Erhvervsstyrelsen. Muligheder og barrierer for samfundsansvar. virksomheder. 21. marts Rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Erhvervsstyrelsen. Muligheder og barrierer for samfundsansvar. virksomheder. 21. marts 2013. Rapport"

Transkript

1 Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og mellemstore virksomheder Erhvervsstyrelsen Rapport 21. marts 2013 AARHUS COPENHAGEN MALMÖ OSLO SAIGON STAVANGER VIENNA

2 Indhold INDLEDNING 3 Undersøgelsens formål 3 Undersøgelsens Metode 3 Læsevejledning 4 HOVEDKONKLUSIONER 5 Anbefalinger 7 SMV ER OG SAMFUNDSANSVAR 10 Afsættet i værdier - ikke i forretningen 11 Business as usual? 15 BARRIERER OG BEHOV 18 Barrierer på specifikke områder 21 Hvilke Behov er der? 23 Årsager til ikke at arbejde med CSR 24 METODE 28 Telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 349 SMV'er 28 8 kvalitative interview med SMV er 28 Ekspertinterview 29 Desk research 29 2 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

3 1. Indledning Denne rapport præsenterer resultaterne af en undersøgelse om Muligheder og barrierer for CSR i små- og (SMV). Undersøgelsen er gennemført for Erhvervsstyrelsen (ERST) i perioden december 2012 til februar Ifølge opdraget fra ERST står danske SMV er over for særlige udfordringer i arbejdet med corporate social responsibility (CSR) eller samfundsansvar eksempelvis i forhold til menneskerettigheder, leverandørstyring, miljø og klima, fordi de ikke har samme ressourcer og systematik, f.eks. i relation til ledelsesstrukturer og -systemer, som større virksomheder. Samtidig viser en undersøgelse fra Rådet for Samfundsansvar, at mange SMV er ikke arbejder strategisk med samfundsansvar, der ellers kunne styrke virksomhedens vækst og konkurrenceevne. 1.1 UNDERSØGELSENS FORMÅL Formålet med undersøgelsen er at kortlægge muligheder/ barrierer for SMV ers strategiske arbejde med samfundsansvar, herunder at: Afdække hvilke behov danske SMV er har i forbindelse med deres arbejde med samfundsansvar inden for menneskerettigheder, klima og miljø, leverandørstyring, rapportering, anti-korruption, innovation og udarbejdelse af en CSR strategi.. Identificere muligheder/barrierer for danske SMV er i at arbejde med samfundsansvar på ovennævnte områder. Komme med anbefalinger til initiativer, der kan hjælpe SMV er med gribe mulighederne og imødekomme eventuelle barrierer. 1.2 UNDERSØGELSENS METODE Undersøgelsen baserer sig på en række dataindsamlingselementer kvantitative som kvalitative. De er alle vist i oversigtsfigur i figuren nedenfor og er kort kommenteret: 3 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

4 Telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 349 SMV'er 8 kvalitative interview med SMV er 6 interview med eksperter Desk research Der er gennemført en telefonisk spørgeskemaundersøgelse blandt 347 danske SMV'er med mellem 10 og 200 ansatte. For at styrke et internationalt perspektiv på CSR er kun medtaget virksomheder, som har samhandel eller på anden måde samarbejder med kunder, leverandører eller samarbejdspartnere i ulandet. Spørgeskemaet til undersøgelsen rummer, dels spørgsmål om indholdet i virksomhedernes CSR-indsats, dels spørgsmål om, hvorfor virksomhederne arbejder eller ikke arbejder med CSR, dels om hvilke barrierer virksomhederne støder på i relation til CSR. I forlængelse af spørgeskemaundersøgelsen er gennemført otte kvalitative dybdeinterview med SMV er, som arbejder med CSR, og som derfor har erfaringer i relation til bl.a. barrierer. De otte virksomheder er udvalgt gennem spørgeskemaundersøgelsen. Interviewene har fokus på en nuancering og forklaring af de resultater om bl.a. barrierer, som blev identificeret i spørgeskemaundersøgelsen. Med henblik på at skabe overblik og nuancere resultaterne fra telefonundersøgelsen og de kvalitative interview med virksomheder, er gennemført 6 dybdeinterview med eksperter, som arbejder professionelt med CSR som forskere, rådgivere eller i organisationsregi. Fokus i interviewene er lagt på at tegne en generel status på CSR-indsatsen i danske SMV'er, herunder udviklingen i indsatsens dybde og bredde. Samt at identificere barrierer for virksomhedernes generelle CSR-indsats. Interviewene er desuden anvendt til at verificere resultater fra ovennævnte spørgeskemaundersøgelse og kvalitative interview med virksomheder. Der er desuden gennemført en overvejende Internetbaseret desk research med henblik på at validere og underbygge undersøgelsens resultater. Fokus i desk researchen har været at afdække generelle findings om danske SMV'ers CSR-indsats samt mere specifikt at identificere undersøgelser, som afdækker barrierer for CSR. Sidstnævnte element er ligeledes søgt afdækket via en engelsksproget desk research (i mindre skala). 1.3 LÆSEVEJLEDNING Rapporten indledes i kapitel 2 hvor der gives en opsummering af rapportens hovedkonklusioner. Kapitel 3 beskriver SMV er og deres motivation for samfundsansvar, herunder hvor udbredt arbejdet med samfundsansvar er i danske SMV er. Kapitel 4 afdækker virksomhedernes barrierer og behov i arbejdet med CSR. Metoden bag undersøgelsen beskrives i kapitel 5. 4 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

5 2. Hovedkonklusioner Arbejdet med samfundsansvar er udbredt i danske SMV er. Denne undersøgelse viser, at danske SMV er - generelt betragtet - kender til CSR og selv vurderer, at de arbejder med samfundsansvar. 79% af de adspurgte SMV er svarer, at de arbejder med samfundsansvar, fx i forhold til miljø, klima, leverandører eller sociale forhold. 21 % gør det ikke. Det ligger på niveau med tidligere undersøgelser. Dette er i sig selv bemærkelsesværdigt i lyset af de seneste års lavkonjunktur. I tider med lav økonomisk vækst kan man forvente, at færre virksomheder vælger at gå i gang med at arbejde med samfundsansvar. Samtidig vil virksomheder, der allerede arbejder med samfundsansvar måske være tilbøjelige til at nedprioritere deres arbejdet med samfundsansvar. Undersøgelsen viser altså, at økonomiske krisetider ikke nødvendigvis er lig med mindre fokus på samfundsansvar hos de mindre virksomheder. Undersøgelsen viser et meget tydeligt resultat i relation til SMV ernes bevæggrunde for at arbejde med samfundsansvar. For langt størstedelen af de små og er afsættet for CSR-indsatsen stadig forankret i virksomhedernes værdier og etik. Omvendt er det kun et begrænset antal virksomheder, hvor arbejdet med samfundsansvar primært er motiveret af forretningsmæssige eller strategiske årsager, herunder opfyldelsen af krav fra kunder (oftest større) om, at virksomheden skal leve op til sociale eller miljømæssige krav og standarder. Således svarer 72 % af SMV erne, at CSR-indsatsen er en moralsk forpligtelse, mens kun 23 % begrunder indsatsen med, at det kan betale sig økonomisk. Denne skelnen mellem en værdidrevet CSR-indsats og en strategisk eller forretningsmæssigt drevet CSR-indsats er væsentlig, fordi det værdibaserede udgangspunkt i sig selv udgør en barriere i forhold til at koble virksomhedens CSR-aktiviteter til kerneforretningen og strategisk prioritering af områder, som er til størst gavn både for virksomheden selv og for det omgivende samfund. Og fordi denne skelnen i vidt omfang har indflydelse på alle øvrige aspekter, som er i fokus i denne rapport. Undersøgelsen viser, at eksempelvis barriererne i vid udstrækning defineres af virksomhedernes motivation for CSR-indsatsen. Der er med andre ord forskel på barriererne afhængig af, om virksomhedens CSR-indsats er motiveret af værdier eller forretning (herunder krav fra kunder). Og tilsvarende i relation til systematik og metoder i arbejdet, hvor det eksempelvis ses, at der er forskelle i relation til åbenhed omkring CSR afhængig af om udspringet er værdibaseret eller strategisk. Ligeledes ses - logisk nok - en større systematik i relation til virksomheder med en CSR-indsats, som er drevet af kundekrav eller forretningsstrategi. 5 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

