Enighed en metode til ændring af praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enighed en metode til ændring af praksis?"

Transkript

1 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Enighed en metode til ændring af praksis? Concord a method of changing practice? This article describes a research and development method called the Delphi-Survey. It is a consensual method used internationally within nursing, and fields of application are mentioned. Various types of Delphi-Surveys as well as characteristics of this method are described. Advantages and disadvantages of the Delphi-Survey are discussed based on international research literature. The article concludes with a description of the method that will, hopefully, serve as a kind of application manual. Finally, the authors give examples of how to apply the method within Danish health care. Keywords: Delphi-Survey, development, nursing, method, research Kristine U. Jensen & Poul Bruun Metode Navnet Delfi (eng. Delphi) stammer fra græsk mytologi. Delfi refererer til et tempelkompleks, hvor man kunne søge svar på uløselige spørgsmål (1-2). Delphi-Survey blev oprindeligt udviklet af Rand Corporation i Californien. Metoden blev udviklet af matematikerne Dalkey & Helmer til at forudsige udviklingstendenser til brug inden for langsigtet planlægning. Ifølge Dalkey var der tre mulige kilder, man kunne bruge til at forudsige udviklingen. I den ene ende af et kontinuum er viden, i den anden er spekulation, og midt imellem er der meninger (2-6). Viden er bundet i solid evidens, og spekulation har ingen evidens, mens meninger har nogen evidens. Hvor der ikke findes nogen viden, og hvor det kan være nødvendigt at forudsige fremtiden, søger Delphi-Survey at finde sammenfaldende meninger blandt en gruppe af eksperter for at kunne forudsige fremtiden (4, 6). Der findes forskellige typer af Delphi-Surveys: Den klassiske Delphi Den politiske Delphi Beslutnings-Delphi Den reaktive Delphi Real-time Delphi. Den klassiske Delphi-Survey bruges til at samle information og opnå konsensus blandt en større gruppe eksperter. Den bruges overvejende til at forudsige fremtidige begivenheder. Den politiske Delphi er et forum for ideer. I denne Delphi bliver der overvejende samlet information, som skal nuancere forskellige muligheder for beslutninger. Man prøver forskellige synspunkter og deres indvirkning på Delphi-panelet. Beslutnings-Delphi bruges til at generere beslutninger, der vil påvirke udviklingen. De enkelte runder i denne type Delphi bruges til at skabe konsensus omkring beslutninger. I denne type Delphi-Survey er panelmedlemmerne ikke anonyme kun deres besvarelser. Den reaktive Delphi bruges til vurdering af tidligere indsamlet information. I denne Delphi udvikler paneldeltagerne ikke overordnet ny viden. Eksperterne forholder sig til og vurderer de informationer, der præsenteres for dem. Real-time Delphi bygger på alle surveys klassiske karakteristika. Den adskiller sig ved at foregå via internettet. Panelet vil således kunne svare simultant og få nye spørgeskemaer ud med det samme via . Runderne foregår således meget hurtigt (3, 7-8).

2 46 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Delphi-Survey og dens elementer De enkelte deltagere i Delphi-Survey er anonyme for hinanden. Under hele survey et kender de ikke hinanden. Atwal & Caldwell anfører, at det tillader deltagerne at kunne ændre og udtrykke deres meninger og holdninger uden at miste status og tillid. Det øger validiteten af data, da det minimerer faren for informationsbias (9). Anonymiteten giver alle deltagere ens rammer for at udtrykke og reagere på synspunkter og ideer upåvirket af de andres identitet. Ethvert panelmedlem får således mulighed for at udtrykke sin mening uden at føle gruppepres fra andre, mere indflydelsesrige medlemmer af panelet (10). Ekspertpanel Det er helt grundlæggende, at deltagerne i Delphi- Survey er villige og kompetente til at deltage i alle runder af survey et. Man kan definere ekspert på mange måder, men de fleste forskningsresultater peger på, at en meget forskelligartet gruppe af eksperter er at foretrække. Det er vigtigt at udvælge personer med forskellige personligheder og synspunkter, da det giver resultater præget af høj kvalitet og meget acceptable løsninger. Man bør sikre sig en så bred vidensbaggrund som overhovedet muligt (11). Dog er det vigtigt, at panelet, såfremt Delphi-Survey omhandler klinisk intervention, udelukkende består af kliniske eksperter fra det pågældende kliniske område (12). Generelt vil man dog sige, at Delphi-Surveys problemstilling er afgørende for sammensætningen af ekspertpanelet (10). Konsensus Det er vigtigt at fastslå, at konsensus blandt panelets deltagere ikke betyder, at alle er enige. Man kan heller ikke hævde, at man har fundet det korrekte svar. Man har under anvendelsen af Delphi-Survey fundet dette panels korrekte svar.der anvendes forskellige definitioner af konsensus, men overvejende vil det være den enkelte forsker, der fastsætter sit eget konsensusniveau for Delphi-Survey. Konsensusniveauet, dvs. hvor mange procent af paneldeltagerne der er enige, svinger fra Nogle forskere overlader det til læserne selv at definere konsensus for det pågældende forskningsprojekt (1, 3, 10-11). Runder Delphi-Survey foregår over flere runder. Den klassiske Delphi-Survey er på fire runder. Runderne bygger på tankegangen om opnåelse af konsensus. Der rundsendes spørgeskemaer til ekspertpanelet. Spørgeskemaerne i de enkelte runder bygger på analyseresultaterne fra den foregående runde. Resultaterne af den samlede survey bygger på analysen af både kvantitative og kvalitative data. Spørgeskemaet i den første runde er ofte ustruktureret og søger meget åbne svar og vurderinger. Det giver paneldeltagerne stor mulighed for at vurdere og beskrive emnet for Delphi-Survey. Der udføres herefter en kvalitativ analyse, og resultaterne herfra danner baggrunden for kommende runders spørgeskemaer. Delphi-Survey består oftest af to til fire runder. På baggrund af de statistiske analyser udformes spørgeskemaerne for den kommende runde (1, 9-11, 13). Efter første runde anvendes prioriteringsteknikker eller rangvurdering ud fra fx Likert-skaleringer til at vurdere konsensusniveau i ekspertpanelet (11). Manual til den klassiske Delphi- Survey Dette afsnit kan fungere som en manual til anvendelse af metoden. Beskrivelsen er sat ind i en dansk kontekst. Og konkret tages der udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke kompetencer skal man have som teamleder, kontaktperson eller gruppeleder inden for sygeplejen? Metoden og processen i de enkelte trin er anskueliggjort i figur 1.

