Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier"

Transkript

1 Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier ARBEJDSRAPPORT Dorthe Hedensted Lund SKOV & LANDSKAB 120 / 2010

2 Titel Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik. Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier Forfatter Dorthe Hedensted Lund Serietitel, nr. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 120 Rapporten publiceres på Bedes citeret Lund, Dorthe H. (2010): Baggrundsrapport til: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik. Kvalitativ analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier. Arbejdsrapport nr. 120, Skov & Landskab, Københavns Universitet, Frederiksberg, 45 s. ISBN Udgivere Skov & Landskab, Københavns Universitet: Nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign Koordineringsenhed for Forskning i Klimatilpasning (KFT): er etableret under regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer i Danmark. Bag KFT står forskningsinstitutionerne: Aarhus Universitet, Danmarks Meteorologiske Institut, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Københavns Universitet samt Danmarks Tekniske Universitet. KFT sekretariatet har adresse ved Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet KFT skal fremme tværgående videnopbygning inden for forskning i klimatilpasning samt i klima og klimaeffekter relevant for klimatilpasning og indgå i forskningspolitiske netværk for at tilgodese dette og inddrage erfaringer fra internationale klimarelaterede aktiviteter. KFT skal sikre, at data og forskningsresultater er til rådighed for forskningsmiljøerne, samfundet og de sektorer, som skal udmønte konkrete tilpasningsinitiativer. KFT kommunikerer blandt andet igennem Klima og Energiministeriets webportal Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse I salgs- eller reklameøjemed er eftertryk og citering af rapporten kun tilladt efter skriftlig tilladelse.

3 Indhold Sammendrag... 4 Introduktion... 6 Kriterier for kvalitativ screening af kommunale klimatilpasningsstrategier/-planer... 8 Esbjerg Kommune Dragør Kommune Greve Kommune Hedensted Kommune Hvidovre Kommune Københavns Kommune Lolland Kommune Odense Kommune Silkeborg Kommune Svendborg Kommune Opsamling og konklusion Litteraturliste

4 Sammendrag Denne baggrundsrapport er en del af projektet: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik og har til hensigt at fremhæve udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier i forhold til et emnekatalog over de væsentligste emner indenfor klimatilpasning. De ti kommuner, hvis klimatilpasningsstrategier jeg analyserer, er: Esbjerg Kommune, Dragør Kommune, Greve Kommune, Hedensted Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Lolland Kommune, Odense Kommune, Silkeborg Kommune og Svendborg Kommune. Klimatilpasningsstrategierne er analyseret i forhold til 4 hovedkriterier eller hovedspørgsmål om man vil. Hver af disse har en række underspørgsmål. Kriterierne tjener til formål at afklare og skabe overblik over, hvilken betydning klimaændringer forventes at få i de ti kommuner; hvilke handlemuligheder de ti kommuner har identificeret, prioriteret og besluttet; i hvilket omfang og med hvem de ti kommuner har samarbejdet; hvordan ansvaret for klimatilpasning fordeles mellem aktører og endelig; hvordan de ti kommuner forholder sig til håndteringen af viden, herunder manglende og usikker viden. De ti kommuner i undersøgelsen har allesammen i en mere eller mindre detaljeret form benyttet sig af IPCC s klimascenarier 14, og de beregninger som DMI har foretaget på baggrund af samme 1. Dvs. at alle kommuner forventer et hævet havspejl, øget vinternedbør, varmere somre med længere tørkeperioder afbrudt af perioder med voldsom regn, hyppigere ekstremvejrshændelser i form af regn og storm, og hævet grundvandstand. Nogle kommuner har beskrevet IPCCs/DMIs forudsigelser i detaljer med hensyn til vandstigninger, den forventede regnmængde i fremtiden, antal grader temperaturen forventes at stige osv., mens andre blot har opridset de forventede konsekvenser i hovedtræk. Halvdelen af kommunerne har kortlagt, hvilke områder der er truede af oversvømmelser som følge af klimaforandringer, men kun Hedensted Kommune og Lolland Kommune har screenet disse områder med hensyn til hvilke værdier, der er truet i de givne områder. Generelt behandler kommunerne særligt de faktorer, som de anser kommunen som truet af, og oversvømmelsestrusler som følge af havspejlsstigninger og ekstreme regnhændelser er de faktorer, som hovedsagligt behandles. Ingen af kommunerne har foretaget en egentlig samfundsøkonomisk analyse, hvor de økonomiske, miljømæssige, sociale og juridiske aspekter ved klimatilpasningstiltag sammenholdes med konsekvenserne af ikke at gøre noget. Mange af kommunerne er endnu ikke kommet særligt langt med implementeringen, at dømme efter hvad der står i deres strategier/planer. Over halvdelen af kommunerne har endnu ingen eller kun meget begrænsede konkrete handleplaner, men præsenterer en 4

5 række hensigtserklæringer angående hvad der skal gøres inden for et angivet tidsperspektiv. De tiltag, der er førstkommende, handler i altovervejende grad om håndteringen af vand. Alle kommuner har planer om, og enkelte er i gang med, at etablere bassiner og magasiner til opsamling og forsinkelse af regnvand i lavtliggende områder, og de fleste af kommunerne påtænker, at disse områder skal have en rekreativ og/eller en naturbeskyttende funktion. Alle kommunerne har stillet eller vil stille krav til ny bebyggelses placering i forhold til højdekoter og til at friholde lavtliggende områder for bebyggelse, hvor det er muligt. Generelt er klimatilpasningsstrategierne/-planerne helhedsorienterede i den forstand, at udlægningen af områder til opmagasinering og opbremsning af regnvand sammentænkes med naturhensyn og rekreative formål. Det er dog i langt overvejende grad de tekniske forvaltninger i kommunerne, som alene har stået for udarbejdelsen af strategierne/- planerne. I forhold til rekreative hensyn sigtes der på at udnytte klimatilpasningstiltag positivt, men i øvrigt handler kommunernes strategier for klimatilpasning i høj grad om at afværge problemer. Alle kommuner er enige om, at det er nødvendigt med forskellige former for samarbejde, for at kunne håndtere fremtidens klimaudfordringer. Først og fremmest med nabokommunerne, som de deler vandløbssystemer eller kloaksystemer med, da isolerede klimatilpasningstiltag indenfor disse områder ikke har den nødvendige effekt. Ydermere vurderes det væsentligt, at der er et fagligt samarbejde på tværs i kommunen og med andre myndigheder, og ikke mindst at der er et godt samarbejde med forsyningsselskaber, bygherrer og borgere, da de i mange tilfælde skal levere de nødvendige indsatser i form af systemrenoveringer og lokal afledning af regnvand. Der findes ikke megen sikker viden om klimaforandringer, og tilpasningstiltag skal derfor planlægges under usikkerhed. Alle kommuner tager udgangspunkt i FNs klimapanels seneste rapport om, hvilke klimaændringer man kan forvente, og DMIs beregninger af, hvad de kommer til at betyde i Danmark. De fleste kommuner har i forskelligt omfang benyttet sig af konsulentvirksomheder som COWI, Niras Konsulenterne og Orbicon A/S til at vurdere konsekvenserne af de forventede klimaændringer i kommunen. 5

6 Introduktion Denne baggrundsrapport er en del af projektet: Klimatilpasning i de danske kommuner et overblik. Rapporten indeholder en analyse af udvalgte kommuners klimatilpasningsstrategier og -planer i forhold til et emnekatalog over de væsentligste emner indenfor klimatilpasning. Emnekataloget er udarbejdet efter en gennemgang af a) udenlandske erfaringer med klimatilpasningsindikatorer, b) en forskerworkshop, hvor forskellige forskere med erfaring indenfor klimaområdet kom med bud på væsentlige emner, og endelig c) en kommuneworkshop, hvor kommunernes repræsentanter selv gav et bud på de væsentligste emner. Desuden består projektet af en analyse af Videnscentret for klimatilpasnings spørgeskemaundersøgelse blandt kommunerne, og kvalitative interview i fem kommuner. Alle disse undersøgelser er foretaget i løbet af sommerhalvåret Figur 1. Oversigt over projektets faser og delelementer og sammenhængen mellem disse Hensigten med undersøgelsen er dels at bidrage til at skabe et overblik over den kommunale indsats for klimatilpasning hidtil, dels at fremdrage eksempler, som andre kommuner kan lade sig inspirere af i deres fremtidige klimatilpasningsindsats. Klimastrategierne analyseres med udgangspunkt i emnekatalogets fire emner: kortlægning og analyse, planer og strategier, implementering, og tværgående emner. 6

7 Analysen er foretaget på baggrund af særskilte klimatilpasningsstrategier, klimatilpasningskapitler i kommunale klimastrategier og/eller kommuneplanerne eller for en enkelt kommunes vedkommende, med baggrund i spildevandsplanen. De ti kommuner, hvis klimatilpasningsstrategier jeg analyserer, er: Esbjerg Kommune, Dragør Kommune, Greve Kommune, Hedensted Kommune, Hvidovre Kommune, Københavns Kommune, Lolland Kommune, Odense Kommune, Silkeborg Kommune og Svendborg Kommune. Disse kommuner er udvalgt på baggrund af følgende 4 kriterier: 1. Alle kommuner er fra forskellige kilder (regioner, forskere, øvrige kontaktpersoner) blevet nævnt som aktive inden for klimatilpasning. 2. Alle klimatilpasningsstrategier er offentliggjort på kommunens hjemmeside 3. Kommunerne repræsenterer en spredning mht. klimaudfordringer, byog landproblematikker og landsdele. 4. Hovedparten af kommunerne har deltaget i Videncentret for klimatilpasnings spørgeskemaundersøgelse, og har her sagt ja til at have en klimastrategi. Rapporten er struktureret kommunevist og i forhold til fire overordnede spørgsmål: 1) Om klimatilpasningsstrategien bygger på en forudgående kortlægning? 2) om klimatilpasningsstrategien er omsat til konkrete handlinger/handleplaner? 3) Hvordan samarbejde og ansvarsfordeling med/i forhold til andre aktører er grebet an? Og 4) Hvordan videnshåndteringen er grebet an. Disse fire overordnede emner er udarbejdet på baggrund af projektets emnekatalog. De fire spørgsmål uddybes nedenfor med underemner og udgør kriterierne for den kvalitative gennemgang af de ti klimatilpasningsstrategier/- planer. Læseren bør være opmærksom på, at en gennemgang af klimastrategier og -planer ikke nødvendigvis er et retvisende og opdateret billede af, hvad kommunerne rent faktisk gør og har gjort i relation til klimatilpasning. For det første kan man lave klimatilpasningstiltag uden at have skrevet om dem i en strategi eller en plan. For det andet er visse af de her gennemgåede strategier og planer et par år gamle, og der kan sagtens være sket ting siden, som kommunerne ikke har kommunikeret ud på deres hjemmesider, enten af praktiske eller politiske årsager. Klimastrategierne giver dog et indblik i, hvilke problemstillinger og mulige løsninger kommunerne er opmærksomme på, hvilket trusselsbillede de ser for kommunen, og hvad de har til hensigt at gøre ved det. 7

8 Kriterier for kvalitativ screening af kommunale klimatilpasningsstrategier/-planer I det følgende præsenteres de 4 hovedkriterier med underspørgsmål, som de ti udvalgte kommuners klimastrategier er analyseret i forhold til. Kriterierne tjener til formål at afklare og skabe overblik over 1) hvilken betydning klimaændringer forventes at få i de ti kommuner, 2) hvilke handlemuligheder de ti kommuner har identificeret, prioriteret og besluttet, 3) i hvilket omfang og med hvem de kommuner har samarbejdet/forventer at samarbejde, og hvordan ansvaret for klimatilpasning fordeles mellem aktører og 4) hvordan de ti kommuner forholder sig til håndteringen af viden, herunder manglende og usikker viden. Uddybning af kriterierne 1) Bygger planen/strategien på en forudgående kortlægning af effekter og problemstillinger som følge af forventede klimaændringer? (Hovedemne 1 i emnekataloget) - Klimascenarier Hvilke klimascenarier tages der udgangspunkt i? Arbejdes der med flere forskellige scenarier? Hvor nuanceret beskrives klimascenariet/klimascenarierne? - Er der foretaget en kortlægning af truede arealer, evt. sat i forhold til arealernes værdier og sårbarhed? - Hvilke/hvor mange klimaeffekter behandles (stigende havspejl, stormflodsrisiko, ændret grundvandsspejl, ændrede nedbørsmængder, ændrede temperaturer, ændrede plante- og dyrearter, ændret sygdomsrisiko, hyppighed af trusler, mv.) - Forefindes der kortmateriale? I hvilket omfang og er det offentligt tilgængeligt? - Er der foretaget en samfundsmæssig vurdering (økologisk, økonomisk, socialt, juridisk)? 2) Er strategien/planen omsat til handling/konkrete handleplaner? (Hovedemne 2 og 3 i emnekataloget) - Hvilket omfang/detaljeringsgrad har strategierne/planerne? - Forholder klimatilpasningshandlinger/handleplaner sig til flere forskellige risikofaktorer? - Er strategier/planer helhedsorienterede eller sektoropdelte? 8

9 - Handler strategier/planer om at afværge og/eller udnytte klimaændringer? - Er strategien/planen eller dele heraf implementeret? Hvilke aktiviteter er sat i gang? Indenfor hvilke sektorområder? Er det afsat midler i budgettet? - Er strategien/planen overordnet for kommunen, eller er der særskilte planer/strategier for lokalområder? - Hvilket tidsperspektiv arbejder strategien/planen med? 3) Samarbejde og ansvarsfordeling i forhold til andre aktører/netværksdannelser/dialogfora: hvordan og hvornår i processerne? (Hovedemne 4 i emnekataloget). - På tværs i forvaltningerne - Med andre kommuner - Med region og stat - Med borgere - Med interesseorganisationer - Med erhvervslivet (herunder forsikringsselskaber) 4) Hvordan er videnshåndteringen grebet an? (Hovedemne 4 i emnekataloget) - Vidensopsamling i kommunen - Moniterings-/læringsmekanismer - Vidensspredning/interaktion til/med borgere, virksomheder, interesseorganisationer, andre myndigheder. Hovedemne 2 og 3 er slået sammen til et fælles emne, fordi hovedemne 2 blandt andet vedrører, om der findes en klimatilpasningsstrategi i kommunen, hvilket i denne analyse er en forudsætning. Hovedemne tre i emnekataloget vedrører implementering, hvilket kun i begrænset omfang fremgår af en strategi. Jeg har derfor vurderet, at disse emner kunne sammenfattes til ovenstående hovedspørgsmål 2. Projektet viste desuden, at spørgsmålene om samarbejde og håndtering af usikker viden, var det der optog kommunerne mest under hovedemne 4, og de er derfor taget med som særskilte emner. Jeg har ikke fundet svar på alle underspørgsmål i alle ti klimatilpasningsstrategier, men dem, som kommunernes strategier/planer forholder sig til, beskrives nedenfor for hver enkelt kommune. 9

10 Esbjerg Kommune Esbjerg Kommune har lavet en klima- og bæredygtighedsplan for perioden , hvori klimatilpasning er et af to hovedindsatsområder. Desuden er 35 mulige initiativer beskrevet 5 som et debatoplæg, - heraf retter dog kun 4 sig specifikt mod klimatilpasning. Nedenstående bygger på en gennemgang af planen og initiativerne, som der er link til i litteraturlisten s. 43. Forudgående konsekvensvurdering og kortlægning Esbjerg Kommune har i klima- og bæredygtighedsplanen taget udgangspunkt i DMI s forudsigelser af fremtidens klimaforandringer 1, som bygger på FN s klimapanels scenarier 14. For Esbjerg Kommune betyder det, at man skal tilpasse sig hævet havspejl, hævet grundvandsstand, en øget mængde nedbør og flere og stærkere storme. I kommunen reguleres alle vandløbsudløb til havet ved hjælp af sluser eller diger, og eftersom man forventer at havbunden vil hæve sig, betyder det at vandløbsbundene vil være lavere end havbunden. Når der kommer storme, vil der opstuves vand bag digerne og langt op i vandløbene. Når sluserne åbnes efter en storm, vil vandet på grund af. havbundsstigningen være længere om at løbe ud, og der vil være større risiko for oversvømmelser. Der er endnu ikke foretaget kortlægning af truede arealer, men der skal anskaffes et screeningsværktøj til forudsigelser af oversvømmelser, og analyseres hvorvidt det er muligt at skaffe en tværkommunal hydrologisk model, der kan bidrage til at forudsige oversvømmelsesrisici inden udgangen af Kystdirektoratet har beregnet, at stormfloder vil forekomme langt mere hyppigt, dvs. som 5-15 års hændelser i stedet for 100 års hændelser, hvilket betyder at digernes virkning skal revurderes i forhold til dette. Hyppigere stormflod betyder, at digerne nedslides hurtigere, og derfor skal de gøres højere og bredere, hvis de skal beskytte landarealerne i fremtiden. Det forventes, at man på grund af fremtidige temperaturstigninger vil kunne dyrke andre og flere afgrøder i landbruget, men at det evt. kan medføre et højere gødskningsbehov og pesticidforbrug. Sommertørke vil medføre et øget behov for markvanding, mens øget vinternedbør vil forøge udvaskningen af næringsstoffer. I skovbruget vil klimaændringer påvirke træartssammensætningen, og kommunen vil være opmærksom på udbredelsen af invasive arter gennem løbende overvågning af sådanne. Ved skovrejsning skal der anvendes klimarobuste træarter. Nye plantearter kan dog medføre allergisymptomer, og en længere vækstsæson forlænger også pollensæsonen. I forhold til veje har et rådgivningsfirma indikeret, at lange vejstrækninger i kommunen risikerer at oversvømmes på grund af grundvandsstigninger. Desuden forventer man, at kloaksystemet kan blive overbelastet som følge af øget nedbør, og man arbejder på en 10

11 kortlægning af egnede områder til nedsivning, og indarbejdelse af nye principper for håndtering af overfladevand. Øget nedbør kan medføre øget udvaskning af næringsstoffer til grundvand og vandløbssystemet. En øget mængde næringsstoffer i vandløbene kan medføre algevækst og iltsvind. Der skal aktivt sættes ind overfor dette. En vandstandsstigning har stor betydning for vadeområderne, da digerne begrænser vandudbredelsen ind i landet, og både vadefugle og planteliv er afhængig af tidevandsvariationer, der gør vaderne tilgængelige dele af døgnet. Bygninger risikerer at få oversvømmede kældre som følge af øget nedbør, og fundamenternes bæreevne kan forringes som følge af stigende grundvandsspejl. Langvarige tørkeperioder kan medføre sætningsskader, og klimaændringer kan dermed medvirke til en kortere levetid på bygninger og anlæg. Ydermere kan klimaændringer medføre dårligere indeklima i bygningerne. Hedebølger kan medføre hedeslag og dehydrering hos udsatte befolkningsgrupper. Som en modforanstaltning foreslår kommunen at plante flere træer i byen, da det har en kølende effekt. Øgede temperaturer øger også risikoen for sygdomme, eftersom insekter og bakterier får bedre levevilkår Der forelægger ikke kortmateriale, der identificerer sårbare områder. Der er ikke udført en samfundsøkonomisk vurdering af effekterne af klimaændringer. Vislev enge oversvømmet. Foto stillet til rådighed af Esbjerg Kommune. 11

12 Planlægning og implementering Esbjerg Kommune er endnu ikke så langt med konkrete handleplaner for klimatilpasning. I kommunens spildevandsplan er der afsat midler til en kortlægning af egnede områder til nedsivning af overfladevand. Kommunen vil på sigt opbygge et beredskab i forhold til hedebølger, storme, stormfloder og oversvømmelse på baggrund af lokale risikovurderinger, som skal foretages. Der skal tages højde for stigende grundvandsspejl i forbindelse med bygninger, hvor man risikerer, at fundamenters og støttemures bæreevne forringes. Der skal følges op på statens regulering af klimaforandringer i bygningsreglementet. Ved etablering af nye bolig- og erhvervsområder skal der i lokalplanen redegøres for, hvordan overflade- og spildevand håndteres. En sådan redegørelse/plan skal udarbejdes i samarbejde mellem 4 kontorer: Plan, Forsyningen, Vej, Park & Miljø og tage udgangspunkt i fem principper: 1. Kloaksystemet skal være et separat system, hvor rent overfladevand så vidt muligt skal nedsives. 2. Alternative afvandingsmuligheder skal belyses. Det kan være lokal afledning af regnvand, opsamling i rekreative anlæg, grønne tage mv. 3. Rent overfladevand og vejvand i boligområder skal anvendes rekreativt i nærområdet. 4. Mindst 25 % af boligområdet bør udlægges til rekreative, grønne områder 5. Der må ikke ske direkte udledning af overfladevand til vandløb. Der er afsat til etablering af en klimaportal. Samarbejde Esbjerg Kommune vil fra 2012 fremme nye samarbejdsformer med borgere (borgerforeninger, fællesråd), erhvervslivet, organisationer, uddannelsesinstitutioner og forskere, som skal inddrages i udviklingen af innovative klima- og energiløsninger. Der kan evt. blive tale om et klima- og bæredygtighedsråd, hvor de nævnte grupper er repræsenteret. Det skal fungere som rådgivningsråd i forhold til klimainitiativer, som kan danne en fond til finansiering af omlægning af landbrugsjord til ekstensiv drift i lavbundsområder, og skal arbejde med nye løsninger inden for klimatilpasning, CO 2 -reduktion og energieffektivisering. Der skal i løbet af 2010 etableres en klimaportal, hvor alle kan få et overblik over kommunens indsats, samt få vejledning i, hvad man selv kan gøre. Det skal her være muligt at stille konkrete spørgsmål til embedsmænd og politikere. Derudover skal portalen formidle nyheder om klimaudviklingen, give gode råd om klima, informere om udstyk- 12

13 ning af områder til lavenergihuse, samt information om andre af de initiativer, der gennemføres. Esbjerg Kommune vil undersøge mulighederne for at indgå i partnerskaber med energiselskaber i planperioden , og vil deltage i klimakampagner. Esbjerg Kommune vil indgå i partnerskaber med borgere med henblik på en nedsættelse af transport og energiforbruget og dermed CO 2 -udledningen. Med henblik på at udarbejde en hydrologisk model, som kan undersøge sammenhængen og udvekslingen mellem forskellige vandløbssystemer: nedbør, grundvandsdannelse, søer, vandløb og havet for at kunne forudsige evt. oversvømmelser, skal man som minimum samarbejde med Varde, Vejen, Kolding, Haderslev og Tønder Kommuner, da Esbjerg Kommune ligger nedenstrøms samtlige vandløb. Udarbejdelsen af en hydrologisk model vil ydermere involvere en række ressourcepersoner fra forskellige fagområder. Spildevand, vandforsyning, grundvand, natur- og vandløbsmyndigheder, planmyndigheder, statens miljøcentre og Kystdirektoratet nævnes som nødvendige områder/myndigheder at inddrage. Esbjerg Kommune forventer endvidere at inddrage rådgivere til at afklare, hvilke aktører der skal være med, og hvordan de skal organiseres. Videnshåndtering Indtil videre har Esbjerg Kommune øjensynligt ikke foretaget sig så meget i forhold til at dele viden om klima, men som nævnt vil man etablere en klimaportal til information og rådgivning, og hvor borgere og virksomheder kan henvende sig. Et evt. kommende klima- og bæredygtighedsråd vil også bidrage til vidensdeling. Esbjerg Kommune vil i 2010 udarbejde en vidensstrategi med fokus på naturvidenskab og naturvidenskabelige metoder indenfor energi- og miljøområdet, som skal indeholde attraktive tilbud fra børnehave til universitet. Målet er at skabe en gennemgribende miljøtankegang i hele kommunen, hvilket kan bidrage til, at Esbjerg Kommune bliver førende indenfor energiteknologi. Esbjerg Kommune har brugt et rådgivningsfirma til at undersøge risikoen for oversvømmelse af kommunens veje, men det er i øvrigt ikke nævnt i planen, hvordan kommunen har og fremover skal tilvejebringe viden om klimaforandringer og mulige tilpasningsstrategier. Inden for uddannelse påtænker Esbjerg Kommune at skabe uddannelsesmoduler i samarbejde med Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet, der bygger på cradle to cradle A -konceptet for at få uddannet personer, der kan hjælpe virksomheder med at tænke miljø og bæredygtighed ind i deres produktion. A Cradle to cradle danner med ligningen Waste = Food, grundlaget for en ny forretningsstrategi for det 21. århundrede, der tilbyder virksomheder og beslutningstagere en ny platform for innovation af produkter og servicer af høj kvalitet. Det er et opgør med den gamle designstrategi. der kom ud af den første industrielle revolution, hvor produkter og systemer er baseret på tag-brug-og-smid-væk-modellen (vugge til grav) 5, s

14 Dragør Kommune Dragør Kommune har udarbejdet en lokal klimastrategi 4 som en del af kommuneplanen i 2009 i samarbejde med Niras Konsulenterne og en grøn blå plan 2, som følgende bygger på. Forudgående konsekvensvurdering og kortlægning Dragør Kommune er lavtliggende og risikerer derfor oversvømmelser som følge af stigende havspejl og grundvand. Dragør Kommune støtter sig til scenarier fra Regeringens strategi for tilpasning til klimaændringer 22 og FN s klimapanel 14. Kommunen forventer på den baggrund at: middeltemperaturen vil stige med 2-3 grader, mere årlig nedbør, stigning i vinternedbøren på %, fald i sommernedbøren på %, kraftigere nedbørshændelser i sommer og efterår og øget stormaktivitet. Kommunen forventer, at konsekvenserne af forandringerne bliver, at havvandsspejlet stiger med 0,5 m, hyppige stormflod og øget risiko for oversvømmelser, øget risiko for gennembrydning af diger, tilbagerykning af kraftigt eksponerede kyster, opstuvning af vand i dræningskanaler og nedsat dræning af oplandet, nye udfordringer i forbindelse med afstrømningen af overfladevand i byerne og kloakdimensionering. På baggrund af IPCC s scenarier 14, en terrænmodel og oplysninger om de eksisterende diger har Dragør Kommune udarbejdet modeller og kort over, hvordan kystlinjen i Dragør Kommune påvirkes af de forventede ændringer. I byområderne har Dragør Kommune allerede oplevet gener i forbindelse med regn, såsom vand i kældre, vand på vejene og tilstoppede kloakker. Med et stigende grundvandsspejl, kan det blive vanskeligt for regnvandet at sive ned, især i kystnære områder. I det åbne land vurderes det, at der er risiko for oversvømmelser, hvis digerne gennembrydes, hvilket vil ændre vegetationen. Landbrugsdriften i kommunen vil også kunne påvirkes af oversvømmelser af de lavtliggende områder, og man risikerer, at disse arealer må tages ud af drift. I forbindelse med grøn blå plan 2, er værdifulde landskabsmæssige, natur- og kulturværdier kortlagt. Temperaturstigninger kan give problemer for skovene i form af skadedyr og sygdomme. Dragør Kommune er opmærksomme på, at klimaforandringer kan medføre invasive arter, som man vil holde øje med. Der er ikke foretaget en samlet samfundsøkonomisk analyse af konsekvenserne af klimaforandringer og tilpasningstiltag. 14

15 Vand i det åbne land, Dragør Kommune. Foto: Jørgen Jensen Planlægning og implementering Der er så småt iværksat en tilpasning af kloaknettet til mere vand i Dragør Kommune. Der anlægges nye supplerende ledninger i Søvang, større pumpestationer, og udløb og bassiner oprenses. Dragør Kommune har planer om, at hele kloaknettet skal undersøges og optimeres ved hjælp af nye ledninger, større ledninger og større pumper. Nye kloakker til regnvand kan blive nødvendige. Dertil kommer et beredskab med mobile pumper, som kan sættes ind under ekstremregn. Det kan blive nødvendigt at finde steder til forsinkelse og opmagasinering af overfladevand, så kloaknettet ikke overbelastes. Her kan nye grøfter langs marker og veje bruges til lokal afledning, samtidig med at de er rekreative elementer i landskabet. Lavtliggende områder nær byer og rekreative områder skal planlægges, så de kan være bufferzoner for regnvand. Evt. kan veje benyttes til afvanding under ekstreme regnhændelser, hvis man hæver kantstenen under renovering. I nye byggesager skal der stilles krav til bebyggelsens placering i forhold til koter og terrænregulering, så oversvømmelsesrisikoen mindskes. Den enkelte boligejer skal informeres, om de tiltag, der kan foretages for at undgå vand i kælderen. Dragør havn er under udvikling, og i den forbindelse skal man indtænke klimasikring. Offentlige bygninger risikovurderes, og de bygninger, der ikke må blive oversvømmet, identificeres og sikres. 15

16 Digerne i Dragør Kommune består af tre diger, som løbende skal forhøjes under hensyntagen til visuelle, rekreative og naturmæssige værdier. Der skal være et stærkere beskyttelsesniveau for de bynære områder end for det åbne land og kystlandskabet. Der kan ikke etableres nye diger på ydersiden af fredede områder, hvilket vil sige det meste af Dragør Kommunes kystareal, men der er dog planer om at bygge et nyt dige nord for Kongelunden, omkring Søvang, samt mindre, lokale diger omkring sommerhusområder. Digeplanerne skal koordineres med udpegning af områder, hvor der kan etableres våde enge, og rekreative stiforløb. Samarbejde Kommunen vil være i løbende kontakt med lodsejere vedrørende omlægning af drift på lavbundsområder. Dragør Kommune vil samarbejde med Tårnby og Københavns Kommuner om digebeskyttelse, og med relevante foreninger og andre instanser. Borgerne skal informeres via den lokale klimastrategi 4 og informationskampagner om, hvad de selv kan gøre for at klimatilpasse deres ejendomme. Videnshåndtering Dragør Kommune vil informere blandt andet via kampagner, om hvad man som borger kan gøre for at tilpasse sig klimaforandringer, og hvordan de kan forebygges. Kommunen har fået hjælp af Niras Konsulenterne til at udarbejde klimastrategien og dermed også oversvømmelsesrisikoen på kommunens arealer. Rambøll har produceret et videoklip med en højtvands-simulering, der viser, hvordan vandet vil bevæge sig ind over land ved ekstremt højvande, som findes på Dragør Kommunes hjemmeside 3 : 16

17 Greve Kommune Greve Kommune har udgivet Klima- og Energipolitik for Greve Kommune 8, som blev vedtaget i Hæfte fem i kommuneplanen hedder Vand, Land og Kyst 9 og indeholder et afsnit om klimatilpasning. Det følgende bygger på disse to dokumenter samt informationer fra Greve Kommunes hjemmeside. Forudgående konsekvensvurdering og kortlægning Det fremgår ikke af de to ovennævnte dokumenter, hvilke klimascenarier Greve Kommune anvender, men man forventer varmere vejr, længere perioder med tørke, pludselige store regnmængder og hævet vandstandsniveau for hav- og grundvand. Størstedelen af Greve Kommunes bebyggede områder ligger tæt på kysten, og der er her smalle vandløb, som går over deres breder ved kraftig regn, og derfor vil man forsinke vandet længere inde i landet, så det kan løbe ud til havet i en mængde og hastighed, der ikke medfører oversvømmelser. Der foreligger ikke noget kortmateriale, egentlige risikovurderinger eller samfundsøkonomiske analyser i forbindelse med klimatilpasning. Planlægning og implementering I Greve Kommune har der været flere tilfælde af oversvømmelser på grund af kraftig regn, så det er dette, man især føler behov for at tilpasse sig i forhold til. Greve Kommune har fokus på opmagasinering, bremsning og afledning af vand. Samtlige byområder i Greve Kommune skal klimatilpasses i løbet af de næste 11 til 14 år. Klimatilpasningen i Greve Kommune betyder, at der i et givet byområde i fremtiden kan transporteres 30 % mere nedbør væk, end det er tilfældet i dag. I forbindelse med løsninger på oversvømmelsesproblemer vil Greve Kommune skabe naturområder med rekreativ værdi. Vand skal bremses inde i landet ved hjælp af regnvandsbassiner udformet som våde enge tæt på vandløbene vil forsinke vandets udløb mod kysten, så det løber over en længere periode, hvilken også medfører at vandløbene ikke udtørrer så let. Samtidig vil de våde enge være til gavn for plante- og dyreliv. I kommunens fremtidige lokalplanlægning vil der være fokus på regnvandsbassiner, våde enge og grønne yderområder. Desuden kan der stilles krav angående arealet af befæstede arealer, da regnvandet skal kunne sive ned for at mindske belastningen på kloaksystemet. Grønne tage indgår også i fremtidens klimatilpasning i Greve Kommune, da de reducerer og forsinker afstrømningen af regnvand med op til 50 %. Som en sidegevinst isolerer beplantningen bygningerne og kan fungere som grønne oaser i by- 17

18 en. Træer i byen har også en gavnlig effekt i den forstand, at de giver en mere kølig, fugtig og veltempereret by i tørkeperioder. Der vil inden for de nærmeste år blive udarbejdet midlertidige beredskabsplaner for alle byområder, som vil betyde færre skader ved oversvømmelser. Endelig vil kommunens teknikere i højere grad end hidtil overvåge grundvandstanden. Greve Kommune har en fempunktsplan for klimatilpasningsindsatsen: - Regnvandsledningerne renoveres over de næste tre år - Der iværksættes tiltag over for svagheder i spildevandssystemet, fx et nødoverløb direkte til Køge Bugt - Samtlige vandløb opmåles og oprenses, hvor det er nødvendigt, og regulativerne revideres eventuelt. - Det fremtidige serviceniveau sættes højere end det anbefalede - Vandafledningsafgiften forhøjes Samarbejde I ovennævnte dokumenter nævnes der intet om samarbejde i forbindelse med klimatilpasning, men af hjemmesiden 7 fremgår det, at Greve Kommune har afholdt et borgermøde om oversvømmelsesrisiko og de tiltag kommunen har sat i værk og planlægger for at mindske risikoen. Kommunen har et klima- og energipolitisk udvalg, så klimaproblematiker bliver prioriteret i kommunen. Videnshåndtering Det fremgår ikke af ovennævnte dokumenter, om Greve Kommune har en strategi for vidensopsamling, vidensspredning eller læring. 18

19 Hedensted Kommune Hedensted Kommune har i 2009 med hjælp fra Niras Konsulenterne og Plan09 udarbejdet Den klimatilpassede kommuneplan. Klimasikker by i 100 år. Klimaændringer, Byudvikling og Landskabskvalitet 11 og i marts 2008 i samarbejde med COWI Klimasikring af Hedensted Kommune. Indsats overfor effekterne af klimaforandringer 10. Det følgende bygger på disse to dokumenter. Forudgående konsekvensvurdering og kortlægning Hedensted Kommune benytter flere scenarier: IPCC s scenarie 14 A1 (den mest pessimistiske vurdering af udledningen af drivhusgasser) bruges, når der skal etableres ny infrastruktur og byområder, hvor det økonomisk kan begrundes, og IPCC s scenarie A2 (IPCC s nuværende forventninger) ved vurdering af klimasikring af eksisterende byggerier og infrastruktur. I Hedensted Kommunes risikovurdering tages der udgangspunkt i scenarie A2, men det illustreres samtidig, hvilken effekt en alternativ beregning ved hjælp af scenarie A1 vil have for en given parameter som fx størrelsen af oversvømmede arealer. Ved brug af scenarie A2 forventes det, at havspejlet stiger cm inden år 2100, og at ekstremvandstanden ved 100-års hændelser stiger fra 180 cm over normalvandstand til 240 cm over normalvandstand. Den vandstand, der i dag optræder med en hyppighed svarende til en gang hvert 100. år i 2100, vil i stedet optræde hvert andet år. Det forventes, at årsnedbøren stiger med %, sommernedbøren falder med %, ekstrem sommernedbør stiger med %, vinternedbøren stiger med % og mængden af sne falder med 0-50 %. Regnintensiteten på regnhændelser, der statistisk set optræder hvert 10. år, vil stige med 25 % over en 100 års periode. Både et forandret havvandsspejl og nedbørsmønster medfører en øget risiko for oversvømmelser. Havvandsspejlsstigningen vil medføre, at der vil ske permanent opstuvning af vand ved udløb fra åerne. Med mindre der etableres diger, vil dette medføre permanent oversvømmelse af lavtliggende arealer. Vand vil også opstuves i kloakker, der udleder til havet, hvilket både kan øge risikoen for kælder- og terrænoversvømmelser. Stigende ekstremhøjvandsstand vil medføre oversvømmelser, som vil kunne ødelægge veje, bygninger samt elektriske og maskinelle installationer. Jo højere ekstremvandstand, jo større arealer oversvømmes. Hyppigere og mere intens ekstremregn kan medføre oversvømmelser i områder, hvor vandløbene ikke kan følge med til at aflede vandet. Når jorden vandmættes, vil vandet afstrømme på terrænet mod lavtliggende områder. Ydermere kan kloaksystemer blive overbelastede, hvilket kan medføre kælderoversvømmelser. Klimaforandringer påvirker grundvandsdannelsen, idet stigende nedbør sandsynligvis vil medføre højere liggende grundvandspejl. Samtidig vil udvaskningen af næringsstoffer øges, hvilket kan påvirke 19

20 drikkevandskvaliteten. Stigende havvandsspejl vil øge saltpåvirkningen af kystnære grundvandsmagasiner. Ændrede temperaturer påvirker sammensætningen af dyre- og plantearter, og man må forvente at nogle arter vil uddø, mens nye arter vil udbrede sig. Hvis disse ikke har naturlige fjender, risikerer man at de bliver invasive. På nordsiden af Vejle Fjord findes der i kystskrænterne plastisk ler, som medvirker til, at en general vandstandsstigning øger risikoen for jordskred. Hedensted Kommune forventer, at klimaændringerne kan betyde forringet helbred i form af øget hyppighed af astma som følge af et varmere og fugtigere klima. Hedensted Kommune har undersøgt allerede indtrufne klimaændringer i Juelsmindeområdet, hvor der er tendens til stigende maksimale vandstande, og hvor kystlinjen har bevæget sig indad i landet. I rapporten om klimasikring har Hedensted Kommune givet eksempler på en mulig udvikling af kyststrækningen mod Kattegat, hvis man ikke foretager klimatilpasningsforanstaltninger. Eksemplerne illustreres ved kortmateriale, der viser hvilke områder, der vil blive oversvømmet under henholdsvis scenarie A2 og A1. Ligeledes gives korteksempler på, hvilke område der risikerer oversvømmelse som følge af øget nedbør, dvs. lavtliggende områder. Ydermere har man sammenholdt sandsynligheden for ekstrem nedbør med sandsynligheden for ekstremt højvande i alle årets måneder, og har fundet frem til, at sandsynligheden for at begge fænomener indtræffer samtidigt, er meget lille. For vandløbene i Hedensted Kommune er der gennemført en hydrologisk analyse, der beskriver den kritiske vandstand langs vandløb og ved kysten i år 2100 for både scenarie A1 og A2, og der er også gennemført en analyse af grundvandets påvirkning. På baggrund af de hydrologiske beregninger og en digital terrænmodel er der foretaget analyser af kommunens arealer for at beskrive oversvømmelser og afvandingsforhold. Der er udarbejdet kort, hvor oversvømmelsestruede arealer vises med en bufferzone på 0,5 og 1 m. Klimatilpasningsindsatsen er dermed afgrænset til de områder, som er oversvømmelsestruede. I det åbne land er de truede områder afgrænset i forhold til scenarie A1, og for eksisterende bebyggede områder med udgangspunkt i scenarie A2. For disse områder er der udført en screening i forhold til, hvilke værdifulde anlæg, der påvirkes af evt. oversvømmelser. Herved har kommunen identificeret særlige problemområder, hvor risikoen for betydelige værditab er stor. På baggrund af denne screening har man i Den klimatilpassede kommuneplan arbejdet videre med 3 eksempelbyer, med hver deres problemstillinger, som er undersøgt med udgangspunkt i den landskabelige, kulturhistoriske kontekst, og den nuværende anvendelse. Der er ikke udført en egentlig samfundsøkonomisk analyse. 20

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark om regeringens strategi for klimatilpasning Oktober 2008 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Energistyrelsen

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark

Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark Tilpasning til fremtidens klima i Danmark - om Videncenter for Klimatilpasning Maj 2011 Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: DMI / Videncenter for

Læs mere

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør Kan vi forsikre os mod skaderne Brian Wahl Olsen Skadedirektør 1 Kan vi forsikre os mod skaderne? 2 Prisen for et skybrud Skybruddet august 2010 Å er og søer løb over deres bredder Vejanlæg oversvømmet

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning Spørgeskemaet blev sendt til alle kommuner i foråret 2002 for at afklare, hvor langt de enkelte kommuner var

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes, 7. Klimatilpasning Odense skal være en grøn storby i en menneskelig skala. Vi arbejder for en bæredygtig udvikling af for vores by. En udvikling, der tager afsæt i vores forudsætninger, der bygger på lokale

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Handleplan for klimatilpasning

Handleplan for klimatilpasning Handleplan for klimatilpasning g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 233 Offentligt N O T AT T I L MP U AL M D E L SPØRGSMÅL 233 25. januar 2009 Dansk sårbarhedskortlægning i relation til klimatilpasning

Læs mere

Klimaforandringer - vand i byerne

Klimaforandringer - vand i byerne Klimaforandringer - vand i byerne v/ specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll & Den offentlige uddannelsesdag 2014 advokatfuldmægtig Sofie Dehlholm Holst 2 Dagens program Introduktion Et globalt fænomen

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning

TAG ANSVAR! Regeringens plan for klimatilpasning. Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning Regeringens plan for klimatilpasning Specialkonsulent Povl Frich Videncenter for Klimatilpasning TAG ANSVAR! Privatfoto 1976 Opvarmningen fortsætter iflg. IPCC Kilde: DMI/IPCC SYR Figur SPM.5 Hvilket fører

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Klimasikring af Hedensted Kommune

Klimasikring af Hedensted Kommune Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats overfor effekterne af klimaforandringerne Februar 2008 UNDER ENDELIG FÆRDIGGØRELSE Hedensted Kommune Klimasikring af Hedensted Kommune Indsats

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

ERFA-møder om LAR og ekstremregn

ERFA-møder om LAR og ekstremregn ERFA-møder om LAR og ekstremregn 1 1 Agenda Velkommen til dagens ERFA møde v/ BL s Jens B. Hansen, kredskonsulent Lokal afledning af regnvand Kom godt i gang v/ udviklingschef, Pia Lyngdrup Nedergaard

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere

INDHOLDET AF MØDET I DAG

INDHOLDET AF MØDET I DAG VELKOMMEN INDHOLDET AF MØDET I DAG Dagsorden: Et par ord om Herning Vand og Herning Kommune, roller, hvem og hvad Strategi for kloakfornyelse i Herning Det planmæssige grundlag (Tillæg nr. 18 til gældende

Læs mere

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan

Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan Tillæg nr. 11 Klimatilpasningsplan g g g g g g varmere somre mere vind større skydække KLIMA varmere, vådere og vildere vejr mere regn ændret vandføring i vandløbene ændret grundvandsstand mildere og fugtigere

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre

NOTAT. Regn og oversvømmelser i Hvidovre Regn og oversvømmelser i Hvidovre Lørdag den 2. juli 2011 blev store dele af hovedstadsområdet ramt af et voldsomt skybrud, der også gav oversvømmelser af veje og ejendomme flere steder i Hvidovre Kommune.

Læs mere

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund

Baggrund: Fornyelsen af kloaksystemet har således til formål at fjerne: - Opstuvninger i din kælder og på din grund Denne guide er lavet så du nemt og hurtigt kan finde svar på dine spørgsmål om separatkloakering. Guiden er delt op i 8 afsnit, hvor 3 af dem er svar på et af de breve du kan have modtaget fra Industrimiljø.

Læs mere

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune

Klimatilpasningsplan. Dragør Kommune. Juni 2014. Dragør Kommune Dragør Kommune Juni 2014 Klimatilpasningsplan Dragør Kommune 1 Klimatilpasningsplanens sammenhæng med kommuneplanen Klimatilpasningsplanen er en del af Kommuneplanrevision 2013, udformet som en selvstændig

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities

Godsbanearealet i Aalborg AGENDA. som skelet. Industriens Hus 6/12-2013. Jan Scheel NIRAS A/S. NIRAS Development Assistance Activities Godsbanearealet i Aalborg AGENDA Aalborgs nye Presentation bydel of sikrer participants mod ekstremregn Presentation og bruger of NIRAS landskabet NIRAS Development Assistance Activities som skelet NIRAS

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By

PLAN, BYG OG MILJØ. Tillæg nr. 3. til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024. Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By PLAN, BYG OG MILJØ Tillæg nr. 3 til Kalundborg Kommuneplan 2013-2024 Klimatilpasning for øget nedbør i Kalundborg By Udarbejdet af Plan, Byg og Miljø 2014. Forsidebilledet viser Nørre Allé i Kalundborg

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser

Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Et robust Danmark Hvordan vi sikrer Danmark mod oversvømmelser Klimaforandringer - en menneskeskabt forandring i den globale vandcyklus Det moderne samfunds industrielle produktion og levevis har igennem

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

V a n d i k æ l d e r e n

V a n d i k æ l d e r e n V a n d i k æ l d e r e n Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange tusinde grundejere i Aalborg Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere

Læs mere

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres?

Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Problemer med vandet -Kan grønne tiltag være løsninger? Klimatilpasning - hvilke tilpasninger er der behov for, og hvordan kan de realiseres? Risikostyringskonference: Det skæve Danmark Danske Risikorådgivere

Læs mere

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer

NOTAT. Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer NOTAT Regnvandsforum Undersøgelse af skybrudskvalitet i fælles vandsystemer Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. Ref. Den 28. september 2012 Regnvandsforum - et samarbejde på tværs af kommunegrænser

Læs mere

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet

Klimainvesteringer i kommunerne. fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet fordi vi ikke har råd til andet Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2009 Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design: Kontrapunkt Foto: Stock.xchng Sats: Kommuneforlaget

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand

Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen. Lolland forsyning - spildevand Der er vand i kælderen, hvad gør jeg... Vand i kælderen Lolland forsyning - spildevand Kælderen er dit ansvar Har du en kælder under dit hus, er det dig selv, der har ansvaret for afledning af spildevandet

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion Klimaindsats Status primo 2014 Indholdsfortegnelse 1. Klimaudfordringen...3 1.1. Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion 2. Strategier & Planer...3 2.1. 2.2. 2.3. 2.4. 2.5. Strategi for klimatilpasning Handleplan

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Ramme for kommunernes klimatilpasning Ramme for kommunernes klimatilpasning Louise Grøndahl Rejsehold for klimatilpasning SIDE 1 Forebyggelse frem for oversvømmelse Regeringen vil Etablere en Task Force for klimatilpasning, der skal udarbejde

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2

Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 21. januar 2015 Harrestrup Å Kapacitetsprojektet Status efter fase 2 Flere store regnhændelser i de senere år har gjort det klart, at der må gøres noget for at reducere risikoen for, at der sker skader

Læs mere

Regnhændelsen d. 15. august 2006

Regnhændelsen d. 15. august 2006 Regnhændelsen d. 15. august 2006 Den 15. august 2006 var voldsom regn i en lang periode årsag til at Aalborg Kommunes kloaksystem blev sat under pres flere steder. Det var glædeligt at se, at kloaksystemet

Læs mere

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg

Lolland Forsyning A/S. Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Lolland Forsyning A/S Velkommen til Borgermøde 2. maj 2013 Bryggergården, Vesterborg Hvorfor Lolland Forsyning A/S? Alle Lolland Kommunes forsyningsvirksomheder er med virkning fra 1. januar 2007 udskilt

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE

Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE Separering af kloak VEJLEDNING FØR KLOAKFORNYELSE > Hvorfor adskiller vi regnvand og spildevand? > Separering på egen grund > Sådan kommer du videre > Mens vi arbejder > Godt for dig, miljøet og Herning

Læs mere

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning

SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning SPOR H: Borgerinddragelse i klimatilpasning Dorthe Hedensted Lund Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet dhl@life.ku.dk Indhold Borgerinddragelse i klimatilpasning giver

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013

Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24. Borgermøde 23. maj 2013 Forslag til ny Spildevandsplan 2013-24 Borgermøde 23. maj 2013 Dagsorden: Velkomst og præsentation ved formand for Udvalget for Miljø og Teknik Flemming Madsen. Spildevandsplan 2013-2024, principper og

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer

Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.

Læs mere

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69

Klimatilpasningsplan. For Ishøj Forsyning. Januar 2011. Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Klimatilpasningsplan For Ishøj Forsyning Januar 2011 Udgivelsesdato : 31. marts 2011 Projekt : 30.6666.69 Udarbejdet : Uffe Gangelhof og Alvaro Fonseca Kontrolleret : Mikas Schmidt Christiansen Side 1

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa

KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa KLIMATILPASNINGSPLAN - BILAG til kapitel 4: Handleplan - Skematisk oversigt over indsatser UDPEGEDE RISIKOOMRÅDER Risikoområde 1 Grenaa Lokalitet Større del af Grenaa by langs Grenåen og ved Grenaa Havn.

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Separatkloakering Hvad betyder det for dig?

Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Separatkloakering Hvad betyder det for dig? Vi er i gang med at separatkloakere, og vi kommer snart til dit område. Hvorfor denne folder? Varde Kommune og Varde Forsyning A/S er i fuld gang med at ændre

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 Godkendt af Kommunalbestyrelsen 9. september 2013 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune Bygge-,

Læs mere

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark

Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Dimensionering af LAR-anlæg Spildevandskomiteen, Ingeniørforeningen i Danmark Indhold Indhold... 1 Baggrund... 1 DEL 1: DIMENSIONERING AF LAR-ANLÆG VED HJÆLP AF REGNEARK... 2 LAR afløbsteknik eller bydesign...

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING

BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING BORGERMØDE VEDR. KLOAKSEPARERING Velkomst Beslutningen om separering Baggrunden for separering Klima forandringer Dagsorden Beskrivelse fælles system Beskrivelse separat system Etape inddeling og tidsplan

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side

VAND I KÆLDEREN. Ansvar Afhjælpning Andre gode råd. Side VAND I KÆLDEREN Ansvar Afhjælpning Andre gode råd Hvorfor denne pjece? Du er måske en af de mange grundejere i Frederikshavn Kommune, som har en kælder i din ejendom. Selvom de fleste grundejere kan glæde

Læs mere

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild

Det koster vandet. Gør dit hus klar til regnvejr. Hold øje med kloakken. Nordvand klimasikrer. Pas på vandspild Til samtlige husstande i Gentofte Kommune Vi klarer vandet Det koster vandet Gør dit hus klar til regnvejr Hold øje med kloakken Nordvand klimasikrer Pas på vandspild rent drikkevand rent badevand rent

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Borgermøde. 5. September 2013

Borgermøde. 5. September 2013 Borgermøde 5. September 2013 Dit spildevandsselskab 19:00-20:15 - Selskabets ydelser - Forsyningssikkerhed - Klimasikring - Miljøhensyn - Tømningsordningen - Forbrugervalg 2013 kandidaterne 20:15-21:00

Læs mere

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan

høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan høringsudkast februar 2011 Københavns Klimatilpasningsplan 2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 Klimaudfordringer for København 3 Strategi 9 PRIMÆRE UDFORDRINGER SOM FØLGE AF KLIMAFORANDRINGERNE 13 Flere

Læs mere

BREUM SEPARATKLOAKERING.

BREUM SEPARATKLOAKERING. BREUM SEPARATKLOAKERING. DAGSORDEN. Torsdag den 11. maj 2014, kl. 19.00 21.00 Kulturcenter Østsalling, Breum 19.00 Velkomst Præsentation af bygherrer og entreprenør Jørgen Rasmussen. Præsentation af Skive

Læs mere

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder

Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder Administrationsgrundlag for Lokal Afledning af Regnvand (LAR) i Svendborg i fælleskloakerede områder 25. februar 2015 Sagsnr. P00059 Udarbejdet af: LIL Baggrund og formål Vand og Affald har i samarbejde

Læs mere

Kloakfornyelse i Ulstrup

Kloakfornyelse i Ulstrup Kloakfornyelse i Ulstrup Borgermøde 18. juni 2013 Program Præsentation og indledning Spildevandsplan 2013 Kloakfornyelse i Ulstrup Hvor langt er vi nået med undersøgelser og planlægning Hvad skal Favrskov

Læs mere

2012 Hotel Storebælt i Nyborg.

2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Oplæg til højvandssikring af Udarbejdet i juni 2013 2012 Hotel Storebælt i Nyborg. Siolit A/S Fuglebakken 43 DK 5610 Assens Telefon: +45 64711115 Henrik J. Eriksen og Christian Jensen E-mail: Siolit@siolit.com

Læs mere

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi

Afkobling af regnvand fra fælleskloakken. Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Afkobling af regnvand fra fælleskloakken Charlotte Storm, Projektleder Københavns Energi Københavns Energi vs. Københavns Kommune KE A/S er 100% privat og 100% ejet af Københavns Kommune Visionerne kan

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand

Klimaændringer. Forurenet jord- og grundvand Klimaændringer Forurenet jord- og grundvand Notat, Miljø- og Ressourcer Region Sjælland 2014 Titel: Klimaændringer. Forurenet jord og grundvand ISBN-nummer: 978-87-92026-68-2 Udgivet af: Region Sjælland,

Læs mere