Forskoler på landet. Af Karl Rønne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forskoler på landet. Af Karl Rønne"

Transkript

1 Forskoler på landet Af Karl Rønne Fra omkring århundredskiftet kom de særlige forskoler til at indgå som et nødvendigt led i folkeskolen på landet og blev som nær- eller lilleskoler i regelen højt værdsat i lokalsamfundet. Efterhånden som I 937-1ovens intentioner - noget forhalet - slog igennem, gled denne særlige skoleform ud efter i et halvt århundrede at have dannet rammen om det grundlæggende skolearbejde næsten overalt på landet. Overlærer Karl Rønne (r. 1916) beskriver i sin artikel således en skoleform, hvis opståen, virke og afvikling helt lader sig overskue nu. De med skoleloven af 1814 oprettede landsbyskoler var to-klassede med de 7-10 årige i 1. og de årige i 2. klasse med hverandendags undervisning. Det voksende børnetal medførte omkring århundredets midte, efterhånden som den indbyrdes undervisning gled ud, et uoverkommeligt problem, idet den enkelte lærer ofte skulle undervise børn. Allerede 1832 betegnede stiftprovst (senere biskop) Nicolai Faber ( ) dette forhold som»en almindelig nødstilstand" for skolerne for landet, og han foreslog de overfyldte skoler aflastet, ved at hjemmene påtog sig undervisningen af de yngste årgangel). Udviklingen blev da også kun i ringe grad imødegået ved oprettelse af nye skoler, men i 1856 pålagdes det kommunerne, hvis børnetallet i en skole med en lærer oversteg 90, at ansætte en andenlærer eller at oprette en ny skole. Det tilføjes, at børn under 9 år kan undervises af cn ueksamineret. Teologen Kristian Frederik Læssøe, der var lærer i Udby på Tuse Næs , foreslog ligefrem»at ansætte fruentimmere i de lavtlønnede andenlærerembeder i landsbyskolerne, dels kan de bedre end et mandfolk klare sig med en ringe løn, idet de kan skaffe sig en bifortjeneste ved at spinde og sy, og dels forstår fruentimmeret bedre end mandfolk al omgås småbørn, fordi hun er mere blid og barnlig«2). Men heller ikke andenlærerordningen vandt særlig udbredelse. I hele landet fo røgedes antallet af disse embeder i det næste tiår kun fra 108 til 165, og i regelen bibeholdtes den gamle 2-klasseordning også ved disse skoler. Nogle kommuner benyttede sig af den billigere ordning med ueksaminerede lærerkræfter, især kvinder, i pogeskoler 3 ), men i det samme tiår indtil 1867 var der kun oprettet 83 pogeskoler. Flere andre steder fandtes 11 I

2 dog private pogeskoler eller asyler, ofte med kommunalt tilskud. Også friskolernes fremvækst har lettet trykket på de betrængte»statsskoler«. så friskole bevægelsen måske også som en følge af denne udvikling har fået vind i sejlene. Disse foranstaltninger viste sig dog utilstrækkelige og daværende kultusminister C. C. Hall udbad sig ved cirkulære af 9. juni 1873 oplysninger, om man kunne gennemføre småskoler som et fast led i almueskolevæsenet på landet også med henblik på at opnå hverdagsundervisning. De afgivne erklæringer fra amtsskoledirektionerne anerkendte småskolernes betydning, som en nødhjælp, men påpegede vanskelighederne ved at fremskaffe passende lokaler og lærerkræfter. Ved et cirkulære af IO. maj 1875 om ordningen af pogeskoler erklæres disse da for ikke blot midlertidige, og i fortsættelse heraf ivrede flere lærere for, at de skulle være et obligatorisk led i landsbyskolen. Men uddannede lærerinder manglede, thi ganske vist var den offentlige skole 1859 blevet åbnet for kvindelige lærere blev de første 4 lærerinder dimitteret og 1861 den første ansat i København - men de eksaminerede lærerinder søgte næsten udelukkende byskolen. De usikre forhold og de dårligt lønnede stillinger på landet virkede ikke tiltrækkende. Ved 1880 var da forholdet endnu det, at landsbyskolens klasser var alt for store. Der nævnes 50 skoler med over 100 børn og 457 med over 80 til en lærer dvs. at op imod 25 % gik i sådanne overfyldte skoler. Desuden var hverandendags undervisning og 2-klasseordning stadig enerådende. Man måtte se i øjnene, at landsbyskolen befandt sig i nødstilstand, ikke mindst på baggrund af de forbedringer, som havde fundet sted inden for købstadskolen. Således beskrev da DLF's formand Emil Sauter forholdene endnu 1888 ved åbningen af det 3. alm. skolemøde i København: Skolerne er mange steder overfyldte, klassedelingen i høj grad mangelfuld. Vi mangler forskoler. Loven om statens forskoleseminarium 1892 Flere kræfter arbejdede på at råde bod på disse forhold. Allerede 1875 blev det foreslået, at det nedlagte Lyngby seminarium i Jylland skulle omdannes ti l et kvindeseminarium med en kortere og billigere uddannelse, så lærerindeinstitutionen kunne blive mere udbredt på landet, som det kendtes fra Finland og Sverrig. Lærer M. Abrahamsen i Kildebrønde ved Greve fra 1860 fik efterhånden sin skole udbygget med forskole og delvis 112

3 hverdagsundervisning, så den blev noget af en mønsterskole, og både ved taler på skolemøder og som medlem af DLF's bestyrelse (I ) virkede han for oprettelse af forskoler. Men fremfor nogen anføres Rasmus Jensen Holm (I ) som den, der bar forskolesagen frem. Han var fra 1865 lærer bl.a. i pædagogik og praktisk skolegerning ved Jelling seminarium, og sammen med broderen P. A. Holm, lærer i Højbjerg, redigerede han bladet Skoletidende , fra blev det benyttet som bindeled af den nystiftede DLF. Allerede ved det første alm. skolemøde 1876 i Århus havde han rejst kravet om forskoler med henvisning til deres blomstring i Sverrig. I de mange skolelovsforslag, som i disse år så lyset uden at vinde fornøden tilslutning, indgik forskolerne da også mere eller mindre fremtrædende. R. J. Holm var den drivende kraft ved stiftelsen 1887 af Dansk Skoleforening og blev dens første formand. Denne forening arbejdede foruden for forskoler også for udbredelse af aftenskoler og for børnesagen. Et grundtvigsk præg understregedes ved, at Askovforstanderen Ludvig Schrøder var med i dens bestyrelse, men det var Holm, der tegnede den udadtil ved foredragsvirksomhed og ved udgivelsen af dens årsskrift Hjem ogskole, hvori forskolesagen førtes frem. I»Den første Undervisning«4) påpeges det, at småbarnet stiller særlige krav om en anskuelig undervisning, i et andet indlæg»forskolen eller Landsbyskolens Reform«5) udkastes planen til forskolen for de 7-10 årige småbørn betroet kvinder, for»kvinden har en moderlig evne, som i sådanne skoler kan finde en smuk anvendelse, hun har i almindelighed en større sans for hygge og orden og egner sig altså til at gøre skolestuen tiltalende og anspore børnene til at være ordentlige med deres sager og i deres arbejde, noget hvori der er mere opdragelse end de fleste tænker«, en vurdering, der vel ikke adskiller sig så meget fra Læssøes fra 1851, men som kom til at bære forskolen et lang stykke af dens tid. Endelig udreder Holm i»forskolelærerindernes Uddannelse- fra ) undervisningsplanen for et forskoleseminarium, således som han kort efter kom til at føre den ud i livet i Vejle, så det blev mønsteret for andre forskoleseminarier. Et forsøg på en sådan uddannelse var gjort af fru V. Zahle (g.m. præsten og politikeren P. C. Zahle, en broder til Natalie Zahle), der 1878 oprettede et lærerindekursus i Ringsted, der dog ophørte efter få år. I Hoven ved Skjern oprettede lærer K. Kristensen 1891 en»kvindeskole«med et lignende sigte, men disse private forsøg kunne ikke tilfredsstille Dansk Skoleforening, som anså sagen for så vigtig, at det måtte være en Il 3

4 statsopgave. Heller ikke Th. Langs forskoleseminarieklasse, som hun 1891 oprettede i tilknytning til sin realskole i Silkeborg, betragtedes som tilfredsstillende. Også dr. ph il. (senere professor) S. L. Tuxen virkede for forskolernes sag. Han var 1888 blevet forstander for Femmers kvindeseminarium i København, og ved en betænkning han 1889 afgav til ministeriet og ved et vægtigt foredrag ved 6. nordiske skolemøde ) bidrog han væsentligt til, at sagen for alvor blev taget op, idet ministeriet straks i 1891 nedsatte en kommission til overvejelse af oprettelse af et statsligt forskoleseminarium, heri fik både R. J. Holm, S. L. Tuxen og Th. Lang sæde sammen med Natalie Zahle. På få uger havde man affattet sin indstilling, sagen kunne dog først føres igennem i den følgende rigsdagssamling med lov af 30. marts 1892 om oprettelse af statens forskoleseminarium i Vejle. R.J. Holm blev uden opslag af stillingen udpeget til dets forstander, og i april 1893 stod den nye bygning færdig. Forskoleseminarierne Ti l den første optagelsesprøve i Vejle meldte sig langt flere end de ca. 25, som seminariet var indrettet til. Aspiranterne skulle være fyldt 18 år, men de fleste, der søgte optagelse, var år. Det skulle aflægge en prøve i de almindelige skolefærdigheder og lidt almenkundskaber. Det stilledes desuden krav om anlæg for sang, så de senere kunne være i stand til at synge med børnene. Deres helbred skulle tillade dem at lede og aktivt deltage i børnenes gymnastik. Uddannelsen var I-årig og foregik mest muligt ved praktisk undervisning ved den tilknyttede øvelsesskole, der var opbygget som en forskole på landet: I. kl. for de 7-årige og 2. kl. for de 8-IO-årige. Ved afslutningen af året blev der aflagt prøve i praktisk undervisningsfærdighed. Den øvrige tid lagdes vægten på forskolens hovedfag, men der holdtes ingen afsluttende prøve heri. Den praktiske prøve blev bedømt af seminariets lærere sammen med den af ministeriet udpegede censor, skolemanden og historikeren Hans Olrik, der også censurerede i Silkeborg. Fra 1899 afløstes han af lærerinde Kirstine Frederiksen. De nærmest følgende år viste et stort behov for seminariet. Der meldte sig stadig et overtal af aspiranter, og der blev oprettet mange forskoler i Jylland. Ordningen var betydeligt billigere, end hvis der skulle oprettes en 114

5 ny skole eller ansættes en anden lærer, fordi forskolen kunne etableres i overladte eller lejede lokaler, så en ny bygning ikke behøvedes. Også lærerindens bolig var ofte tilfældigt lejede værelser under særdeles beskedne forhold, som det fremgår af embedsbeskrivelserne i skolestatistikkerne omkr Kun langsomt forbedredes forholdene og først med ven skærpedes bestemmelserne m.h.l. forskolernes lokaleforhold. Da Vejle-Seminariet var konsolideret, opnåede også Silkeborg statsanerkendeise, så eleverne her ligeledes fik statsunderstøttelse, men selvom de to seminarier hvert år dimitterede lærerinder, var der stadig behov for flere. Betegnelsen pogeskole måtte nu efter cirkulære af 7. november 1892 kun bruges om de småskoler, der ikke indgik i distriktets skolevæsen som et fast led, i modsat fa ld skulle de kaldes forskoler. I 1897 var af 3490 lærerembeder på landet 125 forskolelærerinder, men desuden var der ansat 118 ueksaminerede lærerkræfter, og der tales om 23 offentlige pogeskoler trods det nævnte cirkulære. Andre forskoleseminarier opstod. I Vesterbrønderslev virkede et i årene , men i 1899 blevet mere livskraftigt oprettet i Varde af Ingeborg Schmidt Christensen og overlærer Jens Olsen. Seminariebygningen opførtes i Skolegade Det var især i Jylland, at uddannelsen blomstrede, men med skoleloven 1899 åbnedes større muligheder for, at der også på øerne kunne blive oprettet en mængde forskoler. Derfor oprettede ledelsen af Femmers seminarium også et forskoleseminarium i København 1901 med Kirstine Frederiksen som leder. Hun efterfulgtes herefter som censor af cand. mag. Ida Falbe Hansen, der atter senere afløstes af ministeriets konsulent professor N. A. Larsen. Ved ministeriets skrivelse af 29. november 1906 og bekendtgørelse af 31. januar 1907 blev uddannelsen gjort I Y2-årig (først 1937 blev den 2-årig), og kra vene ved optagelsen blev klarere formuleet og øget til noget i retning af mellemskoleeksamensniveau. Det medførte, at der ved seminarierne blev oprettet foreberedelsesklasser, og en egentlig optagelsesprøve indførtes. Endelig fik dimittenterne herefter 3 praktiske opgaver imod tidligere 2 ved afgangsprøven, hvoraf den ene skulle være egnet til at vise dygtighed i oplæsning. Da lærerseminariet i Odense 1908 flyttede ind i nyopført bygning, indrettedes den gamle til forskoleseminarium. Også i Sorø blev der i 1912 oprettet et forskoleseminarium. Ved 1918 fandtes der over 1000 forskoler i Danmark nogenlunde ligeligt fordelt mellem Jylland og øerne, de fleste betjent med lærerinde med,. 115

6 forsko leeksamen, ca. halvdelen af dem udgået fra Vejle, og der oprettedes stadig nye embeder. Landsbyskolen havde dermed i løbet af få år skiftet struktur. Ved forholdsvis få midler var der opnået et for samtiden acceptabelt niveau, i al fald var den nødstilstand, som havde truet, afhjulpet ved en slags pædagogiske»mellemteknikere«eller»barfodspædagoger«udsendt fra forskoleseminarierne til de nødstedte landsbyer. Den pædagogiske ballast Hermed var hovedformålet med forskolerne nået, men hvilken pædagogisk ballast kunne unge piger med så godt som ingen forkundskaber ventes udrustet med på l år eller l y,? R. J. Holm havde blik for, at småbarnet stiller særlige krav, som kun den lille skole kunne opfylde, og han lagde vægt på undervisningens anskuelighed. Th. Lang i Silkeborg havde fra Kirstine Frederiksen modtaget stærke indtryk om småbørnsundervisningens særlige betydning og form, som hun omtaler det i en levnedsbeskrivelse 8 ). Overlærer Olsen, Varde, inddrog en kreds af lærere i en større undersøgelse af»børns forestillingskreds ved skolegangens begyndelse«som i tidsskriftets følgende nummer gav dr. ph il. Oscar Hansen anledning til at hilse»lærernes spirende sans for barnepsykologien velkommen«9). Selvom der således blandt igangsætterne ved forskoleseminarierne har været en vågen pædagogisk-psykologisk forståelse, måtte den altovervejende vægt i den korte tid, der var til rådighed, lægges på den praktiske undervisningsfærdighed, og en egentlig indsigt i barnets psykologi overlodes til den enkeltes»fornemmelse«. Kirstine Frederiksens plan for undervisningen på Københavns Forskoleseminarium (1902) fulgte vel i de store linjer Vejle-seminariet, men desuden skulle der gives egentlig undervisning i barnets psykologi og eleverne vejledes i at gøre iagttagelser af børnene. Hjemstavnslære med tilknyttede»spadsereture i de offentlige parker og byens omegn«med efterbehandling i skolestuen indgik også i hendes plan. Disse indslag i seminariets plan gled ud kort efter Kirstine Frederiksens død i 1903, og man vendte tilbage til de traditionelle formuleringer fra VejleiO). Trods disse intentioner er der derfor næppe tvivl om, at undervisningen i forskolerne kom til at bevæge sig i snævre, fastlagte rammer som det også fornemmes af forstander P. Elmquists udtalelser ved Vejle Forskoleseminariums 25 års jubilæum i ). Han taler om, at»den glade sam- 116

7 Lærerinden ved Flakkebjerg Forskole laver sanglege med børnene i Forskolen i Flakkebjerg er bevaret som skolemuseum - se Nete Balslev Wingenders beskrivelse i denne årgang. vittighedsfuldhed«i årenes løb sine steder har givet plads for»en tung samvittighedsfuldhed, at friskheden og arbejdsglæden er forsvundet«. Han nævner også, at»de indsnævrede forhold«, hvorunder mange forskolelærerinder virker, kunne sætte deres præg på dem. Der er hermed også tænkt på lærerindernes isolerede situation, som i al fald bevirkede, at de ikke fik føling med I 920'ernes bevægede pædagogiske udvikling. Først sent stod dette klart for Vejle seminariums sidste forstander ( ) Rigmor Fenger, og hun vedgik,»at livet i de danske småbørnsklasser i høj grad kom til at udfolde sig efter et stift, ensartet mønster årti efter årti«uden forståelse for småbørns udvikling og behov l2l. Hun søgte under vanskelige forhold omkring seminariets uvisse fremtid at åbne det for nye impulser, men da var udviklingen allerede løbet fra forskolerne. Forskolelærerindernes stilling Forskolernes hurtige fremvækst skyldtes jo i høj grad, at de frembød en overkommelig løsning på landsbyskolens problem. Der stilledes så at sige 117

8 ingen krav til den skolestue, der skulle indrettes - en ombygning af lærerens udhus nævnes flere steder - og boligen til en ugift kvinde kom man let om ved. Undertiden er der tale om blot et enkelt lejet værelse. Aflønningen var beskeden som følge af den korte uddannelse - nogle få hundrede kroner, et par favne brænde, lidt tørv og måske en stump have. Den unge pige, der blev forskolelærerinde,»frøken«, udfyldte kaldsbevidst og beskedent sin plads i de trange kår både økonomisk og socialt. Hun blev ikke mødt med den respekt, som dog lærerstillingen indebar. Hun var da også praktisk underordnet førstelæreren, der vel ikke var tilsynsberettiget, men udførte de administrative pligter vedrørende begge skoler og modtog ledertillæg for forskolens to klasser. Til forskolelærerinden var også undervisningen af hovedskolens piger i håndgerning henlagt. Desuden havde ikke få af dem en ekstra indtægt som organist, hvis forskolen lå ved kirken, så orgelspil kom til at indgå i seminariets fag. Forskolens to klasser havde hverdagsundervisning i tre timer hver, mens hovedskolen fortsat havde hverandendags undervisning, så de større børns erhvervsevne kunne udnyttes i landbruget. Enkelte forskolelærerinder holdt aftenskole i håndgerning, hvis de havde særlige anlæg for finere discipliner her indenfor. Fra 1916 var forskolelærerinderne repræsenteret i DLF's hovedbestyrelse. Når der et sted tales om. den beundringsværdige indsats vore jorskolelærerinder har øvet«er det karakteristisk nok i et tilbageblik!)) og i al fald en sen anerkendelse. Forskolernes afvikling Endnu op til 1930 oprettedes der nye forskoler omend kun spredt, og flere af de private forskoleseminarier indstillede deres virksomhed, så efterhånden kun Vejle, Silkeborg og Odense var tilbage. Forskoleinstitutionen kom i de følgende år mere og mere i modvind. Allerede omkring 1890 havde der inden for DLF's bestyrelse fra Brøchner Larsen og C. Heinrichsen været ytret betænkelighed ved denne uddannelse af»andenklasses«lærere. Også fra en af Dansk Kvindesamfunds ledende skikkelser kommunelærerinde i København Anne Bruun ( ) blev der tidligt rejst indvendinger mod et seminarium, der gav kvinder - og kun kvinder - en kortvarig og eksamensfri uddannelse med deraf følgende lav løn, et synspunkt hun også senere som den første kvinde i bestyrelsen for 118

9 DLF ( ) forfægtede, indtil et egentligt angreb på forskolerne satte ind. Ikke mindst skoleinspektør Thora Pedersen, Ålborg, gik som DLF's repræsentant i lønningskommissionen 1917 hårdnakket ind for ligeløn, så i al fald princippet blev tiltrådt. Som konsekvens heraf modarbejdede hun også forskolerne, måske netop fordi hun anså den rette småbørnsundervisning for så vigtig. Tre krav indgik i debatten: landsbyskolens uddannelsestilbud skulle hæves så den kom på højde med købstadskolens, man ønskede en enhedsuddanneise for lærere, så man undgik den svenske ordning med to forskellige slags folkeskolelærere og endelig også ligeløn for alle folkeskolelærere. Her var det ikke blot forskolelærerinder, men også andenlærere, der var lavtlønnede. Op imod lønningsloven 1931 lød da kampråbet: Væk med alle lavtlønnede embeder på landet, og forskolelærerinderne blev hængt ud som»løntrykkere«, skønt man vel snarest måtte betragte dem som lærerstandens særlige lavtlønsproblem. Også de kommunale myndigheder på landet indså efterhånden det meningsløse i, at de gennem statsskatten var med til at betale byens dyrere lærere, mens de selv måtte nøjes med billigere lærere med et lavere uddannelsesniveau \4l. Den endelige lovgivning medførte dog ingen principielle ændringer i systemet. For at indpasse forskolelærerinderne i en ny lov frem mod 1937 foresloges det at udvide deres undervisningsområde ud over de 3 første skoleår, og en debat om selve forskoleinstitutionens beståen eller ophævelse fik et stærkt følelsesladet forløb, hvor DLF indtog det standpunkt, at forskolerne burde ophæves og dens embeder omdannes til almindelige lærerstillinger. Lovens endelige vedtagelse den 18. maj 1937 betød mange steder på landet, at hele skolevæsenet måtte omlægges, nærskolen - og ikke mindst forskolen - ville forsvinde fra landsbyen og erstattes af den fjernereliggende centralskole. En protestbevægelse især udgående fra grundtvigske kredse omkring den nystiftede Dansk Forening for Hjem og Sko/e tog form i Verdensbegivenhederne bevirkede imidlertid snart, at lovens gennemførelse måtte stilles i bero, så forskolerne fortsatte de neste steder mange år endnu. Ved læreruddannelsesloven af 1954 var der endnu gjort plads for den særlige uddannelse af lærerinder for skolens tre første år, nu under navn af småbørns/ærerinder, men kun i Vejle, fortsattes denne uddannelse nu udvidet til 2V, år, og adgangsalderen blev hævet til 20 år. Flere og flere forskoleembeder omdannedes til lærerindeembeder trods den gamle Vejleforstander frk. l. E. Rambuschs formaninger:»desværre undergraver så 119

10 mange danske småbørnslærerinder deres egen stand ved at påtage sig undervisning i de højere klasser jor den højere løns skyld, de burde i stedet dygtiggøre sig på deres eget uddannelsesjelt«. IS) Læreruddannelsesloven 1966 satte atter sindene i bevægelse om småbørnslærerinderne, men endnu denne lov holdt en plads åben for Vejle Forskoleseminarium, der under usikre forhold holdtes i gang indtil 1972, da det lukkedes efter dimission af de sidste hold efter 1954-lovens bestemmelser. Skoleloven 1958 havde givet en - beskeden - plads for kommunale forskoler, som flere steder bibeholdtes, også hvor hovedskolen - de ældre årgange - blev centraliseret. I Vestsjællands amt var der endnu i forskoler i virksomhed 16 1, de blev snart efter alle nedlagt og den forholdsvis velbevarede forskole i Flakkebjerg by blev indrettet til skolemuseum 11 ). Der synes imidlertid trods den skitserede bevægelse bort fra den nære skole, især småbørnsskolen, stadig at være et behov og et ønske om en skoleform af denne art, derpå tyder i al fald den lille-skole bevægelse, som satte ind endnu inden forskolernes endelige afvikling. Og oprettelsen af børnehaveklasser med særligt uddannede børnehavepædagoger viser, at småbarnets placering i skolebilledet kræver sin særlige løsning. Noter I. Nicolai Faber: Forsøg til et Overblik paa Almueskolevæsenet i Danmark (1832), her citeret fra Den danske Folkeskole gennem 100 år , 1914 s. 152 og I tidskriftct Skolens Reform, 185 J. 3. Pogeskoler "ar skoler for børn under 9 år med ueksamineret lærerkraft, i regelen en lærerinde. Skoleformen godkendtes ved loven 1856, og bortfalder først ganske med folkeskoleloven Hjem og Skole, 1888, s Som note 4, 1890, s Som note 4,1891, s. 3-, 7. Forhandlingerne ved Det sjette nordiske Skolemøde 1891 s , 8. Lærerne og Samfundet. Bd. IV, s Vor Ungdom. 1899, s. 424 og s IO. Københavns Forskoleseminariums programmer I-X, Il. Statens Seminarium for Småbørnslærerinder. Vejle , 1968, s Rigmor Fenger: Jeg ser tilbage, 1979, s H. K. Kristensen: 100 år i en vestjysk lærerkreds. I: Årbog for dansk Skolehistorie 1980, s

11 14. Den her skildrede udvikling bygger især på Lærerne og folkeskolen gennem 100 år, DLF 1974,s Som note 12, s. 90. [6. Beretninger om skolevæsenet i Sorø (senere Vestsjællands) amt v/otto Jensen. 17. Flakkebjerg Skolemuseum. I: Årbog fo r dansk Skolehistorie 1980 s Se også Nete Balslev Wingenders beskrivelse i denne årgang. Udover almindelige opslagsværker - her medregnet Joakim Larsen: Bidrag.' , er benyttet Anders Pedersen: Skolestatistik i-jli, 1877, 1887 og 1897, samt W.Th. Bentien og C. Poulsen: Danmarks Folkeskole 1910, 1924 og

BETÆNKNING ÆNDRING AF UDDANNELSEN FOR LÆRERE OG LÆRERINDER I FOLKE- SKOLEN

BETÆNKNING ÆNDRING AF UDDANNELSEN FOR LÆRERE OG LÆRERINDER I FOLKE- SKOLEN BETÆNKNING VEDRØRENDE ÆNDRING AF UDDANNELSEN FOR LÆRERE OG LÆRERINDER I FOLKE- SKOLEN AFGIVET AF DEN AF UNDERVISNINGSMINISTERIET DEN 17. NOVEMBER 1947 NEDSATTE KOMMISSION Det administrative bibliotek Slotsholmsgade

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

Skolerne i Køge 200 år

Skolerne i Køge 200 år Skolens udvikling i Køge gennem 200 år I 2008 fylder Køge Kommunes skolevæsen 200 år. Den 2. november 2008 er det 200 år siden at Køge grundlagde den første skole med almindelig, gratis skolegang for børn

Læs mere

HØNG GYMNASIUM 1913-2015

HØNG GYMNASIUM 1913-2015 HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.

Læs mere

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Af K. B. ANDERSEN Den 8. juni 1966 blev loven om Højere Forberedelseseksamen stadfæstet. Daværende undervisningsminister K. B. Andersen skriver om de overvejelser,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien

Forslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00

RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 RIGSREVISIONEN København, den 29. september 2000 RN C203/00 Udvidet notat til statsrevisorerne om problemstillinger i forbindelse med højesteretsdommernes bibeskæftigelse I. Indledning 1. På statsrevisormødet

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015

Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015 Generalforsamling i Baaring Banke Lokaludvalg, torsdag den 23. april, 2015 Generalforsamlingen foregik i biblioteket i Roerslev-Blankes Forsamlingshus, kl. 19.30 Dagsordenen var følgende: 1. Valg af dirigent

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård

Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Punkt 7 Hovedbestyrelsesmøde d. 30. august 2014 Debat i Hovedbestyrelsen den 30. august 2014 om Efterskolen DUI-LEG og VIRKE Bisnapgård Hvorfor denne diskussion i Hovedbestyrelsen? Ungdomsårgangene falder

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE. J.nr.: 1676 KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 1676 Klager: Automobilhuset Tegllund A/S Bugattivej 4 7100 Vejle v/advokat John Kessler Indklagede: Allan Henry Olesen Skovbakken 26A, st. tv. 7100 Vejle Parternes påstande:

Læs mere

Vi fik politisk indflydelse

Vi fik politisk indflydelse 1986: Lov om Tandpleje TNL afholder deres første lederkursus på Nyborg Strand Nyborg Strand betyder noget som leder, det giver fagligt udbytte og socialt netværk. Rita Kaae 1987: Fritvalgsordningen for

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret.

Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Forretningsudvalgsmøde (20082012) Forretningsudvalgsmøde afholdt den 5. juli 2012 kl. 10:00 på Forbundskontoret. Deltagere: Preben Jacobsen Carsten Bjørk Olsen Ole Michél Peter RønningBæk Thorben Meldgaard

Læs mere

Sportskommision Road Racing og Drag Racing

Sportskommision Road Racing og Drag Racing Sportskommision Road Racing og Drag Racing Referat fra SK møde 19. december 2011, kl. 19.00 møde 06-11 Sted: Jesper Holm privatadresse Deltagere: Jesper Holm (formand) (JH) og Palle Lind (PL). Dagsorden:

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut

INATSISARTUT. Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut INATSISARTUT Medlemmerne af Inatsisartut Dato: 23. marts 2015 J.nr.: 01.82-00064 Selvstyrelovens sprogbestemmelse forbyder ikke anvendelsen af dansk i Inatsisartut Formandskabet har fået udarbejdet et

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008)

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2013.0008) 3F Privat Service, Hotel og Restauration (Advokat Pernille Leidersdorff-Ernst) mod Nordisk Film Biografer A/S (Advokat Mette Klingsten) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia.

Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Bestyrelsens beretning på generalforsamlingen 2010 på EUC- Lillebælt i Fredericia. Indledning. Foreningen kører nu på 3. år. Mange af de indledende opgaver er løst. Medlemstallet stiger støt. Aktivitetsniveauet

Læs mere

Københavns Motorbådsklub

Københavns Motorbådsklub Københavns Motorbådsklub København d. 25. marts 2015 Referat af ordinær generalforsamling i KMK 22. marts 2015 kl. 10.00 Referent: Anders Carstensen Dagsorden 1. Valg af dirigent 2. Årsberetning 3. Årsregnskab

Læs mere

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009

Lokalhistorie. Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009 Lokalhistorie Træk af Hyllinge Sogns historie 15 Sensommer 2009 Hyllinge Skole 1909-2009 Postkort af ringe skarphed fra ca. 1910. Førstelærer Nielsen t.v. Frk. Larsen i midten og andenlærer Otto Larsen

Læs mere

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84.

MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. MEDLEMSNYT Juni 2015 Medlemsblad for Vestfyns Lærerkreds, kreds 84. 1. år med Lov 409. Så er første skoleår under Lov 409 næsten gået. Alle har i løbet af året gjort sig dyrt købte erfaringer med den arbejdssituation,

Læs mere

Vedtægter for Karise Efterskole

Vedtægter for Karise Efterskole Vedtægter for Karise Efterskole 1 Hjemsted, værdigrundlag og formål Hjemsted Stk. 1. Karise Efterskole (tidl. Brumbassen) er en uafhængig, selvejende undervisningsinstitution. Stk. 2. Institutionen er

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent

Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendommes. af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse som energikonsulent (Energi- og vandbesparelser i bygninger) Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form...[klager] over Registreringsudvalget for Energimærkning af Små Ejendomme af 24. november 2005 Afslag på beskikkelse

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. januar 2007 RN A101/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand

Læs mere

Danmarks kirker og skoler historiske sognekort

Danmarks kirker og skoler historiske sognekort Danmarks kirker og skoler historiske sognekort Af Christian Glenstrup Blandt arkivalierne i Den Skolehistoriske Samling på Danmarks Pædagogiske Bibliotek findes et eksemplar af en trykt rundskrivelse,

Læs mere

Tilkendegivelse. Meddelt den 12. oktober 2011. i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth)

Tilkendegivelse. Meddelt den 12. oktober 2011. i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) Tilkendegivelse Meddelt den 12. oktober 2011 i faglig voldgiftssag, 2011.0037 FOA Fag og Arbejde (advokat Peter Nisbeth) mod RLTN (Regionernes Lønnings og Takstnævn) og Region Nordjylland (advokat Morten

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V

Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V Bestyrelsen for RSMplus RSMplus Statsautoriseret revisionsaktieselskab Kalvebod Brygge 45 1560 København V 6. september 2010 Sag 2010-0021345 /rfr CVR-nr 43 62 28 11 Undersøgelse af gennemsigtighedsrapport

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 29. april 2014 Sag 251/2012 (2. afdeling) Lærernes Centralorganisation som mandatar for A (advokat Peter Breum) mod Moderniseringsstyrelsen (kammeradvokat Karsten Hagel-Sørensen)

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder

Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Kommunerne må gribe specialundervisningen an på nye måder Udgifterne til elever med særlige behov stiger. Ofte tages pengene fra den almene undervisning. Det bliver ikke ved at gå. Men eleverne har krav

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger

Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale beslutninger Borgmesteren Kommunalbestyrelsen Kommunaldirektøren Økonomidirektøren Direktøren for skoleområdet HR-direktøren Direktøren for kommunikation Borgmesterbrev IX - Folkeskolen skal udvikles via kommunale

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

Nørremarkskirken 2015-2016. Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang

Nørremarkskirken 2015-2016. Kom-sammeneftermiddage. Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang Nørremarkskirken Spændende foredrag Fællesskab Kaffe Sang 2015-2016 Kom-sammeneftermiddage Torsdag den 27. august kl. 14.30 Cuba en rejse tilbage i tiden Kordegn Bente Munk, Vejle Cuba er et spændende

Læs mere

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR

Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Kursgevinstlovens 25 fastsættelse af betingelser for tilladelse til principskifte SKM2012.374.HR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Højesteret fandt ved en dom af 6/6 2012, at skattemyndighederne

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger

Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger Bekendtgørelse af lov om uddannelse af pædagoger LBK nr 980 af 01/11/2000 (Gældende) LOV Nr. 145 af 25/03/2002 67 LOV Nr. 274 af 08/05/2002 7 Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse)

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen

Dansk Ammoniakfabrik. Af Rikke Kristensen Dansk Ammoniakfabrik Af Rikke Kristensen Grundlæggelsen I 1902 grundlagde P. Korsgaard en ammoniakfabrik i Nyborg. Fabrikken blev anlagt på det daværende nye havneareal, og selve byggeriet blev i oktober

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent Z Kommune Ved e-mail af 3. februar 2009 anmodede Z Kommune Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt byrådsmedlem X på grund af dennes lønnede funktion som SSP-konsulent ved en folkeskole

Læs mere

Tilsynserklæring 2013/14. Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14. Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen

Tilsynserklæring 2013/14. Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14. Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen Tilsynserklæring 2013/14 Eksternt tilsyn på Michael Skolen for skoleåret 2013/14 Tilsynsførende lærer cand. pæd. Viggo Nørgaard Nielsen Skolekode 151022 Tilsynet er gennemført efter gældende regler i friskoleloven

Læs mere

Bestyrelsens beretning april 2013

Bestyrelsens beretning april 2013 Bestyrelsens beretning april 2013 Aflagt ved den ordinære generalforsamling mandag d. 29. april 2013 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. I år har det været lidt underligt at skrive beretning,

Læs mere

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel

August 2012. Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel Statsrevisorerne 2005-06 Beretning nr. 17 Rigsrevisors fortsatte notat af 13. august 2012 Offentligt Notat til Statsrevisorerne om beretning om indsatsen mod momskarruselsvindel August 2012 RIGSREVISORS

Læs mere

Referat af stiftende generalforsamling i kreds 3. Tirsdag den 8. april 2014 Studsgaard Friskole.

Referat af stiftende generalforsamling i kreds 3. Tirsdag den 8. april 2014 Studsgaard Friskole. Referat af stiftende generalforsamling i kreds 3 Monica Lendal Jørgensen, Jes Lemming Der blev udleveret 86 stemmesedler. Tirsdag den 8. april 2014 Studsgaard Friskole. 1. Valg af dirigent og stemmetællere

Læs mere

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning

Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Bilag 1 vedrørende modersmålsundervisning Indholdsfortegnelse: Tabel vedr. modersmålsundervisning i Silkeborg Kommune i årene 1999 2002... side 2 Tabel vedr. tosprogede elever fordelt på de største sproggrupper

Læs mere

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen

Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Notat om udviklingen i PGU-praktikpladser - og betydningen for undervisningen Baggrund for notatet Formandskabet ønsker i forbindelse med drøftelser af det vigende antal praktikpladser på PGUen en oversigt

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014

Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Aabenraa, den 31. januar 2015 Den lokalhistoriske konsulents årsberetning for 2014 Arkibas 5.0 og Arkibas.dk I 2013 kunne formanden for SLA, Jørgen Thomsen, ikke uden en vis glæde i stemmen annoncere,

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Møde tirsdag den 12. juni 2012 kl. 18.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Morten

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910

Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Velkommen i VØGAS-LUND Plantage etabl. 1910 Vøgas-Lund er et besøg værd og alle er velkommen Vejrup har noget som ikke ret mange landsbyer kan byde på. En lille skov lige uden for døren, der indgår for

Læs mere

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte

Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøvetidsbedømmelse af tjenestemandslignende ansatte Prøveansatte lærere, vejledning og bedømmelsesskemaer. Dansk Teknisk Lærerforening og Teknisk Skoleforening har i 1987 - på baggrund af et udvalgsarbejde

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 5. april 2011 blev der i sag 136-2010 KK mod Ejendomsmægler JJ afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 7. september 2010 har KK indbragt ejendomsmægler JJ for Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere.

Læs mere

Holme skolers historie.

Holme skolers historie. Holme skolers historie. De første skoler. Holme kirke og skole 1837 I bygningen til højre for kirken boede degnen, som var tilknyttet kirken. Bygningen lå, hvor parkeringspladsen til kirken nu er. Men

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007

Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne. November 2007 Notat til Statsrevisorerne om beretning om Trafikministeriets overdragelse af statshavnene til kommunerne November 2007 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Trafikministeriets

Læs mere

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen

D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Klage over eksamen D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Klage over eksamen Fakultetssekretariatet Maj 2013 Indhold Regler om klage over eksamen 3 1.

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening?

Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening? SLAGELSE LÆRERKREDS. KREDS 54 Matildevej 9, 4200 SLAGELSE TLF. 58 52 82 88 email 054@dlf.org www.slagelselærerkreds.dk Hvorfor være medlem af Danmarks Lærerforening? Gode grunde til at være organiseret

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn

Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Tragiske omstændigheder ender lykkeligt i Caspers Stiftelse i Frederikshavn Da Frederikshavn Stadsarkiv for et års tid siden gik i gang med en større oprydning i kælderen under Frederikshavn Rådhus, dukkede

Læs mere

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet.

Referat. 2. Godkendelse af referat fra mødet den 25. november 2013 Referatet blev godkendt og underskrevet. Referat 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden blev godkendt med tilføjelse af 2 punkter. Et orienteringspunkt om tidligere indsamling af statistik på produktionsskoleområdet. 2. Godkendelse af referat

Læs mere

Risskov civile Hundeførerforening.

Risskov civile Hundeførerforening. Bankkonto: 7110-1096775 Adresse på træningsplads: Viengevej 7, 8240 Risskov. Cvr. nr.: 34175640 Forslag til ændring af landsforeningens vedtægter 5,7,10,12 og 14 stk 1. vedrørende ansættelse og godkendelse

Læs mere

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse

Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Christensen, - Levnedbeskrivelse Jensine Cathrine Hansen (født Christensen) bliver født i Ommel ved Marstal på Ærø den 9. januar 1843. Hendes forældre er Matros Jens Christensen af Ommel

Læs mere

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier

LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011. 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990. 2. Virksomhedens indre værdier LAG Favrskov Kommune 30. marts 2011 1. Landsbyen Sorring ApS stiftet i 1990 2. Virksomhedens indre værdier 3. Branding af landsbyen Bjarne Schmidt Bestyrelses formand Landsbyen Sorring ApS. schmidt@turbopost.dk

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 8. oktober 2014 Sag 311/2012 (1. afdeling) FOA Fag og Arbejde som mandatar for A (advokat Jacob Sand) mod Y Kommune (advokat Yvonne Frederiksen) I tidligere instans er

Læs mere

Tilsynserklæring BØRN OG UNGE. Sagsnr.: 2011120027B. Fonden Sparta Afdelingen Nørregade 5, 7540 Haderup. Vejledning. Skemaet er inddelt i 4 afsnit:

Tilsynserklæring BØRN OG UNGE. Sagsnr.: 2011120027B. Fonden Sparta Afdelingen Nørregade 5, 7540 Haderup. Vejledning. Skemaet er inddelt i 4 afsnit: Tilsynserklæring Fonden Sparta Afdelingen Nørregade 5, 7540 Haderup 2011 Vejledning Skemaet er inddelt i 4 afsnit: 1. Oplysninger om institutionen, hvor undervisningen foregår 2. Oplysninger om personale

Læs mere

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist

REGULATIV. for. organiststillinger. aflønnet efter lønrammesystemet. Dette regulativ er gældende for stillingen som organist REGULATIV for organiststillinger aflønnet efter lønrammesystemet Dette regulativ er gældende for stillingen som organist ved Udfyld feltet og hop fra felt til felt med tabulatortasten. kirke(r) og indeholder

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Referat. Mammen Friskole

Referat. Mammen Friskole Referat af ordinær generalforsamling 2005 på Mammen Friskole tirsdag den 12. april kl. 19.00 Der var i alt 29 stemmeberettigede deltagere. 1. Valg af dirigent og stemmetællere Kristian Jensen blev valgt

Læs mere

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!

Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv.

Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Helheden som omverden - en iagttagelse af den meningsløse kommunikation om Helheden i barnets liv. Nis Peter Nissen, MPA synopsis 2001 Umiddelbart lyder det som noget sludder. Hvordan kan en helhed være

Læs mere

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar.

Taksten for 25, stk. 1 er pr. 1. januar 2011 549,70 kr. pr. uge. Taksten reguleres årligt pr. 1. januar. Tilskud til specialundervisning 25, stk. 1: Staten yder tilskud til specialundervining med en takst pr. årselev. Eleven er generelt velfungerende, men har behov for lidt støtte. Eksempelvis lettere indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Billedsamling på Mosbjerg Centralskole sikrer mindet om de små skoler, hvoraf centralskolen blev dannet

Billedsamling på Mosbjerg Centralskole sikrer mindet om de små skoler, hvoraf centralskolen blev dannet Nyt og Noter Generalforsamling i Selskabet for Dansk Skolehistorie holdtes den 2. november 1969 i det nye kulturhus i Randers. En snes medlemmer var mødt op. Diskussionen drejede sig i første række om

Læs mere

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus

Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol. 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus Børne- og Ungeudvalget Beslutningsprotokol 18. februar 2008 - kl. 15:00 Lokale D117, Silkeborg Rådhus Indholdsfortegnelse Side 23. Godkendelse af dagsorden 43 24. Til orientering 44 25. Midtvejsevaluering

Læs mere

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008

Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 Statsforvaltningen Midtjyllands udtalelse af 29. oktober 2008 29-10- 2008 Vedr. Tilskud til efterskoleophold. A har ved brev af 23. oktober 2006, på vegne af B og C rettet henvendelse til Statsamtet Århus.

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012

Folkeskolens afgangsprøver (FSA) på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folkeskolens afgangsprøver () på Uglegårdsskolen maj/juni 2012 Folketinget vedtog d. 30. marts 2006 en ny lov for folkeskolen (Lov nr. 313 af 19. april 2006) loven kan ses på Undervisningsministeriets

Læs mere

Kendelse. faglig voldgiftssag 2010.180. Fagligt Fælles Forbund. (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A. for. Gartneriet Linnemann ApS

Kendelse. faglig voldgiftssag 2010.180. Fagligt Fælles Forbund. (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A. for. Gartneriet Linnemann ApS Kendelse i faglig voldgiftssag 2010.180 Fagligt Fælles Forbund (advokat Ane Lorentzen, LO) mod GLS-A for Gartneriet Linnemann ApS (advokat Charlotte Strøm Petersen, GLS-A) Tvisten Tvisten vedrører spørgsmålet

Læs mere

Billund Foderstof- og gødningsforening.

Billund Foderstof- og gødningsforening. Billund Foderstof- og gødningsforening. Den første foderstofforening. I slutningen af 1800-tallet blev der oprettet en brugsforening i Billund. Vi mangler forhandlingsprotokollen for de første år i foreningens

Læs mere

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver

1. Indledning. 2. Eksamensterminer. 3. Indstilling, genindstilling og framelding til prøver 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen ved UC Lillebælt - Læreruddannelsen i Jelling gældende for årgang 2006 og tidligere årgange (gammel læreruddannelse) 18. Eksamensbestemmelser for læreruddannelsen

Læs mere

Tilsynserklæring BØRN OG UNGE. Sagsnr.: 2011120027B. Fonden Sparta Afdelingen Egeløkkevej 61, Tjørring, 7400 Herning. Vejledning

Tilsynserklæring BØRN OG UNGE. Sagsnr.: 2011120027B. Fonden Sparta Afdelingen Egeløkkevej 61, Tjørring, 7400 Herning. Vejledning Tilsynserklæring Fonden Sparta Afdelingen Egeløkkevej 61, Tjørring, 7400 Herning 2011 Vejledning Skemaet er inddelt i 4 afsnit: 1. Oplysninger om institutionen, hvor undervisningen foregår 2. Oplysninger

Læs mere

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag:

På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige udviklingstiltag: Gruppe nr. 1 Gruppearbejde / nr.: 6 Ordstyrer: Marie Referent: Hanne Fremlægger: Mathias. Resume af gruppedrøftelsen / konklusion: På baggrund af forholdene i dag skal I udarbejde forslag til fremtidige

Læs mere

Læger på arbejde i Norge

Læger på arbejde i Norge - 1 Læger på arbejde i Norge Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en dom fra Højesteret er der nu sat et punktum for skattefrihed af danske lægers indkomst ved arbejde for det norske Rigstrygdeverk.

Læs mere

Hvad siger folkeskoleloven?

Hvad siger folkeskoleloven? Hvad siger folkeskoleloven? af læsepædagog og jurist Niels Ole Sølberg, 20. maj 2000 Alle børn i den undervisningspligtige alder har ret til fri undervisning i folkeskolen. Det står i grundlovens 76. Denne

Læs mere

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30.

Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Generalforsamling i BOS Danmark den 29. april 2008 kl. 18.30. Medborgerhuset, Kapelvej 44, 2200 København N Dagsorden 1) Valg af dirigent og referent 2) Formandens beretning 3) Godkendelse af regnskab

Læs mere

Vedtægt for Museum Sjælland

Vedtægt for Museum Sjælland Vedtægt for Museum Sjælland Baseret på: Lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, lov nr. 1531 af 211210, med tilhørende bekendtgørelse Museumsloven,

Læs mere

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950

Tegning af Ø. Hornum og Omegns Lynfrysningsanlægs facade ud mod Nihøjevej, udarbejdet af Lindholm og Ryø, Aalborg 24. august 1950 Frysehusenes korte æra Fra gammel tid har man benyttet sig af saltning, røgning eller tørring til at konservere kød. I en periode var henkogning det helt store hit, men i tiden omkring 1950 kom ny teknologi

Læs mere