Mødet med en mor i vold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Mødet med en mor i vold"

Transkript

1 Mødet med en mor i vold Afhandling i pædagogisk psykologi Ved DPu December 2009 Cand.pæd.pæd.psyk Jeanette Breus Møller Tlf.:

2 Indhold ABSTRACT... 6 INDLEDNING... 7 Den politiske agenda og omfanget af volden Den professionelle pædagog Sandhederne om volden PROBLEMFORMULERING: LÆSERVEJLEDNING INTRODUKTION TIL DEN METATEORETISKE FORSTÅELSESRAMME Mikro- og makroperspektiv Socialkonstruktionismen -kort og godt Poststrukturalismen kort og godt Fravalg VIDENSKABSTEORETISK DISKUSSION OG PERSPEKTIVISTISK UDDYBELSE Perspektivisme, viden og magt Subjektet Selvet Identitet METATEORETISKE DISKUSSIONER OG REFLEKSIONER Empirisme eller rationalisme Opsummerende refleksioner Når alt er relativt Hvad ser jeg? Og hvad ser jeg ikke? Kategorisk kritik Økonomiske og materielle vilkår AT GØRE SIG SOCIALT, KULTURELT OG HISTORISK

3 VOLD MOD KVINDER I HISTORISK PERSPEKTIV DEN FEMINISTISKE DISKURS DISKURSER OM AT GØRE FAMILIE OG MOR Diskussioner af forældreansvar DEN PSYKOLOGISEREDE DISKURS OM VOLD REFLEKSIONER OVER FORSTÅELSER AF VOLD Den individualiserende forståelse Psykologien som konstituerende Køn, vold og magt Den rationelle eller irrationelle vold eller? METODEOVERVEJELSER Det kvalitative interview Valg af informanter Etiske overvejelser Sprog, betydninger og meninger Fælles hukommelse Transskriptionsprocessen og tilrettelæggelse af analyse Analysestrategi Forforståelser og refleksioner Analytisk fokus Forskningsspørgsmål Kvalitetskriterier BEGREBER TIL ANALYSE Diskurs Positionering

4 Subjektivering Kategorisering Inklusions -og eksklusionsprocesser: ANALYSE Diskurserne om vold At gøre mandighed og kvindelighed i vold Forhandlingen af positioner Når volden inkluderer Forståelser af sig selv i volden Forventninger om at gøre kvinde, mor og familie i volden Omgivelsernes betydninger for forståelsen af sig selv Betydningstillæggelser af, at gøre mor i vold Mødrenes ønske om inklusion i fællesskabet af gode mødre Pædagogernes forståelser af vold og mødre i vold. - I et mor perspektiv Voldens konsekvenser for moren De pædagogiske ledere Hvor blev fagligheden af Ansvarsforskel og løsningsmodeller OPSUMMERENDE DISKUSSION Betydninger af mødet med pædagogerne Mødrenes forståelser af sig selv som mor qua mødet med pædagoger Voldens betydninger for mødrenes forståelser af sig selv idag Legitime forståelser og særlige betydninger af volden At knytte selvberetninger om at gøre mor til pædagogernes forventninger At skabe en voldelig selvberetning indlejret i diskurserne Når den legitime vold giver mening

5 Mødet med pædagogerne og betydninger heraf i mødrenes forståelser af at gøre mor i vold Pædagogernes og mødrenes årsagsforklaringer Professionel handlingslammelse ÆNDRING AF PRAKSIS? KRITIK AF UNDERSØGELSEN Og hvad så nu? På sigt vil et andet perspektiv være gavnligt Gyldighedsdiskussion Med en anden tilgang havde verden gjort sig anderledes MIN ROLLE I UNDERSØGELSEN UAFKLAREDE SPØRGSMÅL KRITISK DISKUSSION HÅB FOR FREMTIDEN LITTERATURLISTE BILAG: INTERVIEWGUIDES INDHOLDSFORTEGNELSE CD-ROM: Datatilsynets godkendelse Infobreve til mødre om undersøgelsen Transskriberede interviews med mødre og pædagogiske ledere Udkast til pjece til pædagogiske personaler på daginstitutionsområdet

6 Abstract This thesis reflects and discusses violence as a social and cultural prior historical construction in the Danish post-modern society. It will bring forward a new language toward more complex understandings of violence and the assumed blockings of good motherhood within the context of violence. The aim is to develop, or at least disturb and shake, the grounds of hegemonic constructions that feed common sense understandings of processes as inclusion or exclusion of categories as good or bad motherhood. In order to help women in violence, to hear and respect them, it is necessary to view violence in a new and different perspective. With a poststructuralistic and socialconstructionistic perspective this study raises questions that reflects and criticises the common sense ways of claiming the truth about violence and its effect on the implicit subjects. Through these perspectives I want to interrupt and deconstruct the established ways of thinking violence and the discourses of violence. It encourages to reflexivity of both the common sense of understandings of violence and the thinking of motherhood and violence. The main purpose is to reflect on the meeting between professionals in the day-care centres and mothers in a relationship of occasional domestic violence. How the meeting evolves and how it influences these specific mothers understanding of themselves as both subjects and mothers in violence. Empirically the study is based on qualitative interviews with three professional leaders in day-care centres and with four mothers, who have all lived within a relationship of occasional domestic violence. The interviews were conducted individually and were thematically concentrated on the interviewees experiences with violence and the common sense believes their understandings were constructed within. Also the professional s meanings and understandings of mothers in violence will be analyzed, to explore if their understanding of the violence affects their attempt or no attempt to help. I have no intention of showing the cause s violence or what the future will bring for mothers, fathers and their children because of their environment of violence. It is an interesting question and of necessity to know, but I reflect if it is possible to answer. This study shows the voices of seven specific women, and tells their stories constructed in a framework put together in a surden perspective and with a sort of given goal. This influences both the themes and also the voices. The stories of violence and motherhood, and the meeting between professionals and mothers is therefore conducted and evolved in a context of academic procedure, and a context where meaning and 6

7 experience is produces and constructed in between interviewer and interviewee as well as their specific cultural history. I hope you will enjoy the journey through a different landscape of assumptions, common sense, experiences, reflections, discussions and critics of such. I encourage readers to reflexivity of both own common sense understandings of violence and also to reflect how reader thinks of motherhood and violence. This because I have come to the understanding, that in order to help women who lives in violence, it is of necessity to listen to their announced needs, and important to view and discus violence in a new and different perspective. Indledning ( ) Jeg gjorde noget, som jeg aldrig glemmer ( ) jeg kan græde over det i dag, hvor jeg tænker: Sådan gør en mor bare ikke. Men det er enkelte episoder. Engang, hvor jeg gav en røvfuld. Jeg tilgiver aldrig aldrig mig selv. Jeg kan næsten gå op og vække hende [datteren] for at sige undskyld om natten. Men i frustration og det hele kørte sammen og så tænker jeg: Skulle jeg være gået før? De har bødet for nogle ting [børnene]. Gitte er en af de kvinder læser vil møde i specialet. Hun er mor og har tre børn. De to børn med sin voldelige eksmand. At kunne tilbyde kvinder, der lever i vold, adækvat professionel hjælp kan have betydning for, hvorvidt kvinden får brudt ud af forholdet (Clemmesen, 2005), og hvordan hun oplever sig selv som mor. Da Gitte lever sammen med sin voldelige eksmand, har hun to små børn, der går i henholdsvis vuggestue og børnehave. Gitte fortæller en af pædagogerne om volden, og herfra sker der ikke noget. Der er bare stille. Gitte må søge andre græsgange for at få hjælp, og hun undrer sig over pædagogens manglende interesse, men synes det er flovt at henvende sig igen. Dette fortæller Gitte undertegnede i forbindelse med en tidligere kvalitativ interviewundersøgelse med et andet omdrejningspunkt. Jeg har i mit tidligere virke som pædagog mødt kvinder, der levede i vold. Volden blev som regel udøvet af kvindens mand - børnenes far. Dengang søgte jeg forgæves litteratur, der omhandlede pædagogers møde med kvinder i vold, og undredes over den mængde af litteratur, der var om mødet med sagsbehandlere. Min undren tog udgangspunkt i en tese om, at mødre i vold vil have lettere adgang til sit barns pædagog end til socialkontoret. Jeg må nu (som dengang) konstatere, at der 7

8 mangler viden på feltet. Derfor vil jeg søge at genere ny viden om mødre i vold og mødrenes oplevelser af mødet med pædagogerne. Fokus på pædagogers forståelser af vold og mødet med en mor i vold bliver væsentlig, idet, det blandt andet er i institutionskonteksten, mor konstrueres som mor. Også i vold. Den politiske agenda og omfanget af volden Mænds vold mod kvinder er kommet på den politiske agenda, hvilket afspejler en holdning, hvor volden ikke længere hører under privatlivets fred, men indikerer, at samfundet også har et ansvar. Justitsminister Brian Mikkelsen har i maj måned i år, 2009, bedt rigsadvokaten indskærpe overfor anklagemyndigheden, at der skal argumenteres for hårdere straffe, når børn overværer vold mod deres mor (Jyllandsposten, 2009). At volden er et problem, hersker der ikke tvivl om. I alt 4 % (64.000) af kvinderne i Danmark, rapporterer i en befolkningsundersøgelse, at de i løbet af et år har været udsat for fysisk vold. I to tredjedel af tilfældene er volden udøvet af deres partner (Det Nationale Voldsobservatorium (DNV), 2005). I rapporten søges på baggrund af en samkøring af forskellige registerdata at tegne et mere nuanceret billede af voldsofre og voldudøvere end forskning hidtil har været præget af (ibid.). Den ene datakilde er baseret på registerdata om politianmeldt vold, og vold, der medfører kontakt til hospitaler (ibid.). Den anden datakilde er baseret på befolkningsundersøgelser (selvrapporteret vold) via telefoninterview. Noget at det, der træder frem i undersøgelsen, er, hvorledes de forskellige datakilder peger på forskellige aspekter af volden. Der er indikatorer, der peger på, at voldens omfang og karakter, ligesom profilerne af voldsudøver- og offer, er forskellig afhængigt af datakilde. Kort fortalt fremskriver registerdata en profil af det kvindelige voldsoffer, oftest værende uden erhverv eller i underordnede stillinger. I befolkningsundersøgelserne fremskrives modsat en profil af det kvindelige voldsoffer, som værende højtuddannet (ibid.). Rapporten beretter ligeledes, at profilen for kvinder i vold, der søger ophold på et af landets krisecentre, adskiller sig fra andre kvinder i vold. De er oftest samlevende med den udøvende part, har ikke et stabilt netværk, ligesom de overvejende er uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Her påpeger jeg, at meget af den forskning, der er udført i Danmark, er fremkommet på baggrund af beretninger fra landets krisecentre. Informanterne i flertallet af disse undersøgelser afspejler dermed en særlig marginaliseret gruppe af kvinder i vold, hvilket kan have betydning for forskningens resultater. Forskning, der er produceret indenfor disse rammer, er relevant og af stor betydning. Forholdende for kvinderne i vold og forholdende for krisecentrenes praksis belyses, men jeg plæderer alligevel for, at der ikke på 8

9 baggrund heraf kan tegnes profiler af voldsoffer eller -udøver. Dette medfører stereotypiske og psykologiske profiler af udøver og offer, som øjensynligt ikke vil kunne genkendes af kvinder i vold med andre livsvilkår. Disse beskrivelser kan medvirke til at fastholde et bestemt syn og bestemte opfattelser af, hvordan en mand gør vold og en kvinde gør offer. At der i dette speciale introducerende tages udgangspunkt i denne type af forskning, skal derfor ikke ses som udtryk for en repræsentation af virkelighedens kvinder i vold, men derimod som udtryk for et vilkår specialet bliver til i. Det underbygger dog nødvendigheden af nye øjne på volden, og diskussionen af de diskurser, kategorier og positioneringer, der tilbydes som sande, mulige, og usynlige og som fremherskende i den danske kultur. Pædagoger vil i deres virke, i højere eller mindre grad, møde kvinder i vold, deres (volds)mænd og børn. Viden om vold og opmærksomhed på problematikken er en forudsætning for at kunne se og handle herpå, og der er en risiko for, at volden bliver usynlig, hvis de professionelle ikke kan eller vil se i øjnene, at nogle børn vokser op med vold som vilkår (Behrens og Hviid, 2005). Som pædagog følger særlige forpligtelser (ibid. BUPL, 2002, 2008). Blandt andet fordi volden og dens konsekvenser for børnene og deres mor kan medvirke til nedsat trivsel. Undersøgelser viser, at volden kan have både sociale og sikkerhedsmæssige konsekvenser for moren og børnene og i værste fald medføre døden (Behrens og Hviid, 2005a). På baggrund af flere undersøgelser peger jeg på, at børn, der vokser op i hjem, hvor der gøres vold, direkte eller indirekte kan anses som vidner til volden (Tilia, 2005, Peters, 2002). Ifølge Maskell (2005) oplever op til årige børn årligt, at deres mor er udsat for fysisk vold eller trusler, ligesom 1500 børn hvert år behandles for vold på landets skadestuer. Opsummerende skærper ovenstående nødvendigheden af pædagogens blik for volden. I en rapport finansieret af Social og Ligestillingsministeriet søges at genere viden om samfundets betydning for volden. Qua mødet mellem kvinder i vold og socialrådgivere udarbejdes analyser (Videns og formidlingscenter (VFC), LOKK, 2005), som er interessante for nærværende undersøgelse. Undersøgelsen beretter om et møde, hvor halvdelen af kvinderne, eller rettere sagt 53 %, oplevede rådgivning og hjælp som relevant, mens 28 % oplevede den som irrelevant (ibid.) Informanterne i nærværende undersøgelse tegner sig som kvinder, der ikke har oplevet relevant hjælp i forhold til volden. Dette bliver reflekteret som tema i analysen. Den førnævnte undersøgelse (ibid.) fremskriver resultater qua en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse og afdækker derfor ikke 9

10 betydninger og mere uddybende specifikke oplevelser om mødet med professionelle. Dette har nærværende undersøgelse som et mål - dog i en anden kontekst En kvalitativ undersøgelse (i krisecenterkontekst) af Clemmesen (2005) søger, qua interviews med henholdsvis kvinder i vold og deres sagsbehandlere, ligeledes at belyse mødet. Clemmesen konkluderer, at det, der afgør om mødet bliver positivt, er, at kvinden og sagsbehandleren føler en gensidig god kontakt og at de taler samme sprog (ibid: 86). En norsk undersøgelse peger i samme retning, men retter sit fokus på, at oplevelsen af hjælp i særlig grad afhænger af, hvorvidt kvinden kan italesætte, erkende og forstå sine behov (Jonassen & Eidheim, 2001). Danske Mik- Meyer (2004) har i en interviewundersøgelse, med fokus på mødet mellem klient og sagsbehandler, fremskrevet, at en klient, der ikke erkender sine problemer, forstås af sagsbehandlerne overordnet som vanskelig. Hvilke forståelser, der gør sig gældende i en pædagogfaglig diskurs, bliver endnu et refleksionspunkt i nærværende undersøgelse. Den professionelle pædagog Med udgangspunkt i undersøgelsen af forskellige professioners tilgang til vold har Maskell (2005) foretaget spørgeskemaundersøgelser på i alt 106 uddannelsesinstitutioner. Resultater for pædagogseminarierne viser, at størstedelen inddrager vold i undervisningen, men at dette ikke er ensbetydende med, at de studerende møder emnet. Emnet er ikke obligatorisk, og det afhænger af de studerendes interesse, om de vælger at skrive om vold eller selv opsøger relevant litteratur om emnet. En femtedel af seminarierne svarer, at undervisning i vold mod kvinder har ringe relevans (ibid.: 42). Ingen finder dog emnet irrelevant. Måske er resultater af Maskells undersøgelse indikator for, at der ikke er vished om, hvorvidt de færdiguddannede reelt støder på vold? Måske er der usikkerhed om, hvorvidt netop den bestemte pædagog kan gøre en forskel? Maskell opfordrer til en synliggørelse af emnets relevans og en bevidstgørelse af, at den praksis, de studerende møder som færdiguddannede, forudsætter nødvendig viden om emnet (ibid.). At agere professionel pædagog kan beskrives gennem børne- og ungdomspædagogernes landsforbunds (BUPL, 2002) bud på ansvar qua: tæt samarbejde med forældrene, dialog om barnets udvikling og trivsel, samt rådgivning og vejledning om forældreskab (BUPL, 2002: 3) BUPL fremhæver synet på forældre som ligeværdige samtale- og samarbejdspartnere som værende vægtige værdier (ibid.). BUPL har fremlagt forslag om et etisk grundlag for pædagogerne (BUPL, 2008), dette med ønsket om øget bevidsthed om de værdier, der ligger til grund for pædagogers praksis og følgerne af denne (ibid.) Det at gøre professionel pædagog ansvarligt og etisk bliver til 10

11 værdier i en faglig diskurs. Hvordan pædagogerne taler sig ind i faglighed, og hvad mødrene italesætter som professionelt, bliver endnu et tema i nærværende undersøgelse. Sandhederne om volden Når kvinder i vold og mænd, der udøver vold, diskuteres, træder en psykologiserende diskurs frem. Denne spejler common sense forståelser og udspringer af særligt den freudianske optik. Forståelserne italesættes primært i genkendelsen af voldsudøver og -offer som ressourcesvage mænd og kvinder (Reinicke, 2004). Denne stereotype opfattelse er imidlertid ikke sand (ibid.). Veluddannede mænd begår også vold mod veluddannede kvinder (DNV, 2005). Som nævnt tidligere er den eksisterende forskning overvejende produceret indenfor krisecentrenes rammer og indlejret i en feministisk diskurs, og jeg påpeger, at der mangler forskning med nye øjne for at reflektere det komplekse felt nuanceret. Der mangler diskussioner af volden, men også af ansvar og professionelles betydninger for konstitueringen af kvinder i vold. Specialets mål bliver derfor at tilbyde refleksioner over fremherskende forståelser af volden, pædagogens betydninger for mødre i vold, og mødrenes oplevelser af sig selv i denne kontekst. Specialet sætter qua kvalitative interviews fokus på veluddannede mødre, der har fået børn med en voldelig mand. Blikket rettes mod deres møde med pædagoger og de betydningskonstruktioner, der her gøres. Ligeledes vendes blikket mod pædagogiske lederes forståelser af mødre og vold. Specialets drivkraft er målet om at præsentere læser for divergerende opfattelser af vold, dette i en retorik, der byder op til diskussion og refleksion over diskursernes betydninger i forståelserne af at gøre mor i vold. Heraf lyder følgende Problemformulering: Hvilke betydninger får mødet med pædagoger for kvinder i vold særligt i deres forståelse af sig selv som mor? Læservejledning Kritik og diskussion bliver rammen for undersøgelsen. Læser må derfor forvente, at der stilles reflektoriske spørgsmål, som der ikke kan svares entydigt på. Refleksioner over fremherskende diskurser om vold og det at gøre mor skal medvirke til fremskrivelser af mere komplekse beretninger om vold, og hvordan en mor konstrueres og konstruerer sig selv i en sådan kontekst. I 11

12 fremskrivningerne søges at diskutere undervejs og spørge ind til informanternes opfattelser i en grad, som skal opfattes som udtryk for, at informanterne er taget alvorligt og søgt forstået. Specialet skal læses i et poststrukturalistisk og socialkonstruktionistisk lys og ses som et kontrasterende perspektiv på den naturvidenskabelige og humanvidenskabelige optik. Specialet ønsker ikke at medvirke til forståelsen af vold, som noget mellem manden og kvinden, men som noget, der gøres mod nogen. Når der anvendes retorik som; at gøre mor er det ikke udtryk for en essensgørende tankegang. Synet er, at mødre gøres forskelligt, og at oplevelser af at leve i vold også er forskellige. De kvalitative interviews er baseret på fire mødre og deres oplevelser af vold, og mødet med pædagoger og tre pædagogiske ledere og deres oplevelser og forståelser af mødre i vold. Vokabularer, retorik og begreber er inspireret af metateori og kan forstås i denne optik. Når der anvendes vokabularer, som kan henføre læser til mere gængse essentialistiske forståelser, er dette for ikke at forstyrre formidlingen mere end nødvendigt. Når alt gøres kulturelt, historisk og qua sproget er dette dog et in mente, der er relevant at have sig for øje. Læser introduceres nu kort til den metateoretiske forståelsesramme samt de overvejelser, der ligger til grund for forskningsspørgsmålene, som anvendes i analyse af empiri. Herefter følger en historisk fremskrivning af voldens betydninger for kvinderne i gennem de sidste århundreder. Dette i en forståelse af, at mødre i vold og diskurser herom er indlejret i historien. De divergerende diskurser introduceres efterfølgende, særligt den feministiske, den psykologiserede og den herskende diskurs om at gøre mor. Diskurserne er fremskrevet på baggrund af studier af forskning, faglitteratur, og analyserne af forståelserne af vold. Specialets endelige udformning kan derfor ikke ses som et kronologisk produkt, men afspejler en proces, hvor der er bevægelse fra teoriafsnit, til empiri, til afsnit om diskurser. Specialets forskellige dele kan derfor forstås som vævet ind i hinanden og som tilblevet og redigeret i en løbende proces. Introduktion til den metateoretiske forståelsesramme Grundlaget for specialet er inspireret af socialkonstruktionismen og poststrukturalismen. Et begreb som diskurs går igen, og er omdrejningspunkt for det analytiske fokus på italesættelser. Dette for at tilbyde nuancerede forståelser af vold i en samtidig kulturel, historisk og samfundsmæssig kontekst. Med inspiration fra Søndergaard (2006) vil jeg udfordre fremherskende forståelser af vold, ved at fremskrive mønstre og brydninger i udforskningen af problemstillingen. 12

13 Den aktuelle forskning er domineret af den feministiske optik. Jeg vil udfordre denne qua den poststrukturalistiske, ved at tilbyde nuancerede bud på nogle af de grundlæggende antagelser, som den feministiske forskning i Danmark har peget på. Poststrukturalismen overskrider synet på det maskuline som undertrykkende i konstruktionen af det kvindelige (Stormhøj, 2006). I denne optik bliver målet snarere opløsning end afdækning af en fælles kvindelig essens og identitet i en fokusering på forskelle mellem kvinder. Synet bliver herfor ikke, hvordan mænd og kvinder står i forhold til hinanden, men en udforskning af den kønnede volds betydninger i common sense forståelser af voldens kategorier, som offer og udøver (se blandt andre Stormhøj, 2006; Borchorst, 2002). Fokus på køn tilbliver i forståelse af køn som ikke naturligt og ikke med medfødte bestemte egenskaber (Søndergaard, 2006). Dette tilbyder, ifølge Viala (2006) og Haavind, (2000), refleksioner over køn, som et betydningssystem, som ikke gør alle køn lige, men som gør hver enkelt unik og samtidig genkendelig for sig selv og andre. I samme åndedrag pointerer Viala (2006), at dominerende forestillinger om køn kan medvirke til at organisere forskellig praksis på forskellig vis. - afhængig af tid og kontekst. (Se også det historiske afsnit om kvinder i vold) Mikro- og makroperspektiv Den samlede optik er inspireret af poststrukturalismen (jf. blandt andre Foucault, 1971,1977,1997, 1999, 2005, Stormhøj, 2006) samt socialkonstruktionismen (jf. blandt andre Gergen & Gergen, 1991, 2005, Søndergaard, 2006). Sammenholdt er teorierne kontrasterende i forhold til den positivistiske optik på følgende punkter: den anti - essentialistiske tankegang at der ikke findes et kerneselv, men flere selvér, og at disse selvér konstrueres qua interaktionisme og diskurs (Burr, 1995). Afviser tesen om én endegyldig sandhed og virkelighed. Poststrukturalismen kan forstås, som makroperspektiv, idet diskurser, mere abstrakt, influerer på forståelsen af menneskets konstruktion af verden. Socialkonstruktionismen tilbyder et mikroperspektiv, hvor konstruktionen af mennesket er mere aktørnært, og hvor verden forstås som at skabes og medskabes i de mellemmenneskelige italesættelser (Mik-Meyer & Villadsen, 2007). Socialkonstruktionismen -kort og godt En af grundantagelserne indenfor socialkonstruktionismen er, at selv, bevidsthed og den sociale verden fremlægges en tilgang, hvor fænomener, der træder synlige frem ses som, opretholdt især i sproget og gensidige relationer (Gergen, 1991, 2005). 13

