Herunder ses skrivelsen fra bønderne i Brendstrup og på Koldkærgård til skolekommissionen, vi har valgt at bibeholde den gamle sprogform og stavemåde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Herunder ses skrivelsen fra bønderne i Brendstrup og på Koldkærgård til skolekommissionen, vi har valgt at bibeholde den gamle sprogform og stavemåde"

Transkript

1 Skolegangen i Tilst I en indberetning fra biskoppen til Stiftsøvrigheden fra 1716 fremgår det, at der på daværende tidspunkt ikke var nogen organiseret undervisningen af børnene i hverken Tilst, Geding eller Kasted. Biskoppen er ikke stolt ved situationen og bemærker i indberetningen, at der burde bygges en skole i Tilst. I 1742 bliver der udstedt en fundats for en skole i Tilst, det bliver deri fastslået, at skolen også skal være for børnene i Brendstrup, Geding, Kasted og Kolkærgård et område ca. som det nuværende Tilst sogn. I folketællingen fra 1787 kan det ses, at der nu er en skoleholder (degnen) i Tilst, dette kan nok tolkes som, at der nu er kommet gang i en egentlig organiseret undervisning. Befolkningen skulle selv sørge for skolehuse og løn til skoleholderen. Af fundatsen fremgår det, at læren i Tilst årligt skulle have 20 rigsdaler, 1 mark og 2 skilling foruden græs til en ko og 6 får, 3 læs halm og 27 læs tørv. Det gik trægt med gennemførelsen af denne skoleforordning, befolkningen var imod denne nye udgift, og man var utilfreds med at skulle undvære børnenes arbejdskraft i den daglige drift. Men alle skulle betale uanset om man havde børn i skolen eller ej. Fordelingen af udgifterne på beoerne i Tilst og Kasted sogne var 4 skilling pr. tønde hartkorn, ½ tønde tørv og 5 pund halm af hver tønde hartkorn, som hørte til gården. Ved indmeldelsen af et barn i skolen betaltes yderlig en gang for alle 4 skilling. Dette var altså de minimale udgifter, for dette lærte børnene altså at læse inden- og udenad. Hvis børnene også skulle lære at skrive kostede det yderlig 1 skilling pr. barn pr. uge, hvis barnet yderlig skulle undervises i regning kostede det 1 skilling ekstra. Den daværende skolebygning blev givet af den største lodsejer i sognet godsejeren på Marselisborg. Det vides ikke hvornår den første skole i Tilst blev opført, men fra en skrivelse fra bønderne i Brendstrup og på Koldkærgård til skolekommissionen vides det, at der i 1808 overgik skolen i Tilst en ulykkelig ildebrand hvorved den brændte fuldstændig ned, i 1810 var den blevet erstattet af en anden skolebygning, som var blevet nedbrudt andetsteds og transporteret til Tilst og atter rejst der.

2 Ud af en indberetning fra Sognepræsten til Biskoppen i 1811, kan det ses at Tilst Skole er en god skole, Sognepræsten skriver, at i Hasle herred ligger Tilst og Årslev i spidsen med undervisningen. Der undervisses foruden i kristendom og bibelhistorie for bestandigt i regning og skrivning og noget i geografi og naturhistorie, og flere elever modtager ekstra undervisning i skrivning og regning. Herunder ses skrivelsen fra bønderne i Brendstrup og på Koldkærgård til skolekommissionen, vi har valgt at bibeholde den gamle sprogform og stavemåde Udi Aaret 1808, overgik Tiilst Skole en ulykkelig Ildebrand, der fortærede samme. Uden denne vare vi underlagde paa den Tid for vor Ungdoms Undervisnings Skyld, vi maatte tage og tog deel i dens Gjenopbyggelse som hendte og blev fuldført i Aaret Vi anskaffede, i forening med heele Sognet, Forholdsmæssig, et Huus indkjøbt i flere Miles afstand, lod det nedbryde, befordre og igen opsætte til et vel indrettet Skolehuus i bemeldte Tiilst, i det afbrændtes Sted, som endnu viiser sig. Sammen ere vi, i Følge den nye Indortning om Skolevæsenet, underlagt Sckeibye Skole Distrikt, til hvis nye Skoles Opbyggelse og Indretning, vi ogsaa forholdsmæssig, efter vores hartkorn, have contribueret, ligesom til hine. Da vi nu saaledes have deltaget i og anvendt ikke ubetydelige Bekostninger paa 2de Skolers opbyggelse, og vi nu ingen Nytte haver af den første; saa staar vi i den formening at kunne tilkomme Erstatning for den første Bekostning vi gjorde med Tiilst Skole, Saa meget mere som vi ingen Brug har eller gjør deraf for vor Ungdom, og denne Sag tillader vi os med Underdanighed at foredrage deres Exellence, hvorfor vi tillige underdanigst bør melde: at vi tror det fra vor Side rettest Sagen maatte undersøges med upartiske kyndige Mænd til Bedømmelse af de som endnu existere, der mulig kunne skjønne hvad vi maatte kunde tilkomme, eller og Deres Exellence med andre Midler ville som os forhjulpne til Erstatning for dette ej ubetydelige gorte Udlæg i sin Tid- hvilket vi saa ganske vil overlade til Deres Exellence høiædelmodighed, der er os Borgen nok for at vi i denne og enhver Anledning tør nærme os dem, endog med den fuldeste Forvisning om at vores Ønske maatte opnaaes. Brendstrup og Koldkjergaard d 10de Januar I. L. Faursckouv etc.- Herover udbeder Skole Kommissionens behagelige Betænkning ligesom vi og ønsker at erfare Hr.Oberkrigskomissair Althalts Mening som Lodsejer Amtsskoledirectionen d. 22de Januar 1818 Gyldencrone. Secker

3 Skoleloven af 1814 fastslog at der nu skulle bygges egentlige skolehuse i alle sogne. Skolehusene var beskedne og imødekom kun de nødtørftigste krav. De rummede skolestue og lærerbolig, dertil kom et udhus med stald og lade, idet der til hver skole var udlagt en jordlod, hvis størrelse afhang af jordens bonitet. Afkastet af denne jordlod udgjorde en meget væsentlig del af lærerens løn. På legepladsen var der de fleste steder rejst et galgeværk, hvori børnene kunne muntre sig i frikvartererne. Det ser ud som om man i Tilst sogn, har været forholdsvis tidligt på færde med at oprette en rigtig skole, idet det kan skønnes, at der allerede i 1815 blev oprettet en rigtig skole med uddannet og fast ansat lære. Denne skolebygning lagde ved gadekæret, og var et lavt bindingsværkshus med stråtag og østvestvendte gavle. Den rummede een skolestue med lange borde og bænke til ca. 25 elever "Stue klass ved vinduet og Bett Klass ved væggen". Disse skoler, der blev oprettet som følge af skoleloven fra 1814, var såkaldte eneskoler med to klasser, nemlig en treårig 1.klasse og en fireårig 2.klasse, hvor undervisningen besørgedes af en enelærer. Hver klasse havde ca. 18 timer ugentlig, hvortil kom et par timer i gymnastik i sommer halvåret. Hovedvægten blev lagt på fagene: religion, dansk, regning, og skrivning, men også f.eks. historie, geografi og zoologi var med på undervisningsplanen. Skolegangsordenen vekslede med årstiderne. Den såkaldte indbyrdesundervisning var efter ønske fra højeste sted i adskillige år meget anvendt, men afvikledes efterhånden som Grundtvigs og Kolds skoletanker vandt udbredelse. Imidlertid var der dengang som nu metodefrihed i skolen. Egentlig klasseundervisning kan kun bruges i en årgangsdelt skole og en sådan er afhængig af elevtallet. I ældre tid var det almindeligt i Tilst at poderne blev forberedt til skolegangen hos en såkaldt skolemor, en som oftest lidt ældre kvinde på egnen, der havde tid og lyst til at snakke med de små. Det har sikkert været en hensigtsmæssig ordning i betragtning af at klasserne var store og med tre årgange i første klasse. På grund af landets dårlige økonomiske situation var der også i 1800tallet i befolkningen en del modstand mod udgifterne til skolen og skolehusene var meget beskedne, disse forhold bekræftes af en indberetning fra Pastor Assens angående skole huset i Tilst og en beretning fra et møde i Skolekommissionen angående fordelingen af udgifterne til skolelærens løn

4 Fra en indberetning fra pastor Assens til Stiftsøvrigheden fra den 21. oktober 1824 ses det at skolehusene var meget beskedne, men at der dog var foretaget nogen vedligeholdelse siden sidste syn, det hedder deri Skolehuset og skolestuen i Tilst er meget vel vedligeholdte. Siden sidste syn er der både indvendig og udvendig udspækket og kalket. De 8 vinduesruder, som vare itu, er blevet indsatte. Ikke destomindre behøver skolestuen nogen udvidelse, tilligemed anordningsmæssig indretning, og som følge heraf er det nødvendigt at gøre nogen ved skolehuset til bekvemmelighed for læreren. Tilst Skole Udi Aaret 1808, overgik Tiilst Skole en ulykkelig Ildebrand, der fortærede samme.uden denne vare vi underlagde paa den Tid for vor Ungdoms Undervisnings Skyld, vi maatte tage og tog deel i dens Gjenopbyggelse som hendte og blev fuldført i Aaret Vi anskaffede, i forening med heele Sognet, Forholdsmæssig, et Huus indkjøbt i flere Miles afstand, lod det nedbryde, befordre og igen opsætte til et vel indrettet Skolehuus i bemeldte Tiilst, i det afbrændtes Sted, som endnu viiser sig. Sammen ere vi, i Følge den nye Indortning om Skolevæsenet, underlagt Sckeibye Skole Distrikt, til hvis nye Skoles Opbyggelse og Indretning, vi ogsaa forholdsmæssig, efter vores hartkorn, have contribueret, ligesom til hine. Da vi nu saaledes have deltaget i og anvendt ikke ubetydelige Bekostninger paa 2de Skolers opbyggelse, og vi nu ingen Nytte haver af den første; saa staar vi i den formening at kunne tilkomme Erstatning for den første Bekostning vi gjorde med Tiilst Skole, Saa meget mere som vi ingen Brug har eller gjør deraf for vor Ungdom, og denne Sag tillader vi os med Underdanighed at foredrage deres Exellence, hvorfor vi tillige underdanigst bør melde: at vi tror det fra vor Side rettest Sagen maatte undersøges med upartiske kyndige Mænd til Bedømmelse af de som endnu existere, der mulig kunne skjønne hvad vi maatte kunde tilkomme, eller og Deres Exellence med andre Midler ville som os forhjulpne til Erstatning for dette ej ubetydelige gorte Udlæg i sin Tid- hvilket vi saa ganske vil overlade til Deres Exellence høiædelmodighed, der er os Borgen nok for at vi i denne og enhver Anledning tør nærme os dem, endog med den fuldeste Forvisning om at vores Ønske maatte opnaaes. Brendstrup og

5 Koldkjergaard d 10de Januar I. L. Faursckouv etc.- Herover udbeder Skole Kommissionens behagelige Betænkning ligesom vi og ønsker at erfare Hr.Oberkrigskomissair Althalts Mening som Lodsejer Amtsskoledirectionen d. 22de Januar 1818 Gyldencrone. SeckerAar 1828 d 29de Januar blev Tiilst Skolecommision samlt i Tiilst for at fastsætte hvorleds de for Fremtid skulle forholdes med den gamle Skoleløn samt med Skolelærens Skolelod, om hvilke tvendeting da være forskjellige Meninger; foruden Skolecommisionens Medlemmer mødte Gaardmændene Laus Christensen og Njels Jensen af Casted, og Gaardmændene Njels Jensen, Mads Jensen og Peder Pedersen af Tiilst og blev da foretaget som følger: 1. Først i Henseende til den gamle Skoleløn. I denne Henseende blev ved fælles Samtykke bestemt at Skolelæreren skulle have 28 Rbd. Sølv Kirkelysepengene iberegnede. I henseende til Tide blev bestemt at Kirkelysepenge betales i slutningen af December Maaned, den øvrige Skoleløn 21 Rbd. 2 mrk betales ved Juletid og ved St Hansdagstide saaleds at 14 Rbd lignes paa districtet ved St Hansdagstide og de øvrige 7 Rdl. 2 Mrk. Ved Juletide. I Henseende til Ligningen da bliver 13 Rbd. 3 mrk. 2 skl. Som er den oprindelige skoleløn lignet paa districtets forrige Hartkorn og de øvrige 7 Rbd. 4 mrk. 14 Skl. Bliver lignet paa districtets nuværende Hartkorn. 2. Dernæst i Henseende til den Deel af Skolelodden som er læst til Skolen 1798 hvoraf der svares 8 Rdl. Sølv. Dette Lignes paa det hele gamle Skoledistrict og saa Gjeding Brendstrup og Koldkjergaar forhen svarede lignes paa det nuværende Hartkorn og betales til de Tiilst Mænd ved Mortensdagstid.- Dette blev med fælles Samtykke bestemt da ingen fandt videre at erindre blev Mødet sluttet. V.K.Assens, N.A.Secker, Laus Just, Mads Poulsen, Niels Jensen, Lauritz Christensen, Niels Jensen, Peder Hørslev, Mads Jensen.

