Arbejdsmarkedspotentialet for grupper af mennesker med handicap

Transkript

1 Arbejdsmarkedspotentialet for grupper af mennesker med handicap Steen Bengtsson

2 Disposition Hvad er handicap? Arbejdsmarkedspolitik og handicap Hvad ved vi om beskæftigelse af mennesker med handicap? Hvad ved vi om enkelte handicapgrupper? Arbejdsmarkedspotentialet

3 Teori om handicap Den sociale model: Er handicap manglende tilgængelighed? OK teori for arkitekter og ingeniører Den medicinske model: Er handicap alt det vi endnu ikke kan behandle? OK teori for læger Funktionsmodellen: Handler det om at kompensere funktioner? OK teori for socialrådgivere Den konstruktivistiske model: Handicap er det vi synes skal kompenseres! den socialpolitiske realitet TITEL

4 Der er forskel på handicap Holdninger til mennesker med handicap betyder noget Henning Olsen (2000) fandt et hierarki: Blind, kørestol / døv / spastiker / udviklingshæmmet, sindslidende Men meget vigtigere (især for os) er: Arbejdshandicap er noget helt andet end funktionsnedsættelse Arbejdshandicap er noget med: Selvtillid, motivation, holdninger, vilje, personlighed, udseende, Alt sammen noget der kan gøres noget ved. TITEL

5 Lidt empirisk om handicap i Danmark Erhvervet Alder Køn Antal Permanens TITEL

6 Handicap er typisk noget der erhverves kun 11 % af alle årige med handicap er født med det Alder da man erhvervede sit handicap Hvor længe har man haft sit handicap TITEL

7 Handicap følger af alder Andel med handicap efter alder 2006 (%) mænd kvinder Risiko for handicap i procent 2006 i femårs aldersgrupper y = 1E-05x 3 + 0,0021x 2 + 0,0113x + 0,486 8 y = 6E-05x 3-0,0024x 2 + 0,0893x + 0, mænd kvinder TITEL

8 Risiko for at erhverve handicap - er meget større for kvinder end for mænd Som teenager: omkring 2 promille om året. Når man er 30 år: kvinder 0,6 %, mænd 0,4 % Når man er 40 år: kvinder 1 %, mænd 0,6 % Når man er 50 år: kvinder 1,6 %, mænd 1,2 % Når man er 60 år: kvinder 2,3 %, mænd 1,8 % Det betyder, at når man kommer over 50 års alderen, har 30 % af mændene og % af kvinderne et handicap TITEL

9 Er kvinderne virkelig så meget mere handicappede? 27 % af K og 21 % af M år svarer de har handicap men meget tyder på at en del mænd og kvinder vurderer deres funktionsevne forkert!!! kvinder mænd Mennesker med handicap 56 % 44 % Har medfødt handicap Do. i procenter 55 % 45 % Børn med handicap 40 % 60 % Hvis K passer, burde der være Det vil sige der mangler TITEL

10 Antal med handicap I alt mener 25 % af alle mellem 16 og 64 år at de har et handicap Og for 15 % kan vi se en konkret funktionsnedsættelse der har at gøre med ben, arme, hænder, syn, hørelse, adfærd eller intellekt TITEL

11 Medfødt handicap elleve år efter TITEL

12 Handicap behøver ikke at være permanent - viser den seneste undersøgelse for arbejdsmarkedskommissionen Personer med nedsat funktionsevne i 1995 besøgt igen 46 % har fået bedre funktionsevne, 21 % over 4 points bedre 8 % har samme funktionsevne 46 % har fået dårligere funktionsevne Forbedret funktionsevne øger chancen for at være i job - for dem der var i arbejde i men ikke for dem, der ikke var i arbejde i 1995 Der er således barrierer for at komme ind på arbejdsmarkedet

13 Arbejdsmarkedspolitik Hans Knudsen, KK Steincke Revacentrene 80 erne, 90 erne Højkonjunkturens handicap beskæftigelsespolitik Vores evaluering af denne Fleksjobs SFI s bud på beskæftigelsespotentialet blandt mennesker med handicap TITEL

14 Pastor Hans Knudsen 1872 forkrøblet legeme forkrøblet sjæl troen skabes ved arbejde K. K. Steincke 1920 hjælp til selvhjælp socialt minimum

15 Erfaringer fra revacentrene SFI undersøgelsen i 1962 viste, at de fleste mennesker med fysisk handicap allerede var i arbejde. Selvtilliden var afgørende Revalideringscentrene fik et andet klientel end forventet, idet det mest var mennesker med overvejende social problematik Erfaring: der er forskel mellem funktionsnedsættelse og arbejdshandicap TITEL

16 I perioden dominerer retten til indkomst og Hans Knudsens arbejdslinje går i glemmebogen Men gennem de sidste 16 år ny interesse for beskæftigelse af mennesker med handicap stærkt forbedrede invalidepensioner dagpengeorienteret arbejdsmarkedspolitik 1994 arbejdsmarkedsreformen 1995ff kampagne for rummelighed 1998 lov om handicappede i erhverv: fleksjob 2002ff Arbejdsmarkedsstyrelsens kampagne: handicappede i beskæftigelse 2007 kommunalreformen, decentralisering af AF 2009 kommunalisering af AF

17 Handicap og beskæftigelse et forhindringsløb? af Thomas Clausen, Jane Greve, Bente Marianne Olsen og Steen Bengtsson Handicap og beskæftigelse udviklingen mellem 2002 og 2005 af Max Mølgaard Miiller, Jan Høgelund og Peter Pico Geertsen Handicap og beskæftigelse 2006 af Brian Larsen, Helle Kløft Schademann og Jan Høgelund Handicap og beskæftigelse. Udviklingen mellem 2002 og 2008 af Brian Larsen og Jan Høgelund

18 Typer af handicap som arbejdskraftundersøgelserne inddeler dem mest sygdomme og mobilitet psykiske handicap er dem der er vokset mest mobilitet 45 sanse-komm 4 psykiske 6 sygdomme 45 mobilitet 41 sanse-komm 3 psykiske 8 sygdomme 48 TITEL

19 Udviklingen : Mennesker med handicap i arbejde: 53% -> 56% Det er en stigning i beskæftigelsen på personer med handicap det svarer til om året! Gruppen uden for arbejdsstyrken er dog også steget en smule flere er ansat på særlige vilkår (oftest fleksjob, som der er blevet flere af i løbet af perioden - Det giver et indtryk af dødvægten i fleksjob) TITEL

20 2/ 3 af dem der siger de har et handicap, mener de har nedsat arbejdsevne. Blandt handicappede med nedsat arbejdsevne er 47 % i arbejde: Nedsat arbejdsevne: 2% Beskæftigede Ledige 44% 7% 47% Uden for arbejdsstyrken Uddannelse og orlov

21 1/3 af dem der siger de har et handicap mener de har fuld arbejdsevne Handicappede med fuld arbejdsevne 2002 arbejder lige så ofte som andre (deres vurdering af arbejdsevnen er altså realistisk): Fuld arbejdsevne: 3% 12% 3% Beskæftigede Ledige 82% Uden for arbejdsstyrken Uddannelse og orlov

22 Nedsat arbejdsevne det er dem der er kommet i job i 2005 omfatter beskæftigede med handicap flere med nedsat arbejdsevne mens ledige og udenfor arbejdsstyrken med handicap færre nedsat arb.evne Andel med nedsat arbejdsevne blandt : Mennesker på år med handicap, generelt 67,8 % 67,3 % - lidt færre med nedsat arbejdsevne Beskæftigede år med handicap 50,8 % 55,3 % - noget flere med nedsat arbejdsevne Ledige på år med handicap 76,1 % 66,6 % - mange færre med nedsat arbejdsevne Handicappede år udenfor arbejdsstyrken 87,8 % 83,8 % - noget færre med nedsat arbejdsevne TITEL

23 Udviklingen i beskæftigelsen fra 2002 til 2005 på baggrund af arbejdskraftundersøgelserne: flere med handicap i beskæftigelse handicap Ej-handicap

24 Udviklingen i beskæftigelsen fra 2002 til 2008 på baggrund af arbejdskraftundersøgelserne: flere handicappede i beskæftigelse , igen færre i Procent beskæftigede med handicap uden handicap

25 Men antallet af mennesker med handicap er sunket mellem 2005 og 2008 Måske de der har fået job ikke længere betegner sig selv som handicappede? Personer mellem 16 og 64 år med handicap uden handicap

26 Udviklingen i antal fleksjob: flere Varigt løntilskudsjob med tilpassede arbejdsforhold Krav: varigt nedsats arbejdsevne, som ikke kan forbedres gennem fx revalidering K2 2002K3 2002K4 2003K1 2003K2 2003K3 2003K4 2004K1 2004K2 2004K3 2004K4 2005K1 2005K2 2005K3 2005K4 2006K1 2006K2 2006K3 2006K4

27 Mennesker med handicap år mange flere på særlige vilkår (fx fleksjob) særlige vilkår ordinære vilkår særlige vilkår ordinære vilkår TITEL

28 Typer af ansættelser på særlige vilkår for årige med handicap i 2005 fleksjob gl. "skåne" aft. skåne arbp.-reva besk.arb. andet sær TITEL

29 Fleksjob ordningen har været under anklage men vi frikender den! Ordningen med fleksjob: Attraktiv for både lønmodtager og arbejdsgiver Indebærer ordningen at personer, som kunne være fastholdt på arbejdsmarkedet i et ordinært job, kommer i fleksjob? Vi sammenligner personer i fleksjob med personer med handicap, som er henholdsvis uden beskæftigelse og i beskæftigelse Fleksjobbere ligner Handicappede uden beskæftigelse mht. funktionsevne ordningen bidrager til at få personer i beskæftigelse som ellers ville være på overførselsindkomst

30 Selvvurderet arbejdsevne blandt personer med handicap: Af de ikke-beskæftigede har høj og middelhøj arbejdsevne, heraf er der som ønsker job og kan leve op til fire jobkrav deraf heltidsjob og deltidsjob Procent til 3 4 til 6 7 til Beskæftiget Ikke-beskæftiget

31 Hvad ved vi om handicappede i beskæftigelse? De fleste mennesker med handicap er i beskæftigelse Nogenlunde samme billede i 1962, 1995 og 2000 tallet De fleste mennesker med handicap har en uddannelse Det er også nogenlunde samme billede som tidligere Men der er også problemer Synlighed er et problem og vi ved alt for lidt om hvad der ligger i det Langvarig forsørgelse hænger sammen med sygdom og handicap og det har vi fundet siden SFI s første undersøgelse ( ) TITEL

32 Handicappede i beskæftigelse: langt de fleste arbejder på almindelige vilkår på år med handicap er i arbejde. Hvoraf: ansat på ordinære vilkår benytter ikke hjælpemidler eller anden støtte/foranstaltning Mellem og har behov for hjælpemidler m.v har enten ikke brug for at der udvises særlige hensyn på arbejdet eller mener, at arbejdsgiveren i nogen eller i høj grad tager tilstrækkeligt hensyn

33 De ligner på mange måder ikke-handicappede men de er mere syge og mere bekymrede for ledighed Handicappede har forholdsvis højt sygefravær Personer uden handicap: 5 dage/år Personer med handicap i alt: 16 dage/år Handicappede uden funktionsnedsættelse: 11 dage/år Handicappede m. større funktionsnedsættelse: 27 dage/år Handicappede er mere bekymrede for at blive ledige: Ikke handicappede 10% versus handicappede 15% Og meget mere bekymrede for ikke at kunne finde et job, hvis de bliver ledig: ikke handicappede 18% versus handicappede 28%

34 Handicappets synlighed er et problem Vil en person, du ikke kender, af sig selv finde ud af, at du har et længerevarende helbredsproblem eller handicap, hvis du er sammen med vedkommende i 5 minutter? Personer med synlige handicap har markant mindre chance for at være i beskæftigelse end dem med usynlige handicap Har organisationer problemer med at rumme forskellighed? Er det lettere hvis vi kan lukke øjnene for dem? Bliver det lettere i et mere individualistisk samfund? Eller bliver det vanskeligere i et mere perfektionistisk samfund?

35 Enkelte grupper af handicappede Forholdene kan være meget forskellige for handicapgrupper Der er derfor mange specielle beskæftigelsesprojekter Undersøgelser om den enkelte gruppe er derfor også relevante Det er ofte et problem, at gruppen ikke kan identificeres Vi kan dog belyse nogle forhold for mennesker med: Sindslidelse, Hørehandicap, Synsnedsættelse, Mobilitetshandicap TITEL

36 Flere sindslidende i beskyttet beskæftigelse De sidste par år er mange flere mennesker med sindslidelse kommet i beskyttet beskæftigelse, og relativt mange af dem udsluses til almindelige arbejdspladser Andel Borgere med sindslidelse Borgere med udviklingshæmning Borgere med fysisk handicap Øvrige med nedsat erhvervsevne TITEL

37 Yder Thomas Clausen: Når hørelsen svigter Spørgeskemaundersøgelse med personer, der har modtaget høreapparat-behandling i Århus og Storstrøms amt Personlige interview med 17 hørehæmmede personer Vibeke Tornhøj Christensen: Uhørt! Repræsentativt udsnit på personer i alderen år Spørgsmål om hørelse, helbred, uddannelse, beskæftigelse, arbejdsliv, tilbagetrækning og socialt liv Foretaget en audiologisk høretest

38 Den klinisk målte hørenedsættelse Audiogram

39 Den funktionelle hørenedsættelse 1) Problemer i dagligdagens lyttesituationer Svært ved at følge med i en samtale, når der er baggrundsstøj? Svært ved at høre nogen tale med normal stemme i et roligt rum? Følge et tv-program ved en lydstyrke, som andre finder acceptabel? Hører godt nok til at bruge en almindelig telefon? Høre en dørklokke eller telefon, der ringer? Svært ved at høre nogen, der taler højt i et roligt rum?

40 Overordnede resultater Nedsat hørelse og personkarakteristika Køn: Mænd hører dårligere end kvinder Alder: Ældre hører dårligere end yngre Uddannelse: Personer med kortere uddannelser hører dårligere end personer med længere uddannelser Stillingstype: Ufaglærte/faglærte hører dårligere end funktionærer/tjenestemænd Helbred: Personer med et dårligt helbred har en dårligere funktionel hørelse end personer med et godt helbred

41 Hørelsens betydning for beskæftigelse Sammenhæng: nedsat hørelse - arbejdsmarkedstilknytning Nedsat hørelse øger kvindernes sandsynlighed for - en forringet arbejdsmarkedstilknytning - arbejdsløshed - at være på førtidspension - at være på efterløn Nedsat hørelse øger mændenes sandsynlighed for - at være på førtidspension - at være på efterløn

42 Kvinder med nedsat hørelse går på efterløn - skalaen går op til 100 % 1 0,9 0,8 0,7 Sandsynlighed 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 85 db og 2-5 probl. 45 db og 2-5 probl. 45 db og 0-1 probl. 10 db og 0-1 probl år 61 år 62 år 63 år 64 år Alder Om betydningen af nedsat hørelse, 17. maj 2006

43 Mænd med nedsat hørelse går på efterløn - skalaen går her kun op til 40 % 0,4 0,35 0,3 Sandsynlighed 0,25 0,2 0,15 0,1 85 db 60 db 45 db 25 db 10 db 0, år 61 år 62 år 63 år 64 år Alder Om betydningen af nedsat hørelse, 17. maj 2006

44 Mænd og førtidspension Sandsynlighed for førtidspension for mænd i forskellige aldre i henhold til forskellige grader og typer af hørenedsættelse - Kun de aller dårligst hørende holder op i stort tal 0,35 0,3 0,25 Sandsynlighed 0,2 0,15 0,1 85 db, 2-5 probl. og mange vanskl. 45 db, 2-5 probl. og mange vanskl. 45 db, 0-1 probl. og ingen vanskl. 10 db, 0-1 probl. og ingen vanskl. 0, år 51 år 52 år 53 år 54 år 55 år 56 år 57 år 58 år 59 år 60 år 61 år 62 år 63 år 64 år Alde r

45 Konklusioner Hørelsen har betydning for arbejdsmarkedstilknytningen Der er klare forskelle mellem mænd og kvinder (grad, type og konsekvenser) Folk tillægger ikke selv hørelsen betydning Samfundsøkonomisk tab: 2,7 mia. kr. 4,7 mia. kr. funktionelt høretab funktionelt og klinisk høretab

46 Beskæftigelse hænger stærkt sammen med køn, samliv og alder Figur 1: Beskæftigelseschancer efter køn, samlivssituation og alder enlig Kvinde samlevende K enlig Mand samlevende M TITEL

47 Et mobilitetshandicap gør en kæmpe forskel og det er ligefrem en ulempe at være akademiker! Figur 2: Beskæftigelseschancer ved mobilitetshandicap efter alder, samlevende kvinde akademiker uden handicap ikke akademiker uden handicap akademiker med krykker ikke akademiker med krykker akademiker i kørestol ikke akademiker i kørestol TITEL

48 Den lavere beskæftigelse som ældre kan kompenseres med en akademisk uddannelse Figur 3: Beskæftigelseschancer efter alder (enlig kvinde) ikke akademiker akademiker TITEL

49 Problemer med at få job som følge af overvægt afhjælpes også af en akademisk eksamen Figur 4: Bidrag til odds for beskæftigelse efter bmi 3 2,5 2 1,5 1 M akademiker M ikke akad K akademiker K ikke akad 0, TITEL

50 Problemer med at få job fordi man er lille af vækst kan også afhjælpes med en akademisk eksamen Figur 5: Beskæftigelseschancer efter højde (enlige, 45 år) M akademiker M ikke akad K akademiker K ikke akad TITEL

51 Vi ved stadig uhyggelig lidt om betydningen af handicap i samfundet Handicapydelsers bidrag til beskæftigelse og integration Hvad betyder uddannelse, revalidering, hjælpemidler, etc.? Hvor permanent er arbejdshandicap (fleksjob, pension)? Forholdet mellem handicap og langvarig forsørgelse Sammenhængen mellem handicap og sociale sager Handicap, køn og forskelle i sociale behov Handicap og ulighed (fattigdom): hvor meget =>, hvor meget <=? Udsatte gruppers overrisiko for handicap Udsatte børns overrisiko for handicap