Danske unges museums- og mediebrug. Temaer og tendenser. Christian Kobbernagel, Kim Schrøder & Kirsten Drotner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Danske unges museums- og mediebrug. Temaer og tendenser. Christian Kobbernagel, Kim Schrøder & Kirsten Drotner"

Transkript

1 Danske unges museums- og mediebrug Temaer og tendenser Christian Kobbernagel, Kim Schrøder & Kirsten Drotner

2 Danske unges museums- og mediebrug: Temaer og tendenser Christian Kobbernagel Kim Schrøder Kirsten Drotner

3 Danske unges museums- og mediebrug: Temaer og tendenser Af Christian Kobbernagel, Kim Schrøder og Kirsten Drotner, Maj 2015 Forfatterne og DREAM: Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials, 2015 Layout: Chromascope Tryk: Print og Sign ISBN (trykt) ISBN (elektronisk) Udgivet af DREAM: Danish Research Centre on Education and Advanced Media Materials Syddansk UniversitetCampusvej 55 DK 5230 Odense M Rapporten og dens bilag kan hentes gratis på: Rapporten kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver denne publikation, bedes sendt til udgiverne. Forsidebillede Statens Museum for Kunst

4 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning 5 Undersøgelsens baggrund og forklaringer 6 Forklaringer 7 Resume af hovedresultater 8 Figur- og tabelliste 13 Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 15 Uddannelse giver markante forskelle 16 Unge med flere museumsbesøg på et halvt år 18 Museumsbesøg: Udviklingen Hvordan bruger unge museernes digitale formidling? 23 Brugen af hjemmesider 24 Unge og museernes kommunikation på sociale medier 25 Unges museumsopfattelse og den digitale kommunikation 27 Brugen af apps 28 Appbrug og produktion af medieindhold? 29 Unges læring på museer og oplevelsescentre 31 Unges generelle oplevelse af læring på museer 31 Forskelle på læring i relation til køn og herkomst 32 Aktivitetsformer og læring: Det generelle billede 33 Læring sammenlignet: Besøg med skole og med familie 35 Læring set i forhold til det vigtigste ved besøget 36 Museumsbesøgets sociale dimension 37 Museumsbesøget som oplevelse 38 Unges samlede oplevelse af museumsbesøget, oplevelseskvaliteter og læring 39 Unges aktivitet med digitale museumsressourcer og læring 40 Skolebesøget over for besøget sammen med familien 43 En sammenligning af skole- og familiebesøgets anledning 43 Demografiske forskelle 44 Regionale forskelle 46 Museumstyperne og besøgskonteksten 46 Unges museumsopfattelse: Kedsomhed, læring, sjov eller hvad? 49 Museumsopfattelse: Læring, afslapning, sjov, spænding, kedsomhed 50 Unges egen beskrivelse af museer 51 Unges mediebrug: Udviklingen Generelle ændringer i unges mediebrug 54 Information og underholdning 55 Medier til kommunikation og handling 56 Digital mediebrug til produktion af indhold 57 Brugen af funktioner og aktiviteter i grupper på Facebook 58 Brugsfunktioner i Facebookgrupper 59 Typer blandt unge museumsbrugere: Frivillige, velvillige, og vrangvillige 61 Museumsinteressen på tværs af typer 62 Social kontekst og anledning for grupperne 63 Typer og brug af museets digitale formidling og kommunikation 64 Vurderinger af museer og det seneste museumsbesøg 66 Mediebrug generelt 67 Demografisk forskel 68 Litteraturliste 69 sdel: Introduktion og liste med tabelbilag Krydstabeller med undersøgelsens variable og demografiske baggrundsforhold 219 Undersøgelsens metode 220 Spørgeskemaet 221 Forklaringer af analysemetoder 222 Chi square-fordelingen Indholdsfortegnelse 4

5 INDLEDNING Denne rapport er resultatet af en undersøgelse foretaget af det nationale forskningscenter DREAM (Danish Research Center for Education and Advanced Media Materials) i samarbejde med den gruppe museer, science- og oplevelsescentre, som er associeret til centret. Analyseinstituttet Epinion stod for dataindsamlingen. Undersøgelsen afdækker årige danskeres brug af museer og medier i en tid, hvor både museumsaktiviteter og medier er under stærk udvikling. Hensigten med undersøgelsen er at få dokumenteret centrale udviklingstræk i udviklingen af unges museumsbrug set i lyset af unges hverdagskultur, hvor medier spiller en hovedrolle. Herved supplerer undersøgelsen en række undersøgelser, der har afsæt i museernes perspektiv på brugere og ikke-brugere. Undersøgelsen er i hovedtræk en gentagelse af en undersøgelse, DREAM foretog i 2010, og rapporten sammenligner centrale udviklingstræk fra 2010 til Rapporten er henvendt til praktikere, der arbejder med formidling, kommunikation og læring på museer, science- og oplevelsescentre samt alle interesserede i feltet med unges mediebrug og kulturliv. Vi sigter på at skabe et solidt vidensgrundlag for diskussionen om unges brug af museer og medier, og vi håber, rapportens helhedssyn på unges kulturbrug kan skabe et robust grundlag for handling for de mange fagfolk på medie- og museumsområdet, der ønsker en bedre interaktion med unge. Vi ønsker at sige tak til alle involverede i undersøgelsen. Særlig tak til de medarbejdere ved museer, science- og oplevelsescentre, som har bidraget undervejs med diskussion af emner til undersøgelsen: Pauline Asingh, Jens Astrup, Berit Larsen, Elisabeth Bodin, Jesper Kristiansen, Jacob Westergaard Madsen, Poul Kattler, Leslie A. Schmidt, Sara Tougaard, Christina Papsø Weber. Også en tak til forskergruppen i DREAM, som omfatter Sigurd Trolle Gronemann, Line Vestergaard Knudsen, Erik Kristiansen, Oluf Danielsen, Ditte Laursen, Christian Hviid Mortensen, Rikke Olafson, Anne Rørbæk Olesen, Sanne Raith, Maja Rudloff, Celia Ekelund Simonsen og Vitus Vestergaard. Endelig en stor tak til studentermedhjælper Sebastian Munch Bjerril for analyse og tekst i bilagsdel og DREAM s sekretær Helle Lyngborg for praktisk bistand. Til slut må vi ikke glemme de unge mennesker, som har været villige til at sætte tid af til at deltage i undersøgelsen. Tak for jeres hjælp. Christian Kobbernagel Kim Christian Schrøder Kirsten Drotner Indledning 5

6 UNDERSØGELSENS BAGGRUND OG FORKLARINGER Undersøgelsen er særlig, fordi den tager afsæt i unge fra 13 til 23 år, og gennem et repræsentativt udvalg for hele landet undersøger museums- og mediebrug. Analyserne fokuserer på udvalgte sammenhænge mellem det seneste museumsbesøg og de unges mediebrug. Mediebrugen inddrages af to grunde. For det første udgør den en central del af unges hverdagskultur, og dermed danner den klangbund for andre kulturaktiviteter som museumsbrug. For det andet er digital formidling og kommunikation, herunder brug af sociale medier, et særligt fokusområde for mange museer og oplevelsescentre, og viden er derfor vigtig om unges brug af sociale medier og om deres vurderinger af museernes tilbud på disse medier. Rapporten indeholder også særlige temaer, som omfatter analyser af de unges besøg på museer, science- og oplevelsescentre sammen med familien sammenlignet med skolebesøget, og analyser af de unges museumsopfattelse, samt et tema om læring på museet. I rapporten ser vi også nærmere på, hvordan unges mediebrug på udvalgte punkter har udviklet sig siden Mediebilledet har ændret sig kraftigt på fire år, og undersøgelsen kan ikke på nogen måde kan indfange dette i et samlet perspektiv. Hvor undersøgelsen i 2010 forsøgte sig med et perspektiv, som omfattede alle medietyper, er designet i 2014 fokuseret på fire medieperspektiver. Vi ser således på unges mediebrug igennem 1) information og underholdning 2) kommunikation og handling 3) produktion af indhold, hvor der sammenlignes med 2010 for brugen af udvalgte medier og aktiviteter. Dernæst er aktiviteter på sociale medier og anvendelsen af apps i stærk fremdrift på museer og oplevelsescentre, og vi har kortlagt og analyseret sammenhænge vedrørende disse medieaktiviteter i det sidste tema: 4) medieaktiviteter i grupper på Facebook og brugen af apps. Både museums- og mediebrugen undersøges i forhold til demografiske baggrundsforhold, dvs. de unges alder, køn, bopæl (region), etniske baggrund (dansk oprindelse, indvandrer, efterkommer af indvandrer), uddannelsestrin og niveau, samt forældrenes uddannelsesbaggrund. Rapporten består af to dele. Rapportteksten og en bilagsdel. Rapporten findes i en elektronisk og en trykt version. I den trykte version af rapporten er bilag ikke taget med. Det er de i den elektroniske version, der kan hentes i et samlet dokument på hjemmesiden I den elektroniske rapporttekst linkes direkte til bilag. ene omfatter undersøgelsens metode, spørgeskemaet, forklaringer af analysemetoder, og en lang række krydstabeller, der ligger til grund for dele af analyserne i rapporten. Undersøgelsens baggrund og forklaringer 6

7 FORKLARINGER Datagrundlaget i undersøgelsen er en national, repræsentativ stikprøve på 7000 unge, og der er indsamlet 2450 brugbare svar fra unge i alderen 13 til 23 år. Indsamlingen af data er foretaget via et online-spørgeskema af analyseinstituttet Epinion i perioden 3. november til 7. december Dette design svarer til metoden anvendt i 2010, hvor data blev indsamlet på samme måde og i samme periode, hvilket genererede et datasæt på 2223 besvarelser fra unge. Der er i begge dataindsamlinger indhentet godkendelse fra Datatilsynet af undersøgelsens emner og spørgsmål, og vi har særligt været opmærksomme på samtykke fra forældre blandt de unge i alderen 13 til 15 år. Se mere om undersøgelsens metode i bilag 219. I forbindelse med brugen af den demografiske variabel herkomst er den konventionelle definition på de tre kategorier anvendt. Således er unge af dansk oprindelse født i Danmark og har dansk statsborgerskab, unge indvandrere er født i udlandet og ingen af forældrene er både danske statsborgere og født i Danmark. Endelig er unge efterkommere født i Danmark og ingen af deres forældre er både danske statsborgere og født i Danmark. I rapporten omfatter begrebet museum såvel almindelige museer som science- og oplevelsescentre. Den inklusive definition betyder ikke, at vi underkender institutionelle forskelle, og hvor det er relevant skelnes i rapporten mellem fem forskellige typer af museer: kunstmuseer, kulturhistoriske museer, naturhistoriske museer, oplevelsescentre (inkl. sciencecentre), samt museer i udlandet. I temaet om unges opfattelse af et museum indgår oplevelsescentre og sciencecentre dog ikke, fordi det gør resultaterne lettere at sammenligne med lignende udenlandske undersøgelser. Undersøgelsens baggrund og forklaringer 7

8 RESUME AF HOVEDRESULTATER Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser»» Unge er kommet mere på museum - 60% i 2014 over for 53% i 2010 inden for et halvt år. En større andel kommer flere gange afsted og en lidt mindre andel en og kun en gang. I 2010 kom 28% på museum én og kun én gang inden for et halvt år, det er 25% i I 2010 kom 14% på museum to gange på et halvt år, det er 17% i I 2010 kom 11% på museum tre eller flere gange, det er 18% i 2014.»» Det er stadig uddannelse samt bopæl i hovedstadsregionen, der er de to afgørende faktorer for, at flere kommer afsted på museumsbesøg. Unge i folkeskole og gymnasium tegner sig for andele over gennemsnittet på henholdsvis 66% og 69%, og unge på erhvervsfaglige uddannelser for den laveste andel, 38%, hvilket er en del under gennemsnittet på 60%, der kommer på museum inden for et halvt år. Stigningen i museumsbesøg er størst i Region Hovedstaden med 68% i 2014 mod 59% i 2010.»» Unges etniske oprindelse udgør lidt mindre forskelle i Blandt efterkommere af indvandrere kommer 10 procentpoint færre end danske unge på museum inden for et halvt år i Men andelen af indvandrere, der kommer på museum inden for et halvt år, udgør den største stigning med 14 procentpoint fra 2010 til i 2014.»» Flere unge med lavtuddannede forældre kommer på museum i 2014 end i Stigningen er størst for unge, hvis mor har en grundskoleuddannelse - 37% i 2010 mod 48% i 2014.»» Har mor udelukkende uddannelse på grundskoleniveau, er det kun 35%, der kommer på museumsbesøg med familien, mod 63% blandt unge, hvis mor har en lang, videregående uddannelse i De unges brug af museernes digitale formidling»» 27% af unge bruger museers, science- og oplevelsescentres hjemmesider inden for et halvt år»» På sociale medier er der en mindre gruppe, der anvender funktionerne synes godt om, deling af opslag og følgeskab af gruppe fra et museum eller et scienceeller oplevelsescenter: 8% følger en gruppe, 14% synes godt om et opslag, og 6% deler et opslag fra et museum eller et science- eller oplevelsescenter inden for et halvt år. Man kan ud fra disse resultater konkludere, at mange har en eller flere kilder placeret i deres kommunikationsnetværk, som på en eller anden måde er relateret til museer, science- eller oplevelsescentre.»» Museumshjemmesider besøges af 15% af alle unge, uden at de har besøgt museet, og omvendt har 45% været på museumsbesøg uden at have brugt en museumshjemmeside inden for det seneste halve år.»» Der ses en mulig sammenhæng mellem, at unge på den ene side har en højere vurdering af museers positive kvaliteter og på den anden side har en øget anvendelse af museumshjemmesider og synes godt om samt følgeskab af grupper fra museer på de sociale medier. Resume af hovedresultater 8

9 »» 6% af de unge har inden for et halvt år anvendt en app fra et museum eller et science- eller oplevelsescenter. 70% af anvendelsen handler om udstillingens indhold, tema eller andet, og 48% handler om praktiske oplysninger, åbningstider, navigation og andet til planlægningsformål. Der er ikke nævneværdige forskelle på tværs af demografiske forhold. Brugen af apps er mere relateret til den digitale aktivitet med museernes ressourcer stillet til rådighed på sociale medier. Unges læring på museer og oplevelsescentre»» En stor andel af de årige mener i høj grad, at deres seneste museumsbesøg bidrog til læring. Mellem 63% og 74% blandt de adspurgte 1374 unge, der var på besøg på museum, science- eller oplevelsescenter inden for et halvt år, svarer, at museumsoplevelsen involverede læring på fire læringsaspekter: forstå emnet bedre, lære på en god måde, lære nyt og få mulighed for at tænke anderledes.»» Flere unge af anden etnisk baggrund end dansk, dvs. både indvandrere og efterkommere af indvandrere, angiver i høj grad, at læring var en del af besøget set gennem de fire læringsaspekter. Eksempelvis er det 82% blandt efterkommere, og 84% blandt indvandrere, der angiver, at oplevelsen indebar mulighed for at forstå emnet bedre, over for 63% blandt unge af dansk herkomst.»» Langt flere unge, der i høj grad snarere end i ringe grad mener, læring var del af oplevelsen set ved alle fire læringsaspekter, læste tekster i form af fx skiltning og brochurer, talte med museumsundervisere, så film, og lyttede til audioguides. Derimod er der ikke fundet markante forskelle på andele, der talte med venner og familie, og som anvendte materiale på mobiltelefon eller andet udstyr, når læringsvurderingerne i høj grad og i ringe grad sammenlignes.»» Større andele af de unge, hvis seneste besøg var samme med familien, angiver i høj grad, at læring var en del af museumsoplevelsen sammenlignet med gruppen, der kom på museet med skolen. Der ses forskelle for alle fire læringsaspekter. For læringsaspektet lære på god måde er det 65% blandt unge, der kom med skolen, over for 70%, der kom med familien, som mener, dette forhold omkring læring i høj grad var en del af oplevelsen.»» 36% svarer, at det vigtigste ved museumsbesøget er udstillingen, 24% at det vigtigste er at lære noget nyt, og 22% at det er at være sammen med de andre. Men blandt dem, der i høj grad mener, museet eller oplevelsescentret er en god måde at lære på, er det kun 17%, der ser det at være sammen med de andre som det vigtigste ved oplevelsen.»» Blandt unge, der har brugt museernes museumshjemmesider og sociale medier (målt på brug af synes godt om opslag, delt opslag, følgeskab af gruppe fra museum eller oplevelsescenter), angiver flere, at læring i høj grad er et element ved museumsoplevelsen. Unge, der i høj grad forbandt besøget med en god måde at lære på, tæller 77% blandt dem, der anvender hjemmesider over for 65% blandt dem, der aldrig har benyttet sådan en. Sammenlignes tilsvarende for deling af opslag, er det 87% over for 73%, der aldrig deler. Dette kan ses som en indikation på, at unges brug af museers materialer og kommunikation på hjemmesider og sociale medier bidrager til at øge mulighederne for at lære noget på museet. Resume af hovedresultater 9

10 Skolebesøget over for besøget sammen med familien»» 42% blandt alle unge har været på deres seneste museumsbesøg med skole/ uddannelse mod 39% sammen med familien. 1% kom med fritidsklub, foreninger eller arbejdet, mens 10% skriver, de kom sammen med kæresten ved seneste besøg, og 2% angiver, de var på museum alene.»» 39% blandt alle unge svarer, at anledningen for deres seneste museumsbesøg var, at de bare ville se museet, og 31% svarer, at de kom for at se en bestemt udstilling»» 58% af dem, der kom sammen med familien på deres seneste museumsbesøg, svarer, at de bare var afsted for at se museet, og 31% kom med familien for at se en bestemt udstilling. Omvendt med unge, der kom sammen med skolen/ uddannelsen. Her angiver 13%, de var der for at se museet, mens 29% kom for at se en bestemt udstilling.»» Flest kommer sammen med familien blandt de helt unge på år og de ældste på 23 år, henholdsvis 51% og 54% over for gennemsnittet på 39%.»» Blandt unge efterkommere kommer kun 27% med familien, mens det er 46% for indvandrere og unge af dansk oprindelse.»» Oplevelsescentre tegner sig for den største andel af unge, der kommer sammen med familien, 56%, mens færrest kommer med familien på naturhistorisk museum, 35%. Flest kommer med skolen eller uddannelsen på kunstmuseet, 52%, mens færrest kommer i den sammenhæng på oplevelsescentret, 29%.»» Flest unge kommer på kunstmuseet i anledning af en bestemt udstilling, 46%, mens den anledning trækker færrest til på oplevelsescentret, 16%. På alle fem typer museer (kunstmuseum, kultur- og naturhistorisk museum, science center, oplevelsescenter) er der en andel på 7% til 10%, der angiver, de kommer, fordi de havde tid i overskud. Unges museumsopfattelse: Kedsomhed, læring, sjov eller hvad?»» Unges opfattelse af museer som fænomen er målt på fem indikatorer. Fordelingen viser, at 90% mener, man lærer noget på museer; 61% mener, museer er spændende; 45% at det er sjovt at være på museum; 44% at museet er et sted, hvor man kan slappe af; mens 26% mener, museer er kedelige.»» Flere piger end drenge (67% over for 60%) mener, museer er spændende og et sjovt sted at være (49% over for 40%); mens færre piger end drenge mener, museer er kedelige (22% over for 28%).»» Herkomst og uddannelse viser de største udsving i opfattelsen af museer blandt unge. Færrest blandt unge af anden etnisk herkomst end dansk mener, museer er kedelige. Det gælder 20% blandt efterkommere, 21% blandt indvandrere og 28% blandt unge af dansk oprindelse. Også en lidt større andel på 1 til 3 procentpoint dog ikke statistisk signifikant blandt unge af anden etnisk herkomst, mener, man lærer noget på museer.»» Unges uddannelse viser udsving for deres opfattelse af museer som steder, Resume af hovedresultater 10

11 man kan slappe af. Flere unge på videregående uddannelse er af den opfattelse, nemlig 49% til 61% for unge på dette uddannelsesniveau. Unges mediebrug: Udviklingen 2010 til 2014»» Hurtig, tekstbaseret kommunikation er blevet mere udbredt. Generel brug af sociale medier og brugen af chat er øget på daglig basis, henholdsvis fra 74% i 2010 til 88% i 2014 for daglig brug af sociale medier, og 45% i 2010 til 78% i 2014 for daglig brug af chat.»» Andele af unge, der dagligt ser tv, hører radio, taler i telefon og benytter e- mail er faldet mellem 7 og 11 procentpoint fra 2010 til læsning og -skrivning repræsenterer det største fald i andelen fra 43% til 11% i daglig brug.»» Læsning af bøger og brugen af nyheder er øget i moderat til relativt stort omfang: Boglæsning er gået fra 22% i 2010 til 26% i 2014, mens nyhedsbrug er steget fra 12% i 2010 til 27% daglig brug i Det er blandt drenge steget fra 15% i 2010 til 33% daglig nyhedsbrug i 2014.»» Anvendelsen af tekstbehandlingsprogrammer er øget fra 28% i 2010 til 41% i 2014.»» Produktion og deling af visuelt, digitalt materiale er blevet mere udbredt: Fotografering og videooptagelse er steget fra 9% i 2010 til 30% i 2014, og deling for eksempel via Youtube fra 3% i 2010 til 17% dagligt i Udbredelsen af disse medieaktiviteter er øget markant mere blandt piger: Fotografering og optagelse er blandt dem steget fra 11% i 2010 til 41% i 2014, og deling fra 2% til 19%.»» Aktivitet i grupper på Facebook er generelt set øget fra 30% af alle unge i 2010 til 42% i 2014, der en eller flere gange om ugen læser indholdet eller lægger materiale ud i Facebookgrupper. Daglig brug er uændret. Resultaterne viser, at flere efterkommere og indvandrere er aktive på ugebasis sammenlignet med unge af dansk oprindelse: Danske unges brug er steget fra 20% i 2010 til 41% i 2014, efterkommere fra 31% til 50%, og indvandrere fra 35% til 40% i samme periode.»» Læsning og brug af information i grupper på Facebook er mest udbredt blandt unge på videregående uddannelse, fortrinsvis korte og mellemlange uddannelser, hvor andelene er helt oppe på 83% og 61% over for gennemsnittet på 52%, der ugentligt benytter denne mulighed på Facebook. Typer af unge museumsbrugere: De velvillige, frivillige og vrangvillige»» En samlet typologi baseret på de unges seneste museumsaktivitet viser tre typer: De frivillige der tæller 21%, de vrangvillige 22% som udgør 22%, og de velvillige som tegner sig for 38% af det repræsentative datagrundlag, undersøgelsen omfatter. En gruppe på 19% af de unge kunne ikke indeholdes i modellen.»» De tre typer viser især forskelle på besøgsfrekvens, kontekst og anledning for besøget, samt digital kommunikation og formidling.»» De frivillige er den aktive og engagerede gruppe, som frekventerer alle typer af museer, og 66% af dem har været på hele tre forskellige museer inden for et halvt år. Gruppen er ligeledes meget aktive med både museumsapps (36% Resume af hovedresultater 11

12 inden for et år), sociale medier og museumshjemmesider (38% inden for et halvt år). Hele 47% kommer på museum med familien, og 36% for at se en bestemt udstilling. 78% i denne type mener, museumsbesøget var en god måde at lære om tingene. Unge af denne type er også flittigst i brugen af flere medier uden for museumskonteksten. 34% læser bøger dagligt, 48% arbejder dagligt med tekstbehandlingsprogrammer, og 42% søger dagligt information via nettet til fritidsbrug.»» De velvillige er den brede gruppe af unge, som i mere moderat udstrækning kommer på museum. Inden for et halvt år tager flest i denne gruppe på museum i udlandet (31%) og på et oplevelsescenter (28%). Kun 7% kommer på tre forskellige museer, 34% kommer på ét museumsbesøg set over seks måneder. 43% kommer sammen med familien, og 26% i en bestemt anledning. 69% mener, at museumsbesøget var en god måde at lære om tingene. 26% af denne type læser bøger dagligt, 41% går på nettet og henter information til fritidsbrug, og 49% benytter nettet til informationssøgning i skolearbejde dagligt.»» De vrangvillige er den gruppe, der sjældnest kommer på museum (32% inden for et halvt år), og kun 11% har besøgt to forskellige museer. De fleste besøger oplevelsescentre (17%). Kun 29% kommer på museer med familien, og 21% kommer i anledning af en bestemt udstilling. 60% mener, at museumsbesøget var en god måde at lære om tingene. 23% læser dagligt bøger, 40% benytter tekstbehandling [i forbindelse med skole eller uddannelse?], og 31% søger dagligt information på nettet til fritidsbrug.»» Der er ingen forskelle på brugen af digitale medier til produktion og til kommunikation i sociale netværk set på tværs af disse typer, og heller ikke nævneværdige forskelle hvad angår demografiske baggrundsforhold. Undersøgelsens baggrund og forklaringer 12

13 FIGUR- OG TABELLISTE Figur 1 Regionale forskelle på åriges museumsbesøg, Figur 2 Andel af årige danskere der besøgte et museum inden for et halvt år set i forhold til forældres uddannelse, Figur 3 Unges museumsbesøg med skolen eller familien set i forhold til morens uddannelse, år, Figur 4 Andele af årige, der har besøgt et museum inden for et halvt år fordelt på alder, Figur 5 Social sammenhæng for museumsbesøget for årige danskere, Figur 6 Sammenhæng mellem brug af museumshjemmesider og museumsbesøg, år, Figur 7 Kommunikation på sociale medier og antal museumsbesøg, 13 til 23 år, Figur 8 Museumsopfattelse set i forhold til brugen af digital kommunikation, år, Figur 9 Anvendelsesområder for apps, år, Figur 10 App-brug set i forhold til anvendelse af sociale medier, år, Figur 11 Vurderinger af læring, år, Figur 12 Læringsaspekter set i forhold til familie og skolebesøg, år, Figur 13 Det vigtigste ved museumsbesøget, år, Figur 14 Sociale aspekter ved seneste museumsbesøg, år, Figur 15 Unges museumsbesøg og oplevelseskvaliteter, år, Figur 16 Unges brug af museumshjemmesider og læring, år, Figur 17 Skole- og familiebesøg sammenlignet i forhold til anledning, år, Figur 18 Skole- og familiebesøg fordeling på aldersgrupper, 13 til 23 år, Figur 19 Social kontekst for museumsbesøg og etnisk herkomst, år, Figur 20 Besøgskontekst på de fem museumstyper, år, Figur 21 Besøgsanledning fordelt på museumstyper, år, Figur 22 Unges museumsopfattelse vurderet i forhold til udsagn, år, Figur 23 Kategorier optalt i unges beskrivelser af museer, år, Figur 24 Daglig brug af medier til information og underholdning, 13 til 23 år, Figur 25 Medier til kommunikation, 13 til 23 år, 2010 og Figur 26 Medieaktiviteter til daglig produktion af digitalt indhold, år, 2010 og Figur 27 Generel aktivitet på Facebookgrupper, 13 til 23 år, Figur 28 Informationsbrug, synes godt om, og invitationer i Facebookgrupper, 13 til 23 år, Figur 29 Unges museumsbrug - de tre typer, år, Figur 30 Typerne og den sociale kontekst for besøget, år, Figur 31 Anledning for besøget på tværs af typerne, år, Figur 32 Appbrug set på tværs af typerne, år, Figur 33 Apps anvendelsessted set på tværs af typer. Figur 34 Brug af museumshjemmesider for typerne, år, Figur- og tabelliste 13

14 Tabel 1 Betydende faktorer for antal museumsbesøg, 13 til 23 år, Tabel 2 Andel af åriges museumsbesøg set i forhold til bopæl, Tabel 3 Brugen af museers digitale formidling og kommunikation, 13 til 23 år, Tabel 4 Unges vurdering af læringsaspekter og aktivitet under museumsbesøget, år, Tabel 5 God måde at lære på set i forhold til det vigtigste ved besøget, år, Tabel 6 Samlet vurdering af oplevelse set i forhold til læringsaspekter og oplevelsesdimension, år, Tabel 7 Brug af sociale medier fra museer set i forhold til deres vurdering af læring, år, Tabel 8 De ti mest populære medier i daglig brug, 13 til 23 år, 2010 og Tabel 9 Typer og besøgsfrekvens, år, Tabel 10 Aktiviteter på sociale medier set i forhold til typer, år, Tabel 11 Typer og de mest differentierende udsagn om museer og seneste besøg, år, Undersøgelsens baggrund og forklaringer 14

15 UNGES BESØG PÅ MUSEER: BAGGRUND OG FREKVENSER En stor del unge kommer på museum set over en halvårsperiode: 60% af alle unge i alderen 13 til 23 år besøgte et museum inden for det sidste halve år i Til sammenligning er det 17% af alle unge, hvis museumsbesøg ligger mellem et halvt og et helt år tilbage, og den gruppe, hvor det er længere end et år siden, tæller 16%. Endelig svarer 5%, at de aldrig har været på et museum overhovedet. Det er således relativt mange unge, der kommer på museum i løbet af et år. Dertil kommer, at forholdsvis mange besøger flere forskellige museer. Vores resultater viser her, at der er flere, som kommer afsted mere end én gang på et halvt år: 35% kom inden for et halvt år på to eller flere forskellige museer, mens 25% kun var af sted én gang. Endelig var der 40%, hvis museumsbesøg ligger mere end et halvt år tilbage (se bilag 1). I forhold til de unges demografiske baggrund er de mest markante forskelle at finde på køn og det uddannelsestrin, de unge er på, samt forældrenes uddannelsesmæssige baggrund. Drenge er på samme måde som mænd i den voksne befolkning underrepræsenterede på museerne, idet 66% af pigerne kom på museum og kun 54% af drengene besøgte et museum i den undersøgte halvårsperiode. Mindre forskelle viser sig på andre demografiske variable. Aldersmæssigt er det blandt de årige, der er flest museumsaktive (66%), og det er fra 19 år og ældre, at færrest besøger museer (54%). Forskellene kan skyldes, at flere blandt de helt unge overvejende kommer sammen med skolen. Geografisk er der flest i hovedstadsområdet, nemlig 68%, der har været museum inden for seks måneder, mens Nordjylland har den laveste andel med kun 49% (se bilag 2 og 3). Fordelingen af, hvornår det seneste museumsbesøg lå for de unge, er vist på tværs af regionerne i figur 1. Resultaterne viser tydelige forskelle: I Region Hovedstaden har hver tredje unge i alderen 13 til 23 år været på museum inden for den seneste måned, mens det kun er hver femte til hver ottende i resten af landet. De største andele af unge, der senest besøgte et museum inden for en måned eller et halvt år, er i Region Hovedstaden og Region Midtjylland med samlede andele på henholdsvis 72% og 69% - her ligger Region Sjælland og Region Syddanmark på 60% og 59%. Figur 1 Regionale forskelle på åriges museumsbesøg, Nordjylland 13% 40,8% 19% 25% 2% Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland 29% 20% 34% 21% 38,6% 38,7% 37,8% 39% 19% 20% 19% 16% 13% 21% 11% 20% 1% 1% 1% 1% Inden for sidste måned Inden for sidste halve år Inden for det sidste år Mere end et år siden Har aldrig været! (n = 1374) Figur 1 Regionale forskelle på åriges museumsbesøg, 2014.! 0% 25% 50% 75% 100% Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 15

16 Også når det handler om unges etniske oprindelse, er der forskelle. Sammenlignes unges museumsbesøg i forhold til de tre grupper af herkomst, unge af dansk oprindelse, efterkommere og indvandrere, er det 61% af unge med dansk oprindelse, 57% af unge indvandrere og 51% af unge efterkommere, der har været på et museum inden for et halvt år. De relativt set største forskelle på hyppigheden af unges museumsbesøg kommer altså af, hvor de unge bor og hvilket køn, de har, mens deres etniske baggrund og alder relativt set udgør lidt mindre forskelle. Efterkommere ligger dog 10 procentpoint lavere end unge af dansk herkomst. Uddannelse er den mest betydende faktor i den demografiske profil. Dette uddybes i det følgende. UDDANNELSE GIVER MARKANTE FORSKELLE Der er markante forskelle i spil, når museumsbesøg sættes i relation til uddannelse. Hvorvidt man er under uddannelse eller i arbejde udgør den ene betydende faktor for, hvor mange af de unge der besøger museerne. Den anden betydende faktor er, hvilket uddannelsestrin de unge er på. Ser vi på aldersgruppen fra 18 til 23 år, hvor nogle af de unge er i arbejde, er der sådanne forskelle. Hvor 59% af de unge, der er i gang med uddannelse, har besøgt et museum i denne periode, er det 49% blandt de unge, der er i arbejde. Og blandt unge, som enten er arbejdsløse eller er uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet, er andelen endnu lavere, helt ned til 33% (se bilag 5). Uddannelsestrinnet, de unge går på, er også en faktor, der viser forskelle. De største forskelle finder vi mellem unge, der går i grundskole- og ungdomsuddannelse, over for unge på kompetencegivende uddannelser. Blandt de unge, der går i grundskole eller på gymnasium, kommer flest på museum set over et halvt års tid. Her ligger andelene på 66% for den almindelige grundskole og 69% for unge i gymnasiet. I gruppen af unge, der går på en kompetencegivende uddannelse, ligger andelene lavere med det erhvervsfaglige område lavest på 38%. På højere uddannelsestrin er den del, der kommer på museum, også lavere end niveauet for grundskole, nemlig 58%, og for korte og for lange videregående uddannelser er andelen 60%. Den største museumsaktivitet findes således i de unge år, mens børn og unge går i skole og på gymnasium. Ud over unges egen uddannelse har også forældrenes uddannelsesniveau betydning for frekvensen af museumsbesøg, og forskellene er her endnu større. I familier, hvor moren har en kort eller lang videregående uddannelse, er andelen af unge, der har besøgt et museum inden for et halvt år, helt oppe på 76%, mens det for unge, hvis mor har uddannelse på grundskoleniveau, er nede på 48% (se bilag 8). Hvad angår betydningen af fædrenes uddannelsesniveau, er forskellene ikke helt så markante; og det er blandt unge med fædre, der har kort, videregående uddannelse, den største andel findes, nemlig 74%. Men på samme måde som for mødrenes vedkommende er det også fædre med uddannelse på grundskoleniveau, hvis børn har den laveste museumsbesøgsfrekvens med 57% (se figur 2). Det er her et interessant resultat, at andelen af unge, der har besøgt et museum, så at sige knækker ved fædres uddannelsesgrad mellem kort, videregående og lang, videregående akademisk niveau. Det er således kun 49% af de unge, hvis fædre har en lang, videregående uddannelse, der kom på museum inden for seks måneder, Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 16

17 Figur 2 Andel af årige danskere der besøgte et museum inden for et halvt år set i forhold til forældres uddannelse, % 75% 68% 74% 67% 76% 50% 57% 54% 53% 54% 48% 49% fædre mødre 25% 0% Grundskole Erhvervsfaglig udd. Bachelor/lang videregående udd (n = 1258) Figur 2 Andel af årige danskere der besøgte et museum inden for et halvt år set i forhold til mens forældres det er hele uddannelse, 74% af de unge, hvis fædre har en kort, videregående uddannelse. Uddannelse er på den måde en betydelig faktor for, om unge kommer på museum eller ej. Det gør sig således gældende, at andelen, der kommer på museum, stiger med højere uddannelse for både mor og far, men også, at hvis moren er højtuddannet på videregående uddannelsesniveau, er effekten størst. Et andet vigtigt spørgsmål er, om uddannelse har betydning for den sociale sammenhæng for museumsbesøget, dvs. om de unge kommer med skole eller familie. Er der et mønster i, hvor mange unge, der kommer på museum sammen med skolen eller sammen med familien, når forældres uddannelsesniveauer sammenlignes? Kigger vi som i de foregående analyser på dem, der har været på museum inden for de seneste seks måneder, viser der sig en klar tendens. Andelen af de unge, der kommer på museum med familien er større, jo højere uddannelsesniveau moren har. Blandt unge, hvis mor har uddannelse på grundskoleniveau, er det 35%, der kom sammen med familien, hvorimod det blandt unge, hvis mor har en lang, videregående uddannelse, er 63%, der var på museet med familien. Se figur 3: Figur 3 Unges museumsbesøg med skolen eller familien set i forhold til morens uddannelse, år, Grundskole (folkeskole, privatskole, efterskole) 65% 35% Gymnasium, HF, studenterkursus 60% 40% Erhvervsfaglig (fx tømrer, frisør, kontorassistent) 57% 43% Kort vid.g.udd/prof.bachelor 43% 57% Bachelor/lang vid.g.uddannelse 37% 63% Alle uddannelsesniveauer 49% 51% 0% 25% 50% 75% 100% Skole/uddannelse Familie (n = 1289) Figur 3 Unges museumsbesøg med skolen eller familien set i forhold til morens uddannelse, år, Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 17

18 Dette mønster ses også for farens uddannelsesniveauer; og det viser en tendens til, at med forældrenes øgede uddannelse er det en større andel af de unge, der kommer på museet sammen med familien. For unge i familier med forældre, der har lavere uddannelser, finder museumsbesøget i højere grad sted sammen med skolen. I det følgende ser vi nærmere på, hvilke faktorer, der spiller ind, i forhold til, om unge kommer på ét, to eller flere museumsbesøg. UNGE MED FLERE MUSEUMSBESØG PÅ ET HALVT ÅR Overordnet er det 25% af alle unge, der kommer på museum eller oplevelsescenter én og kun én gang på et halvt år. Andelen af alle unge, der besøgte to forskellige museer, er 17%, mens 18% har besøgt tre eller flere museer i samme periode. Det viser en forholdsvis stor museumsaktivitet, som præges af stor spredning, og at en relativ stor gruppe kommer på museerne flere gange. Som vi så i forhold til regionale forskelle betydning for seneste museumsbesøg, så spiller også køn og uddannelse en stor rolle for, for hyppigt de unge kommer på museum. For unge med to museumsbesøg er der lidt flere piger (19%) i forhold til drenge (15%), unge i skole eller uddannelse (18%) i forhold til arbejde (13%), og unge hvis forældre har en kort eller lang videregående uddannelse: Mor med lang videregående uddannelse (22%) over for grundskoleuddannelse (14%), og far med kort videregående uddannelse (21%) over for grundskoleuddannelse (16%). Se bilag 1, 5, 8 og 9. En samlet analyse af, hvilke faktorer, der betyder noget for, hvor hyppigt unge besøger museer set i forhold til alle demografiske forhold for hele datasættet, viser hvad der har en statistisk signifikant betydning for, at de unge kommer på flere besøg. I analysen bekræftes tendensen til, at forældres uddannelse og regional bopæl har størst betydning for, om unge kommer på museum mere end én gang. Forældres videregående uddannelse på de viste niveauer og bopæl i Region Hovedstaden og Midtjylland viser en korrelation med hyppigere museumsbesøg. Mindre, negativ effekt ses blandt unge som går på erhvervsfaglig uddannelse og er ældre, og er således betydende faktorer for færre museumsbesøg. Se tabel 1. Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 18

19 Tabel 1 Betydende faktorer for antal museumsbesøg, 13 til 23 år, Multipel regression af faktorer der øger antal museumsbesøg på et halvt år* Faktorer Vægt Signifikans (p<) Far har bachelor/lang videregående uddannelse 0,144 0,001 Mor har bachelor/lang videregående uddannelse 0,141 0,001 Mor har kort videregående uddannelse/prof.bachelor 0,103 0,001 Bosat i Region Hovedstaden 0,100 0,001 Bosat i Region Midtjylland 0,089 0,001 Far har kort videregående uddannelse/prof.bachelor 0,076 0,002 Er pige 0,074 0,001 Går på erhvervsfaglig eller handelsskoleuddannelse (fx EUD) -0,057 0,013 Er ældre -0,102 0,001 *Interaktioner mellem variable er ikke medtaget. Modellen forklarer 10% af variansen. Vægte over -0,10 og 0,10 har substantiel betydning svarpersoner. MUSEUMSBESØG: UDVIKLINGEN En større del af de unge kommer på museum i 2014 end i Mens 53% var på museum inden for et halvt år i 2010, er tallet steget til 60% i En tilsvarende fremgang i museumsbesøg blandt unge i gruppen år er beskrevet Unges museumsbrug (Kulturstyrelsen, 2012). Fremgangen skyldes flere forskellige udviklinger, bl.a. er antallet af unge, der kun kommer på museum én gang på et halvt år, blevet lidt mindre. I 2010 var det 28% af alle mod 25% Til gengæld er den gruppe, der kommer på to forskellige museer vokset fra 14% i 2010 til 17% i 2014, og mere markant er gruppen, som kom på tre forskellige museer, øget fra 11% til 18%. Resultaterne peger på, at de flere unge, der nu besøger museer, også er mere aktive, idet de besøger flere forskellige museer (se bilag 1). Flere unge, som er i gang med en uddannelse eller går i skole, har været på museum i 2014 end fire år tidligere undtaget unge på lange videregående uddannelser. Mens det er flere unge på de fleste uddannelsestrin - i omfanget 5-10 procentpoint - som er kommet på museum i 2014 set i forhold til 2010, gælder det en mindre del af de unge på lange, videregående uddannelser - 60% i 2014 mod 71% i 2010 (se bilag 7). Det betyder ikke, at den ældre gruppe er kommet mindre på museum. Der er i alle aldersgrupper en generel forøgelse i andelen af museumsbesøgende. Se figur 4: Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 19

20 Figur 4 Andele af årige, der har besøgt et museum inden for et halvt år fordelt på alder, % 60% 40% 56% 66% 59% 65% 51% 58% 47% 54% 49% 55% %!! I gruppen fra 17 til 20 år er en del af forklaringen på den stigende andel, at flere her Figur 4 Andele af årige, der har besøgt et museum inden for et halvt år fordelt på kommer på museet sammen med familien. Det er også tilfældet for de 23-årige. alder, ! 0% år år år år år (2010: n = 714 og 2014: n = 1277) Figur 5 Social sammenhæng for museumsbesøget for årige danskere, % 75% 40% 41% 44% 51% 50% Familie Skole/uddannelse 25% 60% 59% 56% 49%!!! 0% år år år (2010: n = 268 og 2014: n = 452) år Tallene i figur 4 viser endvidere, at det fortsat er blandt de yngre, dvs årige, at flest unge kommer på museum, og at det er i den yngste gruppe stigningen er størst. Figur 5 Social sammenhæng for museumsbesøget for årige danskere, Selvom det statistiske grundlag er lidt mindre solidt i sammenligninger af unge med forskellig herkomst, så er det bemærkelsesværdigt, at den mest markante stigning findes i gruppen af indvandrere. I forhold til 2010 er 14 procentpoint flere indvandrere kommet på museum i 2014, hvilket skal ses i forhold til en stigning på 7 procentpoint for unge af dansk herkomst og 5 procentpoint for efterkommere af indvandrere. Alligevel er det stadig blandt de danske unge, at flest besøger museer 61% blandt danske, og 51% blandt efterkommere og 57% blandt indvandrere (se bilag 4). Men det antyder alligevel, at der kan være tale om en bevægelse mod udligning af de forskelle, der er relateret til etnisk herkomst. Sammenlignes 2010 med 2014 i forhold til køn samt bopæl i regionerne, er stignin- Unges besøg på museer: Baggrund og frekvenser 20

Danske unges museums- og mediebrug Temaer og tendenser Kobbernagel, Christian; Schrøder, Kim Christian; Drotner, Kirsten

Danske unges museums- og mediebrug Temaer og tendenser Kobbernagel, Christian; Schrøder, Kim Christian; Drotner, Kirsten Danske unges museums- og mediebrug Temaer og tendenser Kobbernagel, Christian; Schrøder, Kim Christian; Drotner, Kirsten Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Danske unges museums- og mediebrug Temaer og tendenser Kobbernagel, Christian; Schrøder, Kim Christian; Drotner, Kirsten

Danske unges museums- og mediebrug Temaer og tendenser Kobbernagel, Christian; Schrøder, Kim Christian; Drotner, Kirsten Danske unges museums- og mediebrug Temaer og tendenser Kobbernagel, Christian; Schrøder, Kim Christian; Drotner, Kirsten Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de sociale medier, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier

Børn påvirker forældrenes brug af de sociale medier Børn påvirker forældrenes brug af de sociale Er man internetbruger og lever i et parfold med, er der større sandsynlighed for, at man bruger sociale, end hvis man lever i et parforhold uden. 82 pct. af

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017

Markedsanalyse. Danskernes forhold til naturen anno 2017 Markedsanalyse 22. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forhold til naturen anno 2017 I en ny undersøgelse har landbrug & Fødevarer

Læs mere

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler

Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Notat Til Efterskoleforeningen Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Karakteristik af unge med flygtninge-, indvandrer- og efterkommerbaggrund på efterskoler Indledning I dette notat gives en karakteristik

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 214 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 214 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Unges medie- og museumsbrug:

Unges medie- og museumsbrug: Unges medie- og museumsbrug: sammenhænge og perspektiver Christian Kobbernagel, Kim Christian Schrøder og Kirsten Drotner Version juli 2011 3 Unges medie- og museumsbrug: sammenhænge og perspektiver Tekst:

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015

Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Hovedresultater fra PISA Etnisk 2015 Baggrund I PISA-undersøgelserne fra 2009, 2012 og 2015 er der i forbindelse med den ordinære PISA-undersøgelse foretaget en oversampling af elever med anden etnisk

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

1.1 Unge under ungdomsuddannelse

1.1 Unge under ungdomsuddannelse 1.1 Unge under ungdomsuddannelse Jeg plejer at bruge biblioteket meget, jeg læser gerne flere bøger hver uge, men har ikke så meget tid nu jeg er startet på gymnasiet. Ung kvinde under ungdomsuddannelse,

Læs mere

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2013 - Ungdomsuddannelser Profilmodel 213 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015

Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Biblioteket Sønderborg Effektmåling af læseindsats Marts 2015 Moos-Bjerre & Lange Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hovedresultater

Læs mere

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse

Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 Højest fuldførte uddannelse En fremskrivning af en ungdomsårgangs højeste fuldførte uddannelse Profilmodel 2014 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder

Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en meget stor

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017

Markedsanalyse. Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket. 17. juli 2017 Markedsanalyse 17. juli 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne har tillid til Fairtrade-mærket Fairtrade-mærket er en af de bedst

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014

Produktsøgning. Eniro Krak. Tabelrapport. Oktober 2014 Eniro Krak Produktsøgning Tabelrapport Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Færre bryder den sociale arv i Danmark

Færre bryder den sociale arv i Danmark Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem

ANALYSENOTAT Streaming boomer frem ANALYSENOTAT Streaming boomer frem AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Nye tal for streaming Andelen af forbrugerne som streamer fortsætter med at stige. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen som

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009

Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 Digitalt børne- og ungdomsliv anno 2009 MEDIERÅDET For Børn og Unge Februar 2009 Zapera A/S Robert Clausen, rc@zapera.com, 3022 4253. Side 1 af 53 Ideen og baggrunden for undersøgelsen. Medierådet for

Læs mere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere

Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Uddannelse kan sikre en øget integration af indvandrere Tal fra Undervisningsministeriet viser, at udsigterne for indvandrernes uddannelsesniveau er knap så positive, som de har været tidligere. Markant

Læs mere

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016

Markedsanalyse. Danskerne er stadig storforbrugere af naturen. 15. juni 2016 Markedsanalyse 15. juni 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne er stadig storforbrugere af naturen Hvad er danskernes holdning til

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere

Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Behov for uddannelsesløft blandt indvandrere Omkring hver tredje dansker over 16 år har ikke en uddannelse, der giver adgang til arbejdsmarkedet. Særligt blandt indvandrere står det skidt til. Op mod halvdelen

Læs mere

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION

SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION SOCIALE MEDIER BRUG, INTERESSEOMRÅDER OG DEBATLYST KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at det ikke er på de, befolkningen debatterer mere politiske emner men det varierer med bl.a.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017

HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 HELSINGØR KOMMUNE Borgerundersøgelse af kommunens image 2017 Indhold Om 2017 undersøgelsen... 2 Undersøgelsens brug af indeks... 3 Læsning af grafik... 4 Overblik over kommunes image... 5 Udvikling af

Læs mere

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser

Profilmodel 2013 Videregående uddannelser Profilmodel 213 Videregående uddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få en videregående uddannelse Profilmodel 213 er en fremskrivning af, hvordan

Læs mere

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse

UPV i 8. Klasse. Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. Klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse UPV i 8. klasse Deskriptiv analyse af uddannelsesparathedsvurderinger i 8. klasse 2015 UPV i 8. klasse 2015 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold.

Tabel 7.1 Andel, der inden for en 14-dages periode har været lidt eller meget generet af en række forskellige miljøforhold. Kapitel 7 Boligmiljø 7 Boligmiljø Danskerne opholder sig en stor del af tiden i deres bolig, og en væsentlig del af miljøpåvirkningerne i det daglige vil derfor stamme fra boligen og dens nære omgivelser

Læs mere

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor

Voksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene

Læs mere

Unges medie- og museumsbrug:

Unges medie- og museumsbrug: Unges medie- og museumsbrug: sammenhænge og perspektiver Christian Kobbernagel, Kim Christian Schrøder og Kirsten Drotner Maj 2011 Unges medie- og museumsbrug: sammenhænge og perspektiver Tekst: Christian

Læs mere

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2011 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 11 på regioner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Profilmodel 11 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne

Læs mere

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU

FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU www.eva.dk FVU og de svage læsere - deltagerprofil og progression på FVU Odense, 23. august 2016 v. Christina Laugesen og Sia Hovmand Sørensen Kort om EVA Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) er en selvstændig

Læs mere

Velkommen til verdens højeste beskatning

Velkommen til verdens højeste beskatning N O T A T Velkommen til verdens højeste beskatning 27. november 8 Danmark har en kedelig verdensrekord i beskatning. Intet andet sted i verden er det samlede skattetryk så højt som i Danmark. Danmark ligger

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark

National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 TITEL: National brugerundersøgelse på de statslige og statsanerkendte museer i Danmark 2010 UDGIVER: Kulturarvsstyrelsen

Læs mere

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser

Profilmodel 2012 Ungdomsuddannelser Profilmodel 212 Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en niende klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 212 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

2. Børn i befolkningen

2. Børn i befolkningen 23 2. Børn i befolkningen 2.1 Børnene i relation til resten af befolkningen En femtedel af befolkningen er under 18 år Tabel 2.1 Lidt mere end en femtedel af Danmarks befolkning er børn under 18 år. Helt

Læs mere

Profil af den danske kiropraktorpatient

Profil af den danske kiropraktorpatient Profil af den danske kiropraktorpatient Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening Version 2-2014 Indholdsfortegnelse 1. Resumé... 2 2. Metode... 2 3. Indkomstniveau... 3 4. Aldersfordeling... 4 5.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO

Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009. Skole og SFO Lyngby-Taarbæk Kommune Brugertilfredshed 2009 Indhold 1 2 3 Introduktion 3 Læsevejledning 4 Skolen 6 4 SFO Bilag Rangering af samtlige spørgsmål 5 40 25 2 1. Introduktion Lyngby-Taarbæk Kommune har i løbet

Læs mere

Så velfærdskæden ikke hopper af...

Så velfærdskæden ikke hopper af... Så velfærdskæden ikke hopper af... Temamøder om udvikling af en national handlingsplan for de videregående velfærdsuddannelser Temamøde 1: Øget rekruttering til uddannelserne 8. januar 2009 i Danske Regioner,

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

INTERNETBRUG OG ENHEDER

INTERNETBRUG OG ENHEDER 16 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK INTERNETBRUG OG ENHEDER WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN INTERNETBRUG OG ENHEDER Indholdsfortegnelse 1 Introduktion... 2 2 Hovedresultater... 3 3 Konklusion... 5 4 Adgang til

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med

Markedsanalyse. Da det er femte år i træk, at Landbrug & Fødevarer gennemfører undersøgelsen om danskernes holdninger og adfærd i forbindelse med Markedsanalyse 9. juni 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Langt flere danskere købere oftere økologi Siden 2013 har Landbrug & Fødevarer

Læs mere

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne

9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne 9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsne og 1. klasse 213 Af Tine Høtbjerg Henriksen Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Andel del En undersøgelse af det fysiske undervisningsmiljø i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 3 4 AFSNIT 1: Profil på

Læs mere

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION

HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION HOLBÆK KOMMUNES KOMMUNIKATION BORGERPANELUNDERSØGELSE AUGUST 2015 Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Om undersøgelsen Side 4 Sammenfatning Side 5 Resultater fordelt på emnerne: Information om Holbæk

Læs mere

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser

Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser Bilag 5 Analyse af social uddannelsesmobilitet med udgangspunkt i tilgangen til universiteternes bacheloruddannelser I dette notat undersøges forældrenes uddannelsesniveau for de, der påbegyndte en bacheloruddannelse

Læs mere

Fakta om frie skoler

Fakta om frie skoler Fakta om frie skoler FAKTA OM FRIE SKOLER Af Christina Lüthi og Bettina Carlsen, Nationalt Videncenter for Frie Skoler Rapporten er blevet peer reviewet Nationalt Videncenter for Frie Skoler, maj 2012

Læs mere

Social arv i de sociale klasser i 2012

Social arv i de sociale klasser i 2012 Social arv i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. I analysen undersøges social arv i form af sammenhængen mellem social klasse som barn

Læs mere

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN?

HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? 2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland

BILAG TIL RAPPORT. Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland TIL RAPPORT Undersøgelse af matchgruppe 4-5 i Beskæftigelsesregion Midtjylland Februar 2008 INDHOLD: Bilag 1 Kvantitativ analyse: Hvad kendetegner borgerne i matchgruppe 4 og 5? 3 Bilag 2 Kvantitativ analyse

Læs mere