Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide"

Transkript

1 Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder B1 - evaluering - HIH

2 Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe 3 og 4 gravide Status i forhold til planlagt formål, udbytte og mål Baggrund Afslutningsrapporten omhandler projekt efterfødselssamtaler til gruppe 3 og 4 gravide på Nordsjællands hospital i Hillerød. Et projekt under Region Hovedstadens pulje til udsatte borgere. Projektet er foregået i perioden 1. August 2012 til 31. juli De kvinder der har været inkluderet i projektet er alle kvinder der har været tilknyttet Tidlig Indsats under graviditeten. Tidlig Indsats er et tilbud om udvidet svangeromsorg på Nordsjællands hospital. Målgruppen er kvinder med psykisk sårbarhed/lidelse, medicinske sygdomme og sociale problemer/udfordringer, samt kvinder med tidligere eller aktuelt rusmiddelbrug, der ikke ønsker tilknytning til Familieambulatoriet. Mål Projektets mål, har været at tilbyde alle kvinder i gruppe 3 og 4. en efterfødselssamtale i eget hjem med deres konsultationsjordemoder ca. 1 måned efter fødslen. Formål Formålet med projektet har været, at hjælpe kvinderne til at få bearbejdet graviditeten og fødslen så det fremstår som et sammenhængende forløb, med håb om, at det kan have en forbyggende effekt for antallet af efterfødselsreaktioner og forstyrrelser i mor-barn samspillet. Evaluering Projektet er evalueret med en kvalitativ spørge Side 1

3 skema- undersøgelser blandt de deltagende jordemødre, om deres oplevelser af effekten af efterfødselssamtalerne både i forhold til kvinderne, men også i forhold til samarbejdet med sundhedsplejen. Tilsvarende er der lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt kvinderne om deres oplevelse af betydningen og effekten af samtalerne. I perioden februar 2013-februar 2014 blev der udført en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse blandt de deltagende kvinder i projektet. 105 kvinder besvarede spørgeskemaer om deres oplevelser af betydningen og effekten af efterfødselssamtalen. Spørgeskemaerne blev udleveret af jordemoderen i forbindelse med besøget i hjemmet og udfyldt af kvinderne som afslutning på besøget. Alle ledende sundhedsplejersker i Nordsjællands Hospitals optageområde for gravide, blev ved projektets start informeret om projektet og som afslutning på projektet, blev der sendt spørgeskemaer ud til sundhedsplejen om deres oplevelse af effekten af samtalerne for kvinderne og for samarbejdet med jordemødrene. Antal besøg Efterfødselssamtalerne er foretaget i perioden 15. november 2012 til 31. juli Der har været planlagt 322 efterfødselssamtaler/samtaler og alle kvinder har ønsket at det skulle foregå i eget hjem. Af forskellige årsager endte det faktiske antal udførte besøg/samtaler på kvinder meldte afbud. Begrundelserne har været mange og meget forskellige, alt fra sammenfaldende aftaler med andre fagpersoner, sygdom, problemer med bolig og manglende behov/lyst til besøg. 21 kvinder lukkede ikke op da jordemoderen Side 2

4 stod udenfor døren. Erfaringer fra arbejdet med målgruppen viser, at disse kvinder generelt har en større udeblivelsesrate fra aftaler en andre kvinder. Ca % så det svarer nogenlunde til den forventede frafaldsprocent. Alt i alt har 79 % af kvinderne fået en efterfødselssamtale. Som udgangspunkt var det tanken, at samtalerne skulle foregå indenfor en måned efter fødslen. Det har ikke været muligt at efterkomme dette. Med den model vi har valgt, har det ikke været muligt skematekniske, at få det til at gå op. Det har bl.a. haft indflydelse på planlægningen om jordemoderen har haft konsultation hver uge eller hver anden uge. Konsultationsfrekvensen har også haft betydning for antallet af samtaler den enkelte jordemoder har skulle varetage. Organiseringen endte med, at Jordemødre med konsultation hver uge havde en 8 timers dag til efterfødselssamtaler med 4-5 ugers interval, og jordemødre med konsultation hver anden uge havde en tilsvarende dag hver 6-7 uge. Terminstidspunkterne for fødslerne har også haft indflydelse på planlægningen af samtalerne. I perioder med mange fødsler, har det været nødvendigt, for nogle af jordemødrene, med kortere interval mellem dagene til at foretage samtalerne på. Planlægningen af efterfødselssamtalen er lavet sammen med kvinden i forbindelse med jordemoderkonsultation i graviditets uge 38, altså før de fødte. Det kan have haft en betydning for det faktiske antal af afholdte samtaler. Kvinderne i gruppe 3 og 4 har mange udfordringer og et meget omskifteligt liv, hvor der ofte med kort varsel sker forandringer. Eksempler på det, kan være flytning og samlivsforandringer, men også sygdom og kommunale foranstaltninger. Side 3

5 Et krav for at modtage efterfødselssamtale i hjemmet har været, at kvinden havde bopæl i Region Hovedstaden. 6 kvinder flyttede til anden region i tilslutning til fødslen og nåede ikke at få besøg. 2 kvinder blev efter fødslen anbragt med barnet udenfor Regionen, den ene på mor-barn- observationshjem den anden i parallelanbringelse i familiepleje. 1 blev indlagt på psykiatrisk afdeling efter fødslen uden barnet og 1 var indlagt med et meget handicappet barn på Rigshospitalet. Kvinden med det handicappede barn fik dog besøg, men først 4 måneder efter fødslen. For 6 kvinders vedkommende fremgår det ikke tydeligt hvorfor de ikke fik besøg. 5 samtaler blev aflyst fordi projektperioden udløb. Der er intet der tyder på, at det har haft nogen betydning om samtalen foregik en eller to måneder efter fødslen. Hverken for kvindernes lyst til samtale eller for relevansen af samtalerne. Effekten af samtalerne Erfaringerne fra projektet viser at samtalerne for 85 % vedkommende, har haft stor betydning for kvindernes oplevelse af det samlede forløb, og at den for de flestes vedkommende har skabt tryghed i forhold til et fremtidigt forløb. Rart at få snakket forløbet igennem, så man er klar over hvad der er sket. Det har været et meget helende forløb for mig og givet ro til en fremtidig graviditet, hvor forløbet bare skal være helt normalt. 95 % af de kvinder der har deltaget i den evaluerende spørgeskemaundersøgelse om deres oplevelse af effekten af efterfødselssamtalen, Side 4

6 Oplever, at samtalen får graviditeten og fødslen til at fremstå som et sammenhængende forløb. 91 % svarer, at samtalen har haft stor betydning for trygheden ved tanken om en eventuel ny graviditet og fødsel. Flertallet, 90 %, giver udtryk for, at en vigtig faktor ved samtalen, har været relationen til jordemoderen. Det at hun kendte til kvinden/familiens problematikker. Hvis det ikke havde været min kons.jordemoder, så kunne det have været lige meget for mig. For mig var det det vigtigste. Man føler sig tryg fordi man kender hende og hun kender ens baggage. Jeg synes det har været rigtig rart, at se hinanden igen og efterevaluere. Det er dejligt lige at få en sidste snak med det menneske, der har været kontakten undervejs i graviditeten. Man kan få afsluttet og talt om hvordan det hele er gået og om de tanker man har haft undervejs. Det har ikke været muligt med projektet, at konkluderer, at samtalerne har reduceret antallet af efterfødselsreaktioner eller forebygget forstyrrelser i mor-barn relationen. Litteraturen og erfaringer fra arbejdet med målgruppen viser, at det kræver en større tidlig tværfaglig indsats, der starter allerede i graviditeten, at imødegå forstyrrelser i mor-barn relationen. Så efterfødselssamtalen kan ikke stå alene, men samtalerne har uden tvivl en forebyggende effekt. I 5 tilfælde har jordmødrene været nødsaget til, at lave en underretning efter besøget i hjemmet, pga. bekymring for relationen mellem mor og barn. I flere tilfælde er der efter efterfødselssamtalen taget kontakt til sundhedsplejen. Så det, at der kommer flere forskellige faggrupper i hjemmet, øger muligheden for at opspore behovet for hjælp og støtte. Jordemødrenes oplevelser med projektet, har været at efterfødselssamtalen har givet Side 5

7 mulighed for, at afslutte og samle hele forløbet og hjælpe kvinderne med eventuelle uafklarede ting også i forhold til relationen til barnet. Ofte har kvinderne forud for fødslen været bekymret for relationen til barnet - efter fødslen er følelserne for barnet vokset hvilket samtalen har været med til at tydeliggøre for kvinderne, så det i sidste ende kommer barnet til gode. Det er især tydeligt, at det har været styrkende for parret, at vise, at det går godt og at de og barnet trives. Har oplevet at samtalen gav kvinderne tryghed. Samtalen har haft stor betydning mange er blevet meget glade ved at føle sig hørt og set. De har følt sig betydningsfulde, hvilket en del af dem ikke er vant til. At de har følt sig værdifulde og at de har haft mulighed for, at fortælle om ny indsigt i egne situation. Sammenlignet med efterfødselssamtaler under indlæggelsen, har jordemødrene erfaret, at det har været en fordel for kvinderne, at de har haft tid til at sunde sig ovenpå fødslen og evt. forudgående indlæggelser eller andre komplikationer i graviditeten. Det har givet mulighed for en efterfødselssamtale, der rummede mere end blot den umiddelbare reaktion på fødsel/graviditet. Det har givet et langt større potentiale for kvindens egen refleksion over forløbet, samt for at finde ressourcer, som er mere fremadrettede. Samtalerne har for jordmødrene været et stort læringsrum i forhold til, om den indsats og det fokus der har været i graviditeten har været tilstrækkeligt. Det gør en stor forskel, at opleve, at den indsats der er blevet tilbudt, har gavnet. Deri ligger stor faglig tilfredshed og mening. En personlig tilfredsstillelse ved at se, at det forebyggende arbejde der er gjort fungerer. Det har øget arbejdsglæde og tilfredsheden ved arbejdet, at få afsluttet forløbet med en samtale Side 6

8 med kvinden/parret. Det har haft stor betydning for kvinderne, at samtalen foregik i deres eget hjem. Flertallet af kvinderne, 92 % tillægger det stor betydning, at samtalen er foregået i deres eget hjem. Fordi det er på hjemmebane og anderledes, mere afslappende + jordemoderen kan se hvordan ens liv er hjemme. Overskuddet til at komme ud af huset er ikke så stort og det føles mere naturligt og afslappet at været i eget hjem. Rart med besøg i hjemmet når man har andre børn, så slipper man for, at skulle finde ud af hvordan man kommer frem. Alle jordemødrene har oplevet det som betydningsfuldt, at samtalerne foregik i kvindens hjem, både for kvinderne, men også for jordemødrene. Det at komme i hjemmet er en ekstra information om, hvordan jeg formoder, at fremtiden for familien vil forløbe. At træde ind i privat s sfæren giver nyttige informationer. Kvinderne har virket glade for, at det på denne måde har været mere personligt og de har ageret mere på hjemmebane. Samarbejde med sundhedsplejen Et formål med projektet har været, at styrke samarbejdet mellem jordemødre og sundhedsplejersker. Forud for projektet var der allerede et godt etableret samarbejde om målgruppen mellem jordemødrene i Tidlig Indsats og sundhedsplejen i alle kommuner i hospitalets optageområder. Der er bl.a. en aftale om, mulighed for etablering af kontakt og besøg af sundhedsplejersken hos kvinden /familien allerede i graviditeten. Ligesom der halvårligt afholdes samarbejdsmøder med sundhedsplejen. Projektet har ikke ændret ved dette eller medført andre arbejdsgange. Sundhedsplejen har været informeret om tilbuddet om efterfødselssamtale, men har ikke været en aktiv del i efterfødselssamtalen. Dette afspejler sig også i Side 7

9 antallet af besvarelser i spørgeskemaundersøgelsen. Kun syv sundhedsplejersker har besvaret spørgeskemaet om effekten af samtalerne. Fire angiver ikke, at have haft kendskab til projektet. Generelt har ingen af dem oplevet, at det har styrket samarbejdet. 2 har oplevet at kvinderne har været glade for samtalen, de resterende ved ikke om samtalen har haft en effekt. Et par familier har nævnt, at det var rart at tale fødselsforløbet igennem med jordemoderen. Jordemødrene har heller ikke oplevet at projektet har styrket samarbejdet direkte. Ikke så meget som jeg har forventet, samarbejdet er allerede etableret i graviditeten. Ikke så meget desværre. Men i samtalen spørger jeg ind til sundhedsplejerske-besøgene og får der større indblik i/forståelse for deres arbejde hvilket i sidste ende er gavnligt for det øvrige samarbejde jeg har med dem. Indirekte er samarbejdet blevet styrket til gavn for kvinderne/familierne, de gange hvor jordemødrene efter efterfødselssamtalen, har skønnet at det var nødvendigt, at kontakte sundhedsplejen, for at udveksle observationer og informationer de har erhvervet under samtalen. På trods af, at jordemødrene og sundhedsplejerskerne ikke oplever en direkte styrkelse af samarbejdet, så giver 60 % af kvinderne udtryk for, at de oplever der er sammenhæng mellem det arbejde jordemødrene og sundhedsplejerskerne udfører i familien. 82 % af kvinderne i spørgeskemaundersøgelsen har haft besøg af sundhedsplejen i graviditeten og for 80 % vedkommende var det jordemoderen, der etablerede kontakten til sundhedsplejersken i graviditeten. Godt initiativ, at tilbyde at sundhedsplejersken kunne komme på besøg før fødslen. Min sundhedsplejerske har givet sig god tid til at lytte til mig og vise forståelse for min Side 8

10 angst/fobi. Det var en stor hjælp at møde hende i graviditeten. Økonomi Projektet har holdt sig indenfor for de fastlagte økonomiske rammer. Der er brugt færre penge på transport end først beregnet. Årsagen til det er primært, at jordemødrene har kørt færre kilometer en beregnet ved projektets start, men også at kilometer taksten for kørsel i egen bil blev nedsat i regionen i projektperioden. Ressourcer Projektet har i relation til efterfødselssamtalerne holdt sig inden for de fastlagte ressourcemæssige rammer. Men pga. øget opsporing af gravide i målgruppen, som følge af et sammenfaldende projekt i samme periode, Hånd i Hånd en god start i familien, har det været nødvendigt, ca. et halvt år efter projektets start, at inkludere en ekstra jordemoder i Tidlig Indsats teamet og hun har derfor også indgået i projektet om efterfødselssamtaler. Evaluering af projektprocessen Hensynet til kvinderne/familierne og interessen i hvordan de bedst kunne profitere af projektet, har været udgangspunktet for udformningen af projektet. En fordel for etablering af projektet har været det allerede eksisterende tilbud til gruppe 3 og 4 gravide om udvidet svangeromsorg og det deri allerede etablerede tværfaglige tværsektorielle samarbejde. Det har været nærliggende at Side 9

11 bygge videre på det, i forhold til projektet om efter fødselssamtaler. En af de helt store udfordringer ved den organisering vi valgte, har været planlægningen af de dage, jordemødrene har skullet have til samtalerne, og overholdelse af tidsperspektivet for afholdelse af samtalerne på en til to måneder efter fødslen. Disse faktorer har været udfordret af kompleksiteten i, at jordemødre har mange funktioner og arbejder i treholdsskift, samt når der har været sygdom og ferie. En anden udfordring har været, at det ikke har været muligt for jordemødrene at afløse for hinanden ved sygdom og ferie. Årsagen til det er, at vi i projektet har lagt vægt på, at prioritere kvindens relation til jordemoderen. Det at hun har været den gennemgående i graviditeten og derfor har kendt til kvindens problematikker, udfordringer og tanker under graviditeten har været vigtigt, for at få den optimale effekt af samtalen. Antallet af udeblivelser har også været en udfordring. Det har været svært at vurdere, om årsagen til at kvinderne ikke lukkede op var, at de ikke ønskede samtalen, eller at tidspunktet bare var upassende eller om de simpelthen bare havde glemt det. Der blevet brugt en del tid på, at forsøge at få kontakt med kvinderne efterfølgende. En konflikt i forhold til en af de ønskede effekter ved projektet har været den manglende åbenlyse styrkelse af samarbejdet med sundhedsplejen. At finde en ny måde at udvide det allerede etablerede samarbejde med sundhedsplejen på, har været svært. Der har været mange overvejelser, bl.a. om sundhedsplejersken skulle deltage i samtalen, men slutteligt endte det med fokus på samarbejdet omkring overlevering og etablering af en Side 10

12 rød tråd igennem forløbet. Baggrunden for denne beslutning var, at målgruppen er sårbar og at en del af kvinderne har mange professionelle kontakter og derfor mange aftaler. Kvindernes behov for forudsigelighed og klare rammer i forhold til hvem der gør hvad hvornår, har haft afgørende betydning for formen på projektet. Selvom kommunikationen mellem jordemødrene og sundhedsplejerskerne har været god i graviditeten, har der manglet en generel aftale om kommunikation om tidspunktet for afholdelsen af efterfødselssamtalen og for hvilke informationer det ville have været nyttigt at dele. Men der er enighed om, som en sundhedsplejerske skriver; At en tæt dialog, mail, opkald ville være til gavn for familien, så vi evnt kunne følge op på noget fra jordemoderens samtale i vores efterfølgende besøg. Det ville give rigtig god mening, at fået lille resume fra jordemoderen til sundhedsplejen. Og det kan jo også gå den anden vej. Erfaringer/læringspunkter Der har været stor interesse og engagement i at planlægge og afholde efterfødselssamtalerne. Det har fagligt givet større indsigt i kvinderens liv og en større fornemmelse for effekten af det forebyggende arbejder, der etableres i graviditeten. I forhold til samarbejdet med sundhedsplejen er læringspunkter ved projektet, at kommunikations former og redskaber har stor betydning for oplevelsen af samarbejde. Et opmærksomheds punkt til fremtidige projekter der involvere tværsektorielt samarbejde, kan være udvikling af klare og tydelige overleveringsaftaler og kommunikationsredskaber. Side 11

13 Opbyggede kompetencer og spredning af bedste praksis Opbyggende kompetencer ved efterfødselssamtalerne har været, øget fokus på den forebyggende indsats der gøres i graviditeten i forhold til kvinderne i gruppe 3 og 4. Den enkelte jordemoder har haft mulighed for, at bruge erfaringerne fra samtalerne til at justere egen indsats i graviditeten i forhold kvinderne. Det har givet øget arbejdsglæde og tilfredshed, først at afslutte forløbene med kvinderne/familierne når barnet var født. Bedste praksis er, at det har vital betydning for opsporing af de kvinder, der har problemer med mor-barn relationen eller som har efterfødselsreaktioner, at samtalerne foregår i kvindens eget hjem og at samtalen foretages af en jordemoder kvinden kender og har relation til. Det giver nyttig viden og indsigt at opleve kvinden i hendes eget miljø. Fremtidsperspektiver Der er et stort forbyggende potentiale i at tilbyde efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide. Primært i forhold til trygheden ved en ny graviditet og fødsel, men angiveligt også i forhold til øget opsporing af kvinder med problematikker, der kan forstyrre mor-barn relationen. Side 12

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015

Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Spørgeskema om graviditet, fødsel og barsel_kvinder_2015 Bemærk at kvinderne besvarer spørgeskemaet i en elektronisk opsat udgave. De vil derfor kun se de, som er relevante i forhold til deres forudgående

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel

Region Hovedstaden. Graviditet og fødsel Region Hovedstaden Graviditet og fødsel Indledning Tillykke med din graviditet. Vi glæder os til at se dig på et af Region Hovedstadens fem fødesteder. 1/3 af alle kvinder føder i Hovedstaden - svarende

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Projektbeskrivelse statisk del Dato 05.10.2012

Projektbeskrivelse statisk del <Projektets navn> Dato 05.10.2012 Dato 05.10.2012 Projektbeskrivelse for Tidlig Koordineret og samordnet indsats for gravide med sociale, medicinske og psykiske problemer. Projekt- beskrivelse Organisation Gynækologisk obstetrisk afdeling

Læs mere

Beskrivelse af Små Skridt

Beskrivelse af Små Skridt Beskrivelse af Små Skridt Indledning De sidste 1½ år har Hanne Folsø og Ditte Østenkær, to specialuddannede jordemødre ved Aalborg Jordemodercenter, kørt et projekt for overvægtige gravide. De har haft

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med din graviditet I denne pjece kan du læse om det vi i Region Sjælland tilbyder i løbet af din graviditet, fødsel og barsel. Vi ønsker, at du får en god og sammenhængende

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k.

Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Samlet ansøgning om driftsstøtte fra Sundheds- og forebyggelsesudvalget og fra Børn og ungeudvalget i Svendborg kommune fra Mødrerådgivningen m/k. Der ansøges om et samlet beløb på kr. 1.041.400.- til

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1

Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Jordemoder - hvad er din rolle i arbejdet med den sårbare gravide? Grit Niklasson - Jordemoderforeningens medlemsmøde 2013 1 Workshoppens program Hvordan identificerer man som jordemoder den socialt sårbare

Læs mere

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet

Aktuel lovgivning. Kun den voksne med alkoholproblemet har et lovkrav på at blive behandlet for alkoholproblemet Strategi for familieorienteret alkoholbehandling i Danmark Barnet og Rusen 2014 Sandefjord d. 24.09.14 Kirsten Mundt, projektleder Sundhedsstyrelsen Ill. Pia Thaulov Ill. Pia Thaulov Aktuel lovgivning

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Region Syddanmark ønsker med denne pjece at beskrive de tilbud, regionen

Læs mere

Evaluering af Projekt God Familiestart

Evaluering af Projekt God Familiestart Evaluering af Projekt God Familiestart I april 2013 godkendte byrådet Projekt God familiestart. God familiestart er et fødsels- og familieforberedende kursus, udviklet på baggrund af Leksand-modellen fra

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Projektrapport. Hånd i hånd en god start i familien. Conny kuhlman Louise Oksholt 07-01-2015

REGION HOVEDSTADEN. Projektrapport. Hånd i hånd en god start i familien. Conny kuhlman Louise Oksholt 07-01-2015 REGION HOVEDSTADEN Projektrapport Hånd i hånd en god start i familien Conny kuhlman Louise Oksholt 07-01-2015 Indholdsfortegnelse Afslutningsrapporten for Projekt hånd i hånd en god start i familien...

Læs mere

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt

Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Tidlig indsats 2007. Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød

Tidlig indsats 2007. Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød Tidlig indsats 2007 Udarbejdet af: Conny Kuhlman Koordinerende tidlig indsats jordemoder Nordsjællands hospital i Hillerød 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3-4 Definition på tidlig indsats.. s. 5 Målgruppe,

Læs mere

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb

Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Klinisk Integreret Hjemmemonitorering: Gravides erfaringer med hjemmemonitorering i forbindelse med komplicerede graviditetsforløb Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Anne

Læs mere

Familieambulatorium for Region Nordjylland

Familieambulatorium for Region Nordjylland AALBORG SYGEHUS Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Oktober 2010 Familieambulatorium for Region Nordjylland Familieambulatoriet er et specialtilbud for både gravide med tidligere eller aktuelt forbrug af

Læs mere

Klinisk undervisning i Aarhus

Klinisk undervisning i Aarhus Klinisk undervisning i Aarhus Aarhus Universitetshospital Gynækologisk-Obstetrisk afdeling Y Brendstrupgårdsvej 1000 8200 Aarhus N Link til grunduddannelserne på AUH:http://auh.intranet.rm.dk/personale/uddannelse/grunduddannelse

Læs mere

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl.

GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. GRAVID...hvad nu? Med ganske få undtagelser kan du frit vælge, hvor i landet du vil føde. De fleste vælger dog et fødested tæt på deres bopæl. Som borger i Københavns Amt er de nærmeste fødesteder Amtssygehuset

Læs mere

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide

Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide April 2012 Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide Velkommen til Akut Modtagelse for Gravide På Akut

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering

Velkommen. Mødegang 8 Dagens program. Familiedynamik. Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Velkommen Mødegang 8 Dagens program Familiedynamik Pause kl. ca. 18.00 18.20 Aktiviteter med barnet og barnets signaler Evaluering Mødegang 8 30.06.15/DHH Program Præsentation af Tværfaglig Team Hverdagsliv

Læs mere

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00.

Ansøgninger skal være Sundhedsstyrelsen i hænde senest den 8. juli 2014 kl. 12.00. UDMØNTNING AF MIDLER FRA SUNDHEDSPOLITISK UDSPIL TIL SÅRBARE GRAVIDE Kommuner og regioner inviteres hermed til at indsende fælles ansøgning om midler til udvikling af den tidlige indsats i forhold til

Læs mere

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN

DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN DANSK SYGEPLEJERÅDS ANBEFALINGER TIL SVANGREOMSORGEN Svangreomsorgen er under hastig forandring. Indlæggelsestiden efter fødsel er faldet markant. Det er blevet normen, at nybagte mødre og nyfødte børn

Læs mere

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten.

Tilbud om graviditetsbesøg. Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Ønsker du/i et graviditetsbesøg er du/i velkomne til at kontakte Sundhedstjenesten. Tilbud om graviditetsbesøg Sekretæren træffes mandag-torsdag kl. 8-14 på telefon nr. 7259 6720. E-mail: sundhedstjenensten@egekom.dk

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende

LUP Fødende. Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende Spørgeskemaundersøgelse blandt 9.500 kvinder, der har født LUP Fødende Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser blandt Fødende 2013 Udarbejdet af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse på

Læs mere

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet

Til forældre. der mister et spædbarn. på Rigshospitalet Til forældre der mister et spædbarn på Rigshospitalet Indholdsfortegnelse Opfølgende samtale 2 Svangreafdelingen 2 Neonatalklinikken 2 Socialrådgiver 3 Psykolog 3 Præst 3 Sundhedsplejerske 3 Fysiske forhold

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen og Station Victor Nørregade 2 9800 Hjørring Uddannelsesansvarlig sundhedsplejerske:

Læs mere

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland

Familieambulatoriet. Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn. Patientinformation. Revideret 19.11.2010. Region Midtjylland Patientinformation Familieambulatoriet Et tilbud til forebyggelse af rusmiddelskader hos børn Revideret 19.11.2010 Region Midtjylland Familieambulatoriet Familieambulatoriet, Region Midt Adresse: Familieambulatoriet

Læs mere

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år

Sundhedsplejen. Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Sundhedsplejen Til professionelle -støtte til sårbare gravide og familier med barn op til 2 år Hvad handler FORUD om? FORUD tilbyder støtte og vejledning til sårbare gravide og småbørnsfamilier med børn

Læs mere

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne

Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne BRUGER INDFLYDELSE DK Vejledning til spørgeskemaet Mål Forandringerne Spørgeskema til at måle forandringer på syv områder, når sociale tilbud arbejder med Om spørgeskemaet Mange bo- og dagtilbud arbejder

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser

Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Til Indenrigs- og Sundhedsministeriet Status for regionernes og kommunernes tilbud til gravide og fødende med fokus på ambulante fødsler og tidlige udskrivelser Indenrigs- og Sundhedsministeriet har d.

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune

Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kvalitetskontrakt for Haderslev Kommune Kode: BF1 Bedre opsporing tidligere indsats i Det tværfaglige distriktsarbejde. Udvikling af en opsporingsmetode for aldersgrupperne 0-2 år, 3-6 år og 6-10 år i

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression!

Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Et lykkeligt liv - efter min fødselsdepression! Vores datter Emma blev født i okt. 2003. Vi havde været gravide før men jeg aborterede i 7. uge af graviditeten. Graviditeten med Emma var præget af angst

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg

Årsrapport 2013. Forebyggende hjemmebesøg Årsrapport 2013 Forebyggende hjemmebesøg 1 Beskrivelse af de forebyggende hjemmebesøg De forebyggende hjemmebesøg sætter fokus på forebyggelse og sundhedsfremme, hos borgere der er fyldt 75 år, og som

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012

Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Seksualpolitik Gyldenstenskolen 26.oktober 2012 Formål Skolens har først og fremmest brug for en seksualpolitik for at forebygge krænkelser og seksuelle overgreb, men også for give personalet på skolen

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER

FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER FAMILIEAMBULATORIET EN INTERVENTIONSMODEL FOR GRAVIDE OG SMÅBØRNSFAMILIER MED BRUG AF RUSMIDLER og gravide med hiv-infektion FAMILIEAMBULATORIER PÅ LANDSPLAN Et familieambulatorium i hver region Ved obstetrisk

Læs mere

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk.

Lisbeth Villumsen - Skibdalsvej 25, 7990 Ø Assels, Danmark - Tlf.:+45 97764174 - Mobil: +45 21905868 - Lisbeth@livviadialog.dk. Artikel af Lisbeth Villumsen Privatpraktiserende sundhedsplejerske, Psykoterapeut MPF, ECP godkendt. Narrativ terapeut med internationalt diplom. Indehaver af Narrativ institut og Liv via dialog. Lisbeth

Læs mere

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr.

Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel. trin for trin. Pjecen er revideret med telefonnumre og links, december 2011 Dok nr. Handlingsguide for mistanke om børn i mistrivsel trin for trin. 1 Indhold NÅR ET BARN MISTRIVES...3 REGLER FOR UNDERRETNINGSPLIGT...4 HVAD GØR JEG VED MISTANKE OM MISTRIVSEL?...5 TRIN 1: KONTAKT TIL LEDER

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Informationsmateriale før insemination

Informationsmateriale før insemination Informationsmateriale før insemination Velkommen hos Storkereden Hos Storkereden er vi klar til at tage godt imod dig for at sikre et godt inseminationsforløb. Det er vigtigt at du føler dig tryg og i

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

Ref.: Referatet godkendt og brevet til Samordningsudvalget godkendt efter Karen Glieses indlæg.

Ref.: Referatet godkendt og brevet til Samordningsudvalget godkendt efter Karen Glieses indlæg. REFERAT Direkte 48295303 Møde i: Arbejdsgruppen for konsolidering og øvrige tværsektorielle opgaver Dato: 18/12 2013 Kl.: 12-15 Sted: Frederikssund Hospital Mødelokale 2 direktionsgangen Deltagere: Gitte

Læs mere

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål:

BAGGRUND. Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune. Undersøgelsens formål: PRÆSENTATION: BRUGERTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE PÅ DET SPECIALISEREDE VOKSENOMRÅDE BAGGRUND Undersøgelse af borgernes tilfredshed med Center for Børn og Voksnes ydelser på voksenområdet i Hørsholm Kommune.

Læs mere

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013.

Fødselsrokaden trådte i kraft den 1. december 2014, og er beregnet på baggrund af fødselstallet i 2013. Center for Sundhed splanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6015 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 14000323 Ref.: hasura Dato: 20. februar 2015 Kapacitetsudfordringer

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder

Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født

Patientinformation. Barselsklinikken. Et tilbud til dig, der har født Patientinformation Barselsklinikken Et tilbud til dig, der har født Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Barselsklinikken Barselsklinikken er et ambulant tilbud til dig der har født. Barselsklinikken kan

Læs mere

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn

Når 2 bliver til 3. hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Når 2 bliver til 3 hvad så med sexlivet? Denne pjece henvender sig især til par der venter, eller lige har fået, deres første barn Det er naturligt og normalt at være gravid Men under graviditeten sker

Læs mere

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage).

I tabel 1 ses resultaterne fra Thorvaldsens tidsregistreringer fra den 4/2-5/3 2006 (30 dage). Evaluering af Netværkstedet Thorvaldsen Til brug i evalueringen af Netværkstedet Thorvaldsen har Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune i fællesskab udarbejdet et spørgeskema til Thorvaldsens brugere.

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Evaluering af 'Mindfulness '

Evaluering af 'Mindfulness ' 4. oktober 211 Evaluering af 'Mindfulness ' I perioden 13-5-211 til 16-9-211 blev kurset 'Mindfulness ' afholdt for 41 deltagere. I forbindelse med kurset er der foretaget en evaluering. Resultaterne af

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Graviditeten - forberedelse til et nyt liv

Graviditeten - forberedelse til et nyt liv Graviditeten - forberedelse til et nyt liv et tværsektorielt samarbejde med henblik på at styrke svangreomsorgen for udsatte gravide visiteret til omsorgsniveau 3. Projektdeltagere: Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital

Bilag til studiehåndbog 2013. for jordemoderstuderende, klinisk undervisning. Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Odense Universitetshospital Bilag til studiehåndbog 2013 for jordemoderstuderende, klinisk undervisning Gynækologisk-Obstetrisk afdeling D, Indholdsfortegnelse Forventningssamtaleark, H5, modul 7...3 Forventningssamtaleark, H6, modul

Læs mere

Underretninger er udtryk for omsorg

Underretninger er udtryk for omsorg Underretninger er udtryk for omsorg Som fagperson har du et særligt ansvar for at handle, når du er bekymret for et barn En underretning er udtryk for omsorg for et barn. Denne pjece er en del af en kampagne,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK

BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK BØRNESUNDHED AMMEPOLITIK INDLEDNING Børnesundhed besluttede i 2012, at sætte særlig fokus på amning i Odsherreds kommune. Ammevejledning i praksis har i efteråret 2013 været det gennemgående tema for et

Læs mere

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Præsentation af klinisk uddannelsessted Præsentation af klinisk uddannelsessted Sundhedsplejerskeordningens navn, adresse, telefonnummer og e-postadresse: Sundhedsplejen Middelfart Kommune Dagtilbudsafdelingen Anlægsvej 4, 5592 Ejby Tlf.88885500

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI

SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI AEU-2 SPØRGESKEMA OM DIN EPILEPSI Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! NEUROLOGISK AMBULATORIUM OM DIN EPILEPSI

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80%

Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 2015 Skolerapport 100 besvarelser ud af 125 = 80% Medarbejdertilfredshedsundersøgelse 215 Skolerapport besvarelser ud af 125 = % 1 Tolkning af resultatet 6 1 1 Kilde: Ennova MTU 211 præsentation 2 Arbejdsglæde - tilfredshed og motivation 213 215 74 82

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere