UNGDOMMEN OG FRITIDEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "UNGDOMMEN OG FRITIDEN"

Transkript

1 UNGDOMSKOMMISSIONEN UNGDOMMEN OG FRITIDEN BETÆNKNING AFGIVET AF UNGDOMSKOMMISSIONEN

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forod 7 Første del, Indledning. Kapitel 1. Ungdomsårenes særpræg Indledende bemærkninger. 2. Ungdomstidens udstrækning og særlige karakter. 3. Ungdommens livsmod og usikkerhed. De psykiske behov. 4. De unges forhold til hjemmet. 5. Problemerne i skole og på arbejdsplads. 6. Forholdet til det andet køn. 7. Kammeratskab og foreningsliv. Fritidsudnyttelsens betydning. 8. De unges idealer. 9. Nogle af ungdomsopdragelsens problemer. Kapitel 2. Ungdoms- og fritidsforhold før i tiden Indledende bemærkninger. 11. Landsbyerne før de store bondereformer. 12. Landsbyerne i attenhundredtallet. 13. Landsbyerne i de sidste halvtreds år. 14. Stationsbyerne. 15. Købstæderne. 16. København omkring København omkring Hovedstaden efter industrialismens gennembrud. Kapitel 3. Ungdoms- og fritidsforhold i vore dage Indledende bemærkninger. 20. Forskellen mellem milieuerne. Nogle træk af ungdomsenqueten. 21. Tre milieubeskrivelser. Kapitel 4. Betænkningens hovedsynspunkter Kommissionens vurdering af ungdommens fritidsudnyttelse. 23. Hovedsynspunkterne bag betænkningens forslag. Anden del. Den organiserede fritidsvirksomhed. Kapitel 5. Indledende bemærkninger Planen for betænkningens anden del. 25. Ungdomsarbejdet i forskellige fremmede lande. 26. Foreningsvirksomhedens betydning og den såkaldte foreningskrise. 27. Foreningslivets fremtid. 28. De åriges særlige problemer. Kapitel 6. Ungdomsforeningernes virksomhed ' Foreningernes medlemstal ifølge foreningsenqueten. 30. Ungdomsenquetens oplysninger om de unges deltagelse i foreningslivet. 31. Foreningernes virksomhed. 32. Uddannelsen af foreningsledere,, 33. Kommissionens forslag om støtte til lederkursus. 34. Mindretalsudtalelser vedrørende forslaget i Spørgsmålet om støtte til foreningsinstruktører og ungdomskonsulenter. 36. Foreningernes lokaleproblemer. Kulturcentrer og sognegårde. 37. Kommunal hjælp i lokalespørgsmålet. Kapitel 7. Ungdomsklubvirksomhed Ungdomsklubvirksomhedens indhold og omfang. 39. Definitionen af begrebet ungdomsklubber. 40. Støtten til klubvirksomhed efter forsorgsloven m. v. 41. Lederspørgsmålet inden for klubberne.

4 4 Side Kapitel 8. Fritidsvirksomhed i skolerne Den bestående fritidsvirksomheds indhold og omfang. 43. Kommissionens synspunkter og anbefalinger. Tredie del. Skoling og læsning. Kapitel 9. Indledende bemærkninger Betyningen af dette område. 45. Sammenhængen med den almindelige kulturpolitik. 46. Radioen. Kapitel 10. Den frie almendannende ungdomsundervisning Områdets afgrænsning. 48. Deltagelsen i ungdomsundervisningen. 49. De vigtigste skoleformer. 50. Den almendannende undervisning i almindelighed. 51. Studiekredsarbejdet og radioen. 52. Studiekredsbøger og fagbøger. 53. Folkeuniversitetsarbejde og foredragsvirksomhed. 54. Ungdommens forhold til højskolen. 55. Kortere kursus af højskolekarakter. Kapitel 11. Ungdommens læsning Ungdomsenquetens hovedresultater vedrørende læsning. 57. Avislæsningen. 58. Ugebladslæsningen. 59. Læsningen af kioskhæfter. 60. Sammensætningen og omfanget af boglæsningen. 61. Anvendelse af biblioteker m. v. 62. Læsning af tidsskrifter og fagblade. 63. Skolens ansvar for ungdommens læsevaner. 64. Bibliotekernes virksomhed. 65. Den periodiske litteratur. Kapitel 12. Museer og samlinger Omfanget af ungdommens museumsbesøg. 67. Museernes opgaver. 68. Kunst i skolerne. Fjerde del. Forlystelser. Kapitel 13. Indledende bemærkninger Ungdommens deltagelse i forlystelseslivet. 70. Muligheden for oprettelse af folkeparker. Kapitel 14. Teatret Omfanget af ungdommens teaterbesøg. 72. Kontakten mellem ungdommen og teatret. 73. Skolescenens virksomhed. 74. Billige teaterbilletter. 75. Amatørteaterarbejdet. Kapitel 15. Filmen Ungdommens filmvaner. 77. Filmenes indflydelse på ungdommen. 78. Filmcensuren. 79. Bevillingsystemet. 80. Udlejning af film til foreninger og skoler. 81. Børn og film. 82. Skolens ansvar for filmopdragelsen. 83. Anvendelse af film i foreningerne. Kapitel 16. Dans Ungdomsenquetens tal om dansen. 85. Behovet for danseundervisning. 86. Restaurationsdans og foreningsballer. 87. Muligheden for oprettelse af dansehaller. 88. Folkedansen. Kapitel 17. Forskellige forlystelser m. v Ungdommens restaurationsbesøg og spiritusforbrug. 90. Tobaksforbruget. 91. Kortspil, totalisatorspil og lykkehjul. 92. Omrejsende tivolier.

5 5 Femte del. Andre fritidsbeskæftigelser. Kapitel 18. Musik De unges udøvelse af sang og musik. 94. Skolens undervisning i sang. 95. Musikundervisning udenfor børneskolen. 96. Problemerne i landkommunerne. 97. Koncertbesøg, radioaflytning og grammofonpladesamling. Kapitel 19. Forskellige former for hobbyvirksom.hed Hobbyvirksomhedens betydning. 99. Husflid og sløjd Håndarbejde Kunstneriske fritidssysler. Kapitel 20. Idrætten Idrætsudøvelsens omfang Aktiv og passiv idrætsinteresse Idrættens hovedorganisationer Idrætsanlæggene Den offentlige støtte Lederuddannelsen Idrættens sundhedsproblemer Idrætsforeningerne og fritidsklubarbejdet. Sammendrag. Sammendrag 229 Side Bilag. Bilag 1. Fritidsforhold m. v. i fire jyske landkommuner 237 I. A-B kommune (Østjylland) 237 II. K kommune (Sønderjylland) 243 III. O-P kommune (Nordjylland) 249 IV. Æ kommune (Midtjylland) 254 Bilag 2. Oplysninger om visse fritidsforhold og forbrugsvaner blandt årige. (Uddrag af en undersøgelse foretaget 1950 af Dansk Gallup Institut for Berlingske Tidende) 258 Bilag 3. Hovedresultaterne af ungdomskommissionens undersøgelser af ungdomsforeningernes forhold. (Foreningsenqueten) 268 Underbilag 1. De enkelte foreningers medlemstal Underbilag 2. Medlemmerne i de enkelte foreninger procentvis fordelt efter alder Underbilag 3. Den procentvise fordeling efter erhverv af lokalforeningernes ulønnede ledere og tillidsmænd Underbilag 4. Medlemskontingent i forskellige ungdomsforeninger Bilag 4. Kort redegørelse for de enkelte ungdomsforeningers arbejde. (Udarbejdet i 1952) 287 Bilag 5. Ungdomskommissionens skrivelse af 10. april 1947 til justitsministeriets udvalg vedr. biografteaterspørgsmålet 299 Bilag 6. Forsøg på en analyse af ungdommens filmsmag på grundlag af ungdomsenqueten novemberdecember Af Ebbe Neergaard 303 Bilag 7. Børnefilm. Fortegnelse udarbejdet af Statens Filmcentral 328

6

7 Forord. Ved skrivelse af 17. oktober 1945 anmodede arbejds- og socialministeriet formanden for Dansk Ungdomssamvirkes repræsentantskab, professor, dr. theol. Hal Koch, om at. overtage hvervet som formand for den af regeringen under samme dato nedsatte ungdomskommission. Man tilskrev samtidig en række ministerier og organisationer om at udpege repræsentanter til kommissionen, hvorhos man anmodede departementschef H. H. Koch om at ville deltage i kommissionens forhandlinger i det omfang, hvori han skønner dette hensigtsmæssigt. Ved nærværende betænknings afgivelse havde ungdomskommissionen følgende sammensætning: Formand: professor, dr. theol. Hal Koch. Ledende sekretær: statsvidenskabelig konsulent Henning Friis, (arbejds- og socialministeriet). Prokurist Tage Albertsen, (Dansk Samlings Ungdomsgrupper). Kommunelærer Chr. Klarskov Andersen, (Dansk Vandrelaug). Forstander J. Th. Arnfred, (Foreningen af Højskoler og Landbrugsskoler). Byretsdommer Aksel Bertelsen, (K. F. U. M.). Kontorchef, frk. Alice Bruun, (arbejds- og socialministeriet). Sekretær Bent Christensen, (Danske Studerendes Fællesråd). Fuldmægtig Lauge Dahlgaard, (Radikal Ungdoms Landsforbund). Sekretær Axel Egekvist, (Danmarks Retsforbunds Ungdom). Kontorchef N. Elkær-Hansen, (statsministeriet). Forpagter Jens Peter Erichsen, (Venstres Ungdom). Forretningsfører Henry Gran, MB, (Faglig Ungdom). Sekretær, fru Toni Grøn, MB, (Kvindeligt Arbejderforbund). Gymnasielærerinde, frk. Kirsten Hartvig-Olsen, (K. F. U. K.). Sekretær Erik Hauerslev, (Arbejdernes Oplysningsforbund). Folketingsmand Per Hækkerup, (Danmarks socialdemokratiske Ungdom). Forstander Jens Marinus Jensen, (De danske Ungdomsforeninger). Læge Karen M. Høirwp Knudsen, (Dansk Kvindesamfund). Kaptajn R. M. Larsen, (forsvarsministerens foredragsudvalg). Professor, dr. jur. Louis le Maire, (justitsministeriet). Forstander, mag. art. Johannes Novrwp, (undervisningsministeriet). Sekretær Knud Erik Svendsen, (Danmarks kommunistiske Ungdom). Kontorchef, fru E. Torkild-Hansen, (undervisningsministeriet).

8 8 Ifølge sit kommissorium, skal kommissionen lade foretage de fornødne undersøgelser af ungdommens særlige problemer og behov og på grundlag heraf fremsætte egnede forslag. Kommissionen vil bl. a. have til opgave at undersøge ungdommens arbejds- og indkomstforhold og faglige uddannelse, dens boligforhold og muligheder for en sund udnyttelse af fritiden, i hvilken forbindelse spørgsmålet om støtte til ungdommens foreninger, fritidslokaler og idrætsliv vil være at tage i betragtning. Endelig skal kommissionen tage hensyn til de problemer, som vedrører de unges familiedannelse og bosætning. Kommissionen skal i sit arbejde i første række tage sigte på mulighederne for gennem positive foranstaltninger at sikre den normale ungdom en harmonisk social og kulturel udvikling, men skal samtidig optage spørgsmålet om den asociale ungdoms problemer til behandling med særligt henblik på forebyggelse af ungdomskriminaliteten". Kommissionen har tidligere afgivet følgende betænkninger m. v.: 1. Udtalelse vedrørende etablering af en offentlig erhvervsvejledning Udtalelse vedrørende revision af lov om ungdomslejre Betænkning angående ungdommens boligforhold I Udtalelse til justitsministeriets udvalg vedrørende biografspørgsmålet Udtalelse vedrørende revison af lov om ungdomsskoler for den ufaglærte ungdom Betænkning om den tilflyttede ungdoms særlige problemer Ungdommens bosætningsproblemer. Betænkning Betænkning over beskyttelsesforanstaltninger m. v. samt etablering af en almindelig helbredskontrol for ungdommen De værnepligtiges forhold. Betænkning Ungdommens adgang til den højere uddannelse I. Gymnasiet. Betænkning Boliger for ungdommen. (Ungdommens boligforhold II). Betænkning Ungdommens friluftsliv. Betænkning Fritidslokaler på landet. Betænkning Udtalelse af 10. marts 1951 vedrørende ændringer i lov om foranstaltninger til imødegåelse af ungdomsarbejdsløshed. 15. Udtalelse af 24. april 1951 vedrørende den ved lov om tipning oprettede studiefonds forvaltning og virksomhed. 16. Den danske ungdom. En statistisk undersøgelse foretaget af ungdomskommissionen Ungdommens adgang til den højere uddannelse II. Studierne ved universiteterne og de højere læreanstalter. Betænkning Ungdommen og arbejdslivet. Betænkning Ungdommens adgang til uddannelserne ved de videregående faglige skoler m. v. Betænkning Som det ses af de citerede afsnit af kommissoriet, blev der ved kommissionens nedsættelse lagt stor vægt på fritidsproblemerne, der havde stået i forgrunden under den debat om ungdommens stilling i det moderne samfund, som foregik i årene op til og under den anden verdenskrig. Kommissionen selv har under sit arbejde gentagne gange været

9 9 inde på fritidens problemer og konstateret, hvorledes deres løsning på den ene side har nøje forbindelse med f. eks. de unges arbejdsforhold og boligforhold, på den anden side udgør den nødvendige forudsætning for, at reformer på andre af ungdomslivets områder kan få den tilstræbte virkning. Sikringen af den normale ungdoms harmoniske, sociale og kulturelle udvikling kan derfor ikke foregå ved reformer på et enkelt område alene, og de f. eks. i denne betænkning indeholdte synspunkter og forslag må sammenholdes med de synspunkter og forslag, der er fremført i ungdomskommissionens øvrige betænkninger. Man har allerede beskæftiget sig med fritidsspørgsmål i de ovenfor under 4, 6, 9, 12 og 13 nævnte betænkninger m. v. De der behandlede emner er berørt på forskellige steder i denne betænkning, hvor den under 4 nævnte udtalelse desuden er aftrykt som bilag 5. Desuden henvises til hæftet Den danske ungdom" (nævnt som nr. 16), der indeholder en redegørelse for den af kommissionen i november december 1946 foretagne ungdomsenquete, hvorved der indsamledes et betydeligt statistisk materiale, bl. a. til belysning af ungdommens fritidsudnyttelse. Betænkningen er forberedt af en række underudvalg og arbejdsgrupper under kommissionen. Professor, dr. jur. Louis le Maire har forestået forarbejdet vedrørende forlystelser, forstander, mag. art. Johs. Novrup forarbejdet vedrørende skoling og læsning, kontorchef W. Horsten forarbejdet vedrørende idrætten og kommissionens formand forarbejdet vedrørende den organiserede fritidsvirksomhed. Som sekretærer har blandt andre nuværende direktør Ib Koch-Olsen, Irs. Poul Møller, MF., sekretær Erik Hauerslev og fg. fuldmægtig frk. Karen Prior bistået ved forarbejdet. Kommissionen og dennes sekretariat har til drøftelsen af større eller mindre afsnit tilkaldt eller rådført sig bl. a. med følgende enkeltpersoner og repræsentanter for organisationer: Betænkningen som helhed: formanden for Dansk Ungdoms Fællesråd, højskolelærer Knud Gedde og statskonsulent for ungdomsundervisningen Frode Kristensen.. Kapitel 1: læge, fru Kirsten Auken og skoleinspektør, fru Anne Marie Nørvig. Kapitel 2: højskolelærer, dr. phil. Roar Skovmand og dr. phil. Fridlev Skrubbeltrang. Kapitel 6: en række kommunale ungdomsudvalg. Kapitel 7: klubleder Jørgen Andersen (Socialt Boligbyggeris Ungdomsklubber), arkitekt Edvard Heiberg, godsejer A. Horsens (Ungdomsringen), kontorchef H. Horsten (arbejds- og socialministeriets børneforsorgskontor), viceskoleinspektør Arne Jørgensen (Landsforeningen af Ungdomsklubber) og sekretær, frk. M. Østergaard (Ungdomsringen) Kapitel 8: skoledirektør A. P. Andersen, Esbjerg, og lektor Sven Bruel, Fredericia. Kapitel 11: forretningsfører Oluf Bertolt (Arbejdernes Oplysningsforbund), bibliotekar, fru Gudrun Franck og undervisningsassistent Knud Hansen (Liberalt Oplysningsforbund). Kapitel 12: billedhugger August Keil, museumsdirektør Poul Nørlund (Nationalmuseet), redaktør Walter Schwartz og museumsdirektør Leo Swane (Statens museum for kunst). Kapitel 14: direktør Thomas P. Hejle (Dansk Skolescene), forfatter Kaj Nielsen, sceneinstruktør Just Thorning samt repræsentanter for Dansk Amatør Teater Samvirke. 2

10 10 Kapitel 15: direktør Thomas P. Hejle (Dansk Skolescene), direktør Ib Koch-Olsen (Dansk Kulturfilm) og direktør Ebbe Neergaard (Statens Filmcentral). Kapitel 16: danseinstruktør Børge Kisbye samt repræsentanter for Dansepædagogisk Forening og Amatørdansernes Forbund. Kapitel 17: fabrikant Marius Poulsen (Afholdsungdommens fællesråd). Kapitel 19: mag. art. Gunnar Heerwp, komponist Finn Hø ff ding og mag. art. Vagn Refiling. Kapitel 20: arkitekt Svend Møller (Dansk Husflidsselskab) og redaktør Walter Schwartz. Kapitel 21: direktør Axel Lundquist Andersen (Dansk Idræts-Forbund), grosserer V. Ulf Andersen (Dansk Idræts-Forbund), redaktør Preben Christiansen (De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger), kontorchef W. Horsten (indenrigsministeriet) samt gårdejer Jens Aage Larsen (De danske Gymnastikforeninger). Betænkningen er redigeret af et udvalg bestående af Hal Koch (formand), Bertelsen, Elkær-Hansen, Friis, Hækkerwp, Jens Marinus Jensen og Novrwp. Højskolelærer Poul Dam har været sekretær for redaktionsudvalget. Betænkningen er endeligt vedtaget på kommissionens plenarmøde den 16. august Axel Egekvist har taget forbehold overfor alle forslag om tilskud til ungdomsarbejdet fra stat eller kommuner. E. Torkild-Hansen, som tillige er medlem af ungdomsskolekommissionen, der behandler visse af de samme problemer, som behandles i nærværende betænkning, må på de punkter, hvor de to kommissioners forslag ikke falder sammen, henholde sig til sin stilling i ungdomsskolekommissionen, men slutter sig iøvrigt i det store og hele til flertallets betragtninger og forslag i nærværende betænkning. Tage Albertsen. Chr. Klarskov Andersen. J. Th. Arnfred. Aksel Bertelsen. Alice Bruun. Bent Christensen. Lauge Dahlgaard. Axel Egekvist. N. Elkær-Hansen. Jens Peter Erichsen. Henning Friis, Henry Gran. led. sekretær. Toni Grøn. Kirsten Hartvig-Olsen. Erik Hauerslev. Per Hækkerup. Jens Marinus Jensen. Karen M. Høirup Knudsen. Hal Koch, R. M. Larsen. formand. Louis le Maire. Johannes Novrup. Knud Erik Svendsen. E. Torkild-Hansen. Poul Dam.

11 FØRSTE DEL INDLEDNING

12

13 Kapitel 1. Ungdomsårenes særpræg. 1. Indledende bemærkninger. Ungdomsårene frembyder en række problemer af psykologisk art, idet de unges sjæleliv i mange henseender er særpræget både i forhold til børnenes og i forhold til de helt voksnes. Denne kendsgerning må tages i betragtning, når man ønsker at behandle de ungdomsspørgsmål, som forekommer i samfundet, og ungdomskommissionen har da også ved forskellige lejligheder fremsat betragtninger, som støttede sig til ungdomspsykologien. Det har herved været en vanskelighedj at de ungdomspsykologiske spørgsmål er behandlet lidet udtømmende her i landet, medens der f. eks. i England, U.S.A. og omend i mindre grad Sverige og Norge er fremkommet en omfattende litteratur på dette område. Ganske vist har man i et vist omfang kunnet drage nytte af denne fremmede litteratur, men andre landes forudsætninger er på mange måder forskellige fra de forudsætninger, der er tilstede i Danmark, og dette begrænser ganske naturligt anvendeligheden af det udenlandske materiale. De psykologiske spørgsmål er af særlig stor betydning, når man drøfter ungdommens fritid, fordi denne hører sammen med dagningen af de psykiske behov for ungdommen. Kommissionen har derfor fundet det rigtigt at indlede denne betænkning med en kortfattet redegørelse for den psykologiske viden om ungdomsårene, som kan anses for at have opnået en vis almindelig anerkendelse. Man mener ikke, at man herved har udfyldt behovet for en dansk ungdomspsykologi, og ønsker overhovedet ikke arbejdet med denne redegørelse betragtet som et forsøg på at tilvejebringe et videnskabeligt dokument. Formålet har alene været at skildre visse af de hovedtræk af ungdomsårenes sjæleliv, som efter kommissionens mening må tages i betragtning ved enhver drøftelse af ungdomsspørgsmål og ganske særligt ved drøftelsen af fritidsproblemerne. På visse punkter vil nærværende redegørelse blive suppleret af de indledende kapitler i ungdomskommissionens betænkning om den tilpasningsvanskelige ungdom, navnlig for så vidt angår de sjælelige forhold, der ligger til grund for tilpasningsvanskeligheder hos børn og unge. Der må dog, inden den egentlige gennemgang påbegyndes, forudskikkes endnu en bemærkning. Ungdomspsykologien er en af de yngste grene af en temmelig ung videnskab, og dette spores meget tydeligt ved en gennemgang af forskellige fremstillinger af den. Dels er det videnskabeligt anvendelige erfaringsmateriale, som man bygger på, endnu yderst spinkelt, dels fortolkes det som oftest på en meget personlig måde. Mange forfattere giver i højere grad et billede af deres egne fordomme og vurderinger end et billede af ungdommen, som den er. Ungdomskommissionen vil for sin del understrege, at redegørelsen i dette kapitel er et udtryk for en opfattelse af, hvordan ungdommen faktisk er, og ikke nogen moralsk anerkendelse eller fordømmelse.

14 u 2. Ungdomstidens udstrækning og særlige karakter. Kommissionen har først og fremmest beskæftiget sig med tiden fra det fyldte 15. til det fyldte 25. år, altså de aldersår, hvor flertallet er gået ud af skolen, men i hvert fald flertallet af mændene endnu ikke har indgået ægteskab. Det er en ganske grov afgrænsning af ungdomstiden, som imidlertid har vist sig meget anvendelig i praksis. Fra psykologisk side kan man heller ikke angive nogen bedre bestemmelse af ungdomstiden. Den intetsigende definition overgangstiden, hvor man hverken er barn eller voksen" er naturligvis ikke forkert, men henviser problemet til definitioner af begreberne barn og voksen. Vanskelighederne ved at afgrænse ungdomstiden hænger iøvrigt i væsentlig grad sammen med, at de forskellige psykologer opfatter baggrunden for ungdomstidens særlige psykiske problemer forskelligt. Nogle psykologer af ældre skoler lægger hovedvægten på kønsmodenhedens indtræden og de øvrige biologiske forandringer, der finder sted omkring puberteten. Denne falder imidlertid til meget forskellige tidspunkter hos forskellige individer, og der synes også at være tydelige forskelle mellem forskellige milieuer. Afslutningen af ungdomstiden fastsættes forskelligt af de forskellige forfattere, alt efter hvilke træk de lægger særlig vægt på. Såfremt man fæstner sig ved vækst i benbygning, må ungdomstiden regnes for at vare til omkring 25 års alderen. De psykologer, der lægger vægt på de biologiske forhold, søger normalt også forklaringen på de psykiske forandringer heri. Man fæstner sig så ved væksten, der ofte foregår springvis således, at harmonien mellem de forskellige dele af kroppen midlertidigt delvis går tabt, eller ved udviklingen af de sekundære køn skar akterer hårvækst, stemmens overgang m. m. og mener, at usikkerheden overfor disse forandringer indvirker på sjælelivet på lignende måde, som alle er enige om, at selve kønsmodningen optager sindet. Med støtte i moderne videnskabelige studier af primitive folk har nyere psykologisk teori imidlertid hævdet, at den psykiske udvikling i ungdomsårene ikke følger den biologiske i alle samfund eller i alle dele af samme samfund. I en række primitive samfund synes ungdommen således ikke at gennemleve en psykisk brydningstid af den karakter, som kendes fra samfundene i Vesteuropa, hvor den tilmed synes at være et relativt nyt fænomen, der trådte særlig stærkt frem fra slutningen af det attende århundrede. Det psykiske præg synes også at være væsensforskelligt hos unge, der går i skole til omkring 18 år, og hos unge, der kommer ud i arbejdet, når de er 14 år, selv om den biologiske udvikling stort set er den samme. De forskere, der har hæftet sig ved disse forhold, mener, at ungdommens psykiske særpræg hænger sammen med den sociale situation omkring overgangen til de voksnes verden. De benægter ikke, at selve kønsmodningen på en række punkter indvirker på ungdommens sjæleliv, men anser denne indvirkning for at være af underordnet betydning i forhold til det, der kunne kaldes den sociale overgangsalders problemer. Selv om de psykologer, der lægger hovedvægten på den biologiske udvikling, utvivlsomt ofte ud fra deres forudsætninger påpeger noget væsentligt om ungdomstiden, kan man i vore dage ikke forbigå den opfattelse, der søger ungdomsproblemernes baggrund i den sociale overgang til de voksnes verden. Henvisningen til de forskelligartede psykologiske problemer i de forskellige milieuer er meget overbevisende, ikke mindst fordi enhver er i stand til at overbevise sig om, at disse forskelle faktisk eksisterer. Derti] kommer, at flere og flere årige i stedet for at komme ud på arbejdspladserne søger ungdomsskoler af forskellig art, hvorved der skabes en helt ny ungdomssituation. Det er ikke alene sociale skel, der skiller f. eks. gymnasieelever og lærlinge, men nok så meget psykologiske. De

15 15 studerende og kursussøgende unge har et helt andet forhold til det at blive voksen end deres jævnaldrende, som står helt og fuldt i erhvervslivet. Den sociale overgangsalder begynder, når udgangen af skolen nærmer sig, og vedvarer til det tidspunkt, hvor den unge erhvervsmæssigt og familiemæssigt har fundet sig til rette i en forholdsvis fast tilværelse. Dens udstrækning er derfor meget individuelt bestemt og bl. a. afhængig af uddannelsesforholdene. Man kan f. eks. sammenligne faglærte og ufaglærte arbejdere med akademikere. Den første gruppe er i regelen endeligt placeret erhvervsmæssigt ved års alderen, mens akademikere i en del tilfælde bliver op mod 30 år, før de får en egentlig stilling og kan forsørge en familie. For den største del af ungdommen vil overgangsfænomenerne imidlertid forekomme i alderen år. Ungdomstiden er dog langtfra nogen ensartet periode, men dens forskellige problemer dukker op på forskellige alderstrin. Man kan foretage en meget grov inddeling af den i fire perioder, nemlig: en første periode, hvor den begyndende kønsmodning gør sig gældende, og de legemlige forandringer sætter ind; en anden periode, hvor kønsmodningen afsluttes, og de legemlige forandringer foregår med stor styrke; en tredie periode, hvor de legemlige forandringer fortsættes, samtidig med at den unges sociale stilling forandres, og endelig en fjerde periode, hvor den legemlige udvikling, men ikke den sociale tilpasning er afsluttet. Denne grove inddeling vil imidlertid langtfra altid være anvendelig, f. eks. vil de unge, der kommer ud i praktisk arbejde ved det 14. år (eller f. eks. i landbruget endnu før), møde de sociale tilpasningsproblemer på et tidspunkt, hvor deres legemlige udvikling kun svarer til den, der her er angivet som typisk for første eller anden periode. I mange forbindelser anvendes 18 års alderen som skel mellem en yngre og en ældre ungdomsperiode. Dette kan være juridisk begrundet, idet forældremyndigheden ophører, og den såkaldte personlige myndighed" indtræder ved dette tidspunkt, men også psykologisk taler meget i hvert fald for at behandle de unge under 18 år for sig. Denne gruppe er normalt enten skolesøgende eller beskæftiget i uddannelsesstillinger eller rene overgangsstillinger, og hverken de unges højdevækst eller deres intelligensudvikling er afsluttet. Årene fra 15 til 18 år bør derfor på mange måder betragtes som en fortsættelse af barneårene, samtidig med at det utvivlsomt er i disse år, at den væsentligste og mest afgørende del af udviklingen fra barn til voksen foregår, i hvert fald for de mange unge, der kommer ud i arbejdslivet. Selv om man ikke kan regne med en direkte overføring af denne inddeling af ungdomstiden på den side af de unges tilværelse, som vender ud mod fritiden, er det dog klart, at behovene for kontakt med andre og for fritidsbeskæftigelser af forskellig art veksler, efterhånden som den unge passerer igennem de nævnte stadier. Enhver indgående drøftelse af ungdommens fritidsproblemer må tage hensyn hertil. 3. Ungdommens livsmod og usikkerhed. De psykiske behov. Ungdommens særlige psykiske situation indebærer en dobbelthed. Dels er de unge præget af deres mod på livet, deres tro på at kunne klare sig. Dels er de usikre og fra tid til anden besjælet af mindreværdsfølelser. De to sider af de unges væsen bestemmer imidlertid i væsentlig grad hinanden. De unge er præget af forventning om, hvad den livets vej", som de nu går ud på, vil bringe af spændende oplevelser og besejrede hindringer, af velstand, indflydelse og lykke. De unge ser frem mod en ny tilværelse og nærer et lyst håb om, at det skal lykkes at overvinde de vanskeligheder, som den byder på.

16 16 Denne indstilling hos de unge fortolkes ofte som overmod, ikke mindst fordi den hos de fleste optræder afvekslende med en åbenbar usikkerhed. De voksnes verden er ny og ukendt, og de problemer, der faktisk forekommer, er anderledes end de tænkte vanskeligheder, som man kan drømme sig henover. Den unge vil derfor ofte svinge mellem gåpålyst og følelse af usikkerhed. Navnlig i vore dage er de problemer, som kan forårsage usikkerhed, meget talrige og væsentlige, og der er derfor næppe tvivl om, at ordet usikkerhed er en af nøglerne til forståelse af mangt og meget i ungdommens særlige psykologiske situation. Der åbner sig en ny og ukendt verden for den unge på næsten alle sider. Den forrige store overgang den, som førte ind i skolen ligger langt tilbage, og det er glemt, hvor stor den var. Årene i skolen har i regelen været forholdsvis rolige og harmoniske, den udvidelse af omverdenen, der er foregået, har været langsom og følgerigtig, og der er i de normale tilfælde intet sket, der har ændret den rolle, som barnet har haft i samfundet skolebarnets, hvis verden er bestemt af hjem, skole og kammerater. Nu skal den unge derimod stå på egne ben, og det under omstændigheder, hvor han eller hun tit kan føle sig ganske ene. Det er den samme situation, som man har oplevet, hvis man var ny i klassen". Den unge føler sig usikker og må gøre det. Usikkerheden er et naturligt fænomen på ethvert alderstrin, når man står overfor noget nyt og uprøvet, og for den unge, der står foran at skulle være voksen, kommer dertil, at den relative sikkerhed, som barnet havde opnået, er slået i stykker, og en ny skal bygges op. Det er denne situation, der er det karakteristiske ved ungdommens stilling i det moderne samfund. I et samfund, der næsten udelukkende byggede på naturaløkonomi, havde bainet fra en tidlig alder overblik over sin verden, og det kendte også de voksnes tilværelse ud og ind. Overgangen fra barn til voksen var derfor kun i ringe grad præget af vanskeligheder, og en usikkerhedsfølelse forekom kun, når man blev stillet overfor nye opgaver, som man tvivlede om at kunne magte. Overfor de grundlæggende problemer følte man normalt tryghed (jfr. kap. 2, navnlig 11). Det bliver derfor i vore dage væsentligt for den unge at kunne færdes hjemmevant i den nye verden og at have nogen tillid til, at han kan klare sig i overensstemmelse med den nye rolle. Dette har fået udtryk i omstående skema, der ikke skal betragtes som udtømmende, men som synes at kunne give en anvendelig indførelse i problemerne. Man kunne meget vel have udarbejdet andre lignende oversigter, hvor f. eks. ungdommens livsmod stod i centrum, og vist, hvorledes en række af ungdomstidens psykiske fænomener hang sammen dermed. Fra et behovpsynspunkt er det imidlertid ret vigtigt at lægge vægten på behovet for tryghed for at føle sig hjemme på det sted, man er, og i den bane, man gennemløber. Det må bemærkes, at tryghedsbehovet i og for sig spiller en rolle i alle aldre, og at oversigten derfor vil være anvendelig i mange andre situationer; men det er dog navnlig i ungdomsårene, at dækningen af dette behov møder vanskeligheder. I oversigtens centrum står følelsen af tryghed, som har fem kilder: man er accepteret man kan forpligte sig overfor andre det, man beskæftiger sig med, lykkes, man kan frit forsøge sig med et eller andet man forstår noget. Det fremgår klart heraf, at den tryghed, der tales om, meget vel kan forenes med spænding og risiko. I hvert fald er friheden til at påtage sig en risiko og til at opleve spænding af en eller anden art til at anvende livsmodet nødvendig, hvis den unge skal føle sig hjemme og sikker i den nye verden. En sikkerhed, som overflødiggjorde livsmodet, eller som låste de unge fast i ganske bestemte forhold, ville være en karikatur af den tryghed, der tales om her.

17 17 De psykiske behov i ungdomsårene, som har forbindelse med tryghedsbehovet. (Efter G. M. Fleming: Adolescence, London 1948, p. 47). Oversigten viser endvidere, hvorledes kærliglieden ikke mindst i sine virkninger som beundring og anerkendelse kommer ind i billedet, og hvorledes adgangen til ansvarlig medvirken og til at vinde nye erfaringer optræder som forudsætning for følelsen af, at noget lykkes for en. Der er en gruppe af forhold, som oversigten ikke medtager, nemlig de mange forskellige milieuer og omverdensforhold, som møder den unge, og som delvis behandles i de følgende paragraffer. Det er dog allerede på dette sted værd at bemærke, at de psykiske behov ikke altid bliver tilfredsstillet i de nærmeste milieuer i hjemmet, i skolen, på arbejdspladsen og når dette ikke er tilfældet, søger den unge at få dem tilfredsstillet andetsteds, eventuelt ved at skabe et milieu, hvor han eller hun kan opleve en følelse af sikkerhed. Gruppedannelsen, der præger fritidsudnyttelsen i ungdomsårene, og som nærmere omtales i 7, tjener således bl. a. til at skabe et milieu, hvor de unge kan opleve at være accepteret. Man har ligeledes undladt at tage direkte hensyn til de unges rent materielle levevilkår. Årsagen hertil er ikke, at disse er uden betydning for den psykiske situation, men at de indvirker meget forskelligt, således at det er yderst vanskeligt at sige noget almengyldigt herom. Andre steder i betænkningen er der derimod taget hensyn til bl. a. de hindringer for en god fritidsudnyttelse, som kan ligge i de materielle forhold. 3

18 18 Det lier omtalte bør holdes i erindring ved de følgende afsnit, hvor den unges situation i forskellige omverdensforhold ridses op. Afslutningsvis behandles fritidsudnyttelsen og idealdannelsen ud fra tilsvarende udgangspunkter. 4. De unges forhold til hjemmet. Hjemmet er for den unge som for barnet en hovedhjørnesten i tilværelsen eller skulle være det. I mange tilfælde er forholdet mellem forældre og de halvvoksne børn imidlertid mere præget af modsætninger end af samarbejde, og det kan heller ikke betvivles, at det er et nødvendigt led i udviklingen fra barn til voksen, at den unge frigøres fra det afhængighedsforhold, som barnet må stå i til forældrene, men dette behøvede i sig selv ikke at medføre de nævnte modsætninger. Den krise i forholdet mellem forældre og børn, der ofte forekommer på et eller andet, normalt ganske tidligt, tidspunkt af ungdomstiden, må nemlig ikke alene tilskrives forhold hos den unge alene, men også forhold hos forældrene. En del af momenterne i krisen beror på, at forældrene til en vis grad er uvillige til at indrømme overfor sig selv, at deres rolle er ændret i og med, at barnet er ved at blive voksent, og ubevidst modvirker de derfor udviklingen f. eks. ved gennem alt for samvittighedsfuld kritik at berøve den unge den voksende sikkerhed og \eå at bremse forsøg på selvstændig udfoldelse. I vore dage, hvor familierne er mindre, end de var f. eks. for 100 år siden, og hvor de sociale forhold m. v. medfører, at børnene hyppigere må forlade forældrenes erhverv og milieu, er det i og for sig naturligt, at forældrene har sværere ved at erkende, at deres børn er blevet voksne og dermed selvstændige væsener med ret til en egen tilværelse. Tidligere var de ældre børn i familierne lettere stillede, fordi forældrene havde yngre børn, som de fortsat kunne være fuldt ansvarlige for. Nu er eller rettere var i lange tider de fleste unge de yngste"'. Der har i de senere år været talt meget om forældreopdragelse, navnlig med henblik på de problemer, der står i forbindelse med opdragelsen af småbørn og skolebørn. Mange forældre opdrager også sig selv til at vise forståelse over for de unge, men der er dog stadig grund til at gøre opmærksom på, at forældrene må lære, hvordan de kan give slip på børnene, når den tid kommer, hvor disse skal stå på egne ben. Det må understreges, at dette ikke vil sige, at de unge for deres egen personlige udviklings skyld skulle bryde med hjemmet. Tværtimod er der som nævnt ovenfor ikke tvivl om, at forældrene og hjemmet betyder overordentlig meget for udviklingen i ungdomsårene, men for at de skal komme til at gøre dette, må forældrene forstå, at udviklingen fra barn til voksen indebærer en principiel frigørelse. De unge må frigøres for barndommens modtagende afhængighed af familien, for kun derved kan de komme tilbage til familien som selvstændige medlemmer, der som noget ganske naturligt søger hjælp hos de ældre. Familien må forsåvidt ophæves som den selvfølgelige enhed for at kunne genoprettes som et frit selvvalgt fællesskab. I de tilfælde, hvor dette ikke sker, men hvor forældrene bevidst eller ubevidst forsøger at fastholde børnene i en forlænget barndom, sker der som oftest et af to. Enten lykkes det med det resultat, at de pågældende aldrig opnår virkelig selvstændighed og sikkerhed, fordi de er blevet vænnet til også som voksne at have barnets rolle. Eller det lykkes kun på den måde, at et stadigt oprør hos barnet holdes i skak, og krisetilstanden mellem barn og forældre bliver kronisk til den dag, hvor den unge bryder ud (f. eks. ved et uovervejet ægteskab) for aldrig eller først efter længere tids forløb at komme i et naturligt, hjerteligt forhold til forældrene igen.

19 19 Det ses umiddelbart af oversigted i 3, på hvor mange punkter man fra forældrenes og familiens side kan sætte ind for at fremhjælpe de unges følelse af sikkerhed og på hvor mange punkter man kan svigte. Det er først og fremmest følelsen af at være anerkendt som ansvarlig medvirkende person, som familien kan give den unge. Men også på andre punkter, f. eks. ved at støtte de unge, når de forsøger noget nyt, eller når de søger større indsigt, kad familien gøre meget eller svigte. Forældrene har et overordentlig stort ansvar over for den unges udvikling på alle områder, og adskillige af de problemer, der opstår for den unge, kan føres tilbage til manglende eller fejlagtig indsats fra forældrenes side. Ingen ung er i og for sig interesseret i at bryde med familien, tværtimod, men i den nye situation bliver et af de største krav til den unge, at han eller hun skal blive klar over sin egen situation, og hvad er da mere selvfølgeligt, end at også de nærmeste, forældrene og ældre søskende, optages til kritisk betragtning en kritik, der bliver lige så nærgående og hensynsløs, som selvkritikken er det hos en del unge i disse år. På samme måde er det forståeligt, at man først og fremmest ønsker at blive accepteret i sin nye rolle af dem, som man står nærmest, og at det sårer og smerter mere end noget andet, hvis man føler, at netop ' denne anerkendelse udebliver. Dette gør familiens ansvar særlig stort. Forældrene er naturligvis stillet over for et problem, der ikke uden videre kan løses. Har de unge den modenhed, der må være en forudsætning for, at man tør give dem den frihed, som de ønsker at få? For at udtrykke det praktisk: Tør man lade den pågældende unge administrere alle sine penge eller kun en del? Tør man lade ham eller hende flytte hjemmefra? Besvarelsen al sådanne spørgsmål må afhænge af mange forskellige omstændigheder og kan kun i et vist omfang begrundes sagligt. Der er imidlertid en ting, som man kan sige generelt: Hvis forældrenes naturlige bekymring længe hindrer de unge i at tage ansvaret for tid, penge, valg af omgangskreds o. s. v., er der fare for deres udvikling. Friheden er forudsætningen for, at ungdomsårene kan blive en udvikling og en opdragelse til selvstændighed, og friheden må også i et vist omfang være en frihed, der kan misbruges. Hvornår de unge skal have deres frihed på et eller andet område, bliver et spørgsmål om opdragernes evne til at vurdere den situation, der foreligger, deres indsigt i de unges forhold, en række rent praktiske omstændigheder, bl. a. af økonomisk art, og så også om det moralske mod. At det går mest smertefrit, såfremt frigørelsen er forberedt gennem barneårene og foregår gradvis gennem ungdomstiden, synes dog sikkert. Forholdet til hjemmet former sig utvivlsomt noget forskelligt for de unge piger og for de unge mænd, først og fremmest fordi de unge piger længere er følelsesmæssigt afhængige af og bundne til forældrene, som på deres side er tilbøjelige til at værne mere om pigerne og til i højere grad at nedlægge beskyttende forbud på det ene eller andet område. Det fremgår således af ungdomsenqueten (Den danske ungdom, s. 69), at forældrene i større omfang ønsker at have kontrol med, hvilke gæster døtrene har, end ab have kontrol med sønnernes gæster. På den anden side er mange unge mænd i byerne økonomisk afhængige af forældrehjemmet, fordi de som elever eller studerende ingen indtægt har eller som lærlinge har en helt utilstrækkelig indtægt og derfor må have økonomisk støtte også til køb af private fornødenheder. Et væsentligt mindre antal unge piger modtager en egentlig uddannelse, og som regel bliver de unge piger derfor i en yngre alder økonomisk uafhængige eller får fornemmelsen af at være det. Dette er bl. a. en følge af, at de i gennemsnit betaler pct. mindre for kost og logi end unge mænd med tilsvarende indtægt (Den danske ungdom, s. 68). Når dette er tilfældet, må det ses som udtryk for, at forældrene undertiden enten betaler privilegiet at kunne behandle de unge piger som børn ved at nøjes med en lav betaling for kost og logi eller lader dem benytte en større eller

20 20 mindre del af fritiden til at hjælpe til i huset. I begge situationer betaler de unge piger den økonomiske uafhængighed med en afhængighed af anden art. På landet er der en del af ungdommen, som bliver holdt hjemme på grund af forældrenes vanskelighed ved at få fremmed arbejdskraft, og som derfor lever i nogen afhængighed. I et vist omfang vil disse hjemmeboende desuden blive holdt i økonomisk afhængighed, nemlig hvis de ikke får fast løn eller får en ganske utilstrækkelig løn udbetalt. Når talen er om de unges frigørelse, må det understreges, at der er forskel på en frigørelse fra hjemmet og en frigørelse i hjemmet. Hvis forældrene bistår de unge i deres selvstændighedsbestræbelser, vil en af følgerne i de fleste tilfælde være, at der udvikler sig et frit og fortroligt forhold mellem forældre og unge. En frigørelse i den forstand, hvori ordet her er brugt, kan meget vel forenes med, at de unge gerne og i betydeligt omfang tilbringer fritiden hjemme. Boligforholdene vil vel ofte være en hindring herfor; men f. eks. viser ungdomsenqueten mange eksempler på små lejligheder, hvor de unge ikke desto mindre er meget hjemme og har adgang til at tage kammerater med. Når man træffer eksempler på unge fra større lejligheder, der ikke i tilsvarende grad deltager i hjemmelivet, får man derfor omvendt mistanke om, at forholdet mellem forældre og børn i sådanne tilfælde lader noget tilbage at ønske. Også de interesser, som tilsyneladende drager de unge bort fra familiens bolig, f. eks. foreningerne, kan, når forældrene er indstillet derpå, bidrage til at styrke båndene i familien. Et af de vanskeligste problemer synes at opstå omkring de unges valg af omgangskreds. Det vil ofte være svært for forældrene at se tavse til, når de synes, at de unge vælger forkert, og hvis forældrene mener at måtte skride ind, er det vanskeligt at undgå, at de unge føler sig krænket og lukker sig til over for forældrene. Det vil være ønskeligt, om det oplysende arbejde, som gennem de seneste år er udført på børneopdragelsens område, udvidedes til at omfatte de spørgsmål, som har med forældrenes forhold til de unge at gøre. Radioen kunne utvivlsomt gøre en værdifuld indsats på dette område, bl. a. med udsendelser, der var beregnet både på de unge og på forældrene. Der skal i denne forbindelse henvises til kommissionens betænkning om den tilpasningsvanskelige ungdom, hvor en række af de her berørte spørgsmål vil blive drøftet nærmere. 5. Problemerne i skole og på arbejdsplads. Udviklingen er hidtil gået i retning af, at skolen har fået stadig større betydning i ungdomsårene. Flere end før fortsætter i 8. og eventuelt 9. klasse, flere tager mellemskoleeksamen, realeksamen og studentereksamen, og et større antal unge nu end før deltager i undervisningen i de forskellige ungdomsskoleformer. De skolesøgende unges problemer bliver af særlig art, fordi den egentlige sociale overgangstid, særlig for dem, der fortsætter deres studier efter gymnasiet, falder sent. En del af de studerende unge bor hjemme hos forældrene meget længe uden at have egen indtægt af betydning, og uden for hjemmet er deres væsentligste kontakter et skolemilieu og en kammeratskabskreds, der i mangt og meget ligner mellemskolens og gymnasiets. Karakterudviklingen kan derved svigte på afgørende punkter, nemlig ved at de unge

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovbekendtgørelse nr. 1527 af 19. december 2004 Bekendtgørelse af lov om ligestilling af kvinder og mænd Herved bekendtgøres lov om ligestilling af kvinder og mænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 553 af 2.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed.

Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Kendelse af 27. november 1996. 96-89.925. Et automobilselskabs sikringsordning om bugsering m.v. som følge af fabrikations- og materialefejl ikke anset som forsikringsvirksomhed. Lov om forsikringsvirksomhed

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963.

Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Folkehold på Saxtrupgård i Henry Houbak s ejertid 1926 1963. Foto 1927 Evald Hansen, karl Karen, senere gift Jensen, pige Marie og Henry Houbak Fr. Sørensen 1928-29 og 1929-30 Dagny Andersen 15/4 1/11

Læs mere

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S

ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S ADVOKATERNE I JYLLANDSGÅRDEN A/S Frederiksgade 72 Postboks 5052 DK-8100 Århus C Tlf. (+45) 86 12 23 66 Fax (+45) 86 12 97 07 CVR-nr. 25 90 89 02 E-mail: info@kapas.dk www.kapas.dk Jyske Bank 5076 1320014

Læs mere

UNGDOMMENS ADGANG TIL UDDANNELSERNE VED DE VIDEREGÅENDE FAGLIGE SKOLER M. V.

UNGDOMMENS ADGANG TIL UDDANNELSERNE VED DE VIDEREGÅENDE FAGLIGE SKOLER M. V. UNGDOMSKOMMISSIONEN UNGDOMMENS ADGANG TIL UDDANNELSERNE VED DE VIDEREGÅENDE FAGLIGE SKOLER M. V. BETÆNKNING AFGIVET AF UNGDOMSKOMMISSIONEN J. H. SCHULTZ A/S UNIVERSITETS-BOGTRYKKER I KØBENHAVN 1952 INDHOLD

Læs mere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere

X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere X. REGLERNE OM VIDEREGIVELSE AF OPLYSNINGER TIL EN ANDEN FORVALTNINGSMYNDIGHED M.V. 174. Bestemmelserne i forvaltningslovens 28-32 indeholder nærmere regler om, i hvilke tilfælde en forvaltningsmyndighed

Læs mere

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer

Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer Lodtrækning ved tildeling af stadepladser til salg af juletræer En kommune havde vedtaget retningslinjer for tildeling af stadepladser til salg af juletræer hvorefter kommunen trak lod mellem ansøgerne

Læs mere

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber

Vedtægter. for. Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber Vedtægter for Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber 1 Ankenævnet for Fondsmæglerselskaber er oprettet af Den Danske Fondsmæglerforening og Forbrugerrådet. 2 Stk. 1. Ankenævnet behandler klager over fondsmæglerselskaber

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger.

Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. Statsforvaltningens brev af 20. april 2007 til en borger. 20-04- 2007 De har ved mails af 4. og 5. december 2006 klaget over Esbjerg Kommunes anvendelse af skattemidler til afskedsfest m.v. Deres henvendelse

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål

Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd. Formål Landstingslov nr. 7 af 11. april 2003 om ligestilling af kvinder og mænd Formål 1. Lovens formål er at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd, såvel i privatlivet som i alle samfundets funktioner,

Læs mere

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form

5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser. 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form 69 5.3. Lovbaserede eksklusivbestemmelser 5.3.1. Retsplejeloven (advokater) 5.3.1.1. Udbredelse og form Det følger af retsplejelovens 143, stk. 1, at alle danske advokater skal være medlem af Advokatsamfundet.

Læs mere

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.)

Det Etiske Råds høringssvar angående forslag til lov om ændring. af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) NOTAT 12. marts 2013 J.nr.: 1301003 Dok. nr.: 1171103 HKJ.DKETIK s høringssvar angående forslag til lov om ændring af børneloven og forskellige andre love (Medmoderskab mv.) har modtaget et udkast til

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger.

Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger. Statsforvaltningens brev til en borger. Aarhus Kommune - dataudtræk af personaleoplysninger Statsforvaltningens brev til en borger. 2014-216125 Dato:08-09- 2015 Henvendelse vedrørende Aarhus Kommunes afslag på sammenstilling af oplysninger (dataudtræk)

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009. Betænkning. over Til lovforslag nr. L 34 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Kommunaludvalget den 3. december 2009 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kommunernes styrelse og regionsloven (Kommunalbestyrelsernes

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune:

Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: Statsforvaltningens brev af 26. juli 2007 til Slagelse Kommune: 26-07- 2007 TILSYNET Sagsresume og konklusion NN har anmodet om Statsforvaltningens udtalelse vedr. daværende Korsør kommunes godkendelse

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid

21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid 21.52 O.89 Aftale om godtgørelse for merarbejde til tjenestemænd uden højeste tjenestetid Kommunernes Landsforening Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Under henvisning til tjenestemandsregulativets

Læs mere

1.1 Den kulturelle superbruger

1.1 Den kulturelle superbruger 1.1 Den kulturelle superbruger Jeg bruger biblioteket meget. Jamen, minimum én gang om ugen, sommetider hyppigere. Kvindelig kulturel superbruger Den kulturelle superbruger er særligt kendetegnet ved at

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.)

UDKAST (17/4 08) Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) Arbejdsmarkedsudvalget (2. samling) AMU alm. del - Bilag 178 Offentligt UDKAST (17/4 08) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Gennemførelse af dele af Anerkendelsesdirektivet m.v.) 1 I lov

Læs mere

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane

Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Appendix 1 November 2006 Retningslinier for rapportering og behandling af anklager om misbrug eller chikane Disse retningslinier er udarbejdet i forbindelse med Rotary Danmarks Ungdomsudvekslings politik

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

John Aasted Halse. Børn og stress

John Aasted Halse. Børn og stress John Aasted Halse Børn og stress INDHOLD FORORD.............................................................................. 7 RUNDT OM STRESS...................................................................

Læs mere

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget

Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Ethvert seksuelt overgreb på børn og unge er et for meget Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget Pjecen er udgivet af Århus Kommune, Folkeoplysningsudvalget 1.udgave, 1. oplag 2004 Redaktion: Erik L. Würtzenfeld.

Læs mere

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015

BORGER- PANEL. Unge mænd står udenfor foreningslivet. Januar 2015 BORGER- PANEL Januar 2015 Unge mænd står udenfor foreningslivet 3 ud af 4 danskere er medlem af en forening. Mest populært er det at være en del af sports- og fritidsforeninger efterfulgt af medlemskab

Læs mere

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20

Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Viggo Bækgaard, Vamdrupvej 10E, 2610 Rødovre mail: vb@boernogsamvaer.dk tlf. 40 83 19 20 Social og Indenrigsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K Rødovre, den 13. august 2015 pr. mail familieret@sm.dk

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent

Anette Ravnholt Kontorchef Klaus Josefsen Specialkonsulent Z Kommune Ved e-mail af 3. februar 2009 anmodede Z Kommune Statsforvaltningen Nordjylland om at vurdere, hvorvidt byrådsmedlem X på grund af dennes lønnede funktion som SSP-konsulent ved en folkeskole

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Procedure ved elevklager over undervisningen

Procedure ved elevklager over undervisningen Procedure ved elevklager over undervisningen Søren Hindsholm 19. marts 2014 Indhold 1 Indledning 1 2 Den korte version 2 3 Den lange version 2 3.1 Rektors tilsyn og ansvar...................... 3 3.2 Når

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune.

Vedtægter for Testrup Højskole. Hjemsted og formål. Stk. 2 Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Vedtægter for Testrup Højskole 1 Hjemsted og formål Testrup Højskole er en uafhængig og selvejende institution. Testrup Højskole er oprettet 1. november 1866 og har hjemsted i Mårslet, Århus Kommune. Testrup

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet

Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet 14. september 2015 Vi drømmer om at få råd til bolig og rejser i budgettet Vi har i samarbejde med YouGov spurgt danskerne om, hvilke større investeringer drømmer du især om at få råd til? Ikke overraskende

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning.

2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. 2008-02-07. Gribskov Kommune. Vedligeholdelse af privat drænledning. Resumé: Udtalt at Gribskov kommune hverken efter vandløbslovens regler eller efter kommunalfuldmagtsreglerne har hjemmel til at vedligeholde

Læs mere

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer

Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Retningslinjer for forældreklager til skolebestyrelsesmedlemmer Skolens leder har det direkte personaleansvar over for alle skolens ansatte. Skolebestyrelsen kan som udgangspunkt ikke blande sig, men har

Læs mere

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd

2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd 2004-06-15. Statsamtet Århus: Samarbejde med ELRO om brug af internet via SHDSLbredbånd Resumé Nørhald Kommunes sag om overskudskapacitet af bredbånd Statsamtet Århus udtalte i brev af 14.4.2004, at man

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

Vedtægter for Juni 2014

Vedtægter for Juni 2014 Vedtægter for Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Beredskabsforbundet (BF)... 3 2. Formål... 3 3. Opgaver... 4 4. Beredskabsforbundets organisation:... 4 5. Lederfunktioner og uniformering... 4 6. Mobiliseringspligt...

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013

Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 1 Gå-hjem møde om EU dom afsagt den 11. april 2013 Advokat Mette Østergård 2 Tilpasningsforanstaltninger FN Konventionen om rettigheder for personer med handicap artikel 2, fjerde led Rimelig tilpasning

Læs mere

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær

KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær MINISTERIET FOR FAMILIE- OG FORBRUGERANLIGGENDER FAMILIESTYRELSEN KOMMISSORIUM for udvalget om forældremyndighed og samvær Den 9. marts 2005 J.nr. 04-5014-00045 1. Baggrunden for nedsættelsen af udvalget

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom

Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Støtte når man har et barn med Prader-Willi syndrom Brogården 27. september 2014 Gitte Madsen Socialrådgiver - handicapkonsulent 1 Afgørelser En afgørelse kan gives både mundtligt og skriftligt, den skal

Læs mere

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl

Barnets Reform. Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl Barnets Reform Diakonhøjskolen i Århus 24. Februar 2011 Jane Røhl 1 Program Introduktion til barnets reform Forståelsesramme Udvalgte bestemmelser fra barnets reform i lov om social service Hvad mon ændringerne

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Vedtægter For Snejbjerg-Hallen

Vedtægter For Snejbjerg-Hallen Vedtægter For Snejbjerg-Hallen Snejbjerg-Hallen, Nørretanderupvej 28, Snejbjerg, 7400 Herning. www:snejbjerg-hallen.dk 1 Institutionens navn er Snejbjerg Hallen. Det er en selvejende institution, hvis

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav

Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finanstilsynet Mai-Brit Campos Nielsen Finansrådet og Børsmæglerforeningens bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om organisatoriske krav Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget Finanstilsynets

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

BØRN 20 Nr. 14. 1999

BØRN 20 Nr. 14. 1999 BØRN 20 Nr. 14. 1999 Forældremyndighed Af Karsten Larsen En skilsmisse bør defineres først og fremmest som en social begivenhed. har to forældre Er der børn med i spillet, bør der være tvungen rådgivning

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31

Parkinsonforeningen. du har parkinson. Svend Andersen. du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Parkinsonforeningen du har parkinson Svend Andersen du har parkinson_2009.indd 1 14-09-2009 09:29:31 Det er vigtigt at kende til de psykologiske måder, man reagerer på når man får en kronisk sygdom som

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 11. december 2015 Sag 197/2014 Advokat Anne Almose Røpke kærer Vestre Landsrets afgørelse om acontosalær i sagen: Jens Nielsen mod Finansiel Stabilitet A/S. I tidligere

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer

Vedrørende inhabilitet i forbindelse med bestyrelsesbeslutning om udbudsplaceringer Bestyrelsen for Professionshøjskolen Sjælland University College Slagelsevej 7 4180 Sorø Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 2013-14 Tredje del En undersøgelse af brugerbetaling i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2400 København NV Indhold Indledning Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Datagrundlag

Læs mere

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse

Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Rammeaftale om tidsbegrænset ansættelse Indledende bemærkninger Efter drøftelse med KTO udsender de kommunale og amtslige arbejdsgiverparter hermed nedenstående administrationsgrundlag til rammeaftalen

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020

EF-Tidende nr. L 082 af 22/03/2001 s. 0016-0020 Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller

Læs mere