overvejer, om man kan være venner med et kunstmuseum...?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "overvejer, om man kan være venner med et kunstmuseum...?"

Transkript

1 overvejer, om man kan være venner med et kunstmuseum...? Kunstmuseets dilemmaer på facebook Katrine Damkjær IT University Copenhagen Digital Design og Kommunikation 2. November 2009 Vejledere: Lone Malmborg og Morten Gade

2 Summary As the title, "considering whether it is possible to be friends with an art museum...? - The art museums dilemmas on facebook" indicates, this thesis treats museums appearance on the social networking site facebook. As an explorative field study the thesis investigates the Danish state-subsidised art museums use and understanding of facebook. Facebook has within recent years reached great popularity in Denmark with over Danish registered profiles. An increasing number of the Danish state-subsidised art museums have created profiles on facebook to reach out to new potential users. However, the art museums mainly use facebook as a marketing channel to announce exhibitions and events. They do not open up for a dialog with the users, and tend to communicate to the users then rather with the users. In this sense they do not use facebook on the terms of the media, as well as the full potential facebook offers. On facebook the art museums enter a prosumerculture where the users have become co-producers of the content on the art museums facebook profiles. However, because of the art museums use and understanding of facebook this prosumerculture is artificially. To establish an active prosumerculture on facebook the art museum has to be par with the users to establish a social relation, create objects of sociality to create dialogical content and to integrate the media in the museum. These aspects create several dilemmas for the art museums, which can explain the art museums hesitating use of facebook. Three dilemmas, which are prevailing on facebook are a social relation with the users, dialogical content and media converges. The dilemmas occur between the media and the art museum as institution. Facebook hereby questions the foundation of the art museum and its role in our society. In relation to the current movements with in the art institution, facebook can be seen as a catalyst. Movements appearing in a shift from an exhibition-centred to a visitor-centred art museum with new museology and in a shift from an art museum based on enlightenment to experience with the current Danish cultural experience economy. The thesis concludes that the art museums have to handle these dilemmas to get the full potential out of facebook and furthermore, that the art museums have to open up for a prosumerculture to remain relevant in our contemporary society.

3 Indhold Tabeller og Figurer iii 1 Introduktion Problemfelt og afgrænsning Problemstilling Metode og Teori Videnskabsteoretisk ramme Undersøgelsesmetoder Registreringsundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Kvalitativ caseanalyse Kvalitative interviews Teori Medieoptik Kunstmuseets rum og tid Social software og de nye prosumers Social software og Web Brugerne som prosumers Sociale netværkstjenester og facebook Kunstmuseernes tilstedeværelse på facebook Tilstedeværelse i sociale netværkstjenester Markedsføring frem for dialog Manglende ressourcer Anvendelse af facebook Community størrelse og vækst Aktivitetsniveau og interaktion med brugerne Opdatering af applikationer Mediesyn Sammenfatning

4 Indhold ii 5 Kunstmuseet i en prosumerkultur Udvælgelse af cases Aktiv prosumerkultur: Arken Kunstmuseet på niveau med brugerne Det transparente kunstmuseum Kunstmuseet som socialt objekt Mediet integreret i den museale praksis Begrænset prosumerkultur: Statens Museum for Kunst Ulige relation med brugerne Markedsføring frem for brugerne Manglende socialt objekt Manglende integration af mediet Sammenfatning Kunstmuseets dilemmaer på facebook Dilemma I: Social relation med brugerne Dilemma II: Dialogisk indhold Dilemma III: Mediekonvergens Sammenfatning Kunstmuseet i forandring Paradigmeskift fra samling til brugerne Perspektiv med udenlandske kunstmuseer Fra vidensinstitution til oplevelsesinstitution Fra ekspert- til amatørkultur? Konklusion 80 9 Perspektivering 83 Litteratur 85 Bilagsliste 90

5 Tabeller og Figurer Tabeller 4.1 Oversigt over danske statsanerkendte kunstmuseers tilstedeværelse i social netværkstjenester (sidst opdateret den ) Figurer 4.1 Danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer på facebook (Egne data) Louisiana Museum for Moderne Kunst på facebook (Egne data).. 37

6 KAPITEL 1 Introduktion Flere af landets ledende kunstinstitutioner har indenfor de sidste to år tilmeldt sig facebook og andre sociale netværkstjenester som myspace, youtube og flickr. At danske kunstmuseer sætter både tid og ressourcer af til en satsning i sociale medier, kan ikke gå ubemærket forbi. Inden for de sidste to år er populariteten af online sociale netværkstjenester i Danmark vokset markant. Ifølge DR medieforskning brugte danskerne sammenlagt sidste år ca. 12% af deres samlede tid på Internettet i sociale netværk med facebook som frontløber (DR Medieforskning;2009). Antallet af danske facebook profiler er tilsvarende steget ifølge WeMind fra til på blot et år fra januar 2008 til januar 2009 dvs. en stigning på ca. 600% (www.wemind.dk ). Derfor er det ikke overraskende, at kunstmuseerne har taget facebook i brug for at nå ud til publikum. Fremkomsten af nye medieformer medfører ændringer i den måde vi kommunikerer på, og hvorledes vi opbevarer og organiserer information. Dialog, deltagelse og deling af viden er blevet en naturlig ting for mange brugere på Internettet i dag. Denne udvikling er i høj grad muliggjort af fremkomsten af tjenester som facebook, myspace, flickr, youtube og twitter, der let og gratis gør det muligt for brugerne at deltage, føre dialog og dele viden. Kunstmuseets indtræden i online sociale netværk kan ligeledes sættes ind i en omfattede medieudvikling, hvor politikere, NGO er, firmaer og institutioner er begyndt at række ud mod deres brugere og kunder igennem diverse sociale netværkstjenester, blogs, potcasts, videodeling og newsgroups. Ifølge Manuell Castells medfører ændringer i kommunikationsformer ligeledes samfundsmæssige transformationer (Castells,2001,12). Kulturinstitutionerne undergår ligeledes trans-

7 1 Introduktion 2 formationer, herunder er kunstmuseerne i forandring i forvaltningen og genskabelsen af vores kulturarv. I den daglige sociale nyhedsstrøm online er kunstmuseet blevet en stemme blandt mange. På facebook er kunstmuseerne ikke længere ene afsender af information, idet brugerne er med til at skabe indholdet på kunstmuseets facebook profil. I sociale medier træder kunstmuseerne således ind i en prosumerkultur, hvor brugerne er blevet kulturelle med-producenter i den digitale museumsformidling online. Samtidig er kunstmuseet blevet en stemme blandt mange og skal skinne igennem al den information, som ligger online. Sideløbende er kunstmuseet som institution i disse år i forandring, hvor der ses et fokusskift fra kunstmuseets samling til publikum (Gail Anderson;2004). Begreber som brugerinddragelse, brugerperspektiver og brugerdreven innovation dukker jævnligt op i diskussionen om kunstmuseernes nye rolle i vores samfund (Tematimer afholdt af Kulturarvsstyrelsen i 2009, DREAM konference afholdt i 2009). Dette paradigmeskift tager afsæt i ny museologi. Hvor gammel"museologi fokuserer på teori dvs. selve udstillingerne, reflekterer ny museologi over metode dvs. museernes måde at udstille på og på deres rolle i samfundet (Vergo;1989). Sociale medier, herunder facebook, lægger et pres på denne udvikling. En anvendelse af facebook på mediets vilkår kræver, at kunstmuseerne nytænker deres rolle i samfundet. På facebook opstår der nye relationer mellem kunstmuseet og brugerne, samtidig med at facebook åbner op for en helt ny brugergruppe, som kunstmuseerne skal forholde sig til. Desuden bevæger kunstmuseerne sig ind i en oplevelsesøkonomi med en øget konkurrence om brugerne. Oplevelse er blevet en del af den officielle kulturpolitik i Danmark, og ifølge Dorte Skot-Hansen betyder dette, at museerne må revurdere deres klassiske rolle som en oplysnings- og dannelsesinstitution (Skot-Hansen;2008). For at få fat i brugerne må kunstmuseerne række ud til brugerne, der hvor de befinder sig, og udvikle deres oplevelsespotentialer: "Museerne skal lære at navigere i et helt nyt videns- og oplevelsessamfund, så museernes basale opgaver omkring indsamling, bevaring, forskning og formidling integreres i gode oplevelser."(skot-hansen;2008,9).

8 1.1 Problemfelt og afgrænsning 3 Kunstmuseernes indtræden på facebook er et nyt fænomen, og det er derfor vigtigt at belyse fænomenet, mens udviklingen finder sted. Det er et felt, hvor der ikke er meget forskning. Dette speciale fokuserer derfor på, hvorledes kunstmuseerne anvender og forstår facebook, og hvilke dilemmaer der opstår i kunstmuseernes tilstedeværelse i mediet. Specialet er baseret på empiri i form af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Kapitel 2 er en redegørelse for undersøgelsesmetoder og teori. I kapitel 3 følger en afklaring af social software, prosumerbegrebet og sociale netværkstjenester, som specialet tager udgangspunkt i. Kapitel 4 er baseret på kvantitative undersøgelsesmetoder, og er overvejende en beskrivelse af kunstmuseernes anvendelse af facebook, samt en belysning af kunstmuseernes forståelse af facebook. Kapitel 5 er baseret på kvalitative undersøgelsesmetoder, og går i dybden med to cases for at belyse sammenhænge og tendenser i kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Herefter sættes empirien i relation til medieteori, til en belysning af de dilemmaer facebook som medie stiller kunstmuseerne i. Kapitel 7 sætter disse dilemmaer ind i en bredere kulturel kontekst til en refleksion over kunstmuseets udfordringer i nutidens samfund. 1.1 Problemfelt og afgrænsning Som empirisk felt undersøges danske statslige og statsanerkendte kunstmuseers anvendelse og forståelse af den sociale netværkstjeneste facebook. Et forstudie af danske statslige og statsanerkendte kunstmuseers tilstedeværelse i sociale netværkstjenester viste en begrænset tilslutning til flickr, myspace, youtube og twitter. Derimod viste der sig en stor tilslutning til facebook, idet 18 ud af 39 danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer har oprettet en profil på facebook. Specialet tager derfor udgangspunkt i facebook, da der her foreligger mest empirisk materiale. Ved kun at se på facebook udelades en belysning af kunstmuseernes generelle tilstedeværelse i digitale medier og andre former for digital kunst- og museumsformidling. Der ses mange spændende tiltag indenfor digital museums- og kunstformidling for tiden, og det er et felt i udvikling. Som eksempler kan nævnes Museet for Samtidskunsts projekt MAP, et kunstnerisk projekt med det formål at kortlægge MFSK samling ved hjælp af nye digitale medier (for uddybende se Digital museumsformidling i brugerperspektiv;2009). Et andet eksempel er KURS, en sammenslutning af kunstmuseerne i region Sjælland, som har lanceret projekt MyPlace, hvor brugere inviteres

9 1.1 Problemfelt og afgrænsning 4 til at dele deres billeder (for uddybende information se Til gengæld vil specialet belyse et specifikt fænomen: Kunstmuseets indtræden i sociale netværkstjenester med facebook som case. Herigennem vil jeg bidrage til debatten om digital museumsformidling. Problemfeltet er afgrænset til danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer for at arbejde med en homogen gruppe, der er underlagt de samme politiske og økonomiske retningslinier. Desuden med et ønske om specifikt at afdække danske statslige og statsanerkendte kunstmuseers anvendelse af mediet. Ifølge Kulturministeriet findes der i alt 3 statslige og 36 statsanerkendte kunstmuseer i Danmark (www.kum.dk). Ved at vælge danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer undlader jeg at belyse, hvorledes gallerier, kunstnere og kunsthaller anvender facebook. Danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer er ikke de eneste aktører fra den danske kunstscene på facebook, hvor der ligeledes findes andre interessante tiltag. For at afgrænse problemfeltet anskues problemstillingen ud fra kunstmuseets perspektiv. Dette perspektiv er valgt, da det netop er kunstmuseerne, som rækker ud til brugerne i "deres medie", der hvor de befinder sig. Det er derfor interessant og nødvendigt, at belyse, hvorledes de har taget mediet i brug, og hvorledes de håndterer det. Specialet er derfor orienteret omkring kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. En diskussion af kunstmuseet som organisation kan i denne sammenhæng ikke undlades. Dette vil dog ikke være fokus for specialet, i stedet tages dette emne op til refleksion i en kontekstualisering af den indsamlede empiri. Med kunstmuseets indtrædelse i en prosumerkultur, er det ligeledes nødvendigt at belyse brugerne, som med-producenter af indholdet på kunstmuseets facebook profil. I afgrænsningen af specialet anskues brugerne udelukkende igennem deres interaktion på kunstmuseets facebook profiler. Herved undlades det at belyse problemfeltet fra brugernes perspektiv. Dvs. hvem brugerne er, deres intentioner med en relation til kunstmuseet på facbeook, og hvilke behov brugerne har i en digital museumsformidling på facebook. Dette overlader jeg til andre at belyse. Med brugerne som aktive medproducenter for kunstmuseet lægges op til en kulturpolitisk diskussion af kunstmuseets rolle i samfundet. Jeg vil ikke lade dette være fokus for specialet, men i stedet tage denne diskussion op i en refleksion over

10 1.1 Problemfelt og afgrænsning 5 problemfeltet. Både facebook og kunstmuseernes anvendelse af facebook er et felt i udvikling. Det gør det derfor både spændende og nødvendigt at undersøge feltet, mens udviklingen finder sted. Samtidig gør det feltet svært at gribe, da det netop er midlertidigt og ændrer sig fra dag til dag. Det skal understreges, at specialet giver et øjebliksbillede af kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Mens empirien, fremsat i specialet på sin vis allerede er forældet, er de dilemmaer specialet fremhæver højaktuelle. Specialet vil ikke give en strategi for, hvorledes kunstmuseerne bedst anvender facebook. Derimod påpeger specialet hvilke aspekter, der skal være tilstede for at etablere en prosumerkultur, og hvilke dilemmaer kunstmuseerne skal lære at håndtere i mediet. En kommunikationsstrategi for, hvorledes kunstmuseerne bedst anvender facebook er desuden individuel fra kunstmuseum til kunstmuseum. Derimod kan specialet ses som retningslinier for kunstmuseets indtræden i online sociale netværk. Specialet tager et medieteoretisk udgangspunkt og er struktureret omkring facebook, herunder kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Museologi inddrages kun for at kontekstualisere problemfeltet. I forlængelse heraf anvendes begrebet bruger og ikke museumsgæster. Med bruger, henvises der til brugerne på kunstmuseets facebook profil. Dvs. personer, der har oprettet en profil på facebook, og som har indgået en forbindelse med kunstmuseet ved at tilføje kunstmuseet som henholdsvis ven, fan eller medlem. Denne gruppe indeholder både kunstmuseumsgæster dvs. personer, der fysisk har besøgt kunstmuseet, såvel som potentielle kunstmuseumsgæster, kunstmuseets egen ansatte eller alment kunstinteresserede. Pga. specialets afgrænsning af specialet, bliver der ikke yderligere gået i dybden med hvem brugerne er, eller hvad der kendetegner dem. Der ses udelukkende på brugernes aktivitet og interaktion, og hvad denne betyder for kunstmuseet. Desuden omtales fænomenet, der udfoldes på kunstmuseets facebook profil som en prosumerkultur. I en kunstmuseal kontekst omtales fænomenet som brugerinddragelse og deltagerkultur (se blandet andet REACH OUT!;2008 og Digital museumsformidling- i brugerperspektiv;2009).

11 1.2 Problemstilling Problemstilling Hvorledes anvender og forstår danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer facebook? Specialets problemstilling indeholder to spørgsmål. Det første spørgsmål er af beskrivende karakter, hvorledes kunstmuseerne anvender facebook, hvorimod det andet spørgsmål, hvorledes kunstmuseerne forstår facebook, er af analyserende karakter. På facebook træder kunstmuseet ind i sociale medier, hvor kunstmuseet såvel som brugerne er med til at skabe indholdet på profilen. Kunstmuseet træder herved ind i en prosumerkultur. For at belyse hvorledes kunstmuseerne anvender og forstår mediet er det derfor nødvendigt, at belyse såvel kunstmuseet som brugernes interaktion. Efter et indblik i problemfeltet igennem kvantitative og kvalitative undersøgelsmetoder, kom der en begrænset prosumerkultur til syne. Problemstillingen har derfor naturligt ledt over i en belysning og diskussion af de dilemmaer, kunstmuseerne står overfor i et medie som facebook.

12 KAPITEL 2 Metode og Teori Specialet er bygget op omkring empiri som et eksplorativ feltstudie af danske statslige og statsanerkendte kunstmuseers anvendelse og forståelse af facebook. Indsigt i problemfeltet er derfor vokset løbende med indsamling og behandling af data. I det følgende gives en kort redegørelse af dette forløb. Ved at beskrive hvorledes jeg har arbejdet med de enkelte undersøgelsesmetoder i specialet, gives ligeledes en skitsering af specialets tilblivelse. Specialet blev indledt med en registreringsundersøgelse af samtlige danske statslige og statsanerkendte kunstmuseers tilstedeværelse i online sociale netværkstjenester. Dette for at give et overblik over feltet og for at kunne afgrænse problemfeltet. Med facebook som udgangspunkt for specialet, tilføjede jeg efterfølgende samtlige kunstmuseer på facebook til min private facebook profil, for herved at kunne holde mig opdateret om deres aktivitet. Det skal understrejes, at jeg har forholdt mig observerende til problemfeltet og ikke har interageret på kunstmuseernes profiler. Derudover bestod registreringsundersøgelsen af en løbende registrering af antallet af venner, fans eller medlemmer på kunstmuseernes profiler for at kunne følge kunstmuseernes communities i deres opstartsfase. Stigningen i kunstmuseernes communities har ligeledes hjulpet med til at identificere relevante cases. Som et forstudie til spørgeskemaundersøgelsen, og for at danne mig et indtryk af kunstmuseernes overordnede anvendelse af facebook, foretog jeg en gennemgang af samtlige profiler, hvor profiltype og aktivitetstype blev registreret. Herefter fulgte spørgeskemaundersøgelsen over kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Spørgeskemaundersøgelsen gjorde det muligt at danne et generelt indtryk af kunstmuseernes anvendelse af facebook, hvilket ikke var muligt

