Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus
|
|
|
- Carl Laursen
- 1 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fagteamsamarbejde og matematikvejledning Arne Mogensen, Læreruddannelsen i Aarhus UVM s ekspertarbejdsgruppe i matematik: Der mangler viden om, hvordan faglærerne har organiseret sig i fagteam i matematik på skolerne, hvad de arbejder med, hvordan de arbejder med målstyret undervisning (Fælles Mål), hvad de mødes om, hvor meget tid der afsættes til fagteam samarbejdet Undervisningsministeriet har derfor igangsat en kortlægning af fagteamorganiseringen og udvikling af understøttende materiale til fagteamets samarbejde.
2 Udvalgte resultater om fagteam og matematikvejledning Overraskelser Store variationer Flest team har ingen eller kun kort tid til samarbejde 50+ % har en vejleder Men kun 55 % af dem har passende rammer Anbefalinger Hold flere fagteammøder Få ledelsens opbakning Få en (PD )uddannelse (mange har / er i gang) Arbejdsbeskrivelse! Efterse teamarbejdet (jf. et godt samarbejde )
3 Fagteam er ikke en entydig størrelse? Alle matematiklærere på en skole Et team for både en skoles begyndertrin, mellemtrin og afsluttende trin. Eller en noget mindre gruppe undervisere (måske blot 4 lærere), evt. fordi man højest kan indgå i to fagteam. Hvilke resurser, opgaver og vurderinger har fagteamet? Data fra: SurveyXact (950 respondenter) Interviews (9 fagteam)
4 Kortlægning (kvantitativ) Udvikle spørgeskema, høre ekspertgruppen Pilotafprøvning Henvendelse til skoleledere SurveyXact skema til vejledere Statistik fra survey Adresser Ledersvar "Vejledere" "Vejleder" svar Kommunale folkeskoler Private og frie grundskoler Efterskoler Andet 7 I alt
5 Har skolen et fagteam i matematik? (dvs. en gruppe lærere, der samarbejder om relevante forhold for skolens matematikundervisning)
6 Hvor stor en andel af skolens matematiklærere er med i et fagteam i matematik?
7 Hvor mange arbejdstimer har hvert medlem af fagteamet til dette arbejde i indeværende skoleår?
8 Hvor enig er du i følgende udsagn? Fagteamet beskæftiger sig især med materialeindkøb og økonomi
9 Hvor enig er du i følgende udsagn? Fagteamet samarbejder ofte om planlægning, gennemførelse og/eller evaluering af undervisning
10 Hvor enig er du i følgende udsagn? Fagteamsamarbejdet har stor betydning i forhold til at implementere Fælles Mål
11 Hvor enig er du i følgende udsagn? Der er et passende forhold mellem tiden afsat til fagteamets arbejde og de opgaver, som er væsentlige for at sikre kvalitet og udvikling af skolens matematikundervisning
12 Hvor har fagteamet haft en væsentlig betydning for skolens matematikundervisning?
13 Matematikvejleder / koordinator / En matematikvejleder vejleder kolleger om matematikundervisning. På nogle skoler kaldes det noget andet. Arbejdet er ikke altid beskrevet, men kan også være klart afgrænset. Vi ved mere nu om resurser opgaver vurderinger
14 Har skolen en matematikvejleder? Rambøll undersøgelse april folkeskoler, 729 svarede Ca. 50 % af dem havde en matematikvejleder
15 Hvilken uddannelse har skolens matematikvejleder?
16 Hvilke funktioner har skolens matematikvejleder? (sæt gerne flere krydser)
17 Andet Videndeling og pædagogisk sparring Holde orden og indkalde til møder Tovholder i projekt tidlig matematikindsats Deltage i årlige årgangskonferencer, deltage i møder med kommunens andre matematikvejledere, testansvarlig Sætte ny viden om matematikundervisning på skolens dagsorden Fingren på pulsen i forhold til nyt fra Fink Vejlede ledelse og forældre Planlægge brugen af IT Deltage i skolen ressourcecenter og kommunalt netværk Opfølgning på nationale test med årgangsteamene Samarbejde omkring mundtlige prøveoplæg.
18 Hvor enig er du i følgende udsagn? Matematikvejlederens funktion er hovedsageligt at lede fagteammøder samt administrere fagets økonomi og post
19 Hvor enig er du i følgende udsagn? Matematikvejlederen understøtter ofte nye initiativer for at udvikle skolens matematikundervisning
20 Hvor enig er du i følgende udsagn? Der er et passende forhold mellem tiden afsat til arbejdet som matematikvejleder og de opgaver, som er væsentlige for udviklingen af skolens matematikundervisning
21 Hvor enig er du i følgende udsagn? Matematikvejlederen har stor betydning for implementering af Fælles Mål
22 Hvor mange arbejdstimer er der tildelt en matematikvejleder, koordinator eller lign. i dette skoleår?
23 Hvilken betydning har ledelsen for din mulighed for at udføre vejledning, koordinering o. lign.?
24 Er der tilfredsstillende vilkår for arbejdet som vejleder/ressourceperson på din skole?
25 Ja, fordi der i år er givet mange timer Jeg har meget frie hænder. Jeg har ledelsens fulde tillid Er i gang med at blive uddannet Det sikrer en sammenhængende og koordineret undervisning fra klassetrin til klassetrin Der bakkes godt omkring arbejdet Fordi det er spændende arbejde og en gavnlig indsats for faget, men der er ikke nok tid Ledelsen tager ambitionerne om bedre matematikresultater alvorligt
26 Nej, fordi Tiden ikke er der Mangler uddannelse For få ressourcer til at løse vejlednings, og udviklingsdelen Der er ikke præciseret målsætninger der handler om at udvikle faget eller vejlede, Det er svært at få samarbejdet med de andre matematiklærere i gang, når der ikke er givet tid til vejledning og de kurser og tiltag til samarbejde med CVU, som jeg har forsøgt Modsat dansk/læsevejledere har vi andre vejledere ikke tid til indsats i undervisning Rammerne er for uklare
27 Er der aftalt en arbejdsbeskrivelse med skolens ledelse for matematikvejlederen/ressourcepersonen?
28 Er der mulighed for, at matematikvejlederen løbende kan hente inspiration uden for skolen via deltagelse i kurser, konferencer o.l.?
29 Er du med i et matematikvejledernetværk for flere skoler?
30 Kortlægning (kvalitativ, interviews i ni fagteam) Hvordan er organisation og aftaler omkring jeres fagteamsamarbejde? Er der afsat tid / lavet arbejdsbeskrivelse til deltagelsen? Hvem deltager? Er der mødepligt? Konsekvens ved manglende tilstedevær? Struktur på møder? Hvem er ordstyrer? Laver dagsorden? Indkalder? Referat? Noget I vil ændre/forbedre, hvis I kan?
31 Hvad siger lærerne om det gode fagteam? Skovly Det er også fordi det foregår i en god ånd. Altså det er den vej igennem at jeg vil ikke sige at man tør mere men at man vil stille sin professionalisme ind og sige det skal være endnu bedre end det her. (22:48) Ravnsholt Der er en faglig tryghed ved, at man godt kan være usikker på noget, og det er der plads til og man kan opleve frustrationer og så får man hjælp. (11:52) Trekroner Jeg synes stemningen er god. Jeg synes folk er åbne omkring problematikker, som de oplever i dagligdagen. (8:20) Det er derfor man gider at komme, det er for at få noget. (28:25)
32 Inspiration fra forskning? Hvad siger forskning om det gode team? Tingleff skriver (i Teamsamarbejdets dynamiske stabilitet En kulturhistorisk analyse af læreres læring i team, UCC 2012): at jo mere teamet bekræfter hinanden i, at man har det godt sammen, des vanskeligere bliver det for teamet at introducere et fælles arbejde om elevernes læring. Det ikke at have fælles fodslag i teamet, forstået som sammenfaldende faglige overbevisninger, opleves om en udfordring af de sociale relationer.
33 Hattie skriver ( Synlig læring for lærere. Dafolo 2014): Planlægning kan foregå på mange måder, men den mest effektive er, når lærere arbejder sammen om at udvikle planer og kommer frem til en fælles forståelse af, hvad der er værd at undervise i, samarbejder om at forstå hinandens udfordringer og fremskridt og arbejder sammen om at evaluere deres planers virkning på elevernes resultater. (s. 73) At dele en fælles forståelse af progression er den mest afgørende succesfaktor for enhver skole. (s. 107) Den fælles planlægning af lektionerne hører blandt de arbejdsopgaver med størst sandsynlighed for at gøre en markant positiv forskel for elevernes læring. (s. 115)
34 Workshop spørgsmål (side 14) Hvornår rykker et samarbejde mellem matematiklærere? 1. Beskriv en situation i jeres fagteam, der har været særlig udbytterig. Konkretiser: Hvad gjorde du? Hvad gjorde dine fagkollegaer? 2. Hvilke muligheder og begrænsninger ser du som matematikvejleder, for at udvikle konkrete og situationsbundne spørgsmål fra kolleger til mere generelle problemstillinger i fagteamet? 3. Hvilke muligheder og begrænsninger ser du i at være fælles om forberedelse, undervisning og/eller efterbehandling. Giv et eksempel på en metode, der kunne gøre det interessant og udbytterigt?
35 Med i hæftet er også To modeller til analyse af det lokale arbejde på skolen, der tilbyder hver sit spejl på arbejdet i fagteam. Et kollegialt minikursus om undersøgelse og eksperimenter i tre faser. Dvs. ét eksempel på, hvordan man lokalt kan programsætte fagdidaktik udvikling med en lokal tovholder. Kort beskrivelse af sigte og udformning af lesson study (lektionsstudier) som ramme for kollegial, faglig sparring Oplæg til tre forskellige drøftelser i fagteam: Målfastsættelse, Kompetencer og Evaluering
36 Og der kommer mere på EMU en
Torsdag d. 7. november 2013
Torsdag d. 7. november 2013 Nyt fra ministeriet klaus.fink@uvm.dk Side 1 Hvad viser dette? 1 2 3 klaus.fink@uvm.dk Side 2 Den mundtlige gruppeprøve Beskikkede censorer: Det er gået godt Men der er stadig
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres
Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune.
Systematisk evaluering af Dansk, Matematik og Elevtrivsel i Struer Kommune. Styregruppen består af: Pia Weedfald Hansen (deltager i første møde) Bente Larsson, viceskoleleder Østre Skole René Stefansen,
- i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet
Spørgeskemaundersøgelse - II del - i forbindelse med din skoles deltagelse i demonstrationsskoleprojektet Anden del sætter fokus på: Din arbejdsuge Din kompetenceudvikling Din skole Hensigten med denne
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013
Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for
Løbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1
Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side
Projektbeskrivelse. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Naturfag. (Matematik medtænkes her som en del af det naturfaglige område.)
Side 1 af 5 Naturfag Skolens navn: H. C. Andersen Skolen Skoleår: 2008 2009 Indledning Formålet med denne selvevaluering er at undersøge status og visioner for skolens indsats på det naturfaglige område
Matematik og målfastsættelse
Matematik og målfastsættelse Målfastsættelse, feedforward og evaluering i matematik, oplæg og drøftelse 1 Problemløsning s e k s + s e k s t o l v 2 Punkter Målfastsættelse af undervisning i matematik
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring
Metoder til udvikling i fagteams og netværk herunder kollegial faglig sparring Aarhus Modul 4 er det sidste modul, designet efter QUEST-rytmen, i projektets første fase, implementerings fasen. Kursets
Skole- og fagudvikling gennem fagteam
Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December
Der er kun brugt data for de lærere, som har besvaret både baseline og endline, dvs. data har panelstruktur.
Generel information Følgende er deskriptiv statistik over de spørgeskemaer, som er blevet sendt til lærerne. Der er kun brugt data for de lærere, som har besvaret både baseline og endline, dvs. data har
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip
Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip 2011 Tabelrapport til Undervisningsdifferentiering
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere
Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET
Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE
ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.
Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning
Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen
Teamsamarbejde påp Hummeltofteskolen Rammebetingelser for teamsamarbejde Skolen udarbejder egne rammer for teamsamarbejde, som skal være v klart defineret og anerkendt. Rammerne skal indeholde: Etiske
Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet
FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune
Folkeskolereform 2014 Vordingborg Kommune Forord I forbindelse med processen omkring implementering af Folkeskolereformen 2014 i Vordingborg Kommune har vi haft en proces i gang siden november 2013. På
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling
Ud af skolen Kvalificeret brug af eksterne læringsmiljøer - i fagteam udvikling Birthe Bitsch Mogensen Koordinator for Midtjylland Birgitte Pontoppidan Lektor Dagens program Den Åbne skole Hvad kan temahæftet?
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2015/2016 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Læsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV
MÅLSTYRET UNDERVISNING I ET SKOLELEDERPERSPEKTIV - MED ET SÆRLIGT BLIK PÅ DATAINFORMERET LÆRINGSLEDELSE Souschef Martin Trangbæk Jensen Højmeskolen HØJMESKOLEN Indsatser 2015: Digitalt understøttede læringsmål
Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag
Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00
Ressourcecenteret hvem er vi? Ressourcecenterets målsætning
Ressourcecenteret hvem er vi? Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter er et fagligt team og forum bestående af skolens afdelings og ressourcecenterleder, specialundervisningslærere, dansk som andetsprogslærere,
Drejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisningsmidler i folkeskolen. Tabelrapport for spørgeskemadata
Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata Anvendelse, vurdering og prioritering af undervisnings i folkeskolen Tabelrapport for spørgeskemadata
Læringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Skoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016
Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Konference for matematikvejledere og andre ressourcepersoner
for matematikvejledere og andre ressourcepersoner 26. maj 2014 i Odense Congress Center 1 Indholdsfortegnelse Velkommen til konference for matematikvejledere Forord 3 Undervisningsministeriet Hvorfor konference
1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen
Det handler om 1. Reformens nationale mål og Fælles Mål forpligter og ændrer arbejdet på skolen og i kommunen 2. Elevernes progression er afhængig af god faglig ledelse 3. Data om faglighed og trivsel
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007
Udviklingsplan for Virum Skole 2005-2007 Plan for målsætning og evaluering IKT-udvikling de fysiske rammer Udvikling af en målsætnings- og evalueringskultur Børne- og Fritidsudvalget i Lyngby-Taarbæk Kommune
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål
Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages
Teamsamarbejde og vejledning. SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC
Teamsamarbejde og vejledning SommerUni 2015 Læringslaboratorium 3/8-2015 Britta Vejen, UCC Skoleudvikling kræver fælles læreprocesser Som fx kan bestå af strukturerede samtaler i professionelle fællesskaber
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter
Sankt Annæ Skoles Ressourcecenter Ressourcecenteret hvem er vi? På Sankt Annæ Skole er vi optaget af at give børnene de bedste rammer og muligheder for læring og trivsel. Ressourcecenteret varetager således
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015
Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015
Evaluering af skolens samlede undervisning samt opfølgningsplan 2014/2015 Hvert år opstilles en evalueringsform og metode, hvor et særligt område på Stubbekøbing efterskole evalueres. I 14/15 evaluerede
Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love
23. januar 2014 Til Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Høringssvar til forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af
Der er kun brugt data for de lærere, som har besvaret både baseline og endline, dvs. data har panelstruktur.
Generel information Følgende er deskriptiv statistik over de spørgeskemaer, som er blevet sendt til lærerne. Der er kun brugt data for de lærere, som har besvaret både baseline og endline, dvs. data har
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport lærere
Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport lærere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse EVA gennemførte
Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER
Uddannelsesplan Hørby Efterskole LÆR SOM DU ER Grundoplysninger: Navn Hørby Efterskole Adresse Snedkergaardsvej 11, 9300 Sæby Telefon 98466300 Mail he@hoerbyefterskole.dk Webadresse www.hørbyefterskole.dk
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Nordbyskolens evalueringsplan
Nordbyskolens evalueringsplan Evalueringsform Beskrivelse Ansvarlig Hvornår Årsplaner Årsplanen tager udgangspunkt i fagenes fælles mål (http://ffm.emu.dk/) Lærere Årsplanen er tilgængelig i personale-
Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen
Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner i folkeskolen 2009 Tabelrapport til undersøgelsen af særlige ressourcepersoner
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Forslag fra arbejdsgruppe 7:
Forslag fra arbejdsgruppe 7: - En målstyret skole Marts 2015 Billeder: Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune
Handleplan for kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Haderslev Kommune Indledning Handleplanen tager afsæt i Kvalitetsrapporten 2012/13 og skal set som en løbende proces i kvalitetsudviklingen af folkeskolerne
Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle. Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud
Referat møde i gruppen om Dokumentation og forskning, DSPR, Torsdag d. 27/8 kl. 10-15 Sukkertoppen, Vejle Deltagere: Lea, Mette, Ruth, Lisbeth, Knud Dagsorden: Emne Indhold OBS = at der skal handles af
Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring
Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14
Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:
UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase
Skovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
På vej mod folkeskolereformen marts 2014
Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen
&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold
Psykisk arbejdsmiljø Arbejdets organisering Først kommer der en række spørgsmål om kravene til dit arbejde, samt arbejdets organisering og indhold - Hvor ofte har du tid nok til dine arbejdsopgaver? Psykisk
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015
UNDERVISNINGSEVALUERING GLAMSBJERG EFTERSKOLE 2014/2015 Gitte Jørgensen Indhold: Krav til evaluering Rammer for evaluering Evalueringsplan Opfølgningsplan Evaluering af danskundervisningen Konklusion Krav
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Matematik handleplan i Frederikssund Kommune
1 Indholdsfortegnelse Matematik handleplan i Frederikssund Kommune 2016-2018...3 Indsatsområder...4 Dagtilbud...5 Matematisk opmærksomhed (MO) i dagtilbud på 0-6 års området...5 Skolen...7 Skoleleder og
Holddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Idræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Elevernes læring Kerneydelsen 2015-16
Fælles Mål/ Synlig læring Impactcoaches Læringssamtaler Skolens værdigrundlag Proces igangsat for skolens interessenter Skoledagens organisering Motion og bevægelse Understøttende Undervisning Ny skemastruktur
FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE
Anita Monnerup Pedersen 15.04 2013 FORLØB OM AKTIONSBASERET LÆRING I HOLBÆK KOMMUNE PROJEKTBESKRIVELSE FOR SKOLEÅRET AUGUST 2013- JUNI 2014 Denne projektbeskrivelse indeholder en beskrivelse af: 1. Kursusforløb
Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole
Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne
Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen
Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER
FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres
Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN
Evaluering af skolens samlede undervisning EVALUERINGSPLAN Evalueringshjul planen er vejledende forstået på den måde, at evaluering må foretages, når den er relevant. Der kan løbende opstå behov for evaluering
Uddannelsesplan. Voel skole som læreruddannelsessted. Viceskoleleder og praktikkoordinator Henrik Nilsson Ravn: Tlf. nr ,
Højgaardsvej 4, 8600 Silkeborg TLF. 89702854 voel.skole@silkeborg.dk www.voel-skole.skoleporten.dk Uddannelsesplan Voel skole som læreruddannelsessted Viceskoleleder og praktikkoordinator Henrik Nilsson
Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering
#BREVFLET# Click here to enter text. Skema til afrapportering Skoler Juni 2014 Skoleforvaltningen Godthåbsgade 8 9400 Nørresundby skole-kultur@aalborg.dk Init.: lkc Afrapportering temagruppe 5 - Evaluering
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Udvikling af faglærerteam
80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,
ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden
ALLE MED skole og hjem et partnerskab d. 10. marts 2015 Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden Udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune i samarbejde med zoomstory Uddybning
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012
Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger
Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder
Forberedelsestid Understøttende undervisning Undervisning Hvad skal jeg lave næste skoleår? et hjælpepapir til drøftelse af din opgaveoversig med din leder Gribskov Lærerkreds og Gribskov Kommune er blevet
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier
