Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisning"

Transkript

1 CVU Sønderjylland Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisning - en spørgeskemaundersøgelse om engelsk i 3. klasse Undervisningsministeriet Marts 2006

2 Børnene skal ikke gå i takt og ikke sidde for meget på stole... 2

3 1. INDLEDNING EVALUERINGENS INDHOLD EVALUERINGENS FREMGANGSMÅDE RAPPORTENS OPBYGNING SAMMENFATNING LÆRERNES BAGGRUND LÆRERNES BAGGRUND LÆRERNES ØNSKER OM EFTERUDDANNELSE KURSUSINDHOLD OPSUMMERING OG VURDERINGER UNDERVISNINGSOMFANG UNDERVISNINGENS OMFANG OPSUMMERING OG VURDERINGER UNDERVISNINGSINDHOLD DE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER EMNEVALG MATERIALEVALG ANVENDELSE AF IT/TEKNOLOGI ARBEJDSFORMER LÆSNING DIFFERENTIERING GOOD PRACTICE OPSUMMERING OG VURDERINGER ARBEJDET MED FÆLLES MÅL TRINMÅL OG LÆRINGSMÅL OPSUMMERING OG VURDERINGER SPECIELLE BEHOV ELEVER, DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING TOSPROGEDE ELEVER OPSUMMERING OG VURDERINGER KLASSESTØRRELSE KLASSESTØRRELSE OPSUMMERING OG VURDERINGER FORÆLDRENES ROLLE FORÆLDRENES ROLLE OPSUMMERING OG VURDERINGER KRAVENE TIL UNDERVISNINGEN KRAVENE TIL UNDERVISNINGEN OPSUMMERING OG VURDERINGER...34 BILAG 1: SPØRGESKEMA OM ERFARINGER OM TIDLIGERE START PÅ FREMMEDSPROGSUNDERVISNING SAMT RESULTATERNE HERAF BILAG 2: YDERLIGERE ANALYSER AF SPØRGESKEMA OM ERFARINGER OM TIDLIGERE START PÅ FREMMEDSPROGSUNDERVISNING

4 1. Indledning I en globaliseret verden er der behov for, at Danmark kan åbne sig mod omverdenen. I stigende grad har vi øjnene vendt mod, hvad der sker ude omkring os, hvilket betyder at sprogfagene spiller en stadig vigtigere rolle for elevernes evne til at navigere i verden. Via fremmedsprogsundervisningen kan elevernes horisonter udvides, og de bliver på den måde i stand til at gå ind i fremtiden på en kompetent og selvstændig måde. Folkeskolen er inde i en forandringsproces. Baggrunden herfor er blandt andet de ændringer, der følger af Folkeskoleforliget Her blev en række partier enige om bl.a. at fremrykke starten på engelskundervisningen, der nu starter i 3. klasse frem for som tidligere i 4. klasse. Samtidig blev der ved en forsøgsbestemmelse i loven mulighed for, at den enkelte kommunalbestyrelse kan godkende forsøg med tysk og/eller fransk fra 6. klassetrin. Denne rapport indsamler erfaringerne med den tidligere start på engelskundervisningen. Rapporten skal ses i sammenhæng med en større erfaringsopsamlingsproces, der foretages af Undervisningsministeriets fagkonsulenter, og som løber fra Denne proces har blandt andet omfattet en konference 1 om engelsk fra 3. klasse og tysk og fransk fra 6. klasse på LO-skolen i Helsingør oktober 2004, ligesom der er gennemført en kvalitativ erfaringsopsamling i forhold til de forsøg, der er foretaget i forbindelse med start på 2. fremmedsprog i 6. klasse (link til tysk/fransk rapporten). Samtidig er denne evaluering en del af den samlede evaluering af aftale om fornyelse af folkeskoleloven. Fagkonsulenterne er blevet bistået i forhold til dataindsamlingen og rapporteringen af et konsortium bestående af MUUSMANN Research and Consulting, CVU Sønderjylland og CVU Nordjylland. Således har konsortiet det metodiske ansvar, herunder ansvaret for dataindsamlingen og -bearbejdningen, mens analyser og fortolkninger af de indsamlede data er foretaget af Undervisningsministeriets fagkonsulenter Evalueringens indhold Denne rapport afrapporterer en spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget blandt lærere, der har erfaring med undervisning i engelsk i 3. klasse i enten forrige skoleår (2004/2005) eller indeværende skoleår (2005/2006). Det overordnede spørgsmål i evalueringen er: På hvilken måde lærernes praksis har ændret sig, og hvilke erfaringer dette har givet vedrørende en tidligere start på fremmedsprogsundervisningen? 1 4

5 Denne evaluering af den tidligere start på engelskundervisningen er operationaliseret til følgende evalueringsspørgsmål: 1. Hvordan udnyttes mulighederne for tidlig fremmedsprogsstart på landets skoler? 2. Ændrer undervisningsindholdet karakter, når eleverne er et år yngre? Herunder ses i særdeleshed på: a. Indholdet og emnevalg b. Materialerne og anvendelsen af teknologi c. Arbejdsformerne d. Hvilke gevinster kan der opnås ved samarbejde mellem sprogfagene? e. Kan der inddrages erfaringer fra tilegnelsen af modersmålet? 3. Hvilke uddannelsesmæssige og fremmedsproglige kvalifikationer har lærere, der underviser i engelsk i tredje klasse? Herunder også spørgsmål som: a. Mangler lærerne efteruddannelse? b. Og i bekræftende fald på hvilke områder? 4. Hvilken betydning har den tidligere sprogstart for elever, som modtager specialundervisning i dansk? 5. Hvilke erfaringer indhøstes med tosprogede elevers tilegnelse af engelsk som 2. fremmedsprog? Indsamlingen af data er foregået fra november til udgangen af december Nedenfor beskrives mere detaljeret den anvendte metode Evalueringens fremgangsmåde Evalueringen af den tidligere start på engelskundervisningen bygger på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på de danske folkeskoler, der har erfaring med den tidligere start på fremmedsprogsundervisningen. Internetbaserede spørgeskemaundersøgelser Anvendelsen af internetbaserede spørgeskemaer er primært valgt ud fra overvejelser om, hvordan den mest hensigtsmæssige erfaringsopsamling kan foretages. Eftersom alle folkeskoler har indhøstet erfaringer med den tidligere start på engelskundervisningen, er det oplagt at søge at indsamle erfaringer hos så mange som muligt, for på den bedst mulige måde at belyse det overordnede evalueringsspørgsmål. Derfor er der valgt en kvantitativ tilgang. For- 5

6 delen ved at gennemføre en sådan spørgeskemaundersøgelse er, at den kan give et repræsentativt og nuanceret billede af, i hvor høj grad og hvordan lærerne har arbejdet med den tidligere start på engelskundervisningen. I forhold til gennemførelsen af selve spørgeskemaundersøgelsen giver internetbaserede spørgeskemaer en række fordele. For det første kan et større antal respondenter typisk medvirke i en undersøgelse, hvilket alt andet lige øger generaliserbarheden. For det andet sikrer et internetbaseret spørgeskema en løbende kvalitetssikring af indtastningen, således at denne bliver entydig og rigtig, hvorved undersøgelsen baseres på præcise og reliable data. Endvidere er det i langt højere grad muligt og sikrere at guide respondenten rundt i spørgeskemaet med en automatisk præsentation af fortløbende spørgsmål, eventuelt betinget af svar på et tidligere spørgsmål. Endelig kan det nævnes, at tidsforbruget ved at udfylde et internetbaseret spørgeskema er mindre end ved en tilsvarende papirbaseret version. Brugen af internetbaserede spørgeskemaundersøgelser forventes derfor alt andet lige at have en gunstig virkning på såvel svarprocenten og generaliserbarheden som på de indsamlede datas reliabilitet. Selve spørgeskemaet er udarbejdet af Undervisningsministeriets fagkonsulenter i samarbejde med et konsortium bestående af MUUSMANN Research & Consulting, CVU Sønderjylland og CVU Nordjylland. Der er således lagt vægt på at kombinere den relevante faglige viden med viden om spørgeskemaers formulering og opbygning, således at den størst mulige reliabilitet og validitet opnås. Selve spørgeskemaet er vedlagt sammen med resultaterne af undersøgelsen som bilag 1 bagerst i denne rapport. Udvælgelse af respondenter Målgruppen for spørgeskemaet er lærere, der enten underviste i engelsk i 3. klasse sidste år eller i indeværende år. Disse er valgt i kraft af, at det er dem, der direkte har indhøstet erfaringer med evalueringens emne. Det forventes, at den relevante respondentgruppe har adgang til en computer og en adresse samt en vis erfaring i at benytte informationsteknologi. Konkret er udvælgelsen af lærere foregået ved, at samtlige skoleledere har fået tilsendt en e- mail, som de er blevet bedt om at sende videre til en tilfældigt udvalgt lærer, der er inden for spørgeskemaets målgruppe. Selvom stikprøven således forventes at være tilfældigt udvalgt, er der dog en mulighed for, at nogle skoleledere har givet opgaven til lærere, der har et ekstra engagement i faget. Det forventes dog, at skoleledere har fulgt anmodningen om at udvælge læreren tilfældigt. en indeholdt et link til det internetbaserede spørgeskema. Skolelederne blev første gang kontaktet herom i starten af november, og efter to rykkerprocedurer har 71,7% af skolerne besvaret spørgeskemaet, jf. tabel 1. Dette betragtes som tilfredsstillende. 6

7 Tabel 1: Svarprocent Antal inviterede 1557 Antal besvarelser 1116 Den samlede svarprocent 71,7% Antallet af inviterede folkeskoler er noget lavere end det samlede antal folkeskoler i kraft af, at skoler, hvor der ikke er 3. klasse, f.eks. 10. klasseskoler, ikke er med i undersøgelsen. For at undersøge stikprøvens repræsentativitet er der foretaget repræsentativitetstest af stikprøven set i forhold den samlede population. Intentionen er at vurdere, hvorvidt de skoler, hvorfra der er besvarelser, er repræsentative. Disse test fremgår af bilag 2, bagerst i denne rapport. Heraf fremgår det, at stikprøven er repræsentativ geografisk. Set i forhold til skolestørrelser er der dog en mindre underrepræsentation af helt små skoler (under 100 elever), hvilket kan hænge sammen med denne gruppes særlige karakteristika. Behandlingen af data På baggrund af de indsamlede data er der først og fremmest lavet en række frekvenstabeller, der viser respondenternes fordeling på de enkelte spørgsmål. Derudover er enkelte særligt interessante spørgsmål udvalgt til videre analyse, hvori der er undersøgt, om der er sammenhæng mellem to variable. Til disse yderligere analyser er der brugt enten Mann-Whitney test, Kruskal-Wallis test eller χ 2 - test afhængig af svarkategoriernes måleniveau ( level of measurement ). Resultaterne fra spørgeskemaanalysen kan ses i bilag 1, mens krydstabellerne fremgår af bilag 2 (begge vedlagt denne rapport) Rapportens opbygning Rapportens opbygning følger de temaer, spørgeskemaet er opbygget omkring. For at belyse de evalueringsspørgsmål, der er beskrevet ovenfor, berører spørgeskemaet følgende temaer: Respondenternes baggrund, herunder uddannelse i forhold til begynderengelsk Undervisningens omfang Undervisningens indhold Arbejdet med Fælles Mål i forhold til den tidligere start på engelskundervisningen Udfordringen omkring elever med specielle behov Klassestørrelsens betydning Forældrenes rolle Kravene til undervisningen 7

8 Således er rapporten opbygget, så respondenternes svar omkring disse temaer bliver beskrevet i den rækkefølge, der er præsenteret ovenfor. Forinden præsenteres først de mest centrale observationer, som er fremkommet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse Sammenfatning De fleste lærere i undersøgelsen underviser i engelsk på 3. klasse i indeværende skoleår ( ), mens resten underviste sidste år i 3. klasse. Kun få af de lærere, der underviser i engelsk i de yngste klasser, underviser også de ældste elever. De fleste adspurgte lærere er uddannede folkeskolelærere, hvoraf ca. 2/3 har linjefag i engelsk. Der er følgelig ca. 1/3 af de adspurgte, der ikke har linjefag i engelsk. Undersøgelsen viser, at de fleste lærere, der underviser de yngste elever, ikke følger disse gennem hele undervisningsforløbet. Næsten seks ud af 10 lærere har ikke modtaget efteruddannelse i begynderengelsk, hvilket er interessant set i lyset af, at lærerne i høj grad vurderer, at der er behov for efteruddannelse for at kunne undervise begynderengelsk i 3. klasse. Der er et stort ønske fra lærerne om at blive opkvalificeret kursusmæssigt i at differentiere undervisningen (herunder få idéer til læse- og skrive aktiviteter), udvide sit materialekendskab, forbedre sit talesprog samt øge sin viden om målsætning og evaluering. Undervisningens omfang og indhold De fleste skoler afsætter to ugentlige engelsktimer på skemaet i 3. klasse. Manglende tid er et stort problem, som nævnes med stor frustration i lærernes beskrivelser. Små børn kræver tid og gentagelse, og disse elementer vurderes som en vigtig forudsætning for, at de svageste elever ikke falder fra. Lærerne vurderer, at eleverne generelt er meget motiverede, og at de og deres forældre har store forventninger til undervisningen. Eleverne er ikke så generte, og der spores større umiddelbar og vedvarende glæde ved faget. 4. klasses elever er hurtigere til de fleste ting, men 3. klasses elever er også gode til at forstå og har stort mod på at gætte. Undersøgelsen viser, at undervisningen i 3. klasse har ændret karakter i forhold til undervisningen i 4. klasse, og at det også er nødvendigt, at den har gjort det. Lærerne vurderer, at hvis ikke undervisningen er handlingspræget og præget af aktiviteter, der f.eks. indeholder leg, rollespil og musik vil mange elever falde fra. Læreren skal kunne tilrettelægge aktiviteter, hvor eleverne tager aktiv del og bruger sproget sammen eller parvis/enkeltvis. Lærerne vurderer også, at de elever, der har svært ved at læse dansk, til en vis grad blokerer over for at skulle læse selv enkelte ord og lette sætninger på engelsk. Et godt kendskab til fremmedsprogsdidaktik og metoder for yngre elever er en forudsætning for også at kunne time og tilrettelægge en læse-undervisning uden tabere, fremgår det af undersøgelsen. 8

9 Lærerne prioriterer de kommunikative færdigheder og sprogtilegnelsen. Her er det markant, at det er elevernes selvtillid, der prioriteres gennem afvekslende, handlingsprægede aktiviteter præget af gentagelse. Læsning og skriftlige aktiviteter nedprioriteres i starten. Valget af emner er nogenlunde de samme, men der vælges færre emner end i 4. klasse. Der er derimod sket en markant ændring i valget af materialer. Få bruger de samme som i 4. klasse. En stor andel af lærerne gælder særligt linjefagsuddannede og lærere med efteruddannelse har indkøbt nye materialer. Derudover bruger de linjefagsuddannede lærere i højere grad materialer, de selv laver eller sammensætter, som de kombinerer med nyindkøbt og/eller andet materiale. De vurderer, at denne kombination muliggør en større differentiering og er med til at kvalificere arbejdet med sprogtilegnelsen for alle elever. I forhold til arbejdet med Fælles Mål vurderer lærerne overvejende trinmålene som rimelige og realistiske, og der er også overvejende enighed om (næsten 70%), at det er realistisk for de fleste elever at nå trinmålene. Nogle lærere mener dog, at målene er for ambitiøse, og at kravene forekommer overvældende på grund af f.eks. spredningen i klasserne, for store klasser, for lidt tid, for få materialer, læsevanskeligheder og manglende forældreopbakning. Arbejdet med trinmålene ser ud til at være indarbejdet i alle nye materialer, men en relativ stor gruppe lærere næsten 1/3 svarer, at de ikke sætter læringsmål eller evaluerer efter de enkelte forløb. På trods af at der er trinmål inden for læsning og skrivning i denne fase beskriver de fleste lærere, at det fungerer bedst, at bygge undervisningen op uden for meget læsning og eventuelt også uden bøger den første tid. Skriftlige aktiviteter og it anvendes kun i meget begrænset omfang. Specielle behov Elever, der modtager specialundervisning i dansk, har ofte også svært ved engelsk. Materiale- og metodevalget samt klassestørrelsen vurderes af lærerne at have en afgørende betydning for, i hvor høj grad undervisningen fungerer for disse elever. Nogle tosprogede elever har sværere ved såvel de receptive som de produktive færdigheder, men der er store forskelle afhængig af elevernes sproglige og sociale baggrund. I kommentarerne anføres det som vigtigt at sætte ind overfor disse vanskeligheder, da eleverne ellers er i fare for at sakke bagud. Klassestørrelsens betydning Klassestørrelsen har ifølge lærerne en afgørende betydning for, hvilke arbejdsformer der vælges og til dels også for det faglige niveau. Jo mindre klasser jo større udbytte får eleverne af undervisningen. Det er vanskeligere og mere tidskrævende at gennemføre en handlingspræget undervisning i store klasser, og der kan være fare for at kreative aktiviteter begrænses, fordi det er for vanskeligt at gennemføre disse. 9

10 Forældrenes rolle Lærerne oplever, at det betyder meget for elevernes sproglige udvikling, at de hører og eventuelt taler sproget hjemme. Vurderingen er, at dette har en markant og gavnlig indflydelse på elevernes sproglige udvikling og deres sproglige kompetencer på alle områder. I hjem, hvor man taler sproget/og eller er interesseret i det, er motivationen for hjemmearbejde større. Elevernes selvtillid styrkes, når man bruger sproget i dagligdags situationer, og lærerne har her en vigtig opgave i at tilskynde eleverne til også at tilegne sig engelsk uden for skolen. Det har stor betydning, at forældrene er aktive og interesserede i deres børns sprogtilegnelse. Konklusion Den tidlige sprogstart vurderes generelt særdeles positivt. Kun enkelte lærere udtrykker betænkeligheder, og mener 3. klasse er for tidligt. Et helt centralt resultat er, at kravene til begynderundervisningen i engelsk har ændret karakter i kraft af, at eleverne er blevet et år yngre. Lærerne vurderer, at der stilles et markant krav om anderledes materialer og viden om metoder og aktiviteter for at kunne differentiere undervisningen, herunder også læsning af lette tekster. Der er en sammenhæng mellem, at man har en sådan viden, og om man vurderer, at man kan udfordre såvel de stærke som de svageste elever, der f.eks. også modtager specialundervisning i dansk. Kravene beskrives af lærerne som mangeartede. Blandt andet fremhæves, at for ikke at skabe tabere skal man have kendskab til både fremmedsprogsdidaktik og -metodik for yngre elever. Læreren skal kunne variere sit sprog i hastighed og med hensyn til ordforråd, og det er vigtigt at indføre et class-room language, der indlæres ved hyppige gentagelser. Undervisningen skal være handlingspræget, og læreren skal råde over en vifte af aktiviteter, hvor eleverne tager aktivt del og bruger sproget. Gentagelse spiller en central rolle. Tempoet er langsommere, fordi eleverne er yngre og kræver mere opmærksomhed. Kontakten til forældre er vigtig, også fordi de kan spille en meget positiv rolle for elevernes motivation bl.a. i forhold til at arbejde med/interessere sig for sproget i fritiden. 10

11 2. Lærernes baggrund I det nedenstående gennemgås en række af de karakteristika for den lærergruppe, der har undervist engelsk i 3. klasse Lærernes baggrund Tabel 2: Hvilket køn er du? % Kvinde 83,5% Mand 16,5% Ialt 100,0% N = 1106 Tabel 3: Aldersfordeling år 14,5% år 29,2% år 22,7% år 31,2% år 2,4% I alt 100,0% N= 1110 Det fremgår, at 83,5% af de adspurgte lærere er kvinder, og at de aldersmæssigt fordeler sig med flest i grupperne i alderen år og år. Tabel 4: Har du undervisningserfaring i engelsk? Ja 91,2% Nej 8,8% Hvis ja, hvor mange år har du undervist i engelsk? 1-2 år 16,8% 3-5 år 24,3% 6-10 år 16,7% år 15,4% Mere end 20 år 26,7% N= ,2% af lærerne har undervisningserfaring i faget, heraf har f.eks. 24,3% mellem 3-5 års erfaring, og 26,7% har mere end 20 års erfaring. 11

12 Tabel 5: På hvilke trin underviste du i engelsk sidste skoleår? 3. klasse 61,2% 4. klasse 23,6% 5. klasse 19,6% 6. klasse 21,3% 7. klasse 13,8% 8. klasse 10,0% 9. klasse 11,2% 10. klasse 1,5% N= 1116 Bemærk, her var mulighed for at angive flere svar, hvorfor %-tallet ikke summer. Tabel 6: Underviser du i engelsk i 3. klasse i dette skoleår? Ja, hele skoleåret 66,1% Ja, men kun delvist 2,4% Nej 31,5% N= 1105 De fleste lærere har året før enten undervist i engelsk på 3. klasse (61,2%) eller fra 4-6. klasse (23,6%). Af hele undersøgelsen fremgår det, at 66,1% underviser i 3. klasse i det skoleår ( ), hvor undersøgelsen er foretaget, mens resten underviste sidste år i 3. klasse. Endvidere fremgår det, at kun få af de lærere, der underviser i engelsk på de yngste klasser også underviser de ældste elever. Tabel 7: Er du uddannet folkeskolelærer? Ja 97,7% Nej 2,3% Hvis ja, med linjefaget: Dansk 39,2% Engelsk 66,9% Andre fremmedsprog end engelsk 10,3% Andet 50,1% N= 1109 Bemærk, her var mulighed for at angive flere svar, hvorfor %-tallet ikke summer. De fleste adspurgte lærere (97%) er uddannede folkeskolelærere. Af disse har 39,2% linjefag i dansk og 66,9% i engelsk. Der er følgelig 33,1% af de adspurgte, der ikke har linjefag i engelsk. Kun 10,3% har linjefag i andre fremmedsprog end engelsk. Af gruppen uden linjefag i engelsk nævnes blandt andet, at nogle har en pædagogisk eller engelskfaglig baggrund eller begge dele for at undervise i faget. Der nævnes baggrunde som f.eks. at være indfødt, baggrund i engelsk voksenundervisning, cand.merc., cand. mag, gymnasiesidefag, afslutter linje- 12

13 fag engelsk til sommer, engelsk læreruddannelse, har boet i England, har taget engelskeksamen fra Cambridge Institute, engelsk oversætter m.m. Tabel 8: Har du nogen efteruddannelse inden for begynderengelsk? Ja 41,2% Nej 58,8% N= 1108 Knap halvdelen af lærerne (41,2%) har på et tidspunkt fået en form for efteruddannelse i begynderengelsk, mens 58,8% aldrig har. Tabel 9: Er det din opfattelse, at der er behov for efteruddannelse blandt de lærere, der underviser i engelsk i 3. klasse? I meget høj grad 13,5% I høj grad 27,8% I nogen grad 42,8% I mindre grad 10,9% Slet ikke 5,1% N= 1104 I besvarelserne bliver det tilkendegivet, at der er et behov for efteruddannelse i begynderengelsk i et omfang svingende fra i meget høj grad (13,5%), til i høj grad (27,8%) og til i nogen grad (42,8%). I denne sammenhæng er det relevant at bemærke, at 58,8% ikke har nogen efteruddannelse inden for begynderengelsk (jf. tabel 9 ovenfor). En yderligere analyse af dette viser, at der er en sammenhæng mellem, at dem der har efteruddannelse inden for begynderengelsk i højere grad angiver, at der er behov for efteruddannelse blandt lærere, der underviser i engelsk i 3. klasse, end det er tilfældet for lærerne uden efteruddannelse (krydstabel 1, bilag 1). Vurderingen af behovet for efteruddannelse har dog ingen sammenhæng med, om lærerne har en linjefagsuddannelse i engelsk. Tabel 10: Har kommunen tilbudt speciel efteruddannelse inden for begynderengelsk? Ja 17,3% Nej 60,1% Ved ikke 22,6% N=

14 Undersøgelsen viser endvidere, at 17,3% har modtaget et kommunalt kursustilbud. 22,6% af de adspurgte mener ikke, at der har været tilbudt noget kommunalt kursustilbud på området. De lærere, der har taget kurser, er blevet spurgt om hvilke og her nævnes en bred vifte: Korte forlagskurser, dagskurser på amtscentre eller CVUer, ældre DLH kurser, kortere og længerevarende Engelsk i 3. klasse kurser, kurser i autonomi og læringsstile, ophold/kurser i England, kurser i DK med native speakers Lærernes ønsker om efteruddannelse I undersøgelsen har lærerne haft mulighed for at beskrive, hvilken type kurser, de gerne vil have i forbindelse med begynderundervisning. Her nævnes heldagskurser som ønskelige, men flere vurderer ikke, at sådanne er tilstrækkelige, men fremhæver i stedet, at flerdagskurser (f.eks. 18 timer) eller ugekurser er ideelle måder at tilrettelægge efteruddannelsen på. En velfungerende model beskrives, hvor kurset starter året før, man skal undervise og har en enkelt kursusgang det år, man påbegynder undervisningen. Her fremhæves det som meget givtigt, at deltagerne efterfølgende tilmeldes en Skolekom konference med henblik på fremtidig fortsat videndeling. Nogle skoler har afsat tid til fælles planlægning af indholdet i 3. årgang for alle engelsklærere. Dette skabte et godt udgangspunkt for et videre samarbejde, som vurderes at være meget værdifuldt. I lærernes beskrivelser af, hvilke kurser de ønsker, nævnes nødvendigheden af kurser til såvel erfarne lærere som til den relativt store gruppe, der underviser uden linjefag. Det nævnes, at undervisere uden linjefag som minimum bør have et kursus i sprogtilegnelse, men at alle vil kunne have glæde af en opdatering, da ingen lærere endnu har megen/nogen erfaring med at undervise aldersgruppen i engelsk Kursusindhold I lærernes beskrivelse af, hvilke typer kurser de har behov for, peges på såvel teoretisk som praktisk kendskab til fremmedsprogspædagogik for yngre elever herunder at blive opdateret med hensyn til nye materialer. Desuden efterlyses kurser, der sætter fokus på at rumme alle elever og give udfordringer også læsemæssigt til de elever, der kan klare det. Det er et markant ønske, at blive bedre til at udfordre elever, der ikke har dansk som modersmål og i det hele taget få inspiration til at tackle de fagligt svage elever danske eller med anden etnisk baggrund. Kurser, der øger lærerens kendskab til legeprægede metoder og materialer, vurderes som helt essentielle. Det vurderes, at mange af de tilgængelige materialer er for boglige, og at engelsklæreren derfor selv må sammensætte sit materiale. Idéer til undervisning uden bøger og værkstedsarbejde ønskes, fordi det af mange opfattes som svært at lege/synge engelsk ind, hvis ikke man har lært denne undervisningsform f.eks. på seminariet. Det skønnes vigtigt at 14

15 få inspiration til en handlingspræget pædagogik, hvor praktisk-musiske/legende indfaldsvinkler herunder rollespil, rim og remser, sange og andre praktisk-musiske/kinæstetiske aktiviteter indgår. Nogle lærere ønsker også opdatering af deres eget talesprog, mens flere nævner som væsentligt, at det ikke er godt nok at kunne sproget, man skal også være uddannet til at undervise i det Opsummering og vurderinger Lærergruppen, der har undervist de første årgange af engelsk i 3. klasse, består fortrinsvist af kvinder, der er erfarne og har en linjeuddannelse i engelsk. De underviser hovedsageligt på de yngre trin, men ikke på de ældste. Der er dog også en forholdsvis stor gruppe uden linjefagsbaggrund. Der er på landsplan ikke tale om nogen stor, nyere efteruddannelsesindsats. Lærerne er blevet opfordret til at beskrive typen af den efteruddannelse, de har modtaget. Her har nogle en efteruddannelse, der stammer tilbage fra 1990-erne, hvor engelsk blev rykket ned i 4. klasse. Det fremgår også af beskrivelserne, at den efteruddannelse, der har fundet sted i forbindelse med 3. klasse, er meget forskellig fra kommune til kommune. Kursustyperne svinger fra 1 dags- til ugekurser. Den gruppe lærere, der har modtaget efteruddannelse, vurderer i højere grad end dem, der ikke har modtaget efteruddannelse, at efteruddannelse er nødvendig for at kunne starte undervisningen i engelsk et år tidligere. Derimod vurderes behovet for efteruddannelse lige stort, uanset om man har linjefag eller ej. Undersøgelsen viser, at de fleste lærere, der underviser de yngste elever, ikke underviser de ældre elever. Dette kan medføre en risiko for at disse lærere ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på slutmålene for, det samlede forløb. Denne risiko er måske i særlig grad aktuel for de lærere, der ikke har engelsk som linjefag/ikke er tilstrækkeligt inde i fagets læreplan. Skoler, der er årgangsopdelte og/eller arbejder i selvstyrende team, skal derfor være opmærksomme på, at lærerne ikke mister overblikket over fagets samlede forløb (trin- og slutmål). At det ikke er tilstrækkeligt at tale sproget bakkes op af lærernes ønsker til efteruddannelse. Over 40% mener, at der i meget høj grad eller i høj grad er behov for efteruddannelse, mens 40% mener der er det i nogen grad. 8 ud af 10 mener altså, at der i nogen eller høj grad er behov for efteruddannelse. Der efterlyses kurser, der giver en bred didaktisk-metodisk indføring med fokus på den praktisk-musiske dimension, så man undgår, at elever mister motivationen pga., at undervisningen er for tekstorienteret. Der er et stort ønske om at blive bedre til at differentiere undervisningen (herunder hvordan man gradvist indfører læsning af lette tekster), udvide sit materia- 15

16 lekendskab, opfriske sit talesprog og kvalificere sig inden for områderne målsætning og evaluering. Mange nævner, at det er vanskeligt at nå at arbejde med læse- og skriveaktiviteter i 3. klasse. Hvis ikke der i tilstrækkelig grad fokuseres på alderssvarende undervisning på dette område, kan der opstå problemer ved overgangen til mellemtrinnet. Derfor bliver kurser, der formidler ideer til læse- og skriveaktiviteter for de yngre elever særlig vigtige. 3. Undervisningsomfang 3.1. Undervisningens omfang Tabel 11: Hvor mange timer om ugen undervises der i engelsk på: 3. klassetrin på din skole? 4. klassetrin på din skole? 1 time 5,1% 0,2% 2 timer 92,4% 82,3% 3 timer 1,8% 17,0% Mere end 3 timer 0,6% 0,6% I alt N=1109 N=1088 I 3. klasse er det overvejende anvendte timetal 2 om ugen (92,4%). 5,1% svarer, at de har 1 time om ugen og resten har 3 eller flere timer. I 4. klasse har 82,3% 2 ugentlige timer, mens 17% har 3 timer. Resten har enten 1 eller flere end 3 ugentlige timer. Manglende tid er et problem, som nævnes med stor frustration i lærernes kvalitative beskrivelser. I begynderundervisningen går der meget tid med at simplificere og gentage tingene på varierede måder. Yngre børn kræver mere tid, konkluderer lærerne, og det kan være svært at skabe sammenhæng og progression fra uge til uge. Hvis ikke man bruger tid på netop at få alle med via gentagelse og udpræget differentiering, falder de svageste fra, vurderer lærerne i de kvalitative kommentarer. Holddeling kunne være ønskelig, vurderer nogle af lærerne, men det forekommer sjældent Opsummering og vurderinger De fleste skoler afsætter to ugentlige engelsktimer på skemaet i 3. klasse og i 4. klasse. Der er et lille antal skoler, der afsætter enten mindre eller lidt mere. Blandt de kvalitative beskrivelser angives timetallet som en kilde til frustration, da begynderundervisningen er meget tidskrævende. 16

17 4. Undervisningsindhold Nedenfor beskrives forskellige aspekter af undervisningens indhold. Der fokuseres på de centrale kundskabs- og færdighedsområder, emnevalget, materialevalget, anvendelse af IT, arbejdsformer, læsning, differentiering og good practice De centrale kundskabs- og færdighedsområder Tabel 12: Har undervisningsindholdet efter din mening ændret karakter, efter at eleverne er blevet et år yngre, når de starter med engelskundervisning? Ja 72,3% Nej 15,2% Ved ikke 12,4% N= 1109 Langt de fleste lærere (72,3%) vurderer, at undervisningsindholdet har ændret karakter i 3. klasse. Ved nærmere analyse viser det sig, at efteruddannelsen inden for begynderengelsk kan have betydning for holdningen til, om undervisningsindholdet har ændret karakter. Det er således et markant træk, at lærere, der har efteruddannelse inden for begynderengelsk, i højere grad mener, at undervisningsindholdet har ændret karakter i 3. klasse sammenlignet med lærere, der ikke har efteruddannelse (krydstabel 6, bilag 2). Ligeledes er det undersøgt, om der er en sammenhæng mellem, om man mener, at undervisningen har ændret karakter og vurderingen af behovet for efteruddannelse. Analysen viser (krydstabel 7, bilag 2) at lærere, der mener, at undervisningen har ændret karakter også i højere grad angiver, at der er behov for efteruddannelse. 17

18 Tabel 13: Har du prioriteret nogle centrale kundskabs- og færdighedsområder frem for andre i 3. klasse? Ja 76,0% Nej 24,0% Hvis ja, hvilke områder? Kommunikative færdigheder 65,5% Sprog og sprogbrug 25,0% Sprogtilegnelse 42,1% Kultur- og samfundsforhold 5,7% Andet? 7,4% Bemærk, her var mulighed for at angive flere svar, hvorfor %-tallet ikke summer. N=1109 Undersøgelsen viser, at 76% af de adspurgte lærere har prioriteret arbejdet med nogle dele af de Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF) frem for andre. På spørgsmålet om, hvordan prioriteringen er foretaget, har næste 2/3 prioriteret de kommunikative færdigheder, mens godt 4 ud af 10 har prioriteret sprogtilegnelsen. I de kvalitative bemærkninger uddyber lærerne, hvordan de har arbejdet med disse CKF ere. Disse kommentarer fremgår nedenfor. Kommunikative færdigheder Der er stor forskel på elevernes lytteparathed, og der skal derfor bruges tid på, at eleverne lytter og bliver fortrolige med det engelske sprogs lyde. Læreren forsøger at tale et simpelt engelsk, og at opbygge et class-room language, som alle elever forstår og genkender fra time til time. Elevernes selvtillid styrkes gennem hyppige gentagelser, og ved at det prioriteres, at alle er aktive i timerne. Lyst og motivation fastholdes ved afvekslende praktisk- musiske aktiviteter. Læsning og skrivning nedprioriteres i starten, og for nogle elevers vedkommende udsættes forventningen til at kunne skrive og læse engelsk til senere i forløbet. Sprog og sprogbrug Fokus på ordforrådstilegnelsen fremhæves her. Det sker ved en handlingspræget undervisning præget af leg, musik og gentagelse. Tiden bruges til konkret indlæring af vendinger og ord, f.eks. via leg med fingerdukker. Sproget leges ind bl.a. gennem bevægelse, dans og rollespil, hvor rytme, rim, remser og tongue-twisters fremhæves som velegnede bl.a. til udtaletræning. Gennem tegninger kan eleverne vise genkendelse og forståelse af det talte/og eventuelt læste sprog. Skriftsproget tages ikke så ofte i brug. 18

19 Sprogtilegnelse: Elevernes selvtillid er vigtig, og det er for lærerne meget magtpåliggende, at alle føler, at de kan være med. Kommunikation foregår i kor mellem lærer og elev og gennem pararbejde. Sange og små skuespil fremføres for parallelklasser. Kultur og Samfundsforhold Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emner. Konkrete materialer som bondegård med dyr inddrages, købmandsbutik o. lign Emnevalg Tabel 14: Inden for hvilke områder vurderer du, at der i særdeleshed er sket en ændring af undervisningsindholdet? Område Ja Nej Ved ikke Total a. Emnevalg 42,2% 48,2% 9,6% b. Undervisningsmaterialerne 87,6% 6,8% 5,6% c. Anvendelsen af IT/Teknologi 31,2% 44,2% 24,6% d. Arbejdsformerne 79,5% 13,5% 7,0% e. Andre områder 15,3% 16,7% 68,0% N= 1074 Ca. halvdelen af lærerne har ikke ændret deres emnevalg i forhold til 4. klasse, hvorimod langt de fleste har ændret på undervisningsmaterialerne og arbejdsformerne. I de kvalitative bemærkninger vurderer flere lærere f.eks. at mængden af undervisningsemner ikke er så stor som i 4. klasse Materialevalg Som det fremgår ovenfor, har langt de fleste lærere valgt at ændre undervisningsmaterialerne, nu da fremmedsprogsundervisningen er blevet fremrykket, hvilket vil blive undersøgt nærmere nedenfor. Tabel 15: Hvilket materiale bruger du i 3. klasse? Nyindkøbt materiale til brug i 3. klasse 70,3% Materiale, der før blev brugt i 4. klasse 15,7% Jeg laver mit eget materiale 66,4% N= 1116 Bemærk, her var mulighed for at angive flere svar, hvorfor %-tallet ikke summer. 19

20 Mange skoler (70,3%) har anskaffet nyt materiale, og få (15,7%) anvender materiale, der før blev brugt i 4. klasse. Det fremgår endvidere, at 66,4% selv sammensætter deres eget materiale. Af nogle læreres kommentarer fremgår det, at det på trods af et rigt markedsudbud af nye materialer ikke har været økonomisk muligt at afsætte tilstrækkelige midler til at indkøbe nyt materiale. Andre anfører, at det kan være svært at nå at udnytte det materiale, man har købt, fordi tiden er knap. I de kvalitative bemærkninger vurderes alders- og niveausvarende videomateriale som fremragende til at give eleverne indblik i sprogets rytme og udtale, og eleverne er meget glade for sådanne materialer. Af krydstabel 4, bilag 2 fremgår det, at der er en mindre tendens til, at flere lærere med linjefag sammensætter deres eget materiale end lærere uden linjefagsbaggrund 4.4. Anvendelse af IT/Teknologi IT og teknologi spiller, som det fremgår af tabel 14 ovenfor, ikke en fremtrædende rolle. Her svarer 44,2%, at de ikke har ændret anvendelsen af IT i forhold til 4. klasse. I kommentarerne fremhæves især to forhold, nemlig at der endnu ikke findes så mange egnede materialer på markedet, og at tiden er knap Arbejdsformer Her viser undersøgelsen, at en markant andel af lærerne (79,5%) vurderer, at arbejdsformerne er ændret i forhold til 4. klasse. En række lærere uddyber det i de kvalitative kommentarer ved f.eks. at fremhæve, at de selv er endnu mere på end ved starten i en 4. klasse, og at det er nødvendigt, at undervisningen udføres med høj grad af lærerstyring. Flere nævner, at det kræver et solidt kendskab til en varieret palet af metoder og evne til effektivt at skifte mellem forskellige arbejdsformer. Aldersgruppen vurderes af mange lærere at have sværere ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid. Nogle lærere fremhæver især, at indretningen af klasselokalet betyder meget. Det beskrives især som positivt, når det uden besvær kan lade sig gøre at bevæge sig, lave sanglege, drama, o.s.v. eller har umiddelbar adgang til et sted, hvor mere pladskrævende aktiviteter kan foregå. Derudover fremhæver nogle lærere vigtigheden af at lave praktiske øvelser undervejs, for at den første begynderundervisning ikke bliver for boglig. 20

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin

Læseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig

Læs mere

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder

Bilag 1 - Læsning i folkeskolen. Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Bilag 1 - Læsning i folkeskolen Indsatsen for at fremme elevernes læsefærdigheder Spørgerskemaundersøgelse blandt skoleledere

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.

Ringsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog. Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.

Vi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed. Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater

Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen. Gennemgang af resultater Undersøgelse af linjefagsdækningen i folkeskolen Gennemgang af resultater UNI C 24 juni 2009 Undersøgelse af linjefagsdækningen Gennemgang af resultater UNI C 24. juni 2009 Af Lone Juul Hune Direkte tlf.:

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse,

Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, Evaluering af 1. semester cand.it. i itledelse, eftera r 2016 Indhold Indledning... 3 FU-møder... 4 Modulevaluering gjort tilgængelig på modulets sidste kursusgang... 4 Modul 1: Informationsteknologi,

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere

Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Undersøgelse blandt folkeskolens lærere Esekias Therkelsen (Institut for Læring - Inerisaavik) Peter Allerup (Danmarks Pædagogiske Universitet) Carsten Petersen (Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning.

Hvis elevens særlige behov ikke kan tilgodeses ved de almindelige former for undervisningsdifferentiering, kan skolen tilbyde specialundervisning. Specialundervisning Specialundervisning defineres som en undervisning, der gives til elever, hvis udvikling kræver særlig hensyntagen eller støtte, og hvor det ikke er muligt at tilgodese de særlige behov

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Undervisningsplan for engelsk

Undervisningsplan for engelsk Undervisningsplan for engelsk Formål: Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan og tør udtrykke

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip

Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin

Engelsk: Slutmål efter 9. klassetrin Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau

Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau 28. maj 2010 Undersøgelse af udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2010 gennemført en undersøgelse af udviklingen i det konkrete serviceniveau i folkeskolen fra skoleåret

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

TESS Tidlig Engelsk Sprog Start på Brøndby Strand Skole

TESS Tidlig Engelsk Sprog Start på Brøndby Strand Skole TESS Tidlig Engelsk Sprog Start på Brøndby Strand Skole TESS, som står for Tidlig Engelsk Sprog Start, blev indført på Søholtskolen i Brøndby i 2004, hvor én af skolens to børnehaveklasser startede engelskundervisningen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken

Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Evaluering af motionsaktiviteter under Sundhedsprojektet i Korskærparken Sundhedssekretariatet december, 2013 Indholdsfortegnelse 1. Formål og metode... 3 2. Hovedresultater... 4 3. Analyse... 5 3.1 Baggrund

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Evaluering af elektroniske læremidler

Evaluering af elektroniske læremidler Evaluering af elektroniske læremidler Evaluatorer: JM, AN Evalueringens genstandsfelt: Der evalueres på den enkelte lærers brug af elektroniske læreprogrammer samt den kvalitative vurdering af disse. Der

Læs mere

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation

Tabel 2.1. Sikkerhedsrepræsentanter og beskæftigede på organisation 2. HVEM ER SIKKERHEDSREPRÆSENTAN- TERNE I dette afsnit gives en kort beskrivelse af de sikkerhedsrepræsentanter, der har deltaget i FTF s undersøgelse af sikkerhedsorganisationen. Der beskrives en række

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17

Fælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag

Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag AN AL YS E N O T AT 23. november 2012 Medlemsundersøgelse om undervisning i linjefag Megafon har netop foretaget en spørgeskemaundersøgelse, som kortlægger, i hvilket omfang lærere underviser i fag, som

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love 23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af

Læs mere

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.

En fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden. En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og

Læs mere

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen)

Overblik over resultatet for tjeklisten (fysiske forhold, som er blevet udfyldt for den enkelte klasse i fællesskab i klassen) I uge 47-49 gennemførte vi den lovpligtige Undervisningsmiljøvurdering (UMV) på Syvstjerneskolen. Det blev i form af en spørgeskemaundersøgelse, hvor den enkelte elev/klassen svarede på spørgsmål om undervisningen,

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø

Sprogcentret Vejle-Fredericia Undersøgelse af brugertilfredshed og undervisningsmiljø Sprogcentret - I. Metode...3 II. Baggrundsvariable...4 II.1. Kønsfordeling...4 II.2. Aldersfordeling...4 II.3. Oprindelsesregion...5 II.4. Uddannelsesmæssig baggrund...5 II.5. Antal år bosat i Danmark...6

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler.

4. juni Resultaterne bygger på svar fra knap 900 skoler. AN AL YS E NO T AT 4. juni 2012 Udviklingen i folkeskolens serviceniveau Danmarks Lærerforening har i maj 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt foreningens tillidsrepræsentanter om udviklingen

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Undervisningsplan for faget engelsk

Undervisningsplan for faget engelsk RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Mere undervisning i dansk og matematik

Mere undervisning i dansk og matematik Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne.

BUU behandlede på sit møde den 5. februar 2014 medlemsforslag om øget brug af holddannelse og undervisning i mindre grupper på folkeskolerne. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Vejledning og inspirationsmateriale om holddannelse BUU behandlede på sit møde den 5. februar

Læs mere

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag.

Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. TYSK Generelle synspunkter i forhold til skolens formål og værdigrundlag. Formål: Det er formålet med undervisning i tysk, at eleverne tilegner sig færdigheder og kundskaber, der gør det muligt for dem

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Undervisning i fagene

Undervisning i fagene Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås

Læs mere