Dok. nr Sag nr Evaluering af mild specialisering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dok. nr. 306-2011-86155 Sag nr. 306-2010-14618. Evaluering af mild specialisering"

Transkript

1 Dok. nr Sag nr Evaluering af mild specialisering

2 Indhold Evaluering mild specialisering år Baggrund... 3 Evalueringens omfang... 3 Sammendrag - tendenser på tværs af de adspurgte grupper... 6 Forhold med stor tilfredshed... 6 Ønsker om forbedringer... 6 Problematikker/anbefalinger til nærmere refleksion... 6 Arbejdsgruppens anbefalinger... 7 Undersøgelsens resultat... 8 Dagplejen (leder, plejepædagoger og dagplejere)... 8 Lederne i de milde specialiserede institutioner Personalet i de milde specialiserede institutioner Forældre til et mildt barn i en mildt specialiseret institution Forældre til et alment barn i en mild specialiseret institution Lederne i de almene institutioner Børn og familie, PPR og sundhedsplejen Visitationsudvalget Hovedtræk fra spørgeskemaundersøgelsen i 2009 sammenholdt med evalueringen Statistisk materiale Konklusion Bilag

3 Evaluering mild specialisering år Baggrund Ved kommunesammenlægningen 2007 eksisterede 3 forskellige modeller for hvordan børn med særlige behov fik hjælp og støtte - én i hver af de tre tidligere kommuner. Byrådet i Odsherred Kommune besluttede at sætte en ny model i søen; Mild specialisering. Ved mild specialisering skal her forstås, at det ikke er institutionen der er specialiseret, men at den kan noget inden for det specialiserede område. En mild specialiseret plads i en børnehave udløser en fuldtidsstilling for hver 5 børn. I dagplejen er der mulighed for at graduere ved at lade ét barn tælle for 2 eller 3 børns pladser. Alle institutioner fik mulighed for at vælge, hvorvidt de ønskede at blive en mild specialiseret institution. Af de som ønskede det, blev der udvalgt 5 institutioner, hvor der bl.a. blev taget hensyn til, om det var en integreret institution, og hvor i kommunen den var placeret. Institutionerne fik tildelt mellem 5 og 10 pladser hver. I alt 48 pladser. Uddannelse af personale For at få et fælles fagligt fundament kom alle personaler i de mildt specialiserede institutioner på kursus 3x3 dage med temaet relationskompetence. Det var vigtigt, at det var relationskompetence der kom i fokus, da det bærende arbejde i pædagogikken og i særdeleshed i arbejdet med børn med særlige behov, er relations arbejde. Kurserne blev holdt af cand.psych. specialist og supervisor Helle Jensen som b. la. har haft meget tæt samarbejde med familieterapeut Jesper Juhl kendt fra tv-programmer. Alle kommunens institutioner fik et 2-dags kursus i analysemetoden Human element. En metode til at analysere behov og adfærd. Det pædagogiske personale fik undervisning, i hvordan man holder fokus på barnets behov, set ud fra barnets konkrete adfærd. Kurset blev afholdt af Cand. Pæd. Psych. Jacqueline Ambolt. Dagplejepædagogerne var med i de to beskrevne forløb, mens dagplejerne har haft deres eget forløb. Nogle dagplejere har specialiseret inden for eksempelvis for tidlig fødte mv. Justering Efter 1 år viste det sig at der ikke var behov for 10 milde specialiserede pladser på Odden, men at der til gengæld manglede pladser i den sydlige del af kommunen. Derfor blev 5 pladser flyttet fra Odden, og der blev etableret en mild specialiseret institution i Fårevejle børnehave. I denne rapport er dagplejen med under betegnelsen institutioner. Evalueringens omfang Formålet med denne evaluering er, at få en tilkendegivelse af tilfredsheden med organiseringen mild specialisering, en tilkendegivelse af hvilken effekt ordningen giver, samt se på eventuelle muligheder for forbedringer af modellen. Kort og godt; fungerer denne model både på det strukturelle og pædagogiske plan? 3

4 Arbejdsgruppe I forbindelse med evalueringen blev der nedsat en arbejdsgruppe. For at sikre at få så mange vinkler med som mulig i evalueringen blev gruppen bredt sammensat af følgende personer: Anette Sørensen, Projekt og Intern Udvikling Anette Haudal, Leder af dagplejen og med i visitationsudvalget på småbørnsområdet Lisbeth Klink Petersen, Leder af en mildt specialiseret institution Lisbeth Mikkelsen, Leder af en almen institution Lone Tams Gildberg, Psykolog PPR og med i visitationsudvalget på småbørnsområdet Lene Nybo Andersen, Tale/hørekonsulent PPR Mia Pultz Andersen, Sagsbehandler og medlem af visitationsudvalget på småbørnsområdet Lotte Froda, Specialpædagogisk konsulent og tovholder i visitationsudvalget på småbørnsområdet Bente Ludvigsen, Pladsanvisningen og sekretær i visitationsudvalget på småbørnsområdet Evalueringsmetode Evalueringen består af en kvantitativ del og en kvalitativ del. Den kvantitative del består af en spørgeskemaundersøgelse, hvor respondenterne ved afkrydsning kunne tilkendegive deres oplevelse af den milde specialisering. Udover svarkategorierne var der efter hvert spørgsmål mulighed for at uddybe det enkelte svar og til sidst i undersøgelsen en mulighed for at skrive frit om mild specialisering. Der blev udarbejdet et spørgeskema til hver af nedennævnte respondentgrupper: Lederen af dagplejen, dagplejepædagoger og dagplejere med mildt specialiserede pladser (udsendt elektronisk) Ledere i de almene børnehaver (udsendt elektronisk) Ledere i de mildt specialiserede børnehaver (udsendt elektronisk) Personale i de milde specialiserede børnehaver (udsendt elektronisk) Forældre til milde børn i mildt specialiserede børnehaver (uddelt i papirform) Forældre til almene børn i mildt specialiserede børnehaver (uddelt i papirform) PPR, sagsbehandlerne i Børn og Familie samt Sundhedsplejen (udsendt elektronisk) Visitationsudvalget på småbørnsområdet (udsendt elektronisk) Med baggrund i resultatet af spørgeskemaundersøgelsen udarbejdede arbejdsgruppen en interviewguide med fokus på følgende temaer: Information Er mild specialisering inkluderende eller ekskluderende? Hvad fungerer god i dag? Og hvad gør ikke? Forslag til ny organisering? Graduering af mild-børnene Ordet er frit hvad har du på hjertet vedr. mild specialisering? 4

5 Den kvantitative del bestod af en række interviews med: En dagplejepædagog En dagplejer med mildt specialiserede pladser En forælder fra dagplejen med barn på en mildt specialiseret plads En forælder fra dagplejen med barn på en almen plads hos en mildt specialiseret dagplejer En leder fra en mildt specialiserede institution En forælder til et mildt barn i en mildt specialiseret institution En forælder til et alment barn i en mildt specialiseret institution En leder fra en almen børnehave En sundhedsplejerske En psykolog En tale-/hørekonsulent En sagsbehandler Hele Visitationsudvalget på småbørnsområdet Ud over den kvantitative og kvalitative undersøgelse er der udarbejdet statistisk materiale, der ligeledes indgår i denne rapport. Svarprocenter Svarprocenterne varierer fra respondentgruppe til respondentgruppe. Udsendt Retur Svarprocent Forældre - mild plads ,8 Forældre - almen plads ,5 Dagplejen (leder + personale) ,0 Ledere - milde institutioner ,7 Ledere - almene institutioner ,1 Personale - milde institutioner ,3 PPR, Familie og Børn og Sundhedsplejen ,9 Det er vanskeligt, at fastsætte en grænse for, hvornår en svarprocent er tilstrækkelig, men jo lavere svarprocent, desto større er risikoen for, at deltagerne i undersøgelsen ikke er repræsentative for den population, som undersøges. Som udgangspunkt skal niveauet helst ligge på omkring 50 %. En lav svarprocent er således ikke i sig selv et problem. Dette afhænger af, om de, der har svaret, er repræsentative for den gruppe, man ønsker at vide noget om. Men alt andet lige øger en lav svarprocent naturligvis risikoen for, at dette ikke er tilfældet. Dog angiver svarene altid indikatorer for undersøgelsens temaer. Samtidig skal det nævnes, at niveauet for besvarelserne fra forældrene er hvad, der generelt ses i forbindelse med tilsvarende undersøgelser. Set i denne sammenhæng er spørgeskemaundersøgelsen suppleret med interviews, dette lige netop for at understøtte resultatet. Dermed betragtes den samlede evaluering som værende valid. 5

6 Sammendrag - tendenser på tværs af de adspurgte grupper Punkterne står i en ikke prioriterede rækkefølge. Forhold med stor tilfredshed 1. Det, at der kommer fokus på barnet, er med til at skabe en positiv udvikling. 2. Statusbeskrivelserne er et godt arbejdsredskab. 3. Det er positivt at børn på mildt specialiserede pladser spejler sig i børnenes adfærd fra de almene pladser. Det er godt at børnene lærer at tage hensyn til børn, der har vanskeligheder. 4. Ros til personalerne for at løfte opgaverne flot. Ønsker om forbedringer 1. Der efterlyses tydeligere skriftlige standarder med hensyn til hvilke børn, der er målgruppen for den milde specialisering. 2. Information til forældrene er fin. Ved information fra den milde specialisering til de almene institutioner savnes der noget, men ikke helt konkret hvad. Ved information til ansatte i administrationscenteret mangler der mulighed for et hurtigt overblik, samt almen information om ordningen. 3. Der er ønske om, at den afgivende institution har mulighed for opfølgende informationer om, hvordan det går barnet i dets nye institution/skole. Med en mødeform som er fastlagt. 4. Der efterlyses specialviden. 5. Der er bredt og stort ønske om kurser, da det er den faglige udvikling der medvirker til at bryde vane pædagogik. Det er ny pædagogisk viden og udvikling der er fundamentet i Mild specialisering. 6. Der mangler en mild specialiseret institution i Vig-distriktet. Problematikker/anbefalinger til nærmere refleksion 1. Der viser sig et behov for at der kan laves en graduering / tildeles flere ressourcer til børn, der tilsyneladende ikke rammer målgruppen for mild specialisering. Her nævnes bl.a. børn som er meget udadreagerende. 2. Alle påpeger at en nedgang på de almindelige ressourcer mærkes meget i institutionerne. 3. Det er tænkningen om børn med særlige behov, altså det at have øje for deres behov, der har betydning for udviklingsmulighederne. 4. Inddrag skolen i forhold til om overgangen mellem børnehave og skole fungerer godt med de ekstra ressourcer, der er i modellen. 5. Det tværfaglige arbejde er meget vigtigt. Dels for at børn med særlige behov kommer i de rigtige institutioner, og dels i det videre arbejde, for at sikre så god en indsats som muligt. 6. Skal der være bestemte krav til de mildt specialiserede institutioner, om hvordan man arbejder? 7. Det er vigtigt at være opmærksom på at mild specialisering er en ordning, hvor alle børns behov bliver tilgodeset. 6

7 8. Kan man forestille sig at nogle institutioner specialiserede sig inden for visse problemstillinger/diagnoser. 9. Kunne man have nogle timer, der kunne bruges til en særlig indsats for nogle børn, der ikke rammer målgruppen mild specialisering. Eller et flyverkorps. 10. De erfaringer som personaler i den milde specialisering har gjort sig, må gerne videreformidles til andre pædagogiske personaler. Arbejdsgruppens anbefalinger Med baggrund i det samlede evalueringsresultat anbefaler arbejdsgruppen, at: Vig-distriktet får en mild specialiseret institution således, at alle distrikter i Odsherred Kommune er dækket. Det er vigtigt, at tilbuddet findes i nærområdet således, at afstanden til tilbuddet ikke bliver for lang for forældrene. Ligeledes af hensyn til at børnene for mulighed for følges videre i f.eks. skole. Disse forhold har stor betydning for, om forældrene siger ja til det visiterede tilbud. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der skal udarbejde målrettet information til de forskellige målgrupper, der er indenfor med mild specialisering. Gruppen udarbejder forslag til kommunikationsplan, hvor aktiviteter samt ansvar for den enkelte aktivitet anføres. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der udarbejder standarder for mild specialisering, herunder en graduering af hvilke børn, der henhører mild specialisering. Dermed tydeliggøres ordningen med hvem, hvad, hvor og hvornår. Der oprettes et netværk/vidensbank for fagpersonerne på børneområdet med henblik på at tilgodese videndeling samt arbejdet med udvikling samt innovative tiltag på det mildt specialiserede område. Der konstant fokuseres på kompetencer og uddannelse vedr. mild specialisering, således at det faglige niveau kan fastholdes og ikke mindst ajourføres i forhold ny viden på området. Ovenstående indsatser skal medvirke til at skabe en åbenhed og en konstant fokusering på, herunder udvikling af, det mildt specialiserede område. 7

8 Undersøgelsens resultat I det følgende fremgår undersøgelsens resultat målgruppe for målgruppe. Dagplejen (leder, plejepædagoger og dagplejere) Spørgeskema Information: - Vil gerne have noget mere information. - Måske skulle der informeres mere ud i systemet om de gode historier. - Det kan være svært at vide hvilke børn der høre til i den milde specialisering. Ved tvivl bruger man visitationsudvalget. In/ekskluderende: - Den milde specialisering giver mulighed for mere fokus på barnet, samt ro, tryghed og omsorg. - Det er i høj grad en inkluderende ordning. Hvad fungerer / fungerer ikke: - Det at få lavet handlestrategier bliver fulgt op af dagplejepædagogerne. Det kunne godt blive bedre. - Handlestrategierne bør følges op, da barnet hele tiden udvikler sig. Det kunne blive bedre. - Som oftest bliver handlestrategierne lavet i samarbejde med forældrene. - Den daglige planlægning er som regel ikke vanskelig, de almene børn deltager bare i det, der er planlagt for barnet på den mild specialiseret plads. - Ulempen ved planlægningen når der er børn på mildt specialiserede pladser er, at man nogle gange ikke kan deltage i de fælles aktiviteter der er. Behøver ikke være et problem. - Der ses i høj grad en positiv udvikling hos børn på mild specialiserede pladser. Forbedringer: - Der er ønske om at vide hvilke dagplejere, der har børn i mild specialisering, samt at kunne hente viden hos dem. - Samarbejdet mellem dagplejen og institutionerne kunne godt udvikles. Fint at kunne dele viden med børnehaverne. - Ønske om kurser og foredrag. - Der er etableret netværksgrupper mellem dagplejerne, som fungerer godt. - Det er en god ordning med mild specialisering i dagplejen (barnet tæller for 2 eller 3 pladser) Interview (dagplejer med mild specialisering) Informationen om mild specialisering kom både mundtligt og skriftligt. Det var dagplejeleder Anette Haudal der informerede. Dagplejerne blev spurgt om de var interesseret i at få børn med særlige behov, og dem der var det hvilke områder de interesserede sig for. Det var vigtigt at det var af interesse, man sagde ja til at tage børn på mild specialiserede pladser, hvilket var godt. Information om den milde specialisering bør være både mundtlig og skriftlig, måske kunne der være en lidt bredere information på kommunens hjemmeside. 8

9 Der er netværksmøde mellem dagplejerne, hvor dagplejepædagogen er med. Det er godt, og her bliver konkrete problemstillinger vendt. Handleplanerne er gode og giver et konkret grundlag. I starten opfattede jeg tilbuddet som ekskluderende havde et barn der talte for 4 og kun ham. Senere fik jeg flere børn, og ser tilbuddet som inkluderende. Det er vigtigt at alle forældre i dagplejehjemmet er informeret om, at der er barn på en mild specialiseret plads. Det betyder at alle er gode til at tage hensyn. Sundhedsplejerskerne er omdrejningspunktet, og det giver en rød tråd i arbejdet med børnene på de mildt specialiserede pladser. Jeg kunne ønske mig at der blev arbejdet endnu mere med handleplanerne, og at ved overgangen til børnehaven kunne der evt. være et standardiseret overleveringsdokument. Af forbedringer kunne nævnes, mere sparring med institutionerne på kryds og tværs. Dagplejerne vil gerne være mere med i det tværfaglige samarbejde. I dagplejen har vi et godt gradueringssystem, hvor et barn kan tælle fra 1 til 4. Det må være fedt at være forældre selv at kunne vælge mellem vuggestue og dagpleje og senere have frit valg mellem institutionerne. Sikkert derfor er der nogle forældre fra Holbæk, der vælger plads her. Interview (dagplejepædagog) Informationen kom fra kollegaer og det skriftlige materiale der er om mild specialisering. Via arbejdet i netværksgrupperne er der arbejdet en del med den milde specialisering, så på den måde ved jeg efterhånden en del om det. Målgruppen skifter hele tiden, og vi dækker et meget bredt felt. Jeg har et godt samarbejde med institutionerne, og det vil være fint at få mere detaljerede oplysninger og kendskab til de mildt specialiserede pladser i børnehaverne. Gerne kendskab til hvordan pædagogerne arbejder mere specifikt. Det er i højeste grad et inkluderende tilbud i dagplejen. Det er unikt og en stor gave at vi kan tilbyde børn at tælle fra 2 til 4 pladser, og dagplejen brænder virkelig for de børn. Det at vi har så rummelig en dagpleje, dét fungerer. Det er et fleksibelt tilbud, som gives i nærmiljøet. Overgangen til børnehave kunne måske blive bedre, det ville være godt med en formel kontakt. Institutionerne kunne sagtens bruge flere timer pr. mild specialiserede plads. Det er oplagt at få opdateret uddannelsen der blev givet til den milde specialisering. 9

10 Forældre i dagplejen, almen plads Spørgeskema - Man mærker ikke, at der er mild t specialiserede pladser i dagplejen. Og det har ikke givet nogen begrænsning i planlægningen af hverdagen. Interview (forældre i dagplejen, almen plads) Informationen om at dagplejen var mild specialiseret kom fra dagplejeren, hvilket er fint, da jeg ikke er så meget til foldere. Det er og skal også være et inkluderende tilbud. I en periode kom dagplejeren ikke så meget ud til fælles arrangementer, da der skulle tages hensyn til et barn. Men det har der ikke været nogen problemer i. Vi har hele tiden været trygge ved tilbuddet og har ingen betænkeligheder haft ved at have vores barn i en mild specialiseret dagpleje. Forældre i dagplejen, mild specialiseret plads Spørgeskema - Det har i høj grad haft en positiv betydning for barnets udvikling at det har en mild specialiseret plads. Der opleves ikke begrænsninger i hverdagens planlægning. - Handlestrategierne opleves som brugbare og anvendelige, men der mangler af og til feedback på hvordan man som forældre kan støtte sit barn hjemme. - Der kan være vanskeligheder når børnene skal i gæstepleje, det er vigtigt at de resultater der er opnået ikke falder til jorden, og at barnet fortsat tæller for mere end én. - Mere uddannelser til dagplejerne. - Ønske om flere tværfaglige netværksmøder. Interview (forældre i dagplejen, mild specialiseret plads) Det var et bevidst valg at få vores barn i dagpleje, trods det at lægerne anbefalede vuggestue. Der har været meget stor imødekommenhed, og vi har været utrolig glade for tilbuddet. Der har været taget højde for de ting vores barn havde brug for. Der har været fysio- og ergoterapeut i dagplejen og de andre børn har også ville træne med. Dagplejen har været med mig på kursus om mit barns handicap. Det har været vanskeligt med gæstedagpleje, der har ikke været nogen der kunne tage ham, da han talte for mange pladser. Ellers har det fungeret rigtig godt, og vi har ikke kunnet ønske det anderledes. 10

11 Lederne i de milde specialiserede institutioner Spørgeskema Information: - Lederne føler sig godt informeret om den milde specialisering. - I forhold til om det er tydeligt, hvilke børn der kan indstilles til mild specialisering, efterlyses der nogle mere tydelige skriftlige standarder. In/ ekskluderende: - Hvorvidt mild specialisering tilgodeser målet om inklusion og rummelighed, finder lederne at det gør det. Men hvis et barn har brug for mere end det, som en mild specialiseret plads kan tilbyde, så er det vanskeligt med rummelighed og inklusion. - Det er måske mere tænkningen om rummelighed og inklusion, der har betydning, end det er selve den måde den milde specialisering er organiseret på. Hvad fungerer/fungerer ikke: - I forhold til de handlestrategier, der laves på de børn der har en mild specialiseret plads, synes de fleste at de er anvendelige. - Med hensyn til om det har positiv betydning for planlægningen af dagligdagen, eller om det giver begrænsninger at være mild specialiseret institution, påpeges det, at det kommer an på, om målgruppen er ramt rigtigt. Er målgruppen rigtig har det oftest positiv betydning, men rummer nogle af de mild specialiserede pladser børn, der kræver mere end en mild specialiseret plads kan tilbyde, så får det negativ betydning for planlægningen. - Den milde specialisering er med til at skabe en positiv udvikling for barnet, da der kommer fokus på barnets problemstillinger. - Det er godt, at der laves statusbeskrivelser, da det giver en rød tråd i arbejdet. - Ved en mild specialiseret plads følger der ressourcer med ved overgang til skolestart. Det har tit en positiv effekt, men afhænger meget af hvilken skole overgangen sker til. - Det kunne være interessant at spørge skolen om deres udbytte af disse overgange. - Der er vidensdeling mellem nogle institutioner og mellem alle de mild specialiserede institutioner på tværs ved bl.a. Fyraftensarrangementer. Derudover sker der vidensdeling ved netværksmøder. - Langt de fleste mener, de har de kvalifikationer der skal til for at udføre arbejdet omkring mild specialisering. Der kunne godt være nogle kurser om f.eks. autisme. - Der er et godt fokus på videreudvikling af kompetencer inden for mild specialisering, hvor de mødeformer og metoder der er etableret bruges og udvikles. Forbedringer: - Der er behov for opfølgning på kurserne i relationskompetence for at fastholde og udvikle metoden. Kurser i LP modellen, Theraplay og inden for diagnoseområdet ønskes. - Der ønskes mere tid fra andre fagpersoner til supervision af pædagogerne. - Der sættes spørgsmålstegn ved om visitationsudvalget er for stort. - Skal der være bestemte krav til strukturen i de mildt specialiserede institutioner. - Det kan mærkes, at der er skåret i ressourcerne i institutionerne. - Det er en god ide at kunne graduere en mild specialiseret plads, da der er nogle børn, der har behov for meget mere hjælp og støtte end en mild specialiseret plads kan tilbyde. 11

12 Interview (leder af mildt specialiserede institution) Informationen fra forvaltningen kom drypvis i opstartsfasen, hvilket var lidt frustrerende. I forhold til at informere forældrene om den milde specialisering i børnehaven, så er det et fast punkt ved velkomst til børnehaven. Mild specialisering ses som inkluderende, men når målgruppen af børn rækker ud over hvad ressourcerne magter inden for mild specialisering, så er det ikke længere inkluderende. Det gode ved mild specialisering er, at det er en forebyggende indsats, og de børn der eksempelvis er udadreagerende kan spejle sig i de almene børn og derved lære sig nogle nye handlemuligheder. Det timetal der følger med den milde organisering, bruges varieret alt efter hvilket behov det enkelte barn har. I nogle perioder får barnet flere ressourcer og et intensivt forløb og i andre perioder færre. Organiseringen Mild specialisering fungerer godt, og det er fint med systematik bl.a. via statusbeskrivelser. Men organiseringen har sine mangler, når børnene har større behov end mild specialisering. Ved overlevering til skolen opleves et positivt samarbejde, men det kunne være en god ide at lave et opfølgende møde nogle måneder efter skolestart. Hvis barnet har vanskeligheder i skolen kan børnehaven bidrage med deres erfaringer for, hvordan man bedst hjælper barnet. Personalet i de milde specialiserede institutioner Spørgeskema Information: - I forhold til informationen om mild specialisering, er informationen ok, men der kan være spørgsmål i forhold til hvilke børn, der hører til i den milde specialisering. Nogle børn har større behov end hvad mild specialisering kan dække. Der er sikkert nogle forældre til børn på almene pladser, der ikke er godt nok informeret om hvad mild specialisering er. - Ønske om mere skarphed i forhold til hvilke børn der skal have en mild specialiseret plads. Hvad er målgruppen? In/eksklusion: - Mild specialisering er en model, som giver inklusion, hvor børn i den milde specialisering lærer af børn i det almene og omvendt, og de skal tage hensyn til hinanden. - Tit opleves det, at det at få en mild specialiseret plads kan være med til at bryde den negative opfattelse af barnet. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Der mangler ressourcer generelt. Og især ved de børn der kræver mere en end mild specialiseret plads. - De generelle ressourcer er meget knappe. - Handlestrategierne er gode at have, dog kan det give følelse af magtesløshed, når strategierne ikke kan føres ud i livet pga. manglende ressourcer. - Der ønskes at få bygget noget mere på det man allerede ved og kursus i handleplaner. 12

13 - Handlestrategierne er anvendelige. Men når der er travlt i hverdagen, kommer man til at køre på rutinen. Handlestrategierne giver mening, men ved de børn der kræver særlig meget, er det rigtig svært. - Overordnet opleves handlestrategierne som meget brugbare. - Det at der er fælles fokus på en problemstilling skaber positiv udvikling. - Forældrene kender til handlestrategierne, men måske mest som information. - Den fælles uddannelse har været med til at give en god fælles forståelse for rummelighed. Men når hverdagen skal planlægges, kan det være vanskeligt, hvis der er et eller flere børn der kræver mere end hvad den milde specialisering kan tilbyde. Så trækkes der mange ressourcer ud til det enkelte barn, som gør det vanskeligt at få den øvrige planlægning til at hænge sammen. Ligeledes kan det være svært at komme ud af huset, hvis der er børn, der kræver for mange ressourcer, når man er ude. - Spontaniteten kan nogle gange forsvinde, da der skal tages særlige hensyn. - Man kan få dårlig samvittighed over for børn på almene pladser, når megen tid går med de mild specialiserede. - Behovene hos børn i den milde specialisering og i det almene kan godt tilgodeses, men der kan være en tendens til at børnene på de mildt specialiserede pladser får den første opmærksomhed, især når der er travlt. Forbedringer: - De børn der har behov for mere end en mild specialiseret plads får ikke deres behov dækket. - Det er det samme omdrejningspunkt for, om der ses en positiv udvikling hos børn på mild specialiserede pladser. Hos de børn der rammer målgruppen ses en positiv udvikling, ikke hos de børn der er uden for målgruppen. - Ved overgang til skolen er det godt med mulighed for den lange overlevering, det giver mulighed for at give skolen så komplet et billede af barnet som muligt. - Der kunne være en fast procedure for overlevering både til almen skole og specialskole. Man kunne spørge skolen, om ideen var god. - Der ønskes flere ressourcer til de børn der har særlige behov, der er større end, hvad mild specialisering kan rumme. Eller at én institution kunne have en gruppe for den slags problemstillinger. - Nogle institutioner kunne specialisere sig inden for bestemte temaer/vanskeligheder/diagnoser - Der er ønske om kurser eksempelvis inden for ADHD. Og kurser generelt. - Gerne opfølgning af relationskompetence kurserne. - Kunne de gode historier spredes eksempelvis via pædagogiske konsulenter. Interview (pædagog i mildt specialiserede institution) Med hensyn til information om den milde specialisering kom det stille og roligt, og via kurserne blev det indarbejdet. Den milde specialisering er inkluderende, og børnene har godt af, at der bliver set på dem med friske øjne. Det er inkluderende, at der gives særregler til nogle børn, så de ses på de behov de har. De mildt specialiserede børn lærer at være med i gruppen. Men der er af og til nogle børn, som har så store vanskeligheder, at ressourcerne ikke rækker. 13

14 Statusbeskrivelserne er et godt styringsredskab i arbejdet med børnene. Der er gode overleveringsmøder mellem dagpleje og børnehave og skole og børnehave. Ideen med at have nogle bestemte institutioner som mild specialiserede er god, men der kunne være en ide i at have nogle puljetimer når opgaverne bliver for store. Eller en institution til børn med særlig store behov. Forældre til et mildt barn i en mildt specialiseret institution Spørgeskema In/ekskluderende: - Der er ros til personalet, for den indsats der bliver gjort. Af og til kan der dog mangle tid og/eller forståelse for problematikkerne. Den milde specialisering har haft positiv betydning for barnets udvikling. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Nedskæringerne kan mærkes på et travlt personale. - I det store hele fungerer det med handlestrategierne, men der efterlyses viden om mere konkret, hvad det er man gør i institutionen. Men handlestrategierne ser ud til at være brugbare. Forbedringer: - Der er ønske om at få ideer til hvad man kan gøre derhjemme for og med sit barn. Samt ønske om helt konkret information om hvad personalet gør. - Der er mange positive tilkendegivelser i forhold til personalets indsats, og de hensyn og tiltag der tages for det enkelte barn i planlægningen af hverdagen. - Kommentarer om at nedskæringerne kan mærkes. Interview (forældre til et mildt barn i en mildt specialiseret institution) Der var fin information fra den afgivende institution om, hvad den milde specialisering var i den kommende institution. Der kunne stilles spørgsmål, og det har været en stor hjælp. Det opleves at børnene bliver inkluderet, og sønnen til den interviewet er blevet mere rolig efter skiftet til den milde specialisering. Pædagogerne er meget motiveret, og de har kommet med ideer til hvad forældrene kunne gøre hjemme. Det har været godt med statusbeskrivelserne lidt mærkeligt i starten, men nu er det rigtig godt. Tilbuddet har hjulpet rigtig meget. 14

15 Forældre til et alment barn i en mild specialiseret institution Spørgeskema In/ekskluderende: - Der er mange positive tilkendegivelser om, at ens barn lærer meget af at være sammen med børn, der har det vanskeligt på den ene eller anden måde. De øgede ressourcer giver også mulighed for noget mere til de almene børn. Nogle ved ikke hvad den milde specialisering er, og nogle synes deres børn kommer i klemme, fordi der er børn, de er bange for, eller fordi - for mange ressourcer går til de udadreagerende børn. - Nogle af børnene på mild specialiserede pladser fylder meget i hverdagen, så måske er det på bekostning af børnene på de almene pladser, at børnene på de mildt specialiserede pladser får opmærksomheden. Samt den utryghed voldsomme børn kan give. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Det ses positivt at personalet har ekstra uddannelse. Nedskæringerne kan mærkes. - Det er et godt tilbud, men der er børn, som er vanskelige at have i institutionen, på de vilkår der er. Forbedringer: - Det vil være godt med opfølgende kurser og supervision til personalet. Interview (forældre til et alment barn i en mildt specialiseret institution) Der var god information til et forældremøde, så det med mild specialisering blev afmystificeret. I starten var der nogen skepsis, men ikke længere. Alle børn bliver fint inkluderet i institutionen. Det er et godt tilbud. Men ressourcerne skal være der. God ide at alle forældre bliver godt informeret om mild specialisering, ligesom man blev i starten. 15

16 Lederne i de almene institutioner Spørgeskema Information: - Der ønskes mere information, om hvad, er ikke præciseret. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Det kan stadig være vanskeligt at vide hvilke børn der hører ind under mild specialisering. Forbedringer: - Der bør være et mildt specialiseret tilbud i hvert distrikt. - Det er vigtigt at dagplejen får spottet børn med særlige behov, så de kan komme i en mild specialiseret institution fra starten, og dermed undgå institutionsskift. - Der er ønske om at de mildt specialiserede institutioner fortæller om deres arbejde på en temaaften. Interview (leder af almen institution) Når man som almen institution overleverer et barn til mild specialisering, vil det være godt med en opfølgende dialog, om hvordan det går barnet. Kan de ressourcer som børnene i den milde specialisering har række til barnets behov? Hvis barnet starter hos os, og vi så må give det videre til mild specialisering, er det ekskluderende. Der er ønske om enten at få den gamle model fra Nykøbing/Rørvig tilbage, eller også at alle institutioner kunne have mild specialisering. Hvis der er tomme mildt specialiserede pladser, så kunne en pædagog fra institutionen komme ud i en almen institution og lærer fra sig i praksis. Eller man kunne lave et slags ambulancesystem af de ubrugte ressourcer, som så kunne bruges i de almene institutioner, som havde brug for hjælp. Børn og familie, PPR og sundhedsplejen Spørgeskema Information: - Der mangler information om den milde specialisering, men også om procedurerne omkring ordningen og målgruppen. - Information mellem de tværfaglige samarbejdspartnere skal blive bedre, både i forhold til de enkelte sager, men også i forhold til hvilke metoder der bruges. - Der må meget gerne komme noget mere tværfagligt samarbejde. - Der opleves ikke klarhed over, om et barn hører til i et alment eller et mildt tilbud. In/ekskluderende: - Der er meget blandede tilbagemeldinger i forhold til om tilbuddet tilgodeser målet om inklusion og rummelighed. En fare ved at have begrebet mild specialisering er, at det 16

17 flytter fokus fra hvordan barnet kan rummes i den almene institution, til om barnet kan rummes. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Det opleves forskelligt hvordan der arbejdes fra den enkelte milde specialiseret institution til en anden, det kan virke tilfældigt. Der er også kommentarer på, at der arbejdes seriøst med opgaverne i institutionerne. - Med hensyn til styrker og svagheder ved den milde specialisering nævnes det, at det er godt med fælles fokus, der bliver opbygget en viden, der bliver skrevet handleplaner, og det er en fleksibel struktur. Forbedringer: - Der skal løbende uddannelse til for at holde en høj faglighed. - Mulighed for et støttekorps så ressourcen fulgte barnet og ikke institutionen. - Man skal være opmærksom på, om der er for mange børn fra de mildt specialiserede institutioner, der får en mild specialiserede plads, i forhold til børn fra andre institutioner. - Det er vigtigt, at der er en ansvarlig/primær pædagog, som er tovholder for barnet i den milde specialisering. - Den der henviser til visitationsudvalget bør være med til opfølgningsmøde, så rollen er klar er der mere for mig at gøre i denne sag. Interview (sagsbehandler, Børn og Familie) God information om mild specialisering i sin tid til specialrådgivningen. God ordning som betyder, at børn, der har brug for hjælp, kan få det. Som sagsbehandler vil det være fint at komme tidligere ind i billedet så et øget tværfagligt samarbejde i de sager, hvor sagsbehandler også er aktiv. Interview- (psykolog, PPR) Informationen som nyansat var ikke tilstrækkelig, og har selv måtte stykke tingene sammen. Det kunne være en ide at hver afdeling havde samlet den viden, der måtte være relevant for nye medarbejdere. Det ville give et hurtigt overblik, hvilket ville være rart. Tilbuddet kan både være in og ekskluderende. Effekten af mild specialisering ligger i relationskompetencerne hos det pædagogiske personale, at kunne lære at se hvad barnet har brug for. Det er vigtigt at personalet hele tiden holdes ajour, der skal følges op og gives uddannelse, ellers glider det ud i en travl hverdag. Vigtigt med en strategi og statusmøder. Der bør lokalt være en viden og en læring i de milde specialiserede institutioner, og generelt må man tænke emnet ind mere systemisk, måske ved hjælp af LP modellen og skabe de nødvendige forstyrrelser i institutionerne. Det er mere kompetencerne hos personalet, end de tildelte timer det drejer sig om for at kunne tage imod børn med særlige behov. 17

18 Interview (tale-hørekonsulent, PPR) Fik information om mild specialisering fra kollegaer og via pjecen, men vil godt have mere information, samt viden om hvilke kontaktpersoner, der er tilknyttet. Man kan også opliste det tværfaglige netværk med navne m.m. for hvert distrikt i pjecen om de milde institutioner. Det kan være en fin ide at få et samlet billede, hvis det er et barn, man er involveret i et samlet billede, noget systematik, også i forhold til statusbeskrivelsen. Det er svært at se hvilke institutioner, der er mildt specialiseret. Interview (sundhedsplejerske) Informationen har været udmærket. Vil gerne vide noget mere om målgruppen for de børn, der kan få en mild specialiseret plads. Det ses som et inkluderende tilbud, hvor børn får en chance for at starte i eget tempo. Det er vigtigt, at personalet i institutionerne bliver holdt til ilden, hvilket bl.a. gøres med handleplaner. Det er rigtig godt med visitationsudvalget. Der bliver lyttet godt til de indstillinger, der kommer ind, og vi bliver som fagpersoner lyttet til og inviteret med. Der mangler en forbindelse mellem visitationsudvalget og de tværfaglige teams. Det kunne være en ide at organisere de tværfaglige teams efter fagemner og ikke efter distrikter. Det kunne være en ide, at orientere om den milde specialisering ved husmøde i Nykøbing. Det kunne være en ide, om der sad en sundhedsplejerske med i visitationsudvalget. Visitationsudvalget Spørgeskema Information: - Om der kommer information nok om sagen, der skal behandles, afhænger af den pædagogiske beskrivelse. Det kunne være en ide at udvikle et nyt indstillingsskema. Hvad fungerer/fungerer ikke: - Der er i nogen grad klarhed over hvilket tilbud barnet har brug for. Spørgsmålet er nogle gange om vi har det rigtige tilbud. - Styrkerne ved organiseringen er, at der for de mildt specialiserede institutioner er fælles udgangspunkt med fælles uddannelse og metode i form af statusbeskrivelse. Det skaber et fælles fokus på barnet, når det har en mild specialiseret plads, hvilket er med til at skaber udvikling, da man er opmærksom på at beholde ressourcerne på barnet. Organiseringen giver større mulighed for faglighed/specialisering. - Man risikerer at blive stemplet, når man får en mild specialiseret plads. 18

19 Forbedringer: - Grænserne for graden af vanskeligheder bør italesættes. - Kunne det være en ide med et flyverkorps, som kunne bruges ved behov, men hvor barnet ikke skal flyttes. - Ulemperne er, at der geografisk ikke er nogen mild specialisering i Vig distriktet. - Der mangler mulighed for at graduere mild Specialisering. Nogen børn har behov, der rækker ud over, hvad mild specialisering kan rumme. - Der bør kigges på, om der er børn, som ikke længere behøver en mild specialiseret plads. - Der kunne skabes specialer i de enkelte institutioner. - En Ide er, at hver mildt specialiserede institution laver en beskrivelse af deres styrke, hvad er de kompetente til, hvordan inddrager man forældrene. - Overleveringsmøder bør der udvikles på. Interview (hele visitationsudvalget) Med hensyn til information til og fra visitationsudvalget: - Vi er ikke altid skarpe på, hvad vi gerne vil have at vide om barnet. - Nogen gange er indstillingen tyndt beskrevet, men vi lader tvivlen barnet komme til gode. - Psykologerne får ikke nødvendigvis information om de beslutninger, der træffes i visitationsudvalget. Den milde specialisering opfattes både som in og ekskluderende. Det er inkluderende, når barnet får mulighed for at fungere på lige fod med de andre børn. Det kan være ekskluderende, fordi det kan kræve et skift i barnets tilværelse, hvilket kan være problematisk. Det handler meget om lysten og interessen hos personalet i de mild specialiserede institutioner, det er motivationen her, der bærer det. Det der fungere er, at det kan være fint med en ny start et nyt sted for barnet, det at komme ud af en vant rolle. Det er vigtigt at der tænkes i uddannelse. Der bør være en graduering af Mild specialisering, så ressourcerne svarer til opgaven hos de børn, der kræver mere end en mild specialiseret plads. Der mangler mild specialisering i Vig-distriktet. Når dagplejen sender børn af sted, vil det være godt med et genbesøg. Der kunne være en temaaften hvor fokus var på forskellige arbejdes metoder i de mild specialiserede institutioner, her kunne viden og erfaringer systematiseres. Man kunne etablere et Videnscenter i Grevinge, hvor der kan arbejdes med faglig sparring og fælles problemstillinger og uddannelse. 19

20 Hovedtræk fra spørgeskemaundersøgelsen i 2009 sammenholdt med evalueringen 2011 I 2009 blev der udarbejdet en spørgeskemaundersøgelse for at give et fingerpeg om, hvorvidt organiseringen mild specialisering var på rette vej. I det følgende er resultatet af undersøgelsen kort sammen holdt med resultatet af evalueringen Hvilke børn? I 2009 fremkom et forholdsvis uklart billede af hvilke børn, der hørte til i den milde specialisering. Hvilket også gælder i evalueringen Begrænsninger? Den milde specialisering havde ikke givet begrænsninger i hverdagens planlægning og havde en positiv betydning for institutionens hverdag (2009). Billedet er stort set det samme i evalueringen (2011), men med en del kommentarer der går på, at når der er børn, der kræver mere end hvad en mild specialiseret plads kan tilbyde, så giver det begrænsninger i hverdagen. Også i 2009 var der børn, man mente havde større behov end hvad en mildt specialiseret plads kunne tilbyde, men behovet er tydeligere i evalueringen Har handlestrategierne nogen betydning? Handlestrategierne havde haft positiv betydning for både personale, børn og forældre. Dette gælder også for evalueringen i dag. Tilfredshed? Blandt forældrene der havde et barn på en mild specialiseret plads, var der positive tilbagemeldinger (2009). Det gælder også ved evalueringen i dag. De fleste forældre var positive i forhold til den milde specialisering, men en gruppe forældre syntes at nogle af børnene på de mild specialiserede pladser var for voldsomme, eller tog for mange ressourcer hos personalet(2009). Det gælder også i evalueringen i dag, men der er et overvejende positivt syn på den milde specialisering. Statistisk materiale Der er udarbejdet statistisk materiale som dækker perioden på følgende områder: 1. Hvor kommer børnene fra førend de får en mild specialiseret plads? Det viser sig, at der i 2008 kom 63 % af børnene(17 børn) fra institutioner, der i forvejen var mild specialiserede. Og dagplejen visiterede 18 % af børnene (5 børn) til den milde specialisering. I 2010 er det 46 % af de mild specialiserede pladser(11 børn), der bruges af børn, der i forvejen går i en mild specialiserede institution. Dagplejen visiterer 46 % af de mildt specialiserede pladser(11 børn). Det viser, at tendensen til at visitere børn til sig selv er faldet, hvilket er positivt. Og dagplejen har skærpet opmærksomheden på, at børnene får det rigtige børnehavetilbud fra starten. 20

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune

Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune Kortlægning af den specialpædagogiske bistand til småbørn i Skive Kommune - Målgruppe, ydelse, proces og bevilling Specialpædagogisk bistand til småbørn Ét af formålene med dagtilbudsloven er at forebygge

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning

Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Brugertilfredshedsundersøgelse Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udarbejdet af: Jakob Vejlø, PPR Børne- og Ungerådgivningen Dato: 1-1-11 Sagsid.: Version nr.: 1 1 Indledning Børne- og Ungerådgivningen

Læs mere

Inklusion i dagtilbud

Inklusion i dagtilbud 7. februar 2014 Inklusion i dagtilbud FOA gennemførte i efteråret 2013 en undersøgelse af inklusion af børn med særlige behov blandt 1284 medlemmer i daginstitutioner, SFO er/fritidshjem, dagplejen og

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Sammenhængende Børnepolitik

Sammenhængende Børnepolitik Sammenhængende Børnepolitik Brønderslev Kommune 1. udgave 1.12.200 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 1.1. 1.2. 1.. 1.4. Baggrund Udarbejdelse og godkendelse Afgrænsning og sammenhæng til andre politikker

Læs mere

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen

Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Notat Dato 4. marts 2013 MEB Side 1 af 9 Undersøgelse: Det specialiserede socialområde efter kommunalreformen Socialpædagogernes Landsforbund (SL), HK kommunal og Dansk Socialrådgiverforening (DS) har

Læs mere

NOTAT. Medudvalget og områdeforældrebestyrelsen ønsker at udtale følgende:

NOTAT. Medudvalget og områdeforældrebestyrelsen ønsker at udtale følgende: Høringssvar fra Områdeforældrebestyrelsen og Medudvalget ved, vedr. rapport om analyse af særlige tilbud indenfor dagtilbudsområdet DATO 8. oktober 2012 SAGSNR. Områdeforældrebestyrelsen og Medudvalget

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE

PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE PROCEDURE FOR OMGÆNGERE BØRNEHAVE OG INDSKOLINGEN HERNING KOMMUNE August 2015 Indhold Definition på omgængere... 3 Hvad gør dagtilbuddet?... 3 Procedure ift. et barn, der vender tilbage til børnehaven

Læs mere

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:

Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet

Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT 21-03-2007 Bilag 3: Udkast til retningslinjer for PPRs og SR-specials praksis på småbørnsområdet Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 1 2. Retningslinjer

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen.

Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. Notat vedr. brugerundersøgelse 2011 i Familieafdelingen. 1. Indledning. 1.1. Familieafdelingen. Familieafdelingen i Svendborg Kommune tager sig af sager om børn og unge, der kræver særlig støtte. Familieafdelingen

Læs mere

Forældre til børn med handicap

Forældre til børn med handicap Forældre til børn med handicap - vi hjælper jer på vej. Indhold Familierådgivningen, Handicapgruppen...3 Sundhedsplejerskerne...4 Tale/hørepædagogerne, PPR...5 Ergo/Fysioterapeuterne, PPR...6 Psykologerne,

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012

Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Brugertilfredshedsundersøgelse 2012 Dagplejen 2 Indholdsfortegnelse Baggrund s.4 Mål s.4 Metode s.4 Opfølgning s.5 Sammenligninger med andre kommuner s.5 Svarprocenten s.5 Undersøgelsens konklusioner s.5

Læs mere

SÅDAN ER VI ORGANISERET

SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET SÅDAN ER VI ORGANISERET I dette kapitel vil vi kort introducere dig for organiseringen af det tværfaglige samarbejde i Børneog Familieforvaltningen i Jammerbugt Kommune. Du vil

Læs mere

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats

Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge

Læs mere

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN

DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN DAGTILBUD OG UDDANNELSE TIL ANSATTE DER ARBEJDER MED FLERSPROGEDE BØRN TILBUD TIL FLERSPROGEDE BØRN I Odsherred Kommune ønsker vi, at vores flersprogede børn og familier får de bedst mulige betingelser

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov Formål og baggrund Børn med særlige behov Ramme for indsats og ekstra ressourcer Med afsæt i sloven 4, stk. 2 og Esbjerg Kommunes Børn og Ungepolitik arbejder ud fra en inkluderende tilgang. kan efter

Læs mere

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år

LEVs børneterapeuter. - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år LEVs børneterapeuter - en service til forældre med udviklingshæmmede børn i alderen 0 7 år Det er en skelsættende begivenhed at få et udviklingshæmmet barn. For mange forældre betyder det en voldsom ændring

Læs mere

Platanhaven. Platanhavens pædagogiske profil

Platanhaven. Platanhavens pædagogiske profil Platanhaven Platanhavens pædagogiske profil 1 I forbindelse med ansættelser, afskedigelser, medarbejdersamtaler mm. har Platanhaven i samarbejde mellem ledelse og tillidsrepræsentanter udarbejdet en Pædagogisk

Læs mere

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion 1 21-06-2010 N O TAT Kvantitative indikatorer (nøgletal) om tidlig opsporing og inklusion De kvantitative indikatorer (nøgletal) er blevet udarbejdet i samarbejde mellem KL og 10 kommuner i projektet Udsatte

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen

Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen Evaluering af dagtilbudssocialrådgiverfunktionen 1. Aktviteter... 3 1.1 Overordnet aktivitet... 3 1.2 Familierådgivningsforløb... 3 1.3 Konsultationer/faglig sparring... 6 2. Tilfredshed... 7 2.1 Tilfredshed

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper

Evaluering af Projekt. En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Evaluering af Projekt Et godt Hverdagsliv En sundhedsfremmende tilgang i mødet med borgeren, ved en tidlig indsats af terapeut og hjælper Visitationsafdelingen og Hjemmepleje Vest August 2010 1 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov

Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Holstebro Kommune Visitationsudvalget Dag- og Fritidstilbud Vejledning for ansøgning og tildeling af støtte til børn med særlige behov Udarbejdet af visitationsudvalget i 2012 Revideret nov. 2013 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats

Notat. Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Notat Fokus på børns sproglige udvikling - mål og rammer for sprogvurdering af 3-årige og den sprogunderstøttende indsats Krav til sprogvurdering og sprogunderstøttende indsats Sprogvurderinger af 3-årige

Læs mere

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion

N O TAT. Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion N O TAT Spørgeskema om tidlig opsporing og inklusion Spørgeskemaet er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem KL og de 10 projektkommuner i projekt Udsatte børn i dagtilbud. Herudover har vi fået sparring

Læs mere

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011

Kejserdal. Uanmeldt tilsyn 2011 Kejserdal Uanmeldt tilsyn 2011 CareGroup 15-06-2011 Indledning... 3 Baggrund for tilsyn:... 3 Metode og kommentarer til metoden... 3 Tilsynets samlede vurdering... 4 Vurdering... 4 Tilsynets anbefalinger...

Læs mere

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov

syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov syddjurs.dk Tilbud til børn med særlige udviklingsbehov Specialpædagogisk Team Drivhuset 2 Specialpædagogisk Team er en del af den tidlige og forebyggende indsats på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn,

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015

Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 Analyse af brugerundersøgelse på integrationsområdet 2015 I forbindelse med drifts- og udviklingsaftalen 2015 udarbejdes en brugerundersøgelse på integrationsområdet. Brugerundersøgelsen har til formål

Læs mere

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud

Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Spiregruppen, Bremdal Dagtilbud Indledning. Spiregruppen er Struer Kommunes specialtilbud til børn i 3 6 års alderen, undtagelsesvis også 0 3 års alderen. Specialgruppen er organiseret i henhold til Dagtilbudsloven,

Læs mere

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud

Dato? What? Why? How? Who? Kendskab til børn i supplerende skoletilbud. Kendskab til børn i specialundervisningstilbud Dato? What? Why? How? Who? Visitationsdrøftelser lokalt på skolerne. Hele året. Det aftales lokalt hvor ofte man mødes. Samarbejde læringskonsulent og inklusionsmedarbejder. Læringskonsulent holder faste

Læs mere

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen.

Det er arbejdsgruppens vurdering at tværfaglige grupper væsentlig kan bidrage til at styrke den forebyggende og tidlige indsats over for målgruppen. Forslag 11 Organisering af det tværfaglige samarbejde Beskrivelse Som led i formulering af delpolitikken for børn og unge med særlige behov, har en arbejdsgruppe på tværs af direktørområderne Børn og Unge

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse.

Spørgeskemaundersøgelsen er en meget afgørende del af det samlede projekt og vi sætter derfor meget stor pris på din besvarelse. Projekt 'Udsatte børn i dagtilbud' Din kommune er én ud af 10 kommuner, der indgår i et samarbejdsprojekt med KL om tidlig opsporing og inklusion af udsatte børn i dagtilbud. Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune

Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune Inklusionsstrategi for skolevæsenet i Frederiksberg Kommune 1. Indledning Frederiksberg Kommune har som mål, at flest mulige børn skal inkluderes i almenområdet fremfor at blive henvist til særlige specialtilbud.

Læs mere

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget

Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej Mørkøv. Tilsyn foretaget Tilsynsrapport for Mørkøv Børnehus Ringstedvej 43 4440 Mørkøv Tilsyn foretaget 23.05.2016 Tilsyn foretaget af Deltagere ved tilsynet Pædagogisk Udviklingskonsulent Rikke Nyvang Mail: rikny@holb.dk Tlf:

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse

Kejserdal. Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse Kejserdal Anmeldt tilsyn/brugerundersøgelse CareGroup 20-01-2011 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Indhold og metoder... 3 3. Samlet vurdering og anbefaling... 3 3.1. vurdering... 3 4. De unges

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?

1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Principper for støtte til børn og unge og deres familier

Principper for støtte til børn og unge og deres familier Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til

Læs mere

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde:

Hvis det kun er en afdeling, angiv da afdelingens navn og/eller ansvarsområde: TilmeldingNNS Status Aktiv Dokument-id 014.38M.512 Afsluttet den Sagsnummer 003.21M.511 Sagsbehandler Morten Outzen Larsen Sagstitel Den kommunale Dagpleje - Org.nr. 37100, Ministeriets journalnr. 8261-0066

Læs mere

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år

Faglig dialogguide ved tilsynsbesøg i almen- og specialdagtilbud 0-18 år Pædagogisk tilsyn i KKFO Børneborgen d. 2.6.2014 Tilstede: KKFO leder Nicole Pehrson & Souschef Tina Ong. Pædagogisk konsulent: Jesper Roos Nielsen. Det er ikke et mål at enheder og inst. befinder sig

Læs mere

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune

Inklusion fra mål til virkelighed. Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune Inklusion fra mål til virkelighed Christine Brochdorf, børne- og velfærdsdirektør i Hvidovre Kommune 1 Det vil jeg fortælle om De mange blik på inklusion Er inklusion synd for børn? Kvalitetsløft på skoleområdet

Læs mere

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29

Inklusionsundersøgelse. Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Inklusionsundersøgelse Allerød Hørsholm Lærerforening Kreds 29 Elever med særlige behov Er der i dine klasser elever med faglige, sociale eller adfærdsmæssige problemer? Har du elever i dine klasser, som

Læs mere

Evaluering af brugerkvaliteten på småbørnsområdet Resume Sundhedsplejen Mariagerfjord Kommune 2010

Evaluering af brugerkvaliteten på småbørnsområdet Resume Sundhedsplejen Mariagerfjord Kommune 2010 Evaluering af brugerkvaliteten på småbørnsområdet Resume Sundhedsplejen Mariagerfjord Kommune 2010 Udarbejdet af Lone Rosenberg Sørensen i samarbejde med ledende sundhedsplejerske Pia Ballentin 1 Resumé

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap

Årsrapport for 2012 Voksen Handicap Årsrapport for 2012 Voksen Handicap Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn: Organisationen Hjemmestøtte, afd. Støttecenteret for senhjerneskadede Agtrupvej 111, 6000 Kolding Lederens navn: Marianne Ries

Læs mere

Evaluering af Videnscentret Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013

Evaluering af Videnscentret Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013 Familieafdelingen. Svendborg Kommune Medio marts 2013 Samlet evaluering af kommunale samarbejdspartnerne, biologiske forældre og plejeforældrene 1 Forord Formålet med evalueringen er: - At belyse Videnscentrets

Læs mere

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013

NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 Velfærd Familie og Børn Sagsnr. 197704 Brevid. 1680118 Ref. PIWI Dir. tlf. 46 31 59 62 piawi@roskilde.dk NOTAT: Evaluering af socialrådgivere på skoler og daginstitutioner, maj 2013 29. maj 2013 Resume

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Allerød Kommune Dagtilbud

Allerød Kommune Dagtilbud Udvidede åbningstider Allerød Kommune Dagtilbud 1 Indledning Undersøgelsen er udarbejdet på baggrund af kommissorium om Behov for dagtilbud med udvidede åbningstider. For at inddrage så mange forældre

Læs mere

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN.

Egenevaluering - slutrapport, Glade Børn 26. februar 2015 SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN. SLUTEVALUERINGSRAPPORT FOR EGENEVALUERING PROJEKT GLADE BØRN Kolding Kommune 1 Indhold Indledning... 3 Opstart af projektet... 3 Brug af ICDP i dagligdagen... 3 Samarbejde... 5 Møder i projektgruppen...

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Krudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13

Krudtuglen 2013. Kvalitets- og tilsynsrapport. Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Krudtuglen 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse

Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse N O TAT Inspirationspapir til den lokale dialog om indikatorer (nøgletal) og resultaterne af spørgeskemaundersøgelse I projektet Udsatte børn i dagtilbud har deltagerne udviklet flere redskaber, der kan

Læs mere

Sagsgange og handleguides for dagplejen.

Sagsgange og handleguides for dagplejen. Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles

Læs mere

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue

Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Tilsynsnotat Kernehuset børnehave og vuggestue Faaborg-Midtfyn Kommune skal ifølge lovgivningen føre tilsyn i kommunens dagtilbud og dagpleje. Tilsynsforpligtelsen retter sig både mod det indholdsmæssige

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering

Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet

Læs mere

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet

Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune Marts 2014 Håkon Grunnet Evaluering: Læring for alle Favrskov Kommune 2013-15 27. Marts 2014 Håkon Grunnet Kurser. Surveys udsendelser mv. Hold nr. Datoer kursus. Udsendelse spm.-skema: udsendt 1. gang (a) Rykker Udsendelse spm.

Læs mere

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted

LIV via dialog. Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Bilag 8 Særrapport - analyse - statistik vedrørende efterfødselsreaktioner i Thisted Forarbejde 1989-1994: Samarbejdsprojekt Trivsel i familien I denne periode arbejdede jordemødrene/sundhedsplejerskerne

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende

Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn

Læs mere

Statusrapport om inklusion

Statusrapport om inklusion Statusrapport om inklusion Rebild Kommune Dagtilbudsområdet TILRETTET VERSION 19.09.12 Indhold Forord 3 1 Status på arbejdet med inklusion 5 2 Rådgivning og vejledning 6 3 Kompetencer 11 4 Fælles retning

Læs mere

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Synscenter Refsnæs

De pårørende har ordet Kommentarsamling for pårørende til beboere på Synscenter Refsnæs De pårørende har ordet 2012 Kommentarsamling for pårørende til beboere på Indledning Denne kommentarsamling indeholder de kommentarer, som de pårørende har givet i forbindelse med gennemførelsen af pårørendeundersøgelsen

Læs mere

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08

ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 ÅRSRAPPORTER Dato 18.09.08 Forslag til politiske indsatsområder og spørgsmål i relation hertil inden for Børn og Familie: Dagpleje: Politisk indsatsområde 1: Den Røde tråd 1. Beskriv kort jeres samarbejde

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter

Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Evaluering af samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter Samarbejdet mellem læsevejledere og læsekonsulenter er i sommeren 2016 blevet evalueret gennem et digitalt spørgeskema udsendt til læsevejlederne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge

Indsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med.

86 procent af medlemmerne oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. 26. februar 2015 Ulighed blandt børn 86 procent af FOAs medlemmer, som arbejder med børn under 6 år, oplever social og økonomisk ulighed blandt de børn, de arbejder med. Det viser en undersøgelse, som

Læs mere

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø)

Projekt Forflytning. Resultat af spørgeskemaundersøgelse. Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Projekt Forflytning Resultat af spørgeskemaundersøgelse Konsolideret resultat (Køge, Næstved, Roskilde & Sorø) Antal besvarelser før-måling: 118 personer Antal besvarelser efter-måling: 106 personer APV

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart.

De gode overgange. Børnehave - skole. Samtaler med alle kommende skolebørns forældre afvikles i børnehaven i løbet af efteråret inden skolestart. Breve til kommende forældre i eget skoledistrikt Tidspunkt: Inden Web-indskrivningen starter. Formål: At byde nye forældre velkomne og fortælle om indskrivningen. Ansvarlig: Skolen. Samtaler i børnehaven

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere