BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILEN SOM KULTURFÆNOMEN. 1 Indledning. 1.1 Baggrund for projektet. 1.2 Den kvalitative undersøgelse"

Transkript

1 BILEN SOM KULTURFÆNOMEN Mette Jensen seniorforsker, mag.scient.soc., Afdeling for Systemanalyse Danmarks Miljøundersøgelser 1 Indledning Dette paper bygger på den ene del af forskningsprojektet ALTRANS som falder i 2 delprogrammer. Førstedelen består af såvel en kvalitativ som en kvantitativ undersøgelse af transportadfærd og holdninger til transport - set ud fra et miljøperspektiv. I andet delprogram udarbejdes scenarieberegninger af ændrede transportsystemer ud fra nogle samfundsøkonomiske modelberegninger. I en projektbeskrivelse for ALTRANS 1 kan bl.a. læses følgende korte beskrivelse af første delprogram:...en analyse af den eksisterende trafikadfærd og dennes udvikling kombineret med såvel en kvalitativ som en kvantitativ analyse af udvalgte befolkningsgruppers transportforbrug og holdninger til ændringer i dettes imødekommelse. Paperet her tager udgangspunkt i den kvantitative del af undersøgelsen i første delprogram, som har resulteret i rapporten Benzin i blodet - kvantitativ del, - udkommer august 1997, og vil hovedsageligt bestå i udvalgte uddrag af rapporten. Den kvalitative del af projektet afrapporteres i Benzin i blodet - kvalitativ del som udkom i maj En tredje delrapport, Benzin i blodet - sammendrag og metode, vil udkomme i løbet af efteråret 1997, og vil som navnet siger, bestå i et sammendrag af de to tidligere rapporter og desuden indeholde en diskussion af de to metoder, kvalitative og kvantitative interview, stillet op overfor hinanden. 1.1 Baggrund for projektet Baggrunden for ALTRANS er de stadigt voksende miljøproblemer som følge af persontransporten. Hvis disse skal løses, eller i første omgang blot reduceres, skal der indhentes viden dels om selve problemerne og deres omfang, luftforurening, CO 2 -udslip, vand- og støjforurening etc., dels om transportens betydning for samfundet og den enkelte. Fokus i denne del af ALTRANS er transportens betydning for den enkelte som en del af en husstand eller familie. 1.2 Den kvalitative undersøgelse Første del af Benzin i blodet er en kvalitativ analyse af befolkningens transportadfærd og holdninger til transport. Den bygger på 20 intensive interview med i alt 30 personer. 1 Christensen, Linda, Jensen, Mette, Jensen, Søren, Winther, Morten, ALTRANS - Mobilitets- og miljøkrav til ALternative TRANSportsystemer, 1995, s. 3

2 I rapporten inddeles befolkningen i ideale trafikanttyper ud fra de foretagne interview. Der er 2 hovedtyper bestående af hhv. bilister og cyklister/kollektivbrugere. Disse er hver især opdelt i 3 undertyper således at der bliver i alt 6 typer af trafikanter. Typerne kan kort beskrives således: Lidenskabelige bilister En lidenskabelig bilist holder af sin bil og elsker at køre i den. Han - det er som oftest en mand - kunne ikke drømme om sætte sine ben i de kollektive transportmidler. At undvære bilen ville være som at få savet benene af. Tiden i bilen opfattes ikke som spildtid, men kan bruges konstruktivt til f.eks. at planlægge arbejdsopgaver. En lidenskabelig bilist ser bilen som et symbol på frihed, og mener at bilmærket siger noget om personligheden, og at bestemte bilmærker afspejler succes. Lidenskabelige bilister mener ikke at bilismen giver anledning til store miljøproblemer, og fremhæver gerne at den kollektive trafik jo også forurener. Hverdagsbilister Hverdagsbilisten bruger bil til bolig-arbejdsrejser fordi det er det letteste, hurtigste og ofte det billigste. Han eller hun er vant til at køre bil, og værdsætter den uafhængighed bilen giver. Hvis det kollektive transportsystem var mere effektivt og fleksibelt ville han eller hun ikke udelukke at det kunne være et alternativ til den daglige bilkørsel mellem hjem og arbejde. Bilen ses som et statussymbol af mange hverdagsbilister som mener at der er forskel på om man kører i en BMW, en Skoda eller en 2CV. Hverdagsbilister er ofte lydhøre overfor de miljøproblemer som bilismen skaber, men ønsker ikke at sætte problemerne i relation til deres egen bilkørsel. En del hverdagsbilister er rede til at betale omkostningerne ved en udbygning af det kollektive transportsystem over skatten. Fritidsbilister Fritidsbilisten bruger som navnet siger bilen i fritiden til formål som indkøb, kørsel af børn til og fra institution og fritidsaktiviteter. Til disse formål er bilen meget lettere, mere bekvem og hurtigere end kollektive transportmidler og cykel. Fritidsbilisten ser bilen som et behageligt transportmiddel der er dyrt, og sluger en stor del af husstandens økonomi som godt kunne bruges til andre ting. Bilen er et transportmiddel og ikke andet. Mange fritidsbilister er af den opfattelse at hvis de kollektive transportmidler var bedre og kunne tilgodese deres transportbehov, så kunne de godt tænke sig at afskaffe bilen og bruge pengene til noget andet. De kan godt se miljøproblemerne i forbindelse med bilismen, og ved godt at det koster noget at gøre noget ved dem. De er også villige til at give deres bidrag hvis de er sikre på at pengene går til formålet og ikke bare går ind i statens store kasse. brugere af hjertet Cyklisten/kollektivbrugeren af hjertet har valgt at køre på cykel og bruge kollektive transportmidler ud fra et bevidst valg. Han eller hun holder af at cykle og finder de positive sider ved at køre kollektivt frem. Selvom det tager tid kan man bruge tiden til at læse eller lade op når man skal på arbejde. Det er ikke fordi cyklisten/kollektivbrugeren af hjertet ikke har råd til en bil, men det er rart at have de penge en bil ville koste i anskaffelse og drift til andre formål. Cyklisten/kollektivbrugeren af hjertet mener både at den kollektive transport er blevet forringet, og at den er blevet dyrere gennem de senere år og synes det er en samfundsopgave at sikre et godt og velfungerende transportsystem. Cyklisterne/kollektivbrugerne af hjertet er bekymrede for miljøet og klar over trafikkens bidrag til problemerne. De er klar over at det koster noget

3 (økonomisk) at sikre miljøet, og er villige til at betale det det koster - både personligt og over skatten. brugere af behov brugere af behov er byboere, ofte i de større byer, de er ofte unge eller forholdsvis unge. De er kollektivbrugere og cyklister fordi disse transportmidler tilgodeser deres transportbehov. De cykler hellere end de tager de kollektive transportmidler som de har et noget blandet forhold til. Cyklisterne/kollektivbrugerne af behov har ofte en viden om trafikkens miljøbelastning og er bekymrede over udviklingen. De unge i denne type sætter sjældent deres egen adfærd i forbindelse med problemerne og gør ikke selv noget aktivt for at forbedre forholdene. De mener dog nok at den enkeltes indsats generelt set har en betydning, men synes på den anden side at det kan være svært at overskue hvad der kan gøres konkret. brugere af nød brugere af nød er først og fremmest folk der ikke har råd til bil. Når/hvis de får råd til det, vil de anskaffe sig en bil. Der er en del forholdsvis nyligt etablerede unge familier, en anden del består af enlige med børn i den lavere del af indkomstskalaen og en tredje del af personer udenfor arbejdsmarkedet - arbejdsløse, pensionister eller bistandsmodtagere. De kan ofte godt lide at køre på cykel og har ligesom cyklisterne/kollektivbrugerne af behov, en meget forskellig opfattelse af det kollektive transportsystem. Deres viden om miljøproblemer spænder over et bredt felt lige fra en stor interesse og en grøn adfærd og grønne holdninger, til en manglende interesse for og afvisning af miljøproblemer overhovedet. Selv de meget grønne af disse trafikanter har dog ønsket og intentionen om at købe bil når eller hvis de får råd. Typerne beskrives mere detaljeret i første del af Benzin i blodet, og danner desuden baggrund for udformningen af det spørgeskema som blev benyttet i den kvantitative undersøgelse. 2 Den kvantitative undersøgelse Den kvantitative undersøgelse er en landsdækkende interviewundersøgelse af transportadfærd og holdninger til transport blandt (brutto) 1000 danskere i alderen år. Interviewene er gennemført som telefoninterview med en gennemsnitlig interviewtid på 30 minutter. Det egentlige datamateriale udgøres af besvarelser fra 788 personer, og opnåelsesprocenten har således været på 79, hvilket må anses for fuldt tilfredsstillende. Socialforsknings-instituttet (SFI) har stået for udvælgelsen af interviewpersoner samt gennemførelsen af interviewene. Dataindsamlingen er faldet i to ensartede dele; den ene blev gennemført i februar, den anden i maj Spørgeskemaet Interviewene blev foretaget ud fra et struktureret og standardiseret 27 siders spørgeskema omfattende 57 spørgsmål med overvejende lukkede spørgsmål med flere svarmuligheder (multiple choice). Spørgeskemaet var udformet på baggrund af de kvalitative interview som var indsamlet forud for påbegyndelsen af arbejdet med spørgeskemaet. De kvalitative interview var således

4 afgørende for formuleringen af spørgsmålene til den kvantitative undersøgelse. Uden dette udgangspunkt ville en lang række af de valgte spørgsmål ikke være medtaget, og dermed ville relevansen af og kvaliteten i undersøgelsen have været en anden, end tilfældet er med de kvalitative interview som baggrund for spørgeskemaet. 2.1 Kvantificering af typerne Tabel 1 viser en numerisk fordeling og figur 1 en procentuel fordeling af de interviewede i de 6 trafikanttyper. I alt 597 personer, svarende til 76% af de interviewede har bil i husstanden. Og det vil m.a.o. sige at kun 1 ud af hver 4 interviewet er cyklist og/eller kollektivbruger. Trafikanttype Antal personer Lidenskabelige bilister 50 Hverdagsbilister 260 Fritidsbilister 287 brugere af nød 51 brugere af behov 129 brugere af hjertet 11 I alt 788 Tabel 1: Numerisk fordeling af trafikanttyper. Trafikanttyper brugere af nød 6,5% brugere af behov 16,4% brugere af hjertet 1,4% Lidenskabelige bilister 6,3% Fritidsbilister 36,4% Hverdagsbilister 33,0% Figur 1: Figuren viser den procentvise fordeling på de 6 trafikanttyper. 2.2 Bilen som kulturfænomen I den kvalitative del af Benzin i blodet blev bilen som kulturfænomen behandlet ud fra forskellige perspektiver. Udgangspunktet var de problemstillinger vedrørende bilen som symbol, bilen som identitetsskaber, bilen som basis for fællesskaber etc. der var dukket op i løbet af de intensive interview. Både analysen i den kvalitative del og udformningen af spørgeskemaet i den kvantitative del bygger på disse interview, og er således også baggrund for fremstillingen af bilen som kulturfænomen i det følgende.

5 90 % Udsagn om biler og bilisme brugere Bilister Afslappende at reparere/ordne bil Bilen en hobby Beskæftige sig med biler med andre Bilen understreger personlighed Hastighed og acceleration har betydning Bilen symboliserer frihed Bilen symboliserer uafhængighed Figur 2: Udsagn om biler og bilisme fordelt på bilister og cyklister/kollektivbrugere. Søjlerne angiver den procentvise andel af personer blandt hhv. bilister og cyklister/kollektivbrugere der har svaret helt enig eller lidt enig på de respektive spørgsmål. Som det fremgår af figur 2 er forskellene mellem cyklister/kollektivbrugere og bilister tydeligst i forbindelse med spørgsmålene om bilen som symbol på frihed og uafhængighed. 2 Figuren viser at omkring 80% af alle bilister mener at bilen symboliserer frihed og uafhængighed. Det er dog lige så bemærkelsesværdigt at mellem 50 og 60% af cyklisterne/kollektivbrugerne deler denne opfattelse. Andre spørgsmål som vinder forholdsvis stor tilslutning er bilen som et fristed og det at kørekortet markerer en voksenstatus. Her erklærer mellem 40 og 45% sig helt eller lidt enige. Men bortset fra disse 4 spørgsmål når ingen af de øvrige en tilslutning på blot 30%. Tallene dækker dog over store forskelle typerne i mellem. Et par eksempler vil blive gennemgået i det følgende. At spørgsmålene om bilen som symbol på status og magt eller at den understreger ens personlighed har nået så ringe tilslutning som det er tilfældet, kan forekomme overraskende, i hvert fald i forhold til resultaterne i den kvalitative undersøgelse, hvor mange af bilisterne var inde på bilens betydning på dette område. Et bud på en forklaring kunne være at en kvalitativ undersøgelse kommer tættere på interviewpersonerne, og dermed kan få opfattelser og holdninger frem som den mere distancerende kvantitative undersøgelse ikke kan. Her er emnerne taget ud af sammenhængen Bilen symboliserer magt Bilen symboliserer status Bilen er et fristed Kørekort giver voksenstatus 2 For en nærmere diskussion af de 2 begreber henvises til Benzin i blodet - kvalitativ del, hvor de i relation til bilisme blev behandlet som begrebspar: frihed/begrænsning og uafhængighed/afhængighed.

6 og stillet sort/hvidt op, og uddybende spørgsmål og svar kan ikke hverken stilles eller gives. Det kan medføre at spørgsmål som er vanskelige eller som man har tvetydige følelser overfor, lettere vil blive afvist end hvis man har mulighed for at forklare baggrunden for sin opfattelse eller sine følelser. I den kvalitative undersøgelse blev f.eks. spørgsmålene om bilen som udtryk for ens personlighed eller som statussymbol ofte umiddelbart afvist, men efter en del snak frem og tilbage kunne interviewpersonen måske fortælle om hvordan bilen betød status for en ægtefælle eller kæreste, for naboer eller andre mennesker i almindelighed. Det er måske en holdning eller følelse man har, men som man ikke rigtig vil kendes ved, og som det derfor er lettere at tillægge andre end en selv. Muligheden for således at gå bag om de umiddelbare svar gives som nævnt ikke i en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse. Denne problemstilling vil blive diskuteret nærmere i tredje og sidste del af Benzin i blodet, som vil få undertitlen sammendrag og metode. % Bilen symboliserer uafhængighed Helt/lidt enig Ved ikke, uoplyst Lidenskabelige bilister Hverdagsbilister Fritidsbilister Figur 3: Den procentvise fordeling af besvarelserne på spørgsmålet om bilen symboliserer uafhængighed, for hver enkelt trafikanttype sammenlignet med hele populationen. Op mod 80% af samtlige interviewede mener at bilen symboliserer uafhængighed. Dette dækker over at godt 90% af de lidenskabelige bilister, ca. 85% af hverdagsbilisterne og 80% af fritidsbilisterne er helt eller lidt enige i dette udsagn. Nok så interessant viser der sig en endda overordentlig stor forskel mellem cyklisterne/kollektivbrugerne, idet disse svinger fra ca. 46% blandt cyklisterne/kollektivbrugerne af hjertet og af behov til op mod 86% blandt cyklisterne/kollektivbrugerne af nød. Disse sidste ligner således bilistgrupperne i dette spørgsmål, noget der går igen i en del af de andre spørgsmål også. brugere af nød brugere af behov brugere af hjertet Hele populationen

7 35 30 % Bilen symboliserer status Helt/lidt enig Ved ikke, uoplyst Lidenskabelige bilister Hverdagsbilister Fritidsbilister Figur 4: Den procentvise fordeling af besvarelserne på spørgsmålet om bilen symboliserer status, opgjort på hver enkelt trafikanttype sammenlignet med hele populationen. brugere af nød Nogenlunde det samme kan siges om de to trafikanttypers - cyklister/kollektivbrugere af nød og lidenskabelige bilisters - opfattelse af bilen som et statussymbol. Bortset fra at der her er lidt flere cyklister/kollektivbrugere af nød end lidenskabelige bilister. Det er endvidere værd at bemærke at hverken hverdagsbilister eller fritidsbilister tilsyneladende finder at bilen er et statussymbol, idet kun omkring 10% besvarer spørgsmålet positivt, hvilket er i god overensstemmelse med den kvalitative undersøgelse. Men svaret må nok tages med et gran salt, fordi status ikke er noget man i dele af den danske kultur bryder sig om at skilte med, og det kan derfor, som nævnt, godt betyde mere end man umiddelbart giver til kende, når spørgsmålet kræver et så kort og præcist svar som tilfældet er i en undersøgelse af denne karakter. 2.3 Restriktioner på bilismen I den kvalitative undersøgelse gav flere af de interviewede udtryk for stor modstand mod restriktioner over for bilismen. Resultaterne af den kvantitative undersøgelse viser en lignende tendens. På spørgsmålet om det er en god idé at begrænse trafikken gennem en fordobling af benzinprisen til 12 kr. pr. liter, svarer 84% helt eller lidt uenig. Mindre modstand er der mod at fordoble P-afgiften, idet 55% svarer helt eller lidt uenig hertil. Når spørgsmålet drejer sig om brugere af behov brugere af hjertet Hele populationen

8 hvorvidt det er en god idé at afskaffe befordringsfradraget for derved at begrænse bilismen, erklærer godt 69% af alle sig helt eller lidt uenig % God idé at begrænse bilismen gennem at fordoble benzinprisen til 12 kr/liter. Helt/lidt enig Lidt/helt uenig Ved ikke 0 Lidenskabelige bilister Hverdagsbilister Fritidsbilister Cyklister/kollekti vbrugere af nød Cyklister/kollekti vbrugere af behov Cyklister/kollekti vbrugere af hjertet Figur 5: Interviewpersonernes holdning til en fordobling af benzinprisen for at begrænse bilismen, i procent af trafikanttyper sammenlignet med hele populationen. Selvom modstanden mod en fordobling af benzinprisen for at begrænse bilismen er markant blandt alle trafikanttyper, er der trods alt en væsentlig forskel mellem på den ene side bilisterne og på den anden side cyklisterne/kollektivbrugerne. Det er dog værd at bemærke at selv blandt cyklisterne/kollektivbrugerne af hjertet går ikke engang en 1/3 af de adspurgte ind for stigningen. 2.4 Holdning og handling I undersøgelsen blev de interviewede bedt om at tilkendegive om de syntes det var en god ide at 1) fordoble benzinprisen, 2) fordoble P-afgifterne og 3) afskaffe det skattemæssige transportfradrag, for at begrænse bilismen. Resultatet viste en stærk modstand mod de stillede forslag, og det er nærliggende at forestille sig at mange interviewpersoner er uenige i forslagene fordi de selv ville blive berørt af begrænsningerne hvis de blev gennemført. Hvis man gør tallene op og kun medtager de - forholdsvis få - der var positivt stemt overfor de nævnte ideer til begrænsning af bilismen, viser det sig at på spørgsmålet om hvorvidt de ville køre mindre i bil hvis benzinen blev fordoblet til 12 kr./liter, svarede 32% at de ville køre Hele populationen

9 uændret, og knapt 45% ville køre lidt mindre. Kun 21% af de der syntes det var en god idé at fordoble benzinprisen, tilkendegav at de ville køre meget mindre hvis spørgsmålet blev realiseret. Det vil sige at selv blandt den lille gruppe der er tilhængere af en fordobling af benzinprisen, er der ikke, eller kun i stærkt begrænset omfang, tilbøjelighed til at ændre adfærd hvis forslaget om en fordobling af benzinprisen skulle blive realiseret. Og her skal man være opmærksom på at der er tale om en angivet og ikke faktisk adfærd. Hvad der ville ske hvis fordoblingen blev virkeliggjort, kunne godt være en anden sag. På spørgsmålet om det er en god ide at fordoble P-afgifterne er modsætningerne mellem holdning og formodet handling endnu mere udtalt end i spørgsmålet om benzinprisen. Af de personer som er tilhængere af P-afgifterne som et middel til begrænsning af biltrafikken, mener 68% ikke at det vil påvirke deres adfærd, 20% vil køre lidt mindre, og kun 6% tilkendegiver at ville køre meget mindre i bil. Dette kan naturligvis have forbindelse med at en evt. P-afgiftsforhøjelse ikke har nogen indflydelse på en stor del af de adspurgte. Knapt 60% af de personer som har svaret helt eller lidt enig i spørgsmålet om afskaffelse af transportfradraget erklærer at deres kørselsforbrug ville være uændret, under 10% ville køre lidt mindre, og mindre end 2% ville bruge bilen meget mindre hvis transportfradraget rent faktisk blev afskaffet. 26% har ikke besvaret spørgsmålet eller det har ikke været relevant. Så heller ikke her vil det for tilhængerne af dette forsøg på en begrænsning af bilismen, have nogen væsentlig indflydelse på deres formodede adfærd hvis forslaget blev gennemført. På dette punkt kan det have noget at gøre med at transporten mellem hjem og arbejde som nævnt anses for en nødvendighed. Endelig vil der her, ligesom i tilfældet med en fordobling af benzinprisen, kunne vise sig en forskel mellem det folk angiver at ville gøre, og det de faktisk gør, hvis det kom så vidt Ovenstående analyse af holdninger og angivede forventede adfærdsændringer, har flere interessante aspekter. For det første giver det et billede af hvilken tilslutning der umiddelbart er blandt bilisterne til iværksættelse af trafikbegrænsende foranstaltninger, og for det andet siger det noget om hvilken effekt de kan forventes at have - vurderet på baggrund af respondenternes egen forestillede adfærd. Spørgeskemaundersøgelsen viste at det kun er relativt få af de interviewede der er tilhængere af en fordobling af benzinprisen med henblik på at begrænse bilismen. En fordobling af benzinprisen er blandt bilisterne den mindst populære metode til nedbringelse af biltrafikken. En forøgelse af P-afgifterne er omvendt den mindst upopulære foranstaltning, men besvarelserne på adfærdsspørgsmålet viser at det samtidig er den mindst effektive metode til at reducere bilkørslen, idet omtrent 3/4 af bilisterne ikke vil ændre adfærd som følge heraf. Nogenlunde det samme kan siges om en afskaffelse af befordringsfradraget. Godt 1/4 af alle bilister er tilhængere af denne foranstaltning, men alligevel vil omkring 60% af disse ikke ændre adfærd selvom det blev afskaffet. En forklaring på disse modsætninger mellem holdninger og forventet adfærd hos de der er mest positivt stemt overfor foranstaltninger til begrænsning af bilismen, kan være at der på den ene

10 side er tale om en generel holdning til begrænsninger i bilismen, og på den anden side om holdninger til en konkret begrænsning af ens egne muligheder for at bruge bilen - også selvom der kun er tale om en tænkt situation. Selv at skulle give afkald på noget er en anden sag end at have en holdning til en sag i almindelighed. 3 Afslutning Den kvantitative opgørelse af de 6 trafikanttyper bekræftede formodningerne i den kvalitative del om størrelsen på de forskellige trafikanttyper. Andre problemstillinger i den kvantitative del var at undersøge hvor mange der havde bestemte opfattelser af, holdninger til og forestillinger om transport, samt hvor mange der havde hvilke former for transportadfærd. Disse problemstillinger er belyst i undersøgelsen. Et af de vigtige spørgsmål i den kvalitative undersøgelse var spørgsmålene om frihed og uafhængig som argumenter for at vælge bil som transportmiddel. Næsten samtlige interviewede bilister i den kvalitative del angav frihed og uafhængighed som værende vigtige for deres bilbrug. Tallene i den kvantitative undersøgelse bekræfter at de 2 begreber i forbindelse med bilkørsel er de der vinder størst tilslutning blandt samtlige adspurgte, og særlig stor tilslutning blandt bilisterne. Den kvalitative analyse viste desuden at modsætningerne mellem folks bilkørsel og deres holdninger til transportens miljøproblemer, var store. Hvis man dykker ned i tallene i spørgeskemaundersøgelsen viser en lignende tendens sig. På spørgsmålet om hvorvidt det er en god ide at fordoble benzinprisen til 12 kr. pr. liter for at begrænse bilismen svarede 86% af alle de adspurgte at det synes de ikke det var. Det store flertal af disse var bilister. Hvis man sætter disse bilister til 100% og ser hvor mange af dem der går ind for at lovgive til fordel for miljøet, også selv om det går ud over den enkelte bilist så viser det sig at hele 70% stiller sig positivt overfor spørgsmålet - og der er her ikke den store forskel på om de er lidenskabelige bilister, hverdagsbilister eller fritidsbilister. Og da en lovgivning til fordel for miljøet på dette område sagtens kunne tænkes at være en fordobling af benzinprisen, kan man konstatere at virkelig mange af de adspurgte er modsætningsfyldte i dette spørgsmål. Det kunne måske forklares med at de på den ene side i almindelighed går ind for en begrænsning af bilismen af miljøhensyn, og på den anden side nødig vil have det går ud over dem selv. Men det er stadigvæk en modsætning. Disse modsætninger er en del af vilkårene i forbindelse med transport i det moderne samfund. Indtil videre har de ikke resulteret i en ændring af den udvikling der går i retning af stadigt flere biler der kører stadigt længere. Men netop modsætningerne som kan give anledning til at man må forklare og forsvare sin bilkørsel når emnet dukker op, kunne sætte gang i en ændring af udviklingen. Der ligger nogle potentialer i disse modsætninger som under andre omstændigheder kunne resultere i nogle holdningsændringer overfor bilkørsel som gjorde at det blev mindre legitimt at køre bil. Ud fra undersøgelsen tegner der sig et billede af hvordan transporten foregår i hverdagen, og hvilke tanker og følelser folk har omkring bilismen. Som en konsekvens af dette billede, og altså

11 ikke som en konklusion på hvad folk måtte mene eller ønske, skal diskussionen nedenfor betragtes. En påpegning af den enkelte trafikants bidrag til miljøproblemerne ved f.eks. at miljømærke biler - eks.: denne bil påvirker miljøet ved at udsende så og så meget CO, CO 2, så og så mange NO x er, etc., som har de og de virkninger på miljøet - ville måske kunne rode op i modsætningerne hos køberne af nye og brugte biler, og måske også få dem til at overveje selve brugen af biler. Der er naturligvis også mange andre muligheder for at påvirke og ændre udviklingen, bl.a. kunne man forsøge at inddrage befolkningen i planlægningen af kollektiv trafik og cykelstier - noget der ikke har været behandlet i undersøgelsen, men som kunne tænkes at have nogle potentialer. Også vilkårene omkring transporten som den foregår i en fortravlet hverdag, må forandres, hvis man skal gøre sig håb om nedsat bilkørsel i almindelighed. Og det vil sige at mulighederne for cyklister og de kollektive transportmidler skal forbedres, det skal gøres (markant) dyrere at køre bil, og samtidig skal taksterne i tog og busser sættes (markant) ned. Samtidigheden i tiltagene er vigtig fordi man derved kan se en personlig fordel i at ændre adfærd, hvilket er væsentligt for de fleste mennesker. Alle disse tiltag ville fordre at den politiske vilje til ændringer på transportområdet, særligt bilismen, var til stede, og at der var nogle politikere der ville kæmpe for ændringerne og sikre deres gennemførelse. Den kvantitative ndersøgelse viser at det overordnede mål - at løse transportens miljøproblemer - vil have tilslutning i meget store dele af befolkningen. Men bilismens dybe integration i det sociale og kulturelle liv ændres ikke fundamentalt ved at man forbedrer det kollektive transportsystem eller sætter benzinafgifterne i vejret. Der skal andre virkemidler til. Bilismen hænger så tæt sammen med den måde hverdagslivet i dag fungerer på, at det måske grundlæggende vil sætte spørgsmålstegn ved indretningen af arbejdsog fritidslivet i det moderne samfund. Og dette (meget store) spørgsmål har ligget udenfor spørgeskemaundersøgelsen, således at disse andre virkemidler må ligge i nogle fremtidige diskussioner af, hvordan problemerne i forbindelse med transport og miljø for alvor skal løses. Litteratur Christensen, Linda, Jensen, Mette, Jensen, Søren og Winther, Morten (1995): Projektbeskrivelse for ALTRANS - Mobilitets- og miljøkrav til ALternative TRANSportsystemer, Danmarks Miljøundersøgelser, Afdeling for Systemanalyse, Roskilde, upubliceret. Jensen, Mette (1997): Benzin i blodet - kvalitativ del, faglig rapport nr. 191, Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde. Jensen, Mette (1997): Benzin i blodet - kvantitativ del, faglig rapport, Danmarks Miljøundersøgelser, Roskilde - under trykning.

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg

Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Rejsevaneundersøgelser med fokus på trafikanttyper og transportmiddelvalg Af Lone Marie Holm Jensen, Betina Kjerulf og Camilla Stegsted Rasmussen Afgangsstuderende i Trafikplanlægning ved Aalborg Universitet

Læs mere

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne?

Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Fordele og ulemper ved at benytte bil og kollektiv transport - Hvad siger trafikanterne? Civilingeniør, Ph.D., Lykke Magelund; Hovedstadsomrddets Trafikselskab (HT) Hvorfor benytter nogle af storbyens

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Cyklens potentiale i bytrafik

Cyklens potentiale i bytrafik Civ.ing. Karen Marie Lei Krogsgaard,Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Civ. ing. Puk Kristine Nilsson, Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen. Cyklens potentiale i bytrafik

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Danskernes syn på sundhedsforsikringer

Danskernes syn på sundhedsforsikringer Danskernes syn på sundhedsforsikringer 15.06.2009 1. Indledning og sammenfatning Sundhedsforsikringer bliver stadig mere udbredte. Ved udgangen af 2008 havde knap 1 mio. danskere en sundhedsforsikring.

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995

Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport. Udgivelsesår: 1995 Titel: Cyklens potentiale i bytrafik, Bilagsrapport Udgivelsesår: 1995 Forfattere: Karen Marie Lei Krogsgaard, Civilingeniør Ole Kristoffer Jensen, Bach.oecon Puk Kristine Nilsson, Civilingeniør Lene Herrstedt.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Baggrund Business Danmark gennemfører hvert år en undersøgelse om medlemmernes kørselsmønstre og holdninger til adfærd i trafikken. Sælgere bruger generelt meget tid i deres biler. Derfor er det interessant

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg

røn Køreplan SIEMENS WIND POWER, Aalborg G røn Køreplan Brochure Siemens.indd 1 SIEMENS WIND POWER, Aalborg 30-06-2010 10:39:58 Brochure Siemens.indd 2 30-06-2010 10:39:58 Forord SIEMENS WIND POWER Aalborg arbejder for at bidrage til en bæredygtig

Læs mere

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen

BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING. Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen BESKÆFTIGELSE OG INTE GRATION 26. APRIL 2011 EFTERLØN OG NEDSLIDNING Jan Høgelund og Lars Brink Thomsen Med udgangspunkt i SFI s survey fra 2006, som er indsamlet i forbindelse med rapporten Handicap

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013

Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Side 1 af 12 YouSee A/S, Presse DATO 17/4-2013 INITIALER BWJ/IKJE Version: FINAL Forbrug af film- og tv-serier og pirateri i danske husstande 2013 Forord Denne analyse er den fjerde i en række, som YouSee

Læs mere

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry

SVT Sydnytt & Tv2/Lorry SVT Sydnytt & Tv2/Lorry Integration i Øresund Gennemført i August/september 2004 Udarbejdet af Pernille Bjørnholt Cand. scient. soc. JYSK ANALYSEINSTITUT A/S Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Formål

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Metode. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 14 Metode Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 277 1. Dataindsamling Denne rapport bygger på telefoninterviews med 3.481 repræsentativt udvalgte 15-24-årige unge fra hele Danmark.

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de?

Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Singlerne på boligmarkedet: Hvem er de og hvor bor de? Seminaret Hvor og hvordan vil vi bo?, Vejle 25. november 2010 Toke Haunstrup Christensen, Statens Byggeforskningsinstitut Baggrunden Indtil midten

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB

Region Hovedstaden. Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Region Hovedstaden Region Hovedstaden REGIONALT CYKELREGNSKAB Indhold 50 Forord 60 Regionale forskelle - Vi cykler i Region Hovedstaden 10 Sundhed på cykel 13 Cykling reducerer trængsel 14 Cyklen gør noget

Læs mere

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Grøn Køreplan. Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Grøn Køreplan Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling Forord Aalborg Kommune har i Bæredygtighedsstrategi 2008-11 en erklæret strategi om, at gennemføre adfærdsregulerende tiltag, der kan flytte

Læs mere

Billøs i bilsamfundet

Billøs i bilsamfundet Billøs i bilsamfundet Af Lykke Magelund, projektleder Transportrådet Nedenfor er gengivet sammenfatningen af rapporten Billøs i bilsamfundet som blev udgivet af Transportrådet i oktober 2000. Rapporten

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020

Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 % selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 Nærværende præsentation indeholder resultater for undersøgelsen om potentialet og barriererne for privat elbilisme

Læs mere

Der bliver kørt flere kilometer

Der bliver kørt flere kilometer Der bliver kørt flere kilometer Medlemmerne har gennemsnitligt kørt 32.200 erhvervskilometer i 2015, hvilket er et lille fald i forhold til 2014, men ellers på niveau med de foregående år. Den private

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning

INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER. Vejledning INSPIRATION TIL SPØRGEUNDERSØGELSER OG TÆLLINGER Vejledning Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Forslag til spørgsmål... 4 2.1 Spørgsmål med høj prioritet... 5 2.2 Supplerende spørgsmål... 6 2.3 Spørgsmål

Læs mere

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272

Trafik og bil. Business Danmark august 2012 BD272 Trafik og bil Business Danmark august 2012 BD272 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Skattereformen...

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

UNGE TRAFIKANTER. Delrapport 3. En sociologisk analyse om unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse

UNGE TRAFIKANTER. Delrapport 3. En sociologisk analyse om unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse UNGE TRAFIKANTER Delrapport 3 En sociologisk analyse om unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelse Oktober 2002 Unge trafikanter - en sociologisk analyse af unges mobilitet, fællesskaber og risikoopfattelser

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder Juni 2013 ISBN 978-87-92689-80-1 Københavns Kommune Juni 2013 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Nulpunktsmåling til cykliststrategi

Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5

Læs mere

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup

Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Ny metode bag læsertal i Index Danmark/Gallup Parterne bag Index Danmark/Gallup har med virkning fra 1. januar 2009 implementeret en række ændringer til optimering af metoden bag læsertallene i Index Danmark/Gallup.

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557)

Udlånskvitteringer viser at bilklub-bilerne bliver brugt til at tilbagelægge længere distancer og. 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Stationcar (SR47557) Odense Bilklub (paper) Trafikdagene 1998 Undersøgelsen af Odense Bilklub er foretaget som en før- og efterundersøgelse ved hjælp af spørgeskemaer, kørebøger og udlånskvitteringer. Undersøgelsen involverer

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark

Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark Rejsevaner blandt personalet i regionshuset, Region Syddanmark - 1 - Ansatte i Region Syddanmark, regionshuset, blev i marts 29 spurgt om deres rejsevaner til og fra arbejdsstedet. Hermed følger et overblik

Læs mere

Personbefordring i landdistrikterne

Personbefordring i landdistrikterne Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Bystruktur og cykling

Bystruktur og cykling Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder

Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Barselsfond for selvstændige Barrierer og muligheder Indledning ASE har i december 2012 spurgt ca. 800 selvstændige erhvervsdrivende om deres holdning til en barselsfond for selvstændige. Undersøgelsen

Læs mere

& '( " #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3 " #)

& '(  #) * + ,-.! /)-0/* * 0 0 00 * 02 * 3  #) #$ & '( #) * + #, $/)01 /)0/* * 0 0 00 * 02 * 3 /)0/* * #) '( 2222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222222

Læs mere

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter

Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Skole og Samfunds spørgeskemaundersøgelse 2008 -Elevplaner og kvalitetsrapporter Sammenfatning Forældrene er glade for elevplanerne 70 % af skolebestyrelsesmedlemmerne i Skole og Samfunds undersøgelse

Læs mere

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier

Samfundsøkonomiske analyser af cykelsuperstierne. Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal. Sekretariat for Cykelsuperstier Historier fra de samfundsøkonomiske analyser samt nøgletal Sekretariat for Cykelsuperstier Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte kontakt@incentive.dk / @ (+45) 2916 1223 / t incentive.dk / w

Læs mere

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien?

Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? Har tid værdien 0 i samfundsøkonomien? af Hans Ege, Strategichef i Hovedstadsområdets trafikselskab. a. Baggrund Samfundsøkonomisk værdisætning har vundet indpas som del af beslutningsgrundlaget for visse

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA

AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA AUGUST 2011 ERHVERVSBRUGERUNDERSØGELSE FOR NOTA 1. INDLEDNING... 1 2. DE NUVÆRENDE BRUGERE AF ERHVERVSSERVICE... 2 Erhvervsbrugernes profil... 2 Erhvervsbrugernes teknologiske profil... 6 Erhvervsbrugernes

Læs mere

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet

Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Morten Bue Rath og Martin Hornstrup Januar 2010 Kvinder trækker læsset i hjemmet mænd prioriterer jobbet Betragter man den samlede ugentlige på arbejdsmarkedet og i hjemmet, arbejder mænd og kvinder stort

Læs mere

Spørgeskema om langdistance transport

Spørgeskema om langdistance transport Spørgeskema om langdistance transport Velkommen til STOA projektets spørgeskemaundersøgelse vedrørende holdninger til langdistance transport og dets bidrag til global opvarmning. I dette spørgeskema vil

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov?

Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Kan elbiler dække bilisternes transportbehov? Linda Christensen, DTU Transport, lich@transport.dtu.dk Elbiler er endnu ret sjældne køretøjer i Danmark og for den sags skyld i den øvrige verden. Der er

Læs mere

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET...

VIL DELTAGE... AFTALE (INT: Sidste dato 14. marts 2007)... NOT KNOWN AT THIS NUMBER... SVARER IKKE... TELEFONSVARER... OPTAGET... 1. OFFENTLIG TRANSPORT - HT OMRÅDET - P70 ( -MAR-07) GODDAG. DU TALER MED %N FRA GALLUP INSTITUTTET. ER DET EN PRIVAT HUSSTAND, JEG HAR RINGET TIL? HVIS JA: KUNNE JEG I DEN FORBINDELSE KOMME TIL AT TALE

Læs mere

Undersøgelse om unge hjemløse

Undersøgelse om unge hjemløse Undersøgelse om unge hjemløse Marts 2015 Vi har i Kirkens Korshær undersøgt, om antallet af unge hjemløse under 30 år på Kirkens Korshærs varmestuer og herberger har ændret sig, og fået indsigt i, hvad

Læs mere

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne

Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Cykling og samfundsøkonomi - med resultater for cykelsuperstierne Incentive Holte Stationsvej 14, 1. DK-2840 Holte Incentive.dk VI FJERNER GÆTVÆRK FRA BESLUTNINGER Side 1 Hvem gavner cykelsuperstierne?

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Ældremobiliseringens datastuer

Ældremobiliseringens datastuer Ældremobiliseringens datastuer En måde at undgå teknologiske analfabeter? Claus Holst Eva Bonde Nielsen Daniæ Danmarks Institut for Ældrepædagogik Titel: Ældremobiliseringens datastuer - En måde at undgå

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde

E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013. post på din måde E-HANDEL 2013 INTERNETUNDERSØGELSE FORETAGET AF MEGAFON JULI 2013 post på din måde E-HANDEL 2013 Post Danmark A/S & Megafon 2013 Internetundersøgelse foretaget af Megafon, juli 2013 Respondenter: 1042

Læs mere

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem

Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Mangfoldighed på cykelstien er vejen frem Der mangler kvinder, børn og ældre på cykelstierne i New York. Ny undersøgelse viser at kulturelle tiltag er nødvendige for at mangfoldiggøre cykelkulturen og

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

Cykelregnskab for Region Hovedstaden

Cykelregnskab for Region Hovedstaden Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012

Aarhus Kommune. Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Aarhus Kommune Samlet rapport vedrørende sagsbehandling og kontakt i Aarhus Kommune i perioden 2010-2012 Denne rapport er en opsamlende, konkluderende sammenfatning baseret på fem undersøgelser gennemført

Læs mere

Energivejleder-forløb

Energivejleder-forløb Energivejleder-forløb Energivejleder Inden forløbet skal du udlevere hjemmeopgaven. Du kan understrege over for dem at det er vigtigt at de sørger for at udfylde skemaet, fordi de to næste moduler bygger

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere