FORÆLDREFORENINGEN BRUG FOLKESKOLEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FORÆLDREFORENINGEN BRUG FOLKESKOLEN"

Transkript

1 STATUSRAPPORT FORÆLDREFORENINGEN BRUG FOLKESKOLEN

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Opsummering af Brug Folkeskolens arbejde og resultater Rekruttering Udvikling og resultater på Brug Folkeskolens fokusskoler Opgørelse af forandring i elevsammensætningen En kvalitativ vurdering af Brug Folkeskolens effekt Spørgeskemaundersøgelse Forankring af rekrutteringsarbejdet Fokus på forankring Fastholdelse Eksempler på aktiviteter Udvikling og udfordringer Foreningen Kampagner Hjemmesiden, nyhedsbreve og facebook Politik og forvaltning Samarbejde, vidensindsamling og vidensdeling Presse Kontor og personale Brug Folkeskolen fremadrettet DEL 2: BILAG Bilag 1: Kvantitativ opgørelse af rekruttering og forandring i elevsammensætningen i perioden Bilag 2: Interviewundersøgelse af Brug Folkeskolens arbejde En kvalitativ vurdering af Brug Folkeskolens effekt. Bilag 3: Spørgeskemaundersøgelse 2011 Bilag 4: Årsrapport for Brug Folkeskolen på Amager 2011 Bilag 5: Årsrapport for Brug Folkeskolen i Bispebjerg 2011 Bilag 6: Årsrapport for Brug Folkeskolen på Nørrebro 2011 Bilag 7: Evaluering af Brug Folkeskolens projektperiode udarbejdet af evaluator Tove Rasmussen. 2

3 1. INDLEDNING FORÆLDREFORENINGEN BRUG FOLKESKOLEN afsluttede med udgangen af 2011 en treårig projektperiode, hvor vi i de tre københavnske bydele Amager, Bispebjerg og Nørrebro har arbejdet med rekruttering og fastholdelse af elever i folkeskolerne. Denne rapport samler vores resultater gennem de tre år. VORES FORMÅL Vores hovedformål er at arbejde med løsningsmodeller for bekæmpelse af segregering på lokale folkeskoler i socialt udsatte områder i København. Vi sætter folkeskolen positivt på dagsordnen og arbejder derved for at flere forældre vælger skolerne, så skolerne får bæredygtige elevsammensætninger 1. 1 Med bæredygtig elevsammensætning mener vi, at elevsammensætningen på en skole eller i en klasse er således, at der ikke er en overvægt at børn med en svag socio-økonomisk baggrund. I den sammenhæng vil vi referere til COWIs definition svag hjemmebaggrund. Børn med en svag hjemmebaggrund er kendetegnet ved at vokse op i en familie, hvor to eller tre af følgende faktorer præger hjemmet: At ingen af forældrene har en kompetencegivende uddannelse, dvs. hverken en faglig eller en videregående boglig uddannelse, at mindst en af forældrene i hovedsagen lever af 3

4 Vores indgangsvinkel er forældreinddragelse som en løsningsmodel for udfordringerne på socialt og etnisk mangfoldige skoler, da forældres engagement er en afgørende faktor for at modvirke segregering og for at styrke elevernes læring. Vores indsats handler sideløbende om at skabe social sammenhængskraft i vores lokalsamfund, der kommer via det kendskab og fællesskab, der opstår mellem børn og voksne på og omkring de lokale folkeskoler. Denne sammenhængskraft har således betydning i forhold til at skabe mere tryghed i socialt udsatte områder. Vi har i projektperioden modtaget midler fra Egmontfonden, det tidligere Integrationsministerium og Københavns Kommune, hvilket har betydet, at vi har haft et sekretariat med tre bydelsmedarbejdere og en projektleder. DET SÆRLIGE VED BRUG FOLKESKOLEN En af de store styrker ved Forældreforeningen Brug Folkeskolen er, at vi forener praksisniveauets viden fra forældre og skoler med det politiske/administrative niveau og relevant forskning. Både foreningens frivillige og ansatte er forældre, der selv bruger folkeskolen. Det giver os en særlig kompetence og legitimitet i arbejdet med andre forældre og folkeskolens interessenter. Vi er desuden en stemme for forældre på de skoler, hvor forældrene ikke tidligere har været så markante og højtråbende. Vores force er, at vi kan sætte hverdagens erfaringer i spil i vores arbejde med aktioner og indsatser, der igen kan generere en viden, der bringer skolerne videre. Vores netværksmetode og vedholdende kontakt med skolerne sikrer implementering og dermed reel ændring af praksis omkring forældreinddragelse og forældreengagement. Hermed sikres også, at forældregruppen på den enkelte skole selv er med til at definere indholdet af forældresamarbejdet. DENNE RAPPORT I denne rapport har vi samlet erfaringer og resultater fra projektperioden. Vi har udover vores egen afrapportering fået foretaget en ekstern evaluering af evaluator Tove Rasmussen. Vi har bedt evaluatoren om at sætte fokus på områder i foreningens og projektets arbejde, hvor der er udfordringer, og hvor vi kan udvikle os. Evalueringen er vedlagt som bilag. Vi har desuden selv foretaget en spørgeskemaundersøgelse og en interviewundersøgelse, hvor vi har stillet en række spørgsmål til vores samarbejdspartnere på skolerne, det vi har kaldt skolernes forandringsagenter. Spørgeskema- og interviewundersøgelsens resultater kommenteres her i rapporten og er vedlagt som bilag. Hvis man ønsker at vide mere om de tre bydeles aktiviteter, er de tre bydeles årsrapporter for 2011 også vedlagt som bilag til denne rapport. kontanthjælp eller førtidspension, og at barnet ikke bor hos far eller mor (jf. s i Den sociale smeltedigel. Olsen 2009, Forlaget Sohn). Derudover har forskerne ved Århus Universitet Simon Calmar Andersen og Mette K. Thomsen påvist, at andelen af tosprogede elever i en klasse helst ikke skal overstige 50 %, hvis det ikke skal påvirke elevernes faglige resultater. 4

5 2. OPSUMMERING AF BRUG FOLKESKOLENS RESULTATER OG AKTIVITETER Vores resultater: Stor effekt for vores samarbejdsskolers arbejde med rekruttering af nye forældre og elever. En spørgeskemaundersøgelse til forældre, skoler og forvaltning udarbejdet i 2012 viser, at særligt vores aktiviteter med forældrenetværk og netværksmøder har stor effekt. Derudover har børnehavebesøg og Brug Folkeskolens arbejde for at gøre skolerne mere synlige i deres lokalområde også en effekt for rekrutteringen til den enkelte skole. Positiv udvikling i forhold til etnisk og socialt blandede elevsammensætninger på de syv skoler Brug Folkeskolen har samarbejdet med de sidste tre år. Vurderingen er foretaget på baggrund af en kvantitativ analyse af data om skolernes antal elever med vestlig og ikke-vestlig baggrund 2 fra Kategorierne vestlig og ikke-vestlig er brugt, fordi det er i disse kategorier Københavns Kommune har opgjort data for antal elever i skolerne. 5

6 På baggrund af en kvalitativ undersøgelse af Brug Folkeskolens effekt fra 2012, kan det konkluderes, at den positive udvikling i elevsammensætningerne skyldes, at Brug Folkeskolen er lykkedes med fire faktorer: o at ramme målgruppen af etnisk danske forældre, der overvejer andre skolevalg end den lokale folkeskole o at skabe videndeling på tværs af skoler o at styrke samarbejdet mellem børnehave og skoler o at sætte segregering på den lokalpolitiske dagsorden Vores aktiviteter spænder over: Intervention og aktioner, der fremmer søgning til folkeskoler i skoledistrikter, der har mange socialt udfordrede familier: Arrangementer i børnehaver og på skoler, facilitering af forældrenetværk, dialog og information. Interventioner og aktioner, der støtter forældre i at engagere sig på mangfoldige skoler, hvor forældresamarbejde er udfordrende og kræver stor indsats. Vi har iværksat workshops, konference og støtte af kontaktforældre på skolerne. Fremme af en skolekultur og professionel kultur, hvor der er plads til og facilitering af forældreengagement og udnyttelse af forældrenes ressourcer i skolens virke samt udvikling via konsultation og udviklingsarbejde med skolernes lærere, ledere og bestyrelser. Både med henblik på rekruttering af elever og fastholdelse efter skolestart: Vidensdeling og formidling af forældreperspektiver til skoleledere, lærere og skolebestyrelser. Vi har gennemført en frafaldsanalyse på Nørrebro i Forslag og bidrag til det politiske og administrative arbejde samt til almen debat mhp. at løse udfordringer med etnisk og socialt segregerede skoler: Debatmøder, sparring, udveksling og udvikling, samt arbejde i Københavnermanifestgruppen. Vidensindsamling og vidensdeling nationalt og internationalt. 6

7 Brug Folkeskolens konference om forældreinddragelse REKRUTTERING Brug Folkeskolens hovedformål har fra begyndelsen været aktiviteter, der får flere forældre til at vælge den lokale folkeskole. Vi besøger børnehaver til forældremøder og førskolemøder, hvor forældre fra de lokale folkeskoler fortæller om deres egne overvejelser omkring skolevalg og deres faktiske erfaringer med deres børns skole. Vi danner og faciliterer netværk mellem forældre, hvilket styrker forældrene i deres skolevalg, fordi de oplever, at de ikke er alene om at vælge den lokale folkeskole til. Vi arrangerer netværksmøder på skolerne, hvor vi sammen med skolerne inviterer forældrene indenfor til skolesnak og kulturelle aktiviteter, hvor forældrene kan opleve skolen indefra. Vi udsender elektroniske og trykte nyhedsbreve, hvor vi fortæller de gode historier om skolerne, ligesom vi producerer artikler til Brug Folkeskolens hjemmeside. Vi har desuden mindst én stor kampagneaktivitet årligt i forbindelse med en aktionsdag for folkeskolen. Vores arbejde har omfattet 20 skoler i alt, hvoraf den intensive indsats har foregået på syv skoler. Læs om de konkrete aktiviteter for 2011 i bydelenes rapporter, bilag

8 Netværksmøde på Blågård Skole UDVIKLING OG RESULTATER PÅ VORES FOKUSSKOLER Der er stor forskel på de tre bydele, som Brug Folkeskolen har arbejdet i gennem denne treårige periode, og derfor er det svært at tale om en samlet udvikling i Brug Folkeskolens arbejde. De varianser, der er tale om, spænder fra store forskelle i bydelenes demografi, skoler berørt af skolesammenlægninger og distriktsændringer. I enkelte tilfælde kan ydre omstændigheder, som f.eks. bandekrigen på Nørrebro, offentliggørelse af ranglister fra Undervisningsministeriet mv. have betydning for udviklingen i skolernes mulighed for og evne til at tiltrække elever med stærk hjemmebaggrund. For at give et retmæssigt og nuanceret billede af Brug Folkeskolens arbejde og effekt gennemgås de tre bydele hver for sig OPGØRELSE AF FORANDRING I ELEVSAMMENSÆTNINGEN Her følger en opgørelse af antal elever i indskoling og andel heraf med ikke-vestlig baggrund før og efter Brug Folkeskolens treårige projekt med afsæt i en kvantitativ vurdering. 8

9 På baggrund af en opgørelse af det samlede antal elever i de syv skoler på Nørrebro, i Bispebjerg og på Amager som Brug Folkeskolen har arbejdet med i projektperioden fra 2009 til og med 2011 beskrives kort de tendenser, der gør sig gældende. Gennem projektperioden er skolernes distrikter løbende blevet ændret, og der er sket skolesammenlægninger nogle steder. Det er derfor ikke muligt entydigt at aflæse Brug Folkeskolens effekt via disse data. Se Bilag 2 for uddybende information, om udviklingen på hver enkelt skole. AMAGER Brug Folkeskolen har på Amager primært fokuseret sit arbejde på Amager Fælled Skole, Lergravsparkens Skole og Dyvekeskolen. Amager Fælled Skole har haft en markant udvikling både i forhold til et øget antal elever i indskolingen og en lavere andel af elever med ikke-vestlig baggrund. Dette skyldes, at skolen gennem hele projektperioden har været i en positiv udvikling, hvor faktorer som en proaktiv skoleleder, ny profil og engagerede forældre, hvoraf nogle har været meget engagerede i Brug Folkeskolen, har skabt disse markante forandringer. Lergravsparkens Skole er ligeledes i en rigtig fornuftig udvikling, men arbejdet på skolen handlede i starten af projektperioden om at stabilisere elevantallet efter en skolesammenlægning og under en længerevarende fysisk renovering af skolen. Antallet af elever i indskolingen på Lergravsparkens Skole er fastholdt og seneste tal fra skoleindskrivning 2011/2012 indikerer en stigning. Andelen af elever med ikke-vestlige baggrund er fastholdt på et niveau, der afspejler skolens distrikt. Dyvekeskolen har ikke oplevet samme positive udvikling som de to andre skoler på Amager, hvilket dels skyldes at Dyvekeskolens situation har været sværere at vende pga. et mindre distrikt og derved færre forældre at komme i dialog med. Derudover er Dyvekeskolen en del af fire-skolesamarbejdet på Amager, hvortil der har været knyttet mange negative historier og bekymringer, hvilket har påvirket arbejdet på skolen. Dyvekeskolen er ved projektets afslutning i en situation, hvor det er lykkedes at fastholde og tiltrække en gruppe engagerede forældre, samtidig er skolen ved at lægge sidste hånd på udviklingen af en 9

10 ny profil og fire-skolesamarbejdet er ved at være tilrettelagt, så det for alvor kan etableres. Forudsætningerne er således til stede for at skolen, med en massiv indsats, kan sætte skub i en positiv udvikling. Den samlede vurdering af arbejdet på alle syv skoler er, at arbejdet med at få en mere etnisk og socialt blandet elevsammensætning er lykkedes på tværs af bydele og skoler. Således er andelen af elever med ikke-vestlig baggrund faldet på mange af skolerne og fastholdt på samme niveau på enkelte skoler. BISPEBJERG I Bispebjerg har Brug Folkeskolen fokuseret på Tagensbo Skole og Grøndalsvængets Skole. På Tagensbo Skole er antallet af elever i indskolingen faldet. Andelen af elever med ikke-vestlig baggrund er på samme niveau, som da projektet startede. Tagensbo Skoles udvikling har gennem projektperioden vist sig svær at vende, da det har været en udfordring at finde en stabil forældregruppe, som vil og kan engagere sig i arbejdet på skolen. Tagensbo Skole fik i 2011 ny skoleleder, som har et stort fokus på rekruttering, og det er Brug Folkeskolens vurdering, at dette kan gøre en forskel for den fremtidige udvikling på skolen, men det vil kræve en massiv og vedholdende indsats. På Grøndalsvængets Skole har der gennem projektperioden været en langsom, men positiv udvikling imod en bæredygtig elevsammensætning, og antallet af elever i indskolingen har gennem hele perioden været fornuftig. 10

11 NØRREBRO På Nørrebro har Brug Folkeskolen fokuseret sin indsats på Rådmandsgade Skole og Blågård Skole. Rådmandsgade Skole er i en solid udvikling, hvor andelen af elever med ikke-vestlig baggrund er faldende grundet en stigning i antallet af elever med etnisk dansk baggrund 3. Antallet af elever i indskolingen er dog ikke steget samlet set, hvilket skyldes at skolen, med tilladelse fra forvaltningen, de sidste to år har fået lov til at være tresporet frem for firesporet, da det vurderes at give bedre forudsætninger for at lave bæredygtige klasser i forhold til elevsammensætningen. På Blågård Skole er det samlede antal elever faldet gennem projektperioden: Skolen har haft nogle turbulente år med en skolesammenlægning i 2009, bandekrig i området og en hård medfart i pressen i foråret 2011 på grund af dårlige afgangsprøveresultater for 2009, og elevnedgangen kan formentlig skyldes disse omstændigheder. Skolen er dog perioden igennem lykkedes med at tiltrække en gruppe etnisk danske børn i indskolingen, og har ved projektafslutningen en elevsammensætning, der afspejler distriktets befolkningssammensætning EN KVALITATIV VURDERING AF BF s EFFEKT Brug Folkeskolen har udarbejdet en kvalitativ analyse som supplement til ovenstående data for skolerne, som nuancerer og uddyber, hvilken effekt Brug Folkeskolens arbejde har haft og hvilke andre faktorer, der har spillet ind på skolernes udvikling. Vi har interviewet skoleledere og børnehaveklasseledere på tre af vores indsatsskoler, én i hver bydel. Se bilag 3 for uddybende viden om den kvalitative analyse. 3 Efter projektperiodens afslutning har Københavns Kommunes borgerrepræsentation besluttet, at lukke Hillerødgade Skole og overføre skolens elever til Rådmandsgade Skole. Det betyder, at skolens andel af tosprogede elever kommer over 80 % igen og tegner et billede af, at skævheden i elevfordeling igen er stigende på Nørrebros folkeskoler, hvor to folkeskoler nu har en vigende andel tosprogede elever og er på vej ned under de 20 %. 11

12 Den samlede konklusion på baggrund af denne kvalitative analyse er, at Brug Folkeskolen primært har haft en effekt i forhold til elevsammensætningen på de enkelte skoler. Nogle af skolerne har oplevet elevfremgang, mens andre ikke har og derfor kan selve målet om øget søgning og fastholdelse på mangfoldige folkeskoler ikke siges at være entydigt opfyldt. Når dette overordnede mål ikke er nået på alle skoler, handler det om, at der er så store lokale og demografiske forskelle skolerne imellem, f.eks. om hvor stort og bredt et elevgrundlag, der er at rekruttere fra. Men det er lykkedes Brug Folkeskolen gennem netværksarbejdet at ramme målgruppen af etnisk danske forældre, og der er etableret en solid grobund for at denne udvikling kan fortsætte. Det er også lykkedes for Brug Folkeskolen udover sin direkte indflydelse på forældrenes skolevalg at sætte fokus på forældrenes mulighed for at indtage rollen som ambassadør for deres barns skole, at skabe vidensdeling på tværs af skoler, at styrke samarbejdet mellem børnehaver og skoler og at sætte segregeringen i skolesystemet på den politiske dagsorden. Alle faktorer har indirekte indflydelse på søgningen og fastholdelsen af elever på Københavns mangfoldige folkeskoler i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro. Samtidig er det relevant at forholde sig til, at Brug Folkeskolens arbejde foregår i en virkelighed, hvor scenariet ikke ville være status quo uden Brug Folkeskolens tiltag. Tilkendegivelserne fra skolelederne understreger dette: Jeg ser sådan på det, at hvis ikke det her arbejde var kommet i gang for 6-7 år siden, så havde Hellig Kors Skole [Blågård Skole] nok været en skole i en fuldstændig parallel situation med Klostervænget Skole og Hillerødgade Skole i dag. Det blev vi ikke. Både Klostervænget og Hillerødgade 4 har jo stort set ingen børn, de har sådan set meget god undervisning, men de er marginaliserede. Klaus Mygind, skoleleder Blågård Skole. For spørgsmålet er naturligvis ikke kun, hvilke forandringer Brug Folkeskolens projekt har medført, men også hvilke scenarier projektet har været med til at forhindre: vi har ikke fået en ren tosproget skole, vi kunne gøre sådan her (knipser med fingrene) og så ville man fylde den her skole med tosprogede børn, og så havde de danske forældre trukket sig. Per Flemming Jørgensen, skoleleder på Grøndalsvængets Skole. Brug Folkeskolens indsats beskrives af respondenterne i interviewundersøgelsen som ringe i vandet, der langsomt breder sig, som stolper der sættes i en udviklingsfase og som en investering over tid. Men effekten af projektet skal ses i relief af, hvordan scenariet for skolerne ville have udviklet sig uden foreningens tiltag, hvor der er en reel og overhængende fare for, at skolerne marginaliseres den sociale slagside ned af og uden reel tilknytning til kvarterets forskellige forældregrupper. Brug Folkeskolen har arbejdet for at fastholde, styrke og udvikle de mangfoldige folkeskoler i København, og skabe fokus på en af folkeskolens kerneværdier - folkeskolen som et solidt løsningsforslag til lokalt at modvirke og mindske den voksende segregering i det københavnske skolevæsen. 4 Hillerødgade Skole og Klostervænget Skole er begge heldagsskoler med et lille elevoptag. Efter projektets afslutning har Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune indstillet til at Hillerødgade Skole lukkes i

13 3.4. SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF BRUG FOLKESKOLENS EFFEKT Brug Folkeskolen har i februar 2012 gennemført en anonym spørgeskemaundersøgelse for forandringsagenter, der består af forældre, personale på skoler og i forvaltningen, som alle har samarbejdet eller haft kontakt med Brug Folkeskolen. Hensigten med undersøgelsen har været at vurdere, hvordan foreningens arbejde har påvirket og udviklet skolernes rekrutterings- og fastholdelsesarbejde. 20 respondenter har besvaret spørgeskemaet. Succeskriteriet for samarbejdet med forandringsagenterne var, at der kunne måles en positiv udvikling på min. halvdelen af de undersøgte områder, og at der ikke blev målt tilbagegang. For uddybning se bilag 4. Brug Folkeskolen har i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til skolernes arbejde med rekruttering herunder forældrenetværk, børnehavebesøg og skolens synlighed i lokalområdet samt fastholdelse herunder arrangementer for kontaktforældre, forældresamarbejde og sociale relationer på skolen. På baggrund af respondenternes svar spores en positiv udvikling på alle disse områder. Fremgangen er størst i forhold til skolernes arbejde med rekruttering, herunder er det arbejdet med forældrenetværk og afholdelse af netværksmøder for kommende skoleforældre, der vurderes at have størst effekt, mens både børnehavebesøg og skolernes synlighed i lokalområdet også vurderes at have effekt. Skolernes arbejde med fastholdelse vurderes at være i en positiv udvikling på baggrund af Brug Folkeskolens arbejde, men udviklingen er ikke så markant som for skolernes arbejde med rekruttering. I den samlede vurdering af Brug Folkeskolens arbejde vurderer 70 %, at foreningens arbejde har haft stor effekt eller effekt for rekrutteringen til skolen. Kun 5 % vurderer, at foreningens arbejde ikke har haft effekt. I forhold til foreningens effekt for fastholdelsen af elever på skolerne, vurderer 45 %, at foreningens arbejde har haft stor effekt eller effekt, mens 30 % vurderer, at foreningens arbejde har haft lille effekt og 5 % vurderer, at projektet ikke har haft effekt. Målet om en positiv udvikling for skolernes arbejde med rekruttering og fastholdelse må, på baggrund af spørgeskemaundersøgelsen, vurderes at være nået tilfredsstillende. 13

14 To kåde forårsdrenge med Brug Folkeskolens balloner fra Nørrebro Festival FORANKRING AF BF s REKRUTTERINGSARBEJDE Et af målene for Brug Folkeskolens arbejde i den treårige periode har været at arbejde for, at skolerne forankrer rekrutteringsmetoderne i egen praksis, så de selv gradvist overtager organiseringen og udførelsen af børnehavebesøg og netværksmøder på skolerne. I den proces er Nørrebro længst som bydel, hvilket er naturligt eftersom Brug Folkeskolen startede her, og foreningen nu har arbejdet i bydelen i ni år. Foreningen har samarbejdet med skolerne over en lang periode, således at både lærere og ledere har oplevet det positive udbytte af arbejdet og selv har gjort sig mange erfaringer med det. Amager og Bispebjerg er godt på vej, men vi må konstatere, at det er en proces, der tager tid at forankre, både fordi skoler er meget forskellige med forskellige prioriteringer, men også fordi, at rekrutteringsarbejdet i sig selv er en tidskrævende aktivitet, der kræver meget organisering, som det kan være svært at finde ressourcer og midler til i en travl skolehverdag. AMAGER På Amager har indsatsen koncentreret sig om Amager Fælled Skole, Lergravsparkens Skole og 14

15 Dyvekeskolen. Brug Folkeskolen har dog også haft fokus på Sønderbro Skole, Sundbyøster Skole og Peder Lykke skolen i rekrutteringsarbejdet. Brug Folkeskolen har haft et tæt samarbejde med Amager Fælled Skole omkring rekrutteringsindsatsen, som både frivillige forældre fra Brug Folkeskolen og skolens leder og børnehaveklasselærere har deltaget i. Skolen har fokus på rekruttering og har gennem samarbejdet med Brug Folkeskolen udviklet deres syn på og mulighed for at bruge forældre som ambassadører for skolen. Selve organiseringen af forældres deltagelse i skolecafeer og forældremøder i børnehaver er sket via Brug Folkeskolen. Vores vurdering er, at skolens store fokus på rekruttering giver gode forudsætninger for at arbejde med en reel implementering af rekrutteringsarbejdet til skolen selv, men det vil kræve en periodevis overdragelse. På Lergravsparkens Skole har Brug Folkeskolen flere engagerede forældre og et godt samarbejde med skolebestyrelsen. Gennem projektet er desuden etableret et godt samarbejde med skoleledelsen, der har fortsat større fokus på skolens indsats med rekruttering. Skolen var før projektets start gennem en sammenlægning og har været under renovation indtil 2011, hvilket har betydet at dialogen med forældre i distriktet har været påvirket af disse faktorer. I 2011 synes rekrutteringsarbejdet for alvor at begynde at bære frugt samtidig med, at skolen er landet på sine ben efter sammenlægning og renovering. Skolen har via solide forældrekræfter og et godt samarbejde med skoleledelsen fornuftige forudsætninger for, at der kan ske en periodevis overdragelse af organiseringen af forældre i rekrutteringsarbejdet som ellers er forløbet gennem Brug Folkeskolen. Indsatsen på Dyvekeskolen har været præget af frustration omkring det nye fireskolesamarbejde på Amager, hvor særligt Dyvekeskolen er blevet negativt italesat af forældre på andre skoler i lokalområdet. Desuden har uklarhed omkring den kommende profil skabt bekymringer blandt kommende skoleforældre. I 2011 er profilen faldet på plads, og skolen er ved at være klar til at implementere denne fra skoleåret 2012/2013. Samtidig har Dyvekeskolen haft et lille distrikt med få elever, der i 2011 er blevet gjort større. Der ligger en stor indsats i, at rekrutteringsindsatsen når ud til de nye dele af skolens distrikt. BF s vurdering er, at der fortsat er stort behov for en indsats omkring rekruttering på skolen. BISPEBJERG I Bispebjerg har arbejdet koncentreret sig om Tagensbo Skole, der også har været gennem en hård sammenlægningsproces, og Grøndalsvængets Skole med nogle små udstikkere til Lundehusskolen. På Tagensbo skole har det primært, i første halvdel af projektperioden, været et samarbejde mellem Brug Folkeskolen i Bispebjergs projektmedarbejder og skolens integrationsvejleder, der har ført til en række børnehavebesøg og netværksmøder. I starten af projektperioden oplevede vi i Bispebjerg en stor udfordring med at komme igennem til børnehavernes ledere, da de ikke rigtig troede på projektet og afviste, at det ville nytte noget. De mente ikke, at forældrene ville deltage i hverken forældremøder i institutionen eller skrive deres barn op til skolen. Ved projektets afslutning oplever vi dog, at institutionslederne og ansatte i en vis udstrækning har ændret holdning. Institutionerne har fået et godt kendskab til Brug Folkeskolen og dens formål og et godt samarbejde er blevet etableret. Det betyder, at den nye skoleleder, der kom til skolen i april 2011, har kunnet gå mere direkte ind i institutionerne, som har været åbne overfor informationer fra og om skolen. Skolelederen har imidlertid også ønsket i langt højere 15

16 grad at styre møderne selv og ikke tage forældre med ud. Der er i løbet af den treårige projektperiode kommet en stigende positiv opmærksomhed omkring Tagensbo Skole, men der er stadig et stort arbejde, der skal gøres. Nybyggede boligkvarterer i Tagensbo Skoles distrikt, har bragt en ny forældregruppe til området. I 2011 er der arbejdet målrettet for at invitere de nye forældre grupper til arrangementer på skolen, hvilket er lykkedes, men vi kan ikke sige noget om en øget søgning på nuværende tidspunkt. Grøndalsvængets Skole har i løbet af den treårige periode åbnet meget op i forhold til den indledende skepsis overfor forældrevinklen på rekrutteringsarbejdet og er i dag meget glade for arbejdet. En udfordring for projektmedarbejderen har været, at det har været uklart, hvem der fik Københavnermodeltimer på skolen, og hvordan de blev brugt. Derfor har ansvarsfordelingen også været mere utydelig og svær at navigere i med hensyn til planlægning af børnehavemøder og netværksmøder for projektmedarbejderen. Brug Folkeskolen har arbejdet med at støtte skolebestyrelsen i at igangsætte udarbejdelsen af principper for kontaktforældrearbejdet og aktiviteter for forældrene i de yngste klasser. Der er stadig et stykke vej før de besluttede principper reelt er implementeret, og det er Brug Folkeskolens vurdering er der fremadrettet fortsat vil være behov for en indsats fra foreningen. Rådmandsgade Skole, netværksmøde 2011 NØRREBRO I den sidste treårige periode har vi arbejdet mest koncentreret omkring Blågård Skole og Rådmandsgade Skole, hvor arbejdet har været aftagende i forhold til Guldberg Skole, da denne skole har været inde i en rivende udvikling. Fra at være en et-sporet skole har den nu har fire spor og er fyldt op med egne distriktsbørn. Vores indsats var intensiv de første år på skolen, men vores skøn er at kræfterne er bedre brugt på Rådmandsgade og Blågård Skole, der har mere skæve skoledistrikter socialt og etnisk og derfor også langt større udfordringer i forhold til at rekruttere elever. Guldberg Skole bør dog have opmærksomhed på at tiltrække og fastholde minoritetsbørnene fra distriktet, da disse nu udgør under 20 % af skolens elever. 16

17 Blågård Skole har haft en udfordrende periode. Skolen har været gennem en sammenlægning (Helligkors Skole og Blågårdskolen), hvilket har betydet et meget stort elevfrafald. På trods af den krævende fase, hvor skolen skulle forene to skolekulturer, ombygges og kæmpe med et stort økonomisk underskud, har skolen holdt fast i, at rekrutteringsindsatsen skulle prioriteres. Skolen har et fasttømret team, der understøttet af midler fra Københavnermodellen, gradvist mere og mere har overtaget styringen både i forhold til børnehavebesøg og netværksmøder. Blågård Skole har i samme periode inkluderet forældre fra indskolingen i indsatsen, så de både er med til at sætte deres præg på de aktiviteter, der arrangeres for kommende årgang, og selv er aktive deltagere i dem. Brug Folkeskolens forældre gik i de første år ud uden personale fra skolerne, hvor vi igennem de tre sidste år altid har mindst en børnehaveklasseleder med fra skolen. I samme periode har børnehaveklasselederne delt børnehaverne imellem sig, så hver børnehaveklasseleder dyrker kontakten til to eller tre af kvarterets børnehaver. Brug Folkeskolens projektmedarbejder på Nørrebro bistår fortsat arbejdet med at ringe rundt til børnehaverne for at få aftalerne i stand, da denne del af arbejdet er den mest tidskrævende. Brug Folkeskolen organiserer også de forældre, der går med ud på besøgene. Med hensyn til netværksmøder holder skolen flere planlægningsmøder om året, hvor de evaluerer afviklede netværksmøder og laver planer for de kommende møder. Der arrangeres gennemsnitligt tre netværksmøder om efteråret og tre om foråret. Skolen booker selv de kulturelle aktiviteter og sørger for mad til møderne. Skolens rekrutteringsteam er blevet rigtig gode til at kommunikere og informere om deres arbejde til de kommende forældre, så de har mulighed for at kigge dybere ind i skolens pædagogiske og faglige praksis omkring børnenes skolegang. På Rådmandsgade Skole kører samarbejdet med Brug Folkeskolen også godt, men i forhold til forankring af rekrutteringsaktiviteterne er nogle aktiviteter længere end andre. Til gengæld har der været plads til forskellige aktiviteter af mere eksperimenterende og udviklende art. Skolens bestyrelse planlægger sammen med et lærerudvalg hvert år Åbent Hus på skolen før skoleindskrivningen, hvor der er god lejlighed til at møde både forældre, elever og lærere på skolen, samt se nogle af de aktiviteter, skolen byder på. Brug Folkeskolen er altid til stede på dagen, men har ellers ingen andel i planlægning og udførsel. Det samme gælder et årligt loppemarked på skolen, som planlægges og udføres af skolens bestyrelse, hvor kvarteret inviteres indenfor. Brug Folkeskolen er stadig meget aktiv i forhold til planlægning af børnehavemøder, men er i højere grad end tidligere lykkedes med at få børnehaveklasseledere til at gå med ud, hvilket også har skærpet deres fokus på at få en god kontakt og dialog med områdets børnehaver, som de har udnyttet med henblik på at få en bedre viden om de kommende skolebørn, før de starter på skolen. Brug Folkeskolen er stadig hovedarrangør på et årligt netværksmøde, hvor kommende årgangs børn og forældre inviteres ind sammen med de nuværende børnehaveklasser til en musikalsk fortælling og efterfølgende spisning. Til arrangementet i 2011 lykkedes vi med at få en gruppe forældre fra skolen til at stå for madlavning til arrangementet, og vi håber på, at skolen og forældrene vil gøre dette til en tradition, da der var stor begejstring for det blandt alle, hvilket betød at en bredere skare af skolens forældre var repræsenteret på dagen. Denne type arrangement betragter vi som et kombineret rekrutterings- og 17

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent.

1. Godkendelse af referat, valg af dirigent og referent. Referat godkendt. Mette J er referent, Mette K er dirigent. Referat af bestyrelsesmøde Onsdag den 21. aug. 2014 kl. 17-20 Tilstede: Anna, Jakob, Anja, Sekretariat: Mette K, Marianne, Mette J Mødet holdes i Sydhavnen, Multicenteret, Mozarts Plads 1. Godkendelse

Læs mere

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU

SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU GODT FORÆLDRESAMARBEJDE SOCIAL TRIVSEL I KLASSEN = GOD SKOLE MED HØJ FAGLIGT NIVEAU Hvorfor er et godt forældresamarbejde i skolen vigtigt? Al forskning viser, at godt socialt sammenhold og høj faglighed

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

REFERAT AF BRUG FOLKESKOLENS GENERALFORSAMLINGEN 19.3. 2014

REFERAT AF BRUG FOLKESKOLENS GENERALFORSAMLINGEN 19.3. 2014 Den 19. marts 2014 REFERAT AF BRUG FOLKESKOLENS GENERALFORSAMLINGEN 19.3. 2014 Tilstede: Anna Rosenblad, Lise Johansen, Jakob Bondesen, Hans Præstbo, Marianne Kjær, Anja Storgaard, Mette Kirk, Bente Haugbøl,

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted.

Amager Øst Lokaludvalg vil meget gerne modtage en tilbagemelding, når endelig politisk behandling har fundet sted. Børne- og Ungeforvaltningen 1. september 2011 Vedr.: høringssvar - Skoledistriktsændringer 2012-2013 Hermed fremsendes høringssvar vedr. Skoledistriktsændringer 2012-2013 Høringssvaret er udarbejdet af

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter

Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Notat vedrørende erfaringer med den eksperimenterende metode blandt deltagere i Uddannelseslaboratoriets uddannelseseksperimenter Udarbejdet af Merete Hende og Mette Foss Andersen, 2014 1 Formål Dette

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus

Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2014. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole for kalenderåret 2014. Den er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Et godt børneliv et fælles ansvar

Et godt børneliv et fælles ansvar Et godt børneliv et fælles ansvar Programaftale Oktober 2005 Jytte Lau, Sussi Maale og Erik Hansen Programaftale for Et godt børneliv et fælles ansvar Denne programaftale er den overordnede ramme for det

Læs mere

Trivsel på Vissenbjerg skole

Trivsel på Vissenbjerg skole 2009 Trivsel på Vissenbjerg skole En handleplan mod mobning Assens kommune 1. Skolens strategi 1. Vi har fokus på trivsel og vil ikke acceptere mobning på vores skole 2. Vi vil forebyggende og med tidlig

Læs mere

Københavnerbarometer 2011

Københavnerbarometer 2011 Københavnerbarometer 2011 3-06-2011 Powered by Enalyzer Survey Solution 1 Er du... Procent Antal Dreng 47% 149 Pige 53% 167 10 316 2 Hvilken skole går du på? Procent Antal Amager Fælled Skole 0 Bavnehøj

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet

CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE. Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet CFBU EVALUERING01 BYDELSMØDRE Brobygning mellem isolerede indvandrerkvinder og samfundet 1 HJÆLP TIL ISOLEREDE INDVANDRERKVINDER 1 Hvem er de? Tusindvis af kvinder med indvandrerbaggrund i Danmark er hverken

Læs mere

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring

Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Analyse: God stemning i klasseværelset er afgørende for børns læring Jeg lærer mere, hvis der er en god stemning i klassen Ni ud af ti elever i folkeskolens udskoling er enige i, at de lærer mere, hvis

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

evaluering af 16 åben skole-piloter

evaluering af 16 åben skole-piloter evaluering 16 åben skole-piloter April 2015 indhold Resumé og evalueringens vigtigste konklusioner... 3 Om evalueringen... 4 Forløbene har indfriet forventningerne skolerne er mest tilfredse... 4 Foreningerne

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Læring og trivsel hos børn og unge

Læring og trivsel hos børn og unge Læring og trivsel hos børn og unge Omstillingsgruppens anbefalinger Materiale til byrådet - juni 2014 På baggrund af de første to møder i omstillingsgruppen er der formuleret tre temaer: Større sammenhæng

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON

EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [] EKSEMPEL PÅ INDSTILLING I NY SKABELON [BEARBEJDNING AF INDSTILLING I NY SKABELON - oprindeligt behandlet på ordinært møde torsdag den 23. marts 2006] 11. Samarbejdsaftale for 2006 om kultur- og fritidstilbud

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Allerød Lærerforening

Allerød Lærerforening Allerød Lærerforening Evaluering af Arbejdstidsaftale 08 Beskrivelse af udvalgte punkter på baggrund af spørgeskemaundersøgelse i december 2010 blandt lærere og børnehaveklasseledere på Allerød Kommunes

Læs mere

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse

Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Young Skills Klædt på til en erhvervsuddannelse Aktivitet 1: Styrkelse af de unges afklaring om uddannelsesvalg Projektskitse for projekter under aktivitet 1 1. Fælles referenceramme for vejledere, lærere

Læs mere

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning

Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Arena for Foreningsliv, Frivillighed og Folkeoplysning Generelle oplysninger vedr. indsatsen 1. Problemidentifikation Vollsmose er klassificeret som ghettoområde. På fritids- og foreningsområdet arbejder

Læs mere

Derfor vil vi undersøge:

Derfor vil vi undersøge: Ansøgning fra Ungdomsskoleforeningen (USF) 1. Titel: Hvad er titlen på projektet/ opgaven? 2. Ansøger: Hvem er ansøger, herunder tovholder/ansvarlig, samt eventuelle samarbejdspartnere? 3. Formål og problemformulering:

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole

Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Side 1/9 Talent for ledelse i fremtidens folkeskole 2011 Evaluering af talentudviklingsforløbet Talent for ledelse i fremtidens folkeskole Evalueringen er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere

Hvad vil forældrene med folkeskolen i Kalundborg?

Hvad vil forældrene med folkeskolen i Kalundborg? Hvad vil forældrene med folkeskolen i Kalundborg? Undersøgelse blandt forældre til børn i folkeskolen i Kalundborg Kommune - udarbejdet i forbindelse med Skole og Forældres kampagne Vores børn - Vores

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune

Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Mødeambassadører for at øge medindflydelsen i Nordfyns Kommune Rapport 1 Nordfyns Kommune var en af de fem kommunale arbejdspladser, der i 2011 fik økonomisk støtte til et udviklingsprojekt om medindflydelse

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget

Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Børne- og Skoleudvalget Mødetidspunkt 10-08-2015 17:00 Mødeafholdelse Gentofte Rådhus- Mødelokale D Indholdsfortegnelse Børne- og Skoleudvalget 10-08-2015 17:00 1

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning.

Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Læs om hvad forældre og skole kan gøre for at bekæmpe mobning. Kære forældre. Skolebestyrelsen har i de sidste to år haft fokus på mobning, og hvad forældre og skole kan gøre i fællesskab for at forebygge,

Læs mere

Resultatlønskontrakt 2013 2014

Resultatlønskontrakt 2013 2014 Resultatlønskontrakt 2013 2014 Formålet med resultatlønskontrakten Resultatlønskontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Trivselspolitik. Kjellerup Skole

Trivselspolitik. Kjellerup Skole Trivselspolitik Kjellerup Skole Trivselspolitik på Kjellerup Skole Ved skoleårets start 2006 var der udarbejdet et hæfte, som var blevet til på baggrund af drøftelser i elevråd, pædagogisk råd og skolebestyrelse.

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013

Antimobbestrategi for Kongevejens Skole. Gældende fra Januar 2013 KONGEVEJENS SKOLE Antimobbestrategi for Kongevejens Skole Gældende fra Januar 2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil sikre et trygt undervisningsmiljø, hvor børn og unge trives og

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte.

For det første, så skal man se den nye folkeskoleopbygning og begrebet den åbne skole, som lidt af et paradigmeskifte. Analyse af mulighederne og udfordringerne for samarbejde imellem folkeskoler, fritidsordninger og billardklubber, henset til den nye folkeskolelov og den åbne skole. Hvordan kan man i DDBU regi udnytte

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2014

Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2014 Referat af bestyrelsesmøde 31. august 2014 Tilstede: Katrine, Mads, Anders, Louise, Sigrid, Fie, Thor (fra punkt 5), Sidsel og Miriam (referent) Dagsorden: 1. Velkommen og TJEK-IN 2. Gennemgang og godkendelse

Læs mere