Randers Byråd Laksetorvet 8900 Randers C. Vedr. rabat til pensionistbuskort i Randers Kommune

Transkript

1 Randers Byråd Laksetorvet 8900 Randers C Vedr. rabat til pensionistbuskort i Randers Kommune Randers Kommune har ved mail af 11. december 2007 rettet henvendelse til Statsforvaltningen Midtjylland, som i medfør af 47 i lov om kommunernes styrelse (styrelsesloven lovbekendtgørelse nr. 696 af 27. juni 2008) fører tilsynet med kommunerne i Region Midtjylland. Randers Kommune har anmodet statsforvaltningen om en vejledende udtalelse om lovligheden af, at kommunen ønsker at give rabat til pensionistbuskort i Randers Kommune, evt. således, at disse buskort bliver helt gratis for pensionister. Sagens baggrund: Randers Kommune har i mail af 11. december 2007 anmodet statsforvaltningen om en vejledende udtalelse om lovligheden af, at kommunen ønsker at give rabat til pensionistbuskort i Randers Kommune, evt. således, at disse buskort bliver helt gratis for pensionister. Ønsket om indførelse af gratis pensionistbuskort i Randers Kommune har baggrund i et ønske fra kommunens side om udvikling af den kollektive trafik. Det er kommunens opfattelse, at udvikling af den kollektive trafik har store trafikale fordele, som kommunen gerne vil udnytte. Selv om Randers Kommune har øgede økonomiske omkostninger i forbindelse med en abonnementsordning, som støttes af kommunen, er det kommunens opfattelse, at en sådan ordning kan være hensigtsmæssig ud fra trafikpolitiske overvejelser om at tilskynde brugen af den kollektive trafik frem for private transportmidler. TILSYNET STATSFORVALTNINGEN MIDTJYLLAND ST. BLICHERS VEJ 6 POSTBOX: RINGKØBING JOURNAL NR.: /263 SAGSBEHANDLER: IMJMID DIREKTE TELEFON: TELEFON: TELEFAX: GIRO: EAN-NR midtjylland@statsforvaltning.dk TELEFONTID: MANDAG - ONSDAG: TORSDAG: FREDAG: EKSPEDITIONSTID: MANDAG-ONSDAG TORSDAG FREDAG Brugerkredsen skal være pensionister. Statsforvaltningens vejledende udtalelse:

2 Statsforvaltningen fører tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, som særligt gælder for offentlige myndigheder, jf. 48, stk. 1, i styrelsesloven. Nærværende udtalelse er afgivet efter kommunens ønske med hjemmel i lovens 50. Det følger af 14, stk. 1, i pensionsloven (lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007 om social pension med senere ændringer), at personligt tillæg kan udbetales fil folkepensionister, hvis økonomiske forhold er særlig vanskelige. Kommunen træffer afgørelse herom efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Som det fremgår af bestemmelsen skal kommunens afgørelse om evt. tildeling af et personligt tillæg træffes efter en nærmere konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Kommunen kan således ikke med hjemmel i pensionslovens 14, stk. 1, vedtage en generel rabatordning for pensionister, idet denne bestemmelse forudsætter, at kommunen foretager en konkret og individuel vurdering af pensionistens økonomiske forhold. Lov om trafikselskaber (lov nr. 582 af 24. juni 2005 om trafikselskaber med senere ændringer) regulerer organiseringen og finansieringen af den kollektive trafik. Der kan rejses det spørgsmål, om denne lov afskærer en kommune fra at yde støtte til kollektiv trafik til kommunens borgere eller grupper af borgere i yderligere omfang end fastsat af trafikselskabet i medfør af 3, stk. 2. Herom har transportministeren i forbindelse med et spørgsmål om, hvorvidt kommunerne fortsat må have lov til at tilbyde gratis kørsel i kommunerne, svaret Folketingets trafikudvalg, den 2. juni 2005: at der i bestemmelserne i lovforslaget om trafikselskaber ikke er noget til hinder for at kommunerne kan udstede frikort til borgere eller grupper af borgere. Kommunerne skal naturligvis selv betale, ligesom man i sådanne tilfælde gør det i dag. Det vil være trafikselskaberne der skal fastlægge reglerne for hvordan kommunerne kan indkøbe den gratis kørsel. Transportministeriet har i brev af 8. maj 2008 til Statsforvaltningen Midtjylland hertil tilføjet, at det er den enkelte kommune, der bestemmer såvel omfang og serviceniveau for den lokale offentlige servicetrafik i kommunen. SIDE 2

3 Det er således efter statsforvaltningens opfattelse ikke i den skrevne lovgivning reguleret, hvorvidt en kommune kan give rabat til pensionistbuskort. Det må herefter afgøres efter kommunalfuldmagtsreglerne. Det er i den juridiske litteratur antaget, at en kommunes adgang til efter kommunalfuldmagtsreglerne at gennemføre foranstaltninger blandt andet er begrænset af, hvad der traditionelt er betegnet som et almennyttekriterium. Se således Jens Garde og Karten Revsbech, Kommunalret, 2. udgave, 2005, side 17f samt Hans Gammeltoft-Hansen, Forvaltningsret, 2. udgave, 2002, side 691 f. Almennyttekriteriet indebærer, at en kommune som udgangspunkt kun kan gennemføre foranstaltninger, som har sammenhæng med det kommunale fællesskabs behov, og som kommer alle kommunens borgere eller en sagligt afgrænset kreds af kommunens borgere, f.eks. unge eller ældre, til gode. Dette udgangspunkt indebærer, at en kommune normalt ikke kan gennemføre foranstaltninger, der udelukkende eller i det væsentligste er begrundet i varetagelse af individuelle interesser hos enkeltpersoner eller enkelte virksomheder. Det er endvidere antaget, at en kommune ikke uden lovhjemmel kan tildele ydelser til en kreds af enkeltpersoner, der er afgrænset efter økonomiske eller andre sociale kriterier. Der skal som udgangspunkt være fri og lige adgang for kommunens borgere til at modtage kommunens ydelser. Hvis ydelsen ikke stilles til rådighed for alle kommunens borgere, skal udvælgelsen af hvem der får del deri være sagligt begrundet, ligesom alle der opfylder de saglige kriterier, skal have adgang til ydelsen. Yderligere en afgrænsning af kommunalfuldmagten følger af det såkaldte lokalitetsprincip, som indebærer, at en kommune kun kan varetage opgaver eller støtte udførelse af opgaver, som interessemæssigt er knyttet til kommunen. Karsten Revsbech skriver i Kommunernes opgaver, Juristog Økonomforbundets Forlag, 2005, 1. udgave, side 283, følgende om problemstillingen: Kommunerne har også mulighed for at gøre forskel på egne borgere i henseende til takster. Det må blot ikke ske med henblik på at begunstige enkeltpersoner eller grupper af personer ud fra sociale kriterier eller med henblik på at nedsætte disses leveom- SIDE 3

4 kostninger (og dermed hæve deres levestandard). Kan der imidlertid påvises saglige trafikøkonomiske fordele ved en takstdifferentiering, er en sådan lovlig inden for rammerne af kommunalfuldmagtsreglerne. Eksempelvis er det lovligt at nedsætte taksten for pensionister, der benytter bybusserne uden for myldretiden. Dette indebærer trafikøkonomiske fordele, idet der sker en lettelse af presset på busserne på de belastede tidspunkter og behovet for indkøb af nye busser bliver mindre, samtidig med at buskapaciteten generelt udnyttes bedre. I praksis er det blevet accepteret, at der kan gives rabat til pensionister, også selvom rabatten ikke er bundet til transport til bestemte tidspunkter, idet der mere generelt kan være (trafik-)økonomiske fordele ved at tiltrække pensionisterne som kunder. I en udtalelse af 3. maj 1989 fra Indenrigsministeriet til Hovedstadsrådet 1 vedrørende dettes planer om indførelse af ny type abonnementskort for pensionister uden en indskrænkning i brugen af kortene, udtalte ministeriet bl.a., at det er anerkendt, at trafikøkonomiske- og politiske hensyn kan føre til, at en kommune ved særordninger forsøger at inddrage en vis kundekreds for derved at opnå en bedre udnyttelse af kommunale ressourcer. Ministeriet henviste endvidere til den tradition, der har dannet sig på trafikområdet med indførelse af rabatordninger baseret på alderskriterier. Af en udtalelse af 23. februar 1999 fra Indenrigsministeriet 2 fremgår det, at det i de kommunale tilsynsmyndigheders praksis er antaget, at trafikøkonomiske og politiske hensyn kan føre til, at et fælleskommunalt trafikselskab ved særordninger forsøger at inddrage en vis kundekreds for derved at opnå en bedre udnyttelse af det fælleskommunale trafikselskabs ressourcer. Det er således ikke ualmindeligt, at fælleskommunale trafikselskaber har rabatordninger baseret på alderskriterier. Sammenfattende er det statsforvaltningens opfattelse, at en kommune vil kunne give tilskud til objektivt afgrænsede gruppers benyttelse af kollektiv trafik, forudsat at kommunen derved forfølger et lovligt kommunalt formål som beskrevet. Formålet kunne fx være trafikøkonomi og belastningsudjævning som eksemplificeret ovenfor. Men det kunne efter statsforvaltningens opfattelse også være andre formål, fx et ældrepolitisk motiveret ønske om at gøre de ældre mere mobile og selvhjulpne, herunder even- 1 Indenrigsministeriets skrivelse af 3. maj 1989 (2. k, j.nr. 1988/1126/1700-2) 2 Indenrigsministeriets skrivelse af 23. februar 1999 (2.k.kt., j.nr. 1998/1113/040-1) SIDE 4

5 tuelt med henblik på reducerede udgifter i hjemmeplejen på længere sigt. Den kommunale almeninteresse ved rabatordninger til unge kunne være ønsket om at tilskynde de unge til social kontakt og foreningsliv. Denne udtalelse vil snarest blive offentliggjort på statsforvaltningens hjemmeside Med venlig hilsen Martin Basse Inge Maria Frydendahl Jakobsen SIDE 5