SPISEFORSTYRRELSER og SELVMORDSRISIKO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPISEFORSTYRRELSER og SELVMORDSRISIKO"

Transkript

1 SPISEFORSTYRRELSER og SELVMORDSRISIKO Simon Sjørup Simonsen, Ph.D.

2 Spiseforstyrrelser og selvmordsrisiko Undersøgelse af årsager til selvmordsrisiko for - og forebyggende initiativer overfor unge (12-30 år) med alvorlige spiseforstyrrelser. Undersøgelsen er finansieret af Socialministeriet og planlagt til at skulle afsluttes sommeren s Register for Selvmordsforsøg indikerer at der i årene fra 1990 til 2001 er sket en tredobling af antallet af selvmordsforsøg blandt unge kvinder i alderen år. Blandt europæiske teenagepiger er anoreksi den tredjestørste dødsårsag efter ulykker og kræft.

3 Undersøgelsens opbygning DEL I - Problem og eksisterende viden 1. Studier af sammenhængen mellem spiseforstyreelser på den ene side og selvmordsadfærd og dødelighed på den anden. 2. Viden om selvmordsadfærd, herunder selvskade, ætiologi m.m. 3. Viden om spiseforstyrrelser. De tre grundformer for spiseforstyrrelser, diagnostik, kardinalforklaringer, ætiologi og forekomster. DEL II Kvantitativ del 1. Beskrivelse af risikofaktorer for spiseforstyrrelser via demografisk- og forebyggelsesregister. 2. Beskrivelse af risikofaktorer for selvmordsforsøg via RISC-database. 3. Kortlægning af sammenhæng via kvantitative spørgeskema-data. DEL III Kvalitativ del 1. CASE. 2. Lemvig. DEL IV Konklusion Forslag til forebyggelse af udvikling af spiseforstyrrelser. Forebyggende initiativer og efterværn.

4 Forekomst af spiseforstyrrelser 1% af alle unge (16-25) udvikler anoreksi. 3% af alle unge menes at have bulimi. Forekomsten af tvangsspisning menes at være større end 3%. Kønsratio M/F: 1/10 Væsentlig forøgelse efter 2. verdenskrig i vestlige samfund.

5 Psykiatriske studier Corcos et al., 295, B, 27.8% selvmordsforsøg Stein et al., 150, ED, 32% selvskade, 21% selvmordsforsøg (to forskellige grupper) Milos et al., 288, ED, 26% selvmordsforsøg Bemærkninger For store tal: manglende succes andre steder fx almen praksis For små tal: Sygdommen har langt forløb og er baseret på offentlig behandlingsforløb og registrering. Næsten kun kvinder.

6 SMR - dødelighed Dødelighed kan udtrykkes via en såkaldt standardiseret mortalitetsrate (SMR) der betegner dødeligheden i en bestemt befolkningsgruppe målt i forhold til dødeligheden i en sammenlignelig gruppe i normalbefolkningen. Studiet af litteraturen på området viser standardiserede mortalitetsrater fra 1,36 og op til ca. 20 bl.a. afhængigt af hvilke måder der opgøres efter og hvordan studierne er udført. Bl.a. follow-up tid. Patton: SMR 6.17 Klinik follow-up Crisp et al.: SMR 1.36 Klinik follow-up Møller-Madsen et al.: SMR 6.96 Register Emborg: SMR 6.69 og SMR 14.92(25-29 år) Register Usikkerhed: Ikke klart definerede kliniske valg

7 Emborg Sammenkørsel af Psykiatri registeret, dødsårsagsregisteret og patientregisteret fra 1977 til Spiseforstyrrede patienter Døde Dødsårsag selvmord Kvinder Mænd I alt (19.9% døde af selvmord) Charlotte Emborg: Mortality and Causes of Death in Eating Disorders in Denmark : A Case Register Study, 1999, Int J Eat Disord 25: , 1999.

8 Anoreksi Anoreksi også kaldet nervøs spisevægring eller anorexia nervosa. De diagnostiske kriterier: Vægttab (hos børn manglende vægtøgning), førende til legemsvægt på >15% af forventet normalvægt Undgåelse af fedende føde Forstyrret legemsopfattelse med følelse af at være for tyk og med frygt for fedme Endokrine forstyrrelser af hypothalamiske-hypofysære-gonadale system med amenore(udebleven menstruation), svækket libido og potens. Bulimi ikke tilstede

9 Bulimi Bulimi også kaldet nervøs spiseanfaldstilbøjlighed eller bulimia nervosa. De diagnostiske kriterier: Spiseanfald 2 gange ugentligt i 3 måneder Spisetrang (craving) Forsøg på at modvirke vægtøgning ved 1 af følgende: opkastning laxation (tarmudtømning) faste afmagringspiller, diuretika (vanddrivende), thyreodin (skjoldbruskirtelpræparater) Forstyrret legemesopfattelse og frygt for fedme.

10 Forstyrret legemsopfattelse

11 Overspisning Overspisning - Binge Eating Disorder. Kriterierne i DSM-IV ser således ud: Gentagne episoder med overspisning. Overspisning er kendetegnet ved følgende adfærd: spisning inden for et afgrænset tidsrum, hvor mængden af mad er større end det, der kan betegnes som normalt med særligt henblik på den tid, der er gået siden det forrige måltid samt den sociale ramme, spsiningen foregår inden for; og en følelse af kontroltab over spisningen i dette afgrænsede tidsrum, dvs en følelse af ikke at kunne holde op med at spise eller regulere mængden af mad. Mindst tre af følgende seks indikationer på kontroltab: spiser hurtigere end normalt spiser, til en følelse af ubehagelig mæthed indfinder sig spiser store mængder mad uden at være fysisk sulten spiser store mængder mad i løbet af dagen på tilfældige tidspunkter spiser alene, fordi man skammer sig over, hvor meget man spiser føler skyld eller væmmelse eller bliver deprimeret efter overspisning. Udtalt stress i forbindelse med overspisning eller i forbindelse med forsøg på at kontrollere spisningen. Overspisning forekommer gennemsnitligt to gange om ugen over en periode på seks måneder. Kriterierne for bulimia nervosa er ikke opfyldt, og der forekommer ikke misbrug af medicin Center med henblik for på Selvmordsforskning at hindre vægtøgning.

12 Årsags- og forklaringsoversigt Biologiske mono- eller delårsager Genetik Udviklingsbiologiske forhold Endokrine, neurologiske forhold Psykologiske mono- eller delårsager Udviklingsfrygt social/biologisk. Kroppen som stand-in. Perfektionistisk ikke-konfronterende familier Mor-datter kompleks Manglende reel(ikke formel) kærlighed blandt forældre Kaotiske familier Sociologiske/kulturelle mono- eller delårsager Medie påvirkning Kropsfornægtelsen Kønsproblematik komplekse krav Kroppen som symbol og vare Kroppen som membran

13 Kontinuum Spiseforstyrrelser er noget der udvikler sig. Kultur/sociologi: Den restriktive omgang med mad og kritisk opfattelse af kroppen stammer fra kulturen og forskellige delkulturer. Men hovedparten af individerne i kulturen udvikler ikke spiseforstyrrelser. Psykologi: Når den begyndende spiseforstyrrelse bevæger sig videre fra det normale, kan det ske pga. psykologiske faktorer ved fx at i nogle familier lægges der ikke mærke til disse adfærdsændringer. Biologi: Hvilket fører tilstanden videre over i en tilstand hvor de biologiske faktorer begynder at spille en rolle. Fx er følelsen af sult nu familiær for anorektikeren og kroppen indstiller sig på det lave fødevareindtag og ændrer sig. Spiseforstyrrelsen er således et yderpunkt på en skala, som også omfatter dele af de almindelige kulturelle former.

14 Kvalitativ del Den kvalitative del kan belyse psykologiske, sociologiske og kulturelle forhold omkring spiseforstyrrelser. Relateret til de overordnede kulturelle/ sociologiske teorier der danner vores tolkningshorisont. Eksempel: En arm der bevæger sig. Eksempel: Bæverens parringsritual. Det kvalitative formål er ofte at beskrive mening ved det undersøgte fænomen. Det handler om at prøve at forstå de undersøgte fænomeners kvalitet, det vil her sige at forsøge at forstå personerne og deres bevæggrunde at tolke og give mening til deres beskrivelser, opfattelser og handlinger. Tolkning lebenswelt - nedsænket i meningssammenhænge Hvor mange der har oplevet fænomenet eller hvor meget de har oplevet det spiller en sekundær rolle. De enkelte elementers forekomst, fordelinger og statistiske generaliseringer har betydning men er ikke væsentlige i kvalitativ forskning.

15 Case-undersøgelsen udførte i 2001 og 2002 en undersøgelse der bl.a. omfattede en spørgeskema-undersøgelse rettet mod unge på 8. og 9. klassetrin i Fyns Amt. Ud af de 5237 returnerede spørgeskemaer, viste ca. 400 tegn på selvskade. Som et led i nærværende undersøgelse er disse 400 unges besvarelser gennemlæst og revurderet med henblik på en kvalitativ analyse. Ud af de 400 der har begået selvskade var der i alt 24 unge (23 piger og én dreng) med spiseforstyrrelser.

16 Metode kommentar Metodisk skal det anføres at vægten af de kvalitative data skal ses i sammenhæng med at de er skabt som et appendiks til en spørgeskemaundersøgelse. Der er tale om lette kvalitative data, de er så at sige et appendiks og en særlig tilstrækkelig dybde er ikke-forekommende. Men set i lyset af problemerne med at tilvejebringe materiale om unge selvmordstruede spiseforstyrrede er materialet væsentligt.

17 Hanne Jeg har haft problemer med at spise, har været meget ked af det, og prøvet at begå selvmord.

18 Karin Jeg var selv ved at tage mit liv p.g.a. anoreksi samtidigt med elite sport mine forældre opdagede det og tvang mig til at spise og dyrke mindre sport. Har ingen problemer med det nu. Kun menstrurationen har været udeblevet i 24 måneder.

19 Sofie Jeg holdt op med at spise bare for at jeg skulle blive alvorligt syg. Jeg har også både snittet i mig selv og villet spise piller

20 Kategorial dynamik Udtrykker en middelbar sammenhæng eller flow mellem selvskade og/ eller selvmord på den ene side og spiseforstyrrelser på den anden.

21 Mistrivsel Spiseforstyrret Selvmordsforsøger Selvskader

22 Lemvig undersøgelsen Undersøgelsen er dels gennemført som en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse rettet mod samtlige unge (folkeskole, gymnasium, HF, Handelsskole, teknisk skole, unge i lære og arbejde) og dels som en kvalitativ besvarelse rettet mod de unge i klasse. Den kvalitative del er udformet som en stil med overskriften: Unges trivsel og med et mindre skriftligt oplæg. Oplægget opfordrer den unge til at skrive hvad vedkommende synes, der er vanskeligt i hans eller hendes dagligdag. Stilene er revurderet og gennemgået med fokus på spiseforstyrrelserne. Hvis man specifikt ser på de stile hvor spiseforstyrrelse bliver beskrevet udgør de 13 stile ud af 628 i alt altså ca. 2%.

23 Maria Maria der er en velstillet ung pige beskriver i hendes stil sig selv som ret intelligent og en stræber i skolen og med en rastløshed der driver hende til vanvid. Hun har været igennem et behandlingsforløb for anoreksi med sygehusbehandling og psykolog. Hun syntes hun var for tyk fra 3 klasse til 6 klasse og så i 7. klasse blev hun syg af anoreksi og det tog hårdt på hende. Hun skriver: Jeg blev syg af anoreksi. Jeg havde det så dårligt, det kan ikke beskrives. Hendes forældre opdagede det og derfra fik hun hjælp, men hun overvejede selvmord: Jeg var ved at begå selvmord men alligevel tænkte jeg hvor stærk jeg ville blive engang når jeg kom over det Og om hun er ude af farezonen er ikke helt klart: jeg kan stadig få totalt optur ved at sulte mig selv lidt

24 Elisabeth Elisabeth er en anden af de unge der omtaler spiseforstyrrelser. Hun beskriver sig som et lille vidunderbarn. Hun får gode karakterer. Da hun gik i 2. klasse læste hun på 9.klasses niveau. Hun føler at alle ligger pres på hende og forventer meget af hende. Modsat Maria spiller fester og ydre social liv ikke nogen stor rolle, kun hendes forældre forstår hende. Hun får at vide at hun er en flot pige, men hun synes selv at hun er dum og grim, og hun ville gerne være tilfreds med sig selv. Hun forstår ikke hvorfor hun ikke får en kæreste. Hun skriver: Nogen gange (tit) overvejer jeg at sulte mig selv for at få lidt opmærksomhed. Hun er ambivalent idet hun både skriver at hun på denne ene side skriver at hendes tanker om at sulte sig ikke bliver til andet end overvejelser, men samtidigt beskriver hun hvorledes hendes læge tvang hende til at drikke fløde for at tage på. Problemet er, at jeg gerne vil tage på, for det er grimt at være så tynd, men når jeg tager på vil jeg gerne være tyndere

25 Den meningsfyldte sygdom Maria: totalt optur Elisabeth: når jeg tager på vil jeg gerne være tyndere Et led i forståelsen af de unges motiver og tilværelsesforståelse er at forstå hvordan spiseforstyrrelsen danner en logisk handlemulighed. Spiseforstyrrelsen er meningsfuld.

26 Udvalgte teorier og kval. data I det følgende vil jeg gennemgå udvalgte teorier/kvalitative data. Gennemgangen er baseret på begge undersøgelser og på såvel spiseforstyrrede som ikke-spiseforstyrrede.

27 Leonora Leonora: Mine forældre blev skilt. Min far kom på lukket afdeling. Han forsøgte selvmord 3 gang. Han blev alkoholiker. Jeg blev forbrændt for 2 år siden. Min storesøster forsøgte selvmord ca. 3 måneder senere. Hun havde derefter anoreksi i 2 år. Jeg fik anoreksi for 1. år siden (er nu kommet over det). Min veninde har MEGET slem anoreksi. Jeg forsøgte selvmord for ½ siden Psykologisk: kaotisk familie

28 Elisabeth og Laura Lisabeth: Spiste ikke noget, indtil jeg besvimede ét par gange eller tre. Ville se om min mor lagde mærke til det Selvom alt er så pænt ud ad til, har stort set alle i min familie problemer med min mor (jeg selv inkl.). Hun er et ordens menneske med stort O. Jeg har så altid prøvet så vidt muligt at gøre oprør mod hende. Laura: Nogen gange (tit) overvejer jeg at sulte mig selv for at få lidt opmærksomhed. Psykologisk: Perfektionistisk ikke-konfronterende familier Psykologisk: Mor-datter kompleks

29 Marlene Min selvtillid er røget lidt op, efter at jeg har tabt et par kilo, jeg har aldrig været tyk, altid været normalvægtig! Kulturel forklaringsmodel. En af de mest populære kulturelle forklaringsmodel går ud på at vi via reklamer og medier bliver udsat for et kropsbillede der sender nogle piger ind i anoreksi. Pigerne kan i forklaringsmodellerne fremstå som ofre for en kultur eller som nogle der vælger spiseforstyrrelsen som em art protest. Problemet med disse forklaringsmodeller er at de ikke i tilstrækkelig grad forklarer hvorfor kun en lille del af de der befinder sig i kulturen udvikler anoreksi.

30 Medier/modeller som kultur-refleks Modellen Nanna Schultz Christensen er en af deltagerne i den nye TV3- serie»top Model«. Hun har et BMI på 16,6. Fire af de danske piger i»top Model«har en BMI, som ligger på eller under 17,5 - nemlig Amirah (16,7), Nanna (16,6), Malene (16,8) og Cecilie (17,5). BMI under 17,5 er et af kriterierne anoreksi. BMI Center på mellem 20 for og 25 Selvmordsforskning anses at være sundest.

31 Johanne og Lene Johanne: Det er virkelig svært at man som 15-årig skal tage stilling til hvad man vil hele sit liv Lene skriver at forældre siger: få dig en ordentlig uddannelse men tænker ikke på hvordan man har det uden for skolen med vennerne, kæresten og alt det andet Kulturel/sociologisk forklaringsmodel. De skal i højere grad end tidligere vælge dem selv som personer. Den traditionsbundne kultur i valget af beskæftigelse er efterhånden blevet meget lille. Men det ligger også på deres skuldre om de vælger rigtigt. De kan jo vælge forkert. Det kunne man ikke i samme grad tidligere. Der kunne tidligere tiders unge ikke i samme grad vælge forkert, det var i stedet forældrene eller kulturen der kunne aflukke nogle fra muligheder. Men den moderne ideologi ligger op til en selvforståelse hvor man som unge har mange valg. Individualisering modsat rettede krav - modernitet

32 Anne Anne skriver om hvorfor hun skadede sig selv: Jeg ville gerne prøve at mærke at jeg lever. Kulturel/sociologisk forklaringsmodel. Kedsomheden får udbredelse, når traditionelle meningsstrukturer falder bort. I moderniteten bliver subjektet frigjort fra traditionen og må søge nye meninger for sig selv. Det moderne subjekt søger mening gennem overskridelser af forskellig art, men står stadig mere ribbet tilbage efter hver ny overskridelse Svendsen Traditionsreduktionen betyder også at valget forpligter færre end tidligere, dvs så snart valgene føles personligt ubehagelige kan de ændres.

33 Ruth Ruth fortæller om selvskade i form af slag og opkast: Har længe kastet op når jeg har spist og slået på mig selv! Og videre skriver hun: Nogle gange vil jeg bare ikke være mig mere og så er det dejligt at gøre Denne ydre moderne dynamik kan opleves som en indre helvedsmaskine af tanker og følelser og her kan reguleringen af kroppen skabe en tilsyneladende livmæssig kontrol. Kroppen kan udgøre en membran mellem det ydre kaos og selvet. En membran der kan kontrolleres. (Skårderud) Kroppen som membran

34 Anita og Lone Anita skar sig i maven og på armen med saks, barberblad og kniv ved tabet af hende kæreste. Hun gav denne forklaring på hvorfor hun begik selvskade: så syntes jeg at det var lettere at håndtere den fysiske smerte end den psykiske. Hun fortæller at hun overfører den psykiske smerte på den som en del af motivation for selvskaden. Lone fortæller noget i samme stil: Hvis man er ked af det, får man lyst til at gøre sig selv ondt. På den måde tænker man på noget andet Kulturel/sociologisk forklaringsmodel: membran.

35 Foreløbig konklusion Spiseforstyrrelser er et kvalitativt differentieret fænomen! Å være ung kvinne betyr å leve med tradisjonelle forventinger, men også færre tradisjoner. Det betyr flere valg, større frihet, og færre faste normer. Det betyr flere diffuse krav, men også større krav til den enkeltes evne til å skape sitt liv. Nye maskuline idealer om kreativitet, effektivitet og selvstendighet supplerer tradisjonelle feminine dyder. Den unge kvinne er omgitt af forventningene om den moderlige feminitet som handler om omsorg, om den feminitet som handler om å være seksuelt attraktiv og den maskulinitet som handler om karriere. Hun er utsatt for flere budskap på én gang. Moderne kjønnsidentitet for kvinner er både ekspansiv og utflytende. Hun skal ha appetitt på livet uten å bære spor av at hun fordøyer. Men det er nå engang slik at huden får rynker av å smile, mange gode måltider påvirker figuren, vin er dårlig for huden, solen skader den også, kyss gjør kinnene røde, og både karriere og å elske om natten gir blå ringer under øynene. Skårderud

36 Social arv? Barn får problem Barn får ikke problem Mor er stofmisbruger Mor er ikke stofmisbruger I alt Antal Procent Antal Procent 22 13, , , , Ialt , , Problem defineres som at være registreret for mindst et af følgende: selvmord, psykisk lidelse, voldsdom, stofmisbrug, selvmordsforsøg, sædelighedsdom, neurotisk eller har en personlighedsforstyrrelse. Morten Ejernæs, Gorm Gabrielsen og Per Nørrung: Social opdrift social arv, 2004, Akademisk Forlag, p.79.

37

38

39

40

41

42 Biologiske årsager Genetik: Arv Udvikling: Pigers særlige kropslige udvikling Endokrine, neurologiske forhold Mangel tilstande: fx Zinkmangel, vitaminer, insulin, cortisol, testesteron og en lang række andre midler De biologiske forklaringsmodeller tager udgangspunkt i at spiseforstyrrelser skyldes fejl eller forstyrrelser i de biologiske processer. Det kan fx være endokrine forhold, neurologiske eller genetiske forhold der spiller en rolle. Fx er det foreslået en biologisk funderet forklaring hvor spiseforstyrrelsen skyldtes zinkmangel og der har været behandlet med vitaminer, insulin, cortisol, testesteron og en lang række andre midler[i] Men en arveligheds forklaringsmodel skal vies særlig interesse. Lisbeth Kortegaard[ii] har undersøgt de genetiske faktorer bag spiseforstyrrelserne anoreksi og bulimi. I det pågældende studie sammenlignes enæggede tvillinger, der har helt ens gener, med tveæggede tvillinger, der ligesom andre søskende har halvdelen af generne til fælles. Udgangspunktet er at når en bestemt sygdom i højere grad forekommer hos begge personer i enæggede tvillingepar end hos de tveæggede, taler meget for at sygdommen er arvelig. Fordi begge grupper er tvillingepar skulle den miljømæssige faktor kunne elimineres. For den del af afhandlingen, der omhandler selvrapporteret spiseforstyrrelse, er der fundet frem til, at arv og miljø har samme vægt, idet man når frem til en grad af arvelighed på 50 procent for samtlige tilfælde af spiseforstyrrelser blandt de medvirkende i undersøgelsen. I denne del af undersøgelsen er der en høj forekomst af spiseforstyrrelser og samtidigt anslås det at 20-30% af de eksisterende spiseforstyrrede ikke blev opfanget af spørgeskemaet. Det drejede sig om få tvillingepar der havde spiseforstyrrelser og man må derfor regne med en usikkerhed vedrørende tal.

43 Psykologiske Udviklingsfrygt social/biologisken form for psykoanalytiske opfattelse af at den anorektiske piges problemer som udtryk for frygt for at blive kvinde og en frygt for seksualiteten. -I en senere form for psykoanalystisk teori opfattes udvides og ændres dette til at den unge pige er anorektisk fordi hun bruger kroppen som stand-in for det liv hun ikke kan kontrollere. -Indenfor dele af den familieorienterede psykologi har man set på familien som anoreksiens arnested. Hvor familier der skulle være kontrollerende, perfektionistiske og ikke-konfronterende skulle være specielt sygdomsfremkaldende. -Andre psykologiske teorier taler om et særligt moder-datter kompleks, hvor piger der har problematisk forhold til mad har det fordi de ønsker at genskabe et bånd til moderen. Igen andre psykologiske teorier peger den anden vej og fremhæver at mødre der er frustrerede, deprimerde, perfektionistiske, afhængige af andre og ude af stand til at se datteren som et selvstændigt væsen. Familier hvor fx parforhold er præget af manglende kærlighed mellem forældre Sociologiske/kulturelle

44 Undersøgelsen påviser således ikke at halvdelen af alle spiseforstyrrelser er arveligt betingede, eller at arv udgør 50 procent af årsagen til, at én bestemt person udvikler en spiseforstyrrelse. Hvordan skal procentværdien på 50% tolkes. Man kan fx høre to tilsyndeladende modstridende udsagn. Det ene udsagn udsiger fx at 70% af alle slagtilfælde har miljø årsager, og det andet udsagn udsiger at 85% af alle slagtilfælde har genetiske årsager. Men de kan måske begge være rigtige hvis det fx hænger sammen på følgende måde at 15% af slagtilfældende er miljøbetingede i en sådan grad, at enhver ville udvikle sygdommen under de pågældende forhold uanset arveanlæg og at 30% af slagtilfældende er genetisk betingede i en sådan grad, at enhver ville udvikle sygdommen uanset miljøet. Og endelig at 55% af slagtilfældende er af en kombination af miljømæssige og genetiske årsager. Det giver nemlig følgende: 70% (=15+55) af slagtilfældene er miljøbetingede 85% (=30+55) af slagtilfældene er genetisk betingede På samme måde angiver de 50% arvelighed for spiseforstyrrelser blot at der er en arvelighedskomponent i 50% af de undersøgte tilfælde, men ikke hvilken rolle denne komponent udgør. Undersøgelsen angiver ikke om arveligheden er genetisk eller skyldes andre forhold. De biologiske faktorer spiller en rolle i sygdommen. De kropslige forandringer ved spiseforstyrrelser er klare og åbenlyse. Men om de skulle være hovedårsager til spiseforstyrrelser er mere problematisk. De biologiske modeller har svært ved at forklare at de spiseforstyrrede findes i de industrialiserede vestligt orienterede lande og at de som et større fænomen hører vores moderne kultur til. Der findes også en række psykologiske forklaringsmodeller. En af disse er den psykoanalytiske opfattelse af at den anorektiske piges problemer som udtryk for frygt for at blive kvinde og en frygt for seksualiteten. I senere former for psykoanalyse opfattes udvides og ændres dette til at den unge pige er anorektisk fordi hun bruger kroppen som stand-in for det liv hun ikke kan kontrollere. Indenfor dele af den familieorienterede psykologi har man set på familien som anoreksiens arnested. Hvor familier der skulle være kontrollerende, perfektionistiske og ikke-konfronterende skulle være specielt sygdomsfremkaldende. Andre psykologiske teorier taler om et særligt moder-datter kompleks, hvor piger der har problematisk forhold til mad har det fordi de ønsker at genskabe et bånd til moderen. Igen andre psykologiske teorier peger den anden vej og fremhæver at mødre der er frustrerede, deprimerde, perfektionistiske, afhængige af andre og ude af stand til at se datteren som et selvstændigt væsen. Nogle af disse teorier giver elementer til forståelsen af spiseforstyrrelsen, men ligesom med de biologiske modeller kan de ikke forklare de store kulturelle variationer. Netop de kulturelle forhold er udgangspunktet for den tredje slags forklaringsmodeller.

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge

De unge i dag. Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge De unge i dag Hvordan har de det? Undersøgelsesresultater af trivslen blandt unge Datagrundlag Spørgeskemaundersøgelser 8. 9. klasse, 2001-02, Fyns amt 9. klasse, 2006-07, Fyns amt Gymnasiale udd., 2006-08,

Læs mere

Simon Simonsen Spiseforstyrrelser Forelæsninger Working paper

Simon Simonsen Spiseforstyrrelser Forelæsninger Working paper Simon Simonsen Spiseforstyrrelser Forelæsninger Working paper De menneskelige lidelser og livsmæssige omkostninger ved spiseforstyrrelser er særdeles høje. Ikke alene lidelsen slider personen men den sætter

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko

Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko Lilian Zøllner og Erik Christiansen 2006 Spiseforstyrrelser Selvmordsrisiko Undersøgelser af årsager til selvmordsrisiko blandt unge med alvorlige spiseforstyrrelser Lilian Zøllner og Erik Christiansen

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Spiseforstyrrelser som fagområde

Spiseforstyrrelser som fagområde Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer

ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI. Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer ADHD-foreningens konference 2014, Comwell, Kolding; 4.-5. september SAFARI Studie Af Førskole-ADHD Risiko Indikatorer Delstudie under Odense Børnekohorte Professor Niels Bilenberg Børne- og ungdomspsykiatri,

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker

Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

En overlevendes beretninger

En overlevendes beretninger En overlevendes beretninger Forord til Kirsten Kallesøe: "Lige om lidt " af Finn Skårderud 1 Kirsten Kallesøe har været med i krigen. Og hun har skrevet rapport derfra. Det er denne bog. Det er ikke krigen

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning

Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri

Læs mere

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT

DER ER ET menneske INDENI. Atter ruller PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT PÅ VÆGTEN AF ANNETTE ILFELDT DER ER ET Fedme er ikke kun et spørgsmål om vægt, om omlægning af kostvaner, selvdisciplin og daglig motion. En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet tager fat på de psykologiske

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP

BØRNEINDBLIK 2/14 MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP BØRNEINDBLIK 2/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 2/2014 1. ÅRGANG 5. FEBRUAR 2014 ANALYSE: 13-ÅRIGES TANKER OM KROP OG VÆGT MANGE UNGE ER UTILFREDSE MED DERES KROP 13-årige børn bruger meget tid på at

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler?

Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? Beck Depressions Test - ( søg: BDI = Beck Depression Inventory). Hvilket af disse 4 x 21 udsagn beskriver bedst, det som du føler? På den følgende liste skal du finde de emotionelle sætninger og udsagn,

Læs mere

Lommebog for professionelle i Varde Kommune

Lommebog for professionelle i Varde Kommune Lommebog for professionelle i Varde Kommune INDHOLD Indledning... 05 Misbrug af stoffer...07 Unge i alkoholfamilier...11 Unge i psykisk syge familier...15 Depression...19 Cutting... 23 Selvmord... 27

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Syd Ergoterapeut /PB Karin Larsen Distriktsspl./PB Pernille Sørensen Teamleder/sygeplejerske Pernille Rømer Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Syd Psykiatrisk

Læs mere

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013

Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede

Læs mere

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Når eksamen truer. Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012. Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Når eksamen truer Eftermiddagsmøde Kl. 13.00-16.00 4. december 2012 Charlotte Diamant, psykolog og Underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Dagens program Hvad er angst og hvor kommer den fra? Hvad sker

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid?

Dine vaner. Dagens dato. Hvornår er du født? 2. Er du dreng eller pige? 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Dagens dato 2 0 Dato Måned År 1. Hvornår er du født? Dato Måned 1 9 År 2. Er du dreng eller pige? Dreng Pige Dine vaner 3. Dyrker du sport eller motion uden for skoletid? Nej Skriv hvad 4. Hvor mange timer

Læs mere

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os.

Skemaet bedes du efterfølgende aflevere på den afdeling hvor du blev behandlet. Afdelingen vil herefter sørge for at sende skemaet retur til os. Kompetencecenter for Klinisk Kvalitet og Sundhedsinformatik Vest Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Tlf.: 7841 3981 Til patienter med prostatakræft Prostatakræft

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011.

EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. EVALUERING AF SPØRGESKEMA VEDR. TRIVSEL OG ARBEJDSMILJØ I BØRNEHØJDE PÅ SKOVGÅRDEN. ULTIMO 2011. Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i materialet fra www.termometeret.dk & DCUM. Eleverne har afkrydset

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL

SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL SPØRGESKEMA OM TÆNDER OG TRIVSEL Datoen i dag: / / dag måned år 1. Er du en dreng eller en pige? Dreng Pige 2. Hvornår blev du født? / / Alder dag måned år 3. Når du tænker på dine tænder eller din mund,

Læs mere

Indhold. 7 Forord. 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel

Indhold. 7 Forord. 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel Indhold 7 Forord 11 En pige delt i to 12 Mors øjne og en længsel efter fred 12 Fandt sammen med nabobyens rødder 13 Tillidsbrud, ensomhed og for mange Panodil 14 Tre måneders observation på psykiatrisk

Læs mere

LUDOM ANI TAL OM DET

LUDOM ANI TAL OM DET LUDOMANI TAL OM DET DERFOR ER FAGPERSONER SÅ VIGTIGE Ludomani kaldes ofte det skjulte misbrug. Det skyldes, at de fleste tegn på misbruget ikke er lette at se og nemt kan forveksles med andre problemer.

Læs mere

Opfølgningsspørgeskema

Opfølgningsspørgeskema BRS-460 Opfølgningsspørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-FUC GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn

Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn NORMALITET OG SELVDESTRUKTIVITET Interview: Liv Johns Interview om spiseforstyrrelser med Susanne Lunn Det er både skræmmende, provokerende og fascinerende at møde personer, der insisterer og kæmper for

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

om spiseforstyrrelser blandt unge

om spiseforstyrrelser blandt unge Per Straarup Søndergaard om spiseforstyrrelser blandt unge TURBINE forlaget Kampen mod kroppen om spiseforstyrrelser blandt unge 2010 Per Straarup Søndergaard & TURBINE forlaget 1. udgave, 1. oplag 2010.

Læs mere

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt

Kærestevold. Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Kærestevold Vold er ikke løsningen, Nuuk 26. November, Nina Schütt Bliver tæsket af min kæreste hver gang han syntes jeg siger noget forkert eller gør noget, men vil ik melde det fordi jeg elsker ham.

Læs mere

Hvad gør en forskel. Hvad gør en forskel

Hvad gør en forskel. Hvad gør en forskel Hjælp Terapi kaos Miljø udvikling Ressourcer Lidt om mig: J Kirsten Kallesøe, 46 år, gift J 1980-2002: bruger af psykiatrien (15-36 år) anoreksi, bulimi, selvskade, angst, depression, bordeline personlighedsforstyrrelse,

Læs mere

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser.

Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. Bilag 3 Videnskabelige undersøgelser. Bilag 3 indeholder en beskrivelse af aktuelle videnskabelige undersøgelser samt en kort beskrivelse af tidligere undersøgelser. AKTUELLE UNDERSØGELSER Undersøgelse

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU?

SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE RYGER DU? GLOSTRUP PRODUKTIONSHØJSKOLE - TORSDAG DEN 5. MARTS 2009 Dataindsamling ELEVER MED I UNDERØGELSEN RYGER IKKE-RYGER I ALT Antal drenge: 15 20 35 Antal piger: 11 7 18 Elever

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE Af: Susanne Hooge Berg Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet Vejleder: Stig

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning

HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning HVORFOR FORSØGER DE HJEMVENDTE SOLDATER AT BEGÅ SELVMORD? Ph.D. Lilian Zøllner, Center for Selvmordsforskning Registerundersøgelse N= 25.645 (1990 2009) Interviewundersøgelse (N=30) Uddybende interviewundersøgelse

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 14/15 Institution IBC Kolding Uddannelse Hhx Fag og niveau Psykologi B Lærer(e) Teddy Barrett & Marianne

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1?

Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Er tiden moden til at stoppe udbredelsen af diabetes 1? Af Ulla Thorup Nielsen Livet med diabetes august 2012 Ukendskab til årsagen bag udvikling af diabetes 1 har indtil videre fremstået som hindringen

Læs mere

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop

Cutting når unge snitter og skærer i egen krop 7 Cutting når unge snitter og skærer i egen krop Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 103 1. Indledning Selvskadende handlinger er ikke noget nyt fænomen. Man har længe kunnet

Læs mere

Aldersfordeling. Indledning. Data

Aldersfordeling. Indledning. Data Indledning Vi har i uge 9, 10 og 11 arbejdet med TPM det tværprofessionelle modul. Vores team består af Mikkel Jørgensen (lærerstuderende), Charlotte Laugesen (Socialrådgiverstuderende), Cathrine Grønnegaard

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede

UNG & KØN. Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede UNG & KØN Kønsperspektivet i unges trivsel og sundhedsadfærd i starten af det 21.århundrede 2004 I 2003 udgav jeg rapporten Ung og Køn om pigers og drenges livsstil og sundhed. Rapporten handler om kost-

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Epidemiologi grundbegreber. Simon S. Simonsen

Epidemiologi grundbegreber. Simon S. Simonsen Epidemiologi grundbegreber Simon S. Simonsen Mark Twain There are three kinds of lies: lies, damned lies and sta=s=cs Hvad er epidemiologi? Epidemiologien udspringer af lægevidenskaben og selve begrebet

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET)

UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) UNGE, KRÆFT & SEKSUALITET (FERTILITET OG INTIMITET) HVEM ER JEG Stine Legarth, 29 år Frivillig gruppeleder i Drivkræften, København Ansat som projektleder i Drivkræften Ergoterapeut Studerer cand.pæd.pæd.psyk

Læs mere

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1

Resiliente læringsmiljøer - bæredygtighed i praksis 1 Resiliens hos børn et udbredt fænomen? Og Hvorfor både social arv og mønsterbrydere er vildledende og potentielt stigmatiserende betegnelser? Lektor v. Ålborg Universitet, Morten Ejrnæs. 1. Tilgange til

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI

Ungmap erfaringer og muligheder. Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Ungmap erfaringer og muligheder Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning, PI Registrering i DK Registrering anvendes af embedsværket til at skabe overblik, i EU sammenhæng (EMCDDA) og

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere