Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret."

Transkript

1

2 Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet... 7 Læsning... 8 Matematik... 9 Status fokusområder Fokusområde 1: TOPI Fokusområde 2: Forældres oplevelse af skole-hjem samarbejdet.. 11 Fokusområde 3: Elevtrivsel i skolen Fokusområde 4: Faglig progression i læsning i de nationale tests Fokusområde 5: Faglig progression i matematik i nationale tests Nye fokusområder Nyt fokusområde 1: Forældres oplevelse af skole-hjem samarbejde Status på nationale mål Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i % Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 20

3 Læsevejledning Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Undervisningsministeriets intentioner med den nye kvalitetsrapport, at der fremadrettet både fokuseres på status og fremadrettede tiltag. Kvalitetsrapporten kommer altså til at fungere som et mål og resultatstyringsværktøj og denne tænkning lægger godt i tråd med den styringsmodel for dialogbaseret aftalestyring, der er vedtaget i Viborg Kommune. Desuden er der stor overensstemmelse mellem de nationale mål på skoleområdet og de kommunale fokusområder og effektmål i Mål og midler. Kvalitetsrapporten kommer derfor fremadrettet til at indeholde følgende: En kort beskrivelse af skolen. Skolebestyrelsens årsberetning, herunder en udtalelse på baggrund af indholdet i kvalitetsrapporten. Status på kommunale effektmål. Status på skolens lokale fokusområder for Skolens nye lokale fokusområder for Status på nationale mål. Skoleledelserne, bestyrelser og MED udvalg inddrages i arbejdet med kommunale og lokale fokusområder og effektmål. Baggrund De kommunale fokusområder og effektmål kan findes i Mål og midler for skoleområdet, som blev vedtaget i forbindelse med budgettet i oktober I lovbekendtgørelse nr. 665 af fremgår det, at kvalitetsrapporten fremover skal indeholde følgende på skoleniveau: Karaktergivning ved folkeskolens 9. klasseprøver Elevernes karaktergennemsnit for de bundne prøver i 9. klasse i forhold til socioøkonomiske baggrundsvariable Andelen af 9. klasseelever med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Resultater af nationale test Andelen af elever der 3 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der 15 måneder efter afsluttet 9. klasse er påbegyndt en ungdomsuddannelse Andelen af elever der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter afsluttet 9. klasse Resultater af den obligatoriske trivselsmåling (kommer først med næste år) Alt omkring karaktergivning og overgang til ungdomsuddannelser figurerer kun i kvalitetsrapporten for de skoler, der har en overbygning. Resultater af nationale test er fortrolige og figurerer derfor kun i de kvalitetsrapporter, der forelægges Børne- og Ungdomsudvalget og Byrådet i en lukket sag og ikke i de kvalitetsrapporter, der bliver offentliggjort på hjemmesiden. Desuden er der følgende midlertidige krav: Omfanget af lærernes undervisningskompetence i de fag de underviser i (gældende fra og med skoleåret 2014/15 til og med skoleåret 2021/2022)

4 Det fremgår herudover af undervisningsministeriets hjemmeside at kvalitetsrapporten fremadrettet skal have fokus på at beskrive skolevæsenets og de enkelte skolers niveau i forhold til følgende nationale mål og resultatmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne jf. nationale test Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år Elevernes trivsel skal øges Beskrivelse af skolen Rammer Møllehøjskolen er en grundskole fra årgang med et stabilt elevgrundlag til to spor. Fritidsordningen "Mølleriet" har næsten alle børn tilmeldt. Derudover har vi fritidsklubben, "Kværnen", som er et eftermiddagstilbud til vores årgang, og hvor børnene også kan fortsætte i ungdomsklub efter 6. klasse. Fritidsordningen og klubben omtaler vi som skolens fritidsdel. Skolens bygningsmasse er både nyere og ældre byggeri samt nedslidte pavilloner til vores indskoling. Der er udsigt til byggeri af en ny indskolingsafdeling i det kommende budget. Årgangstænkning Både undervisningen og fritidsdelen har årgangene som omdrejningspunkt for planlægning og samarbejde. Der arbejdes i årgangsteams, og videndeling er et centralt element for udviklingen af skolens kultur og læringsmiljø. Det betyder, at vores to spor fungerer som én årgang, hvor pædagoger og lærer samarbejder om børnegruppen og overvejende er de voksne, som varetager undervisning i fag, understøttende undervisning og lektiecafe. Skolens vision Vi er glade, når vi går hjem fra skole, og vi glæder os til at komme igen. Skolereformen På Møllehøjskolen er der én personalegruppe. I personalegruppen er der forskellige fagligheder med forskellige opgaver, som i samarbejde har det mål, at lave den bedste skole for de børn, der er her. Det er altid den voksne, der har ansvaret for relationen mellem barn og voksen. Den tænkning, har bidraget positivt ind i en ny reform, hvor personalet i endnu højere grad end før, skal arbejde sammen om børns trivsel og læring på den årgang, de er en del af. Møllehøjskolen arbejder målrettet på at kunne være en skole for alle børn, og kun 1 % undervises ikke her.

5 Skolebestyrelsens årsberetning 2014 Skolereform Det første halvår af 2014 har været præget af planlægningen af indførelsen af den nye skolereform på Møllehøjskolen. Det har i særlig grad været den lokale proces, der har haft bestyrelsens interesse, og punktet har været fast på alle dagsordener i foråret. Vigtige nedslag har været: Mødetider. Bestyrelsen har drøftet fordele og ulemper ved henholdsvis at flytte eller beholde mødetiderne. Hvilken betydning for eftermiddagsfladen, for trafiksikkerheden osv. Den lokale proces. Hvordan har der været arbejdet med inddragelse og indflydelse fra forældre, elever og personale. Arbejdspladser til personalet. Hvor og hvorfor er de indrettet som de er, hvilke tanker og overvejelser ligger der bag. Forældreinformation. Bestyrelsen har været medarrangør af et fyraftensmøde, hvor en idrætsforsker holdt oplæg om Bliver man klog af idræt? og efterfølgende spørgerunde til skolens ledelse og bestyrelse om skolereformen. Omkring 100 forældre mødte op. Princip Herudover har vi udarbejdet et princip omkring forældrenes deltagelse i praktiske opgaver. I hvilket omfang er det rimeligt at spørge forældre om hjælp til kørsel, bagning osv. Hvilke overvejelser er vigtige i den forbindelse og hvordan skal kommunikationen omkring forventninger være. Omorganisering af teknisk service Et særligt opmærksomhedspunkt har været omorganiseringen af teknisk service. Forløbet har for bestyrelsen virket uigennemskueligt og med en mangel på ordentlighed i forhold til de medarbejdere, som hidtil har været ansat på Møllehøjskolen. Efter omorganiseringen har skolen fået betydeligt færre timer til teknisk service samtidig med at vi nu skal bidrage til den samlede økonomi i distriktet med bl.a. bil, så vores tidligere serviceleder kan køre ud til andre institutioner. Skolebestyrelsesvalg Endelig har opgaven omkring skolebestyrelsesvalg været en del af bestyrelsens arbejde i foråret Valgmødet blev afholdt efter fyraftensmødet om skolereform, og gav valg til en fuldtallig bestyrelse med suppleanter ved fredsvalg Rengøring I foråret drøftede vi gentagne gange rengøringssituationen, som skolen ofte oplevede som ikke tilfredsstillende. Bestyrelsen fulgte situationen løbende.

6 Effektmål TOPI Tidlig opsporing og indsats Titel for effektmålet: TOPI Tidlig opsporing og indsats skoler Baggrund: Viborg Kommune har fra deltaget i et forskningsprojekt under Socialstyrelsen som har rettet sig mod udvikling, afprøvning og vidensopsamling af effektive opsporingsmetoder med henblik på at lave en kvalificeret tidlig indsats over for socialt udsatte børn i alderen 0 til 10 år. I forskningsprojektet har der været fokus på, hvordan man kan styrke arbejdet med opsporing af børn i mistrivsel så tidligt i deres liv og så tidligt i en problemudvikling så muligt, med henblik på hurtigt at sætte ind med støtte og hjælp for at undgå, at begyndende vanskeligheder og problemer vokser sig store og alvorlige. På baggrund af de gode erfaringer fra projektet har Børne- og Ungdomsudvalget besluttet at udbrede konceptet til hele Børn & Unge området. Mål/effektmål: Andelen af børn, der i løbet af året mod en grøn markering i trivselsskemaet stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra Hvordan måler vi?: Der foretages en samlet virkningsevaluering af implementeringen af TOPI. I forhold til effektmålet gennemfører personalet tre trivselsskemaer om året for alle børn. I trivselsskemaerne markeres det om barnet er i rød, gul eller grøn position. Undersøgelserne udfyldes i enalyzer, så det er muligt at se bevægelser fra en position til en anden. Indsatser for at nå målet: Der sker en løbende implementering af konceptet i hele Børn & Unge. På skoleområdet forventes den løbende implementering at finde sted i årene Processen faciliteres af en projektleder og undervisere fra VIA. Nærmere information om indsatserne kan ses på viborg.dk/topi I nedenstående tabel kan man se hvor mange børn der ved oktobermålingen blev vurderet til henholdsvis Grøn, Gul eller Rød position. Fremadrettet, når der figurerer 3 målinger over året, vil man ligeledes kunne se hvor mange børn der over året har flyttet sig i henholdsvis positiv eller negativ retning mellem de tre målinger. Tallene afspejler det samlede antal børn på skolen, der figurer i alle tre målinger, sammenlignet med positionerne og ændringerne for alle børn i Viborg Kommunes skoler. Antal personer Viborg Kommune % Grøn markering Oktober % Møllehøjskolen % Kommentarer 81% Oktober 2014 Gul markering Oktober % 13% 16% 16% Oktober 2014 Rød markering Oktober % 3% 3% 3% Oktober 2014 Positive bevægelser i perioden Negative bevægelser i perioden 0% 0% 0% 0% Møllehøjskolen ligger tæt på gennemsnittet for Viborg kommune. Vi tror at vores satsning på et tæt teamsamarbejde i vores årgangsteam, som også har deltagelse af pædagoger fra SFO i indskolingen og klub på mellemtrinnet giver et bredere perspektiv på barnet og rummer mulighed for indsatser i hele barnets dag. Derfor satser vi på, at tallet for børn, der bevæger sig mod grøn stiger, men opfatter også tallene som udtryk for en positiv opmærksomhed og fokus på børns trivsel. Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og 2015.

7 Elevtrivsel i skolen Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Det er målet at den oplevede sociale trivsel skal stige. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Hvordan måler vi?: Målingerne baseres på en spørgeskemaundersøgelse til elever (Surveysystemet klassetrivsel.dk anvendes). I efteråret 2013 udvælges og afprøves de endelige spørgsmål til undersøgelsen i samarbejde med udvalgte skoler. Den første måling gennemføres i foråret 2014 og danner udgangspunkt for de efterfølgende progressions mål. Det forudsættes, at alle skoler anvender systemet. Indsatser for at nå målet: Som forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion, sættes der nu fokus på elevernes oplevede sociale trivsel. Centralt er der i i forbindelse med den ny struktur for specialundervisning, oprettet læringscentre, som har til formål at inkludere flere børn i den almene undervisning og dermed skabe øget trivsel. Desuden er der afsat midler til kompetenceudvikling af lærerne, med henblik på inklusionsindsatsen kaldet Lær i egen praksis. Det forudsættes desuden, at de enkelte skoler iværksætter konkrete initiativer på egen skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 5,45 mio. kr. til driften af læringscentrene samt 6 mio. kr. til kompetenceudvikling af lærerne. Herudover fordeles de resterende specialundercisningsmidler til skolerne jf. ressourcetildelingsmodellen. Specialundervisning er takstfinansieret og betales af den enkelte skole. Yderligere tiltag finansieres inden for skolens nuværende ramme. Der er ikke lavet nogen målinger på dette område: Hvor glad er du for at gå i skole?

8 Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Mål/effektmål: Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjem samarbejdet stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne for Hvordan måler vi?: Målingen baseres på en spørgeskemaundersøgelse (udarbejdes i Viborg Kommunes surveyprogram Enalyzer). Spørgeskemaet udarbejdes og testes i efteråret 2013 i samarbejde med skolerne. Den første måling gennemføres i foråret Målingen i 2014 fungerer som baseline for de kommende progressionsmålinger Indsatser for at nå målet: Der er i sundhedsfremmegrupperne (SUF-grupper) udarbejdet handleplaner for samarbejdet med forældrene. Disse handleplaner skal sammen med indførelsen af TOPI og Den tværfaglige model danne grundlag for en forbedring af forældrenes oplevelse af skolehjemsamarbejdet. Økonomi / ressourcer: Finansiering af indsatsen skal ske inden for den enkelte skoles nuværende ramme. Der er desuden bevilget tværgående midler til indførelse af TOPI i alt 2,5 mio. kr. i 2013 og 1,5 mio. kr. i henholdsvis 2014 og Resultater Alle forældre har i foråret 2014 fået tilsendt et kort spørgeskema, hvor et af spørgsmålene var som følger: På en skala fra 1-10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? (10 er det bedste) forældre har svaret heraf 87 fra Møllehøjskolen. Indekstal for henholdsvis skolen og kommunen ses i tabellen nedenfor. 30% 20% 10% 0% 17% 10 Meget godt Indekset er udregnet efter følgende formel: (1 x antallet af respondenter, der har svaret x antallet af respondenter der har svaret x antallet af respondenter der har svaret 10)/alle respondenter,der har svaret. Indekstal for skole/hjem samarbejdet Møllehøjskolen 7,49 Viborg Kommune 7,26 Kommentarer På en skala fra 1 til 10, hvordan oplever du da samarbejdet mellem hjem og skole generelt? 16% 9 25% 8 14% 7 9% 6 På Møllehøjskolen ser vi gerne tallet stige, ligesom det er ønskværdigt, at flere forældre besvarer undersøgelsen. Vi arbejder stadighed med at forbedre skole-hjemsamarbejdet, og skolebestyrelsen vil i foråret 2015 drøfte og vedtage principper for samarbejdet. 8% 5 8% 4 1% 3 1% 2 0% 1 Meget dårligt

9 Læsning Titel for effektmålet: Faglig progression i læsning i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Det er målet, at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettet et centralt læringscenter for læsning, hvor elever med vedvarende læsevanskeligheder tilbydes særligt tilrettelagte forløb. Det forventes derudover, at alle skoler efterlever strategien for sprog og læsning fra 2011, hvor målet er, at alle elever videreudvikler alderssvarende læsestrategier og læsefærdigheder, som de anvender til videntilegnelse i alle skolens fag. Herunder at alle skoler årligt foretager sprogvurdering og løbende evaluering af den enkelte elevs sprog- og læsefærdigheder. Skolen skal altså tilrettelægge og justere sin læseindsats ud fra de forskellige årganges læseresultater og tilpasse indsatsen den enkelte elev. Økonomi / ressourcer: Der er centralt afsat ca. 2 mio. til det centrale læringscenter for læsning. Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene.

10 Matematik Titel for effektmålet: Faglig progression i matematik i de nationale tests Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Effektmål: I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Det er målet at andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier Klart under middel og Under middel falder. Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale tests. Der tages udgangspunkt i testresultaterne for skoleåret 2012/13. Indsatser for at nå målet: Der er oprettes et centralt læringscenter for matematik fra august 2014, som skal arbejde med at understøtte og udvikle skolernes matematikindsats i samarbejde med lokale matematikvejledere. Der uddannes en matematikvejleder på hver skole. Økonomi / ressourcer: Der er afsat ca. 2 mio. til uddannelse og koordinatorfunktion. Øvrig finansiering skal findes inden for skolens nuværende ramme. Resultater Undervisningsministeriet har ændret på opgørelsen af nationale test til nu at omfatte følgende kategorier: Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Derfor kan vi ikke længere sammenligne tallene fra tidligere med tallene fra 13/14. Det vil i forbindelse med den kommende budgetlægning i Børne- og ungdomsudvalget blive foreslået, at udskifte effektmålene vedr. læsning og matematik med de nationale mål, der lyder som følger: Andelen af de allerdygtigste elever (fremragende præstation) skal øges år for år Mindst 80 % af eleverne skal være gode(fremragende, rigtig god eller god præstation) til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater (mangelfuld og ikke tilstrækkelig præstation) skal reduceres år for år Resultaterne på de nationale målsætninger kan ses sidst i kvalitetsrapporten under overskriften: Resultater af nationale test i dansk og matematik i %. Her er der også mulighed for at kommentere på tallene.

11 Status fokusområder 2014 Fokusområde 1: TOPI Baggrund/udfordring: Møllehøjskolen er LP skole, og har længe arbejdet med gode overgange I skoleåret 2013/14 vil TOPI blive implementeret i hele skolen inklusiv SFO og klub, som det værktøj der anvendes i skolens årgangsteams (0.-6. kl) for at opspore mistrivsel og behov for tiltag. Mål/effektmål: Målet er øget trivsel hos eleverne Effektmål 1: at flere elever bevæger sig mod grøn position Effektmål 2: at skabe et fælles sprog, koordinere indsatsen, skabe bedre overgange, og øge fokus på elevtrivsel Økonomi/ressourcer: Der prioriteres tid til introduktion, etablering og drift af TOPI på alle årgange, hvilket kan ske indenfor Møllehøjskolens almindelige økonomiske rammer. Status på fokusområde 1 Der er ingen kommentarer på overstående. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) X Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) Hvordan måler vi?: Effektmål 1: Løbende opfølgning på positionerne grøn / gul / rød tre gange om året ved udfyldelse af trivselsskemaerne og opgørelser over bevægelser. Effektmål 2: Som effektmål 1, samt løbende evalueringer med skolens årgangsteams og i SUF-gruppen Indsatser for at nå målet: Deltagelse af hele den pædagogiske personalegruppe i de kommunale udviklings- og implementeringsarr. (Kick off og Hands on) Prioritering af TOPI på personalemøder i forhold til både implementering og evaluering. Målrettet anvendelse af værktøjer i TOPI / den tværfaglige model Udvikling af overgange og procedurer eksterne omkring skolestart med områdets børnehaver, samt internt mellem indskoling og mellemtrin. Udvikling og tilpasning af et lokalt analyseskema så opfølgning på TOPIscreeningen systematiseres.

12 Fokusområder 2: Forældrenes oplevelse af skole-hjem samarbejdet Baggrund/udfordring: Skole-hjem samarbejdet har løbende været et opmærksomhedspunkt for den nuværende skolebestyrelse. Gennem de seneste par år har man arbejdet med tematikken, og er efter en længere proces kommet frem til et ønske om at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse suppleret med en kvalitativ undersøgelse af forældrenes oplevelse af skole-hjem samarbejdet. Det er svært at have et præcist billede af, hvordan forældrene faktisk oplever skole-hjem samarbejdet, så for at få tydeliggjort de præcise udfordringer ønskes en lokal undersøgelse. Mål/effektmål: Effektmål 1: at der i 2014 kan defineres mere specifikke, lokale mål for denne udvikling ud fra Møllehøjskolens egen undersøgelse, som kan bruges som baseline, samt den kommunale undersøgelse omkring samme. Effektmål 2: at der i de kommende år ses en stigende andel af forældre, der har en positiv oplevelse af skole-hjem samarbejdet. Effektmål 3: at en stadig større del af forældregruppen benytter Intra til information og kommunikation Undersøgelsen består af en spørgeskemaundersøgelse til alle forældre på skolen og efterfølgende fokusgruppe-interview for en mindre gruppe. Økonomi/ressourcer: Finansiering af indsatsen sker indenfor Møllehøjskolens almindelige økonomiske rammer. Status på fokusområde 2 På grund af forskellige omstændigheder med ny skoleleder, jobskifte hos HR osv. har det ikke været muligt at gennemføre undersøgelsen som planlagt. Vi vil derfor omdefinere vores fokusområde, og derefter videreføre det til Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) X Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) Hvordan måler vi?: Effektmål 1: Skolebestyrelsen har i samarbejde med en medarbejder fra HR afdelingen designet et spørgeskema og en efterfølgende proces, som har til formål at skabe det bedst mulige overblik over forældrenes oplevelse af skole-hjem samarbejdet i et kvalitativt perspektiv. Denne undersøgelse vil blive sat i gang i slutningen af Effektmål 2: Skolens egen undersøgelse gentages, evt. suppleret af en kommunal. Effektmål 3: Optælles på Intra med antal besøgende Indsatser for at nå målet: Det kan forventes, at undersøgelsen vil pege på områder, som hæmmer et godt skole-hjem samarbejde, og disse vil derfor blive brugt som udgangspunkt for en målrettet indsats i forhold hertil.

13 Fokusområder 3: Elevtrivsel i skolen Status på fokusområde 3 Der er ingen kommentarer på overstående. Baggrund/udfordring: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Mål/effektmål: Skolen har valgt ikke at formulere decentrale mål, men følge de centrale målformuleringer Hvordan måler vi?: Klassetrivsel.dk Indsatser for at nå målet: TOPI som fuldt implementeret på alle skolens årgange vil i samspil med skolens kompetencecenters arbejde og indsatser omkring trivsel være omdrejningspunkt omkring elevtrivsel for specifikke elever og elevgrupper. Møllehøjskolens fokus på elevinddragelse, -medindflydelse og -medansvar som bl.a. er forankret i Husrådet, der fungerer som en udvidet form for elevråd, vil være omdrejningspunkt omkring elevtrivsel generelt på skolen. Økonomi/ressourcer: Afventer fordelingen til skolerne

14 Fokusområder 4: Faglig progression i læsning i de nationale tests Status på fokusområde 4 Der er ingen kommentarer på overstående. Baggrund/udfordring: Der er uddannet læsevejleder på Møllehøjskolen, og skolens indsats i forhold til både vejledning omkring læsning, testning af læsefærdigheder og evaluering af læsning er blevet mere struktureret og systematiseret end tidligere. Der er en stor bevågenhed om betydningen af gode læsefærdigheder både i forhold til inklusion og til den øvrige faglige læring. Området tekstforståelse er Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Mål/effektmål: At elevernes score i tekstforståelse i gennemsnit og over en 3- årig periode stiger med 5 % for alle elever samtidig med at andelen af elever som scorer i kategorien klart under middel og under middel falder som beskrevet i de centrale effektmål. Elevernes score i tekstforståelse i de nationale test stiger med (gennemsnit): Forår 2014: 2% (I forhold til 12/13) Forår 2015: 4% (I forhold til 12/13) Forår 2016: 5% (I forhold til 12/13) Hvordan måler vi?: Målingerne hentes fra de nationale test. Udgangspunktet er de nationale test fra skoleåret 2012/13 Indsatser for at nå målet: Struktureret indsats omkring læsevejledning. Indkøb af nyt dansksystem som understøtter arbejdet med tekstforståelse. (Fandango, genrearbejde). Øget fokus på fagudvalgsarbejde. Alle klasser deltager i de frivillige nationale test de år, hvor de skal testes. Videndeling omkring læsning sættes i system med læsevejlederen som tovholder. Økonomi/ressourcer: Ressourcerne findes indenfor Møllehøjskolens eksisterende økonomiske rammer.

15 Fokusområder 5: Faglig progression i matematik i de nationale tests Status på fokusområde 5 Der er ingen kommentarer på overstående. Baggrund: I foråret 2013 var alle lokal MED og skolebestyrelser inviteret til at bidrage med forslag til relevante effektmål. Forslagene blev samlet i et katalog, hvorefter Børne- og Ungdomsudvalget udvalgte 5 effektmål for skoleområdet. Effektmålene indgår fremadrettet som en del af kvalitetsrapporten. Fokusområdet forventes afsluttet i 2014 (sæt X) Fokusområdet forventes forsat i 2015 (Sæt X) X Mål/effektmål: Skolen har valgt ikke at formulere decentrale mål, men følge de centrale målformuleringer Hvordan måler vi?: Nationale tests Indsatser for at nå målet: Møllehøjskolen har fra skoleåret 2013/14 opprioriteret ressourcer til matematik i skolens kompetencecenter. Der arbejdes målrettet med kompetenceudvikling af personale, som indtil videre kan fungere som skolens ressourcepersoner omkring matematik, og på sigt ønskes en person uddannet til matematikvejleder. Der forsøges etableret netværk til videndeling og udvikling af matematikundervisningen med ressourceperson fra Overlund skole. Økonomi/ressourcer: I forhold til uddannelse til matematikvejleder afventes fordelingen til skolerne omkring kompetenceudvikling, de øvrige tiltag er sket indenfor Møllehøjskolens eksisterende økonomiske rammer.

16 Nye fokusområder 2015 Nyt fokusområde 1: Forældrenes oplevelse af skolehjem samarbejdet Baggrund/udfordring: Skole-hjem samarbejdet har løbende været et opmærksomhedspunkt for den nuværende skolebestyrelse. Gennem de seneste par år har man arbejdet med tematikken, og er efter en længere proces kommet frem til et ønske om at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse suppleret med en kvalitativ undersøgelse af forældrenes oplevelse af skole-hjem samarbejdet. Det er svært at have et præcist billede af, hvordan forældrene faktisk oplever skolehjem samarbejdet, så for at få tydeliggjort de præcise udfordringer ønskes en lokal undersøgelse. Mål/effektmål: At der i det kommende år ses en stigende tilfredshed på den kommunale måling af forældretilfredshed, set i forhold til Hvordan måler vi?: Vi anvender tallene fra den kommunale måling. Indsatser for at nå målet: Vi bruger en kvalitativ spørgeundersøgelse til at afdække, hvor vi evt. skal have et større fokus og forbedre os i forhold til skole-hjem samarbejdet. Vi udarbejder principper for skole-hjemsamarbejde i skolebestyrelsen. Økonomi/ressourcer: Skolens egne økonomiske rammer.

17 Status på nationale mål Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Om data Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. 2013/2014 Viborg Kommune 80,9 Møllehøjskolen 77,5

18 Kommentarer Der er ingen kommentarer på overstående.

19 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning Der har ikke været klager til Klagenævnet for Specialundervisning i skoleåret 2013/14.

Læsevejledning. Indhold

Læsevejledning. Indhold Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Vestfjendsskolen Lars Zedlitz og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 7 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 7 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Mønsted skole og Sparkær skole Søren Borup Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 3 Skolebestyrelsens årsberetning... 4 Effektmål... 5 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 5 Elevtrivsel i skolen... 6 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 6 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 6 Elevtrivsel i skolen... 7 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Indhold. Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning... 3

Indhold. Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning... 3 Indhold Læsevejledning... 3 Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21 Beskrivelse af skolen... 0 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 1 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 1

Læs mere

Indhold. Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning...

Indhold. Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21. Læsevejledning... Resultater af Nationale tests i dansk og matematik i %... 19 Indhold Læsevejledning... 3 Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 21 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning...

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Finderuphøj skole Stine bohnstedt og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem

Læs mere

Indhold. Læsevejledning. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 22

Indhold. Læsevejledning. Klager til Klagenævnet for Specialundervisning... 22 Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 4 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 4 Elevtrivsel i skolen... 5 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Vestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Vestervang Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Vestervang Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-10 Spor i almentilbud 3 3

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Vestervang skolen Poul Harald Christensen og Børn & Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 9 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 9 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Baggrund

Læsevejledning. Baggrund Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 7 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 7 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Hald Ege Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Hald Ege Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Hald Ege Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 3 3 3

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 7 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 7 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Indhold. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klager til klagenævnet for Specialundervisning... 23

Indhold. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klager til klagenævnet for Specialundervisning... 23 Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 7 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 7 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret.

Læsevejledning. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr. 01-08-2014 ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 8 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 8 Elevtrivsel i skolen... 10 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Frederiks Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Frederiks Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Frederiks Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2

Læs mere

Læsevejledning. Baggrund. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret.

Læsevejledning. Baggrund. Lovkravene til skolernes kvalitetsrapport blev pr ændret. Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 7 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 7 Elevtrivsel i skolen... 8 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Baggrund

Læsevejledning. Baggrund Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 8 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 8 Elevtrivsel i skolen... 9 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Læsevejledning. Indhold

Læsevejledning. Indhold Indhold Læsevejledning... 2 Beskrivelse af skolen... 4 Skolebestyrelsens årsberetning... 5 Effektmål... 8 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 8 Elevtrivsel i skolen... 9 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Indhold. Fokusområder 3: Elevtrivsel... 20

Indhold. Fokusområder 3: Elevtrivsel... 20 Fokusområder 3: Elevtrivsel... 20 Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning. 6 Effektmål... 12 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 12 Kommentarer... 12 Elevtrivsel

Læs mere

Løgstrup Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. =

Løgstrup Skole. Kvalitetsrapport 2013 KV13 0. = Løgstrup Skole 531 KV13 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2013 Rammebetingelser 10/11 11/12 12/13 Klassetrin 0-9 0 9 0-9 Spor i almentilbud 2 2 2

Læs mere

Overlund Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale

Overlund Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale Overlund Skole Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale Indhold 1. Baggrund... 4 2. Beskrivelse af skolen... 5 3. Effektmål... 6 3.1. TOPI... 6 3.1.1. Baggrund... 6 3.1.2. Effektmål... 6 3.1.3. Hvordan

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Under udarbejdelse. Endelig version udsendes 8. januar 2016 Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

KVALITETSRAPPORT

KVALITETSRAPPORT KVALITETSRAPPORT 2013-2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Hovedkonklusioner 3. Sammenfattende helhedsvurdering 4. Mål og resultatmål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige

Læs mere

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data.

Faglige resultater. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15. Bilag 3. visning af data. Oversigt over kvalitetsindikatorer (resultatoplysninger) i kvalitetsrapporten 2014/15 Mål Måltal Kvalitetsindikator Er indikatoren obligatorisk jf. bekendtgørelsen Hvor er data trukket Nive for visning

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS

Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning

Læs mere

Indhold. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 26

Indhold. Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning Klagesager til Klagenævnet for Specialundervisning... 26 Indhold Læsevejledning... 3 Beskrivelse af skolen... 5 Skolebestyrelsens årsberetning... 6 Effektmål... 8 TOPI Tidlig opsporing og indsats... 8 Elevtrivsel i skolen... 9 Forældrenes oplevelse af skole-

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9

INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ØVRIGE INDIKATORER... 7 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 8 ANBEFALINGER... 9 2 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD INDLEDNING... 3 HOVEDKONKLUSIONER... 4 ALLE ELEVER SKAL BLIVE SÅ DYGTIGE SOM DE KAN... 4 FOLKESKOLEN SKAL MINDSKE BETYDNINGEN AF SOCIAL BAGGRUND I FAGLIGE RESULTATER... 5

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Hald Ege Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale

Hald Ege Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale Hald Ege Skole Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale Indhold 1. Baggrund... 4 2. Beskrivelse af skolen... 5 3. Effektmål... 6 3.1. TOPI... 6 3.1.1. Baggrund... 6 3.1.2. Effektmål... 6 3.1.3. Hvordan

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Dialogbaseret aftale

Dialogbaseret aftale Dialogbaseret aftale mellem Ungdomsskolen Børge Hansen og Børn og Unge forvaltningen Flemming Jensen 2014 1 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås mellem

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre

Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt

Læs mere

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde

Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Ekstraordinært skolebestyrelsesmøde Dag og år 23.februar 2015 Kl. Kl. 16.30 18.00 Sted Skolen lokale A4 (1.sal) Dato for uds./ref Formand Finn Pretzmann Blad nr. Fraværende: Rene Rosenkrans, Hanne Jørgensen,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Temamøde om strategi

Temamøde om strategi Temamøde om strategi Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Aabenraa Kommunes strategiske arbejde med implementering af folkeskolereformen Folkehjem Tirsdag den 12. maj kl. 19.00

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Mål og Midler Skoler og Klubber

Mål og Midler Skoler og Klubber Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15)

Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) Kvalitetsrapport 2016 (skoleår 14-15) 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 3. Mål og resultatmål...5 4. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Skals og Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale

Skals og Ulbjerg Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale Skals og Ulbjerg Skole Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale Indhold 1. Baggrund... 4 2. Beskrivelse af skolen... 5 3. Effektmål... 6 3.1. TOPI... 6 3.1.1. Baggrund... 6 3.1.2. Effektmål... 6 3.1.3.

Læs mere

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune

Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Den kommunale Kvalitetsrapport

Den kommunale Kvalitetsrapport Den kommunale Kvalitetsrapport - Indhold... Indledning... Nationale og lokale mål for folkeskolerne i Frederikshavn Kommune... De nationale mål:... Kommunale mål... Elevtal... Karakterer ved. klasseprøven...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde.

Nye regler som tilstedeværelsestid skal først og fremmest understøtte arbejdspladsens muligheder for samarbejde. Udkast høringssvar Hermed høringssvar vedrørende Fremtidens Folkeskole i Helsingør fra Hornbæk Skoles skolebestyrelse og A-med. Denne gang har der været afholdt personalemøder og forældrecaféer for at

Læs mere

Strategi for Sprog og Læsning

Strategi for Sprog og Læsning Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold

Notat. Til: Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016. Indhold Notat Til: Fra: Notat til sagen: Anne Gaarde Fisker Kompetencedækning i det fælles skolevæsen 2015/2016 Ledelse & Udvikling Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 www.odder.dk Indhold 1.0 Baggrund... 1

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Langsigtede mål , samt delmål for 2016

Langsigtede mål , samt delmål for 2016 Langsigtede mål 2014 2017, samt delmål for 2016 og koordineret samarbejde. Mål: Tidlig indsats Politikområde 01 og 03 Langsigtet mål: Flere børn og familiers vanskeligheder afhjælpes så tidligt som muligt

Læs mere

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]

Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...

Læs mere

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform

Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Målopfølgning på skolerne efter den ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Byrådet skal orienteres om hvor langt forberedelserne til den nye skolereform er kommet og hvad

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet

Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14

Frederikshavn Kommune. Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Frederikshavn Kommune Den kommunale Kvalitetsrapport Skoleåret 2013-14 Marts 2015 Indhold Indledning... 4 Elevtal... 5 Nationale måltal... 6 Nationale test... 6 De nationale test i dansk læsning.... 7

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013-14

Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport 2013-14 Kvalitetsrapport en evaluering af skoleåret 2013-14 I denne udgave af kvalitetsrapporten sammenfattes en evaluering af kvaliteten og udviklingen på folkeskolerne i Haderslev Kommune

Læs mere

Karup Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale

Karup Skole. Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale Karup Skole Kvalitetsrapport 2015 og Dialogbaseret aftale Indhold 1. Baggrund... 4 2. Beskrivelse af skolen... 5 3. Effektmål... 6 3.1. TOPI... 6 3.1.1. Baggrund... 6 3.1.2. Effektmål... 6 3.1.3. Hvordan

Læs mere

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale

og praksis... 6 ... 10 4.1. Mindst ... 38 8.2 Digitale Indholdsfortegnelsee 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 5 2.1 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan...... 5 2.2 Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Mål og Midler Dagtilbud

Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2015 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatser, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer.

Læs mere

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen

Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Kvalitetsrapport Hørsholm Kommunes Skolevæsen Skoleåret 2014/2015 Udarbejdet af: Center for Dagtilbud og Skole Udgivelsesdato: 31.3.2016 Kontakt Center for Dagtilbud og Skole Tlf. 48495250 dos-post@horsholm.dk

Læs mere

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3

1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 1. Indledning 2 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 3 2.1 Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver 3 2.2 Karakterer ift.

Læs mere

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014

Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende

Læs mere

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen.

Indeværende notat er et bud på, hvordan en første udfoldelse af dette samarbejde og partnerskab kan se ud - set i lyset af folkeskolereformen. Emne: Partnerskab og samarbejde ml. folkeskole og ungdomsskole i Vejle Kommune. Dato 03-03-2014 Sagsbehandler Erik Grønfeldt Direkte telefonnr. 76815068 Journalnr. 17.00.00-A00-1-13 1.0 Indledning Med

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015

Kvalitetsrapport 2015 Kvalitetsrapport 2015 Børne- og Ungeområdet, Skoleafdelingen februar 2015 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE 3 INDLEDNING 7 STATUS KOMMUNALE INDSATSER 9 KOMMUNEDEL 11 FOLKESKOLEN SKAL UDFORDRE ALLE

Læs mere

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften

Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING

Læs mere

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen

Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport for skolevæsenet. i Halsnæs Kommune for. skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Halsnæs Kommune for skoleåret 2013/14 Børn, unge og læring februar 2015 version 2 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Vurdering af skolevæsenets niveau 4 2.1 Karaktergivning

Læs mere