6 De to skoler i Tilst som vides der har ligget ved gadekæret, den hvide bygning i baggrunden rummede oprindeligt skolen fra 1815, på det tidspunkt da billedet er taget, blev bygningen brugt af kommunens vejvæsen, den er nu nedrevet. Bygningen i forgrunden rummede oprindeligt skolen fra 1885, på tidspunktet for billedet blev den anvendt til privat beboelse. Indtil fornylig har det været antaget at denne skole var den første skole i Tilst, den stråtækte bygning som lå ved gadekæret indtil 1998, og som var nabo til skolen af 1885, som var en bygning af røde mursten det nuværende Bysmedvej 65, men som nævnt ovenfor må der allerede i 1700tallet have været en skole i Tilst. Det lille billede til højre er også skolen fra 1885, men på et tidspunkt hvor den stadig blev anvendt til skole. Skolen fra 1885 ved gadekæret blev i 1955 taget i brug som kommunekontor og tjenestebolig for kæmneren, indtil den, i 1970 overgik til privateje. Befolkningstallet i Tilst vokser i begyndelsen af 1900 tallet kraftigt og den eksisterende skole bygning ved gadekæret kan ikke blive ved med at rumme det stigende antal elever Så pladsen her blev efterhånden for trang, Da behovet for mere plads til undervisning af skolebørnene blev påtrængende var der flere muligheder for hvordan problemet kan løses, bygge en ny hovedskole udvide den daværende skole bygge en ny forskole og anvende den daværende skole som hovedskole. Der i befolkningen forskellige meninger om hvordan problemet skal løses, en gruppe af beboere i Geding og Tilst ønsker at bevare den daværende skole og ombygge og udvide den, eller at bevare den daværende skole og

7 så bygge en forskole andet steds. Udfra samme skrivelser synes det som om, det vil give en række problemer at udvide den daværende skole bl.a. vil Den ene skolestue kun få lys fra nord og øst Tilbygningen vil næste helt spærre for udsynet fra lærerens lejlighed Opfyldning af en større del af gadekæret Dårlige kloakforhold Derimod synes det som det udelukkende er forbundet med fordele at bygge en ny forskole og samtidig bevare den daværende skole. Bl.a. opremses følgende fordele derved At der kan spares ca. kr i anlægs udgifter. Den daværende skole skal uforandret anvendes som hovedskole Hvis grunden købes stor nok kan forskolen hvis det bliver nødvendigt på et tidspunkt udvides og bruges som hovedskole med to lærer og den daværende hovedskole bruges som forskole. Der opfordres derfor til at bygge en selvstændig placeret forskole, og ansætte en Forskolelærerinde da der også er en årlig løn besparelse på kr. 200, frem for at være nød til at ansætte en eksamineret lærerinde. En gruppe af borgere i Tilst går ind for at der bygges en ny hovedskole, med den begrundelse at det vil blive langt det billigste, samtidig med at pladsforholdene ved den daværende skole, selv ved en udvidelse altid vil være utilfredsstillende. Der foretages underskriftsindsamlinger og det visser sig at antallet af tilhænger af de forskellige løsninger er næsten ens. Beslutningen bliver at bygge en ny hovedskole, den nye skole blev bygget hvor den nuværende skole ligger. Den bestod af en klassefløj, der for resten står endnu, samt tjenesteboliger og udhus med toiletter o.a. Denne skole startede som en treklasset skole med en førstelærer og en andenlærer. Da skolen stod færdig i 1911, var der ikke elektrisk lys i denne. Men i 1914 godkender sognerådet, at der kan indlægges elektrisk lys i alle kommunens skoler, altså også i Geding og Kasted,forstået på den måde at kommunen betaler for installationen, men at lærerne selv betaler

8 for lysekroner samt forbrug af el og målerleje Af skrivelse fra Ministeriet for Kirke og undervisningsvæsen fra august 1910 meddeles det skoledirektionen til videre formidling til Tilst-Kasted sogneråd at det tillades at der oprettes et andelærerembede ved Tilst Skole med en årlig begyndelses løn på 800 kr. foruden anordningsmæssig bolig, brændsel og havejord Tilst skole tjenestebolig opført I boligen var der 2 lejligheder en førstelæren og en til andenlæren. Bygningen blev nedrevet i Fra indvielsen af den nye skole 16. maj 1911, bringer Aarhus Amtstiende den 17. maj denne reportage. Stiftsprovst Lindhardt foretog i går eftermiddags indvielsen af den nye skole i Tilst. Efter salmen Kongernes Konge og Herrenes Herre sagde provsten til en ret talrig forsamling, Undervisningen gælder for livet og må derfor værre middel til opdragelse: Kirken, skolen og hjemmene må virke sammen og have en fast grund at stå på. Denne faste grund er Guds ord. Også fædrelandskærlighed en og de sædelige værdier er faste grundpiller for barnet. Sandhed, renhed og redelighed er blivende livsværdier. Religionen er bindeled mellem fortids, nutids og efterslægten og religionen må ikke tages bort fra skolen. Hjemmet kan ikke magte at tage religionen op, men læreren må være båret af Ånd og kraft hvis gerningen skal lykkedes. Stiftsprovsten sluttede med at ønske Guds velsignelse over gerningen i det nye skolehus.

9 Tre billeder af forskellige årgange elever i Tilst skole, læg især mærke til børnenes påklædning. Øverst til højre årgang? Herunder et billede fra 1929 med Fru Meier og hendes elever. Fru Meier var lærer ved Tilst forskole og håndgerningslærerinde. Nederst til højre et billede fra 1937 med lærer Christensen og hans elever. Børnetallet i den undervisningspligtige alder blev ved med at stige bl.a. som følge af byggeriet omkring Gødningsfabrikken og Teglværket. I 1920 var der 120 elever i skolen og der var ansat 2 lærer en første lærer og en anden lærer. Den Gamle skole ved gadekæret var blevet udlejet til privat beboelse, men 1923 inddroges den igen til undervisnings formål, idet man her etablerede en etårig forskole med en lærerinde, der tillige skulle undervise pigerne i såvel Tilst som Kasted og Geding skoler i håndarbejde. Denne ordning med en etårig forskole og en seksårig hovedskole i Tilst fungerede, indtil kommunens skolevæsen i 1955 blev centraliseret. Skolelodden til Tilst skole, der var beliggende ved Brendstrupvej ca. to km. øst for byen, blev afhændet i begyndelsen af dette 1900tallet. Indtil Tilst Skole i 1955 blev centralskole vides følgende lærer at have været ansat:

10 P. Schriver enelærer , K. Christiansen enelærer , O. Gisselbæk førstelærer , C. F. Christensen førstelærer Ansatte ved Tilst forskole: Anna Meier , Agnes Laursen Den nye centralskole indviedes den 14. oktober 1955, første skoledag var mandag den 24.okt Centralskolen var fra starten en ensporet syvklasset skole med 187 elever og 5 lærere. Første etape af centralskolen omfattede 6 klasserum og lokaler til skolekøkken og træsløjd, flere mindre rum samt en gymnastiksal. Der var indlagt centralvarme med et såkaldt smuldfyr som varmekilde. Senere gik man over til oliefyring. Efter overenskomst mellem Tilst-Kasted og Hasle-Skejby kommune kunne børn fra Tilst, der ønskede det, fortsætte deres skolegang efter 7. klasse i Hasle skole. Da elevtallet voksede blev det ret snart nødvendigt med en udvidelse.

11 I 1967 stod to nye klassefløje og en såkaldt kontorfløj klar til brug. Foruden en række nye normalklasser rådede man nu også over lokaler til fysik, zoologi, håndarbejde og formning samt bibliotek, kontor og lærerværelse Tilst skole tager to nye fløje beregnet til normalklasser i brug efter sommerferien. I 1974 tages igen to fløje i brug beregnet til normalklasser og forskellige faglokaler. September 1974 det vakte nogen opsigt, da børnene i Tilst så en Død Mure dingle i en galge over skolebyggeriet. Børnene undrede sig, de var nemlig ikke klar over at den Døde Mure skulle udtrykke at håndværkerne følte, at bygherren havde snydt dem for et rejsegilde. I dette tilfælde var det, kommunen der er bygherre, men selvom alle bygningerne nu er rejst og delvis under tag, har der endnu ikke været rejsegilde, så derfor tog håndværkerne den gamle skik med en Død Mure i en galge i brug. I 1975 sportshal og svømmehal bliver færdige. Skjoldhøj området bliver udskilt i et selvstændig skoledistrikt, og Skjoldhøj skole en tre-sporet skole bliver klar til at modtage de første børn august 1974.

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk:

GAUERSLUND. Under den latinske tekst står så dette vers på dansk: FOLKESKOLENS ORDNING. Gauerslund sogn har været delt i 3 skoledistrikter: Andkær, Gauerslund og Brøndsted. Senere er Gauerslund distrikt blevet delt, og Englystskolens distrikt er kommet til. Under omtalen

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget

Ark No h/1887. Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget Ark No h/1887 Til Veile Byraad! Efter at undertegnede, hvem det i sin Tid som Udvalg er overdraget at udfinde, hvormeget et Barn i Byens Skole for Realafdelingen (:den saakaldte Borgerskole :) kostede

Læs mere

Gjerndrup Friskoles historie

Gjerndrup Friskoles historie Gjerndrup Friskoles historie For at fortælle om Gjerndrup Friskole, skal vi lidt længere tilbage i tiden. Gjerndrup Skole blev bygget i 1930, men før 1930 var der i Gjerndrup Surhave Skole, hvor de fleste

Læs mere

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne

Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke. Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Søndag den 24. april 2005 i Magleby Kirke Bispe-visitats i Magleby og Holtug Sogne Biskop Jan Lindhardt og sognepræst John Salling hilste på kirkegængerne Roskildebispen Jan Lindhardt kom til stede ved

Læs mere

Guldbæk skole Skrevet 2005 af Poul Christensen og Niels Nørgaard Nielsen

Guldbæk skole Skrevet 2005 af Poul Christensen og Niels Nørgaard Nielsen Guldbæk skole Skrevet 2005 af Poul Christensen og Niels Nørgaard Nielsen Den gamle Guldbæk skole lå midtvejs mellem Volstrup og Hæsum på Jordemodervej, nuværende Klingerhøjvej 22, og var skole for børnene

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Skole i 200 år Bederslev Skole oprettes

Skole i 200 år Bederslev Skole oprettes Bederslev Skole opført 1836, her i et postkort afsendt 1906. De nederste ruder i vinduerne er malet over, så eleverne ikke blev distraheret af, hvad der skete udenfor. Næst efter skolen ses Bederslev 14,

Læs mere

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling.

Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. Skoleforhold i Gladsaxe i gamle dage Af: Eva Molin, Gladsaxe Byarkiv, lokalhistorisk afdeling. En god ide I 1721 fik kong Frederik d. 4. en god ide. For at belønne de distrikter i landet, der var pligtige

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Lokalhistorisk arbejde i Løvel - 2012. Lidt information om. Mindelunden i Løvel

Lokalhistorisk arbejde i Løvel - 2012. Lidt information om. Mindelunden i Løvel Lidt information om Mindelunden i Løvel af Bente Nygaard, Inga Jacobsen, Carsten Yding Rasmussen og Kai Jensen Mindelunden i vinterdragt med købmand, lokalafdelingen af Sparekassen i Skals og busholdeplads

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Katedralskolen Marselisborg Skole Regulativer, Reglementer m m Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Vedtægter Indholdsfortegnelse

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1897. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Skolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter

Skolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter Skolen i Gammel Havdrup 1740-1903 Om landsbyskolen og de skolebøger, børnene blev undervist efter Af Bent Hartvig Petersen Solrød lokalhistoriske arkiv har en større samling skolebøger fra den gamle landsbyskole

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 10. oktober 1907 2) Byrådsmødet den 24. oktober 1907 Uddrag fra byrådsmødet den

Læs mere

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910

Et 100 års jubilæum i Solrød sogn - Solrød kirkes overgang til selveje 1910 Af Bent Hartvig Petersen Den 18. februar kan Solrød sogn fejre et 100 års jubilæum for den over 800 år gamle Solrød Landsbykirke. Det er på denne dag 100 år siden, at kirken overgik til selveje og blev

Læs mere

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile.

Ark No g/1887. Overretssagfører J. Damkier. Kjøbenhavn, den 13. April Til Byraadet Veile. Ark No g/1887 Overretssagfører J. Damkier Kjøbenhavn, den 13. April 1887. Til Byraadet Veile. I Forbindelse med min Skrivelse af Gaars Dato fremsender jeg hoslagt Deklaration med Hensyn til det Vandværk,

Læs mere

Uddrag af Øster Hornum sognerådsprotokoller om skolespørgsmål: Skrevet 2005 af Niels Nørgaard Nielsen

Uddrag af Øster Hornum sognerådsprotokoller om skolespørgsmål: Skrevet 2005 af Niels Nørgaard Nielsen Uddrag af Øster Hornum sognerådsprotokoller om skolespørgsmål: Skrevet 2005 af Niels Nørgaard Nielsen Registreringsnumre på Landsarkivet i Viborg. LK 205 1932-41: 101/6 1941-50: 101/7 1950-59 101/8 9.

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009 Hyllinge Skole 1909-2009 Postkort af ringe skarphed fra ca. 1910. Førstelærer Nielsen t.v. Frk. Larsen i midten og andenlærer Otto Larsen

Læs mere

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune.

Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Kommunesammenlægningen - om tilblivelsen af Purhus kommune. Af Einar Olsen, borgmester for Purhus kommune 1970-86. Først i 1960 erne begyndte de forskellige indenrigsministre at tale om store kommuner.

Læs mere

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE

14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Bind III 14. SDR. STENDERUP CENTRALSKOLE Stenderupvej 215, 6092 Sdr. Stenderup Sdr. Stenderup Centralskoles nuværende bygninger kan dateres tilbage til 1926, hvor 1. del af den nuværende hovedbygning blev

Læs mere

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet

125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet 125/1916 Undervisningsministeriet under 10 ds. tilskrevet Direktionen følgende: Ministeriet har Dags Dato anmodet Finansministeriet om at der paa Finansloven for Finansaaret 1916-17 som Tilskud til Etablering

Læs mere

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført

Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført Sterup Andelsmejeri Sterup Andelsmejeri stiftet d. 3. marts 1879. Grunden købt af Peter Eriksen for 150 kr. Det gamle mejeri fra starten, blev opført for 16.000 kr. Nuværende bygninger opført i 1929 for

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Kvostedgårdens Historie

Kvostedgårdens Historie Kvostedgårdens Historie Tillæg: Om at bygge et hus Kvostedgårdens historie Kvostedgården som den ser ud på Hjerl Hede er næsten 200 år gammel. Den har navn efter den lille by Kvosted mellem Skive og Viborg,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 117-1908) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Brandredskaber Brandvæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. maj 1908 2) Byrådsmødet den 10. september 1908 3) Byrådsmødet den 8. oktober 1908 Uddrag fra

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 223-1933) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Hunde Hunde i Almindelighed Politivedtægt Rets- og Politivæsen Vedtægter Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 29.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e)

Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Gravsgade 4 (Matr. Nr. 166e) Husrækken Gravsgade nr. 2 til nr. 8, var oprindelig en bygning. Nemlig Ribe by's hospital. Dette blev bygget omkring år 1797 og fungerede som hospital frem til 1873. I årene

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - LYNGSEIDET 1856. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. Hvorda. BRANNTAKST FOR HANDELSSTEDET LYNGSEIDET Aar 1856. 66 Aar 1856 den 18de Juni blev under de almindelige Omtaxationsforretninger afholdt en saadan Forretning paa Handelsstedet Lyngseidet over Handelsmand

Læs mere

Fra tingsted til rådhus

Fra tingsted til rådhus Fra tingsted til rådhus Mange af os har sikkert en lidt romantisk forestilling om, hvorledes vore forfædre, i hvert fald de af dem der var udpeget som byernes eller sognenes forhandlere, holdt rådslagninger

Læs mere

KAPITEL 1. FOLKESKOLENS BEGREB OG FORMÅL. 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov.

KAPITEL 1. FOLKESKOLENS BEGREB OG FORMÅL. 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov. Lov om folkeskolen 26. juni 1975 KAPITEL 1. FOLKESKOLENS BEGREB OG FORMÅL 1. Folkeskolen er den kommunale skole, der tilbyder undervisning efter denne lov. 2. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj

Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj Mit første Indtryk af Askov. Da det i dette Efteraar var et halvt Hundrede Aar, siden Høj skolen i Askov begyndte sin Virksomhed, kunde jeg have Lyst til at meddele mit første Indtryk af Byen Askov og

Læs mere

Tvis Skole 1964-2014.

Tvis Skole 1964-2014. Tvis Skole 1964-2014. I: Tvis Skole II: Ledelse m.m. III: Elever og Lærere IV: Skolen og Lokalsamfundet V: Jubilæer, Fester, Temaer, m.m. Redigeret og samlet af Bent Bak. 1 TVIS SKOLE 1964-2014. Tvis's

Læs mere

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2

Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Stendysse på Tvevadgårdens mark 2010/2 Siden sidst. Onsdag d. 13. januar. Foredrag ved forfatter Vibeke Nørgård Nielsen om Johannes Larsen o g Island. Foredraget blev ledsaget af dejlige lysbilleder fra

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet.

29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet. 29. juli 1814 A. for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark*). *) Jfr. L. 8 Marts 1856 om Borger- og Almueskolevæsenet. Vi Frederik den Sjette, o. s. v. G. v.: At, som det stedse blev en vigtig Gjenstand

Læs mere

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse)

Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det. (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) Øernes Amts Skytteforenings kapskydning i Roskilde d.23/6-1911. Sådan begyndte det (En fortælling om Roskilde Skytteforenings stiftelse) I Fædrelandet den 19. januar 1861 gav kaptajn v. Mønster en kort

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup

5. FÅRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolebakken 5, 8990 Fårup Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 FÅRUP SKOLE 5. FÅRUP SKOLE Skolebakken 5, 8990 Fårup Fårup Skole er beliggende i Fårup nordvest for Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13 270 elever

Læs mere

En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002

En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen Hvalsø Bio 1942-2002 En biograf i provinsen - Hvalsø Bio 1942-2002 Redaktion: Hans Cornelius og Martin Tanggaard Layout og produktion: Schwander Kommunikation Foto: Christian Mikkelsen

Læs mere

Charmerende kontorlejemål

Charmerende kontorlejemål Charmerende kontorlejemål Kontorlokaler med plads til individuelle kontorer og storrumsfaciliteter tæt på Østerport Station M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst:

Læs mere

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers

14. KRISTRUP SKOLE. Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012. Skolegade 4, 8900 Randers Randers Kommune Folkeskolernes fysiske rammer 2012 14. KRISTRUP SKOLE KRISTRUP SKOLE Skolegade 4, 8900 Randers Kristrup Skole er beliggende i den sydlige del af Randers. Skolen har i skoleåret 2012/13

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT

PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT PROVSTEGAARDSHJEMMET 40 ÅR DEN 1. SEPTEMBER 2014 JUBILÆUMSSKRIFT Hvordan det begyndte Menighedsplejen ved Diakonisser i Odense begyndte sit virke i vinteren 1880/81 på initiativ af pastor Johannes Møller.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

EGNS-AVIS for området V,ItrRLØSE-EGNEN 3500 Værløse Side 12 Fortsættelse af Hareskov-Værløse Avis, der udsendtes første gangt'9'1945 Uge 14-2010 Fra de første skrifter hørte man om,ode unævnelige" uden

Læs mere

Nye tider i skoleverdenen Af Thorkild Nielsen

Nye tider i skoleverdenen Af Thorkild Nielsen Nye tider i skoleverdenen Af Thorkild Nielsen Avisartikel i anledning af, at Centralskolen i Vestrup blev indviet med deltagelse af Stiftamtmand J.A.Lorck og amtsskolekonsulent G. Steffensen I 2014 fylder

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

21. VESTER NEBEL SKOLE

21. VESTER NEBEL SKOLE Bind III 21. VESTER NEBEL SKOLE Koldingvej 2, 6040 Egtved Vester Nebel Skole udgøres af en række sammenbyggede ældre skolebygninger samt en nyere indskolingsafdeling. Endvidere har skolen en række nyindrettede

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

butiksvant, vi ansatte Winnie fra juni md. og det har vi ikke fortrudt, hun er faldet godt til i butikken. Det er nu Winnie og Karina der er de faste

butiksvant, vi ansatte Winnie fra juni md. og det har vi ikke fortrudt, hun er faldet godt til i butikken. Det er nu Winnie og Karina der er de faste 4. november 2015 Beretning Fjelstervang Kvik Spar APS 1-7 2014-30-06 2015 Jeg sagde med vilje Kvik Spar APS, for det hedder den stadigvæk, vi burde have haft navneændring på generalforsamlingen sidste

Læs mere

Festskrift i anledning af Halgaard Skoles 100 års jubilæum. Scannet, digitaliseret og suppleret med skolebilleder.

Festskrift i anledning af Halgaard Skoles 100 års jubilæum. Scannet, digitaliseret og suppleret med skolebilleder. 1 Festskrift i anledning af Halgaard Skoles 100 års jubilæum. Scannet, digitaliseret og suppleret med skolebilleder. Jacob Halgaard og Bent Bak - Januar 2014 2 3 Halgaard Skole 1916 - Elever og lærer Barbesgaard.

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Blegen/Køng Linnedfabrik

Blegen/Køng Linnedfabrik Blegen/Køng Linnedfabrik Ved Kronens salg af Vordingborg Rytterdistrikt i 1774 fulgte dele af Vintersbølle skov med til Øbjerggård gods i Køng, der blev købt af storkøbmand og konferensråd Niels Ryberg.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923

Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Sprogforeningens Almanak Aabenraa, den 1. Maj 1923 Hr. Chr. Ferd... Broager.. Da vi i Aar agter at bringe en Gengivelse i Sprogforeningens Almanak af Mindesmærkerne eller Mindetavler i Kirkerne for de

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Sådan boede man i gamle dage

Sådan boede man i gamle dage Sådan boede man i gamle dage Langt de fleste gamle fotografier er enten taget i et fotoatelier eller i fri luft og viser følgelig mest personer eller bygninger og arbejdsprocesser i det fri. Sjældnere

Læs mere

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873

1873-17. Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 1873-17 Hasle og Freersløv Sogneraad Den 22. Juni 1873 Efterat have modtaget den med det ærede Udvalgs behagelige Skrivelse af 17de April d.a. fulgte Farsøes Udskrift undlader man ikke herved at anerkjende

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog

en hjemmeside, et netblad, en mailruppe og en blog enhjemmeside,etnetblad, enmailruppeogenblog Bagenhvertilfreds modeljernbanemandstår entålmodigkvinde. Enmor,ensøster,en veninde,enkæreste,en koneellerendatter MBPnetbladnr.27,vinter2010 Tidligeredobbelthus,hvordetenehuserrevetnedfornylig.

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda 79 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856 Aar 1856 den 23de Juni blev ved de almindelige Omtaxationsforretninger en saadan Forretning afholdt paa Handelsstedet Kobbenæs Mat No 8 over endeel derværende Handelsmand

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Januar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN

Januar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN Januar 2012 3. årg. Nr. 1 P-POSTEN ØSTSALLING PENSIONISTFORENING NYHEDSAVIS PENSIONISTFORENINGENS NYHEDSAVIS JANUAR 2012 3. ÅRGANG NR. 1 Formanden skriver: Ventetiden Den 1. december var vi til adventsfest

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

AGRI PRÆSTEGRÅD SYDLÆNGE

AGRI PRÆSTEGRÅD SYDLÆNGE AGRI PRÆSTEGRÅD SYDLÆNGE 11.01.2014 (sag 1858) Agri præstebolig sydlænge Ansøgning om nedrivningstilladelse INDHOLD Syddjurs Provsti Århus Stift Sag nr. 1858 Projektbeskrivelse Fotoregistrering Eksisterende

Læs mere