FORÆLDREFORENINGEN BRUG FOLKESKOLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORÆLDREFORENINGEN BRUG FOLKESKOLEN"

Transkript

1 STATUSRAPPORT FORÆLDREFORENINGEN BRUG FOLKESKOLEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Opsummering af Brug Folkeskolens arbejde og resultater Rekruttering Udvikling og resultater på Brug Folkeskolens fokusskoler Opgørelse af forandring i elevsammensætningen En kvalitativ vurdering af Brug Folkeskolens effekt Spørgeskemaundersøgelse Forankring af rekrutteringsarbejdet Fokus på forankring Fastholdelse Eksempler på aktiviteter Udvikling og udfordringer Foreningen Kampagner Hjemmesiden, nyhedsbreve og facebook Politik og forvaltning Samarbejde, vidensindsamling og vidensdeling Presse Kontor og personale Brug Folkeskolen fremadrettet DEL 2: BILAG Bilag 1: Kvantitativ opgørelse af rekruttering og forandring i elevsammensætningen i perioden Bilag 2: Interviewundersøgelse af Brug Folkeskolens arbejde En kvalitativ vurdering af Brug Folkeskolens effekt. Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse 2011 Bilag 4: Årsrapport for Brug Folkeskolen på Amager 2011 Bilag 5: Årsrapport for Brug Folkeskolen i Bispebjerg 2011 Bilag 6: Årsrapport for Brug Folkeskolen på Nørrebro 2011 Bilag 7: Evaluering af Brug Folkeskolens projektperiode udarbejdet af evaluator Tove Rasmussen. 2

3 1. INDLEDNING FORÆLDREFORENINGEN BRUG FOLKESKOLEN afsluttede med udgangen af 2011 en treårig projektperiode, hvor vi i de tre københavnske bydele Amager, Bispebjerg og Nørrebro har arbejdet med rekruttering og fastholdelse af elever i folkeskolerne. Denne rapport samler vores resultater gennem de tre år. VORES FORMÅL Vores hovedformål er at arbejde med løsningsmodeller for bekæmpelse af segregering på lokale folkeskoler i socialt udsatte områder i København. Vi sætter folkeskolen positivt på dagsordnen og arbejder derved for at flere forældre vælger skolerne, så skolerne får bæredygtige elevsammensætninger 1. 1 Med bæredygtig elevsammensætning mener vi, at elevsammensætningen på en skole eller i en klasse er således, at der ikke er en overvægt at børn med en svag socio-økonomisk baggrund. I den sammenhæng vil vi referere til COWIs definition svag hjemmebaggrund. Børn med en svag hjemmebaggrund er kendetegnet ved at vokse op i en familie, hvor to eller tre af følgende faktorer præger hjemmet: At ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse, dvs. hverken en faglig eller en videregående boglig uddannelse, at mindst en af forældrene i hovedsagen lever af 3

4 Vores indgangsvinkel er forældreinddragelse som en løsningsmodel for udfordringerne på socialt og etnisk mangfoldige skoler, da forældres engagement er en afgørende faktor for at modvirke segregering og for at styrke elevernes læring. Vores indsats handler sideløbende om at skabe social sammenhængskraft i vores lokalsamfund, der kommer via det kendskab og fællesskab, der opstår mellem børn og voksne på og omkring de lokale folkeskoler. Denne sammenhængskraft har således betydning i forhold til at skabe mere tryghed i socialt udsatte områder. Vi har i projektperioden modtaget midler fra Egmontfonden, det tidligere Integrationsministerium og Københavns Kommune, hvilket har betydet, at vi har haft et sekretariat med tre bydelsmedarbejdere og en projektleder. DET SÆRLIGE VED BRUG FOLKESKOLEN En af de store styrker ved Forældreforeningen Brug Folkeskolen er, at vi forener praksisniveauets viden fra forældre og skoler med det politiske/administrative niveau og relevant forskning. Både foreningens frivillige og ansatte er forældre, der selv bruger folkeskolen. Det giver os en særlig kompetence og legitimitet i arbejdet med andre forældre og folkeskolens interessenter. Vi er desuden en stemme for forældre på de skoler, hvor forældrene ikke tidligere har været så markante og højtråbende. Vores force er, at vi kan sætte hverdagens erfaringer i spil i vores arbejde med aktioner og indsatser, der igen kan generere en viden, der bringer skolerne videre. Vores netværksmetode og vedholdende kontakt med skolerne sikrer implementering og dermed reel ændring af praksis omkring forældreinddragelse og forældreengagement. Hermed sikres også, at forældregruppen på den enkelte skole selv er med til at definere indholdet af forældresamarbejdet. DENNE RAPPORT I denne rapport har vi samlet erfaringer og resultater fra projektperioden. Vi har udover vores egen afrapportering fået foretaget en ekstern evaluering af evaluator Tove Rasmussen. Vi har bedt evaluatoren om at sætte fokus på områder i foreningens og projektets arbejde, hvor der er udfordringer, og hvor vi kan udvikle os. Evalueringen er vedlagt som bilag. Vi har desuden selv foretaget en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse, hvor vi har stillet en række spørgsmål til vores samarbejdspartnere på skolerne, det vi har kaldt skolernes forandringsagenter. Spørgeskema- og interviewundersøgelsens resultater kommenteres her i rapporten og er vedlagt som bilag. Hvis man ønsker at vide mere om de tre bydeles aktiviteter, er de tre bydeles årsrapporter for 2011 også vedlagt som bilag til denne rapport. kontanthjælp eller førtidspension, og at barnet ikke bor hos far eller mor (jf. s i Den sociale smeltedigel. Olsen 2009, Forlaget Sohn). Derudover har forskerne ved Århus Universitet Simon Calmar Andersen og Mette K. Thomsen påvist, at andelen af tosprogede elever i en klasse helst ikke skal overstige 50 %, hvis det ikke skal påvirke elevernes faglige resultater. 4

5 2. OPSUMMERING AF BRUG FOLKESKOLENS RESULTATER OG AKTIVITETER Vores resultater: Stor effekt for vores samarbejdsskolers arbejde med rekruttering af nye forældre og elever. En spørgeskemaundersøgelse til forældre, skoler og forvaltning udarbejdet i 2012 viser, at særligt vores aktiviteter med forældrenetværk og netværksmøder har stor effekt. Derudover har børnehavebesøg og Brug Folkeskolens arbejde for at gøre skolerne mere synlige i deres lokalområde også en effekt for rekrutteringen til den enkelte skole. Positiv udvikling i forhold til etnisk og socialt blandede elevsammensætninger på de syv skoler Brug Folkeskolen har samarbejdet med de sidste tre år. Vurderingen er foretaget på baggrund af en kvantitativ analyse af data om skolernes antal elever med vestlig og ikke-vestlig baggrund 2 fra Kategorierne vestlig og ikke-vestlig er brugt, fordi det er i disse kategorier Københavns Kommune har opgjort data for antal elever i skolerne. 5

6 På baggrund af en kvalitativ undersøgelse af Brug Folkeskolens effekt fra 2012, kan det konkluderes, at den positive udvikling i elevsammensætningerne skyldes, at Brug Folkeskolen er lykkedes med fire faktorer: o at ramme målgruppen af etnisk danske forældre, der overvejer andre skolevalg end den lokale folkeskole o at skabe videndeling på tværs af skoler o at styrke samarbejdet mellem børnehave og skoler o at sætte segregering på den lokalpolitiske dagsorden Vores aktiviteter spænder over: Intervention og aktioner, der fremmer søgning til folkeskoler i skoledistrikter, der har mange socialt udfordrede familier: Arrangementer i børnehaver og på skoler, facilitering af forældrenetværk, dialog og information. Interventioner og aktioner, der støtter forældre i at engagere sig på mangfoldige skoler, hvor forældresamarbejde er udfordrende og kræver stor indsats. Vi har iværksat workshops, konference og støtte af kontaktforældre på skolerne. Fremme af en skolekultur og professionel kultur, hvor der er plads til og facilitering af forældreengagement og udnyttelse af forældrenes ressourcer i skolens virke samt udvikling via konsultation og udviklingsarbejde med skolernes lærere, ledere og bestyrelser. Både med henblik på rekruttering af elever og fastholdelse efter skolestart: Vidensdeling og formidling af forældreperspektiver til skoleledere, lærere og skolebestyrelser. Vi har gennemført en frafaldsanalyse på Nørrebro i Forslag og bidrag til det politiske og administrative arbejde samt til almen debat mhp. at løse udfordringer med etnisk og socialt segregerede skoler: Debatmøder, sparring, udveksling og udvikling, samt arbejde i Københavnermanifestgruppen. Vidensindsamling og vidensdeling nationalt og internationalt. 6

7 Brug Folkeskolens konference om forældreinddragelse REKRUTTERING Brug Folkeskolens hovedformål har fra begyndelsen været aktiviteter, der får flere forældre til at vælge den lokale folkeskole. Vi besøger børnehaver til forældremøder og førskolemøder, hvor forældre fra de lokale folkeskoler fortæller om deres egne overvejelser omkring skolevalg og deres faktiske erfaringer med deres børns skole. Vi danner og faciliterer netværk mellem forældre, hvilket styrker forældrene i deres skolevalg, fordi de oplever, at de ikke er alene om at vælge den lokale folkeskole til. Vi arrangerer netværksmøder på skolerne, hvor vi sammen med skolerne inviterer forældrene indenfor til skolesnak og kulturelle aktiviteter, hvor forældrene kan opleve skolen indefra. Vi udsender elektroniske og trykte nyhedsbreve, hvor vi fortæller de gode historier om skolerne, ligesom vi producerer artikler til Brug Folkeskolens hjemmeside. Vi har desuden mindst én stor kampagneaktivitet årligt i forbindelse med en aktionsdag for folkeskolen. Vores arbejde har omfattet 20 skoler i alt, hvoraf den intensive indsats har foregået på syv skoler. Læs om de konkrete aktiviteter for 2011 i bydelenes rapporter, bilag

8 Netværksmøde på Blågård Skole UDVIKLING OG RESULTATER PÅ VORES FOKUSSKOLER Der er stor forskel på de tre bydele, som Brug Folkeskolen har arbejdet i gennem denne treårige periode, og derfor er det svært at tale om en samlet udvikling i Brug Folkeskolens arbejde. De varianser, der er tale om, spænder fra store forskelle i bydelenes demografi, skoler berørt af skolesammenlægninger og distriktsændringer. I enkelte tilfælde kan ydre omstændigheder, som f.eks. bandekrigen på Nørrebro, offentliggørelse af ranglister fra Undervisningsministeriet mv. have betydning for udviklingen i skolernes mulighed for og evne til at tiltrække elever med stærk hjemmebaggrund. For at give et retmæssigt og nuanceret billede af Brug Folkeskolens arbejde og effekt gennemgås de tre bydele hver for sig OPGØRELSE AF FORANDRING I ELEVSAMMENSÆTNINGEN Her følger en opgørelse af antal elever i indskoling og andel heraf med ikke-vestlig baggrund før og efter Brug Folkeskolens treårige projekt med afsæt i en kvantitativ vurdering. 8

9 På baggrund af en opgørelse af det samlede antal elever i de syv skoler på Nørrebro, i Bispebjerg og på Amager som Brug Folkeskolen har arbejdet med i projektperioden fra 2009 til og med 2011 beskrives kort de tendenser, der gør sig gældende. Gennem projektperioden er skolernes distrikter løbende blevet ændret, og der er sket skolesammenlægninger nogle steder. Det er derfor ikke muligt entydigt at aflæse Brug Folkeskolens effekt via disse data. Se Bilag 2 for uddybende information, om udviklingen på hver enkelt skole. AMAGER Brug Folkeskolen har på Amager primært fokuseret sit arbejde på Amager Fælled Skole, Lergravsparkens Skole og Dyvekeskolen. Amager Fælled Skole har haft en markant udvikling både i forhold til et øget antal elever i indskolingen og en lavere andel af elever med ikke-vestlig baggrund. Dette skyldes, at skolen gennem hele projektperioden har været i en positiv udvikling, hvor faktorer som en proaktiv skoleleder, ny profil og engagerede forældre, hvoraf nogle har været meget engagerede i Brug Folkeskolen, har skabt disse markante forandringer. Lergravsparkens Skole er ligeledes i en rigtig fornuftig udvikling, men arbejdet på skolen handlede i starten af projektperioden om at stabilisere elevantallet efter en skolesammenlægning og under en længerevarende fysisk renovering af skolen. Antallet af elever i indskolingen på Lergravsparkens Skole er fastholdt og seneste tal fra skoleindskrivning 2011/2012 indikerer en stigning. Andelen af elever med ikke-vestlige baggrund er fastholdt på et niveau, der afspejler skolens distrikt. Dyvekeskolen har ikke oplevet samme positive udvikling som de to andre skoler på Amager, hvilket dels skyldes at Dyvekeskolens situation har været sværere at vende pga. et mindre distrikt og derved færre forældre at komme i dialog med. Derudover er Dyvekeskolen en del af fire-skolesamarbejdet på Amager, hvortil der har været knyttet mange negative historier og bekymringer, hvilket har påvirket arbejdet på skolen. Dyvekeskolen er ved projektets afslutning i en situation, hvor det er lykkedes at fastholde og tiltrække en gruppe engagerede forældre, samtidig er skolen ved at lægge sidste hånd på udviklingen af en 9

10 ny profil og fire-skolesamarbejdet er ved at være tilrettelagt, så det for alvor kan etableres. Forudsætningerne er således til stede for at skolen, med en massiv indsats, kan sætte skub i en positiv udvikling. Den samlede vurdering af arbejdet på alle syv skoler er, at arbejdet med at få en mere etnisk og socialt blandet elevsammensætning er lykkedes på tværs af bydele og skoler. Således er andelen af elever med ikke-vestlig baggrund faldet på mange af skolerne og fastholdt på samme niveau på enkelte skoler. BISPEBJERG I Bispebjerg har Brug Folkeskolen fokuseret på Tagensbo Skole og Grøndalsvængets Skole. På Tagensbo Skole er antallet af elever i indskolingen faldet. Andelen af elever med ikke-vestlig baggrund er på samme niveau, som da projektet startede. Tagensbo Skoles udvikling har gennem projektperioden vist sig svær at vende, da det har været en udfordring at finde en stabil forældregruppe, som vil og kan engagere sig i arbejdet på skolen. Tagensbo Skole fik i 2011 ny skoleleder, som har et stort fokus på rekruttering, og det er Brug Folkeskolens vurdering, at dette kan gøre en forskel for den fremtidige udvikling på skolen, men det vil kræve en massiv og vedholdende indsats. På Grøndalsvængets Skole har der gennem projektperioden været en langsom, men positiv udvikling imod en bæredygtig elevsammensætning, og antallet af elever i indskolingen har gennem hele perioden været fornuftig. 10

11 NØRREBRO På Nørrebro har Brug Folkeskolen fokuseret sin indsats på Rådmandsgade Skole og Blågård Skole. Rådmandsgade Skole er i en solid udvikling, hvor andelen af elever med ikke-vestlig baggrund er faldende grundet en stigning i antallet af elever med etnisk dansk baggrund 3. Antallet af elever i indskolingen er dog ikke steget samlet set, hvilket skyldes at skolen, med tilladelse fra forvaltningen, de sidste to år har fået lov til at være tresporet frem for firesporet, da det vurderes at give bedre forudsætninger for at lave bæredygtige klasser i forhold til elevsammensætningen. På Blågård Skole er det samlede antal elever faldet gennem projektperioden: Skolen har haft nogle turbulente år med en skolesammenlægning i 2009, bandekrig i området og en hård medfart i pressen i foråret 2011 på grund af dårlige afgangsprøveresultater for 2009, og elevnedgangen kan formentlig skyldes disse omstændigheder. Skolen er dog perioden igennem lykkedes med at tiltrække en gruppe etnisk danske børn i indskolingen, og har ved projektafslutningen en elevsammensætning, der afspejler distriktets befolkningssammensætning EN KVALITATIV VURDERING AF BF s EFFEKT Brug Folkeskolen har udarbejdet en kvalitativ analyse som supplement til ovenstående data for skolerne, som nuancerer og uddyber, hvilken effekt Brug Folkeskolens arbejde har haft og hvilke andre faktorer, der har spillet ind på skolernes udvikling. Vi har interviewet skoleledere og børnehaveklasseledere på tre af vores indsatsskoler, én i hver bydel. Se bilag 3 for uddybende viden om den kvalitative analyse. 3 Efter projektperiodens afslutning har Københavns Kommunes borgerrepræsentation besluttet, at lukke Hillerødgade Skole og overføre skolens elever til Rådmandsgade Skole. Det betyder, at skolens andel af tosprogede elever kommer over 80 % igen og tegner et billede af, at skævheden i elevfordeling igen er stigende på Nørrebros folkeskoler, hvor to folkeskoler nu har en vigende andel tosprogede elever og er på vej ned under de 20 %. 11

12 Den samlede konklusion på baggrund af denne kvalitative analyse er, at Brug Folkeskolen primært har haft en effekt i forhold til elevsammensætningen på de enkelte skoler. Nogle af skolerne har oplevet elevfremgang, mens andre ikke har og derfor kan selve målet om øget søgning og fastholdelse på mangfoldige folkeskoler ikke siges at være entydigt opfyldt. Når dette overordnede mål ikke er nået på alle skoler, handler det om, at der er så store lokale og demografiske forskelle skolerne imellem, f.eks. om hvor stort og bredt et elevgrundlag, der er at rekruttere fra. Men det er lykkedes Brug Folkeskolen gennem netværksarbejdet at ramme målgruppen af etnisk danske forældre, og der er etableret en solid grobund for at denne udvikling kan fortsætte. Det er også lykkedes for Brug Folkeskolen udover sin direkte indflydelse på forældrenes skolevalg at sætte fokus på forældrenes mulighed for at indtage rollen som ambassadør for deres barns skole, at skabe vidensdeling på tværs af skoler, at styrke samarbejdet mellem børnehaver og skoler og at sætte segregeringen i skolesystemet på den politiske dagsorden. Alle faktorer har indirekte indflydelse på søgningen og fastholdelsen af elever på Københavns mangfoldige folkeskoler i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro. Samtidig er det relevant at forholde sig til, at Brug Folkeskolens arbejde foregår i en virkelighed, hvor scenariet ikke ville være status quo uden Brug Folkeskolens tiltag. Tilkendegivelserne fra skolelederne understreger dette: Jeg ser sådan på det, at hvis ikke det her arbejde var kommet i gang for 6-7 år siden, så havde Hellig Kors Skole [Blågård Skole] nok været en skole i en fuldstændig parallel situation med Klostervænget Skole og Hillerødgade Skole i dag. Det blev vi ikke. Både Klostervænget og Hillerødgade 4 har jo stort set ingen børn, de har sådan set meget god undervisning, men de er marginaliserede. Klaus Mygind, skoleleder Blågård Skole. For spørgsmålet er naturligvis ikke kun, hvilke forandringer Brug Folkeskolens projekt har medført, men også hvilke scenarier projektet har været med til at forhindre: vi har ikke fået en ren tosproget skole, vi kunne gøre sådan her (knipser med fingrene) og så ville man fylde den her skole med tosprogede børn, og så havde de danske forældre trukket sig. Per Flemming Jørgensen, skoleleder på Grøndalsvængets Skole. Brug Folkeskolens indsats beskrives af respondenterne i interviewundersøgelsen som ringe i vandet, der langsomt breder sig, som stolper der sættes i en udviklingsfase og som en investering over tid. Men effekten af projektet skal ses i relief af, hvordan scenariet for skolerne ville have udviklet sig uden foreningens tiltag, hvor der er en reel og overhængende fare for, at skolerne marginaliseres den sociale slagside ned af og uden reel tilknytning til kvarterets forskellige forældregrupper. Brug Folkeskolen har arbejdet for at fastholde, styrke og udvikle de mangfoldige folkeskoler i København, og skabe fokus på en af folkeskolens kerneværdier - folkeskolen som et solidt løsningsforslag til lokalt at modvirke og mindske den voksende segregering i det københavnske skolevæsen. 4 Hillerødgade Skole og Klostervænget Skole er begge heldagsskoler med et lille elevoptag. Efter projektets afslutning har Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune indstillet til at Hillerødgade Skole lukkes i

13 3.4. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF BRUG FOLKESKOLENS EFFEKT Brug Folkeskolen har i februar 2012 gennemført en anonym spørgeskemaundersøgelse for forandringsagenter, der består af forældre, personale på skoler og i forvaltningen, som alle har samarbejdet eller haft kontakt med Brug Folkeskolen. Hensigten med undersøgelsen har været at vurdere, hvordan foreningens arbejde har påvirket og udviklet skolernes rekrutterings- og fastholdelsesarbejde. 20 respondenter har besvaret spørgeskemaet. Succeskriteriet for samarbejdet med forandringsagenterne var, at der kunne måles en positiv udvikling på min. halvdelen af de undersøgte områder, og at der ikke blev målt tilbagegang. For uddybning se bilag 4. Brug Folkeskolen har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til skolernes arbejde med rekruttering herunder forældrenetværk, børnehavebesøg og skolens synlighed i lokalområdet samt fastholdelse herunder arrangementer for kontaktforældre, forældresamarbejde og sociale relationer på skolen. På baggrund af respondenternes svar spores en positiv udvikling på alle disse områder. Fremgangen er størst i forhold til skolernes arbejde med rekruttering, herunder er det arbejdet med forældrenetværk og afholdelse af netværksmøder for kommende skoleforældre, der vurderes at have størst effekt, mens både børnehavebesøg og skolernes synlighed i lokalområdet også vurderes at have effekt. Skolernes arbejde med fastholdelse vurderes at være i en positiv udvikling på baggrund af Brug Folkeskolens arbejde, men udviklingen er ikke så markant som for skolernes arbejde med rekruttering. I den samlede vurdering af Brug Folkeskolens arbejde vurderer 70 %, at foreningens arbejde har haft stor effekt eller effekt for rekrutteringen til skolen. Kun 5 % vurderer, at foreningens arbejde ikke har haft effekt. I forhold til foreningens effekt for fastholdelsen af elever på skolerne, vurderer 45 %, at foreningens arbejde har haft stor effekt eller effekt, mens 30 % vurderer, at foreningens arbejde har haft lille effekt og 5 % vurderer, at projektet ikke har haft effekt. Målet om en positiv udvikling for skolernes arbejde med rekruttering og fastholdelse må, på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, vurderes at være nået tilfredsstillende. 13

14 To kåde forårsdrenge med Brug Folkeskolens balloner fra Nørrebro Festival FORANKRING AF BF s REKRUTTERINGSARBEJDE Et af målene for Brug Folkeskolens arbejde i den treårige periode har været at arbejde for, at skolerne forankrer rekrutteringsmetoderne i egen praksis, så de selv gradvist overtager organiseringen og udførelsen af børnehavebesøg og netværksmøder på skolerne. I den proces er Nørrebro længst som bydel, hvilket er naturligt eftersom Brug Folkeskolen startede her, og foreningen nu har arbejdet i bydelen i ni år. Foreningen har samarbejdet med skolerne over en lang periode, således at både lærere og ledere har oplevet det positive udbytte af arbejdet og selv har gjort sig mange erfaringer med det. Amager og Bispebjerg er godt på vej, men vi må konstatere, at det er en proces, der tager tid at forankre, både fordi skoler er meget forskellige med forskellige prioriteringer, men også fordi, at rekrutteringsarbejdet i sig selv er en tidskrævende aktivitet, der kræver meget organisering, som det kan være svært at finde ressourcer og midler til i en travl skolehverdag. AMAGER På Amager har indsatsen koncentreret sig om Amager Fælled Skole, Lergravsparkens Skole og 14

15 Dyvekeskolen. Brug Folkeskolen har dog også haft fokus på Sønderbro Skole, Sundbyøster Skole og Peder Lykke skolen i rekrutteringsarbejdet. Brug Folkeskolen har haft et tæt samarbejde med Amager Fælled Skole omkring rekrutteringsindsatsen, som både frivillige forældre fra Brug Folkeskolen og skolens leder og børnehaveklasselærere har deltaget i. Skolen har fokus på rekruttering og har gennem samarbejdet med Brug Folkeskolen udviklet deres syn på og mulighed for at bruge forældre som ambassadører for skolen. Selve organiseringen af forældres deltagelse i skolecafeer og forældremøder i børnehaver er sket via Brug Folkeskolen. Vores vurdering er, at skolens store fokus på rekruttering giver gode forudsætninger for at arbejde med en reel implementering af rekrutteringsarbejdet til skolen selv, men det vil kræve en periodevis overdragelse. På Lergravsparkens Skole har Brug Folkeskolen flere engagerede forældre og et godt samarbejde med skolebestyrelsen. Gennem projektet er desuden etableret et godt samarbejde med skoleledelsen, der har fortsat større fokus på skolens indsats med rekruttering. Skolen var før projektets start gennem en sammenlægning og har været under renovation indtil 2011, hvilket har betydet at dialogen med forældre i distriktet har været påvirket af disse faktorer. I 2011 synes rekrutteringsarbejdet for alvor at begynde at bære frugt samtidig med, at skolen er landet på sine ben efter sammenlægning og renovering. Skolen har via solide forældrekræfter og et godt samarbejde med skoleledelsen fornuftige forudsætninger for, at der kan ske en periodevis overdragelse af organiseringen af forældre i rekrutteringsarbejdet som ellers er forløbet gennem Brug Folkeskolen. Indsatsen på Dyvekeskolen har været præget af frustration omkring det nye fireskolesamarbejde på Amager, hvor særligt Dyvekeskolen er blevet negativt italesat af forældre på andre skoler i lokalområdet. Desuden har uklarhed omkring den kommende profil skabt bekymringer blandt kommende skoleforældre. I 2011 er profilen faldet på plads, og skolen er ved at være klar til at implementere denne fra skoleåret 2012/2013. Samtidig har Dyvekeskolen haft et lille distrikt med få elever, der i 2011 er blevet gjort større. Der ligger en stor indsats i, at rekrutteringsindsatsen når ud til de nye dele af skolens distrikt. BF s vurdering er, at der fortsat er stort behov for en indsats omkring rekruttering på skolen. BISPEBJERG I Bispebjerg har arbejdet koncentreret sig om Tagensbo Skole, der også har været gennem en hård sammenlægningsproces, og Grøndalsvængets Skole med nogle små udstikkere til Lundehusskolen. På Tagensbo skole har det primært, i første halvdel af projektperioden, været et samarbejde mellem Brug Folkeskolen i Bispebjergs projektmedarbejder og skolens integrationsvejleder, der har ført til en række børnehavebesøg og netværksmøder. I starten af projektperioden oplevede vi i Bispebjerg en stor udfordring med at komme igennem til børnehavernes ledere, da de ikke rigtig troede på projektet og afviste, at det ville nytte noget. De mente ikke, at forældrene ville deltage i hverken forældremøder i institutionen eller skrive deres barn op til skolen. Ved projektets afslutning oplever vi dog, at institutionslederne og ansatte i en vis udstrækning har ændret holdning. Institutionerne har fået et godt kendskab til Brug Folkeskolen og dens formål og et godt samarbejde er blevet etableret. Det betyder, at den nye skoleleder, der kom til skolen i april 2011, har kunnet gå mere direkte ind i institutionerne, som har været åbne overfor informationer fra og om skolen. Skolelederen har imidlertid også ønsket i langt højere 15

16 grad at styre møderne selv og ikke tage forældre med ud. Der er i løbet af den treårige projektperiode kommet en stigende positiv opmærksomhed omkring Tagensbo Skole, men der er stadig et stort arbejde, der skal gøres. Nybyggede boligkvarterer i Tagensbo Skoles distrikt, har bragt en ny forældregruppe til området. I 2011 er der arbejdet målrettet for at invitere de nye forældre grupper til arrangementer på skolen, hvilket er lykkedes, men vi kan ikke sige noget om en øget søgning på nuværende tidspunkt. Grøndalsvængets Skole har i løbet af den treårige periode åbnet meget op i forhold til den indledende skepsis overfor forældrevinklen på rekrutteringsarbejdet og er i dag meget glade for arbejdet. En udfordring for projektmedarbejderen har været, at det har været uklart, hvem der fik Københavnermodeltimer på skolen, og hvordan de blev brugt. Derfor har ansvarsfordelingen også været mere utydelig og svær at navigere i med hensyn til planlægning af børnehavemøder og netværksmøder for projektmedarbejderen. Brug Folkeskolen har arbejdet med at støtte skolebestyrelsen i at igangsætte udarbejdelsen af principper for kontaktforældrearbejdet og aktiviteter for forældrene i de yngste klasser. Der er stadig et stykke vej før de besluttede principper reelt er implementeret, og det er Brug Folkeskolens vurdering er der fremadrettet fortsat vil være behov for en indsats fra foreningen. Rådmandsgade Skole, netværksmøde 2011 NØRREBRO I den sidste treårige periode har vi arbejdet mest koncentreret omkring Blågård Skole og Rådmandsgade Skole, hvor arbejdet har været aftagende i forhold til Guldberg Skole, da denne skole har været inde i en rivende udvikling. Fra at være en et-sporet skole har den nu har fire spor og er fyldt op med egne distriktsbørn. Vores indsats var intensiv de første år på skolen, men vores skøn er at kræfterne er bedre brugt på Rådmandsgade og Blågård Skole, der har mere skæve skoledistrikter socialt og etnisk og derfor også langt større udfordringer i forhold til at rekruttere elever. Guldberg Skole bør dog have opmærksomhed på at tiltrække og fastholde minoritetsbørnene fra distriktet, da disse nu udgør under 20 % af skolens elever. 16

17 Blågård Skole har haft en udfordrende periode. Skolen har været gennem en sammenlægning (Helligkors Skole og Blågårdskolen), hvilket har betydet et meget stort elevfrafald. På trods af den krævende fase, hvor skolen skulle forene to skolekulturer, ombygges og kæmpe med et stort økonomisk underskud, har skolen holdt fast i, at rekrutteringsindsatsen skulle prioriteres. Skolen har et fasttømret team, der understøttet af midler fra Københavnermodellen, gradvist mere og mere har overtaget styringen både i forhold til børnehavebesøg og netværksmøder. Blågård Skole har i samme periode inkluderet forældre fra indskolingen i indsatsen, så de både er med til at sætte deres præg på de aktiviteter, der arrangeres for kommende årgang, og selv er aktive deltagere i dem. Brug Folkeskolens forældre gik i de første år ud uden personale fra skolerne, hvor vi igennem de tre sidste år altid har mindst en børnehaveklasseleder med fra skolen. I samme periode har børnehaveklasselederne delt børnehaverne imellem sig, så hver børnehaveklasseleder dyrker kontakten til to eller tre af kvarterets børnehaver. Brug Folkeskolens projektmedarbejder på Nørrebro bistår fortsat arbejdet med at ringe rundt til børnehaverne for at få aftalerne i stand, da denne del af arbejdet er den mest tidskrævende. Brug Folkeskolen organiserer også de forældre, der går med ud på besøgene. Med hensyn til netværksmøder holder skolen flere planlægningsmøder om året, hvor de evaluerer afviklede netværksmøder og laver planer for de kommende møder. Der arrangeres gennemsnitligt tre netværksmøder om efteråret og tre om foråret. Skolen booker selv de kulturelle aktiviteter og sørger for mad til møderne. Skolens rekrutteringsteam er blevet rigtig gode til at kommunikere og informere om deres arbejde til de kommende forældre, så de har mulighed for at kigge dybere ind i skolens pædagogiske og faglige praksis omkring børnenes skolegang. På Rådmandsgade Skole kører samarbejdet med Brug Folkeskolen også godt, men i forhold til forankring af rekrutteringsaktiviteterne er nogle aktiviteter længere end andre. Til gengæld har der været plads til forskellige aktiviteter af mere eksperimenterende og udviklende art. Skolens bestyrelse planlægger sammen med et lærerudvalg hvert år Åbent Hus på skolen før skoleindskrivningen, hvor der er god lejlighed til at møde både forældre, elever og lærere på skolen, samt se nogle af de aktiviteter, skolen byder på. Brug Folkeskolen er altid til stede på dagen, men har ellers ingen andel i planlægning og udførsel. Det samme gælder et årligt loppemarked på skolen, som planlægges og udføres af skolens bestyrelse, hvor kvarteret inviteres indenfor. Brug Folkeskolen er stadig meget aktiv i forhold til planlægning af børnehavemøder, men er i højere grad end tidligere lykkedes med at få børnehaveklasseledere til at gå med ud, hvilket også har skærpet deres fokus på at få en god kontakt og dialog med områdets børnehaver, som de har udnyttet med henblik på at få en bedre viden om de kommende skolebørn, før de starter på skolen. Brug Folkeskolen er stadig hovedarrangør på et årligt netværksmøde, hvor kommende årgangs børn og forældre inviteres ind sammen med de nuværende børnehaveklasser til en musikalsk fortælling og efterfølgende spisning. Til arrangementet i 2011 lykkedes vi med at få en gruppe forældre fra skolen til at stå for madlavning til arrangementet, og vi håber på, at skolen og forældrene vil gøre dette til en tradition, da der var stor begejstring for det blandt alle, hvilket betød at en bredere skare af skolens forældre var repræsenteret på dagen. Denne type arrangement betragter vi som et kombineret rekrutterings- og 17

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008

Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Brug Folkeskolen erfaringsrapport 1.september 15.januar 2008 Erfaringsrapport - Brug Folkeskolen på Bispebjerg Resume På Bispebjerg vælger 48% af forældrene distriktsskolen fra. 25% af forældrene vælger

Læs mere

BILAG TIL BRUG FOLKESKOLENS STATUSRAPPORT 2009-2011

BILAG TIL BRUG FOLKESKOLENS STATUSRAPPORT 2009-2011 BILAG TIL BRUG FOLKESKOLENS STATUSRAPPORT 2009-2011 BILAG 1: En kvantitativ opgørelse af rekruttering og forandring i elevsammensætningen i perioden 2009-2011. S. 2-15 BILAG 2: Interviewundersøgelse af

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER

KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER KROGÅRDSKOLENS KONTAKTFORÆLDREFOLDER 2011-2012 Vær med til at skabe trivsel i dit barns klasse Vær med til at sikre det gode samarbejde mellem Forældre og lærere/ pædagoger Få større indflydelse på dit

Læs mere

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på:

Den nuværende sprogindsats i de københavnske vuggestuer og børnehaver lægger vægt på: KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8 En styrket og udvidet sprogindsats Baggrund I juni 2011 blev der i forbindelse med Integrationspakken iværksat en række tiltag på sprogområdet

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen.

Forårs SFO skal være medvirkende til, at børnene får et godt afsæt for den første tid i skolen. Evaluering af Forårs SFO I forbindelse med beslutningen om Sammen om de yngste i Børn- og Ungeudvalget d. 11. juni 2013, blev det besluttet, at der pr. 1. marts 2014 etableres obligatorisk forårs SFO på

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Hvordan får vi et mangfoldigt forældreengagement? - Indsigter fra 14 Københavnske skolers arbejde -

Hvordan får vi et mangfoldigt forældreengagement? - Indsigter fra 14 Københavnske skolers arbejde - Hvordan får vi et mangfoldigt forældreengagement? - Indsigter fra 14 Københavnske skolers arbejde - Materialet Som led i en kampagne iværksat af Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i Københavns

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Til Skolebestyrelserne

Til Skolebestyrelserne . 28-10-2010 Til Skolebestyrelserne Til de foregående møder vedrørende skolesammenlægningen på Amager er der blevet stillet en del spørgsmål. Svarene på disse spørgsmål kan læses i dette dokument. Eventuelt

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016

Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole

Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Greve Kommune Forældretilfredshed Tune Skole Undersøgelse af forældres tilfredshed omkring Tillid til skolen Kontakt i skole-hjemsamarbejdet Forældrenes engagement Forældremøder og skole-hjemsamtaler Skolebestyrelsen

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016

Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Januar 2016 Evaluering af Foreningsunderstøttelse i Gellerup/Toveshøj Ekstern evaluator: Nanna Schneidermann, Ph.D. i antropologi, schneidermanns@gmail.com Introduktion Dette er en slutevaluering af projektet Foreningsunderstøttelse,

Læs mere

Bliv kontaktforælder. Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen

Bliv kontaktforælder. Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen Bliv kontaktforælder Det er en vigtig opgave for trivslen på skolen 1 Hvad er en kontaktforælder? Skolebestyrelsen på Usserød Skole og skolens ledelse ser kontaktforældrene som en vigtig del i at realisere

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Att.: Borgmesterens Afdeling Side 1 af 6 Børn og Unges svar på forespørgsel vedrørende implementering af folkeskolereformen Socialdemokraterne i Aarhus Byråd har 9. februar

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Referat af bestyrelsesmøde i Forældreforeningen Brug Folkeskolen Referat af bestyrelsesmøde i Forældreforeningen Brug Folkeskolen Mandag d. 24. august 2015, kl. 17:00-19:00 Søllerødgade 33, Nørrebro Tilstede: Jakob, Anja, Anna, Henriette, Marianne, Yanaba (Pia Hegner

Læs mere

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE

ENDRUPSKOLEN. Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE ENDRUPSKOLEN Antimobbestrategiplan FREDENSBORG KOMMUNE Indhold Indledning Definition på mobning Skolens politik Målsætning Evaluering Handleplan til lærere til forebyggelse af mobning Forældreindsats til

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet

Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER. Nyhedsbreve om projektet JANUAR M ARTS 2012 1. NUMMER Nyhedsbrev STYRKET SKOLE-HJEM SAMARBEJDE MED DE TOSPROGEDE FORÆLDRE I RINGKØBING-SKJERN KOMMUNES GRUNDSKOLER I dette nummer 1 Hvad vil vi med projektet? - formålet 2 Målet

Læs mere

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed

Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om

Læs mere

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik

Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Elever som ambassadører for tryg cykeltrafik Baggrund En typisk problemstilling i forbindelse med et skolevejsprojekt er, at både skoler og forældre forventer, at den tekniske forvaltning løser situationen

Læs mere

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.

I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer

Læs mere

Kontaktforældre på Hornbæk Skole. Tips, ideer og retningslinjer

Kontaktforældre på Hornbæk Skole. Tips, ideer og retningslinjer Kontaktforældre på Hornbæk Skole Tips, ideer og retningslinjer Forord En god skole skabes ikke kun af søde elever og dygtige lærere. Det er heller ikke nok med spændende bøger, flotte klasselokaler og

Læs mere

Informationsfolder til Kontaktforældre

Informationsfolder til Kontaktforældre SPURVELUNDSKOLEN Informationsfolder til Kontaktforældre Revideret 23. september 2015. Telefon SKOLEN: 6375 2700 Skolens e-mail: spurvelundskolen.buf@odense.dk Skolens hjemmeside: www.spurvelundskolen.dk

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole

Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole Værdiregelsæt for Ikast Nordre Skole VÆRDIREGELSÆTTET BES TÅR AF: Vores vision og mål Vores værdier og deres betydning Levendegørelse af værdier Regelsæt og prioriteringer Samarbejde og rettigheder Trivsels-

Læs mere

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015

Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med

Læs mere

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen?

1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav til udvikling af folkeskolen? Vores børn skal gå på den skole, som giver det bedste og det mest spændende undervisningsforløb. På Frisholm

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Guide til en god trivselsundersøgelse

Guide til en god trivselsundersøgelse Guide til en god trivselsundersøgelse - Guiden er bygget op over faserne: Før: Forberedelse af undersøgelsen (fase 1) Under: Gennemførelse af undersøgelsen (fase 2) Efter: Opfølgning (fase 3) Udarbejdet

Læs mere

REFERAT AF BRUG FOLKESKOLENS GENERALFORSAMLINGEN 19.3. 2014

REFERAT AF BRUG FOLKESKOLENS GENERALFORSAMLINGEN 19.3. 2014 Den 19. marts 2014 REFERAT AF BRUG FOLKESKOLENS GENERALFORSAMLINGEN 19.3. 2014 Tilstede: Anna Rosenblad, Lise Johansen, Jakob Bondesen, Hans Præstbo, Marianne Kjær, Anja Storgaard, Mette Kirk, Bente Haugbøl,

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund

Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Kriseplan for folkeskolen i Albertslund Baggrund Folkeskolen i Albertslund har det ikke godt. Trivselsmålingerne viser, at mange af vores børn trives rigtig dårligt i vores skoler - resultaterne er ringere

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Principper for skolehjemsamarbejde

Principper for skolehjemsamarbejde Principper for skolehjemsamarbejde Kommende børnehaveklasse Principper for skolehjemsamarbejde Forældremøde i november måned (året før). - information og gensidige forventninger (forældre/skole og fritidsordning).

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 46% 132 Pige 54% 152 Total 100% 284

Er du... Procent Antal Dreng 46% 132 Pige 54% 152 Total 100% 284 1 Er du... Dreng 46% 132 Pige 54% 152 100% 284 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Er du... Procent Antal. Hvilken skole går du på? Procent Antal

Er du... Procent Antal. Hvilken skole går du på? Procent Antal Er du... Dreng 49% 179 Pige 51% 186 100% 365 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0% 0 Den

Læs mere

Er du... Procent Antal Dreng 51% 102 Pige 49% 99 Total 100% 201

Er du... Procent Antal Dreng 51% 102 Pige 49% 99 Total 100% 201 1 Er du... Dreng 51% 102 Pige 49% 99 100% 201 2 Hvilken skole går du på? Amager Fælled Skole 0% 0 Bavnehøj Skole 0% 0 Bellahøj Skole 0% 0 Blågård Skole 0% 0 Brønshøj Skole 0% 0 Christianshavn Skole 0%

Læs mere

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune

Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune Læringsprojekt med ipads i Sorø kommune En undersøgelse af forældres erfaringer omkring deres børns og skolers arbejde med ipads i undervisning og hjemme. Kommunerapport Indholdsfortegnelse Kommunerapport...

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter

KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter KAN 95 DRENGE RYKKE SIG 2-3 SKOLEÅR PÅ 20 DAGE? LøkkeFondens projekter JA, DET KAN DE. OG DET GJORDE DE. LØKKEFONDENS PROJEKTER LøkkeFonden udvikler konkrete projekter, der kan virke til gavn for drenge

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG

GODT SPROG - EVALUERING. Godt Sprog INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2015 GODT SPROG - EVALUERING EVALUERING AF PROJEKTET GODT SPROG Denne rapport indeholder en evalueing af projektet Godt Sprog, der blev iværksat for at forbedre den skriftlige

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).

STATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025). STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige

Læs mere

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen

Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen WORKSHOP 11 Forældrefernisering - et alternativ til det traditionelle skole/hjem-samarbejde Trine Knudsen og Helle Bruun Sophienborgskolen Mail: foraeldrefernisering@gmail.com Interview med elever Fernisering

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning?

Brædstrup Skole GRUNDSKOLER. Antimobbestrategi for: Udarbejdet (dato): September 2009. Hvad forstår vi ved trivsel? Hvad forstår vi ved mobning? GRUNDSKOLER Antimobbestrategi for: Brædstrup Skole Udarbejdet (dato): September 2009 Hvad forstår vi ved trivsel? I skolens værdigrundlag står: Trivsel og tryghed er vigtige faktorer i forhold til elevernes

Læs mere

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder

Ørebroskolen forventninger til en kommende leder Ørebroskolen forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen. Baggrund for tilbagemelding (Se program og bilag for aftenen)

Læs mere