Udkast til Vandplan for Hovedopland Randers Fjord

Transkript

1 9. marts 2010 Høringssvar Udkast til Vandplan for Hovedopland Randers Fjord Teknik og Miljøafdelingen Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Sagsnr.:10/12350 Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Indledning...3 Generelle bemærkninger til planforslaget...3 Anmodning om tilbagemelding Spildevand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Vandløb og vådområder Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel GIS data Søer og badevand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data Grundvand Indsatsprogrammer Omkostningseffektivitet Idéfasen Konflikter i forhold til anden planlægning Fastsættelse af målsætninger Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data...35 Bilag...38 Side 2

3 Indledning Med dette dokument afgiver Silkeborg Kommune høringssvar til Udkast til Vandplan for Hovedvandopland Randers Fjord. Bemærkningerne har været forelagt til politisk behandling på Plan-, Miljø- og Klimaudvalgsmødet 2. marts Med en arealandel på 81 % af kommunen omfatter oplandet til Gudenåen og Randers Fjord hovedparten af kommunens vandløb, søer og grundvandsforekomster. Hovedparten af kommunens landbrugsarealer, punktkilder og spredte bebyggelse er også omfattet af oplandet. Silkeborg Kommune har en væsentlig del af vandløbene i Gudenåsystemet, som udgør størstedelen af oplandet til Randers Fjord. Ud af de 100 specifikt målsatte søer i oplandet ligger de 48 i her i kommunen. Flere af søerne rummer store naturværdier, og 18 af søerne er målsat som badesøer. Generelle bemærkninger til planforslaget I indledningen til vandplanen er anført, at Som teknisk baggrund for selve vandplanen, er der udarbejdet et teknisk baggrundsnotat. Baggrundsnotatet er tænkt som plandokumenter til selve vandplanen og vil være en del af grundlaget for dialog med interessenterne, primært kommunerne, i planprocessen. Silkeborg Kommune finder det yderst uhensigtsmæssigt, at baggrundsnotatet for vandløb og søer ikke er vedlagt forhøringen med henblik på at kvalificere grundlaget for at afgive bemærkninger. Fx er det vanskeligt at kommentere evt. fejl og mangler i forbindelse med forudsat indsats ved baseline 2015 for søer som angivet i tabel 1.3.2b. I tilfælde, hvor man ikke har fundet det muligt at afgøre, om en sø har naturlig høj eller naturlig lav baggrundsbelastning, er den højeste værdi i intervallet anvendt som referencetilstand. I tilfælde, hvor man ikke har fundet datagrundlaget tilstrækkeligt til at afgøre, om en sø har en høj eller lav referencetilstand, anvendes den højeste værdi i intervallet, selv for søer som Kvind Sø og Kul Sø i Natura 2000-område, hvor Habitatdirektivet fordrer et særligt forsigtighedsprincip. Silkeborg Kommune vil opfordre til at overveje dette omvendte forsigtighedsprincip erstattet af et forsigtighedsprincip af hensyn til natur- og miljø- beskyttelse, som det er normal praksis ved miljøvurderinger. For et stort antal søer rejser vandplanerne tvivl om, hvorvidt vidensgrundlaget er tilstrækkeligt til at håndtere samspillet mellem intern- og ekstern belastning og muligheden for sørestaurering. Silkeborg kommune vil opfordre til, at der opstilles et tilstrækkeligt overvågningsprogram i samarbejde med kommunerne, som kan hjælpe Staten ud over sin tvivl med henblik på at få opstillet realistiske og velunderbyggede handlingsplaner i næste planperiode. I redegørelsesdelens afsnit om næringsstoffer hævdes, at I perioden frem til 2015 forventes Vandmiljøplan III, regeringens energiaftale, øget anvendelse af biogas og anden strukturudvikling i landbruget, samt og miljømilliard-projekter at bidrage til yderligere reduktion i kvælstofafstrømningen fra landbrugsarealer på cirka 4 % og overskudstilførslen af fosfor til markerne forventes halveret. Silkeborg Kommune skal anmode om en uddybende dokumentation for en halvering af overskudstilførslen af fosfor til kommunens søer og slutmodtageren Randers Fjord, da en sådan ikke fremgår af de opstillede regnskaber i vandplanen. Side 3

4 Mange vandløb er i dag rørlagt på de øverste strækninger, hvilket er med til at forringe vandkvaliteten og levevilkårene for vandløbenes flora og fauna. Der efterlyses en plan for disse rørlagte strækninger, som ikke målsættes i planen. Anmodning om tilbagemelding Silkeborg Kommune anmoder om svar på kommunens bemærkninger. Svaret bedes indeholde oplysninger og begrundelser for, hvorvidt de enkelte bemærkninger er blevet indarbejdet eller undladt indarbejdet i det planforslag, der senere sendes i offentlig høring. Side 4

5 1. Spildevand 1.1 Indsatsprogrammer Spredt bebyggelse Der er i Vandplanforslaget ikke udpeget yderligere områder i Silkeborg Kommune, hvor der skal ske en indsats over for rensning af spildevand fra spredt bebyggelse. Som indspil til idéfasen blev det i 2007 foreslået, at hele Gudenåens opland blev udpeget til forbedret spildevandsrensning fra ejendomme i det åbne land. Herved vil man kunne hente en del af de tilførte næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Det fremgår af vandplanforslaget, at dette punkt ikke er indarbejdet. Silkeborg Kommune mener, at udledning af spildevand fra spredt bebyggelse bør begrænses, så hele Gudenåens opland udpeges til forbedret rensning af spildevandet. Se endvidere under Søer og badevand. Regnbetingede udledninger Her er peget på 3 udløb i Silkeborg Kommune, hvor der er foreslået en indsats. I vandplanen er der peget på 3 specifikke overløb, hvor der skal etableres sparebassiner. Der bør fokuseres på alle overløbsbygværker, der ofte er i funktion, samt de, der aflaster den største mængde opspædet spildevand til recipienter. Der bør af hensyn til smittefare især gøres en indsats, hvor der aflastes opspædet spildevand til badevandsmålsatte recipienter, eks. Silkeborg-, Bryrup- og Salten Langsø. Rensningsanlæg Der er foreslået i planen, at Toustrup Mark Renseanlæg nedlægges. Det er allerede sket i 2009 og er efterfølgende indberettet til Miljøcenter Århus. Akvakultur Den foreslåede indsats ved tre dambrug angives bl.a. at skulle give en reduktion i N- udledningen på 6200 kg/år og i P-udledningen på 600 kg/år. Af redegørelsen fremgår imidlertid, at statusudledningen 2005 for de tre dambrug til sammen er væsentlig mindre end den planlagte reduktion (2466 kg N og 324 kg P). Den foreslåede indsats vurderes derfor ikke at kunne resultere i den ønskede reduktion. Kommunen skal derfor opfordre til, at forslaget til indsats revurderes. Kommunerne indberetter hvert år resultaterne af dambrugenes egenkontrol til Miljøstyrelsen. Indberetningen finder sted i overensstemmelse med den Dataansvarsaftale, der er indgået mellem KL og Miljøministeriet i forbindelse med Strukturreformen. På den baggrund kan det undre, at status fastsættes på baggrund af datagrundlaget fra amternes indberetning i Det vurderes, at anvendelse af nyere data og data fra flere års Side 5

6 indberetning vil give et mere reelt billede af de faktiske udledninger fra dambrugene. Kommunen opfordrer derfor til, at de nyere data indgår i statusberegningerne. 1.2 Omkostningseffektivitet Spredt bebyggelse I forbindelse med udregning af omkostningseffektivitet henledes opmærksomheden på, hvor udgifterne i sidste ende kommer til at ligge mht. spildevandsrensning i det åbne land. Silkeborg Kommune finder det ikke urimeligt at pålægge de respektive boligejere en sådan udgift, idet der kan fjernes væsentlige mængder af fosfor og miljøfremmede stoffer i forhold til prisen. Det bør overvejes, hvorvidt etablering af sparebassiner skal prioriteres frem for separatkloakering. Det er godt nok billigere at etablere, men er på længere sigt ikke en holdbar løsning, da der på denne måde vil strømme en del mere vand igennem renseanlægget. 1.3 Idéfasen Herunder anføres Silkeborg Kommunes indspil til idéfasen vedr. spildevand og punktkilder: Punktkilder, som belaster vandløbene, bør begrænses ved at sikre, at der ikke udledes urenset spildevand fra enkeltejendomme i det åbne land, og ved at begrænse regnbetingede overløb fra kloaksystemerne. Udledning af urenset spildevand fra enkeltejendomme bør heller ikke forekomme uden for de nuværende udpegninger i regionplanen. Separatkloakering bør erstatte fælleskloakering, og der bør etableres våde forsinkelsesbassiner for regnafstrømningen til vandløb for at rense vandet og forhindre erosionspåvirkning af vandløbene. Mindre effektive renseanlæg bør nedlægges, og rensningen bør optimeres mest muligt på de store renseanlæg. Der bør ske en indsats overfor de regnbetingede udløb, fælleskloakerede områder og små renseanlæg, som medfører udledning af urenset/utilstrækkeligt renset og stærkt næringsholdigt spildevand. Udledning fra dambrug bør også inddrages. Det bør således indgå i vandplanlægningen, om de nuværende fosforkvoter på dambrugene er tilstrækkelige til at sikre en god økologisk tilstand, og om der nogle steder evt. kan være behov for helt at bringe udledningerne til ophør. Miljøfremmede stoffer: Viden om stoffernes betydning for vandmiljøet bør udbygges, og der bør peges på de indsatser, som er nødvendige for at opnå en god miljøtilstand. Klimaforandringer: Den øgede hydrauliske belastning af vandløbene som følge af klimaændringer bør få indflydelse på vandplanlægningen og indregnes ved vurderingen af virkemidler. Side 6

7 Spildevand fra enkeltejendomme: Der bør ske en rensning af alt spildevand for organisk stof og fosfor i det åbne land, også i de søoplande, der ikke er udpegede i dag. Der lægges således op til, at der skal ske rensning af spildevandet på alle ejendomme i det åbne land. Des fremgår af planforslaget, at kun etablering af våde bassiner til separat regnvand er indarbejdet i planen. Silkeborg Kommune mener stadig, at der bør sættes ind over for de i idéfasen nævnte problemstillinger. 1.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Spredt bebyggelse Silkeborg Kommune er for nuværende ved at udarbejde en ny spildevandsplan. Der forekommer en sporadisk uoverensstemmelse mellem den kommende spildevandsplans og vandplanens arealudpegninger. Der er i den kommende spildevandsplan for Silkeborg Kommune tilføjet et mindre område i tidligere Gjern Kommune, fordi den tidligere udpegning ikke fulgte den korrekte oplandsgrænse (bilag under udarbejdelse). 1.5 Fastsættelse af målsætninger Ingen bemærkninger. 1.6 Fejl og mangler Det er et generelt problem i vandplanen, at de anvendte data ikke i alle tilfælde afspejler virkeligheden. Datagrundlaget er i flere tilfælde mangelfuldt ligesom data indberettet af kommunen i medfør af dataansvarsaftalen er ikke benyttet. Kommunen skal derfor opfordre til, at datagrundlaget suppleres med disse data og skal i øvrigt anmode om en detaljeret beskrivelse af datagrundlaget inklusive en begrundelse for valg/fravalg af data. Belastning MFS mangel på funktionskrav/retningslinjer (generelt) Regnvand: Det bør overvejes, om det er korrekt at anvende Odense regnserie til beregning af P-udledning. Der bør anvendes en lokal regnserie, da den giver det billede der er tættest på virkeligheden. Anvendelse af Odense regnserien i Silkeborg Kommune vil på papiret give en mindre udvaskning af næringsstoffer end det er tilfældet hvis Silkeborg regnserien anvendes. Baseline 2015 er således underestimeret, og vil sandsynligvis kunne opfyldes på papiret, men ikke i virkeligheden, da den anvendte regnserie ikke afspejler de lokale nedbørsforhold. Mere fokus på miljøfremmede stoffer i regnvand. Klimaspørgsmålet er kun flygtigt nævnt. Side 7

8 1.6.1 Vandplanens tekstdel Spredt bebyggelse Anvendelse af BBR data i forbindelse med estimering af belastning fra det åbne land kan sandsynligvis ikke betragtes som pålidelig, da BBR næsten udelukkende er baseret på indberetning fra borgere, og data er ofte utilstrækkelige på grund af alder. Der er i den forbindelse en risiko for, at forudsætningen for baseline 2015 hviler på et fejlagtigt grundlag, og at der givetvis ikke kan hentes de beregnede mængder næringsstoffer ved rensning af spildevandet i det åbne land. I hvert fald er det kommunens generelle erfaring, at færre ejendomme end BBR antyder reelt udleder utilstrækkeligt renset spildevand til vandmiljøet. Retningslinjer: 7: Ved indsats over for overløb af opspædet spildevand henledes opmærksomheden på, at det er nødvendigt, at der sker en indsats over for alle overløb, der jævnlig aflaster opspædet spildevand til recipienter, især mht. søer med badevandsmålsætning. 8: Fint med etablering af bassiner, men retningslinjen bør indeholde vejledning om bassinets størrelse, f.eks. 250 m 3 bundfældningsvolumen pr. reduceret ha. 9: I retningslinjen henvises til materiale, som er af ældre dato. Her kunne i stedet henvises til spildevandskomiteens skrifter, som langt de fleste steder anvendes som standarder. Der er ikke nævnt forslag til håndtering af klimaforandringerne udover lokal håndtering af regnvand Tabeller MFS: Tabel nævner ophør af udledning af pesticider uklart hvad der menes her. Tabel 2.2.3: Toustrup Mark renseanlæg er nedlagt GIS data Under udarbejdelse. Side 8

9 2. Vandløb og vådområder 2.1 Indsatsprogrammer Se bilag 2 og Idefasen 2.2 Omkostningseffektivitet Se bilag 2 og Idefasen 2.3 Idéfasen Gudenåkomitéens bemærkninger til Vand- og Naturplanlægningen er den 20. december 2007 sendt med følgende bemærkninger til vandløb: Anbefalinger: Genetablering af naturlig vandstand og naturlige forhold Sedimenttransport, erosion, og udvaskning af næringsstoffer fra dræn vil kunne begrænses, såfremt de vandløbsnære arealer friholdes fra dyrkning. Genetableres de naturlige vandstandsforhold, må oversvømmelser accepteres på vandløbsnære arealer. Genetablering af naturlige vandstandsforhold har en forebyggende effekt på oversvømmelser som følge af den stigende nedbør og skal ske under hensyntagen til bymæssig bebyggelse og andre anlæg langs vandløbene. Genetableringen må forventes at kræve store investeringer, men er samtidig en af de mest omkostningseffektive metoder. Det er ikke muligt præcist at forudsige udviklingen i fremtidens nedbørsforhold, men det kan konstateres, at nedbørsintensiteten er tiltaget. Det er nødvendigt, at ådalene og de øvrige vådområders oprindelige evne til at optage og tilbageholde store vandmængder, partikler og næringsstoffer bliver genskabt, og denne evne skal indtænkes i planlægningen af arealanvendelsen. Det vil forudsætte et mere forenklet regelsæt end det nuværende, hvis myndighederne skal kunne overkomme opgaven inden for den givne tidsramme. Etablering af passage og naturlige forhold For at opfylde målene skal der etableres passage for dyrelivet ved alle spærringer. De regulerede vandløb bør retableres med mere naturlige forhold fra kilde til hovedløb. Dette gøres enten gennem ophør af, eller gennem særlig målrettet vandløbsvedligeholdelse eller om nødvendigt gennem anlægsarbejder. Da anlægsarbejder er dyre og næppe kan nås på den givne tid, bør restaurering ved vedligeholdelse kunne accepteres, selvom denne metode kræver længere tid. Overvågning Miljøcentrets planlagte overvågningsaktivitet vil kun vise miljøtilstanden i en meget begrænset del af Gudenåsystemet. For at handle- og vandplaner kommer til at afspejle den aktuelle tilstand og, at indsatsen senere kan dokumenteres, må dataindsamlingen udvides væsentligt med overvågning af vandmiljøet flere steder på de øvre vandløbstrækninger. Side 9

10 Silkeborg Kommune har ikke modtaget svar på disse anbefalinger. I udkast til vandplaner er Gudenåkomiteens anbefalinger kun i nogen grad medtaget. Bemærkningerne er forsat gældende. Det kan især bemærkes at: I udkast til vandplanerne er muligheden for at inddrage hele ådale med forhøjet vandstand ikke tilstrækkelig Der mangler forsat et mere forenklet regelsæt end det nuværende hvis vandløbsmyndighederne skal kunne overkomme opgaven inden for den givne tidsramme En stor gruppe af vandløb i Silkeborg kommune har DVFI 5. Der vil med en lille indsats og begrænset økonomi være mulighed for at forbedre disse vandløb til DVFI 6 eller 7 - denne mulighed bør indarbejdes i vandplanerne. I forhold til økonomi vil der i Silkeborg kommune kunne opnås betydeligt større effekt i form af flere fisk/flere rentvandsinsekter m.v. ved at restaurere denne type vandløb Der mangler overvågning både med hensyn til alder på data og dækningsgrad Der efterlyses plan for belastningsopgørelser i vandløb, der strømmer til søer, med henblik på at opnå viden om effekt af indsats og evt. behov for yderligere indsats. 2.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Gudenådalen/Gjernådalen nedre del: Her vil ophør/reduktion af vedligeholdelse give anledning til at vandstanden i hele ådalen vil være ca. 70 cm over det hidtidige. En række naturområder i Natura 2000 området vil blive oversvømmet i sommerhalvåret. Kommuneplanen angiver at: Ådalsprojekter I ådale, hvor det er muligt, vil kommunen virke for at få omlagt driften fra intensivt landbrug og skovbrug til ekstensiv drift eller urørt natur. I handleperioden vil vi udpege egnede områder til etablering af nye søer og vådområder langs vandløbene, som kan styrke naturværdierne og de rekreative interesser. Om muligt opstilles handleplaner for ådalsprojekter, som søges gennemført i handleperioden eller i den efterfølgende planperiode. Spærringer Der er registret ca. 30 spærringer i Silkeborg kommune, især rørlægninger og opstemninger. Vi vil opstille en prioriteret plan for at sikre fri passage for faunaen og undgå påvirkninger som følge af vandstuvninger ved alle spærringer i vandløb, som hindrer en god økologisk tilstand. Vi foretrækker faunapassager med stryg frem for fisketrapper. Sikring af fri passage for faunaen ved spærringer udføres under hensyntagen til de kulturmiljø-interesser, der ofte knytter sig til opstemninger. Vi vil følge op på planlægningen og allerede i planperioden gå i gang med at fjerne spærringer ud fra en prioritering, og når lejlighed byder sig. Kommunen vil sikre, at A og B målsatte vandløb ikke rørlægges Side 10

11 og kortlægge rørlagte vandløb og få disse frilagt, hvor det er muligt. Vedligeholdelse og restaurering Der er stadig mange vandløb, som bliver udsat for en hårdhændet vedligeholdelse, så målsætningen af den grund ikke kan opfyldes. Kommune vil tilrettelægge indsatsen, så alle højt målsatte vandløb vedligeholdes i overensstemmelse med målsætningen. I forbindelse med udarbejdelse af nye vandløbsregulativer og forskrifter for vedligeholdelse af private vandløb vil vi vurdere vedligeholdelsespraksis og indarbejde en hensigtsmæssig praksis for vedligeholdelse. På en række strækninger, hvor afvandingsforholdene har mindre betydning, vil vi kortlægge disse og følge op ved, at vedligeholdelsen ophører eller ændres til naturpleje. For at opnå god økologisk tilstand i vandløbene iværksætter vi tiltag og støtter initiativer til at udlægge sten og grus, plante rødel langs vandløbet, begrænse sandtransport og okkertilledninger, genslynge vandløbet, og pleje de eksisterende naturområder af betydning for vandkvaliteten. Kommuneplanen angiver dermed tiltag, der ligger ud over det, der er angivet i Udkast til vandplan. 2.5 Fastsættelse af målsætninger En række vandløbsstrækninger der i den gældende regionplan for det tidligere Århus Amt var A-målsatte, har i forslaget kun fået målsætningen God Økologisk tilstand. Dermed er andelen af vandløbsstrækninger med høj målsætning faldet. Et eksempel er Sillerup væld kilde og Sillerup Bæk, der i den gældende regionplan begge er A-målsatte. I planforslaget har bækken fået målsætningen GØK, mens kilden slet ikke er målsat. Kommunen vurderer, at begge burde have målsætningen Høj Økologisk tilstand. En samlet oversigt over øvrige vandløbsstrækninger, som efter kommunens vurdering er forkert eller mangelfuldt målsat, under udarbejdelse. Denne vil blive ledsaget af forslag til målsætningsændringer. Kommunen har siden strukturreformen været ansvarlig for at gennemføre årlige vandløbsbedømmelser omkring dambrugene ved i alt 22 vandløbsstationer i Funder Å, Salten Å og Haller Å. Resultaterne af disse er indberettede til Miljøstyrelsen i medfør af Dataansvarsaftalen. Resultaterne er udtryk for den aktuelle økologiske tilstand i vandløb/kilder på de pågældende stationer, og kommunen skal anmode By- og Landskabsstyrelsen om at inddrage disse data i fastlæggelsen af status og målsætninger. På en række af de nævnte stationer viser kommunens nyere data en bedre tilstand end den, der fremgår af planens statuskort (baseret på ældre/andre data). På disse vandløbsstrækninger er der derfor sket en bedring i den økologiske tilstand. Denne bør i overensstemmelse med miljømålsloven reflekteres i stationernes målsætninger, således at forringelse af den opnåede tilstand forebygges. Side 11

12 Nedenstående oversigt viser de indberettede resultater op- og nedstrøms dambrugene i perioden Dambrug OS 07 NS 07 OS 08 NS 08 OS 09 NS 09 Skærskov Graunbjerg (Funder å) Graunbjerg 2 (Kalkens bæk) Funder Banbjerg Funderholme Sillerup væld Ansø Vrads Vellingskov Katrinedal Sangild (udenfor planområdet) Det bemærkes, at tilstanden i Sillerup væld (DVFI 5 - opstrømsstation) er speciel, idet faunatilstanden i selve kilden vurderes at reflektere habitatets karakter og den manglende kontinuitet (dambruget er en spærring mellem væld og kilde), snarere end en organisk belastning. Den manglende kontinuitet vurderes at påvirke kildeinvertebratfaunaens artsdiversitet og populationsstørrelser negativt. Dambruget omtales nærmere i bilag 2, Fejl og Mangler. I forbindelse med målsætning af vandløb i Vandplanforslag 2010 er det et generelt problem, at vandløbene ikke fastholdes i deres nuværende tilstand. Vandløb, hvori der er konstateret en faunaklasse på 6, vil i medfør af vandplanforslagene kunne opfylde målet GØK, selvom faunaklassen falder til 5. Det er derfor vigtigt at registrere de vandløb, som aktuelt opfylder en faunaklasse 6 således, at der gøres en indsats for at vandløbets nuværende tilstand (faunaklasse) bevares. Derudover er en del vandløb A-målsat i Regionplanen for Århus Amt. Størstedelen af disse vandløb har fået betegnelse god økologisk kvalitet, selvom der er målt en faunaklasse på 7. I det følgende nævnes eksempler på vandløb, hvor der er registreret en faunaklasse på 7. Fælles for disse vandløb er, at Silkeborg Kommune vurderer, at de burde have betegnelsen høj økologisk tilstand. Funder Å Smingemølle Bæk Skærbækken Kalkensbæk Løgager Bæk Sugebæksystemet Side 12

13 Hulbækken Jordemorbækken Sandemandsbækken Lyngbygårds Å S for Sorring by Tilløb til Gjern Å ml. Sminge og Holmstol Kærsmøllebæk N for Laven by Tilløb til Thorsø, S for søen Tilløb til Salten Å Sillerup Bæk Lillebækken Vandløb med DVFI 6: Møllebækken Herudover er en del store væld fejlagtigt målsat for lavt i planforslaget. Listen er ikke komplet. Der vil i forbindelse med den offentlige høring blive udarbejdet en komplet liste med vandløb, som Silkeborg Kommune vurderer bør have ændret målsætning. Der foreslås endvidere, at der differentieres mellem faunaklasse 5 og 6 ved GØK. Der må således ikke ske et faunaklassefald på vandløbsstrækninger, hvor der er konstateret faunaklasse 6. I den forbindelse er det afgørende, at alle data inklusive data fra 2006 og frem indgår i vurderingen. Kun derved får effekten af forbedringer, inklusive nyere restaureringstiltag, betydning for, at vandløbenes målsætninger reflekterer reelle forbedringspotentialer. 2.6 Fejl og mangler Se bilag Vandplanens tekstdel Tabeller GIS data 3. Søer og badevand Påvirkning fra landbrugsarealer Det beskrives i planforslagets redegørelse under påvirkninger fra landbrug, at fortsat overskudstilførsel af fosfor til markerne på sigt vil betyde forøget tab af fosfor til vandmiljøet. Desuden forudsættes, at diverse tiltag udenfor planens regi vil resultere i en halvering af det gennemsnitlige fosforoverskud til 5 kg P/ha. Side 13

14 De pågældende tiltag forventes altså at reducere, men ikke fjerne overskudstilførslen på dyrkede arealer. Landbrugets fosforpåvirkning af vandmiljøet vil dermed øges i fremtiden. En problemstilling, der måske er særlig påkrævet at interessere sig for i Randers Fjord vandoplandet, hvor udspredningstrykket ligger noget over landsgennemsnittet. Det fremgår ikke af planforslaget, hvordan det skal sikres, at dette ikke forværrer/fastholder utilfredsstillende miljøtilstand i søer og fjorde. Etablering af 10 m dyrknings- og gødskningsfri bræmmer langs beskyttede vandløb og søer kan medvirke til at reducere fosfortilførslen fra landbrugsarealer. 10 m dyrkningsfri bræmmer vil dog være uden effekt på transporten af næringsstoffer via grøfter, dræn, kanaler og lavbundsområder, som ikke er omfattede. Endvidere forekommer sådanne bræmmer i forvejen langs flere vandløbsstrækninger og søer af andre årsager, og flere søer er helt uden tilløb og alligevel berørte af næringssalttilførsel fra det åbne land. Endelig er der ingen redegørelse for, at de udvidede bræmmer kan kompensere for overdosering af landbrugsarealerne med fosfor. Silkeborg Kommune mener, at vandplanen bør indeholde konkrete mål for reduktion af landbrugets overdosering af dyrkede arealer med fosfor i oplandet til søer, idet der ikke fremgår konkrete, bindende tiltag af Vandmiljøplan 3, der kan sikre denne udvikling. Effekt af øgede nedbørsmængder Nedbørsmængderne er generelt blevet forøget i de senere år, og denne tendens forventes at fortsætte i fremtiden. Dette vil utvivlsomt øge tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet. Planforslaget forholder sig ikke til, hvordan det sikres, at miljøtilstanden i søer og fjorde ikke forværres yderligere eller fastholdes i en utilfredsstillende tilstand som følge heraf. Silkeborg Kommune forventer, at de øgede nedbørsmængder vil øge behovet for at reducere næringsstoftilførslen i søoplande og efterlyser i den forbindelse håndtering af disse hensyn i vandplanen. Søer undtaget fra målopfyldelse Intern belastning I planforslaget er der anvendt undtagelsesbestemmelser for 20 af de målsatte søer i Silkeborg Kommune (Alling Sø, Borre Sø, Brassø, Bryrup Langsø, Ellesø, Frøsø, Gjessø, Hinge Sø, Hummelsø, Jul Sø, Karl Sø, Kulsø, Kvindsø, Salten Langsø, Silkeborg Langsø Vest, Silkeborg Langsø Midt, Silkeborg Langsø Øst, Tange Sø, Torup Sø og Ørnsø) med henvisning til intern belastning og manglende viden om egnede restaureringstiltag. Bortset fra Alling Sø, Ellesø, Gjessø og Hinge Sø er der i planforslaget ikke skitseret nogen indsats overfor næringstilførslen fra 16 af disse søer. Dette må tolkes som en vurdering af, at kun intern belastning forhindrer målopfyldelse i søerne. Der foreligger ikke konkrete data for disse søer i planforslaget, som kan begrunde denne opfattelse, og der foreligger for nuværende ikke noget teknisk baggrundsnotat, der belyser dette. Bortset fra Frøsø og Torup Sø har Århus Amt i basisanalysen for 14 af ovennævnte 16 søer angivet, at der er behov for yderligere fosforreduktion fra eksterne kilder. Side 14

15 Med henvisning til basisanalysen og de mange undersøgelser af søerne i Århus Amt og i regi af skiftende overvågningsprogrammer betvivler Silkeborg Kommune, at kun intern belastning er skyld i manglende opfyldelse af målsætningen for alle disse søer. Der efterlyses en plan for målinger i tilløb og afløb med henblik på opstilling af massebalancer, der kan belyse graden af intern og ekstern belastning. Der efterlyses også en plan for målinger og analyser, der kan afdække, i hvor høj grad den eksterne belastning leverer et ekstra input af fosfor til søerne, der vedligeholder den såkaldte interne belastning på et niveau, der fastlåser søerne i en utilfredsstillende miljøtilstand. Utilstrækkeligt datagrundlag Syv af søerne i Silkeborg Kommune (Allinggård Sø, Damme vest for Tømmerby, Grauballe Mose, Silkeborg Lillesø, Stormose ved Funder, Uglsø og Ulvsø) er i planforslaget omfattet af undtagelsesbestemmelserne med henvisning til, at datagrundlaget til at vurdere tilstand og belastning er utilstrækkeligt eller manglende. Hvad angår Silkeborg Lillesø, Uglsø og Ulvsø, er søerne helt uden tilløb, og oplandene består helt eller primært af ikke-opdyrkede arealer. Desuden er der ikke foretaget betydende ændringer af arealanvendelsen i oplandene siden de seneste målinger blev foretaget i 1990 erne. Silkeborg Kommune mener derfor ikke, at der er grund til at antage, at de tilgængelige måledata ikke skulle være repræsentative for den nuværende tilstand i de tre søer. For søerne Dam vest for Tømmerby, Stormose ved Funder og Grauballe Mose er der heller ikke foretaget betydelige ændringer i oplandene. Til forskel fra de ovennævnte søer er disse dog omkranset af dyrkede marker og modtager drænvand. Grauballe Mose modtager også spildevand fra spredt bebyggelse i oplandet. Silkeborg Kommune forventer ikke, at belastningen af søerne er ændret siden de seneste undersøgelser, mens tilstanden forventes uændret eller forværret. Spildevandstilførslen til Grauballe Mose vil blive bragt til ophør senest i Der har øjensynligt aldrig været udført undersøgelser af tilstand og belastning af Allinggård Sø. Efter kommunens opfattelse kan tilstand og belastning af Allinggård Sø dog sammenlignes med forholdene i den opstrøms liggende Alling Sø. Der efterlyses en plan for overvågning, der har et omfang, som sikrer, at datagrundlaget er tilstrækkeligt opdateret. 3.1 Indsatsprogrammer Silkeborg Kommunes indsats for at opfylde badevandskrav Ifølge kommuneplanen er det Silkeborg Kommunes mål at: Arbejde for at alle badesøer i kommunen lever op til kvalitetskravene for badevand. Side 15

16 Arbejde for at vandkvaliteten bliver så god, at der kan bades i hele Gudenåens hovedløb. Sikre at badning i kommunens søer sker under særlig hensyntagen til søernes naturværdier. Silkeborg Kommune vil forbedre vandkvaliteten i kommunens badesøer gennem vores indsats for at nedbringe tilførslen af næringsstoffer og fækale bakterier til vandmiljøet. I Silkeborg Langsø har der i en længere årrække været problemer med at overholde badevandsbekendtgørelsens krav til indhold af fækale bakterier. For at reducere og siden eliminere problemet udfører kommunen og kloakforsyningen løbende separatkloakering af Silkeborg by. Målet er, at der fra 2020 ikke længere sker overløb af opspædet spildevand til Ørn Sø og Silkeborg Langsø. Denne tidshorisont vil blive indarbejdet i kommunens kommende spildevandsplan. Indsatsen forventes at medføre, at badevandskravene til indholdet af fækale bakterier i Silkeborg Langsø kan overholdes. I de øvrige badesøer, hvor badevandsmålsætningen ikke er opfyldt, skyldes dette normalt altid kraftig algevækst. Kommunen kan ikke gøre en indsats udover den baseline-indsats, der er skitseret i gældende regionplaner, for at reducere næringsstoftilførslen til disse søer, medmindre hjemlen gives i vandplanen. Herunder er det påfaldende, at den spredte bebyggelse i oplandet til søerne i Gudenåens hovedløb opstrøms Mossø ikke er udpeget til forbedret rensning af spildevandet af hensyn til risikoen for tilførsel af specielt fosfor, men også fækale bakterier. Gennem forbedring af vandkvaliteten i de store søer i Gudenåens vandsystem er det strategien at styrke publikums mulighed for adgang til badning og lette badetrykket fra særligt sårbare søer i habitatområder som Almind Sø, Hundsø, Kalgård Sø og Slåensø. Silkeborg Kommune vil i samarbejde med Statsskovdistrikt Søhøjlandet udarbejde en fælles strategi for benyttelse og beskyttelse af de sårbare søer i statsskovene i Silkeborg Kommune, bl.a. gennem information af publikum. Denne strategi vil blive videreført til de øvrige sårbare søer i kommunen, hvor bl.a. badning kan udgøre en potentiel trussel for vandkvaliteten. For at begrænse badningens påvirkning af søernes natur og miljøforhold vil Silkeborg Kommune således søge at forbedre de hygiejniske forhold ved badestederne. Der udbygges med skiltning og informationskampagner med henblik på at gøre badegæster opmærksomme på de forholdsregler, man som badende kan tage for at værne om søernes naturværdier og den gode vandkvalitet. Silkeborg kommune anbefaler, at vandplanerne i højere grad tager afsæt i behovet for at reducere belastningen af Gudenåen og kommunens badesøer med næringssalte og fækalier gennem udpegning af oplandet opstrøms Mossø til og med Tange Sø til forbedret rensning (OP eller SOP). Dette vil være i overensstemmelse med kommunens mål og handlinger for badesøerne. Da indsatsen vil være forbundet med betydelige udgifter til registrering og gen- Side 16

17 nemførelse, er det kommunens opfattelse, at indsatsen bør fordeles over to planperioder frem til Avnsø I planforslagets indsatsprogram (afsnit 1.3.1) er angivet, at fosforpåvirkningen fra spredt bebyggelse og landbrug skal reduceres med henholdsvis 2 kg og 1,8 kg P årligt i første planperiode. Dette fremgår ikke af kortbilagene til planen. Desuden findes der hverken spredt bebyggelse eller landbrug i oplandet. Vrads Sande Sø I planforslagets indsatsprogram (afsnit 1.3.1) er angivet, at påvirkningen fra landbrug skal reduceres med 2,4 kg P årligt. Der findes ikke landbrug i oplandet til søen. Fosfor-ådale Der er i planforslaget skitseret P-ådale i oplandet til henholdsvis Ellesø, Lyngsø og Vejlbo Mose. Disse projekter vurderes at være urealistiske og umulige at udføre i praksis. Kommunen foreslår i stedet, at der etableres fosforådal i oplandet til Bryrup Langsø (Kringelbæk eller Nimdrup Bæk i Horsens Kommune), hvor sandsynligheden for at kunne føre projektet ud i livet er større, og hvor indsatsen også vurderes mere relevant i forhold til at få forbedret vandkvaliteten og indfri badevandsmålsætningerne. Søer uden målrettet indsats For en lang række af søerne i Silkeborg Kommune er der i basisanalysen vurderet behov for yderligere fosforreduktion, uden at der i planforslaget er skitseret nogen målrettet indsats (Borre Sø, Brassø, Bryrup Langsø, Damme vest for Tømmerby, Engetved Sø, Grauballe Mose, Hummelsø, Julsø, Karl Sø, Kulsø, Kvindsø, Salten Langsø, Silkeborg Langsø Vest, Silkeborg Langsø Midt, Silkeborg Langsø Øst, Stormose ved Funder, Thorsø, Tranevig, Ulvsø, Vejlsø og Ørn sø). Dermed kan kun de generelle virkemidler reducere fosfortilledningen. For de søer, hvor der ikke findes større, dyrkede arealer tæt på vandløbene i oplandet, vil 10 m- bræmmer være uden betydende effekt på belastningen. Dette gælder eksempelvis store dele af oplandet til Salten Langsø og Ørn Sø, som begge ligger i habitatområder. Et andet eksempel er Torup Sø, hvor der slet ikke optræder målsatte eller beskyttede vandløb i oplandet. Kommunen vurderer således, at de generelle virkemidler langt fra vil resultere i den nødvendige reduktion i næringsstoftilførslen til at sikre fremtidig målopfyldelse i alle de søer, hvor der ikke er skitseret en målrettet indsats. 3.2 Omkostningseffektivitet Som nævnt ovenfor er det efter kommunens opfattelse mere omkostningseffektivt at allokere planforslagets indsatsprogram (afsnit 1.3.1) for Avnsø, Vrads Sande Sø, Ellesø, Lyngsø og Vejlbo Mose til oplandet til Bryrup Langsø, hvor vand- og badevandskvaliteten er forringet på grund af massive blågrønalgeforekomster hver sommer. Dette vil samtidig være i overensstemmelse med anbefalingerne i kommuneplanens retningslinje V1 om genopretning af søer, hvoraf det fremgår, at det er kommunens forventning, at den største effekt af forure- Side 17

18 ningsbegrænsende tiltag overfor forureningskilderne kan opnås ved at starte øverst i vandløbssystemerne ved prioriteringen af indsats. 3.3 Idéfasen Silkeborg Kommune indsendte i idéfasen til den statslige vandplanlægning forslag til indsatser, der kan sikre god økologisk tilstand i søer: Fosforbalance på landbrugsarealer i søoplande. Indsats overfor regnbetingede udløb og ineffektive renseanlæg i søoplande. Indsats overfor dambrug i søoplande. Forbedret spildevandsrensning fra spredt bebyggelse i alle søoplande med enkeltejendomme i oplandet. Planlægning for miljøfremmede stoffer og toiletvand fra både i forbindelse med den intensive sejlads i Gudenå-systemets søer. Restaureringsprojekter og etablering af vådområder til afkortning af indsvingningstid for søer med utilfredsstillende vandkvalitet. Det ses af planforslaget, at Staten ikke har indarbejdet disse forslag til indsatser i betydende omfang i vandplanforslaget. 3.4 Konflikter i forhold til anden planlægning Badevandsmålsætning i Silkeborg Kommuneplan I Silkeborg Kommuneplan lyder retningslinje F7 om badesøer således: Vandkvaliteten og de hygiejniske forhold i alle badesøer skal være tilstrækkelig god til, at søerne kan anvendes til badning i hele badesæsonen, som dækker perioden fra 1. juni til 1. september. Det vil sige, at grænseværdierne for forekomst af fækale bakterier fra mennesker og dyr ikke må overskrides, og at algevæksten ikke må give anledning til sundhedsproblemer i forbindelse med badning. Silkeborg Kommune finder ikke, at vandplanforslagets klorofylkrav i alle kommunens badesøer afspejler en tilstand, hvor opblomstringer af blågrønalger eller høj ph som følge af algevækst undgås. Dermed er vandplanforslaget i konflikt med kommuneplanen på dette område. Se også 3.5. Søer i Natura områder Det fremgår af vandplanens afsnit om miljømål, at der er mulighed for at stille skærpede krav i Natura 2000-områderne til vandbehov og vandkvalitet for 5 sø-naturtyper med henblik på at sikre gunstig bevaringsstatus. For Tingdalsøerne, som er en af disse 5 søtyper, bør miljømål og for økologisk tilstand være høj for alle 4 søer i overensstemmelse med det faktiske naturindhold og gunstig bevarings- Side 18

19 status ved varetagelse af Natura 2000-områderne, hvilket ikke er tilfældet for Rævsø og Kong Sø ifølge tabel 1.2.4, som blot er målsat med god økologisk tilstand. For Hund Sø, som ligger i uberørte omgivelser i Natura 2000-område, bør miljømålet ændres fra god til høj med samme argumentation som for Tingdalsøerne. For både Tingdal-søerne og Hundsø ønsker Silkeborg Kommune at indgå i et samarbejde om at tolke de data og tidsserier, der ligger til grund for klassificeringen. I den forbindelse udbedes data fra de seneste 10 års undersøgelser af søerne med hensyn til sigtdybde, klorofyl, uorganisk- og total-kvælstof og uorganisk- og total-fosfor. Endvidere ønskes information om evt. biologiske undersøgelser i samme periode. Der er ikke i vandplanen redegjort specifikt for, at de opstillede målsætninger og indsatser for de mange søer i habitatområder medfører gunstig bevaringsstatus i alle tilfælde. Da det forudsættes, at habitat-hensynene for vandområderne varetages i vandplanen, efterlyses en nøjere analyse af, i hvor høj grad det er tilfældet. Fx efterlyses en specifik analyse af, om den fastsatte vandkvalitet mht. klorofyl og støtteparametre sikrer gunstig bevaringsstatus for søer som Salten Langsø, Ørn Sø, Julsø og Borresø, der alle har betydelige vandoplande, hvor der udover planerne om 10 m dyrkningsfri bræmmer ikke er angivet konkrete indsatser til forbedring af vandkvaliteten. 3.5 Fastsættelse af målsætninger Udover bemærkningerne i dette afsnit henvises til afsnit 3.6 Fejl og mangler, hvor der er kommenteret på fastsættelse af miljømål, krav til målopfyldelse og niveau for støtteparametre for en række af kommunens søer. Af afsnit 3.6 fremgår bl.a. også, at vi af praktiske årsager foreslår midt- og vestbassinet i Silkeborg Langsø slået sammen til én enhed, så søen fremover er beskrevet ved et midt/vestbassin og et østbassin. Vi finder det beklageligt, at sigtdybden og biologiske forhold som udbredelse og artssammensætning af vandplanter og fiskebestand ikke indgår som støtteparametre for miljømålene. Badesøer Ifølge badevandsbekendtgørelsen er badevand forurenet, hvis der forekommer algevækst i en sådan grad, at det påvirker badevandskvaliteten. Badevandsmålsætningen medfører derfor krav om en miljøtilstand, hvor der ikke forekommer algeforureninger i badesæsonen (se også 3.4). De velkendte periodevise opblomstringer af potentielt giftige blågrønalger hen på sommeren karakteriseres som badevandsforureninger, når de forekommer i badesøer. Ved et klorofylkrav til sommergennemsnittet i den øvre ende af intervallet på 25 µg/l for næringsrige lavvandede søer kan der godt optræde længerevarende perioder med så mange alger, at kravet til tilfredsstillende badevandskvalitet overskrides, selvom klorofylkravet ikke overskrides. Silkeborg Kommune mener derfor, at badesøer i vandplanerne bør målsættes med en økologisk tilstand, der er i overensstemmelse med kravet om godt badevand. Det betyder, at der som minimum bør fastsættes det laveste klorofylindhold i in- Side 19

20 tervallet for god tilstand for søtype 9. Desuden bør det fremgå tydeligt af vandplanerne, at kommunerne gives hjemmel til at nedbringe næringsstoftilførslen til badesøer tilstrækkeligt til, at badevandsforurening på grund af alger ikke forhindrer, at badevandet mindst kan karakteriseres som tilfredsstillende. Badesøerne Karl Sø, Hinge Sø, Tange Sø og Silkeborg Langsø, som alle er karakteriseret som søtype 9, er målsat med højeste klorofylindhold i intervallet for god tilstand. Her bør kravet til målopfyldelse ændres fra 25 µg klorofyl/l til 21 µg klorofyl/l. Borre Sø, Brassø, Bryrup Langsø, Julsø og Salten Langsø er klassificeret som søtype 9 og målsat med klorofylkrav 21 µg klorofyl/l, selvom der reelt er tale om dybe søer eller i hvert fald søer med en række af de karakteristika, der gælder for dybe søer. Det har medført, at de i vandplanen er målsat med de mere lempelige klorofylkrav for lavvandede søer. Det er Silkeborg kommunes opfattelse, at særligt Borre Sø, Brassø, Bryrup Langsø og Salten Langsø, hvoraf to af søerne ydermere ligger i Natura 2000-område, bør omfattes af et krav til målopfyldelse i den øvre ende af intervallet for den dybe type 10 sø, dvs. 12 µg klorofyl/l eller evt. et gennemsnit af kravet på 21 µg klorofyl/l for den lavvandede sø og 12 µ/l for den dybe sø, dvs. 17 µg klorofyl/l. Søer med skærpet målsætning Syv for nuværende A-målsatte søer i Silkeborg Kommune (Avnsø, Frøsø, Hund Sø, Kong Sø, Rævsø, Silkeborg Lillesø og Vejlbo Mose) målsættes med god tilstand i planforslaget. Dette er en regulær lempelse af målsætningen, idet den administrative hjemmel til at begrænse påvirkningen af de pågældende søer mindskes, jf. retningslinjerne for de to målsætninger (A i regionplanerne og god i vandplanerne). Silkeborg Kommune mener, at disse søer bør målsættes med høj økologisk tilstand, idet de alle rummer særlige naturværdier. Fælles for disse søer er, at de har beskedne oplande og ikke påvirkes med næringssalte fra landbrug eller spildevand. Fem af søerne ligger endvidere i habitatområder og er kategoriseret som henholdsvis næringsrig sø (Avnsø), brunvandede søer (Frøsø og Hund Sø) og lobeliesøer (Kong Sø og Rævsø). Silkeborg Lillesø og Vejlbo Mose hører også til den sjældne, brunvandede søtype og er udelukkende er omgivet af skov. Silkeborg Kommune efterlyser dokumentation og begrundelse for, at målsætningerne er blevet lempede. Støtteparametre for næringssalte I planforslaget er ifølge Miljøcenter Århus i de fleste tilfælde anvendt en forsimplet sømodel (Vollenweider, USA 1976) til beregning af de fosfor- og kvælstofniveauer, der understøtter klorofylkravene for søer. Dette forekommer underligt, idet mange af søerne har indgået i mangeårige overvågningsprogrammer, således at der allerede er stort kendskab til miljøtilstand, næringsstofniveauer og modelafvigelser i de enkelte søer. Det er da også klorofylmålingerne fra disse overvågningsprogrammer, der er anvendt i planforslaget til beskrivelse af nuværende tilstand. Danmarks Miljøundersøgelser har tidligere påvist, at den anvendte Vollenweider-relation er bedst egnet til at beskrive indsatsbehovet for dybe søer (middel- Side 20

21 dybde større end 3,5 m) og mindre egnet til beregning af indsatsbehovet i oplandet til lavvandede søer, idet modellen forudsiger et mindre indsatsbehov, end der reelt er behov for (NPO-forskning fra Miljøstyrelsen, rapport C9 1990). Hvis indsatsbehovet for lavvandede søer er undervurderet, betyder det, at indsatsbehovet også er undervurderet, og at intern belastning i søerne ikke bør tillægges den anførte vægt for manglende målopfyldelse. I Vandkvalitetsplan 2005 for Århus Amt er angivet mål for fosforindhold i de respektive søer i 2015 under forudsætning af, at de planlagte indsatser (baseline for vandplanen) er gennemført. Disse værdier adskiller sig i mange tilfælde fra de angivne støtteparametre i planforslaget. Eksempelvis er planforslagets støtteparametre for fosfor i 19 søer i Silkeborg Kommune (Borre Sø, Brassø, Bryrup Langsø, Damme vest for Tømmerby, Ellesø, Frøsø, Hummelsø, Hund Sø, Jenskær, Julsø, Kulsø, Kvindsø, Silkeborg Langsø Vest, Silkeborg Langsø Midt, Silkeborg Øst, Stormose ved Funder, Uglsø, Vejlsø, Velling Igelsø og Ørn Sø), hvor målsætningen ikke er opfyldt, højere end de gældende fosfor-mål fra Regionplan Fosfor-målene lempes altså i disse søer i forhold til regionplanen. Derudover er de angivne støtteparametre for fosfor højere end det nuværende fosforindhold i fire af kommunens søer, hvor målsætningen ikke er opfyldt. Det gælder Karl Sø, Salten Langsø, Schoubyes Sø og Ulvsø. Dette forekommer at være i strid med miljømålsloven. Silkeborg Kommune mener, at det foreliggende kendskab til niveauerne i de enkelte søer i højere grad bør inddrages ved fastsættelse af støtteparametrene i vandplanen. Der ønskes dokumentation og uddybning af det fastlagte niveau for støtteparametrene. Dybe søer kategoriseret som lave Borre Sø, Brassø, Bryrup Langsø, Julsø, Salten Langsø, Thorsø og Ørn Sø er kategoriseret som søtype 9 i overensstemmelse med basisanalysen, selvom de har en middeldybde på >3 m. Derfor er de målsat med det laveste klorofylkrav (21 µg/l) i intervallet for lavvandede søer med miljømål god for økologisk tilstand, selvom det af vandplanen fremgår, at denne type dybe søer antages at have en lavere referenceværdi for klorofyl end lavvandede søer. Silkeborg Kommune ønsker efterprøvet, om søerne Borre Sø, Brassø, Bryrup Langsø, Salten Langsø og Ørn Sø er korrekt kategoriserede ifølge definitionerne på søtyperne og ønsker i den forbindelse at indgå i en dialog om tolkning af data. Forbundne søer Det ses i planforslaget, at der ved fastsættelse af klorofylkrav for de enkelte søer ikke er taget hensyn til, hvordan søerne indbyrdes er forbundet. Eksempelvis er klorofylkravet 21 µg/l i Bryrup Langsø, men 25 µg/l i de to umiddelbart nedstrøms liggende søer Kulsø og Kvindsø, og så igen 21 µg/l i Salten Langsø nedstrøms disse. Det samme gør sig gældende for Himmelbjerg-søerne. Klorofylkravet er 25 µg/l i Silkeborg Langsø, mens det er 21 µg/l i de opstrøms beliggende Brassø (Gudenåen) og 21 µg/l i den opstrøms beliggende Ørn Sø (Funder Å), selvom Langsøen modtager stort set alt sit vand fra disse to grene af vandoplandet. Side 21

22 Silkeborg Kommune finder det ulogisk og uhensigtsmæssigt, at målsætningen varierer på denne måde ned gennem vandsystemer. I den forbindelse vil vi gøre opmærksom på, at tilbageholdelse kvælstof og tilbageholdelse af fosfor i søerne ved ligevægt vil medføre, at kvælstof- og fosforindholdet i nedstrøms beliggende søer vil være lavere end i de opstrøms beliggende søer, når oplandet til sidstnævnte udgør en væsentlig del af oplandet til den nedstrøms beliggende sø. Dette burde vel afspejle sig i niveauet for støtteparametrene? 3.6 Fejl og mangler Vandplanens tekstdel Badevandsmålsætning Kalgård Sø, Salten Langsø, Slåensø og Silkeborg Langsøs vest- og midtbassin er ikke markeret som badesøer i planforslagets kortbilag. Fraregnet Silkeborg Langsø er de heller ikke nævnt i redegørelsen på side 81. De er alle målsat som sådanne i Kommuneplan for Silkeborg Kommune. De enkelte søer For søer, der ikke specifikt er nævnt i nedenstående gennemgang, har Silkeborg Kommune intet at bemærke. Gudenå syd Tingdalsøerne: Grane Langsø Vandplantevegetationen, herunder arter, der indgår i Natura-2000 udpegningsgrundlaget, er trængt af vandmosser, hvilket betyder, at søen ikke er i gunstig bevaringsstatus. Det kræver et særligt fokus på mulige påvirkningskilder som kvælstoftilførsel fra såvel atmosfæren som tilstrømmende vand. Plejetiltag ved at øge andelen af løvskov i forhold til nåleskov kan også være med til at fremme gunstig bevaringsstatus. Tingdalsøerne: Kalgård Sø Silkeborg Kommune ønsker et samarbejde om kvalitetssikring af de fastsatte niveauer for kvælstof og især fosfor, idet der bør tages hensyn til tidsserier og ikke blot et enkelt års datasæt ved fastsættelse niveauerne for støtteparametrene. Tingdalsøerne: Kong Sø Økologisk tilstand skal være høj, ikke god. Der er simpelt hen ikke belæg for at lempe målsætningen for lobeliesø i Natura 2000-område. Måske er der tale om en fejl, da det fremgår af teksten side 22 i vandplan-udkastet, at Kong Sø målsættes med høj tilstand. Af teksten s. 22 er Kong Sø også nævnt som en af 14 søer, hvor den aktuelle tilstand er målet. Klorofylkravet til målopfyldelse er sat for højt, og det er efter kommunens opfattelse også tilfældet for kvælstof og fosfor. Silkeborg Kommune ønsker en dialog om tolkning af seneste års data med henblik på en revurdering. Side 22

23 Tingdalsøerne: Rævsø Økologisk tilstand skal være høj, ikke god. Klorofyl-kravet og muligvis også fosforkravet er sat for højt. Samme argumentation som under Kongsø. Torup Sø Torup Sø ligger i samme område som Hampen Sø. Torup Sø har udpræget lagdeling i sommerperioden og er ligesom Hampen Sø kategoriseret som type 10 sø. Torup Sø har i højere grad end Hampen Sø været udsat for belastning i form af spildevand fra spredt bebyggelse, som nu er afskåret, og udledning af gødning fra et tidligere svinebrug. Det vurderes ikke at være muligt at opnå målopfyldelse med de fastsatte virkemidler. Med 10 m bræmmer når man ingenting, da der ikke ligger målsatte vandløb i oplandet, men alene to små vandhuller. En palæolimnologisk undersøgelse, som GEUS og DMU gennemførte for Vejle Amt i 2000, viser, at søen var særdeles ren frem til ca. 1930, og at søen fastholdt tilstanden som klarvandet med begyndende tegn på eutrofiering frem til 1950 erne, hvor der sker et økologisk skift til den vegetationsfattige uklare sø, og at eutrofieringen toppede i 1970 erne. Samlet vurderes Torup Sø i naturtilstand at have været en typisk lobeliesø ligesom de nærliggende søer Hampen Sø og Tingdal-søerrne. Der er stadigt pæne bestande af strandbo i Torup Sø, som bekræfter tilstedeværelsen af grundskudsplanter. Det vurderes derfor, at søen bør klassificeres i området mellem økologisk tilstand god og høj, og at krav til målopfyldelse udtrykt ved klorofyl a bør ændres fra 12 til 8-10 µg/l i overensstemmelse hermed. På baggrund af tidligere indsatser er det dokumenteret, at det ikke er muligt at opnå målopfyldelse gennem opfiskning og iltning af søen, selvom aluminiumtilsætning med stor sandsynlighed vil kunne bedre miljøtilstanden i en periode, ligesom iltning havde en effekt. Vidensniveauet for Torup Sø er særdeles grundigt beskrevet i flere rapporter. Der finder ikke direkte tilførsel af næringsstoffer sted til Torup Sø i dag, men i modsætning til Hampen Sø ligger der intensivt dyrket landbrugsareal på et skrånende areal ned mod søen på søens østside. Med vores nuværende vidensniveau vil der være behov for indsats overfor de relativt få hektar intensivt dyrket landbrugsareal i oplandet til søen som eneste mulighed for at få nedbragt den eksterne belastning. Vi mener derfor, at der er en mangel, at denne indsats ikke er angivet. Gudenå midt Almind Sø Fosfor-niveauet på 12 µg/l forekommer højt, hvis kravet til målopfyldelse på 3,8 µg klorofyl/l skal fastholdes. Tolkning af data ønskes revurderet i samarbejde med Silkeborg Kommune. Borre Sø Som tidligere nævnt bør det efterprøves, om klassificering som søtype 9 bør ændres til 10. Side 23