Aftaler om anvendelse af Autotaks - pkt 7

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftaler om anvendelse af Autotaks - pkt 7"

Transkript

1 Aftaler om anvendelse af Autotaks - pkt 7 Rådsmødet den 16. december 1998 J.nr. 2: /jec 1. Resumé Automobilforsikringsselskabernes Fællesråd (AF) har den 26. juni 1998 anmeldt et aftalekompleks om anvendelse af Autotaks-systemet, der er et edb-baseret skadesopgørelsessystem, der anvendes i forbindelse med forsikringsskader på biler. Anmeldelsen er sket med henblik på meddelelse af fritagelse efter konkurrencelovens 8, stk. 1. Aftalerne er indgået af AF med 18 bilforhandlerforeninger under Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF), med Centralforeningen af Automobilreparatører i Danmark (CAD) og med Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD). Der er tale om et aftalekompleks af både vertikal og horisontal karakter. Autotaks-systemet indeholder oplysninger om de enkelte bilmærker og -modeller baseret på producentens oplysninger om arbejdstider, reparationsmetoder, reservedele mv. samt vejledende salgspriser på materialer og reservedele. Desuden indgår værkstedernes timepriser korrigeret med forskellige faktorer. I Autotaks indgår endvidere et lakeringsmodul, AT-lak, som skal ses i sammenhæng med det særlige kalkulationssystem, FAI euro LAK, der anvendes af autolakererne, jf. det samtidig udsendte notat: "Autolakerernes kalkulationssystem". Autotaks-systemet fastlægger således en metode for skadesopgørelse, men systemet indeholder samtidig normeringer i forbindelse med arbejdstidsopgørelsen, arbejdstidsbetalingen og afregningspriser for lakeringsarbejde. Desuden indgår oplysninger om bruttopriser på reservedele. Autotaks-systemet sætter taksator i stand til hurtigt at foretage en skadesopgørelse. I forbindelse med skadesopgørelsen fastsættes, hvilket arbejde der skal udføres, og hvilke materialer m.v. der skal anvendes. Systemet medvirker derved til at sikre en korrrekt udførelse af reparationsarbejdet og korrekt genopbygning af bilen efter producentens retningslinier. Herved kan systemet bidrage til at styrke effektiviteten som nævnt i konkurrencelovens 8, stk. 1, nr. 1. Det kan ikke udelukkes, at disse effektivitetsfremmende elementer kommer forbrugerne til gode i form af lavere forsikringspræmier, jf. 8, stk. 1, nr. 2. Aftalesystemets prisnormeringer begrænser imidlertid værkstedernes muligheder for selv at bestemme deres priser for så vidt angår forsikringsskader, og systemet fastlåser de indbyrdes prisforhold mellem værkstederne. Disse prisnormeringer pålægger værkstederne begrænsninger, der går udover, hvad der er nødvendigt for at opnå de effektivitetsfremmende virkninger af systemet, jf. 8, stk. 1, nr. 3.

2 De nævnte forhold gør sig i særlig grad gældende med hensyn til AT-lak-systemet, der opererer med en fast værkstedstimepris gældende for hele landet. Hertil kommer, at AT-lak-systemet samtidig indebærer en begrænsning for tredjepart, idet AT-lak s afregningspriser, der formelt set alene regulerer forholdet mellem forsikringsselskab og autoværksted, reelt virker som mere eller mindre bindende priser for autolakererne, der udfører arbejdet i underentreprise for autoværkstedet. 2. Afgørelse Det meddeles parterne i aftalekomplekset om Autotaks-systemets anvendelse i Danmark, at Konkurrencerådet ikke finder grundlag for i medfør af konkurrencelovens 8, stk. 1, at fritage aftalekomplekset i dets nuværende udformning fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens 6, stk. 1. Der er herved lagt vægt på, at Autotaks-systemets prisnormeringer begrænser værkstedernes muligheder for selv at fastsætte deres priser i forbindelse med udførelse af autoskadearbejde for forsikringsselskaber. Disse begrænsninger må anses for unødvendige for at styrke effektiviteten m.v. i forbindelse med udførelsen af forsikringsskadearbejde på person- og varebiler, jf. konkurrencelovens 8, stk. 1, nr. 3. Med hensyn til Autotaks-systemets lakeringsmodul, AT-lak, gør de ovennævnte begrænsninger sig i særlig grad gældende, idet AT-lak opererer med én fast timepris gældende for hele landet. Hertil kommer, at systemet, som formelt er en aftaleregulering af forholdet mellem forsikringsselskab og autoværksted, reelt indebærer en begrænsning også for tredjepart, de selvstændige lakeringsværksteder, som udfører lakeringsarbejde i underentreprise for autoværksteder. Dette skyldes, at normeringen af timeprisen i AT-lak i betydelig udstrækning kommer til at virke som en kollektivt fastsat købspris over for lakeringsværkstederne. Der meddeles i medfør af konkurrencelovens 6, stk. 4, jf. 16, stk. 1, nr. 1, aftaleparterne påbud om senest den 1. april 1999 at ophæve aftalekomplekset om Autotaks-systemet i dets nuværende udformning. 3. Sagsfremstilling 3.1. Sagens anledning Automobilforsikringsselskabernes Fællesråd (AF) har den 26. juni 1998 anmeldt et aftalekompleks om anvendelse af det såkaldte Autotaks-system, et edb-baseret skadesopgørelsessystem, der anvendes i forbindelse med opgørelse af forsikringsskader på biler. AF anmoder i den forbindelse om fritagelse i medfør af konkurrencelovens 8, stk. 1, fra forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler i lovens 6, stk. 1. Anmeldelsen omfatter

3 aftale mellem AF og Audatex Holding A.G., der giver AF licens til at anvende det af Audatex udviklede skadekalkulationssystem i Danmark, aftaler mellem AF og 18 bilforhandlerforeninger, organiseret i Danmarks Automobilforhandler Forening (DAF), om anvendelse af Autotaks (hvoraf de 17 tillige er indgået med de pågældende bilimportører), aftale mellem AF på den ene side og Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark (CAD) og Sammenslutningen af Karrosseribyggere og Autooprettere i Danmark (SKAD) på den anden side om anvendelsen af Autotaks, ordning etableret mellem AF på den ene side og DAF, SKAD og CAD på den anden side om timeprisregulering, samt aftale mellem AF og DAF om anvendelse af Autotaks-laksystemet (AT-lak). Selve aftalekomplekset om anvendelse af Autotaks-systemet i Danmark er ikke anmeldt til EU- Kommissionen. Derimod er licensaftalen mellem AF og Audatex anmeldt til EU-Kommissionen i Sagens parter AF er en underorganisation under Rådet for Dansk Forsikring og Pension. AF s medlemskreds består af 49 forsikringsselskaber og dækker dermed hele den danske automobilforsikringsbranche. DAF omfatter mærkeforhandlerne og deres "mærkeværksteder", medens CAD og SKAD omfatter de såkaldte "frie værksteder". Aftalekomplekset omfatter dermed praktisk talt hele den organiserede danske autoreparationsbranche, dog med undtagelse af de selvstændige autolakeringsværksteder. For så vidt angår autolakring, skal den foreliggende sag ses i sammenhæng med den samtidig forelagte sag vedrørende autolakerernes kalkulationssystem FAI euro LAK Det relevante marked Det relevante marked i sagen kan fastlægges som enhver form for autoskadearbejde, herunder plade- og lakeringsarbejde, på person- og varebiler udført for forsikringsselskaber. Det geografiske marked omfattet Danmark. Forsikringsskader på biler bliver udbedret på forsikringsselskabets regning med et autoværksted som hovedentreprenør. Visse arbejder som f.eks. lakering, bliver typisk udført i underentrepriser hos specielle lakeringsværksteder. Kunden (forsikringstageren) vælger som hovedregel selv, hvilket værksted der skal udføre reparationen ("det frie værkstedsvalg"). På grund af det høje pris- og afgiftsniveau er den altovervejende del af bilerne i Danmark kaskoforsikrede. Ifølge AF er op imod 90\% af bilparken fuldt kaskoforsikret, medens det tilsvarende tal for mellemeuropæiske lande er 10-25\%. Afgiftsniveauet er samtidig årsag til, at gennemsnitsalderen på biler i Danmark er meget høj (over 10 år). Dette fører til, at der i forhold til andre lande er en meget lav tærskel for, hvornår en reparation påbegyndes, og en meget høj tærskel for, hvor omfattende reparationer det kan betale sig at gennemføre. I forhold til bilparkens størrelse gennemføres således forholdsvis mange reparationer i Danmark.

4 Hovedparten af skadede biler repareres ifølge AF for et forsikringsselskabs regning. Forsikringsselskaberne tegner sig f.eks. for omkring 90\% af omsætningen på pladeværkstederne. Omkring 2/3 af reparationerne udføres på DAF-værksteder, medens omkring 1/3 udføres på de såkaldte frie værksteder tilknyttet CAD eller SKAD. Ifølge AF blev der i 1997 foretaget reparationer på person- og varebiler svarende til mio. kr. i reparationsudgifter for forsikringsselskaberne. Når taksator og værkstedet har aftalt skadens omfang, udskrives en arbejdsbeskrivelse, som udleveres til værkstedet i forbindelse med skadesopgørelsen. Taksationen af forsikringsskader på biler sker ved hjælp af det anmeldte Autotaks-system. Taksator indtaster ved besøg på det værksted, der har fået bilen indleveret, oplysninger om skadens art og omfang. Autotaks-systemet angiver herefter, hvilket arbejde der skal udføres, hvilke reservedele der skal anvendes, det fastsatte tidsforbrug og den samlede pris for arbejdet. I Autotaks-systemet indgår tillige et program, AT-lak, der i tilknytning til de indtastede oplysninger om reparationer og udskiftninger beregner materiale- og tidsforbrug samt pris for det lakeringsarbejde, der skal udføres på den enkelte skadede bil Audatex-systemet Det anmeldte Autotaks-system bygger på det internationale skadesopgørelsessystem Audatex med visse tilretninger. Audatex kalkulationssystemet er oprindeligt udviklet af en række tyske taksatororganisationer. Systemet ejes i dag af Audatex AG i Schweiz, der formidler licensaftaler til brugere i andre lande, herunder AF, der har rettighederne i Danmark. Selskabet Audatex GmbH i Tyskland vatetager systemets datavedligeholdelse og bearbejdning af data for nye bilmodeller. Ifølge AF anvendes Audatex-systemet i tilpassede versioner i samtlige EU-lande bortset fra Sverige og Finland, hvor der anvendes et lignende system kaldet "CABAS". Audatex anvendes ifølge AF endvidere i en lang række lande uden for EU. Den danske version af Audatex, Autotaks, blev indført i 1990 ved en aftaler mellem AF og 18 bilforhandlerforeninger, organiseret i DAF. I 1991 indgik AF tilsvarende aftaler med henholdsvis CAD og SKAD Udformningen af Audatex Audatex-systemet indeholder for hver af de 18 bilfabrikater oplysninger om de enkelte bilmærker og -modeller baseret på producenternes oplysninger om arbejdstider, reparationsmetoder, reservedele mv. Hver producent har for de enkelte bilmærker og - modeller beskrevet de arbejdsoperationer (reparationer, udskiftninger mv.), der skal udføres for at foretage en korrekt udbedring af praktisk taget enhver form for skade.

5 Til hver arbejdsoperation har producenten angivet et tidsforbrug ("fabrikstid"). Fabrikstiderne angiver meget deltaljeret, hvor lang tid en korrekt udførelse af næsten alle tænkelige arbejdsopgaver i en arbejdsbeskrivelse tager. Systemet indeholder desuden data om reservedele til samtlige bilmærker og -modeller, herunder oplysning om vejledende udsalgspriser fastsat af de pågældende producenter eller importører. For hvert bilmærke er der endvidere angivet en række yderligere omkostninger til hjælpematerialer og småmaterialer samt miljøomkostninger. Audatex indeholder et særligt lakafregningsmodul, der i sin udformning på visse punkter adskiller sig fra det almindelige Audatex-system. Lakdelen af Audatex er produceret af den schweiziske virksomhed Eurotax Schwacke, og Audatex har ikke eneret herpå. Der henvises i denne forbindelse til omtalen af AT-lak-systemet i afsnit Udformningen af Autotaks Det danske Autotaks-system består dels af Audatex-systemet, dels af en særlig dansk overbygning. Der er dermed tale om to forskellige systemkomplekser. Audatex database og kalkulationssystem indeholder tidsgrundlag (fabrikstider) arbejdstider for lakering, reservedelsdata, inklusive danske bruttopriser. Disse elementer, der ifølge AF er nødvendige for rent teknisk at kunne opgøre skader, anvendes Ifølge AF på helt samme måde i de fleste EU-lande. Kun bruttopriser på reservedele og lakmaterialepriserne varierer landene imellem. Den danske udformning af Audatex, Autotaks, er aftalt mellem AF og autobranchen. I den danske overbygning på Audatex indgår aftale om regulering af arbejdstidsbetalingen både for karrosseri- og lakeringsarbejde. Det drejer sig om omregningsfaktorer, reduktionsfaktorer og fælles timeprisregulering. Disse elementer bruges ikke i andre lande, hvor Audatex anvendes. Autotaks-systemet indeholder således oplysningerne om tidsforbrug, timepris, reservedele og reservedelspriser, hjælpe- og småmaterialer samt miljøomkostninger, der indgår i kalkulation af prisen på den konkrete skade Arbejdstidsbetaling Forinden kalkulationen foretages, sker der imidlertid i Autotaks-systemet en række korrektioner, der har relation til arbejdstidsbetalingen. Omregningsfaktor Audatex indeholder som nævnt hvert af de 18 bilmærker oplysninger om tidsforbrug, som, er fastsat af producenten for praktisk taget alle tænkelige arbejdsopgaver, såkaldt fabrikstid. Til beregning af den samlede arbejdstidsbetaling er der i den danske version, Autotaks, for hvert enkelt bilmærke fastsat en omregningsfaktor.

6 Omregningsfaktorerne blev aftalt i forbindelse med Autotaks indførelse i 1990 og blev beregnet således, at overgangen fra det tidligere skadesopgørelsessystem kunne ske omkostningsneutralt for det enkelte bilmærke. Ifølge AF kan omregningsfaktoren ændres efterfølgende, såfremt det dokumenteres, at fabrikstiderne for det pågældende bilmærke er blevet ændret. I praksis ligger omregningsfaktoren for de enkelte bilmærker mellem 1 og 2. Et vægtet gennemsnit for samtlige omregningsfaktorer ligger omkring 1,7. Reduktionsfaktor Den danske version, Autotaks, indeholder desuden oplysninger om de enkelte værksteders skiltede kundetimepriser. For hvert enkelt værksted er der imidlertid fastsat en reduktionsfaktor, hvorved værkstedets skiltede kundetimepris nedsættes og den såkaldte skadetimepris fremkommer. Værkstedernes reduktionsfaktorer blev oprindelig indført af Monopoltilsynet i 1970 erne som led i den daværende kalkulationsordning for autoreparation. Et nyt værksteds reduktionsfaktor fastsættes af AF under hensyn til værkstedets kundetimepris og skadetimepriserne i det pågældende geografiske område. AF aftaler én gang årligt med DAF, CAD og SKAD en generel procentvis regulering af værkstedernes skadetimepriser. Reguleringen sker ved en justering af de enkelte værksteders reduktionsfaktorer. Aftalesystemet indebærer, at det enkelte værksteds skadetimepris, som anvendes over for alle forsikringsselskaber, i perioden ikke kan stige med mere end den aftalte procentregulering. Herudover kan det enkelte værksteds skadetimepris normalt ikke ændres. Eventuelle ændringer i den skiltede kundetimepris, som anvendes over for andre kunder, medfører automatisk en tilsvarende justering af værkstedets reduktionsfaktor, således at skadetimeprisen til forsikringsselskaberne forbliver uændret. Ifølge AF kan det enkelte værksteds reduktionsfaktor dog reguleres, hvis værkstedet kan dokumentere et efterslæb i forhold til tilsvarende værksteder i samme geografiske område, eller hvis værkstedet kan dokumentere, at det har foretaget investeringer i nyt udstyr og teknologi, der udvider værkstedets reparationsmuligheder. I praksis varierer værkstedernes faktiske skadetimepriser afhængig af det enkelte bilmærkes omregningsfaktor fra omkring 255 kr. til op mod knap 600 kr., dog således at mere end 2/3 ligger mellem 290 kr. og 360 kr. Aftalt tid De indeholdte fabrikstider i Autotaks omfatter hovedsagelig tid til udskiftningsarbejde. Herudover kan der forekomme arbejde i forbindelse med opretning og reparation af skadede dele, hvor tidsforbruget ikke er fastsat i Autotaks. Dette tidsforbrug aftales fra skade til skade mellem taksator og værksted og benævnes "aftalt tid".

7 Reservedels- og materialebetalingen Autotaks-systemet indeholder data om reservedele til samtlige modeller for hvert af de 18 bilmærker, herunder oplysning om de vejledende udsalgspriser, der er fastsat af de pågældende producenter eller importører. Ved brug af uoriginale reservedele anvendes det pågældende værksteds normale priser, medens prisen aftales konkret mellem taksator og værksted ved brug af brugte reservedele. For hvert bilmærke er der endvidere angivet en række yderligere omkostninger. Omkostninger til hjælpematerialer (ilt, gas, CO2, tin, tvist etc.) er fastsat som en procentdel af arbejdstidsbetalingen, småmaterialer (clips, skiver, skruer etc.) er fastsat som en procentdel af reservedelsbeløbet, og miljøomkostninger er fastsat som en procentdel af arbejdstidsbetalingen 3.7. AT-lak-systemet Indtil 1997 blev prisen på lakeringsarbejdet i forbindelse med forsikringsskader reguleret efter en kalkulationsordning, der var aftalt mellem FAI og Automobilforsikringsselskabernes Fællesråd (AF). Kalkulationsordningen var baseret på en opgørelse af karrosseriets flademål for de forskellige modeller. I ordningen indgik en fast kvadratmeterpris og en fast timepris gældende for hele landet. Endvidere opererede ordningen med en "formidlingsavance" på 10\% til det autoværksted, der forestod selve reparationen af bilen og fik lakeringsarbejdet udført i underentreprise hos et lakeringsværksted. Ordningen, der i forskellige udformninger havde eksisteret siden 1944, blev administreret af FAI og omtales som "FAI-prislisten". I 1997 indgik AF og DAF aftale om også at indføre Audatex lakeringsmodul i det danske Autotaks-system under betegnelsen AT.lak. Lakeringsmodulet i Audatex indeholder data om de forskellige bilmærker og modeller med angivelse af arbejdsbeskrivelser og behandlingsmønstre for de forskellige arbejdsenheder, skærme døre paneler m.v. Systemet normerer på basis af tidsstudier et gennemsnitligt tidsforbrug og normerer et gennemsnitligt materialeforbrug for hver enkelt arbejdsopgave. Herudover indeholder systemer oplysninger om materialepriserne. Den danske version, AT-lak, opererer desuden med faste værkstedstimepriser gældende for hele landet (pt. 323,43 kr./time). AT-lak normerer således såvel materialeforbrug og materialepris som tidsforbrug og timepris. Ifølge AF har det været tilstræbt, at overgangen fra FAI-prislisten til AT-lak skulle være omkostningsneutral i gennemsnit. FAI deltog aktivt i forberedelserne, men kunne ikke acceptere betingelserne for indførelsen af systemet, hvorefter AF og DAF alene indgik aftale herom uden FAI s deltagelse. FAI videreførte herefter FAI-prislisten på egen hånd.

8 Tidligere klagesager i forbindelse med AT-lak Håndværksrådet klagede i efteråret 1997 på FAI s vegne til Konkurrencerådet over, at autolakererne blev tvundet af forsikringsselskaberne og især DAF-værkstederne til at acceptere priserne for lakeringsarbejde i AT-lak-systemet. AT-lak-systemet regulerer efter sit indhold den pris forsikringsselskabet skal betale til DAFværkstedet for lakeringsarbejdet, men i pricippet ikke den pris, DAF værkstedet skal betale til et selvstændigt lakeringsværksted, når lakeringsarbejdet udføres i underentreprise. Systemet indebærer imidlertid i praksis, at DAF-værkstedet vil være utilbøjelig til at betale lakeringsværksetedet mere for lakeringsarbejdet end DAF-værkstedet selv får fra forsikringsselskabet. FAI gjorde i den forbindelse gældende, at lakeringsværkstederne herved i realiteten bliver tvundet til at acceptere en prisaftale, som deres forening, FAI, ikke er deltager i. Konkurrencerådet afstod på daværende tidspunkt fra at tage både Autotaks-systemet og FAI s kalkulationssystem op til vurdering, idet begge systemer under alle omstændigheder skulle vurderes på baggrund af den nye konkurrencelov efter 1. januar Udgangen på den konkrete klage blev, at AF og DAF efter forhandling med Konkurrencestyrelsen i medfør af den tidligere konkurrencelovs 11 udsendte en cirkulæreskrivelse til såvel egne medlemmer som til FAI s medlemmer. I cirkulæreskrivelsen blev det præciseret, at den enkelte autolakerer er frit stillet med hensyn til prissætning i forbindelse med forsikringsskadesarbejde, og at ingen autolakerer ville blive boykottet af AF s og DAF s medlemmer med den begrundelse, at autolakereren ikke anvendte AT-lak-systemet. DAF klagede herefter over, at FAI på sin side udøvede pression over for medlemmerne for at formå disse til udelukkende at anvende den afregningspris over for DAF-værkstederne, som fulgte af FAIprislisten. Tilsvarende klagede FAI over, at DAF udøvede pression over for sine medlemmer for at få disse til udelukkende at anvende lakeringsværksteder, der accepterede AT-lak-systemet. Konkurrencestyrelsen indskærpede herefter over for de to foreninger, at hverken DAF eller FAI må håndhæve, at deres medlemmer skal anvende bestemte priser, dvs. henholdsvis AT-lak-systemet og FAI- prislisten i forholdet mellem et DAF-værksted og et FAI-værksted. FAI er siden ophørt med at udsende FAI-prislisten, men har fra 1. april 1998 indført sit eget edbbaserede kalkulationssystem, FAI euro LAK, der er erhvervet fra den schweiziske virksomhed Eutotax Schwacke. Der er tale om det samme lakmodul, der indgår i Audatex og dermed i Autotaks Forholdet mellem FAI euro LAK og AT-lak FAI euro LAK, der anvendes af autolakererne, og AT-lak, der anvendes af forsikringsselskaberne og de almindelige autoværksteder, er som nævnt som udgangspunkt ét og samme system. De to systemer indeholder de samme oplysninger om bilmærker- og modeller med angivelse af arbejdsbeskrivelser og behandlingsmønstre. Systemerne angiver det samme gennemsnitlige tidsforbrug for de forskellige arbejdsopgaver, og systemerne angiver det samme gennemsnitlige materialeforbrug.

9 Det er ligeledes de samme materialepriser, der indgår i de to systemer. Efter det oplyste er der dog i AT-lak foretaget en anderledes vægtning af priserne. I den praktiske udformning og anvendelse er der imidlertid en række væsentlige forskelle. For det første indeholder AT-lak en fast værkstedstimepris gældende for hele landet, medens FAI euro LAK ikke indeholder faste timepriser. For det andet indeholder AT-lak en fast angivelse af materialebetalinger gældende for hele landet, hvor FAI euro LAK opererer med en individuelt fastsat gennemsnitlig materialeavance. Det samme gør sig gældende med hensyn til miljøtilægget. Desuden skal det bemærkes, at FAI euro LAK er bestemt til anvendelse af lakeringsværkstederne på alt lakeringsarbejde på biler. AT-lak finder derimod anvendelse på forholdet mellem forsikringsselskabet og det autoværksted, der har den skadede bil til reparation, og ikke direkte i forholdet mellem autoværkstedet og det lakeringsværksted, der udfører lakeringsarbejdet i underentreprise for autoværkstedet Den samlede betaling og normeringen heraf i Autotaks Ifølge AF udgjorde forsikringsselskabernes samlede udgifter til forsikringsskader på person- og varebiler i mio. kr Udgifter med fordeler sig således: arbejdsløn, "fabrikstid": 764 mio. kr., arbejdsløn, "aftalt tid": 268 mio. kr., reservedele: mio. kr., lakarbejde: 750 mio. kr. og diverse: 22. mio. kr. Heraf regulerer Autotaks-systemet arbejdsløn for fabrikstid på 764 mio. kr., udgifter til reservedele i henhold til importørernes vejledende bruttopriser på samt lakarbejde på 750 mio. kr., dvs. i alt kr. eller ca. 83\% af de samlede udgifter. Arbejdsløn for aftalt tid på 268 mio. kr. og udgifter til alternative og brugte reservedele på 351 mio. kr. er ikke reguleret af Autotaks-systemet Konkurrencebegrænsende elementer i Autotaks Ifølge AF er det vanskeligt at identificere enkeltbestemmelser, der begrænser deltagernes frihed til at træffe selvstændige kommercielle beslutninger. Autotaks-systemet er baseret på aftaler mellem organisationer af henholdsvis forsikringsselskaber, bilimportører, bilforhandlere og værksteder. Som udgangspunkt er aftalerne ikke bindende for parterne, men der tilstræbes ifølge AF en vis normering til sikring af ordningens overordnede formål. Dette medfører visse begrænsninger med hensyn til arbejdstidsbetaling og en vejledende normering med hensyn til arbejdstidsopgørelse, anvendelse af reservedele m.v. og bruttopriser på reservedele.

10 Der er imidlertid ifølge AF ingen bestemmelser, der forhindrer, at der indgås individuelle afregningsaftaler mellem de enkelte forsikringsselskaber og dele af autobranchen. Endvidere fremhæver AF, at automatikken i systemets skadeopgørelser i praksis ofte fraviges af taksatorerne og værkstederne AF s argumentation for fritagelse 8, stk. 1, nr. 1 Som argument for, at Autotaks-systemet bidrager til at styrke effektiviteten som angivet i konkurrencelovens 8, stk. 1, nr. 1, har AF anført en række forhold, der opsummeres i det følgende. Det frie værkstedsvalg AF anfører for det første, at kundens frie værkstedsvalg er en af ordningens primære fordele. Hvis ikke forsikringsselskaberne havde vished for, at skadeopgørelsen og udbetalingen til reparationsomkostninger var uafhængig af forsikringstagerens valg af værksted, måtte forsikringsselskaberne forbeholde sig indflydelse herpå. Ifølge AF har danske bilforsikringskunder en forventning om, at de selv kan vælge det værksted, der skal udfører forsikringsreparationen. Samtlige forsikringsselskaber opererer med frit værkstedsvalg. Som følge af det høje danske afgiftsniveau tegnes der langt flere kaskoforsikringer på biler i Danmark end i andre lande. I andre lande betaler bilejeren således selv for reparation af skader, der i Danmark typisk vil være forsikringsskader, og bestemmer naturligvis selv værkstedet. I Danmark har bilejeren samme ønske om at bestemme værkstedsvalget. Det er imidlertid forsikringsselskabet, der skal betale værkstedsregningen. Ifølge AF er det derfor nødvendigt, at skadesopgørelserne foretages på et objektivt grundlag, er korrekte, og fører til en "kendt" pris i den forstand, at en anden taksator eller et andet forsikringsselskab i alt væsentligt vil komme til det samme resultat. Dette har ligeledes betydning i forholdet til andre forsikringsselskaber i tilfælde af regressager. Regressager Regressager opstår bl.a. i tilfælde, hvor en bil trafikskades, og det erstatningsmæssige ansvar for skaden påhviler en eller flere andre bilister, eller hvor ansvaret deles mellem de involverede parter. I sådanne tilfælde kan bilejerens forsikringsselskab bl.a. i henhold til erstatningsansvarsloven gøre regres mod den ansvarlige bilists ansvarsforsikringsselskab for det beløb, det har kostet at reparere skaderne på bilen. Inden for motorforsikringsområdet behandles årligt ca regressager, som hver involverer to eller flere forsikringsselskaber. Ifølge AF medfører Autotaks-systemet, at de mange regressager kan behandles forholdsvis smidigt. Dette indebærer væsentlige administrative lettelser, og fraværet af tvister om

11 reparationsomkostninger betyder, at regressagerne kan behandles uden, at det berører de enkelte kunder. Korrekt genopbygning AF anfører videre, at ordningen sikrer, at de skadede biler genopbygges korrekt efter producentens forskrifter. Korrekt genopbygning er bl.a. er en betingelse for fortsat garanti fra producentens side. Alle bilproducenter har for hver enkelt model udarbejdet omfattede beskrivelser af fremgangsmåder m.v. for stort set alle tænkelige skader. Disse informationer udgør en del af Autotaks. AF henviser i denne forbindelse til gruppefritagelsen for salgs- og serviceaftaler for motorkøretøjer, hvorefter automobilforhandleraftaler, der kombinerer salg og efterfølgende service af nye biler, er undtaget fra forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Fritagelsen gør det muligt for producenterne at gøre garantiforpligtelsen afhængig af, at værkstedet benytter originale reserdele i forbindelse med reparationer, der foretages inden for garantiperioden. Afgiftsfri genopbygning Ifølge AF sikrer Autotaks, at reglerne om afgiftsfri genopbygning iagttages. Skatteministeriet har i en bekendtgørelse fastsat regler for afgiftsfri genopbygning af biler efter færdselsskader. Det er efter disse regler en betingelse for afgiftsfrihed, at udgifterne til skadens udbedring ikke overstiger bilens handelsværdi umiddelbart inden skaden. Hvis udgiften (arbejdsløn plus bruttoprisen på nye originale reservedele) overstiger handelsværdien, skal bilen enten skrottes, eller der skal berigtiges ny afgift. I henhold til bekendtgørelsen er forsikringsselskaberne pålagt kontrolforpligtelsen i denne forbindelse. Ifølge AF kan forsikringsselskaberne kun efterleve forpligtelsen i bekendtgørelsen ved anvendelse af et skadeopgørelsessystem, der indeholder bruttopriserne på nye reservedele. Andre forsikringstekniske forhold Af mere forsikringstekniske fordele ved Autotaks anfører AF, at systemet sikrer, at skadesopgørelsen udarbejdes hurtigt, hvilket er en forudsætning for, at reparationen også kan iværksættes hurtigt. Endvidere henvises til, at opgørelsesprincipperne er ensartede uanset bilens mærke, model eller årgang m.v. Desuden anfører AF, at samtlige involverede parter (forsikringstageren, forsikringsselskabet, værkstedet m.v.) med Autotaks har et sikkert, fælles udgangspunkt for at forene modstridende interesser. Ifølge AF medvirker Autotaks til at reducere antallet af tvister. Endelig anfører AF, at Autotaks-systemet bevirker, at forsikringsselskaberne på kundernes vegne kan udgøre en modvægt til de internationale bilproducenter og deres distrobutionsapparat og værksteder, som har en monopollignende stilling på dele af eftermarkedet (originale reservedele m.v.).

12 8, stk. 1, nr. 2 Som argument for at forbrugernes sikres en rimelig andel i fordelene ved Autotaks-systemet, som angivet i konkurrencelovens 8, stk. 1, nr. 2, henvises først og fremmest til, at systemet sikrer kundens frie værkstedsvalg. Endvidere Anfører AF, at de forsikringstekniske og administrative fordele ved Autotaks sikrer, at præmierne ikke øges unødvendigt. Det anføres i den forbindelse, at niveauet for bilforsikringspræmier i Danmark normalt anses for at være blandt de laveste i EU, om end sammenligning kan være vanskelig på grund af forskellig sammensætning af forsikringsprodukterne. 8, stk. 1, nr. 3 AF anfører generelt, at Autotaks-systemet ikke pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at opnå de beskrevne fordele, som omhandlet i konkurrencelovens 8, stk. 1, nr. 3. De forhold, der begrænser parternes handlefrihed, jf. afsnit 3.6., er efter AF opfattelse uundgåelige konsekvenser af, at en række betydelige ulemper for markedet forhindres i at opstå. En væsentlig del af det samlede skadesbeløb i skadesopgørelsen afhænger af arbejdstidsopgørelsen, arbejdstidsbetalingen og bruttoprisen på reservedele. Ifølge AF vil ordningen ikke tjene sit formål, hvis ikke det vejledende system førte til en vis normering. 8, stk. 1, nr. 4 Efter AF s opfattelse giver Autotaks-systemet giver ikke virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende tjenesteydelser, som omhandlet i konkurrencelovens 8, stk. 1, nr. 4. AF henviser til, at der hersker virksom konkurrence på det berørte marked. Autotaks-systemet påvirker blot enkelte konkurrenceparametre ud af en lang række inden for hver af de deltagende brancher. Desuden fremhæver AF, at ordningen alene er vejledende, og at fravigelser kan gennemføres i vidt omfang, f.eks. ved at forsikringsselskaberne træffer individuelle aftaler for storkunder eller visse bilmærker, eller ved at taksator foretager fravigelser ved skadesopgørelsen Øvrige aftaleparters bemærkninger DAF har tilsluttet sig AF s oplæg til anmeldelsen af Autotaks-systemet til Konkurrencerådet. DAF har dog ønsket præciseret, at systemet indebærer en begrænsning i værkstedernes prisfastsættelse, idet det ikke er muligt for et værksted at ændre skadetimeprisen ved at ændre værkstedets skiltede kundetimepris. De Danske Bilimportører og CAD har tilsluttet sig AF s oplæg uden bemærkninger. Herudover har CAD anført, at en opgivelse af det frie værkstedsvalg vil medfører en forskydning af markedet i de frie værksteders disfavør, idet forsikringsselskaberne vil vælge at indgå aftaler med et mindre antal værksteder. Endvidere har CAD anført, at såfremt forsikringsselskaberne skal anvise

13 værksted, vil det i mange tilfælde være lettere at opnå kundens accept af at flytte fra et ikkemærkeværksted til et mærkeværksted end omvendt. SKAD er derimod fremkommet med visse kritiske bemærkninger til Autotaks-systemet, som det fungerer i dag. For det første ønsker SKAD, at Autotaks stilles til rådighed for alle interesserede brugerværksteder. Ifølge SKAD er det i Danmark kun enkelte udvalgte værksteder, der har kunnet få systemet stillet til rådighed på lige fod med taksatorerne. Desuden ønsker SKAD indsigt i, hvordan man når frem til de tider, der indgår i beregningssystemet. Endvidere ønsker SKAD, at der fastsættes kriterier for beregningen af nye værksteders reduktionsfaktor og dermed skadetimepris, og kriterier for, hvordan disse ændres, hvis forholdene væsentligt forandres. 4. Vurdering De deltagende brancheforeningers medlemsvirksomheder driver erhvervsvirksomhed, og aftalekomplekset om Autotaks-systemets anvendelse i Danmark er dermed er omfattet af konkurrenceloven, jf. 2, stk. 1. Aftalekomplekset er indgået mellem en organisation af "købere", AF, og organisationer af "sælgere", DAF, CAD, SKAD. Aftalekomplekset påvirker såvel forholdene mellem de to omsætningsled som forholdene inden for hver af de to omsætningsled, og for så vidt angår lakering tillige et tredje omsætningsled. I og med at aftalerne er indgået mellem de respektive brancheforeninger, er der samtidig implicit truffet en vedtagelse om anvendelse af Autotaks i de enkelte brancheforeninger. Der er således tale om et aftalekompleks af både vertikal og horisontal karakter, og aftalekomplekset er omfattet af aftalebegrebet i konkurrencelovens 6, stk. 1. Dernæst kan det konstateres, at aftalekomplekset som udgangspunkt er omfattet af forbudet i konkurrencelovens 6, stk. 1, idet aftalekomplekset direkte eller indirekte har til formål og især til følge, at konkurrencen begrænses. Der antages at foreligge en konkurrencebegrænsning, hvis blot en af parterne i en aftale får sin handlefrihed begrænset, eller hvis en tredjeparts handlefrihed til at træffe selvstændige beslutninger indskrænkes. Desuden kan det konstateres, at aftalekomplekset ikke er omfattet af bagatelreglerne i konkurrencelovens 7, stk. 1, idet aftalepartene har en samlet andel af det relevante marked, reparation af skader på person- og varebiler udført for forsikringsselskaber, på henved 100\%, og en samlet omsætning, der overstiger 1 mia. kr. De ovennævnte forhold er ikke bestridt af aftaleparterne i forbindelse med anmeldelsen af Autotaks-systemet.

14 Der skal herefter alene tages stilling til spørgsmålet om, hvorvidt de fire betingelser i konkurrencelovens 8, stk. 1, nr. 1-4, for at meddele fritagelse fra forbudet i 6, stk. 1, må anses for opfyldt Erklæring om ikke-indgreb Ad 8, stk. 1, nr. 1 Dele af Autotaks-systemet kan formentlig siges at bidrage til at styrke effektiviteten i produktionen eller distributionen af varer eller tjenesteydelser, jf. 8, stk. 1, nr. 1. I første række drejer det sig om de elementer i Autotaks-systemet, der sætter taksator i stand til hurtigt at foretage en skadesopgørelse. I forbindelse med skadesopgørelsen fastsættes, hvilket arbejde der skal udføres, og hvilke materialer m.v. der skal anvendes for at bringe den skadede bil op på det niveau, forsikringstageren efter forsikringsaftalen har krav på. Disse oplysninger anvendes samtidig i forbindelse med taksators arbejdsbeskrivelse til værkstedet, og systemet bidrager dermed til en korrekt udførelse af reparationsarbejdet på værkstedet. Da Autotaks-systemet bygger på de af bilproducenterne fastsatte fremgangsmåder for stort set alle tænkelige skader, sikrer systemet samtidig den korrekte genopbygning, der er en betingelse for bilproducenten forsatte garanti. Derimod er det vanskeligt at se, hvordan kundens frie værkstedsvalg, som anført af AF skulle medvirke til at styrke effektiviteten i produktionen m.v., dvs. medvirker til, at forsikringsskader udbedres til de samfundsmæssigt laveste omkostninger. Det frie værkstedsvalg, der i forbindelse med forsikringsskader indebærer, at den der vælger, ikke er den der betaler, synes tværtimod at bevirke, at det direkte konkurrencemæssige pres på værkstedernes priser udebliver, hvilket alt andet lige vil føre til en formindsket effektivitet og dermed højere samfundsmæssige omkostninger. I denne sammenhæng skal det bemærkes, at det frie værkstedsvalg formelt set ikke indgår som en del af aftalekomplekset om Autotaks. Det frie værkstedsvalg angives af parterne som værende en forudsætning for systemets nuværende udformning. Samtidig fører Autotaks-systemets prisbestemmelser, jf. nedenfor i en vis udstrækning til en uniformering af de enkelte værksteders priser, hvilket modvirker en konkurrencebaseret strukturtilpasning blandt autoværkstederne og dermed den samfundsmæssige effektivitet. Med hensyn til det af AF anførte vedrørende afgiftsfri genopbygning skal det blot bemærkes, at det ikke kan udelukkes, at Autotaks-systemet kan være et nyttigt hjælpemiddel til sikring af disse reglers overholdelse. Det er imidlertid et hensyn, der er irrelevant for spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for at meddele fritagelse efter konkurrenceloven. AD 8, stk. 1, nr. 2 Det kan formentlig ikke udelukkes, at de elementer i Autotaks-systemet, der kan siges at bidrage til at styrke effektiviteten, jf. ovenfor, kommer forbrugerne til gode i form af lavere

15 forsikringspræmier, og at forbrugerne dermed sikres en rimelig andel af fordelene ved Autotakssystemet, jf. 8, stk. 1, nr.2. Derimod må det anses for mere tvivlsomt, om det frie værkstedsvalg alt i alt kan siges at komme forbrugerne til gode som anført af AF. Det opleves utvivlsomt som en fordel for forsikringstageren selv at kunne bestemme værkstedet. Men da det frie værkstedsvalg samtidig må antages at mindske effektiviteten og føre til et højere omkostningsniveau i værkstedssektoren, jf. ovenfor, er det vanskeligt at sige, om det frie værkstedsvalg samlet set er til fordel for forbrugerne. AD 8, stk. 1, nr. 3 Ifølge AF selv indebærer Autotaks-systemet, begrænsninger med hensyn til arbejdstidsbetaling, en normering af arbejdstidsopgørelsen og af bruttopriser på reservedele. Spørgsmålet er, om disse begrænsninger går udover, jf. 8, stk. 1, nr. 3, hvad der er nødvendigt for at fremme effektiviteten og samtidig sikre forbrugerne en rimelig andel af fordelen herved. Autotaks-systemet indebærer i første række begrænsninger for værkstederne, idet systemet begrænser værkstedernes muligheder for selv at bestemme deres priser for så vidt angår forsikringsskader. Ændringer i de af værkstederne fastsatte kundetimepriser neutraliseres automatisk ved en ændring af værkstedets reduktionsfaktor, således at den skadetimepris, som anvendes mellem værksted og alle forsikringsselskaber, forblivet uændret. Dette indebærer en fastlåsning af de indbyrdes prisforhold mellem værkstederne i relation til afregning af skadesarbejde med forsikringsselskaberne. Disse begrænsninger kan næppe anses for nødvendig for at sikre de effektivitetsfremmende elementer i ordningen med hensyn til hurtig og sikker skadesopgørelse, korrekt udførelse af reparationsarbejdet og korrekt genopbygning af bilen efter producentens retningslinier. Det kan diskuteres, hvorvidt Autotaks-systemets oplysninger om vejledende bruttopriser på reservedele pålægger virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at opnå den effektivitetsfremmende virkning af systemet. I den forbindelse må det tages i betragtning, at Autotaks-systemet ikke i sig selv fastsætter disse bruttopriser. De fastsættes af de pågældende producenter og importører. På grund af det meget store antal forskellige reservedele er oplysninger om de vejledende bruttopriser af betydning for autoværkstedernes kalkulationer i Autotaks. Autotaks-systemet begrænser ikke forsikringsselskabernes frihed til selv at fastsætte præmiestørrelse og forsikringsbetingelser i øvrigt. Autotaks-systemets normering af værkstedernes timepriser opfylder således ikke betingelserne for fritagelse i 8, stk. 1, nr. 3. AD 8, stk. 1, nr. 4 Spørgsmålet er endelig, om Autotaks-systemet giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende varer og tjenesteydelser, jf. 8, stk. 1, nr. 4. I den forbindelse synes det klart, at Autotaks-systemet sammenholdt med det frie værkstedsvalg begrænser konkurrencen mellem værkstederne, idet systemet fratager værkstederne ethvert incitament til at anvende prisen som konkurrenceparameter over for forsikringsselskaberne. Det effektive værksted opnår ikke en større markedsandel ved at nedsætte sine priser, og tilsvarende

16 mister det ineffektive værksted ikke kunder, selvom dets omkostninger er for høje. Ordningen omfatter som nævnt hele området for udbedring af forsikringsskader på person- og varebiler. Endvidere synes Autotaks-systemet sammenholdt med forsikringsselskabernes fælles forudsætning om kundens frie værkstedsvalg i en vis grad at fratage forsikringsselskaberne incitamentet til at udbyde differentierede forsikringsprodukter på området. F.eks. således at en forsikring med frit værkstedsvalg har en højere præmie end en forsikring, hvor forsikringsselskabet forbeholder sig at vælge værkstedet Specielt om AT-lak Hvad specielt anvendelsen af AT-lak angår, gør de ovennævnte forhold sig ligeledes gældende. ATlak normerer tidsforbrug, timebetaling, materialeforbrug og materialebetaling. Det skal i den forbindelse bemærkes, at AT-lak opererer med en fast værkstedstimepris gældende for hele landet. Dette indebærer i særlig grad en risiko for at konkurrencen bliver udelukket på en væsentlig del af autolakeringsmarkedet, jf. 8, stk. 1, nr. 4. Hertil kommer, at aftalen om indførelse af AT-lak-systemet, der er indgået mellem AF og DAF, formelt set alene regulerer forholdet mellem forsikringsselskab og autoværksted, men reelt også indebærer en begrænsning for tredjepart, de selvstændige lakeringsværksteder. Den altovervejende del af lakeringsarbejdet udføres af et lakeringsværksted i underentreprise for et autoværksted. Normeringen af timeprisen i AT-lak kommer derved i betydelig udstrækning til at virke som en kollektivt fastsat købspris over for lakeringsværkstederne, der ingen indflydelse har på udformningen af systemet Konklusion Aftalekomplekset om Autotaks-systemet er omfattet af forbudet mod konkurrencebegrænsende aftaler i konkurrencelovens 6, stk. 1. Betingelserne i konkurrencelovens 8, stk. 1-4, for at meddele fritagelse til aftalekomplekset om Autotaks-systemets anvendelse i Danmark fra forbudet kan ikke anses for opfyldt. Autotaks-systemet pålægger i dets nuværende udformning virksomhederne begrænsninger, som er unødvendige for at styrke effektiviteten mv. på området, jf. konkurrencelovens 8, stk. 1, nr. 3, og systemet giver virksomhederne mulighed for at udelukke konkurrencen for en væsentlig del af det pågældende område, jf. konkurrencelovens 8, stk. 1, nr. 4. Uagtet, at Autotaks-systemet indeholder en række effektivitetsfremmende elementer med hensyn til hurtig og sikker skadesopgørelse, korrekt udførelse af reparationsarbejde og korrekt genopbygning, er systemet således i sin nuværende udformning forbudt efter konkurrencelovens 6, stk. 1. Der er dermed grundlag for at udstede påbud om ophævelse af aftalekomplekset i medfør af 6, stk. 4, jf. 16, stk. 1, nr. 1. Aftalekomplekset om Autotaks-systemet bestod ved konkurrencelovens ikrafttræden den 1. januar 1998, og aftalekomplekset er anmeldt inden den 1. juli 1998 med henblik på fritagelse efter

17 konkurrencelovens 8, stk. 1. Autotaks-systemet kan derfor opretholdes indtil 3 måneder efter, at Konkurrencerådet har meddelt afslag, jf. konkurrencelovens 27, stk. 4. Konkurrencerådet kan forlænge fristen på 3 måneder. Fristen for efterlevelse af et påbud om omhævelse af Autotaks-systemet i dets nuværende udformning findes på den baggrund passende at kunne sættes til den 1. april 1999.

Taksatorringens vedtægter

Taksatorringens vedtægter 1 af 11 18-06-2012 10:43 Taksatorringens vedtægter 6. april 1999 J.nr. 2:8032-326/jec Rådsmødet den 28. april 1999 1. Resumé Taksatorringen har den 26. juni 1998 anmeldt foreningens vedtægter med anmodning

Læs mere

Autotaks kalkulationssystem

Autotaks kalkulationssystem Autotaks kalkulationssystem Journal nr.3:1120-0204-34/aj/industri Rådsmødet den 19. december 2001 Resumé 1. I forbindelse med behandlingen af et anmeldt kalkulationssystem til kalkulation af lakarbejder

Læs mere

FAI euro LAK kalkalutionssytem

FAI euro LAK kalkalutionssytem 1 af 7 03-07-2012 13:33 FAI euro LAK kalkalutionssytem Journal nr.3:1120-0389-6/aj/industri Rådsmødet den 19. december 2001 Resumé 1. Foreningen af Auto- og Industrilakerere (FAI) anmeldte den 22. april

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR FORSIKRINGSSELSKABER OG AUTOVÆRKSTEDER VED FORSIKRINGSSKADER PÅ BILER

RETNINGSLINJER FOR FORSIKRINGSSELSKABER OG AUTOVÆRKSTEDER VED FORSIKRINGSSKADER PÅ BILER RETNINGSLINJER FOR FORSIKRINGSSELSKABER OG AUTOVÆRKSTEDER VED FORSIKRINGSSKADER PÅ BILER Forord Formålet med denne fælles vejledning er at beskrive de problemer, der oftest opstår mellem værksteder og

Læs mere

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S

Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Aftale mellem Post Danmark og ARTE om etablering af joint venture-selskabet BILLETnet A/S Jnr.: 2:8032-30/cb Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Post Danmark og ARTE har anmeldt en aftale om etablering

Læs mere

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter

Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter 1 af 7 18-06-2012 10:36 Realkredit Danmarks aftaler med pengeinstitutter J.nr. 2:8032-108, -135, -136, -137 og -139/LD Rådsmødet den 24. marts 1999 1. Resumé Realkredit Danmark har ved brev af 23. juni

Læs mere

Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme

Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme 1 af 9 Aftale om eleftersyn på landbrugsejendomme Journal nr. 2:8032-814/che/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Forsikringsaktieselskabet Allianz Nordeuropa (Allianz) har ved brev

Læs mere

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet

2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet 2001-01-16: DVS Entertainment I/S mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den16. januar 2001 i sag j.nr. 00-166.783 DVS Entertainment I/S (advokat Merete Clausen) mod Konkurrencerådet

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter

Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter 1 af 5 06-08-2012 15:10 Samarbejdsaftale mellem Totalkredit og 68 pengeinstitutter Jnr.: 2:8032-38/jec Rådsmødet den 17. juni 1998 1. Resumé Totalkredit Realkreditfond har anmeldt en standardsamarbejdsaftale,

Læs mere

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt

Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt 1 af 6 18-06-2012 14:47 Klage over bindende priser for taxikørsel i Sønderjyllands Amt Journal nr. 2:801-455/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Konkurrencestyrelsen har modtaget

Læs mere

Forsikringsselskabernes Service Organisations vedtægter

Forsikringsselskabernes Service Organisations vedtægter 1 af 9 18-06-2012 10:56 Forsikringsselskabernes Service Organisations vedtægter Rådsmødet den 25. august 1999 1. Resumé Forsikringsselskabernes Service Organisation (FSO) har anmeldt foreningens vedtægter

Læs mere

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning

Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven. Vejledning Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Vejledning 2014 Konsortiesamarbejde i forhold til konkurrenceloven Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Tlf.: +45 41 71

Læs mere

Taksatorringens vedtægter

Taksatorringens vedtægter Punkt 2 Rådsmøde den 29. april 2009 29-04-2009 4/0120-0301-0041 /LD/AB Taksatorringens vedtægter 1. Resumé...2 2. Afgørelse...4 3. Sagsfremstilling...5 3.1 Indledning...5 3.2 Virksomhederne...5 3.3 Markedsbeskrivelse...6

Læs mere

Overenskomster vedrørende glasskader indgået mellem Glarmesterlauget i Danmark og to forsikringsselskaber

Overenskomster vedrørende glasskader indgået mellem Glarmesterlauget i Danmark og to forsikringsselskaber 1 af 15 03-07-2012 12:19 Overenskomster vedrørende glasskader indgået mellem Glarmesterlauget i Danmark og to forsikringsselskaber Journal nr.3:1120-0388-69 samt 3:1120-0388-70/Industri/kra Rådsmødet den

Læs mere

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet

2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet 2001-05-17: Interflora-Danmark mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. maj 2001 i sag 00-200.925 Interflora-Danmark (advokat Hanne Magnussen v/ advokat Jens Ahrendt)

Læs mere

Anmeldelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening

Anmeldelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening 1 af 7 08-08-2012 11:24 Anmeldelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening Rådsmødet den 16. december 1998 J.nr. 2:8032-863/psoe 1. Resumé Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) har foretaget anmeldelse af foreningens

Læs mere

Aftaler om samtrafik i telesektoren

Aftaler om samtrafik i telesektoren 1 af 5 06-08-2012 13:43 Aftaler om samtrafik i telesektoren Rådsmødet den 25. februar 1998 Jnr.: 2:800-6/TPH 1. Resume Samtrafikaftaler er reguleret i henhold til lov om konkurrenceforhold og samtrafik

Læs mere

F&Ps honoraraftaler mv. med Lægeforeningen, Tandlægeforeningen og Kiropraktorforeningen

F&Ps honoraraftaler mv. med Lægeforeningen, Tandlægeforeningen og Kiropraktorforeningen 1 af 8 F&Ps honoraraftaler mv. med Lægeforeningen, Tandlægeforeningen og Kiropraktorforeningen Journal nr. 3:1120-0388-195/fødevarer-finans/ld Rådsmødet den 30. maj 2001 Resumé 1. Forsikring & Pension

Læs mere

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 19. april 2010 i sag nr. 2009-0019411. mod. Konkurrencerådet

K E N D E L S E. afsagt af Konkurrenceankenævnet den 19. april 2010 i sag nr. 2009-0019411. mod. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 19. april 2010 i sag nr. 2009-0019411 Håndværksrådet (advokat Per Dalskov) mod (chefkonsulent Vibeke Ulf Dumrath) Biintervenient til støtte for konkurrencerådet:

Læs mere

DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter

DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter 1 af 5 07-08-2012 14:17 DLR's aftaler med andre realkreditinstitutter Rådsmødet den 30. september 1998 Jnr.: 2:8032-54, -55 og -56/LD 1. Resumé Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) har indgået aftaler

Læs mere

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S

Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Aftale mellem Sonofon A/S og debitel Danmark A/S Jnr.: 2:8032-19/lot Rådsmødet den 27. maj 1998 1. Resumé Sonofon og debitel har anmeldt en service provision-aftale og anmodet Konkurrencerådet om en ikke-indgrebserklæring,

Læs mere

Anmeldelse af FSR's regler om kvalitetskontrol

Anmeldelse af FSR's regler om kvalitetskontrol Anmeldelse af FSR's regler om kvalitetskontrol Jnr.: 2:8032-18/kb Rådsmødet den 29. april 1998 1. Resumé Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) har ved anmeldelse af 25. februar 1998 ansøgt om

Læs mere

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder

2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder 2002-06-17: Tandlæge Flemming Harder K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 17. juni 2002 i sag 01-172.007 Tandlæge Flemming Harder (advokat Knud Lundblad) mod Konkurrencerådet (fuldmægtig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10

Forslag. Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven) 1) Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Lovforslag nr. L 171 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. marts 2010 af skatteministeren (Troels Lund Poulsen) Forslag til Lov om ændring af lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsloven)

Læs mere

Klage over afslag på clearingaftale med Dantaxi

Klage over afslag på clearingaftale med Dantaxi Klage over afslag på clearingaftale med Dantaxi Journal nr. 2:801-319/Infrastruktur, mje Rådsmødet den 26. april 2000 Resumé 1. Det Kooperative Fællesforbund har på Dantaxi s vegne indgivet klage over,

Læs mere

Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse

Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse 1 af 5 Kølebranchens Miljøordnings ansøgning om ikke-indgrebserklæring/fritagelse samt 11, stk. 4-erklæring Jnr.: 2:8032-49/TH Rådsmødet den 26. august 1998 1. Resumé Kølebranchens Miljøordning har anmeldt

Læs mere

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager

Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager 5-6. Forvaltningsret 114.1 115.1 115.2 115.3. Sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet af en sag hvor besvarelsen ikke var en afgørelse. Krav til myndighedernes behandling af sådanne sager En person skrev

Læs mere

Købskontrakt mellem Pindstrup Mosebrug A/S og Jiffy A/S

Købskontrakt mellem Pindstrup Mosebrug A/S og Jiffy A/S 1 af 12 18-06-2012 11:18 Købskontrakt mellem Pindstrup Mosebrug A/S og Jiffy A/S Rådsmødet den 24. november 1999 1. Resumé Konkurrencestyrelsen har den 29. juni 1998 modtaget en anmeldelse af en tidsubegrænset

Læs mere

Købskontrakt mellem Pindstrup Mosebrug A/S og Jiffy A/S

Købskontrakt mellem Pindstrup Mosebrug A/S og Jiffy A/S 1 af 12 Købskontrakt mellem Pindstrup Mosebrug A/S og Jiffy A/S Rådsmødet den 24. november 1999 1. Resumé Konkurrencestyrelsen har den 29. juni 1998 modtaget en anmeldelse af en tidsubegrænset købsaftale,

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Vestre Landsret Pressemeddelelse

Vestre Landsret Pressemeddelelse Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,

Læs mere

1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet

1999-08-03: Sygeforsikringen danmarkctr. Konkurrencerådet 1999-08-03: Sygeforsikringen "danmark"ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 3. august afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.423, Sygeforsikringen "danmark" ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1.

Læs mere

Fjernelse af reparationsgrænsen - en kilde til danske arbejdspladser

Fjernelse af reparationsgrænsen - en kilde til danske arbejdspladser Fjernelse af reparationsgrænsen - en kilde til danske arbejdspladser OSSIER OM REPARATIONSGRÆNSEN Færre totalskader - flere arbejdspladser Ændring af reparationsgrænsen har ved to lejligheder, senest i

Læs mere

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF)

RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om ansvarsforsikring for motorkøretøjer (90/232/EØF) 1990L0232 DA 11.06.2005 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS TREDJE DIREKTIV af 14. maj 1990 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes

Læs mere

Klage over Dansk Kautions opsigelsesvilkår

Klage over Dansk Kautions opsigelsesvilkår 1 af 9 18-06-2012 10:21 Klage over Dansk Kautions opsigelsesvilkår J.nr. 2:801-115/hla Rådsmødet den 27. januar 1999 1. Resumé BG Garanti Forsikringsselskab A/S (BG Garanti) indsendte den 7. oktober 1998

Læs mere

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K

Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Advokatfirmaet Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere Att.: Advokat Lise Høgh Amaliegade 10 1256 København K Dato: 19. december 2013 Sag: MEDS-13/02724-6 Sagsbehandler: /STP Vejledende udtalelse om

Læs mere

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden)

Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) TF2004-05 Vejledning om behandling af individuelle samtrafikaftaler (i overgangsperioden) 1. Indledning Teleloven er blevet ændret med virkning fra den 25. juli 2003[1]. Dette betyder, at reglerne om samtrafik

Læs mere

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor.

Sagens baggrund og en nærmere begrundelse for Energiklagenævnets afgørelse fremgår nedenfor. Til: [XXX] Silkeborg Varme A/S Silkeborg Kommune Sendes pr. e-mail til ovennævnte Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799

Læs mere

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375

Samarbejdsaftale. mellem. CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 Samarbejdsaftale mellem CNA Insurance Company Limited Hammerensgade 6, 1. sal, 1267 København K CVR nr. 24256375 og [Forsikringsmæglerens navn og adresse] (Herefter Forsikringsmægleren ) 1. Indledning

Læs mere

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen

Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S. 1. Transaktionen Dato: 26. januar 2015 Sag: BITE-14/12241 Godkendelse af Fjernvarme Fyn Holding A/S køb af Fynsværket og Odense Kraftvarmeværk fra Vattenfall A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den 23. december

Læs mere

1999-10-21: Cafe Garibaldi ctr. Konkurrencerådet

1999-10-21: Cafe Garibaldi ctr. Konkurrencerådet 1999-10-21: Cafe Garibaldi ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 21. oktober afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-186.503 Café Garibaldi ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1. K E N D E L S E Ved

Læs mere

2001-02-27: Elbodan a.m.b.a. mod Konkurrencerådet

2001-02-27: Elbodan a.m.b.a. mod Konkurrencerådet 2001-02-27: Elbodan a.m.b.a. mod Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 27. februar 2001 i sag j.nr. 00-35.305 Elbodan a.m.b.a. (advokat Martin André Dittmer) mod Konkurrencerådet

Læs mere

FORRETNINGSBETINGELSER

FORRETNINGSBETINGELSER FORRETNINGSBETINGELSER 1. ANVENDELSE 1. Disse forretningsbetingelser (herefter Betingelserne ) finder anvendelse på aftaler indgået mellem Quickimport ApS, CVR-nr. 33 86 87 23 (herefter Quick ) og kunden

Læs mere

Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1.

Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. AFGØRELSE Sags nr. 2008-010185 03-04-2009 Konkurrenceklausulen mellem Royal Greenland A/S og Maniitsoq Skindcenter A/S ikke omfattet af konkurrencelovens 6, stk. 1. A T U I S A R T O Q A R N E R M U T

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

ALKA's aftaler med SID

ALKA's aftaler med SID 1 af 7 08-08-2012 13:48 ALKA's aftaler med SID Journal nr. 2:8032-365/Fødevarer/finans, ld Rådsmødet den 29. marts 2000 Resumé 1. Forsikrings-Aktieselskabet ALKA har anmeldt en aftale om kollektiv gruppeulykkesforsikring

Læs mere

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...]

Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Vedr. Deres klage over Kalundborg Kommunes afslag på dispensation fra tilslutningspligt for ejendommen [...] De har ved brev af 4. marts 2002 klaget til Energiklagenævnet

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 17. januar 2007 (J.nr. 2006-0007596). Ansøgning om optagelse i Ejendomsmæglerregistret afslået, da klagers hidtidige beskæftigelse ikke kunne sidestilles med beskæftigelse i en ejendomsformidlingsvirksomhed.

Læs mere

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension

Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension Industriens Pensions overtagelse af PNN Pension og PHI Pension J.nr. 4/0120-0401-0043/TIF/SEM Konkurrencestyrelsen har den 3. august 2009 modtaget anmeldelse af fusion mellem Industriens Pensionsforsikring

Læs mere

Det betaler sig at være medlem af CAD. Brancheorganisation for værksteder

Det betaler sig at være medlem af CAD. Brancheorganisation for værksteder Det betaler sig at være medlem af CAD Brancheorganisation for værksteder Vi er klar til at servicere dig CAD s viden din tryghed CAD er en moderne brancheorganisation, der består af mere end 1700 autoværksteder,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 19. august 2013 Sag 33/2013 Alm. Brand Forsikring A/S (advokat Michael Steen Wiisbye) mod A (advokat Keld Norup) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Københavns

Læs mere

Bevissikringsaftalen - ejerskifteforsikring

Bevissikringsaftalen - ejerskifteforsikring Bevissikringsaftalen - ejerskifteforsikring Aftale om bevissikring og regresfrafald mellem ejerskifteforsikringsselskaber og de bygningssagkyndiges ansvarsforsikringsselskaber (bevissikringsaftalen) af

Læs mere

Analyse fra AutoBranchen Danmark

Analyse fra AutoBranchen Danmark Nr. 2 16. september 2014 Analyse fra AutoBranchen Danmark Skal forsikringsselskaberne have rabat? - Model til konsekvensberegning af rabatter Bilsalget: Endnu et rekordår undervejs Forhøjelse af totalskadegrænsen

Læs mere

Aftale mellem Codan Forsikring og Ældre Sagen

Aftale mellem Codan Forsikring og Ældre Sagen 1 af 9 18-06-2012 14:12 Aftale mellem Codan Forsikring og Ældre Sagen Journal nr.: 2:8032-751 Rådsmødet den 26. januar 2000 1. Resumé A/S Forsikringsselskabet Codan (Codan Forsikring) har anmeldt en samarbejdsaftale

Læs mere

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen.

K e n d e l s e: Ved skrivelse af 25. august 2008 har Revisortilsynet klaget over J. Revision v/ Jan Rasmussen og registreret revisor Jan Rasmussen. Den 19. april 2010 blev der i sag nr. 61/2008-R Revisortilsynet mod J. Revision v/ Jan Rasmussen CVR-nr. 21 17 24 48 og registreret revisor Jan Rasmussen afsagt sålydende K e n d e l s e: Ved skrivelse

Læs mere

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia

Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia AFGØRELSE Sags nr. 2013-093392 30-10-2014 Royal Greenland A/S salg af ejendomme i Qaasuitsup Kommunia A T U I S A R T O Q A R N E R M U T U N A M M I L L E Q A T I G I I N N E R M U L L U A Q U T S I S

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed

Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed Bekendtgørelse om kvalitetskontrol og Revisortilsynets virksomhed I medfør af 34, stk. 3, og 54, stk. 2, i lov nr. 468 af 17. juni 2008 om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder (revisorloven), som

Læs mere

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE

DISCIPLINÆRNÆVNET FOR EJENDOMSMÆGLERE Den 4. marts 2014 blev der i sag 258 2014 AA [Adresse] [By] mod BB [Adresse] [By] og Ejendomsmæglervirksomheden EDC v/ Frandsen og Olsen Løgstør [Adresse] [By] afsagt sålydende Kendelse Ved e-mail af 23.

Læs mere

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2

Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Bilag: Beslutning vedr. fusion jf. konkurrencelovens 12c, stk. 2 Journal nr.3:1120-0401-22/osk/service 1. Resumé 1. Advokat Gitte Holtsø (Advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg) har den 16. oktober 2001,

Læs mere

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse.

Bemærk: Det er altid DIB s og de enkelte medlemmers eget ansvar at overholde konkurrencereglerne uanset indholdet i denne udtalelse. Danske Isoleringsfirmaers Brancheforening H.C. Andersens Boulevard 18 1787 København V Att.: Hans Madsen Sørensen Dato: 17. august 2015 Sag: BET-14/04588 Sagsbehandler: /CHJ/MC Bemærk: Dette brev er kun

Læs mere

Energiklagenævnet traf den 28. december 2012 afgørelse i sagen (j.nr. 1021-12-94) 2. Energiklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 15.

Energiklagenævnet traf den 28. december 2012 afgørelse i sagen (j.nr. 1021-12-94) 2. Energiklagenævnet ophævede Silkeborg Kommunes afgørelse af 15. [XXX] Anonymiseret Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf. 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse Klage over pålæg om tilslutningspligt

Læs mere

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby

DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby DAGROFA A/S Att. advokat Torbjørn Malmsteen Gammelager 11-13 2605 Brøndby 2. april 2004 SEK Sag 3/1120-0401-0059 / LOB/SKN Afgørelse vedr. SuperGros A/S' overtagelse af Sam-Gros A/S' logistikfunktion Resumé

Læs mere

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk

#1 6. december 2012 Side 1 bil.di.dk Reservedelssalget TEMA I FOKUS #1 6. december Side 1 bil.di.dk I har flere led i værdikæden været under pres, herunder også salget af reservedele. Årsagerne hertil er flere. I denne første udgave af Bilbranchens

Læs mere

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser

Vedtægter for DST s Garantiordning. 1. Formål. 2. Garantiordningens ledelse og administration. 3. Medlemskab og medlemsforpligtelser Vedtægter for DST s Garantiordning 1. Formål Garantiordningens formål er at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og snedker- og tømrervirksomheder, der er medlem af Danske Snedker-

Læs mere

Aftale om levering af økologisk mælk

Aftale om levering af økologisk mælk Aftale om levering af økologisk mælk Journal nr. 3:1120-0388-28/Fødevarer og Finans Rådsmødet den 28. november 2001 Resumé 1. MD Foods (nu Arla Foods) har anmeldt selskabets aftale med andelshaverne om

Læs mere

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE

VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE NOTAT 24. MARTS 2014 DIF UDVIKLING VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSAFTALE Danmarks Idræts-Forbund har udarbejdet en standardaftale der kan fungere som vejledning til hvordan man kan formulere en samarbejdsaftale

Læs mere

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-601

Trailerforsikring. Forsikringsbetingelser. Version 20-601 Forsikringsbetingelser Trailerforsikring Version 20-601 Thisted Forsikring Thyparken 16 7700 Thisted Tlf: 96 19 45 00 post@thistedforsikring.dk www.thistedforsikring.dk CVR: 31 00 75 18 Bank: Sparekassen

Læs mere

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed

Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed NFT 3/1999 Ny dansk lov om forsikringsmæglervirksomhed af Flemming Lyngholm og Jon Stefansson, Advokatfirmaet Kromann & Münter, Århus. Det danske Folketing vedtog den 21. april 1999 en lov om forsikringsmæglervirksomhed.

Læs mere

Retshjælpsforsikringen

Retshjælpsforsikringen 1 af 11 21-06-2012 12:04 Retshjælpsforsikringen Journal nr. 2:8032-681/ld/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension, F&P, har anmeldt et sæt retshjælpsforsikringsbetingelser.

Læs mere

Retshjælpsforsikringen

Retshjælpsforsikringen 1 af 11 Retshjælpsforsikringen Journal nr. 2:8032-681/ld/fødevarer, finans Rådsmødet den 21. juni 2000 Resumé 1. Forsikring & Pension, F&P, har anmeldt et sæt retshjælpsforsikringsbetingelser. F&P ansøger

Læs mere

1999-11-19: LK a/s ctr. Konkurrencerådet

1999-11-19: LK a/s ctr. Konkurrencerådet 1999-11-19: LK a/s ctr. Konkurrencerådet»År 1999, den 19. november 1999 afsagde Konkurrenceankenævnet i sagen j.nr. 98-194.449, LK a/s ctr. Konkurrencerådet, sålydende: 1. K E N D E L S E Ved skrivelse

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * ean@erst.dk www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 22. april 2015 (2014-0037566). Navn egnet til at fremkalde

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Topdanmark og Praktiserende Arkitekters Råd

Samarbejdsaftale mellem Topdanmark og Praktiserende Arkitekters Råd 1 af 10 21-06-2012 11:38 Samarbejdsaftale mellem Topdanmark og Praktiserende Arkitekters Råd Journal nr. 2:8032-692/che/fødevarer/finans Rådsmødet den 31. maj 2000 Resumé 1. Topdanmark Forsikring A/S (Topdanmark)

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget L 65 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-156-0047 Dok.: JKA40191 Besvarelse af spørgsmål nr. 13 af 24. februar

Læs mere

Klage over FSR's regler om kvalitetskontrol

Klage over FSR's regler om kvalitetskontrol Klage over FSR's regler om kvalitetskontrol Rådsmødet den 29. april 1998 Jnr.: 2:801-49/kb 1. Resumé I mødet den 17. december 1997 behandlede det tidligere Konkurrenceråd en klage over FSR's regler om

Læs mere

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG B1932002 - JRH UDS~FT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 1. februar 2002 af østre Landsrets 9. afdeling (landsdommerne Teilmann l Lodberg og Steen Mejer Hansen (kst.)). 9. afd. nr. B-1932-00: Advok

Læs mere

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen

Afgørelse - klage over Høje Taastrup Kommunes afgørelse af 30. august 2011 om påbud om tilslutning til fjernvarme vedrørende ejendommen [XXX] Afgørelsen offentliggøres i anonymiseret form Frederiksborggade 15 1360 København K Besøgsadresse: Linnésgade 18, 3. sal 1361 København K Tlf 3395 5785 Fax 3395 5799 www.ekn.dk ekn@ekn.dk Afgørelse

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

FORSIKRINGS BETINGELSER

FORSIKRINGS BETINGELSER FORSIKRINGS BETINGELSER Rådhuspladsen 4-1550 København V (Hovedkontor) Web: www.icareforsikring.dk - Email: mail@icareforsikring.dk Tlf: 70 30 22 88 Cvr. Nr. 36028513 Bank: Handelsbanken: Reg nr 7636 Konto

Læs mere

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr.

Klager. J.nr. 2010-0089 aq. København, den 8. marts 2011 KENDELSE. ctr. 1 København, den 8. marts 2011 KENDELSE Klager ctr. EDC Mæglerne Åløkken ApS v/ advokat Lars Høj Andersson Hunderupvej 71, Boks 1311 5100 Odense C Nævnet har modtaget klagen den 14. april 2010. Klagen

Læs mere

Sagens omstændigheder:

Sagens omstændigheder: Kendelse af 24. september 2001. 00-155.134. Der forelå løfter om pension, der skulle afdækkes forsikringsmæssigt. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 1, stk. 1. (Ellen Andersen, Holger Dock, Lise Høgh

Læs mere

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse

Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse Dato: 27. august 2015 Sag: SIF 13/11527 Sagsbehandler: KB/SAM/AKE Online-booking i hotelsektoren Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen påbegyndte i foråret 2015 en markedsundersøgelse af konkurrenceforholdene

Læs mere

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget.

1. Indledning I dette notat gennemgås de høringssvar, der er modtaget til lovforslaget. Arbejdsmarkedsudvalget L 73 - Bilag 2 Offentligt Notat Resumé af de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om arbejdsskadesikring (Fastsættelse af erstatning for tab af erhvervsevne

Læs mere

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1.

Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S. 1. Dato: 24. juni 2015 Sag: BET-15/05842 Godkendelse af Maabjerg Energy Center BioHeat & Power A/S køb af Måbjergværket A/S fra DONG Energy Thermal Power A/S Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen modtog den

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2014. Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold. www.nft.nu Arbejdsskadeforsikringen dækningsmæssige forhold KRISTIAN SVITH 1. Indledning, emneafgrænsning og disposition I henhold til Arbejdsskadesikringsloven 1 (ASL) 1, stk. 1 er en arbejdsgiver objektivt ansvarlig

Læs mere

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond.

Ad. 1. Dansk Tipstjeneste A/S overførsel af midler til Hestevæddeløbssportens Finansieringsfond. SKATTEMINISTERIET Statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S Statsrevisorerne har ved brev af 17. februar fremsendt statsrevisorernes beretning nr. 6 2002 om Dansk Tipstjeneste A/S.

Læs mere

Departementet 15. april 2004

Departementet 15. april 2004 Departementet 15. april 2004 Skatteministerens redegørelse for virkningerne af ændringen i reglerne for registreringsafgift ved reparation og genopbygning af færdselsskadede køretøjer 1. Sammenfatning

Læs mere

ALKAs aftale om kollektiv personsikring med Dansk Frisør og Kosmetiker

ALKAs aftale om kollektiv personsikring med Dansk Frisør og Kosmetiker 1 af 7 08-08-2012 13:42 ALKAs aftale om kollektiv personsikring med Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund Journal nr.2 : 8032-419 Rådsmødet den 23. februar 2000 1. Resumé Forsikrings-Aktieselskabet ALKA har

Læs mere

BESTSELLERS FORHANDLERAFTALER FOR SELVSTÆNDIGE KONCEPTBUTIKKER

BESTSELLERS FORHANDLERAFTALER FOR SELVSTÆNDIGE KONCEPTBUTIKKER BESTSELLERS FORHANDLERAFTALER FOR SELVSTÆNDIGE KONCEPTBUTIKKER Journal nr. 3/1120-0301-0133/vis/SE RÅDSMØDET DEN 27. AUGUST 2003 RESUMÉ 1. Bestseller Wholesale A/S (Bestseller) har ved skrivelse af 9.

Læs mere

Vejledning ver. 1/0. MCtaks Webbaseret opgørelsesværktøj. Motorcykler og knallerter

Vejledning ver. 1/0. MCtaks Webbaseret opgørelsesværktøj. Motorcykler og knallerter Den 22. marts 2010 Vejledning ver. 1/0 til MCtaks Webbaseret opgørelsesværktøj for Motorcykler og knallerter INDHOLDSFORTEGNELSE side Forord... 3 Forudsætninger/systemkrav.... 4 Anlæg ny skadesag/rapport...

Læs mere

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt.

Et byggeri kan således være ulovligt på flere måder, idet et byggeri kan være både materielt og formelt ulovligt. VEJLE DE N DE UDT AL E L SE Juli 2014 Byggeri og energieffektivitet Lovliggørelse af ulovligt byggeri Byggeri, der er ulovligt udført, skal lovliggøres. Udgangspunktet er, at der skal ske retlig lovliggørelse

Læs mere

Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme

Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme Notat vedrørende udfærdigelse af skøde m.v. ved kommunens salg af ejendomme Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for notatet....1 2. Kommunens praksis ved udfærdigelse af skøde m.v...1 2.1. Parcel- og sommerhusgrunde...1

Læs mere

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private

Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private Notat Jord & Affald J.nr. MST-7779-00105 Ref. bpc Den 12. april 2011 Definition af affaldsproducent vurderet i forhold til affald frembragt ved håndværkeres og anlægsgartneres aktiviteter hos private I

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. november 2012 (J.nr. 2012-0031859) Udøvede

Læs mere

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet

2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet 1 af 6 2000-05-16: Viborg Asfaltfabrik I/S m.fl. ctr. Konkurrencerådet K E N D E L S E afsagt af Konkurrenceankenævnet den 16. maj 2000 i sag 99-193.956, Viborg Asfaltfabrik I/S (advokat Karen Dyekjær-Hansen)

Læs mere

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse.

Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Kendelse af 22. februar 1996. 95-68.864. Ansættelse som bogholder og egen revisionsvirksomhed ikke godkendt som del af praktisk uddannelse. Lov om registrerede revisorer 1, stk. 2, nr. 5 og stk. 4. (Mads

Læs mere

Bestillerrådgivningsaftale

Bestillerrådgivningsaftale Bestillerrådgivningsaftale København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Frue Kirkeplads 4 8000 Aarhus C Danmark Shanghai, rep. kontor 83 Loushanguan Road Suite 2635, 26/F Shanghai, Kina

Læs mere