HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN"

Transkript

1 Støttet af: HANGRISELUGT: EFFEKT AF SLAGTEVÆGT SAMT AF FODRING MED CIKORIE OG LUPIN MEDDELELSE NR Cikorie i slutfoderet til hangrise gav et lavere skatoltal, mens koncentrationen af androstenon ikke var påvirket af cikorie. Øgning af slagtevægten fra 75 til 95 kg medførte en forøget koncentration af androstenon. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING HANNE MARIBO, BENT BORG JENSEN 1 & MAI BRITT FRIIS NIELSEN 1) Aarhus Universitet, Institut for Husdyrvidenskab - Immunologi og mikrobiologi UDGIVET: 17. SEPTEMBER 2014 Dyregruppe: Fagområde: Slagtesvin Ernæring Sammendrag Hangrisene i denne afprøvning blev fodret med kontrolfoder eller med en blanding, der indeholdt enten 15 % cikorie eller 15 % lupin. Hangrisene skiftede til lupin- eller cikorieblandingen 14 dage før slagtning af de første grise i en sti. Cikorie medførte alene en reduktion i skatoltallet, mens lupin ikke påvirkede hangriselugtstofferne. Indholdet af androstenon var ikke påvirket af fodringen. Når slagtevægten blev øget fra 75 til 95 kg, steg indholdet af androstenon med 38 %. Hvis 1

2 frasorteringsgrænsen for androstenon fastsættes til 1,00 ppm ville det medføre, at frasorteringen steg med 18 procentpoint. Androstenon anvendes i dag ikke som sorteringsgrundlag. Afprøvningen blev gennemført i en traditionel besætning. Hangrisene blev leveret ved enten 75 eller 95 kg slagtevægt (svarende til ca. 100 eller 125 kg levendevægt). Baggrund Kastration er et krav fra mange internationale markeder, og også på det danske marked er der skepsis over for kød fra ukastrerede grise på grund af risiko for hangriselugt og -smag. Der er flere fordele ved helt at undgå kastration herunder dyrevelfærdsmæssige, produktionsøkonomiske og miljømæssige fordele. Produktion af hangrise vil have flere fordele: Forbedret dyrevelfærd ved at undlade kastration Reduceret pattegrisedødelighed som følge af at undlade kastration Bedre udnyttelse af foderet som følge af øget kødtilvækst hos hangrise Mindre udledning af næringsstoffer til miljøet på grund af bedre foderudnyttelse Bedre produktionsøkonomi I EU er der på det seneste kommet fokus på velfærden ved kastration af grise. Der er indgået en frivillig aftale i EU med det mål at ophøre med kastration i hele EU fra I Danmark er der indgået en frivillig aftale ved Dyrevelfærdstopmødet i 2014, hvor det blev aftalt, at der i dansk svineproduktion med udgangen af 2018 kun må kastreres, når der anvendes bedøvelse. For at fastholde konkurrenceevnen, produktionen og afsætningen af danske økologiske og traditionelle grise, er det nødvendigt, at der dels udvikles en on-line analysemetode til kontrol af hangriselugt på slagtelinjen og dels genereres viden, der kan reducere forekomsten af hangriselugt. Økologi De økologiske svineproducenter har et ønske om at kunne ophøre med kastration af hangrise - gerne tidligere end Økologiske hangrise forventes umiddelbart at have en øget forekomst af hangriselugt på grund af et øget indhold af protein i foderet som følge af, at der ikke må anvendes syntetiske aminosyrer i foderet. Derved vil der være mere substrat (tryptofan) i tarmen til dannelse af skatol. Endvidere er økologiske grise ældre ved slagtning, da de vokser langsommere end traditionelle grise. Økologiske hangrise har et højere androstenonindhold i spækket end traditionelle grise, hvilket kan forklares ved, at de er tættere på kønsmodenhed [5]. En screening af hangrise fra 6 økologiske besætninger viste, at der er en stor besætningsvariation og en væsentlig større andel af hangrise med hangriselugt. Når sorteringen er baseret på både skatolanalysen på slagteriet og human nose- 2

3 metoden (kolbemetoden), var frasorteringsprocenten 26 % [5]. Hvis der blev brugt en frasorteringsgrænse for androstenonkoncentration på 1,00 ppm var frasorteringen 68 %. For at der er økonomi i at producere hangrise er det nødvendigt med redskaber, der kan reducere hangriselugtstofferne. Som udgangspunkt kan en frasorteret økologisk hangris ikke afsættes ad de traditionelle kanaler. Hvis en økologisk frasorteret hangris mister både markeds- og økologitillæg, vil det medføre, at værdien i 2014 reduceres med ca kr. pr. gris. Der er ikke taget beslutning om afregning for økologiske hangrise endnu (sommer 2014), men fradraget forventes at falde, når/hvis der kommer et marked for hangrise (Friland, 2014). Viden om, hvorledes graden af hangriselugt kan reduceres vil derfor være af stor økonomisk betydning for de økologiske svineproducenter. Der er derfor iværksat et samarbejdsprojekt mellem Århus Universitet (AU), Københavns Universitet (KU), Videncentret for Landbrug, Udviklingscenter for Husdyr på Friland og Videncenter for Svineproduktion, som er delvist finansieret af GUDP-midler. Denne afprøvning er gennemført under dette projekts arbejdspakke 1, aktivitet 7. Der slagtes ugentligt cirka traditionelle hangrise og under 100 økologiske hangrise, og kun i forbindelse med forsøg. Samtlige hangrise sorteres på baggrund af skatoltallet, analyseret med en kalorimetrisk metode, der blev udviklet i 1990 erne [2]. Omkostningen til analyse af skatoltallet og sortering er i dag 25 kr./hangris. Med HPLC-udstyr kan der analyseres både skatol, indol og androstenon [3]. Denne metode er ikke egnet til on-line målinger, da den er tidskrævende og dyr. Effekten af at tilsætte cikorie til hangrises foder i den traditionelle produktion viste i 2010, at det var muligt at reducere indholdet af skatol i spæk, men at androstenonindholdet ikke blev påvirket, samt at androstenonindholdet var forholdsvist højt i traditionelle grise [1]. Årsagen formodes at være et øget indhold af tungt fordøjelige fibre, der fermenteres i tyktarmen, og derved reduceres produktionen af skatol. Test af cikorie gentages i denne afprøvning for at undersøge effekten i en anden besætning og for at undersøge, om der også er en reducerende effekt på androstenon, samt at undersøge effekten af cikorie på hangrise i to forskellige vægtgrupper. Formålet med denne afprøvning var at opnå viden om effekten af at tilsætte cikorie og lupin til hangrisenes foder op til slagtning samt at teste, hvorledes en forskel i slagtevægt (75 vs. 95 kg) påvirker indholdet af skatol og androstenon i spæk fra hangrise. Hypoteser, der ønskes undersøgt: Grise fodret med fermenterbare fibre (cikorie eller lupin) har lavere skatoltal ved både høj og lav slagtevægt. Grise slagtet ved lav slagtevægt har lavere androstenonkoncentration end grise slagtet ved høj vægt ved alle fodertyper. 3

4 Materiale og metode Afprøvningen blev gennemført i en traditionel besætning med hangriseproduktion. Besætningen havde computerstyret tørfodringsanlæg til styring af fodertildelingen på stiniveau. Der blev anvendt ad libitum tørfodring og der var 15 grise pr. sti. Der indgik i alt 438 grise fordelt på 6 behandlinger og der blev slagtet i alt 430 hangrise. Afprøvningen blev gennemført med hangrise i vægtintervallet 30 kg til slagtning. Indtil ca. 2 uger før den første gris blev slagtet, blev alle hangrise fodret med samme foderblanding. Hangrisene blev leveret ved enten 75 eller 95 kg slagtevægt (svarende til ca. 100 eller 125 kg levendevægt). To uger før den ønskede afgangsvægt blev grisene i hver vægtgruppe på stiniveau fodret med enten kontrolfoder, foder tilsat 15 % lupin eller foder tilsat 15 % cikorie. En sti blev tømt over 3-4 uger (tabel 1). Tabel 1. Forsøgsdesign. Gruppe Foder Slagtevægt Levendevægt 1 Kontrol 75 kg kg 2 Kontrol 95 kg kg 3 Cikorie 75 kg kg 4 Cikorie 95 kg kg 5 Lupin 75 kg kg 6 Lupin 95 kg kg Foder Alle foderblandinger indeholdt traditionelle råvarer og blev optimeret til at overholde de gældende normer for slagtesvin fra 30 til 105 kg [6]. Kontrolfoderet var en slagtesvineblanding fra Danish Agro (Danish Top Sl. 607) og forsøgsblandingerne blev optimeret med hhv. 15 % cikorie og 15 % lupin. Cikorie (leveret fra Dan Cikorie) og lupin blev analyseret for indhold af næringsstoffer inden de blev optimeret ind i blandingerne (appendiks 1). Ved tilsætning af cikorie blev hvedeandelen i foderet primært reduceret og ved tilsætning af lupin blev primært andelen af sojaskrå og hvede reduceret (appendiks 2). Slagtevægt Grisene blev vejet ved indsættelse. Tre af de største grise i hver sti blev vejet 5, 6, og 7 uger efter indsættelse i gruppe 1, 3, og 5, samt 7, 8, 9 uger efter indsættelse i gruppe 2, 4, 6, for at kunne beslutte, hvornår grisene i de enkelte stier skulle overgå til forsøgsblandingerne med lupin og cikorie. Når der var to uger til den første gris skulle sendes til slagtning, blev der skiftet til forsøgsfoder med cikorie og lupin. Det skete, når grisene med lav slagtevægt vejede ca. 78 kg og når grisene med høj slagtevægt vejede ca. 92 kg. Grise, der skulle leveres ved 75 kg slagtevægt, skulle på leveringsdagen 4

5 veje kg, og grise, der skulle have en slagtevægt på 95 kg, skulle på leveringsdagen veje kg. På slagteriet blev der registreret slagtevægt, kødprocent og skatoltal. Analyser af hangriselugt Grisene blev leveret til DC s slagteri i Ringsted, hvor der blev udtaget spækprøver fra nakken til analyse af hangriselugt. Der blev gennemført dobbeltbestemmelse af skatoltal (skatol og indol) med en kalorimetrisk metode [2] på slagteriet, der i dag bruges til at afregne hangrise efter. Derudover blev der analyseret for androstenon på Århus Universitet, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, med HPLC-udstyr [3]. Der blev i denne afprøvning ikke gennemført analyser med human nose-metoden. Statistik og beregninger Den primære faktor var skatoltal samt indholdet af skatol, indol og androstenon. Data blev analyseret som et to-faktor forsøg, med en mixed model i SAS, hvor vægt eller fodring var systematisk effekt og hold var tilfældig effekt. Skatol og androstenon blev transformeret med logaritme før analyse for at opnå normalfordeling, og i de viste tabeller er estimaterne transformeret tilbage. Data er behandlet som individuelle data og er korrigeret for sti og indsættelsesvægt. Værdier for hangriselugtstofferne er angivet som median efter tilbagetransformering af data. Resultater og diskussion Hangriselugt For skatol var der ingen vekselvirkning imellem slagtevægt og fodring, hvilket vil sige, at fodring havde samme effekt på skatol uanset grisens slagtevægt. For androstenon var der signifikant effekt af slagtevægt på indholdet uanset fodringsmetoden (tabel 2). Skatoltallet var alene påvirket af fodring med cikorie, mens indol (data ikke vist) ikke blev påvirket af fodring eller slagtevægt. Tabel 2. Slagtevægt, kødprocent, skatoltal (slagteri), samt androstenon (HPLC). Gruppe Foder Kontrol Kontrol Cikorie Cikorie Lupin Lupin Antal slagtet Slagtevægt (kg) 74,7 94,2 74,7 92,7 74,6 94,0 Kødprocent (%) 61,3 59,1 62,2 60,4 61,6 59,5 Skatoltal ppm (median) 0,09 0,12 0,07 0,07 0,10 0,10 Androstenon ppm (median) 1,22 1,79 1,28 1,74 1,18 1,57 5

6 Effekt af slagtevægt Generelt var de opnåede slagtevægte meget tæt på det, der var planlagt. Slagtevægten havde signifikant effekt på androstenonindholdet, med et forøget indhold af androstenon ved højere slagtevægt (tabel 3). Hvis der anvendes en frasorteringsgrænse for androstenon på >1,00 ppm øges frasorteringen med 18 procentpoint fra 59 % til 77 %, når slagtevægten stiger fra 75 til 95 kg. Der er pt. ikke fastlagt en endelig frasorteringsgrænse for androstenon. Der var ikke forskel i skatoltal mellem grise med forskellig slagtevægt (tabel 3). Tabel 3. Effekt af vægt på skatoltal og androstenon. Slagtevægt, plan (kg) Slagtevægt, opnået (kg) 74,7 93,6 Antal Skatoltal ppm (median) 0,09 0,10 Androstenon ppm (median) 1,23 a 1,70 b a,b: værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (p<0,05) Effekt af fodring Fodring af hangrise med foder tilsat lupin påvirkede ikke hangriselugtstofferne androstenon og skatol sammenlignet med kontrolfoder. Skatoltallet var statistisk sikkert lavere ved fodring med cikorie vs. kontrolfoder og lupin (tabel 4), svarende til den effekt, der blev fundet i den tidligere afprøvning [1]. Generelt var de fundne skatoltal i besætningen lave uanset fodring, og der var meget få frasorterede grise. Det kan derfor ikke konkluderes, om frasorteringsprocenten bliver påvirket af at fodre med cikorie. Den reducerende effekt af fodring med cikorie på skatoltallet vil sandsynligvis have en reducerende effekt på frasorteringsprocenten i besætninger med en høj frasortering. Tabel 4. Effekt af fodring på skatoltal og androstenon. Fodring Kontrol 15 % cikorie 15 % lupin Slagtevægt (kg) 84,5 83,6 84,3 Antal Skatoltal ppm (median) 0,11 a 0,07 b 0,10 a Androstenon ppm (median) 1,50 1,50 1,36 a,b: værdier markeret med forskelligt bogstav er signifikant forskellige (p<0,05) Produktivitet Data for produktivitet er baseret på meget få gentagelser og kan ikke anvendes til at konkludere skarpt på produktivitetsparametrene. Der indgik 4 hold i grupperne med lav slagtevægt og 8 hold i grupperne med høj slagtevægt. 6

7 Kødprocenten og daglig tilvækst var lavest ved høj slagtevægt. Foderudnyttelsen var ringest hos grise fodret med cikorie i forhold til de to andre grupper. Daglig tilvækst var lavest ved fodring med cikorie og lupin (appendiks 3). Effekten af cikorie og andre fiberkilder på produktivitet og hangriselugt vil blive undersøgt i et kommende forsøg med flere gentagelser. Konklusion Test af hypoteser: Grise fodret med fermenterbare fibre (cikorie eller lupin) har lavere skatoltal end kontrolgrise ved både høj og lav slagtevægt. o Der blev fundet reducerende effekt på skatoltallet ved at fodre med cikorie, men ingen effekt af at fodre med lupin. Slagtevægt havde ingen betydning for skatoltallet. Grise slagtet ved lav slagtevægt har lavere androstenonindhold end grise slagtet ved høj vægt ved alle fodertyper. o Der blev fundet forøget androstenonindhold af at øge slagtevægten fra 75 til 95 kg. Fodring med lupin fra 14 dage før levering af hangrise til slagtning påvirkede ikke hangriselugtstofferne androstenon og skatol. Hangrise fodret med cikorie fra 14 dage før levering til slagtning, havde et lavere gennemsnitligt skatoltal ved fodring med cikorie. Indholdet af androstenon var ikke påvirket af fodring med cikorie. Med en forøgelse af slagtevægten fra 75 til 95 kg steg indholdet af androstenon, og andelen af grise med et androstenonindhold over 1,00 ppm steg med 18 procentpoint. 7

8 Referencer [1] Maribo, H., C. Claudi-Magnussen & B.B. Jensen (2010). Hangise fodret med cikorie. Meddelelse nr. 876, Videncenter for Svineproduktion. [2] Hansen-Møller, J & J. Rud Andersen (1994). Boar taint analytical alternatives. Fleischwirtsch. 74 (9), pp [3] Hansen-Møller, J. (1994). Rapid high-performance liquid chromatographic method for simultaneous determination of androstenone, skatole and indole in back fat from pigs. Journal of Chromatography B, 661, pp [4] Desmoulin, B & M. Bonneau (1982). Consumer testing of pork and processed meat from boars: The influence of fat androstenone level. Livestoc Prod. Sci. Vol 9, 6, pp [5] Maribo, H. (2012). Screening af økologiske hangrise. Meddelelse nr. 955, Videncenter for Svineproduktion. [6] Tybirk, P. & L. Jørgensen (2012). Normer for næringsstoffer, version 17. Videncenter for svineproduktion. [7] Klassificeringskontrollen Regler for registrering, afregning og afdisponering af slagtede hangrise, små orner, halvorner, urorner og tvekønnet svin samt orner brugt til avlsbrug. [8] Friland (2014) personlig meddelelse. Afprøvning nr Aktivitetsnr.: GUDP Journalnr.: OP //NJK// 8

9 Appendiks 1 Sammensætning af foderblandinger - råvaresammensætning i foderblandinger (% af blanding) Råvare Kontrol Cikorie Lupin Gruppe Hvede 49,4 33,7 41,2 Byg 20,0 20,0 20,0 Hvedeklid 6,50 6,50 6,50 Sojaskrå 9,93 11,54 2,28 Solsikkeskrå 8,00 8,00 8,00 Lupin ,00 Cikorie - 15,00 - Palmeolie 1,70 1,40 2,93 Melasse 1,50 2,00 1,00 Kridt 1,42 1,32 1,37 Monocalciumfosfat 0,36 0,35 0,37 Fodersalt 0,49 0,48 0,50 Lysin 98 % 0,32 0,29 0,06 Methionin 98 % 0,03 0,04 0,11 Treonin 98 % 0,08 0,08 0,003 Vitaminer DLA SL/US ,20 0,20 0,20 Ronozyme NP 0,015 0,015 0,015 Microgrits 0,05 0,05 0,05 9

10 Appendiks 2 Foderets deklarerede og analyserede indhold af næringsstoffer (4 analyser pr. blanding). Kontrol Gruppe 1,2 Cikorie Gruppe 3, 4 Lupin Gruppe 5, 6 Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret Deklareret Analyseret FEsv/kg 1,05 1,03 1,05 1,04 1,05 1,05 Råprotein, % 15,7 15,7 15,9 15,7 15,6 15,3 Råfedt, % 3,6 4,1 3,1 3,7 5,3 5,9 Næringsstofindhold i lupin og cikorie (4 analyser pr. råvare) Cikorie Analyseret Lupin Analyseret FEsv/kg 1,22 - * Vand, % 4,6 20,6 Råprotein, % 6,3 27,7 Råfedt, % 0,4 5,3 Træstof, % - - Lysin, g/kg 1,81 12,9 Methionin, g/kg 0,46 1,63 Cystin, g/kg 0,35 2,63 Treonin, g/kg 1,59 9,49 Calcium, g/kg 2,46 2,53 Fosfor, g/kg 2,31 3,67 *Grundet problemer med formaling kunne Eurofins ikke analysere indholdet af FEsv i lupin. 10

11 Appendiks 3 Produktivitet - daglig tilvækst, foderudnyttelse, foderoptagelse og kødprocent. Gruppe Fodring Kontrol Kontrol Cikorie Cikorie Lupin Lupin Slagtevægt, kg Lav Høj Lav Høj Lav Høj Antal grise indsat Antal grise slagtet Tilvækst, g/dag FEsv/kg 2,37 2,47 2,54 2,54 2,48 2,47 FEsv/dag 2,52 2,72 2,45 2,66 2,42 2,63 Kødprocent 61,3 59,1 62,2 60,3 61,5 59,5 Effekt af fodringsstrategi på produktivitet. Daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent. Fodring Kontrol Cikorie Lupin Antal grise indsat Slagtevægt, kg 84,5 83,6 84,3 Tilvækst, g/dag FEsv/kg 2,46 2,54 2,48 Kødprocent 60,2 61,3 60,5 Effekt af slagtevægt på daglig tilvækst, foderudnyttelse, og kødprocent. Slagtevægt 75 kg 95 kg Slagtevægt, kg 74,7 93,6 Antal grise slagtet Tilvækst g/dag FEsv/kg 2,47 2,50 Kødprocent 61,7 59,6 11

12 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 12

Nyt om foder Fodringsseminar 2013

Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Nyt om foder Fodringsseminar 2013 Niels J. Kjeldsen 2 Emner Normer for aminosyrer (diegivende søer og slagtesvin) Aminosyrer i mineralblandinger VSP s holdning til matrixværdier Fodring af hangrise Møller,

Læs mere

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP

Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Ophør af kastration uden bedøvelse i 2018? Centerchef Susanne Støier DMRI & Chefforsker Hanne Maribo, VSP Emner Kastration med bedøvelse hvordan? Lokalbedøvelse CO 2 -bedøvelse Totalbedøvelse Kan forbrugere

Læs mere

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER

BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER BEDRE PRODUKTIVITET, MEN RINGERE ØKONOMISK RESULTAT MED HOLLANDSK SLAGTESVINEFODER MEDDELELSE NR. 1024 En afprøvning af hollandsk kontra dansk slagtesvinefoder viste bedre produktivitet af hollandsk foder.

Læs mere

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller

Dansk produceret protein Plantekongres 2014. Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller C Dansk produceret protein Plantekongres 2014 Projektleder Cand. Agro. Sønke Møller Fra jord til bord I dag ~1.000 ha konv. hestebønner I morgen? Side 2 Hestebønner i svinefoder Hvorfor er det interessant?

Læs mere

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis?

Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Sandbjerg, Aarhus, 22.-23. October april 2011 2010 Hangriselugt hvad er det? Kan det reduceres i praksis? Bent Ole Højberg, Borg Jensen DJF Bent Borg Jensen: Hvad er ornelugt? Presentation af projektet:

Læs mere

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.

OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget

Læs mere

Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast)

Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Økologisk svineproduktion 2014 uden kastration (No-cast) Institut for Husdyrvidenskab Aarhus Universitet bentborg.jensen@agrsci.dk præsen TATION Formål og forventet udbytte I dette projekt vil vi udvikle

Læs mere

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG

FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR. 1004 Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af

Læs mere

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014)

KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) Støttet af: KONTROL AF FÆRDIGFODER (2014) MEDDELELSE NR. 1021 Kontrol af færdigfoder fra seks firmaer viser, at der er forskel på, hvor godt de enkelte firmaer overholder indholdsgarantierne. INSTITUTION:

Læs mere

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus

Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin. v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Valg af fodersystem og foderfremstilling til slagtesvin v. Michael Holm, Videncenter for Svineproduktion & Jan Karlsen, Porcus Vådfoder kontra tørfoder til slagtesvin 50 50 % 50 % Valg af fodersystem -

Læs mere

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE

3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE 3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Korrekt fodring af polte

Korrekt fodring af polte Korrekt fodring af polte Kongres for Svineproducenter Herning Kongrescenter 22. oktober 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Målet - kræver fokus på midlet Målet En langtidsholdbar so

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011)

Økonomisk temperaturmåling og prognose for 2011 og 2012 samt skøn for 2013 (december 2011) Økonomisk temperaturmåling og prognose for og samt skøn for (december ) NOTAT NR. 1132 I forventes der et resultat fra svineproduktionen på minus 83 kr. pr. slagtesvin i gennemsnit, mens resultatet for

Læs mere

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014

NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 & European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.

Læs mere

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET

KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET 1 AARHUS KAN SLAGTESVIN VOKSE PÅ DET DE FINDER I MARKEN OG HVORDAN SMAGER KØDET ANNE GRETE KONGSTED OG MARGRETHE THERKILDSEN HVORFOR SKAL VI HAVE SLAGTESVIN PÅ FRILAND?! Harmonerer med de økologiske principper

Læs mere

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen

Fodermøde SI Centret 6 juni. Hans Ole Jessen Fodermøde SI Centret 6 juni Hans Ole Jessen Nye aminosyrenormer til smågrise Skånenorm afskaffes 2 3 Risikovurdering - Indhold af afsk. soja og diarré DLG s sortiment til smågrise fra 7 kg til 30/45 kg

Læs mere

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER?

MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? MUSLINGER OG SØSTJERNER - FODER DER FLYTTER? JAN VÆRUM NØRGAARD LEKTOR INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB AARHUS UNIVERSITET, FOULUM FODERMØDE BILLUND OG AULUM, JUNI 2015 KOMPENSATIONSOPDRÆT 2 KOMPENSATIONSOPDRÆT

Læs mere

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL

DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL DIFFERENTIERET AVL AF ØKOLOGISKE GRISE VIA DANAVL Med støtte fra: DIFFERENTIERET AVL AF GRISE VIA DANAVL Vejledning i brug af DanAvls udbud af KS til økologiske besætninger DIFFERENTIERET AVL AF GRISE

Læs mere

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014

Bedre mavesundhed. Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP. Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Bedre mavesundhed Lisbeth Jørgensen, projektchef, VSP & Elisabeth Okholm Nielsen, chefforsker, VSP Kongres for svineproducenter i verdensklasse 2014 Mavesår på dagsordenen Topmøde Dyrevelfærd Pattegriseoverlevelse

Læs mere

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE

FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE Støttet af: FRAVÆNNING AF EFTERNØLERE MEDDELELSE NR. 1019 Efternølere, som blev fravænnet direkte til en optimeret smågrisesti, klarede sig lige så godt som efternølere, der fik en ekstra uge i farestalden

Læs mere

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering

har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering har du brug for yderligere oplysninger?... så klik dig ind på www.vitfoss.dk Hjemmeblanding Nyttige oplysninger før etablering Forord I fremtiden bliver det mere aktuelt at anvende eget korn på bedriften.

Læs mere

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP

Succes med slagtesvin 2014. Søren Søndergaard, Næstformand VSP Velkommen 1 Succes med slagtesvin 2014 Søren Søndergaard, Næstformand VSP 2 Dansk svineproduktion 30 25 20 16,3 16,2 22,4 20,9 25,8 22,1 25,7 21,3 26,4 21,4 27,4 21,1 27,6 19,3 28,6 20,2 29,4 20,9 29,1

Læs mere

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Grøn Viden. Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Grøn Viden Slagtekvalitet og sygdomsfund hos økologiske slagtesvin Karin Strudsholm Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER Støttet af: CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder.

Læs mere

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER

CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER CASESTUDIE HJEMMEBLANDET FODER NOTAT NR. 1510 Studierne gør rede for omkostningerne ved hjemmeblanding af foder for tre landmænd, som overvejer at starte produktion af hjemmeblandet foder. Beregningerne

Læs mere

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion

Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Mere kvalitet og diversitet i økologisk svineproduktion Anne Grete Kongsted 1, Chris Claudi-Magnussen 2, John E. Hermansen 1 og Bent Hindrup Andersen 3 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Institut

Læs mere

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU

EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development EFFEKT AF ALT-IND ALT-UD-DRIFT PÅ EJENDOMSNIVEAU MEDDELELSE NR. 979 Slagtesvineproduktion med alt-ind alt-ud-drift på ejendomsniveau gav en

Læs mere

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt?

Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? TEMA Høj kvalitet og lav pris - er det muligt? - Lave foderomkostninger kræver optimal kvalitetssikring og - kontrol AF CHRISTINA HANSEN OG JACOB DALL, SØNDERJYSK SVINERÅDGIVNING Der hersker mange forskellige

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69

Råvarekatalog. Utraditionelle råvarer...64 Boghvede... 64 Hampfrø... 65 Linser... 66 Quinoa... 67 Saflorfrø... 68 Vikker... 69 Råvarekatalog Fiskeensilage... 2 Fiskemel... 3 Grønpiller... 6 Gærfløde... 9 Gærfløde, sprit... 11 Gærfløde, øl... 12 Havre, Afskallet, Nøgen... 13 Hestebønner... 16 Hvedegluten... 19 Hvedeglutenfoder...

Læs mere

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus

Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus Handlingsplaner Enkeltstående tiltag Handleplaner og opfølgning - vejen til fokus 1. Afdække forbedringsmuligheder (stald, foderlade, mark, finansiering) 2. Synliggøre det økonomiske potentiale ved tiltag

Læs mere

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP

Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Foderhandlens ABC Svinekongres 2012 Svinerådgiver Heidi B. Bramsen, KHL Svin Afdelingschef Niels Kjeldsen, VSP Tillægskontrakter Timing af handlen Råvareafdækning Køb af varer (færdigfoder, korn, soja

Læs mere

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE

MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MISLYKKET FORSØG PÅ AT SANERE EN BESÆTNING MED SMÅGRISE OG SLAGTESVIN FOR PRRSV VED BRUG AF VACCINE MEDDELELSE NR. 1017 Det lykkedes ikke at sanere en PRRSV-positiv besætning for PRRSV ved hjælp af en

Læs mere

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING

VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development RENSNING AF KORN ERFARING NR. 1317 Der var ikke forskel på de tre testede kornrenseres renseevne. Kornrenserne rensede i gennemsnit 61 pct.

Læs mere

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011

Den gennemsnitlige smågriseproducent havde 532 søer, producerede knap 12.000 smågrise og drev 144 ha. i 2009. Produktion: 2009 2010 2011 NOTAT NR. 1022 Indkomstprognoserne for svinebedrifterne for 2010 og 2011 viser en forbedring af økonomien i forhold til 2009, for såvel smågriseproducenter, slagtesvineproducenter samt producenter med

Læs mere

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå

De forsvundne penge. i smågrise- og slagtesvineproduktionen. Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning. 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå De forsvundne penge i smågrise- og slagtesvineproduktionen Af Jes Callesen, Syddansk Svinerådgivning 3. marts 2015, LVK kundemøde Øster Vrå 7 steder hvor pengene tabes #1. Dårlig opstart (udtørring) #2.

Læs mere

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013

Succes med Slagtesvin Velkommen. Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Succes med Slagtesvin Velkommen Ved Direktør Nicolaj Nørgaard 19. juni 2013 Slagtesvin Hvordan gør vi det bedst? Top orner Genetisk potentiale bestemmes tidligt i dyrets liv 3 Risiko for mavesår Formaling

Læs mere

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat

Værd at kende. BEDRIFTSLØSNING Svin Foder og miljø Produktionsøkonomi/økologi/ efteruddannelse FarmWatch Sekretariat Fagkontorets medarbejdere arbejder blandt andet med specialrådgivning til de lokale rådgivere over hele landet og til landbrugsskolelærere. Vi deltager også i tværfaglige projekter på Dansk Landbrugsrådgivning,

Læs mere

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION

STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION STORDRIFTSFORDELE I SVINEPRODUKTION NOTAT NR. 1302 Store svineproducenter opnår stordriftsfordele, hvilket skyldes både lavere omkostninger og bedre produktivitet. Analysen identificerer de størrelsesøkonomiske

Læs mere

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring.

Disse nøgletal udtrykker især virksomhedslederens evner som driftsleder, handelstalent, overblik og styring. NOTAT NR. 1014 Benchmark af regnskaber fra svinebedrifter på dækningsgrad og overskudsgrad kan være et godt supplement, når en driftsleders evne til at skabe indtjening og overskud i virksomheden skal

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner

Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner Alternative proteinkilder produktivitet og økonomi ved raps, solsikke, ærter, hestebønner v. Else Vils, VSP Temagruppemøde, Herning, 25. 26. maj 2011 DW130166 Alternative proteinkilder Emner: Ærter og

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et

Grøn Viden. Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et Grøn Viden Tørret cikorierod til økologiske smågrise efter fravænning Mette Skou Hedemann og Knud Erik Bach Knudsen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs vid enskabelig e Fakul t et DJF husdyrbrug

Læs mere

DLG's fodersortiment til søer 2012-13

DLG's fodersortiment til søer 2012-13 DLG's fodersortiment til søer 2012-13 639873 658482 658629 639101 658632 639119 639102 658635 639098 639106 639107 658638 658234 So Die Value So Fiber Value Drægtig Fiber Value So Die Profil So Fiber Profil

Læs mere

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011

Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden 2011 vfl.dk Drivhusgasudledningen ved dansk produktion af kyllingekød beregnet via LCA metoden Udgivet: August 2011 Rapporten

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser

Finn Udesen. Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend. Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Finn Udesen WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK E-MAIL: DSP-INFO@LF.DK Eksport af smågrise aktuel tendens eller langsigtet trend Analyse af årsager og mulige udviklingstendenser Smågriseeksport 8.000.000 7.000.000

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Klimabelastning og import af Soya

Klimabelastning og import af Soya Klimabelastning og import af Soya 22. Februar 2012 NOTAT Efter aftale med fødevareministeriet er udarbejdet et kort notat omkring klimaproblematikken ved den store import af soya til foderbrug i dansk

Læs mere

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED

ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED Støttet af: ANALYSE AF DET DANSKE, TYSKE OG HOLLANDSKE SMÅGRISEMARKED NOTAT NR. 147 Den danske puljenotering følger den tyske Nord-West notering med 4 ugers forsinkelse i gennemsnit. Drivkræfterne bag

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin, som er finansieret af: Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Økologiske majs- og hampeproteiner som højværdiprotein til fjerkræ og svin,

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED

NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED NY MYCOPLASMA HYOSYNOVIAE VACCINE FOREBYGGER IKKE HALTHED MEDDELELSE 990 En ny vaccine mod mykoplasma-ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae) er udviklet af Danmarks Tekniske Universitet. Vaccinen er testet

Læs mere

Hvad får du ud af at vaccinere?

Hvad får du ud af at vaccinere? Hvad får du ud af at vaccinere? - mod PCV2, Mykoplasma og Lawsonia Af Dyrlæge Michael Agerley, Svinevet Foder 1,7 kr./fe Døde 1% = 6,25 kr. Hvornår tjener man penge på det? PCV2 Vaccination Circoflex ca.

Læs mere

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin.

Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Andelshavernummer: Undertegnede erklærer herved at have tegnet sig som andelshaver i Tican a.m.b.a. for levering af samtlige producerede og købte svin. Undertegnede anerkender forpligtelserne i henhold

Læs mere

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN

PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN PRODUKTTEST AF PIGSCALE GENNEMLØBSVÆGT TIL SLAGTESVIN ERFARING NR. 1407 Pigscale, som er en gennemløbsvægt til slagtesvin, giver en tilfredsstillende præcision, når man sammenligner med vejning med brovægt.

Læs mere

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi

Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning

Læs mere

Professionel slagtesvineproduktion

Professionel slagtesvineproduktion Professionel slagtesvineproduktion Slagtesvineproducent Jens Kr. Iversen, Tvis Kons. Jacob Dall, LandboSyd Svinerådgivning Kons. Bjarne Knudsen, jd Emner Profil af den professionelle slagtesvineproducent

Læs mere

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge

Rapport. Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol. Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Rapport Screening af følsomhed overfor androstenon og skatol 29. maj 2015 Proj.nr. 2002286-15 Version 1 MDAG/EHBR/MT Margit D. Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge Baggrund Formål Gennemførelse

Læs mere

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.)

DJF rapport. Optimal fodring af søer. Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) DJF rapport Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo Danielsen (red.) Husdyrbrug nr. 75 December 2006 DJF rapport Husdyrbrug nr. 75 December 2006 Optimal fodring af søer Kirsten Jakobsen og Viggo

Læs mere

Farestier til løse søer

Farestier til løse søer TEMA Fremad - hvordan? Farestier til løse søer Svineproducent Søren Larsen, Aagaard Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Ph.D., M.Sc., VAM@LF.DK, Stalde & Miljø 1 Farestier til løsgående søer Hvad kan

Læs mere

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring

Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring Foderforbrug i soholdet kan reduceres med 10 procent via huldstyring SKALA TIL FODRING AF SØER EFTER HULD. Huldvurdering fungerer bedst, når man bruger sine hænder. Når ryg, ribben og hofter mærkes ved

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

09-03-2015. Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed Sofodring - en del af løsningen Reproduktionsseminar Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende, Københavns Universitet Mail: avha@sund.ku.dk Anja Varmløse Strathe, PhD-studerende Christian Fink Hansen, Lektor,

Læs mere

Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2013 vsp.lf.dk Produktionsøkonomi Svin 2013 Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Brian Oster Hansen, Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion

Læs mere

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899

Fejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg

Læs mere

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse

Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse Rapport Forbrugerundersøgelser i Danmark af koteletter, schnitzler og rullepølse fra hangrise Margit Dall Aaslyng og Eva Honnens de Lichtenberg Broge 3. oktober 2014 Proj.nr. 2002686-13 Version 1 MDAG/EBHR/MT

Læs mere

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light

PRODUKTINFORMATION. Marstall Faser-Light PRODUKTINFORMATION Marstall Faser-Light Ved kontinuerlig fodring med foder af høj glykemisk effekt ( som forbedrer blodsukkeret) og foder med stort indhold af stivelse og sukker, kan udsatte heste* belastes

Læs mere

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE

SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE Støttet af: SAMLING AF FEM LOKALITETER - CASE NOTAT NR. 1344 Økonomien kan forbedres med omkring 1 mio. kr. ved at udvide soholdet og samle fem lokaliteter på et eller to steder. Det er muligt at sænke

Læs mere

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014

Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Udviklingssamarbejdet (UVS) Studietur til England 2014 Indledning Udviklingssamarbejdet (UVS) er et samarbejde mellem de forskellige svinerådgivninger under DLBR samt Videncenter for Svineproduktion. De

Læs mere

Go Care -- quality food for your best buddy

Go Care -- quality food for your best buddy Mums We simply love it -- quality food for your best buddy yummy QUALITY FOOD FOR YOUR BEST BUDDY GO CARE er helt enkelt lækkert og en favorit hos mange hunde og katte samt deres ejere. Alle produkter

Læs mere

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013

DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 DANSK SVINEPRODUKTIONS KONKURRENCEEVNE 2013 RAPPORT NR. 46 Dansk svineproduktion er samlet set konkurrencedygtig målt på produktionsomkostninger, som var de næstlaveste i 2013 i EU-InterPIG. Der var negativ

Læs mere

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark

DB-tjek nu helt til bundlinjen. Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark DB-tjek nu helt til bundlinjen Af Jan Rodenberg Ledende konsulent SvinerådgivningDanmark Hvad siger nr. 1? Produktet Benchmarkingværktøj, med høj datasikkerhed. Ejet af den lokale svinerådgivning Uundværligt

Læs mere

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se

Avlsmål og racekombinationer. Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Avlsmål og racekombinationer Lotta Rydhmer Inst f husdyrgenetik, Sveriges landbrugsuniversitet Lotta.Rydhmer@slu.se Hvad kendetegner frilandsproduktion? Søerne farer ude! Hytter, ingen fixering Mikroklima

Læs mere

Det danske fodervurderingssystem. til svinefoder. Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1.

Det danske fodervurderingssystem. til svinefoder. Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1. Det danske fodervurderingssystem til svinefoder Dokumentationsrapport for energi- og proteinvurderingssystem gældende fra 1. september 2006 Rapport nr. 30 Dato: Maj 2006 Forfattere: Per Tybirk Anders Bjerring

Læs mere

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion

Projektleder for: Udnyttelse af grøn biomasse i dansk svineproduktion 21.01.2015 KANMIOPLEVELSER OG ERFARINGER MED GUDP-ANSØGNINGER OG PROJEKT GENNEMFØRSLER, LEDER FOR AF SEKTION FOR IMMUNOLOGI OG MIKROBIOLOGI, INSTITUT FOR HUSDYRVIDENSKAB GUDP-infomøde, Århus, Onsdag 21.

Læs mere

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT

SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT Støttet af: SAMLING AF SEKS TIL TRE LOKALITETER PÅ INTEGRERET BEDRIFT NOTAT NR. 1406 Fremstillingsomkostningerne kan sænkes med 21 øre pr. kg slagtevægt leveret ved at samle en integreret bedrift på tre

Læs mere

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet

Kvalitetsstyring ved handel med foder. En vejledning fra Plantedirektoratet Kvalitetsstyring ved handel med foder En vejledning fra Plantedirektoratet 2010 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet Juli 2010 ISBN 978-87-7083-881-8 Fotos: Per Gudmann og

Læs mere

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug

Case studie. Fodringsforsøg. Skravad Mølle Dambrug Case studie Fodringsforsøg på Skravad Mølle Dambrug Vækst og foderudnyttelse hos økologiske regnbueørreder fodret med 2 typer fiskefoder til økologisk opdræt af Alfred Jokumsen og Villy Juul Larsen 0 Summary

Læs mere

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin

Produktionsøkonomi. Svin. Produktionsøkonomi Svin Produktionsøkonomi Svin 2010 Produktionsøkonomi Svin 1 Produktions økonomi Svin Forfattere Forfattere er anført ved hver artikel i pjecen. Redaktør Anders B. Hummelmose, Landbrug & Fødevarer, Videncenter

Læs mere

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm

28. maj 2014. Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm 28. maj 2014 Udspil til aftale om program for Bæredygtig svineproduktion Alternativ svinestrategi på Fyn og Bornholm Enhedslisten foreslår hermed en politisk aftale om et nationalt forsøgsprogram, der

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder. Vejledning. Indberetning og betaling 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Foder Vejledning Indberetning og betaling 2014 Producenter og mellemhandlere af foder 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Hvad skal

Læs mere

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg.

Innovative løsninger til fremtidens landmand. Prøv vores nye kundeportal. Tilbud og aktuelle varer marts + april. www.dlg. Prøv vores nye kundeportal Få en lidt nemmere hverdag ved online foderbestilling og mulighed for gode ter på katalogvarer. www.dlg.dk/kundeportal Tilbud og aktuelle varer marts + april Innovative løsninger

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører.

Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg er et område som er tidskrævende og typisk vil involvere flere operatører. Rapport Proceskontrol Hjælp til justering af maskiner 30. januar 2012 Proj.nr.2000201 MAHD/THAN/HNH Torben Hansen og Marchen Hviid Baggrund Sammendrag Proceskontrol og justering af de automatiske anlæg

Læs mere

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER

INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER INDTJENING OG GÆLDENS INDFLYDELSE PÅ BEDRIFTENS FREMTIDSMULIGHEDER NOTAT NR. 1206 Indtjening på den primære drift har større betydning for bedriftens udviklingsmuligheder end gældens størrelse. Rentabiliteten

Læs mere

Swine Innovation Centre Sterksel

Swine Innovation Centre Sterksel Swine Innovation Centre Sterksel Sammenhængen mellem farestaldens faktorer og produktiviteten i klima- og slagtesvineholdet Hvor vigtigt er det at få grisene i gang med at æde før og efter fravænning?

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12

Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoder Danskproduceret kvalitetsfoder - sæson 2011-12 Hercules Hestefoderserie Danish Agro Danmarks næststørste grovvarevirksomhed har mange års erfaring med at udvikle, producere og sælge

Læs mere

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium

Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium 54 Tabel 4 Tabel 4: Husdyrgødning, indhold af kvælstof, fosfor og kalium Tabellen opstiller normer for produktionen af kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning. Normerne er inddelt efter husdyrart, staldtype

Læs mere

Velkommen til Foderseminar Syd

Velkommen til Foderseminar Syd Velkommen til Foderseminar Syd Betal kun for det, du har købt v/ Gdr. Chr. Markussen Heidi B. Bramsen Fosforanalyser Hvilken variation er der i kornets fosforindhold og hvilken betydning har det for svineproduktionen?

Læs mere