Logen Sct. Stephan

Transkript

1 Logen Sct. Stephan

2 Logen Sct. Stephan Logemestre Periode Logemester Br. Jens Hansen Br. Frantz Pedersen Br. Rudolf Kondrup Br. Søren Bentsen Br. C.B. Christensen Br. Søren Bentsen Br. M. Poulsen Br. I.P. Jensen Br. M. Poulsen Br. Aksel Bentzon Br. Jens Jeppesen Br. Thorvald Christensen Br. Carl Christensen Br. Svend Aage Langberg Br. Børge Gravgaard Br. Jens Brandt Br. Victor Knudsen Br. Frio Thaysen Br. Frimodt Petersen Br. Anders Jensen Br. Frio Thaysen Br. Benno Nielsen Br. Jørgen Padkjær Br. Alex Steen Br. Kim Valente 2

3 Logerådet 2005 Logemester Br. Kim Valente Ordensmester Br. Anders Amdi Sørensen Skatmester Br. Jørgen Pilegaard Jensen Logesekretær Br. Per Rønberg Ceremonimester Br. Leif Smed Sørensen 3

4 Logemester Kim Valente Mine betragtninger ved vor loges 100 års jubilæum Jeg blev optaget som bror i ordenen i 1972, så det er altså nu 33 år siden, jeg havde min debut i Serapionsordenen, og hvilke år. Jeg husker det, som det var i går, min optagelse sammen med bror Benno Nielsen. Det var daværende logemester Jens Brandt, der indviede os, og det er nok den samme følelse alle har, at den logemester, der optager én i logen er logemesteren over alle logemestre. I de 33 år der er gået, har jeg fået mange venner, som jeg sætter stor pris på. Netop det kendetegner logelivet, at vi får venner, som vi ellers ikke ville have fået, hvis ikke vi netop var brødre, venner fra alle samfundslag og fra alle mulige brancher. Det er meget givende, at så mange brødre mødes aften efter aften, til hyggelig og opbyggelig samvær i hele vinterhalvåret. Logen Sct. Stephan er jo en ældre ærværdig loge, og det har sin særlige afsmitning og særpræg. Godt nok har vi fælles ritualer i ordenen, men der er alligevel forskellige måder at fortolke disse regler, så logerne over hele landet har hver deres særpræg. Derfor har det også stor værdi, at vi besøger andre loger, for at opleve hvorledes netop denne loge fungerer. Det er også af stor betydning, at der er mulighed for at stifte bekendtskab med brødre i andre loger. 4

5 Da vi nu skal holde 100 års jubilæum, må det være på sin plads at fremkomme med nogle betragtninger med hensyn til fremtiden, ikke blot for logen Sct. Stephan, men også for ordenen i al almindelighed. Det grundlag, som vi har vor afsæt i, er legenden om Serapion, som til sidst solgte sig selv som slave, for at hjælpe en stakkels kvinde, er stadig aktuelt. Verden er ikke blevet væsentlig bedre, end den var dengang Serapion levede i det 3. århundrede. Menneskene er stadig, når det gælder f.eks. religion og politik magt, sig selv nærmest. Men heldigvis er der ting, der springer positivt i øjnene. Ekempelvis når de store naturkatastrofer kommer. Da oplever vi, at politik og religion bliver sat i baggrunden. Vi ser, at menneskene pludselig agerer som Serapion gjorde ved at hjælpe af et godt hjerte. Jeg håber, at de tanker og den humanisme som Serapion stod for, må finde en større udbredelse, så ikke blot Serapions ordenen må få mange nye brødre, men også at hans tanker og offervilje må grundfæste sig i vore medmennesker. Kim Valente Logemester 5

6 Stormester Søren Burchhardt Det er med stor glæde, at jeg som Serapions-Ordenens Stormester skriver dette indlæg i forbindelse med logen Sct. Stephans 100 års jubilæum. Logen Sct. Stephan udspringer fra Hermanda-Ordenen, hvis formål var gensidig understøttelse blandt brødrene. Den dengang værende forening, stiftet den 7. marts 1902 under Hermanda-Ordenen, arbejdede under strenge, hemmelige former. Foreningen kunne dog ikke se sig i stand til at forøge tilgangen af nye brødre. Det var på denne baggrund, foreningen søgte en anden Orden. I første omgang var det hensigten, at etablere et samarbejde som senere kunne udvikle sig til en egentlig optagelse i en anden Orden. Valget faldt heldigvis på Serapions-Ordenen. Der var store og mange forhandlinger mellem Århus-logen og Københavner-logen for at nå til fælles enighed. Det blev besluttet, at Hermanda-Ordenen skulle overgå til Serapions- Ordenen under visse betingelser. En af betingelserne var, at der skulle udbetales et skadesløshedsbrev på 150,00 kroner til Serapions-Ordenen i København, samt et skadesløshedsbrev i inventar til et beløb af 300,00 kroner. Samme aften, som overenskomsten blev bragt i orden, blev der stiftet en loge under navnet Serapions-Ordenen i Århus. Århus-logen var nu en realitet. 6

7 Medstiftere af logen var blandt andet Br. N. Hansen, Br. J. Hansen og Br. Frantz Petersen, som alle deltog aktivt i logearbejdet. Som logeråd og initiativtager holdt brødrenes mødeprocent sig utroligt højt. Da mødeprocenten blev lidt faldende, tog man beslutning om, at der skulle betales en bøde for udeblivelse fra logemøderne, men om denne beslutning bar frugt, kan der ikke udlæses af de gamle skrifter. Århus-logens filantropiske arbejde kom først rigtig i gang i 1931, hvor der kom forslag om nedsættelse af et udvalg, der skulle samle brugt tøj og lignende, og som der står i de gamle bøger, at det skulle være til afhjælpning af skjult nød. Det gik senere hen og blev til en pengekasse, som brødrene samlede ind i. Det gjorde, at logens filantropiske arbejde kunne udvides med større fleksibilitet. Efter vedtagelsen om, at alle loger skulle have eget logenavn fra 1947, blev der på Storlogemødet i juni 1945 fremsat forslag om alle Logenavne. Århus-logen kom således til at hedde Sct. Stephan. I 1945 havde logen et broderantal på 72 brødre. Århus-logen Sct. Stephan er loge nr. 2 under Serapions-Ordenen, og har derved været grundstammen i udviklingen af Serapions-Ordenen i Jylland. Logen Sct. Stephan er moderloge for mange af vore øvrige loger, og en del af disse loger har udviklet sig til også selv at blive moderloge, vel nok det højeste en loge kan blive. Det er med ens børn, at vi kun lever og har det godt, hvis ens børn også har det godt. Derfor er det en glæde og fornøjelse at se udviklingen i Sct. Stephan, og en ligeså stor glæde er det også at se, at alle efterkommerne har det godt i eget hus så at sige, og at udviklingen fortsætter som brødre for 100 år siden har startet. Alt mulig held og lykke i tiden fremover, og tak til de brødre som har gjort en indsats for logen Sct. Stephans fremgang. De broderligste hilsner og lykønskninger Søren Burchhardt Stormester 7

8 Broder Frank Halle En værdifuld beslutning Det var en betydningsfuld dag i januar den dag - jeg valgte at træde ind i Serapions-Ordenen som ny broder i logen Sct. Stephan. Min hverdag var så fortravlet, at jeg ikke slet ikke have tid til noget andet. Alligevel lod jeg mig overtale. Det måtte komme an på en prøve. Denne beslutning har jeg aldrig fortrudt. Jeg har i nu mere end et år afset tid til at møde op til hvert eneste logemøde, herudover har jeg syv aftener været på besøg i andre loger. Det hyggelige samvær og de stemningsfulde logehandlinger, har givet mig det jeg søgte en afslappende og indholdsrig aften i dejligt selskab nok til at stresse af fra den travle hverdag. Som en naturlig ting har jeg lært at se livet i et andet perspektiv, og er begyndt at tænke dybere over livets mening. Hver logeaften begynder med at man møder et venligt smil, og med et fast håndtryk hilser vi på hinanden. I logesalen får musikken, roen og de højtidlige handlinger ens tanker væk fra hverdagens materielle verden. Der bliver plads til nye idealistiske tanker og målsætninger. Det efterfølgende brodermåltid styrker os i værdien af det broderlige samvær. Det er en aften man ikke kan undvære, og som de følgende dage får tankene hen på emner og handlinger, der har betydning for den daglige hverdag. 8

9 Hvert besøg i en anden loge har været en stor oplevelse. Meget er anderledes men kun af det ydre. Selv ved første besøg i en anden loge følte jeg mig hjemme. Et varmt smil, et venligt håndtryk og det samme brodersind med den samme målsætning. Jeg er opvokset med tre søstre nu har jeg fået en masse dejlige brødre. Min kone Birgit, der har deltaget i flere af logens fællesarrangementer, føler sig meget hjemme i vort selskab. Hun er meget begejstret for vor naturlige måde at være sammen på. Mit første år i logen har været utroligt spændende og lærerigt. Det er med stor forventning, at jeg ser frem til de kommende år i logen. Indtil nu har jeg kun modtaget - det er mit håb, at jeg i fremtiden må være med til at bidrage med ting til broderfællesskabet i logen. Det er mit oprigtige ønske at kunne leve op til vort broderløfte, brodersind og broderpligt. Br. Frank Halle 9

10 Byggeselskabet Pion blev stiftet den 28. september 1926 af nogle Sct. Stephan brødre, med det klare mål for øje at erhverve eller opføre en bygning, hvor logemøderne kunne afholdes. Den 12. april 1938 blev Kystvejen købt af fru Elfrida Jensen, der så stileligt for den tid, omtales som "Sælgerinden" i det betingede skøde. Efter en større ombygning, hvor bl. a. logesalen blev opført, var der indvielse den 20. november Arkitekt Ali Rasmussen stod for indretningen. Af datoen kan det ses, at det var lige før krigen. Den 15. januar 1945 overtog tyskerne bygningen og indrettede lazaret. Seks måneder efter, den 15. juni, overtog logen bygningen i en sørgelig forfatning. Efter istandsættelse kunne brødrene igen åbne en ny sæson den 15. september. 10 Logebygningen Kystvejen 7 og dens historie Den 2. april 1895 købte tømrermester Christian Nielsen Mejlgade 30 og 32, hvor han opførte bygningen, der i dag hedder Kystvejen 7. Der var mange prominente lejere i bygningen: En oberstløjtnant, en stiftsprovst, en redaktør for Stiftstidende og en kongelig måler og vejer. I 1902 flyttede Christian Nielsen selv ind i stueetagen.

11 Stamtræ for Logen Sct. Stephan Logen Sct. Stephan Århus har medvirket til oprettelse af / er Moderloge for: Logerne Caritas Brønderslev, Veritas Aalborg, Navitas Randers, Saxum Kolding, Clementia Århus og Sacro Silkeborg 11

12 Tillykke Broder logen fylder 100 år Journalist Uffe Normand fra Århus Stiftstidende har forsket lidt i logens historie, og artiklen nedenfor bringes i sin helhed i byens avis. "Stiftelsen af logen Sct. Stephan er en Århus begivenhed. ÅRHUS: Den 28. marts er det 100 år siden, at en håndfuld solide mænd fra det århusianske næringsliv fik oprettet en lokal afdeling af Serapions-Ordenen. I dag har logebrødrene under navnet Sct. Stephan til huse på Kystvejen 7, og vi kigger indenfor for at fortælle om dette stykke lokalhistorie, der i ordenens ånd ellers normalt kun fortælles internt og passende diskret. Men for at få starten med skal vi et par år længere tilbage i tiden: Århus havde ved indgangen til det 20. århundrede gjort sig til landets næststørste by og hovedstad i provinsen. Troen på fremtiden var stor, og byen var i en rivende udvikling, hvor der var masser af foretagsomhed. Århus ville være storby, og mange århusianere ville være storbyborgere, så man tog ved lære af, hvad andre storbyboere gjorde. Efter engelsk forbillede var københavnere begyndt at mødes i klubber, hvor hæderlige mænd mødte andre hæderlige mænd fra samme samfundslag, som var til at stole på, og som havde et godt omdømme. I klubberne mødtes medlemmerne, som kaldte sig brødre, og nye medlemmer kunne kun blive optaget efter afstemning blandt brødrene for man ville ikke lukke fremmede herrer ind i broderskabets lukkede verden. Nu skulle en ny loge til Århus Et dusin af byens småhåndværkere og forretningsdrivende stiftede den 7. marts 1902 Cirklet i Århus under Hermanda-Ordenen, der har hentet sit navn ud fra det oldnordiske ord herramadr der betyder herremand; en person af høj rang og værdighed. Formålet i logen var gensidig støtte af medlemmerne, men hvad det præcist indebar, blev holdt som en hemmelighed, og sporene efter århusianske Hermanda er ganske få. Sikkert er det dog, at logen ikke kunne klare sig, hvorfor man begyndte at lede efter ligestillede, og allerede i efteråret 1904 skrev Hermanda fra Århus til Serapion i København. 12

13 Serapions-Ordenen var opstået i København i Det var også en klub for mindre næringsdrivende startet af tolk og translatør, cand.jur. Peter Christian August Rasmussen, der også var medstifter og medejer af en latin- og realskole og grundlægger af Frederiksberg Gymnasium. I november 1887 søgte han gennem en annonce i Berlingske Tidende efter brødre, der ville være med. I marts 1888 havde 25 mand meldt sig, og de stiftede Serapions- Ordenen, hvis formål både var socialt og økonomisk. Medlemmerne forpligtigede sig ganske enkelt til at virke for fremgang for hverandres økonomiske virksomhed om det så var handel, industri, håndværk eller intellektuel næringsdrift eller bestilling. Logen voksede hurtigt og startede både en begravelseskasse og låne- og hjælpekasse. Der blev indført regler for broderskabet, hvis medlemmer inddelte sig i forskellige grader under ordens-, skat- under- og ceremonimestre. Også et pasord vedtog brødrene at skulle huske at sige, for at få adgang til deres loge. Måske blev det for meget for initiativtager Rasmussen, for allerede i 1890 meldte han sig ud af ordenen. I 1895 kom han tilbage som æresbroder, men han forsvandt igen i På det tidspunkt skrantede Serapions-Ordenen, mange meldte sig ud, og omkring århundredeskiftet var man ved at opgive det hele. Der kom dog styr på det igen, og det var det københavnske broderskab, Århuslogen i 1904 søgte samarbejde eller fusion med. Serapions-Ordenens love, der var fortrolige, sagde, at ordenen var et hemmeligt samfund, hvis formål var at fremme brødrenes økonomiske interesser i det daglige, og at understøtte syge og trængende brødre, deres enker og uforsørgede børn. Vejen gik gennem ugentlige sammenkomster, opsparing af kapital og gensidig støtte af hinanden med råd og vejledning under alle forhold. Alle uberygtede mænd over 25 år, som betalte kommuneskat, kunne optages. Et brev dateret den 30. oktober 1904 er et nødråb om eventuel optagelse af de århusianske Hermanda-brødre i Serapions-Ordenen: Vi fornemmer, at vores principper er omtrent ens hedder det i brevet, der for en sikkerheds skyld også spørger ind til løfter, kontingent og de nærmere betingelser for optagelse. Brevet slutter med at fastslå, at logen i 13

14 Århus består af få, men solide medlemmer. Underskriver er tømrermester H.C. Pedersen, Brammersgade. København svarede hurtigt og tilbød Hermandabrødrene, at de enkeltvis kunne optages i Serapions-Ordenen, eller århusianerne kunne muligvis indtræde samlet som selvstændig loge. En række af Hermandas spørgsmål kunne ikke besvares, da tavshedsløftet forbød dette. 11 århusianske logebrødre besluttede trods hemmelighedskræmmeriet, som de jo også selv dyrkede, at de ville overgå til Serapions-Ordenen som en selvstændig loge. Et par repræsentanter fra København kom til Århus og vurderede, at alle 11 havde gjort det bedste indtryk på nær en. Måske ham, der senere blev klaget over, fordi han gentagne gange var blevet set i beruset tilstand på offentlig vej. Det økonomiske (københavnerne havde mere kapital end århusianerne) blev klaret ved at de 11 betalte et indmeldelsesgebyr, og for resten af pengene fik København pant i Hermanda-Ordenens inventar. Århusianerne troede de fik 400 københavnske brødre i virkeligheden var der bare 33. Den 28. marts 1905 underskrev alle 11 et samlet løfte til Serapion: Heri lover de i den almægtige Guds navn og ved min ære, at de aldrig og ubrydeligt vil fortælle udenforstående om logens indre anliggender, at tie om brødrenes private og personlige forhold og ikke åbenbare hemmeligheder, der var hørt eller set i logens lokaler. Hermed var Århuslogen stiftet. Den kaldte sig Underlogen, og først i 1947 tog den navnet Sct. Stephan. Det første møde i Underlogen holdtes den 4. april 1905 i Århuslogens lejede lokaler hos Nielsens Hotel i Ryesgade 5, ejendommen Chas. E. i dag beboer. Tilstede var ni af de 11 nye medlemmer, og de konstituerede sig med en bestyrelse, en logeledelse, på fem mand. Desuden blev en vagtmester og to revisorer valgt, så der kun var et par menige medlemmer tilbage. Tømrermester H.C. Pedersen blev århuslogens første stormester, skræddermester J. Hansen blev undermester og skatmester blev broder N. Hansen, der i det civile var afholdsbeværter. Underlogen anlagde løfte og satte sig ind i de nye ceremonier og ritualer. I løbet af foråret indførte Underlogen bøder til brødre, der uden grund udeblev fra møderne, og man indførte beklædningsregler, så 14

15 logemøder blev holdt i sort diplomat med hvidt slips og hvide handsker. Den 28. juni 1905 var der atter møde i Ryesgade 5. Fire brødre fra Den Uafhængige Storloge af Serapions-Ordenen, som københavnerne netop var begyndt at kalde deres loge, skulle medvirke til den endelige stiftelse af århusafdelingen. Mødet var berammet til klokken 20, men først ved 21-tiden kom de århusianske brødre dryssende, hvilket medførte en skarp reprimande fra den københavnske stormester: Punktlighed og orden er en aldeles nødvendig betingelse for et godt arbejde indenfor ordenen, sagde han. Da kaffen var drukket tog man afsked med brødrene fra København, der skulle med damperen hjem. Arbejdet i logen udviklede sig nu stille og roligt. Man begyndte at sige du til sine brødre også uden for logen, - man overtog selv ansvaret for at rykke brødre op i graderne og indvie nye medlemmer. Den første optagende blev sodavandsfabrikant C. Høyer og snart fulgte ølhandler Jens Skou Nielsen og blikkenslager Rudolf Kondrup, der senere skulle blive logemester. Mange var man bestemt ikke i Underlogen i de første år, og møderne prægedes af en lille fremmødeprocent, der ikke blev bedre af, at nogle brødre ikke kunne kom ind til møderne, fordi de havde glemt pasordet. Logen flyttede en overgang sine møder til afholdshotellet i Frederiksgade, og femårs-festen fejredes i Håndværkerforeningens lokaler, inden logen atter i 1912 flyttede tilbage til Nielsens Hotel i lokaler, Underlogen mente, man kunne være bekendt at byde nye brødre velkomne i. Tilhørsforholdet til Ryesgade var dog ikke større, end at møder også blev holdt på Hotel Jomsborg, og fra 1920 brugte man mest Hotel Skandinavien. Nye brødre kom til men ikke mange flere, end der meldte sig ud. Efter otte år var syv af de første 11 forsvundet fra Underlogen, der nu kunne tælle 21 brødre. De mødtes en gang om ugen til møder, der ikke varede mere end en halv time, og som derfor ikke kan have haft det store indhold. En broder spurgte omkring 1920 da også bestyrelsen, om ikke der kunne skabes noget i logen, der var værd at opleve. I 1923 anskaffede Århuslogen sig så et orgel, og senere kom foredrag på programmet. 15

16 Samarbejde med Storlogen i København er der ikke meget af. Da en meget syg århusbroder skulle på sanatorium og spurgte København om økonomisk hjælp, blev det afslået, og stemningen mellem de to loger var anspændt og præget af gensidige misforståelser. Bølgehøjden ses blandt andet af, at Århus ikke var inviteret med, da København i 1913 fyldte 25 år, og i 1924 truede underlogen med at melde sig ud. Da Serapions-Ordenen fyldte 40 år, hed det i talen fra Århus: Samarbejdet har til tider fundet sted i storm og høj bølgegang. Bølgerne har siden lagt sig, og den endelige forsoning kom i 1933, da Århuslogen fyldte 25 år og fik et sæt marskalstave af Storlogen. De bruges stadig under ceremonierne. Tilbage til 1920 erne Midt i årtiet var Logebrødrene ved at være trætte af flakkeriet og nedsatte et byggeudvalg, der skulle se på, hvor, hvordan og hvor billigt, logen kunne få sine egne lokaler. De næste mange års arbejde gik ud på at skaffe penge til fonden. I første omgang flyttede logen i 1928 til Guldsmedgade 34, hvor man på førstesalen rådede over to selskabslokaler, et restaurationslokale med tilhørende køkken, garderobe og, hvad brødrene kaldte, en tempelsal, som var stilfuldt udstyret med pulte, stole med polstrede sæder og et overtrukket loft med små pærer, der gav indtryk af en hel stjernehimmel. Den 20. november 1938 var en stor dag for Serapions-Ordenen i Århus. Man indviede sin ejendom på Kystvejen, hvor logen stadig bor. Ejendommen blev købt for kroner, og med lejeindtægter og en kontingentforhøjelse på en kr./måned fra hver af de halvhundrede brødre kunne det økonomisk lige gå an. Stueetagen indrettes til logesal og førstesalen til spisesal med køkken. Desuden indeholder ejendommen en række lejligheder, som brødrene ad åre kunne bruge som friboliger for trængende brødre og enker. Glæden over det nye hus bliver i første omgang dog kort. I januar 1945 beordrer tyskerne logehuset rømmet, da værnemagten vil bruge bygningen til lazaret og flygtninge, og selvfølgelig smerter det også brødrene, da schalburgtagen i Guldsmedgade senere i januar 1945 betyder døden for logens restauratrice frk. Petersen. 16

17 Den 15. juni 1945 kunne Århuslogen atter overtage sin bygning, der dog i løbet af blot et halvt år var kommet i så dårlig stand, at en gennemgribende rengøring og restaurering var nødvendig, inden brødrene atter kunne komme i logen. Der er de kommet siden. Brødrene bliver ikke længere alene hentet fra kredsen af småhåndværkere og forretningsdrivende, men tæller et bredt udsnit af borgere. Og hjælpen er ikke længere kun til hinanden. I dag yder Sct. Stephan og Serapions-Ordenen økonomisk hjælp til personer og organisationer, der uegennyttigt hjælper samfundets svage. Dette var historien om den århusianske loge Sct. Stephan. Eller rettere den offentlige side af logen for hvad der egentlig foregår mellem brødrene; hvordan de optager nye medlemmer, forfremmer hinanden i logegraderne, hvad de laver på møderne og hvilke ritualer, de benytter, har Sct. Stephans brødre svoret hinanden tavshedsløfte om ikke at fortælle. Men det er vel også en privat sag. Selv siger de dog, at logen er for moderne mænd, der har behov for at koble af fra den stressede hverdag. Det sker i logen ved psykisk og mentalt at få ny energi, ro, harmoni og inspiration - en form for psykisk genopladning. Udadtil fremtræder ordenen som en sammenslutning med et humanitært sigte. Indadtil søger ordenen at lære sine medlemmer selverkendelse, tolerance og næstekærlighed. 17

18 Serapions-Ordenens loger og deres navnes betydning Nestor/ København - Betyder den ældste stiftet Mentor Rådgivende, beskyttende, belærende 02 Sct. Stephan Århus - Diakon og martyr stiftet Sct. Knud Odense - Konge og martyr stiftet Nexus Holbæk - Sammenhold stiftet Caritas Brønderslev - Barmhjertighed, Næstekærlighed stiftet Veritas Aalborg - Sandhed stiftet Sct. Jørgen Svendborg - Dragebekæmperen stiftet Unitas København - Enhed stiftet Navitas Randers - Arbejde, Energi og iver stiftet Sct. Olai Hjørring - Hjørring skytspatron stiftet Saxum Kolding - Klippe stitet Libertas København - Frihed stiftet Clementia Århus - Overbærenhed, Mildhed stiftet Sct. Ib Roskilde - Efter Sct. Jacob, apostel stiftet Intra Gentofte - Indenfor stiftet Catena Sønderborg - Kæden, der binder alle sammen stiftet Fraternitas Maribo - Broderskab stiftet Puritas Frederikssund - Renhed stiftet Pacome Karlslunde - Efter den hellige Pacome stiftet der stiftede det kloster, hvor Serapion var novice og senere døde Portus Frederikshavn - Port, Havn stiftet Venia Holstebro - Overbærenhed stiftet Concensus København - Samklang, Harmoni stiftet Sacro Silkeborg - Helliger, Indvier stiftet Wibergis Viborg - Det Hellige Bjerg, Offerbjerget stiftet

19 Socialt samvær i baren Brodermåltidet 19

20 idsign