Førstehjælpsundervisning i folkeskolen. Center for Interventionsforskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Førstehjælpsundervisning i folkeskolen. Center for Interventionsforskning"

Transkript

1 Center for Interventionsforskning Førstehjælpsundervisning i folkeskolen Line Zinckernagel, Carolina Malta Hansen, Fredrik Folke, Christian Torp-Pedersen, Annette Kjær Ersbøll, Tine Tjørnhøj-Thomsen

2 Førstehjælpsundervisning i folkeskolen Line Zinckernagel, Carolina Malta Hansen, Fredrik Folke, Christian Torp-Pedersen, Annette Kjær Ersbøll, Tine Tjørnhøj-Thomsen Copyright Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Gentofte Hospital. København, 16. oktober 214. Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Projektet er støttet af Gengivelse af uddrag, herunder tabeller, figurer og citater, er tilladt mod tydelig gengivelse. Det skal fremgå at rapporten er udarbejdet af Center for Interventionsforskning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet. Omslag: Stig Krøger Andersen Forsideillustration: Christian Als Rapporten kan downloades på og under udgivelser/publikationer Elektronisk ISBN:

3 Forord I 25 blev det lovpligtigt for de danske folkeskoler at undervise elever i livreddende førstehjælp. Denne rapport præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af, hvor udbredt undervisningen i livreddende førstehjælp er, og hvilke forhold der har betydning for implementering heraf. Undersøgelsen er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse og en kvalitativ interviewundersøgelse, begge blandt skoleledere og lærere på både folkeskoler, friskoler og private grundskoler. Det er vores håb, at undersøgelsens resultater vil kvalificere arbejdet med at få udbredt og forbedret undervisning i livreddende førstehjælp på landets skoler og på en måde som understøtter de forhold, som skoleledere og lærere peger på er vigtige for en succesfuld implementering. Vi vil rette en stor tak til de skoleledere og lærere, der har deltaget i undersøgelsen, for deres tid og velvilje til at deltage i interview og udfylde spørgeskemaet. Vi vil også gerne takke TrygFonden og Helsefonden for finansiering af undersøgelsen. Undersøgelsen er tilrettelagt og udarbejdet af en projektgruppe bestående af akademisk medarbejder Line Zinckernagel, professor Tine Tjørnhøj-Thomsen og professor Annette Kjær Ersbøll fra Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, læge og ph.d.- studerende Carolina Malta Hansen og afdelingslæge Fredrik Folke fra Kardiologisk afdeling, Gentofte Hospital, og professor Christian Torp-Pedersen fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet. Venlig Hilsen Gunnar Gislason Professor, overlæge, ph.d. Center for Hjerte- og Kredsløbsforskning Hjertemedicinsk afdeling Gentofte Hospital Morten Grønbæk Cand.med., professor, dr.med. Direktør, Statens Institut for Folkesundhed 2

4 Ordforklaringer Hjertestarter Hjertestop En hjertestarter er et apparat, der kan afgive elektriske stød gennem brystkassen for at sætte gang i hjertet efter hjertestop. En hjertestarter kaldes også automatisk ekstern defibrillator, defibrillator og AED. Den situation, hvor hjertet ikke pumper blodet rundt i kroppen. Det betyder, at kroppens organer ikke får ilt og begynder at tage skade. Hjerte-lunge-redning, hjertemassage og kunstigt åndedræt OR / odds ratio Hjerte-lunge-redning er kombineret hjertemassage med brystkompressioner og kunstigt åndedræt med mund-til-mund. Hjerte-lunge-redning opretholder en vis, om end sparsom blodcirkulation, så iltet blod tilføres hjernen og andre livsvigtige organer. Hjerte-lunge-redning kaldes også basal genoplivning og livreddende førstehjælp. OR er et ofte anvendt mål for sammenhæng mellem to variable eller grupper og angiver, hvor meget større eller mindre sandsynlighed (odds) den aktuelle gruppe har for det undersøgte i forhold til en referencegruppe. OR = 1 betyder, at der ikke er forskel mellem de to grupper. OR < 1 betyder, at gruppen har en lavere sandsynlighed for det undersøgte i forhold til referencegruppen. OR > 1 betyder, at gruppen har en højere sandsynlighed for det undersøgte i forhold til referencegruppen. 95CI / 95 sikkerhedsgrænser 95 sikkerhedsgrænser angiver et sikkerhedsinterval. Intervallet angiver den nedre og den øvre grænse for sikkerhedsområdet, der i 95 af tilfældene indeholder den sande værdi. Det er på denne måde et udtryk for bestemmelsen af den usikkerhed, som estimatet er behæftet med. Intervallet angives både for estimerede forekomster/proportioner og for OR. 95CI for OR angiver det sikkerhedsinterval, hvor OR med 95 sandsynlighed befinder sig. Hvis tallet 1 ikke er indeholdt i intervallet, er der signifikant forskel mellem de to grupper. Sikkerhedsgrænser kaldes også sikkerhedsinterval, sikkerhedsmargin og konfidensinterval. 3

5 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Introduktion... 8 Baggrund... 8 Formål... 8 Læsevejledning Materiale og metode Den kvalitative undersøgelse Spørgeskemaundersøgelsen Karakteristik af deltagere i undersøgelsen Førstehjælpsundervisning på skolerne Organisering af gennemført førstehjælpsundervisning Ønsker til organisering Kendskab til og fortolkning af lovgivningen Holdning til førstehjælpsundervisning Lærernes kompetencer og færdigheder Organisatoriske udfordringer Forskellige gruppers syn på førstehjælpsundervisning Betydning af individuelle karakteristika Konklusion Anbefalinger Litteratur

6 Sammenfatning I 25 blev det lovpligtigt for de danske folkeskoler at undervise elever i livreddende førstehjælp. Denne rapport præsenterer resultaterne fra en undersøgelse af, hvor udbredt undervisningen i livreddende førstehjælp er, og hvilke forhold der har betydning for implementering heraf. Undersøgelsen er baseret på en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 9 skoleledere og 16 lærere på otte skoler samt en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 611 skoleledere og 663 lærere på i alt 783 folkeskoler, friskoler og private grundskoler. Den kvalitative undersøgelse blev gennemført i perioden fra november 212 til og med januar 213; spørgeskemaundersøgelsen i perioden fra august til og med november 213. Undersøgelsens fund præsenteres i otte emner, hvor resultater fra den kvalitative interviewundersøgelse og spørgeskemaundersøgelsen integreres inden for hvert emne. I det følgende præsenteres undersøgelsens hovedfund. Førstehjælpsundervisning på skolerne Mange skoler underviser ikke i livreddende førstehjælp. Ifølge skolelederne har 6 af skolerne haft undervisning i hjerte-lunge-redning på klassetrin i skoleårene 21/11, 211/12 og/eller 212/13, og ifølge lærerne er undervisning i hjerte-lunge-redning på klassetrin enten gennemført eller planlagt blandt 37 af 9. klasser i skoleåret 213/214. Der ses ingen væsentlig forskel mellem folkeskoler, friskoler og private grundskoler. Organisering af gennemført undervisning Undervisning i hjertemassage og kunstigt åndedræt organiseres meget forskelligt, men synes ikke at være organiseret i relation til færdselsundervisningen. Få færdselskontaktlærere underviser i livreddende førstehjælp, undervisningen indgår kun i ganske få tilfælde som del af færdselsundervisningen, og forholdsvis få tovholdere for førstehjælpsundervisningen er færdselskontaktlærere. Førstehjælpsundervisningen er ellers placeret under det obligatoriske emne færdselslære. Førstehjælpsundervisningen blev gennemført som én eller flere temadage blandt 29 af klasserne, og blev integreret i ét eller flere af de obligatoriske fag blandt 27 af klasserne. Af dem blev førstehjælpsundervisningen i over halvdelen af klasserne integreret i idræt og en tredjedel i biologi. 4 af lederne og 37 af lærerne svarede, at de anvender eksterne instruktører til at undervise elever i hjerte-lunge-redning. 38 af lederne og 26 af lærerne svarede, at der var én eller flere tovholdere for undervisning i førstehjælp på skolen. Det var imidlertid meget forskelligt, hvem der varetog denne funktion. Ønsker til organisering Blandt samtlige ledere og lærere der deltog i undersøgelsen, synes der ikke at være et ønske om, at førstehjælpsundervisningen skal organiseres i relation til færdselsundervisningen, men snarere som temadag, integreret i ét eller flere fag primært idræt og biologi - eller som en del af sundhedsundervisningen. 47 af lederne og 57 af lærerne svarede, at de ønsker undervisningen gennemført som én eller flere temadage, 45 af lederne og 42 af lærerne synes, at undervisningen skal være integreret i ét eller flere af de obligatoriske fag, og 43 af lederne og 41 af lærerne synes det skal være del af sundhedsundervisningen. Hvor lederne foretrækker lærerne eller eksterne undervisere i næsten samme grad (66 vs. 7 ), synes lærerne i højere grad at foretrække eksterne undervisere (5 vs. 86 ). Der er enighed om, at der skal være en klar ansvarsplacering af undervisning i livreddende førstehjælp, men der er forskelligt syn på, om det skal placeres hos skolens ledelse, klasselærere, idrætslærere, biologilærere eller andre. Kendskab til og fortolkning af lovgivningen Mange skoleledere og lærere har ikke kendskab til lovgivningen om førstehjælp. Blandt de, der svarede på spørgsmålet herom, var det kun 29 af skolelederne og 14 af lærerne, der svarede ja 5

7 til, at undervisning i hjertemassage og kunstigt åndedræt er obligatorisk i folkeskolen. Der er større sandsynlighed for, at skolen har undervisning i hjerte-lunge-redning, når skolelederne og lærerne har kendskab til lovgivningen. Skoleledere og lærere, der har kendskab til lovgivningen, tolker den imidlertid forskelligt. Hovedparten anser den for mere eller mindre frivillig. Den flertydige tolkning af lovgivningen om førstehjælpsundervisning er tæt relateret til, at undervisningen er placeret under et obligatorisk emne frem for under et obligatorisk fag. Førstehjælpsundervisningen er placeret under emnet færdselslære, og emner får ikke tildelt et selvstændigt antal timer, som eleverne minimum skal undervises i. Skoleledere og lærere tolker opdelingen af emner og fag som et signal om prioritering fra Undervisningsministeriet, hvor emner anses for at være lavest prioriteret. Holdning til førstehjælpsundervisning Skoleledere og lærere er generelt positivt indstillet over for undervisning af elever i hjertemassage og kunstigt åndedræt. 79 af lederne og 88 af lærerne svarede ja til spørgsmålet om, hvorvidt undervisning i hjerte-lunge-redning bør være obligatorisk i folkeskolen. Når skolelederne og lærerne har en positiv holdning til undervisning i hjerte-lunge-redning er der større sandsynlighed for, at undervisningen er implementeret. Der synes at være en vis skepsis over for undervisning i brug af hjertestartere, især blandt skoleledere, idet kun 6 af skolelederne og 78 af lærerne synes, at undervisning i brug af hjertestartere bør være obligatorisk. Blandt de interviewede skoleledere og lærere var der en forestilling om, at hjertestartere er svære at anvende og kan forvolde skade. Derfor havde nogle et forbehold mod undervisning af elever i brug af hjertestartere. Interviewpersonerne oplever, at der stilles mange krav til folkeskolen, og lederne og lærerne tilkendegav, at de arbejder under stort tidspres. Derfor havde de overvejelser om, hvorvidt det er skolerne, der skal påtage sig denne opgave, men både lederne og lærerne legitimerer og berettiger førstehjælpsundervisning i skolen ved at referere til folkeskolens rolle som dannende institution. Lærernes kompetencer og færdigheder Lærerne føler sig ikke rustet til at varetage undervisningen i livreddende førstehjælp. Kun 14 af lærerne føler, at de i meget høj grad eller i høj grad har de fornødne kompetencer til at undervise elever i hjerte-lunge-redning på klassetrin. Stort set alle skolelederne (96 ) og lærerne (97 ) synes, at lærere skal have et førstehjælpskursus for at kunne undervise elever i det. Derudover mener 8 af lederne og 87 af lærerne, at lærere også skal have et specifikt kursus i, hvordan man underviser elever i livreddende førstehjælp. Egne færdigheder i førstehjælp anses dermed ikke for at være tilstrækkeligt for at udføre undervisningen. Lærerne er nervøse for at undervise eleverne i noget forkert. De forklarer, at førstehjælpsundervisning i modsætning til andre fag og emner handler om liv og død. Skoleledernes og lærernes forventninger om, at det kræver omfattende kompetencer at undervise i førstehjælp, er endvidere stærkt påvirket af deres forestillinger om selv at skulle yde genoplivning, hvis de bliver vidne til et hjertestop. Interviewpersonernes usikkerhed på egne førstehjælpskompetencer forplanter sig således til skole- og undervisningsregi. Organisatoriske udfordringer Omkring 4 af skolelederne og lærerne vurderer, at det er forbundet med store økonomiske omkostninger at opkvalificere lærere til at varetage undervisningen i livreddende førstehjælp. Det samme gælder deres vurdering af økonomiske omkostninger til brug af eksterne undervisere. Færre - 16 af lederne og 24 af lærerne - vurderer, at der vil være store omkostninger i forbindelse med fremskaffelse af undervisningsmateriale. Der er en uklar ansvarsplacering for undervisningen i livreddende førstehjælp. Kun 33 af lederne og 19 af lærerne er enige i udsagnet om, at der er klare retningslinjer på skolen om, hvem der har ansvaret for, at undervisning i hjerte-lunge-redning bliver gennemført. Klare retningslinjer for ansvaret for førstehjælpsundervisningen, nem adgang til materiale, få eller ingen udgifter til undervisningsmateriale samt tilstedeværelse af én eller flere ildsjæle i førstehjælp er associeret med, om undervisning i hjerte-lunge-redning er blevet gennemført på skolerne. Dertil kommer ledernes vurdering af økonomiske omkostninger til brug af eksterne undervisere. 6

8 Indtryk af forskellige gruppers syn på livreddende førstehjælp En forholdsvis lille andel af ledere og lærere har indtryk af, at forskellige institutioner og grupper finder, at elever bør undervises i livreddende førstehjælp. Eksempelvis oplever kun 17 af lederne og 8 af lærerne, at Undervisningsministeriet giver udtryk for, at elever bør undervises i hjerte-lungeredning. Hvis skolelederne og lærerne oplever, at elevrådet/elever, skolebestyrelsen/forældre, lærere, skolens ledelse, den kommunale forvaltning og Undervisningsministeriet giver udtryk for, at elever bør undervises i livreddende førstehjælp, er der større sandsynlighed for, at undervisningen er blevet gennemført. Kun 29 af lederne og 7 af lærerne har i meget høj grad eller i høj grad indtryk af, at det er en del af deres ansvar at sørge for, at eleverne bliver undervist i livreddende førstehjælp, og det er associeret med om undervisningen er blevet gennemført. I rapportens sidste afsnit præsenteres anbefalinger til tiltag for at udbrede førstehjælpsundervisning i folkeskolen. 7

9 1 Introduktion Baggrund I Danmark får cirka 3.5 personer hjertestop uden for hospital hvert år (1), og kun 11 er i live 3 dage efter (2). For hvert minut der går, reduceres chancen for at overleve med cirka 1 (3). Hurtig påbegyndelse af hjerte-lunge-redning (hjertemassage og kunstigt åndedræt, livreddende førstehjælp) og brug af hjertestarter (automatisk ekstern defibrillator, AED) øger chancen for at overleve markant (4-9). Det betyder, at vidner til hjertestop har en central rolle for at sikre at flere overlever. I Danmark bliver der i 45 af tilfældene forsøgt genoplivning, før ambulancen kommer frem (2). Det Europæiske Genoplivningsråd anbefaler, at alle europæiske skoler underviser elever i livreddende førstehjælp, og at alle borgere lærer livreddende førstehjælp (1). Formålet er at øge antallet af vidner, der påbegynder hjerte-lunge-redning ved hjertestop. Et nyt litteraturstudie viser, at børn kan lære at yde hjerte-lunge-redning og bruge en hjertestarter. Teenagere er bedre til at udføre hjertelunge-redning og anvende en hjertestarter end yngre børn og næsten lige så gode som voksne (11;12). Effekten af undervisningen varierer efter undervisningsstrategi. Praktisk undervisning er klart at foretrække fremfor udelukkende teoretisk undervisning. I Norge har førstehjælpsundervisning været obligatorisk siden 1961 (13). I Stavanger bliver der i 73 tilfælde forsøgt genoplivning inden ambulancens ankomst, og Stavanger er et af de områder i verden, hvor flest personer overlever et hjertestop uden for hospital (14). I Danmark blev det lovpligtigt for folkeskoler at undervise elever i førstehjælp i 25. En undersøgelse fra 212 har estimeret, at omkring halvdelen af landets skoler ikke har denne undervisning (15). Dette problem ses også i andre lande, hvor førstehjælpsundervisning er obligatorisk, eller hvor staten opfordrer skolerne til at indføre undervisningen (16-19). Man ved meget lidt om årsagerne til dette, og viden om, hvordan man udbreder førstehjælpsundervisning på skoler, er derfor efterspurgt (12;2). Den nye skolereform med nye målsætninger, Forenklede Fælles Mål, træder i kraft i skoleåret 215/16. Undervisning i livreddende førstehjælp er her fortsat obligatorisk (21). Friskoler og private grundskoler er ikke direkte underlagt folkeskoleloven og ifølge oplysninger fra Undervisningsministeriet er det ikke lovpligtigt for disse skoler at undervise i livreddende førstehjælp. Undervisningen skal dog stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen (22). Dette skal baseres på en overordnet vurdering af, om undervisningen giver eleverne de samme muligheder for personlig udvikling og tilegnelse af viden som folkeskolerne. Formål Det overordnede formål med undersøgelsen er at bidrage med viden om, hvordan undervisning i livreddende førstehjælp med fokus på hjerte-lunge-redning kan udbredes i skolerne. Med undersøgelsen ønsker vi: at klarlægge, i hvilken udstrækning der bliver undervist i førstehjælp og i hvilke former for førstehjælp. at give indblik i, hvordan undervisning i livreddende førstehjælp bliver organiseret på skolerne, og hvilke ønsker skoleledere og lærere har til organisering af undervisningen. at klarlægge muligheder og begrænsninger for implementering af undervisning i livreddende førstehjælp. 8

10 Ambitionen er, at resultaterne vil skabe indsigt til fremtidige strategier for implementering af undervisning i livreddende førstehjælp i skoleregi. Førstehjælpsundervisning er en del af det obligatoriske emne færdselslære. I modsætning til obligatoriske fag får emner ikke tildelt et selvstændigt antal timer, som eleverne minimum skal undervises i. Af denne grund bliver obligatoriske emner ofte omtalt som de timeløse fag, mens de obligatoriske fag omtales som skemalagte fag. Emner skal integreres i undervisningen, og den enkelte skole kan beslutte hvilke fag, klassetrin, antal timer og til en hvis grad også indholdet i undervisningen. Foruden færdselslære er der yderligere to obligatoriske emner i folkeskolen. 1) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab samt 2) Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering. Der følger vejledende læseplaner til fag og emner, der viser trinmål efter 3. og 6. klassetrin samt slutmål efter 9. klassetrin. Efter 9. klassetrin skal eleverne kunne beskrive og vurdere forholdsregler ved ulykker, herunder standsning af ulykken og livreddende førstehjælp (23). Hjerte-lunge-redning introduceres på klassetrin, mens undervisningen til og med 6. klassetrin skal omfatte at ringe 112, yde omsorg, håndtere små dagligdagsuheld, placere den bevidstløse i aflåst sideleje m.m. Hjertestartere er fraværende i læseplanen. Skolerne skal ikke nødvendigvis have undervisning i livreddende førstehjælp hvert år for at leve op til lovgivningen, men skal have haft undervisningen inden udgangen af 9. klasse. Derfor har vi i denne undersøgelse valgt at se på en periode på tre skoleår (skoleårene 21/11, 211/12 og 212/13). Desuden har vi valgt at rette fokus på undervisningen i 6.-9 klasse. I den vejledende læseplan introduceres hjerte-lunge-redning som nævnt på klassetrin, og skolerne er ofte inddelt organisatorisk fra.-3. klasse (indskolingen), klasse (mellemtrinet) og klasse (udskolingen). Mindre skoler opererer dog ofte med.-5. klasse og klasse. Derudover er det ikke forventeligt, at eleverne kan huske noget fra undervisningen i livreddende førstehjælp ved udgangen af 9. klasse, hvis de udelukkende har modtaget undervisningen før 6. klasse. Vores primære fokus er hermed: om der på skolen har været undervisning i hjertemassage og kunstigt åndedræt inden for de sidste tre år (skoleårene 21/11, 211/12 og 212/13) på klassetrin. om 9. klasser (skoleåret 213/14) har modtaget undervisning i hjertemassage og kunstigt åndedræt i løbet af klassetrin, eller om det er planlagt, at de vil modtage undervisningen i løbet af 9. klasse. Læsevejledning Denne rapport henvender sig til en bred målgruppe, herunder Undervisningsministeriet, den kommunale forvaltning, skoleledere, lærere, samt eksperter og organisationer, der beskæftiger sig med førstehjælp på skoler. Ministeriet og den kommunale forvaltning kan få et overblik over, hvor udbredt den lovpligtige undervisning er og få ideer til, hvorledes de kan ruste skolerne til at varetage opgaven. Skolerne kan få indsigt i, hvordan andre skoler organiserer deres undervisning, og dermed hente inspiration til deres undervisning. Skoleledere og lærere kan desuden få indblik i hinandens tanker, overvejelser, holdninger og bekymringer ved undervisning i livreddende førstehjælp, som kan være afsæt til en dialog om, hvordan undervisningen kan blive implementeret på deres skole. Rapporten består af 14 afsnit. Afsnit 1 præsenterer baggrund og formål med rapporten, mens metoden bliver gennemgået i afsnit 2 for henholdsvis den kvalitative interviewundersøgelse og spørgeskemaundersøgelsen. I afsnit tre gives der en karakteristik over deltagerne i undersøgelsen, og herefter følger resultaterne i afsnit 4 til 12. resultaterne bliver præsenteret emneopdelt, således at resultater fra den kvalitative undersøgelse og spørgeskemaundersøgelsen integreres. Emnerne er struktureret ud fra spørgeskemaundersøgelsen, mens den kvalitative undersøgelse bliver brugt til at 9

11 forklare og uddybe de fund, der er fremkommet i spørgeskemaundersøgelsen. Herefter følger en konklusion, og til slut præsenteres en række anbefalinger til tiltag, der kan udbrede undervisning i livreddende førstehjælp i folkeskolen. I rapporten anvender vi betegnelserne hjerte-lunge-redning, hjertemassage og kunstigt åndedræt, brug af hjertestartere og livreddende førstehjælp. Hjerte-lunge-redning består af hjertemassage og kunstigt åndedræt, og bruges derfor synonymt. Livreddende førstehjælp omfatter i denne rapport hjerte-lunge-redning og eventuelt brug af hjertestarter. Andre former for livreddende førstehjælp, såsom at stoppe livstruende blødninger, er dermed ikke inkluderet i den betegnelse. I spørgeskemaerne til skolelederne og lærerne brugte vi betegnelserne hjertemassage og kunstigt åndedræt, da de i interviewene gav udtryk for, at de foretrak det, og ikke alle vidste hvad hjertelunge-redning er. Der findes ikke svar på samtlige spørgsmål fra alle deltagere, hvorfor antallet, der har besvaret de enkelte spørgsmål, varierer. I figurerne angiver vi ved m=x, hvor mange der ikke har besvaret de specifikke spørgsmål (missing=antal). Det bliver angivet på to forskellige måder i figurerne; ved hvert spørgsmål i figuren eller i figurens overskrift. Når m=x bliver angivet i figurens overskrift, er det fordi, der har været mulighed for at sætte ét eller flere kryds ud for en række muligheder (multiple choice spørgsmål). Derfor tæller det som en besvarelse, hvis man har sat kryds i bare én af de nævnte muligheder. M=x indgår dog få gange i figurernes overskrifter, når figurerne indeholder oplysninger om flere spørgsmål (flere single choice spørgsmål). Her angives et interval fx leder: m=52-54, som betyder, at mellem 52 og 54 ledere ikke har besvaret de enkelte spørgsmål. 1

12 2 Materiale og metode Undersøgelsen er baseret på en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 9 skoleledere og 16 lærere på otte skoler samt en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 611 skoleledere og 663 lærere på i alt 783 folkeskoler, friskoler og private grundskoler. Interviewene blev gennemført i perioden november 212 til og med januar 213, og spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i perioden august til og med november 213. Spørgeskemaundersøgelsen blev anvendt til at danne et overblik over, hvor udbredt førstehjælpsundervisning er på skolerne, om der er statistiske sammenhænge mellem udvalgte forhold og førstehjælpsundervisning på skolen, og til at få indblik i omfanget af identificerede barrierer for undervisningen. De kvalitative interview blev anvendt til at identificere relevante spørgsmål at stille i spørgeskemaundersøgelsen, sikre korrekt sprogbrug i spørgeskemaerne, og til at fortolke og nuancere resultater fra spørgeskemaundersøgelsen. Den kvalitative undersøgelse bidrog desuden til at afklare konteksten for spørgeskemaundersøgelsen, idet vi havde mulighed for at spørge den specifikke målgruppe for spørgeskemaet (skoleledere og lærere) om, hvordan proceduren for dataindsamlingen kunne tilrettelægges mest hensigtsmæssigt. Troværdigheden af de konklusioner, der bliver draget, styrkes, når der er overensstemmelse mellem resultater fremkommet ved forskellige metoder (24). Det er skoleledelsens ansvar, at skolen lever op til folkeskoleloven, og deres involvering i lærernes undervisning strækker sig fra at fremsætte rammer for undervisningen til involvering i organisering af undervisningen og valg af pædagogiske metoder. Lærere har en relativ stor autonomi i forhold til skolens ledelse og træffer beslutninger uden indblanding af ledelsen i mange sammenhænge. Skoleledere og lærere er således centrale aktører for implementering af førstehjælpsundervisning i skolen og er derfor i fokus for denne undersøgelse. Alle deltagere i undersøgelsen blev informeret om formålet med undersøgelsen og om, at vi ikke havde intention om at evaluere den specifikke skole, skoleleder eller lærer. De blev ligeledes informeret om, at resultaterne ville blive anonymiseret, således at enkeltpersoner ikke ville kunne genkendes, og at deltagelse i undersøgelsen var relevant uanset, om de havde førstehjælpsundervisning på skolen eller ikke. Undersøgelsen er godkendt af Datatilsynet. Den kvalitative undersøgelse Der blev udført en kvalitativ interviewundersøgelse blandt 9 skoleledere og 16 lærere på otte skoler. Fire af skolerne havde inden for de sidste tre år haft undervisning i livreddende førstehjælp på deres skole og seks af skolerne er folkeskoler. Design Vi gennemførte individuelle interview med skoleledere. Dog deltog en afdelingsleder ved et af interviewene, fordi skolelederen havde inviteret ham med. Individuelle interview giver indblik i, hvordan enkeltpersoner tænker og taler om specifikke emner og giver derved en dybdegående forståelse af det aktuelle emne (25). Blandt lærerne gennemførte vi fire fokusgruppeinterview med tre til fem lærere i hver gruppe og et enkelt individuelt interview. Alle interviewene foregik på skolerne. Fokusgruppeinterview giver deltagerne mulighed for at fremlægge egne erfaringer, synspunkter og refleksioner og respondere på andres ud fra en kontekstuel forståelse som forskerne ikke nødvendigvis har. Det giver en mere nuanceret samtale og tydeliggør forskellige positioner, som også kan udvikles under interviewet (24;26). Line Zinckernagel, som har erfaring i kvalitative metoder gennemførte samtlige interview, mens Carolina Malta Hansen, som har en lægefaglig baggrund, deltog i halvdelen af interviewene, hvor hun stillede supplerende spørgsmål. 11

13 Interviewene blev gennemført som semistrukturerede interview. Det vil sige, at vi tog udgangspunkt i en interviewguide, hvor spørgsmålene var organiseret efter en række overordnede emner, men under interviewene var vi også åbne og fleksible i forhold til emner, som interviewpersonerne selv bragte op. Emnerne var de samme for både skoleledere og lærere. Følgende emner indgik: Erfaringer med førstehjælpsundervisning og eventuel organisering heraf eller overvejelser herom Forhold der hindrer eller fremmer implementering af førstehjælpsundervisning, herunder lærernes kompetencer Holdning til førstehjælpsundervisning både i og uden for skoleregi Forestillinger om hjertestop og genoplivning Interviewguiden blev udviklet med inspiration fra eksisterende litteratur om implementering af førstehjælpsundervisning i skoler (15;16;19;27-29) og fra Theory of Planned Behavior (3), der rettede vores fokus mod begreber som intention, holdning, oplevet normpres og oplevelse af at have kontrol over at udføre den specifikke adfærd/handling. Vi stillede eksempelvis følgende spørgsmål: Hvilke omstændigheder gør det svært for dig at indføre undervisning af elever i livreddende førstehjælp? Og hvilke kompetencer, mener du, er nødvendige for at undervise elever i hjertemassage, kunstigt åndedræt og brug af hjertestartere?. De individuelle interview varede mellem 45 minutter og 1½ time, og hvert fokusgruppeinterview 1½ til 2 timer. De blev optaget på diktafon og transskriberet af intervieweren. Rekruttering Vi inviterede skoleledere til at deltage i interviewundersøgelsen. Skolelederne kunne vælge at lade en mellemleder deltage i stedet, såsom en administrativ leder, afdelingsleder for udskolingen eller pædagogisk leder. Mellemledere indgår i termen ledere. Lærerne blev kun rekrutteret fra skoler, hvor også lederne deltog, og vi indhentede tilladelse fra lederne til at gennemføre interview med lærerne. Lederne blev bedt om at udvælge mellem fire og otte lærere, der underviste i udskolingen (7.-9. klasse), og vi opfordrede dem til at inkludere nogle med erfaring i at undervise i førstehjælp, hvis det var muligt. Vi stoppede med at rekruttere skoler, da der ikke længere fremkom nye koncepter/temaer i de sidste interview, hvormed såkaldt datamætning var opnået. Vi endte med at have kontaktet 24 skoler i forbindelse med den kvalitative undersøgelse, hvoraf 16 skoler valgte ikke at deltage. Tre af de deltagende skoleledere besluttede desuden, at lærerne på deres skoler ikke skulle medvirke i undersøgelsen. De forklarede, at det skyldtes mangel på tid og ressourcer og dermed et stort arbejdspres. På trods af vanskeligheder med at rekruttere deltagere lykkedes det at opnå en bred repræsentation af deltagere i forhold til karakteristika, som kan have betydning for deres opfattelse af førstehjælpsundervisning i skolen, eksempelvis om lederne og lærerene har været på førstehjælpskursus eller ikke, og om de har erfaring med at undervise elever i førstehjælp eller ikke. Analyse Analysen fulgte gængse kvalitative analysestrategier (24;31), hvor grundige gennemlæsninger med efterfølgende organisering, sortering af data, kategorisering, kodninger, tematisering og generalisering er den almindelige, generiske procedure. Kodningen blev inspireret af de opstillede forskningsspørgsmål, men var samtidig åben overfor tematikker, der ikke var adresseret a priori. 12

Førstehjælp i folkeskolen

Førstehjælp i folkeskolen Førstehjælp i folkeskolen Forhold af betydning for implementering af undervisning i livreddende førstehjælp i folkeskolen Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse 29. september 2014 Line

Læs mere

Indstilling. Førstehjælp i folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Førstehjælp i folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 25. juni 2013 Førstehjælp i folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Børn og Unge har modtaget en indstilling fra Børn og Unge-byrådet

Læs mere

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen

Hjerteforeningen. Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012. Hjerteforeningen Førstehjælpsundervisning i folkeskolerne 2012 Feltperiode: Den 24. september - 12. oktober 2012 Målgruppe: Folkeskoler i Danmark Metode: Webinterviews (CAWI adhoc) Stikprøvestørrelse: 325 skoler, heraf

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen?

Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Hvad var barriererne for at deltage i tarmkræftscreeningen? Indledning Deltagerprocenten er en af de vigtigste faktorer for et screeningsprograms effekt. Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke barrierer

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport

Skolebestyrelsens rolle i den nye skole. Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport Skolebestyrelsens rolle i den nye skole Tabelrapport 2016 Skolebestyrelsens rolle i den nye skole 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

KURSUS I FØRSTEHJÆLP

KURSUS I FØRSTEHJÆLP SØREN BRANDT KURSUS I FØRSTEHJÆLP FØRSTEHJÆLP FOR BØRN DE KÆRE BØRN 2010 n HUMLEMARKEN 10, ST. MF. 3060 ESPERGÆRDE TLF. 20 76 41 90 E MAIL: SOREN@FORSTEHJAELP.EU KURSUS I FØRSTEHJÆLP 2 FØRSTEHJÆLP FOR

Læs mere

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN

BØRNEINDBLIK 5/14 ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN BØRNEINDBLIK 5/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 5/2014 1. ÅRGANG 3. JUNI 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES SYN PÅ FOLKESKOLEREFORMEN ELEVER ER BEKYMREDE FOR FOLKESKOLEREFORMEN Omkring fire ud af ti elever i 7.

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen

Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen Metoder til inddragelse af patienter Af Louise Nordentoft og Line Holm Jensen 1. Innovativ patientinddragelse på to brystkirurgiske afdelinger Projektet Innovativ patientinddragelse skal være med til gøre

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Nye tal fra Dansk Hjertestopregister De nye tal fra Dansk Hjertestopregister bygger på et datagrundlag på 29.431 hjertestop uden for hospital i perioden juni 2001

Læs mere

Har din skole. Styr på Sundheden

Har din skole. Styr på Sundheden Har din skole Styr på Sundheden ellers kan den få det! Det obligatoriske og timeløse emne Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er alles opgave ude på skolerne. Men i en travl hverdag bliver

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Bilag 1: Aftalebeskrivelse

Bilag 1: Aftalebeskrivelse Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test

Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Lærernes anvendelse af resultaterne fra de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i forbindelse med testrunden 2011 gennemført en spørgeskemaundersøgelse med det formål at få indblik i lærernes

Læs mere

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige

Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Notat Undersøgelse af kommunernes implementering af lovkravet om obligatorisk tilbud om sprogvurderinger til alle treårige Dette notat indeholder resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse blandt alle

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER

SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER SKOLERS TRANSPORT AF ELEVER TIL KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre eksterne læringsmiljøer NATIONALT

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, februar 2013 FOLKESKOLEN. Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og FOLKESKOLEN Undersøgelse om syn på medarbejderindflydelse i skolen og kønnets betydning for fag- og uddannelsesvalg 2013 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, februar 2013 Scharling.dk

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE

INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE INVITATION TIL DELTAGELSE I FORSØG MED TURBOFORLØB FOR IKKE-UDDANNELSESPARATE ELEVER I 8. KLASSE Et tilbud om at gennemføre et nyt og innovativt to-ugers læringsforløb for ikke-uddannelsesparate elever

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER Til Ingeniørforeningen, IDA Dokumenttype Rapport Dato 14. Juni 2012 LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER LØNDANNELSE BLANDT MEDLEMMER AF IDA HOVEDKONKLUSIONER OG SURVEYRESULTATER

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen

August 2014 Rapport. Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen August 2014 Rapport Skolernes anvendelse af hjælpemidler og fritagelsespraksis i de nationale test Indholdsfortegnelse 1. Formål 3 2. Anvendelse af hjælpemidler i de nationale test 4 2.1. Praksis for anvendelse

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Hjertestarter på Sdr. Vang Skole.

Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Hjertestarter på Sdr. Vang Skole. Sdr. Vang Skole har fået installeret en hjertestarter af TRYG Fonden. Vi håber selvfølgelig at den aldrig kommer i brug. Hjertestarteren er placeret på facaden af Søndervang

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Investeringen starter ved ca. 400 kr. pr. medarbejder (4 timers hjertestartertræning med 12 deltagere ekskl. moms).

Investeringen starter ved ca. 400 kr. pr. medarbejder (4 timers hjertestartertræning med 12 deltagere ekskl. moms). Din indsats betyder forskellen på liv og død For hvert minut, der går efter et hjertestop, mindskes chancen for at overleve med 7-10 procent På kun 6 timer kan du lære at gøre forskel på liv og død Hurtig

Læs mere

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet

Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering. Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes vurdering Eksperternes vurdering af akkrediteringsprocessen og samarbejdet med EVA Akkreditering af nye uddannelser og udbud 2008. Eksperternes

Læs mere

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning

Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Guide til ledelse af arbejdet med læringsmålstyret undervisning Når en skoles medarbejdere skal udvikle læringsmålstyret undervisning, har ledelsen stor betydning. Det gælder især den del af ledelsen,

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag

Brugerundersøgelse Roskilde Kommune. for genoptræningsområdet. Rapport - inklusiv bilag Brugerundersøgelse Roskilde Kommune for genoptræningsområdet 2009 Rapport - inklusiv bilag Rapport Indhold 1 Konklusion...1 2 Undersøgelsens hovedresultater...2 3 Træning med genoptræningsplan...2 3.1

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt undervisere på videregående r. Gennemført af RAMBØLL Management fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse

ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING. Brugerundersøgelse ADOPTIONSANSØGERES BEHOV FOR FAGLIG RÅDGIVNING Brugerundersøgelse Adoptionsnævnets kontaktoplysninger: Kristineberg 6 2100 Kbh. Ø Tlf. 33 92 33 02 Adoptionsnævnet 2010 1. udgave Publikationen kan hentes

Læs mere

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata

Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1

27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING NOTAT 31. AUGUST 2015 RESUMÉ Det er i denne kortlægning blandt landets folkeskoler blevet undersøgt, hvor stor en andel

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

BILAG 2. TEORI OG METODE

BILAG 2. TEORI OG METODE BILAG 2. TEORI OG METODE Teori Vi benytter os af kvalitativ metode. Det hører med til denne metode, at man har gjort rede for egne holdninger og opfattelser af anvendte begreber for at opnå transparens

Læs mere

Elevundersøgelse 2013-14

Elevundersøgelse 2013-14 Elevundersøgelse 13-14 Første del En undersøgelse af elevers oplevede pres i gymnasiet. Elevbevægelsens Hus Vibevej 31 2 København NV Indhold Indledning Datagrundlag 4 5 DEL 1: Profil på alle respondenter

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

SKOLEPAKKER 2014-2015 SKOLEPAKKER 2014-2015

SKOLEPAKKER 2014-2015 SKOLEPAKKER 2014-2015 SKOLEPAKKER 2014-2015 SKOLEPAKKER 2014-2015 Grejbank Klatrevæg Kano Kajak GPS Mountainbike Førstehjælp .... Forord. 3 En dag på vandet 4 En dag på mountainbike 5 En dag på klatrevæggen. 6 GPS skattejagt.

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 07-01-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde første hjælp? Det er vi nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge første hjælp? Altid Vi skræddersyer

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Temamøde om seksuel sundhed

Temamøde om seksuel sundhed Temamøde om seksuel sundhed Region Syddanmark, d. 14. marts 2013 Seksualundervisning i grundskolen - udfordringer og initiativer Lone Smidt Sex & Samfund Hvad skal vi tale om? Seksualundervisning i grundskolen

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009

Arbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2009 2010 Arbejdsmiljøuddannelserne 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske 2009 Studievejledningen, sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder

Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Ordblindhed & andre skriftsproglige vanskeligheder Definition Hvad er ordblindhed Markante vanskeligheder med udnyttelse af skriftens lydprincip, dvs. langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavfølger

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd

Rekruttering af nye censorer. Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd Rekruttering af nye censorer Tabelrapport fra spørgeskemaundersøgelse blandt censorformænd 2016 Rekruttering

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne

Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.

Læs mere

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392

Gallup om skolen. Gallup om skolen. TNS Dato: 2013 Projekt: 59392 Feltperiode: Den 3. juli til 29 juli2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte forældre til børn i grundskolen Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1041 personer Stikprøven er uvejet Akkreditering:

Læs mere

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774

N OTAT. Den 20. november 2014. Sags ID: SAG-2013-06595 Dok.ID: 1872350. RIL@kl.dk Direkte 3370 3238 Mobil 3020 9774 N OTAT KL's spørgeskemaundersøgelse vedr. socia l- pædagogisk bistand til deltagelse i aktivit e- ter, ferie og udflugter for borgere på kommunale bosteder mv. 1. Indledning KL har på baggrund af dialog

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune

Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune Undersøgelse af bruger- og pårørendeindflydelse på handicap- og psykiatriområdet i Ballerup Kommune Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Region Hovedstaden November 2015 Undersøgelse af bruger- og

Læs mere

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter

Nyuddannet sygeplejerske, et år efter Nyuddannet sygeplejerske, et år efter -en undersøgelse af sygeplejerskers oplevelser af, hvordan grunduddannelsen har rustet dem til arbejdet som sygeplejerske Udarbejdet af studieleder Jytte Gravenhorst

Læs mere

SVØMNING. er den eneste idræt, du kan dø af ikke at kunne

SVØMNING. er den eneste idræt, du kan dø af ikke at kunne SVØMNING er den eneste idræt, du kan dø af ikke at kunne Citat: INSPIRATIONSKATALOG ORGANISERING AF SVØMMEUNDERVISNINGEN I DEN DANSKE FOLKESKOLE DANSK SVØMMEUNION 2013 Svømning i de danske privat og folkeskoler.

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF

HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 228 Offentligt HELBREDSMÆSSIGE KONSEKVENSER AF revision af lov om røgfri miljøer Arbejdspladsen STIG EIBERG HANSEN ESBEN MEULENGRACHT FLACHS

Læs mere

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014

- Panelundersøgelse, Folkeskolen, september 2014 Svar på spørgsmål om understøttende undervisning og bevægelse, der indgik i Scharling-undersøgelse i Folkeskolens lærerpanel september 2014 Spm. 1: Har du fået mere bevægelse ind i din undervisning i fagene,

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011

Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Evaluering af naturvidenskabeligt grundforløb, efterår 2011 Elever, lærere og skoler har i januar 2012 indberettet evalueringer på basis af de naturvidenskabelige grundforløbafholdt på skolerne i efteråret

Læs mere

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole

Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering

Læs mere

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus

Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Kort udgave af rapport om evaluering af it-kompetenceudviklingsprojekt på Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus For imødekomme behov for it-kompetenceudvikling og for at organisationen på SIA desuden kunne

Læs mere