Dok. nr Sag nr Evaluering af mild specialisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dok. nr. 306-2011-86155 Sag nr. 306-2010-14618. Evaluering af mild specialisering"

Transkript

1 Dok. nr Sag nr Evaluering af mild specialisering

2 Indhold Evaluering mild specialisering år Baggrund... 3 Evalueringens omfang... 3 Sammendrag - tendenser på tværs af de adspurgte grupper... 6 Forhold med stor tilfredshed... 6 Ønsker om forbedringer... 6 Problematikker/anbefalinger til nærmere refleksion... 6 Arbejdsgruppens anbefalinger... 7 Undersøgelsens resultat... 8 Dagplejen (leder, plejepædagoger og dagplejere)... 8 Lederne i de milde specialiserede institutioner Personalet i de milde specialiserede institutioner Forældre til et mildt barn i en mildt specialiseret institution Forældre til et alment barn i en mild specialiseret institution Lederne i de almene institutioner Børn og familie, PPR og sundhedsplejen Visitationsudvalget Hovedtræk fra spørgeskemaundersøgelsen i 2009 sammenholdt med evalueringen Statistisk materiale Konklusion Bilag

3 Evaluering mild specialisering år Baggrund Ved kommunesammenlægningen 2007 eksisterede 3 forskellige modeller for hvordan børn med særlige behov fik hjælp og støtte - én i hver af de tre tidligere kommuner. Byrådet i Odsherred Kommune besluttede at sætte en ny model i søen; Mild specialisering. Ved mild specialisering skal her forstås, at det ikke er institutionen der er specialiseret, men at den kan noget inden for det specialiserede område. En mild specialiseret plads i en børnehave udløser en fuldtidsstilling for hver 5 børn. I dagplejen er der mulighed for at graduere ved at lade ét barn tælle for 2 eller 3 børns pladser. Alle institutioner fik mulighed for at vælge, hvorvidt de ønskede at blive en mild specialiseret institution. Af de som ønskede det, blev der udvalgt 5 institutioner, hvor der bl.a. blev taget hensyn til, om det var en integreret institution, og hvor i kommunen den var placeret. Institutionerne fik tildelt mellem 5 og 10 pladser hver. I alt 48 pladser. Uddannelse af personale For at få et fælles fagligt fundament kom alle personaler i de mildt specialiserede institutioner på kursus 3x3 dage med temaet relationskompetence. Det var vigtigt, at det var relationskompetence der kom i fokus, da det bærende arbejde i pædagogikken og i særdeleshed i arbejdet med børn med særlige behov, er relations arbejde. Kurserne blev holdt af cand.psych. specialist og supervisor Helle Jensen som b. la. har haft meget tæt samarbejde med familieterapeut Jesper Juhl kendt fra tv-programmer. Alle kommunens institutioner fik et 2-dags kursus i analysemetoden Human element. En metode til at analysere behov og adfærd. Det pædagogiske personale fik undervisning, i hvordan man holder fokus på barnets behov, set ud fra barnets konkrete adfærd. Kurset blev afholdt af Cand. Pæd. Psych. Jacqueline Ambolt. Dagplejepædagogerne var med i de to beskrevne forløb, mens dagplejerne har haft deres eget forløb. Nogle dagplejere har specialiseret inden for eksempelvis for tidlig fødte mv. Justering Efter 1 år viste det sig at der ikke var behov for 10 milde specialiserede pladser på Odden, men at der til gengæld manglede pladser i den sydlige del af kommunen. Derfor blev 5 pladser flyttet fra Odden, og der blev etableret en mild specialiseret institution i Fårevejle børnehave. I denne rapport er dagplejen med under betegnelsen institutioner. Evalueringens omfang Formålet med denne evaluering er, at få en tilkendegivelse af tilfredsheden med organiseringen mild specialisering, en tilkendegivelse af hvilken effekt ordningen giver, samt se på eventuelle muligheder for forbedringer af modellen. Kort og godt; fungerer denne model både på det strukturelle og pædagogiske plan? 3

4 Arbejdsgruppe I forbindelse med evalueringen blev der nedsat en arbejdsgruppe. For at sikre at få så mange vinkler med som mulig i evalueringen blev gruppen bredt sammensat af følgende personer: Anette Sørensen, Projekt og Intern Udvikling Anette Haudal, Leder af dagplejen og med i visitationsudvalget på småbørnsområdet Lisbeth Klink Petersen, Leder af en mildt specialiseret institution Lisbeth Mikkelsen, Leder af en almen institution Lone Tams Gildberg, Psykolog PPR og med i visitationsudvalget på småbørnsområdet Lene Nybo Andersen, Tale/hørekonsulent PPR Mia Pultz Andersen, Sagsbehandler og medlem af visitationsudvalget på småbørnsområdet Lotte Froda, Specialpædagogisk konsulent og tovholder i visitationsudvalget på småbørnsområdet Bente Ludvigsen, Pladsanvisningen og sekretær i visitationsudvalget på småbørnsområdet Evalueringsmetode Evalueringen består af en kvantitativ del og en kvalitativ del. Den kvantitative del består af en spørgeskemaundersøgelse, hvor respondenterne ved afkrydsning kunne tilkendegive deres oplevelse af den milde specialisering. Udover svarkategorierne var der efter hvert spørgsmål mulighed for at uddybe det enkelte svar og til sidst i undersøgelsen en mulighed for at skrive frit om mild specialisering. Der blev udarbejdet et spørgeskema til hver af nedennævnte respondentgrupper: Lederen af dagplejen, dagplejepædagoger og dagplejere med mildt specialiserede pladser (udsendt elektronisk) Ledere i de almene børnehaver (udsendt elektronisk) Ledere i de mildt specialiserede børnehaver (udsendt elektronisk) Personale i de milde specialiserede børnehaver (udsendt elektronisk) Forældre til milde børn i mildt specialiserede børnehaver (uddelt i papirform) Forældre til almene børn i mildt specialiserede børnehaver (uddelt i papirform) PPR, sagsbehandlerne i Børn og Familie samt Sundhedsplejen (udsendt elektronisk) Visitationsudvalget på småbørnsområdet (udsendt elektronisk) Med baggrund i resultatet af spørgeskemaundersøgelsen udarbejdede arbejdsgruppen en interviewguide med fokus på følgende temaer: Information Er mild specialisering inkluderende eller ekskluderende? Hvad fungerer god i dag? Og hvad gør ikke? Forslag til ny organisering? Graduering af mild-børnene Ordet er frit hvad har du på hjertet vedr. mild specialisering? 4

5 Den kvantitative del bestod af en række interviews med: En dagplejepædagog En dagplejer med mildt specialiserede pladser En forælder fra dagplejen med barn på en mildt specialiseret plads En forælder fra dagplejen med barn på en almen plads hos en mildt specialiseret dagplejer En leder fra en mildt specialiserede institution En forælder til et mildt barn i en mildt specialiseret institution En forælder til et alment barn i en mildt specialiseret institution En leder fra en almen børnehave En sundhedsplejerske En psykolog En tale-/hørekonsulent En sagsbehandler Hele Visitationsudvalget på småbørnsområdet Ud over den kvantitative og kvalitative undersøgelse er der udarbejdet statistisk materiale, der ligeledes indgår i denne rapport. Svarprocenter Svarprocenterne varierer fra respondentgruppe til respondentgruppe. Udsendt Retur Svarprocent Forældre - mild plads ,8 Forældre - almen plads ,5 Dagplejen (leder + personale) ,0 Ledere - milde institutioner ,7 Ledere - almene institutioner ,1 Personale - milde institutioner ,3 PPR, Familie og Børn og Sundhedsplejen ,9 Det er vanskeligt, at fastsætte en grænse for, hvornår en svarprocent er tilstrækkelig, men jo lavere svarprocent, desto større er risikoen for, at deltagerne i undersøgelsen ikke er repræsentative for den population, som undersøges. Som udgangspunkt skal niveauet helst ligge på omkring 50 %. En lav svarprocent er således ikke i sig selv et problem. Dette afhænger af, om de, der har svaret, er repræsentative for den gruppe, man ønsker at vide noget om. Men alt andet lige øger en lav svarprocent naturligvis risikoen for, at dette ikke er tilfældet. Dog angiver svarene altid indikatorer for undersøgelsens temaer. Samtidig skal det nævnes, at niveauet for besvarelserne fra forældrene er hvad, der generelt ses i forbindelse med tilsvarende undersøgelser. Set i denne sammenhæng er spørgeskemaundersøgelsen suppleret med interviews, dette lige netop for at understøtte resultatet. Dermed betragtes den samlede evaluering som værende valid. 5

6 Sammendrag - tendenser på tværs af de adspurgte grupper Punkterne står i en ikke prioriterede rækkefølge. Forhold med stor tilfredshed 1. Det, at der kommer fokus på barnet, er med til at skabe en positiv udvikling. 2. Statusbeskrivelserne er et godt arbejdsredskab. 3. Det er positivt at børn på mildt specialiserede pladser spejler sig i børnenes adfærd fra de almene pladser. Det er godt at børnene lærer at tage hensyn til børn, der har vanskeligheder. 4. Ros til personalerne for at løfte opgaverne flot. Ønsker om forbedringer 1. Der efterlyses tydeligere skriftlige standarder med hensyn til hvilke børn, der er målgruppen for den milde specialisering. 2. Information til forældrene er fin. Ved information fra den milde specialisering til de almene institutioner savnes der noget, men ikke helt konkret hvad. Ved information til ansatte i administrationscenteret mangler der mulighed for et hurtigt overblik, samt almen information om ordningen. 3. Der er ønske om, at den afgivende institution har mulighed for opfølgende informationer om, hvordan det går barnet i dets nye institution/skole. Med en mødeform som er fastlagt. 4. Der efterlyses specialviden. 5. Der er bredt og stort ønske om kurser, da det er den faglige udvikling der medvirker til at bryde vane pædagogik. Det er ny pædagogisk viden og udvikling der er fundamentet i Mild specialisering. 6. Der mangler en mild specialiseret institution i Vig-distriktet. Problematikker/anbefalinger til nærmere refleksion 1. Der viser sig et behov for at der kan laves en graduering / tildeles flere ressourcer til børn, der tilsyneladende ikke rammer målgruppen for mild specialisering. Her nævnes bl.a. børn som er meget udadreagerende. 2. Alle påpeger at en nedgang på de almindelige ressourcer mærkes meget i institutionerne. 3. Det er tænkningen om børn med særlige behov, altså det at have øje for deres behov, der har betydning for udviklingsmulighederne. 4. Inddrag skolen i forhold til om overgangen mellem børnehave og skole fungerer godt med de ekstra ressourcer, der er i modellen. 5. Det tværfaglige arbejde er meget vigtigt. Dels for at børn med særlige behov kommer i de rigtige institutioner, og dels i det videre arbejde, for at sikre så god en indsats som muligt. 6. Skal der være bestemte krav til de mildt specialiserede institutioner, om hvordan man arbejder? 7. Det er vigtigt at være opmærksom på at mild specialisering er en ordning, hvor alle børns behov bliver tilgodeset. 6

7 8. Kan man forestille sig at nogle institutioner specialiserede sig inden for visse problemstillinger/diagnoser. 9. Kunne man have nogle timer, der kunne bruges til en særlig indsats for nogle børn, der ikke rammer målgruppen mild specialisering. Eller et flyverkorps. 10. De erfaringer som personaler i den milde specialisering har gjort sig, må gerne videreformidles til andre pædagogiske personaler. Arbejdsgruppens anbefalinger Med baggrund i det samlede evalueringsresultat anbefaler arbejdsgruppen, at: Vig-distriktet får en mild specialiseret institution således, at alle distrikter i Odsherred Kommune er dækket. Det er vigtigt, at tilbuddet findes i nærområdet således, at afstanden til tilbuddet ikke bliver for lang for forældrene. Ligeledes af hensyn til at børnene for mulighed for følges videre i f.eks. skole. Disse forhold har stor betydning for, om forældrene siger ja til det visiterede tilbud. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde målrettet information til de forskellige målgrupper, der er indenfor med mild specialisering. Gruppen udarbejder forslag til kommunikationsplan, hvor aktiviteter samt ansvar for den enkelte aktivitet anføres. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder standarder for mild specialisering, herunder en graduering af hvilke børn, der henhører mild specialisering. Dermed tydeliggøres ordningen med hvem, hvad, hvor og hvornår. Der oprettes et netværk/vidensbank for fagpersonerne på børneområdet med henblik på at tilgodese videndeling samt arbejdet med udvikling samt innovative tiltag på det mildt specialiserede område. Der konstant fokuseres på kompetencer og uddannelse vedr. mild specialisering, således at det faglige niveau kan fastholdes og ikke mindst ajourføres i forhold ny viden på området. Ovenstående indsatser skal medvirke til at skabe en åbenhed og en konstant fokusering på, herunder udvikling af, det mildt specialiserede område. 7

8 Undersøgelsens resultat I det følgende fremgår undersøgelsens resultat målgruppe for målgruppe. Dagplejen (leder, plejepædagoger og dagplejere) Spørgeskema Information: - Vil gerne have noget mere information. - Måske skulle der informeres mere ud i systemet om de gode historier. - Det kan være svært at vide hvilke børn der høre til i den milde specialisering. Ved tvivl bruger man visitationsudvalget. In/ekskluderende: - Den milde specialisering giver mulighed for mere fokus på barnet, samt ro, tryghed og omsorg. - Det er i høj grad en inkluderende ordning. Hvad fungerer / fungerer ikke: - Det at få lavet handlestrategier bliver fulgt op af dagplejepædagogerne. Det kunne godt blive bedre. - Handlestrategierne bør følges op, da barnet hele tiden udvikler sig. Det kunne blive bedre. - Som oftest bliver handlestrategierne lavet i samarbejde med forældrene. - Den daglige planlægning er som regel ikke vanskelig, de almene børn deltager bare i det, der er planlagt for barnet på den mild specialiseret plads. - Ulempen ved planlægningen når der er børn på mildt specialiserede pladser er, at man nogle gange ikke kan deltage i de fælles aktiviteter der er. Behøver ikke være et problem. - Der ses i høj grad en positiv udvikling hos børn på mild specialiserede pladser. Forbedringer: - Der er ønske om at vide hvilke dagplejere, der har børn i mild specialisering, samt at kunne hente viden hos dem. - Samarbejdet mellem dagplejen og institutionerne kunne godt udvikles. Fint at kunne dele viden med børnehaverne. - Ønske om kurser og foredrag. - Der er etableret netværksgrupper mellem dagplejerne, som fungerer godt. - Det er en god ordning med mild specialisering i dagplejen (barnet tæller for 2 eller 3 pladser) Interview (dagplejer med mild specialisering) Informationen om mild specialisering kom både mundtligt og skriftligt. Det var dagplejeleder Anette Haudal der informerede. Dagplejerne blev spurgt om de var interesseret i at få børn med særlige behov, og dem der var det hvilke områder de interesserede sig for. Det var vigtigt at det var af interesse, man sagde ja til at tage børn på mild specialiserede pladser, hvilket var godt. Information om den milde specialisering bør være både mundtlig og skriftlig, måske kunne der være en lidt bredere information på kommunens hjemmeside. 8

9 Der er netværksmøde mellem dagplejerne, hvor dagplejepædagogen er med. Det er godt, og her bliver konkrete problemstillinger vendt. Handleplanerne er gode og giver et konkret grundlag. I starten opfattede jeg tilbuddet som ekskluderende havde et barn der talte for 4 og kun ham. Senere fik jeg flere børn, og ser tilbuddet som inkluderende. Det er vigtigt at alle forældre i dagplejehjemmet er informeret om, at der er barn på en mild specialiseret plads. Det betyder at alle er gode til at tage hensyn. Sundhedsplejerskerne er omdrejningspunktet, og det giver en rød tråd i arbejdet med børnene på de mildt specialiserede pladser. Jeg kunne ønske mig at der blev arbejdet endnu mere med handleplanerne, og at ved overgangen til børnehaven kunne der evt. være et standardiseret overleveringsdokument. Af forbedringer kunne nævnes, mere sparring med institutionerne på kryds og tværs. Dagplejerne vil gerne være mere med i det tværfaglige samarbejde. I dagplejen har vi et godt gradueringssystem, hvor et barn kan tælle fra 1 til 4. Det må være fedt at være forældre selv at kunne vælge mellem vuggestue og dagpleje og senere have frit valg mellem institutionerne. Sikkert derfor er der nogle forældre fra Holbæk, der vælger plads her. Interview (dagplejepædagog) Informationen kom fra kollegaer og det skriftlige materiale der er om mild specialisering. Via arbejdet i netværksgrupperne er der arbejdet en del med den milde specialisering, så på den måde ved jeg efterhånden en del om det. Målgruppen skifter hele tiden, og vi dækker et meget bredt felt. Jeg har et godt samarbejde med institutionerne, og det vil være fint at få mere detaljerede oplysninger og kendskab til de mildt specialiserede pladser i børnehaverne. Gerne kendskab til hvordan pædagogerne arbejder mere specifikt. Det er i højeste grad et inkluderende tilbud i dagplejen. Det er unikt og en stor gave at vi kan tilbyde børn at tælle fra 2 til 4 pladser, og dagplejen brænder virkelig for de børn. Det at vi har så rummelig en dagpleje, dét fungerer. Det er et fleksibelt tilbud, som gives i nærmiljøet. Overgangen til børnehave kunne måske blive bedre, det ville være godt med en formel kontakt. Institutionerne kunne sagtens bruge flere timer pr. mild specialiserede plads. Det er oplagt at få opdateret uddannelsen der blev givet til den milde specialisering. 9

10 Forældre i dagplejen, almen plads Spørgeskema - Man mærker ikke, at der er mild t specialiserede pladser i dagplejen. Og det har ikke givet nogen begrænsning i planlægningen af hverdagen. Interview (forældre i dagplejen, almen plads) Informationen om at dagplejen var mild specialiseret kom fra dagplejeren, hvilket er fint, da jeg ikke er så meget til foldere. Det er og skal også være et inkluderende tilbud. I en periode kom dagplejeren ikke så meget ud til fælles arrangementer, da der skulle tages hensyn til et barn. Men det har der ikke været nogen problemer i. Vi har hele tiden været trygge ved tilbuddet og har ingen betænkeligheder haft ved at have vores barn i en mild specialiseret dagpleje. Forældre i dagplejen, mild specialiseret plads Spørgeskema - Det har i høj grad haft en positiv betydning for barnets udvikling at det har en mild specialiseret plads. Der opleves ikke begrænsninger i hverdagens planlægning. - Handlestrategierne opleves som brugbare og anvendelige, men der mangler af og til feedback på hvordan man som forældre kan støtte sit barn hjemme. - Der kan være vanskeligheder når børnene skal i gæstepleje, det er vigtigt at de resultater der er opnået ikke falder til jorden, og at barnet fortsat tæller for mere end én. - Mere uddannelser til dagplejerne. - Ønske om flere tværfaglige netværksmøder. Interview (forældre i dagplejen, mild specialiseret plads) Det var et bevidst valg at få vores barn i dagpleje, trods det at lægerne anbefalede vuggestue. Der har været meget stor imødekommenhed, og vi har været utrolig glade for tilbuddet. Der har været taget højde for de ting vores barn havde brug for. Der har været fysio- og ergoterapeut i dagplejen og de andre børn har også ville træne med. Dagplejen har været med mig på kursus om mit barns handicap. Det har været vanskeligt med gæstedagpleje, der har ikke været nogen der kunne tage ham, da han talte for mange pladser. Ellers har det fungeret rigtig godt, og vi har ikke kunnet ønske det anderledes. 10

11 Lederne i de milde specialiserede institutioner Spørgeskema Information: - Lederne føler sig godt informeret om den milde specialisering. - I forhold til om det er tydeligt, hvilke børn der kan indstilles til mild specialisering, efterlyses der nogle mere tydelige skriftlige standarder. In/ ekskluderende: - Hvorvidt mild specialisering tilgodeser målet om inklusion og rummelighed, finder lederne at det gør det. Men hvis et barn har brug for mere end det, som en mild specialiseret plads kan tilbyde, så er det vanskeligt med rummelighed og inklusion. - Det er måske mere tænkningen om rummelighed og inklusion, der har betydning, end det er selve den måde den milde specialisering er organiseret på. Hvad fungerer/fungerer ikke: - I forhold til de handlestrategier, der laves på de børn der har en mild specialiseret plads, synes de fleste at de er anvendelige. - Med hensyn til om det har positiv betydning for planlægningen af dagligdagen, eller om det giver begrænsninger at være mild specialiseret institution, påpeges det, at det kommer an på, om målgruppen er ramt rigtigt. Er målgruppen rigtig har det oftest positiv betydning, men rummer nogle af de mild specialiserede pladser børn, der kræver mere end en mild specialiseret plads kan tilbyde, så får det negativ betydning for planlægningen. - Den milde specialisering er med til at skabe en positiv udvikling for barnet, da der kommer fokus på barnets problemstillinger. - Det er godt, at der laves statusbeskrivelser, da det giver en rød tråd i arbejdet. - Ved en mild specialiseret plads følger der ressourcer med ved overgang til skolestart. Det har tit en positiv effekt, men afhænger meget af hvilken skole overgangen sker til. - Det kunne være interessant at spørge skolen om deres udbytte af disse overgange. - Der er vidensdeling mellem nogle institutioner og mellem alle de mild specialiserede institutioner på tværs ved bl.a. Fyraftensarrangementer. Derudover sker der vidensdeling ved netværksmøder. - Langt de fleste mener, de har de kvalifikationer der skal til for at udføre arbejdet omkring mild specialisering. Der kunne godt være nogle kurser om f.eks. autisme. - Der er et godt fokus på videreudvikling af kompetencer inden for mild specialisering, hvor de mødeformer og metoder der er etableret bruges og udvikles. Forbedringer: - Der er behov for opfølgning på kurserne i relationskompetence for at fastholde og udvikle metoden. Kurser i LP modellen, Theraplay og inden for diagnoseområdet ønskes. - Der ønskes mere tid fra andre fagpersoner til supervision af pædagogerne. - Der sættes spørgsmålstegn ved om visitationsudvalget er for stort. - Skal der være bestemte krav til strukturen i de mildt specialiserede institutioner. - Det kan mærkes, at der er skåret i ressourcerne i institutionerne. - Det er en god ide at kunne graduere en mild specialiseret plads, da der er nogle børn, der har behov for meget mere hjælp og støtte end en mild specialiseret plads kan tilbyde. 11

12 Interview (leder af mildt specialiserede institution) Informationen fra forvaltningen kom drypvis i opstartsfasen, hvilket var lidt frustrerende. I forhold til at informere forældrene om den milde specialisering i børnehaven, så er det et fast punkt ved velkomst til børnehaven. Mild specialisering ses som inkluderende, men når målgruppen af børn rækker ud over hvad ressourcerne magter inden for mild specialisering, så er det ikke længere inkluderende. Det gode ved mild specialisering er, at det er en forebyggende indsats, og de børn der eksempelvis er udadreagerende kan spejle sig i de almene børn og derved lære sig nogle nye handlemuligheder. Det timetal der følger med den milde organisering, bruges varieret alt efter hvilket behov det enkelte barn har. I nogle perioder får barnet flere ressourcer og et intensivt forløb og i andre perioder færre. Organiseringen Mild specialisering fungerer godt, og det er fint med systematik bl.a. via statusbeskrivelser. Men organiseringen har sine mangler, når børnene har større behov end mild specialisering. Ved overlevering til skolen opleves et positivt samarbejde, men det kunne være en god ide at lave et opfølgende møde nogle måneder efter skolestart. Hvis barnet har vanskeligheder i skolen kan børnehaven bidrage med deres erfaringer for, hvordan man bedst hjælper barnet. Personalet i de milde specialiserede institutioner Spørgeskema Information: - I forhold til informationen om mild specialisering, er informationen ok, men der kan være spørgsmål i forhold til hvilke børn, der hører til i den milde specialisering. Nogle børn har større behov end hvad mild specialisering kan dække. Der er sikkert nogle forældre til børn på almene pladser, der ikke er godt nok informeret om hvad mild specialisering er. - Ønske om mere skarphed i forhold til hvilke børn der skal have en mild specialiseret plads. Hvad er målgruppen? In/eksklusion: - Mild specialisering er en model, som giver inklusion, hvor børn i den milde specialisering lærer af børn i det almene og omvendt, og de skal tage hensyn til hinanden. - Tit opleves det, at det at få en mild specialiseret plads kan være med til at bryde den negative opfattelse af barnet. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Der mangler ressourcer generelt. Og især ved de børn der kræver mere en end mild specialiseret plads. - De generelle ressourcer er meget knappe. - Handlestrategierne er gode at have, dog kan det give følelse af magtesløshed, når strategierne ikke kan føres ud i livet pga. manglende ressourcer. - Der ønskes at få bygget noget mere på det man allerede ved og kursus i handleplaner. 12

13 - Handlestrategierne er anvendelige. Men når der er travlt i hverdagen, kommer man til at køre på rutinen. Handlestrategierne giver mening, men ved de børn der kræver særlig meget, er det rigtig svært. - Overordnet opleves handlestrategierne som meget brugbare. - Det at der er fælles fokus på en problemstilling skaber positiv udvikling. - Forældrene kender til handlestrategierne, men måske mest som information. - Den fælles uddannelse har været med til at give en god fælles forståelse for rummelighed. Men når hverdagen skal planlægges, kan det være vanskeligt, hvis der er et eller flere børn der kræver mere end hvad den milde specialisering kan tilbyde. Så trækkes der mange ressourcer ud til det enkelte barn, som gør det vanskeligt at få den øvrige planlægning til at hænge sammen. Ligeledes kan det være svært at komme ud af huset, hvis der er børn, der kræver for mange ressourcer, når man er ude. - Spontaniteten kan nogle gange forsvinde, da der skal tages særlige hensyn. - Man kan få dårlig samvittighed over for børn på almene pladser, når megen tid går med de mild specialiserede. - Behovene hos børn i den milde specialisering og i det almene kan godt tilgodeses, men der kan være en tendens til at børnene på de mildt specialiserede pladser får den første opmærksomhed, især når der er travlt. Forbedringer: - De børn der har behov for mere end en mild specialiseret plads får ikke deres behov dækket. - Det er det samme omdrejningspunkt for, om der ses en positiv udvikling hos børn på mild specialiserede pladser. Hos de børn der rammer målgruppen ses en positiv udvikling, ikke hos de børn der er uden for målgruppen. - Ved overgang til skolen er det godt med mulighed for den lange overlevering, det giver mulighed for at give skolen så komplet et billede af barnet som muligt. - Der kunne være en fast procedure for overlevering både til almen skole og specialskole. Man kunne spørge skolen, om ideen var god. - Der ønskes flere ressourcer til de børn der har særlige behov, der er større end, hvad mild specialisering kan rumme. Eller at én institution kunne have en gruppe for den slags problemstillinger. - Nogle institutioner kunne specialisere sig inden for bestemte temaer/vanskeligheder/diagnoser - Der er ønske om kurser eksempelvis inden for ADHD. Og kurser generelt. - Gerne opfølgning af relationskompetence kurserne. - Kunne de gode historier spredes eksempelvis via pædagogiske konsulenter. Interview (pædagog i mildt specialiserede institution) Med hensyn til information om den milde specialisering kom det stille og roligt, og via kurserne blev det indarbejdet. Den milde specialisering er inkluderende, og børnene har godt af, at der bliver set på dem med friske øjne. Det er inkluderende, at der gives særregler til nogle børn, så de ses på de behov de har. De mildt specialiserede børn lærer at være med i gruppen. Men der er af og til nogle børn, som har så store vanskeligheder, at ressourcerne ikke rækker. 13

14 Statusbeskrivelserne er et godt styringsredskab i arbejdet med børnene. Der er gode overleveringsmøder mellem dagpleje og børnehave og skole og børnehave. Ideen med at have nogle bestemte institutioner som mild specialiserede er god, men der kunne være en ide i at have nogle puljetimer når opgaverne bliver for store. Eller en institution til børn med særlig store behov. Forældre til et mildt barn i en mildt specialiseret institution Spørgeskema In/ekskluderende: - Der er ros til personalet, for den indsats der bliver gjort. Af og til kan der dog mangle tid og/eller forståelse for problematikkerne. Den milde specialisering har haft positiv betydning for barnets udvikling. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Nedskæringerne kan mærkes på et travlt personale. - I det store hele fungerer det med handlestrategierne, men der efterlyses viden om mere konkret, hvad det er man gør i institutionen. Men handlestrategierne ser ud til at være brugbare. Forbedringer: - Der er ønske om at få ideer til hvad man kan gøre derhjemme for og med sit barn. Samt ønske om helt konkret information om hvad personalet gør. - Der er mange positive tilkendegivelser i forhold til personalets indsats, og de hensyn og tiltag der tages for det enkelte barn i planlægningen af hverdagen. - Kommentarer om at nedskæringerne kan mærkes. Interview (forældre til et mildt barn i en mildt specialiseret institution) Der var fin information fra den afgivende institution om, hvad den milde specialisering var i den kommende institution. Der kunne stilles spørgsmål, og det har været en stor hjælp. Det opleves at børnene bliver inkluderet, og sønnen til den interviewet er blevet mere rolig efter skiftet til den milde specialisering. Pædagogerne er meget motiveret, og de har kommet med ideer til hvad forældrene kunne gøre hjemme. Det har været godt med statusbeskrivelserne lidt mærkeligt i starten, men nu er det rigtig godt. Tilbuddet har hjulpet rigtig meget. 14

15 Forældre til et alment barn i en mild specialiseret institution Spørgeskema In/ekskluderende: - Der er mange positive tilkendegivelser om, at ens barn lærer meget af at være sammen med børn, der har det vanskeligt på den ene eller anden måde. De øgede ressourcer giver også mulighed for noget mere til de almene børn. Nogle ved ikke hvad den milde specialisering er, og nogle synes deres børn kommer i klemme, fordi der er børn, de er bange for, eller fordi - for mange ressourcer går til de udadreagerende børn. - Nogle af børnene på mild specialiserede pladser fylder meget i hverdagen, så måske er det på bekostning af børnene på de almene pladser, at børnene på de mildt specialiserede pladser får opmærksomheden. Samt den utryghed voldsomme børn kan give. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Det ses positivt at personalet har ekstra uddannelse. Nedskæringerne kan mærkes. - Det er et godt tilbud, men der er børn, som er vanskelige at have i institutionen, på de vilkår der er. Forbedringer: - Det vil være godt med opfølgende kurser og supervision til personalet. Interview (forældre til et alment barn i en mildt specialiseret institution) Der var god information til et forældremøde, så det med mild specialisering blev afmystificeret. I starten var der nogen skepsis, men ikke længere. Alle børn bliver fint inkluderet i institutionen. Det er et godt tilbud. Men ressourcerne skal være der. God ide at alle forældre bliver godt informeret om mild specialisering, ligesom man blev i starten. 15

16 Lederne i de almene institutioner Spørgeskema Information: - Der ønskes mere information, om hvad, er ikke præciseret. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Det kan stadig være vanskeligt at vide hvilke børn der hører ind under mild specialisering. Forbedringer: - Der bør være et mildt specialiseret tilbud i hvert distrikt. - Det er vigtigt at dagplejen får spottet børn med særlige behov, så de kan komme i en mild specialiseret institution fra starten, og dermed undgå institutionsskift. - Der er ønske om at de mildt specialiserede institutioner fortæller om deres arbejde på en temaaften. Interview (leder af almen institution) Når man som almen institution overleverer et barn til mild specialisering, vil det være godt med en opfølgende dialog, om hvordan det går barnet. Kan de ressourcer som børnene i den milde specialisering har række til barnets behov? Hvis barnet starter hos os, og vi så må give det videre til mild specialisering, er det ekskluderende. Der er ønske om enten at få den gamle model fra Nykøbing/Rørvig tilbage, eller også at alle institutioner kunne have mild specialisering. Hvis der er tomme mildt specialiserede pladser, så kunne en pædagog fra institutionen komme ud i en almen institution og lærer fra sig i praksis. Eller man kunne lave et slags ambulancesystem af de ubrugte ressourcer, som så kunne bruges i de almene institutioner, som havde brug for hjælp. Børn og familie, PPR og sundhedsplejen Spørgeskema Information: - Der mangler information om den milde specialisering, men også om procedurerne omkring ordningen og målgruppen. - Information mellem de tværfaglige samarbejdspartnere skal blive bedre, både i forhold til de enkelte sager, men også i forhold til hvilke metoder der bruges. - Der må meget gerne komme noget mere tværfagligt samarbejde. - Der opleves ikke klarhed over, om et barn hører til i et alment eller et mildt tilbud. In/ekskluderende: - Der er meget blandede tilbagemeldinger i forhold til om tilbuddet tilgodeser målet om inklusion og rummelighed. En fare ved at have begrebet mild specialisering er, at det 16

17 flytter fokus fra hvordan barnet kan rummes i den almene institution, til om barnet kan rummes. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Det opleves forskelligt hvordan der arbejdes fra den enkelte milde specialiseret institution til en anden, det kan virke tilfældigt. Der er også kommentarer på, at der arbejdes seriøst med opgaverne i institutionerne. - Med hensyn til styrker og svagheder ved den milde specialisering nævnes det, at det er godt med fælles fokus, der bliver opbygget en viden, der bliver skrevet handleplaner, og det er en fleksibel struktur. Forbedringer: - Der skal løbende uddannelse til for at holde en høj faglighed. - Mulighed for et støttekorps så ressourcen fulgte barnet og ikke institutionen. - Man skal være opmærksom på, om der er for mange børn fra de mildt specialiserede institutioner, der får en mild specialiserede plads, i forhold til børn fra andre institutioner. - Det er vigtigt, at der er en ansvarlig/primær pædagog, som er tovholder for barnet i den milde specialisering. - Den der henviser til visitationsudvalget bør være med til opfølgningsmøde, så rollen er klar er der mere for mig at gøre i denne sag. Interview (sagsbehandler, Børn og Familie) God information om mild specialisering i sin tid til specialrådgivningen. God ordning som betyder, at børn, der har brug for hjælp, kan få det. Som sagsbehandler vil det være fint at komme tidligere ind i billedet så et øget tværfagligt samarbejde i de sager, hvor sagsbehandler også er aktiv. Interview- (psykolog, PPR) Informationen som nyansat var ikke tilstrækkelig, og har selv måtte stykke tingene sammen. Det kunne være en ide at hver afdeling havde samlet den viden, der måtte være relevant for nye medarbejdere. Det ville give et hurtigt overblik, hvilket ville være rart. Tilbuddet kan både være in og ekskluderende. Effekten af mild specialisering ligger i relationskompetencerne hos det pædagogiske personale, at kunne lære at se hvad barnet har brug for. Det er vigtigt at personalet hele tiden holdes ajour, der skal følges op og gives uddannelse, ellers glider det ud i en travl hverdag. Vigtigt med en strategi og statusmøder. Der bør lokalt være en viden og en læring i de milde specialiserede institutioner, og generelt må man tænke emnet ind mere systemisk, måske ved hjælp af LP modellen og skabe de nødvendige forstyrrelser i institutionerne. Det er mere kompetencerne hos personalet, end de tildelte timer det drejer sig om for at kunne tage imod børn med særlige behov. 17

18 Interview (tale-hørekonsulent, PPR) Fik information om mild specialisering fra kollegaer og via pjecen, men vil godt have mere information, samt viden om hvilke kontaktpersoner, der er tilknyttet. Man kan også opliste det tværfaglige netværk med navne m.m. for hvert distrikt i pjecen om de milde institutioner. Det kan være en fin ide at få et samlet billede, hvis det er et barn, man er involveret i et samlet billede, noget systematik, også i forhold til statusbeskrivelsen. Det er svært at se hvilke institutioner, der er mildt specialiseret. Interview (sundhedsplejerske) Informationen har været udmærket. Vil gerne vide noget mere om målgruppen for de børn, der kan få en mild specialiseret plads. Det ses som et inkluderende tilbud, hvor børn får en chance for at starte i eget tempo. Det er vigtigt, at personalet i institutionerne bliver holdt til ilden, hvilket bl.a. gøres med handleplaner. Det er rigtig godt med visitationsudvalget. Der bliver lyttet godt til de indstillinger, der kommer ind, og vi bliver som fagpersoner lyttet til og inviteret med. Der mangler en forbindelse mellem visitationsudvalget og de tværfaglige teams. Det kunne være en ide at organisere de tværfaglige teams efter fagemner og ikke efter distrikter. Det kunne være en ide, at orientere om den milde specialisering ved husmøde i Nykøbing. Det kunne være en ide, om der sad en sundhedsplejerske med i visitationsudvalget. Visitationsudvalget Spørgeskema Information: - Om der kommer information nok om sagen, der skal behandles, afhænger af den pædagogiske beskrivelse. Det kunne være en ide at udvikle et nyt indstillingsskema. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Der er i nogen grad klarhed over hvilket tilbud barnet har brug for. Spørgsmålet er nogle gange om vi har det rigtige tilbud. - Styrkerne ved organiseringen er, at der for de mildt specialiserede institutioner er fælles udgangspunkt med fælles uddannelse og metode i form af statusbeskrivelse. Det skaber et fælles fokus på barnet, når det har en mild specialiseret plads, hvilket er med til at skaber udvikling, da man er opmærksom på at beholde ressourcerne på barnet. Organiseringen giver større mulighed for faglighed/specialisering. - Man risikerer at blive stemplet, når man får en mild specialiseret plads. 18

19 Forbedringer: - Grænserne for graden af vanskeligheder bør italesættes. - Kunne det være en ide med et flyverkorps, som kunne bruges ved behov, men hvor barnet ikke skal flyttes. - Ulemperne er, at der geografisk ikke er nogen mild specialisering i Vig distriktet. - Der mangler mulighed for at graduere mild Specialisering. Nogen børn har behov, der rækker ud over, hvad mild specialisering kan rumme. - Der bør kigges på, om der er børn, som ikke længere behøver en mild specialiseret plads. - Der kunne skabes specialer i de enkelte institutioner. - En Ide er, at hver mildt specialiserede institution laver en beskrivelse af deres styrke, hvad er de kompetente til, hvordan inddrager man forældrene. - Overleveringsmøder bør der udvikles på. Interview (hele visitationsudvalget) Med hensyn til information til og fra visitationsudvalget: - Vi er ikke altid skarpe på, hvad vi gerne vil have at vide om barnet. - Nogen gange er indstillingen tyndt beskrevet, men vi lader tvivlen barnet komme til gode. - Psykologerne får ikke nødvendigvis information om de beslutninger, der træffes i visitationsudvalget. Den milde specialisering opfattes både som in og ekskluderende. Det er inkluderende, når barnet får mulighed for at fungere på lige fod med de andre børn. Det kan være ekskluderende, fordi det kan kræve et skift i barnets tilværelse, hvilket kan være problematisk. Det handler meget om lysten og interessen hos personalet i de mild specialiserede institutioner, det er motivationen her, der bærer det. Det der fungere er, at det kan være fint med en ny start et nyt sted for barnet, det at komme ud af en vant rolle. Det er vigtigt at der tænkes i uddannelse. Der bør være en graduering af Mild specialisering, så ressourcerne svarer til opgaven hos de børn, der kræver mere end en mild specialiseret plads. Der mangler mild specialisering i Vig-distriktet. Når dagplejen sender børn af sted, vil det være godt med et genbesøg. Der kunne være en temaaften hvor fokus var på forskellige arbejdes metoder i de mild specialiserede institutioner, her kunne viden og erfaringer systematiseres. Man kunne etablere et Videnscenter i Grevinge, hvor der kan arbejdes med faglig sparring og fælles problemstillinger og uddannelse. 19

20 Hovedtræk fra spørgeskemaundersøgelsen i 2009 sammenholdt med evalueringen 2011 I 2009 blev der udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse for at give et fingerpeg om, hvorvidt organiseringen mild specialisering var på rette vej. I det følgende er resultatet af undersøgelsen kort sammen holdt med resultatet af evalueringen Hvilke børn? I 2009 fremkom et forholdsvis uklart billede af hvilke børn, der hørte til i den milde specialisering. Hvilket også gælder i evalueringen Begrænsninger? Den milde specialisering havde ikke givet begrænsninger i hverdagens planlægning og havde en positiv betydning for institutionens hverdag (2009). Billedet er stort set det samme i evalueringen (2011), men med en del kommentarer der går på, at når der er børn, der kræver mere end hvad en mild specialiseret plads kan tilbyde, så giver det begrænsninger i hverdagen. Også i 2009 var der børn, man mente havde større behov end hvad en mildt specialiseret plads kunne tilbyde, men behovet er tydeligere i evalueringen Har handlestrategierne nogen betydning? Handlestrategierne havde haft positiv betydning for både personale, børn og forældre. Dette gælder også for evalueringen i dag. Tilfredshed? Blandt forældrene der havde et barn på en mild specialiseret plads, var der positive tilbagemeldinger (2009). Det gælder også ved evalueringen i dag. De fleste forældre var positive i forhold til den milde specialisering, men en gruppe forældre syntes at nogle af børnene på de mild specialiserede pladser var for voldsomme, eller tog for mange ressourcer hos personalet(2009). Det gælder også i evalueringen i dag, men der er et overvejende positivt syn på den milde specialisering. Statistisk materiale Der er udarbejdet statistisk materiale som dækker perioden på følgende områder: 1. Hvor kommer børnene fra førend de får en mild specialiseret plads? Det viser sig, at der i 2008 kom 63 % af børnene(17 børn) fra institutioner, der i forvejen var mild specialiserede. Og dagplejen visiterede 18 % af børnene (5 børn) til den milde specialisering. I 2010 er det 46 % af de mild specialiserede pladser(11 børn), der bruges af børn, der i forvejen går i en mild specialiserede institution. Dagplejen visiterer 46 % af de mildt specialiserede pladser(11 børn). Det viser, at tendensen til at visitere børn til sig selv er faldet, hvilket er positivt. Og dagplejen har skærpet opmærksomheden på, at børnene får det rigtige børnehavetilbud fra starten. 20

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området

Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1

Kernehuset 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13. Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Kernehuset 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Kernehuset Kvalitets- og tilsynsrapport 2013 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø...

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

BMV SÅDAN! Nyborg Kommunale Dagpleje har et ønske om i fællesskab, at prioritere rummelighed som værende en af vores fremtrædende værdier.

BMV SÅDAN! Nyborg Kommunale Dagpleje har et ønske om i fællesskab, at prioritere rummelighed som værende en af vores fremtrædende værdier. fdlægmksæølgjkælfdgkpsldfæ Børneafdelingen, Dagplejen læk BMV SÅDAN! Rådhuset Torvet 1 5800 Nyborg Tlf. 6333 7000 Fax. 6333 7001 nyborg@kommune.dk www.nyborg.dk Børnemiljøvurdering for Nyborg Kommunale

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Forældre som samarbejdspartnere

Forældre som samarbejdspartnere Forældre som samarbejdspartnere Skoleforum d.6.marts 2014 www.ballerup.dk Faktabox - Historik Projektet udspringer af erfaringer fra udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar fra 2005 2010.

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT

DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT DAGPLEJEN OMSORGSSVIGT Forord Dette hæfte er skrevet af dagplejere og en dagplejepædagog i forbindelse med dvd en Mere end bare pasning. Hvert enkelt barn har, når det begynder i dagplejen, sin egen personlighed,

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune

Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole. Langeland Kommune Beskrivelse af lederstillingen ved Skrøbelev Skole: - Familiecenter Flexhuset - Heldagsskole Langeland Kommune Beskrivelse af Skrøbelev Skole Skrøbelev Skole er en ny institution, der startede med heldagsskole

Læs mere

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje

Langeland Dagpleje Virksomhedsbeskrivelse. Virksomhedsbeskrivelse af Langeland Dagpleje af Langeland Dagpleje 1 Indholdsfortegnelse Personale:... 3 Historie:... 3 Geografi:... 3 Målgruppe:... 3 Åbningstider:... 3 Rådhusets åbningstider:... 3 Takst:... 3 Organisatorisk og politisk placering

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Kvalitetsstandard Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 13. december 2012 Område Ydelsens lovgrundlag Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) er en afdeling i velfærdsforvaltningen organiseret under skole-

Læs mere

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats.

Formålet er at se på sammenhænge mellem visiterede ydelser, metoder og indsats. Tilsyn Uanmeldt tilsyn 29. oktober 2014 Bostøtte korpset Leder Mette Raabjerg Tilsynsførende Mia Gry Mortensen Tilsynsførende Hanne Vesterbæk Fogdal Tilsynsførende Pia Bjerring Strandbygaard Tilsynet 2014

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel

Evalueringsrapport. FTF Region Midtjylland. Arbejdsmiljøkonference FTF MIDTJYLLAND. Onsdag d. 5 marts 2008 på Viborg Golf Hotel Evalueringsrapport FTF Region Midtjylland Arbejdsmiljøkonference Onsdag d. marts 8 på Viborg Golf Hotel FTF MIDTJYLLAND c/o Skiveegnens Lærerforening, Østerbro, 78 Skive Tlf.: 97 9, Fax.: 97 7, E-mail:

Læs mere

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø)

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Projekt Forflytning Resultat af spørgeskemaundersøgelse Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Antal besvarelser før-måling: 118 personer Antal besvarelser efter-måling: 106 personer APV

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet.

Ferslev Skole. Inklusion begynder i hovedet. Ferslev Skole Inklusion begynder i hovedet. Handleplan for inklusion Forældreinformation Januar 2013 1 Indledning Inklusion betyder, at alle børn har lov til at gå på distriktsskolen og flere børn kan

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Myretuen, Ryslinge 2013

Myretuen, Ryslinge 2013 Myretuen, Ryslinge 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 2 2. Oplysninger om institutionen... 3 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 4 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen

Informationspjece 2010. Byskovgård. Specialafdelingen Informationspjece 2010 Byskovgård Specialafdelingen Byskovgård Specialafdelingen Søløverne En del af en integreret institution Byskovgård er en integreret børneinstitution med en vuggestueafdeling, en

Læs mere

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport

Gelsted Skoles Kvalitetsrapport AKT Støtteundervisning Forebyggelse Vejledere Trivsel Gelsted Skoles Kvalitetsrapport Gelsted Skoles samlede inklusionsindsats skoleåret 2011-2012 Klasselærerens generelle indsats Klasselærerens arbejde

Læs mere

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde

Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde Social- og Borgerservice Voksenafdelingen, Handicap og Psykiatri Beskrivelse af Myndighedsfunktionens opgaver ved visitation til tilbud på det specialiserede socialområde for voksne September 2012 INDHOLD

Læs mere

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014

Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Mundtlig redegørelse til BUU den 9. januar 2014 Omlægning på handicapområdet - skærpet målgruppe vurdering og anden støtte: bl.a. etablering af A-team Fokuspunkter Beslutning i BUU den 10. oktober 2013

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv

Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Etik og relationer fra et kommunalt perspektiv Nyhedsbrev nr. 2 November 2012 Relationel etik en grundsten til moderne personaleledelse En blæsende og smuk efterårsdag ved de vestsjællandske kyster mødes

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013

Hovedrapport - dagpleje Forældretilfredshed 2013 generated at BeQRious.com Du modtager i løbet af uge 20 et brev med et link til et elektronisk spørgeskema. Husk at deltage, for institutionen med den svarprocent vinder en overraskelse til glæde for hele

Læs mere

Det pædagogiske område. uddannelse2002. Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere

Det pædagogiske område. uddannelse2002. Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere Det pædagogiske område uddannelse2002 Grundlæggende lederuddannelse for dagplejepædagoger og ledere Dagpleje Skab forandring som dagplejepædagog/dagplejeleder seks målrettede kursustilbud i 2002 Dagplejeområdet

Læs mere

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre

Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet

Læs mere

SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISME OMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE

SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISME OMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISME OMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE 2014 ANBEFALINGER VEDR. SAMMENHÆNGSKRAFT PÅ AUTISMEOMRÅDET 0-18 ÅR VIBORG KOMMUNE 2014 Som et resultat af en beslutning på chefmødet I BU den

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO

Handleguide. Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Handleguide Til medarbejdere i Vordingborg Kommunes sundhedspleje, dagpleje, daginstitutioner, skoler og SFO Indhold Forord 3 Model Arbejdsgang/opgaveforløb 4 Den forebyggende indsats 5 Trivselsskema og

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:

4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som: Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej

Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Forældre til børn og unge med handicap - vi hjælper jer på vej Kære forældre Det kan tage tid at få overblik over det nye liv, der melder sig, når man bliver forældre til et barn med handicap. I vil som

Læs mere

En fælles forståelsesramme om børn og unge

En fælles forståelsesramme om børn og unge En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive

Læs mere

Projekt Aktiv Fritid. Forhold og spørgsmål til nærmere belysning?

Projekt Aktiv Fritid. Forhold og spørgsmål til nærmere belysning? Projekt Aktiv Fritid Forhold og spørgsmål til nærmere belysning? Kære deltagere i kick-off mødet omkring projekt Aktiv Fritid. Allerførst vil vi gerne sige tak for alle jeres bidrag i forbindelse med gruppearbejdet.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik

Børn i fællesskab. Sammenhængende børnepolitik Børn i fællesskab Sammenhængende børnepolitik Indledning Denne pjece henvender sig til forældre om det at have børn i fællesskab. Den giver bud på, hvor du kan hente hjælp, og hvad du kan gøre for andre.

Læs mere

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud Områdeinstitution: Børnehusene Langebjerg Institutionens navn og adresse: Langebjerg Klub, Langebjergvej 345, 3050 Humlebæk Dato: 9. december

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik

Sammenhængende børnepolitik Sammenhængende børnepolitik 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Den sammenhængende børnepolitik mål og målgrupper... 3 Det overordnede mål... 3 Hvad kendetegner tilbuddene

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune

Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Albertslund Kommune Albertslund Kommune Albertslund Kommune Kontaktperso n Line Friis Brorholt/Cec ilie Engell Tlf. nr. 43686115/43686 525 Line.friis.brorholt@albertslund.dk/cecilie.engell@alb Mail.: ertslund.dk Skemaet er

Læs mere

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense.

Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Opsamlende rapport vedrørende evaluering af dansk, kultur og kommunikation årgang 0210 5. semester for Pædagoguddannelsen i Odense. Evalueringen er forberedt af Charlotte Jørgensen og DKK faggruppens undervisere.

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet

Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune

Læs mere

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger

Struktur, organisering og arbejdsgange. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Struktur, organisering og arbejdsgange Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012,

Spørgeskema måling af værdigrundlag i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, marts 2012, Spørgsmål vedr. værdigrundlaget i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, foråret 2012 De spørgsmålene på de følgende sider handler om, hvordan værdigrundlaget efterleves i dagligdagen på din arbejdsplads.

Læs mere

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud

Inklusion i Dagtilbud og Skole. Center for Skole og Dagtilbud Inklusion i Dagtilbud og Skole Center for Skole og Dagtilbud 2014 1 Inklusion i Egedal Kommune En vision og strategi om inkluderende fællesskaber Kære læser Du har sikkert haft oplevelser med flere forskellige

Læs mere

At se og høre børn for alvor

At se og høre børn for alvor Reference nummer 42. Aalborg Kommune: Pædagogisk Kvalitetsevaluering. Her kan du læse evalueringen af et udviklingsforløb i Småbørnsområde Nord i Aalborg Kommune. At se og høre børn for alvor Evaluering

Læs mere

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder

Ledelse: Skoleleder / aftaleholder Afdelingsleder med ansvar for administrativ og pædagogisk ledelse af specialklasserne Viceskoleleder Specialklasserække på Ådalsskolen Ådalsskolen er en kommunal folkeskole med ca. 350 elever beliggende i den vestlige del af Syddjurs kommune. På Ådalsskolen er der desuden en specialklasserække, der er

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012.

Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012. Tinglysningsretten Notat om opfølgning på brugerundersøgelsen af Tinglysningsretten fra marts 2012. Administrationen Majsmarken 5 9500 Hobro 8.30-15.00 Tlf. 99 68 58 00 Fax 99 68 58 01 SE. nr. 29-76-76-02

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier

Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Ydelsesbeskrivelse Børne-/ Familiehus Tilbud til 0 til 5 årige og deres familier Bornholms FamilieCenter Børne-/Familiehus 2011 1 Børne-/Familiehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale...

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere