UNGDOMMEN OG FRITIDEN
|
|
- Philippa Fog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UNGDOMSKOMMISSIONEN UNGDOMMEN OG FRITIDEN BETÆNKNING AFGIVET AF UNGDOMSKOMMISSIONEN
2
3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forod 7 Første del, Indledning. Kapitel 1. Ungdomsårenes særpræg Indledende bemærkninger. 2. Ungdomstidens udstrækning og særlige karakter. 3. Ungdommens livsmod og usikkerhed. De psykiske behov. 4. De unges forhold til hjemmet. 5. Problemerne i skole og på arbejdsplads. 6. Forholdet til det andet køn. 7. Kammeratskab og foreningsliv. Fritidsudnyttelsens betydning. 8. De unges idealer. 9. Nogle af ungdomsopdragelsens problemer. Kapitel 2. Ungdoms- og fritidsforhold før i tiden Indledende bemærkninger. 11. Landsbyerne før de store bondereformer. 12. Landsbyerne i attenhundredtallet. 13. Landsbyerne i de sidste halvtreds år. 14. Stationsbyerne. 15. Købstæderne. 16. København omkring København omkring Hovedstaden efter industrialismens gennembrud. Kapitel 3. Ungdoms- og fritidsforhold i vore dage Indledende bemærkninger. 20. Forskellen mellem milieuerne. Nogle træk af ungdomsenqueten. 21. Tre milieubeskrivelser. Kapitel 4. Betænkningens hovedsynspunkter Kommissionens vurdering af ungdommens fritidsudnyttelse. 23. Hovedsynspunkterne bag betænkningens forslag. Anden del. Den organiserede fritidsvirksomhed. Kapitel 5. Indledende bemærkninger Planen for betænkningens anden del. 25. Ungdomsarbejdet i forskellige fremmede lande. 26. Foreningsvirksomhedens betydning og den såkaldte foreningskrise. 27. Foreningslivets fremtid. 28. De åriges særlige problemer. Kapitel 6. Ungdomsforeningernes virksomhed ' Foreningernes medlemstal ifølge foreningsenqueten. 30. Ungdomsenquetens oplysninger om de unges deltagelse i foreningslivet. 31. Foreningernes virksomhed. 32. Uddannelsen af foreningsledere,, 33. Kommissionens forslag om støtte til lederkursus. 34. Mindretalsudtalelser vedrørende forslaget i Spørgsmålet om støtte til foreningsinstruktører og ungdomskonsulenter. 36. Foreningernes lokaleproblemer. Kulturcentrer og sognegårde. 37. Kommunal hjælp i lokalespørgsmålet. Kapitel 7. Ungdomsklubvirksomhed Ungdomsklubvirksomhedens indhold og omfang. 39. Definitionen af begrebet ungdomsklubber. 40. Støtten til klubvirksomhed efter forsorgsloven m. v. 41. Lederspørgsmålet inden for klubberne.
4 4 Side Kapitel 8. Fritidsvirksomhed i skolerne Den bestående fritidsvirksomheds indhold og omfang. 43. Kommissionens synspunkter og anbefalinger. Tredie del. Skoling og læsning. Kapitel 9. Indledende bemærkninger Betyningen af dette område. 45. Sammenhængen med den almindelige kulturpolitik. 46. Radioen. Kapitel 10. Den frie almendannende ungdomsundervisning Områdets afgrænsning. 48. Deltagelsen i ungdomsundervisningen. 49. De vigtigste skoleformer. 50. Den almendannende undervisning i almindelighed. 51. Studiekredsarbejdet og radioen. 52. Studiekredsbøger og fagbøger. 53. Folkeuniversitetsarbejde og foredragsvirksomhed. 54. Ungdommens forhold til højskolen. 55. Kortere kursus af højskolekarakter. Kapitel 11. Ungdommens læsning Ungdomsenquetens hovedresultater vedrørende læsning. 57. Avislæsningen. 58. Ugebladslæsningen. 59. Læsningen af kioskhæfter. 60. Sammensætningen og omfanget af boglæsningen. 61. Anvendelse af biblioteker m. v. 62. Læsning af tidsskrifter og fagblade. 63. Skolens ansvar for ungdommens læsevaner. 64. Bibliotekernes virksomhed. 65. Den periodiske litteratur. Kapitel 12. Museer og samlinger Omfanget af ungdommens museumsbesøg. 67. Museernes opgaver. 68. Kunst i skolerne. Fjerde del. Forlystelser. Kapitel 13. Indledende bemærkninger Ungdommens deltagelse i forlystelseslivet. 70. Muligheden for oprettelse af folkeparker. Kapitel 14. Teatret Omfanget af ungdommens teaterbesøg. 72. Kontakten mellem ungdommen og teatret. 73. Skolescenens virksomhed. 74. Billige teaterbilletter. 75. Amatørteaterarbejdet. Kapitel 15. Filmen Ungdommens filmvaner. 77. Filmenes indflydelse på ungdommen. 78. Filmcensuren. 79. Bevillingsystemet. 80. Udlejning af film til foreninger og skoler. 81. Børn og film. 82. Skolens ansvar for filmopdragelsen. 83. Anvendelse af film i foreningerne. Kapitel 16. Dans Ungdomsenquetens tal om dansen. 85. Behovet for danseundervisning. 86. Restaurationsdans og foreningsballer. 87. Muligheden for oprettelse af dansehaller. 88. Folkedansen. Kapitel 17. Forskellige forlystelser m. v Ungdommens restaurationsbesøg og spiritusforbrug. 90. Tobaksforbruget. 91. Kortspil, totalisatorspil og lykkehjul. 92. Omrejsende tivolier.
5 5 Femte del. Andre fritidsbeskæftigelser. Kapitel 18. Musik De unges udøvelse af sang og musik. 94. Skolens undervisning i sang. 95. Musikundervisning udenfor børneskolen. 96. Problemerne i landkommunerne. 97. Koncertbesøg, radioaflytning og grammofonpladesamling. Kapitel 19. Forskellige former for hobbyvirksom.hed Hobbyvirksomhedens betydning. 99. Husflid og sløjd Håndarbejde Kunstneriske fritidssysler. Kapitel 20. Idrætten Idrætsudøvelsens omfang Aktiv og passiv idrætsinteresse Idrættens hovedorganisationer Idrætsanlæggene Den offentlige støtte Lederuddannelsen Idrættens sundhedsproblemer Idrætsforeningerne og fritidsklubarbejdet. Sammendrag. Sammendrag 229 Side Bilag. Bilag 1. Fritidsforhold m. v. i fire jyske landkommuner 237 I. A-B kommune (Østjylland) 237 II. K kommune (Sønderjylland) 243 III. O-P kommune (Nordjylland) 249 IV. Æ kommune (Midtjylland) 254 Bilag 2. Oplysninger om visse fritidsforhold og forbrugsvaner blandt årige. (Uddrag af en undersøgelse foretaget 1950 af Dansk Gallup Institut for Berlingske Tidende) 258 Bilag 3. Hovedresultaterne af ungdomskommissionens undersøgelser af ungdomsforeningernes forhold. (Foreningsenqueten) 268 Underbilag 1. De enkelte foreningers medlemstal Underbilag 2. Medlemmerne i de enkelte foreninger procentvis fordelt efter alder Underbilag 3. Den procentvise fordeling efter erhverv af lokalforeningernes ulønnede ledere og tillidsmænd Underbilag 4. Medlemskontingent i forskellige ungdomsforeninger Bilag 4. Kort redegørelse for de enkelte ungdomsforeningers arbejde. (Udarbejdet i 1952) 287 Bilag 5. Ungdomskommissionens skrivelse af 10. april 1947 til justitsministeriets udvalg vedr. biografteaterspørgsmålet 299 Bilag 6. Forsøg på en analyse af ungdommens filmsmag på grundlag af ungdomsenqueten novemberdecember Af Ebbe Neergaard 303 Bilag 7. Børnefilm. Fortegnelse udarbejdet af Statens Filmcentral 328
6
7 Forord. Ved skrivelse af 17. oktober 1945 anmodede arbejds- og socialministeriet formanden for Dansk Ungdomssamvirkes repræsentantskab, professor, dr. theol. Hal Koch, om at. overtage hvervet som formand for den af regeringen under samme dato nedsatte ungdomskommission. Man tilskrev samtidig en række ministerier og organisationer om at udpege repræsentanter til kommissionen, hvorhos man anmodede departementschef H. H. Koch om at ville deltage i kommissionens forhandlinger i det omfang, hvori han skønner dette hensigtsmæssigt. Ved nærværende betænknings afgivelse havde ungdomskommissionen følgende sammensætning: Formand: professor, dr. theol. Hal Koch. Ledende sekretær: statsvidenskabelig konsulent Henning Friis, (arbejds- og socialministeriet). Prokurist Tage Albertsen, (Dansk Samlings Ungdomsgrupper). Kommunelærer Chr. Klarskov Andersen, (Dansk Vandrelaug). Forstander J. Th. Arnfred, (Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler). Byretsdommer Aksel Bertelsen, (K. F. U. M.). Kontorchef, frk. Alice Bruun, (arbejds- og socialministeriet). Sekretær Bent Christensen, (Danske Studerendes Fællesråd). Fuldmægtig Lauge Dahlgaard, (Radikal Ungdoms Landsforbund). Sekretær Axel Egekvist, (Danmarks Retsforbunds Ungdom). Kontorchef N. Elkær-Hansen, (statsministeriet). Forpagter Jens Peter Erichsen, (Venstres Ungdom). Forretningsfører Henry Gran, MB, (Faglig Ungdom). Sekretær, fru Toni Grøn, MB, (Kvindeligt Arbejderforbund). Gymnasielærerinde, frk. Kirsten Hartvig-Olsen, (K. F. U. K.). Sekretær Erik Hauerslev, (Arbejdernes Oplysningsforbund). Folketingsmand Per Hækkerup, (Danmarks socialdemokratiske Ungdom). Forstander Jens Marinus Jensen, (De danske Ungdomsforeninger). Læge Karen M. Høirwp Knudsen, (Dansk Kvindesamfund). Kaptajn R. M. Larsen, (forsvarsministerens foredragsudvalg). Professor, dr. jur. Louis le Maire, (justitsministeriet). Forstander, mag. art. Johannes Novrwp, (undervisningsministeriet). Sekretær Knud Erik Svendsen, (Danmarks kommunistiske Ungdom). Kontorchef, fru E. Torkild-Hansen, (undervisningsministeriet).
8 8 Ifølge sit kommissorium, skal kommissionen lade foretage de fornødne undersøgelser af ungdommens særlige problemer og behov og på grundlag heraf fremsætte egnede forslag. Kommissionen vil bl. a. have til opgave at undersøge ungdommens arbejds- og indkomstforhold og faglige uddannelse, dens boligforhold og muligheder for en sund udnyttelse af fritiden, i hvilken forbindelse spørgsmålet om støtte til ungdommens foreninger, fritidslokaler og idrætsliv vil være at tage i betragtning. Endelig skal kommissionen tage hensyn til de problemer, som vedrører de unges familiedannelse og bosætning. Kommissionen skal i sit arbejde i første række tage sigte på mulighederne for gennem positive foranstaltninger at sikre den normale ungdom en harmonisk social og kulturel udvikling, men skal samtidig optage spørgsmålet om den asociale ungdoms problemer til behandling med særligt henblik på forebyggelse af ungdomskriminaliteten". Kommissionen har tidligere afgivet følgende betænkninger m. v.: 1. Udtalelse vedrørende etablering af en offentlig erhvervsvejledning Udtalelse vedrørende revision af lov om ungdomslejre Betænkning angående ungdommens boligforhold I Udtalelse til justitsministeriets udvalg vedrørende biografspørgsmålet Udtalelse vedrørende revison af lov om ungdomsskoler for den ufaglærte ungdom Betænkning om den tilflyttede ungdoms særlige problemer Ungdommens bosætningsproblemer. Betænkning Betænkning over beskyttelsesforanstaltninger m. v. samt etablering af en almindelig helbredskontrol for ungdommen De værnepligtiges forhold. Betænkning Ungdommens adgang til den højere uddannelse I. Gymnasiet. Betænkning Boliger for ungdommen. (Ungdommens boligforhold II). Betænkning Ungdommens friluftsliv. Betænkning Fritidslokaler på landet. Betænkning Udtalelse af 10. marts 1951 vedrørende ændringer i lov om foranstaltninger til imødegåelse af ungdomsarbejdsløshed. 15. Udtalelse af 24. april 1951 vedrørende den ved lov om tipning oprettede studiefonds forvaltning og virksomhed. 16. Den danske ungdom. En statistisk undersøgelse foretaget af ungdomskommissionen Ungdommens adgang til den højere uddannelse II. Studierne ved universiteterne og de højere læreanstalter. Betænkning Ungdommen og arbejdslivet. Betænkning Ungdommens adgang til uddannelserne ved de videregående faglige skoler m. v. Betænkning Som det ses af de citerede afsnit af kommissoriet, blev der ved kommissionens nedsættelse lagt stor vægt på fritidsproblemerne, der havde stået i forgrunden under den debat om ungdommens stilling i det moderne samfund, som foregik i årene op til og under den anden verdenskrig. Kommissionen selv har under sit arbejde gentagne gange været
9 9 inde på fritidens problemer og konstateret, hvorledes deres løsning på den ene side har nøje forbindelse med f. eks. de unges arbejdsforhold og boligforhold, på den anden side udgør den nødvendige forudsætning for, at reformer på andre af ungdomslivets områder kan få den tilstræbte virkning. Sikringen af den normale ungdoms harmoniske, sociale og kulturelle udvikling kan derfor ikke foregå ved reformer på et enkelt område alene, og de f. eks. i denne betænkning indeholdte synspunkter og forslag må sammenholdes med de synspunkter og forslag, der er fremført i ungdomskommissionens øvrige betænkninger. Man har allerede beskæftiget sig med fritidsspørgsmål i de ovenfor under 4, 6, 9, 12 og 13 nævnte betænkninger m. v. De der behandlede emner er berørt på forskellige steder i denne betænkning, hvor den under 4 nævnte udtalelse desuden er aftrykt som bilag 5. Desuden henvises til hæftet Den danske ungdom" (nævnt som nr. 16), der indeholder en redegørelse for den af kommissionen i november december 1946 foretagne ungdomsenquete, hvorved der indsamledes et betydeligt statistisk materiale, bl. a. til belysning af ungdommens fritidsudnyttelse. Betænkningen er forberedt af en række underudvalg og arbejdsgrupper under kommissionen. Professor, dr. jur. Louis le Maire har forestået forarbejdet vedrørende forlystelser, forstander, mag. art. Johs. Novrup forarbejdet vedrørende skoling og læsning, kontorchef W. Horsten forarbejdet vedrørende idrætten og kommissionens formand forarbejdet vedrørende den organiserede fritidsvirksomhed. Som sekretærer har blandt andre nuværende direktør Ib Koch-Olsen, Irs. Poul Møller, MF., sekretær Erik Hauerslev og fg. fuldmægtig frk. Karen Prior bistået ved forarbejdet. Kommissionen og dennes sekretariat har til drøftelsen af større eller mindre afsnit tilkaldt eller rådført sig bl. a. med følgende enkeltpersoner og repræsentanter for organisationer: Betænkningen som helhed: formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, højskolelærer Knud Gedde og statskonsulent for ungdomsundervisningen Frode Kristensen.. Kapitel 1: læge, fru Kirsten Auken og skoleinspektør, fru Anne Marie Nørvig. Kapitel 2: højskolelærer, dr. phil. Roar Skovmand og dr. phil. Fridlev Skrubbeltrang. Kapitel 6: en række kommunale ungdomsudvalg. Kapitel 7: klubleder Jørgen Andersen (Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber), arkitekt Edvard Heiberg, godsejer A. Horsens (Ungdomsringen), kontorchef H. Horsten (arbejds- og socialministeriets børneforsorgskontor), viceskoleinspektør Arne Jørgensen (Landsforeningen af Ungdomsklubber) og sekretær, frk. M. Østergaard (Ungdomsringen) Kapitel 8: skoledirektør A. P. Andersen, Esbjerg, og lektor Sven Bruel, Fredericia. Kapitel 11: forretningsfører Oluf Bertolt (Arbejdernes Oplysningsforbund), bibliotekar, fru Gudrun Franck og undervisningsassistent Knud Hansen (Liberalt Oplysningsforbund). Kapitel 12: billedhugger August Keil, museumsdirektør Poul Nørlund (Nationalmuseet), redaktør Walter Schwartz og museumsdirektør Leo Swane (Statens museum for kunst). Kapitel 14: direktør Thomas P. Hejle (Dansk Skolescene), forfatter Kaj Nielsen, sceneinstruktør Just Thorning samt repræsentanter for Dansk Amatør Teater Samvirke. 2
10 10 Kapitel 15: direktør Thomas P. Hejle (Dansk Skolescene), direktør Ib Koch-Olsen (Dansk Kulturfilm) og direktør Ebbe Neergaard (Statens Filmcentral). Kapitel 16: danseinstruktør Børge Kisbye samt repræsentanter for Dansepædagogisk Forening og Amatørdansernes Forbund. Kapitel 17: fabrikant Marius Poulsen (Afholdsungdommens fællesråd). Kapitel 19: mag. art. Gunnar Heerwp, komponist Finn Hø ff ding og mag. art. Vagn Refiling. Kapitel 20: arkitekt Svend Møller (Dansk Husflidsselskab) og redaktør Walter Schwartz. Kapitel 21: direktør Axel Lundquist Andersen (Dansk Idræts-Forbund), grosserer V. Ulf Andersen (Dansk Idræts-Forbund), redaktør Preben Christiansen (De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger), kontorchef W. Horsten (indenrigsministeriet) samt gårdejer Jens Aage Larsen (De danske Gymnastikforeninger). Betænkningen er redigeret af et udvalg bestående af Hal Koch (formand), Bertelsen, Elkær-Hansen, Friis, Hækkerwp, Jens Marinus Jensen og Novrwp. Højskolelærer Poul Dam har været sekretær for redaktionsudvalget. Betænkningen er endeligt vedtaget på kommissionens plenarmøde den 16. august Axel Egekvist har taget forbehold overfor alle forslag om tilskud til ungdomsarbejdet fra stat eller kommuner. E. Torkild-Hansen, som tillige er medlem af ungdomsskolekommissionen, der behandler visse af de samme problemer, som behandles i nærværende betænkning, må på de punkter, hvor de to kommissioners forslag ikke falder sammen, henholde sig til sin stilling i ungdomsskolekommissionen, men slutter sig iøvrigt i det store og hele til flertallets betragtninger og forslag i nærværende betænkning. Tage Albertsen. Chr. Klarskov Andersen. J. Th. Arnfred. Aksel Bertelsen. Alice Bruun. Bent Christensen. Lauge Dahlgaard. Axel Egekvist. N. Elkær-Hansen. Jens Peter Erichsen. Henning Friis, Henry Gran. led. sekretær. Toni Grøn. Kirsten Hartvig-Olsen. Erik Hauerslev. Per Hækkerup. Jens Marinus Jensen. Karen M. Høirup Knudsen. Hal Koch, R. M. Larsen. formand. Louis le Maire. Johannes Novrup. Knud Erik Svendsen. E. Torkild-Hansen. Poul Dam.
11 FØRSTE DEL INDLEDNING
12
13 Kapitel 1. Ungdomsårenes særpræg. 1. Indledende bemærkninger. Ungdomsårene frembyder en række problemer af psykologisk art, idet de unges sjæleliv i mange henseender er særpræget både i forhold til børnenes og i forhold til de helt voksnes. Denne kendsgerning må tages i betragtning, når man ønsker at behandle de ungdomsspørgsmål, som forekommer i samfundet, og ungdomskommissionen har da også ved forskellige lejligheder fremsat betragtninger, som støttede sig til ungdomspsykologien. Det har herved været en vanskelighedj at de ungdomspsykologiske spørgsmål er behandlet lidet udtømmende her i landet, medens der f. eks. i England, U.S.A. og omend i mindre grad Sverige og Norge er fremkommet en omfattende litteratur på dette område. Ganske vist har man i et vist omfang kunnet drage nytte af denne fremmede litteratur, men andre landes forudsætninger er på mange måder forskellige fra de forudsætninger, der er tilstede i Danmark, og dette begrænser ganske naturligt anvendeligheden af det udenlandske materiale. De psykologiske spørgsmål er af særlig stor betydning, når man drøfter ungdommens fritid, fordi denne hører sammen med dagningen af de psykiske behov for ungdommen. Kommissionen har derfor fundet det rigtigt at indlede denne betænkning med en kortfattet redegørelse for den psykologiske viden om ungdomsårene, som kan anses for at have opnået en vis almindelig anerkendelse. Man mener ikke, at man herved har udfyldt behovet for en dansk ungdomspsykologi, og ønsker overhovedet ikke arbejdet med denne redegørelse betragtet som et forsøg på at tilvejebringe et videnskabeligt dokument. Formålet har alene været at skildre visse af de hovedtræk af ungdomsårenes sjæleliv, som efter kommissionens mening må tages i betragtning ved enhver drøftelse af ungdomsspørgsmål og ganske særligt ved drøftelsen af fritidsproblemerne. På visse punkter vil nærværende redegørelse blive suppleret af de indledende kapitler i ungdomskommissionens betænkning om den tilpasningsvanskelige ungdom, navnlig for så vidt angår de sjælelige forhold, der ligger til grund for tilpasningsvanskeligheder hos børn og unge. Der må dog, inden den egentlige gennemgang påbegyndes, forudskikkes endnu en bemærkning. Ungdomspsykologien er en af de yngste grene af en temmelig ung videnskab, og dette spores meget tydeligt ved en gennemgang af forskellige fremstillinger af den. Dels er det videnskabeligt anvendelige erfaringsmateriale, som man bygger på, endnu yderst spinkelt, dels fortolkes det som oftest på en meget personlig måde. Mange forfattere giver i højere grad et billede af deres egne fordomme og vurderinger end et billede af ungdommen, som den er. Ungdomskommissionen vil for sin del understrege, at redegørelsen i dette kapitel er et udtryk for en opfattelse af, hvordan ungdommen faktisk er, og ikke nogen moralsk anerkendelse eller fordømmelse.
14 u 2. Ungdomstidens udstrækning og særlige karakter. Kommissionen har først og fremmest beskæftiget sig med tiden fra det fyldte 15. til det fyldte 25. år, altså de aldersår, hvor flertallet er gået ud af skolen, men i hvert fald flertallet af mændene endnu ikke har indgået ægteskab. Det er en ganske grov afgrænsning af ungdomstiden, som imidlertid har vist sig meget anvendelig i praksis. Fra psykologisk side kan man heller ikke angive nogen bedre bestemmelse af ungdomstiden. Den intetsigende definition overgangstiden, hvor man hverken er barn eller voksen" er naturligvis ikke forkert, men henviser problemet til definitioner af begreberne barn og voksen. Vanskelighederne ved at afgrænse ungdomstiden hænger iøvrigt i væsentlig grad sammen med, at de forskellige psykologer opfatter baggrunden for ungdomstidens særlige psykiske problemer forskelligt. Nogle psykologer af ældre skoler lægger hovedvægten på kønsmodenhedens indtræden og de øvrige biologiske forandringer, der finder sted omkring puberteten. Denne falder imidlertid til meget forskellige tidspunkter hos forskellige individer, og der synes også at være tydelige forskelle mellem forskellige milieuer. Afslutningen af ungdomstiden fastsættes forskelligt af de forskellige forfattere, alt efter hvilke træk de lægger særlig vægt på. Såfremt man fæstner sig ved vækst i benbygning, må ungdomstiden regnes for at vare til omkring 25 års alderen. De psykologer, der lægger vægt på de biologiske forhold, søger normalt også forklaringen på de psykiske forandringer heri. Man fæstner sig så ved væksten, der ofte foregår springvis således, at harmonien mellem de forskellige dele af kroppen midlertidigt delvis går tabt, eller ved udviklingen af de sekundære køn skar akterer hårvækst, stemmens overgang m. m. og mener, at usikkerheden overfor disse forandringer indvirker på sjælelivet på lignende måde, som alle er enige om, at selve kønsmodningen optager sindet. Med støtte i moderne videnskabelige studier af primitive folk har nyere psykologisk teori imidlertid hævdet, at den psykiske udvikling i ungdomsårene ikke følger den biologiske i alle samfund eller i alle dele af samme samfund. I en række primitive samfund synes ungdommen således ikke at gennemleve en psykisk brydningstid af den karakter, som kendes fra samfundene i Vesteuropa, hvor den tilmed synes at være et relativt nyt fænomen, der trådte særlig stærkt frem fra slutningen af det attende århundrede. Det psykiske præg synes også at være væsensforskelligt hos unge, der går i skole til omkring 18 år, og hos unge, der kommer ud i arbejdet, når de er 14 år, selv om den biologiske udvikling stort set er den samme. De forskere, der har hæftet sig ved disse forhold, mener, at ungdommens psykiske særpræg hænger sammen med den sociale situation omkring overgangen til de voksnes verden. De benægter ikke, at selve kønsmodningen på en række punkter indvirker på ungdommens sjæleliv, men anser denne indvirkning for at være af underordnet betydning i forhold til det, der kunne kaldes den sociale overgangsalders problemer. Selv om de psykologer, der lægger hovedvægten på den biologiske udvikling, utvivlsomt ofte ud fra deres forudsætninger påpeger noget væsentligt om ungdomstiden, kan man i vore dage ikke forbigå den opfattelse, der søger ungdomsproblemernes baggrund i den sociale overgang til de voksnes verden. Henvisningen til de forskelligartede psykologiske problemer i de forskellige milieuer er meget overbevisende, ikke mindst fordi enhver er i stand til at overbevise sig om, at disse forskelle faktisk eksisterer. Derti] kommer, at flere og flere årige i stedet for at komme ud på arbejdspladserne søger ungdomsskoler af forskellig art, hvorved der skabes en helt ny ungdomssituation. Det er ikke alene sociale skel, der skiller f. eks. gymnasieelever og lærlinge, men nok så meget psykologiske. De
15 15 studerende og kursussøgende unge har et helt andet forhold til det at blive voksen end deres jævnaldrende, som står helt og fuldt i erhvervslivet. Den sociale overgangsalder begynder, når udgangen af skolen nærmer sig, og vedvarer til det tidspunkt, hvor den unge erhvervsmæssigt og familiemæssigt har fundet sig til rette i en forholdsvis fast tilværelse. Dens udstrækning er derfor meget individuelt bestemt og bl. a. afhængig af uddannelsesforholdene. Man kan f. eks. sammenligne faglærte og ufaglærte arbejdere med akademikere. Den første gruppe er i regelen endeligt placeret erhvervsmæssigt ved års alderen, mens akademikere i en del tilfælde bliver op mod 30 år, før de får en egentlig stilling og kan forsørge en familie. For den største del af ungdommen vil overgangsfænomenerne imidlertid forekomme i alderen år. Ungdomstiden er dog langtfra nogen ensartet periode, men dens forskellige problemer dukker op på forskellige alderstrin. Man kan foretage en meget grov inddeling af den i fire perioder, nemlig: en første periode, hvor den begyndende kønsmodning gør sig gældende, og de legemlige forandringer sætter ind; en anden periode, hvor kønsmodningen afsluttes, og de legemlige forandringer foregår med stor styrke; en tredie periode, hvor de legemlige forandringer fortsættes, samtidig med at den unges sociale stilling forandres, og endelig en fjerde periode, hvor den legemlige udvikling, men ikke den sociale tilpasning er afsluttet. Denne grove inddeling vil imidlertid langtfra altid være anvendelig, f. eks. vil de unge, der kommer ud i praktisk arbejde ved det 14. år (eller f. eks. i landbruget endnu før), møde de sociale tilpasningsproblemer på et tidspunkt, hvor deres legemlige udvikling kun svarer til den, der her er angivet som typisk for første eller anden periode. I mange forbindelser anvendes 18 års alderen som skel mellem en yngre og en ældre ungdomsperiode. Dette kan være juridisk begrundet, idet forældremyndigheden ophører, og den såkaldte personlige myndighed" indtræder ved dette tidspunkt, men også psykologisk taler meget i hvert fald for at behandle de unge under 18 år for sig. Denne gruppe er normalt enten skolesøgende eller beskæftiget i uddannelsesstillinger eller rene overgangsstillinger, og hverken de unges højdevækst eller deres intelligensudvikling er afsluttet. Årene fra 15 til 18 år bør derfor på mange måder betragtes som en fortsættelse af barneårene, samtidig med at det utvivlsomt er i disse år, at den væsentligste og mest afgørende del af udviklingen fra barn til voksen foregår, i hvert fald for de mange unge, der kommer ud i arbejdslivet. Selv om man ikke kan regne med en direkte overføring af denne inddeling af ungdomstiden på den side af de unges tilværelse, som vender ud mod fritiden, er det dog klart, at behovene for kontakt med andre og for fritidsbeskæftigelser af forskellig art veksler, efterhånden som den unge passerer igennem de nævnte stadier. Enhver indgående drøftelse af ungdommens fritidsproblemer må tage hensyn hertil. 3. Ungdommens livsmod og usikkerhed. De psykiske behov. Ungdommens særlige psykiske situation indebærer en dobbelthed. Dels er de unge præget af deres mod på livet, deres tro på at kunne klare sig. Dels er de usikre og fra tid til anden besjælet af mindreværdsfølelser. De to sider af de unges væsen bestemmer imidlertid i væsentlig grad hinanden. De unge er præget af forventning om, hvad den livets vej", som de nu går ud på, vil bringe af spændende oplevelser og besejrede hindringer, af velstand, indflydelse og lykke. De unge ser frem mod en ny tilværelse og nærer et lyst håb om, at det skal lykkes at overvinde de vanskeligheder, som den byder på.
16 16 Denne indstilling hos de unge fortolkes ofte som overmod, ikke mindst fordi den hos de fleste optræder afvekslende med en åbenbar usikkerhed. De voksnes verden er ny og ukendt, og de problemer, der faktisk forekommer, er anderledes end de tænkte vanskeligheder, som man kan drømme sig henover. Den unge vil derfor ofte svinge mellem gåpålyst og følelse af usikkerhed. Navnlig i vore dage er de problemer, som kan forårsage usikkerhed, meget talrige og væsentlige, og der er derfor næppe tvivl om, at ordet usikkerhed er en af nøglerne til forståelse af mangt og meget i ungdommens særlige psykologiske situation. Der åbner sig en ny og ukendt verden for den unge på næsten alle sider. Den forrige store overgang den, som førte ind i skolen ligger langt tilbage, og det er glemt, hvor stor den var. Årene i skolen har i regelen været forholdsvis rolige og harmoniske, den udvidelse af omverdenen, der er foregået, har været langsom og følgerigtig, og der er i de normale tilfælde intet sket, der har ændret den rolle, som barnet har haft i samfundet skolebarnets, hvis verden er bestemt af hjem, skole og kammerater. Nu skal den unge derimod stå på egne ben, og det under omstændigheder, hvor han eller hun tit kan føle sig ganske ene. Det er den samme situation, som man har oplevet, hvis man var ny i klassen". Den unge føler sig usikker og må gøre det. Usikkerheden er et naturligt fænomen på ethvert alderstrin, når man står overfor noget nyt og uprøvet, og for den unge, der står foran at skulle være voksen, kommer dertil, at den relative sikkerhed, som barnet havde opnået, er slået i stykker, og en ny skal bygges op. Det er denne situation, der er det karakteristiske ved ungdommens stilling i det moderne samfund. I et samfund, der næsten udelukkende byggede på naturaløkonomi, havde bainet fra en tidlig alder overblik over sin verden, og det kendte også de voksnes tilværelse ud og ind. Overgangen fra barn til voksen var derfor kun i ringe grad præget af vanskeligheder, og en usikkerhedsfølelse forekom kun, når man blev stillet overfor nye opgaver, som man tvivlede om at kunne magte. Overfor de grundlæggende problemer følte man normalt tryghed (jfr. kap. 2, navnlig 11). Det bliver derfor i vore dage væsentligt for den unge at kunne færdes hjemmevant i den nye verden og at have nogen tillid til, at han kan klare sig i overensstemmelse med den nye rolle. Dette har fået udtryk i omstående skema, der ikke skal betragtes som udtømmende, men som synes at kunne give en anvendelig indførelse i problemerne. Man kunne meget vel have udarbejdet andre lignende oversigter, hvor f. eks. ungdommens livsmod stod i centrum, og vist, hvorledes en række af ungdomstidens psykiske fænomener hang sammen dermed. Fra et behovpsynspunkt er det imidlertid ret vigtigt at lægge vægten på behovet for tryghed for at føle sig hjemme på det sted, man er, og i den bane, man gennemløber. Det må bemærkes, at tryghedsbehovet i og for sig spiller en rolle i alle aldre, og at oversigten derfor vil være anvendelig i mange andre situationer; men det er dog navnlig i ungdomsårene, at dækningen af dette behov møder vanskeligheder. I oversigtens centrum står følelsen af tryghed, som har fem kilder: man er accepteret man kan forpligte sig overfor andre det, man beskæftiger sig med, lykkes, man kan frit forsøge sig med et eller andet man forstår noget. Det fremgår klart heraf, at den tryghed, der tales om, meget vel kan forenes med spænding og risiko. I hvert fald er friheden til at påtage sig en risiko og til at opleve spænding af en eller anden art til at anvende livsmodet nødvendig, hvis den unge skal føle sig hjemme og sikker i den nye verden. En sikkerhed, som overflødiggjorde livsmodet, eller som låste de unge fast i ganske bestemte forhold, ville være en karikatur af den tryghed, der tales om her.
17 17 De psykiske behov i ungdomsårene, som har forbindelse med tryghedsbehovet. (Efter G. M. Fleming: Adolescence, London 1948, p. 47). Oversigten viser endvidere, hvorledes kærliglieden ikke mindst i sine virkninger som beundring og anerkendelse kommer ind i billedet, og hvorledes adgangen til ansvarlig medvirken og til at vinde nye erfaringer optræder som forudsætning for følelsen af, at noget lykkes for en. Der er en gruppe af forhold, som oversigten ikke medtager, nemlig de mange forskellige milieuer og omverdensforhold, som møder den unge, og som delvis behandles i de følgende paragraffer. Det er dog allerede på dette sted værd at bemærke, at de psykiske behov ikke altid bliver tilfredsstillet i de nærmeste milieuer i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og når dette ikke er tilfældet, søger den unge at få dem tilfredsstillet andetsteds, eventuelt ved at skabe et milieu, hvor han eller hun kan opleve en følelse af sikkerhed. Gruppedannelsen, der præger fritidsudnyttelsen i ungdomsårene, og som nærmere omtales i 7, tjener således bl. a. til at skabe et milieu, hvor de unge kan opleve at være accepteret. Man har ligeledes undladt at tage direkte hensyn til de unges rent materielle levevilkår. Årsagen hertil er ikke, at disse er uden betydning for den psykiske situation, men at de indvirker meget forskelligt, således at det er yderst vanskeligt at sige noget almengyldigt herom. Andre steder i betænkningen er der derimod taget hensyn til bl. a. de hindringer for en god fritidsudnyttelse, som kan ligge i de materielle forhold. 3
18 18 Det lier omtalte bør holdes i erindring ved de følgende afsnit, hvor den unges situation i forskellige omverdensforhold ridses op. Afslutningsvis behandles fritidsudnyttelsen og idealdannelsen ud fra tilsvarende udgangspunkter. 4. De unges forhold til hjemmet. Hjemmet er for den unge som for barnet en hovedhjørnesten i tilværelsen eller skulle være det. I mange tilfælde er forholdet mellem forældre og de halvvoksne børn imidlertid mere præget af modsætninger end af samarbejde, og det kan heller ikke betvivles, at det er et nødvendigt led i udviklingen fra barn til voksen, at den unge frigøres fra det afhængighedsforhold, som barnet må stå i til forældrene, men dette behøvede i sig selv ikke at medføre de nævnte modsætninger. Den krise i forholdet mellem forældre og børn, der ofte forekommer på et eller andet, normalt ganske tidligt, tidspunkt af ungdomstiden, må nemlig ikke alene tilskrives forhold hos den unge alene, men også forhold hos forældrene. En del af momenterne i krisen beror på, at forældrene til en vis grad er uvillige til at indrømme overfor sig selv, at deres rolle er ændret i og med, at barnet er ved at blive voksent, og ubevidst modvirker de derfor udviklingen f. eks. ved gennem alt for samvittighedsfuld kritik at berøve den unge den voksende sikkerhed og \eå at bremse forsøg på selvstændig udfoldelse. I vore dage, hvor familierne er mindre, end de var f. eks. for 100 år siden, og hvor de sociale forhold m. v. medfører, at børnene hyppigere må forlade forældrenes erhverv og milieu, er det i og for sig naturligt, at forældrene har sværere ved at erkende, at deres børn er blevet voksne og dermed selvstændige væsener med ret til en egen tilværelse. Tidligere var de ældre børn i familierne lettere stillede, fordi forældrene havde yngre børn, som de fortsat kunne være fuldt ansvarlige for. Nu er eller rettere var i lange tider de fleste unge de yngste"'. Der har i de senere år været talt meget om forældreopdragelse, navnlig med henblik på de problemer, der står i forbindelse med opdragelsen af småbørn og skolebørn. Mange forældre opdrager også sig selv til at vise forståelse over for de unge, men der er dog stadig grund til at gøre opmærksom på, at forældrene må lære, hvordan de kan give slip på børnene, når den tid kommer, hvor disse skal stå på egne ben. Det må understreges, at dette ikke vil sige, at de unge for deres egen personlige udviklings skyld skulle bryde med hjemmet. Tværtimod er der som nævnt ovenfor ikke tvivl om, at forældrene og hjemmet betyder overordentlig meget for udviklingen i ungdomsårene, men for at de skal komme til at gøre dette, må forældrene forstå, at udviklingen fra barn til voksen indebærer en principiel frigørelse. De unge må frigøres for barndommens modtagende afhængighed af familien, for kun derved kan de komme tilbage til familien som selvstændige medlemmer, der som noget ganske naturligt søger hjælp hos de ældre. Familien må forsåvidt ophæves som den selvfølgelige enhed for at kunne genoprettes som et frit selvvalgt fællesskab. I de tilfælde, hvor dette ikke sker, men hvor forældrene bevidst eller ubevidst forsøger at fastholde børnene i en forlænget barndom, sker der som oftest et af to. Enten lykkes det med det resultat, at de pågældende aldrig opnår virkelig selvstændighed og sikkerhed, fordi de er blevet vænnet til også som voksne at have barnets rolle. Eller det lykkes kun på den måde, at et stadigt oprør hos barnet holdes i skak, og krisetilstanden mellem barn og forældre bliver kronisk til den dag, hvor den unge bryder ud (f. eks. ved et uovervejet ægteskab) for aldrig eller først efter længere tids forløb at komme i et naturligt, hjerteligt forhold til forældrene igen.
19 19 Det ses umiddelbart af oversigted i 3, på hvor mange punkter man fra forældrenes og familiens side kan sætte ind for at fremhjælpe de unges følelse af sikkerhed og på hvor mange punkter man kan svigte. Det er først og fremmest følelsen af at være anerkendt som ansvarlig medvirkende person, som familien kan give den unge. Men også på andre punkter, f. eks. ved at støtte de unge, når de forsøger noget nyt, eller når de søger større indsigt, kad familien gøre meget eller svigte. Forældrene har et overordentlig stort ansvar over for den unges udvikling på alle områder, og adskillige af de problemer, der opstår for den unge, kan føres tilbage til manglende eller fejlagtig indsats fra forældrenes side. Ingen ung er i og for sig interesseret i at bryde med familien, tværtimod, men i den nye situation bliver et af de største krav til den unge, at han eller hun skal blive klar over sin egen situation, og hvad er da mere selvfølgeligt, end at også de nærmeste, forældrene og ældre søskende, optages til kritisk betragtning en kritik, der bliver lige så nærgående og hensynsløs, som selvkritikken er det hos en del unge i disse år. På samme måde er det forståeligt, at man først og fremmest ønsker at blive accepteret i sin nye rolle af dem, som man står nærmest, og at det sårer og smerter mere end noget andet, hvis man føler, at netop ' denne anerkendelse udebliver. Dette gør familiens ansvar særlig stort. Forældrene er naturligvis stillet over for et problem, der ikke uden videre kan løses. Har de unge den modenhed, der må være en forudsætning for, at man tør give dem den frihed, som de ønsker at få? For at udtrykke det praktisk: Tør man lade den pågældende unge administrere alle sine penge eller kun en del? Tør man lade ham eller hende flytte hjemmefra? Besvarelsen al sådanne spørgsmål må afhænge af mange forskellige omstændigheder og kan kun i et vist omfang begrundes sagligt. Der er imidlertid en ting, som man kan sige generelt: Hvis forældrenes naturlige bekymring længe hindrer de unge i at tage ansvaret for tid, penge, valg af omgangskreds o. s. v., er der fare for deres udvikling. Friheden er forudsætningen for, at ungdomsårene kan blive en udvikling og en opdragelse til selvstændighed, og friheden må også i et vist omfang være en frihed, der kan misbruges. Hvornår de unge skal have deres frihed på et eller andet område, bliver et spørgsmål om opdragernes evne til at vurdere den situation, der foreligger, deres indsigt i de unges forhold, en række rent praktiske omstændigheder, bl. a. af økonomisk art, og så også om det moralske mod. At det går mest smertefrit, såfremt frigørelsen er forberedt gennem barneårene og foregår gradvis gennem ungdomstiden, synes dog sikkert. Forholdet til hjemmet former sig utvivlsomt noget forskelligt for de unge piger og for de unge mænd, først og fremmest fordi de unge piger længere er følelsesmæssigt afhængige af og bundne til forældrene, som på deres side er tilbøjelige til at værne mere om pigerne og til i højere grad at nedlægge beskyttende forbud på det ene eller andet område. Det fremgår således af ungdomsenqueten (Den danske ungdom, s. 69), at forældrene i større omfang ønsker at have kontrol med, hvilke gæster døtrene har, end ab have kontrol med sønnernes gæster. På den anden side er mange unge mænd i byerne økonomisk afhængige af forældrehjemmet, fordi de som elever eller studerende ingen indtægt har eller som lærlinge har en helt utilstrækkelig indtægt og derfor må have økonomisk støtte også til køb af private fornødenheder. Et væsentligt mindre antal unge piger modtager en egentlig uddannelse, og som regel bliver de unge piger derfor i en yngre alder økonomisk uafhængige eller får fornemmelsen af at være det. Dette er bl. a. en følge af, at de i gennemsnit betaler pct. mindre for kost og logi end unge mænd med tilsvarende indtægt (Den danske ungdom, s. 68). Når dette er tilfældet, må det ses som udtryk for, at forældrene undertiden enten betaler privilegiet at kunne behandle de unge piger som børn ved at nøjes med en lav betaling for kost og logi eller lader dem benytte en større eller
20 20 mindre del af fritiden til at hjælpe til i huset. I begge situationer betaler de unge piger den økonomiske uafhængighed med en afhængighed af anden art. På landet er der en del af ungdommen, som bliver holdt hjemme på grund af forældrenes vanskelighed ved at få fremmed arbejdskraft, og som derfor lever i nogen afhængighed. I et vist omfang vil disse hjemmeboende desuden blive holdt i økonomisk afhængighed, nemlig hvis de ikke får fast løn eller får en ganske utilstrækkelig løn udbetalt. Når talen er om de unges frigørelse, må det understreges, at der er forskel på en frigørelse fra hjemmet og en frigørelse i hjemmet. Hvis forældrene bistår de unge i deres selvstændighedsbestræbelser, vil en af følgerne i de fleste tilfælde være, at der udvikler sig et frit og fortroligt forhold mellem forældre og unge. En frigørelse i den forstand, hvori ordet her er brugt, kan meget vel forenes med, at de unge gerne og i betydeligt omfang tilbringer fritiden hjemme. Boligforholdene vil vel ofte være en hindring herfor; men f. eks. viser ungdomsenqueten mange eksempler på små lejligheder, hvor de unge ikke desto mindre er meget hjemme og har adgang til at tage kammerater med. Når man træffer eksempler på unge fra større lejligheder, der ikke i tilsvarende grad deltager i hjemmelivet, får man derfor omvendt mistanke om, at forholdet mellem forældre og børn i sådanne tilfælde lader noget tilbage at ønske. Også de interesser, som tilsyneladende drager de unge bort fra familiens bolig, f. eks. foreningerne, kan, når forældrene er indstillet derpå, bidrage til at styrke båndene i familien. Et af de vanskeligste problemer synes at opstå omkring de unges valg af omgangskreds. Det vil ofte være svært for forældrene at se tavse til, når de synes, at de unge vælger forkert, og hvis forældrene mener at måtte skride ind, er det vanskeligt at undgå, at de unge føler sig krænket og lukker sig til over for forældrene. Det vil være ønskeligt, om det oplysende arbejde, som gennem de seneste år er udført på børneopdragelsens område, udvidedes til at omfatte de spørgsmål, som har med forældrenes forhold til de unge at gøre. Radioen kunne utvivlsomt gøre en værdifuld indsats på dette område, bl. a. med udsendelser, der var beregnet både på de unge og på forældrene. Der skal i denne forbindelse henvises til kommissionens betænkning om den tilpasningsvanskelige ungdom, hvor en række af de her berørte spørgsmål vil blive drøftet nærmere. 5. Problemerne i skole og på arbejdsplads. Udviklingen er hidtil gået i retning af, at skolen har fået stadig større betydning i ungdomsårene. Flere end før fortsætter i 8. og eventuelt 9. klasse, flere tager mellemskoleeksamen, realeksamen og studentereksamen, og et større antal unge nu end før deltager i undervisningen i de forskellige ungdomsskoleformer. De skolesøgende unges problemer bliver af særlig art, fordi den egentlige sociale overgangstid, særlig for dem, der fortsætter deres studier efter gymnasiet, falder sent. En del af de studerende unge bor hjemme hos forældrene meget længe uden at have egen indtægt af betydning, og uden for hjemmet er deres væsentligste kontakter et skolemilieu og en kammeratskabskreds, der i mangt og meget ligner mellemskolens og gymnasiets. Karakterudviklingen kan derved svigte på afgørende punkter, nemlig ved at de unge
BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL)
BILAG nr. 1 (PRÆAMBEL) KAPITEL X Europæisk Samarbejdsudvalg eller informations- og høringsprocedure i fællesskabsvirksomheder. 1. Afsnit : Anvendelsesområde? L 439-6 Med det formål at sikre de ansattes
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mere- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER
- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen
Læs mereHendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010
Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,
Læs mereBekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.
Læs mereSocialudvalget B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt
Socialudvalget 2008-09 B 194 Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 14. maj 2009 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail vfm@vfm.dk
Læs mereFremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag. til
Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2009-10 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
Læs mereLov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996)
N O T A T Lov om offentlighed i for valtningen nogle hovedprincipper(kl notat, 12. nov. 1996) 1. Indledning Dette notat tilstræber ikke at være nogen udtømmende vejledning om offentlighedsloven, men alene
Læs merePatientinformation. Behandling af børn. der er gået for tidligt i pubertet. Børneambulatoriet 643
Patientinformation Behandling af børn der er gået for tidligt i pubertet Børneambulatoriet 643 Tidlig pubertet kan behandles Puberteten kan stoppes ved, at barnet hver 3. - 4. uge får en indsprøjtning,
Læs mereGladsaxe Kommunes Integrationspolitik. Integration i Gladsaxe Kommune. Bilag 1. Udkast til ny Integrationspolitik (færdigt udkast)
Gladsaxe Kommunes Integrationspolitik Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt
Læs mereVejledning til regler for god videnskabelig praksis
Vejledning til regler for god videnskabelig praksis Af Universitetsloven 2 stk. 2, fremgår det, at universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om videnskabsetik. Københavns Universitets
Læs mereBERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL
April 2013 BERETNING TEGLGÅRDEN 13. APRIL 2013 BRØDREMENIGHEDENS HOTEL Det er første gang, at jeg skal aflægge beretning for grundejerforeningen Teglgården og det endda på bestyrelsens vegne. Det vil jeg
Læs mereHvad ethvert barn bør vide.
Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965
Læs merekriseteori stadieteori
Udviklingspsykologi Udviklingspsykologi er en psykologisk retning der beskæftiger sig med de psykologiske forandringer, der finder sted i mennesket fra barndom til død Består af flere retninger der er
Læs mereIntegration i Gladsaxe Kommune
Integration i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune har en målsætning om at medvirke til, at alle borgere i kommunen kan leve et selvstændigt, aktivt, sundt og ansvarligt liv til glæde for den enkelte og til
Læs mereVejledning om ytringsfrihed
Inspirationsnotat nr. 22 til arbejdet i MED-Hovedudvalg 23. oktober 2013 Vejledning om ytringsfrihed Anbefalinger Hovedudvalget bør drøfte, hvordan kommunen eller regionen får tilvejebragt en grundlæggende
Læs mereAfslag på aktindsigt i ambassadeindberetning
Afslag på aktindsigt i ambassadeindberetning Henstillet til justitsministeriet at undergive en sag, hvori der var meddelt afslag på aktindsigt i en ambassadeindberetning, en fornyet behandling med henblik
Læs mereAktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved
Aktindsigt i sag om levering af jagtfalk til fremmed statsoverhoved Anmodet udenrigsministeriet om på ny at overveje et afslag på aktindsigt i en sag om levering af jagtfalke til visse arabiske stater.
Læs mereGuide: Er din kæreste den rigtige for dig?
Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november
Læs mere6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?
Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner
Læs mereMIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6
MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...
Læs mereEtisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek
Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige
Læs meretil brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar 2016 af samrådsspørgsmål M-O fra Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 85 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dok.: 1808738 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen tirsdag den 12. januar
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1142 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af samrådsspørgsmål CA Sundheds- og Ældreudvalget
Læs mereEt automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.
Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed
Læs mere2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren (Bertel Haarder) Forslag.
2009/1 LSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sagsnr. 030.80D.121 Fremsat den 8. oktober 2009 af undervisningsministeren
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereEndagadgangen enhistoriefrablødersagen
Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet
Læs mereKonsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer
2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende
Læs mereEtiske regler for alle medarbejdere i DLBR:
Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereSeksuelle krænkeres barrierer
Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereDen svære samtale - ér svær
Conny Hjelm 18. november 2017 www.diakoni.dk cohj@filadelfia.dk Den svære samtale - ér svær Conny Hjelm, Filadelfia Uddannelse cohj@filadelfia.dk Den svære samtale ér svær Nogle gange er samtalen svær,
Læs mereVejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge
Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Mindreårige udlændinge der er omfattet af ordningen 2.1. Personlige repræsentanter
Læs mereDet fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen
Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse
Læs mereændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2
Uddannelsesudvalget L 118 - Bilag 9 Offentlig Parlamentarisk Afdeling Lovsekretariatet 10. december 2004 Notat om ændringsforslag til L 118 i relation til grundlovens 41, stk. 2 Sammenfatning: Notatet
Læs mereStandardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse
Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er
Læs mereDe unge falder fra erhvervsuddannelserne
De unge falder fra erhvervsuddannelserne i tusindvis På trods af regeringens målsætning om det modsatte, får færre og færre unge i dag en ungdomsuddannelse. Hovedårsagen til dette er især det store frafald.
Læs mereBilag [nr.] Trepartsaftale
J.nr.: 7501417 MPE/KRM Bilag [nr.] Trepartsaftale Kammeradvokaten Telefon +45 33 15 20 10 Vester Farimagsgade 23 Fax +45 33 15 61 15 DK-1606 København V www.kammeradvokaten.dk Trepartsaftale INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereDet er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det
Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler
Læs mereForord. Anita Plesner Björk
Forord Forord Forord I 2013 fandt der 18.858 skilsmisser sted i Danmark. I 2014 var tallet steget til 19.387. Det er det højeste antal skilsmisser, der nogensinde har været i Danmark på et år. Tallet er
Læs mereSeksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration
Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og
Læs mereFra tidlig frustration til frustrerede drømme
Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver
Læs mereEUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder UDKAST TIL UDTALELSE. fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder
EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder FORELØBIG 2002/0110(COS) 11. juni 2002 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Lige Muligheder til
Læs mereFamilierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater
Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag
Lovforslag nr. L 160 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Finn Sørensen (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL) Forslag til Lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse og
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om social service. (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud)
Lovforslag nr. L 0 Folketinget 2004-05 Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Landsdækkende pasningsgaranti til børn i dagtilbud) 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereIndledning. Hej kære læser. Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog.
Indledning Hej kære læser Hjerteligt tak for at du læser med i denne e-bog. Jeg hedder Kirsten og er en 24 årig blogger, som interesserer mig for selvkærlighed og personlig udvikling og det at få det bedste
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereTekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre
Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)
Læs mereRÅDGIVNING af børn og unge
Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt
Læs mereNærvær, bevidstgørelse og tro
Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereDanskernes e-julehandel i 2013 Gang i e-julegavehandlen
Notat Danskernes e-julehandel i 2013 Traditionen tro er julehandlen gået i gang, og danskerne bruger meget tid og mange penge på at købe julegaver til familie og venner. Dansk Erhverv har, på baggrund
Læs mereForældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller
Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereVejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed. Oktober 2016
Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 1 Vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed Oktober 2016 Justitsministeriet Slotsholmsgade 10 1216 København K Telefon 72 26 84 00 Email
Læs mereJustitsministeriet Lovafdelingen
Justitsministeriet Lovafdelingen Dato Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2005-792-0027 Dok.: JEH40009 Besvarelse af spørgsmål nr. 19 og 20 stillet den 3. marts 2005 af Folketingets Retsudvalg (REU alm.
Læs mereSamlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden
- 1 Samlevendes køb af lejlighed, hvor den ene står som ejer mens den anden er medhæftende for gælden Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Jeg er samlevende med en pige, som planlægger at købe
Læs mere[Det talte ord gælder]
Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.
Læs mereForeningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.
1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse
Læs mereAntimobbestrategi for Hjallerup Skole
Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget
Læs mereMunkebjerg Gymnastikforening Vedtægter
1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse
Læs merePå egne veje og vegne
På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.
Læs mereOpholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken
Opholdstilladelse til medlemmer af Scientology-kirken Efter ændring af praksis med hensyn til meddelelse af midlertidige opholdstilladelser til medlemmer af Scientology-Kirken gav justitsministeriet afslag
Læs meresam- værspolitik Red Barnet Ungdom
sam- værspolitik Red Barnet Ungdom samværspolitik Red Barnet Ungdoms RED BARNET UNGDOMS SAMVÆRSPOLITIK Enhver borger, som får mistanke om at et barn eller en ung under 18 år udsættes for vanrøgt eller
Læs mereVi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK
Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,
Læs mere2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.
2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. Resumé: statsforvaltningen har ikke fundet grundlag
Læs mereVedtægt. for den selvejende undervisningsinstitution. Vesterlund Efterskole
Vedtægt for den selvejende undervisningsinstitution Vesterlund Efterskole 1. Hjemsted, formål og værdigrundlag Vesterlund Efterskole er en uafhængig og selvejende undervisningsinstitution. Institutionen
Læs mereDanskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Danskerne, islam og muslimer Af professor Peter Nannestad, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Siden terrorangrebet den 11. september 2001 og Muhammed-krisen i 2005 er spørgsmålet om danskernes
Læs mereJeg synes... Vejledning. Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune
Jeg synes... Vejledning Medarbejderes brug af ytringsfrihed i Aabenraa Kommune Forord Hovedsamarbejdsudvalget (HMU) har med bidrag fra medarbejderne i Aabenraa Kommune udarbejdet denne vejledning. HMU
Læs mereAlterne.dk - dit naturlige liv
Stress og mobning Tilføjet af Kiirsten Pedersen søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret lørdag 26. juli 2008 Det defineres som mobning når en person eller en gruppe regelmæssigt og over længere tid udsætter
Læs mereINDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?
INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,
Læs mereTRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)
TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereNiels Egelund (red.) Skolestart
Niels Egelund (red.) Skolestart udfordringer for daginstitution, skole og fritidsordninger Kroghs Forlag Indhold Forord... 7 Af Niels Egelund Skolestart problemer og muligheder... 11 Af Niels Egelund Forudsætninger
Læs mereLOVE 5 og LOVE 6 og Aktivitetsfonden Idealfonden 5
1 2 3 Sammenligning af de lovparagraffer, som omhandler Rådssammensætningen ved Martinus Institut (MI) i 4 sæt love 1982-2014 MI har byttet rundt på både paragraffer og styk-numre. Det drejer sig om de
Læs mereMin arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse
Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.
Læs mereHabilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet
Habilitet ved behandling af klagesag i landbrugsministeriet Fundet det i strid med almindelige forvaltningsretlige grundsætninger om speciel inhabilitet, at landbrugsministeriets repræsentant i et bedømmelsesudvalg
Læs mereUdtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune
Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens
Læs mereSeksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11
Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.
Læs mereTelefonisk begæring om aktindsigt
Telefonisk begæring om aktindsigt Udtalt over for værnepligtsstyrelsen, at styrelsens praksis, hvorefter telefoniske begæringer om aktindsigt ikke blev imødekommet, måtte anses for mindre vel stemmende
Læs mereJohn Aasted Halse. Børn og stress
John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................
Læs mereElevundersøgelse 2013-14
Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag
Læs mereJeg kan mærke hvordan du har det
OM UNDERRETNING Jeg kan mærke hvordan du har det Børn, der er i klemme, bør i alle tilfælde være i den heldige situation, at du er lige i nærheden. Alle børn har ret til en god og tryg opvækst Desværre
Læs mereBisidder - begreb og indhold
Bisidder - begreb og indhold At være bisidder indebærer at hjælpe en anden person med dennes forhold og relation til omverdenen, f.eks. til offentlige myndigheder, til sundhedsvæsenet og andre væsener.
Læs mereTelefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel
Telefonisk besvarelse af skriftlig forespørgsel Udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en skriftlig forespørgsel til undervisningsministeriet om fortolkningen af bestemmelser i en bekendtgørelse
Læs mereIntegration. - plads til forskellighed
Integration - plads til forskellighed Plads til forskellighed Integration handler ikke om forholdet til de andre. Men om forholdet til én anden - det enkelte medmenneske. Tryghed, uddannelse og arbejde
Læs mereVedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.
Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup
Læs mereFOB Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance
FOB 2019-20 Finansministeriet kunne undtage miljøoplysninger fra aktindsigt i korrespondance om solceller Resumé Finansministeriet undtog i en afgørelse til en journalist en række oplysninger fra aktindsigt
Læs mereAt leve med ædruelighed - en ny begyndelse. Pris: kr. 35,00. Vare nr. 22. Produktkode: P-49. Alkoholisme en karrusel ved navn.
Hæfter på dansk At leve med ædruelighed - en ny begyndelse Vores bekymringer holder ikke op, blot fordi drikkeriet holder op. Læs om de nye udfordringer vi møder, når vores kære bliver ædru. Hvordan vi
Læs mere21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid
21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets
Læs mereSAMMENBRAGTE FAMILIER
SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.
Læs mereAT VÆRE MIG SELFIE - OM IDENTITET OG SELVISCENESÆTTELSE. Indledning. Hvad er temaet i denne artikel? Hvad er identitet i bund og grund?
AT VÆRE MIG SELFIE - OM IDENTITET OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er temaet i denne artikel? Dette tema handler om fænomenet selfies, som er en stor del af vores onlinekultur. Vi kommer omkring - Identitet
Læs mereVedtægter for AOF Danmark
Vedtægter for AOF Danmark 1: NAVN, JURIDISK STILLING OG HJEMSTED AOF Danmark er et oplysningsforbund, der har juridisk status som en forening, der har en sammensat organisationsstruktur, hvori indgår Landsforbundet,
Læs mere