Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier"

Transkript

1 Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier ARBEJDSRAPPORT Dorthe Hedensted Lund SKOV & LANDSKAB 120 / 2010

2 Titel Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik. Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier Forfatter Dorthe Hedensted Lund Serietitel, nr. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 120 Rapporten publiceres på Bedes citeret Lund, Dorthe H. (2010): Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik. Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier. Arbejdsrapport nr. 120, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 45 s. ISBN Udgivere Skov & Landskab, Københavns Universitet: Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT): er etableret under regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Bag KFT står forskningsinstitutionerne: Aarhus Universitet, Danmarks Meteorologiske Institut, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Københavns Universitet samt Danmarks Tekniske Universitet. KFT sekretariatet har adresse ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet KFT skal fremme tværgående videnopbygning inden for forskning i klimatilpasning samt i klima og klimaeffekter relevant for klimatilpasning og indgå i forskningspolitiske netværk for at tilgodese dette og inddrage erfaringer fra internationale klimarelaterede aktiviteter. KFT skal sikre, at data og forskningsresultater er til rådighed for forskningsmiljøerne, samfundet og de sektorer, som skal udmønte konkrete tilpasningsinitiativer. KFT kommunikerer blandt andet igennem Klima og Energiministeriets webportal Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

3 Indhold Sammendrag... 4 Introduktion... 6 Kriterier for kvalitativ screening af kommunale klimatilpasningsstrategier/-planer... 8 Esbjerg Kommune Dragør Kommune Greve Kommune Hedensted Kommune Hvidovre Kommune Københavns Kommune Lolland Kommune Odense Kommune Silkeborg Kommune Svendborg Kommune Opsamling og konklusion Litteraturliste

4 Sammendrag Denne baggrundsrapport er en del af projektet: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik og har til hensigt at fremhæve udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier i forhold til et emnekatalog over de væsentligste emner indenfor klimatilpasning. De ti kommuner, hvis klimatilpasningsstrategier jeg analyserer, er: Esbjerg Kommune, Dragør Kommune, Greve Kommune, Hedensted Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Lolland Kommune, Odense Kommune, Silkeborg Kommune og Svendborg Kommune. Klimatilpasningsstrategierne er analyseret i forhold til 4 hovedkriterier eller hovedspørgsmål om man vil. Hver af disse har en række underspørgsmål. Kriterierne tjener til formål at afklare og skabe overblik over, hvilken betydning klimaændringer forventes at få i de ti kommuner; hvilke handlemuligheder de ti kommuner har identificeret, prioriteret og besluttet; i hvilket omfang og med hvem de ti kommuner har samarbejdet; hvordan ansvaret for klimatilpasning fordeles mellem aktører og endelig; hvordan de ti kommuner forholder sig til håndteringen af viden, herunder manglende og usikker viden. De ti kommuner i undersøgelsen har allesammen i en mere eller mindre detaljeret form benyttet sig af IPCC s klimascenarier 14, og de beregninger som DMI har foretaget på baggrund af samme 1. Dvs. at alle kommuner forventer et hævet havspejl, øget vinternedbør, varmere somre med længere tørkeperioder afbrudt af perioder med voldsom regn, hyppigere ekstremvejrshændelser i form af regn og storm, og hævet grundvandstand. Nogle kommuner har beskrevet IPCCs/DMIs forudsigelser i detaljer med hensyn til vandstigninger, den forventede regnmængde i fremtiden, antal grader temperaturen forventes at stige osv., mens andre blot har opridset de forventede konsekvenser i hovedtræk. Halvdelen af kommunerne har kortlagt, hvilke områder der er truede af oversvømmelser som følge af klimaforandringer, men kun Hedensted Kommune og Lolland Kommune har screenet disse områder med hensyn til hvilke værdier, der er truet i de givne områder. Generelt behandler kommunerne særligt de faktorer, som de anser kommunen som truet af, og oversvømmelsestrusler som følge af havspejlsstigninger og ekstreme regnhændelser er de faktorer, som hovedsagligt behandles. Ingen af kommunerne har foretaget en egentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor de økonomiske, miljømæssige, sociale og juridiske aspekter ved klimatilpasningstiltag sammenholdes med konsekvenserne af ikke at gøre noget. Mange af kommunerne er endnu ikke kommet særligt langt med implementeringen, at dømme efter hvad der står i deres strategier/planer. Over halvdelen af kommunerne har endnu ingen eller kun meget begrænsede konkrete handleplaner, men præsenterer en 4

5 række hensigtserklæringer angående hvad der skal gøres inden for et angivet tidsperspektiv. De tiltag, der er førstkommende, handler i altovervejende grad om håndteringen af vand. Alle kommuner har planer om, og enkelte er i gang med, at etablere bassiner og magasiner til opsamling og forsinkelse af regnvand i lavtliggende områder, og de fleste af kommunerne påtænker, at disse områder skal have en rekreativ og/eller en naturbeskyttende funktion. Alle kommunerne har stillet eller vil stille krav til ny bebyggelses placering i forhold til højdekoter og til at friholde lavtliggende områder for bebyggelse, hvor det er muligt. Generelt er klimatilpasningsstrategierne/-planerne helhedsorienterede i den forstand, at udlægningen af områder til opmagasinering og opbremsning af regnvand sammentænkes med naturhensyn og rekreative formål. Det er dog i langt overvejende grad de tekniske forvaltninger i kommunerne, som alene har stået for udarbejdelsen af strategierne/- planerne. I forhold til rekreative hensyn sigtes der på at udnytte klimatilpasningstiltag positivt, men i øvrigt handler kommunernes strategier for klimatilpasning i høj grad om at afværge problemer. Alle kommuner er enige om, at det er nødvendigt med forskellige former for samarbejde, for at kunne håndtere fremtidens klimaudfordringer. Først og fremmest med nabokommunerne, som de deler vandløbssystemer eller kloaksystemer med, da isolerede klimatilpasningstiltag indenfor disse områder ikke har den nødvendige effekt. Ydermere vurderes det væsentligt, at der er et fagligt samarbejde på tværs i kommunen og med andre myndigheder, og ikke mindst at der er et godt samarbejde med forsyningsselskaber, bygherrer og borgere, da de i mange tilfælde skal levere de nødvendige indsatser i form af systemrenoveringer og lokal afledning af regnvand. Der findes ikke megen sikker viden om klimaforandringer, og tilpasningstiltag skal derfor planlægges under usikkerhed. Alle kommuner tager udgangspunkt i FNs klimapanels seneste rapport om, hvilke klimaændringer man kan forvente, og DMIs beregninger af, hvad de kommer til at betyde i Danmark. De fleste kommuner har i forskelligt omfang benyttet sig af konsulentvirksomheder som COWI, Niras Konsulenterne og Orbicon A/S til at vurdere konsekvenserne af de forventede klimaændringer i kommunen. 5

6 Introduktion Denne baggrundsrapport er en del af projektet: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik. Rapporten indeholder en analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier og -planer i forhold til et emnekatalog over de væsentligste emner indenfor klimatilpasning. Emnekataloget er udarbejdet efter en gennemgang af a) udenlandske erfaringer med klimatilpasningsindikatorer, b) en forskerworkshop, hvor forskellige forskere med erfaring indenfor klimaområdet kom med bud på væsentlige emner, og endelig c) en kommuneworkshop, hvor kommunernes repræsentanter selv gav et bud på de væsentligste emner. Desuden består projektet af en analyse af Videnscentret for klimatilpasnings spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne, og kvalitative interview i fem kommuner. Alle disse undersøgelser er foretaget i løbet af sommerhalvåret Figur 1. Oversigt over projektets faser og delelementer og sammenhængen mellem disse Hensigten med undersøgelsen er dels at bidrage til at skabe et overblik over den kommunale indsats for klimatilpasning hidtil, dels at fremdrage eksempler, som andre kommuner kan lade sig inspirere af i deres fremtidige klimatilpasningsindsats. Klimastrategierne analyseres med udgangspunkt i emnekatalogets fire emner: kortlægning og analyse, planer og strategier, implementering, og tværgående emner. 6

7 Analysen er foretaget på baggrund af særskilte klimatilpasningsstrategier, klimatilpasningskapitler i kommunale klimastrategier og/eller kommuneplanerne eller for en enkelt kommunes vedkommende, med baggrund i spildevandsplanen. De ti kommuner, hvis klimatilpasningsstrategier jeg analyserer, er: Esbjerg Kommune, Dragør Kommune, Greve Kommune, Hedensted Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Lolland Kommune, Odense Kommune, Silkeborg Kommune og Svendborg Kommune. Disse kommuner er udvalgt på baggrund af følgende 4 kriterier: 1. Alle kommuner er fra forskellige kilder (regioner, forskere, øvrige kontaktpersoner) blevet nævnt som aktive inden for klimatilpasning. 2. Alle klimatilpasningsstrategier er offentliggjort på kommunens hjemmeside 3. Kommunerne repræsenterer en spredning mht. klimaudfordringer, byog landproblematikker og landsdele. 4. Hovedparten af kommunerne har deltaget i Videncentret for klimatilpasnings spørgeskemaundersøgelse, og har her sagt ja til at have en klimastrategi. Rapporten er struktureret kommunevist og i forhold til fire overordnede spørgsmål: 1) Om klimatilpasningsstrategien bygger på en forudgående kortlægning? 2) om klimatilpasningsstrategien er omsat til konkrete handlinger/handleplaner? 3) Hvordan samarbejde og ansvarsfordeling med/i forhold til andre aktører er grebet an? Og 4) Hvordan videnshåndteringen er grebet an. Disse fire overordnede emner er udarbejdet på baggrund af projektets emnekatalog. De fire spørgsmål uddybes nedenfor med underemner og udgør kriterierne for den kvalitative gennemgang af de ti klimatilpasningsstrategier/- planer. Læseren bør være opmærksom på, at en gennemgang af klimastrategier og -planer ikke nødvendigvis er et retvisende og opdateret billede af, hvad kommunerne rent faktisk gør og har gjort i relation til klimatilpasning. For det første kan man lave klimatilpasningstiltag uden at have skrevet om dem i en strategi eller en plan. For det andet er visse af de her gennemgåede strategier og planer et par år gamle, og der kan sagtens være sket ting siden, som kommunerne ikke har kommunikeret ud på deres hjemmesider, enten af praktiske eller politiske årsager. Klimastrategierne giver dog et indblik i, hvilke problemstillinger og mulige løsninger kommunerne er opmærksomme på, hvilket trusselsbillede de ser for kommunen, og hvad de har til hensigt at gøre ved det. 7

8 Kriterier for kvalitativ screening af kommunale klimatilpasningsstrategier/-planer I det følgende præsenteres de 4 hovedkriterier med underspørgsmål, som de ti udvalgte kommuners klimastrategier er analyseret i forhold til. Kriterierne tjener til formål at afklare og skabe overblik over 1) hvilken betydning klimaændringer forventes at få i de ti kommuner, 2) hvilke handlemuligheder de ti kommuner har identificeret, prioriteret og besluttet, 3) i hvilket omfang og med hvem de kommuner har samarbejdet/forventer at samarbejde, og hvordan ansvaret for klimatilpasning fordeles mellem aktører og 4) hvordan de ti kommuner forholder sig til håndteringen af viden, herunder manglende og usikker viden. Uddybning af kriterierne 1) Bygger planen/strategien på en forudgående kortlægning af effekter og problemstillinger som følge af forventede klimaændringer? (Hovedemne 1 i emnekataloget) - Klimascenarier Hvilke klimascenarier tages der udgangspunkt i? Arbejdes der med flere forskellige scenarier? Hvor nuanceret beskrives klimascenariet/klimascenarierne? - Er der foretaget en kortlægning af truede arealer, evt. sat i forhold til arealernes værdier og sårbarhed? - Hvilke/hvor mange klimaeffekter behandles (stigende havspejl, stormflodsrisiko, ændret grundvandsspejl, ændrede nedbørsmængder, ændrede temperaturer, ændrede plante- og dyrearter, ændret sygdomsrisiko, hyppighed af trusler, mv.) - Forefindes der kortmateriale? I hvilket omfang og er det offentligt tilgængeligt? - Er der foretaget en samfundsmæssig vurdering (økologisk, økonomisk, socialt, juridisk)? 2) Er strategien/planen omsat til handling/konkrete handleplaner? (Hovedemne 2 og 3 i emnekataloget) - Hvilket omfang/detaljeringsgrad har strategierne/planerne? - Forholder klimatilpasningshandlinger/handleplaner sig til flere forskellige risikofaktorer? - Er strategier/planer helhedsorienterede eller sektoropdelte? 8

9 - Handler strategier/planer om at afværge og/eller udnytte klimaændringer? - Er strategien/planen eller dele heraf implementeret? Hvilke aktiviteter er sat i gang? Indenfor hvilke sektorområder? Er det afsat midler i budgettet? - Er strategien/planen overordnet for kommunen, eller er der særskilte planer/strategier for lokalområder? - Hvilket tidsperspektiv arbejder strategien/planen med? 3) Samarbejde og ansvarsfordeling i forhold til andre aktører/netværksdannelser/dialogfora: hvordan og hvornår i processerne? (Hovedemne 4 i emnekataloget). - På tværs i forvaltningerne - Med andre kommuner - Med region og stat - Med borgere - Med interesseorganisationer - Med erhvervslivet (herunder forsikringsselskaber) 4) Hvordan er videnshåndteringen grebet an? (Hovedemne 4 i emnekataloget) - Vidensopsamling i kommunen - Moniterings-/læringsmekanismer - Vidensspredning/interaktion til/med borgere, virksomheder, interesseorganisationer, andre myndigheder. Hovedemne 2 og 3 er slået sammen til et fælles emne, fordi hovedemne 2 blandt andet vedrører, om der findes en klimatilpasningsstrategi i kommunen, hvilket i denne analyse er en forudsætning. Hovedemne tre i emnekataloget vedrører implementering, hvilket kun i begrænset omfang fremgår af en strategi. Jeg har derfor vurderet, at disse emner kunne sammenfattes til ovenstående hovedspørgsmål 2. Projektet viste desuden, at spørgsmålene om samarbejde og håndtering af usikker viden, var det der optog kommunerne mest under hovedemne 4, og de er derfor taget med som særskilte emner. Jeg har ikke fundet svar på alle underspørgsmål i alle ti klimatilpasningsstrategier, men dem, som kommunernes strategier/planer forholder sig til, beskrives nedenfor for hver enkelt kommune. 9

10 Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune har lavet en klima- og bæredygtighedsplan for perioden , hvori klimatilpasning er et af to hovedindsatsområder. Desuden er 35 mulige initiativer beskrevet 5 som et debatoplæg, - heraf retter dog kun 4 sig specifikt mod klimatilpasning. Nedenstående bygger på en gennemgang af planen og initiativerne, som der er link til i litteraturlisten s. 43. Forudgående konsekvensvurdering og kortlægning Esbjerg Kommune har i klima- og bæredygtighedsplanen taget udgangspunkt i DMI s forudsigelser af fremtidens klimaforandringer 1, som bygger på FN s klimapanels scenarier 14. For Esbjerg Kommune betyder det, at man skal tilpasse sig hævet havspejl, hævet grundvandsstand, en øget mængde nedbør og flere og stærkere storme. I kommunen reguleres alle vandløbsudløb til havet ved hjælp af sluser eller diger, og eftersom man forventer at havbunden vil hæve sig, betyder det at vandløbsbundene vil være lavere end havbunden. Når der kommer storme, vil der opstuves vand bag digerne og langt op i vandløbene. Når sluserne åbnes efter en storm, vil vandet på grund af. havbundsstigningen være længere om at løbe ud, og der vil være større risiko for oversvømmelser. Der er endnu ikke foretaget kortlægning af truede arealer, men der skal anskaffes et screeningsværktøj til forudsigelser af oversvømmelser, og analyseres hvorvidt det er muligt at skaffe en tværkommunal hydrologisk model, der kan bidrage til at forudsige oversvømmelsesrisici inden udgangen af Kystdirektoratet har beregnet, at stormfloder vil forekomme langt mere hyppigt, dvs. som 5-15 års hændelser i stedet for 100 års hændelser, hvilket betyder at digernes virkning skal revurderes i forhold til dette. Hyppigere stormflod betyder, at digerne nedslides hurtigere, og derfor skal de gøres højere og bredere, hvis de skal beskytte landarealerne i fremtiden. Det forventes, at man på grund af fremtidige temperaturstigninger vil kunne dyrke andre og flere afgrøder i landbruget, men at det evt. kan medføre et højere gødskningsbehov og pesticidforbrug. Sommertørke vil medføre et øget behov for markvanding, mens øget vinternedbør vil forøge udvaskningen af næringsstoffer. I skovbruget vil klimaændringer påvirke træartssammensætningen, og kommunen vil være opmærksom på udbredelsen af invasive arter gennem løbende overvågning af sådanne. Ved skovrejsning skal der anvendes klimarobuste træarter. Nye plantearter kan dog medføre allergisymptomer, og en længere vækstsæson forlænger også pollensæsonen. I forhold til veje har et rådgivningsfirma indikeret, at lange vejstrækninger i kommunen risikerer at oversvømmes på grund af grundvandsstigninger. Desuden forventer man, at kloaksystemet kan blive overbelastet som følge af øget nedbør, og man arbejder på en 10

11 kortlægning af egnede områder til nedsivning, og indarbejdelse af nye principper for håndtering af overfladevand. Øget nedbør kan medføre øget udvaskning af næringsstoffer til grundvand og vandløbssystemet. En øget mængde næringsstoffer i vandløbene kan medføre algevækst og iltsvind. Der skal aktivt sættes ind overfor dette. En vandstandsstigning har stor betydning for vadeområderne, da digerne begrænser vandudbredelsen ind i landet, og både vadefugle og planteliv er afhængig af tidevandsvariationer, der gør vaderne tilgængelige dele af døgnet. Bygninger risikerer at få oversvømmede kældre som følge af øget nedbør, og fundamenternes bæreevne kan forringes som følge af stigende grundvandsspejl. Langvarige tørkeperioder kan medføre sætningsskader, og klimaændringer kan dermed medvirke til en kortere levetid på bygninger og anlæg. Ydermere kan klimaændringer medføre dårligere indeklima i bygningerne. Hedebølger kan medføre hedeslag og dehydrering hos udsatte befolkningsgrupper. Som en modforanstaltning foreslår kommunen at plante flere træer i byen, da det har en kølende effekt. Øgede temperaturer øger også risikoen for sygdomme, eftersom insekter og bakterier får bedre levevilkår Der forelægger ikke kortmateriale, der identificerer sårbare områder. Der er ikke udført en samfundsøkonomisk vurdering af effekterne af klimaændringer. Vislev enge oversvømmet. Foto stillet til rådighed af Esbjerg Kommune. 11

12 Planlægning og implementering Esbjerg Kommune er endnu ikke så langt med konkrete handleplaner for klimatilpasning. I kommunens spildevandsplan er der afsat midler til en kortlægning af egnede områder til nedsivning af overfladevand. Kommunen vil på sigt opbygge et beredskab i forhold til hedebølger, storme, stormfloder og oversvømmelse på baggrund af lokale risikovurderinger, som skal foretages. Der skal tages højde for stigende grundvandsspejl i forbindelse med bygninger, hvor man risikerer, at fundamenters og støttemures bæreevne forringes. Der skal følges op på statens regulering af klimaforandringer i bygningsreglementet. Ved etablering af nye bolig- og erhvervsområder skal der i lokalplanen redegøres for, hvordan overflade- og spildevand håndteres. En sådan redegørelse/plan skal udarbejdes i samarbejde mellem 4 kontorer: Plan, Forsyningen, Vej, Park & Miljø og tage udgangspunkt i fem principper: 1. Kloaksystemet skal være et separat system, hvor rent overfladevand så vidt muligt skal nedsives. 2. Alternative afvandingsmuligheder skal belyses. Det kan være lokal afledning af regnvand, opsamling i rekreative anlæg, grønne tage mv. 3. Rent overfladevand og vejvand i boligområder skal anvendes rekreativt i nærområdet. 4. Mindst 25 % af boligområdet bør udlægges til rekreative, grønne områder 5. Der må ikke ske direkte udledning af overfladevand til vandløb. Der er afsat til etablering af en klimaportal. Samarbejde Esbjerg Kommune vil fra 2012 fremme nye samarbejdsformer med borgere (borgerforeninger, fællesråd), erhvervslivet, organisationer, uddannelsesinstitutioner og forskere, som skal inddrages i udviklingen af innovative klima- og energiløsninger. Der kan evt. blive tale om et klima- og bæredygtighedsråd, hvor de nævnte grupper er repræsenteret. Det skal fungere som rådgivningsråd i forhold til klimainitiativer, som kan danne en fond til finansiering af omlægning af landbrugsjord til ekstensiv drift i lavbundsområder, og skal arbejde med nye løsninger inden for klimatilpasning, CO 2 -reduktion og energieffektivisering. Der skal i løbet af 2010 etableres en klimaportal, hvor alle kan få et overblik over kommunens indsats, samt få vejledning i, hvad man selv kan gøre. Det skal her være muligt at stille konkrete spørgsmål til embedsmænd og politikere. Derudover skal portalen formidle nyheder om klimaudviklingen, give gode råd om klima, informere om udstyk- 12

13 ning af områder til lavenergihuse, samt information om andre af de initiativer, der gennemføres. Esbjerg Kommune vil undersøge mulighederne for at indgå i partnerskaber med energiselskaber i planperioden , og vil deltage i klimakampagner. Esbjerg Kommune vil indgå i partnerskaber med borgere med henblik på en nedsættelse af transport og energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. Med henblik på at udarbejde en hydrologisk model, som kan undersøge sammenhængen og udvekslingen mellem forskellige vandløbssystemer: nedbør, grundvandsdannelse, søer, vandløb og havet for at kunne forudsige evt. oversvømmelser, skal man som minimum samarbejde med Varde, Vejen, Kolding, Haderslev og Tønder Kommuner, da Esbjerg Kommune ligger nedenstrøms samtlige vandløb. Udarbejdelsen af en hydrologisk model vil ydermere involvere en række ressourcepersoner fra forskellige fagområder. Spildevand, vandforsyning, grundvand, natur- og vandløbsmyndigheder, planmyndigheder, statens miljøcentre og Kystdirektoratet nævnes som nødvendige områder/myndigheder at inddrage. Esbjerg Kommune forventer endvidere at inddrage rådgivere til at afklare, hvilke aktører der skal være med, og hvordan de skal organiseres. Videnshåndtering Indtil videre har Esbjerg Kommune øjensynligt ikke foretaget sig så meget i forhold til at dele viden om klima, men som nævnt vil man etablere en klimaportal til information og rådgivning, og hvor borgere og virksomheder kan henvende sig. Et evt. kommende klima- og bæredygtighedsråd vil også bidrage til vidensdeling. Esbjerg Kommune vil i 2010 udarbejde en vidensstrategi med fokus på naturvidenskab og naturvidenskabelige metoder indenfor energi- og miljøområdet, som skal indeholde attraktive tilbud fra børnehave til universitet. Målet er at skabe en gennemgribende miljøtankegang i hele kommunen, hvilket kan bidrage til, at Esbjerg Kommune bliver førende indenfor energiteknologi. Esbjerg Kommune har brugt et rådgivningsfirma til at undersøge risikoen for oversvømmelse af kommunens veje, men det er i øvrigt ikke nævnt i planen, hvordan kommunen har og fremover skal tilvejebringe viden om klimaforandringer og mulige tilpasningsstrategier. Inden for uddannelse påtænker Esbjerg Kommune at skabe uddannelsesmoduler i samarbejde med Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet, der bygger på cradle to cradle A -konceptet for at få uddannet personer, der kan hjælpe virksomheder med at tænke miljø og bæredygtighed ind i deres produktion. A Cradle to cradle danner med ligningen Waste = Food, grundlaget for en ny forretningsstrategi for det 21. århundrede, der tilbyder virksomheder og beslutningstagere en ny platform for innovation af produkter og servicer af høj kvalitet. Det er et opgør med den gamle designstrategi. der kom ud af den første industrielle revolution, hvor produkter og systemer er baseret på tag-brug-og-smid-væk-modellen (vugge til grav) 5, s

14 Dragør Kommune Dragør Kommune har udarbejdet en lokal klimastrategi 4 som en del af kommuneplanen i 2009 i samarbejde med Niras Konsulenterne og en grøn blå plan 2, som følgende bygger på. Forudgående konsekvensvurdering og kortlægning Dragør Kommune er lavtliggende og risikerer derfor oversvømmelser som følge af stigende havspejl og grundvand. Dragør Kommune støtter sig til scenarier fra Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer 22 og FN s klimapanel 14. Kommunen forventer på den baggrund at: middeltemperaturen vil stige med 2-3 grader, mere årlig nedbør, stigning i vinternedbøren på %, fald i sommernedbøren på %, kraftigere nedbørshændelser i sommer og efterår og øget stormaktivitet. Kommunen forventer, at konsekvenserne af forandringerne bliver, at havvandsspejlet stiger med 0,5 m, hyppige stormflod og øget risiko for oversvømmelser, øget risiko for gennembrydning af diger, tilbagerykning af kraftigt eksponerede kyster, opstuvning af vand i dræningskanaler og nedsat dræning af oplandet, nye udfordringer i forbindelse med afstrømningen af overfladevand i byerne og kloakdimensionering. På baggrund af IPCC s scenarier 14, en terrænmodel og oplysninger om de eksisterende diger har Dragør Kommune udarbejdet modeller og kort over, hvordan kystlinjen i Dragør Kommune påvirkes af de forventede ændringer. I byområderne har Dragør Kommune allerede oplevet gener i forbindelse med regn, såsom vand i kældre, vand på vejene og tilstoppede kloakker. Med et stigende grundvandsspejl, kan det blive vanskeligt for regnvandet at sive ned, især i kystnære områder. I det åbne land vurderes det, at der er risiko for oversvømmelser, hvis digerne gennembrydes, hvilket vil ændre vegetationen. Landbrugsdriften i kommunen vil også kunne påvirkes af oversvømmelser af de lavtliggende områder, og man risikerer, at disse arealer må tages ud af drift. I forbindelse med grøn blå plan 2, er værdifulde landskabsmæssige, natur- og kulturværdier kortlagt. Temperaturstigninger kan give problemer for skovene i form af skadedyr og sygdomme. Dragør Kommune er opmærksomme på, at klimaforandringer kan medføre invasive arter, som man vil holde øje med. Der er ikke foretaget en samlet samfundsøkonomisk analyse af konsekvenserne af klimaforandringer og tilpasningstiltag. 14

15 Vand i det åbne land, Dragør Kommune. Foto: Jørgen Jensen Planlægning og implementering Der er så småt iværksat en tilpasning af kloaknettet til mere vand i Dragør Kommune. Der anlægges nye supplerende ledninger i Søvang, større pumpestationer, og udløb og bassiner oprenses. Dragør Kommune har planer om, at hele kloaknettet skal undersøges og optimeres ved hjælp af nye ledninger, større ledninger og større pumper. Nye kloakker til regnvand kan blive nødvendige. Dertil kommer et beredskab med mobile pumper, som kan sættes ind under ekstremregn. Det kan blive nødvendigt at finde steder til forsinkelse og opmagasinering af overfladevand, så kloaknettet ikke overbelastes. Her kan nye grøfter langs marker og veje bruges til lokal afledning, samtidig med at de er rekreative elementer i landskabet. Lavtliggende områder nær byer og rekreative områder skal planlægges, så de kan være bufferzoner for regnvand. Evt. kan veje benyttes til afvanding under ekstreme regnhændelser, hvis man hæver kantstenen under renovering. I nye byggesager skal der stilles krav til bebyggelsens placering i forhold til koter og terrænregulering, så oversvømmelsesrisikoen mindskes. Den enkelte boligejer skal informeres, om de tiltag, der kan foretages for at undgå vand i kælderen. Dragør havn er under udvikling, og i den forbindelse skal man indtænke klimasikring. Offentlige bygninger risikovurderes, og de bygninger, der ikke må blive oversvømmet, identificeres og sikres. 15

16 Digerne i Dragør Kommune består af tre diger, som løbende skal forhøjes under hensyntagen til visuelle, rekreative og naturmæssige værdier. Der skal være et stærkere beskyttelsesniveau for de bynære områder end for det åbne land og kystlandskabet. Der kan ikke etableres nye diger på ydersiden af fredede områder, hvilket vil sige det meste af Dragør Kommunes kystareal, men der er dog planer om at bygge et nyt dige nord for Kongelunden, omkring Søvang, samt mindre, lokale diger omkring sommerhusområder. Digeplanerne skal koordineres med udpegning af områder, hvor der kan etableres våde enge, og rekreative stiforløb. Samarbejde Kommunen vil være i løbende kontakt med lodsejere vedrørende omlægning af drift på lavbundsområder. Dragør Kommune vil samarbejde med Tårnby og Københavns Kommuner om digebeskyttelse, og med relevante foreninger og andre instanser. Borgerne skal informeres via den lokale klimastrategi 4 og informationskampagner om, hvad de selv kan gøre for at klimatilpasse deres ejendomme. Videnshåndtering Dragør Kommune vil informere blandt andet via kampagner, om hvad man som borger kan gøre for at tilpasse sig klimaforandringer, og hvordan de kan forebygges. Kommunen har fået hjælp af Niras Konsulenterne til at udarbejde klimastrategien og dermed også oversvømmelsesrisikoen på kommunens arealer. Rambøll har produceret et videoklip med en højtvands-simulering, der viser, hvordan vandet vil bevæge sig ind over land ved ekstremt højvande, som findes på Dragør Kommunes hjemmeside 3 : 16

17 Greve Kommune Greve Kommune har udgivet Klima- og Energipolitik for Greve Kommune 8, som blev vedtaget i Hæfte fem i kommuneplanen hedder Vand, Land og Kyst 9 og indeholder et afsnit om klimatilpasning. Det følgende bygger på disse to dokumenter samt informationer fra Greve Kommunes hjemmeside. Forudgående konsekvensvurdering og kortlægning Det fremgår ikke af de to ovennævnte dokumenter, hvilke klimascenarier Greve Kommune anvender, men man forventer varmere vejr, længere perioder med tørke, pludselige store regnmængder og hævet vandstandsniveau for hav- og grundvand. Størstedelen af Greve Kommunes bebyggede områder ligger tæt på kysten, og der er her smalle vandløb, som går over deres breder ved kraftig regn, og derfor vil man forsinke vandet længere inde i landet, så det kan løbe ud til havet i en mængde og hastighed, der ikke medfører oversvømmelser. Der foreligger ikke noget kortmateriale, egentlige risikovurderinger eller samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med klimatilpasning. Planlægning og implementering I Greve Kommune har der været flere tilfælde af oversvømmelser på grund af kraftig regn, så det er dette, man især føler behov for at tilpasse sig i forhold til. Greve Kommune har fokus på opmagasinering, bremsning og afledning af vand. Samtlige byområder i Greve Kommune skal klimatilpasses i løbet af de næste 11 til 14 år. Klimatilpasningen i Greve Kommune betyder, at der i et givet byområde i fremtiden kan transporteres 30 % mere nedbør væk, end det er tilfældet i dag. I forbindelse med løsninger på oversvømmelsesproblemer vil Greve Kommune skabe naturområder med rekreativ værdi. Vand skal bremses inde i landet ved hjælp af regnvandsbassiner udformet som våde enge tæt på vandløbene vil forsinke vandets udløb mod kysten, så det løber over en længere periode, hvilken også medfører at vandløbene ikke udtørrer så let. Samtidig vil de våde enge være til gavn for plante- og dyreliv. I kommunens fremtidige lokalplanlægning vil der være fokus på regnvandsbassiner, våde enge og grønne yderområder. Desuden kan der stilles krav angående arealet af befæstede arealer, da regnvandet skal kunne sive ned for at mindske belastningen på kloaksystemet. Grønne tage indgår også i fremtidens klimatilpasning i Greve Kommune, da de reducerer og forsinker afstrømningen af regnvand med op til 50 %. Som en sidegevinst isolerer beplantningen bygningerne og kan fungere som grønne oaser i by- 17

18 en. Træer i byen har også en gavnlig effekt i den forstand, at de giver en mere kølig, fugtig og veltempereret by i tørkeperioder. Der vil inden for de nærmeste år blive udarbejdet midlertidige beredskabsplaner for alle byområder, som vil betyde færre skader ved oversvømmelser. Endelig vil kommunens teknikere i højere grad end hidtil overvåge grundvandstanden. Greve Kommune har en fempunktsplan for klimatilpasningsindsatsen: - Regnvandsledningerne renoveres over de næste tre år - Der iværksættes tiltag over for svagheder i spildevandssystemet, fx et nødoverløb direkte til Køge Bugt - Samtlige vandløb opmåles og oprenses, hvor det er nødvendigt, og regulativerne revideres eventuelt. - Det fremtidige serviceniveau sættes højere end det anbefalede - Vandafledningsafgiften forhøjes Samarbejde I ovennævnte dokumenter nævnes der intet om samarbejde i forbindelse med klimatilpasning, men af hjemmesiden 7 fremgår det, at Greve Kommune har afholdt et borgermøde om oversvømmelsesrisiko og de tiltag kommunen har sat i værk og planlægger for at mindske risikoen. Kommunen har et klima- og energipolitisk udvalg, så klimaproblematiker bliver prioriteret i kommunen. Videnshåndtering Det fremgår ikke af ovennævnte dokumenter, om Greve Kommune har en strategi for vidensopsamling, vidensspredning eller læring. 18

19 Hedensted Kommune Hedensted Kommune har i 2009 med hjælp fra Niras Konsulenterne og Plan09 udarbejdet Den klimatilpassede kommuneplan. Klimasikker by i 100 år. Klimaændringer, Byudvikling og Landskabskvalitet 11 og i marts 2008 i samarbejde med COWI Klimasikring af Hedensted Kommune. Indsats overfor effekterne af klimaforandringer 10. Det følgende bygger på disse to dokumenter. Forudgående konsekvensvurdering og kortlægning Hedensted Kommune benytter flere scenarier: IPCC s scenarie 14 A1 (den mest pessimistiske vurdering af udledningen af drivhusgasser) bruges, når der skal etableres ny infrastruktur og byområder, hvor det økonomisk kan begrundes, og IPCC s scenarie A2 (IPCC s nuværende forventninger) ved vurdering af klimasikring af eksisterende byggerier og infrastruktur. I Hedensted Kommunes risikovurdering tages der udgangspunkt i scenarie A2, men det illustreres samtidig, hvilken effekt en alternativ beregning ved hjælp af scenarie A1 vil have for en given parameter som fx størrelsen af oversvømmede arealer. Ved brug af scenarie A2 forventes det, at havspejlet stiger cm inden år 2100, og at ekstremvandstanden ved 100-års hændelser stiger fra 180 cm over normalvandstand til 240 cm over normalvandstand. Den vandstand, der i dag optræder med en hyppighed svarende til en gang hvert 100. år i 2100, vil i stedet optræde hvert andet år. Det forventes, at årsnedbøren stiger med %, sommernedbøren falder med %, ekstrem sommernedbør stiger med %, vinternedbøren stiger med % og mængden af sne falder med 0-50 %. Regnintensiteten på regnhændelser, der statistisk set optræder hvert 10. år, vil stige med 25 % over en 100 års periode. Både et forandret havvandsspejl og nedbørsmønster medfører en øget risiko for oversvømmelser. Havvandsspejlsstigningen vil medføre, at der vil ske permanent opstuvning af vand ved udløb fra åerne. Med mindre der etableres diger, vil dette medføre permanent oversvømmelse af lavtliggende arealer. Vand vil også opstuves i kloakker, der udleder til havet, hvilket både kan øge risikoen for kælder- og terrænoversvømmelser. Stigende ekstremhøjvandsstand vil medføre oversvømmelser, som vil kunne ødelægge veje, bygninger samt elektriske og maskinelle installationer. Jo højere ekstremvandstand, jo større arealer oversvømmes. Hyppigere og mere intens ekstremregn kan medføre oversvømmelser i områder, hvor vandløbene ikke kan følge med til at aflede vandet. Når jorden vandmættes, vil vandet afstrømme på terrænet mod lavtliggende områder. Ydermere kan kloaksystemer blive overbelastede, hvilket kan medføre kælderoversvømmelser. Klimaforandringer påvirker grundvandsdannelsen, idet stigende nedbør sandsynligvis vil medføre højere liggende grundvandspejl. Samtidig vil udvaskningen af næringsstoffer øges, hvilket kan påvirke 19

20 drikkevandskvaliteten. Stigende havvandsspejl vil øge saltpåvirkningen af kystnære grundvandsmagasiner. Ændrede temperaturer påvirker sammensætningen af dyre- og plantearter, og man må forvente at nogle arter vil uddø, mens nye arter vil udbrede sig. Hvis disse ikke har naturlige fjender, risikerer man at de bliver invasive. På nordsiden af Vejle Fjord findes der i kystskrænterne plastisk ler, som medvirker til, at en general vandstandsstigning øger risikoen for jordskred. Hedensted Kommune forventer, at klimaændringerne kan betyde forringet helbred i form af øget hyppighed af astma som følge af et varmere og fugtigere klima. Hedensted Kommune har undersøgt allerede indtrufne klimaændringer i Juelsmindeområdet, hvor der er tendens til stigende maksimale vandstande, og hvor kystlinjen har bevæget sig indad i landet. I rapporten om klimasikring har Hedensted Kommune givet eksempler på en mulig udvikling af kyststrækningen mod Kattegat, hvis man ikke foretager klimatilpasningsforanstaltninger. Eksemplerne illustreres ved kortmateriale, der viser hvilke områder, der vil blive oversvømmet under henholdsvis scenarie A2 og A1. Ligeledes gives korteksempler på, hvilke område der risikerer oversvømmelse som følge af øget nedbør, dvs. lavtliggende områder. Ydermere har man sammenholdt sandsynligheden for ekstrem nedbør med sandsynligheden for ekstremt højvande i alle årets måneder, og har fundet frem til, at sandsynligheden for at begge fænomener indtræffer samtidigt, er meget lille. For vandløbene i Hedensted Kommune er der gennemført en hydrologisk analyse, der beskriver den kritiske vandstand langs vandløb og ved kysten i år 2100 for både scenarie A1 og A2, og der er også gennemført en analyse af grundvandets påvirkning. På baggrund af de hydrologiske beregninger og en digital terrænmodel er der foretaget analyser af kommunens arealer for at beskrive oversvømmelser og afvandingsforhold. Der er udarbejdet kort, hvor oversvømmelsestruede arealer vises med en bufferzone på 0,5 og 1 m. Klimatilpasningsindsatsen er dermed afgrænset til de områder, som er oversvømmelsestruede. I det åbne land er de truede områder afgrænset i forhold til scenarie A1, og for eksisterende bebyggede områder med udgangspunkt i scenarie A2. For disse områder er der udført en screening i forhold til, hvilke værdifulde anlæg, der påvirkes af evt. oversvømmelser. Herved har kommunen identificeret særlige problemområder, hvor risikoen for betydelige værditab er stor. På baggrund af denne screening har man i Den klimatilpassede kommuneplan arbejdet videre med 3 eksempelbyer, med hver deres problemstillinger, som er undersøgt med udgangspunkt i den landskabelige, kulturhistoriske kontekst, og den nuværende anvendelse. Der er ikke udført en egentlig samfundsøkonomisk analyse. 20

Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier Lund, Dorthe Hedensted

Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier Lund, Dorthe Hedensted university of copenhagen Københavns Universitet Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier Lund, Dorthe Hedensted Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Klimatilpasning i byggeriet

Klimatilpasning i byggeriet Klimatilpasning i byggeriet Ingeniørforeningen 2012 2 Klimatilpasning i byggeriet Resume Klimaændringer vil påvirke bygninger og byggeri i form af øget nedbør og hyppigere ekstremnedbør, højere grundvandsspejl,

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft

Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Strategi behold regnvandet på egen grund! Plan og Projekt chef Kirsten Toft Regnvandshåndtering Opstat i 1990érne med at etabler store bassiner i midt byen. - før ordet Klima forandringer og kliamfaktorer

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser

Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Greve Kommunes overordnede strategi imod oversvømmelser Civilingeniør, Hydrauliker Birgit Krogh Paludan, Greve Kommune Civilingeniør, Hydrauliker Lina Nybo Jensen, PH-Consult Baggrund Greve Kommune har

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann Dagsorden Præsentation Klimaforandringer Orbispot risikokort Hvorledes kan udfordringen omkring håndtering

Læs mere

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning Tour de klimatilpasning Region Nordjylland Vibeke Nellemann, Skov & Landskab, LIFE, Københavns Universitet Indhold: Klimatilpasning i kommuner 1.

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Godkendelse af LAR katalog

Godkendelse af LAR katalog Punkt 7. Godkendelse af LAR katalog 2016-011992 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender: at LAR-metodekatalog tages til efterretning, samt at de i sagen anførte

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om klimatilpasning styrkes? Spørgsmål: På tværs af kommunerne i regionen? På tværs af sektorer? På tværs af afdelinger i kommunen? Besvarelser Bord 8:

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Fremtidens natur med klimaændringer

Fremtidens natur med klimaændringer Fremtidens natur med klimaændringer CLIWAT-møde den 17. september 2009 Fremtidige udfordringer i de enkelte sektorer Allan Andersen, Danmarks Naturfredningsforening Fremtidens natur med klimaændringer

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Klimatilpasning i danske kommuner

Klimatilpasning i danske kommuner Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 906 Offentligt Klimatilpasning i danske kommuner Summary med grafer på hovedresultater København, maj 2010 YouGov Zapera Public og

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning

Klima i praksis. Udviklingsforum om fysisk planlægning Klima i praksis Udviklingsforum om fysisk planlægning Hvad er fysisk planlægning? Fysisk planlægning jf. planloven Planlovens formål Planloven skal sikre at den sammenfattende planlægning forener de samfundsmæssige

Læs mere

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning.

At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. Niveau 1 Overordnet målsætning for spildevandsplanen. At sikre at borgeren oplever forsyningssikkerhed, god service og rådgivning. At håndtere og behandle spildevand og regnvand i kommunen på en stabil,

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan

Den klimatilpassede kommuneplan. Et Plan09-projekt. December 07. Projektplan Den klimatilpassede kommuneplan Et Plan09-projekt December 07 Projektplan PROJEKTPLAN I projektplanen redegøres for selve projektets indhold og realisering i en række trin. I projektplanen er tilføjet

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,

Læs mere

Odenses gode historie

Odenses gode historie Odenses gode historie Kursus Byens vand Odense 14-01-2010 v/susanne Gerdes Byplan, Odense Kommune Lidt forhistorie før 2 BG Nøden tvang os politisk workshop 2006 - Odense Kommune og Vandselskabet havde

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

klimatilpasningsområdet

klimatilpasningsområdet Behovet for risikoledelse på klimatilpasningsområdet Specialkonsulent l Povl Frich Energistyrelsen Videncenter for Klimatilpasning Klima- og Energiministeriet Energistyrelsen Behovet for risikoledelse

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune Klimatilpasning til mere regn NOTAT Til Allerød Kommune Fra Orbicon Sag 363090005 Dato 10. september 2009 Projektleder HLA Kvalitetssikring TSB, HETA, GIH, CRP Revisionsnr. 2 Godkendt af

Læs mere

Strategi for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning Strategi for klimatilpasning 2012-2016 Forslag Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki...

Læs mere

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune

Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Vej & Park 29-01-2013 Sags-ID: 13/1064 Sagsbehandler: temi Notat om igangsættelse klimatilpasningsprojekter i Fredericia Kommune Baggrund Fredericia Kommune og Fredericia Spildevand A/S skal i fællesskab

Læs mere

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014 Vi tilpasser os klimaet Sønderborg Kommune 2014 indhold 4-5 KLÆDT PÅ TIL UVEJR i Sønderborg Kommune ønsker vi at være godt forberedt, når klimaet ændrer sig. 6 NYT KLIMA I DANMARK Se nogle bud på, hvordan

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017

Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasningsplan for Sorø Kommune 2014-2017 Kommuneplantillæg 1-2013 til Sorø Kommuneplan 2013-2024

Læs mere

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner.

som en diskussion af, om den kommunale indsats nu var god nok, når der var så få, der havde lavet klimatilpasningsplaner. Indledning Vinteren er snart over os, og sandsynligheden for, at det bliver en hvid vinter, er markant større, end den var for bare få år siden. Paradoksalt nok er det en konsekvens af klimaændringerne.

Læs mere

VAND & KLIMATILPASNING

VAND & KLIMATILPASNING SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNE OG FORSYNING hvordan sikres det i strategien for klimatilpasning? DANVA Temadag om vandhandleplaner Den 4. oktober 2012 Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune Plan-

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering Bilag 8 Resume af indkomne bemærkninger og Resume af indkomne bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg 05 til Kommuneplan 2013, klimatilpasningsplan samt udkast til af disse I forbindelse med den

Læs mere

Strategi for klimatilpasning. November 2011

Strategi for klimatilpasning. November 2011 Strategi for klimatilpasning November 2011 Godkendt af kommunalbestyrelsen den 15. december 2011 Strategi for klimatilpasning Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Cowi A/S og klimatilpasningsprojektgruppen

Læs mere