13 2.1 Videnskabsteoretisk ramme 8 at danne igennem registreringsundersøgelsen. Desuden var hensigten at få et indblik i kunstmuseernes intentioner med mediet og syn på mediet. På baggrund af registrerings- og spørgeskemaundersøgelsen blev cases til den kvalitative caseanalyse udvalgt. Caseanalyserne gav mulighed for at gå i dybden med kunstmuseernes anvendelse af facebook i praksis, dvs. interaktion på profilen og med brugerne, hvilket ikke var kommet til udtryk i de to forudgående kvantitative undersøgelser. Samtidig gav caseanalyserne mulighed for at forklare nogle af de fænomener, der viste sig i de to forudgående undersøgelser, samt forklare den begrænsede prosumerkultur. Alle tre undersøgelsesmetoder bygger derved videre på hinanden og overlapper. En sammenstilling af resultaterne fra alle tre undersøgelser pegede på tre dilemmaer, som kunstmuseerne står overfor i et medie som facebook. Ved at sætte empirien i relation til medieteori beskrives disse dilemmaer i en diskussion af kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Til sidst har jeg inddraget ny museologi til at aktualisere og reflektere over kunstmuseets udfordringer i nutidens videns- og informationssamfund. 2.1 Videnskabsteoretisk ramme Der arbejdes ikke ud fra opsatte hypoteser, idet specialet er et eksplorativt feltstudie. Jeg er derimod åbent trådt ind i feltstudiet på feltets præmisser. Videnskabsteoretisk udspringer feltstudie derved af en fænomenologisk tilgang. Ved en fænomenologisk tilgang antages det, at genstandens sande natur kommer til udtryk i den måde, den manifesterer og fremtræder på. Genstandens beskaffenhed ligger ikke skjult bag fænomenet, men i den måde fænomenet udfolder sig på. (Collin&Köppe;2003,128) Det betyder, for at kunne belyse kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook, er det nødvendigt at analysere fænomenerne, som de fremtræder på facebook. Denne udlægning af fænomenologi læner sig op af Husserl, som understreger, at fænomenet taler i sig selv, og at man ikke skal tage udgangspunkt i teoretiske konstruktioner. "Den sande metode følger ikke vores fordomme og forbilleder, men derimod beskaffenheden af den sag, som skal undersøges."(husserl;1987,61. Citat taget fra Collin&Köppe;2003,132). Konklusionerne i specialet er derfor sluttet ud fra kunstmuseets fremtræden i mediet og anvendelse af mediet. Teori er anvendt til at forklare og af- eller bekræfte fænomener. At specialet er eksplorativt har betydet, at der undervejs er opstået vendepunkter

14 2.2 Undersøgelsesmetoder 9 for specialet. Det mest afgørende vendepunkt opstod, da kunstmuseernes begrænsede anvendelse af facebook stod klart efter sammenstillingen af registrerings- og spørgeskemaundersøgelsen. Selvom over halvdelen af de danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer har oprettet en facebook profil, er deres anvendelse af profilerne begrænset. En belysning af en prosumerkultur omkring kunstmuseerne på facebook, som det oprindeligt var tænkt, ville være svær pga. manglede data, da brugernes interaktion var tilsvarende begrænset. Med andre ord var en prosumerkultur ikke udfoldet tilstrækkeligt på daværende tidspunkt i kunstmuseernes facebook profiler. Kunstmuseernes tøvende og famlende anvendelse af mediet blev derfor mere presserende at belyse, hvilket har betydet, at der fokuseres på kunstmuseets dilemmaer i mediet. Der ud over har der været flere vendepunkter i tilgangen til caseanalyse som beskrevet i Kvalitative caseanalyser. 2.2 Undersøgelsesmetoder I det følgende uddybes de tre undersøgelsesmetoder, som specialet er bygget op omkring. Dataindsamlingen er trianguleret i en sammensætning af både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder for herved at gøre svarresultaterne mere pålidelige (Andersen;1997,44). Ved en metodetriangulering vil de svagheder og styrker, der er ved henholdsvis en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse opvejes. Hvor en kvalitativ undersøgelse måler omfanget og udbredelsen af fænomener, vil en kvalitativ undersøgelse kunne forklare dybere sammenhænge mellem fænomener. Kapitel 4 er baseret på kvantitative undersøgelser i form af en registrerings- og en spørgeskemaundersøgelse, mens kapitel 5 er baseret på to kvalitative caseanalyser. Dataindsamlingen dækker en periode på fem måneder fra maj 2009 til og med september Efter september er dataindsamlingen indstillet til fordel for at behandle data. Profiler oprettet efter 31. september 2009 er ikke med i specialet Registreringsundersøgelse Den kvantitative registreringsundersøgelse er koncentreret omkring de mest alment kendte og udbredte sociale netværkstjenester i Danmark henholdsvis myspace, facebook, flickr, twitter og youtube. For at kortlægge, og give et overblik over kunstmuseernes tilstedeværelse i sociale netværkstjenester, er der i de nævnte tjenester søgt efter samtlige 39 statslige og statsanerkendte kunstmuseer. Der er søgt på

15 2.2 Undersøgelsesmetoder 10 kunstmuseets officielle navn på dansk og på engelsk, desuden på offentligt kendte forkortelser som f.eks. SMK for Statens Museum for Kunst eller MFSK for Museet For Samtidskunst. Desuden er der søgt på kunstmuseers hjemmesider efter annonceringer eller link til eventuelle online profiler. Til sidst er der foretaget Google søgninger med søgeord som f.eks. "Ny Carlsberg Glyptotek, facebook"eller "Arken, myspace". For at verificere profilerne som værende kunstmuseernes egne, bedes kunstmuseerne i spørgeskemaet ligeledes opgive profilnavn og URL. For at dokumentere kunstmuseernes tilstedeværelse på facebook og følge deres communities udvikling, er antallet af venner, fans eller medlemmer løbende blevet registreret. Dette er gjort over en periode på 5 måneder fra maj til september, hvor kunstmuseernes communities er blevet registreret ugentligt hver mandag. Af praktiske årsager stoppede registreringen den Som et forstudie til spørgeskemaundersøgelsen gennemgik jeg samtlige profiler den og registrerede profiltype og aktivitetstype (se bilag 1) Spørgeskemaundersøgelse Formålet med spørgeskemaet var for det første, at afdække hvorfor og hvorfor ikke danske kunstmuseer benytter sociale netværkstjenester generelt for at rammesætte og afgrænse specialet. Dernæst for at afdække hvorledes kunstmuseerne anvender og forstår facebook. Spørgeskemaet er sendt ud pr. til 37 af de 39 statslig og statsanerkendte kunstmuseer. Kastrupgaardsamlingen og Esbjerg kunstmuseum har ikke deltaget i undersøgelsen. Kastrupgaardsamlingen havde ingen interesse i at deltage i undersøgelsen. Desuden havde de ikke nogen adresse, som spørgeskemaet kunne sendes til. Esbjerg Kunstmuseum ville gerne deltage i undersøgelsen, men havde ikke en adresse, hvilket ikke gjorde det muligt udsende spørgeskemaet. Begge kunstmuseer benytter sig ikke af sociale netværkstjenester. Inden spørgeskemaet blev sendt ud, ringede jeg personligt kunstmuseet op for at orientere dem om undersøgelsen. Med telefonsamtalen ønskede jeg at rekvirere en direkte mailadresse til den facebook ansvarlige for at højne deltagelsen i undersøgelsen. Som introduktion til spørgeskemaet blev respondenterne kort informeret om spørgeskemaets indhold og formål, samt baggrunden for undersøgelsen. Spørgeskemaet er udarbejdet i online tjenesten Survey Monkey. Der er valgt et online spørgeskema, da det er nemt og hurtigt for respondenterne at besvare.

