Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en)

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 14. april 2016 (OR. en) 7938/16 FØLGESKRIVELSE fra: modtaget: 13. april 2016 til: Komm. dok. nr.: Vedr.: VISA 109 ASIE 16 CDN 5 USA 13 COMIX 290 Jordi AYET PUIGARNAU, direktør, på vegne af generalsekretæren for Europa-Kommissionen Jeppe TRANHOLM-MIKKELSEN, generalsekretær for Rådet for Den Europæiske Union COM(2016) 221 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Status og de mulige veje frem med hensyn til situationen med manglende gensidighed på visumområdet i forhold til visse tredjelande Hermed følger til delegationerne dokument - COM(2016) 221 final. Bilag: COM(2016) 221 final 7938/16 ikn DG D 1 A DA

2 EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den COM(2016) 221 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET Status og de mulige veje frem med hensyn til situationen med manglende gensidighed på visumområdet i forhold til visse tredjelande DA DA

3 I. INDLEDNING Gensidig visumfritagelse er et princip i EU's fælles visumpolitik og et mål, som EU bør forfølge proaktivt i sine forbindelser med tredjelande, idet dette bidrager til at øge troværdigheden og sammenhængen, hvad angår EU's eksterne forbindelser. Dette princip betyder, at EU, når der træffes afgørelse om at ophæve visumpligten for statsborgere fra et tredjeland, tager hensyn til, hvorvidt det pågældende tredjeland gensidigt indrømmer visumfritagelse for statsborgere fra alle medlemsstater. I denne forbindelse bør det bemærkes, at Det Forenede Kongerige og Irland ikke deltager i udviklingen af den fælles visumpolitik 1. Siden 2001 er der oprettet forskellige mekanismer i henhold til EF/EU-retten med de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af manglende gensidighed. Med aktiv støtte fra Kommissionen er der blevet fundet en løsning i det store flertal af de meddelte tilfælde af manglende gensidighed i forhold til otte tredjelande. Den seneste rapport 2, der vurderer situationen med manglende gensidighed med visse tredjelande på det visumpolitiske område, og som Kommissionen vedtog sidste november, indkredsede fire lande, med hvilke der fortsat var manglende gensidighed: Brunei i forhold til Kroatien, Canada i forhold til Bulgarien og Rumænien, Japan i forhold til Rumænien og Amerikas Forenede Stater (USA) i forhold til Bulgarien, Kroatien, Cypern, Polen og Rumænien. Denne meddelelse gør status over udviklingen siden november Hvis det pågældende tredjeland ikke har ophævet visumpligten senest den 12. april 2016, skal Kommissionen i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 som ændret af Europa-Parlamentet og Rådet ved forordning (EU) nr. 1289/2013 af 11. december (i det følgende benævnt "forordningen") vedtage en delegeret retsakt, der i 12 måneder suspenderer visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland. Forordningen kræver også, at Kommissionen tager hensyn til konsekvenserne af en suspension af visumfritagelsen for EU's og dets medlemsstaters eksterne forbindelser. Ligeledes erklærede 21 medlemsstater på tidspunktet for vedtagelsen af forordningen, at "de relevante EU-institutioner ifølge de relevante bestemmelser og forud for vedtagelsen af et forslag eller en beslutning er forpligtet til i vid udstrækning og nøje at undersøge og tage hensyn til de potentielle negative politiske konsekvenser, der eventuelt måtte følge af sådanne forslag eller afgørelser". For at sikre fuld inddragelse af Europa-Parlamentet og Rådet ved anvendelsen af gensidighedsmekanismen og i betragtning af den særligt følsomme politiske karakter af suspensionen af visumfritagelsen vurderes konsekvenserne og virkningerne af en suspension af visumfritagelsen for statsborgere fra det pågældende tredjeland i denne meddelelse. II. DEN NUVÆRENDE GENSIDIGHEDSMEKANISME, DER BLEV INDFØRT VED FORORDNINGEN Den gensidighedsmekanisme, der blev vedtaget som et kompromis mellem lovgiverne i 2013, består af forskellige faser, begyndende med en meddelelse fra en medlemsstat, i tilfælde af at et tredjeland, hvis statsborgere er fritaget for visumpligten, opretholder eller indfører visumpligt for 1 I denne meddelelse forstås "medlemsstaterne", medmindre andet er anført, som alle EU's medlemsstater med undtagelse af Det Forenede Kongerige og Irland samt de associerede Schengenlande (Island, Liechtenstein, Norge og Schweiz). 2 C(2015) 7455 final af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1289/2013 af 11. december 2013 om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 347 af , s. 74). 2

4 statsborgere fra en eller flere medlemsstater, og offentliggørelsen heraf i Den Europæiske Unions Tidende 4. Ifølge forordningen 5 skal Kommissionen umiddelbart efter datoen for offentliggørelsen i EU- Tidende tage kontakt til det pågældende tredjelands myndigheder, navnlig på det politiske, økonomiske og handelsmæssige område, med henblik på at genindføre visumfri rejse for statsborgere fra den pågældende medlemsstat. Der blev taget kontakt til alle de tredjelande, som medlemsstaterne havde givet meddelelse om. Hvis det pågældende tredjeland ikke har ophævet visumpligten, skal Kommissionen senest seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af medlemsstaternes meddelelser og derefter med jævne mellemrum på op til seks måneder enten vedtage en gennemførelsesretsakt, under hvilken visumfritagelsen for visse kategorier af statsborgere fra det pågældende tredjeland er midlertidigt suspenderet i op til seks måneder, eller forelægge en rapport, der vurderer situationen og begrunder, hvorfor den besluttede ikke at suspendere visumfritagelsen. Kommissionen etablerede en ramme for regelmæssige "trepartsmøder" mellem tredjelandet, den eller de berørte medlemsstater og Kommissionen. Under hensyntagen til medlemsstaternes og tredjelandenes engagement på disse møder, de sandsynlige negative konsekvenser af at suspendere visumfritagelsen og det forhold, at ingen af de berørte medlemsstater har anmodet Kommissionen om at vedtage suspensionsforanstaltninger, foreslog Kommissionen ikke sådanne foranstaltninger og vedtog tre rapporter 6 i den første fase af ordningen. I henhold til procedurens næste fase 7 pålægger forordningen Kommissionen at vedtage en delegeret retsakt, der midlertidigt suspenderer visumfritagelsen i 12 måneder for statsborgere fra det pågældende tredjeland, hvis tredjelandet ikke har ophævet visumpligten senest 24 måneder efter datoen for offentliggørelsen af meddelelserne. Forordningen fastlægger parametrene for suspensionen i detaljer. Den er på 12 måneder og er for alle borgere fra det pågældende tredjeland 8. Suspensionen skal indtræde senest 90 dage efter ikrafttrædelsen af den delegerede retsakt. Den delegerede retsakt (dvs. suspensionen af visumfritagelsen) træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på fire måneder fra meddelelsen, eller hvis begge institutioner inden udløbet af denne frist har meddelt Kommissionen, at de ikke agter at gøre indsigelse. Denne fire måneders periode forlænges med to måneder, hvis lovgiveren anmoder herom. Med andre ord ville afgørelsen i sidste ende blive truffet af Europa- Parlamentet og/eller Rådet. Forordningen 9 foreskriver, at Europa-Parlamentet eller Rådet til enhver tid kan tilbagekalde delegationen af beføjelser til Kommissionen. Dette kræver en afgørelse truffet med absolut flertal i Europa-Parlamentet og/eller en afgørelse truffet med kvalificeret flertal i Rådet. 4 Kommissionen offentliggjorde meddelelser om manglende gensidighed den (EUT C 111 af , s. 1). Fem medlemsstater (Bulgarien, Kroatien, Cypern, Polen og Rumænien) meddelte tilfælde af manglende gensidighed i forhold til fem lande: Australien, Negara Brunei Darussalam, Canada, Japan og USA. 5 Artikel 1, stk. 4, litra b). 6 C(2014) 7218 final af , C(2015) 2575 final af og C(2015) 7455 final af Omfattet af artikel 1, stk. 4, litra f), i forordningen. 8 Forordningens artikel 4, som giver medlemsstaterne mulighed for at fritage visse kategorier af personer fra visumpligten, som f.eks. indehavere af diplomatpas samt besætningen inden for civil luftfart og skibsfart, vil fortsat finde anvendelse. 9 Artikel 4b, stk. 3. 3

5 III. UDVIKLINGEN SIDEN VEDTAGELSEN AF DEN TREDJE RAPPORT, DER VURDERER SITUATIONEN MED MANGLENDE GENSIDIGHED MED VISSE TREDJELANDE a. Japan (meddelt af Rumænien) Japan meddelte officielt det rumænske udenrigsministerium den 17. december 2015, at den visumfrie status for rumænske statsborgere, herunder indehavere af midlertidige pas, var forlænget til den 31. december Kommissionen noterer sig derfor, at fuld visumfritagelse er sikret med Japan indtil den 31. december b. Brunei (meddelt af Kroatien) Den tredje rapport angav, at Brunei havde meddelt Kommissionen, at kroatiske statsborgere samt statsborgere fra Liechtenstein var blevet indrømmet visumfritagelse i op til 90 dage. Disse afgørelser var imidlertid endnu ikke gennemført på tidspunktet for rapportens vedtagelse. Siden da har Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten flere gange anmodet Brunei om at indføre visumfritagelse, ajourføre landets respektive websteder og underrette IATA om ændringen. Kommissionen modtog positive signaler i forbindelse med disse kontakter. For ganske nylig, den 6. april 2016, oplyste Bruneis mission ved EU Kommissionen skriftligt om, at visumfritagelsen vil blive gennemført i praksis inden for få uger. c. Canada (meddelt af Bulgarien og Rumænien) Et fjerde trepartsmøde fandt sted den 6. april På mødet forklarede Canada, at den elektroniske rejsetilladelse (eta) blev obligatorisk for alle visumfrie rejsende den 15. marts For at muliggøre en smidig overgang er der dog indført en periode med "lempelser" indtil den 29. september Canada bekræftede sit tilsagn om at udvide eta til bulgarske og rumænske statsborgere, der har rejst på et visum til Canada i de seneste ti år, eller som har et gyldigt ikkeimmigrant visum til USA, når eta er stabil og fuldt fungerende. Der er stadig ikke fastsat nogen frist for en sådan udvidelse. På mødet gav Canada ligeledes en ajourføring vedrørende antallet af overtrædelser i forbindelse med immigration og antallet af visumafslag, som er to vigtige indikatorer for visumfritagelse inden for Canadas visumpolitiske ramme. For både Bulgarien og Rumænien er antallet af især visumafslag fortsat et godt stykke over den krævede tærskel på 4 % i løbet af de sidste tre år (gennemsnittet i er på omkring 16 % for begge lande). For så vidt angår overtrædelser i forbindelse med immigration hvor tærsklen er 3 % i gennemsnit over tre år klarer begge medlemsstater sig forholdsmæssig bedre ( ): Bulgarien: 4,3 %, Rumænien: 2,5 %. Desuden meddelte Canada, at med henblik på at indsamle flere oplysninger om visse områder (f.eks. udstedelse af rejsedokumenter og underliggende dokumenter, integration af romaer, grænseforvaltning og bekæmpelse af korruption) havde Canada foreslået at udføre tekniske besøg/ekspertbesøg i de kommende måneder i begge medlemsstater. Dette bør ikke betragtes som en formel "visumvurdering", og sådanne ekspertmissioner ville bidrage til at opbygge tillid og gøre det muligt for canadiske eksperter at identificere specifikke risici forbundet med en visumfritagelse og mulighederne for at mindske disse risici. Der er således ikke opnået fuld gensidig visumfritagelse med Canada for bulgarske og rumænske statsborgere. Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen, navnlig hvad angår Canadas gennemførelse snarest muligt af den planlagte udvidelse af eta til at omfatte visse kategorier af rejsende og, som et yderligere skridt, ved at udvide dens anvendelsesområde til visse kategorier af førstegangsrejsende med "lav risiko". 4

6 d. USA (meddelt af Bulgarien, Kroatien, Cypern, Polen og Rumænien) Et fjerde trepartsmøde med USA fandt sted den 23. februar USA understregede sit tilsagn om at udvide sit visumfritagelsesprogram, når medlemsstaterne opfylder alle kravene. Medlemsstaternes indsats blev anerkendt af USA. På mødet forelagde USA statistikker for visumafslag for 2015: Bulgarien: 17,26 %, Kroatien: 5,29 %, Cypern: 3,53 %, Polen: 6,37 %, Rumænien: 11,16 %. Ingen af de fem medlemsstater nåede den tærskel på 3 %, som kræves i henhold til USA's Immigration and Nationality Act. For så vidt angår de aftaler, som USA har anmodet om på retshåndhævelsesområdet 10, er alle medlemsstaterne nået meget langt; næsten alle aftaler er undertegnet. Indberetningen af bortkomne/stjålne pas til Interpol blev ikke anset for at være en hindring. USA indleder dog først besøgene på stedet i kandidatlandene vedrørende visumfritagelsesprogrammet en forudsætning for adgang til visumfritagelsesprogrammet når udenrigsministeriet og ministeriet for indenlandsk sikkerhed (Department of Homeland Security) anser alle kravene i Immigration and Nationality Act for at være opfyldt. USA's Kongres ændrede den 18. december 2015 lovgivningen om visumfritagelsesprogrammet. I henhold til de nye bestemmelser skal de rejsende fra landene i visumfritagelsesprogrammet, som har statsborgerskab i Irak, Iran, Syrien eller Sudan (f.eks. borgere med dobbelt statsborgerskab), eller som på et hvilket som helst tidspunkt fra den 1. marts 2011 har været i disse lande eller i Libyen, Somalia eller Yemen, fra den 21. januar som en generel regel ansøge om et visum og kan ikke længere rejse med en elektronisk tilladelse (ESTA) under visumfritagelsesprogrammet. Denne lov har en potentiel indvirkning på alle de medlemsstater, der har adgang til visumfritagelsesprogrammet. Ingen af de medlemsstater, der har adgang til visumfritagelsesprogrammet, underrettede Kommissionen om disse ændringer af visumfritagelsesprogrammet inden for 30 dage efter gennemførelsen heraf, jf. forordningens artikel 1, stk. 4, litra a). Den nye lov har også medført ændringer med hensyn til rejsedokumenter: Fra den 1. april 2016 er det kun rejsende med biometriske pas, der har ret til at rejse uden et visum. Disse ændringer af visumfritagelsesprogrammet har medført nye rejserestriktioner for statsborgere fra lande, der er med i visumfritagelsesprogrammet. Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten har over for Kongressen og USA's regering ved flere lejligheder givet udtryk for EU's betænkeligheder ved de nye foranstaltninger i USA's lovgivning og har indtrængende opfordret USA til at gennemføre loven på en fleksibel måde for at begrænse de negative konsekvenser for EU-rejsende i god tro 12. Som reaktion på disse betænkeligheder og ved anvendelse af bestemmelserne i lovgivningen 13 besluttede USA's regering at undlade at anvende lovgivningen, efter en konkret og individuel vurdering, i forbindelse med visse kategorier af personer 14 ud over de undtagelser, der udtrykkeligt er fastsat i lovgivningen (f.eks. militærstab og offentligt ansatte på tjenesterejse). ESTA-formularen blev revideret i overensstemmelse hermed og gør det nu muligt for ansøgere, der 10 Aftale om udveksling af screeningsoplysninger om kendte eller formodede terrorister, aftale om styrkelse af samarbejdet og forebyggelse og bekæmpelse af alvorlig kriminalitet. 11 Rejsende til Libyen, Somalia og Yemen kan få inddraget deres ESTA ved indrejsestedet, samtidig med at de stadig kan få lov til at rejse ind i USA. Fra og med april medtages oplysninger om tidligere rejser til disse lande i ESTAspørgeskemaet. De personer med dobbelt statsborgerskab fra lande i visumfritagelsesprogrammet, som har statsborgerskab i Libyen, Somalia eller Yemen, har på nuværende tidspunkt stadig ret til at rejse med en ESTA. 12 En presseartikel, der var undertegnet af chefen for EU's delegation i Washington og alle EU-medlemsstaternes ambassadører, blev offentliggjort den i The Hills Congress Blog ( Repræsentanter for internationale organisationer og humanitære NGO'er, som er på officiel tjenesterejse, journalister og visse grupper af forretningsfolk. 5

7 mener, at de tilhører disse kategorier, at fremlægge yderligere oplysninger og for USA's myndigheder at træffe en afgørelse, efter en konkret og individuel vurdering, om deres ret til at få en ESTA. Bulgarske, kroatiske, cypriotiske, polske og rumænske statsborgere er fortsat visumpligtige. I forbindelse med opnåelse af fuld visumgensidighed for de pågældende fem medlemsstater er det Kommissionens vedvarende holdning, at det ikke vil udgøre en øget migrations- eller sikkerhedstrussel for USA at indrømme visumfritagelse for statsborgere fra disse fem lande. Kommissionen vil derfor opfordre USA til som et første øjeblikkeligt skridt at overveje en foranstaltning svarende til den canadiske udvidelse af eta til at omfatte bulgarske og rumænske rejsende med "lav risiko" dvs. ret til at få en ESTA for de statsborgere fra disse fem lande, som f.eks. inden for de seneste ti år lovligt har anvendt et visum til USA og i den forbindelse om nødvendigt tage initiativ til lovgivning. Kommissionen vil desuden opfordre USA til at overveje de lovgivningsmæssige initiativer, der er fremlagt, navnlig "Jobs Originating through Launching Travel Act of 2015" 15. Kommissionen vil sideløbende med drøftelserne om fuld visumgensidighed fortsætte med at overvåge gennemførelsen af ændringerne i visumfritagelsesprogrammet, der indfører yderligere rejserestriktioner for statsborgere fra lande, der er med i visumfritagelsesprogrammet, og indgå i en dialog med USA for at sikre, at disse ændringer gennemføres på en måde, der begrænser de negative konsekvenser for EU-rejsende i god tro. I denne forbindelse vil Kommissionen opfordre USA til at overveje de lovgivningsmæssige initiativer, der er fremlagt (f.eks. "Equal Protection in Travel Act of 2016" 16 ), med henblik på at begrænse de restriktioner, der pålægges personer med dobbelt statsborgerskab. IV. VURDERING AF KONSEKVENSERNE AF SUSPENSIONEN AF VISUMFRITAGELSEN Selv når Kommissionen ikke har andre politiske alternativer til rådighed (hvilket er tilfældet i den nuværende situation), og de direkte identificerbare virkninger af loven forventes at blive betydelige, bør Kommissionen i henhold til retningslinjerne for bedre regulering 17 forklare disse virkninger over for lovgiverne, så de kan træffe en velfunderet og evidensbaseret afgørelse. a. Mulig indvirkning på EU's borgere På det seneste trepartsmøde indtog USA den holdning, at suspensionen af visumfritagelsen vil medføre, at visumpligten genindføres for statsborgere fra alle medlemsstater 18. Princippet om gensidighed er fastsat i USA's Immigration and Nationality Act (Sec. 217 (2)(A)) 19. Som følge heraf vil situationen højst sandsynligt ikke forbedres for de pågældende fem medlemsstater og vil forværres for alle de medlemsstater, der på nuværende tidspunkt har visumfri indrejse i USA. På grundlag af de statistikker, som Verdensturistorganisationen (UNWTO) 20 og USA's handelsministerium 21 har udarbejdet, anslår Kommissionen, at de unionsborgere, der på nuværende tidspunkt kan rejse visumfrit, (hvert år) vil skulle ansøge om mindst 8 mio. visa for at rejse til USA. I betragtning af visumgebyret på 160 USD og omkostningerne i forbindelse med ansøgningen (som Se fodnote

8 er på omkring 200 USD 22 ) svarer dette til ca. 2,5 mia. EUR i ekstra omkostninger for EU's borgere/virksomheder 23. Selv om princippet om gensidighed ikke er et element i Canadas ramme for visumpolitikken, kan det ikke udelukkes, at Canada også vil reagere på en mulig suspension af visumfritagelsen for deres borgere på en tilsvarende måde. Hvis dette er tilfældet, anslår Kommissionen, at EU's borgere vil ansøge om mindst 1,5 mio. visa svarende til 375 mio. EUR 24 i ekstra omkostninger for dem/eu's virksomheder 25. b. Mulighederne for behandling af visumansøgninger i tilfælde af suspension af visumfritagelsen Nordamerika er det vigtigste oprindelsessted for de internationale rejsende, der kommer til EU. På grundlag af de statistikker, som UNWTO og USA's handelsministerium har udarbejdet, anslår Kommissionen, at medlemsstaternes konsulater skal være forberedt på at behandle ca. 10 mio. visumansøgninger om året alene i USA. Selv om medlemsstaterne har et omfattende konsulært netværk i USA (ca. 100 konsulater), behandler de på nuværende tidspunkt kun omkring ansøgninger om Schengenvisum om året. Etablering af samarbejde med eksterne tjenesteydere, anskaffelse af udstyr og personale til konsulater, køb og/eller leje af nye lokaler vil kræve en betydelig indsats og koste millioner af euro. Visumgebyret (60 EUR pr. visum som en generel regel) dækker muligvis ikke driftsomkostningerne for slet ikke at tale om omkostningerne i forbindelse med forberedelserne. Flere medlemsstater vil formentlig skulle udstede lige så mange visa i USA, som de gør i resten af verden tilsammen. I Canadas tilfælde vil medlemsstaterne også stå over for alvorlige udfordringer, men dog i mindre udstrækning. På nuværende tidspunkt behandler ca. 45 konsulater ansøgninger om året, hvorimod der, hvis visumfritagelsen suspenderes, kan forventes mindst 2 mio. ansøgninger. I henhold til forordningen skal suspensionen af visumfritagelsen træde i kraft senest 90 dage efter datoen for den delegerede retsakts ikrafttræden. Dette er den maksimale forberedelsesperiode. Denne periode forekommer utilstrækkelig til at træffe alle de foranstaltninger (herunder dækning af omkostningerne), der er nødvendige for at behandle et væsentligt højere antal visumansøgninger i overensstemmelse med EU-rettens bestemmelser (f.eks. ventetid for at få et møde, behandlingstid). Ud over manglen på tilstrækkelige lokaler til at modtage så mange visumansøgere, manglen på det nødvendige samarbejdsniveau med eksterne tjenesteydere og på et tilstrækkeligt antal uddannede konsulære embedsmænd og lokalt ansatte vil det stigende antal ansøgninger også påvirke IT-støtten i forbindelse med visumbehandlingen. I denne forbindelse vil det centrale element i visuminformationssystemet (VIS) og dets biometriske system muligvis være i stand til at håndtere den ekstra belastning på kort sigt (op til et år), men det vil hurtigt skulle udvides. Uden at medtage de infrastrukturelle aspekter er de anslåede omkostninger internt blevet vurderet til at være i størrelsesordenen mindst mio. EUR. Flere medlemsstater vil også skulle opgradere deres nationale systemer og øge kapaciteten i kommunikationsinfrastrukturen mellem det centrale system og de nationale systemer. På kort sigt 22 Bilag 6 i de endelige bestemmelser om ESTA, s (findes på: 08/pdf/ pdf). 23 Til sammenligning betaler visumfrie rejsende til USA på nuværende tidspunkt 14 USD for ESTA'en (gyldig i to år). 24 Under hensyntagen til visumgebyret på 100 CAD og ud fra den antagelse, at størrelsen af de indirekte omkostninger kan anses for at svare til de indirekte omkostninger i forbindelse med USA's visumansøgninger. 25 Til sammenligning betaler visumfrie rejsende til Canada 7 CAD for eta'en (gyldig i op til fem år). 7

9 kan der på grund af det stigende antal ansøgninger og forespørgsler ved grænsen forventes længere svartider (søgninger, biometrisk matching). Suspensionen af visumfritagelsen vil også have en stor indvirkning på grænsevagterne og -infrastrukturen ved de ydre grænser på grund af det stigende antal rejsende, hvis visum skal kontrolleres, herunder deres fingeraftryk. Dette vil kræve yderligere personale, reorganisering/omstrukturering af arbejdsgange og opgradering af infrastruktur, navnlig i store lufthavne, hvilket vil medføre betydelige omkostninger. Selv med hensyn til Brunei, hvor Kommissionen forventer, at antallet af visumansøgninger fra statsborgere i Brunei vil være meget lavt, kan vanskeligheder ved gennemførelsen ikke udelukkes. Kun to medlemsstater er repræsenteret og udsteder visa i landet. Andre medlemsstater vil derfor skulle indgå repræsentationsaftaler med dem, således at visumansøgere ikke skal rejse til Singapore og/eller Kuala Lumpur for at ansøge om et visum. Disse medlemsstaters konsulater (lokaler, personale, IT-udstyr) vil muligvis skulle opgraderes selv for at udstede et begrænset antal visa. Som konklusion mener Kommissionen, at det er højst usandsynligt, at medlemsstaterne i overensstemmelse med visumkodeksen vil være i stand til at behandle det stigende antal visumansøgninger senest 90 dage efter den delegerede retsakts ikrafttræden. Ansøgere vil derfor stå over for lange ventetider for at få et møde og for behandlingen af deres visumansøgninger. En vigtig faktor, der kan føre til, at mange ansøgere vælger en rejsedestination uden for EU, vil desuden være anstrengelserne og de yderligere omkostninger i forbindelserne med at rejse til den kompetente medlemsstats nærmeste konsulat/nærmeste eksterne tjenesteyder for at indgive ansøgningen. I USA er konsulaterne f.eks. koncentreret på østkysten og i Californien. På den baggrund kan det med rimelighed forventes, at suspensionen af visumfritagelsen vil resultere i et fald i antallet af rejsende fra Canada og USA (og også fra Brunei), hvilket vil medføre et betydeligt økonomisk tab for EU. c. Økonomiske virkninger Ud over indvirkningen på unionsborgere og vanskelighederne ved gennemførelsen bør betydelige virkninger på en lang række politikområder/i en lang række sektorer også overvejes. Inden for turisme kan nordamerikanske besøgende let erstatte Den Europæiske Union med andre destinationer. Bestillinger foretages ofte kort tid før den planlagte rejse, så potentielle besøgende vil sandsynligvis ikke bestille rejser til Europa på grund af deres bekymring over, at visummet muligvis ikke udstedes i tide. Et potentielt fald på 5 % et forsigtigt skøn i antallet af amerikanske/canadiske turister i EU vil indebære et tab på 1,8 mia. EUR for EU's turistsektor 26. Suspensionen af visumfritagelsen vil selvfølgelig medføre et betydeligt tab for luftfartsindustrien, herunder for store europæiske luftfartsselskaber og store europæiske hovedlufthavne. For så vidt angår turismeindtægter kan det antages, at de hårdest ramte medlemsstater, hvor størstedelen af det økonomiske tab (og også omkostningerne i forbindelse med gennemførelsen) muligvis vil ske, vil være Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien, Grækenland og Nederlandene. Desuden vil turistsektoren i de fem medlemsstater, hvis statsborgere stadig skal have visum for at besøge Canada og/eller USA, også mærke de negative virkninger. Brunei har været en konstruktiv partner i internationale fora. Der er gjort gode fremskridt i forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale. Selv om befolkningen er lille, er Brunei 26 Dette skøn er baseret på en undersøgelse fra 2013 om den potentielle virkning af visumlempelser på seks andre store målmarkeder. Ifølge denne undersøgelse vurderede rejsebureauerne, at de ville sælge mindst 20 % flere rejser, hvis rejser til Schengenområdet var visumfri. Hvis der kræves visum af canadiske/amerikanske statsborgere, vil det have den modsatte virkning, men i mindre målestok. ( 8

10 blandt de rigeste lande i verden. Økonomien er åben og meget afhængig af international handel med en handelsbalance mellem EU og Brunei, der klart er i EU's favør. Suspensionen af visumfritagelsen vil sandsynligvis have en negativ indvirkning på turismen samt på forretningsforbindelserne med Brunei. d. Indvirkning på eksterne forbindelser For så vidt angår eksterne forbindelser (herunder handel) vil virkningen også være betydelig er et meget vigtigt år for forbindelserne mellem EU og Canada, da det markerer 40-året for vores formelle samarbejde. EU er ivrig efter yderligere at styrke det i forvejen udmærkede samarbejde med Canada, navnlig om udenrigs- og sikkerhedspolitiske spørgsmål og gennem hurtig undertegnelse og gennemførelse af den strategiske partnerskabsaftale og den omfattende økonomiog handelsaftale. Det næste topmøde mellem EU og Canada i efteråret 2016 bør markere begyndelsen på et nyt og mere aktivt kapitel i forbindelserne mellem EU og Canada med undertegnelsen af begge aftaler. Den midlertidige suspension af visumfritagelsen for canadiske statsborgere vil have en negativ indvirkning på det generelt positive samarbejdsklima og kan bringe den gnidningsløse færdiggørelse af disse vigtige aftaler i fare. Dybden og bredden af det strategiske partnerskab mellem EU og USA er enestående. Det har udviklet sig i mere end seks årtier og bygger på et solidt grundlag af fælles værdier. EU og USA har tilsammen de største bilaterale handels- og investeringsforbindelser i verden, og forhandlingsprocessen vedrørende et transatlantisk handels- og investeringspartnerskab (TTIP) er gået ind i en afgørende fase, som kan bringes i fare ved den midlertidige suspension af visumfritagelsen. EU og USA arbejder hver dag side om side med at opbygge en mere sikker, demokratisk og velstående verden. Samarbejde inden for retlige og indre anliggender, sikring af borgernes sikkerhed, samtidig med at mobiliteten fremmes, har altid haft højeste prioritet på begge sider af Atlanterhavet. Generelt kan suspensionen forventes at have en negativ indvirkning på det transatlantiske samarbejde, der er afgørende for borgernes velbefindende og sikkerhed på begge kontinenter, i en tid, hvor det er vigtigere end nogensinde at optrappe vores fælles indsats. Indvirkningen på vores eksterne forbindelser med to strategiske partnere i et år, hvor vigtige aftaler på handelsområdet er i en afgørende fase eller bør færdiggøres, vil derfor være betydelig. V. KONKLUSION Kommissionen hilser opnåelsen af fuld gensidig visumfritagelse med Japan velkommen. Kommissionen noterer sig, at der endnu ikke er opnået fuld gensidig visumfritagelse med Brunei, men på grundlag af nylige kontakter forventer Kommissionen, at dette vil blive opnået med den officielle meddelelse inden udgangen af april For så vidt angår Canada og USA noterer Kommissionen sig, at der endnu ikke er opnået fuld visumgensidighed. Kommissionen vil derfor presse på for at opnå fuld visumgensidighed med disse to lande. Kommissionen opfordrer indtrængende Canada og USA til at vise deres engagement ved at indføre konkrete foranstaltninger med henblik på at opnå fuld visumgensidighed for alle 28 medlemsstater i Den Europæiske Union. For så vidt angår den nuværende gensidighedsmekanisme opfordrer Kommissionen Europa- Parlamentet og Rådet til straks at indlede drøftelser og til at indtage en holdning om den mest hensigtsmæssige vej frem på baggrund af vurderingen i denne meddelelse. Europa-Parlamentet og Rådet opfordres til senest den 12. juli 2016 at underrette Kommissionen om deres respektive holdninger. 9