14 Socialkonstruktionismen er kendt og diskuteret for udsagn om, at der ikke findes endegyldige sandheder, og at virkeligheden er en konstruktion. Ifølge Gergen (2005) er det ikke det samme som, at virkeligheden ikke findes, men at den blot ikke er den samme for alle. Det mennesket taler ud fra som virkelighed er altid farvet og konstrueret af den enkeltes kulturelle tradition (ibid.). Med andre ord. Virkeligheden konstrueres gennem historie, kultur og særligt sproget. Sprog kan forstås som handlinger, kropssprog og ord, men sproget giver kun mening i relationer (ibid.). Tanker og følelser én oplever alene, forudsætter da implicit tanken om andre: En abstrakt tilstedeværelse af en anden (Burr, 1995). Socialkonstruktionismen er interessant i forhold til specialets problemstilling, fordi teorien kan anvendes til at stille spørgsmål til de fremherskende måder at tænke i køn og vold. Mænds vold mod kvinder kan ses som konstrueret gennem bestemte handlinger, der defineres som netop vold, ligesom de egenskaber, der gør mand og kvinde kendetegnes ved bestemte handlinger (Gergen, 2005). Så modsat at bevise og årsagsforklare mænds vold mod kvinder, vil jeg i denne optik reflektere mænds vold mod kvinder som gjort og italesat. For at stille det på spidsen: Et diskursivt produkt, som opretholdes qua mændenes og kvindernes fremførelser. Poststrukturalismen kort og godt Magt er, som diskursbegrebet, noget af det poststrukturalismen bygger på. Jf. Foucault (1997, 1977) er magt ikke negativt, men en præmis. Magt er ikke noget, nogen har, for at andre skal underordne sig. Magt er produktiv (ibid.). I alle relationer, vil der være et magtaspekt, som kan være begrænsende, men også udviklende. Magt er, jf. Jensen (2005), som beskriver magt ud fra Foucaults værker, ikke bare en ting, men en ting mellem ting. Med andre ord, - magt er interaktionistisk og gøres i alle samspil mellem mennesker. Magt har indflydelse på det enkelte menneskes opførsel. Dermed kan opførsel ses som en magtfremførelse. Foucault (1977; 2005) bygger sine tanker op om, at menneskets erkendelse og konstruktion af verden går gennem diskurserne. Jeg påpeger her, at diskurser ikke kan forstås som blot hverdagssamtale, men må ses som magtfulde italesættelser, der bliver fremherskende i den enkeltes måde at forstå og italesætte sig selv og andre på. Jf. Mik-Meyer & Villadsen (2007: 24), som arbejder med diskursanalyse inspireret af Foucault, beskrives her tre grundelementer relateret til problemstillingen: Diskurs forstået som mængden af udsagn indenfor bestemte områder. Eksempelvis indenfor den kliniske diskurs, den feministiske diskurs eller den pædagogfaglige diskurs. 14

15 Udsagn, der kan medvirke til at etablere bestemte subjektpositioner som: Kvinder, der bliver slået, er masochister, og mænd, der slår, er verbalt underlegne. Diskursformation forstået som området, hvor det bliver synligt, hvem, hvor, hvordan og hvornår et givent udsagn kan fremsættes. Eksempelvis fremstår psykiatere med autoritet til at fremsætte gyldige udsagn, som på sin vis positionerer enkelte subjekter ud fra begreber, psykiatrien selv specificerer. Psykopater eller sociopater åbner da op for et helt begrebsapparat, ligesom det også anvendes som skældsord. Skældsordene trækker på mere overordnede diskurser, og kan forstås i anvendelse af Potter og Wetherell s (1987) begreb interpretative repertoire, der understreger opfattelsen af diskurser, som fleksible sproglige ressourcer i konkret social interaktion (som i daglig tale). Med forskellige Interpretative repertoirers kan mennesket forstå og konstruere forskellige versioner af virkeligheden. Med andre ord reflekterer jeg begrebet som givende mennesket mulighed for at forstå og anvende mere overordnede diskurser i sin egen forståelse og tolkning. Poststrukturalismen er interessant, fordi måden, at se problemer på, ikke udløser en traditionel søgning efter en løsning. Som Jensen (2005:19) skriver meget rammende; Han [Foucault] tager problemet som et svar og spørger efter et spørgsmål bag problemet, som problemet er et svar på: Hvad er svaret på spørgsmålet? Problemet. Mænds vold mod kvinder kan forstås som problemet, som igen er svaret. Så hvad konstruerer en kvinde og mor i vold? Og hvilke diskurser medvirker til konstruktionen af moren eller den voldelige mand? Fravalg Valg af teoretisk perspektiv er af afgørende betydning for den måde problemstillingen anskues. En anden problemstilling vil trække på anden teori, ligesom en anden teoretisk tilgang vil rette sit blik mod bestemte ting. Betydningstillæggelsen af relationer er hos socialkonstruktionisterne og poststrukturalisterne en anden, end hos de psykoanalytiskinspirerede teoretikere. Psykoanalysens optik er overvejende individualiserende, og her spiller de tidlige relationer en afgørende rolle for individets senere relationer. Betydningen af de nære tidlige relationer (Stern, 1985) bliver ikke vægtet i specialets optik, hvor virkeligheder og fremtider diskuteres som konstrueret gennem diskurser og talehandlinger. Mit tilvalg af perspektiv og problemstilling indebærer da en usynliggørelse af for eksempel tilknytningsteorien (Bowlby, 1988) og nære relationers betydning, som kan være udfordrende helt at se bort fra. Særligt når problemstillingen omhandler en mor - barn tematik. Specialets fokus er dog ikke tilknytningen mellem mor og barn eller voldens påvirkning af denne. Fokus er overordnet morens forståelse af sig selv som mor. Jeg har fravalgt forståelser af at 15

16 gøre far, ligesom en voldelig mands perspektiv ikke har været omdrejningspunkt. Ikke fordi dette er uinteressant, men fordi, det, af blandt andet tidsmæssige hensyn og omfangskrav til specialet, ikke vurderes muligt. Videnskabsteoretisk diskussion og perspektivistisk uddybelse Poststrukturalismen er som sådan en samlebetegnelse for forskellige, men beslægtede strømninger indenfor særligt filosofi og sprogvidenskab (Stormhøj, 2006). Overordnet placeres den videnskabsteoretisk indenfor samfundsvidenskaberne (Christensen, 2005). Socialkonstruktionismen, som opstod i firserne, udspringer filosofisk af poststrukturalismen (ibid). Socialkonstruktionismen fremhæver sproget som grundlæggende element i menneskets tilblivelse. Relationerne mellem mennesker og den kommunikative forhandling, der konstrueres her, vægtes højere end individet. Mere overordnet kan poststrukturalismens og socialkonstruktionismens videnskabsteoretiske forudsætninger kort beskrives som følgende: Virkeligheden er diskursivt konstitueret, forstået på den måde, at mening og betydning opstår udelukkende qua sproget. Meninger eller betydninger ligger ikke fast forud for italesættelsen. Alt, hvad der træder frem som virkeligt og forståeligt, refererer implicit til kollektive virkelighedsopfattelser eller bestemte diskurser (Stormhøj, 2006). Jeg påpeger her, at det ikke er ensbetydende med et postulat om, at virkeligheden ikke findes. Filosofien er, at virkeligheden ikke er fast og uforanderlig. Når der således tales om diskurser, er det i betydningen af, at ordene ikke afspejler verden eller gengiver den, men at ordene tværtimod konstruerer verden. Diskursanalysen bliver derfor også et opgør med den humanistiske tradition, hvor sproget ses som udtryk for menneskets trang til at kommunikere. Der forstås dermed ikke en naturlig lighed mellem tegn og ting eller påvisning af virkeligheden gennem sproget (Hyldgaard, 2006) Tværtimod. Det er sproget, der ordner tingene og dermed virkeligheden. Det er sproget i praksis, der får betydninger for konstruktionen af verden og virkeligheden, - som den italesættes. Det bliver derfor italesættelserne, der konstruerer forestillinger om at være subjekter (ibid.). Diskurser er, ifølge Stormhøj (2006), historisk variable og udgør baggrunden for erkendelse. Diskurserne udgør dermed muligheder og grænser for, hvad og hvordan, der kan erkendes. Eller med andre ord, sandheder opstår qua videnskaber, og det er her, bestemte diskurser gør sig som sande eller falske. Dette i en samtidig konstitution af ting og individer, der udgør en mulig historisk 16

17 a priori. (Foucault, 2005). Jeg påpeger derfor, at det bliver umuligt at erkende eller forstå vold uden at placere sig indenfor og gennem bestemte diskurser. For at gøre virkeligheden stabil, og kunne gøre entydige meninger, lukkes andre meninger og muligheder ude. Enhver beskrivelse af virkeligheden kan derfor også forstås som begrænset, idet den bygger på eksklusion. Den virkelighedskonstituerende begrænsning kan ses som en kamp, hvor bestemte diskurser søger at vinde retten til at definere virkeligheden. (ibid.) Poststrukturalismen tager afstand fra det ontologiske perspektiv, at noget er. Men tager også afstand fra det objektivistiske syn, som antyder, at noget forskning har direkte adgang til virkeligheden qua metode (Stormhøj, 2006). Dette er i specialets perspektiv utopisk. Der eksisterer ikke en erkendelsesmæssig position, som er hævet over den bestemte kontekst, tid og sted, og som ikke er indlejret i kulturen, historien og sproget (ibid.). Derfor bliver refleksioner over min rolle i udformningen af nærværende undersøgelse relevant at reflektere. Perspektivisme, viden og magt Stormhøj (ibid.) beskriver poststrukturalismen som en form for perspektivisme. Det spejler teorien godt, og særligt det at erkendelse afhænger af perspektiv (Foucault, 1971). Perspektiv som uundgåeligt knyttet an til subjektive, kulturelle, historiske og sproglige forhold. (Stormhøj, 2006: 46). Poststrukturalisters forståelser af viden og sandhed bygger på Foucaults diskurs og magtanalytik (ibid.). Viden er magt og ikke en egenskab, men noget, der bliver til i videnskabelige discipliner (Foucault, 1971). Viden forudsætter da implicit en videnskabelig disciplin. Den videnskabelige disciplin karakteriseres ved at have et genstandsområde, en række metoder, teknikker og instrumenter, regler og definitioner samt sandhedspåstande (Christensen, 2005), der har vundet i kampen om accept. De forskellige discipliner medvirker til qua deres forskellige perspektiver, at afgrænse og kontrollere, hvad der kan fremskrives som sand viden (Foucault, 2005). En af de metoder Foucault (ibid.) anvender betegnes vidensarkæologien. Denne har til sigte at fremskrive: Det ikke sagte. Hvilke regler for formationer gør sig i diskursen? Hvad kan der tales om, og hvad kan der ikke tales om? Det bliver derfor nærliggende i dette speciales optik, at fremskrive også tavshedens historie, og også, hvad jeg som, tidligere pædagog har øje for og derfor bliver blind for. 17

18 Viden og magt knytter ifølge Foucault (1971), an til hinanden i kampen om diskurserne. Italesættelser kan dermed ses som udtryk for magtanvendelse. Derfor bliver et af målene at problematisere de diskurser, der har vundet kampen som de mest dominerende, og derfor magten til at definere sandhederne. Subjektet Foucault (1971, 1977) søger at forstå subjektet som konstitueret qua historien, og som frembragt qua forskellige vidensdiscipliner og forskellige sociale praksisser, hvor denne viden kommer til udtryk. Subjektet er uden kerne, men et konkret subjekt situeret i tid og rum i et netværk af magt og viden. Begrebet subjektivering bliver derfor vigtigt, da det refererer til både det at blive underkastet og også formet af vidensmagten. Subjektivering finder sted gennem disciplinering af kroppen, der gensidigt medvirker til at gøre sig indenfor forskellige tilgængelige diskurser: Som mand, som kvinde, som offer eller som udøver. Der er således intet essentielt eller konstant ved kroppen. Subjektet konstitueres af diskurser. De diskursive formationer er dermed ikke noget, der undertrykker en oprindelig essentiel subjektivitet, men noget der skaber og medvirker til netop opfattelsen af en indre kerne (Stormhøj, 2006). Dermed udleder jeg, at der ikke er tale om, at subjektet er underlagt deciderede usynlige diskursive formationer. Tværtom vil netop den forestilling, at der findes en indre kerne, der kan være eller er underlagt de diskursive formationer, være konstrueret i disse. Selvet Indenfor socialkonstruktionismen er sprogets betydning betinget af generel afvisning af en indre kerne og af universalitet (Christensen, 2005, Callewaert, 2003) Socialkonstruktionismen ser essentialistiske begreber som personlighed, som noget processuelt, noget der er flydende, konstituerbart og samtidig socialt konstitueret. Derfor bliver tanken om selvet til, som noget, der dannes og tilbliver i en sproglig konstruktion i mellem mennesker. Selvèr kan derfor beskrives, som Søndergaard (2006) gør det. Som multiple selvér. Dette udfra tanken om, at en person ikke er den samme uanset og uafhængigt af, hvem han eller hun er sammen med, hvordan, hvor og hvornår. Selvet bliver da på samme tid til i samspillet med den anden, i en samtidig bestemt kontekst (Burr, 1995). Gergen (1991) taler om selvet, som socialt gennemtrængt. Her påpeges endvidere, at socialkonstruktionismen ser sansning, drift og bevidsthed som historiske og sociale konstruerede fænomener (ibid: Burr, 1995). Psykologiens rolle indenfor socialkonstruktionismen bliver dermed at afdække diskurser i eksempelvis subjekternes italesættelser. Dette, påpeger jeg, medvirker til et særligt positivt syn, da 18

19 det giver en forståelse af, at det er muligt at ændre forståelsen af det psykologiske grundlag eller givne problemstillinger gennem sproget. Det anses derfor som muligt sprogligt at ændre psykologiske omstændigheder. Derfor må mødet mellem pædagoger og mødre i vold, og måden hvorpå de italesætter problematikken være af betydning for morens forståelser af sig selv som mor. Ligesom det antages at kunne få betydning for, hvorvidt moren oplever sig anerkendt eller underkendt. Om mødet opleves positivt eller negativt. Indenfor socialkonstruktionistisk optik vil mennesket og kulturen gensidigt konstituere hinanden. Søndergaard (2006) anvender begrebet processering om denne proces, hvor menneskets indlejring i kulturen må ses i deres anvendelse af kulturen og gennem integration af denne. På den ene side gør mennesker sig i den, og samtidig medvirker de til at udvikle kulturen. Mennesket og kulturen bevæges, produceres, gøres, reproduceres, ændres og leves i en stor gensidig processering, der er dialektisk forbundne og afhængige af hinanden for overhovedet at kunne gøres. En af de væsentligste pointer bliver da, at der ikke kan findes noget bagom mennesket, noget ægte, rent og naturligt, der entydigt kan sige noget om det enkelte individ. Det er ganske enkelt umuligt at trænge ind bagved mennesket, at se udenom eller bagved kulturen i forsøget på at se den enkeltes kerne eller det egentlige menneske (ibid.). Jeg reflekterer her, at moren ikke bare er. Volden er ikke. En mor og vold tilbliver i en gensidig proces. Identitet Selvet er relationelt. Selvet bliver til som manifestationer af relationer, og relationerne indtager derfor en central position i specialets perspektiv. Gergen (1991) opdeler selvkonstruktionen i tre hovedfaser, her parafraseret: Strategisk manipulation, hvor individet fremfører sig på bestemte måder for at opnå sociale gevinster, fremførelser, der kan opleves overfladiske. Pastichepersonligheden, hvor individet oplever frigørelse fra det essentielle selv og finder behag i de forskellige former for fremførelse, der er mulige. De sociale relationer bliver til anledninger til iscenesættelse. Det relationelle selv, hvor følelsen af individuel autonomi viger for gensidig afhængighed af relationer, som konstruerende selvet. Selvkonstruktioner 19

20 Inspireret af Gergen (1991, 1995,2005) kan individet ses som deltager i en social proces, som overskygger den personlige væren. Selvkonstruktionerne har deres udspring i de sociale omgivelser, og deres skæbne beror således på relationerne. Når det ikke er det individuelle jeg, der skaber relationerne, men relationerne, der skaber opfattelsen af et jeg, diskuterer jeg, hvorvidt den enkelte ophører med at være centret for succes eller fiasko. Det sande selvs forsvinden indbyder til, at individet søger den slags personer eller situationer, som fremmer de forskellige omgivende aktørers muligheder for at spille deres rolle. Følelser og moral kommer til at tilhøre relationerne og ikke det individuelle selv (ibid). Hvorvidt dette perspektiv kan medvirke til at fratage den enkelte ansvar for sine handlinger eller mangel på samme kan diskuteres, om end det sætter handlinger af vold i et nyt perspektiv, når volden kan ses som en fremførelse, der ikke blot kan undskyldes med følelsesudbrud som frustration. I Gergens (1991) syn på mennesket, er der ikke tale om et selv, men om måder at kommunikere sig selv ud på. Mennesket bliver til det, det fortæller om sig selv, og det er gennem sproget, det gøres muligt at konstruere sin personlige livshistorie 1. Med Gergen in mente bliver udfordringen, i mødet med en mor i vold, da at lette genforhandlingen af det betydningssystem, hvori problemet forekommer, og deltage i det processuelle qua konstruktionen af nye virkeligheder gennem aktiv dialog. Genkendelighed og integration Den personlige identitet skal forstås som en fleksibel størrelse, der kan udvikles og ændres, dog afhængig af sociale kontekster. Fremførelse er afhængig af en vis kulturel genkendelighed for at opnå accept og rimelig kulturel gyldighed (Haavind, 1992, Søndergaard, 2006). Konsekvenser, hvis den enkelte er for anderledes, indenfor den givne kontekst, er at denne mødes med ekskluderende kræfter fra omgivelserne. At den enkelte oplever at kunne genkende sine udtryk, handlinger og forståelser indenfor den specifikke kontekst, får betydning for oplevelsen af sig selv som værdigt individ (Søndergaard, 2006). Jeg reflekterer derfor en mor i vold, der oplever sine handlinger i relationen til sine børn, som givende udtryk for at hun gør god mor, ikke vil forstå sig selv som sådan, hvis hun af omgivelserne ikke italesættes sådan. Hvis hun i kraft af volden ekskluderes som god mor, vil det kunne medvirke til en oplevelse af hende selv som uværdig og som en dårlig mor. Dette tales frem i analyserne. Fri forhandling 1 Her pointeres af undertegnede, at nyere psykodynamiske teoretikere, som Stern (1985), påpeger, at sproget kan danne en kløft mellem det, den enkelte autentisk føler, og det der siges, og på den måde indebære en risiko for en mere overfladisk eller uhensigtsmæssig kontakt med sig selv og andre. 20

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT!

KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! KØN BETYDER NOGET PÅ GODT OG ONDT! I DAG BETRAGTES KØN IKKE SOM NOGET GUDGIVET ELLER EN UDELUKKENDE NATURGIVEN STØRRELSE. I DET SENMODERNE SAMFUND ER KØN I HØJERE GRAD EN FLYDENDE OG ÅBEN KATEGORI, DER

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar C 24. marts 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Læring i teori og praksis

Læring i teori og praksis Læring i teori og praksis Modul 2 Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk 1 Program for dagen (Formiddag med eftermiddag med Helle Winther) kl. 09.15 Kl. 09.30 Kl. 10.45 Kl. 11.00 Kaffe og morgenbrød

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed?

DØV- BLIND- FØDT. Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? DØV- BLIND- FØDT INDENFOR RAMMERNE AF HANDICAPKONVENTIONENS ARTIKEL 3 Hvordan sikrer vi mennesker med medfødt døvblindhed menneskerettigheder, frihedsrettigheder og naturlig værdighed? Udgivet af Netværk

Læs mere

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning

Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Ret & Rigtigt 5 a Sprogrigtighed: Sprogbrug og retskrivning Øvelser 1 Niels Erik Wille Lektor (emeritus) i Dansk Sprog, cand.mag. Inst. f. Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier Roskilde

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

INTRODUKTION... 1 DEL 1 TEORETISERING OVER SUBJEKTER I RELATIONER...10 DEL 2 MARGINALISERING SUBJEKTIVITET TIL FORHANDLING?...31 DEL 3 KONKLUSION...

INTRODUKTION... 1 DEL 1 TEORETISERING OVER SUBJEKTER I RELATIONER...10 DEL 2 MARGINALISERING SUBJEKTIVITET TIL FORHANDLING?...31 DEL 3 KONKLUSION... INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 1 INDLEDNING... 1 PROBLEMFELT... 2 AFGRÆNSNING... 3 METODE... 4 DEL 1 TEORETISERING OVER SUBJEKTER I RELATIONER...10 DET SENMODERNE SAMFUND...10 MAGT, DISKURSER OG SUBJEKTIVITET...13

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere

Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Inkluderende pædagogik: God praksis og gode praktikere Bjørg Kjær, ph.d., adjunkt Gladsaxe kommune, 18. januar 2013 Kick off: Videncenter for Inklusion Festsalen Blaagaard/KDAS Kvalitetsdiskussion og professionel

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

2.0 PROBLEMFORMULERING

2.0 PROBLEMFORMULERING Indholdsfortegnelse ABSTRACT 4 1.0 INDLEDNING 6 2.0 PROBLEMFORMULERING 8 2.1 FORSKNINGSSPØRGSMÅL 8 3.0 SPECIALETS STRUKTUR 9 3.1 TEORETISK OG METODISK VINKEL 9 3.2 AFGRÆNSNING 10 3.3 PRÆSENTATION AF AFSNIT

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish

The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish The Riverside Situational Q sort (3.15); Danish 1. Situationen er potentielt behagelig. 2. Situationen er kompleks. 3. En opgave som skal udføres. 4. Nogen prøver at imponere P. 5. Nogen prøver at overbevise

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

INDLEDNING UDGANGSPUNKT

INDLEDNING UDGANGSPUNKT 1 INDLEDNING Jeg vil først etabler et udgangspunkt for besvarelsen af opgaves to hovedspørgsmål, ved at forsøge at definerer hvordan begrebet pædagogisk intervention skal forstås. Definitionen vil fører

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Håbet om forandring. Indledning og problemformulering

Håbet om forandring. Indledning og problemformulering Håbet om forandring Indledning og problemformulering I Vesten lever vi i et individualiseret samfund, hvilket har betydning for vores forståelser for psykiske forstyrrelser. Traditionelt (psykoanalytisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi.

Dato og forløbsplan MDI efterår 2013. Ledelse og organisation. Delmoduler: Organisation og processer. Organisation, styring og strategi. Anita Monnerup Pedersen Studiekoordinator for Ledelse og organisation 05-04- 2013 Dato og forløbsplan MDI efterår 2013 Ledelse og organisation Professionsinstituttet KLEO ledelse og organisationsudvikling

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Den danske økonomi i fremtiden

Den danske økonomi i fremtiden Den danske økonomi i fremtiden AT-synopsis til sommereksamen 2008 X-købing Gymnasium Historie og samfundsfag Indledning og problemformulering Ifølge det økonomiske råd vil den danske økonomi i fremtiden

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Postmodernisme og socialkonstruktionisme

Postmodernisme og socialkonstruktionisme Postmodernisme og socialkonstruktionisme (Af Michala Wahlström: Del af projekt, Roskilde Universitetscenter, 2007/08) - Postmodernisme Det er min hovedtese, at denne sociale indlejring driver os frem mod

Læs mere

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen

Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Resumé af rapporten Fremtidens Innovative Folkeskole Ledelse af innovation i folkeskolen Den danske folkeskole skal være et innovativt læringsmiljø, der giver eleverne kompetencer til at tænke selvstændigt

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Masterforelæsning marts 2013

Masterforelæsning marts 2013 Masterforelæsning marts 2013 mandag den 4. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Herning, indgang N1 onsdag den 6. marts 2013 kl. 15.15 16.15, Auditoriet, Regionshospitalet Holstebro,

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser

Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Mennesker med fokus på kost og motionsvaner et andet perspektiv på det vi kalder spiseforstyrrelser Er der noget, der hedder rigtig og forkert? Når man bruger ordet forstyrrelse i forbindelse med spiseforstyrrelse

Læs mere

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune.

Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE. Paletten H. C. Ørstedsvej 4 7800 Skive Børnehaven: 97 52 46 36 Vuggestuen: 97 52 49 09 lsko@skivekommune. Skema til PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE jf. NY Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Med virkning fra 1. august 2007 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende

Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Eksaminationsgrundlag for selvstuderende Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Selvstuderende Eksaminator VUC Vestegnen Hf

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere