Forskoler på landet. Af Karl Rønne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskoler på landet. Af Karl Rønne"

Transkript

1 Forskoler på landet Af Karl Rønne Fra omkring århundredskiftet kom de særlige forskoler til at indgå som et nødvendigt led i folkeskolen på landet og blev som nær- eller lilleskoler i regelen højt værdsat i lokalsamfundet. Efterhånden som I 937-1ovens intentioner - noget forhalet - slog igennem, gled denne særlige skoleform ud efter i et halvt århundrede at have dannet rammen om det grundlæggende skolearbejde næsten overalt på landet. Overlærer Karl Rønne (r. 1916) beskriver i sin artikel således en skoleform, hvis opståen, virke og afvikling helt lader sig overskue nu. De med skoleloven af 1814 oprettede landsbyskoler var to-klassede med de 7-10 årige i 1. og de årige i 2. klasse med hverandendags undervisning. Det voksende børnetal medførte omkring århundredets midte, efterhånden som den indbyrdes undervisning gled ud, et uoverkommeligt problem, idet den enkelte lærer ofte skulle undervise børn. Allerede 1832 betegnede stiftprovst (senere biskop) Nicolai Faber ( ) dette forhold som»en almindelig nødstilstand" for skolerne for landet, og han foreslog de overfyldte skoler aflastet, ved at hjemmene påtog sig undervisningen af de yngste årgangel). Udviklingen blev da også kun i ringe grad imødegået ved oprettelse af nye skoler, men i 1856 pålagdes det kommunerne, hvis børnetallet i en skole med en lærer oversteg 90, at ansætte en andenlærer eller at oprette en ny skole. Det tilføjes, at børn under 9 år kan undervises af cn ueksamineret. Teologen Kristian Frederik Læssøe, der var lærer i Udby på Tuse Næs , foreslog ligefrem»at ansætte fruentimmere i de lavtlønnede andenlærerembeder i landsbyskolerne, dels kan de bedre end et mandfolk klare sig med en ringe løn, idet de kan skaffe sig en bifortjeneste ved at spinde og sy, og dels forstår fruentimmeret bedre end mandfolk al omgås småbørn, fordi hun er mere blid og barnlig«2). Men heller ikke andenlærerordningen vandt særlig udbredelse. I hele landet fo røgedes antallet af disse embeder i det næste tiår kun fra 108 til 165, og i regelen bibeholdtes den gamle 2-klasseordning også ved disse skoler. Nogle kommuner benyttede sig af den billigere ordning med ueksaminerede lærerkræfter, især kvinder, i pogeskoler 3 ), men i det samme tiår indtil 1867 var der kun oprettet 83 pogeskoler. Flere andre steder fandtes 11 I

2 dog private pogeskoler eller asyler, ofte med kommunalt tilskud. Også friskolernes fremvækst har lettet trykket på de betrængte»statsskoler«. så friskole bevægelsen måske også som en følge af denne udvikling har fået vind i sejlene. Disse foranstaltninger viste sig dog utilstrækkelige og daværende kultusminister C. C. Hall udbad sig ved cirkulære af 9. juni 1873 oplysninger, om man kunne gennemføre småskoler som et fast led i almueskolevæsenet på landet også med henblik på at opnå hverdagsundervisning. De afgivne erklæringer fra amtsskoledirektionerne anerkendte småskolernes betydning, som en nødhjælp, men påpegede vanskelighederne ved at fremskaffe passende lokaler og lærerkræfter. Ved et cirkulære af IO. maj 1875 om ordningen af pogeskoler erklæres disse da for ikke blot midlertidige, og i fortsættelse heraf ivrede flere lærere for, at de skulle være et obligatorisk led i landsbyskolen. Men uddannede lærerinder manglede, thi ganske vist var den offentlige skole 1859 blevet åbnet for kvindelige lærere blev de første 4 lærerinder dimitteret og 1861 den første ansat i København - men de eksaminerede lærerinder søgte næsten udelukkende byskolen. De usikre forhold og de dårligt lønnede stillinger på landet virkede ikke tiltrækkende. Ved 1880 var da forholdet endnu det, at landsbyskolens klasser var alt for store. Der nævnes 50 skoler med over 100 børn og 457 med over 80 til en lærer dvs. at op imod 25 % gik i sådanne overfyldte skoler. Desuden var hverandendags undervisning og 2-klasseordning stadig enerådende. Man måtte se i øjnene, at landsbyskolen befandt sig i nødstilstand, ikke mindst på baggrund af de forbedringer, som havde fundet sted inden for købstadskolen. Således beskrev da DLF's formand Emil Sauter forholdene endnu 1888 ved åbningen af det 3. alm. skolemøde i København: Skolerne er mange steder overfyldte, klassedelingen i høj grad mangelfuld. Vi mangler forskoler. Loven om statens forskoleseminarium 1892 Flere kræfter arbejdede på at råde bod på disse forhold. Allerede 1875 blev det foreslået, at det nedlagte Lyngby seminarium i Jylland skulle omdannes ti l et kvindeseminarium med en kortere og billigere uddannelse, så lærerindeinstitutionen kunne blive mere udbredt på landet, som det kendtes fra Finland og Sverrig. Lærer M. Abrahamsen i Kildebrønde ved Greve fra 1860 fik efterhånden sin skole udbygget med forskole og delvis 112

3 hverdagsundervisning, så den blev noget af en mønsterskole, og både ved taler på skolemøder og som medlem af DLF's bestyrelse (I ) virkede han for oprettelse af forskoler. Men fremfor nogen anføres Rasmus Jensen Holm (I ) som den, der bar forskolesagen frem. Han var fra 1865 lærer bl.a. i pædagogik og praktisk skolegerning ved Jelling seminarium, og sammen med broderen P. A. Holm, lærer i Højbjerg, redigerede han bladet Skoletidende , fra blev det benyttet som bindeled af den nystiftede DLF. Allerede ved det første alm. skolemøde 1876 i Århus havde han rejst kravet om forskoler med henvisning til deres blomstring i Sverrig. I de mange skolelovsforslag, som i disse år så lyset uden at vinde fornøden tilslutning, indgik forskolerne da også mere eller mindre fremtrædende. R. J. Holm var den drivende kraft ved stiftelsen 1887 af Dansk Skoleforening og blev dens første formand. Denne forening arbejdede foruden for forskoler også for udbredelse af aftenskoler og for børnesagen. Et grundtvigsk præg understregedes ved, at Askovforstanderen Ludvig Schrøder var med i dens bestyrelse, men det var Holm, der tegnede den udadtil ved foredragsvirksomhed og ved udgivelsen af dens årsskrift Hjem ogskole, hvori forskolesagen førtes frem. I»Den første Undervisning«4) påpeges det, at småbarnet stiller særlige krav om en anskuelig undervisning, i et andet indlæg»forskolen eller Landsbyskolens Reform«5) udkastes planen til forskolen for de 7-10 årige småbørn betroet kvinder, for»kvinden har en moderlig evne, som i sådanne skoler kan finde en smuk anvendelse, hun har i almindelighed en større sans for hygge og orden og egner sig altså til at gøre skolestuen tiltalende og anspore børnene til at være ordentlige med deres sager og i deres arbejde, noget hvori der er mere opdragelse end de fleste tænker«, en vurdering, der vel ikke adskiller sig så meget fra Læssøes fra 1851, men som kom til at bære forskolen et lang stykke af dens tid. Endelig udreder Holm i»forskolelærerindernes Uddannelse- fra ) undervisningsplanen for et forskoleseminarium, således som han kort efter kom til at føre den ud i livet i Vejle, så det blev mønsteret for andre forskoleseminarier. Et forsøg på en sådan uddannelse var gjort af fru V. Zahle (g.m. præsten og politikeren P. C. Zahle, en broder til Natalie Zahle), der 1878 oprettede et lærerindekursus i Ringsted, der dog ophørte efter få år. I Hoven ved Skjern oprettede lærer K. Kristensen 1891 en»kvindeskole«med et lignende sigte, men disse private forsøg kunne ikke tilfredsstille Dansk Skoleforening, som anså sagen for så vigtig, at det måtte være en Il 3

4 statsopgave. Heller ikke Th. Langs forskoleseminarieklasse, som hun 1891 oprettede i tilknytning til sin realskole i Silkeborg, betragtedes som tilfredsstillende. Også dr. ph il. (senere professor) S. L. Tuxen virkede for forskolernes sag. Han var 1888 blevet forstander for Femmers kvindeseminarium i København, og ved en betænkning han 1889 afgav til ministeriet og ved et vægtigt foredrag ved 6. nordiske skolemøde ) bidrog han væsentligt til, at sagen for alvor blev taget op, idet ministeriet straks i 1891 nedsatte en kommission til overvejelse af oprettelse af et statsligt forskoleseminarium, heri fik både R. J. Holm, S. L. Tuxen og Th. Lang sæde sammen med Natalie Zahle. På få uger havde man affattet sin indstilling, sagen kunne dog først føres igennem i den følgende rigsdagssamling med lov af 30. marts 1892 om oprettelse af statens forskoleseminarium i Vejle. R.J. Holm blev uden opslag af stillingen udpeget til dets forstander, og i april 1893 stod den nye bygning færdig. Forskoleseminarierne Ti l den første optagelsesprøve i Vejle meldte sig langt flere end de ca. 25, som seminariet var indrettet til. Aspiranterne skulle være fyldt 18 år, men de fleste, der søgte optagelse, var år. Det skulle aflægge en prøve i de almindelige skolefærdigheder og lidt almenkundskaber. Det stilledes desuden krav om anlæg for sang, så de senere kunne være i stand til at synge med børnene. Deres helbred skulle tillade dem at lede og aktivt deltage i børnenes gymnastik. Uddannelsen var I-årig og foregik mest muligt ved praktisk undervisning ved den tilknyttede øvelsesskole, der var opbygget som en forskole på landet: I. kl. for de 7-årige og 2. kl. for de 8-IO-årige. Ved afslutningen af året blev der aflagt prøve i praktisk undervisningsfærdighed. Den øvrige tid lagdes vægten på forskolens hovedfag, men der holdtes ingen afsluttende prøve heri. Den praktiske prøve blev bedømt af seminariets lærere sammen med den af ministeriet udpegede censor, skolemanden og historikeren Hans Olrik, der også censurerede i Silkeborg. Fra 1899 afløstes han af lærerinde Kirstine Frederiksen. De nærmest følgende år viste et stort behov for seminariet. Der meldte sig stadig et overtal af aspiranter, og der blev oprettet mange forskoler i Jylland. Ordningen var betydeligt billigere, end hvis der skulle oprettes en 114

5 ny skole eller ansættes en anden lærer, fordi forskolen kunne etableres i overladte eller lejede lokaler, så en ny bygning ikke behøvedes. Også lærerindens bolig var ofte tilfældigt lejede værelser under særdeles beskedne forhold, som det fremgår af embedsbeskrivelserne i skolestatistikkerne omkr Kun langsomt forbedredes forholdene og først med ven skærpedes bestemmelserne m.h.l. forskolernes lokaleforhold. Da Vejle-Seminariet var konsolideret, opnåede også Silkeborg statsanerkendeise, så eleverne her ligeledes fik statsunderstøttelse, men selvom de to seminarier hvert år dimitterede lærerinder, var der stadig behov for flere. Betegnelsen pogeskole måtte nu efter cirkulære af 7. november 1892 kun bruges om de småskoler, der ikke indgik i distriktets skolevæsen som et fast led, i modsat fa ld skulle de kaldes forskoler. I 1897 var af 3490 lærerembeder på landet 125 forskolelærerinder, men desuden var der ansat 118 ueksaminerede lærerkræfter, og der tales om 23 offentlige pogeskoler trods det nævnte cirkulære. Andre forskoleseminarier opstod. I Vesterbrønderslev virkede et i årene , men i 1899 blevet mere livskraftigt oprettet i Varde af Ingeborg Schmidt Christensen og overlærer Jens Olsen. Seminariebygningen opførtes i Skolegade Det var især i Jylland, at uddannelsen blomstrede, men med skoleloven 1899 åbnedes større muligheder for, at der også på øerne kunne blive oprettet en mængde forskoler. Derfor oprettede ledelsen af Femmers seminarium også et forskoleseminarium i København 1901 med Kirstine Frederiksen som leder. Hun efterfulgtes herefter som censor af cand. mag. Ida Falbe Hansen, der atter senere afløstes af ministeriets konsulent professor N. A. Larsen. Ved ministeriets skrivelse af 29. november 1906 og bekendtgørelse af 31. januar 1907 blev uddannelsen gjort I Y2-årig (først 1937 blev den 2-årig), og kra vene ved optagelsen blev klarere formuleet og øget til noget i retning af mellemskoleeksamensniveau. Det medførte, at der ved seminarierne blev oprettet foreberedelsesklasser, og en egentlig optagelsesprøve indførtes. Endelig fik dimittenterne herefter 3 praktiske opgaver imod tidligere 2 ved afgangsprøven, hvoraf den ene skulle være egnet til at vise dygtighed i oplæsning. Da lærerseminariet i Odense 1908 flyttede ind i nyopført bygning, indrettedes den gamle til forskoleseminarium. Også i Sorø blev der i 1912 oprettet et forskoleseminarium. Ved 1918 fandtes der over 1000 forskoler i Danmark nogenlunde ligeligt fordelt mellem Jylland og øerne, de fleste betjent med lærerinde med,. 115

6 forsko leeksamen, ca. halvdelen af dem udgået fra Vejle, og der oprettedes stadig nye embeder. Landsbyskolen havde dermed i løbet af få år skiftet struktur. Ved forholdsvis få midler var der opnået et for samtiden acceptabelt niveau, i al fald var den nødstilstand, som havde truet, afhjulpet ved en slags pædagogiske»mellemteknikere«eller»barfodspædagoger«udsendt fra forskoleseminarierne til de nødstedte landsbyer. Den pædagogiske ballast Hermed var hovedformålet med forskolerne nået, men hvilken pædagogisk ballast kunne unge piger med så godt som ingen forkundskaber ventes udrustet med på l år eller l y,? R. J. Holm havde blik for, at småbarnet stiller særlige krav, som kun den lille skole kunne opfylde, og han lagde vægt på undervisningens anskuelighed. Th. Lang i Silkeborg havde fra Kirstine Frederiksen modtaget stærke indtryk om småbørnsundervisningens særlige betydning og form, som hun omtaler det i en levnedsbeskrivelse 8 ). Overlærer Olsen, Varde, inddrog en kreds af lærere i en større undersøgelse af»børns forestillingskreds ved skolegangens begyndelse«som i tidsskriftets følgende nummer gav dr. ph il. Oscar Hansen anledning til at hilse»lærernes spirende sans for barnepsykologien velkommen«9). Selvom der således blandt igangsætterne ved forskoleseminarierne har været en vågen pædagogisk-psykologisk forståelse, måtte den altovervejende vægt i den korte tid, der var til rådighed, lægges på den praktiske undervisningsfærdighed, og en egentlig indsigt i barnets psykologi overlodes til den enkeltes»fornemmelse«. Kirstine Frederiksens plan for undervisningen på Københavns Forskoleseminarium (1902) fulgte vel i de store linjer Vejle-seminariet, men desuden skulle der gives egentlig undervisning i barnets psykologi og eleverne vejledes i at gøre iagttagelser af børnene. Hjemstavnslære med tilknyttede»spadsereture i de offentlige parker og byens omegn«med efterbehandling i skolestuen indgik også i hendes plan. Disse indslag i seminariets plan gled ud kort efter Kirstine Frederiksens død i 1903, og man vendte tilbage til de traditionelle formuleringer fra VejleiO). Trods disse intentioner er der derfor næppe tvivl om, at undervisningen i forskolerne kom til at bevæge sig i snævre, fastlagte rammer som det også fornemmes af forstander P. Elmquists udtalelser ved Vejle Forskoleseminariums 25 års jubilæum i ). Han taler om, at»den glade sam- 116

7 Lærerinden ved Flakkebjerg Forskole laver sanglege med børnene i Forskolen i Flakkebjerg er bevaret som skolemuseum - se Nete Balslev Wingenders beskrivelse i denne årgang. vittighedsfuldhed«i årenes løb sine steder har givet plads for»en tung samvittighedsfuldhed, at friskheden og arbejdsglæden er forsvundet«. Han nævner også, at»de indsnævrede forhold«, hvorunder mange forskolelærerinder virker, kunne sætte deres præg på dem. Der er hermed også tænkt på lærerindernes isolerede situation, som i al fald bevirkede, at de ikke fik føling med I 920'ernes bevægede pædagogiske udvikling. Først sent stod dette klart for Vejle seminariums sidste forstander ( ) Rigmor Fenger, og hun vedgik,»at livet i de danske småbørnsklasser i høj grad kom til at udfolde sig efter et stift, ensartet mønster årti efter årti«uden forståelse for småbørns udvikling og behov l2l. Hun søgte under vanskelige forhold omkring seminariets uvisse fremtid at åbne det for nye impulser, men da var udviklingen allerede løbet fra forskolerne. Forskolelærerindernes stilling Forskolernes hurtige fremvækst skyldtes jo i høj grad, at de frembød en overkommelig løsning på landsbyskolens problem. Der stilledes så at sige 117

8 ingen krav til den skolestue, der skulle indrettes - en ombygning af lærerens udhus nævnes flere steder - og boligen til en ugift kvinde kom man let om ved. Undertiden er der tale om blot et enkelt lejet værelse. Aflønningen var beskeden som følge af den korte uddannelse - nogle få hundrede kroner, et par favne brænde, lidt tørv og måske en stump have. Den unge pige, der blev forskolelærerinde,»frøken«, udfyldte kaldsbevidst og beskedent sin plads i de trange kår både økonomisk og socialt. Hun blev ikke mødt med den respekt, som dog lærerstillingen indebar. Hun var da også praktisk underordnet førstelæreren, der vel ikke var tilsynsberettiget, men udførte de administrative pligter vedrørende begge skoler og modtog ledertillæg for forskolens to klasser. Til forskolelærerinden var også undervisningen af hovedskolens piger i håndgerning henlagt. Desuden havde ikke få af dem en ekstra indtægt som organist, hvis forskolen lå ved kirken, så orgelspil kom til at indgå i seminariets fag. Forskolens to klasser havde hverdagsundervisning i tre timer hver, mens hovedskolen fortsat havde hverandendags undervisning, så de større børns erhvervsevne kunne udnyttes i landbruget. Enkelte forskolelærerinder holdt aftenskole i håndgerning, hvis de havde særlige anlæg for finere discipliner her indenfor. Fra 1916 var forskolelærerinderne repræsenteret i DLF's hovedbestyrelse. Når der et sted tales om. den beundringsværdige indsats vore jorskolelærerinder har øvet«er det karakteristisk nok i et tilbageblik!)) og i al fald en sen anerkendelse. Forskolernes afvikling Endnu op til 1930 oprettedes der nye forskoler omend kun spredt, og flere af de private forskoleseminarier indstillede deres virksomhed, så efterhånden kun Vejle, Silkeborg og Odense var tilbage. Forskoleinstitutionen kom i de følgende år mere og mere i modvind. Allerede omkring 1890 havde der inden for DLF's bestyrelse fra Brøchner Larsen og C. Heinrichsen været ytret betænkelighed ved denne uddannelse af»andenklasses«lærere. Også fra en af Dansk Kvindesamfunds ledende skikkelser kommunelærerinde i København Anne Bruun ( ) blev der tidligt rejst indvendinger mod et seminarium, der gav kvinder - og kun kvinder - en kortvarig og eksamensfri uddannelse med deraf følgende lav løn, et synspunkt hun også senere som den første kvinde i bestyrelsen for 118

9 DLF ( ) forfægtede, indtil et egentligt angreb på forskolerne satte ind. Ikke mindst skoleinspektør Thora Pedersen, Ålborg, gik som DLF's repræsentant i lønningskommissionen 1917 hårdnakket ind for ligeløn, så i al fald princippet blev tiltrådt. Som konsekvens heraf modarbejdede hun også forskolerne, måske netop fordi hun anså den rette småbørnsundervisning for så vigtig. Tre krav indgik i debatten: landsbyskolens uddannelsestilbud skulle hæves så den kom på højde med købstadskolens, man ønskede en enhedsuddanneise for lærere, så man undgik den svenske ordning med to forskellige slags folkeskolelærere og endelig også ligeløn for alle folkeskolelærere. Her var det ikke blot forskolelærerinder, men også andenlærere, der var lavtlønnede. Op imod lønningsloven 1931 lød da kampråbet: Væk med alle lavtlønnede embeder på landet, og forskolelærerinderne blev hængt ud som»løntrykkere«, skønt man vel snarest måtte betragte dem som lærerstandens særlige lavtlønsproblem. Også de kommunale myndigheder på landet indså efterhånden det meningsløse i, at de gennem statsskatten var med til at betale byens dyrere lærere, mens de selv måtte nøjes med billigere lærere med et lavere uddannelsesniveau \4l. Den endelige lovgivning medførte dog ingen principielle ændringer i systemet. For at indpasse forskolelærerinderne i en ny lov frem mod 1937 foresloges det at udvide deres undervisningsområde ud over de 3 første skoleår, og en debat om selve forskoleinstitutionens beståen eller ophævelse fik et stærkt følelsesladet forløb, hvor DLF indtog det standpunkt, at forskolerne burde ophæves og dens embeder omdannes til almindelige lærerstillinger. Lovens endelige vedtagelse den 18. maj 1937 betød mange steder på landet, at hele skolevæsenet måtte omlægges, nærskolen - og ikke mindst forskolen - ville forsvinde fra landsbyen og erstattes af den fjernereliggende centralskole. En protestbevægelse især udgående fra grundtvigske kredse omkring den nystiftede Dansk Forening for Hjem og Sko/e tog form i Verdensbegivenhederne bevirkede imidlertid snart, at lovens gennemførelse måtte stilles i bero, så forskolerne fortsatte de neste steder mange år endnu. Ved læreruddannelsesloven af 1954 var der endnu gjort plads for den særlige uddannelse af lærerinder for skolens tre første år, nu under navn af småbørns/ærerinder, men kun i Vejle, fortsattes denne uddannelse nu udvidet til 2V, år, og adgangsalderen blev hævet til 20 år. Flere og flere forskoleembeder omdannedes til lærerindeembeder trods den gamle Vejleforstander frk. l. E. Rambuschs formaninger:»desværre undergraver så 119

10 mange danske småbørnslærerinder deres egen stand ved at påtage sig undervisning i de højere klasser jor den højere løns skyld, de burde i stedet dygtiggøre sig på deres eget uddannelsesjelt«. IS) Læreruddannelsesloven 1966 satte atter sindene i bevægelse om småbørnslærerinderne, men endnu denne lov holdt en plads åben for Vejle Forskoleseminarium, der under usikre forhold holdtes i gang indtil 1972, da det lukkedes efter dimission af de sidste hold efter 1954-lovens bestemmelser. Skoleloven 1958 havde givet en - beskeden - plads for kommunale forskoler, som flere steder bibeholdtes, også hvor hovedskolen - de ældre årgange - blev centraliseret. I Vestsjællands amt var der endnu i forskoler i virksomhed 16 1, de blev snart efter alle nedlagt og den forholdsvis velbevarede forskole i Flakkebjerg by blev indrettet til skolemuseum 11 ). Der synes imidlertid trods den skitserede bevægelse bort fra den nære skole, især småbørnsskolen, stadig at være et behov og et ønske om en skoleform af denne art, derpå tyder i al fald den lille-skole bevægelse, som satte ind endnu inden forskolernes endelige afvikling. Og oprettelsen af børnehaveklasser med særligt uddannede børnehavepædagoger viser, at småbarnets placering i skolebilledet kræver sin særlige løsning. Noter I. Nicolai Faber: Forsøg til et Overblik paa Almueskolevæsenet i Danmark (1832), her citeret fra Den danske Folkeskole gennem 100 år , 1914 s. 152 og I tidskriftct Skolens Reform, 185 J. 3. Pogeskoler "ar skoler for børn under 9 år med ueksamineret lærerkraft, i regelen en lærerinde. Skoleformen godkendtes ved loven 1856, og bortfalder først ganske med folkeskoleloven Hjem og Skole, 1888, s Som note 4, 1890, s Som note 4,1891, s. 3-, 7. Forhandlingerne ved Det sjette nordiske Skolemøde 1891 s , 8. Lærerne og Samfundet. Bd. IV, s Vor Ungdom. 1899, s. 424 og s IO. Københavns Forskoleseminariums programmer I-X, Il. Statens Seminarium for Småbørnslærerinder. Vejle , 1968, s Rigmor Fenger: Jeg ser tilbage, 1979, s H. K. Kristensen: 100 år i en vestjysk lærerkreds. I: Årbog for dansk Skolehistorie 1980, s

11 14. Den her skildrede udvikling bygger især på Lærerne og folkeskolen gennem 100 år, DLF 1974,s Som note 12, s. 90. [6. Beretninger om skolevæsenet i Sorø (senere Vestsjællands) amt v/otto Jensen. 17. Flakkebjerg Skolemuseum. I: Årbog fo r dansk Skolehistorie 1980 s Se også Nete Balslev Wingenders beskrivelse i denne årgang. Udover almindelige opslagsværker - her medregnet Joakim Larsen: Bidrag.' , er benyttet Anders Pedersen: Skolestatistik i-jli, 1877, 1887 og 1897, samt W.Th. Bentien og C. Poulsen: Danmarks Folkeskole 1910, 1924 og

Detaljer i og omkring Th. Langs hovedbygning har rødder i jugendstilen. Foto Lars Bay.

Detaljer i og omkring Th. Langs hovedbygning har rødder i jugendstilen. Foto Lars Bay. Theodora Lang Gravstedet er simpelt med en plade ved siden af et stort trækors. Et gravsted der på mange måder fortæller en masse om den person Theodora Lang var. Lille, ydmyg og stærk i sin kristne tro.

Læs mere

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun.

Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006. 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. Referat af delegatmøde i DAU 22.10.2006 01. Valgt til dirigent, Finn Pedersen, Langeland. Referant J. V. Bruun. 02. Til stede var Horsens, KA, KAK, Avedøre, Silkeborg, Ålborg, Århus, Randers, Viborg, Slagelse,

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 3 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sat i system 1850-1920 Anne Katrine Gjerløff og Anette Faye Jacobsen

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 2 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen tog form 1780-1850 Christian Larsen, Erik Nørr og Pernille Sonne Indhold

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 22, stk. 6, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød

Biskop og skolelærer - modsætninger i Solrød Af Bent Hartvig Petersen Skolernes historie i Solrød landsby er for længst forbi. Den sidste hovedskole ved kirken faldt for udviklingen i 1976, men den historie, der her skal fortælles foregår på samme

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

BETÆNKNING ÆNDRING AF UDDANNELSEN FOR LÆRERE OG LÆRERINDER I FOLKE- SKOLEN

BETÆNKNING ÆNDRING AF UDDANNELSEN FOR LÆRERE OG LÆRERINDER I FOLKE- SKOLEN BETÆNKNING VEDRØRENDE ÆNDRING AF UDDANNELSEN FOR LÆRERE OG LÆRERINDER I FOLKE- SKOLEN AFGIVET AF DEN AF UNDERVISNINGSMINISTERIET DEN 17. NOVEMBER 1947 NEDSATTE KOMMISSION Det administrative bibliotek Slotsholmsgade

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand Udkast til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand I medfør af 3, stk. 3, 19 i, stk. 1, 21, stk. 5, 30 a og 51 b, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 98-1915) Originalt emne Den kommunale Fortsættelsesskole Skole- og Undervisningsvæsen Skole- og Undervisningsvæsen i Almindelighed Uddrag fra byrådsmødet den 27. maj

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år

Skole for folket i 200 år. Skole i Danmark i 1000 år Skole for folket i 200 år Skole i Danmark i 1000 år For 1000 år siden oprettede munke klostre rundt om i Danmark. Her lærte nogle få drenge at skrive med pen og blæk. Fra 1100-tallet til 1300-tallet blev

Læs mere

Stenlændernes Spejdermuseum 2013

Stenlændernes Spejdermuseum 2013 Stenlændernes Spejdermuseum 2013 v. 2.0/25.09.2013 Stenlændernes Spejdermuseum Kære alle. Så er tiden atter kommet til hyggeligt og udbytterigt samvær spejdermuseerne imellem. Det er tiden til at gøre

Læs mere

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015 Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015 Generalforsamlingen foregik i biblioteket i Roerslev-Blankes Forsamlingshus, kl. 19.30 Dagsordenen var følgende: 1. Valg af dirigent

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start.

ØSTERLARS FRISKOLE. Oprindelse og start. ØSTERLARS FRISKOLE Oprindelse og start. Men før det kom så vidt, at man kunne starte i egne bygninger på Fredbo, gik mange bryderier, tanker og positive planer forud. Sindene er blusset op i skoleaffæren

Læs mere

Læreruddannelsen i 200 år

Læreruddannelsen i 200 år Læreruddannelsen i 200 år Inspiration til en dansk læreruddannelse blev hentet i Kiel og Tønder. Sidstnævnte lå i de første år i de daværende hertugdømmer Slesvig-Holsten, som siden Christian 1. var i

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted (navn/adresse) Bülowsvej - for børn og familier Bülowsvej 22 1870 Frederiksberg C Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Fredag d. 8. marts

Læs mere

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00

Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Dagsorden til Stiftsrådsmødet onsdag den 16. november 2011 kl. 14.00 Mødedeltagere: Ester Larsen, Erik Vind, Inger Lund, Rasmus Kr. Rasmussen, Inge Dalsgaard, Jens Rønn Sørensen, Henrik Wigh-Poulsen, Eva

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen)

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved skriftlige afgangsprøver i folkeskolen) Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 192 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen (Ændring af censorordningen ved

Læs mere

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen

Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen Bekendtgørelse om folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen BEK nr 356 af 24/04/2006 (Gældende) LBK Nr. 393 af 26/05/2005 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3

Læs mere

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M B405700C KWI/LCH/HJS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 11. februar 2016 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Anne Thalbitzer og Karen Hald). 5. afd. nr. B-4057-13:

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Odense Stadsarkiv, Historiens Hus Erindringer Distriktsledelsesmøde Der var undtagelsestilstand i Odense, udgangsforbud. Alt lå stille undtaget livsvigtige institutioner; vi gik sommetider ned og stod

Læs mere

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen.

Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Forslag til: Selvstyrets bekendtgørelse nr. xx af xx 2014 om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. I medfør af 15, stk. 3 i Inatsisartutlov nr. 15 af 3. december 2012 om

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde

Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde MOGENS BILLE Skolen 1914 - fortalt af Edith fra Schwenckestræde Pædagogisk Center Ballerup Kommune 2014 1 2 Skolen i 1914 fortalt af Edith fra Schwenckestræde. Edith fra Schwenckestræde 6 boede i et lille

Læs mere

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård

Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Tilsynsrapport For Opholdsstedet Østergård Anmeldt tilsyn d.5.marts 2008 Gennemført af Marie Winther, tilsynskonsulent Per Ludvig Pedersen, tilsynskonsulent Indledning Tilsynskonsulenter Marie Winther

Læs mere

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Af K. B. ANDERSEN Den 8. juni 1966 blev loven om Højere Forberedelseseksamen stadfæstet. Daværende undervisningsminister K. B. Andersen skriver om de overvejelser,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen.

Lovændringens overordnede indhold er at præcisere en række bestemmelser om ansvarsforholdene i folkeskolen. Ændringer af folkeskoleloven pr. 1.8.09 1. Præcisering af ansvarsforholdene i folkeskolen mv. Undervisningsministeriet har foretaget en vurdering af behovet for at præcisere bestemmelserne i folkeskoleloven

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense.

AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. AFSLØRING AF BRONZEBUSTE af broder eksmester Jeppe Hansen lørdag den 21. november 2009 i Odd Fellow Palæet på Nonnebakken i Odense. I provinsen blev de første initiativer til stiftelsen af en Odd Fellow

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted Behandlingshjemmet Solbjerg Sdr. Fasanvej 16 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt D. 19.912 kl. 13.30. Vi kontaktede institutionen

Læs mere

14. søndag efter Trinitatis

14. søndag efter Trinitatis 14. søndag efter Trinitatis Salmevalg 13: Måne og sol, vand, luft og vind 448: Dåbssalme: Fyldt af glæde 42: I underværkers land jeg bor 508: Bryd frem mit hjertes trang at lindre 14: Tænk, at livet koster

Læs mere

beggeveje Læringen går

beggeveje Læringen går VAGN ERIK ANDERSEN, journalist, SØREN WEILE, fotograf Læringen går beggeveje Tandlægestuderende er glade for praktikperioden i den kommunale tandpleje, men også overtandlægerne synes de lærer noget. Samtidig

Læs mere

Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven

Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven 2015-54 Praksis for brug af undervisere, der ikke opfylder folkeskolelovens kvalifikationskrav, fremgik ikke af loven Et forældrepar klagede til ombudsmanden over, at deres søn blev undervist i en folkeskole

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Svend Åges sidste skoledag på Langsøskolen

Svend Åges sidste skoledag på Langsøskolen LANGSØ-NYT November 2008 Nr. 2 Svend Åges sidste skoledag på Langsøskolen Skole hjem Langsø Nyt udkommer den sidste skoledag i månederne august, oktober, december, februar, april og juni til den yngste

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen 2008/1 LSF 167 (Gældende) Udskriftsdato: 15. februar 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 180.44C.021 Fremsat den 25. marts 2009 af undervisningsministeren

Læs mere

Kendelse. faglig voldgiftssag 2010.180. Fagligt Fælles Forbund. (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A. for. Gartneriet Linnemann ApS

Kendelse. faglig voldgiftssag 2010.180. Fagligt Fælles Forbund. (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A. for. Gartneriet Linnemann ApS Kendelse i faglig voldgiftssag 2010.180 Fagligt Fælles Forbund (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A for Gartneriet Linnemann ApS (advokat Charlotte Strøm Petersen, GLS-A) Tvisten Tvisten vedrører spørgsmålet

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet

Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen. Byrådet Styrelsesvedtægt for Kolding Kommunale Skolevæsen Byrådet 1 Byrådet har det overordnede ansvar for kommunens skolevæsen og påser, at alle undervisningspligtige børn i kommunen indskrives i folkeskolen

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus

Noget at samles om. 46 Nørholm Forsamlingshus Nørholm forsamlingshus Noget at samles om Nørholm Forsamlingshus er ikke som forsamlingshuse er flest. Huset skiller sig ud ved sin særlige arkitektur, men er også anderledes, fordi det har gennemgået

Læs mere

NYHEDSBREV. sige velkommen til:

NYHEDSBREV. sige velkommen til: FORÅR FOR BYDELSMØDRENE Solens varme nydes i Bydelsmødrenes Landssekretariat i København. Foran vinduet blomstrer et japansk kirsebærtræ. Når vinden tager i grenene, flyver små, hvide blade dansende rundt

Læs mere

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse

København 4. marts 2008. Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse København 4. marts 2008 Til : Undervisningsministeren Følgegruppen for ny læreruddannelse Af: Jesper Juellund Jensen (ph.d., seminarielektor, formand for Seminariernes Musiklærerforening) Steen Lembcke

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Mariehjemmenes historie

Mariehjemmenes historie 42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede

Læs mere

2015 statistisk årbog

2015 statistisk årbog 2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som:

Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Også kendt som: Personrapport for Ane Marie Jørgensen 1 Navn: Ane Marie Jørgensen [23] Køn: K Også kendt som: Født dato: Dåbsdato: 13. juni 1865 Sted: Roerslev Mark, Roerslev Sogn, Odense Amt 23. juli 1865 Sted: Roerslev

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps.

1. del Fælles for Det Jordbrugsvidenskabelige, Det Veterinærvidenskabelige og Det Levnedsmiddelvidenskabelige Censorkorps. Beretning fra Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps For perioden 1. januar 2012 til 31. december 2012 Det Jordbrugsvidenskabelige Censorkorps Docent dr. agro. Jens Dragsted (formand) Fuglebakkevej 34,

Læs mere

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole

Vedtægter. For den selvejende. Undervisnings- institution. Svenstrup Efterskole Vedtægter For den selvejende Undervisnings- institution Svenstrup Efterskole 1 Vedtægter for den selvejende undervisningsinstitution Svenstrup Efterskole 1 Hjemsted og formål. stk. 1 stk.. 2 Svenstrup

Læs mere

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut

Læreruddannelse samme sted i 208 år nu er det slut Fra læreruddannelsens historie 2011 1 / 6 Læreruddannelsen før og nu Fem tv-udsendelser med historier fra læreruddannelsen - på dk4 og folkeskolen.dk Ved Pernille Aisinger pai@dlf.org og Thorkild Thejsen

Læs mere

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og

Lovtidende A. 2014 Udgivet den 2. juli 2014. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og Lovtidende A 2014 Udgivet den 2. juli 2014 30. juni 2014. Nr. 839. Bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner og procedurer ved valg af ungdomsuddannelse I medfør af 2 c, stk. 8,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen

Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011. Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Dagbog på årsbasis for Egtved Mediecenter 2011 Tekst og layout N.M. Schaiffel-Nielsen Generalforsamling i Mediecentret. Forårslyset så at sige buldrer ind i det propfyldte lokale. De var der fra hele gamle

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0002): Fagligt Fælles Forbund for specialarbejder A (konsulent Ulrik Mayland) mod Dansk Byggeri for Øsby Entreprenør- og Kloakservice ApS (konsulent Hans Henrik

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Canadian American Friendship Society of Denmark Møde Generalforsamling Dato 26. marts 2009 Sted Deltagere HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 30 fremmødte, heraf 18 stemmeberettigede

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS

VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS VEDTÆGTER FOR DEN SELVEJENDE UNDERVISNINGSINSTITUTION SKALS EFTERSKOLE. KÆRVEJ 11 8832 SKALS 1. HJEMSTED, FORMÅL, VÆRDIGRUNDLAG OG MÅLSÆTNING Stk. 1 Hjemsted Skals Efterskole er en uafhængig selvejende

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

Tvis Skole 1964-2014.

Tvis Skole 1964-2014. Tvis Skole 1964-2014. I: Tvis Skole II: Ledelse m.m. III: Elever og Lærere IV: Skolen og Lokalsamfundet V: Jubilæer, Fester, Temaer, m.m. Redigeret og samlet af Bent Bak. 1 TVIS SKOLE 1964-2014. Tvis's

Læs mere

Nu har jeg ikke en økonomisk uddannelse fra handelshøjskolen, så derfor er min basale økonomiske indsigt intakt:

Nu har jeg ikke en økonomisk uddannelse fra handelshøjskolen, så derfor er min basale økonomiske indsigt intakt: Modtaget 27/10 2014 kl. 21:58 Hjæælp,- jeg er blevet kommunalpolitisk partiløs!!! Jeg føler mig bedraget, udnyttet som stemmekvæg, ført bag lyset af politikere, som jeg - naivt - troede jeg kunne stole

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen.

Æ n d r i n g s f o r s l a g. til. Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. 23. april 2002 FM 2002/29 Æ n d r i n g s f o r s l a g til Forslag til landstingsforordning om folkeskolen. Fremsat af landsstyret til andenbehandlingen. Til 1 1. Paragraffen affattes således: " 1. Folkeskolen

Læs mere

Referat fra Ringsted Fotoklubs generalforsamling, mandag den

Referat fra Ringsted Fotoklubs generalforsamling, mandag den Referat fra Ringsted Fotoklubs generalforsamling, mandag den 4.3.2013. Tilstede: 20 fremmødte (24 betalende medlemmer). Afbud: Alice Florrisson 1. Valg af dirigent 2. Valg af referent: Kim Fomsgaard 3.

Læs mere

Skolestyrelsesvedtægt

Skolestyrelsesvedtægt Skolestyrelsesvedtægt 2013-1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kommunalbestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsen...side 03 Skolebestyrelsens beføjelser...side 05 Pædagogisk Råd...side 06 Elevråd...side 07 Samråd...side

Læs mere

Referat af stiftende generalforsamling i kreds 3. Tirsdag den 8. april 2014 Studsgaard Friskole.

Referat af stiftende generalforsamling i kreds 3. Tirsdag den 8. april 2014 Studsgaard Friskole. Referat af stiftende generalforsamling i kreds 3 Monica Lendal Jørgensen, Jes Lemming Der blev udleveret 86 stemmesedler. Tirsdag den 8. april 2014 Studsgaard Friskole. 1. Valg af dirigent og stemmetællere

Læs mere

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,

Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster, Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,

Læs mere

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn

Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn Vedtægter for Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforenings Klagenævn, DEB s Klagenævn 1 DEB s klagenævn er et privat klagenævn oprettet af DEB, Danske Ejendomsprojektudbyderes Brancheforening, og behandler

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 12. december 2014 Sag 137/2014 A (advokat Lone Falkenberg) mod B (selv) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Roskilde den 10. april 2014 og af

Læs mere

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.).

Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse af samarbejdschikane m.v.). Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal 22 1060 København K Høringssvar vedr. udkast til forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven og retsplejeloven (imødegåelse

Læs mere

Omklassificering af ungdomsskoleinspektører

Omklassificering af ungdomsskoleinspektører Omklassificering af ungdomsskoleinspektører Spørgsmålet om, hvorvidt en omklassificering af normerede stillinger som ungdomsskoleinspektører måtte bero på aftale i overensstemmelse med de almindelige regler

Læs mere

2014 statistisk årbog

2014 statistisk årbog 2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning

Læs mere

Høje Gladsaxe Skole. Foto: Kennedyskolen 3.tif Fototekst: Kennedy-skolen, Skolesvinget 10, som den så ud i juni Foto: Palle Hestbech.

Høje Gladsaxe Skole. Foto: Kennedyskolen 3.tif Fototekst: Kennedy-skolen, Skolesvinget 10, som den så ud i juni Foto: Palle Hestbech. Høje Gladsaxe Skole Byggeriet af Høje Gladsaxe gik i gang ved årsskiftet 1962/63, og de første beboere flyttede ind i 1964. De fleste af lejlighederne var store og fortrinsvis beregnet på børnefamilier

Læs mere

Vedtægter. For. Den selvejende institution, Børnehaven Grønnegården, Grønnegade 57 c, 6700 Esbjerg

Vedtægter. For. Den selvejende institution, Børnehaven Grønnegården, Grønnegade 57 c, 6700 Esbjerg Vedtægter For Den selvejende institution, Børnehaven Grønnegården, Grønnegade 57 c, 6700 Esbjerg Institutionen er tilsluttet landsforeningen Frie Børnehaver og Fritidshjem gennem lokalforeningen Frie Børnehaver

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om modkøb ved køb af forsvarsmateriel hos udenlandske leverandører December 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om modkøb ved køb af forsvarsmateriel

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl. 20.00 reststaurant Svanelunden.

Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl. 20.00 reststaurant Svanelunden. ANDELSBOLIGFORENINGEN GOLFPARKEN Referat af ordinær generalforsamling i A/B Golfparken Den 15. april 2015 kl. 20.00 reststaurant Svanelunden. Dagsorden: Pkt. 1. Valg af dirigent 2. Bestyrelsens beretning

Læs mere

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø

Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø INGENIØRFORENINGEN I DANMARK 1. Navn og område Vedtægt for IDA Arbejdsmiljø Stk. 1. Stk. 2. Stk. 3. Selskabets navn er IDA Arbejdsmiljø. IDA Arbejdsmiljø er et landsdækkende, fagteknisk selskab oprettet

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune

Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune Styrelsesvedtægt for skoleområdet i Brønderslev Kommune Styrelsesvedtægten for folkeskoleområdet I henhold til folkeskolelovens 41 skal byrådet, efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne, fastsætte

Læs mere

Hareskovbys første børnehave 50 år

Hareskovbys første børnehave 50 år 1 Hareskovbys første børnehave 50 år Et tilbageblik i 1986 Børnehaven var et pionerarbejde igangsat af det unge ægtepar, Svend og Ingeborg Lund, der i 1931 kom til Hareskovby som tilflyttere, de første

Læs mere

Samarbejde og lokal forankring

Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle Samarbejde og lokal forankring Lydum Mølle var tæt på at gå til, da det smukke, historiske kulturmiljø blev opdaget af et hold særdeles energiske ildsjæle med en god idé: De ville omdanne den

Læs mere

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål www.genanvendbiomasse.dk Referat, Generalforsamling den 20. april 2007 kl. 10:00 Landbrugsraadet, Axeltorv 3, 1609 Kbh.

Læs mere

Udtalelse nr. 7/2014

Udtalelse nr. 7/2014 Udtalelse nr. 7/2014 (artikel 287, stk. 4, andet afsnit, og artikel 322, stk. 2, TEUF) om forslag til Rådets forordning om ændring af forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 om gennemførelse af afgørelse

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

Dispensation fra ansøgningsfrister inden for bl.a. uddannelsesstøtte

Dispensation fra ansøgningsfrister inden for bl.a. uddannelsesstøtte Dispensation fra ansøgningsfrister inden for bl.a. uddannelsesstøtte Fundet det uheldigt og vildledende, at der inden for området for rentetilskud til statsgaranterede studielån var uoverensstemmelse mellem

Læs mere