Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisning"

Transkript

1 CVU Sønderjylland Evaluering af tidligere start på fremmedsprogsundervisning - en spørgeskemaundersøgelse om engelsk i 3. klasse Undervisningsministeriet Marts 2006

2 Børnene skal ikke gå i takt og ikke sidde for meget på stole... 2

3 1. INDLEDNING EVALUERINGENS INDHOLD EVALUERINGENS FREMGANGSMÅDE RAPPORTENS OPBYGNING SAMMENFATNING LÆRERNES BAGGRUND LÆRERNES BAGGRUND LÆRERNES ØNSKER OM EFTERUDDANNELSE KURSUSINDHOLD OPSUMMERING OG VURDERINGER UNDERVISNINGSOMFANG UNDERVISNINGENS OMFANG OPSUMMERING OG VURDERINGER UNDERVISNINGSINDHOLD DE CENTRALE KUNDSKABS- OG FÆRDIGHEDSOMRÅDER EMNEVALG MATERIALEVALG ANVENDELSE AF IT/TEKNOLOGI ARBEJDSFORMER LÆSNING DIFFERENTIERING GOOD PRACTICE OPSUMMERING OG VURDERINGER ARBEJDET MED FÆLLES MÅL TRINMÅL OG LÆRINGSMÅL OPSUMMERING OG VURDERINGER SPECIELLE BEHOV ELEVER, DER MODTAGER SPECIALUNDERVISNING TOSPROGEDE ELEVER OPSUMMERING OG VURDERINGER KLASSESTØRRELSE KLASSESTØRRELSE OPSUMMERING OG VURDERINGER FORÆLDRENES ROLLE FORÆLDRENES ROLLE OPSUMMERING OG VURDERINGER KRAVENE TIL UNDERVISNINGEN KRAVENE TIL UNDERVISNINGEN OPSUMMERING OG VURDERINGER...34 BILAG 1: SPØRGESKEMA OM ERFARINGER OM TIDLIGERE START PÅ FREMMEDSPROGSUNDERVISNING SAMT RESULTATERNE HERAF BILAG 2: YDERLIGERE ANALYSER AF SPØRGESKEMA OM ERFARINGER OM TIDLIGERE START PÅ FREMMEDSPROGSUNDERVISNING

4 1. Indledning I en globaliseret verden er der behov for, at Danmark kan åbne sig mod omverdenen. I stigende grad har vi øjnene vendt mod, hvad der sker ude omkring os, hvilket betyder at sprogfagene spiller en stadig vigtigere rolle for elevernes evne til at navigere i verden. Via fremmedsprogsundervisningen kan elevernes horisonter udvides, og de bliver på den måde i stand til at gå ind i fremtiden på en kompetent og selvstændig måde. Folkeskolen er inde i en forandringsproces. Baggrunden herfor er blandt andet de ændringer, der følger af Folkeskoleforliget Her blev en række partier enige om bl.a. at fremrykke starten på engelskundervisningen, der nu starter i 3. klasse frem for som tidligere i 4. klasse. Samtidig blev der ved en forsøgsbestemmelse i loven mulighed for, at den enkelte kommunalbestyrelse kan godkende forsøg med tysk og/eller fransk fra 6. klassetrin. Denne rapport indsamler erfaringerne med den tidligere start på engelskundervisningen. Rapporten skal ses i sammenhæng med en større erfaringsopsamlingsproces, der foretages af Undervisningsministeriets fagkonsulenter, og som løber fra Denne proces har blandt andet omfattet en konference 1 om engelsk fra 3. klasse og tysk og fransk fra 6. klasse på LO-skolen i Helsingør oktober 2004, ligesom der er gennemført en kvalitativ erfaringsopsamling i forhold til de forsøg, der er foretaget i forbindelse med start på 2. fremmedsprog i 6. klasse (link til tysk/fransk rapporten). Samtidig er denne evaluering en del af den samlede evaluering af aftale om fornyelse af folkeskoleloven. Fagkonsulenterne er blevet bistået i forhold til dataindsamlingen og rapporteringen af et konsortium bestående af MUUSMANN Research and Consulting, CVU Sønderjylland og CVU Nordjylland. Således har konsortiet det metodiske ansvar, herunder ansvaret for dataindsamlingen og -bearbejdningen, mens analyser og fortolkninger af de indsamlede data er foretaget af Undervisningsministeriets fagkonsulenter Evalueringens indhold Denne rapport afrapporterer en spørgeskemaundersøgelse, der er foretaget blandt lærere, der har erfaring med undervisning i engelsk i 3. klasse i enten forrige skoleår (2004/2005) eller indeværende skoleår (2005/2006). Det overordnede spørgsmål i evalueringen er: På hvilken måde lærernes praksis har ændret sig, og hvilke erfaringer dette har givet vedrørende en tidligere start på fremmedsprogsundervisningen? 1 4

5 Denne evaluering af den tidligere start på engelskundervisningen er operationaliseret til følgende evalueringsspørgsmål: 1. Hvordan udnyttes mulighederne for tidlig fremmedsprogsstart på landets skoler? 2. Ændrer undervisningsindholdet karakter, når eleverne er et år yngre? Herunder ses i særdeleshed på: a. Indholdet og emnevalg b. Materialerne og anvendelsen af teknologi c. Arbejdsformerne d. Hvilke gevinster kan der opnås ved samarbejde mellem sprogfagene? e. Kan der inddrages erfaringer fra tilegnelsen af modersmålet? 3. Hvilke uddannelsesmæssige og fremmedsproglige kvalifikationer har lærere, der underviser i engelsk i tredje klasse? Herunder også spørgsmål som: a. Mangler lærerne efteruddannelse? b. Og i bekræftende fald på hvilke områder? 4. Hvilken betydning har den tidligere sprogstart for elever, som modtager specialundervisning i dansk? 5. Hvilke erfaringer indhøstes med tosprogede elevers tilegnelse af engelsk som 2. fremmedsprog? Indsamlingen af data er foregået fra november til udgangen af december Nedenfor beskrives mere detaljeret den anvendte metode Evalueringens fremgangsmåde Evalueringen af den tidligere start på engelskundervisningen bygger på en internetbaseret spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på de danske folkeskoler, der har erfaring med den tidligere start på fremmedsprogsundervisningen. Internetbaserede spørgeskemaundersøgelser Anvendelsen af internetbaserede spørgeskemaer er primært valgt ud fra overvejelser om, hvordan den mest hensigtsmæssige erfaringsopsamling kan foretages. Eftersom alle folkeskoler har indhøstet erfaringer med den tidligere start på engelskundervisningen, er det oplagt at søge at indsamle erfaringer hos så mange som muligt, for på den bedst mulige måde at belyse det overordnede evalueringsspørgsmål. Derfor er der valgt en kvantitativ tilgang. For- 5

6 delen ved at gennemføre en sådan spørgeskemaundersøgelse er, at den kan give et repræsentativt og nuanceret billede af, i hvor høj grad og hvordan lærerne har arbejdet med den tidligere start på engelskundervisningen. I forhold til gennemførelsen af selve spørgeskemaundersøgelsen giver internetbaserede spørgeskemaer en række fordele. For det første kan et større antal respondenter typisk medvirke i en undersøgelse, hvilket alt andet lige øger generaliserbarheden. For det andet sikrer et internetbaseret spørgeskema en løbende kvalitetssikring af indtastningen, således at denne bliver entydig og rigtig, hvorved undersøgelsen baseres på præcise og reliable data. Endvidere er det i langt højere grad muligt og sikrere at guide respondenten rundt i spørgeskemaet med en automatisk præsentation af fortløbende spørgsmål, eventuelt betinget af svar på et tidligere spørgsmål. Endelig kan det nævnes, at tidsforbruget ved at udfylde et internetbaseret spørgeskema er mindre end ved en tilsvarende papirbaseret version. Brugen af internetbaserede spørgeskemaundersøgelser forventes derfor alt andet lige at have en gunstig virkning på såvel svarprocenten og generaliserbarheden som på de indsamlede datas reliabilitet. Selve spørgeskemaet er udarbejdet af Undervisningsministeriets fagkonsulenter i samarbejde med et konsortium bestående af MUUSMANN Research & Consulting, CVU Sønderjylland og CVU Nordjylland. Der er således lagt vægt på at kombinere den relevante faglige viden med viden om spørgeskemaers formulering og opbygning, således at den størst mulige reliabilitet og validitet opnås. Selve spørgeskemaet er vedlagt sammen med resultaterne af undersøgelsen som bilag 1 bagerst i denne rapport. Udvælgelse af respondenter Målgruppen for spørgeskemaet er lærere, der enten underviste i engelsk i 3. klasse sidste år eller i indeværende år. Disse er valgt i kraft af, at det er dem, der direkte har indhøstet erfaringer med evalueringens emne. Det forventes, at den relevante respondentgruppe har adgang til en computer og en adresse samt en vis erfaring i at benytte informationsteknologi. Konkret er udvælgelsen af lærere foregået ved, at samtlige skoleledere har fået tilsendt en e- mail, som de er blevet bedt om at sende videre til en tilfældigt udvalgt lærer, der er inden for spørgeskemaets målgruppe. Selvom stikprøven således forventes at være tilfældigt udvalgt, er der dog en mulighed for, at nogle skoleledere har givet opgaven til lærere, der har et ekstra engagement i faget. Det forventes dog, at skoleledere har fulgt anmodningen om at udvælge læreren tilfældigt. en indeholdt et link til det internetbaserede spørgeskema. Skolelederne blev første gang kontaktet herom i starten af november, og efter to rykkerprocedurer har 71,7% af skolerne besvaret spørgeskemaet, jf. tabel 1. Dette betragtes som tilfredsstillende. 6

7 Tabel 1: Svarprocent Antal inviterede 1557 Antal besvarelser 1116 Den samlede svarprocent 71,7% Antallet af inviterede folkeskoler er noget lavere end det samlede antal folkeskoler i kraft af, at skoler, hvor der ikke er 3. klasse, f.eks. 10. klasseskoler, ikke er med i undersøgelsen. For at undersøge stikprøvens repræsentativitet er der foretaget repræsentativitetstest af stikprøven set i forhold den samlede population. Intentionen er at vurdere, hvorvidt de skoler, hvorfra der er besvarelser, er repræsentative. Disse test fremgår af bilag 2, bagerst i denne rapport. Heraf fremgår det, at stikprøven er repræsentativ geografisk. Set i forhold til skolestørrelser er der dog en mindre underrepræsentation af helt små skoler (under 100 elever), hvilket kan hænge sammen med denne gruppes særlige karakteristika. Behandlingen af data På baggrund af de indsamlede data er der først og fremmest lavet en række frekvenstabeller, der viser respondenternes fordeling på de enkelte spørgsmål. Derudover er enkelte særligt interessante spørgsmål udvalgt til videre analyse, hvori der er undersøgt, om der er sammenhæng mellem to variable. Til disse yderligere analyser er der brugt enten Mann-Whitney test, Kruskal-Wallis test eller χ 2 - test afhængig af svarkategoriernes måleniveau ( level of measurement ). Resultaterne fra spørgeskemaanalysen kan ses i bilag 1, mens krydstabellerne fremgår af bilag 2 (begge vedlagt denne rapport) Rapportens opbygning Rapportens opbygning følger de temaer, spørgeskemaet er opbygget omkring. For at belyse de evalueringsspørgsmål, der er beskrevet ovenfor, berører spørgeskemaet følgende temaer: Respondenternes baggrund, herunder uddannelse i forhold til begynderengelsk Undervisningens omfang Undervisningens indhold Arbejdet med Fælles Mål i forhold til den tidligere start på engelskundervisningen Udfordringen omkring elever med specielle behov Klassestørrelsens betydning Forældrenes rolle Kravene til undervisningen 7

8 Således er rapporten opbygget, så respondenternes svar omkring disse temaer bliver beskrevet i den rækkefølge, der er præsenteret ovenfor. Forinden præsenteres først de mest centrale observationer, som er fremkommet af den gennemførte spørgeskemaundersøgelse Sammenfatning De fleste lærere i undersøgelsen underviser i engelsk på 3. klasse i indeværende skoleår ( ), mens resten underviste sidste år i 3. klasse. Kun få af de lærere, der underviser i engelsk i de yngste klasser, underviser også de ældste elever. De fleste adspurgte lærere er uddannede folkeskolelærere, hvoraf ca. 2/3 har linjefag i engelsk. Der er følgelig ca. 1/3 af de adspurgte, der ikke har linjefag i engelsk. Undersøgelsen viser, at de fleste lærere, der underviser de yngste elever, ikke følger disse gennem hele undervisningsforløbet. Næsten seks ud af 10 lærere har ikke modtaget efteruddannelse i begynderengelsk, hvilket er interessant set i lyset af, at lærerne i høj grad vurderer, at der er behov for efteruddannelse for at kunne undervise begynderengelsk i 3. klasse. Der er et stort ønske fra lærerne om at blive opkvalificeret kursusmæssigt i at differentiere undervisningen (herunder få idéer til læse- og skrive aktiviteter), udvide sit materialekendskab, forbedre sit talesprog samt øge sin viden om målsætning og evaluering. Undervisningens omfang og indhold De fleste skoler afsætter to ugentlige engelsktimer på skemaet i 3. klasse. Manglende tid er et stort problem, som nævnes med stor frustration i lærernes beskrivelser. Små børn kræver tid og gentagelse, og disse elementer vurderes som en vigtig forudsætning for, at de svageste elever ikke falder fra. Lærerne vurderer, at eleverne generelt er meget motiverede, og at de og deres forældre har store forventninger til undervisningen. Eleverne er ikke så generte, og der spores større umiddelbar og vedvarende glæde ved faget. 4. klasses elever er hurtigere til de fleste ting, men 3. klasses elever er også gode til at forstå og har stort mod på at gætte. Undersøgelsen viser, at undervisningen i 3. klasse har ændret karakter i forhold til undervisningen i 4. klasse, og at det også er nødvendigt, at den har gjort det. Lærerne vurderer, at hvis ikke undervisningen er handlingspræget og præget af aktiviteter, der f.eks. indeholder leg, rollespil og musik vil mange elever falde fra. Læreren skal kunne tilrettelægge aktiviteter, hvor eleverne tager aktiv del og bruger sproget sammen eller parvis/enkeltvis. Lærerne vurderer også, at de elever, der har svært ved at læse dansk, til en vis grad blokerer over for at skulle læse selv enkelte ord og lette sætninger på engelsk. Et godt kendskab til fremmedsprogsdidaktik og metoder for yngre elever er en forudsætning for også at kunne time og tilrettelægge en læse-undervisning uden tabere, fremgår det af undersøgelsen. 8

9 Lærerne prioriterer de kommunikative færdigheder og sprogtilegnelsen. Her er det markant, at det er elevernes selvtillid, der prioriteres gennem afvekslende, handlingsprægede aktiviteter præget af gentagelse. Læsning og skriftlige aktiviteter nedprioriteres i starten. Valget af emner er nogenlunde de samme, men der vælges færre emner end i 4. klasse. Der er derimod sket en markant ændring i valget af materialer. Få bruger de samme som i 4. klasse. En stor andel af lærerne gælder særligt linjefagsuddannede og lærere med efteruddannelse har indkøbt nye materialer. Derudover bruger de linjefagsuddannede lærere i højere grad materialer, de selv laver eller sammensætter, som de kombinerer med nyindkøbt og/eller andet materiale. De vurderer, at denne kombination muliggør en større differentiering og er med til at kvalificere arbejdet med sprogtilegnelsen for alle elever. I forhold til arbejdet med Fælles Mål vurderer lærerne overvejende trinmålene som rimelige og realistiske, og der er også overvejende enighed om (næsten 70%), at det er realistisk for de fleste elever at nå trinmålene. Nogle lærere mener dog, at målene er for ambitiøse, og at kravene forekommer overvældende på grund af f.eks. spredningen i klasserne, for store klasser, for lidt tid, for få materialer, læsevanskeligheder og manglende forældreopbakning. Arbejdet med trinmålene ser ud til at være indarbejdet i alle nye materialer, men en relativ stor gruppe lærere næsten 1/3 svarer, at de ikke sætter læringsmål eller evaluerer efter de enkelte forløb. På trods af at der er trinmål inden for læsning og skrivning i denne fase beskriver de fleste lærere, at det fungerer bedst, at bygge undervisningen op uden for meget læsning og eventuelt også uden bøger den første tid. Skriftlige aktiviteter og it anvendes kun i meget begrænset omfang. Specielle behov Elever, der modtager specialundervisning i dansk, har ofte også svært ved engelsk. Materiale- og metodevalget samt klassestørrelsen vurderes af lærerne at have en afgørende betydning for, i hvor høj grad undervisningen fungerer for disse elever. Nogle tosprogede elever har sværere ved såvel de receptive som de produktive færdigheder, men der er store forskelle afhængig af elevernes sproglige og sociale baggrund. I kommentarerne anføres det som vigtigt at sætte ind overfor disse vanskeligheder, da eleverne ellers er i fare for at sakke bagud. Klassestørrelsens betydning Klassestørrelsen har ifølge lærerne en afgørende betydning for, hvilke arbejdsformer der vælges og til dels også for det faglige niveau. Jo mindre klasser jo større udbytte får eleverne af undervisningen. Det er vanskeligere og mere tidskrævende at gennemføre en handlingspræget undervisning i store klasser, og der kan være fare for at kreative aktiviteter begrænses, fordi det er for vanskeligt at gennemføre disse. 9

10 Forældrenes rolle Lærerne oplever, at det betyder meget for elevernes sproglige udvikling, at de hører og eventuelt taler sproget hjemme. Vurderingen er, at dette har en markant og gavnlig indflydelse på elevernes sproglige udvikling og deres sproglige kompetencer på alle områder. I hjem, hvor man taler sproget/og eller er interesseret i det, er motivationen for hjemmearbejde større. Elevernes selvtillid styrkes, når man bruger sproget i dagligdags situationer, og lærerne har her en vigtig opgave i at tilskynde eleverne til også at tilegne sig engelsk uden for skolen. Det har stor betydning, at forældrene er aktive og interesserede i deres børns sprogtilegnelse. Konklusion Den tidlige sprogstart vurderes generelt særdeles positivt. Kun enkelte lærere udtrykker betænkeligheder, og mener 3. klasse er for tidligt. Et helt centralt resultat er, at kravene til begynderundervisningen i engelsk har ændret karakter i kraft af, at eleverne er blevet et år yngre. Lærerne vurderer, at der stilles et markant krav om anderledes materialer og viden om metoder og aktiviteter for at kunne differentiere undervisningen, herunder også læsning af lette tekster. Der er en sammenhæng mellem, at man har en sådan viden, og om man vurderer, at man kan udfordre såvel de stærke som de svageste elever, der f.eks. også modtager specialundervisning i dansk. Kravene beskrives af lærerne som mangeartede. Blandt andet fremhæves, at for ikke at skabe tabere skal man have kendskab til både fremmedsprogsdidaktik og -metodik for yngre elever. Læreren skal kunne variere sit sprog i hastighed og med hensyn til ordforråd, og det er vigtigt at indføre et class-room language, der indlæres ved hyppige gentagelser. Undervisningen skal være handlingspræget, og læreren skal råde over en vifte af aktiviteter, hvor eleverne tager aktivt del og bruger sproget. Gentagelse spiller en central rolle. Tempoet er langsommere, fordi eleverne er yngre og kræver mere opmærksomhed. Kontakten til forældre er vigtig, også fordi de kan spille en meget positiv rolle for elevernes motivation bl.a. i forhold til at arbejde med/interessere sig for sproget i fritiden. 10

11 2. Lærernes baggrund I det nedenstående gennemgås en række af de karakteristika for den lærergruppe, der har undervist engelsk i 3. klasse Lærernes baggrund Tabel 2: Hvilket køn er du? % Kvinde 83,5% Mand 16,5% Ialt 100,0% N = 1106 Tabel 3: Aldersfordeling år 14,5% år 29,2% år 22,7% år 31,2% år 2,4% I alt 100,0% N= 1110 Det fremgår, at 83,5% af de adspurgte lærere er kvinder, og at de aldersmæssigt fordeler sig med flest i grupperne i alderen år og år. Tabel 4: Har du undervisningserfaring i engelsk? Ja 91,2% Nej 8,8% Hvis ja, hvor mange år har du undervist i engelsk? 1-2 år 16,8% 3-5 år 24,3% 6-10 år 16,7% år 15,4% Mere end 20 år 26,7% N= ,2% af lærerne har undervisningserfaring i faget, heraf har f.eks. 24,3% mellem 3-5 års erfaring, og 26,7% har mere end 20 års erfaring. 11

12 Tabel 5: På hvilke trin underviste du i engelsk sidste skoleår? 3. klasse 61,2% 4. klasse 23,6% 5. klasse 19,6% 6. klasse 21,3% 7. klasse 13,8% 8. klasse 10,0% 9. klasse 11,2% 10. klasse 1,5% N= 1116 Bemærk, her var mulighed for at angive flere svar, hvorfor %-tallet ikke summer. Tabel 6: Underviser du i engelsk i 3. klasse i dette skoleår? Ja, hele skoleåret 66,1% Ja, men kun delvist 2,4% Nej 31,5% N= 1105 De fleste lærere har året før enten undervist i engelsk på 3. klasse (61,2%) eller fra 4-6. klasse (23,6%). Af hele undersøgelsen fremgår det, at 66,1% underviser i 3. klasse i det skoleår ( ), hvor undersøgelsen er foretaget, mens resten underviste sidste år i 3. klasse. Endvidere fremgår det, at kun få af de lærere, der underviser i engelsk på de yngste klasser også underviser de ældste elever. Tabel 7: Er du uddannet folkeskolelærer? Ja 97,7% Nej 2,3% Hvis ja, med linjefaget: Dansk 39,2% Engelsk 66,9% Andre fremmedsprog end engelsk 10,3% Andet 50,1% N= 1109 Bemærk, her var mulighed for at angive flere svar, hvorfor %-tallet ikke summer. De fleste adspurgte lærere (97%) er uddannede folkeskolelærere. Af disse har 39,2% linjefag i dansk og 66,9% i engelsk. Der er følgelig 33,1% af de adspurgte, der ikke har linjefag i engelsk. Kun 10,3% har linjefag i andre fremmedsprog end engelsk. Af gruppen uden linjefag i engelsk nævnes blandt andet, at nogle har en pædagogisk eller engelskfaglig baggrund eller begge dele for at undervise i faget. Der nævnes baggrunde som f.eks. at være indfødt, baggrund i engelsk voksenundervisning, cand.merc., cand. mag, gymnasiesidefag, afslutter linje- 12

13 fag engelsk til sommer, engelsk læreruddannelse, har boet i England, har taget engelskeksamen fra Cambridge Institute, engelsk oversætter m.m. Tabel 8: Har du nogen efteruddannelse inden for begynderengelsk? Ja 41,2% Nej 58,8% N= 1108 Knap halvdelen af lærerne (41,2%) har på et tidspunkt fået en form for efteruddannelse i begynderengelsk, mens 58,8% aldrig har. Tabel 9: Er det din opfattelse, at der er behov for efteruddannelse blandt de lærere, der underviser i engelsk i 3. klasse? I meget høj grad 13,5% I høj grad 27,8% I nogen grad 42,8% I mindre grad 10,9% Slet ikke 5,1% N= 1104 I besvarelserne bliver det tilkendegivet, at der er et behov for efteruddannelse i begynderengelsk i et omfang svingende fra i meget høj grad (13,5%), til i høj grad (27,8%) og til i nogen grad (42,8%). I denne sammenhæng er det relevant at bemærke, at 58,8% ikke har nogen efteruddannelse inden for begynderengelsk (jf. tabel 9 ovenfor). En yderligere analyse af dette viser, at der er en sammenhæng mellem, at dem der har efteruddannelse inden for begynderengelsk i højere grad angiver, at der er behov for efteruddannelse blandt lærere, der underviser i engelsk i 3. klasse, end det er tilfældet for lærerne uden efteruddannelse (krydstabel 1, bilag 1). Vurderingen af behovet for efteruddannelse har dog ingen sammenhæng med, om lærerne har en linjefagsuddannelse i engelsk. Tabel 10: Har kommunen tilbudt speciel efteruddannelse inden for begynderengelsk? Ja 17,3% Nej 60,1% Ved ikke 22,6% N=

14 Undersøgelsen viser endvidere, at 17,3% har modtaget et kommunalt kursustilbud. 22,6% af de adspurgte mener ikke, at der har været tilbudt noget kommunalt kursustilbud på området. De lærere, der har taget kurser, er blevet spurgt om hvilke og her nævnes en bred vifte: Korte forlagskurser, dagskurser på amtscentre eller CVUer, ældre DLH kurser, kortere og længerevarende Engelsk i 3. klasse kurser, kurser i autonomi og læringsstile, ophold/kurser i England, kurser i DK med native speakers Lærernes ønsker om efteruddannelse I undersøgelsen har lærerne haft mulighed for at beskrive, hvilken type kurser, de gerne vil have i forbindelse med begynderundervisning. Her nævnes heldagskurser som ønskelige, men flere vurderer ikke, at sådanne er tilstrækkelige, men fremhæver i stedet, at flerdagskurser (f.eks. 18 timer) eller ugekurser er ideelle måder at tilrettelægge efteruddannelsen på. En velfungerende model beskrives, hvor kurset starter året før, man skal undervise og har en enkelt kursusgang det år, man påbegynder undervisningen. Her fremhæves det som meget givtigt, at deltagerne efterfølgende tilmeldes en Skolekom konference med henblik på fremtidig fortsat videndeling. Nogle skoler har afsat tid til fælles planlægning af indholdet i 3. årgang for alle engelsklærere. Dette skabte et godt udgangspunkt for et videre samarbejde, som vurderes at være meget værdifuldt. I lærernes beskrivelser af, hvilke kurser de ønsker, nævnes nødvendigheden af kurser til såvel erfarne lærere som til den relativt store gruppe, der underviser uden linjefag. Det nævnes, at undervisere uden linjefag som minimum bør have et kursus i sprogtilegnelse, men at alle vil kunne have glæde af en opdatering, da ingen lærere endnu har megen/nogen erfaring med at undervise aldersgruppen i engelsk Kursusindhold I lærernes beskrivelse af, hvilke typer kurser de har behov for, peges på såvel teoretisk som praktisk kendskab til fremmedsprogspædagogik for yngre elever herunder at blive opdateret med hensyn til nye materialer. Desuden efterlyses kurser, der sætter fokus på at rumme alle elever og give udfordringer også læsemæssigt til de elever, der kan klare det. Det er et markant ønske, at blive bedre til at udfordre elever, der ikke har dansk som modersmål og i det hele taget få inspiration til at tackle de fagligt svage elever danske eller med anden etnisk baggrund. Kurser, der øger lærerens kendskab til legeprægede metoder og materialer, vurderes som helt essentielle. Det vurderes, at mange af de tilgængelige materialer er for boglige, og at engelsklæreren derfor selv må sammensætte sit materiale. Idéer til undervisning uden bøger og værkstedsarbejde ønskes, fordi det af mange opfattes som svært at lege/synge engelsk ind, hvis ikke man har lært denne undervisningsform f.eks. på seminariet. Det skønnes vigtigt at 14

15 få inspiration til en handlingspræget pædagogik, hvor praktisk-musiske/legende indfaldsvinkler herunder rollespil, rim og remser, sange og andre praktisk-musiske/kinæstetiske aktiviteter indgår. Nogle lærere ønsker også opdatering af deres eget talesprog, mens flere nævner som væsentligt, at det ikke er godt nok at kunne sproget, man skal også være uddannet til at undervise i det Opsummering og vurderinger Lærergruppen, der har undervist de første årgange af engelsk i 3. klasse, består fortrinsvist af kvinder, der er erfarne og har en linjeuddannelse i engelsk. De underviser hovedsageligt på de yngre trin, men ikke på de ældste. Der er dog også en forholdsvis stor gruppe uden linjefagsbaggrund. Der er på landsplan ikke tale om nogen stor, nyere efteruddannelsesindsats. Lærerne er blevet opfordret til at beskrive typen af den efteruddannelse, de har modtaget. Her har nogle en efteruddannelse, der stammer tilbage fra 1990-erne, hvor engelsk blev rykket ned i 4. klasse. Det fremgår også af beskrivelserne, at den efteruddannelse, der har fundet sted i forbindelse med 3. klasse, er meget forskellig fra kommune til kommune. Kursustyperne svinger fra 1 dags- til ugekurser. Den gruppe lærere, der har modtaget efteruddannelse, vurderer i højere grad end dem, der ikke har modtaget efteruddannelse, at efteruddannelse er nødvendig for at kunne starte undervisningen i engelsk et år tidligere. Derimod vurderes behovet for efteruddannelse lige stort, uanset om man har linjefag eller ej. Undersøgelsen viser, at de fleste lærere, der underviser de yngste elever, ikke underviser de ældre elever. Dette kan medføre en risiko for at disse lærere ikke er tilstrækkeligt opmærksomme på slutmålene for, det samlede forløb. Denne risiko er måske i særlig grad aktuel for de lærere, der ikke har engelsk som linjefag/ikke er tilstrækkeligt inde i fagets læreplan. Skoler, der er årgangsopdelte og/eller arbejder i selvstyrende team, skal derfor være opmærksomme på, at lærerne ikke mister overblikket over fagets samlede forløb (trin- og slutmål). At det ikke er tilstrækkeligt at tale sproget bakkes op af lærernes ønsker til efteruddannelse. Over 40% mener, at der i meget høj grad eller i høj grad er behov for efteruddannelse, mens 40% mener der er det i nogen grad. 8 ud af 10 mener altså, at der i nogen eller høj grad er behov for efteruddannelse. Der efterlyses kurser, der giver en bred didaktisk-metodisk indføring med fokus på den praktisk-musiske dimension, så man undgår, at elever mister motivationen pga., at undervisningen er for tekstorienteret. Der er et stort ønske om at blive bedre til at differentiere undervisningen (herunder hvordan man gradvist indfører læsning af lette tekster), udvide sit materia- 15

16 lekendskab, opfriske sit talesprog og kvalificere sig inden for områderne målsætning og evaluering. Mange nævner, at det er vanskeligt at nå at arbejde med læse- og skriveaktiviteter i 3. klasse. Hvis ikke der i tilstrækkelig grad fokuseres på alderssvarende undervisning på dette område, kan der opstå problemer ved overgangen til mellemtrinnet. Derfor bliver kurser, der formidler ideer til læse- og skriveaktiviteter for de yngre elever særlig vigtige. 3. Undervisningsomfang 3.1. Undervisningens omfang Tabel 11: Hvor mange timer om ugen undervises der i engelsk på: 3. klassetrin på din skole? 4. klassetrin på din skole? 1 time 5,1% 0,2% 2 timer 92,4% 82,3% 3 timer 1,8% 17,0% Mere end 3 timer 0,6% 0,6% I alt N=1109 N=1088 I 3. klasse er det overvejende anvendte timetal 2 om ugen (92,4%). 5,1% svarer, at de har 1 time om ugen og resten har 3 eller flere timer. I 4. klasse har 82,3% 2 ugentlige timer, mens 17% har 3 timer. Resten har enten 1 eller flere end 3 ugentlige timer. Manglende tid er et problem, som nævnes med stor frustration i lærernes kvalitative beskrivelser. I begynderundervisningen går der meget tid med at simplificere og gentage tingene på varierede måder. Yngre børn kræver mere tid, konkluderer lærerne, og det kan være svært at skabe sammenhæng og progression fra uge til uge. Hvis ikke man bruger tid på netop at få alle med via gentagelse og udpræget differentiering, falder de svageste fra, vurderer lærerne i de kvalitative kommentarer. Holddeling kunne være ønskelig, vurderer nogle af lærerne, men det forekommer sjældent Opsummering og vurderinger De fleste skoler afsætter to ugentlige engelsktimer på skemaet i 3. klasse og i 4. klasse. Der er et lille antal skoler, der afsætter enten mindre eller lidt mere. Blandt de kvalitative beskrivelser angives timetallet som en kilde til frustration, da begynderundervisningen er meget tidskrævende. 16

17 4. Undervisningsindhold Nedenfor beskrives forskellige aspekter af undervisningens indhold. Der fokuseres på de centrale kundskabs- og færdighedsområder, emnevalget, materialevalget, anvendelse af IT, arbejdsformer, læsning, differentiering og good practice De centrale kundskabs- og færdighedsområder Tabel 12: Har undervisningsindholdet efter din mening ændret karakter, efter at eleverne er blevet et år yngre, når de starter med engelskundervisning? Ja 72,3% Nej 15,2% Ved ikke 12,4% N= 1109 Langt de fleste lærere (72,3%) vurderer, at undervisningsindholdet har ændret karakter i 3. klasse. Ved nærmere analyse viser det sig, at efteruddannelsen inden for begynderengelsk kan have betydning for holdningen til, om undervisningsindholdet har ændret karakter. Det er således et markant træk, at lærere, der har efteruddannelse inden for begynderengelsk, i højere grad mener, at undervisningsindholdet har ændret karakter i 3. klasse sammenlignet med lærere, der ikke har efteruddannelse (krydstabel 6, bilag 2). Ligeledes er det undersøgt, om der er en sammenhæng mellem, om man mener, at undervisningen har ændret karakter og vurderingen af behovet for efteruddannelse. Analysen viser (krydstabel 7, bilag 2) at lærere, der mener, at undervisningen har ændret karakter også i højere grad angiver, at der er behov for efteruddannelse. 17

18 Tabel 13: Har du prioriteret nogle centrale kundskabs- og færdighedsområder frem for andre i 3. klasse? Ja 76,0% Nej 24,0% Hvis ja, hvilke områder? Kommunikative færdigheder 65,5% Sprog og sprogbrug 25,0% Sprogtilegnelse 42,1% Kultur- og samfundsforhold 5,7% Andet? 7,4% Bemærk, her var mulighed for at angive flere svar, hvorfor %-tallet ikke summer. N=1109 Undersøgelsen viser, at 76% af de adspurgte lærere har prioriteret arbejdet med nogle dele af de Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder (CKF) frem for andre. På spørgsmålet om, hvordan prioriteringen er foretaget, har næste 2/3 prioriteret de kommunikative færdigheder, mens godt 4 ud af 10 har prioriteret sprogtilegnelsen. I de kvalitative bemærkninger uddyber lærerne, hvordan de har arbejdet med disse CKF ere. Disse kommentarer fremgår nedenfor. Kommunikative færdigheder Der er stor forskel på elevernes lytteparathed, og der skal derfor bruges tid på, at eleverne lytter og bliver fortrolige med det engelske sprogs lyde. Læreren forsøger at tale et simpelt engelsk, og at opbygge et class-room language, som alle elever forstår og genkender fra time til time. Elevernes selvtillid styrkes gennem hyppige gentagelser, og ved at det prioriteres, at alle er aktive i timerne. Lyst og motivation fastholdes ved afvekslende praktisk- musiske aktiviteter. Læsning og skrivning nedprioriteres i starten, og for nogle elevers vedkommende udsættes forventningen til at kunne skrive og læse engelsk til senere i forløbet. Sprog og sprogbrug Fokus på ordforrådstilegnelsen fremhæves her. Det sker ved en handlingspræget undervisning præget af leg, musik og gentagelse. Tiden bruges til konkret indlæring af vendinger og ord, f.eks. via leg med fingerdukker. Sproget leges ind bl.a. gennem bevægelse, dans og rollespil, hvor rytme, rim, remser og tongue-twisters fremhæves som velegnede bl.a. til udtaletræning. Gennem tegninger kan eleverne vise genkendelse og forståelse af det talte/og eventuelt læste sprog. Skriftsproget tages ikke så ofte i brug. 18

19 Sprogtilegnelse: Elevernes selvtillid er vigtig, og det er for lærerne meget magtpåliggende, at alle føler, at de kan være med. Kommunikation foregår i kor mellem lærer og elev og gennem pararbejde. Sange og små skuespil fremføres for parallelklasser. Kultur og Samfundsforhold Undervisningen bygger på konkrete, dagligdags emner. Konkrete materialer som bondegård med dyr inddrages, købmandsbutik o. lign Emnevalg Tabel 14: Inden for hvilke områder vurderer du, at der i særdeleshed er sket en ændring af undervisningsindholdet? Område Ja Nej Ved ikke Total a. Emnevalg 42,2% 48,2% 9,6% b. Undervisningsmaterialerne 87,6% 6,8% 5,6% c. Anvendelsen af IT/Teknologi 31,2% 44,2% 24,6% d. Arbejdsformerne 79,5% 13,5% 7,0% e. Andre områder 15,3% 16,7% 68,0% N= 1074 Ca. halvdelen af lærerne har ikke ændret deres emnevalg i forhold til 4. klasse, hvorimod langt de fleste har ændret på undervisningsmaterialerne og arbejdsformerne. I de kvalitative bemærkninger vurderer flere lærere f.eks. at mængden af undervisningsemner ikke er så stor som i 4. klasse Materialevalg Som det fremgår ovenfor, har langt de fleste lærere valgt at ændre undervisningsmaterialerne, nu da fremmedsprogsundervisningen er blevet fremrykket, hvilket vil blive undersøgt nærmere nedenfor. Tabel 15: Hvilket materiale bruger du i 3. klasse? Nyindkøbt materiale til brug i 3. klasse 70,3% Materiale, der før blev brugt i 4. klasse 15,7% Jeg laver mit eget materiale 66,4% N= 1116 Bemærk, her var mulighed for at angive flere svar, hvorfor %-tallet ikke summer. 19

20 Mange skoler (70,3%) har anskaffet nyt materiale, og få (15,7%) anvender materiale, der før blev brugt i 4. klasse. Det fremgår endvidere, at 66,4% selv sammensætter deres eget materiale. Af nogle læreres kommentarer fremgår det, at det på trods af et rigt markedsudbud af nye materialer ikke har været økonomisk muligt at afsætte tilstrækkelige midler til at indkøbe nyt materiale. Andre anfører, at det kan være svært at nå at udnytte det materiale, man har købt, fordi tiden er knap. I de kvalitative bemærkninger vurderes alders- og niveausvarende videomateriale som fremragende til at give eleverne indblik i sprogets rytme og udtale, og eleverne er meget glade for sådanne materialer. Af krydstabel 4, bilag 2 fremgår det, at der er en mindre tendens til, at flere lærere med linjefag sammensætter deres eget materiale end lærere uden linjefagsbaggrund 4.4. Anvendelse af IT/Teknologi IT og teknologi spiller, som det fremgår af tabel 14 ovenfor, ikke en fremtrædende rolle. Her svarer 44,2%, at de ikke har ændret anvendelsen af IT i forhold til 4. klasse. I kommentarerne fremhæves især to forhold, nemlig at der endnu ikke findes så mange egnede materialer på markedet, og at tiden er knap Arbejdsformer Her viser undersøgelsen, at en markant andel af lærerne (79,5%) vurderer, at arbejdsformerne er ændret i forhold til 4. klasse. En række lærere uddyber det i de kvalitative kommentarer ved f.eks. at fremhæve, at de selv er endnu mere på end ved starten i en 4. klasse, og at det er nødvendigt, at undervisningen udføres med høj grad af lærerstyring. Flere nævner, at det kræver et solidt kendskab til en varieret palet af metoder og evne til effektivt at skifte mellem forskellige arbejdsformer. Aldersgruppen vurderes af mange lærere at have sværere ved at koncentrere sig om en aktivitet i længere tid. Nogle lærere fremhæver især, at indretningen af klasselokalet betyder meget. Det beskrives især som positivt, når det uden besvær kan lade sig gøre at bevæge sig, lave sanglege, drama, o.s.v. eller har umiddelbar adgang til et sted, hvor mere pladskrævende aktiviteter kan foregå. Derudover fremhæver nogle lærere vigtigheden af at lave praktiske øvelser undervejs, for at den første begynderundervisning ikke bliver for boglig. 20

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015

Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 Sproglærerforeningens Sprogpolitik 2015 INDHOLDSOVERSIGT: 01 Indledning 02 Rammer for undervisningen i fremmedsprog 03 Fremmedsprog i andre sammenhænge 04 Internationalisering og interkulturel kompetence

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Formål for faget tysk

Formål for faget tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013

Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013 Engelsk fra børnehaveklassen på Espe skole Evaluering august 2013 1 Evaluering Engelsk i børnehaveklassen og engelsk undervisning i 1. og 2.kl på Espe Baggrund for projektet: Espe skole fik i 2011 tildelt

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1

Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om undervisning i fremmedsprog 1 I det følgende

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag

Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Page 1 of 11 Evaluering af projektopgavens samspil med specifikke fag Kort version Undervisningsministeriet November 2006 Page 2 of 11 Indhold 1. INDLEDNING 1.1. EVALUERINGENS INDHOLD 1.2. OM METODEN 1.3.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen

Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen. Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og engelsklærere i grundskolen Baggrundsmateriale til evaluering af engelskundervisningen i 4.-9. klassetrin UNI C november 2003 Spørgeskemaundersøgelse blandt

Læs mere

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner

Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner Fællesmål for faget dansk som fremmedsprog på Prins Henriks Skole Formål, slutmål, delmål og undervisningsplaner INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING. Side 2 FORMÅL. Side 2 SLUTMÅL. Side 3 DELMÅL.. Side 4 TRINMÅL

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011

Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapport 2015 Langsø Friskole Onsdag den 12. august 2015 Tilsynsrapporten er udarbejdet på baggrund af bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. LBK nr. 1135 af 07/12/2011 Tilsynsrapporten

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013

UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 UNDERVISNINGSPLAN FOR ENGELSK 2013 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Engelsk. De centrale kundskabs- og færdighedsområder 1. Kommunikative

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin

LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige

Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats for lærere på erhvervsfaglige uddannelser Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere på erhvervsfagligeuddannelser vedr. efteruddannelse Bilag Den særlige efteruddannelsesindsats

Læs mere

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune

Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune Klarup Skole - International profilskole i Aalborg Kommune INDLEDNING I takt med at samfundet i stadig stigende grad bliver internationaliseret, stiger behovet for at sætte fokus på internationalisering

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet

August 2005. Verdens bedste folkeskole. vision og strategi. Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet August 2005 Verdens bedste folkeskole vision og strategi Regeringens debatoplæg til møde i Globaliseringsrådet 18. og 19. august 2005 1 Indledning: Folkeskolen og globaliseringen Folkeskolen har et hovedansvar

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Idræt i folkeskolen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen Bilag 1 - Spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere og idrætslærere. Udarbejdet af UNI C i samarbejde med Danmarks Evalueringsinstitut 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Idræt i folkeskolen

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole.

Livet i udskolingen. I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Livet i udskolingen I det følgende er en introduktion til hverdagen i udskolingen på Hellerup skole. Organisering Udskolingen bor på 2. sal og er organiseret i to hjemområder, der har navn efter planetsystemet.

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

100 antal 80 60 % 40 20 0 mænd kvinder i alt * en respondent har ikke opgivet køn Antal elever fordelt på antal klasser 30 25 antal elever 20 15 10 5 0 0 1 4 8 5 5 5 12 17 7 6 3 3 3 1 1 1 antal klasser

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring

Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog. CFU Hjørring Ordforrådstilegnelse i fremmedsprog CFU Hjørring Indhold og intention Fokus på ordforrådstilegnelsens vigtighed Hvorfor? Hvordan? Kort gennemgang af hvorfor Ideer til praksis. Hvorfor? Kommer det ikke

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov?

Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Hvordan kan man tilrettelægge en indsats for elever med særlig behov? Folkeskolen er i en omstillingsfase. Opgaven er at udvikle folkeskolen til skolen for alle, hvor det bærende pædagogiske princip er

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Styrk dit barns sprog 3-6 år

Styrk dit barns sprog 3-6 år Styrk dit barns sprog 3-6 år Illustration: Signe Lyhne Petersen Børn har en medfødt evne til at lære sprog (J.S. Bruner) Børns sproglige udvikling er vigtig fordi: Sproget er et redskab til kommunikation

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1.

Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 1.1. Videncenter for Uddannelses- og Erhvervsvejledning Projekt 11 August 2007 Analyse af besvarelser på spørgeskema vedr Anvendelse 95 i samarbejdet mellem folkeskoler og UU-centre Datagrundlaget og formålet

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Engelsk på Eggeslevmagle Skole

Engelsk på Eggeslevmagle Skole Engelsk på Eggeslevmagle Skole Fra skoleåret 2012/13 undervises elever i faget engelsk også på 1.og 2. klassetrin. Indholdsfortegnelse Engelsk på Eggeslevmagle Skole... 3 Formål for faget engelsk (www.uvm.dk)...

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SKOLEN FOR FREMTIDEN

SKOLEN FOR FREMTIDEN Ansøgningsskema 2009 Projekt nr.: (udfyldes af Skolen for Fremtiden) Projekt navn: Læring gennem bevægelse på ikt-baserede interaktive borde og andre relaterede brugerflader Ansøger: Skolens navn Søndervangskolen

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker.

Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Spørgeskemaer Metoden er meget anvendt i praksis, og er særdeles velegnet, hvis du ønsker at undersøge holdninger hos et større antal af mennesker. Hvad er et spørgeskema? Et spørgeskema består i sin bredeste

Læs mere

Kom godt fra sprogstart!

Kom godt fra sprogstart! NYHED! Nye materialer til begyndersprog Kom godt fra sprogstart! Nye tider kræver nye materialer. Alinea tilbyder en række udgivelser til den tidligere sprogstart i engelsk, tysk og fransk. Læs mere her

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013

De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 De faglige foreningers kommunikation medlemsundersøgelse 2013 Gennemført af Gymnasieskolernes Lærerforening i samarbejde med de faglige foreninger. Undersøgelsen af de faglige foreningers kommunikation

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Det kræver en læreruddannelse:

Det kræver en læreruddannelse: Velkomsttale og præsentation af følgegruppen for den ny læreruddannelsens rapport deregulering og internationalisering, fredag d. 20. januar 2012 på Christiansborg, v/ Per B. Christensen, formand for følgegruppen

Læs mere