Danske unges museums- og mediebrug. Temaer og tendenser. Christian Kobbernagel, Kim Schrøder & Kirsten Drotner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske unges museums- og mediebrug. Temaer og tendenser. Christian Kobbernagel, Kim Schrøder & Kirsten Drotner"

Transkript

1 Danske unges museums- og mediebrug Temaer og tendenser Christian Kobbernagel, Kim Schrøder & Kirsten Drotner

2 Danske unges museums- og mediebrug: Temaer og tendenser Christian Kobbernagel Kim Schrøder Kirsten Drotner

3 Danske unges museums- og mediebrug: Temaer og tendenser Af Christian Kobbernagel, Kim Schrøder og Kirsten Drotner, Maj 2015 Forfatterne og DREAM: Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials, 2015 Layout: Chromascope Tryk: Print og Sign ISBN (trykt) ISBN (elektronisk) Udgivet af DREAM: Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials Syddansk UniversitetCampusvej 55 DK 5230 Odense M Rapporten og dens bilag kan hentes gratis på: Rapporten kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver denne publikation, bedes sendt til udgiverne. Forsidebillede Statens Museum for Kunst

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Undersøgelsens baggrund og forklaringer 6 Forklaringer 7 Resume af hovedresultater 8 Figur- og tabelliste 13 Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 15 Uddannelse giver markante forskelle 16 Unge med flere museumsbesøg på et halvt år 18 Museumsbesøg: Udviklingen Hvordan bruger unge museernes digitale formidling? 23 Brugen af hjemmesider 24 Unge og museernes kommunikation på sociale medier 25 Unges museumsopfattelse og den digitale kommunikation 27 Brugen af apps 28 Appbrug og produktion af medieindhold? 29 Unges læring på museer og oplevelsescentre 31 Unges generelle oplevelse af læring på museer 31 Forskelle på læring i relation til køn og herkomst 32 Aktivitetsformer og læring: Det generelle billede 33 Læring sammenlignet: Besøg med skole og med familie 35 Læring set i forhold til det vigtigste ved besøget 36 Museumsbesøgets sociale dimension 37 Museumsbesøget som oplevelse 38 Unges samlede oplevelse af museumsbesøget, oplevelseskvaliteter og læring 39 Unges aktivitet med digitale museumsressourcer og læring 40 Skolebesøget over for besøget sammen med familien 43 En sammenligning af skole- og familiebesøgets anledning 43 Demografiske forskelle 44 Regionale forskelle 46 Museumstyperne og besøgskonteksten 46 Unges museumsopfattelse: Kedsomhed, læring, sjov eller hvad? 49 Museumsopfattelse: Læring, afslapning, sjov, spænding, kedsomhed 50 Unges egen beskrivelse af museer 51 Unges mediebrug: Udviklingen Generelle ændringer i unges mediebrug 54 Information og underholdning 55 Medier til kommunikation og handling 56 Digital mediebrug til produktion af indhold 57 Brugen af funktioner og aktiviteter i grupper på Facebook 58 Brugsfunktioner i Facebookgrupper 59 Typer blandt unge museumsbrugere: Frivillige, velvillige, og vrangvillige 61 Museumsinteressen på tværs af typer 62 Social kontekst og anledning for grupperne 63 Typer og brug af museets digitale formidling og kommunikation 64 Vurderinger af museer og det seneste museumsbesøg 66 Mediebrug generelt 67 Demografisk forskel 68 Litteraturliste 69 sdel: Introduktion og liste med tabelbilag Krydstabeller med undersøgelsens variable og demografiske baggrundsforhold 219 Undersøgelsens metode 220 Spørgeskemaet 221 Forklaringer af analysemetoder 222 Chi square-fordelingen Indholdsfortegnelse 4

5 INDLEDNING Denne rapport er resultatet af en undersøgelse foretaget af det nationale forskningscenter DREAM (Danish Research Center for Education and Advanced Media Materials) i samarbejde med den gruppe museer, science- og oplevelsescentre, som er associeret til centret. Analyseinstituttet Epinion stod for dataindsamlingen. Undersøgelsen afdækker årige danskeres brug af museer og medier i en tid, hvor både museumsaktiviteter og medier er under stærk udvikling. Hensigten med undersøgelsen er at få dokumenteret centrale udviklingstræk i udviklingen af unges museumsbrug set i lyset af unges hverdagskultur, hvor medier spiller en hovedrolle. Herved supplerer undersøgelsen en række undersøgelser, der har afsæt i museernes perspektiv på brugere og ikke-brugere. Undersøgelsen er i hovedtræk en gentagelse af en undersøgelse, DREAM foretog i 2010, og rapporten sammenligner centrale udviklingstræk fra 2010 til Rapporten er henvendt til praktikere, der arbejder med formidling, kommunikation og læring på museer, science- og oplevelsescentre samt alle interesserede i feltet med unges mediebrug og kulturliv. Vi sigter på at skabe et solidt vidensgrundlag for diskussionen om unges brug af museer og medier, og vi håber, rapportens helhedssyn på unges kulturbrug kan skabe et robust grundlag for handling for de mange fagfolk på medie- og museumsområdet, der ønsker en bedre interaktion med unge. Vi ønsker at sige tak til alle involverede i undersøgelsen. Særlig tak til de medarbejdere ved museer, science- og oplevelsescentre, som har bidraget undervejs med diskussion af emner til undersøgelsen: Pauline Asingh, Jens Astrup, Berit Larsen, Elisabeth Bodin, Jesper Kristiansen, Jacob Westergaard Madsen, Poul Kattler, Leslie A. Schmidt, Sara Tougaard, Christina Papsø Weber. Også en tak til forskergruppen i DREAM, som omfatter Sigurd Trolle Gronemann, Line Vestergaard Knudsen, Erik Kristiansen, Oluf Danielsen, Ditte Laursen, Christian Hviid Mortensen, Rikke Olafson, Anne Rørbæk Olesen, Sanne Raith, Maja Rudloff, Celia Ekelund Simonsen og Vitus Vestergaard. Endelig en stor tak til studentermedhjælper Sebastian Munch Bjerril for analyse og tekst i bilagsdel og DREAM s sekretær Helle Lyngborg for praktisk bistand. Til slut må vi ikke glemme de unge mennesker, som har været villige til at sætte tid af til at deltage i undersøgelsen. Tak for jeres hjælp. Christian Kobbernagel Kim Christian Schrøder Kirsten Drotner Indledning 5

6 UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORKLARINGER Undersøgelsen er særlig, fordi den tager afsæt i unge fra 13 til 23 år, og gennem et repræsentativt udvalg for hele landet undersøger museums- og mediebrug. Analyserne fokuserer på udvalgte sammenhænge mellem det seneste museumsbesøg og de unges mediebrug. Mediebrugen inddrages af to grunde. For det første udgør den en central del af unges hverdagskultur, og dermed danner den klangbund for andre kulturaktiviteter som museumsbrug. For det andet er digital formidling og kommunikation, herunder brug af sociale medier, et særligt fokusområde for mange museer og oplevelsescentre, og viden er derfor vigtig om unges brug af sociale medier og om deres vurderinger af museernes tilbud på disse medier. Rapporten indeholder også særlige temaer, som omfatter analyser af de unges besøg på museer, science- og oplevelsescentre sammen med familien sammenlignet med skolebesøget, og analyser af de unges museumsopfattelse, samt et tema om læring på museet. I rapporten ser vi også nærmere på, hvordan unges mediebrug på udvalgte punkter har udviklet sig siden Mediebilledet har ændret sig kraftigt på fire år, og undersøgelsen kan ikke på nogen måde kan indfange dette i et samlet perspektiv. Hvor undersøgelsen i 2010 forsøgte sig med et perspektiv, som omfattede alle medietyper, er designet i 2014 fokuseret på fire medieperspektiver. Vi ser således på unges mediebrug igennem 1) information og underholdning 2) kommunikation og handling 3) produktion af indhold, hvor der sammenlignes med 2010 for brugen af udvalgte medier og aktiviteter. Dernæst er aktiviteter på sociale medier og anvendelsen af apps i stærk fremdrift på museer og oplevelsescentre, og vi har kortlagt og analyseret sammenhænge vedrørende disse medieaktiviteter i det sidste tema: 4) medieaktiviteter i grupper på Facebook og brugen af apps. Både museums- og mediebrugen undersøges i forhold til demografiske baggrundsforhold, dvs. de unges alder, køn, bopæl (region), etniske baggrund (dansk oprindelse, indvandrer, efterkommer af indvandrer), uddannelsestrin og niveau, samt forældrenes uddannelsesbaggrund. Rapporten består af to dele. Rapportteksten og en bilagsdel. Rapporten findes i en elektronisk og en trykt version. I den trykte version af rapporten er bilag ikke taget med. Det er de i den elektroniske version, der kan hentes i et samlet dokument på hjemmesiden I den elektroniske rapporttekst linkes direkte til bilag. ene omfatter undersøgelsens metode, spørgeskemaet, forklaringer af analysemetoder, og en lang række krydstabeller, der ligger til grund for dele af analyserne i rapporten. Undersøgelsens baggrund og forklaringer 6

7 FORKLARINGER Datagrundlaget i undersøgelsen er en national, repræsentativ stikprøve på 7000 unge, og der er indsamlet 2450 brugbare svar fra unge i alderen 13 til 23 år. Indsamlingen af data er foretaget via et online-spørgeskema af analyseinstituttet Epinion i perioden 3. november til 7. december Dette design svarer til metoden anvendt i 2010, hvor data blev indsamlet på samme måde og i samme periode, hvilket genererede et datasæt på 2223 besvarelser fra unge. Der er i begge dataindsamlinger indhentet godkendelse fra Datatilsynet af undersøgelsens emner og spørgsmål, og vi har særligt været opmærksomme på samtykke fra forældre blandt de unge i alderen 13 til 15 år. Se mere om undersøgelsens metode i bilag 219. I forbindelse med brugen af den demografiske variabel herkomst er den konventionelle definition på de tre kategorier anvendt. Således er unge af dansk oprindelse født i Danmark og har dansk statsborgerskab, unge indvandrere er født i udlandet og ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Endelig er unge efterkommere født i Danmark og ingen af deres forældre er både danske statsborgere og født i Danmark. I rapporten omfatter begrebet museum såvel almindelige museer som science- og oplevelsescentre. Den inklusive definition betyder ikke, at vi underkender institutionelle forskelle, og hvor det er relevant skelnes i rapporten mellem fem forskellige typer af museer: kunstmuseer, kulturhistoriske museer, naturhistoriske museer, oplevelsescentre (inkl. sciencecentre), samt museer i udlandet. I temaet om unges opfattelse af et museum indgår oplevelsescentre og sciencecentre dog ikke, fordi det gør resultaterne lettere at sammenligne med lignende udenlandske undersøgelser. Undersøgelsens baggrund og forklaringer 7

8 RESUME AF HOVEDRESULTATER Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser»» Unge er kommet mere på museum - 60% i 2014 over for 53% i 2010 inden for et halvt år. En større andel kommer flere gange afsted og en lidt mindre andel en og kun en gang. I 2010 kom 28% på museum én og kun én gang inden for et halvt år, det er 25% i I 2010 kom 14% på museum to gange på et halvt år, det er 17% i I 2010 kom 11% på museum tre eller flere gange, det er 18% i 2014.»» Det er stadig uddannelse samt bopæl i hovedstadsregionen, der er de to afgørende faktorer for, at flere kommer afsted på museumsbesøg. Unge i folkeskole og gymnasium tegner sig for andele over gennemsnittet på henholdsvis 66% og 69%, og unge på erhvervsfaglige uddannelser for den laveste andel, 38%, hvilket er en del under gennemsnittet på 60%, der kommer på museum inden for et halvt år. Stigningen i museumsbesøg er størst i Region Hovedstaden med 68% i 2014 mod 59% i 2010.»» Unges etniske oprindelse udgør lidt mindre forskelle i Blandt efterkommere af indvandrere kommer 10 procentpoint færre end danske unge på museum inden for et halvt år i Men andelen af indvandrere, der kommer på museum inden for et halvt år, udgør den største stigning med 14 procentpoint fra 2010 til i 2014.»» Flere unge med lavtuddannede forældre kommer på museum i 2014 end i Stigningen er størst for unge, hvis mor har en grundskoleuddannelse - 37% i 2010 mod 48% i 2014.»» Har mor udelukkende uddannelse på grundskoleniveau, er det kun 35%, der kommer på museumsbesøg med familien, mod 63% blandt unge, hvis mor har en lang, videregående uddannelse i De unges brug af museernes digitale formidling»» 27% af unge bruger museers, science- og oplevelsescentres hjemmesider inden for et halvt år»» På sociale medier er der en mindre gruppe, der anvender funktionerne synes godt om, deling af opslag og følgeskab af gruppe fra et museum eller et scienceeller oplevelsescenter: 8% følger en gruppe, 14% synes godt om et opslag, og 6% deler et opslag fra et museum eller et science- eller oplevelsescenter inden for et halvt år. Man kan ud fra disse resultater konkludere, at mange har en eller flere kilder placeret i deres kommunikationsnetværk, som på en eller anden måde er relateret til museer, science- eller oplevelsescentre.»» Museumshjemmesider besøges af 15% af alle unge, uden at de har besøgt museet, og omvendt har 45% været på museumsbesøg uden at have brugt en museumshjemmeside inden for det seneste halve år.»» Der ses en mulig sammenhæng mellem, at unge på den ene side har en højere vurdering af museers positive kvaliteter og på den anden side har en øget anvendelse af museumshjemmesider og synes godt om samt følgeskab af grupper fra museer på de sociale medier. Resume af hovedresultater 8

9 »» 6% af de unge har inden for et halvt år anvendt en app fra et museum eller et science- eller oplevelsescenter. 70% af anvendelsen handler om udstillingens indhold, tema eller andet, og 48% handler om praktiske oplysninger, åbningstider, navigation og andet til planlægningsformål. Der er ikke nævneværdige forskelle på tværs af demografiske forhold. Brugen af apps er mere relateret til den digitale aktivitet med museernes ressourcer stillet til rådighed på sociale medier. Unges læring på museer og oplevelsescentre»» En stor andel af de årige mener i høj grad, at deres seneste museumsbesøg bidrog til læring. Mellem 63% og 74% blandt de adspurgte 1374 unge, der var på besøg på museum, science- eller oplevelsescenter inden for et halvt år, svarer, at museumsoplevelsen involverede læring på fire læringsaspekter: forstå emnet bedre, lære på en god måde, lære nyt og få mulighed for at tænke anderledes.»» Flere unge af anden etnisk baggrund end dansk, dvs. både indvandrere og efterkommere af indvandrere, angiver i høj grad, at læring var en del af besøget set gennem de fire læringsaspekter. Eksempelvis er det 82% blandt efterkommere, og 84% blandt indvandrere, der angiver, at oplevelsen indebar mulighed for at forstå emnet bedre, over for 63% blandt unge af dansk herkomst.»» Langt flere unge, der i høj grad snarere end i ringe grad mener, læring var del af oplevelsen set ved alle fire læringsaspekter, læste tekster i form af fx skiltning og brochurer, talte med museumsundervisere, så film, og lyttede til audioguides. Derimod er der ikke fundet markante forskelle på andele, der talte med venner og familie, og som anvendte materiale på mobiltelefon eller andet udstyr, når læringsvurderingerne i høj grad og i ringe grad sammenlignes.»» Større andele af de unge, hvis seneste besøg var samme med familien, angiver i høj grad, at læring var en del af museumsoplevelsen sammenlignet med gruppen, der kom på museet med skolen. Der ses forskelle for alle fire læringsaspekter. For læringsaspektet lære på god måde er det 65% blandt unge, der kom med skolen, over for 70%, der kom med familien, som mener, dette forhold omkring læring i høj grad var en del af oplevelsen.»» 36% svarer, at det vigtigste ved museumsbesøget er udstillingen, 24% at det vigtigste er at lære noget nyt, og 22% at det er at være sammen med de andre. Men blandt dem, der i høj grad mener, museet eller oplevelsescentret er en god måde at lære på, er det kun 17%, der ser det at være sammen med de andre som det vigtigste ved oplevelsen.»» Blandt unge, der har brugt museernes museumshjemmesider og sociale medier (målt på brug af synes godt om opslag, delt opslag, følgeskab af gruppe fra museum eller oplevelsescenter), angiver flere, at læring i høj grad er et element ved museumsoplevelsen. Unge, der i høj grad forbandt besøget med en god måde at lære på, tæller 77% blandt dem, der anvender hjemmesider over for 65% blandt dem, der aldrig har benyttet sådan en. Sammenlignes tilsvarende for deling af opslag, er det 87% over for 73%, der aldrig deler. Dette kan ses som en indikation på, at unges brug af museers materialer og kommunikation på hjemmesider og sociale medier bidrager til at øge mulighederne for at lære noget på museet. Resume af hovedresultater 9

10 Skolebesøget over for besøget sammen med familien»» 42% blandt alle unge har været på deres seneste museumsbesøg med skole/ uddannelse mod 39% sammen med familien. 1% kom med fritidsklub, foreninger eller arbejdet, mens 10% skriver, de kom sammen med kæresten ved seneste besøg, og 2% angiver, de var på museum alene.»» 39% blandt alle unge svarer, at anledningen for deres seneste museumsbesøg var, at de bare ville se museet, og 31% svarer, at de kom for at se en bestemt udstilling»» 58% af dem, der kom sammen med familien på deres seneste museumsbesøg, svarer, at de bare var afsted for at se museet, og 31% kom med familien for at se en bestemt udstilling. Omvendt med unge, der kom sammen med skolen/ uddannelsen. Her angiver 13%, de var der for at se museet, mens 29% kom for at se en bestemt udstilling.»» Flest kommer sammen med familien blandt de helt unge på år og de ældste på 23 år, henholdsvis 51% og 54% over for gennemsnittet på 39%.»» Blandt unge efterkommere kommer kun 27% med familien, mens det er 46% for indvandrere og unge af dansk oprindelse.»» Oplevelsescentre tegner sig for den største andel af unge, der kommer sammen med familien, 56%, mens færrest kommer med familien på naturhistorisk museum, 35%. Flest kommer med skolen eller uddannelsen på kunstmuseet, 52%, mens færrest kommer i den sammenhæng på oplevelsescentret, 29%.»» Flest unge kommer på kunstmuseet i anledning af en bestemt udstilling, 46%, mens den anledning trækker færrest til på oplevelsescentret, 16%. På alle fem typer museer (kunstmuseum, kultur- og naturhistorisk museum, science center, oplevelsescenter) er der en andel på 7% til 10%, der angiver, de kommer, fordi de havde tid i overskud. Unges museumsopfattelse: Kedsomhed, læring, sjov eller hvad?»» Unges opfattelse af museer som fænomen er målt på fem indikatorer. Fordelingen viser, at 90% mener, man lærer noget på museer; 61% mener, museer er spændende; 45% at det er sjovt at være på museum; 44% at museet er et sted, hvor man kan slappe af; mens 26% mener, museer er kedelige.»» Flere piger end drenge (67% over for 60%) mener, museer er spændende og et sjovt sted at være (49% over for 40%); mens færre piger end drenge mener, museer er kedelige (22% over for 28%).»» Herkomst og uddannelse viser de største udsving i opfattelsen af museer blandt unge. Færrest blandt unge af anden etnisk herkomst end dansk mener, museer er kedelige. Det gælder 20% blandt efterkommere, 21% blandt indvandrere og 28% blandt unge af dansk oprindelse. Også en lidt større andel på 1 til 3 procentpoint dog ikke statistisk signifikant blandt unge af anden etnisk herkomst, mener, man lærer noget på museer.»» Unges uddannelse viser udsving for deres opfattelse af museer som steder, Resume af hovedresultater 10

11 man kan slappe af. Flere unge på videregående uddannelse er af den opfattelse, nemlig 49% til 61% for unge på dette uddannelsesniveau. Unges mediebrug: Udviklingen 2010 til 2014»» Hurtig, tekstbaseret kommunikation er blevet mere udbredt. Generel brug af sociale medier og brugen af chat er øget på daglig basis, henholdsvis fra 74% i 2010 til 88% i 2014 for daglig brug af sociale medier, og 45% i 2010 til 78% i 2014 for daglig brug af chat.»» Andele af unge, der dagligt ser tv, hører radio, taler i telefon og benytter e- mail er faldet mellem 7 og 11 procentpoint fra 2010 til læsning og -skrivning repræsenterer det største fald i andelen fra 43% til 11% i daglig brug.»» Læsning af bøger og brugen af nyheder er øget i moderat til relativt stort omfang: Boglæsning er gået fra 22% i 2010 til 26% i 2014, mens nyhedsbrug er steget fra 12% i 2010 til 27% daglig brug i Det er blandt drenge steget fra 15% i 2010 til 33% daglig nyhedsbrug i 2014.»» Anvendelsen af tekstbehandlingsprogrammer er øget fra 28% i 2010 til 41% i 2014.»» Produktion og deling af visuelt, digitalt materiale er blevet mere udbredt: Fotografering og videooptagelse er steget fra 9% i 2010 til 30% i 2014, og deling for eksempel via Youtube fra 3% i 2010 til 17% dagligt i Udbredelsen af disse medieaktiviteter er øget markant mere blandt piger: Fotografering og optagelse er blandt dem steget fra 11% i 2010 til 41% i 2014, og deling fra 2% til 19%.»» Aktivitet i grupper på Facebook er generelt set øget fra 30% af alle unge i 2010 til 42% i 2014, der en eller flere gange om ugen læser indholdet eller lægger materiale ud i Facebookgrupper. Daglig brug er uændret. Resultaterne viser, at flere efterkommere og indvandrere er aktive på ugebasis sammenlignet med unge af dansk oprindelse: Danske unges brug er steget fra 20% i 2010 til 41% i 2014, efterkommere fra 31% til 50%, og indvandrere fra 35% til 40% i samme periode.»» Læsning og brug af information i grupper på Facebook er mest udbredt blandt unge på videregående uddannelse, fortrinsvis korte og mellemlange uddannelser, hvor andelene er helt oppe på 83% og 61% over for gennemsnittet på 52%, der ugentligt benytter denne mulighed på Facebook. Typer af unge museumsbrugere: De velvillige, frivillige og vrangvillige»» En samlet typologi baseret på de unges seneste museumsaktivitet viser tre typer: De frivillige der tæller 21%, de vrangvillige 22% som udgør 22%, og de velvillige som tegner sig for 38% af det repræsentative datagrundlag, undersøgelsen omfatter. En gruppe på 19% af de unge kunne ikke indeholdes i modellen.»» De tre typer viser især forskelle på besøgsfrekvens, kontekst og anledning for besøget, samt digital kommunikation og formidling.»» De frivillige er den aktive og engagerede gruppe, som frekventerer alle typer af museer, og 66% af dem har været på hele tre forskellige museer inden for et halvt år. Gruppen er ligeledes meget aktive med både museumsapps (36% Resume af hovedresultater 11

12 inden for et år), sociale medier og museumshjemmesider (38% inden for et halvt år). Hele 47% kommer på museum med familien, og 36% for at se en bestemt udstilling. 78% i denne type mener, museumsbesøget var en god måde at lære om tingene. Unge af denne type er også flittigst i brugen af flere medier uden for museumskonteksten. 34% læser bøger dagligt, 48% arbejder dagligt med tekstbehandlingsprogrammer, og 42% søger dagligt information via nettet til fritidsbrug.»» De velvillige er den brede gruppe af unge, som i mere moderat udstrækning kommer på museum. Inden for et halvt år tager flest i denne gruppe på museum i udlandet (31%) og på et oplevelsescenter (28%). Kun 7% kommer på tre forskellige museer, 34% kommer på ét museumsbesøg set over seks måneder. 43% kommer sammen med familien, og 26% i en bestemt anledning. 69% mener, at museumsbesøget var en god måde at lære om tingene. 26% af denne type læser bøger dagligt, 41% går på nettet og henter information til fritidsbrug, og 49% benytter nettet til informationssøgning i skolearbejde dagligt.»» De vrangvillige er den gruppe, der sjældnest kommer på museum (32% inden for et halvt år), og kun 11% har besøgt to forskellige museer. De fleste besøger oplevelsescentre (17%). Kun 29% kommer på museer med familien, og 21% kommer i anledning af en bestemt udstilling. 60% mener, at museumsbesøget var en god måde at lære om tingene. 23% læser dagligt bøger, 40% benytter tekstbehandling [i forbindelse med skole eller uddannelse?], og 31% søger dagligt information på nettet til fritidsbrug.»» Der er ingen forskelle på brugen af digitale medier til produktion og til kommunikation i sociale netværk set på tværs af disse typer, og heller ikke nævneværdige forskelle hvad angår demografiske baggrundsforhold. Undersøgelsens baggrund og forklaringer 12

13 FIGUR- OG TABELLISTE Figur 1 Regionale forskelle på åriges museumsbesøg, Figur 2 Andel af årige danskere der besøgte et museum inden for et halvt år set i forhold til forældres uddannelse, Figur 3 Unges museumsbesøg med skolen eller familien set i forhold til morens uddannelse, år, Figur 4 Andele af årige, der har besøgt et museum inden for et halvt år fordelt på alder, Figur 5 Social sammenhæng for museumsbesøget for årige danskere, Figur 6 Sammenhæng mellem brug af museumshjemmesider og museumsbesøg, år, Figur 7 Kommunikation på sociale medier og antal museumsbesøg, 13 til 23 år, Figur 8 Museumsopfattelse set i forhold til brugen af digital kommunikation, år, Figur 9 Anvendelsesområder for apps, år, Figur 10 App-brug set i forhold til anvendelse af sociale medier, år, Figur 11 Vurderinger af læring, år, Figur 12 Læringsaspekter set i forhold til familie og skolebesøg, år, Figur 13 Det vigtigste ved museumsbesøget, år, Figur 14 Sociale aspekter ved seneste museumsbesøg, år, Figur 15 Unges museumsbesøg og oplevelseskvaliteter, år, Figur 16 Unges brug af museumshjemmesider og læring, år, Figur 17 Skole- og familiebesøg sammenlignet i forhold til anledning, år, Figur 18 Skole- og familiebesøg fordeling på aldersgrupper, 13 til 23 år, Figur 19 Social kontekst for museumsbesøg og etnisk herkomst, år, Figur 20 Besøgskontekst på de fem museumstyper, år, Figur 21 Besøgsanledning fordelt på museumstyper, år, Figur 22 Unges museumsopfattelse vurderet i forhold til udsagn, år, Figur 23 Kategorier optalt i unges beskrivelser af museer, år, Figur 24 Daglig brug af medier til information og underholdning, 13 til 23 år, Figur 25 Medier til kommunikation, 13 til 23 år, 2010 og Figur 26 Medieaktiviteter til daglig produktion af digitalt indhold, år, 2010 og Figur 27 Generel aktivitet på Facebookgrupper, 13 til 23 år, Figur 28 Informationsbrug, synes godt om, og invitationer i Facebookgrupper, 13 til 23 år, Figur 29 Unges museumsbrug - de tre typer, år, Figur 30 Typerne og den sociale kontekst for besøget, år, Figur 31 Anledning for besøget på tværs af typerne, år, Figur 32 Appbrug set på tværs af typerne, år, Figur 33 Apps anvendelsessted set på tværs af typer. Figur 34 Brug af museumshjemmesider for typerne, år, Figur- og tabelliste 13

14 Tabel 1 Betydende faktorer for antal museumsbesøg, 13 til 23 år, Tabel 2 Andel af åriges museumsbesøg set i forhold til bopæl, Tabel 3 Brugen af museers digitale formidling og kommunikation, 13 til 23 år, Tabel 4 Unges vurdering af læringsaspekter og aktivitet under museumsbesøget, år, Tabel 5 God måde at lære på set i forhold til det vigtigste ved besøget, år, Tabel 6 Samlet vurdering af oplevelse set i forhold til læringsaspekter og oplevelsesdimension, år, Tabel 7 Brug af sociale medier fra museer set i forhold til deres vurdering af læring, år, Tabel 8 De ti mest populære medier i daglig brug, 13 til 23 år, 2010 og Tabel 9 Typer og besøgsfrekvens, år, Tabel 10 Aktiviteter på sociale medier set i forhold til typer, år, Tabel 11 Typer og de mest differentierende udsagn om museer og seneste besøg, år, Undersøgelsens baggrund og forklaringer 14

15 UNGES BESØG PÅ MUSEER: BAGGRUND OG FREKVENSER En stor del unge kommer på museum set over en halvårsperiode: 60% af alle unge i alderen 13 til 23 år besøgte et museum inden for det sidste halve år i Til sammenligning er det 17% af alle unge, hvis museumsbesøg ligger mellem et halvt og et helt år tilbage, og den gruppe, hvor det er længere end et år siden, tæller 16%. Endelig svarer 5%, at de aldrig har været på et museum overhovedet. Det er således relativt mange unge, der kommer på museum i løbet af et år. Dertil kommer, at forholdsvis mange besøger flere forskellige museer. Vores resultater viser her, at der er flere, som kommer afsted mere end én gang på et halvt år: 35% kom inden for et halvt år på to eller flere forskellige museer, mens 25% kun var af sted én gang. Endelig var der 40%, hvis museumsbesøg ligger mere end et halvt år tilbage (se bilag 1). I forhold til de unges demografiske baggrund er de mest markante forskelle at finde på køn og det uddannelsestrin, de unge er på, samt forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Drenge er på samme måde som mænd i den voksne befolkning underrepræsenterede på museerne, idet 66% af pigerne kom på museum og kun 54% af drengene besøgte et museum i den undersøgte halvårsperiode. Mindre forskelle viser sig på andre demografiske variable. Aldersmæssigt er det blandt de årige, der er flest museumsaktive (66%), og det er fra 19 år og ældre, at færrest besøger museer (54%). Forskellene kan skyldes, at flere blandt de helt unge overvejende kommer sammen med skolen. Geografisk er der flest i hovedstadsområdet, nemlig 68%, der har været museum inden for seks måneder, mens Nordjylland har den laveste andel med kun 49% (se bilag 2 og 3). Fordelingen af, hvornår det seneste museumsbesøg lå for de unge, er vist på tværs af regionerne i figur 1. Resultaterne viser tydelige forskelle: I Region Hovedstaden har hver tredje unge i alderen 13 til 23 år været på museum inden for den seneste måned, mens det kun er hver femte til hver ottende i resten af landet. De største andele af unge, der senest besøgte et museum inden for en måned eller et halvt år, er i Region Hovedstaden og Region Midtjylland med samlede andele på henholdsvis 72% og 69% - her ligger Region Sjælland og Region Syddanmark på 60% og 59%. Figur 1 Regionale forskelle på åriges museumsbesøg, Nordjylland 13% 40,8% 19% 25% 2% Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland 29% 20% 34% 21% 38,6% 38,7% 37,8% 39% 19% 20% 19% 16% 13% 21% 11% 20% 1% 1% 1% 1% Inden for sidste måned Inden for sidste halve år Inden for det sidste år Mere end et år siden Har aldrig været! (n = 1374) Figur 1 Regionale forskelle på åriges museumsbesøg, 2014.! 0% 25% 50% 75% 100% Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 15

16 Også når det handler om unges etniske oprindelse, er der forskelle. Sammenlignes unges museumsbesøg i forhold til de tre grupper af herkomst, unge af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere, er det 61% af unge med dansk oprindelse, 57% af unge indvandrere og 51% af unge efterkommere, der har været på et museum inden for et halvt år. De relativt set største forskelle på hyppigheden af unges museumsbesøg kommer altså af, hvor de unge bor og hvilket køn, de har, mens deres etniske baggrund og alder relativt set udgør lidt mindre forskelle. Efterkommere ligger dog 10 procentpoint lavere end unge af dansk herkomst. Uddannelse er den mest betydende faktor i den demografiske profil. Dette uddybes i det følgende. UDDANNELSE GIVER MARKANTE FORSKELLE Der er markante forskelle i spil, når museumsbesøg sættes i relation til uddannelse. Hvorvidt man er under uddannelse eller i arbejde udgør den ene betydende faktor for, hvor mange af de unge der besøger museerne. Den anden betydende faktor er, hvilket uddannelsestrin de unge er på. Ser vi på aldersgruppen fra 18 til 23 år, hvor nogle af de unge er i arbejde, er der sådanne forskelle. Hvor 59% af de unge, der er i gang med uddannelse, har besøgt et museum i denne periode, er det 49% blandt de unge, der er i arbejde. Og blandt unge, som enten er arbejdsløse eller er uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, er andelen endnu lavere, helt ned til 33% (se bilag 5). Uddannelsestrinnet, de unge går på, er også en faktor, der viser forskelle. De største forskelle finder vi mellem unge, der går i grundskole- og ungdomsuddannelse, over for unge på kompetencegivende uddannelser. Blandt de unge, der går i grundskole eller på gymnasium, kommer flest på museum set over et halvt års tid. Her ligger andelene på 66% for den almindelige grundskole og 69% for unge i gymnasiet. I gruppen af unge, der går på en kompetencegivende uddannelse, ligger andelene lavere med det erhvervsfaglige område lavest på 38%. På højere uddannelsestrin er den del, der kommer på museum, også lavere end niveauet for grundskole, nemlig 58%, og for korte og for lange videregående uddannelser er andelen 60%. Den største museumsaktivitet findes således i de unge år, mens børn og unge går i skole og på gymnasium. Ud over unges egen uddannelse har også forældrenes uddannelsesniveau betydning for frekvensen af museumsbesøg, og forskellene er her endnu større. I familier, hvor moren har en kort eller lang videregående uddannelse, er andelen af unge, der har besøgt et museum inden for et halvt år, helt oppe på 76%, mens det for unge, hvis mor har uddannelse på grundskoleniveau, er nede på 48% (se bilag 8). Hvad angår betydningen af fædrenes uddannelsesniveau, er forskellene ikke helt så markante; og det er blandt unge med fædre, der har kort, videregående uddannelse, den største andel findes, nemlig 74%. Men på samme måde som for mødrenes vedkommende er det også fædre med uddannelse på grundskoleniveau, hvis børn har den laveste museumsbesøgsfrekvens med 57% (se figur 2). Det er her et interessant resultat, at andelen af unge, der har besøgt et museum, så at sige knækker ved fædres uddannelsesgrad mellem kort, videregående og lang, videregående akademisk niveau. Det er således kun 49% af de unge, hvis fædre har en lang, videregående uddannelse, der kom på museum inden for seks måneder, Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 16

17 Figur 2 Andel af årige danskere der besøgte et museum inden for et halvt år set i forhold til forældres uddannelse, % 75% 68% 74% 67% 76% 50% 57% 54% 53% 54% 48% 49% fædre mødre 25% 0% Grundskole Erhvervsfaglig udd. Bachelor/lang videregående udd (n = 1258) Figur 2 Andel af årige danskere der besøgte et museum inden for et halvt år set i forhold til mens forældres det er hele uddannelse, 74% af de unge, hvis fædre har en kort, videregående uddannelse. Uddannelse er på den måde en betydelig faktor for, om unge kommer på museum eller ej. Det gør sig således gældende, at andelen, der kommer på museum, stiger med højere uddannelse for både mor og far, men også, at hvis moren er højtuddannet på videregående uddannelsesniveau, er effekten størst. Et andet vigtigt spørgsmål er, om uddannelse har betydning for den sociale sammenhæng for museumsbesøget, dvs. om de unge kommer med skole eller familie. Er der et mønster i, hvor mange unge, der kommer på museum sammen med skolen eller sammen med familien, når forældres uddannelsesniveauer sammenlignes? Kigger vi som i de foregående analyser på dem, der har været på museum inden for de seneste seks måneder, viser der sig en klar tendens. Andelen af de unge, der kommer på museum med familien er større, jo højere uddannelsesniveau moren har. Blandt unge, hvis mor har uddannelse på grundskoleniveau, er det 35%, der kom sammen med familien, hvorimod det blandt unge, hvis mor har en lang, videregående uddannelse, er 63%, der var på museet med familien. Se figur 3: Figur 3 Unges museumsbesøg med skolen eller familien set i forhold til morens uddannelse, år, Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole) 65% 35% Gymnasium, HF, studenterkursus 60% 40% Erhvervsfaglig (fx tømrer, frisør, kontorassistent) 57% 43% Kort vid.g.udd/prof.bachelor 43% 57% Bachelor/lang vid.g.uddannelse 37% 63% Alle uddannelsesniveauer 49% 51% 0% 25% 50% 75% 100% Skole/uddannelse Familie (n = 1289) Figur 3 Unges museumsbesøg med skolen eller familien set i forhold til morens uddannelse, år, Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 17

18 Dette mønster ses også for farens uddannelsesniveauer; og det viser en tendens til, at med forældrenes øgede uddannelse er det en større andel af de unge, der kommer på museet sammen med familien. For unge i familier med forældre, der har lavere uddannelser, finder museumsbesøget i højere grad sted sammen med skolen. I det følgende ser vi nærmere på, hvilke faktorer, der spiller ind, i forhold til, om unge kommer på ét, to eller flere museumsbesøg. UNGE MED FLERE MUSEUMSBESØG PÅ ET HALVT ÅR Overordnet er det 25% af alle unge, der kommer på museum eller oplevelsescenter én og kun én gang på et halvt år. Andelen af alle unge, der besøgte to forskellige museer, er 17%, mens 18% har besøgt tre eller flere museer i samme periode. Det viser en forholdsvis stor museumsaktivitet, som præges af stor spredning, og at en relativ stor gruppe kommer på museerne flere gange. Som vi så i forhold til regionale forskelle betydning for seneste museumsbesøg, så spiller også køn og uddannelse en stor rolle for, for hyppigt de unge kommer på museum. For unge med to museumsbesøg er der lidt flere piger (19%) i forhold til drenge (15%), unge i skole eller uddannelse (18%) i forhold til arbejde (13%), og unge hvis forældre har en kort eller lang videregående uddannelse: Mor med lang videregående uddannelse (22%) over for grundskoleuddannelse (14%), og far med kort videregående uddannelse (21%) over for grundskoleuddannelse (16%). Se bilag 1, 5, 8 og 9. En samlet analyse af, hvilke faktorer, der betyder noget for, hvor hyppigt unge besøger museer set i forhold til alle demografiske forhold for hele datasættet, viser hvad der har en statistisk signifikant betydning for, at de unge kommer på flere besøg. I analysen bekræftes tendensen til, at forældres uddannelse og regional bopæl har størst betydning for, om unge kommer på museum mere end én gang. Forældres videregående uddannelse på de viste niveauer og bopæl i Region Hovedstaden og Midtjylland viser en korrelation med hyppigere museumsbesøg. Mindre, negativ effekt ses blandt unge som går på erhvervsfaglig uddannelse og er ældre, og er således betydende faktorer for færre museumsbesøg. Se tabel 1. Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 18

19 Tabel 1 Betydende faktorer for antal museumsbesøg, 13 til 23 år, Multipel regression af faktorer der øger antal museumsbesøg på et halvt år* Faktorer Vægt Signifikans (p<) Far har bachelor/lang videregående uddannelse 0,144 0,001 Mor har bachelor/lang videregående uddannelse 0,141 0,001 Mor har kort videregående uddannelse/prof.bachelor 0,103 0,001 Bosat i Region Hovedstaden 0,100 0,001 Bosat i Region Midtjylland 0,089 0,001 Far har kort videregående uddannelse/prof.bachelor 0,076 0,002 Er pige 0,074 0,001 Går på erhvervsfaglig eller handelsskoleuddannelse (fx EUD) -0,057 0,013 Er ældre -0,102 0,001 *Interaktioner mellem variable er ikke medtaget. Modellen forklarer 10% af variansen. Vægte over -0,10 og 0,10 har substantiel betydning svarpersoner. MUSEUMSBESØG: UDVIKLINGEN En større del af de unge kommer på museum i 2014 end i Mens 53% var på museum inden for et halvt år i 2010, er tallet steget til 60% i En tilsvarende fremgang i museumsbesøg blandt unge i gruppen år er beskrevet Unges museumsbrug (Kulturstyrelsen, 2012). Fremgangen skyldes flere forskellige udviklinger, bl.a. er antallet af unge, der kun kommer på museum én gang på et halvt år, blevet lidt mindre. I 2010 var det 28% af alle mod 25% Til gengæld er den gruppe, der kommer på to forskellige museer vokset fra 14% i 2010 til 17% i 2014, og mere markant er gruppen, som kom på tre forskellige museer, øget fra 11% til 18%. Resultaterne peger på, at de flere unge, der nu besøger museer, også er mere aktive, idet de besøger flere forskellige museer (se bilag 1). Flere unge, som er i gang med en uddannelse eller går i skole, har været på museum i 2014 end fire år tidligere undtaget unge på lange videregående uddannelser. Mens det er flere unge på de fleste uddannelsestrin - i omfanget 5-10 procentpoint - som er kommet på museum i 2014 set i forhold til 2010, gælder det en mindre del af de unge på lange, videregående uddannelser - 60% i 2014 mod 71% i 2010 (se bilag 7). Det betyder ikke, at den ældre gruppe er kommet mindre på museum. Der er i alle aldersgrupper en generel forøgelse i andelen af museumsbesøgende. Se figur 4: Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 19

20 Figur 4 Andele af årige, der har besøgt et museum inden for et halvt år fordelt på alder, % 60% 40% 56% 66% 59% 65% 51% 58% 47% 54% 49% 55% %!! I gruppen fra 17 til 20 år er en del af forklaringen på den stigende andel, at flere her Figur 4 Andele af årige, der har besøgt et museum inden for et halvt år fordelt på kommer på museet sammen med familien. Det er også tilfældet for de 23-årige. alder, ! 0% år år år år år (2010: n = 714 og 2014: n = 1277) Figur 5 Social sammenhæng for museumsbesøget for årige danskere, % 75% 40% 41% 44% 51% 50% Familie Skole/uddannelse 25% 60% 59% 56% 49%!!! 0% år år år (2010: n = 268 og 2014: n = 452) år Tallene i figur 4 viser endvidere, at det fortsat er blandt de yngre, dvs årige, at flest unge kommer på museum, og at det er i den yngste gruppe stigningen er størst. Figur 5 Social sammenhæng for museumsbesøget for årige danskere, Selvom det statistiske grundlag er lidt mindre solidt i sammenligninger af unge med forskellig herkomst, så er det bemærkelsesværdigt, at den mest markante stigning findes i gruppen af indvandrere. I forhold til 2010 er 14 procentpoint flere indvandrere kommet på museum i 2014, hvilket skal ses i forhold til en stigning på 7 procentpoint for unge af dansk herkomst og 5 procentpoint for efterkommere af indvandrere. Alligevel er det stadig blandt de danske unge, at flest besøger museer 61% blandt danske, og 51% blandt efterkommere og 57% blandt indvandrere (se bilag 4). Men det antyder alligevel, at der kan være tale om en bevægelse mod udligning af de forskelle, der er relateret til etnisk herkomst. Sammenlignes 2010 med 2014 i forhold til køn samt bopæl i regionerne, er stignin- Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 20

Unges medie- og museumsbrug:

Unges medie- og museumsbrug: Unges medie- og museumsbrug: sammenhænge og perspektiver Christian Kobbernagel, Kim Christian Schrøder og Kirsten Drotner Version juli 2011 3 Unges medie- og museumsbrug: sammenhænge og perspektiver Tekst:

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 TITEL: National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 UDGIVER: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1

Frafald på de gymnasiale uddannelser. Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser Del 1 Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret 2009. Version 1 Af Hanne Bech (projektleder),

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

4.4 Alternativ behandling

4.4 Alternativ behandling Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning.

Dansk Byggeri og 3F. Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg. Kvantitativ belysning. Dansk Byggeri og 3F Analyse af unge med uddannelsesaftale, som ikke fuldfører EUD bygge og anlæg Kvantitativ belysning April 2013 Seniorkonsulent Kim Madsen Side 1 Analyse af unge med uddannelsesaftale,

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR

FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Januar 2013 FAKTAARK OM PRODUKTION OG LÆSNING AF LITTERATUR Hvordan er udviklingen i danskernes læsning af bøger? Ifølge Kulturministeriets seneste kulturvaneundersøgelse er andelen af voksne danskere,

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Indledning. Hvem streamer?

Indledning. Hvem streamer? Indledning Producentforeningen har udarbejdet en undersøgelse af streaming af nye danske film; det såkaldte VOD-meter. Undersøgelsen gennemføres en gang i kvartalet og har til formål at belyse hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26

Indholdsfortegnelse. Kulturstyrelsen/Mediernes udvikling 2014/Mobil-Tablet Side 1 af 26 MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 MOBIL / TAB BLET H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 på kommuneniveau fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2013 er en fremskrivning af, hvordan en niende klasse årgang vil uddanne sig i løbet af 25 år. Det er

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater.

Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Uddannelsesniveauet i Danmark forskellige opgørelsesmetoder og resultater. Det går op, og det går ned meldingerne skifter, så hvad skal man tro på? Det afhænger af, hvad man skal bruge det til. Vil man

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Epinion og Pluss Leadership

Epinion og Pluss Leadership Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Kvantitativ: Spørgeskema til mere end 12.000 borgere 3.600 voksne (15 +) 1.500 børn (7-14

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan

Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Undersøgelse af kommunikationsindsatsen under oktoberstormen Allan Beredskabsstyrelsen Rigspolitiet RAPPORT November 2013 Indhold INDHOLD 1 2 Executive summary Side 3-5 Befolkningsundersøgelsen Side 6-17

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Museer og Tal. Danskernes museumsvaner 2012

Museer og Tal. Danskernes museumsvaner 2012 Museer og Tal Danskernes museumsvaner 2012 1 Udarbejdet af: Pluss Leadership A/S, Lene Bak. Marts 2013 Udarbejdet for: Organisationen Danske Museer Grafisk tilrettelæggelse: Karen Hedegaard Tryk: Kailow

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Odense Centralbibliotek 2015

Odense Centralbibliotek 2015 Odense Centralbibliotek 2015 Medie- og læsekompetencer Odense Centralbibliotek den 29. maj 2015 Projektet er støttet af kulturstyrelens udviklingspulje 1 Disposition 1. Introduktion, formål og metode 2.

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september

NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012. DB-syd 24. september NonUsers - Fynske ikke-brugere 2012 DB-syd 24. september 1 Indhold 1. Undersøgelsens formål og gennemførelse 2. Høj ikke-bruger andel (brugshyppighed) 3. Potentiale for biblioteksbrug (kendskab, sandsynlighed

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17

Formål med undersøgelsen side 3-5. Målgrupper side 6-12. Tolkning og grafisk fremstilling af data side 13-15. Offentliggørelse af data side 16-17 Danske Erhvervsskoler Undersøgelse blandt unge, forældre og virksomheder Opfølgning på undersøgelse fra 2009 Samlet summary rapport - grafer og kommentarer på hovedresultater København, maj 2010 Marie

Læs mere

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole

Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. unge mangler skompetencerne til at begå sig på arbejdsmarkedet Knap hver fjerde unge mand har kun gået i folkeskole 28. eller hvad der svarer til 3 pct. af de 16-29-årige er ikke i gang med eller har

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen

September 2012. Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet. Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen September 2012 Resume: Efterskolerne og uddannelsesmobilitet Udarbejdet af DAMVAD for Efterskoleforeningen For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3

Ungdomsuddannelsesniveau 1990 1995 2000 2001 2002 2003. Med ungdomsuddannelse 77,0 81,5 82,8 80,6 79,5 80,3 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om de gymnasiale uddannelser i tal 1 1. Baggrund De

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt

Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Baggrundsnotat om 10. klasse: Søgemønstre, elevsammensætning og effekt Side 1 af 11 I dette baggrundsnotat præsenteres et uddrag af analyser og fakta for 10. klasse i Aarhus Kommune: Udviklingen i søgningen

Læs mere

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Boligmiljø. Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Ola Ekholm Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Boligmiljø Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Boligmiljø. Resultater fra Sundheds-

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

1.1 Modne fra lavere middelklasse

1.1 Modne fra lavere middelklasse 1.1 Modne fra lavere middelklasse Det er dæleme lang tid jeg har brugt biblioteket. Det er nok ti år. Jeg brugte det meget i en periode, da jeg var yngre ( ) det har nok noget med mageligheden at gøre

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse.

Individualisten er primært karakteriseret ved, at alle i segmentet har individuel sport som en hovedinteresse. 1.1 Individualisten Man kan blive inspireret på biblioteket; hvad de lige har stillet frem. Jeg finder tit nogle bøger, som jeg ikke havde tænkt på, og som viste sig at være rigtig gode. Kvindelig individualist,

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der

Læs mere

. Sommerhuset købes tæt på bopælen

. Sommerhuset købes tæt på bopælen 20. maj 2014. Sommerhuset købes tæt på bopælen Vi har i denne analyse set nærmere på hvem, der typisk ejer et sommerhus og hvordan de finansiere sommerhuset. Analysen er alene baseret på baggrund af data

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013

HS ANALYSE BOX 1430 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL. Borgerne og it. Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre Juli 2013 HS ANALYSE BOX 30 3900 NUUK TLF/FAX 322285 SKYDS@GREENNET.GL 1 Borgerne og it - en status over brugen af it i det grønlandske samfund år 2013 Undersøgelsen er gennemført på vegne af Grønlands Selvstyre

Læs mere

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse

Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler. Regional udvikling Strategi og Analyse Uddannelse i Region Syddanmark - kommunale uddannelsesprofiler Regional udvikling Strategi og Analyse Indledning Hovedformålet med rapporten er at give en kvantitativ beskrivelse af uddannelsesniveauet

Læs mere