Mødet med en mor i vold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødet med en mor i vold"

Transkript

1 Mødet med en mor i vold Afhandling i pædagogisk psykologi Ved DPu December 2009 Cand.pæd.pæd.psyk Jeanette Breus Møller Svea.breus@hotmail.com Tlf.:

2 Indhold ABSTRACT... 6 INDLEDNING... 7 Den politiske agenda og omfanget af volden Den professionelle pædagog Sandhederne om volden PROBLEMFORMULERING: LÆSERVEJLEDNING INTRODUKTION TIL DEN METATEORETISKE FORSTÅELSESRAMME Mikro- og makroperspektiv Socialkonstruktionismen -kort og godt Poststrukturalismen kort og godt Fravalg VIDENSKABSTEORETISK DISKUSSION OG PERSPEKTIVISTISK UDDYBELSE Perspektivisme, viden og magt Subjektet Selvet Identitet METATEORETISKE DISKUSSIONER OG REFLEKSIONER Empirisme eller rationalisme Opsummerende refleksioner Når alt er relativt Hvad ser jeg? Og hvad ser jeg ikke? Kategorisk kritik Økonomiske og materielle vilkår AT GØRE SIG SOCIALT, KULTURELT OG HISTORISK

3 VOLD MOD KVINDER I HISTORISK PERSPEKTIV DEN FEMINISTISKE DISKURS DISKURSER OM AT GØRE FAMILIE OG MOR Diskussioner af forældreansvar DEN PSYKOLOGISEREDE DISKURS OM VOLD REFLEKSIONER OVER FORSTÅELSER AF VOLD Den individualiserende forståelse Psykologien som konstituerende Køn, vold og magt Den rationelle eller irrationelle vold eller? METODEOVERVEJELSER Det kvalitative interview Valg af informanter Etiske overvejelser Sprog, betydninger og meninger Fælles hukommelse Transskriptionsprocessen og tilrettelæggelse af analyse Analysestrategi Forforståelser og refleksioner Analytisk fokus Forskningsspørgsmål Kvalitetskriterier BEGREBER TIL ANALYSE Diskurs Positionering

4 Subjektivering Kategorisering Inklusions -og eksklusionsprocesser: ANALYSE Diskurserne om vold At gøre mandighed og kvindelighed i vold Forhandlingen af positioner Når volden inkluderer Forståelser af sig selv i volden Forventninger om at gøre kvinde, mor og familie i volden Omgivelsernes betydninger for forståelsen af sig selv Betydningstillæggelser af, at gøre mor i vold Mødrenes ønske om inklusion i fællesskabet af gode mødre Pædagogernes forståelser af vold og mødre i vold. - I et mor perspektiv Voldens konsekvenser for moren De pædagogiske ledere Hvor blev fagligheden af Ansvarsforskel og løsningsmodeller OPSUMMERENDE DISKUSSION Betydninger af mødet med pædagogerne Mødrenes forståelser af sig selv som mor qua mødet med pædagoger Voldens betydninger for mødrenes forståelser af sig selv idag Legitime forståelser og særlige betydninger af volden At knytte selvberetninger om at gøre mor til pædagogernes forventninger At skabe en voldelig selvberetning indlejret i diskurserne Når den legitime vold giver mening

5 Mødet med pædagogerne og betydninger heraf i mødrenes forståelser af at gøre mor i vold Pædagogernes og mødrenes årsagsforklaringer Professionel handlingslammelse ÆNDRING AF PRAKSIS? KRITIK AF UNDERSØGELSEN Og hvad så nu? På sigt vil et andet perspektiv være gavnligt Gyldighedsdiskussion Med en anden tilgang havde verden gjort sig anderledes MIN ROLLE I UNDERSØGELSEN UAFKLAREDE SPØRGSMÅL KRITISK DISKUSSION HÅB FOR FREMTIDEN LITTERATURLISTE BILAG: INTERVIEWGUIDES INDHOLDSFORTEGNELSE CD-ROM: Datatilsynets godkendelse Infobreve til mødre om undersøgelsen Transskriberede interviews med mødre og pædagogiske ledere Udkast til pjece til pædagogiske personaler på daginstitutionsområdet

6 Abstract This thesis reflects and discusses violence as a social and cultural prior historical construction in the Danish post-modern society. It will bring forward a new language toward more complex understandings of violence and the assumed blockings of good motherhood within the context of violence. The aim is to develop, or at least disturb and shake, the grounds of hegemonic constructions that feed common sense understandings of processes as inclusion or exclusion of categories as good or bad motherhood. In order to help women in violence, to hear and respect them, it is necessary to view violence in a new and different perspective. With a poststructuralistic and socialconstructionistic perspective this study raises questions that reflects and criticises the common sense ways of claiming the truth about violence and its effect on the implicit subjects. Through these perspectives I want to interrupt and deconstruct the established ways of thinking violence and the discourses of violence. It encourages to reflexivity of both the common sense of understandings of violence and the thinking of motherhood and violence. The main purpose is to reflect on the meeting between professionals in the day-care centres and mothers in a relationship of occasional domestic violence. How the meeting evolves and how it influences these specific mothers understanding of themselves as both subjects and mothers in violence. Empirically the study is based on qualitative interviews with three professional leaders in day-care centres and with four mothers, who have all lived within a relationship of occasional domestic violence. The interviews were conducted individually and were thematically concentrated on the interviewees experiences with violence and the common sense believes their understandings were constructed within. Also the professional s meanings and understandings of mothers in violence will be analyzed, to explore if their understanding of the violence affects their attempt or no attempt to help. I have no intention of showing the cause s violence or what the future will bring for mothers, fathers and their children because of their environment of violence. It is an interesting question and of necessity to know, but I reflect if it is possible to answer. This study shows the voices of seven specific women, and tells their stories constructed in a framework put together in a surden perspective and with a sort of given goal. This influences both the themes and also the voices. The stories of violence and motherhood, and the meeting between professionals and mothers is therefore conducted and evolved in a context of academic procedure, and a context where meaning and 6

7 experience is produces and constructed in between interviewer and interviewee as well as their specific cultural history. I hope you will enjoy the journey through a different landscape of assumptions, common sense, experiences, reflections, discussions and critics of such. I encourage readers to reflexivity of both own common sense understandings of violence and also to reflect how reader thinks of motherhood and violence. This because I have come to the understanding, that in order to help women who lives in violence, it is of necessity to listen to their announced needs, and important to view and discus violence in a new and different perspective. Indledning ( ) Jeg gjorde noget, som jeg aldrig glemmer ( ) jeg kan græde over det i dag, hvor jeg tænker: Sådan gør en mor bare ikke. Men det er enkelte episoder. Engang, hvor jeg gav en røvfuld. Jeg tilgiver aldrig aldrig mig selv. Jeg kan næsten gå op og vække hende [datteren] for at sige undskyld om natten. Men i frustration og det hele kørte sammen og så tænker jeg: Skulle jeg være gået før? De har bødet for nogle ting [børnene]. Gitte er en af de kvinder læser vil møde i specialet. Hun er mor og har tre børn. De to børn med sin voldelige eksmand. At kunne tilbyde kvinder, der lever i vold, adækvat professionel hjælp kan have betydning for, hvorvidt kvinden får brudt ud af forholdet (Clemmesen, 2005), og hvordan hun oplever sig selv som mor. Da Gitte lever sammen med sin voldelige eksmand, har hun to små børn, der går i henholdsvis vuggestue og børnehave. Gitte fortæller en af pædagogerne om volden, og herfra sker der ikke noget. Der er bare stille. Gitte må søge andre græsgange for at få hjælp, og hun undrer sig over pædagogens manglende interesse, men synes det er flovt at henvende sig igen. Dette fortæller Gitte undertegnede i forbindelse med en tidligere kvalitativ interviewundersøgelse med et andet omdrejningspunkt. Jeg har i mit tidligere virke som pædagog mødt kvinder, der levede i vold. Volden blev som regel udøvet af kvindens mand - børnenes far. Dengang søgte jeg forgæves litteratur, der omhandlede pædagogers møde med kvinder i vold, og undredes over den mængde af litteratur, der var om mødet med sagsbehandlere. Min undren tog udgangspunkt i en tese om, at mødre i vold vil have lettere adgang til sit barns pædagog end til socialkontoret. Jeg må nu (som dengang) konstatere, at der 7

8 mangler viden på feltet. Derfor vil jeg søge at genere ny viden om mødre i vold og mødrenes oplevelser af mødet med pædagogerne. Fokus på pædagogers forståelser af vold og mødet med en mor i vold bliver væsentlig, idet, det blandt andet er i institutionskonteksten, mor konstrueres som mor. Også i vold. Den politiske agenda og omfanget af volden Mænds vold mod kvinder er kommet på den politiske agenda, hvilket afspejler en holdning, hvor volden ikke længere hører under privatlivets fred, men indikerer, at samfundet også har et ansvar. Justitsminister Brian Mikkelsen har i maj måned i år, 2009, bedt rigsadvokaten indskærpe overfor anklagemyndigheden, at der skal argumenteres for hårdere straffe, når børn overværer vold mod deres mor (Jyllandsposten, 2009). At volden er et problem, hersker der ikke tvivl om. I alt 4 % (64.000) af kvinderne i Danmark, rapporterer i en befolkningsundersøgelse, at de i løbet af et år har været udsat for fysisk vold. I to tredjedel af tilfældene er volden udøvet af deres partner (Det Nationale Voldsobservatorium (DNV), 2005). I rapporten søges på baggrund af en samkøring af forskellige registerdata at tegne et mere nuanceret billede af voldsofre og voldudøvere end forskning hidtil har været præget af (ibid.). Den ene datakilde er baseret på registerdata om politianmeldt vold, og vold, der medfører kontakt til hospitaler (ibid.). Den anden datakilde er baseret på befolkningsundersøgelser (selvrapporteret vold) via telefoninterview. Noget at det, der træder frem i undersøgelsen, er, hvorledes de forskellige datakilder peger på forskellige aspekter af volden. Der er indikatorer, der peger på, at voldens omfang og karakter, ligesom profilerne af voldsudøver- og offer, er forskellig afhængigt af datakilde. Kort fortalt fremskriver registerdata en profil af det kvindelige voldsoffer, oftest værende uden erhverv eller i underordnede stillinger. I befolkningsundersøgelserne fremskrives modsat en profil af det kvindelige voldsoffer, som værende højtuddannet (ibid.). Rapporten beretter ligeledes, at profilen for kvinder i vold, der søger ophold på et af landets krisecentre, adskiller sig fra andre kvinder i vold. De er oftest samlevende med den udøvende part, har ikke et stabilt netværk, ligesom de overvejende er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Her påpeger jeg, at meget af den forskning, der er udført i Danmark, er fremkommet på baggrund af beretninger fra landets krisecentre. Informanterne i flertallet af disse undersøgelser afspejler dermed en særlig marginaliseret gruppe af kvinder i vold, hvilket kan have betydning for forskningens resultater. Forskning, der er produceret indenfor disse rammer, er relevant og af stor betydning. Forholdende for kvinderne i vold og forholdende for krisecentrenes praksis belyses, men jeg plæderer alligevel for, at der ikke på 8

9 baggrund heraf kan tegnes profiler af voldsoffer eller -udøver. Dette medfører stereotypiske og psykologiske profiler af udøver og offer, som øjensynligt ikke vil kunne genkendes af kvinder i vold med andre livsvilkår. Disse beskrivelser kan medvirke til at fastholde et bestemt syn og bestemte opfattelser af, hvordan en mand gør vold og en kvinde gør offer. At der i dette speciale introducerende tages udgangspunkt i denne type af forskning, skal derfor ikke ses som udtryk for en repræsentation af virkelighedens kvinder i vold, men derimod som udtryk for et vilkår specialet bliver til i. Det underbygger dog nødvendigheden af nye øjne på volden, og diskussionen af de diskurser, kategorier og positioneringer, der tilbydes som sande, mulige, og usynlige og som fremherskende i den danske kultur. Pædagoger vil i deres virke, i højere eller mindre grad, møde kvinder i vold, deres (volds)mænd og børn. Viden om vold og opmærksomhed på problematikken er en forudsætning for at kunne se og handle herpå, og der er en risiko for, at volden bliver usynlig, hvis de professionelle ikke kan eller vil se i øjnene, at nogle børn vokser op med vold som vilkår (Behrens og Hviid, 2005). Som pædagog følger særlige forpligtelser (ibid. BUPL, 2002, 2008). Blandt andet fordi volden og dens konsekvenser for børnene og deres mor kan medvirke til nedsat trivsel. Undersøgelser viser, at volden kan have både sociale og sikkerhedsmæssige konsekvenser for moren og børnene og i værste fald medføre døden (Behrens og Hviid, 2005a). På baggrund af flere undersøgelser peger jeg på, at børn, der vokser op i hjem, hvor der gøres vold, direkte eller indirekte kan anses som vidner til volden (Tilia, 2005, Peters, 2002). Ifølge Maskell (2005) oplever op til årige børn årligt, at deres mor er udsat for fysisk vold eller trusler, ligesom 1500 børn hvert år behandles for vold på landets skadestuer. Opsummerende skærper ovenstående nødvendigheden af pædagogens blik for volden. I en rapport finansieret af Social og Ligestillingsministeriet søges at genere viden om samfundets betydning for volden. Qua mødet mellem kvinder i vold og socialrådgivere udarbejdes analyser (Videns og formidlingscenter (VFC), LOKK, 2005), som er interessante for nærværende undersøgelse. Undersøgelsen beretter om et møde, hvor halvdelen af kvinderne, eller rettere sagt 53 %, oplevede rådgivning og hjælp som relevant, mens 28 % oplevede den som irrelevant (ibid.) Informanterne i nærværende undersøgelse tegner sig som kvinder, der ikke har oplevet relevant hjælp i forhold til volden. Dette bliver reflekteret som tema i analysen. Den førnævnte undersøgelse (ibid.) fremskriver resultater qua en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og afdækker derfor ikke 9

10 betydninger og mere uddybende specifikke oplevelser om mødet med professionelle. Dette har nærværende undersøgelse som et mål - dog i en anden kontekst En kvalitativ undersøgelse (i krisecenterkontekst) af Clemmesen (2005) søger, qua interviews med henholdsvis kvinder i vold og deres sagsbehandlere, ligeledes at belyse mødet. Clemmesen konkluderer, at det, der afgør om mødet bliver positivt, er, at kvinden og sagsbehandleren føler en gensidig god kontakt og at de taler samme sprog (ibid: 86). En norsk undersøgelse peger i samme retning, men retter sit fokus på, at oplevelsen af hjælp i særlig grad afhænger af, hvorvidt kvinden kan italesætte, erkende og forstå sine behov (Jonassen & Eidheim, 2001). Danske Mik- Meyer (2004) har i en interviewundersøgelse, med fokus på mødet mellem klient og sagsbehandler, fremskrevet, at en klient, der ikke erkender sine problemer, forstås af sagsbehandlerne overordnet som vanskelig. Hvilke forståelser, der gør sig gældende i en pædagogfaglig diskurs, bliver endnu et refleksionspunkt i nærværende undersøgelse. Den professionelle pædagog Med udgangspunkt i undersøgelsen af forskellige professioners tilgang til vold har Maskell (2005) foretaget spørgeskemaundersøgelser på i alt 106 uddannelsesinstitutioner. Resultater for pædagogseminarierne viser, at størstedelen inddrager vold i undervisningen, men at dette ikke er ensbetydende med, at de studerende møder emnet. Emnet er ikke obligatorisk, og det afhænger af de studerendes interesse, om de vælger at skrive om vold eller selv opsøger relevant litteratur om emnet. En femtedel af seminarierne svarer, at undervisning i vold mod kvinder har ringe relevans (ibid.: 42). Ingen finder dog emnet irrelevant. Måske er resultater af Maskells undersøgelse indikator for, at der ikke er vished om, hvorvidt de færdiguddannede reelt støder på vold? Måske er der usikkerhed om, hvorvidt netop den bestemte pædagog kan gøre en forskel? Maskell opfordrer til en synliggørelse af emnets relevans og en bevidstgørelse af, at den praksis, de studerende møder som færdiguddannede, forudsætter nødvendig viden om emnet (ibid.). At agere professionel pædagog kan beskrives gennem børne- og ungdomspædagogernes landsforbunds (BUPL, 2002) bud på ansvar qua: tæt samarbejde med forældrene, dialog om barnets udvikling og trivsel, samt rådgivning og vejledning om forældreskab (BUPL, 2002: 3) BUPL fremhæver synet på forældre som ligeværdige samtale- og samarbejdspartnere som værende vægtige værdier (ibid.). BUPL har fremlagt forslag om et etisk grundlag for pædagogerne (BUPL, 2008), dette med ønsket om øget bevidsthed om de værdier, der ligger til grund for pædagogers praksis og følgerne af denne (ibid.) Det at gøre professionel pædagog ansvarligt og etisk bliver til 10

11 værdier i en faglig diskurs. Hvordan pædagogerne taler sig ind i faglighed, og hvad mødrene italesætter som professionelt, bliver endnu et tema i nærværende undersøgelse. Sandhederne om volden Når kvinder i vold og mænd, der udøver vold, diskuteres, træder en psykologiserende diskurs frem. Denne spejler common sense forståelser og udspringer af særligt den freudianske optik. Forståelserne italesættes primært i genkendelsen af voldsudøver og -offer som ressourcesvage mænd og kvinder (Reinicke, 2004). Denne stereotype opfattelse er imidlertid ikke sand (ibid.). Veluddannede mænd begår også vold mod veluddannede kvinder (DNV, 2005). Som nævnt tidligere er den eksisterende forskning overvejende produceret indenfor krisecentrenes rammer og indlejret i en feministisk diskurs, og jeg påpeger, at der mangler forskning med nye øjne for at reflektere det komplekse felt nuanceret. Der mangler diskussioner af volden, men også af ansvar og professionelles betydninger for konstitueringen af kvinder i vold. Specialets mål bliver derfor at tilbyde refleksioner over fremherskende forståelser af volden, pædagogens betydninger for mødre i vold, og mødrenes oplevelser af sig selv i denne kontekst. Specialet sætter qua kvalitative interviews fokus på veluddannede mødre, der har fået børn med en voldelig mand. Blikket rettes mod deres møde med pædagoger og de betydningskonstruktioner, der her gøres. Ligeledes vendes blikket mod pædagogiske lederes forståelser af mødre og vold. Specialets drivkraft er målet om at præsentere læser for divergerende opfattelser af vold, dette i en retorik, der byder op til diskussion og refleksion over diskursernes betydninger i forståelserne af at gøre mor i vold. Heraf lyder følgende Problemformulering: Hvilke betydninger får mødet med pædagoger for kvinder i vold særligt i deres forståelse af sig selv som mor? Læservejledning Kritik og diskussion bliver rammen for undersøgelsen. Læser må derfor forvente, at der stilles reflektoriske spørgsmål, som der ikke kan svares entydigt på. Refleksioner over fremherskende diskurser om vold og det at gøre mor skal medvirke til fremskrivelser af mere komplekse beretninger om vold, og hvordan en mor konstrueres og konstruerer sig selv i en sådan kontekst. I 11

12 fremskrivningerne søges at diskutere undervejs og spørge ind til informanternes opfattelser i en grad, som skal opfattes som udtryk for, at informanterne er taget alvorligt og søgt forstået. Specialet skal læses i et poststrukturalistisk og socialkonstruktionistisk lys og ses som et kontrasterende perspektiv på den naturvidenskabelige og humanvidenskabelige optik. Specialet ønsker ikke at medvirke til forståelsen af vold, som noget mellem manden og kvinden, men som noget, der gøres mod nogen. Når der anvendes retorik som; at gøre mor er det ikke udtryk for en essensgørende tankegang. Synet er, at mødre gøres forskelligt, og at oplevelser af at leve i vold også er forskellige. De kvalitative interviews er baseret på fire mødre og deres oplevelser af vold, og mødet med pædagoger og tre pædagogiske ledere og deres oplevelser og forståelser af mødre i vold. Vokabularer, retorik og begreber er inspireret af metateori og kan forstås i denne optik. Når der anvendes vokabularer, som kan henføre læser til mere gængse essentialistiske forståelser, er dette for ikke at forstyrre formidlingen mere end nødvendigt. Når alt gøres kulturelt, historisk og qua sproget er dette dog et in mente, der er relevant at have sig for øje. Læser introduceres nu kort til den metateoretiske forståelsesramme samt de overvejelser, der ligger til grund for forskningsspørgsmålene, som anvendes i analyse af empiri. Herefter følger en historisk fremskrivning af voldens betydninger for kvinderne i gennem de sidste århundreder. Dette i en forståelse af, at mødre i vold og diskurser herom er indlejret i historien. De divergerende diskurser introduceres efterfølgende, særligt den feministiske, den psykologiserede og den herskende diskurs om at gøre mor. Diskurserne er fremskrevet på baggrund af studier af forskning, faglitteratur, og analyserne af forståelserne af vold. Specialets endelige udformning kan derfor ikke ses som et kronologisk produkt, men afspejler en proces, hvor der er bevægelse fra teoriafsnit, til empiri, til afsnit om diskurser. Specialets forskellige dele kan derfor forstås som vævet ind i hinanden og som tilblevet og redigeret i en løbende proces. Introduktion til den metateoretiske forståelsesramme Grundlaget for specialet er inspireret af socialkonstruktionismen og poststrukturalismen. Et begreb som diskurs går igen, og er omdrejningspunkt for det analytiske fokus på italesættelser. Dette for at tilbyde nuancerede forståelser af vold i en samtidig kulturel, historisk og samfundsmæssig kontekst. Med inspiration fra Søndergaard (2006) vil jeg udfordre fremherskende forståelser af vold, ved at fremskrive mønstre og brydninger i udforskningen af problemstillingen. 12

13 Den aktuelle forskning er domineret af den feministiske optik. Jeg vil udfordre denne qua den poststrukturalistiske, ved at tilbyde nuancerede bud på nogle af de grundlæggende antagelser, som den feministiske forskning i Danmark har peget på. Poststrukturalismen overskrider synet på det maskuline som undertrykkende i konstruktionen af det kvindelige (Stormhøj, 2006). I denne optik bliver målet snarere opløsning end afdækning af en fælles kvindelig essens og identitet i en fokusering på forskelle mellem kvinder. Synet bliver herfor ikke, hvordan mænd og kvinder står i forhold til hinanden, men en udforskning af den kønnede volds betydninger i common sense forståelser af voldens kategorier, som offer og udøver (se blandt andre Stormhøj, 2006; Borchorst, 2002). Fokus på køn tilbliver i forståelse af køn som ikke naturligt og ikke med medfødte bestemte egenskaber (Søndergaard, 2006). Dette tilbyder, ifølge Viala (2006) og Haavind, (2000), refleksioner over køn, som et betydningssystem, som ikke gør alle køn lige, men som gør hver enkelt unik og samtidig genkendelig for sig selv og andre. I samme åndedrag pointerer Viala (2006), at dominerende forestillinger om køn kan medvirke til at organisere forskellig praksis på forskellig vis. - afhængig af tid og kontekst. (Se også det historiske afsnit om kvinder i vold) Mikro- og makroperspektiv Den samlede optik er inspireret af poststrukturalismen (jf. blandt andre Foucault, 1971,1977,1997, 1999, 2005, Stormhøj, 2006) samt socialkonstruktionismen (jf. blandt andre Gergen & Gergen, 1991, 2005, Søndergaard, 2006). Sammenholdt er teorierne kontrasterende i forhold til den positivistiske optik på følgende punkter: den anti - essentialistiske tankegang at der ikke findes et kerneselv, men flere selvér, og at disse selvér konstrueres qua interaktionisme og diskurs (Burr, 1995). Afviser tesen om én endegyldig sandhed og virkelighed. Poststrukturalismen kan forstås, som makroperspektiv, idet diskurser, mere abstrakt, influerer på forståelsen af menneskets konstruktion af verden. Socialkonstruktionismen tilbyder et mikroperspektiv, hvor konstruktionen af mennesket er mere aktørnært, og hvor verden forstås som at skabes og medskabes i de mellemmenneskelige italesættelser (Mik-Meyer & Villadsen, 2007). Socialkonstruktionismen -kort og godt En af grundantagelserne indenfor socialkonstruktionismen er, at selv, bevidsthed og den sociale verden fremlægges en tilgang, hvor fænomener, der træder synlige frem ses som, opretholdt især i sproget og gensidige relationer (Gergen, 1991, 2005). 13

14 Socialkonstruktionismen er kendt og diskuteret for udsagn om, at der ikke findes endegyldige sandheder, og at virkeligheden er en konstruktion. Ifølge Gergen (2005) er det ikke det samme som, at virkeligheden ikke findes, men at den blot ikke er den samme for alle. Det mennesket taler ud fra som virkelighed er altid farvet og konstrueret af den enkeltes kulturelle tradition (ibid.). Med andre ord. Virkeligheden konstrueres gennem historie, kultur og særligt sproget. Sprog kan forstås som handlinger, kropssprog og ord, men sproget giver kun mening i relationer (ibid.). Tanker og følelser én oplever alene, forudsætter da implicit tanken om andre: En abstrakt tilstedeværelse af en anden (Burr, 1995). Socialkonstruktionismen er interessant i forhold til specialets problemstilling, fordi teorien kan anvendes til at stille spørgsmål til de fremherskende måder at tænke i køn og vold. Mænds vold mod kvinder kan ses som konstrueret gennem bestemte handlinger, der defineres som netop vold, ligesom de egenskaber, der gør mand og kvinde kendetegnes ved bestemte handlinger (Gergen, 2005). Så modsat at bevise og årsagsforklare mænds vold mod kvinder, vil jeg i denne optik reflektere mænds vold mod kvinder som gjort og italesat. For at stille det på spidsen: Et diskursivt produkt, som opretholdes qua mændenes og kvindernes fremførelser. Poststrukturalismen kort og godt Magt er, som diskursbegrebet, noget af det poststrukturalismen bygger på. Jf. Foucault (1997, 1977) er magt ikke negativt, men en præmis. Magt er ikke noget, nogen har, for at andre skal underordne sig. Magt er produktiv (ibid.). I alle relationer, vil der være et magtaspekt, som kan være begrænsende, men også udviklende. Magt er, jf. Jensen (2005), som beskriver magt ud fra Foucaults værker, ikke bare en ting, men en ting mellem ting. Med andre ord, - magt er interaktionistisk og gøres i alle samspil mellem mennesker. Magt har indflydelse på det enkelte menneskes opførsel. Dermed kan opførsel ses som en magtfremførelse. Foucault (1977; 2005) bygger sine tanker op om, at menneskets erkendelse og konstruktion af verden går gennem diskurserne. Jeg påpeger her, at diskurser ikke kan forstås som blot hverdagssamtale, men må ses som magtfulde italesættelser, der bliver fremherskende i den enkeltes måde at forstå og italesætte sig selv og andre på. Jf. Mik-Meyer & Villadsen (2007: 24), som arbejder med diskursanalyse inspireret af Foucault, beskrives her tre grundelementer relateret til problemstillingen: Diskurs forstået som mængden af udsagn indenfor bestemte områder. Eksempelvis indenfor den kliniske diskurs, den feministiske diskurs eller den pædagogfaglige diskurs. 14

15 Udsagn, der kan medvirke til at etablere bestemte subjektpositioner som: Kvinder, der bliver slået, er masochister, og mænd, der slår, er verbalt underlegne. Diskursformation forstået som området, hvor det bliver synligt, hvem, hvor, hvordan og hvornår et givent udsagn kan fremsættes. Eksempelvis fremstår psykiatere med autoritet til at fremsætte gyldige udsagn, som på sin vis positionerer enkelte subjekter ud fra begreber, psykiatrien selv specificerer. Psykopater eller sociopater åbner da op for et helt begrebsapparat, ligesom det også anvendes som skældsord. Skældsordene trækker på mere overordnede diskurser, og kan forstås i anvendelse af Potter og Wetherell s (1987) begreb interpretative repertoire, der understreger opfattelsen af diskurser, som fleksible sproglige ressourcer i konkret social interaktion (som i daglig tale). Med forskellige Interpretative repertoirers kan mennesket forstå og konstruere forskellige versioner af virkeligheden. Med andre ord reflekterer jeg begrebet som givende mennesket mulighed for at forstå og anvende mere overordnede diskurser i sin egen forståelse og tolkning. Poststrukturalismen er interessant, fordi måden, at se problemer på, ikke udløser en traditionel søgning efter en løsning. Som Jensen (2005:19) skriver meget rammende; Han [Foucault] tager problemet som et svar og spørger efter et spørgsmål bag problemet, som problemet er et svar på: Hvad er svaret på spørgsmålet? Problemet. Mænds vold mod kvinder kan forstås som problemet, som igen er svaret. Så hvad konstruerer en kvinde og mor i vold? Og hvilke diskurser medvirker til konstruktionen af moren eller den voldelige mand? Fravalg Valg af teoretisk perspektiv er af afgørende betydning for den måde problemstillingen anskues. En anden problemstilling vil trække på anden teori, ligesom en anden teoretisk tilgang vil rette sit blik mod bestemte ting. Betydningstillæggelsen af relationer er hos socialkonstruktionisterne og poststrukturalisterne en anden, end hos de psykoanalytiskinspirerede teoretikere. Psykoanalysens optik er overvejende individualiserende, og her spiller de tidlige relationer en afgørende rolle for individets senere relationer. Betydningen af de nære tidlige relationer (Stern, 1985) bliver ikke vægtet i specialets optik, hvor virkeligheder og fremtider diskuteres som konstrueret gennem diskurser og talehandlinger. Mit tilvalg af perspektiv og problemstilling indebærer da en usynliggørelse af for eksempel tilknytningsteorien (Bowlby, 1988) og nære relationers betydning, som kan være udfordrende helt at se bort fra. Særligt når problemstillingen omhandler en mor - barn tematik. Specialets fokus er dog ikke tilknytningen mellem mor og barn eller voldens påvirkning af denne. Fokus er overordnet morens forståelse af sig selv som mor. Jeg har fravalgt forståelser af at 15

16 gøre far, ligesom en voldelig mands perspektiv ikke har været omdrejningspunkt. Ikke fordi dette er uinteressant, men fordi, det, af blandt andet tidsmæssige hensyn og omfangskrav til specialet, ikke vurderes muligt. Videnskabsteoretisk diskussion og perspektivistisk uddybelse Poststrukturalismen er som sådan en samlebetegnelse for forskellige, men beslægtede strømninger indenfor særligt filosofi og sprogvidenskab (Stormhøj, 2006). Overordnet placeres den videnskabsteoretisk indenfor samfundsvidenskaberne (Christensen, 2005). Socialkonstruktionismen, som opstod i firserne, udspringer filosofisk af poststrukturalismen (ibid). Socialkonstruktionismen fremhæver sproget som grundlæggende element i menneskets tilblivelse. Relationerne mellem mennesker og den kommunikative forhandling, der konstrueres her, vægtes højere end individet. Mere overordnet kan poststrukturalismens og socialkonstruktionismens videnskabsteoretiske forudsætninger kort beskrives som følgende: Virkeligheden er diskursivt konstitueret, forstået på den måde, at mening og betydning opstår udelukkende qua sproget. Meninger eller betydninger ligger ikke fast forud for italesættelsen. Alt, hvad der træder frem som virkeligt og forståeligt, refererer implicit til kollektive virkelighedsopfattelser eller bestemte diskurser (Stormhøj, 2006). Jeg påpeger her, at det ikke er ensbetydende med et postulat om, at virkeligheden ikke findes. Filosofien er, at virkeligheden ikke er fast og uforanderlig. Når der således tales om diskurser, er det i betydningen af, at ordene ikke afspejler verden eller gengiver den, men at ordene tværtimod konstruerer verden. Diskursanalysen bliver derfor også et opgør med den humanistiske tradition, hvor sproget ses som udtryk for menneskets trang til at kommunikere. Der forstås dermed ikke en naturlig lighed mellem tegn og ting eller påvisning af virkeligheden gennem sproget (Hyldgaard, 2006) Tværtimod. Det er sproget, der ordner tingene og dermed virkeligheden. Det er sproget i praksis, der får betydninger for konstruktionen af verden og virkeligheden, - som den italesættes. Det bliver derfor italesættelserne, der konstruerer forestillinger om at være subjekter (ibid.). Diskurser er, ifølge Stormhøj (2006), historisk variable og udgør baggrunden for erkendelse. Diskurserne udgør dermed muligheder og grænser for, hvad og hvordan, der kan erkendes. Eller med andre ord, sandheder opstår qua videnskaber, og det er her, bestemte diskurser gør sig som sande eller falske. Dette i en samtidig konstitution af ting og individer, der udgør en mulig historisk 16

17 a priori. (Foucault, 2005). Jeg påpeger derfor, at det bliver umuligt at erkende eller forstå vold uden at placere sig indenfor og gennem bestemte diskurser. For at gøre virkeligheden stabil, og kunne gøre entydige meninger, lukkes andre meninger og muligheder ude. Enhver beskrivelse af virkeligheden kan derfor også forstås som begrænset, idet den bygger på eksklusion. Den virkelighedskonstituerende begrænsning kan ses som en kamp, hvor bestemte diskurser søger at vinde retten til at definere virkeligheden. (ibid.) Poststrukturalismen tager afstand fra det ontologiske perspektiv, at noget er. Men tager også afstand fra det objektivistiske syn, som antyder, at noget forskning har direkte adgang til virkeligheden qua metode (Stormhøj, 2006). Dette er i specialets perspektiv utopisk. Der eksisterer ikke en erkendelsesmæssig position, som er hævet over den bestemte kontekst, tid og sted, og som ikke er indlejret i kulturen, historien og sproget (ibid.). Derfor bliver refleksioner over min rolle i udformningen af nærværende undersøgelse relevant at reflektere. Perspektivisme, viden og magt Stormhøj (ibid.) beskriver poststrukturalismen som en form for perspektivisme. Det spejler teorien godt, og særligt det at erkendelse afhænger af perspektiv (Foucault, 1971). Perspektiv som uundgåeligt knyttet an til subjektive, kulturelle, historiske og sproglige forhold. (Stormhøj, 2006: 46). Poststrukturalisters forståelser af viden og sandhed bygger på Foucaults diskurs og magtanalytik (ibid.). Viden er magt og ikke en egenskab, men noget, der bliver til i videnskabelige discipliner (Foucault, 1971). Viden forudsætter da implicit en videnskabelig disciplin. Den videnskabelige disciplin karakteriseres ved at have et genstandsområde, en række metoder, teknikker og instrumenter, regler og definitioner samt sandhedspåstande (Christensen, 2005), der har vundet i kampen om accept. De forskellige discipliner medvirker til qua deres forskellige perspektiver, at afgrænse og kontrollere, hvad der kan fremskrives som sand viden (Foucault, 2005). En af de metoder Foucault (ibid.) anvender betegnes vidensarkæologien. Denne har til sigte at fremskrive: Det ikke sagte. Hvilke regler for formationer gør sig i diskursen? Hvad kan der tales om, og hvad kan der ikke tales om? Det bliver derfor nærliggende i dette speciales optik, at fremskrive også tavshedens historie, og også, hvad jeg som, tidligere pædagog har øje for og derfor bliver blind for. 17

18 Viden og magt knytter ifølge Foucault (1971), an til hinanden i kampen om diskurserne. Italesættelser kan dermed ses som udtryk for magtanvendelse. Derfor bliver et af målene at problematisere de diskurser, der har vundet kampen som de mest dominerende, og derfor magten til at definere sandhederne. Subjektet Foucault (1971, 1977) søger at forstå subjektet som konstitueret qua historien, og som frembragt qua forskellige vidensdiscipliner og forskellige sociale praksisser, hvor denne viden kommer til udtryk. Subjektet er uden kerne, men et konkret subjekt situeret i tid og rum i et netværk af magt og viden. Begrebet subjektivering bliver derfor vigtigt, da det refererer til både det at blive underkastet og også formet af vidensmagten. Subjektivering finder sted gennem disciplinering af kroppen, der gensidigt medvirker til at gøre sig indenfor forskellige tilgængelige diskurser: Som mand, som kvinde, som offer eller som udøver. Der er således intet essentielt eller konstant ved kroppen. Subjektet konstitueres af diskurser. De diskursive formationer er dermed ikke noget, der undertrykker en oprindelig essentiel subjektivitet, men noget der skaber og medvirker til netop opfattelsen af en indre kerne (Stormhøj, 2006). Dermed udleder jeg, at der ikke er tale om, at subjektet er underlagt deciderede usynlige diskursive formationer. Tværtom vil netop den forestilling, at der findes en indre kerne, der kan være eller er underlagt de diskursive formationer, være konstrueret i disse. Selvet Indenfor socialkonstruktionismen er sprogets betydning betinget af generel afvisning af en indre kerne og af universalitet (Christensen, 2005, Callewaert, 2003) Socialkonstruktionismen ser essentialistiske begreber som personlighed, som noget processuelt, noget der er flydende, konstituerbart og samtidig socialt konstitueret. Derfor bliver tanken om selvet til, som noget, der dannes og tilbliver i en sproglig konstruktion i mellem mennesker. Selvèr kan derfor beskrives, som Søndergaard (2006) gør det. Som multiple selvér. Dette udfra tanken om, at en person ikke er den samme uanset og uafhængigt af, hvem han eller hun er sammen med, hvordan, hvor og hvornår. Selvet bliver da på samme tid til i samspillet med den anden, i en samtidig bestemt kontekst (Burr, 1995). Gergen (1991) taler om selvet, som socialt gennemtrængt. Her påpeges endvidere, at socialkonstruktionismen ser sansning, drift og bevidsthed som historiske og sociale konstruerede fænomener (ibid: Burr, 1995). Psykologiens rolle indenfor socialkonstruktionismen bliver dermed at afdække diskurser i eksempelvis subjekternes italesættelser. Dette, påpeger jeg, medvirker til et særligt positivt syn, da 18

19 det giver en forståelse af, at det er muligt at ændre forståelsen af det psykologiske grundlag eller givne problemstillinger gennem sproget. Det anses derfor som muligt sprogligt at ændre psykologiske omstændigheder. Derfor må mødet mellem pædagoger og mødre i vold, og måden hvorpå de italesætter problematikken være af betydning for morens forståelser af sig selv som mor. Ligesom det antages at kunne få betydning for, hvorvidt moren oplever sig anerkendt eller underkendt. Om mødet opleves positivt eller negativt. Indenfor socialkonstruktionistisk optik vil mennesket og kulturen gensidigt konstituere hinanden. Søndergaard (2006) anvender begrebet processering om denne proces, hvor menneskets indlejring i kulturen må ses i deres anvendelse af kulturen og gennem integration af denne. På den ene side gør mennesker sig i den, og samtidig medvirker de til at udvikle kulturen. Mennesket og kulturen bevæges, produceres, gøres, reproduceres, ændres og leves i en stor gensidig processering, der er dialektisk forbundne og afhængige af hinanden for overhovedet at kunne gøres. En af de væsentligste pointer bliver da, at der ikke kan findes noget bagom mennesket, noget ægte, rent og naturligt, der entydigt kan sige noget om det enkelte individ. Det er ganske enkelt umuligt at trænge ind bagved mennesket, at se udenom eller bagved kulturen i forsøget på at se den enkeltes kerne eller det egentlige menneske (ibid.). Jeg reflekterer her, at moren ikke bare er. Volden er ikke. En mor og vold tilbliver i en gensidig proces. Identitet Selvet er relationelt. Selvet bliver til som manifestationer af relationer, og relationerne indtager derfor en central position i specialets perspektiv. Gergen (1991) opdeler selvkonstruktionen i tre hovedfaser, her parafraseret: Strategisk manipulation, hvor individet fremfører sig på bestemte måder for at opnå sociale gevinster, fremførelser, der kan opleves overfladiske. Pastichepersonligheden, hvor individet oplever frigørelse fra det essentielle selv og finder behag i de forskellige former for fremførelse, der er mulige. De sociale relationer bliver til anledninger til iscenesættelse. Det relationelle selv, hvor følelsen af individuel autonomi viger for gensidig afhængighed af relationer, som konstruerende selvet. Selvkonstruktioner 19

20 Inspireret af Gergen (1991, 1995,2005) kan individet ses som deltager i en social proces, som overskygger den personlige væren. Selvkonstruktionerne har deres udspring i de sociale omgivelser, og deres skæbne beror således på relationerne. Når det ikke er det individuelle jeg, der skaber relationerne, men relationerne, der skaber opfattelsen af et jeg, diskuterer jeg, hvorvidt den enkelte ophører med at være centret for succes eller fiasko. Det sande selvs forsvinden indbyder til, at individet søger den slags personer eller situationer, som fremmer de forskellige omgivende aktørers muligheder for at spille deres rolle. Følelser og moral kommer til at tilhøre relationerne og ikke det individuelle selv (ibid). Hvorvidt dette perspektiv kan medvirke til at fratage den enkelte ansvar for sine handlinger eller mangel på samme kan diskuteres, om end det sætter handlinger af vold i et nyt perspektiv, når volden kan ses som en fremførelse, der ikke blot kan undskyldes med følelsesudbrud som frustration. I Gergens (1991) syn på mennesket, er der ikke tale om et selv, men om måder at kommunikere sig selv ud på. Mennesket bliver til det, det fortæller om sig selv, og det er gennem sproget, det gøres muligt at konstruere sin personlige livshistorie 1. Med Gergen in mente bliver udfordringen, i mødet med en mor i vold, da at lette genforhandlingen af det betydningssystem, hvori problemet forekommer, og deltage i det processuelle qua konstruktionen af nye virkeligheder gennem aktiv dialog. Genkendelighed og integration Den personlige identitet skal forstås som en fleksibel størrelse, der kan udvikles og ændres, dog afhængig af sociale kontekster. Fremførelse er afhængig af en vis kulturel genkendelighed for at opnå accept og rimelig kulturel gyldighed (Haavind, 1992, Søndergaard, 2006). Konsekvenser, hvis den enkelte er for anderledes, indenfor den givne kontekst, er at denne mødes med ekskluderende kræfter fra omgivelserne. At den enkelte oplever at kunne genkende sine udtryk, handlinger og forståelser indenfor den specifikke kontekst, får betydning for oplevelsen af sig selv som værdigt individ (Søndergaard, 2006). Jeg reflekterer derfor en mor i vold, der oplever sine handlinger i relationen til sine børn, som givende udtryk for at hun gør god mor, ikke vil forstå sig selv som sådan, hvis hun af omgivelserne ikke italesættes sådan. Hvis hun i kraft af volden ekskluderes som god mor, vil det kunne medvirke til en oplevelse af hende selv som uværdig og som en dårlig mor. Dette tales frem i analyserne. Fri forhandling 1 Her pointeres af undertegnede, at nyere psykodynamiske teoretikere, som Stern (1985), påpeger, at sproget kan danne en kløft mellem det, den enkelte autentisk føler, og det der siges, og på den måde indebære en risiko for en mere overfladisk eller uhensigtsmæssig kontakt med sig selv og andre. 20

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring

IDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?

1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? 1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens

Læs mere

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev

Synops i pædagogik. Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt. Pædagoguddannelsen Haslev SOCIALE KOMPETENCER Synops i pædagogik Udarbejdet af: Mette Christoffersen Pia Jørgensen Katia Østergaard Janni Monefeldt Pædagoguddannelsen Haslev Afleveringsdato: d. 23. april 2008 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Pædagogisk referenceramme

Pædagogisk referenceramme Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,

Læs mere

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen

Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben

Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Negativ social arv i moderskabet når fortiden spænder ben Mange mødre, der selv er vokset op i social udsathed, oplever, at deres fortid forfølger dem, og at kommunen sætter spørgsmålstegn ved deres evner

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi

Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4

Indholdsfortegnelse: Side 1 af 9 Pædagogik. Indledning 2. Problemstilling 2. Bourdieu/habitus 3. Anerkendelse 4 Side 1 af 9 Pædagogik Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Problemstilling 2 Bourdieu/habitus 3 Anerkendelse 4 Integration, inklusion og marginalisering 7 Konklusion 8 Litteraturliste 9 Side 2 af 9 Pædagogik

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

APPROACHING INCLUSION

APPROACHING INCLUSION FORMÅL OG FOKUS Udforske lærere, interne- og eksterne ressourcepersoners arbejde og samarbejde og betydningen heraf for elevers mulige former for deltagelse i skolens læringsmiljøer Udvikle nye forståelser

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv

Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv Studieaktivitetsmodellen i et studenterperspektiv ANDERS BØGGILD CHRISTENSEN, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA JENS EISTRUP, LEKTOR, PH.D, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN I VIA Kontekst for projektet

Læs mere

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis?

Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Personlighedstests set i forhold til forskellige paradigmer - Hvorfor denne skepsis? Oplæg v/lasse Meinert Jensen Ph.d.-studerende, Cand. Psych. Institut for Psykologi Københavns Universitet Øster Farimagsgade

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

PPR-PsykoLog. Den narrative

PPR-PsykoLog. Den narrative Psykologernes praksisfelter er i konstant udvikling. med PPr som eksempel beskrives her temaerne fra den traditionelle via den systemiske til den narrative tilgang. Den narrative PPR-PsykoLog Udvikling

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer

Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver

Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Reservatet ledelse og erkendelse Kapitel 2: Erkendelse og perspektiver Erik Staunstrup Christian Klinge Budgetforhandlingerne Du er på vej til din afdeling for at orientere om resultatet. Du gennemgår

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside

Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens hjemmeside Om kurset Uddannelse Aktivitetstype Undervisningssprog Tilmelding Filosofi kandidatkursus Dansk Tilmelding sker via STADS-Selvbetjening indenfor annonceret tilmeldingsperiode, som du kan se på Studieadministrationens

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

-et værktøj du kan bruge

-et værktøj du kan bruge Æblet falder ikke langt fra stammen...? Af Mette Hegnhøj Mortensen Ønsket om at ville bryde den negative sociale arv har været en vigtig begrundelse for at indføre pædagogiske læreplaner i danske daginstitutioner.

Læs mere

Rådgivning og støtte i videregående uddannelse

Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby, 2009 Rådgivning og støtte i videregående uddannelse Anders Dræby Dette er en redigeret og forkortet version af et papir, som

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Magt iflg. Bourdieu og Foucault

Magt iflg. Bourdieu og Foucault Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU

Barnet i Centrum. Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Barnet i Centrum Voksen-barn samspil og læring Informationsmøde om BIC 2 Lone Svinth, ph.d. i pædagogisk psykologi, AU Oplæggets fire temaer Hvorfor Voksen-barn samspil og læring? Laboratoriearbejdet 1.

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse

Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Udviklingshæmmede og sociale netværksrelationer Indholdsfortegnelse Indledning...2 Kapitel 1...3 Metodevalg...3 Kapitel 2...3 Teoridelen...3 Kapitel 3...5 Analyse og metodedel...5 Kapitel 4...6 Konklusion/perspektivering...6

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse

Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer. Magtens former. Baggrund for bogens tilblivelse Magtens former Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer Oplæg ved Nanna Mik-Meyer, Den Sociale Højskole i Århus, d. 19. november 2007 Magtens former Introduktionskapitel (fokus på frihed, ansvar, empowerment

Læs mere

Almen Studieforberedelse

Almen Studieforberedelse Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 28. MAJ 2009

DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET 28. MAJ 2009 Indsatser for udsatte børn og unge i daginstitutioner og døgninstitutioner hvad virker? Workshop 5: Krop i spændingsfeltet mellem læring og sociale kompetencer et bidrag til HPA-projektet Thomas Moser,

Læs mere

Ella og Hans Ehrenreich

Ella og Hans Ehrenreich Ella og Hans Ehrenreich Langegade 64 5300 Kerteminde Tlf.: 6532.1646 mobil 2819.3710 E-mail: kontakt@ehkurser.dk eller www.ehkurser.dk Jeg fandt fire studerendes problemformulering på JAGOO, debatsiden.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter

Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab

Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte

Læs mere

Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse

Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Specialpædagogisk rådgivning og støtte i videregående uddannelse Dette er en redigeret og forkortet version af redegørelse, som jeg udarbejdede ved DPU i 2009 Det følgende omhandler specialpædagogisk rådgivning

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament

Fælles Faglige Fundament. Børne og Unge Center Vejle Fjords Fælles Faglige Fundament Børne og Unge Center Vejle Fjords 1 På Børne og Unge Center Vejle Fjord tilstræber vi, at hele vores kultur genspejler et særligt menneskesyn og nogle særlige værdier. Vi ved at netop det har betydning

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

Arbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift:

Arbejdsform. Begrebet kan fint sammenlignes med et forløb, når man prøver at lave en ny ret efter en madopskrift: METODE Ligesom denne fjernundervisning er opbygget efter en bestemt metode, er der også metoder, som du kan bruge, når du skal arbejde med dine opgaver både i løbet af undervisningen og ved eksamensopgaven.

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere