de bliver i opløsning i stedet for at sætte sig sammen (figur 2). Stoffer med egenskaber som TMAH hedder surfaktanter. Partikelstørrelsen og forholdet mellem magnetit og surfaktant er kritisk for at opnå de ønskede egenskaber. En opløsning med for meget eller lidt surfaktant sammen med en stor magnetit-partikelstørrelse vil ikke have en væskes egenskaber. Til sidst i eksperimentet skal du forsøge at flytte en mønt ved først at placere den i ferrofluidet og derefter bevæge piggene ved hjælp af en magnet. Ideen med at bruge ferrofluids til at flytte objekter med er blandt andet en, som forskere ved Duke Universitet i USA beskæftiger sig med. Tanken er, at bruge den magnetiske væske til at flytte rundt med celler og molekyler ii. 3

7 Eksperiment Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning 1. Hæld 4 ml FeCl 3 opløsning og 1 ml FeCl 2 opløsning i et 150 ml glas og rør rundt. 2. Tilsæt én dråbe ad gangen 50 ml 0,5 M ammoniumhydroxid til jernkloridopløsningen, samtidigt med at du rører rundt. Det er meget vigtigt, at ammoniumhydroxiden tilsættes langsomt, dvs. dråbe for dråbe. Bliv ved med at røre rundt til alt ammoniumhydroxiden er tilsat. Under tilsætningen af ammoniumhydroxiden vil der dannes et sort bundfald. Det er magnetitpartiklerne. 3. Stil glasset oven på en magnet. Magneten trækker alt magnetiten ud af opløsningen og vandet bliver klart. 4. Hæld det overskydende vand fra. Hold evt. magneten under glasset imens. Magneten holder magnetitpartiklerne fast, så de ikke ryger ud med vandet. 5. Hæld nu magnetiten over i en vejeskål. Tilsæt evt. først en lille smule vand, for at få det hele med. 6. Sæt vejeskålen oven på en magnet for at trække magnetiten ned på bunden. 7. Hold magneten under vejeskålen og hæld det overskydende vand fra. 4

8 Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning 8. Skyl magnetiten to gange ved at hælde vand i vejeskålen, bruge magneten til at trække magnetiten ned på bunden og hælde det overskydende vand fra. På den måde skylles den overskydende ammoniumhydroxid af magnetitpartiklerne. 9. Fortsæt med at hælde vand fra til prøven er en tyk væske, men pas på ikke at fjerne alt vandet. Prøven har den rette konsistens, når vejeskålen kan hældes, uden at prøven flyder ud af skålen. 10. Tilsæt 1 ml 25% TMAH og bland prøven ved at bevæge vejeskålen henover magneten i 2 minutter. 11. Når prøven er godt blandet, hældes den overskydende sorte væske fra, mens magneten holdes under vejeskålen som før under skylningen. 12. Bevæg magneten rundt under vejeskålen med den magnetiske væske, indtil væsken danner pigge. 13. Du har nu fremstillet et ferrofluid. Nu skal du prøve, om densiteten af nanopartiklerne er stor nok til at kunne bære en mønt. Placerer en mønt i væsken husk at bære handsker og gentag nu bevægelsen med magneten under vejeskålen. Hvad sker der? Prøv dig frem med magneter af forskellige styrker og mønter a f forskellig vægt. 5

9 Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Spørgsmål og opgaver 1. Hvad er koncentrationen af FeCl 3 - og FeCl 2 -opløsningerne? 2. Hvilke oxidationstilstande af jern findes i magnetit (Fe 3 O 4 )? 3. Tegn strukturen af TMAH ((CH 3 ) 4 NOH) 4. Hvorfor er det vigtigt at tilsætte ammoniumhydroxiden langsomt? Hvad ville der ske, hvis man tilsatte det for hurtigt? 5. Hvorfor holder man en magnet under glasset, mens vandet hældes fra? 6. Hvad er formålet med at tilsætte TMAH? 7. Beskriv hvad der sker, når en magnet kommer tæt på en magnetisk væske. Hvad sker der, når magneten fjernes? 8. Afstem reaktionsskemaet: FeCl 3 + FeCl 2 + NH 3 + H 2 O Fe 3 O 4 + NH 4 Cl 8. Kom med nogle eksempler på, hvor magnetiske væsker kunne være nyttige. i Rexton Nyhedsbrev, juni 2005, nr. 3: ii 6

10 E2: Nanomedicin: Ferrofluids til kræftbehandling - Elevvejledning Nanomedicin: Ferrofluids til kræftbehandling Formål I dette eksperiment skal du udvikle en metode til levering af kræftmedicin til lungerne ved hjælp af ferrofluids. Materialer Beholder med ferrofluid (1.) Beholder med jernpulver i olie (2.) Tom inhalator Tomme medicinkapsler Magnet Sprøjte (uden nål) Materialer til præsentation af gruppens forslag (papir, tusch, overheads, projektor eller lign.) Teori Et af de store problemer ved den medicin til behandling af kræft, der findes i dag, er, at meget af medicinen slet ikke når frem til det kræftramte område i kroppen. I stedet spreder den sig til resten af kroppen og fremkalder alvorlige bivirkninger. Derfor arbejder læger og forskere hårdt på at udvikle nye metoder til at transportere medicin frem til kræftknuderne, såkaldte drug delivery -metoder. Håbet er at udvikle metoder, som er mere præcise og derfor også mere effektive og som giver færre bivirkninger. I dette eksperiment skal du sammen med din gruppe forsøge at udvikle en ny metode til levering af medicin til en patient med lungekræft. Forskere har udviklet en nyt og meget lovende lægemiddel, men desværre er stoffet meget giftigt og må ikke sprede sig fra lungerne til kroppens øvrige organer. Det er derfor vigtigt, at det nye lægemiddel leveres direkte til lungerne og bliver der, indtil det absorberes af kræftvævet. Din gruppe skal udvikle den bedst mulige drug delivery -metode ved hjælp af materialerne, som din lærer udleverer. Du skal bruge din viden om lungernes og blodkredsløbets anatomi samt 1

11 E2: Nanomedicin: Ferrofluids til kræftbehandling - Elevvejledning den viden om ferrofluids, du har fået ved at læse baggrundsartiklen og ved at udføre eksperiment E1: Fremstilling af ferrofluids. Nyttig viden: - Lægemidler kan trænge ind i lungerne via blodet eller den luft, vi indånder. - Lægemidler indgivet oralt (via munden) eller med en sprøjte frigives i blodet, mens lægemidler fra en inhalator, kommer ned i lungerne. Herfra er det dog muligt for stoffet at trænge over i blodet. 2

12 E2: Nanomedicin: Ferrofluids til kræftbehandling - Elevvejledning 1. Brainstorming (25 min) Kig på de udleverede materialer. Undersøg deres egenskaber og udfyld skemaet bagerst i vejledningen. Noter hvilke egenskaber der taler for at bruge materialet til dosering eller transport af lægemidlet, og hvilke der taler imod. I har nu 25 min. til at finde på en effektiv metode til levering af lægemidlet til lungerne. Husk at: - det nye lægemiddel skal leveres direkte til lungerne og - det skal blive i lungerne, indtil det absorberes af kræftvævet. Skriv jeres forslag ned på et stort ark papir og forklar hvorfor I mener, jeres metode virker. 2. Præsentation af hver gruppes forslag for resten af klassen (10 min.) 3. Minidebat (10 min.) Debat om hvilket forslag, der bedst opfylder de specificerede krav til leveringsmetoden. 3

13 E2: Nanomedicin: Ferrofluids til kræftbehandling - Elevvejledning Arbejdsskema til brainstorming Materiale For Imod Beholder med ferrofluid Beholder med jernpulver i olie Inhalator Medicinkapsler Magnet Sprøjte 4

Fremstilling af ferrofluids

Fremstilling af ferrofluids Fremstilling af ferrofluids Eksperiment 1: Fremstilling af ferrofluids - Elevvejledning Formål I dette eksperiment skal du fremstille nanopartikler af magnetit og bruge dem til at lave en magnetisk væske,

Læs mere

Introduktion og perspektivering

Introduktion og perspektivering Introduktion og perspektivering Grundlaget for Nanoscience blev skabt i 1980 erne ved opdagelsen af Scanning Probe Mikroskoperne. Det er en fælles betegnelse for Scanning Tunnel Mikroskoper (STM) og Atomar

Læs mere

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning

Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Selvsamlende enkeltlag elevvejledning Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette forsøg skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen

Læs mere

Forsøg med magneter (permanente magneter)

Forsøg med magneter (permanente magneter) Forsøg med magneter (permanente magneter) Hvis der ikke er plads nok til notater her på papiret, så lav tegninger, forklaringer og noter resultater i dit hæfte. 1. Læg en magnet på et stykke flamingoplade

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til

Induktion Michael faraday var en engelsk fysiker der opfandt induktionstrømmen i Nu havde man mulighed for at få elektrisk lys og strøm ud til Jordens magnetfelt Jorderens magnetfelt beskytter jorden fra kosmiske strålinger fra solen. Magnetfeltet kommer ved at i jorderens kerne/ indre er der flydende jern og nikkel, dette jern og nikkel rotere

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1

Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Forsøgsoversigt Magnetisme Hvilke stoffer tiltrækkes af en magnet? 5.0.1 Hvordan gøres en savklinge magnetisk? 5.5 + 5.5.note Hvordan bestemmes og testes polerne på savklingen? 5.5 + 5.5.note Hvordan fjernes

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/26 Fk4 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I sin kemibog ser Per denne tegning, som er en model. Hvad forestiller tegningen? Der er 6 svarmuligheder. Sæt 1 kryds Et

Læs mere

Fysikken bag hverdagens materialer.

Fysikken bag hverdagens materialer. Fysikken bag hverdagens materialer. Carsten Svaneborg, Lektor Institut for Fysik, Kemi og Farmaci Syddansk Universitetet Campusvej 55, 5320 Odense M zqex@sdu.dk Http://www.zqex.dk Oversigt Intro hverdagens

Læs mere

Intra- og intermolekylære bindinger.

Intra- og intermolekylære bindinger. Intra- og intermolekylære bindinger. Dipol-Dipol bindinger Londonbindinger ydrogen bindinger ydrofil ydrofob 1. Tilstandsformer... 1 2. Dipol-dipolbindinger... 2 3. Londonbindinger... 2 4. ydrogenbindinger....

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Fremstilling af enkeltlag på sølv

Fremstilling af enkeltlag på sølv Fremstilling af enkeltlag på sølv Formål I dette eksperiment skal du undersøge, hvordan vand hæfter til en overflade af henholdsvis metallisk sølv, et nanometer tykt enkeltlag af hexadekanthiol og et nanometer

Læs mere

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen

Asbjørn Madsen Årsplan for 7. klasse Fysik/Kemi Jakobskolen Periode Emne og materialer Faglige mål Evaluering / opgaver 33 Hvad er fysik/kemi? I alt 2. Vi skal her i den første dobbelt lektion introduceres til, hvad fysik/kemi er og handler om. Vi starter med en

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

Naturens byggeklodser

Naturens byggeklodser Naturens byggeklodser - Undersøgelse af materialers egenskaber Børnenes Universitet på DTU 2014 Workshopansvarlige: Christian Damsgaard og Louise Haaning Materialers egenskaber Materialers atomare opbygning

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål

Teori. Size does matter. Nano-Science Center, Københavns Universitet, Formål Formål Vi skal i dette forsøg fokusere på at syntetisere guld-nanopartikler. Dette bliver gjort ved at reducere guld(iii) til neutrale guldatomer med natrium citrat. Efterfølgende skal vi se hvordan guld-nanopartikel

Læs mere

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole)

Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Big Bang og universets skabelse (af Jeanette Hansen, Toftlund Skole) Har du nogensinde tænkt på, hvordan jorden, solen og hele universet er skabt? Det er måske et af de vigtigste spørgsmål, man forsøger

Læs mere

Ideer til halv-åbne opgaver

Ideer til halv-åbne opgaver Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger.

Protoner med magnetfelter i alle mulige retninger. Magnetisk resonansspektroskopi Protoners magnetfelt I 1820 lavede HC Ørsted et eksperiment, der senere skulle gå over i historiebøgerne. Han placerede en magnet i nærheden af en ledning og så, at når der

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper)

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper) MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION SMART GELE OPSKRIFT Opskrift på Smart gele (6-0 klumper) Du skal bruge: liter vand 80 g polyvinylalkohol (PVA) 5-30 ml 4 % borax vægt gryde Termometer Sølvfolie Bægerglas

Læs mere

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor

Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) hvor Nogle begreber: Densitet (også kendt som massefylde og vægtfylde) Molekylerne er tæt pakket: høj densitet Molekylerne er langt fra hinanden: lav densitet ρ = m V hvor ρ er densiteten m er massen Ver volumen

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme

Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme MAGNETISME 1 Undervisning i fysik og kemi 7., 8. og 9. klasse. Magnetisme Formål: Eleverne skal: - tilegne sig viden om fysiske forhold - forstå fysik og dens anvendelse som en del af vores kultur og verdensbillede

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Syrer, baser og salte:

Syrer, baser og salte: Syrer, baser og salte: Salte: Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række fælles egenskaber I tør, fast form er de krystaller. Opløst i vand danner de frie ioner som giver vandet elektrisk

Læs mere

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler

Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Fremstilling af mikrofluidfilter til filtrering af guld-nanopartikler Formål I dette eksperiment skal du fremstille et såkaldt mikrofluidfilter og vise, at filtret kan bruges til at frafiltrere partikler

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

MAGNETISME Emnehæfte

MAGNETISME Emnehæfte MAGNETISME Emnehæfte 4 Magneter og magnetisme Man har kendt til magnetisme i mange år. Allerede de gamle grækere kendte til magnetisme. I byen Magnesia i Lilleasien havde man fundet en speciel stenart,

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket

LEKTION 2_ TEKST_ BIOLUMINESCENS. Bioluminescens. Alger der lyser i mørket Bioluminescens Alger der lyser i mørket Alger bruges som sagt allerede i dag til at producere værdifulde stoffer, der indgår i mange af de produkter, vi køber i supermarkeder, på apoteker og tankstationer.

Læs mere

Strøm til hjernen Elektromagnetisme

Strøm til hjernen Elektromagnetisme Strøm til hjernen Forkortelser F = Forsøg (som vi udfører) FB = Forsøg med børn (forsøg som vi udfører, men som børnene deltager aktivt i) H = Hands-on forsøg (børnene får selv lov til at prøve det hele)

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget!

Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! E1 Elektrostatik 1. Elektrisk ladning Benjamin Franklin Prøv ikke at gentage forsøget! Vi har tidligere lært, at ethvert legeme tiltrækker ethvert andet legeme med gravitationskraften, eller massetiltrækningskraften.

Læs mere

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV

Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT. Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af. Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Fag: KEMI Journal nr. Titel: OPLØSELIGHEDEN AF KOBBER(II)SULFAT Navn: Litteratur: Klasse: Dato: Ark 1 af Helge Mygind, Kemi 2000 A-niveau 1, s. 290-292 8/9-2008/OV Formålet er at bestemme opløseligheden

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook

July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at

Læs mere

Natur og Teknik QUIZ.

Natur og Teknik QUIZ. Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt

Læs mere

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN

INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen er teoretisk. Det betyder, at I ikke skal bygge eller fremstille noget, men blot

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

De tre tilstandsformer

De tre tilstandsformer digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,

Læs mere

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet

Bitten Gullberg. Solen. Niels Bohr Institutet Solen Niels Bohr Institutet 1 Sol data Gennemsnits afstanden til Jorden Lysets rejse tid til Jorden 1 AU = 149 598 000 km 8.32 min Radius 696 000 km = 109 Jord-radier Masse 1.9891 10 30 kg = 3.33 10 5

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER Navn: Dato:.. STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT B: FLYDENDE KRYSTALLER MÅL: - Forstå selv-samlingskonceptet. - Forstå måden et materiale opfører sig på, på makroskala, er afhængig af dets struktur

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Fysik og kemi i 8. klasse

Fysik og kemi i 8. klasse Fysik og kemi i 8. klasse Teori til fysik- og kemiøvelserne ligger på nettet: fysik8.dk Udgivet af: Beskrivelser af elevforsøg Undervisningsforløb om atomfysik, mål & vægt, hverdagskemi, sæbe, metaller,

Læs mere

Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner

Magnetisme. Præsentation: Niveau: 7. klasse. Varighed: 5 lektioner Magnetisme Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Magnetisme indeholder helt grundlæggende begreber indenfor magnetisme og elektromagnetisme. Forløbet består af 5 fagtekster, 19

Læs mere

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt

Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Side: 1/9 Grundlæggende egenskaber for vand og fedt Forfattere: Morten Christensen Redaktør: Thomas Brahe Faglige temaer: Vand, Olie, Hydrofil, Hydrofob Kompetenceområder: Undersøgelse, Perspektivering,

Læs mere

Salte, Syre og Baser

Salte, Syre og Baser Salte, Syre og Baser Fysik/Kemi Rapport 4/10 2011 MO Af Lukas Rønnow Klarlund 9.y Indholdsfortegnelse: Formål s. 2 Salte og Ioner s. 3 Syrer og Baser s. 5 phværdi s. 5 Neutralisation s. 6 Kunklusion s.

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE

digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6

Læs mere

Matematiske modeller Forsøg 1

Matematiske modeller Forsøg 1 Matematiske modeller Forsøg 1 At måle absorbansen af forskellige koncentrationer af brilliant blue og derefter lave en standardkurve. 2 ml pipette 50 og 100 ml målekolber Kuvetter Engangspipetter Stamopløsning

Læs mere

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:

opgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse: Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Rehnés. of Denmark. Smykker med effekt

Rehnés. of Denmark. Smykker med effekt Rehnés of Denmark Smykker med effekt Alle smykker er magnetsmykker udført i kirugisk rustfrit stål og er 100% nikkelfri, de er enten rhodineret eller forgyldt med 24 karat guld og kan tåles af alle dog

Læs mere

Polære og ikke polære væsker

Polære og ikke polære væsker Viborg Private Realskole 10. årgang Polære og ikke polære væsker Side -1- En model af et vandmolekyle SIDE 2 1021 At forstå et vandmolekyles opbygning Blyant/kuglepen Molekylesæt Teori Vi ser på en tegning

Læs mere

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler

Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Atomer består af: elektroner (negativ ladning), protoner (positiv ladning) kernepartikler neutroner (neutrale). kernepartikler Antallet af protoner i atomkernen bestemmer navnet på atomet. Det uladede

Læs mere

Årsplan Fysik/kemi 8. kl.

Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Årsplan Fysik/kemi 8. kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag.

Læs mere

Nanomagneter størrelsen betyder noget! Permanente magnetiske materialer har været

Nanomagneter størrelsen betyder noget! Permanente magnetiske materialer har været 14 KNANOTEKNOLOGI Små stærke magneter anvendes i et utal af teknologiske produkter i dag. Desværre er fremstillingen af de bedste magnetiske materialer afhængig af sjældne jordarter, og derfor er der stor

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra?

Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? Hvad er nano? Og hvor kommer det fra? DANVA Temadag om miljøfremmede stoffer Christian Fischer, Teknologisk Institut Disposition Hvad er nano og nanomaterialer Hvorfor nanomaterialer Anvendelse af nanomaterialer

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Øvelse Nanoscience og overfladespænding

Øvelse Nanoscience og overfladespænding Nano ScienceCenter,KøbenhavnsUniversitet Øvelse Nanoscience og overfladespænding Overfladespænding er måske ikke noget man spekulerer over i det daglige; men ikke desto mindre ser man effekter af overfladespænding

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Lærebogen i laboratoriet

Lærebogen i laboratoriet Lærebogen i laboratoriet Januar, 2010 Klaus Mølmer v k e l p Sim t s y s e t n a r e em Lærebogens favoritsystemer Atomer Diskrete energier Elektromagnetiske overgange (+ spontant henfald) Sandsynligheder,

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: En lille verden Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: For at løse nogle af opgaverne skal du benytte Nuklidtabel A og B på kopiark 6.4 og 6.5 i Kopimappe B, Ny Prisma 8. Opgave 1 Et atom består

Læs mere

At magnetiske materialer MAGNETBLANDING GØR STÆRK

At magnetiske materialer MAGNETBLANDING GØR STÆRK Central opstilling fra Poul Scherrer Instituttet i Schweiz. Foto: Mogens Christensen Om forfatterne Mogens Christensen er lektor ved Institut for Kemi og inano, Aarhus Universitet. mch@chem.au.dk Carsten

Læs mere

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC

KEMISK IN STITUT ENHAVNS UNIVERS ITET KØB. estere. samt. ved GC H..C.ØRSTEDS UNGDMSLABRATRIUM KEMISK IN STITUT KØB ENHAVNS UNIVERS ITET Syntese og ekstraktion af naturlige estere samt identifikation ved GC Af Marc Cedenius Indhold Gran... 2 Syntese af Eddikesyre( )bornylester...

Læs mere

Byg selv et solcelleskib

Byg selv et solcelleskib Byg selv et solcelleskib Byggevejledning til solcelleskib samt solcelle-drevet legetøjsbil Formålet med denne aktivitet er på en lærerig, pædagogisk og kreativ måde at lade børn og unge opleve, hvordan

Læs mere

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi

Færdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur

Læs mere

Magnetens tiltrækning

Magnetens tiltrækning Magnetens tiltrækning Undersøg en magnets tiltrækning. 3.1 5.1 - Stangmagnet - Materialekasse - Stativ - Sytråd - Clips Hvilke materialer kan en magnet tiltrække? Byg forsøgsopstillingen med den svævende

Læs mere

Fysik A. Studentereksamen

Fysik A. Studentereksamen Fysik A Studentereksamen stx132-fys/a-15082013 Torsdag den 15. august 2013 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Side 1 af 9 Billedhenvisninger Opgave 1 U.S. Fish and wildlife Service Opgave 2 http://stardust.jpl.nasa.gov

Læs mere

Test din viden E-forløb

Test din viden E-forløb OPGAVE E8 Test din viden E-forløb Har du styr på E-forløbets kernestof? Nu har du lært en masse om spændingsrækken og redoxreaktioner. Ved at lave opgaverne nedenfor finder du ud af, om der er nogle områder,

Læs mere

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN 32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Fotosyntese og respiration Selvlysende alger Alger findes overalt på jorden og i havene, og de har en enorm betydning for livet, som vi kender det. Hvis det ikke var for alger, ville du og dine klassekammerater

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen)

KEMI HØJT NIVEAU. Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00. (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) STUDENTEREKSAMEN MAJ 2004 2004-10-1 MATEMATISK LINJE KEMI ØJT NIVEAU Tirsdag den 18. maj 2004 kl. 9.00-13.00 (De stillede spørgsmål indgår med lige vægt i vurderingen) pgavesættet består af 3 opgaver og

Læs mere

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse:

Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Når felter forandres Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 5 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Hvilke af stofferne kan en magnet tiltrække? Der er 9 svarmuligheder. Sæt 4 kryds. Jern Alle metaller Bly Stål Guld

Læs mere

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?:

7 QNL 2PYHQGWSURSRUWLRQDOLWHW +27I\VLN. 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: 1 Intro I hvilket af de to glas er der mest plads til vand?: Hvorfor?: Angiv de variable: Check din forventning ved at hælde lige store mængder vand i to glas med henholdsvis store og små kugler. Hvor

Læs mere