16 2.2 Undersøgelsesmetoder 11 Spørgeskemaet består af ti spørgsmål. De fire første spørgsmål omhandler kunstmuseernes brug af sociale netværkstjenester generelt, mens de sidste seks spørgsmål er rettet specifikt til kunstmuseer, der har oprettet en facebook profil. Spørgeskemaet indledes med faktuelle spørgsmål om kunstmuseets navn og respondentens stilling. Med disse oplysninger, er det muligt at sammenholde svarene med kunstmuseets profil. Respondentens stilling kan ligeledes fortælle om, hvorledes kunstmuseet har valgt at integrere facebook i den museale praksis. Kunstmuseerne blev desuden bedt om at opgive evt. online profiler, for herved at tage højde for profiler, der ikke er fundet i registreringsundersøgelsen. Desuden for at verificere de profiler, der er fundet i registreringsundersøgelsen, som beskrevet ovenfor. Spørgsmålene er udformet som lukkede og delvist lukkede spørgsmål, dvs. der er svarkategorier til samtlige spørgsmål. Herved opnås en større ensartethed i svarresultaterne (Olsen;2005;54). Ulempen ved denne type spørgsmål er, at svarresultaterne kan være dikterende, og at de muligvis ikke stemme overens med kunstmuseernes holdninger. For at tage højde for dette, er der lavet en svarrubrik Andet, for herved at give respondenterne mulighed for at svare uden for svarkategorierne. Spørgsmål vedrørende facebook er en blanding af faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. Med de faktuelle spørgsmål i spørgsmål 1, 3 og 5 ønskedes det at afdække, hvorledes kunstmuseerne overordnet anvender facebook, herunder hvor tit de opdaterer profilen, hvilke applikationer de oftest benytter, og om de svarer på brugernes henvendelser. Med holdningsspørgsmålene i spørgsmål 2 og 4 ønskedes det at afdække, hvordan kunstmuseet opfatter facebook, og hvilke intentioner de har med deres facebook profil. De 5 svarkategorier kunstmuseerne bedes vurdere i spørgsmål 2, Annoncering af udstillinger og events, opdatering af brugerne, præsentation af kunstmuseet, image pleje og inddragelse af brugerne i kunstmuseets faglige arbejde, er udformet på baggrund af et forstudie (se bilag 1). Svarkategorierne i spørgsmål 4 er udarbejdet med inspiration fra Joshua Myrowitz tre medie paradigmer: Mediet som henholdsvis kommunikationskanal, virtuel platform og virtuelt fællesskab. Hermed afdækkes kunstmuseernes forståelse af facebook. For uddybelse af Myrowitz tre medie paradigmer se Medieoptik. Holdningsspørgsmålene er udformet som vurderinger af udsagn med fire grader fra helt enig, enig, delvist enig til uenig og i høj grad, i nogen grad, i mindre grad til slet ikke. Herved tvinges respondenterne til at tage stilling, idet de ikke kan placere sig i midten.

17 2.2 Undersøgelsesmetoder 12 Det afsluttende spørgsmål 6 er delvist åbent. Her spørges ind til kunstmuseets inddragelse af brugerne i deres kunstfaglige arbejde, samt hvorfor og hvorfor ikke. Kun få kunstmuseer har svaret på spørgsmål 6, hvilket også var forventet, idet et svar kræver, at kunstmuseet har gjort sig overvejelser omkring inddragelse af brugerne. Spørgsmålene omhandler alle, hvordan kunstmuseet anvender sociale netværkstjenester og facebook lige nu, og er derved aktuelle spørgsmål. Svarresultaterne giver derfor et øjebliksbillede af kunstmuseernes anvendelse og forståelse af sociale netværkstjenester og facebook (Olsen;205,35). Der spørges i spørgeskemaet ikke ind til målgruppen for kunstmuseernes facebook profil, som f.eks. hvem kunstmuseerne ønsker at række ud til igennem facebook. Dette undlades, idet fokus er på kunstmuseets anvendelse og forståelse af facebook, som beskrevet i afsnittet Problemfelt og afgrænsning. I behandlingen af svarresultaterne er det nødvendigt at tage højde for metodisk pression, idet respondenterne mere eller mindre kan være underlagt bestemte holdninger. Der kan være forskydninger imellem respondenternes holdning og holdningen i kunstmuseets ledelse generelt. Inden spørgeskemaet blev sendt ud, blev det testet på tre testpersoner. Ved at udføre pilottest blev spørgeskemaet testet for forståelighed og eventuelle fejl (Andersen;1997,214). Spørgeskemaet er testet på Charlotte Jessen, redaktør på den sociale netværkstjeneste mindetom.dk, Nationalmuseets webansvarlige Charlotte S. H. Jensen og Mette Kallehauge, assisterende kurator på Louisiana. Pilottesten gjorde mig opmærksom på, at ordbrugen af henholdsvis museumsgæster og brugere, var vekslende i spørgeskemaet og derved forvirrende. Den varierende anvendelse af termerne museumsgæster, publikum og brugere ses ligeledes hos kunstmuseerne selv. Mens termen brugere ofte optræder med kunstmuseer, der arbejder med digital kunstog museumsformidling, optræder museumsgæster og publikum ofte hos kunstmuseer, der arbejder mere traditionelt og henvender sig til deres publikum igennem analoge medier. For at imødegå alle kunstmuseer, refereres der til museumsgæster, når der spørges ind til anvendelse af sociale netværkstjenester generelt. Når der derimod spørges ind til kunstmuseernes anvendelse af facebook, refereres der til brugere. Denne term er desuden mere dækkende, idet personerne på kunstmuseets facebook profil ikke nødvendigvis kun er museumsgæster, men ligeledes kan være kunstmuseets egne ansatte, kunstnere, kritikere, kulturpersoner eller generelt kunstinteresserede

18 2.2 Undersøgelsesmetoder 13 personer. Diskussionen om kunstmuseernes anvendelse af de forskellige termer bliver netop central og aktuel med fremkomsten af digital kunst- og museumsformidling. Med kunstmuseets indtræden i online sociale netværkstjenester fremkommer desuden en helt ny målgruppe for kunstmuseet, de kunstinteresserede. Dette diskuteres yderligere i afsnittet Dilemma I: Sociale relationer under kapitel 6. Desuden blev der foreslået mere uddybende spørgsmål, idet respondenterne syntes at, spørgsmålene var meget overordnede. Da formålet med spørgeskemaet overordnet var at afdække kunstmuseernes tilstedeværelse i sociale netværkstjenester og facebook, blev dette ikke ændret. Desuden var det vigtigt, at spørgeskemaet forblev kort og enkelt for at højne svarprocenten. Jeg inddrog i stedet forslagene til uddybning i de dybdegående interviews i de kvalitative caseanalyser. Yderligere viste pilottesten, at alle spørgsmålene var forståelige for testpersonerne. Det skal dog nævnes, at alle tre testpersoner havde et kendskab til sociale netværkstjenester i forvejen og ligeledes benytter sociale netværkstjenester privat. Dette kan ikke forventes hos alle respondenter. Ud fra disse spørgsmål er det muligt at få et indblik i kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Svarresultaterne fremstiller kunstmuseerne samlet, og dermed generelle træk i deres anvendelse og forståelse. For at højne svarprocenten er kunstmuseernes deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen anonym. Kunstmuseernes identitet er kendt af undertegnede. Spørgeskemaet blev udsendt elektronisk pr. i juni 2009, mens svarerne blev indgivet i perioden mellem og Kvalitativ caseanalyse Hvor de kvantitative undersøgelser måler omfanget af kunstmuseernes anvendelse af facebook, som f. eks. hvor mange kunstmuseer der er på facebook, communityvækst og aktivitetsniveau, vil en kvalitativ caseanalyse kunne belyse sammenhænge, der ellers ikke kommer til udtryk i de kvantitative undersøgelser. For at få et fyldestgørende billedes af kunstmuseernes anvendelse og forståelse af mediet, er det derfor nødvendigt af fortage en kvalitativ caseanalyse. Desuden vil en kvalitative caseanalyse belyse interaktionen mellem kunstmuseet og brugerne. Da konklusionerne i en kvalitativ undersøgelse drages ud fra enkelte cases, spiller udvælgelsesmetoden af cases en central rolle i undersøgelsesmetoden (Neergaard; 2007,5). Casene afgør, hvad der kan siges noget om og i lige så høj grad, hvad der ikke kan siges noget om.

19 2.2 Undersøgelsesmetoder 14 Problemfeltet har været svært at gribe, dels fordi facebook er et dynamisk og midlertidigt medie, dels fordi kunstmuseerne selv befinder sig i et eksperimenterende stadie med mediet. Dette har gjort det problematisk at udvælge cases. Først havde jeg tænkt mig at lave to dybdegående, kvalitative analyser af henholdsvis et ressourcestærkt og et ressourcesvagt kunstmuseum. I spørgeskemaundersøgelsen viste ressourcer sig som afgørende for kunstmuseernes anvendelse af facebook. Efter observation af kunstmuseets aktivitet og brugernes aktivitet i profilerne, viste det sig ikke at være holdbart. For det første kom der generelt en begrænset prosumerkultur til syne. For det andet viste det sig, at der ikke er direkte sammenhæng mellem kunstmuseets ressourcer og tilstedeværelsen af en aktiv prosumerkultur (for argumentation se afsnittet Udvælgelse af cases under kapitel 5). Herefter udvalgte jeg en facebook profil med en aktiv prosumerkultur, og en facebook profil med en begrænset prosumerkultur som cases. En udvælgelse på disse parametre vil vise sammenhængene og forskellene i kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. En sådan maksimum variationsudvælgelse er netop egnet, da den giver mulighed for at identificere fælles mønstre og dokumentere variationer (Neergaard;2007,30). Casene er udvalgt formålsbestemt, m.a.o. de er udvalgt til at belyse sammenhængen mellem kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook og etableringen af en prosumerkultur. Arken er udvalgt som en case, der repræsenterer en facebok profil med en aktiv prosumerkultur, mens Statens Museum for Kunst er udvalgt som en case, der repræsenterer en begrænset prosumerkultur. For argumentation for udvælgelse af cases henvises til kapitel 5, Udvælgelse af cases. Caseudvælgelsen er en del af databehandlingen, og casene er derved udvalgt efter en datadreven udvælgelse, foretaget på baggrund af empirisk materiale. Undersøgelsesdesignet kan derfor klassificeres som bottom up undersøgelsesdesign, idet jeg i analysen af empiri har arbejdet hen imod mine cases (Neergaard;2007,18). Et bottom up undersøgelsesdesign anvendes netop til at identificere sammenhænge og mekanismer og sammenholde dem i forhold til teori. (Neergaard;2007,19). Denne udvælgelsesmetode vil dog ikke kaste lys over forskellige typer af aktive prosumerkulturer. På nuværende stadie er det heller ikke relevant, da fænomenet ikke er udbredt. De kvalitative caseanalyser er baseret på feltobservationer. Feltobservationerne er foretaget i profilerne i perioden fra til I feltobservationerne er der taget løbende feltnoter og screen dumps for at dokumentere mine observationer. For screen dumps af de fremhævede eksempler se bilag 8. I analysen refereres der

20 2.3 Teori 15 til brugerne ved fornavn og første bogstav i efternavn. Dette for at holde brugerne anonyme, men samtidig bibeholde brugerne som en personlig afsender Kvalitative interviews For at uddybe de kvalitative caseanalyser har jeg valgt at lave interviews med de to cases henholdsvis Arken med kommunikationschef Christina Bilde og Statens Museum for Kunst med webprojektleder Malene Rørdam. Med interviewene ønskes det at gå i dybden med kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Herunder hvorledes de evaluerer deres tilstedeværelse i mediet, hvorvidt deres forventninger til mediet er blevet indfriet, og hvilke fremtidsvisioner de har for mediet. Dette vil netop kunne belyse, hvilke succeskriterier kunstmuseerne har for mediet og hvorledes de forstår mediet. Desuden spørges der i interviewet ind til kunstmuseernes syn på brugerne og brugerinddragelse, da dette ikke blev uddybet i spørgeskemaet. Integreringen af facebook i den museale praksis viste sig i spørgeskemaundersøgelsen at være problematisk, derfor følges der yderligere op på dette i interviewene. Til de kvalitative interviews er der valgt en åben interviewform. Denne interviewform er fleksibel og velegnet til at gå i dybden med mere følsomme områder (Andersen;1997,206). De to interviews har derfor karakter af samtaler omkring kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. For at have en retningslinie i interviewet tog de to interviews dog udgangspunkt i en interviewguide, se bilag 3. De to interviews blev foretaget henholdsvis den og den og var af ca. en times varighed. Det skal påpeges, at de to interviews ikke blev optaget. At de to interviews ikke blev optaget viste sig at være en ulempe, idet det besværliggjorde et naturligt flow under interviewet. Udover Arken og Statens Museum for Kunst er der foretaget interviews med Louisiana og Det Danske Kunstindustrimuseum. Disse interviews blev gennemført før den endelige caseudvælgelse, og indgår derfor ikke i specialet. Begge interviews er vedlagt som bilag (se bilag 6 og 7). 2.3 Teori Da specialet er et bottum up studie følger teorien empirien. Teorien er derfor anvendt til at sammenbinde empirien og forklare fænomener og tendenser. I det følgende redegøres og argumenteres for den anvendte teori.

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET

BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET BØRNEINDBLIK 9/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 9/2014 1. ÅRGANG 18. DECEMBER 2014 ANALYSE: FAMILIENS ØKONOMI OG UNGES VIDEN OM PRIVATLIV PÅ NETTET RIGE BØRN LEGER BEDST PÅ NETTET Børn fra velstillede

Læs mere

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 uge 40 1/10 2/10 3/10 4/10 5/10 Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 aktivitet Cross media Introduktion til forløbet Mål: cross media koncept,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013

Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Crossmedia Øvelse 4 d. 11/2 2013 Gruppe 7: Melissa, Line, Terese, Anita og (Sofie). Spørgsmål ud fra teksterne af Jenkins, Mossberg og Fuchs: Danmarksindsamlingen (Byg videre på jeres tidligere observationer

Læs mere

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV

BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV BRUGSKONTEKST, BRUGERNES BEHOV OG ETABLERING AF KRAV Marianne Graves Petersen Associate Professor Computer Science Dept, University of Aarhus Center for Interactive Spaces, mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2BCMDK14. B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2BCMDK14 B2B Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2B content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2B content marketing-industri.

Læs mere

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back

Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back Delaflevering FUA.4 Betina Korsbro, Mi Louise Hansen, Jesper Led Lauridsen og Knud Back 1 Indhold 1.1 Generelt i forhold til projektet 1.1.1 Problemformulering Kalundborg kommune har gennem de senere år

Læs mere

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier.

Facebook. Facebook. Facebook. Når det offentlige ændrer. Kampagne. Kampagne. Kampagne. Online. Online. Online. medier. Medier. Medier. Medier. Rådet rugere g Massekommunikation Værdi Forventninger Vejle Kommune Svage og stærke Forventning Sociale medier Social Kapital Kommunkation Borgere Netværkskommunikation Relationsdannelser Tilstedeværelse

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne?

Program for dagen. Digital Formidling. Opsamling. De sidste to gange. Hvad er en målgruppe? 3. Møde Den 25. maj 2010. Spørgsmål til projekterne? Digital Formidling 3. Møde Den 25. maj 2010 Program for dagen Kl.9 Velkomst, kaffe Kl.9.15 Målgruppeanalyse Kl.10 Digitale personas Kl.10.30 Pause Kl.10.45 Projektarbejdets faser Kl.11 Præsentation af

Læs mere

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications Social media A group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, which allows the creation and exchange of usergenerated content." Kaplan, Andreas

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST

MUSEET FOR SAMTIDSKUNST HANDLING// OPLEVELSE//DELTAGELSE// FORDYBELSE// REFLEKSION// FORMIDLING// MUSEET FOR SAMTIDSKUNST DEN LEVENDE KUNSTS MUSEUM VISIONSSTRATEGI 2013-2015 0. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Mission og vision 2. Formålsparagraf

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Turistens Digitale Rejse

Turistens Digitale Rejse Turistens Digitale Rejse Turistens Digitale Rejse RESEARCH / PLANNING LOYALTY / REFLECTION / SHARING BOOKING / PLANNING TRIGGER (DREAM) OUT OF MARKET INSPIRATION EXPERIENCE / ON-SITE-PLANNING / SHARING

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner

God ledelse i selvejende kulturinstitutioner. - den korte version. Udvalget for god ledelse af selvejende kulturinstitutioner JANUAR 2011 WWW.KUM.DK God ledelse i selvejende kulturinstitutioner - den korte version 2 3 Forord Kulturministeriet nedsatte i februar 2010 et udvalg, der skulle udarbejde anbefalinger for god ledelse

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen

#B2CCMDK14. B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen #B2CCMDK14 B2C Content Marketing i Danmark 2014 Hovedresultater fra undersøgelsen Sådan går det med B2C content marketing i Danmark Velkommen til årets store undersøgelse af den danske B2C content marketing-industri.

Læs mere

Unge i dialog med kunstmuseerne?

Unge i dialog med kunstmuseerne? Unge i dialog med kunstmuseerne? Om kunstmuseers kommunikation med 20-29-årige på nettet En undersøgelse af, hvordan danske kunstmuseer kan kommunikere med målgruppen 20-29 år gennem brug af strategisk

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier

Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Bilag 1. Spørgeskema omkring Ferm living og sociale medier Formålet med spørgeskemaet er at undersøge målgruppens holdning til brandet ferm living og deres produkter. Tilmed søger undersøgelsen at kortlægge

Læs mere

Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer

Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer Digitalisering af turismeerhvervet - udfordringer og potentialer Agenda Hvordan møder vi turisten i en digital verden FØR, UNDER og EFTER? Hvad er vores udgangspunkt og hvad ved vi om brugeren i dag? Hvad

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI

KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI KURSUSKATALOG - MAJ OG JUNI Seismonaut Tourism har i flere år arbejdet med digitale medier i turismesammenhæng og har derfor stor erfaring inden for området. Vi er derfor glade for at kunne præsentere

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet

Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet Projekt 1 Spørgeskemaanalyse af Bedst på Nettet D.29/2 2012 Udarbejdet af: Katrine Ahle Warming Nielsen Jannie Jeppesen Schmøde Sara Lorenzen A) Kritik af spørgeskema Set ud fra en kritisk vinkel af spørgeskemaet

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål

Dagens program. Digital formidling - med udgangspunkt i Ting. Proces og output. Projektbeskrivelserne. Walk the Talk - Formål Digital formidling - med udgangspunkt i Ting Den 22. april 2010 2. møde i det faglige udviklingsforum Dagens program Kl. 9 Velkomst og morgensang Kl. 9.15 Projekterne Kl. 10 Definition af Digital strategi

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Den gode projektopgave

Den gode projektopgave Den gode projektopgave Rapporten er ikke projektet, men formidlingen af projektet Multimediedesigneruddannelsen Erhvervsakademi Aarhus Indhold Opgavens dele placeres således:... 3 Titelblad/ forside...

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark

Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Internationale borgeres oplevelse af livet i Danmark Oplæg på temamøde i Internationaliseringsudvalget, Aarhus Kommune Udarbejdet af Seismonaut, Juni 2015 Maria Schwarz, Chefrådgiver Internationale borgere

Læs mere

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål:

Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012. Spørgsmål: Koncern POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 046 Dato:19. marts 2012 Stillet af: Charlotte Fischer (B) Besvarelse udsendt den 30. marts 2012 Opgang Direkte Mail Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse

Netbaseret spørgeskemaundersøgelse E-læringsmodul til samfundsfag i folkeskolen Netbaseret spørgeskemaundersøgelse It-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Udarbejdet af: Hasse Francker Christensen Indhold af modulet Indholdsfortegnelse 1 - Hvorfor

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664

Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096. Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 SENIOR LAND Jonas Krogslund Jensen info@j-krogslund.dk +45 2635 6096 Iben Michalik ibenmic@hotmail.com +45 2877 0664 Michael Himmelstrup eycoco@gmail.com +45 2720 7222 Peter Stillinge Dong peterstillinge.dong@gmail.com

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Politik for anvendelse af billeder, videoer, sociale medier og cloud computing i Skive Kommunes skoler og daginstitutioner

Politik for anvendelse af billeder, videoer, sociale medier og cloud computing i Skive Kommunes skoler og daginstitutioner Politik for anvendelse af billeder, videoer, sociale medier og cloud computing i Skive Kommunes skoler og daginstitutioner Børne- og Familieforvaltningen i Skive Kommune www.skive.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen

Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen Åbne it-miljøer i universitetsundervisningen DUN Konference 2012 Nicholai Friis Pedersen, Hans Klysner og Janus Holst Aaen, AU. http://pages-tdm.au.dk Mål med Pages At aktivere de studerende og understøtte

Læs mere

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud

KLIKOVANDs kommunikationsstrategi. forberedt på skybrud s kommunikationsstrategi forberedt på skybrud Januar2014 Indhold Hvad går KLIKOVAND ud på?... 3 Målsætninger for kommunikationen... 3 Hvad vil vi sige?... 4 Hvem vil vi sige det til? (Målgrupperne)...

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser

www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser www.visitdenmark.com De sociale medier og rejser De sociale medier og rejser ISBN: 87-87393-48-4 VisitDenmark Turismefaglig Viden Januar 2009 VisitDenmark Islands Brygge 43, 3 2300 København S Tlf. +45

Læs mere

Case study: Pinterest

Case study: Pinterest Case study: Pinterest Hvad? Pinterest er en social medieplatform, der hovedsageligt fungerer som værktøj til at samle, dele og udforske visuelt indhold. Udbredelse, hvor mange, vækstpotentiale? Pinterest

Læs mere

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater.

Rapporten opsummerer fem trends og udfordringer, som undersøgelsen peger på. Dernæst præsenteres undersøgelsens resultater. #medlem15 hvordan anvender medlemsorganisationer sociale medier i? OVERBLIK Vi har i undersøgt 348 medlemsorganisationers brug af sociale medier. Undersøgelsen sætter fokus på deres strategi, daglig brug,

Læs mere

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark

Sociale medier & B2B. Status og trends fra Danmark Sociale medier & B2B Status og trends fra Danmark Agenda Hvad er sociale medier? Sociale medier på B2B? Vores undersøgelse baggrund og resultater Muligheder og konkrete bud Status & trends USA Afrunding

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Brugerdreven innovation

Brugerdreven innovation Det innovative potentiale Brugerdreven innovation Hvad er det, brugere kan se? Hvordan optager organisationer brugerviden? Om at skære ud i pap Cases: Fjernvarmeanlæg, rensningsanlæg, indeklima Jacob Buur

Læs mere

Afrapportering af projektet Frivillige formidlere på kulturinstitutioner, støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje 3, 2008.

Afrapportering af projektet Frivillige formidlere på kulturinstitutioner, støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje 3, 2008. Afrapportering af projektet Frivillige formidlere på kulturinstitutioner, støttet af Kulturarvsstyrelsens formidlingspulje 3, 2008. I henhold til ansøgning af 15. maj 2008 og efterfølgende tilsagn fra

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

ARoS Aarhus Kunstmuseum

ARoS Aarhus Kunstmuseum 08.04.2013. ARoS Aarhus Kunstmuseum Rekruttering af ny direktør Job- og personprofil Baggrund Direktør Jens Erik Sørensen slutter efter 30 år i spidsen for ARoS Aarhus Kunstmuseum. Derfor søger vi hans

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer***

Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Oversigt over statsstøttede kunstmuseer*** Offentlige tilskud (EU, stat, amtskommune og Ikke offentlige tilskud Museum kommune) Af samlede (fonde, sponsorater mm.) Kr. indtægter Kr. Arken 2008 32.698.308

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation

Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Sociale medier 2012 Danskernes holdning til og brug af sociale medier Præsentation Kontakt: Merethe Kring merethe.kring@yougov.com www.yougov.dk København, februar 2012 1 Sociale medier ændrer verden 2

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

BtB markedsføring: Skab resultater online

BtB markedsføring: Skab resultater online BtB markedsføring: Skab resultater online 1 Om mig Morten Longgaard Knudsen HD afsætning, IAA Diploma Arbejdet med BtB markedsføring siden 1995 TDC, Atea, Novicell Projektleder, marketingchef, marketing

Læs mere

Frivillighed på de statsanerkendte museer

Frivillighed på de statsanerkendte museer Frivillighed på de statsanerkendte museer Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED... 3 1.1 OM UNDERSØGELSEN... 4 1.2 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 5 2 ANTAL AF FRIVILLIGE PÅ DANSKE MUSEER, OG

Læs mere

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan

Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester. Projekt plan Det erhvervsrelaterede projekt 7. semester Projekt plan Titel på projekt: TAKSONOM: PETER KRISTIANSENS ARKIV (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER) Projektsted: LARM AUDIO RESEARCH ARCHIVE (SKRIVES MED BLOKBOGSTAVER)

Læs mere

Undervisning Kursus: Vidensmedier ECTS: 10 Hold: #5 Mødes: T0rsdage, 13:00-16:45 Lokale: C5.24. Indhold

Undervisning Kursus: Vidensmedier ECTS: 10 Hold: #5 Mødes: T0rsdage, 13:00-16:45 Lokale: C5.24. Indhold Københavns Universitet Det Informationsvidenskabelige Akademi Efterår 2014 Hold 5 Underviser Navn: Jens- Erik Mai Kontor: A6.17 Email: bsh146@iva.ku.dk Tlf.: 32586066 Den bedste måde at kontakte mig er

Læs mere

Konceptudvikling 2.0. brings you a presentation

Konceptudvikling 2.0. brings you a presentation Konceptudvikling 2.0 brings you a presentation Hvem er jeg? I gamle dage ville jeg nok have sagt I dag siger jeg Hvad er Hello? Et reklamebureau og så ikke helt alligevel Med Hello forsøger vi at skabe

Læs mere