Enighed en metode til ændring af praksis?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Enighed en metode til ændring af praksis?"

Transkript

1 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Enighed en metode til ændring af praksis? Concord a method of changing practice? This article describes a research and development method called the Delphi-Survey. It is a consensual method used internationally within nursing, and fields of application are mentioned. Various types of Delphi-Surveys as well as characteristics of this method are described. Advantages and disadvantages of the Delphi-Survey are discussed based on international research literature. The article concludes with a description of the method that will, hopefully, serve as a kind of application manual. Finally, the authors give examples of how to apply the method within Danish health care. Keywords: Delphi-Survey, development, nursing, method, research Kristine U. Jensen & Poul Bruun Metode Navnet Delfi (eng. Delphi) stammer fra græsk mytologi. Delfi refererer til et tempelkompleks, hvor man kunne søge svar på uløselige spørgsmål (1-2). Delphi-Survey blev oprindeligt udviklet af Rand Corporation i Californien. Metoden blev udviklet af matematikerne Dalkey & Helmer til at forudsige udviklingstendenser til brug inden for langsigtet planlægning. Ifølge Dalkey var der tre mulige kilder, man kunne bruge til at forudsige udviklingen. I den ene ende af et kontinuum er viden, i den anden er spekulation, og midt imellem er der meninger (2-6). Viden er bundet i solid evidens, og spekulation har ingen evidens, mens meninger har nogen evidens. Hvor der ikke findes nogen viden, og hvor det kan være nødvendigt at forudsige fremtiden, søger Delphi-Survey at finde sammenfaldende meninger blandt en gruppe af eksperter for at kunne forudsige fremtiden (4, 6). Der findes forskellige typer af Delphi-Surveys: Den klassiske Delphi Den politiske Delphi Beslutnings-Delphi Den reaktive Delphi Real-time Delphi. Den klassiske Delphi-Survey bruges til at samle information og opnå konsensus blandt en større gruppe eksperter. Den bruges overvejende til at forudsige fremtidige begivenheder. Den politiske Delphi er et forum for ideer. I denne Delphi bliver der overvejende samlet information, som skal nuancere forskellige muligheder for beslutninger. Man prøver forskellige synspunkter og deres indvirkning på Delphi-panelet. Beslutnings-Delphi bruges til at generere beslutninger, der vil påvirke udviklingen. De enkelte runder i denne type Delphi bruges til at skabe konsensus omkring beslutninger. I denne type Delphi-Survey er panelmedlemmerne ikke anonyme kun deres besvarelser. Den reaktive Delphi bruges til vurdering af tidligere indsamlet information. I denne Delphi udvikler paneldeltagerne ikke overordnet ny viden. Eksperterne forholder sig til og vurderer de informationer, der præsenteres for dem. Real-time Delphi bygger på alle surveys klassiske karakteristika. Den adskiller sig ved at foregå via internettet. Panelet vil således kunne svare simultant og få nye spørgeskemaer ud med det samme via . Runderne foregår således meget hurtigt (3, 7-8).

2 46 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Delphi-Survey og dens elementer De enkelte deltagere i Delphi-Survey er anonyme for hinanden. Under hele survey et kender de ikke hinanden. Atwal & Caldwell anfører, at det tillader deltagerne at kunne ændre og udtrykke deres meninger og holdninger uden at miste status og tillid. Det øger validiteten af data, da det minimerer faren for informationsbias (9). Anonymiteten giver alle deltagere ens rammer for at udtrykke og reagere på synspunkter og ideer upåvirket af de andres identitet. Ethvert panelmedlem får således mulighed for at udtrykke sin mening uden at føle gruppepres fra andre, mere indflydelsesrige medlemmer af panelet (10). Ekspertpanel Det er helt grundlæggende, at deltagerne i Delphi- Survey er villige og kompetente til at deltage i alle runder af survey et. Man kan definere ekspert på mange måder, men de fleste forskningsresultater peger på, at en meget forskelligartet gruppe af eksperter er at foretrække. Det er vigtigt at udvælge personer med forskellige personligheder og synspunkter, da det giver resultater præget af høj kvalitet og meget acceptable løsninger. Man bør sikre sig en så bred vidensbaggrund som overhovedet muligt (11). Dog er det vigtigt, at panelet, såfremt Delphi-Survey omhandler klinisk intervention, udelukkende består af kliniske eksperter fra det pågældende kliniske område (12). Generelt vil man dog sige, at Delphi-Surveys problemstilling er afgørende for sammensætningen af ekspertpanelet (10). Konsensus Det er vigtigt at fastslå, at konsensus blandt panelets deltagere ikke betyder, at alle er enige. Man kan heller ikke hævde, at man har fundet det korrekte svar. Man har under anvendelsen af Delphi-Survey fundet dette panels korrekte svar.der anvendes forskellige definitioner af konsensus, men overvejende vil det være den enkelte forsker, der fastsætter sit eget konsensusniveau for Delphi-Survey. Konsensusniveauet, dvs. hvor mange procent af paneldeltagerne der er enige, svinger fra Nogle forskere overlader det til læserne selv at definere konsensus for det pågældende forskningsprojekt (1, 3, 10-11). Runder Delphi-Survey foregår over flere runder. Den klassiske Delphi-Survey er på fire runder. Runderne bygger på tankegangen om opnåelse af konsensus. Der rundsendes spørgeskemaer til ekspertpanelet. Spørgeskemaerne i de enkelte runder bygger på analyseresultaterne fra den foregående runde. Resultaterne af den samlede survey bygger på analysen af både kvantitative og kvalitative data. Spørgeskemaet i den første runde er ofte ustruktureret og søger meget åbne svar og vurderinger. Det giver paneldeltagerne stor mulighed for at vurdere og beskrive emnet for Delphi-Survey. Der udføres herefter en kvalitativ analyse, og resultaterne herfra danner baggrunden for kommende runders spørgeskemaer. Delphi-Survey består oftest af to til fire runder. På baggrund af de statistiske analyser udformes spørgeskemaerne for den kommende runde (1, 9-11, 13). Efter første runde anvendes prioriteringsteknikker eller rangvurdering ud fra fx Likert-skaleringer til at vurdere konsensusniveau i ekspertpanelet (11). Manual til den klassiske Delphi- Survey Dette afsnit kan fungere som en manual til anvendelse af metoden. Beskrivelsen er sat ind i en dansk kontekst. Og konkret tages der udgangspunkt i spørgsmålet: Hvilke kompetencer skal man have som teamleder, kontaktperson eller gruppeleder inden for sygeplejen? Metoden og processen i de enkelte trin er anskueliggjort i figur 1.

3 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Definition af forskingsproblem Hvilke kompetencer skal man have som teamleder, kontaktperson eller gruppeleder indenfor sygeplejen Sampling af panel af eksperter Sygeplejersker på relevante institutioner udvælges og samples ud fra kriterier udviklet på baggrund af P. Benners kompetenceudviklingsteori 1. runde af Delphi-Survey Kvalitativ spørgeskemaundersøgelse, kvalitativt interview eller fokusinterview for at udvikle udkast til kompetenceprofil: Data analyseres. Kompetencer kategoriseres Forslag til spørgeskema udarbejdes Spørgeskema udsendes til panelets eksperter 2. runde af Delphi-Survey Panelets eksperter scorer hver kompetence eller udsagn i spørgeskemaet ud fra en Likert-scale gående fra meget enig til meget uenig: Data analyseres for graden af enighed Spørgeskemaet tilrettes ud fra analyse Resultater om enighed Der udarbejdes nyt spørgeskema Dette rundsendes til panelets eksperter 3. runde af Delphi-Survey Paneldeltagerne scorer igen hver kompetence eller udsagn i spørgeskemaet ud fra en Likert-scale gående fra meget enig til meget uenig Spørgeskemaer med data analyseres for enighed og graden af denne Udform den endelige kompetenceprofil. Publicer resultatet Gentag evt. sidste runde, såfremt graden af enighed er for lav Figur 1. Sample Sampling er det vigtigste element i processen af Delphi-Survey: Definer og formuler kriterier for udvælgelsen af deltagere i ekspertpanelet. Kriterier skal formuleres med baggrund i projektets problemformulering. Kriterier for udvælgelse skal være: Viden om og ekspertise inden for projektets problemstilling Motivation for deltagelse Klar evne til refleksion over egen praksis Må gerne være en ildsjæl og særdeles forandringsberedt Må gerne have en faglig prestige blandt kolleger Skal have tilknytning til en praksiskultur, hvor problemstillingen er meningsfyldt forankret. Kan i de enkelte grupper være blandt de bedste på en kompetenceudviklingsstige

4 48 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Deltagerne i panelet må gerne have forskellige personligheder og meninger om praksis. I projektet Kompetenceprofil for teamledere, kontaktpersoner og gruppeledere blev udvælgelsen af deltagere foretaget af over- og afdelingssygeplejersker. Det blev aftalt, at der i det samlede panel skulle være repræsentation af sygeplejersker fra forskellige kompetenceniveauer: Der blev udformet et brev, som skulle give deltagerne information om formål, forventninger og krav til deltagelse i projektet. Det blev overvejet, hvor mange paneldeltagere der skulle være i vores projekt.problemstillingen eller ressourcerne kan her være retningsgivende. Det er vigtigt at huske, at ekspertpaneler i Delphi-Surveys ikke behøver at være repræsentative for en bestemt type population, men skal kunne nuancere den givne problemstilling.generelt set vil være relevant og som udgangspunkt et minimum. Da vi skulle udvikle en fælles kompetenceprofil for teamledere, kontaktpersoner og gruppeledere, blev vi enige om, at antallet af eksperter skulle være mellem 20 og 30. Første runde Forskeren tager beslutning om, hvorvidt første runde skal bestå af kvalitative interview eller en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. En interviewguide eller et spørgeskema udvikles og afprøves i en pilotundersøgelse. Der udsendes brev til informanter. Første runde af Delphi-Survey gennemføres. Problemstillingen er retningsgivende for forskerens valg. Såfremt man har en meget åben kvalitativ problemstilling, hvor nuanceringen er det vigtigste, vil det være bedst at vælge kvalitative interview. Såfremt problemstillingen er en prioritering af emner i forhold til hinanden, vælges en klassisk spørgeskemaundersøgelse. Projektets problemstilling en kompetenceprofil var af kvalitativ karakter, så derfor valgte vi at udføre en kvalitativ spørgeskemaundersøgelse. Der blev stillet et meget åbent og simpelt spørgsmål: Hvad skal du kunne for at udøve funktionen som teamleder/kontaktperson eller gruppeleder? Data analyseres kvalitativt eller kvantitativt. Den kvalitative analyse gennemføres ud fra transskribering af båndoptagelser af interview eller ud fra spørgeskemaer. Analysen gennemføres ud fra anerkendte principper for kvalitativ analyse. Det er vigtigt, at der i analysen anvendes teknikker for at øge realibilitet og validitet af resultaterne fra den kvalitative undersøgelse (14-15). Den kvantitative analyse gennemføres i et statistikprogram, hvor der fx beregnes middelværdi, standarddeviation eller det procentvise niveau for konsensus. Data fra spørgeskemaundersøgelsen i kompetenceprofilprojektet blev analyseret, og der blev formuleret kompetencer i en femdelt kompetencemodel. På baggrund af resultaterne udarbejdes et spørgeskema til anden runde af Delphi-Survey. Har første runde været udført ud fra en kvalitativ metode, vil det være kategorierne fra analyserne, der danner baggrund for et spørgeskema. Har første runde været udført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, vil det være de udsagn fra spørgeskemaet, der har højst score, som danner baggrund for udarbejdelsen af spørgeskemaet til anden runde. Spørgeskemaet til anden runde opbygges som en række udsagn. I kompetenceprofilprojektet var det en række kompetencer. Man kan give svarmuligheden ja/nej eller bedømmelse på en Likert-skala på 1-5, 0-4 eller 0-9. I projektets spørgeskema til anden runde blev anvendt en Likert-scale på 1-5. Det gjorde det muligt statistisk at vurdere om konsensusniveauet blandt ekspertpanelet var højt eller lavt. Såfremt spørgeskemaet til anden runde er udviklet på baggrund af kvalitative data, kan der i anden runde anvendes en kombination af kvan-

5 Klinisk sygepleje 20. årgang nr titativ og kvalitativ metode. Man indbygger muligheden for kvalitative besvarelser som et supplement til de ovenfor nævnte vurderinger. Anden runde Der udformes igen et brev til informanterne indeholdende instruks og spørgeskema. Deltagerne i ekspertpanelet får nu mulighed for at vurdere, om de er enige, eller hvor enige/uenige de er i spørgeskemaets forskellige udsagn. De har måske endvidere mulighed for at kommentere de enkelte udsagn skriftligt. Deltagerne i kompetenceprofilprojektets ekspertpanel kunne kun vurdere kompetencerne på en Likert-skala. Data analyseres kvantitativt og evt. kvalitativt som i første runde. Resultaterne af den kvantitative og evt. kvalitative analyse danner baggrund for udarbejdelsen af spørgeskema til Delphi-Surveys tredje runde. Såfremt der i anden runde har været mulighed for kvalitative kommentarer, justeres spørgeskemaets udsagn på baggrund af resultatet fra den kvalitative analyse. Hvert udsagn vurderes statistisk for konsensusniveau bedømt ud fra beregninger af middelværdi, standarddeviation eller det procentvise niveau for konsensus. Kun de udsagn, der opfylder det af forskeren fastsatte konsensusniveau, går videre til næste runde. I kompetenceprofilprojektet blev data analyseret kvantitativt. Der blev for hver kompetence beregnet middelværdier.vi overførte kun de kompetencer til spørgeskemaet for tredje runde,hvor middelværdien var over den fastsatte værdi. Det endelige spørgeskema udfærdiges. Tredje runde Spørgeskema og instruks rundsendes til paneldeltagerne Deltagerne i ekspertpanelet vurderer spørgeskemaets forskellige udsagn eller kompetencer. Data analyseres kvantitativt Hvert udsagn vurderes statistisk for konsensusniveau. Kun de udsagn, der opfylder det af forskeren fastsatte konsensusniveau, indgår i det endelige produkt. Det endelige produkt en kompetenceprofil udfærdiges på baggrund af konsensusvurderingerne. Produktet publiceres. Vi er ikke færdige endnu men vi vil skrive en rapport og muligvis en artikel. Bias Det er vigtigt, at deltagerprocenten i de enkelte runder og for projektet som helhed er stabil og høj. Deltagerprocenten skal helst være omkring 70% og bør ikke være under 50%. Deltagerprocenten for vores første runde har været ca. 66%, hvilket er tilfredsstillende. Statistik Der anvendes forskellige statistiske parametre. Man kan fastsætte et procentuelt konsensusniveau, fx at 80% af alle deltagere skal være enige for at udsagn går videre til næste runde. Det er forskeren selv, der fastsætter dette konsensusniveau. Ved anvendelse af Likert-skalaer kan man fastsætte et middeltal for konsensus. For eksempel vil man ved anvendelse af en Likert-skala på 1-5 kunne fastsætte et konsensusniveau på 4,0. Opnår de enkelte udsagn ikke denne middelværdi, udgår de af spørgeskemaet til næste runde. I nogle Delphi-Surveys anvendes beregning af standarddeviation. I kompetenceprofilprojektet blev der anvendt middeltalsberegninger. Etik Paneldeltagerne skal være anonyme for hinanden. Deltagerne må ikke diskutere spørgeskemaer og besvarelser med hinanden.

6 50 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Deltagelse er frivillig. Man kan som medlem af ekspertpanelet til enhver tid trække sig ud af projektet. Alle data og oplysninger skal behandles fortroligt og bør tilintetgøres efter anvendelse (7, 9, 11, 13, 16). Delphi-Surveys stærke og svage sider Delphi-Survey er en gruppefaciliteringsteknik, hvor man søger at skabe/opnå enighed konsensus mellem en gruppe af eksperter gennem en serie af strukturerede spørgeskemaer for det meste betegnet som runder (3). Den moderne Delphi-Survey er en teknik, der rekonstruerer processen i gruppekommunikation for at frembringe enighed blandt en gruppe af eksperter om forudsigelser eller prioriteringer (16). Man kan definere metoden som en systematisk indsamling og sammenlægning af en gruppe eksperters bedømmelser/vurderinger af forskellige spørgsmål eller emner (17). Grundlæggende set er Delphi-Surveys helt store fordel muligheden for kulturudvikling i en afdeling. Muligheden for at kombinere forskellige udviklingsstrategier springer tydeligt i øjnene: Man kan som leder pege i en retning top-down men selve indholdet, fx en kompetenceprofil, vil det tydeligvis være personalet, der bestemmer bottom-up. I Norden er det specielt i Sverige, at Delphi-Survey har været anvendt. Survey har her været anvendt til udvikling af en evalueringsmetode i den kliniske uddannelse inden for sygeplejerskeuddannelsen. Evalueringsmetoden fungerede fint og var udviklet blandt de personer, der skulle anvende den. Den har været anvendt til at beskrive de problemer, telefonkonsultationssygeplejerske har mødt under deres telefoniske kontakt med patienter, hvor man fandt frem til fælles problemer og deraf følgende løsningsmodeller. Det er en måde at løse praktikeres problemstillinger på løst af praktikerne selv.delphi-survey er blevet brugt til udvikling af et instrument til kvalitetsbedømmelse af jordmødrenes omsorg for fødende kvinder, hvor udviklingen foregik via bottom-up strategi. Metoden giver ejerskab til det endelige produkt. Der er udviklet monitoreringsinstrumenter til vurdering af kvaliteten i jordmødres omsorg for fødende kvinder. Metoden er blevet anvendt til at inddrage borgerens/klientens/patientens/lægmands synspunkter vedrørende opfattelsen af sygeplejerskens rolle i primærområdet. I kvalitetsudvikling er Delphi-metoden blevet anvendt til at udvikle indikatorer for monitorering af klinisk sygepleje i geriatrien og psykiatrien. I akutsygepleje er der blevet udviklet præstationsindikatorer for de ansatte, og i dette forskningsprojekt var patienter involveret som medlemmer af ekspertpanelet. En gruppe forskere i New Zealand har anvendt metoden til at udvikle et instrument til audit af den kliniske sygepleje. Delphi-Survey giver inden for kvalitetsudvikling muligheden for at sammensætte et ekspertpanel, hvor man har både patientens og den professionelles dimension med i udviklingsarbejdet. Ved anvendelse af klassiske kvalitetsudviklingsmetoder skal man lave to projekter for at få inddraget begge dimensioner. Delphi-Survey anvendes til udvikling af kliniske retningslinjer og udvikling af kompetenceprofiler. I vores profession findes der meget sjældent beskrevet forskning, som lige rammer en bestemt klinisk retningslinje eller kompetenceprofil. Inden for professioner, hvor forskningstraditionen er relativt ung, er det en fordel, at man kan evidensbasere til konsensusniveau med Delphi-Survey. Mange problemstillinger inden for sygeplejen er af kvalitativ karakter. Delphi-Survey giver muligheden for at kombinere kvalitativ og kvantitativ metode i samme udviklingsprojekt. 1 Delphi-Survey har ligesom alle videnskabelige metoder svage sider, som den kan kritiseres for. Et af de grundlæggende fænomener i anvendelsen af Delphi-Survey er ekspertbegrebet. Man diskuterer i den internationale litteratur, hvilke karakteristika der konstituerer en ekspert. Hvordan vurderer

7 Klinisk sygepleje 20. årgang nr man om en person er ekspert inden for sit område? Skal det være videnskabelige publikationer? Skal det være en peer review, eller er det forskerens bedømmelse, der ligger bag? I mange Delphi-Survey studier beskrives meget lidt eller intet om forskerens overvejelser om paneldeltagernes kvalifikationer med henblik på at deltage. Det kan give problemer med troværdighed og niveau af resultaterne af Delphi-Survey. Det kan være svært at sammensætte et ekspertpanel. Såfremt man sammensætter et panel af specialiserede videnskabelige eksperter i forbindelse med en mere almen problemstilling, kan man risikere, at nogle af eksperterne ikke er opdaterede i deres viden om problemstillingen. Det samme kan ses ved peer review-panelet, der bliver meget ens, da bedømmerne kommer til at vælge dem, som ligner dem selv mest. Det kan være en fordel at sammensætte ekspertpanelet på baggrund af den problemstilling, der skal belyses, og ikke udelukkende på baggrund af videnskabelige kvalifikationer. De fleste forfattere peger på nuanceringen i resultaterne af Delphi- Survey via et bredt sammensat ekspertpanel, og at den enkelte forsker tydeligt skal redegøre for panelets demografiske data og de kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen af eksperter eller paneldeltagere. Det er meget tydeligt, at ekspertbegrebet er en meget svag side. Når man, som vi har gjort det, anvender Delphi-Survey i praksis, bliver det meget klart, at der kan være stor uenighed om enkelte personers ekspertværdighed. Vi har oplevet, at der ikke har været enighed om ekspertbegrebet i forhold til bestemte ansatte. Uenigheden forekommer fx blandt de ledere, der skal udpeger deltagere til ekspertpanelet (1, 4-5, 9-10, 16, 18, 19). De fleste ekspertpaneler er sammensat af specifikt udpegede personer. Man anvender ikke et tilfældighedsprincip for sammensætningen af panelet/populationen som i flere andre videnskabelige metoder. Kritikere påpeger, at det kan påvirke reliabilitet og validitet af svar, da det kan være svært at generalisere ud fra de højt selekterede paneler. Det vil i Delphi-Survey være afgørende for resultaternes troværdighed, at forskeren kan godtgøre, at panelet er sammensat af en række deltagere, der er repræsentative medlemmer af populationen, og som kan belyse Delphi-Surveys problemstilling. Antallet af paneldeltagere varierer i den internationale litteratur mellem 10 og over deltagere. Det beskrives enkelte steder, at nomineringen af den enkelte deltager kan øge svarprocenten i senere runder af Delphi-Survey. Netop antallet af paneldeltagere kan medføre problemer i de senere runder af Delphi-Survey. Det er et kendt fænomen, at en del paneldeltagere trækker sig fra deltagelse, såfremt Delphi-Survey forløber over længere tid. Der kan således i undersøgelser med mindre paneler blive et markant problem med antal besvarelser i de sidste runder med deraf manglende reliabilitet og validitet for Delphi-Surveys resultater og konklusioner. Man anbefaler forskellige niveauer af besvarelser for samtlige runder, men 70% af panelets deltagere bør dog svare på spørgeskemaet i hver runde (2, 5, 19-20). Både antal deltagere og den fortsatte deltagelse i Delphi-Survey udgør et reelt problem. I afdelinger med stor udskiftning blandt personalet vil Delphi-Survey være svær at anvende som forsknings/udviklingsmetode. Konsensusbegrebet er formentlig det mest omdiskuterede element i Delphi-Survey. Synspunkterne blandt forfatterne rækker fra, at konsensus opnået i en Delphi-Survey ikke er lineært forbundet til ægte konsensus, til at konsensus er metodens hovedformål og styrke, hvilket er den mest almindelige indstilling blandt forfatterne. Nogle forfattere har det synspunkt, at konsensuselementet er unødvendigt i visse typer af Delphi-Surveys, fx den politiske Delphi-Survey, men helt grundlæggende i andre, fx den klassiske Delphi-Survey. Der er ofte i de videnskabelige artikler ikke givet nogen beskrivelse eller begrundelse for det fastsatte konsensusniveau. Man kan næsten sige, at konsensusniveauet blot er indbygget i projektet og ikke nærmere beskrives eller begrundes. Der er foretaget replikative studier, hvor Delphi-Survey er gentaget efter 12 måneder. Resultaterne fra disse studier viser, at ekspertdeltagerne ofte indtager de oprindelige standpunkter, dvs. at slutresultatet fra Delphi-

8 52 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Survey gentaget efter 12 måneder minder om resultaterne fra de første runder af den oprindelige Delphi-Survey. Nogle forfattere lægger stor vægt på, at konsensusbegrebet skal kombineres med en anden faktor: stabilitet i konsensus i de enkelte runder af Delphi-Survey. Konsensusniveauet skal helst være stort set det samme i runderne helst stigende og ikke mere end 15% af panelets deltagere må skifte mening mellem de enkelte runder. Der er forsket i konsensusniveauet inden for samme problemstilling hos to ekspertpaneler. Her viste resultaterne tydeligt, at de to paneler havde et konsensusniveau på 93%. Man anbefaler et noget forskelligt konsensusniveau fra 50% til 70%. Det er meget vigtigt, at den enkelte forsker tydeligt beskriver kriterier for valget af konsensusniveau samt begrunder dem. Som tidligere nævnt kan responsraten for besvarelser falde noget igennem Delphi-Surveys runder. Det er dog meget vigtigt for validiteten af konsensusniveauet, at der for alle runder af Delphi-Survey er en besvarelsesprocent på 70% (1-3, 5, 13, 20-22). Der findes ofte ikke nogen forskning eller andet, der kan påpege konsensusniveauet for fx en kompetenceprofil. Det er således noget frustrerende som projektansvarlig selv at skulle fastsætte dette niveau. Man kan nemt komme til at sætte niveauet for højt eller for lavt, lade sig påvirke af andre personers meninger eller det resultat, som ledelsen helst ser. Systematiske fejl i forskning er almindeligt kendt. Der er beskrevet forskellige typer af systematiske fejl; fx informationsbias. Systematiske fejl i et forskningsprojekt bundet til forskerens adfærd i forskningsprocessen er også velkendt. Begrebet er benævnt researchers bias. Delphi-Survey har også denne svage side. Nogle forfattere beskriver, at personlig kontakt til informanterne i første runde af en Delphi-Survey har tydelig effekt på, hvor mange der besvarer spørgeskemaerne i de kommende runder, og hvilke holdninger informanterne indtager i forhold til en problemstilling. En anden mulighed for researchers bias kan forekomme i analyseprocesserne. Forskeren bearbejder her data og kan måske forledes til at lade analysen og dermed resultaterne påvirke af egen holdning. De her beskrevne typer af researchers bias vil kunne forekomme i alle typer af forskning (18-20). Reliabiliteten af Delphi-Survey sætter nogle forfattere spørgsmålstegn ved. Kan man forvente det samme resultat, såfremt man gentager Delphi-Survey med et andet panel af eksperter? Der bliver påpeget en række forhold i forskningsmetoden, som kan påvirke reliabiliteten. Et af de væsentligste er allerede blevet omtalt: tilbagetrækningen fra projektet, dvs. at deltagerne ophører med at besvare spørgeskemaer efter første runde. Der er forskellige resultater vedrørende reliabiliteten i informanternes svar. Der kan ikke drages nogen endelig konklusion ud fra denne problemstilling om reliabiliteten, da resultaterne i den internationale forskning er for forskellige. Det anbefales, at man anvender internationalt anerkendte valideringsmetoder for kvalitativ analyse, og at man anvender motiverede og interesserede eksperter i panelet. I forhold til metodens content og concurrent validitet nævnes tilbagetrækningen fra deltagelse i de efterfølgende runder som et stort problem. Det anføres, at en for stor tilbagetrækning kan ændre retningen og graden af konsensus blandt informanterne. En af metodens grundforudsætninger er netop konsensusbegrebet og dermed validiteten i resultaterne og konklusioner af Delphi-Survey. Det anbefales, at man anvender interesserede og motiverede eksperter for at undgå forringelser i validiteten inden for disse to områder. Enkelte resultater tyder på, at kontakt til forskeren i første runde enten i form af et kvalitativt interview eller ved introduktion til en kvalitativ, semistruktureret spørgeskemaundersøgelse forøger deltagerprocenten i kommende runder af Delphi-Survey. Det anbefales endvidere, at man laver gentagne runder i Delphi- Survey ikke kun to runder, men minimum tre og helst flere (1, 3, 9, 19-20). Endelig skal det anføres, at som ved al anden forskning hviler kvaliteten af en Delphi-Survey på styrken af dens design, ekspertpanelet samt processen og den måde, hvorpå man opnår konsensus (16).

9 Klinisk sygepleje 20. årgang nr Denne metode åbner vide perspektiver for anvendelse inden for sygeplejen til udviklings- og forskningsprojekter. Det er specielt muligheden for at anvende den lokale praksiskultur samt de lokale eksperter (praksisaktører), samt at man umiddelbart kan anvende bottom-up strategier i forskning, der tiltaler os. Findes der ikke teori/evidens på et givet område, vil denne metode kunne anvendes i de første trin i en evidensbasering. NOTE Sygeplejerske Kristine U. Jensen Markvangen 22, Bredballe 7120 Vejle Ø Sygeplejerske, SD, MPH Poul Bruun Videncenteret Sygeplejeskolen i Vejle Amt Soldalen 8 DK-7100 Vejle 1. Supplerende litteratur fås ved henvendelse til Poul Bruun. LITTERATUR 01. Crisp J, Pelletier D, Duffield C, Nagy S, Adams A. It s all in a name. When is a Delphi study not a Delphi study. Austral J Adv Nurs 1999; 16 (3): Sumsion T. The Delphi technique: An adaptive research tool. Brit J Occupational Therapy 1998; 61 (4): Hasson F, Keeney S, McKenna H. Research guidelines for the Delphi survey technique. J Adv Nurs 2000; 32 (4): Fischer RG. The Delphi method. J Academic Librarianship 1978; 4 (2): Walker AJ, Selfe J. The Delphi method: a useful tool for the allied health researcher. Brit J Therapy and Rehabil 1996; 3 (12): Dalkey NC. The Delphi method: An experimental study of group opinion. Santa Monica: Rand; Rudy SF. A review of Delphi Surveys conducted to establish research priorities by specialty nursing organisations from 1985 to ORL-Head and Neck Nurs 1996; 14 (2): Crisp J, Pelletier D, Duffield C, Adams A, Nagy S. The Delphi method? Nurs Research 1997; 46 (2): Atwal A, Caldwell K. Profiting from consensus methods in occupational therapy: Using a Delphi study to achieve consensus on multiprofessional discharge planning. Brit J Occupational Therapy 2003; 66 (2): Keeney S, Hasson F, McKenna HP. A critical review of the Delphi technique as a research methodology for nursing. Int J Nurs Stud 2001; 38 (2): Powell C. The Delphi technique: myths and realities. J Adv Nurs 2003; 41 (4): Jones J, Hunter D. Qualitative research: Consensus methods for medical and health services research. BMJ 1995; 311 (7001): McKenna HP. The Delphi technique: a worthwhile research approach for nursing. J Adv Nurs 1994: 19 (6): Kvale S. Interview. København: Hans Reitzels Forlag; Lincoln YS, Guba EG. Naturalistic inquiry. London: Sage; Kennedy HP. Enhancing Delphi research: methods and results. J Adv Nurs 2004; 45 (5): Beech B. Go the extra mile use the Delphi technique. J of Nurs Manage 1999; 7 (5): Everett A. Piercing the veil of the future. Professional Nurse 1993; 9 (3): Beretta R. A critical review of the Delphi technique. Nurse Researcher 1996; 3 (4): Williams PL, Webb C. The Delphi technique: a methodological discussion. J Adv Nurs 1994; 19 (1): Bowles N. The Delphi technique. Nurs Standard 1999; 13 (45): Duffield C. The Delphi technique: a comparison of results obtained using two expert panels. Int J Nurs Stud 1993: 30 (3):

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens?

Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? Juni 2011 Årgang 4 Nummer 2 Oversigtsartikel versus systematisk oversigtsartikel hvorledes vælges højeste niveau af evidens? af Palle Larsen Ph.d. studerende, Britta Hørdam Ph.d., Projektleder, Steen Boesby,

Læs mere

Vurdering af kvalitative artikler

Vurdering af kvalitative artikler Vurdering af kvalitative artikler Udgangspunktet for vurdering af forskningsartikler er den ideelle artikel udarbejdet på baggrund af det ideelle forskningsprojekt. I alle forskningsprojekter er der imidlertid

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 8: Checkliste Estey SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Estey, William: Subjective Effects og Dry versus Humidified Low Flow Oxygen Tidsskrift, år: Respiratory

Læs mere

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention

Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Bilag 1: Kvantitativt analyseredskab til vurdering af Health Effect of Improved Meal Ambiance in a Dutch Nursing Home: A 1-year Intervention Study VURDERING AF KVANTITATIV VIDENSKABELIG ARTIKEL Afsnit

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE

SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Amager og Hvidovre Hospitaler SYGEPLEJEN AMAGER OG HVIDOVRE Referenceramme 2014 Referenceramme for sygeplejen på Amager Hvidovre Hospitaler Sygeplejeteoretiker Hesook Suzie Kims (1) teori er referenceramme

Læs mere

Bedre evaluering af undervisning

Bedre evaluering af undervisning Bedre evaluering af undervisning Inspirationsoplæg med spørgeramme og koncept til skolernes arbejde med undervisningsevaluering Som en del af Uddannelsesbenchmark og ESB-netværket s samarbejde etablerede

Læs mere

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer

De videnskabelige metoder, der er centrale for Sygeplejeinformatik. 1. Anvendelse af en diskurs om motiver for IT-systemer Kursusmateriale Overheadpakke Del 1 Introduktion til Sygeplejeinformatik Oversat og bearbejdet af Cand.cur. Raymond Kolbæk Sygeplejeinformatik - Definition Sygeplejeinformatik er de multidisciplinære videnskabelige

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 91% ( besvarelser ud af 22 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital

Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed. Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital Skal vi ændre vores arbejde med akkreditering, kvalitet og patientsikkerhed Torben Sejr, kvalitetchef, MPA Glostrup hospital PARADIGMESKIFT Fra kontrol til forbedring Kvalitetsafdelingens Rolle Perspektiver

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010

MTU 2010 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2010 MTU 1 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 1 Svarprocent: 64% (7/11) Enhedsrapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016

Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 Strategi for Forskning i Kræftsygepleje Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital 2011 2016 I 2003 etablerede Onkologisk Afdeling Enheden Sygepleje, Uddannelse, Udvikling og Forskning (SUUF) (1).

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Hvad er en fokusgruppe?

Hvad er en fokusgruppe? Hvad er en fokusgruppe? Focused groups, gruppeinterview, gruppe-dybde interview 5-9 personer, der er særligt rekrutterede ud fra nogle fastsatte kriterier, der udveksler erfaringer, holdninger og meninger

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF

Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Fagligt samspil mellem Ma-B og SA-A Lisbeth Basballe, Mariagerfjord Gymnasium og Marianne Kesselhahn, Egedal Gymnasium og HF Vi ønskede at planlægge og afprøve et undervisningsforløb, hvor anvendelse af

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske

Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske Manual til koncept for kvalitetsovervågning på trin 3 samt for kvalitetsforbedring på trin 4 for de organisatoriske standarder Indledning I denne manual introduceres det koncept, som er udviklet til kvalitetsovervågning

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN

EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Evalueringsprojekt på CBS Projekt til styrkelse af CBS evalueringspraksis i relation til de pædagogiske målsætninger Det Pædagogiske Udvalg EVALUERING VIA DELPHI-METODEN Introduktion til Delphi-metoden

Læs mere

Garuda Research Institute

Garuda Research Institute R Garuda Research Institute Human Resource Management & Development Om arbejdsløshed Af Finn Havaleschka A concept from GARUDA Research Institute. Finn Havaleschka, Garuda Europe. This booklet and the

Læs mere

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE

IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE IDEKATALOG TIL PATIENT- OG PÅRØRENDESAMARBEJDE Idekatalog til patient- og pårørendesamarbejde Version 1, 3. juli 2014 Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED Juli 2014 Hvidovre Hospital Afsnit P610

Læs mere

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM

PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM PROJEKT INDSATS MOD VOLD OG AGGRESSIONER PÅ PSYKIATRISK AFDELINGER PH.D.-STUDERENDE JACOB HVIDHJELM Formål Projektets overordnede formål er at forbedre håndteringen af vold og aggressioner på psykiatriske

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN

VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN VEJLEDNING FOR DASYS UDVALGTE REPRÆSENTANTER GRØNSPÆTTEBOGEN 1 Dansk Sygepleje Selskab, DASYS, 2012 Copyright 2 INDLEDNING Sygepleje efterspørges i nationalt udvalgsarbejde og ved afgivelse af høringssvar.

Læs mere

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD

GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD GÅ HJEM MØDE OM BRUGERRÅD Overvej mens du lytter Hvad hæfter du dig særligt ved af det, du hører i dag? - Er der noget der overrasker eller undrer? Hvad bliver du inspireret til at gå hjem og gøre lidt

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013

Overblikpapir 2. Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Overblikpapir 2 Morten Jensen, Pædagogisk forskning og udviklingsarbejde forår 2013 Introduktion...2 Positivisme...2 Triangulering...3 Survey...4 Konvertering til kvantitative data...4 Operationalisering...4

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse.

Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. Mulernes Legatskole 15/6-2011 Stresshåndtering på Mulernes Legatskole en trivselsundersøgelse. På Mulernes Legatskole har der været meget få stressproblemer, og ingen der har ført til længerevarende sygemeldinger,

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Odense Søndersø Svarprocent: % (237 besvarelser ud af 296 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde

Læs mere

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7)

Morsø Kommune - Trivselsmåling. Steffen Krøyer. Maj 2009. Svarprocent: 100% (7/7) - Trivselsmåling Steffen Krøyer Svarprocent: % (7/7) Maj 9 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring Arbejdsglæde og Loyalitet er, loyalitetssegmentering, intern sammenligning,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse UddannelsesCenter Århus Svarprocent: % (93 besvarelser ud af 111 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater:

Læs mere

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering

Foredragsmarkedet. Foredragsevaluering Foredragsmarkedet Foredragsevaluering August 2014 Manglende evaluering skaber dårligere oplevelse af foredrag En undersøgelse gennemført af Voxmeter for Speakerscore om det Danske foredragsmarked viser,

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 15 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 9% (74 besvarelser ud af 82 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2014 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 14 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: % (12 besvarelser ud af 141 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Konklusion 5 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet

Læs mere

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009

MTU 2009 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 2009 MTU 9 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Maj 9 Svarprocent: 96% (19/114) Skolerapport Fortroligt Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet Hvordan skabes

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda

En Verdensomfattende. Standard. Finn Havaleschka, Garuda En verdensomfattende Standard En Verdensomfattende Standard for Human Ressource Assessment Instrumenter Finn Havaleschka, Garuda En vision Ikke mange ved det, men faktisk har der de sidste 3 år været bestræbelser

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic

Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Styrelsen for International Uddannelse Bredgade 36 1260 København K Att. Tatjana Milcevic Den 11.august 2011 Ref.: KRL Sagsnr.: 1107-0058 Høring: Modernising the Professional Qualifications Directive (KOM(2011)367)

Læs mere

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013

Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Kvantitative metoder spørgeskemakonstruktion og dataindsamling 24.9.2013 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet en reminder Udformning af spørgeskema

Læs mere

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse

Modul 12 - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse MODULBESKRIVELSE - Sygeplejerskeuddannelsen Sygepleje og selvstændig professionsudøvelse Modulbeskrivelsen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje.

Læs mere

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications Social media A group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, which allows the creation and exchange of usergenerated content." Kaplan, Andreas

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode

Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Evaluering af din kliniske undervisningsperiode Kære sygeplejestuderende Du er nu i slutningen af din kliniske undervisningsperiode og det er tid til evaluering af perioden. Formålet med denne evaluering

Læs mere

Kvantitative metoder 5.3.2010

Kvantitative metoder 5.3.2010 Kvantitative metoder 5.3.2010 Dagsorden Opsamling fra sidste gang Kvantitativ metode i kort form Validitet og reliabilitet Udformning af spørgeskema herunder spørgsmålsformuleringer Dataindsamling Databehandling

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 1% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning?

Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Morten Steensen: Hvordan opnår man "forskningsforståelse? Hvordan integreres forskning(stræning) bedst i videreuddannelsen? Er implementeringsforskning relevant i forskningstræning? Hvordan implementeres

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren

Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Resultater fra spørgeskemaundersøgelse, 2. del: Arbejdsmiljømæssige problemer som følge af overvægtig hos medarbejdere i social- og sundhedssektoren Branchearbejdsmiljørådet Social & Sundhed Maj 2005.

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 2015 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse April 2015 Svarprocent: 88% (1006/1140) ESB Benchmarkingrapport Fortroligt Indhold Indholdsfortegnelse Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 89% ( besvarelser ud af mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation

Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Refleksioner vedrørende spørgeskemaundersøgelse om Syddansk Universitets dimittenders jobsituation Projekt Karrierestarteren er en del af et fælles projekt for Syddansk Universitet, Aalborg Universitet

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere