Den sprogbevidste lærer støtter elevernes læsning og læring

Transkript

1 Den sprogbevidste lærer støtter elevernes læsning og læring Læsevejlederkonference CFU/ UC Sjælland Lektor,

2 Pointer i oplægget Læreren er helt central for elevernes succesfulde sprogudvikling fra hverdagssprog til fagsprog Læseforberedende og ordforrådsudviklende aktiviteter hjælper eleverne til at blive stærke læsere Interaktionen i klassen styrker elevernes læring Inspiration til praksis baseret på forsknings- og udviklingsprojekter

3 Fra hverdagssprog til fagsprog

4 Sproglig udvikling i skolen - hverdagssprog og fagsprog Hverdagssprog Mundtligt Konkret Kontekstbundent Sprog som konstruktion Sprog ledsaget til handling Fagsprog Skriftligt Abstrakt Kontekstreduceret

5 Hvad laver eleverne i de fire sprogbrugssituationer? Tekst 1 Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 Vores forsøg bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får den til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s

6 Fra hverdagssprog til fagsprog Tekst 1 ELEVER SAMTALER UNDER FORSØG Den her nej det går ikke den bevæger sig ikke Prøv den Ja den gør lidt den vil ikke Virker ikke det er ikke metal De her er de bedste.. Det går rigtig hurtigt Tekst 2 ELEV FREMLÆGGER EFTER FORSØG Vi prøvede med et søm en blyantspidser nogle jernspåner og et stykke plastic magneten tiltrak ikke sømmet, men den tiltrak blyantspidseren og jernspånerne Tekst 3 ELEVENS SKREVNE TEKST Vores forsøg bestod i at finde ud af hvad en magnet kan tiltrække. Vi opdagede, at magneter tiltrækker nogle slags metal. Den tiltrak jernspånerne, men ikke sømmet. Den tiltrak heller ikke ting, der ikke var lavet af metal. Tekst 4 LÆSER ET BØRNELEKSIKON En magnet er et stykke metal omgivet af et usynligt kraftfelt, der påvirker alle de magnetiserbare materialer indenfor det. En magnet kan løfte eller tiltrække et stykke stål eller jern, fordi magnetfeltet løber igennem materialet og får det til at blive en midlertidig magnet. Magnetisk tiltrækning finder kun sted mellem jernholdige metaller. Oversat og bearbejdet fra Pauline Gibbons: Scaffolding language scaffolding learning, s

7 Et kontinuum Hverdagssprog Mundtligt Konkret 1 2 år på et andetsprog Kontekstindlejret 5-7 år på et andetsprog Fagsprog Skriftligt Abstrakt Kontekstreduceret

8 Fra emu.dk Sproglig udvikling er et tværgående tema og fokusområde i de nye Fælles Mål og er som sådan indskrevet i alle obligatoriske fag. Sproglig udvikling handler om skolens og fagenes målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog, ordforråd og tekster, så eleverne bliver dygtige til at tilegne sig det faglige indhold og kommunikere mundtligt og skriftligt i fagsprog ( ) Dansk som andetsprog som dimension i fagene er i det omfang der er tosprogede elever i klassen også en væsentlig del af sproglig udvikling i den almindelige undervisning er (det) faglærerens opgave at indtænke, hvordan eleverne lærer sprog gennem fag og fag gennem sprog.

9 Nyt materiale - følg med på emu.dk Omfattende inspirations- og vejledningsmateriale til Undervisningsministeriets portal for undervisnings- og læringsressourcer, EMU. Materialet giver lærere inspiration og vejledning ift. at sikre tosprogede elever en god og sprogudviklende undervisning i fagene. Der er udviklet fagrettede materialer i dansk, matematik, historie, idræt og natur/teknologi samt et særskilt materiale henvendt til alle faglærere, resursepersoner på skolerne, skoleledelse og forvaltning

10 Læseforberedende og ordforrådsudviklende aktiviteter

11 Byg bro til læsning med in-the-head-knowledge! Pauline Gibbons: The more high-level the text, the more schema / inthe-head-knowledge you need (Konference, 2013) Forberedelse til faglig læsning i historie, 5.klasse Mål: At aktivere elevernes hverdagssprog og lede dem mod fagsproget for at de kan indholdslæse en fagtekst. Aktiviteten er opbygget via visualisering og elevernes hverdagssprog Visualisering skaber in-the-head-knowledge

12

13 Elevers bud: Lærer skriver: Danmarks forskellige dele Delt op Forskellige stykker af Danmark Regioner samtale landsdele

14 Elevers bud: Lærer skriver: Der er krig De gemmer sig De venter på at angribe De vil overraske fjenden samtale baghold

15 Elevers bud: Lærer skriver: De slås mod hinanden De kommer fra samme land De har forskellige flag, hvorfor? samtale borgerkrig Eksempel fra projekt Sprog giver faglig læring. Nationalt Videncenter for Læsning,

16 Fra hverdagssprog til fagsprog Udvælg centrale begreber i teksten. Brug visuelle ressourcer der leder eleverne mod disse begreber. Lad eleverne tale ud fra billederne (hverdagssprog) og led dem hen imod tekstens sprog (fagsprog), med fastholdelse på tavlen. POINTE: eleverne lærer ikke kun fokusordene, men optager meget bedre andre nye ord fordi de kender konteksten

17 Både direkte og indirekte ordforrådsarbejde Indirekte tilgang: meget og varieret input, fx læsebearbejdede bøger, fremmer ordforrådstilegnelsen. Nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt. Direkte tilgang: metasprogligt fokus, øvelser. Eksplicit fokus på ord mere effektivt medfører kognitiv dybdebearbejdning. Interaktiv betydningsafklaring effektivt for produktivt ordforråd. Stenius Stæhr 2015

18 Systematisk ordforrådsarbejde 1. Opstilling af sproglige mål 2. Interaktion eleverne skal bruge det udvalgte ordforråd i meningsfulde sammenhænge 3. Arbejde inden for semantiske netværk

19 Opstilling af sproglige mål ud fra de faglige mål Ordforråd Dansk, 6.kl: Eleverne kan beskrive gyserbilleder nuanceret dunkel, dyster, foruroligende, truende, ulmende, skræmmende, sitrende, hårrejsende mere end mindre end Sproghandlinger Eleven kan beskrive gyserbilleder med nuancerede adjektiver Eleven kan sammenligne billederne Pushed output

20 Forhandling om betydning effektivt for sprogudviklingen! Eksempel fra projekt Sprog giver faglig læring. Nationalt Videncenter for Læsning,

21 Lærer-elev samtale: Stilladsering Tydelighed i definitioner og feedback

22 Interaktionen i klasserummet lærerens rolle og ansvar Med udgangspunkt i Who knows what? The Teaching of Knowledge and Knowers in a Fifth Grade Danish as a Second Language Classroom Anna-Vera Meidell Sigsgaard phd, 2013

23 Forløb i historie /dansk som andetsprog, 5.kl.: Sat ud

24 Forskningsspørgsmål (et blandt flere) Hvordan understøtter eller modvirker lærer-elev interaktionerne i undervisningen elevernes potentiale for den dansksproglige og historiefaglige udvikling som er i fokus under emnets forløb?

25 Sat ud

26 - kunne ikke betale husleje* - smidt ud af huset(?) - sat ud af en gruppe* - et pladsproblem*

27 Observationer Gennemgående interaktionsstruktur: IRF (Initiering Respons Feedback) Lærerens feedback: Stiller nye spørgsmål i stedet for at give (negativ) feedback Forskellen mellem hvilke svar lærerne værdsætter og hvilke de anser for ukorrekte er ikke eksplicit Kropssprog og intonation stemmer ikke altid overens med indholdet (smilen, nikken)

28 Fortæl med dine egne ord: fattiggården Lærer: Fortæl med nogle andre ord hvad fattiggård betyder Samyra prøver sig frem, læreren svarer ikke bekræftende. Samyra: Lærer: der Ved du det egentlig? Ja, jeg ved godt hvad det er men det er ikke bare en gård hvor bor en fattig bondemand. Lærer forsøger at få Samyra til at gengive hvordan ordet bruges i materialet

29 Samyra: Lærer: Samyra: Lærer: Samyra: Lærer: De aaah - han sagde I kan bare gå i fattiggården og så kan din ø barn også din svigermor bo der [peger] og så sagde han hvad med min kone og dem? Og så kan jeg ikke huske mer. OK, så de kan gå hen og bo i en fattiggård? Ja? Hvad er det så for et sted? Så de kan hjælpe, det ved jeg ik', han sagde bare sådan. Hvad tror I det er for et sted hvis man bor der? Samyra: (****) Lærer: Samyra: Lærer: Der kan komme folk hen og bo der når de er fattige Ahh, ligesom hoteeel! Som et hotel?!

30 Lærer: Hvorfor, hvorfor? nej hvorfor?.. Prøv at hør, dengang hvorfor ville man ikke bo der? Samyra: Lærer: Samyra: (***) Saima: Samyra: Lærer: Samyra: Hakeem*: Samyra: Det var øø det var ik så luksus. [Peger på skærmen] (som i) deres eget hus Hvad tror I folk synes om èn når man bor der? Ligesom sigøjnere De tror de er sigøjnere Hvordan er det sigøjnere er? Jeg ved det ikke. Der er daaa... de kommer altid i Tyrkiet. De sælger alle mulige dyre (***) [gående forbi] Ad, sigøjnere! Ja, og de laver sådan de har alle mulige huller i tøjene. Det har de bare (**)

31 37 check K1 Lærer Øøøm. Altså fattiggården, ik`? Det er rigtig hvad I siger (og sådan noget). Det ER sådan et sted når man, når man IKKE har flere penge. Så kommer man der hen og så bor man RIGTIG dårligt. Og der er ikke så meget plads. Og man får.. DÅRlig mad.. og man skal arbejde. Man er nærmest det er nærmest.. tæt på at være slave man er. (og) man (hvad hedder det) man har ik' nogen penge og man har ikke sådan rettigheder. Det er virkelig ikke noget godt sted at bo. clrq:nv Samyra: [tager sin blyant i hånden og kigger på sit papir] cfrq Lærer: Okay? 38 A2 K1 K2f Samyra: Lærer: Samyra: Hvad skal vi så skrive? Jamen, mange af de ting I sagde var rigtige rigtig

32 39 K1:nv Samyra: (****) [viser at malke en ko] K2f Lærer: Ja. Men det er ik, det er, altsåø Det er ikke altid, det er ikke altid at det er en GÅRD altså. Det behøves ikke altid være en gård. 40 A2 Samyra: [visker ud hvad hun har skrevet] Hvad skal vi skrive? K1 Lærer: Det bare, det HEDDER bare fattiggården. Nogen gange er det bare.. er det øø, er det bare sådan et hus inde i byen hvor at øø hvor der ikke er køer og sådan noget. Det hedder bare fattiggården. A2f:nv Samyra: [banker let på skrivebordet med sin blyant] K1f Lærer: det HEDDER det altså!

33 41 A2:ls[K2] Samyra: Jeg kan ikke huske, hvad, hvad er det vi så skal skrive? [børster viskelædersmuld af sit papir]. Jeg har glemt det 42 Dk1 K2 Lærer: Samyra: Hvad var det, hvad var det vi snakkede om det var I ku skrive? Øøø dårlig (****) = De bor= 17 minutters interaktion omkring dette begreb

34 Vi kan konkludere 1. Samyra har ikke de nødvendige sproglige resurser til at opsummere og omformulere den viden hun har indsamlet via materialet og samtale med lærer. 2. Læreren var ikke forberedt på at skulle definere begreberne for eleverne; - var tilbageholdende med at give nøglebegreber, definitioner; - reagerede på elevers usikkerhed med flere spørgsmål

35 Hvad skal man kunne, når man skal bruge sine egne ord? 1. Forstå (kontekstafhængige) begreber som bliver præsenteret i en ny og for eleven ukendt kontekst, 2. prioritere i forskellige typer af informationer og vælge de vigtigste af disse i forhold til det overordnede emne, 3. omsætte ordets betydning til en ny kontekst (som gerne afspejler hendes hverdag), eller gøre brug af nye ord der viser at hun har forstået begrebernes betydning, og derefter 4. konstruere en (grammatisk korrekt) sætning med disse nye ord. Anna-Vera Meidell Sigsgaard 2013

36 Udfordringer i fagsproget Semantisk tæthed Semantisk tyngde Maton (2013) Undervisningens indhold karakteriseret ved høj semantisk tæthed og lav semantisk tyngde

37 Semantisk tynge semantisk tæthed fattiggård i Sat Ud I fattiggården skulle børnene arbejde hårdt hele dagen Man kommer på fattiggården når man ikke kan betale sin husleje og skylder penge. sigøjnere (Maton, 2013)

38 Semantic development crosses the imaginary borders of language codes Andetsprog Modersmål Fremmedsprog

39 Kræver at læreren sætter sig godt ind i materialet og elevernes forudsætninger for at nå målet! For at bygge bro til fagsproget kræves lærerens sproglige bevidsthed Forberede undervisningen med et sprogligt fokus på det faglige indhold: Hvilke betydningsforbindelser skal eleverne danne sig? (semantisk tæthed) Inden for hvilke kontekster (semantisk tyngde)? Opmærksomhed på tale / muligheder for at bruge og udvikle skriftsprogsnære talefærdigheder Eksplicit undervisning i de usynlige koder : Opbygge definitioner og relevante semantiske netværk Give og undervise i sproglige modeller

40 Mikrostilladsering fra lærer til elev Handler om at støtte elevernes sprogtilegnelse i enkelte ytringer og samtalesekvenser At blive ved eleven i flere sekvenser (ikke kun IRF) Give tænketid Optage og anvende /omformulere elevens udsagn (bygge videre) Overveje sine feedbackformer (implicit /eksplicit negativ positiv, anerkendende) Gibbons 2016 (dansk oversættelse)

41 Lærer: Så vi får et mere præcist resultat. Gibbons 2010, s.203 Maria Neumann Larsen, Professionshøjskolen UCC Eksempel på lærers mikrostilladsering optage og omformulere elevernes udsagn Elev 1: De må gøre det mange gange så de kan se om der er nogen ændringer. Lærer: Ja, de vil se om de får lignende resultater. Elev 2: Og se om myten holder. Den holdt, men de blev ved indtil de beviste det modsatte. Lærer: De gentog altså forsøget mange gange. Jeres metode skal også indebære at I gentager forsøget et antal gange så I kan drage mere præcise konklusioner. Det kaldes replikation af et forsøg de gentog altså forsøget mange gange. Elev 3: De blev ved med det. Lærer: De blev ved med det. Og det skal I også gøre i jeres forsøg. I skal replicere jeres forsøg; i skal gentage det mange gange, replicere det. Og hvorfor skal man gøre det? Så vi får? Elev 2: Et præcist?

42 Sådan gør den sprogbevidste lærer sin klassesamtale sprogudviklende Er bevidst om valg af spørgsmål ikke udelukkende tjekspørgsmål Udnytter det tredje samtaletræk (respons) opfordrer til at fortsætte samtalen Positionerer eleverne som eksperter skaber informationskløft så der er grund til at lytte Stiller krav til elevens sprogbrug - og stilladserer eleven sprogligt; viser hvordan og med hvilket sprog

43 Fortsat Starter emner ved at samtale på hverdagssprog og arbejde mod fagsproget Taler med eleverne om fagsproget Husker at omformulere, opsummere, gentage påtager sig rollen som sproglig og faglig rollemodel og vejleder. Giver eleverne mulighed for at bruge alle deres sproglige ressourcer i samtale (modersmål / andre sprog) Sørger for at eleverne er sprogligt aktive i forskellige samtaletyper (fremlæggelse, diskussion, interview ):

44 Samtaletyper der tvinger eleverne til meningsfuld kommunikation, fx: Parsamtaler inden læreren skal have et svar Præsentationer i mindre grupper CL strukturer Gruppearbejde, korte og klare og med et synligt produkt Opgaver med informationskløft Forhandling om betydning Kategoriserings- /sorteringsopgaver

45 Kategorisering i natur /teknologi, 2.kl Læringsmål: Eleverne skal have forståelse for begrebsinddelingen i de tre kategorier: nedbør, vind og temperatur Eleverne skriver selv ord på post-its, læreren giver også nogle ord. Eleverne arbejder to og to med at kategorisere ordene. Nedbør Vind Andet Vejr Eksempel fra projekt Sprog giver faglig læring. Nationalt Videncenter for Læsning,

46 6 handlekompetencer for den sprogbevidste lærer Basis er stilladsering fra hverdagssprog til fagsprog 1. Inddragelse af flersproglige resurser 2. Sproglig aktivering af eleverne 3. Mikrostilladsering at give feedback og støtte i elevernes sprogudvikling på samtaleniveau 4. Systematisk ordforrådsarbejde: sproglige mål interaktion semantiske netværk 5. Formidlingsoverflod: at tilbyde varieret input 6. Modellering: at vise eleverne hvordan opgaver løses Mette Ginman og Maria Neumann Larsen: Målrettet undervisning i det flersprogede klasseværelse, 2016

47 Litteratur Mette Ginman og Maria Neumann Larsen: Målrettet undervisning i det flersprogede klasseværelse. I: KvaN nr 106, 2016 Katja Vilien m.fl: Styrk sproget, styrk læringen. Dansk oversættelse af Pauline Gibbons: Scaffolding language, scaffolding learning. Samfundslitteratur 2016 Birgit Henriksen: Det oversete ordforråd I: Sprogfag i forandring (2015) Lars Stenius Stæhr: Tilegnelse og testning af ordforråd. I: Sprogfag i forandring (2015) Anna-Vera Meidell Sigsgaard: Who knows what? The Teaching of Knowledge and Knowers in a Fifth Grade Danish as a Second Language Classroom. PhD, KU 2013

48 Links