SPISEFORSTYRRELSER og SELVMORDSRISIKO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPISEFORSTYRRELSER og SELVMORDSRISIKO"

Transkript

1 SPISEFORSTYRRELSER og SELVMORDSRISIKO Simon Sjørup Simonsen, Ph.D.

2 Spiseforstyrrelser og selvmordsrisiko Undersøgelse af årsager til selvmordsrisiko for - og forebyggende initiativer overfor unge (12-30 år) med alvorlige spiseforstyrrelser. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet og planlagt til at skulle afsluttes sommeren s Register for Selvmordsforsøg indikerer at der i årene fra 1990 til 2001 er sket en tredobling af antallet af selvmordsforsøg blandt unge kvinder i alderen år. Blandt europæiske teenagepiger er anoreksi den tredjestørste dødsårsag efter ulykker og kræft.

3 Undersøgelsens opbygning DEL I - Problem og eksisterende viden 1. Studier af sammenhængen mellem spiseforstyreelser på den ene side og selvmordsadfærd og dødelighed på den anden. 2. Viden om selvmordsadfærd, herunder selvskade, ætiologi m.m. 3. Viden om spiseforstyrrelser. De tre grundformer for spiseforstyrrelser, diagnostik, kardinalforklaringer, ætiologi og forekomster. DEL II Kvantitativ del 1. Beskrivelse af risikofaktorer for spiseforstyrrelser via demografisk- og forebyggelsesregister. 2. Beskrivelse af risikofaktorer for selvmordsforsøg via RISC-database. 3. Kortlægning af sammenhæng via kvantitative spørgeskema-data. DEL III Kvalitativ del 1. CASE. 2. Lemvig. DEL IV Konklusion Forslag til forebyggelse af udvikling af spiseforstyrrelser. Forebyggende initiativer og efterværn.

4 Forekomst af spiseforstyrrelser 1% af alle unge (16-25) udvikler anoreksi. 3% af alle unge menes at have bulimi. Forekomsten af tvangsspisning menes at være større end 3%. Kønsratio M/F: 1/10 Væsentlig forøgelse efter 2. verdenskrig i vestlige samfund.

5 Psykiatriske studier Corcos et al., 295, B, 27.8% selvmordsforsøg Stein et al., 150, ED, 32% selvskade, 21% selvmordsforsøg (to forskellige grupper) Milos et al., 288, ED, 26% selvmordsforsøg Bemærkninger For store tal: manglende succes andre steder fx almen praksis For små tal: Sygdommen har langt forløb og er baseret på offentlig behandlingsforløb og registrering. Næsten kun kvinder.

6 SMR - dødelighed Dødelighed kan udtrykkes via en såkaldt standardiseret mortalitetsrate (SMR) der betegner dødeligheden i en bestemt befolkningsgruppe målt i forhold til dødeligheden i en sammenlignelig gruppe i normalbefolkningen. Studiet af litteraturen på området viser standardiserede mortalitetsrater fra 1,36 og op til ca. 20 bl.a. afhængigt af hvilke måder der opgøres efter og hvordan studierne er udført. Bl.a. follow-up tid. Patton: SMR 6.17 Klinik follow-up Crisp et al.: SMR 1.36 Klinik follow-up Møller-Madsen et al.: SMR 6.96 Register Emborg: SMR 6.69 og SMR 14.92(25-29 år) Register Usikkerhed: Ikke klart definerede kliniske valg

7 Emborg Sammenkørsel af Psykiatri registeret, dødsårsagsregisteret og patientregisteret fra 1977 til Spiseforstyrrede patienter Døde Dødsårsag selvmord Kvinder Mænd I alt (19.9% døde af selvmord) Charlotte Emborg: Mortality and Causes of Death in Eating Disorders in Denmark : A Case Register Study, 1999, Int J Eat Disord 25: , 1999.

8 Anoreksi Anoreksi også kaldet nervøs spisevægring eller anorexia nervosa. De diagnostiske kriterier: Vægttab (hos børn manglende vægtøgning), førende til legemsvægt på >15% af forventet normalvægt Undgåelse af fedende føde Forstyrret legemsopfattelse med følelse af at være for tyk og med frygt for fedme Endokrine forstyrrelser af hypothalamiske-hypofysære-gonadale system med amenore(udebleven menstruation), svækket libido og potens. Bulimi ikke tilstede

9 Bulimi Bulimi også kaldet nervøs spiseanfaldstilbøjlighed eller bulimia nervosa. De diagnostiske kriterier: Spiseanfald 2 gange ugentligt i 3 måneder Spisetrang (craving) Forsøg på at modvirke vægtøgning ved 1 af følgende: opkastning laxation (tarmudtømning) faste afmagringspiller, diuretika (vanddrivende), thyreodin (skjoldbruskirtelpræparater) Forstyrret legemesopfattelse og frygt for fedme.

10 Forstyrret legemsopfattelse

11 Overspisning Overspisning - Binge Eating Disorder. Kriterierne i DSM-IV ser således ud: Gentagne episoder med overspisning. Overspisning er kendetegnet ved følgende adfærd: spisning inden for et afgrænset tidsrum, hvor mængden af mad er større end det, der kan betegnes som normalt med særligt henblik på den tid, der er gået siden det forrige måltid samt den sociale ramme, spsiningen foregår inden for; og en følelse af kontroltab over spisningen i dette afgrænsede tidsrum, dvs en følelse af ikke at kunne holde op med at spise eller regulere mængden af mad. Mindst tre af følgende seks indikationer på kontroltab: spiser hurtigere end normalt spiser, til en følelse af ubehagelig mæthed indfinder sig spiser store mængder mad uden at være fysisk sulten spiser store mængder mad i løbet af dagen på tilfældige tidspunkter spiser alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser føler skyld eller væmmelse eller bliver deprimeret efter overspisning. Udtalt stress i forbindelse med overspisning eller i forbindelse med forsøg på at kontrollere spisningen. Overspisning forekommer gennemsnitligt to gange om ugen over en periode på seks måneder. Kriterierne for bulimia nervosa er ikke opfyldt, og der forekommer ikke misbrug af medicin Center med henblik for på Selvmordsforskning at hindre vægtøgning.

12 Årsags- og forklaringsoversigt Biologiske mono- eller delårsager Genetik Udviklingsbiologiske forhold Endokrine, neurologiske forhold Psykologiske mono- eller delårsager Udviklingsfrygt social/biologisk. Kroppen som stand-in. Perfektionistisk ikke-konfronterende familier Mor-datter kompleks Manglende reel(ikke formel) kærlighed blandt forældre Kaotiske familier Sociologiske/kulturelle mono- eller delårsager Medie påvirkning Kropsfornægtelsen Kønsproblematik komplekse krav Kroppen som symbol og vare Kroppen som membran

13 Kontinuum Spiseforstyrrelser er noget der udvikler sig. Kultur/sociologi: Den restriktive omgang med mad og kritisk opfattelse af kroppen stammer fra kulturen og forskellige delkulturer. Men hovedparten af individerne i kulturen udvikler ikke spiseforstyrrelser. Psykologi: Når den begyndende spiseforstyrrelse bevæger sig videre fra det normale, kan det ske pga. psykologiske faktorer ved fx at i nogle familier lægges der ikke mærke til disse adfærdsændringer. Biologi: Hvilket fører tilstanden videre over i en tilstand hvor de biologiske faktorer begynder at spille en rolle. Fx er følelsen af sult nu familiær for anorektikeren og kroppen indstiller sig på det lave fødevareindtag og ændrer sig. Spiseforstyrrelsen er således et yderpunkt på en skala, som også omfatter dele af de almindelige kulturelle former.

14 Kvalitativ del Den kvalitative del kan belyse psykologiske, sociologiske og kulturelle forhold omkring spiseforstyrrelser. Relateret til de overordnede kulturelle/ sociologiske teorier der danner vores tolkningshorisont. Eksempel: En arm der bevæger sig. Eksempel: Bæverens parringsritual. Det kvalitative formål er ofte at beskrive mening ved det undersøgte fænomen. Det handler om at prøve at forstå de undersøgte fænomeners kvalitet, det vil her sige at forsøge at forstå personerne og deres bevæggrunde at tolke og give mening til deres beskrivelser, opfattelser og handlinger. Tolkning lebenswelt - nedsænket i meningssammenhænge Hvor mange der har oplevet fænomenet eller hvor meget de har oplevet det spiller en sekundær rolle. De enkelte elementers forekomst, fordelinger og statistiske generaliseringer har betydning men er ikke væsentlige i kvalitativ forskning.

15 Case-undersøgelsen udførte i 2001 og 2002 en undersøgelse der bl.a. omfattede en spørgeskema-undersøgelse rettet mod unge på 8. og 9. klassetrin i Fyns Amt. Ud af de 5237 returnerede spørgeskemaer, viste ca. 400 tegn på selvskade. Som et led i nærværende undersøgelse er disse 400 unges besvarelser gennemlæst og revurderet med henblik på en kvalitativ analyse. Ud af de 400 der har begået selvskade var der i alt 24 unge (23 piger og én dreng) med spiseforstyrrelser.

16 Metode kommentar Metodisk skal det anføres at vægten af de kvalitative data skal ses i sammenhæng med at de er skabt som et appendiks til en spørgeskemaundersøgelse. Der er tale om lette kvalitative data, de er så at sige et appendiks og en særlig tilstrækkelig dybde er ikke-forekommende. Men set i lyset af problemerne med at tilvejebringe materiale om unge selvmordstruede spiseforstyrrede er materialet væsentligt.

17 Hanne Jeg har haft problemer med at spise, har været meget ked af det, og prøvet at begå selvmord.

18 Karin Jeg var selv ved at tage mit liv p.g.a. anoreksi samtidigt med elite sport mine forældre opdagede det og tvang mig til at spise og dyrke mindre sport. Har ingen problemer med det nu. Kun menstrurationen har været udeblevet i 24 måneder.

19 Sofie Jeg holdt op med at spise bare for at jeg skulle blive alvorligt syg. Jeg har også både snittet i mig selv og villet spise piller

20 Kategorial dynamik Udtrykker en middelbar sammenhæng eller flow mellem selvskade og/ eller selvmord på den ene side og spiseforstyrrelser på den anden.

21 Mistrivsel Spiseforstyrret Selvmordsforsøger Selvskader

22 Lemvig undersøgelsen Undersøgelsen er dels gennemført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse rettet mod samtlige unge (folkeskole, gymnasium, HF, Handelsskole, teknisk skole, unge i lære og arbejde) og dels som en kvalitativ besvarelse rettet mod de unge i klasse. Den kvalitative del er udformet som en stil med overskriften: Unges trivsel og med et mindre skriftligt oplæg. Oplægget opfordrer den unge til at skrive hvad vedkommende synes, der er vanskeligt i hans eller hendes dagligdag. Stilene er revurderet og gennemgået med fokus på spiseforstyrrelserne. Hvis man specifikt ser på de stile hvor spiseforstyrrelse bliver beskrevet udgør de 13 stile ud af 628 i alt altså ca. 2%.

23 Maria Maria der er en velstillet ung pige beskriver i hendes stil sig selv som ret intelligent og en stræber i skolen og med en rastløshed der driver hende til vanvid. Hun har været igennem et behandlingsforløb for anoreksi med sygehusbehandling og psykolog. Hun syntes hun var for tyk fra 3 klasse til 6 klasse og så i 7. klasse blev hun syg af anoreksi og det tog hårdt på hende. Hun skriver: Jeg blev syg af anoreksi. Jeg havde det så dårligt, det kan ikke beskrives. Hendes forældre opdagede det og derfra fik hun hjælp, men hun overvejede selvmord: Jeg var ved at begå selvmord men alligevel tænkte jeg hvor stærk jeg ville blive engang når jeg kom over det Og om hun er ude af farezonen er ikke helt klart: jeg kan stadig få totalt optur ved at sulte mig selv lidt

24 Elisabeth Elisabeth er en anden af de unge der omtaler spiseforstyrrelser. Hun beskriver sig som et lille vidunderbarn. Hun får gode karakterer. Da hun gik i 2. klasse læste hun på 9.klasses niveau. Hun føler at alle ligger pres på hende og forventer meget af hende. Modsat Maria spiller fester og ydre social liv ikke nogen stor rolle, kun hendes forældre forstår hende. Hun får at vide at hun er en flot pige, men hun synes selv at hun er dum og grim, og hun ville gerne være tilfreds med sig selv. Hun forstår ikke hvorfor hun ikke får en kæreste. Hun skriver: Nogen gange (tit) overvejer jeg at sulte mig selv for at få lidt opmærksomhed. Hun er ambivalent idet hun både skriver at hun på denne ene side skriver at hendes tanker om at sulte sig ikke bliver til andet end overvejelser, men samtidigt beskriver hun hvorledes hendes læge tvang hende til at drikke fløde for at tage på. Problemet er, at jeg gerne vil tage på, for det er grimt at være så tynd, men når jeg tager på vil jeg gerne være tyndere

25 Den meningsfyldte sygdom Maria: totalt optur Elisabeth: når jeg tager på vil jeg gerne være tyndere Et led i forståelsen af de unges motiver og tilværelsesforståelse er at forstå hvordan spiseforstyrrelsen danner en logisk handlemulighed. Spiseforstyrrelsen er meningsfuld.

26 Udvalgte teorier og kval. data I det følgende vil jeg gennemgå udvalgte teorier/kvalitative data. Gennemgangen er baseret på begge undersøgelser og på såvel spiseforstyrrede som ikke-spiseforstyrrede.

27 Leonora Leonora: Mine forældre blev skilt. Min far kom på lukket afdeling. Han forsøgte selvmord 3 gang. Han blev alkoholiker. Jeg blev forbrændt for 2 år siden. Min storesøster forsøgte selvmord ca. 3 måneder senere. Hun havde derefter anoreksi i 2 år. Jeg fik anoreksi for 1. år siden (er nu kommet over det). Min veninde har MEGET slem anoreksi. Jeg forsøgte selvmord for ½ siden Psykologisk: kaotisk familie

28 Elisabeth og Laura Lisabeth: Spiste ikke noget, indtil jeg besvimede ét par gange eller tre. Ville se om min mor lagde mærke til det Selvom alt er så pænt ud ad til, har stort set alle i min familie problemer med min mor (jeg selv inkl.). Hun er et ordens menneske med stort O. Jeg har så altid prøvet så vidt muligt at gøre oprør mod hende. Laura: Nogen gange (tit) overvejer jeg at sulte mig selv for at få lidt opmærksomhed. Psykologisk: Perfektionistisk ikke-konfronterende familier Psykologisk: Mor-datter kompleks

29 Marlene Min selvtillid er røget lidt op, efter at jeg har tabt et par kilo, jeg har aldrig været tyk, altid været normalvægtig! Kulturel forklaringsmodel. En af de mest populære kulturelle forklaringsmodel går ud på at vi via reklamer og medier bliver udsat for et kropsbillede der sender nogle piger ind i anoreksi. Pigerne kan i forklaringsmodellerne fremstå som ofre for en kultur eller som nogle der vælger spiseforstyrrelsen som em art protest. Problemet med disse forklaringsmodeller er at de ikke i tilstrækkelig grad forklarer hvorfor kun en lille del af de der befinder sig i kulturen udvikler anoreksi.

30 Medier/modeller som kultur-refleks Modellen Nanna Schultz Christensen er en af deltagerne i den nye TV3- serie»top Model«. Hun har et BMI på 16,6. Fire af de danske piger i»top Model«har en BMI, som ligger på eller under 17,5 - nemlig Amirah (16,7), Nanna (16,6), Malene (16,8) og Cecilie (17,5). BMI under 17,5 er et af kriterierne anoreksi. BMI Center på mellem 20 for og 25 Selvmordsforskning anses at være sundest.

31 Johanne og Lene Johanne: Det er virkelig svært at man som 15-årig skal tage stilling til hvad man vil hele sit liv Lene skriver at forældre siger: få dig en ordentlig uddannelse men tænker ikke på hvordan man har det uden for skolen med vennerne, kæresten og alt det andet Kulturel/sociologisk forklaringsmodel. De skal i højere grad end tidligere vælge dem selv som personer. Den traditionsbundne kultur i valget af beskæftigelse er efterhånden blevet meget lille. Men det ligger også på deres skuldre om de vælger rigtigt. De kan jo vælge forkert. Det kunne man ikke i samme grad tidligere. Der kunne tidligere tiders unge ikke i samme grad vælge forkert, det var i stedet forældrene eller kulturen der kunne aflukke nogle fra muligheder. Men den moderne ideologi ligger op til en selvforståelse hvor man som unge har mange valg. Individualisering modsat rettede krav - modernitet

32 Anne Anne skriver om hvorfor hun skadede sig selv: Jeg ville gerne prøve at mærke at jeg lever. Kulturel/sociologisk forklaringsmodel. Kedsomheden får udbredelse, når traditionelle meningsstrukturer falder bort. I moderniteten bliver subjektet frigjort fra traditionen og må søge nye meninger for sig selv. Det moderne subjekt søger mening gennem overskridelser af forskellig art, men står stadig mere ribbet tilbage efter hver ny overskridelse Svendsen Traditionsreduktionen betyder også at valget forpligter færre end tidligere, dvs så snart valgene føles personligt ubehagelige kan de ændres.

33 Ruth Ruth fortæller om selvskade i form af slag og opkast: Har længe kastet op når jeg har spist og slået på mig selv! Og videre skriver hun: Nogle gange vil jeg bare ikke være mig mere og så er det dejligt at gøre Denne ydre moderne dynamik kan opleves som en indre helvedsmaskine af tanker og følelser og her kan reguleringen af kroppen skabe en tilsyneladende livmæssig kontrol. Kroppen kan udgøre en membran mellem det ydre kaos og selvet. En membran der kan kontrolleres. (Skårderud) Kroppen som membran

34 Anita og Lone Anita skar sig i maven og på armen med saks, barberblad og kniv ved tabet af hende kæreste. Hun gav denne forklaring på hvorfor hun begik selvskade: så syntes jeg at det var lettere at håndtere den fysiske smerte end den psykiske. Hun fortæller at hun overfører den psykiske smerte på den som en del af motivation for selvskaden. Lone fortæller noget i samme stil: Hvis man er ked af det, får man lyst til at gøre sig selv ondt. På den måde tænker man på noget andet Kulturel/sociologisk forklaringsmodel: membran.

35 Foreløbig konklusion Spiseforstyrrelser er et kvalitativt differentieret fænomen! Å være ung kvinne betyr å leve med tradisjonelle forventinger, men også færre tradisjoner. Det betyr flere valg, større frihet, og færre faste normer. Det betyr flere diffuse krav, men også større krav til den enkeltes evne til å skape sitt liv. Nye maskuline idealer om kreativitet, effektivitet og selvstendighet supplerer tradisjonelle feminine dyder. Den unge kvinne er omgitt af forventningene om den moderlige feminitet som handler om omsorg, om den feminitet som handler om å være seksuelt attraktiv og den maskulinitet som handler om karriere. Hun er utsatt for flere budskap på én gang. Moderne kjønnsidentitet for kvinner er både ekspansiv og utflytende. Hun skal ha appetitt på livet uten å bære spor av at hun fordøyer. Men det er nå engang slik at huden får rynker av å smile, mange gode måltider påvirker figuren, vin er dårlig for huden, solen skader den også, kyss gjør kinnene røde, og både karriere og å elske om natten gir blå ringer under øynene. Skårderud

36 Social arv? Barn får problem Barn får ikke problem Mor er stofmisbruger Mor er ikke stofmisbruger I alt Antal Procent Antal Procent 22 13, , , , Ialt , , Problem defineres som at være registreret for mindst et af følgende: selvmord, psykisk lidelse, voldsdom, stofmisbrug, selvmordsforsøg, sædelighedsdom, neurotisk eller har en personlighedsforstyrrelse. Morten Ejernæs, Gorm Gabrielsen og Per Nørrung: Social opdrift social arv, 2004, Akademisk Forlag, p.79.

37

38

39

40

41

42 Biologiske årsager Genetik: Arv Udvikling: Pigers særlige kropslige udvikling Endokrine, neurologiske forhold Mangel tilstande: fx Zinkmangel, vitaminer, insulin, cortisol, testesteron og en lang række andre midler De biologiske forklaringsmodeller tager udgangspunkt i at spiseforstyrrelser skyldes fejl eller forstyrrelser i de biologiske processer. Det kan fx være endokrine forhold, neurologiske eller genetiske forhold der spiller en rolle. Fx er det foreslået en biologisk funderet forklaring hvor spiseforstyrrelsen skyldtes zinkmangel og der har været behandlet med vitaminer, insulin, cortisol, testesteron og en lang række andre midler[i] Men en arveligheds forklaringsmodel skal vies særlig interesse. Lisbeth Kortegaard[ii] har undersøgt de genetiske faktorer bag spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi. I det pågældende studie sammenlignes enæggede tvillinger, der har helt ens gener, med tveæggede tvillinger, der ligesom andre søskende har halvdelen af generne til fælles. Udgangspunktet er at når en bestemt sygdom i højere grad forekommer hos begge personer i enæggede tvillingepar end hos de tveæggede, taler meget for at sygdommen er arvelig. Fordi begge grupper er tvillingepar skulle den miljømæssige faktor kunne elimineres. For den del af afhandlingen, der omhandler selvrapporteret spiseforstyrrelse, er der fundet frem til, at arv og miljø har samme vægt, idet man når frem til en grad af arvelighed på 50 procent for samtlige tilfælde af spiseforstyrrelser blandt de medvirkende i undersøgelsen. I denne del af undersøgelsen er der en høj forekomst af spiseforstyrrelser og samtidigt anslås det at 20-30% af de eksisterende spiseforstyrrede ikke blev opfanget af spørgeskemaet. Det drejede sig om få tvillingepar der havde spiseforstyrrelser og man må derfor regne med en usikkerhed vedrørende tal.

43 Psykologiske Udviklingsfrygt social/biologisken form for psykoanalytiske opfattelse af at den anorektiske piges problemer som udtryk for frygt for at blive kvinde og en frygt for seksualiteten. -I en senere form for psykoanalystisk teori opfattes udvides og ændres dette til at den unge pige er anorektisk fordi hun bruger kroppen som stand-in for det liv hun ikke kan kontrollere. -Indenfor dele af den familieorienterede psykologi har man set på familien som anoreksiens arnested. Hvor familier der skulle være kontrollerende, perfektionistiske og ikke-konfronterende skulle være specielt sygdomsfremkaldende. -Andre psykologiske teorier taler om et særligt moder-datter kompleks, hvor piger der har problematisk forhold til mad har det fordi de ønsker at genskabe et bånd til moderen. Igen andre psykologiske teorier peger den anden vej og fremhæver at mødre der er frustrerede, deprimerde, perfektionistiske, afhængige af andre og ude af stand til at se datteren som et selvstændigt væsen. Familier hvor fx parforhold er præget af manglende kærlighed mellem forældre Sociologiske/kulturelle

44 Undersøgelsen påviser således ikke at halvdelen af alle spiseforstyrrelser er arveligt betingede, eller at arv udgør 50 procent af årsagen til, at én bestemt person udvikler en spiseforstyrrelse. Hvordan skal procentværdien på 50% tolkes. Man kan fx høre to tilsyndeladende modstridende udsagn. Det ene udsagn udsiger fx at 70% af alle slagtilfælde har miljø årsager, og det andet udsagn udsiger at 85% af alle slagtilfælde har genetiske årsager. Men de kan måske begge være rigtige hvis det fx hænger sammen på følgende måde at 15% af slagtilfældende er miljøbetingede i en sådan grad, at enhver ville udvikle sygdommen under de pågældende forhold uanset arveanlæg og at 30% af slagtilfældende er genetisk betingede i en sådan grad, at enhver ville udvikle sygdommen uanset miljøet. Og endelig at 55% af slagtilfældende er af en kombination af miljømæssige og genetiske årsager. Det giver nemlig følgende: 70% (=15+55) af slagtilfældene er miljøbetingede 85% (=30+55) af slagtilfældene er genetisk betingede På samme måde angiver de 50% arvelighed for spiseforstyrrelser blot at der er en arvelighedskomponent i 50% af de undersøgte tilfælde, men ikke hvilken rolle denne komponent udgør. Undersøgelsen angiver ikke om arveligheden er genetisk eller skyldes andre forhold. De biologiske faktorer spiller en rolle i sygdommen. De kropslige forandringer ved spiseforstyrrelser er klare og åbenlyse. Men om de skulle være hovedårsager til spiseforstyrrelser er mere problematisk. De biologiske modeller har svært ved at forklare at de spiseforstyrrede findes i de industrialiserede vestligt orienterede lande og at de som et større fænomen hører vores moderne kultur til. Der findes også en række psykologiske forklaringsmodeller. En af disse er den psykoanalytiske opfattelse af at den anorektiske piges problemer som udtryk for frygt for at blive kvinde og en frygt for seksualiteten. I senere former for psykoanalyse opfattes udvides og ændres dette til at den unge pige er anorektisk fordi hun bruger kroppen som stand-in for det liv hun ikke kan kontrollere. Indenfor dele af den familieorienterede psykologi har man set på familien som anoreksiens arnested. Hvor familier der skulle være kontrollerende, perfektionistiske og ikke-konfronterende skulle være specielt sygdomsfremkaldende. Andre psykologiske teorier taler om et særligt moder-datter kompleks, hvor piger der har problematisk forhold til mad har det fordi de ønsker at genskabe et bånd til moderen. Igen andre psykologiske teorier peger den anden vej og fremhæver at mødre der er frustrerede, deprimerde, perfektionistiske, afhængige af andre og ude af stand til at se datteren som et selvstændigt væsen. Nogle af disse teorier giver elementer til forståelsen af spiseforstyrrelsen, men ligesom med de biologiske modeller kan de ikke forklare de store kulturelle variationer. Netop de kulturelle forhold er udgangspunktet for den tredje slags forklaringsmodeller.

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver

Helbred og sociale relationer. Medicinsk sociologiske perspektiver Helbred og sociale relationer Medicinsk sociologiske perspektiver Danskernes sociale relationer Familie og husstand Store forandringer I 1900 ualmindeligt at bo alene de sidste 30 år dramatiske ændringer

Læs mere

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut

sundhed Hjælp! Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hjælp! Min prinsesse har en spiseforstyrrelse Af Marianne Blus, cand. mag., psykoterapeut Hvad stiller jeg op med min datters anoreksi? Spørgsmålet får jeg som rådgiver i Landsforeningen mod spiseforstyrrelser

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR Forekomster og sammenhænge med andre risikofaktorer Epidemiologi Kontinuert spektrum Spektrum hypotesen Fællestræk ved spiseforstyrrelser

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Simon Simonsen Spiseforstyrrelser Forelæsninger Working paper

Simon Simonsen Spiseforstyrrelser Forelæsninger Working paper Simon Simonsen Spiseforstyrrelser Forelæsninger Working paper De menneskelige lidelser og livsmæssige omkostninger ved spiseforstyrrelser er særdeles høje. Ikke alene lidelsen slider personen men den sætter

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det?

Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Mette Fuglsang Diætist Psykoterapeutstuderende Tidligere tvangsoverspiser Indehaver af firmaet www.mettefuglsang.dk Overspisning Tvangsoverspisning/

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko

Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko Lilian Zøllner og Erik Christiansen 2006 Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko Undersøgelser af årsager til selvmordsrisiko blandt unge med alvorlige spiseforstyrrelser Lilian Zøllner og Erik Christiansen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Ung i dag ung i Gentofte

Ung i dag ung i Gentofte Ung i dag ung i Gentofte Profil af unges trivsel i Gentofte kommune Netværkskonference på Center for Ungdomsforskning 30. marts 2016 Arnt Louw, avl@learning.aau.dk 1 Hovedspørgsmål Mit liv: Hvordan er

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN

Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Tæt på 3 kvinder: Aldrig mere yoyo-vægt KLIK HER OG SE HVORDAN DU SELV KAN STOPPE YOYO VÆGTEN Af: Christina Bølling, foto: Ditte Capion Jeg har altid taget store portioner, både af mad og af livet Efter

Læs mere

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet

En pjece til almen praksis. At tale om. overvægt. med din mandlige patient. Rigshospitalet En pjece til almen praksis At tale om overvægt med din mandlige patient Rigshospitalet Indledning Den praktiserende læge er vigtig i indsatsen mod svær overvægt. Både i det forebyggende arbejde og i behandling

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH

Skema: Follow-up Version: 1.0.1 Ansvarlig læge: Kaare Meier, AUH Label Dato Kære patient Du er blevet behandlet med rygmarvsstimulation (SCS) eller perifer nervestimulation (PNS) for dine smerter. Som led i opfølgningen på behandlingen har vi brug for nogle oplysninger

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd

DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet. Dags dato åå mm-dd DILALA studiet Spørgeskema 1: Besvares før udskrivelse fra hospitalet Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde

Læs mere

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Sjette netværksmøde i: Sammen om de unge implementering af ungepakken Onsdag d. 26. oktober 2011 Munkebjerg Hotel, Vejle Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne Jens Christian

Læs mere

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE

SPØRGESKEMA TIL ELEVER I KLASSE SPØRGESKEMA TIL ELEVER I 8.-9.-KLASSE Markér på en skala fra 0-10, hvor 10 er den højeste score, hvorvidt sætningerne nedenfor kan bruges om dig. Hvor bange er du for at sige noget forkert i timerne? Hvor

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference

www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference www.simil.dk Simonsen & Illeris Rådgivende Pædagoger 18.11.10 Unge i risikogruppen Fuets - konference Generation Y Alice Hypervælgeren Bastian Lystfiskeren Shamir/Aisha - Generation Y blikket udefra Curlingbørnene

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

dobbeltliv På en måde lever man jo et

dobbeltliv På en måde lever man jo et Internettet er meget mere end det opslags - værk, de fleste af os bruger det som. Artiklen åbner for en af nettets lukkede verdener: spiseforstyrrede pigers brug af netforums. ILLUSTRATIONER: LISBETH E.

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

Spiseforstyrrelser som fagområde

Spiseforstyrrelser som fagområde Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.

Sexologi og dermatologisk sygepleje. Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12. Sexologi og dermatologisk sygepleje Fagligt selskab for dermatologiske sygeplejersker Comwell Roskilde d. 19. marts 2011 Kl. 10.45-12.15 Program Definitioner Sexologisk opmærksomhed Motiver til sex Dermatologiske

Læs mere

I starten af februar måned, ændrede vi vores praksis med at sende børn hjem fra hele og halve timer, til kun at sende hjem på hele klokkeslæt.

I starten af februar måned, ændrede vi vores praksis med at sende børn hjem fra hele og halve timer, til kun at sende hjem på hele klokkeslæt. Kontakten til/fra SFO Kære forældre. Dette spørgeskema er til forældre med børn i SFO. Jeg beklager ulejligheden for de forældre, for hvem dette ikke gælder, og beder jer se bort fra denne henvendelse.

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner ADHD og piger Lena Svendsen og Josefine Heidner Hvad betyder ADHD ADHD er en international diagnosebetegnelse A står for Attention / opmærksomhed D står for Deficit / underskud H står for Hyperactive /

Læs mere

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk

Selvskade. Program. Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Selvskade LMS ved cand. psych. Lise Holm Brinkmann Program Hvad er selvskade? Hvor udbredt er det? Hvem skader sig selv? Hvordan kan selvskade forstås? Gode råd til pårørende og netværk Spørgsmål og afrunding

Læs mere

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices

Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Eksistentielle overvejelser hos døende - et kvalitativt studie af døende kræftpatienter på danske hospices Lene Moestrup, RN, cand. scient. san. PhD student, University of Southern Denmark Baggrund for

Læs mere

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed

Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Tidlige tegn ved Psykose

Tidlige tegn ved Psykose Tidlige tegn ved Psykose Ulrik Haahr Overlæge Kompetencecenter for debuterende psykose. Psykiatrien Øst, Region Sjælland 06-03-2012 PsykInfo 29-02-2012 1 Tidlige tegn ved psykose Velkommen 06-03-2012 PsykInfo

Læs mere

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle

Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Pårørende til traumatiserede patienter: Konsekvenser for børn, unge og gamle Dorthe Nielsen Sygeplejerske, Cand.scient.san, PhD Indvandrermedicinsk Klinik, OUH Center for Global Sundhed, SDU Indvandrermedicinsk

Læs mere