Motionsdoping i Danmark En kvantitativ undersøgelse om brug af og holdning til muskelopbyggende stoffer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Motionsdoping i Danmark En kvantitativ undersøgelse om brug af og holdning til muskelopbyggende stoffer"

Transkript

1 Motionsdoping i Danmark En kvantitativ undersøgelse om brug af og holdning til muskelopbyggende stoffer Brugere, viden og holdninger til muskelopbyggende stoffer Selvrapporteret brug af muskelopbyggende stoffer Muskelopbyggende stoffer i motions- og fitnesscentre Motiver for træning Perspektiver Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet

2 Motionsdoping i Danmark En kvantitativ undersøgelse om brug af og holdning til muskelopbyggende stoffer Februar 2010 Forfattere: John Singhammer, adjunkt Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Bjarne Ibsen, professor Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Grafisk tilrettelæggelse: Weitemeyer Design & Communication Korrektur: Gerd Nielsen Rapporten kan downloades fra Anti Doping Danmarks hjemmeside: Elektronisk version: ISBN

3 Sammenfatning Baggrund Fra 2003 til 2009 er der indenfor fitnessområdet observeret en stigning i positive dopingtilfælde fra 11 til 181. På den baggrund har Anti Doping Danmark taget initiativ til en undersøgelse, primært for at få afdækket den eksisterende viden om, holdninger til og forbrug af muskelopbyggende stoffer i den danske befolkning, herunder i særlig grad blandt unge mænd mellem år, som ofte styrketræner i motions- og fitnesscentre personer i alderen år er blevet kontaktet og bedt om at udfylde et spørgeskema. Der blev opnået svar fra personer (svarprocent = 34). Resultater Resultaterne fra undersøgelsen viser blandt andet at: 1,5 % rapporterer at de bruger eller har brugt muskelopbyggende stoffer. Det svarer til personer i alderen år. Når forekomsten beregnes på baggrund af antallet af personer, som rapporterer at de træner i et fitnesscenter, er tallet 3,3 % svarende til ca personer. 6 % har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer. Det svarer til ca personer. 1

4 Mere end halvdelen af de som har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer, har kendskab til andre personer i deres omgangskreds, som bruger stofferne. Et meget stort flertal i befolkningen tager afstand fra muskelopbyggende stoffer. Respondenter som træner i et fitnesscenter adskiller sig ikke fra andre i forhold til holdninger til muskelopbyggende stoffer. 19 % af befolkningen ved hvor man kan anskaffe muskelopbyggende stoffer. Af dem som har overvejet brug af stofferne er tallet 49 %. Hovedparten af dem som bruger anabole steroider diskuterer ikke deres misbrug med egen læge Undersøgelsen viste derudover en mere liberal holdning til muskelopbyggende stoffer og et mere detaljeret vidensniveau om virkningen af stofferne blandt de 6 % af respondenterne, som på et tidspunkt har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer. Positive dopingtilfælde forekommer hyppigere i fitnessmiljøet end andre steder. Muskelopbyggende stoffer er oftere et samtaleemne blandt respondenter, som træner i fitnesscenter, og flere rapporterer, at man kan få vejledning i brug af muskelopbyggende stoffer i træningsmiljøet. Samtidig er der markant flere i fitnessmiljøet, der har kendskab til at nogle i deres omgangskreds bruger muskelopbyggende stoffer sammenlignet med undersøgelsens øvrige respondenter. Som modvægt til disse forhold er det positivt, at tilbud om muskelopbyggende stoffer forekommer ligeså sjældent blandt personer som 2

5 træner i fitnesscentre, sammenlignet med de som træner andre steder. Derudover er holdningerne til brug af muskelopbyggende stoffer ligeså afvisende blandt personer, som træner i fitnesscentre, som blandt andre. Dette tyder på, at stofferne optræder i lukkede kredse. Det er også positivt, at en signifikant større andel af de som træner i fitnesscentre rapporterer, at de har et godt træningsmiljø og i høj grad fremhæver positive sociale forhold ved træningsmiljøet. Disse forhold bør anvendes i det forebyggende arbejde. Det videre forebyggende arbejde Personer, som træner for at få en muskuløs og flot krop og/eller som træner for at få mere selvtillid, rapporterer at brug af muskelopbyggende stoffer er acceptabelt, hvis stofferne ikke havde været sundhedsskadelige. Personer, som træner for at få en øget muskelmasse, vil ofte være at finde i fitnesscentre og inden for andre idrætsgrene, hvor styrketræning er et supplement til selve idrætten. Den positive holdning til muskelopbyggende stoffer blandt personer som træner for at få en muskuløs og flot krop, adskiller sig klart fra personer, for hvem disse træningsmotiver ikke er vigtige. Derfor er der grund til at fortsætte og forstærke oplysningerne om de sundhedsskadelige virkninger af brug af muskelopbyggende stoffer i det forebyggende arbejde både i og uden for det kommercielle fitnessmiljø. Det forebyggende oplysningsarbejde bør fortsat omfatte information om de helbredsmæssige konsekvenser af brug af muskelopbyggende stoffer, både på kort og på lang sigt, og i mindre grad mod de juridiske konsekvenser. Oplysning om brug af muskelopbyggende stoffer kunne bl.a. fokusere på fortællinger, som illustrerer 3

6 helbredsmæssige og sociale risici, som er forbundet med brug af muskelopbyggende stoffer. I denne undersøgelse er forekomsten af muskelopbyggende stoffer og holdninger til stofferne i befolkningen kortlagt. Undersøgelsen peger på, at der muligvis er et betydeligt større forbrug i specielle miljøer herunder fitnesscentre. Siden Hvidbogsudvalgets rapport fra 1999 er der gennemført andre undersøgelser for at estimere forbruget af muskelopbyggende stoffer. Enhver undersøgelse af selvrapporteret adfærd, som er kriminel og socialt uacceptabel, vil nødvendigvis være forbundet med store metodiske udfordringer. Nærværende undersøgelse er i den sammenhæng ingen undtagelse. På baggrund af en helhedsvurdering af alle undersøgelser må det alligevel konkluderes, at forbruget af muskelopbyggende stoffer i bedste fald er uændret og i værste fald stigende. Der er derimod intet som tyder på, at forbruget bliver mindre. 4

7 Abstract Background From 2003 to 2009, the number of cases testing positive for use of doping increased from 11 to 181. The cases were observed exclusively among individuals exercising in fitness centers. Consequently Anti Doping Danmark initiated a population based survey about individual knowledge, attitudes and use of muscle enhancing drugs. The survey focused in particular on young males aged years old exercising in fitness centers individuals aged years were selected at random and asked to respond to a postal or web-based questionnaire individuals (34%) responded to the questionnaire. Results The most important results from the survey include: 1,5 % reports that they currently use or have been using muscle enhancing drugs. The proportion amounts to individuals aged years in the general population. The prevalence of use among individuals that exercises in a fitness center was 3,3 %, which amounts to approximately individuals. 6 % have considered using muscle enhancing drugs. This proportion amounts to individuals. 1

8 More than half of those that have considered using muscle enhancing drugs knows of other people in their social network, that uses the drugs. A substantial proportion of the population opposes the use of muscle enhancing drugs. Attitudes to muscle enhancing drugs among individuals exercising in fitness centers are no different from others. 19 % of the population knows where to acquire muscle enhancing drugs. Among those that have considered using the drugs, 49 % report that they know where to get the drugs. The majority of those using anabolic steroids do not discuss their abuse with their own doctor. In addition, results showed a more relaxed attitude to muscle enhancing drugs and a higher level of knowledge about the effect of the drugs among the 6 % of the respondents that at some point have considered using the drugs. Users of muscle enhancing drugs are found more frequently in fitness centers than other sport facilities. Muscle enhancing drugs are more frequently a topic of discussion among respondents exercising in fitness centers, and several report about supervision in use of muscle enhancing drugs being available in the fitness center. At the same time, significant more individuals in the fitness environment report knowing about someone in their social network that use muscle enhancing drugs, compared to other respondents. 2

9 A positive results is the rarity of offers of muscle enhancing drugs among individuals exercising in fitness centers, which occurs equally seldom as among other respondents exercising elsewhere. Also positive is the opposing attitude to muscle enhancing drugs among respondents exercising in fitness centers, as among others. The rarity of offers and the opposing attitudes among respondents exercising in fitness centers indicates that the occurrence of muscle enhancing drugs is limited to narrow groups of individuals. Finally, a significant higher proportion of those exercising in fitness centers points to a good social environment. In sum, the positive results observed should be included in the preventive activities. The continous preventive work Individuals exercising to for a more muscular and athletic body or to gain more selfconfidence, report that use of muscle enhancing drugs is acceptable if use of drugs was not associated with health hazards. Individuals that exercise to increase their muscle volume are more frequently observed in fitness centers and other areas where excessive weight training is a supplement to the main sport. The positive attitude to muscle enhancing drugs among individuals exercising for a more muscular and athletic body is contrasting the attitude among individuals for whom such motives for exercising are of no importance. For this reason, information and education about the health hazards associated with use of muscle enhancing drugs should be continued and increased in strength both within and outside commercial fitness centers. 3

10 As argued above, information about short- and long term health hazards associated with use of muscle enhancing drugs should be included as an integrated part of the preventive initiatives. In contrast, information on legal consequences should be included to a lower degree - if at all. Narratives that illustrate the health and social risks associated with use of muscle enhancing drugs could form the core of the information and education parts of the preventive work. The prevalence of attitudes to and use of muscle enhancing drugs is documented in the present survey. Results indicate a possible higher prevalence of use in some environments including fitness centers. Since the latest survey on use of muscle enhancing drugs (Ibsen et al (1999) Doping in Denmark), other surveys have been conducted. Any results and conclusions that are based on self-reported behavior that is perceived a criminal act and social unacceptable will necessarily face major methodological challenges. The results of the present survey are no exception. Notwithstanding these caveats, the overall conclusion of the surveys conducted within the past ten years is that the abuse of muscle enhancing drugs at best remains stable or worseis increasing. Nothing points to a decrease in use of the drugs. 4

11 Indhold Baggrund 5 1 Brugere, viden og holdninger til muskelopbyggende stoffer 7 Om analysens grupperinger 8 Hvad karakteriserer respondenter, som har overvejet at benytte muskelopbyggende stoffer? 10 Holdninger til brug af muskelopbyggende stoffer 11 viden om virkningen af muskelopbyggende stoffer 12 kendskab til brug i omgangskredsen 16 Information om muskelopbyggende stoffer 16 Hvor kan man anskaffe muskelopbyggende stoffer? 17 Sammenfatning 18 2 Selvrapporteret brug af muskelopbyggende stoffer 19 Brugen af muskelopbyggende piller/stoffer 22 Hvem er brugerne af muskelopbyggende stoffer? 23 Systematisk brug af muskelopbyggende stoffer 24 Sammenfatning 28 3 Muskelopbyggende stoffer i motions- og fitnesscentre 29 Holdninger til brug af muskelopbyggende stoffer 31 træningsmiljø 32 Snak om muskelopbyggende stoffer 33 råd og vejledning 33 tilbud om muskelopbyggende stoffer 34 kendskab til andres brug af muskelopbyggende stoffer 34 Unge mænd som træner i fitnesscenter 36 Sammenfatning 38 Motionsdoping i Danmark 3

12 Indhold 4 Motiver for træning 39 Muskelopbyggende stoffer og en mere muskuløs krop 42 Muskelopbyggende stoffer og en flottere krop 44 Muskelopbyggende stoffer og mere selvtillid 46 Sammenfatning 48 5 Perspektiver 49 den forebyggende indsats 50 nye spørgsmål 52 afslutning 52 Appendiks 53 Appendiks A : Udvalgsprocedure 54 Udvælgelse af udvalget 54 Indsamling af data 54 Appendiks B : Poststratificering og bortfaldsanalyse 56 validitet og vægtning 56 Stratificeringsvægte 56 Bortfaldsanalyse 58 Referencer 59 4 Motionsdoping i Danmark

13 Baggrund Registreringen af dopingprøver går tilbage til Siden dengang er antallet af dopingprøver steget støt. Med Lov om fremme af dopingfri idræt, som trådte i kraft 1. januar 2005, blev Anti Doping Danmark oprettet som en selvejende institution under Kulturministeriet. Fra 2004 til 2008 steg antallet af dopingprøver fra til I samme periode steg antallet af positive dopingtilfælde fra 75 til 175. Stigningen i antal positive dopingtilfælde kan ganske givet tilskrives flere dopingkontroller, men skyldes også, at Anti Doping Danmark efterhånden har etableret samarbejdsaftaler med bl.a. fitnesscentre om bekæmpelse af doping. Af de 175 positive dopingtilfælde, som blev afsløret i 2008, stammer 111 (63 %) fra personer, som træner i fitnesscentre. Om doping generelt er mere udbredt blandt befolkningen nu end tidligere, kan ikke umiddelbart aflæses af tallene fra Anti Doping Danmark. Men der er dog flere teknologiske og sociale tendenser som kunne give grund til at tro, at en øget tolerance for doping og andre præstationsfremmende midler er under udvikling blandt danskerne. Disse tendenser omfatter bl.a.: Kemisk og medicinsk teknologiudvikling Øget tolerance for at tage medikamenter Ændring af krops- og sundhedsidealer. På den baggrund har Anti Doping Danmark taget initiativ til at få gennemført en undersøgelse af danskernes holdning til midler, som fremmer præstationsevnen. Formålet med undersøgelsen er primært at få afdækket den eksisterende viden om, holdninger til og forbrug af muskelopbyggende stoffer i den danske befolkning, herunder i særlig grad blandt unge mænd mellem år, som ofte styrketræner i motions- og fitnesscentre eller i forbindelse med anden idræt. Undersøgelsen skal afdække respondenternes viden om muskelopbyggende stoffer og kendskab til kilder, hvorfra stofferne kan anskaffes. Undersøgelsen sigter også mod at afdække omfanget af brugen af muskelopbyggende stoffer og omgivelsernes indvirkning på den enkelte brugers adfærd. Et tredje konkret formål med undersøgelsen er at belyse sammenhængen mellem respondenternes træningsmotiver og deres intentioner om at bruge muskelopbyggende stoffer. Herudover ønsker man at tegne en social profil af respondenterne i forhold til alder, uddannelse og civilstand. Tilsammen kan viden om disse områder bidrage til at optimere den forebyggende indsats. I løbet af foråret 2009 blev personer i alderen år kontaktet og bedt om at udfylde et spørgeskema. Der opnåedes svar fra personer. Det udgør en svarprocent på 34. I appendiks A og B beskrives: Udvalg, udvalgsprocedure, dataindsamling og efterfølgende vægtning af data. Motionsdoping i Danmark 5

14 6 Motionsdoping i Danmark

15 Brugere, viden og holdninger til muskelopbyggende stoffer 1

16 1 Brugere, viden og holdninger til muskelopbyggende stoffer Illegalt brug af muskelopbyggende stoffer i Danmark har længe været en del af den idrætspolitiske dagsorden og dukker med jævne mellemrum op i medierne. Muskelopbyggende stoffer findes blandt elitesportsudøvere, 1 men er især et fænomen, som findes i motions- og træningsmiljøer, hvor konkurrencemomentet er fraværende. 2-5 Der er beskrevet flere risikofaktorer for brug af muskelopbyggende stoffer. De omfatter bl.a. individuelle psykologiske faktorer, som fx ønske om styrke og kontrol 6 og ønske om at forandre sin krop. 7 Potentielle brugere har store forventninger til effekten af muskelopbyggende stoffer og mindre tro på eventuelle bivirkninger. 8 Potentielle brugere tror, at andre også bruger stofferne. 9 Den stærkeste risikofaktor for brug af muskelopbyggende stoffer er, når en person fra de nære sociale omgivelser også er dopingbruger. 10 Det antages også, at billedet af den muskuløse og slanke mand, som benyttes i reklamer og i underholdningsindustrien, er medvirkende til at skabe en forestilling om et supermenneske, som kun kan imiteres med kemiske hjælpemidler eller kosmetisk kirurgi Med andre ord: brugen af muskelopbyggende stoffer hænger sammen med et ønske om at forandre sin krop samt positive holdninger til doping. 12 Disse holdninger er formet af en kombination af individuelle motiver og præferencer og af personer i den nærmeste omgangskreds. Om analysens grupperinger På den baggrund blev et bredt udvalg af den danske befolkning i alderen år spurgt om deres holdninger til og viden om muskelopbyggende stoffer. Kun få respondenter, som har medvirket i denne undersøgelse, rapporterer, at de har erfaring med brug af muskelopbyggende stoffer. Men en betydelig del af de adspurgte har på et eller andet tidspunkt overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer. Fordelinger af svar på spørgsmål, som omhandler viden om og holdninger til muskelopbyggende stoffer, rapporteres derfor ikke kun for alle deltagere (hele udvalget), men er også opdelt på tre grupper efter respondenternes erfaring med muskelopbyggende stoffer. De tre grupper består af respondenter, som har rapporteret, at de 1) aktuelt bruger eller tidligere har brugt muskelopbyggende stoffer (Erfarne), respondenter som 2) har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer, men som aldrig har gjort det (Har overvejet), og respondenter som 3) aldrig har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer (Ikke brugere). Alle deltagere Alle deltagerne blev spurgt, om de var enige eller uenige i syv påstande om muskelopbyggende stoffer og kunne svare med følgende alternativer: Helt enig, Enig, Både/og, Uenig og Helt uenig. Fordelingen af svar for hele udvalget er vist i tabel 1.1. Der er beregnet et konfidensinterval for hver af de 5 svarkategorier, og på baggrund heraf vurderes det, om forskellen mellem kategorierne Helt enig og Helt uenig er statistisk signifikant. Konfidensinterval er ikke vist i tabellerne. Hvis andelen af respondenter, som har svaret Helt uenig, er statistisk signifikant forskellig fra andelen af respondenter, som har svaret Helt enig, markeres dette med lyseblå farve. Generelt er der en negativ holdning over for brug af muskelopbyggende stoffer. Der er statistisk signifikant flere af deltagerne, som er Helt uenige i påstandene sammenlignet med 8 Motionsdoping i Danmark

17 Kapitel 1 Brugere, viden og holdninger til muskelopbyggende stoffer Tabel 1.1 Holdninger til brug af muskelopbyggende stoffer DET ER I ORDEN... Helt enig Enig Både/og Uenig Helt uenig Mangler svar... at bruge muskelopbyggende stoffer, så længe andre ikke ved det % hvis de andre i konkurrencen også benytter muskelopbyggende stoffer % at tage muskelopbyggende stoffer, hvis man ikke deltager i konkurrencer % at bruge muskelopbyggende stoffer, hvis det sker under lægekontrol % Brug af muskelopbyggende stoffer er en privat sag % at bruge muskelopbyggende stoffer, hvis stoffet ikke er sundhedsskadeligt % Brug af muskelopbyggende stoffer er altid forkert % Statistisk signifikant forskellig fra de som svarer Helt enig deltagere, som er Helt enige. Størst afstand tager deltagerne på spørgsmålet, om: Det er i orden at bruge muskelopbyggende stoffer, så længe andre ikke ved det, hvor 83 % af alle, som har svaret, er Helt uenige i påstanden. Den største variation findes ved svar på påstanden, om: Det er i orden at bruge muskelopbyggende stoffer, hvis det sker under lægekontrol, hvor 8 % er enten Helt enige eller Enige i påstanden, og 71 % er Uenige eller Helt uenige. 18 % har svaret Både/og. Tre grupper I det følgende er analysen delt op på tre grupper. De som har erfaring med muskelopbyggende stoffer (Erfarne n = 25), de som har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer, men som aldrig har gjort det (Har overvejet n = 109), og de som ikke har brugt muskelopbyggende stoffer (Ikke brugere n = 1.539). Se figur 1.1. Motionsdoping i Danmark 9

18 Brugere, viden og holdninger til muskelopbyggende stoffer Kapitel 1 Hvad karakteriserer respondenter, som har overvejet at benytte muskelopbyggende stoffer? Ikke overraskende er der flest mænd, som Har erfaring med brug af muskelopbyggende stoffer (Mænd: n = 23/Kvinder: n = 2), og blandt respondenter, som Har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer (Mænd: n = 104/Kvinder: n = 5). Blandt respondenter i gruppen Ikke brugere er der ingen signifikant forskel i fordelingen af mænd og kvinder (hhv. n = 900/n = 639). Gennemsnitsalderen for respondenter i gruppen Erfarne er 26 år, og for respondenter i gruppen Har overvejet er den 23 år. Respondenterne i begge disse grupper er dog signifikant yngre end respondenterne i gruppen Ikke brugere, som har en gennemsnitsalder på 35 år. Aldersfordelingen for de tre grupper er vist i figur 1.1. Forskellen i alder afspejles også i bomønsteret for respondenterne. Blandt de Erfarne bor 27 % alene, 14 % bor hjemme hos deres forældre, og 29 % bor i et parforhold med børn. Blandt de, som Har overvejet, bor 38 % alene, 24 % bor hjemme hos deres forældre, og 10 % bor i et parforhold med børn. Blandt respondenter i gruppen Ikke brugere bor 13 % alene, 9 % bor hjemme hos deres forældre, og 45 % bor i et parforhold med børn. Forskellene er statistisk signifikante. Der er i særlig grad flere respondenter, som Har overvejet, som bor alene sammenlignet med de øvrige grupper. Da respondenter, som Har overvejet, gennemgående er yngre, er uddannelsesniveauet også lavere sammenlignet med respondenter, som har erfaring med brug af muskelopbyggende stoffer, og respondenter som ikke bruger stofferne. Respondenter, som Har overvejet at bruge stofferne, har oftere ingen uddannelse eller har taget en specialarbejderuddannelse. Dog har 15 % en lang videregående uddannelse. Omtrent halvdelen af de, som Har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer, er fortsat under uddannelse (n = 54), hvoraf 35 % fortsat går i folkeskolens 9. eller 10. klasse, og 22 % går i gymnasiet. Blandt Erfarne respondenter har 25 % ingen uddannelse, og 36 % har fuldført en erhvervsfaglig grunduddannelse. Uddannelsesniveauet blandt respondenter, som er Ikke brugere, adskiller sig fra de øvrige respondenter ved at være mere varieret. For eksempel har Ikke brugere i højere grad en anden erhvervsfaglig uddannelse, fx en social- og sundhedsuddannelse eller en kort videregående uddannelse. Respondenter i gruppen Erfarne og Har overvejet træner ca. 7 timer om ugen mod 5 timer blandt gruppen Ikke brugere. Forskellen er statistisk signifikant. Figur 1.1 Aldersfordeling for tre grupper Erfarne Har overvejet Ikke brugere Aldersgrupper år år % % % Gennemsnit = 26 år Gennemsnit = 23 år Gennemsnit = 35 år Antal = 25 Antal = 109 Antal = Motionsdoping i Danmark

19 Kapitel 1 Brugere, viden og holdninger til muskelopbyggende stoffer Holdninger til brug af muskelopbyggende stoffer For at undersøge forskelle i holdninger til brug af muskelopbyggende stoffer efter respondenternes erfaring med brug af stofferne, er de følgende analyser opgjort efter grupperingerne: Erfarne, Har overvejet og Ikke brugere. Ligeledes er svarkategorierne til spørgsmålene om holdninger blevet simplificeret. Kategorierne Helt enig og Enig er slået sammen til kategorien: Enig, og kategorierne Uenig og Helt uenig er slået sammen til kategorien: Uenig. Tallene i figur 1.2 er begrænset til kategorien Uenig. Blandt respondenter, som rapporterer at de ikke bruger muskelopbyggende stoffer (Ikke brugere), er der signifikant flere, som er uenige i de 7 påstande sammenlignet med respondenter, som rapporterer at de har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer, men aldrig har gjort det (Har overvejet). For eksempel svarer 22 % blandt respondenter i gruppen Har overvejet, at de er uenige i påstanden om, at det er i orden at bruge muskelopbyggende stoffer, hvis stoffet ikke er sundhedsskadeligt, mens tallet for respondenter i gruppen Ikke brugere er 68 %. Det overordnede mønster kunne tolkes, som at respondenter i gruppen Har overvejet har en mere liberal holdning til muskelopbyggende stoffer sammenlignet med respondenter i gruppen Ikke brugere. Figur 1.2 Holdninger til brug af muskelopbyggende stoffer Erfarne Har overvejet Ikke brugere Andel som svarer, at de er Uenige Det er i orden at tage muskelopbyggende stoffer, hvis man ikke deltager i konkurrencer 23 *62 93 Brug af muskelopbyggende stoffer er en privat sag 16 *35 67 Det er i orden at bruge muskelopbyggende stoffer, hvis det ikke er sundhedsskadeligt 18 *22 68 Det er i orden, hvis de andre i konkurrencen også benytter muskelopbyggende stoffer 38 *75 93 Det er i orden at bruge muskelopbyggende stoffer, så længe andre ikke ved det Det er i orden at bruge muskelopbyggende stoffer, hvis det sker under lægekontrol 32 *47 74 Brug af muskelopbyggende stoffer er altid forkert 49 * % % % * Statistisk signifikant forskellig fra Ikke brugere Motionsdoping i Danmark 11

20 Brugere, viden og holdninger til muskelopbyggende stoffer Kapitel 1 Viden om virkningen af muskelopbyggende stoffer Der er mange myter forbundet med virkningen af muskelopbyggende stoffer. Nogle virkninger anses af potentielle brugere for attraktive, såsom stor og hurtig muskeltilvækst samt hurtigere heling og restituering efter skader i muskler, sener og ledbånd. Andre virkninger er knap så ønskværdige, som for eksempel aggressivitet, øget hårvækst i ansigtet hos kvinder og udvikling af bryster hos mænd I de senere år er der foregået en intens indsats for at oplyse om virkningerne af muskelopbyggende stoffer, og derfor er deltagerne i undersøgelsen blevet spurgt om i alt 17 forskellige forhold vedrørende virkningen af muskelopbyggende stoffer. Fordeling af svarene for alle deltagere er vist i tabel 1.2. Hvis andelen, som er Enig, er statistisk signifikant forskellig fra andelen, som er Uenig, markeres dette med lyseblå farve. Alle deltagere Det mest iøjnefaldende ved tallene i tabel 1.2 er den store andel af respondenterne, som svarer Ved ikke. Ved tre af de 17 påstande erklærer mere end halvdelen af respondenterne sig Enige. 72 % af respondenterne er Enige i, at Man præsterer bedre i idrætskonkurrencer, 53 % er Enige i, at Man bliver aggressiv ved brug af muskelopbyggende stoffer, og 51 % er Enige i, at Mænd bliver impotente efter længere tids forbrug af muskelopbyggende stoffer. 60 % er Uenige i, at Man får ingen bivirkninger, hvis man kan begrænse forbruget, og 49 % er Uenige i, at Man tager ikke skade af at prøve det en enkelt gang. Den forholdsvis store andel som svarer Ved ikke tyder på, at viden om virkningen af muskelopbyggende stoffer ikke er specielt udbredt. Eftersom denne undersøgelse henvender sig til et tilfældigt udvalg af den danske befolkning i alderen år, er det heller ikke at forvente. Alligevel er det påfaldende, at en meget stor del af respondenterne tager afstand fra brug af muskelopbyggende stoffer, selvom de ikke har detaljeret viden om virkningerne af stofferne. Dette tyder på, at respondenterne blandt andet baserer deres holdninger på moralske overvejelser. 12 Motionsdoping i Danmark

21 Kapitel 1 Brugere, viden og holdninger til muskelopbyggende stoffer Tabel 1.2 Hvad ved du om virkningen af muskelopbyggende stoffer Enig Uenig Ved ikke Mangler svar Man bliver i stand til at træne oftere % Man kommer sig hurtigere efter hård træning og konkurrence % Man præsterer bedre i idrætskonkurrencer % Man bliver aggressiv % Man får større selvtillid % Man tager ikke skade af at prøve det en enkelt gang % Man får ingen bivirkninger, hvis man kan begrænse forbruget % Kroppen får øget vandindhold % Man får hårtab af at tage stofferne % At tage stofferne som pille er farligere end indsprøjtninger % Kvinder får en dybere stemme af at tage stofferne % Mænd bliver impotente efter længere tids forbrug af muskelopbyggende stoffer % Muskelopbyggende stoffer har større effekt på kvinder % Dosis må øges ved hyppig brug % Efter indtag af muskelopbyggende stoffer kan man blive nedtrykt % Muskelopbyggende stoffer øger lysten til sex % Muskelopbyggende stoffer virker afslappende og beroligende % Statistisk signifikant forskellig fra respondenter som er Uenige Motionsdoping i Danmark 13

22 Brugere, viden og holdninger til muskelopbyggende stoffer Kapitel 1 Tre grupper Fordelingen af svar på de 17 påstande er opdelt efter respondenternes erfaring med muskelopbyggende stoffer. Svarfordelingen er vist i figur 1.3. Der er statistisk signifikant forskel i svarmønsteret for respondenter, som Har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer, sammenlignet med respondenter i gruppen Ikke brugere ved 7 ud af 17 påstande. Den største signifikante forskel findes ved påstanden om, at Man kommer sig hurtigere efter hård træning og konkurrence, hvor 68 % af respondenterne i gruppen Har overvejet erklærer sig enige, mens tallet blandt Ikke brugere er 43 %. Der er også signifikant flere blandt de, som Har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer, som er enige i, at Man bliver aggressiv (77 %), sammenlignet med Ikke brugere (53 %). Den største forskel mellem respondenter, som Har overvejet og Erfarne, er ved påstanden om, at Kroppen får øget vandindhold, hvor 30 % af respondenterne, som Har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer, rapporterer at være enige, mens tallet for Erfarne er 72 %. Generelt ligger vidensniveauet blandt respondenter i gruppen Har overvejet nærmere de Erfarne end Ikke brugerne. Dette er også forventeligt, da man må antage, at personer, som Har overvejet at bruge muskelopbyggende stoffer, har indhentet mere information om emnet end personer, som ikke har brugt stofferne. 14 Motionsdoping i Danmark

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

DOPINGKONTROL I FITNESSCENTRE

DOPINGKONTROL I FITNESSCENTRE DOPINGKONTROL I FITNESSCENTRE Nordisk Konference, København K 2011 Anti Doping Danmark Agenda Lovgivning Mærkningsordning (Smiley-ordning) Dopingkontrol Centre med dopingkontrol Procedure for dopingkontrol

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til steroidmisbrugere Beslutningsforslag nr. B 52 Folketinget 2009-10 Fremsat den 12. november 2009 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Jonas Dahl (SF), Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24

BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 28. JANUAR 2015 BESLUTNING OM GULDINDIKATOR FOR RETTEN TIL UDDANNELSE ARTIKEL 24 På baggrund af 4. følgegruppemøde den 19. november 2014 samt efterfølgende drøftelser har Institut for Menneskerettigheder

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Fascinationen ved idræt

Fascinationen ved idræt Fascinationen ved idræt Doping blandt danske -Eller cykelryttere Cykelsportens paradoksale attraktion - Et humanistisk perspektiv ph.d. stipendiat, cand.scient. Institut for Idræt og Biomekanik, cand.

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Formål Scharling.dk Side 1 af 14 Metode

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup

Alkohol i Danmark. Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik. Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner og holdning til alkoholpolitik 2008 Louise Kristiansen Ola Ekholm Morten Grønbæk Janne Schurmann Tolstrup Syddansk Universitet Alkohol i Danmark Voksnes alkoholvaner

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 19. oktober 2012 Program 1. Forskningsspørgsmål 2. Kvantitative vs. kvalitative metoder 3. Eksempler på konkrete forskningsmetoder 4. Sampling-begrebet

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune

Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Afsluttende statistisk evaluering af SSD-projektet, Vejle kommune Nedenstående er en beskrivelse af den kvantitative evaluering af projekt Trivsel gennem bevægelseslæring og forflytningskundskab. Vær opmærksom

Læs mere

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information

Brugerundersøgelse. Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter. Ibureauet, Information Brugerundersøgelse Anvendelse af politiets profiler på Facebook og Twitter Ibureauet, Information 26. august 2013 Side 2 1. Baggrund Rigspolitiet gennemførte i 2011 en foranalyse samt udarbejdede en business

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen.

SFI Survey har i juni måned 2012 gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse. for undersøgelsen. Gentofte Kommune er ansvarlig for madleverance til visiterede brugere i kommunen. Målsætningen for kommunen er, at borgere visiteret til madordningen får tilbudt et måltid, der sikrer den fornødne tilførsel

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Gode ledere og gode medarbejdere

Gode ledere og gode medarbejdere Gode ledere og gode medarbejdere Lederes og medarbejderes vurdering af, hvad der kendetegner den gode leder og den gode medarbejder i den private sektor Lederne Oktober 2013 Introduktion Hvad kendetegner

Læs mere

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat

Danmarks Evalueringsinstitut. IT på erhvervsuddannelserne Metodenotat Metodenotat Capacent Epinion Indhold 1. Baggrund 1 2. Metode 2 2.1 Fremgangsmåde ved stikprøveudvælgelse 2 2.2 Spørgeskemaudvikling og pilottest 5 3. Dataindsamlingens forløb 6 3.1 Indhentelse af kontaktoplysninger

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey

Forum for Offentlig Topledelse: e-survey 1 Forum for Offentlig Topledelse: e-survey Den offentlige topleder - et billede af profil, karriere, arbejdsområder og ledelsesudfordringer E-survey en blev sendt ud til i alt 392 topledere, hvoraf 158

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse

Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Videre i uddannelsessystemet

Videre i uddannelsessystemet Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Mette Skak-Nielsen Nuri Peker Videre i uddannelsessystemet - fra de gymnasiale uddannelser Udgivet af Danmarks Statistik Juni 25 Oplag: 5 Danmarks

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Hvad betyder brevet for kunderne?

Hvad betyder brevet for kunderne? Hvad betyder brevet for kunderne? Klaus Møller Hansen, Strategi og Partnerskaber, Post Danmark AFP-Brugergruppen 13. november 2012 Hotel Hesselet, Nyborg Sid 1 Hvorfra stammer vores viden? 1 2 3 4 Brevvaner

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009

Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere. Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Evaluering af Jobnet blandt jobsøgere Brugerundersøgelse 2009 Executive Summary Brugerundersøgelse 2009 Af Jeppe Krag Indhold 1 Undersøgelsens resultater...1 1.1 Undersøgelsens gennemførelse...1

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S

[Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse. PrimeTime Kommunikation A/S 1 [Arbejdernes Landsbank] Præsentation af borgerundersøgelse PrimeTime Kommunikation A/S 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Metoden bag undersøgelsen Hovedkonklusioner Kendskab Vurdering Brug

Læs mere

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006

Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 BILAG TIL MØDE I: SU 2006-12-04, pkt. 3,1 SU 2007-01-22, pkt. 4 Midtvejsevaluering af Nordjyllands Amts projekt Motion på Recept 2006 Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark

Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people with Multiple Sclerosis in Denmark F A C U L T Y O F H E A L T H A N D M E D I C A L S C I E N C E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N PhD thesis Lasse Skovgaard Use and users of Complementary and Alternative Medicine among people

Læs mere

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening

Biblioteker og biblioteksbrug i tal. Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Biblioteker og biblioteksbrug i tal Statistisk vidensbank anno 2012 Tænketank for fremtidens biblioteker - Danmarks Biblioteksforening Indhold: 1. Eksisterende Statistiske Databaser a. KPI Index b. Folke-

Læs mere

Sammenfatning af medlemsundersøgelsen (1:2)

Sammenfatning af medlemsundersøgelsen (1:2) Rapportering af medlemsundersøgelse for Dansk Facilities Management netværk Oktober 2011 Sammenfatning af medlemsundersøgelsen (1:2) Svarprocenten for hele undersøgelsen er på 23 - eller 92 ud af 400 mulige

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed

SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN. Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed SIKKERHEDSKULTUR I AMBULANCEUDDANNELSEN Jonas Egebart, chefkonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed Betjent sendte beredskab ud ved en fejl En betjent fra alarmcentralen fra Aarhus skulle bare øve

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet

Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Dansk e-handel 2015: Portræt af forbrugeren på nettet Køn og alder: Kvinde Alder: 42 år Familie: Hjemmeboende børn under 18 år Bosted: København Handler på nettet: Mindst én gang om en Varer på nettet:

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk

Brugertilfredshedsundersøgelse. www.webstatus.dk DMI. http://www.dmi.dk Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk DMI http://www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på http://www.dmi.dk. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version)

Aalborg Universitet. Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars. Publication date: 2012. Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Aalborg Universitet Banker i Danmark pr. 22/3-2012 Krull, Lars Publication date: 2012 Document Version Pre-print (ofte en tidlig version) Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Leverbylder hos slagtekalve

Leverbylder hos slagtekalve Leverbylder hos slagtekalve Rapport nr. 96 Forfattere Anne Mette Kjeldsen, Dorte Bossen og Irene Fisker. Bidrag fra Martin Steffensen, Steffen Juul Høgild, Poul Vestergaard og Flemming Skjøth. Mogens Vestergaard,

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Unges brug af tandpleje

Unges brug af tandpleje Grafikrapport Unges brug af tandpleje Undersøgelse om unges brug af tandpleje Gennemført af CEM Institute Voxmeter for TANDLÆGEFORENINGEN Metode Undersøgelsen er baseret på 500 interview med et nationalt

Læs mere

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne

Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Nordjysk Uddannelsesindblik 2015 - temaindblik: Elevsammensætning og social mobilitet på ungdomsuddannelserne Denne publikation er en del af Region s årlige uddannelsesindblik. I denne publikation beskrives

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse

Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse Resumé: Analyse af højskolernes effekt på uddannelse 1. Effekt opgjort som øget tilbagevenden til uddannelsessystemet efter afbrudt ungdomsuddannelse 2. Effekt opgjort som mindsket frafald på videregående

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.

Læs mere