6 MOTIVATIONSFAKTORER Værdidrevet CSR: Moralsk eller etisk forpligtelse Forretningsdrevet CSR, f.eks. compliancekrav, bundlinje, omdømme eller lignende. Emner Det nære, ofte relateret til egne medarbejdere eller lokalområdet eller miljøområdet Forretningsdrevet CSR, fx qua compliancekrav, kan omhandle alle emner, også traditionelt mere internationale emner som antikorruption, menneskerettigheder, konfliktområder mv. Barrierer Manglende tid og ressourcer: Manglende managementressourcer og systemer, manglende implementeringskraft mv. Manglende systematik Bureaukrati: Svært at overskue regler, dokumentere indsats mv. Intet overblik over effekt - for virksomhed og samfund Jantelov - ønsker ikke at kommunikere CSR Manglende efterspørgsel fra kunder CSR opleves IKKE som en differentieringsmulighed - blot noget man gør Også her mangel på tid og ressourcer, men ikke helt så udpræget Business casen kan oftest ikke dokumenteres Kundekrav driver ikke CSR frem. Det får kun virksomhederne til at gøre det, de skal. SMV er har ikke tyngde og gennemslagskraft til at stille krav til værdikæden - hverken op eller ned. I fortolkningen af barriererne for CSR i SMV er er det dog væsentligt at være opmærksom på det faktum, at størstedelen af virksomhederne faktisk pointerer, at de ikke oplever barrierer. Mere end halvdelen af virksomhederne, 54%, svarer i spørgeskemaundersøgelsen, at de ikke oplever barrierer. Samtidig ses, at en tredjedel af de virksomheder, som ikke har en CSR-indsats, svarer, at de ikke mangler noget for at komme i gang eller simpelthen blot ikke ønsker en CSR-indsats. Undersøgelsen peger entydigt på, at den største barriere blandt små og, som har en CSR-indsats, er mangel på tid og ressourcer - først og fremmest på ledelsesniveau. Manglende tid og ressourcer slår igennem i på alle delområder af CSR og i hele processen : I opstartsfasen mangler virksomhederne information og ressourcer til at afdække, hvad der er relevant i arbejdet med CSR. Hvilke tiltag har den største effekt? Er man ikke i gang med CSRarbejdet, ved man ikke, hvor man finder sin information. I mødet med myndigheder og store virksomheder oplever SMV er, at CSR-arbejdet handler om procedurer og regelsæt, hvor dokumentationsarbejdet bliver et administrativt problem hos SMV er, fordi der ikke er andre end ledelsen til at varetage det. 6 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

7 SMV er har ikke implementeringskraften og ledelsessystemer, som kan rumme CSR-indsatsen på samme måde, som større virksomheder har, hvorfor fokus kun vanskeligt kan fastholdes eller helt risikerer at gå tabt. SMV er har vanskeligt ved at dokumentere effekter og gevinster af deres indsats - for dem selv og for samfundet. Hvad er gevinsten af deres CSR-indsats? Dermed bliver det tilsvarende vanskeligt at tilrettelægge indsatsen, så den får størst mulig effekt. Barrieren - mangel på tid og ressourcer - kan på den ene side forstærkes af indsatsens værdibaserede udgangspunkt. CSR opfattes ikke som et forretningsparameter, og i bedste fald er CSR en hygiejnefaktor, men i hvert fald ikke en markedsdifferentieringsmulighed. Dermed eksisterer der ikke noget incitament til at prioritere (ledelsens) tid og ressourcer til CSR-indsatsen. Omvendt peger flere af de interviewede eksperter på, at det værdibaserede udgangspunkt faktisk er fremmende for virksomhedernes indsats, fordi det, som er motiverende for dem, er, at de kan se, at de gør en forskel for de mennesker eller det lokalområde, som indsatsen hjælper. Dermed kan det værdibaserede udgangspunkt betragtes som en barriere for en mere forretningsorienteret tilgang til CSR, fordi det værdibaserede udgangspunkt ofte står i vejen for en mere strategisk og forretningsorienteret tilgang til arbejdet med samfundsansvar men ikke for indsatsen i sig selv. 2.1 ANBEFALINGER På basis af undersøgelsen kan der opstilles en række anbefalinger til, hvordan barriererne for SMV ernes CSR-indsats kan imødegås. Disse anbefalinger baserer sig hovedsagelig på de kvalitative interview med virksomheder og ditto med eksperter. Virksomhederne mangler viden, men der er ikke behov for mere generaliseret viden På den ene side mangler virksomhederne viden. På den anden side findes allerede myriader af vidensopsamlinger, cases, guidelines, rapporteringsredskaber og andre værtøjer i et omfang, som i sig selv kan udgøre et problem i relation til at øge forvirringen. De interviewede eksperter kommer da også samstemmende med den opfordring, at der ikke er behov for flere generelle guidelines, kompasser, værktøjer og guidelines. Og dette bekræftes i nogen grad af interviewene med de virksomheder, som er lidt længere i arbejdet med CSR, som fortæller, at de ikke har haft problemer med at lokalisere den viden, som de har skullet bruge. I relation til at imødekomme SMV ernes behov for mere viden kan der på baggrund af undersøgelsen opstilles følgende anbefalinger: 7 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

8 Virksomhederne har i opstartsfasen ofte behov for at nedbryde CSR i delområder, fordi det kan være svært for virksomhederne at afdække, hvad der er relevant for dem, hvis de skal give sig i kast med CSR eller samfundsansvar som overordnet begreb. CSR er et enormt omfattende og komplekst område, som virksomhederne ikke kan overskue og som i hvert fald samlet set ikke nødvendigvis er relevant for virksomhederne. Enkelte eksperter peger sågar på, at man fra politisk hold skaber en omvej for sig selv ved at kalde indsatsen for CSR eller for den sags skyld samfundsansvar. I forlængelse her af peges fra både virksomheder og eksperter på, at der er behov for, at virksomhederne gives hjælp til en indledningsvis afdækning af relevans - hvad gør virksomheden allerede? Hvilke områder af CSR er relevant for deres forretning? Hvor vil en indsats have størst effekt? Hvilke indsatser har både effekt i en social forstand og relevans som forretningsparameter? Inspirationsmateriale til virksomhederne bør være orienteret mod at gå i dybden frem for at illustrere en bred forretningsmæssig tilgang. Der findes allerede mange cases om virksomheder med en generel CSR-indsats, hvorfor der opfordres til at eventuelle fremtidige cases eller inspirationsmateriale fokuserer på virksomheder, som er kommet meget langt på delområder. Eller fokuserer i dybden på sektorspecifikke tiltag. Der opfordres samtidig til, at egentlige business cases bliver mere specifikke i relation til at kunne dokumentere den faktiske effekt og ikke bare konstatere, at det har været godt for bundlinjen. Hvad har rent faktisk været den præcise økonomiske effekt af en konkret indsats på et konkret delområde - for virksomheden og for samfundet? Det værdibaserede udgangspunkt skal anerkendes men forretningspotentialet skal realiseres På den ene side er danske SMV er i et internationalt perspektiv godt med. Qua den store indsats, som danske SMV er udviser i forbindelse med de lokale og oftest værdidrevede CSR-indsatser er vurderingen, at danske SMV er CSR-indsats hører til i førerfeltet internationalt. Det kan umiddelbart tilsige, at yderligere indsat ikke er nødvendig. På den anden side peger nærværende undersøgelse på et stort forbedringspotentiale, når det gælder danske SMV ers arbejde med CSR som en del af virksomhedernes strategi og forretningside. Det er det derfor relevant at antage, at der findes et uudnyttet potentiale i form af at gøre indsatsen mere strategisk og forretningsorienteret. Dermed opstår der et paradoks mellem det strategiske og det værdibaserede. Muligvis kan det største forretningspotentiale realiseres ved at gøre CSR mere strategisk, men det er ikke det, som motiverer til indsatsen. Det er tværtimod det værdibaserede og oftest meget lokale, hvor virksomhederne kan se, at deres indsats gør en forskel. Derfor er det værdibaserede udgangspunkt bedst i relation til at realisere den største reelle samfundsansvarsmæssige indsats fra virksomhederne. Anbefalingen (fra flere eksperter) er derfor, at det værdibaserede udgangspunkt for SMV erne accepteres, men at business casen illustreres på specifikt delområdeniveau med en præcis af- 8 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

9 dækning af effekter for virksomhederne - igen med vægt på en præcis økonomisk afdækning frem for generelle termer om, at det er godt for bundlinjen eller, at det betaler sig økonomisk. Det fremhæves i den sammenhæng, at man skal være varsom med kun at retfærdiggøre CSR ud fra et forretningsmæssigt perspektiv, fordi den direkte sammenhæng mellem CSR-indsatsen og forretningen ikke nødvendigvis er eksisterende i den enkelte virksomhed. Samtidig opfordres også her til at hjælpe virksomhederne med vurdering af effekten af deres indsats. Virksomhederne gør en indsats ud fra et værdibaseret udgangspunkt, og det, som motiverer dem, er den forskel de kan gøre for medarbejdere, lokalområdet osv. Derfor er det relevant, at vurdering af effekten ikke kun illustrerer business casen for virksomheden men også for samfundet / lokalområdet. 9 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

10 3. SMV er og samfundsansvar Undersøgelsens resultater peger samstemmende på, at arbejdet med CSR er udbredt i danske SMV er - således tyder både spørgeskemaundersøgelsen, ekspertinterview og desk research på, at danske SMV er - generelt betragtet - kender til CSR og selv vurderer, at de har en CSR-indsats. Flere eksperter peger endda på, at SMV erne i virkeligheden oftest løfter den relativt største samfundsmæssige byrde, fordi de tager et relativt stort ansvar, som oftest er værdibaseret og meget lokalt forankret samfundsansvar, og fordi størstedelen af dem gør det. Det er dog ikke ensbetydende med, at der ikke er et urealiseret potentiale i såvel bredden - at få flere med på vognen - og i dybden - at få hver enkelt virksomhed til at tage mere samfundsansvar eller blive bedre til det. Indeværende undersøgelse viser, at 79% af de adspurgte SMV er svarer, at de arbejder med samfundsansvar, fx i forhold til miljø, klima, leverandører eller sociale forhold - se figur 3.1. Hele 79 % af danske SMV er arbejder med samfundsansvar i en eller anden form. 21 % gør det ikke. Det ligger på niveau med en undersøgelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blandt SMV er i Danmark i 2005, hvor 75 % af virksomhederne angiver, at de arbejder med samfundsansvar, mens 19 % ikke gør 1. Figur 3.1: Arbejder din virksomhed med samfundsansvar, fx i forhold til miljø, klima, leverandører eller sociale forhold? (N=349) 21 % 1 % Ja Nej Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at niveauet holdes fra Således peges i flere interview med virksomheder og eksperter på, at disses års lavkonjunktur ikke er befordrende for CSR-indsatsen, fordi aktiviteterne i virksomhe- 79 % Ved ikke/ Ønsker ikke at svare 1 People & Profit Phase 2: Mapping of CSR activities among small and medium-sized enterprises, TNS Gallup for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, oktober Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

11 derne ofte fokuseres mere på kernekompetencerne under lavkonjunkturer, hvorved CSR kan ryge lidt ned på prioriteringslisten. Undersøgelsen viser, at der er sammenhæng mellem virksomhedsstørrelse (antal ansatte), og hvorvidt man arbejder med CSR, idet relativt flere af de helt små virksomheder, svarer, at de ikke arbejder med CSR. Tabel 4.1. Arbejder din virksomhed med samfundsansvar, fx i forhold til miljø, klima, leverandører eller sociale forhold? Fordelt på antal ansatte. (N=349) ansatte ansatte ansatte ansatte Total Ja 69 % 77% 90 % 89 % 79 % Nej 29 % 22% 10 % 11 % 21 % Ved ikke/ Ønsker ikke at svare 2 % 1% 0 % 0 % 1 % Total 100 % 100% 100 % 100 % 100 % Som det fremgår, er CSR udbredt blandt langt størstedelen af SMV erne uanset størrelse. Der ses dog en tendens til, at jo større virksomhederne er, jo flere har en CSR-indsats (eller er bevidste om, at de har det). Således ses, at næsten tre fjerdedele, 69%, af de mindre virksomheder med ansatte, har en CSR-indsats, mens det samme gør sig gældende for næsten 9 ud af 10 (89%) af virksomhederne med ansatte. 3.1 AFSÆTTET I VÆRDIER - IKKE I FORRETNIN- GEN Undersøgelsen viser et meget tydeligt resultat i relation til SMV ernes bevæggrunde for at arbejde med samfundsansvar. Samtlige datakilder i undersøgelsen viser således, at afsættet for SMV ernes CSR-indsats stadig for langt størstedelen af virksomhederne bunder i virksomhedernes værdier og etik, mens det omvendt er et begrænset antal virksomheder, der har en CSR-indsats, som primært er motiveret af forretningsmæssige eller strategiske årsager. Til sidstnævnte regnes også virksomheder med en CSRindsats, som er motiveret af krav fra kunder om at leve op til sociale eller miljømæssige krav og standarder. 11 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

12 I et enkelt ekspertinterview peges også på, at nogle virksomheders CSR-indsats er udsprunget som en følgevirkning af kvalitetsarbejdet. Som eksempel kan nævnes fødevareområdet, hvor et område som dyrevelfærd i nogle tilfælde vil være noget, virksomhederne begynder at arbejde med som følge af en generel produktrelateret kvalitetsudvikling. Denne form for kvalitetsdrevet CSR er dog ikke en form, som kan understøttes af dataindsamlingen blandt virksomheder, henholdsvis spørgeskemaundersøgelsen og de kvalitative interview. Skellet mellem en værdidrevet CSR-indsats og en strategisk eller forretningsmæssigt drevet CSRindsats er væsentlig, fordi den i vidt omfang har indflydelse på alle øvrige aspekter, som er i fokus i denne rapport. Således viser undersøgelsen, at eksempelvis barriererne i vidt omfang defineres af virksomhedernes motivation for CSR-indsatsen. Der er med andre ord stor forskel på barriererne afhængig af, om virksomhedens CSR-indsats er motiveret af værdier eller strategi (herunder compliancekrav). Og tilsvarende i relation til systematik og metoder i arbejdet, hvor det eksempelvis ses, at der er forskelle i relation til åbenhed omkring CSR afhængig af om udspringet er værdibaseret eller strategisk. Ligeledes ses - logisk nok - en større systematik i relation til virksomheder med en CSR-indsats, som er drevet af compliancekrav eller forretningsstrategi. At motivationen for CSR kan opdeles i henholdsvis værdidrevet og strategisk eller forretningsorienteret motivation, og at førstnævnte er mest udbredt blandt danske SMV er, bekræftes i vidt omfang af spørgeskemaundersøgelsen blandt danske SMV er. Figur 3.2. illustrerer motiverne for at arbejde med CSR blandt de 274 SMV er i undersøgelsen, som angiver at arbejde med samfundsansvar, CSR. Figur 1: Hvorfor arbejder I med samfundsansvar? Mulighed for flere svar. (N=274, kun virksomheder, som har CSRindsats) Det er en moralsk forpligtelse 72 % Vores kunder/investorer kræver det Det giver os bedre omdømme Det gør vores medarbejdere mere tilfredse Det tiltrækker kunder og samarbejdspartnere Det kan betale sig økonomisk 31 % 31 % 29 % 28 % 23 % Andet 13 % Ved ikke 2 % 12 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

13 Den altoverskyggende motivation for at arbejde med CSR er en følelse af moralsk forpligtelse. Det angiver 72 % af virksomhederne. De mere strategisk orienterede motiver kommer først i anden række. Således angiver omkring en tredjedel af virksomhederne (med en CSR-indsats), at de arbejder med CSR på grund af henholdsvis krav fra kunder/investorer, et bedre omdømme, medarbejdertilfredshed eller tiltrækning af kunder. Lidt færre, 23 %, angiver at arbejde med CSR, fordi det betaler sig økonomisk. Et nogenlunde tilsvarende resultat ses i den tidligere refererede undersøgelse fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen blandt danske SMV er ( ansatte) fra 2005, hvor 69% af virksomhederne begrundede deres CSR-aktiviteter med etiske og moralske årsager, som således også dengang var den mest udbredte begrundelse. Tilsvarende begrundede 39% af virksomhederne i 2005 CSRaktiviteterne med krav fra kunder og/eller leverandører, mens 56 % angav forventningen om en positiv indvirkning på virksomhedens økonomiske resultat som en årsag til at have iværksat CSRaktiviteter. 2 De kvalitative interview med SMV er peger ligeledes på, at virksomhedernes motiver for at arbejde med CSR i høj grad er bundet op på en moralsk eller etiske årsager. Man driver sin virksomhed ansvarligt, fordi man i bund og grund er et anstændigt menneske, som naturligvis har en moralsk forpligtelse i forhold til samfundet. 2 People & Profit Phase 2: Mapping of CSR activities among small and medium-sized enterprises, TNS Gallup for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, oktober Det bemærkes, at der skal tages forbehold for sammenligningen af de to undersøgelser pga. af forskelle i metode og spørgeformulering. 13 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

14 CSR er ikke noget, vi bruger længere i vores markedsføring. Vi har gjort det i ti år. Det virkede ikke. Det er ikke noget, vi slår os op på længere. Vi har en tillidskvinde og gode medarbejderforhold, selvfølgelig. Siden 1946 har vi fulgt alle regler. Vi tager da samfundsansvar, kan man sige. (Direktør, plastvirksomhed, 30 ansatte) Oplevelsen er, at der ikke er mange (nye) kunder at vinde ved at arbejde med CSR. Alligevel har virksomhederne dog blik for, at der også er økonomiske gevinster, fx i form af kontinuitet og stabilitet i medarbejderstaben, tilfredse medarbejdere, et godt ry og image i lokalområdet, men det er ikke økonomiske incitamenter, som er målbare eller så tydelige, at de bliver deciderede incitamenter. Dog ses en undtagelse på miljøområdet, hvor især energieffektivisering ofte har et ganske håndgribeligt økonomisk incitament i form af omkostningsreduktioner. Der er således ikke nødvendigvis et modsætningsforhold mellem det moralske aspekt og forretningsaspektet for virksomhederne, selvom virksomhederne primært arbejder med samfundsansvar ud fra en moralsk forpligtelse. De kvalitative interview med virksomheder viser endvidere, at en del virksomheder har en modvilje mod at profilere sig på samfundsansvar. Det opfattes som krukkeri at udstille sin virksomhed som særlig ansvarlig. Det regnes for en selvfølge, at man generelt opfylder krav og certificeringer på virksomhedens forretningsområde. Efterlever man ikke samfundets regler, så falder hammeren, som en virksomhedsleder formulerer det. Desuden kan man sjældent adskille sig i forhold til konkurrenterne på baggrund af samfundsansvar. Kunderne efterspørger pris, dernæst kvalitet, ikke CSR. I nogle tilfælde er fx energivenlige løsninger også økonomiske løsninger, men det skal kunden kunne se på bundlinjen. Jeg vil ikke sige, at vi arbejder med en fast CSR-promovering eller profil, som vi kommunikerer rundt. Det handler om, at der ikke er en fremtid, hvis du ikke agerer ansvarligt. Vi tager samfundsansvar. Det efterspørger man meget. Det skal ikke være ren mediehype, det kan folk gennemskue. Det er fordi, vi ser verdenen på den måde som udgangspunkt. Vi har selv et ansvar for, at alle kommer i arbejde. Det starter her. (Direktør, rådgiv.ingeniørvirks., 200 ansatte) Jeg har aldrig brugt det fine ord, CSR, men det handler om en grundholdning til, hvordan man skal opføre sig i verden. Det er ikke fordi vi har en voldsom CSR-strategi. Det har vi ikke [..] Jeg vifter ikke med flaget. Jeg hader folk som vifter med flaget. Det er rent praleri. Miljø? Kald det miljø, andre kalder det sund fornuft. Vi sælger ventilation. 20 % af strømmen i EU bliver brugt på ventilation. Vi er Mercedes inden for ventilation. Der er enorme energibesparelser, hvis man laver det ordentlig. (Direktør, ventilationsvirksomhed, 10 ansatte) 14 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

15 CSR-tiltag har således mere at gøre med værdier hos virksomhedens ledelse. Virksomhedens omdømme er sjældent på spil, når man fx støtter medarbejdernes sportshold eller hjælper udsatte personer fra lokalområdet til beskæftigelse. Tidligere kvalitativ forskning på området, udført af CBS og Arbejdstilsynet 3, viser, at CSR i SMV er ofte startes af en ildsjæl, der tager ansvaret ud fra eget initiativ eller fordi der opstår et behov, fx ved sygdom hos en anden medarbejder, som kræver særlige foranstaltninger. De adskiller sig således fra større virksomheder, hvis CSR ofte er et udtryk for forretningens risikostyring. 3.2 BUSINESS AS USUAL? Vi er jo et lille hus, så vi passer godt på vores medarbejdere. Især ved at have rigtig godt styr på vores arbejdsmiljø, som jo ellers godt kan være farligt i et autoværksted. Vi sikrer os, at vi overholder al lovgivning og sørger for uddannelse af vores medarbejdere. Vi har også tegnet sundhedsforsikring for alle vores medarbejdere. Vi er jo et lille hus, så det er nødvendigt, at vi har stabil og sund arbejdskraft. Derfor skal vi også hjælpe medarbejderne til at kunne få behandling, hvis de bliver syge. Sådan gør vi her. (Direktør, autoforhandler, 13 ansatte) Udbredelsen af CSR - forstået som andelen af SMV er, som har en CSR-indsats - synes at være relativt konstant. Således ses, at indeværende spørgeskemaundersøgelse i relation til udbredelsen af CSR viser stort set samme resultat som Erhvervs- og Selskabsstyrelsens undersøgelse fra I indeværende undersøgelse svarer 79% af virksomhederne, at de har en CSR-indsats mod 75% i Tilsvarende ses, at det også i 2005 var moralske og etiske årsager, der var motivationen bag SMV ernes CSR-indsats, mens økonomiske elle strategiske årsager også dengang var sekundære. Det harmonerer godt med vurderingen fra ekspertinterviewene, som samstemmende går på, at danske virksomheders CSR-indsatser IKKE er blevet mere strategiske eller forretningsorienterede inden for de seneste fem år. Direkte adspurgt om udviklingen i SMV ernes CSR-indsats inden for de seneste fem år peges på følgende hovedkonklusioner: Flere eksperter peger på, at det efterhånden er de fleste virksomheder, som kende til begrebet CSR, men kendskabet begrænser sig til netop kendskab og så til erkendelsen af, at det er vigtigt. 3 Boesby, Dorte, Anne K Roepstorff og Line Granerud 2008: CSR og arbejdsmiljø i små virksomheder. CBS, Arbejdsmiljøforskningsfonden og Arbejdstilsynet. 15 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

16 Det er - som spørgeskemaundersøgelsen og den tilsvarende undersøgelse fra 2005 viser - stadig langt den overvejende del af danske SMV er, som arbejder med CSR udelukkende ud fra et værdiorienteret perspektiv. Faktisk fremhæves, at det er et forsvindende mindretal af SMV erne, som forstår CSR-begrebet og særligt de strategiske og forretningsmæssige perspektiver i begrebet. Det manglende strategiske fokus i CSR-indsatsen har samtidig en lang række konsekvenser for, hvordan der arbejdes med CSR, idet det oftest sker usystematisk i relation til beslutningsprocesser, dokumentation og rapportering af indsats og effekter, metoder osv. Enkelte - men ikke alle - eksperter peger på, at compliancekrav er blevet relativt mere udbredt, fordi kravene efterhånden når helt ud i de store virksomheders værdikæder (og ikke kun til første eller andet leverandørled), men at de omvendt ikke er noget, som har drevet danske SMV ers CSR-indsats i en mere strategisk eller forretningsorienteret retning. Samtidig pointeres, at compliancekrav ikke nødvendigvis er en stor driver for at udbygge indsatsen i den enkelte virksomhed, fordi compliancekrav ikke som sådan er motiverende for virksomhederne. Virksomhederne gør med andre ord kun det, som de bliver bedt om. Samtidig ses, at krav fra kunder ofte ikke går videre end det virksomhederne gør i forvejen (af egen fri vilje eller qua dansk lovgivning eller overenskomstkrav), hvorfor det bliver mere et spørgsmål om at dokumentere end at tage et (nyt eller anderledes) samfundsansvar. Om end det kan være gavnligt for en virksomhed at dokumentere sit samfundsansvar, tyder undersøgelsen på, at kundekravene ikke i sig selv bliver drivende for at udvide arbejdet med samfundsansvar. Det fortsatte værdibaserede udgangspunkt har samtidig den konsekvens, at der - ifølge de eksperter, som har et bud på det - ikke er sket nogen systematisk udvikling i, hvilke CSR-områder SMV erne beskæftiger sig med. Der ses fluktuationer i, hvad der er de hotte emner, men disse affødes af konkrete begivenheder og ebber som regel ud igen. Som eksempler kan nævnes UK Bribery ACT, som øgede fokus på antikorruption, OECD s retningslinjer for multinationale selskaber og etableringen af ''Mæglings - og Klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd). Dette har været med til at øge fokus på menneskerettigheder og tilsvarende konkrete begivenheder på mere branchespecifikke områder eller i bestemte regioner osv. Qua det overvejende værdiorienterede afsæt vurderes emnerne for danske virksomheder fortsat at være de nære ting, som relaterer sig til indsatsen overfor egne medarbejdere, lokalområdet - og miljøområdet. 4 4 Det bemærkes, at spørgeskemaundersøgelsen ikke præcist kan afdække, hvilke emner, eksempelvis leverandørstyring, menneskerettigheder, det rummelige arbejdsmarked osv. der aktuelt er fremherskende i danske SMV er, idet det ikke har været en del af spørgeskemaundersøgelsen til virksomhederne. 16 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

17 Dette bekræftes således også i de kvalitative interview i indeværende undersøgelse, selvom den kun omfatter virksomheder, som har samhandel med udlandet (import eller eksport). 17 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

18 4. Barrierer og behov I dette afsnit afdækkes virksomhedernes barrierer og behov i arbejdet med CSR. Figur 4.1. herunder viser, hvilke barrierer virksomhederne oplever. Figur 4.1. rummer kun resultater for de virksomheder, som har en CSR-indsats. Figur 2.1: Hvilke barrierer oplever jeres virksomhed i arbejdet med samfundsansvar? (Mulighed for flere svar) 54% Ingen barrierer 46% Mangel på tid og ressourcer til området Bureaukrati, dokumentation, kontrol Samfundsansvar er abstrakt og svært at omsætte til praksis Det kan ikke betale sig for os at arbejde med samfundsansvar Det er ikke noget vores kunder eller leverandører kræver Vi mangler viden og inspiration til at komme videre Det er ikke prioriteret som en del af vores strategi Manglende engagement blandt medarbejderne 4% 3% 22% 15% 14% 13% 11% 37% En eller flere barrierer Manglende enighed i ledelsen 3% n=274 Andet 22% n=127 Måske lidt bemærkelsesværdigt, svarer mere end halvdelen (54 %) af de virksomheder, som har en CSR-indsats, at de ikke oplever barrierer i relation til deres arbejde med CSR. Blandt de virksomheder, der oplever barrierer i forbindelse med deres CSR-indsats, nævner 37 % tids- og ressourcemangel som barriere, mens 22 % mener, at bureaukrati, dokumentation og kontrol udgør en barriere i deres arbejde med samfundsansvar. CSR krav kan være svære at gennemskue, leverandørstyring er en udfordring og der mangler information om lovkrav mm. I forlængelse af dette anser 15 % af de virksomheder, der oplever barrierer, at samfundsansvar er abstrakt og kan være svært at omsætte til praksis. Som én anfører i de åbne besvarelser: "Vi ønsker at arbejde koncentreret om emner, der har noget med vores egen virksomhed at gøre. Men tit bliver det forventet, at vi kan fremlægge vores arbejde set fra hele samfundsansvars-paletten". 18 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

19 Konklusionerne fra spørgeskemaundersøgelsen understøttes af de kvalitative interview med virksomheder, hvor størstedelen af de 8 interviewede virksomheder beretter, at de ikke oplever nogen barrierer i arbejdet med CSR. Hovedparten af de adspurgte har ikke problemer med at finde frem til relevant og nyttig information om CSR, ligesom de selv har en oplevelse af, at de arbejder med CSR på en strategisk måde og formår fint at implementere det i virksomheden Mangel på tid og ressourcer Undersøgelsen peger entydigt på, at den største barriere blandt små og, som har en CSRindsats, er mangel på tid og ressourcer - først og fremmest på ledelsesniveau. Især de helt små virksomheder peger på knaphed af tid og ressourcer i forhold til arbejdet med CSR, fordi det i de små virksomheder typisk hviler på ledelsen at drive arbejdet og værdierne frem ad, at sikre implementeringen af tiltag og eventuelt sikre dokumentationen. Dermed hviler det meste af det konkrete arbejde med CSR på ledelsen, mens udlevelsen af værdierne bag naturligvis skal sikres af alle medarbejdere. [..] det faglige niveau på de basale færdigheder om at formulere sig og forstå ordenes betydning, formuleringer, nedskrivning osv. Her mangler færdigheder hos de ansatte. Det er learning-by-doing. Vi har holdt større seminarer, hvor vi vil øge overblikket. Vi har 31 medarbejdere, hvoraf de 20 er håndværkere, med to maskinmestre på toppen med længst skolegang. De har gennemført skolen, men har ikke samme kultur som akademiske medarbejdere. Det er en kæmpe udfordring. De har ikke lyst til at opleve skuffelser på området.. (Direktør, forsyningsvirksomhed, 31 ansatte) I den forbindelse udgør det faglige niveau et problem, fordi der - både i og uden for ledelsen - mangler akademiske ressourcer og faglighed. Det er en barriere med de basale færdigheder om at formulere sig og forstå ordenes betydning, samarbejde, formulering, nedskrivning - færdigheder, som mangler, og dermed udgør begrænsninger hos de ansatte. Manglende tid og ressourcer slår igennem i på alle delområder af CSR og i hele processen : SMV er mangler information om ressourceallokering i opstartsfasen i arbejdet med CSR. Hvilke CSR-aktiviteter er relevante? Hvilke har den største effekt? Hvor skaffes der ressourcer til arbejdet? SMV er, som ikke arbejder med CSR, nævner desuden, at arbejdet med CSR er abstrakt og svært at omsætte til handling. Her er der et underskud af viden. Er man ikke i gang med CSR-arbejdet, ved man ikke, hvor man finder sin information. I mødet med myndigheder og store virksomheder oplever SMV er, at CSR-arbejdet handler om procedurer og regelsæt, hvor dokumentationsarbejdet bliver et administrativt problem hos SMV er. 19 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

20 SMV er har vanskeligt ved at dokumentere effekter og gevinster - for dem selv og for samfundet. Hvad er gevinsten af deres CSR-indsats? Dermed bliver det tilsvarende vanskeligt at tilrettelægge indsatsen, så den får størst mulig effekt - for virksomheden og (lokal)samfundet Bureaukrati og dokumentation Som nævnt oven for, peger en del SMV er på bureaukrati som en barriere. Bureaukrati skal i denne sammenhæng ikke blot opfattes som offentligt bureaukrati i form af regler og administrative byrder, men kan også stamme fra eksempelvis compliancekrav mv.. Snarere skal bureaukrati i denne sammenhæng opfattes i bredere forstand, som eksempelvis bureaukrati i forbindelse med komplicerede regelsæt, i forbindelse med dokumentation, certificering og rapportering samt kontrol oppe fra i værdikæden og videre ud i værdikæden. SMV er opfatter, som allerede anført, også bureaukratiet fra det offentliges side i forbindelse med CSR-arbejde som en barriere. Kravene om dokumentation opfattes som både tids- og ressourcekrævende for især mindre virksomheder. Det har betydning, når man fx samarbejder med større virksomheder eller offentlige instanser, hvor dokumentationskravet er højt. Barriererne er mest alt det administrative. Der kommer hele tiden nye regler, nye forbrugsstoffer, som bliver ulovlige, krav til udledninger mv. Ellers er miljøcertificeringen og vores arbejde med miljø ikke det store problem i hverdagen, så på den vis oplever vi ikke nogen barrierer. Miljøarbejdet er så indgroet i vores rutiner, at det ikke besværliggør noget. (Direktør, plastvirksomhed, 30 ansatte) Mere konkret fremgår det eksempelvis fra de kvalitative interview, at SMV erne klager over, at de bruger enorme ressourcer på eksempelvis miljøcertificeringer og på at dokumentere, at de lever op til arbejdsmiljøkrav, fx i produktionsvirksomheder. Omvendt peges mere positivt på, at importen fra europæiske underleverandører forløber helt uden problemer. Mærkningsordninger gør det nemt at finde ud af, om produkterne lever op til gældende krav og regler Kun begrænsede krav fra kunderne 13 % af virksomhederne (som har en CSR-indsats) nævner fraværet af krav fra kunder som en barriere for CSR. Fra kundernes side er der sjældent krav om specifikke miljø- eller CSRindsatser - og for så vidt heller ikke krav til dokumentation af samme, fx eller miljøcertificeringer eller andre dokumentationsformer. Dette bekræftes i vidt omfang af de kvalitative interview med virksomheder, hvor det nævnes, at kunderne stort set udelukkende efterspørger pris og kvalitet - ikke samfundsansvar eller miljørigtighed. Og det gælder for både forbrugere og business-to-business-kunder. CSR fylder ikke ret meget, for ikke at sige ingenting i vores markedsføring. Jeg tror, det kommer til at forblive sådan fremover. Det er heller ikke noget, vi ser hos konkurrenterne. Vi tjekker, om vores leverandører har mærkerne i orden og overholder EU-direktiver og sådan noget. Ellers er vores produkter jo usælgelige. Men det giver ikke kunder på markedet at bruge tid på det. Det er spild af tid. Vi overholder alle regler og love, og sådan er det. (Direktør, kommunikationsudstyrsvirksomhed, 20 ansatte) 20 Rapport: Muligheder og barrierer for samfundsansvar i små og

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats

Fra ad hoc-tilgang til en struktureret CSR-indsats Tryksag 541-643 Gode råd Her er nogle gode råd til, hvordan I griber CSR-processen an. Kom godt i gang med standarder > > Sæt et realistisk ambitionsniveau > > Sørg for, at CSR er en integreret del af

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen

CSR Indledning Det formelle grundlag. Advokat Jesper Laage Kjeldsen CSR Indledning Det formelle grundlag Advokat Jesper Laage Kjeldsen Indledning 2 Stikord/spørgsmål: Samfundsansvar styrke konkurrenceevne forretningsdreven supplerer kerneforretning indsats passer ind i

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010

Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Peter Neergaard Janni Thusgaard Pedersen August 2011 Udarbejdet af: Center

Læs mere

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V.

H Ø R I N G V E D R Ø R E N D E U D K A S T T I L F O R S L A G T I L L O V O M Æ N D R I N G A F Å R S R E G N S K A B S L O V E N M. V. Erhvervsstyrelsen carsor@erst.dk miasim@erst.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 M O B I L + 4 5 3 2 6 9 8 9 5 2 C P H

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

- Er din virksomhed klar?

- Er din virksomhed klar? Ansvarlig virksomhedsadfærd i en globaliseret verden - Er din virksomhed klar? OECD s retningslinjer om ansvarlig virksomhedsadfærd Hvor begynder og slutter den enkelte virksomheds ansvar i en global virkelighed?

Læs mere

Kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder

Kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder PEOPLE & PROFIT FASE 2 Kortlægning af CSR-aktiviteter blandt små og mellemstore virksomheder Projektperiode: Rapporteringsmåned: Juli-oktober 2005 Oktober 2005 Denne rapport må ikke offentliggøres eller

Læs mere

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011

PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER 2011 Oxford Research A/S, november PRIVATE VIRKSOMHEDERS SAMARBEJDE MED DANSKE UNIVERSITETER Udført for Danske Universiteter Forfatter: r Sidst gemt: 21-11- 09:56:00 Sidst udskrevet: 21-11- 09:56:00 S:\Tilknyttede

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater

Den grafiske branche. hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Den grafiske branche hvor bevæger branchen sig hen, og er de grafiske virksomheder rustet til fremtiden? Rapport og resultater Marts 2014 Indhold Undersøgelsens hovedkonklusioner... 3 Baggrund... 3 Undersøgelsen...

Læs mere

Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer

Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer Medlemsundersøgelse om holdningen til etiske investeringer Capacent Epinion for Arkitekternes Pensionskasse MP Pension, Pensionskassen for Magistre og Psykologer Pensionskassen for Jordbrugsakademikere

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

It-chefernes dagsorden 2007

It-chefernes dagsorden 2007 Marts 2007 - nr. 1 It-chefernes dagsorden 2007 Baggrund: Resume: Hvert år i begyndelsen af året, gennemfører DANSK IT en undersøgelse af, hvad der står på it-chefernes dagsorden for det kommende år. Således

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app

Bæredygtigt forbrug: Ny bæredygtig app 22. februar 2012 /cwg Sag Høringssvar: Ideer og input til national handlingsplan for 'Open Government' Erhvervsstyrelsen har ideer til tre initiativer, der kunne indgå i handlingsplanen for Open Government.

Læs mere

Unipension Ansvarlige investeringer

Unipension Ansvarlige investeringer Unipension Ansvarlige investeringer Medlemsundersøgelse december 2012 Arkitekternes Pensionskasse Pensionskassen for Jordbrugsakademikere & Dyrlæger MP Pension - Pensionskassen for Magistre & Psykologer

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER

GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER GUIDE TIL KOMMUNIKATIONSPLANER OG TILFREDSMÅLINGER FORORD Den offentlige sektor skal være tættere på virksomhederne. Vi skal være bedre til at servicere, samarbejde og kommunikere. Som en del af regeringens

Læs mere

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp

Produktion i Danmark. Robotter i global kamp Produktion i Danmark Robotter i global kamp Titel: Robotter i global kamp Udarbejdet af: Teknologisk Institut Analyse og Erhvervsfremme Gregersensvej 1 2630 Taastrup August 2015 Forfattere: Stig Yding

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed

9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed 9 forslag, som gør det lettere at drive virksomhed Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv og Dansk Byggeri viser, at danske virksomheder fortsat rammes af administrativt bøvl. På baggrund af undersøgelsen har

Læs mere

Iværksættere og selvstændige i DM

Iværksættere og selvstændige i DM Iværksættere og selvstændige i DM Dansk Magisterforening har i foråret 2015 foretaget en undersøgelse blandt foreningens medlemmer, der er selvstændige erhvervsdrivende. Undersøgelsen har til formål at

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA

Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring. Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA Fra branchestrategi til konkret anvendelse i virksomhedens markedsføring Temadag, Vejle 4. juni 2014 Carsten Bøg, GA CSR status i den danske grafiske branche Bred anvendelse af ledelsessystemer Mere end

Læs mere

Redegørelse om samfundsansvar 2013

Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Redegørelse om samfundsansvar 2013 Jyske Bank er bevidst om banksektorens generelle betydning for samfundet, herunder den finansielle stabilitet, og med afsæt i lovgivningen

Læs mere

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER

UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER UNDERSØGELSE AF UBESATTE LÆRE- OG ELEVPLADSER INDLEDNING Den politiske målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015, udfordres af manglen på lære- og elevpladser

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272

Virksomhedens salgspipeline. Business Danmark november 2009 BD272 Virksomhedens salgspipeline Business Danmark november 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Rapportens opbygning... 2 Hovedkonklusioner... 3 Metode og validitet... 3 Salgs- og marketingafdelingernes

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd

Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland. Opsummering af analyse Oktober 2003. Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov i Kronjylland Opsummering af analyse Oktober 2003 Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Indledning Denne rapport præsenterer en analyse af virksomhedernes kompetenceudviklingsbehov

Læs mere

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE

INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE INDKØBSPOLITIK FOR GENTOFTE KOMMUNE Indhold 1. Indledning... 2 2. Gentofte Kommunes vision... 2 3. Formål, målsætninger og rækkevidde... 3 4. Organisering... 8 5. Dokumenter med tilknytning til spolitikken...

Læs mere

Fra trivselsmåling til succesmåling

Fra trivselsmåling til succesmåling Fra trivselsmåling til succesmåling af Claus Albrechtsen, partner i Scandinavian Training Design Trivselsmålinger eller medarbejdertilfredsheds- / klimamålinger er en naturlig del af mange organisationers

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

Mangfoldighed en del af innovation

Mangfoldighed en del af innovation Mangfoldighed en del af innovation 1 DAMVAD kort fortalt København, Oslo Marked Akademiske partnere 40 medarbejdere 11% Økonom 32% Cand.merc 36% Naturvidenskab 3% 18% Statskundskab og samfundsvidenskab

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet

CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet CSR en styrke for danske virksomheder i udlandet Innovation X Carole Welton Kaagaard CSR Adviser IFU IFU Investeringsfonden for udviklingslande IFU er en selvejende statslig fond etableret i 1967 Invester

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Energibesparelser i private virksomheder

Energibesparelser i private virksomheder Energibesparelser i private virksomheder Ingeniørforeningen 2012 Energibesparelser i private virksomheder 2 Energibesparelser i private virksomheder 3 Energibesparelser i private virksomheder Resume Undersøgelsen

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

Forretningsdrevet samfundsansvar i danske virksomheder

Forretningsdrevet samfundsansvar i danske virksomheder Forretningsdrevet samfundsansvar i danske virksomheder Forord Den økonomiske krise og globale udfordringer som krænkelser af menneskerettigheder, miljøforurening, udnyttelsen af begrænsede ressourcer og

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING

MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING MIDTVEJSEVALUERING AF VIRKSOMHEDER I TEKNOLOGISK UDVIKLING VÆKSTHUS NORDJYLLAND RAPPORT INDHOLD Baggrund og formål Datagrundlag og metode Virksomhedernes tilfredshed Ansøgningsprocessen Resultater og effekter

Læs mere

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign

Keep it simple. Implementering af kommunikationsstrategi. Introduktion. Analysedesign Keep it simple Implementering af kommunikationsstrategi Af kommunikationsbureauet, LEAD Agency Det er et velkendt paradoks, at kommunikationsstrategier ofte slet ikke bliver det levende aktiv for virksomheden,

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Personaleledelse. Resume

Personaleledelse. Resume juni 2010 Personaleledelse Resume Kort afstand mellem top og bund, mindre formel ledelsesstil og højere grad af tillid præger oftere danske virksomheder end andre europæiske virksomheder, viser ny undersøgelse

Læs mere

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis

Analyse. Offentlige indkøbsfunktioner. - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis Analyse Offentlige indkøbsfunktioner - Effekter af oprustning og eksempler på god praksis 2013 Offentlige indkøbsfunktioner Effekter af oprustning og eksempler på god praksis On-line ISBN 978-87-7029-552-9

Læs mere

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie

Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Alkoholpolitik Eksempel på et mini-casestudie Opgave af Inger, Rikke, Sussie, Peter, Jesper & Hanne. December 2007 Vejleder og underviser: Pia Bille, Region Sjælland. Introduktion til undersøgelsen Afsluttende

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden?

Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Hvordan er it-branchen rustet til at tackle fremtiden? Flemming Poulfelt, CBS Mark Holst-Mikkelsen, STRATEGOS Introduktion IT-Branchen har ultimo august 2011 gennemført en undersøgelse blandt de ca. 400

Læs mere

Evaluering af barseludligningsloven

Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven Evaluering af barseludligningsloven er udarbejdet af Vibeke Stockholm Weigelt (ed.) og Marie Jakobsen COWI A/S for Beskæftigelsesministeriet ISBN: 978-87-91044-10-6

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012

EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 EFFEKTMÅLING AF SPEJDERNES LEJR 2012 RAPPORT AUGUST 2012 INDHOLD 1 2 3 4 5 INDLEDNING OG SAMMENFATNING Side 3 ØKONOMISKE EFFEKTER PÅ KORT SIGT Side 10 GÆSTERNES VURDERING AF HOLSTEBROEGNEN Side 18 BORGERNES

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

erfaring med og behov for viden om samfundsansvar Maj 2009

erfaring med og behov for viden om samfundsansvar Maj 2009 Undersøgelse af Dansk Byggeris medlemmers erfaring med og behov for viden om samfundsansvar Maj 2009 Besvarelserne Besvarelser fordelt på antal ansatte* Dansk Byggeris medlemssammensætning Besvarelser

Læs mere

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen

Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Etiske retningslinjer for Lemminkäinen Det er vigtigt for os i Lemminkäinen at opbygge og udvikle selskabets forretningsmæssige bæredygtighed på lang sigt. Dette arbejder vi ansvarsbevidst med under hensyntagen

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk

Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Virksomhedernes oplæringskapacitet Virkemidler der virker! Teknologisk Institut Hanne. Shapiro hsh@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Undersøgelsen Interview med 2o virksomheder Telefonundersøgelse med

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012

Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring. Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Beskæftigelsesundersøgelse for PBA i international handel og markedsføring Årgang 2009-2011 pr. 1. februar 2012 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Aarhus, April 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Samfundsansvar hos Stena Recycling A/S Vi tror på, at affald er begyndelsen til nyt... Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar Den lovpligtige redegørelse for samfundsansvar

Læs mere

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1

Forord og formål. Den 15. september 2014. Borgmester Stén Knuth. Side 1 Forord og formål Slagelse Kommunes indkøbspolitik sætter en retning hvor offentlig-privat samarbejde, bedre og billigere indkøb, og større fokus på lokal handel går op i en højere enhed. Indkøbspolitikken

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken

Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Medarbejdersundhed som en del af personalepolitikken Ledernes Hovedorganisation Februar 2006 Indledning I løbet af de seneste år er der kommet betydelig fokus på medarbejdernes sundhed, og der er på mange

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder

Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder BESKÆFTIGELSESREGIONERNE I DANMARK Evaluering af Luk op for nye jobmuligheder Beskæftigelsesregionerne i Danmark INDHOLD INDLEDNING 4 Baggrunden for kampagnen 4 Kampagnens forløb 5 Om evalueringen 6 Læsevejledning

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling

Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling Afrapportering af: Telefonservicemåling for Landsskatteretten Navneopkaldsmåling November 2009 Side 1 Indholdsfortegnelse: Ledelsesresumé 3 Facts om målingen og begrebsdefinitioner 6 Brug af smileys 6

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business

CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business CSR - VIRKSOMHEDERNES SOCIALE ANSVAR Bøvl eller business 18.12.2012 Side 1 Dagsorden CSR - Sådan har virksomhedernes sociale ansvar det Det kan betale sig Jobcentrenes samarbejde med virksomhederne 18.12.2012

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3

Indholdsfortegnelse. Overordnede resultater Side 4. Metode Side 29. Sammenfatning Side 3 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Side 3 Overordnede resultater Side 4 Prioritering af indsatsområderne Side 8 Internt benchmark Side 21 Eksternt benchmark: Offentligt ansatte Side 23 Metode Side 29 2

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk

Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk ` Afrapportering af undersøgelse om forældrenetværk KØBENHAVN Det Kriminalpræventive Råd SEPTEMBER 2012 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE

Læs mere

sociale samfundsansvar

sociale samfundsansvar (B)CSR Byggebranchens sociale samfundsansvar Byens Netværk 23.2.2010 Tekst og foto: Nanna Jardorf Byens Netværk og Dansk Arkitektur Center sætter skarpt fokus på de betingelser, standarder og problematikker

Læs mere

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013

Business Horsens. Tilfredshedsundersøgelse. Marts 2013 Business Horsens Tilfredshedsundersøgelse Marts 2013 Generelt om undersøgelsen Tabel 1: Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 30.1 21.3.2013 Målgruppe: 644 virksomheder i Horsens kommune

Læs mere