3 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Definition af forskingsproblem Hvilke kompetencer skal man have som teamleder, kontaktperson eller gruppeleder indenfor sygeplejen Sampling af panel af eksperter Sygeplejersker på relevante institutioner udvælges og samples ud fra kriterier udviklet på baggrund af P. Benners kompetenceudviklingsteori 1. runde af Delphi-Survey Kvalitativ spørgeskemaundersøgelse, kvalitativt interview eller fokusinterview for at udvikle udkast til kompetenceprofil: Data analyseres. Kompetencer kategoriseres Forslag til spørgeskema udarbejdes Spørgeskema udsendes til panelets eksperter 2. runde af Delphi-Survey Panelets eksperter scorer hver kompetence eller udsagn i spørgeskemaet ud fra en Likert-scale gående fra meget enig til meget uenig: Data analyseres for graden af enighed Spørgeskemaet tilrettes ud fra analyse Resultater om enighed Der udarbejdes nyt spørgeskema Dette rundsendes til panelets eksperter 3. runde af Delphi-Survey Paneldeltagerne scorer igen hver kompetence eller udsagn i spørgeskemaet ud fra en Likert-scale gående fra meget enig til meget uenig Spørgeskemaer med data analyseres for enighed og graden af denne Udform den endelige kompetenceprofil. Publicer resultatet Gentag evt. sidste runde, såfremt graden af enighed er for lav Figur 1. Sample Sampling er det vigtigste element i processen af Delphi-Survey: Definer og formuler kriterier for udvælgelsen af deltagere i ekspertpanelet. Kriterier skal formuleres med baggrund i projektets problemformulering. Kriterier for udvælgelse skal være: Viden om og ekspertise inden for projektets problemstilling Motivation for deltagelse Klar evne til refleksion over egen praksis Må gerne være en ildsjæl og særdeles forandringsberedt Må gerne have en faglig prestige blandt kolleger Skal have tilknytning til en praksiskultur, hvor problemstillingen er meningsfyldt forankret. Kan i de enkelte grupper være blandt de bedste på en kompetenceudviklingsstige

4 48 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Deltagerne i panelet må gerne have forskellige personligheder og meninger om praksis. I projektet Kompetenceprofil for teamledere, kontaktpersoner og gruppeledere blev udvælgelsen af deltagere foretaget af over- og afdelingssygeplejersker. Det blev aftalt, at der i det samlede panel skulle være repræsentation af sygeplejersker fra forskellige kompetenceniveauer: Der blev udformet et brev, som skulle give deltagerne information om formål, forventninger og krav til deltagelse i projektet. Det blev overvejet, hvor mange paneldeltagere der skulle være i vores projekt.problemstillingen eller ressourcerne kan her være retningsgivende. Det er vigtigt at huske, at ekspertpaneler i Delphi-Surveys ikke behøver at være repræsentative for en bestemt type population, men skal kunne nuancere den givne problemstilling.generelt set vil være relevant og som udgangspunkt et minimum. Da vi skulle udvikle en fælles kompetenceprofil for teamledere, kontaktpersoner og gruppeledere, blev vi enige om, at antallet af eksperter skulle være mellem 20 og 30. Første runde Forskeren tager beslutning om, hvorvidt første runde skal bestå af kvalitative interview eller en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. En interviewguide eller et spørgeskema udvikles og afprøves i en pilotundersøgelse. Der udsendes brev til informanter. Første runde af Delphi-Survey gennemføres. Problemstillingen er retningsgivende for forskerens valg. Såfremt man har en meget åben kvalitativ problemstilling, hvor nuanceringen er det vigtigste, vil det være bedst at vælge kvalitative interview. Såfremt problemstillingen er en prioritering af emner i forhold til hinanden, vælges en klassisk spørgeskemaundersøgelse. Projektets problemstilling en kompetenceprofil var af kvalitativ karakter, så derfor valgte vi at udføre en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse. Der blev stillet et meget åbent og simpelt spørgsmål: Hvad skal du kunne for at udøve funktionen som teamleder/kontaktperson eller gruppeleder? Data analyseres kvalitativt eller kvantitativt. Den kvalitative analyse gennemføres ud fra transskribering af båndoptagelser af interview eller ud fra spørgeskemaer. Analysen gennemføres ud fra anerkendte principper for kvalitativ analyse. Det er vigtigt, at der i analysen anvendes teknikker for at øge realibilitet og validitet af resultaterne fra den kvalitative undersøgelse (14-15). Den kvantitative analyse gennemføres i et statistikprogram, hvor der fx beregnes middelværdi, standarddeviation eller det procentvise niveau for konsensus. Data fra spørgeskemaundersøgelsen i kompetenceprofilprojektet blev analyseret, og der blev formuleret kompetencer i en femdelt kompetencemodel. På baggrund af resultaterne udarbejdes et spørgeskema til anden runde af Delphi-Survey. Har første runde været udført ud fra en kvalitativ metode, vil det være kategorierne fra analyserne, der danner baggrund for et spørgeskema. Har første runde været udført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, vil det være de udsagn fra spørgeskemaet, der har højst score, som danner baggrund for udarbejdelsen af spørgeskemaet til anden runde. Spørgeskemaet til anden runde opbygges som en række udsagn. I kompetenceprofilprojektet var det en række kompetencer. Man kan give svarmuligheden ja/nej eller bedømmelse på en Likert-skala på 1-5, 0-4 eller 0-9. I projektets spørgeskema til anden runde blev anvendt en Likert-scale på 1-5. Det gjorde det muligt statistisk at vurdere om konsensusniveauet blandt ekspertpanelet var højt eller lavt. Såfremt spørgeskemaet til anden runde er udviklet på baggrund af kvalitative data, kan der i anden runde anvendes en kombination af kvan-

5 Klinisk sygepleje 20. årgang nr titativ og kvalitativ metode. Man indbygger muligheden for kvalitative besvarelser som et supplement til de ovenfor nævnte vurderinger. Anden runde Der udformes igen et brev til informanterne indeholdende instruks og spørgeskema. Deltagerne i ekspertpanelet får nu mulighed for at vurdere, om de er enige, eller hvor enige/uenige de er i spørgeskemaets forskellige udsagn. De har måske endvidere mulighed for at kommentere de enkelte udsagn skriftligt. Deltagerne i kompetenceprofilprojektets ekspertpanel kunne kun vurdere kompetencerne på en Likert-skala. Data analyseres kvantitativt og evt. kvalitativt som i første runde. Resultaterne af den kvantitative og evt. kvalitative analyse danner baggrund for udarbejdelsen af spørgeskema til Delphi-Surveys tredje runde. Såfremt der i anden runde har været mulighed for kvalitative kommentarer, justeres spørgeskemaets udsagn på baggrund af resultatet fra den kvalitative analyse. Hvert udsagn vurderes statistisk for konsensusniveau bedømt ud fra beregninger af middelværdi, standarddeviation eller det procentvise niveau for konsensus. Kun de udsagn, der opfylder det af forskeren fastsatte konsensusniveau, går videre til næste runde. I kompetenceprofilprojektet blev data analyseret kvantitativt. Der blev for hver kompetence beregnet middelværdier.vi overførte kun de kompetencer til spørgeskemaet for tredje runde,hvor middelværdien var over den fastsatte værdi. Det endelige spørgeskema udfærdiges. Tredje runde Spørgeskema og instruks rundsendes til paneldeltagerne Deltagerne i ekspertpanelet vurderer spørgeskemaets forskellige udsagn eller kompetencer. Data analyseres kvantitativt Hvert udsagn vurderes statistisk for konsensusniveau. Kun de udsagn, der opfylder det af forskeren fastsatte konsensusniveau, indgår i det endelige produkt. Det endelige produkt en kompetenceprofil udfærdiges på baggrund af konsensusvurderingerne. Produktet publiceres. Vi er ikke færdige endnu men vi vil skrive en rapport og muligvis en artikel. Bias Det er vigtigt, at deltagerprocenten i de enkelte runder og for projektet som helhed er stabil og høj. Deltagerprocenten skal helst være omkring 70% og bør ikke være under 50%. Deltagerprocenten for vores første runde har været ca. 66%, hvilket er tilfredsstillende. Statistik Der anvendes forskellige statistiske parametre. Man kan fastsætte et procentuelt konsensusniveau, fx at 80% af alle deltagere skal være enige for at udsagn går videre til næste runde. Det er forskeren selv, der fastsætter dette konsensusniveau. Ved anvendelse af Likert-skalaer kan man fastsætte et middeltal for konsensus. For eksempel vil man ved anvendelse af en Likert-skala på 1-5 kunne fastsætte et konsensusniveau på 4,0. Opnår de enkelte udsagn ikke denne middelværdi, udgår de af spørgeskemaet til næste runde. I nogle Delphi-Surveys anvendes beregning af standarddeviation. I kompetenceprofilprojektet blev der anvendt middeltalsberegninger. Etik Paneldeltagerne skal være anonyme for hinanden. Deltagerne må ikke diskutere spørgeskemaer og besvarelser med hinanden.

6 50 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Deltagelse er frivillig. Man kan som medlem af ekspertpanelet til enhver tid trække sig ud af projektet. Alle data og oplysninger skal behandles fortroligt og bør tilintetgøres efter anvendelse (7, 9, 11, 13, 16). Delphi-Surveys stærke og svage sider Delphi-Survey er en gruppefaciliteringsteknik, hvor man søger at skabe/opnå enighed konsensus mellem en gruppe af eksperter gennem en serie af strukturerede spørgeskemaer for det meste betegnet som runder (3). Den moderne Delphi-Survey er en teknik, der rekonstruerer processen i gruppekommunikation for at frembringe enighed blandt en gruppe af eksperter om forudsigelser eller prioriteringer (16). Man kan definere metoden som en systematisk indsamling og sammenlægning af en gruppe eksperters bedømmelser/vurderinger af forskellige spørgsmål eller emner (17). Grundlæggende set er Delphi-Surveys helt store fordel muligheden for kulturudvikling i en afdeling. Muligheden for at kombinere forskellige udviklingsstrategier springer tydeligt i øjnene: Man kan som leder pege i en retning top-down men selve indholdet, fx en kompetenceprofil, vil det tydeligvis være personalet, der bestemmer bottom-up. I Norden er det specielt i Sverige, at Delphi-Survey har været anvendt. Survey har her været anvendt til udvikling af en evalueringsmetode i den kliniske uddannelse inden for sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringsmetoden fungerede fint og var udviklet blandt de personer, der skulle anvende den. Den har været anvendt til at beskrive de problemer, telefonkonsultationssygeplejerske har mødt under deres telefoniske kontakt med patienter, hvor man fandt frem til fælles problemer og deraf følgende løsningsmodeller. Det er en måde at løse praktikeres problemstillinger på løst af praktikerne selv.delphi-survey er blevet brugt til udvikling af et instrument til kvalitetsbedømmelse af jordmødrenes omsorg for fødende kvinder, hvor udviklingen foregik via bottom-up strategi. Metoden giver ejerskab til det endelige produkt. Der er udviklet monitoreringsinstrumenter til vurdering af kvaliteten i jordmødres omsorg for fødende kvinder. Metoden er blevet anvendt til at inddrage borgerens/klientens/patientens/lægmands synspunkter vedrørende opfattelsen af sygeplejerskens rolle i primærområdet. I kvalitetsudvikling er Delphi-metoden blevet anvendt til at udvikle indikatorer for monitorering af klinisk sygepleje i geriatrien og psykiatrien. I akutsygepleje er der blevet udviklet præstationsindikatorer for de ansatte, og i dette forskningsprojekt var patienter involveret som medlemmer af ekspertpanelet. En gruppe forskere i New Zealand har anvendt metoden til at udvikle et instrument til audit af den kliniske sygepleje. Delphi-Survey giver inden for kvalitetsudvikling muligheden for at sammensætte et ekspertpanel, hvor man har både patientens og den professionelles dimension med i udviklingsarbejdet. Ved anvendelse af klassiske kvalitetsudviklingsmetoder skal man lave to projekter for at få inddraget begge dimensioner. Delphi-Survey anvendes til udvikling af kliniske retningslinjer og udvikling af kompetenceprofiler. I vores profession findes der meget sjældent beskrevet forskning, som lige rammer en bestemt klinisk retningslinje eller kompetenceprofil. Inden for professioner, hvor forskningstraditionen er relativt ung, er det en fordel, at man kan evidensbasere til konsensusniveau med Delphi-Survey. Mange problemstillinger inden for sygeplejen er af kvalitativ karakter. Delphi-Survey giver muligheden for at kombinere kvalitativ og kvantitativ metode i samme udviklingsprojekt. 1 Delphi-Survey har ligesom alle videnskabelige metoder svage sider, som den kan kritiseres for. Et af de grundlæggende fænomener i anvendelsen af Delphi-Survey er ekspertbegrebet. Man diskuterer i den internationale litteratur, hvilke karakteristika der konstituerer en ekspert. Hvordan vurderer

7 Klinisk sygepleje 20. årgang nr man om en person er ekspert inden for sit område? Skal det være videnskabelige publikationer? Skal det være en peer review, eller er det forskerens bedømmelse, der ligger bag? I mange Delphi-Survey studier beskrives meget lidt eller intet om forskerens overvejelser om paneldeltagernes kvalifikationer med henblik på at deltage. Det kan give problemer med troværdighed og niveau af resultaterne af Delphi-Survey. Det kan være svært at sammensætte et ekspertpanel. Såfremt man sammensætter et panel af specialiserede videnskabelige eksperter i forbindelse med en mere almen problemstilling, kan man risikere, at nogle af eksperterne ikke er opdaterede i deres viden om problemstillingen. Det samme kan ses ved peer review-panelet, der bliver meget ens, da bedømmerne kommer til at vælge dem, som ligner dem selv mest. Det kan være en fordel at sammensætte ekspertpanelet på baggrund af den problemstilling, der skal belyses, og ikke udelukkende på baggrund af videnskabelige kvalifikationer. De fleste forfattere peger på nuanceringen i resultaterne af Delphi- Survey via et bredt sammensat ekspertpanel, og at den enkelte forsker tydeligt skal redegøre for panelets demografiske data og de kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af eksperter eller paneldeltagere. Det er meget tydeligt, at ekspertbegrebet er en meget svag side. Når man, som vi har gjort det, anvender Delphi-Survey i praksis, bliver det meget klart, at der kan være stor uenighed om enkelte personers ekspertværdighed. Vi har oplevet, at der ikke har været enighed om ekspertbegrebet i forhold til bestemte ansatte. Uenigheden forekommer fx blandt de ledere, der skal udpeger deltagere til ekspertpanelet (1, 4-5, 9-10, 16, 18, 19). De fleste ekspertpaneler er sammensat af specifikt udpegede personer. Man anvender ikke et tilfældighedsprincip for sammensætningen af panelet/populationen som i flere andre videnskabelige metoder. Kritikere påpeger, at det kan påvirke reliabilitet og validitet af svar, da det kan være svært at generalisere ud fra de højt selekterede paneler. Det vil i Delphi-Survey være afgørende for resultaternes troværdighed, at forskeren kan godtgøre, at panelet er sammensat af en række deltagere, der er repræsentative medlemmer af populationen, og som kan belyse Delphi-Surveys problemstilling. Antallet af paneldeltagere varierer i den internationale litteratur mellem 10 og over deltagere. Det beskrives enkelte steder, at nomineringen af den enkelte deltager kan øge svarprocenten i senere runder af Delphi-Survey. Netop antallet af paneldeltagere kan medføre problemer i de senere runder af Delphi-Survey. Det er et kendt fænomen, at en del paneldeltagere trækker sig fra deltagelse, såfremt Delphi-Survey forløber over længere tid. Der kan således i undersøgelser med mindre paneler blive et markant problem med antal besvarelser i de sidste runder med deraf manglende reliabilitet og validitet for Delphi-Surveys resultater og konklusioner. Man anbefaler forskellige niveauer af besvarelser for samtlige runder, men 70% af panelets deltagere bør dog svare på spørgeskemaet i hver runde (2, 5, 19-20). Både antal deltagere og den fortsatte deltagelse i Delphi-Survey udgør et reelt problem. I afdelinger med stor udskiftning blandt personalet vil Delphi-Survey være svær at anvende som forsknings/udviklingsmetode. Konsensusbegrebet er formentlig det mest omdiskuterede element i Delphi-Survey. Synspunkterne blandt forfatterne rækker fra, at konsensus opnået i en Delphi-Survey ikke er lineært forbundet til ægte konsensus, til at konsensus er metodens hovedformål og styrke, hvilket er den mest almindelige indstilling blandt forfatterne. Nogle forfattere har det synspunkt, at konsensuselementet er unødvendigt i visse typer af Delphi-Surveys, fx den politiske Delphi-Survey, men helt grundlæggende i andre, fx den klassiske Delphi-Survey. Der er ofte i de videnskabelige artikler ikke givet nogen beskrivelse eller begrundelse for det fastsatte konsensusniveau. Man kan næsten sige, at konsensusniveauet blot er indbygget i projektet og ikke nærmere beskrives eller begrundes. Der er foretaget replikative studier, hvor Delphi-Survey er gentaget efter 12 måneder. Resultaterne fra disse studier viser, at ekspertdeltagerne ofte indtager de oprindelige standpunkter, dvs. at slutresultatet fra Delphi-

8 52 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Survey gentaget efter 12 måneder minder om resultaterne fra de første runder af den oprindelige Delphi-Survey. Nogle forfattere lægger stor vægt på, at konsensusbegrebet skal kombineres med en anden faktor: stabilitet i konsensus i de enkelte runder af Delphi-Survey. Konsensusniveauet skal helst være stort set det samme i runderne helst stigende og ikke mere end 15% af panelets deltagere må skifte mening mellem de enkelte runder. Der er forsket i konsensusniveauet inden for samme problemstilling hos to ekspertpaneler. Her viste resultaterne tydeligt, at de to paneler havde et konsensusniveau på 93%. Man anbefaler et noget forskelligt konsensusniveau fra 50% til 70%. Det er meget vigtigt, at den enkelte forsker tydeligt beskriver kriterier for valget af konsensusniveau samt begrunder dem. Som tidligere nævnt kan responsraten for besvarelser falde noget igennem Delphi-Surveys runder. Det er dog meget vigtigt for validiteten af konsensusniveauet, at der for alle runder af Delphi-Survey er en besvarelsesprocent på 70% (1-3, 5, 13, 20-22). Der findes ofte ikke nogen forskning eller andet, der kan påpege konsensusniveauet for fx en kompetenceprofil. Det er således noget frustrerende som projektansvarlig selv at skulle fastsætte dette niveau. Man kan nemt komme til at sætte niveauet for højt eller for lavt, lade sig påvirke af andre personers meninger eller det resultat, som ledelsen helst ser. Systematiske fejl i forskning er almindeligt kendt. Der er beskrevet forskellige typer af systematiske fejl; fx informationsbias. Systematiske fejl i et forskningsprojekt bundet til forskerens adfærd i forskningsprocessen er også velkendt. Begrebet er benævnt researchers bias. Delphi-Survey har også denne svage side. Nogle forfattere beskriver, at personlig kontakt til informanterne i første runde af en Delphi-Survey har tydelig effekt på, hvor mange der besvarer spørgeskemaerne i de kommende runder, og hvilke holdninger informanterne indtager i forhold til en problemstilling. En anden mulighed for researchers bias kan forekomme i analyseprocesserne. Forskeren bearbejder her data og kan måske forledes til at lade analysen og dermed resultaterne påvirke af egen holdning. De her beskrevne typer af researchers bias vil kunne forekomme i alle typer af forskning (18-20). Reliabiliteten af Delphi-Survey sætter nogle forfattere spørgsmålstegn ved. Kan man forvente det samme resultat, såfremt man gentager Delphi-Survey med et andet panel af eksperter? Der bliver påpeget en række forhold i forskningsmetoden, som kan påvirke reliabiliteten. Et af de væsentligste er allerede blevet omtalt: tilbagetrækningen fra projektet, dvs. at deltagerne ophører med at besvare spørgeskemaer efter første runde. Der er forskellige resultater vedrørende reliabiliteten i informanternes svar. Der kan ikke drages nogen endelig konklusion ud fra denne problemstilling om reliabiliteten, da resultaterne i den internationale forskning er for forskellige. Det anbefales, at man anvender internationalt anerkendte valideringsmetoder for kvalitativ analyse, og at man anvender motiverede og interesserede eksperter i panelet. I forhold til metodens content og concurrent validitet nævnes tilbagetrækningen fra deltagelse i de efterfølgende runder som et stort problem. Det anføres, at en for stor tilbagetrækning kan ændre retningen og graden af konsensus blandt informanterne. En af metodens grundforudsætninger er netop konsensusbegrebet og dermed validiteten i resultaterne og konklusioner af Delphi-Survey. Det anbefales, at man anvender interesserede og motiverede eksperter for at undgå forringelser i validiteten inden for disse to områder. Enkelte resultater tyder på, at kontakt til forskeren i første runde enten i form af et kvalitativt interview eller ved introduktion til en kvalitativ, semistruktureret spørgeskemaundersøgelse forøger deltagerprocenten i kommende runder af Delphi-Survey. Det anbefales endvidere, at man laver gentagne runder i Delphi- Survey ikke kun to runder, men minimum tre og helst flere (1, 3, 9, 19-20). Endelig skal det anføres, at som ved al anden forskning hviler kvaliteten af en Delphi-Survey på styrken af dens design, ekspertpanelet samt processen og den måde, hvorpå man opnår konsensus (16).

9 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Denne metode åbner vide perspektiver for anvendelse inden for sygeplejen til udviklings- og forskningsprojekter. Det er specielt muligheden for at anvende den lokale praksiskultur samt de lokale eksperter (praksisaktører), samt at man umiddelbart kan anvende bottom-up strategier i forskning, der tiltaler os. Findes der ikke teori/evidens på et givet område, vil denne metode kunne anvendes i de første trin i en evidensbasering. NOTE Sygeplejerske Kristine U. Jensen Markvangen 22, Bredballe 7120 Vejle Ø Sygeplejerske, SD, MPH Poul Bruun Videncenteret Sygeplejeskolen i Vejle Amt Soldalen 8 DK-7100 Vejle 1. Supplerende litteratur fås ved henvendelse til Poul Bruun. LITTERATUR 01. Crisp J, Pelletier D, Duffield C, Nagy S, Adams A. It s all in a name. When is a Delphi study not a Delphi study. Austral J Adv Nurs 1999; 16 (3): Sumsion T. The Delphi technique: An adaptive research tool. Brit J Occupational Therapy 1998; 61 (4): Hasson F, Keeney S, McKenna H. Research guidelines for the Delphi survey technique. J Adv Nurs 2000; 32 (4): Fischer RG. The Delphi method. J Academic Librarianship 1978; 4 (2): Walker AJ, Selfe J. The Delphi method: a useful tool for the allied health researcher. Brit J Therapy and Rehabil 1996; 3 (12): Dalkey NC. The Delphi method: An experimental study of group opinion. Santa Monica: Rand; Rudy SF. A review of Delphi Surveys conducted to establish research priorities by specialty nursing organisations from 1985 to ORL-Head and Neck Nurs 1996; 14 (2): Crisp J, Pelletier D, Duffield C, Adams A, Nagy S. The Delphi method? Nurs Research 1997; 46 (2): Atwal A, Caldwell K. Profiting from consensus methods in occupational therapy: Using a Delphi study to achieve consensus on multiprofessional discharge planning. Brit J Occupational Therapy 2003; 66 (2): Keeney S, Hasson F, McKenna HP. A critical review of the Delphi technique as a research methodology for nursing. Int J Nurs Stud 2001; 38 (2): Powell C. The Delphi technique: myths and realities. J Adv Nurs 2003; 41 (4): Jones J, Hunter D. Qualitative research: Consensus methods for medical and health services research. BMJ 1995; 311 (7001): McKenna HP. The Delphi technique: a worthwhile research approach for nursing. J Adv Nurs 1994: 19 (6): Kvale S. Interview. København: Hans Reitzels Forlag; Lincoln YS, Guba EG. Naturalistic inquiry. London: Sage; Kennedy HP. Enhancing Delphi research: methods and results. J Adv Nurs 2004; 45 (5): Beech B. Go the extra mile use the Delphi technique. J of Nurs Manage 1999; 7 (5): Everett A. Piercing the veil of the future. Professional Nurse 1993; 9 (3): Beretta R. A critical review of the Delphi technique. Nurse Researcher 1996; 3 (4): Williams PL, Webb C. The Delphi technique: a methodological discussion. J Adv Nurs 1994; 19 (1): Bowles N. The Delphi technique. Nurs Standard 1999; 13 (45): Duffield C. The Delphi technique: a comparison of results obtained using two expert panels. Int J Nurs Stud 1993: 30 (3):

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler Vurdering af kvantitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Brug TAB/shift-TAB til at komme frem og tilbage mellem tekstfelterne)

Læs mere

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed.

Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen. Indholdsfortegnelse. Kvalitetssikring en nødvendighed. 1 Frafald et vildt problem af Helle Brok, leder VIA UC Psykomotorikuddannelsen Indholdsfortegnelse Kvalitetssikring en nødvendighed... 1 Baggrund... 1 Problemformulering... 1 To måder at evaluerer på...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form

Kvalitetsudvikling. kræver dokumentation og data i en eller anden form Velkommen Hønen eller ægget? Kvalitetsudvikling kræver dokumentation og data i en eller anden form Notes on nursing, Florence Nightingale 1859 Dataindsamling har ikke til formål at indsamle tilfældige

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på?

Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hvilke problemstillinger har det videnskabelige råd været inde på? Hans Gregersen Formand for det videnskabelige råd kommissorium (1) Center for Kliniske Retningslinjer er en institution, der samler, organiserer,

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen

AMEE Oplæg Milene Torp Madsen AMEE- 2015 Oplæg Milene Torp Madsen Amee 2015 30 min. Introduktion af workshop. Hvad ved i om kvalitativ forskning? Øvelse: Kvalitativ forskningsmetode ca. 15 min. Kvalitativ vs/og kvantitativ forskning.

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og

Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og Oplæg om undersøgelsesmetoder - Webinar den 10.09.2013 i projektet Bedre faglig læsning og skrivning i EUD Per Svejvig, Ph.d., Institut for Marketing og Organisation, Aarhus Universitet, e-mail: psve@asb.dk

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Kandidatuddannelsen i Informationsvidenskab - Aalborg 2 respondenter 5 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 40% Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? I hvilken grad har uddannelsen

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Kvalitetsudviklingsprojekt

Kvalitetsudviklingsprojekt Kvalitetsudviklingsprojekt Specialuddannelsen i kræftsygepleje Revideret august 2012 Revideret februar 2011 Indholdsfortegnelse Overordnet mål for 3. uddannelsesafsnit... 2 Formål med kvalitetsudviklingsopgaven...

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling

Læs mere

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering

Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Studie-guide Masteruddannelsen i Rehabilitering Modul 1 - Introduktion til videnskabsteori og videnskabelig metode (med forbehold for ændringer) Masteruddannelsen i Rehabilitering MR 13, efterårssemester

Læs mere

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning

Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Metoder til undersøgelse af læringsmålstyret undervisning Uddannelse for læringsvejledere i Herlev Kommune 20. Marts 2015, kl. 09:00-15:00 Underviser: Leon Dalgas Jensen, Program for Læring og Didaktik,

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie

Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie Hygiejne i medvind samarbejde om udvikling af kommunale hygiejneorganisationer et kvalitativt studie MPH-arbejde af hygiejnesygeplejerske Dorthe Mogensen Ved Nordic School of Public Health, NHV Gothenburg,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010

Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Målgruppeanalyse-kursus aften forårssemestret kursusplan 2010 Pr. 21.01.09 nu med sidetal på Fokusgrupper både 1. og 2. udgave. Se aktuelle ændringer og andet på: http://maalgruppe.wordpress.com Generelt

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser

Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Kliniske retningslinjer et redskab til at sikre kvalitet i kerneydelser Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Hvad er en klinisk retningslinje? En klinisk retningslinje defineres som systematisk udarbejdede

Læs mere

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende

At læse videnskabelige artikler viden og øvelse. Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende At læse videnskabelige artikler viden og øvelse Mette Kildevæld Simonsen Sygeplejerske, MPH, Ph.D- studerende SIG-gruppen d. 21.04 2010 1 Program 1. Hvordan er artikler opbygget 2. Hvordan læser man dem

Læs mere

Implementering hvad er problemet?

Implementering hvad er problemet? Implementering hvad er problemet? Masterafhandling i klinisk sygepleje ved Aarhus Universitet, 2008. Marianne Spile Klinisk oversygeplejerske, MKS Palliativ afdeling Bispebjerg Hospital. Evaluering af

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Den strategisk platform

Den strategisk platform DSKSs årsmøde, Nyborg Strand 11.01.13 Workshop-tema: Hvordan styrke vi evidensen bag nationale mål for kvalitet og patientsikkerhed Den strategisk platform Editorial Is quality of care improving in the

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag

Notat. Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Notat Vurdering af professions- og erhvervsrettede uddannelsers videngrundlag Ved en ændring af institutionslovgivningen er der fra januar 2014 indført krav om, at professionshøjskoler og erhvervsakademier

Læs mere

Udvikling få viden til at virke!!!

Udvikling få viden til at virke!!! Udvikling få viden til at virke. Britta Hørdam, sygeplejerske, Cand.cur., ph.d.. Udvikling få viden til at virke!!! Stundom helbrede Ofte lindre.. Altid trøste Formål med sygepleje nu og fremover! Præsentation.

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008

Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde. Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Interviewereffekter på spørgsmål om sort arbejde Rockwool Fondens Forskningsenhed Oktober 2008 Tak til Rockwool Fondens Forskningsenhed Danmarks Statistiks Interviewservice, specielt til Isak Isaksen,

Læs mere

Ordbog om effektma ling

Ordbog om effektma ling Ordbog om effektma ling Indhold Allokering... 2 Andre forskningsdesign med kontrolgruppe... 2 Andre forskningsdesign uden kontrolgruppe... 2 Campbell-samarbejdet... 3 Dokumentation... 3 Effektmåling...

Læs mere

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311

Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning. Lene Nyboe 0311 Udfordringer og dilemmaer i psykiatrisk forskning At forske er ikke bare en proces hvor man bidrager til at forklare og forstå den psykiatriske verden; det er også en måde at ændre den kliniske hverdag

Læs mere

Bilag 5. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Bilag 5. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Bilag 5. Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Formateret: Tabulatorstop: 12,78 cm, Venstre Formateret: Norsk, bokmål (Norge) H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, juni 2009 Indledning

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Dokumentations modeller: -KUBI Side 1 af 6 Et oplæg til dokumentation og evaluering...1 Dokumentations modeller: -KUBI...1 KUBI - modellen )...3 Indledning...3

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk

Læs mere

Introduktion til kvalitativ metode. Ingrid Egerod UCSF

Introduktion til kvalitativ metode. Ingrid Egerod UCSF Introduktion til kvalitativ metode Ingrid Egerod UCSF Litteratur Malterud K. Kvalitative metoder i medisinsk forskning en innføring. Oslo: Universitetsforlaget; 2004, 2 udgave. Kapitel 2 og 3 side 31 til

Læs mere

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling

Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf14 - forår 2017. Modul 13 rev. 23-01-2017 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016.

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden bosf13- forår 2016. Modul 13 rev. 21-12-2015 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence

Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Kritisk læsning af kvalitative studier Oversat fra: Critical Appraisal Skills Programme (CASP) Making sense of evidence Public Health Resource Unit 2002 http://www.phru.nhs.uk/casp/critical_appraisal_tools.htm

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger:

Sommereksamen Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering. Eksamensdato: Tid: Vigtige oplysninger: Sommereksamen 2016 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Kandidatuddannelsen i Medicin med industriel specialisering 8. semester Eksamensdato: 13-06-2016 Tid: 09.00 11.00 Bedømmelsesform Bestået/ikke

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Det gode håndværk eller simpel datafangst? Peter Linde pli@dst.dk 8. juni 2009

Det gode håndværk eller simpel datafangst? Peter Linde pli@dst.dk 8. juni 2009 Det gode håndværk eller simpel datafangst? Peter Linde pli@dst.dk 8. juni 2009 Tre udsagn Tal er tyranni Ikke alt der tæller kan tælles og ikke at der kan tælles tæller (Einstein) Man kan kun have tillid

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus

Figur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne

Læs mere

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser Denne checkliste anvendes til undersøgelser som er designet til at besvare spørgsmål af typen hvad er effekten af denne eksponering?. Den relaterer sig til

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen

Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen www.eva.dk Undervisnings på forskellige niveauer i grundfag efter reformen Sparringsmøder, oktober 2015 Program for dagen 10.00-10.15: Velkomst og gennemgang af dagens program/ v. EVA 10.15 12.00 Præsentation

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med?

Historie i SRP. Hvordan får man fagligheden med? Historie i SRP Hvordan får man fagligheden med? Det skal I kunne I bekendtgørelsen for SRP står: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Ole Abildgaard Hansen

Ole Abildgaard Hansen Kandidatspeciale Betydningen af den kliniske sygeplejespecialists roller og interventioner for klinisk praksis - gør hun en forskel? af Ole Abildgaard Hansen Afdeling for Sygeplejevidenskab, Institut for

Læs mere

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009

Dorte Fagfestival - Sundhed på mange måder - Odense 26-28 marts 2009 Dorte UNDERSØGELSE AF MOTORIK HOS SKOLEBØRN MED GENERELLE INDLÆRINGSVANSKELIGHEDER (MGI) Udarbejdet af fysioterapeuterne Anne-Marie Wium & Dorte Valentiner-Branth Pædagogisk Udviklingscenter, Rødovre Forforståelse:

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt

Idéoplæg til Bachelorprojekt Idéoplæg til Bachelorprojekt En undersøgelse af virtuel hjemmesygepleje i Halsnæs kommune Oplægget er tænkt med afsæt i følgende profession: Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere