overvejer, om man kan være venner med et kunstmuseum...?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "overvejer, om man kan være venner med et kunstmuseum...?"

Transkript

1 overvejer, om man kan være venner med et kunstmuseum...? Kunstmuseets dilemmaer på facebook Katrine Damkjær IT University Copenhagen Digital Design og Kommunikation 2. November 2009 Vejledere: Lone Malmborg og Morten Gade

2 Summary As the title, "considering whether it is possible to be friends with an art museum...? - The art museums dilemmas on facebook" indicates, this thesis treats museums appearance on the social networking site facebook. As an explorative field study the thesis investigates the Danish state-subsidised art museums use and understanding of facebook. Facebook has within recent years reached great popularity in Denmark with over Danish registered profiles. An increasing number of the Danish state-subsidised art museums have created profiles on facebook to reach out to new potential users. However, the art museums mainly use facebook as a marketing channel to announce exhibitions and events. They do not open up for a dialog with the users, and tend to communicate to the users then rather with the users. In this sense they do not use facebook on the terms of the media, as well as the full potential facebook offers. On facebook the art museums enter a prosumerculture where the users have become co-producers of the content on the art museums facebook profiles. However, because of the art museums use and understanding of facebook this prosumerculture is artificially. To establish an active prosumerculture on facebook the art museum has to be par with the users to establish a social relation, create objects of sociality to create dialogical content and to integrate the media in the museum. These aspects create several dilemmas for the art museums, which can explain the art museums hesitating use of facebook. Three dilemmas, which are prevailing on facebook are a social relation with the users, dialogical content and media converges. The dilemmas occur between the media and the art museum as institution. Facebook hereby questions the foundation of the art museum and its role in our society. In relation to the current movements with in the art institution, facebook can be seen as a catalyst. Movements appearing in a shift from an exhibition-centred to a visitor-centred art museum with new museology and in a shift from an art museum based on enlightenment to experience with the current Danish cultural experience economy. The thesis concludes that the art museums have to handle these dilemmas to get the full potential out of facebook and furthermore, that the art museums have to open up for a prosumerculture to remain relevant in our contemporary society.

3 Indhold Tabeller og Figurer iii 1 Introduktion Problemfelt og afgrænsning Problemstilling Metode og Teori Videnskabsteoretisk ramme Undersøgelsesmetoder Registreringsundersøgelse Spørgeskemaundersøgelse Kvalitativ caseanalyse Kvalitative interviews Teori Medieoptik Kunstmuseets rum og tid Social software og de nye prosumers Social software og Web Brugerne som prosumers Sociale netværkstjenester og facebook Kunstmuseernes tilstedeværelse på facebook Tilstedeværelse i sociale netværkstjenester Markedsføring frem for dialog Manglende ressourcer Anvendelse af facebook Community størrelse og vækst Aktivitetsniveau og interaktion med brugerne Opdatering af applikationer Mediesyn Sammenfatning

4 Indhold ii 5 Kunstmuseet i en prosumerkultur Udvælgelse af cases Aktiv prosumerkultur: Arken Kunstmuseet på niveau med brugerne Det transparente kunstmuseum Kunstmuseet som socialt objekt Mediet integreret i den museale praksis Begrænset prosumerkultur: Statens Museum for Kunst Ulige relation med brugerne Markedsføring frem for brugerne Manglende socialt objekt Manglende integration af mediet Sammenfatning Kunstmuseets dilemmaer på facebook Dilemma I: Social relation med brugerne Dilemma II: Dialogisk indhold Dilemma III: Mediekonvergens Sammenfatning Kunstmuseet i forandring Paradigmeskift fra samling til brugerne Perspektiv med udenlandske kunstmuseer Fra vidensinstitution til oplevelsesinstitution Fra ekspert- til amatørkultur? Konklusion 80 9 Perspektivering 83 Litteratur 85 Bilagsliste 90

5 Tabeller og Figurer Tabeller 4.1 Oversigt over danske statsanerkendte kunstmuseers tilstedeværelse i social netværkstjenester (sidst opdateret den ) Figurer 4.1 Danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer på facebook (Egne data) Louisiana Museum for Moderne Kunst på facebook (Egne data).. 37

6 KAPITEL 1 Introduktion Flere af landets ledende kunstinstitutioner har indenfor de sidste to år tilmeldt sig facebook og andre sociale netværkstjenester som myspace, youtube og flickr. At danske kunstmuseer sætter både tid og ressourcer af til en satsning i sociale medier, kan ikke gå ubemærket forbi. Inden for de sidste to år er populariteten af online sociale netværkstjenester i Danmark vokset markant. Ifølge DR medieforskning brugte danskerne sammenlagt sidste år ca. 12% af deres samlede tid på Internettet i sociale netværk med facebook som frontløber (DR Medieforskning;2009). Antallet af danske facebook profiler er tilsvarende steget ifølge WeMind fra til på blot et år fra januar 2008 til januar 2009 dvs. en stigning på ca. 600% (www.wemind.dk ). Derfor er det ikke overraskende, at kunstmuseerne har taget facebook i brug for at nå ud til publikum. Fremkomsten af nye medieformer medfører ændringer i den måde vi kommunikerer på, og hvorledes vi opbevarer og organiserer information. Dialog, deltagelse og deling af viden er blevet en naturlig ting for mange brugere på Internettet i dag. Denne udvikling er i høj grad muliggjort af fremkomsten af tjenester som facebook, myspace, flickr, youtube og twitter, der let og gratis gør det muligt for brugerne at deltage, føre dialog og dele viden. Kunstmuseets indtræden i online sociale netværk kan ligeledes sættes ind i en omfattede medieudvikling, hvor politikere, NGO er, firmaer og institutioner er begyndt at række ud mod deres brugere og kunder igennem diverse sociale netværkstjenester, blogs, potcasts, videodeling og newsgroups. Ifølge Manuell Castells medfører ændringer i kommunikationsformer ligeledes samfundsmæssige transformationer (Castells,2001,12). Kulturinstitutionerne undergår ligeledes trans-

7 1 Introduktion 2 formationer, herunder er kunstmuseerne i forandring i forvaltningen og genskabelsen af vores kulturarv. I den daglige sociale nyhedsstrøm online er kunstmuseet blevet en stemme blandt mange. På facebook er kunstmuseerne ikke længere ene afsender af information, idet brugerne er med til at skabe indholdet på kunstmuseets facebook profil. I sociale medier træder kunstmuseerne således ind i en prosumerkultur, hvor brugerne er blevet kulturelle med-producenter i den digitale museumsformidling online. Samtidig er kunstmuseet blevet en stemme blandt mange og skal skinne igennem al den information, som ligger online. Sideløbende er kunstmuseet som institution i disse år i forandring, hvor der ses et fokusskift fra kunstmuseets samling til publikum (Gail Anderson;2004). Begreber som brugerinddragelse, brugerperspektiver og brugerdreven innovation dukker jævnligt op i diskussionen om kunstmuseernes nye rolle i vores samfund (Tematimer afholdt af Kulturarvsstyrelsen i 2009, DREAM konference afholdt i 2009). Dette paradigmeskift tager afsæt i ny museologi. Hvor gammel"museologi fokuserer på teori dvs. selve udstillingerne, reflekterer ny museologi over metode dvs. museernes måde at udstille på og på deres rolle i samfundet (Vergo;1989). Sociale medier, herunder facebook, lægger et pres på denne udvikling. En anvendelse af facebook på mediets vilkår kræver, at kunstmuseerne nytænker deres rolle i samfundet. På facebook opstår der nye relationer mellem kunstmuseet og brugerne, samtidig med at facebook åbner op for en helt ny brugergruppe, som kunstmuseerne skal forholde sig til. Desuden bevæger kunstmuseerne sig ind i en oplevelsesøkonomi med en øget konkurrence om brugerne. Oplevelse er blevet en del af den officielle kulturpolitik i Danmark, og ifølge Dorte Skot-Hansen betyder dette, at museerne må revurdere deres klassiske rolle som en oplysnings- og dannelsesinstitution (Skot-Hansen;2008). For at få fat i brugerne må kunstmuseerne række ud til brugerne, der hvor de befinder sig, og udvikle deres oplevelsespotentialer: "Museerne skal lære at navigere i et helt nyt videns- og oplevelsessamfund, så museernes basale opgaver omkring indsamling, bevaring, forskning og formidling integreres i gode oplevelser."(skot-hansen;2008,9).

8 1.1 Problemfelt og afgrænsning 3 Kunstmuseernes indtræden på facebook er et nyt fænomen, og det er derfor vigtigt at belyse fænomenet, mens udviklingen finder sted. Det er et felt, hvor der ikke er meget forskning. Dette speciale fokuserer derfor på, hvorledes kunstmuseerne anvender og forstår facebook, og hvilke dilemmaer der opstår i kunstmuseernes tilstedeværelse i mediet. Specialet er baseret på empiri i form af kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder. Kapitel 2 er en redegørelse for undersøgelsesmetoder og teori. I kapitel 3 følger en afklaring af social software, prosumerbegrebet og sociale netværkstjenester, som specialet tager udgangspunkt i. Kapitel 4 er baseret på kvantitative undersøgelsesmetoder, og er overvejende en beskrivelse af kunstmuseernes anvendelse af facebook, samt en belysning af kunstmuseernes forståelse af facebook. Kapitel 5 er baseret på kvalitative undersøgelsesmetoder, og går i dybden med to cases for at belyse sammenhænge og tendenser i kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Herefter sættes empirien i relation til medieteori, til en belysning af de dilemmaer facebook som medie stiller kunstmuseerne i. Kapitel 7 sætter disse dilemmaer ind i en bredere kulturel kontekst til en refleksion over kunstmuseets udfordringer i nutidens samfund. 1.1 Problemfelt og afgrænsning Som empirisk felt undersøges danske statslige og statsanerkendte kunstmuseers anvendelse og forståelse af den sociale netværkstjeneste facebook. Et forstudie af danske statslige og statsanerkendte kunstmuseers tilstedeværelse i sociale netværkstjenester viste en begrænset tilslutning til flickr, myspace, youtube og twitter. Derimod viste der sig en stor tilslutning til facebook, idet 18 ud af 39 danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer har oprettet en profil på facebook. Specialet tager derfor udgangspunkt i facebook, da der her foreligger mest empirisk materiale. Ved kun at se på facebook udelades en belysning af kunstmuseernes generelle tilstedeværelse i digitale medier og andre former for digital kunst- og museumsformidling. Der ses mange spændende tiltag indenfor digital museums- og kunstformidling for tiden, og det er et felt i udvikling. Som eksempler kan nævnes Museet for Samtidskunsts projekt MAP, et kunstnerisk projekt med det formål at kortlægge MFSK samling ved hjælp af nye digitale medier (for uddybende se Digital museumsformidling i brugerperspektiv;2009). Et andet eksempel er KURS, en sammenslutning af kunstmuseerne i region Sjælland, som har lanceret projekt MyPlace, hvor brugere inviteres

9 1.1 Problemfelt og afgrænsning 4 til at dele deres billeder (for uddybende information se Til gengæld vil specialet belyse et specifikt fænomen: Kunstmuseets indtræden i sociale netværkstjenester med facebook som case. Herigennem vil jeg bidrage til debatten om digital museumsformidling. Problemfeltet er afgrænset til danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer for at arbejde med en homogen gruppe, der er underlagt de samme politiske og økonomiske retningslinier. Desuden med et ønske om specifikt at afdække danske statslige og statsanerkendte kunstmuseers anvendelse af mediet. Ifølge Kulturministeriet findes der i alt 3 statslige og 36 statsanerkendte kunstmuseer i Danmark (www.kum.dk). Ved at vælge danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer undlader jeg at belyse, hvorledes gallerier, kunstnere og kunsthaller anvender facebook. Danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer er ikke de eneste aktører fra den danske kunstscene på facebook, hvor der ligeledes findes andre interessante tiltag. For at afgrænse problemfeltet anskues problemstillingen ud fra kunstmuseets perspektiv. Dette perspektiv er valgt, da det netop er kunstmuseerne, som rækker ud til brugerne i "deres medie", der hvor de befinder sig. Det er derfor interessant og nødvendigt, at belyse, hvorledes de har taget mediet i brug, og hvorledes de håndterer det. Specialet er derfor orienteret omkring kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. En diskussion af kunstmuseet som organisation kan i denne sammenhæng ikke undlades. Dette vil dog ikke være fokus for specialet, i stedet tages dette emne op til refleksion i en kontekstualisering af den indsamlede empiri. Med kunstmuseets indtrædelse i en prosumerkultur, er det ligeledes nødvendigt at belyse brugerne, som med-producenter af indholdet på kunstmuseets facebook profil. I afgrænsningen af specialet anskues brugerne udelukkende igennem deres interaktion på kunstmuseets facebook profiler. Herved undlades det at belyse problemfeltet fra brugernes perspektiv. Dvs. hvem brugerne er, deres intentioner med en relation til kunstmuseet på facbeook, og hvilke behov brugerne har i en digital museumsformidling på facebook. Dette overlader jeg til andre at belyse. Med brugerne som aktive medproducenter for kunstmuseet lægges op til en kulturpolitisk diskussion af kunstmuseets rolle i samfundet. Jeg vil ikke lade dette være fokus for specialet, men i stedet tage denne diskussion op i en refleksion over

10 1.1 Problemfelt og afgrænsning 5 problemfeltet. Både facebook og kunstmuseernes anvendelse af facebook er et felt i udvikling. Det gør det derfor både spændende og nødvendigt at undersøge feltet, mens udviklingen finder sted. Samtidig gør det feltet svært at gribe, da det netop er midlertidigt og ændrer sig fra dag til dag. Det skal understreges, at specialet giver et øjebliksbillede af kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Mens empirien, fremsat i specialet på sin vis allerede er forældet, er de dilemmaer specialet fremhæver højaktuelle. Specialet vil ikke give en strategi for, hvorledes kunstmuseerne bedst anvender facebook. Derimod påpeger specialet hvilke aspekter, der skal være tilstede for at etablere en prosumerkultur, og hvilke dilemmaer kunstmuseerne skal lære at håndtere i mediet. En kommunikationsstrategi for, hvorledes kunstmuseerne bedst anvender facebook er desuden individuel fra kunstmuseum til kunstmuseum. Derimod kan specialet ses som retningslinier for kunstmuseets indtræden i online sociale netværk. Specialet tager et medieteoretisk udgangspunkt og er struktureret omkring facebook, herunder kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Museologi inddrages kun for at kontekstualisere problemfeltet. I forlængelse heraf anvendes begrebet bruger og ikke museumsgæster. Med bruger, henvises der til brugerne på kunstmuseets facebook profil. Dvs. personer, der har oprettet en profil på facebook, og som har indgået en forbindelse med kunstmuseet ved at tilføje kunstmuseet som henholdsvis ven, fan eller medlem. Denne gruppe indeholder både kunstmuseumsgæster dvs. personer, der fysisk har besøgt kunstmuseet, såvel som potentielle kunstmuseumsgæster, kunstmuseets egen ansatte eller alment kunstinteresserede. Pga. specialets afgrænsning af specialet, bliver der ikke yderligere gået i dybden med hvem brugerne er, eller hvad der kendetegner dem. Der ses udelukkende på brugernes aktivitet og interaktion, og hvad denne betyder for kunstmuseet. Desuden omtales fænomenet, der udfoldes på kunstmuseets facebook profil som en prosumerkultur. I en kunstmuseal kontekst omtales fænomenet som brugerinddragelse og deltagerkultur (se blandet andet REACH OUT!;2008 og Digital museumsformidling- i brugerperspektiv;2009).

11 1.2 Problemstilling Problemstilling Hvorledes anvender og forstår danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer facebook? Specialets problemstilling indeholder to spørgsmål. Det første spørgsmål er af beskrivende karakter, hvorledes kunstmuseerne anvender facebook, hvorimod det andet spørgsmål, hvorledes kunstmuseerne forstår facebook, er af analyserende karakter. På facebook træder kunstmuseet ind i sociale medier, hvor kunstmuseet såvel som brugerne er med til at skabe indholdet på profilen. Kunstmuseet træder herved ind i en prosumerkultur. For at belyse hvorledes kunstmuseerne anvender og forstår mediet er det derfor nødvendigt, at belyse såvel kunstmuseet som brugernes interaktion. Efter et indblik i problemfeltet igennem kvantitative og kvalitative undersøgelsmetoder, kom der en begrænset prosumerkultur til syne. Problemstillingen har derfor naturligt ledt over i en belysning og diskussion af de dilemmaer, kunstmuseerne står overfor i et medie som facebook.

12 KAPITEL 2 Metode og Teori Specialet er bygget op omkring empiri som et eksplorativ feltstudie af danske statslige og statsanerkendte kunstmuseers anvendelse og forståelse af facebook. Indsigt i problemfeltet er derfor vokset løbende med indsamling og behandling af data. I det følgende gives en kort redegørelse af dette forløb. Ved at beskrive hvorledes jeg har arbejdet med de enkelte undersøgelsesmetoder i specialet, gives ligeledes en skitsering af specialets tilblivelse. Specialet blev indledt med en registreringsundersøgelse af samtlige danske statslige og statsanerkendte kunstmuseers tilstedeværelse i online sociale netværkstjenester. Dette for at give et overblik over feltet og for at kunne afgrænse problemfeltet. Med facebook som udgangspunkt for specialet, tilføjede jeg efterfølgende samtlige kunstmuseer på facebook til min private facebook profil, for herved at kunne holde mig opdateret om deres aktivitet. Det skal understrejes, at jeg har forholdt mig observerende til problemfeltet og ikke har interageret på kunstmuseernes profiler. Derudover bestod registreringsundersøgelsen af en løbende registrering af antallet af venner, fans eller medlemmer på kunstmuseernes profiler for at kunne følge kunstmuseernes communities i deres opstartsfase. Stigningen i kunstmuseernes communities har ligeledes hjulpet med til at identificere relevante cases. Som et forstudie til spørgeskemaundersøgelsen, og for at danne mig et indtryk af kunstmuseernes overordnede anvendelse af facebook, foretog jeg en gennemgang af samtlige profiler, hvor profiltype og aktivitetstype blev registreret. Herefter fulgte spørgeskemaundersøgelsen over kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Spørgeskemaundersøgelsen gjorde det muligt at danne et generelt indtryk af kunstmuseernes anvendelse af facebook, hvilket ikke var muligt

13 2.1 Videnskabsteoretisk ramme 8 at danne igennem registreringsundersøgelsen. Desuden var hensigten at få et indblik i kunstmuseernes intentioner med mediet og syn på mediet. På baggrund af registrerings- og spørgeskemaundersøgelsen blev cases til den kvalitative caseanalyse udvalgt. Caseanalyserne gav mulighed for at gå i dybden med kunstmuseernes anvendelse af facebook i praksis, dvs. interaktion på profilen og med brugerne, hvilket ikke var kommet til udtryk i de to forudgående kvantitative undersøgelser. Samtidig gav caseanalyserne mulighed for at forklare nogle af de fænomener, der viste sig i de to forudgående undersøgelser, samt forklare den begrænsede prosumerkultur. Alle tre undersøgelsesmetoder bygger derved videre på hinanden og overlapper. En sammenstilling af resultaterne fra alle tre undersøgelser pegede på tre dilemmaer, som kunstmuseerne står overfor i et medie som facebook. Ved at sætte empirien i relation til medieteori beskrives disse dilemmaer i en diskussion af kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Til sidst har jeg inddraget ny museologi til at aktualisere og reflektere over kunstmuseets udfordringer i nutidens videns- og informationssamfund. 2.1 Videnskabsteoretisk ramme Der arbejdes ikke ud fra opsatte hypoteser, idet specialet er et eksplorativt feltstudie. Jeg er derimod åbent trådt ind i feltstudiet på feltets præmisser. Videnskabsteoretisk udspringer feltstudie derved af en fænomenologisk tilgang. Ved en fænomenologisk tilgang antages det, at genstandens sande natur kommer til udtryk i den måde, den manifesterer og fremtræder på. Genstandens beskaffenhed ligger ikke skjult bag fænomenet, men i den måde fænomenet udfolder sig på. (Collin&Köppe;2003,128) Det betyder, for at kunne belyse kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook, er det nødvendigt at analysere fænomenerne, som de fremtræder på facebook. Denne udlægning af fænomenologi læner sig op af Husserl, som understreger, at fænomenet taler i sig selv, og at man ikke skal tage udgangspunkt i teoretiske konstruktioner. "Den sande metode følger ikke vores fordomme og forbilleder, men derimod beskaffenheden af den sag, som skal undersøges."(husserl;1987,61. Citat taget fra Collin&Köppe;2003,132). Konklusionerne i specialet er derfor sluttet ud fra kunstmuseets fremtræden i mediet og anvendelse af mediet. Teori er anvendt til at forklare og af- eller bekræfte fænomener. At specialet er eksplorativt har betydet, at der undervejs er opstået vendepunkter

14 2.2 Undersøgelsesmetoder 9 for specialet. Det mest afgørende vendepunkt opstod, da kunstmuseernes begrænsede anvendelse af facebook stod klart efter sammenstillingen af registrerings- og spørgeskemaundersøgelsen. Selvom over halvdelen af de danske statslige og statsanerkendte kunstmuseer har oprettet en facebook profil, er deres anvendelse af profilerne begrænset. En belysning af en prosumerkultur omkring kunstmuseerne på facebook, som det oprindeligt var tænkt, ville være svær pga. manglede data, da brugernes interaktion var tilsvarende begrænset. Med andre ord var en prosumerkultur ikke udfoldet tilstrækkeligt på daværende tidspunkt i kunstmuseernes facebook profiler. Kunstmuseernes tøvende og famlende anvendelse af mediet blev derfor mere presserende at belyse, hvilket har betydet, at der fokuseres på kunstmuseets dilemmaer i mediet. Der ud over har der været flere vendepunkter i tilgangen til caseanalyse som beskrevet i Kvalitative caseanalyser. 2.2 Undersøgelsesmetoder I det følgende uddybes de tre undersøgelsesmetoder, som specialet er bygget op omkring. Dataindsamlingen er trianguleret i en sammensætning af både kvantitative og kvalitative undersøgelsesmetoder for herved at gøre svarresultaterne mere pålidelige (Andersen;1997,44). Ved en metodetriangulering vil de svagheder og styrker, der er ved henholdsvis en kvantitativ og en kvalitativ undersøgelse opvejes. Hvor en kvalitativ undersøgelse måler omfanget og udbredelsen af fænomener, vil en kvalitativ undersøgelse kunne forklare dybere sammenhænge mellem fænomener. Kapitel 4 er baseret på kvantitative undersøgelser i form af en registrerings- og en spørgeskemaundersøgelse, mens kapitel 5 er baseret på to kvalitative caseanalyser. Dataindsamlingen dækker en periode på fem måneder fra maj 2009 til og med september Efter september er dataindsamlingen indstillet til fordel for at behandle data. Profiler oprettet efter 31. september 2009 er ikke med i specialet Registreringsundersøgelse Den kvantitative registreringsundersøgelse er koncentreret omkring de mest alment kendte og udbredte sociale netværkstjenester i Danmark henholdsvis myspace, facebook, flickr, twitter og youtube. For at kortlægge, og give et overblik over kunstmuseernes tilstedeværelse i sociale netværkstjenester, er der i de nævnte tjenester søgt efter samtlige 39 statslige og statsanerkendte kunstmuseer. Der er søgt på

15 2.2 Undersøgelsesmetoder 10 kunstmuseets officielle navn på dansk og på engelsk, desuden på offentligt kendte forkortelser som f.eks. SMK for Statens Museum for Kunst eller MFSK for Museet For Samtidskunst. Desuden er der søgt på kunstmuseers hjemmesider efter annonceringer eller link til eventuelle online profiler. Til sidst er der foretaget Google søgninger med søgeord som f.eks. "Ny Carlsberg Glyptotek, facebook"eller "Arken, myspace". For at verificere profilerne som værende kunstmuseernes egne, bedes kunstmuseerne i spørgeskemaet ligeledes opgive profilnavn og URL. For at dokumentere kunstmuseernes tilstedeværelse på facebook og følge deres communities udvikling, er antallet af venner, fans eller medlemmer løbende blevet registreret. Dette er gjort over en periode på 5 måneder fra maj til september, hvor kunstmuseernes communities er blevet registreret ugentligt hver mandag. Af praktiske årsager stoppede registreringen den Som et forstudie til spørgeskemaundersøgelsen gennemgik jeg samtlige profiler den og registrerede profiltype og aktivitetstype (se bilag 1) Spørgeskemaundersøgelse Formålet med spørgeskemaet var for det første, at afdække hvorfor og hvorfor ikke danske kunstmuseer benytter sociale netværkstjenester generelt for at rammesætte og afgrænse specialet. Dernæst for at afdække hvorledes kunstmuseerne anvender og forstår facebook. Spørgeskemaet er sendt ud pr. til 37 af de 39 statslig og statsanerkendte kunstmuseer. Kastrupgaardsamlingen og Esbjerg kunstmuseum har ikke deltaget i undersøgelsen. Kastrupgaardsamlingen havde ingen interesse i at deltage i undersøgelsen. Desuden havde de ikke nogen adresse, som spørgeskemaet kunne sendes til. Esbjerg Kunstmuseum ville gerne deltage i undersøgelsen, men havde ikke en adresse, hvilket ikke gjorde det muligt udsende spørgeskemaet. Begge kunstmuseer benytter sig ikke af sociale netværkstjenester. Inden spørgeskemaet blev sendt ud, ringede jeg personligt kunstmuseet op for at orientere dem om undersøgelsen. Med telefonsamtalen ønskede jeg at rekvirere en direkte mailadresse til den facebook ansvarlige for at højne deltagelsen i undersøgelsen. Som introduktion til spørgeskemaet blev respondenterne kort informeret om spørgeskemaets indhold og formål, samt baggrunden for undersøgelsen. Spørgeskemaet er udarbejdet i online tjenesten Survey Monkey. Der er valgt et online spørgeskema, da det er nemt og hurtigt for respondenterne at besvare.

16 2.2 Undersøgelsesmetoder 11 Spørgeskemaet består af ti spørgsmål. De fire første spørgsmål omhandler kunstmuseernes brug af sociale netværkstjenester generelt, mens de sidste seks spørgsmål er rettet specifikt til kunstmuseer, der har oprettet en facebook profil. Spørgeskemaet indledes med faktuelle spørgsmål om kunstmuseets navn og respondentens stilling. Med disse oplysninger, er det muligt at sammenholde svarene med kunstmuseets profil. Respondentens stilling kan ligeledes fortælle om, hvorledes kunstmuseet har valgt at integrere facebook i den museale praksis. Kunstmuseerne blev desuden bedt om at opgive evt. online profiler, for herved at tage højde for profiler, der ikke er fundet i registreringsundersøgelsen. Desuden for at verificere de profiler, der er fundet i registreringsundersøgelsen, som beskrevet ovenfor. Spørgsmålene er udformet som lukkede og delvist lukkede spørgsmål, dvs. der er svarkategorier til samtlige spørgsmål. Herved opnås en større ensartethed i svarresultaterne (Olsen;2005;54). Ulempen ved denne type spørgsmål er, at svarresultaterne kan være dikterende, og at de muligvis ikke stemme overens med kunstmuseernes holdninger. For at tage højde for dette, er der lavet en svarrubrik Andet, for herved at give respondenterne mulighed for at svare uden for svarkategorierne. Spørgsmål vedrørende facebook er en blanding af faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. Med de faktuelle spørgsmål i spørgsmål 1, 3 og 5 ønskedes det at afdække, hvorledes kunstmuseerne overordnet anvender facebook, herunder hvor tit de opdaterer profilen, hvilke applikationer de oftest benytter, og om de svarer på brugernes henvendelser. Med holdningsspørgsmålene i spørgsmål 2 og 4 ønskedes det at afdække, hvordan kunstmuseet opfatter facebook, og hvilke intentioner de har med deres facebook profil. De 5 svarkategorier kunstmuseerne bedes vurdere i spørgsmål 2, Annoncering af udstillinger og events, opdatering af brugerne, præsentation af kunstmuseet, image pleje og inddragelse af brugerne i kunstmuseets faglige arbejde, er udformet på baggrund af et forstudie (se bilag 1). Svarkategorierne i spørgsmål 4 er udarbejdet med inspiration fra Joshua Myrowitz tre medie paradigmer: Mediet som henholdsvis kommunikationskanal, virtuel platform og virtuelt fællesskab. Hermed afdækkes kunstmuseernes forståelse af facebook. For uddybelse af Myrowitz tre medie paradigmer se Medieoptik. Holdningsspørgsmålene er udformet som vurderinger af udsagn med fire grader fra helt enig, enig, delvist enig til uenig og i høj grad, i nogen grad, i mindre grad til slet ikke. Herved tvinges respondenterne til at tage stilling, idet de ikke kan placere sig i midten.

17 2.2 Undersøgelsesmetoder 12 Det afsluttende spørgsmål 6 er delvist åbent. Her spørges ind til kunstmuseets inddragelse af brugerne i deres kunstfaglige arbejde, samt hvorfor og hvorfor ikke. Kun få kunstmuseer har svaret på spørgsmål 6, hvilket også var forventet, idet et svar kræver, at kunstmuseet har gjort sig overvejelser omkring inddragelse af brugerne. Spørgsmålene omhandler alle, hvordan kunstmuseet anvender sociale netværkstjenester og facebook lige nu, og er derved aktuelle spørgsmål. Svarresultaterne giver derfor et øjebliksbillede af kunstmuseernes anvendelse og forståelse af sociale netværkstjenester og facebook (Olsen;205,35). Der spørges i spørgeskemaet ikke ind til målgruppen for kunstmuseernes facebook profil, som f.eks. hvem kunstmuseerne ønsker at række ud til igennem facebook. Dette undlades, idet fokus er på kunstmuseets anvendelse og forståelse af facebook, som beskrevet i afsnittet Problemfelt og afgrænsning. I behandlingen af svarresultaterne er det nødvendigt at tage højde for metodisk pression, idet respondenterne mere eller mindre kan være underlagt bestemte holdninger. Der kan være forskydninger imellem respondenternes holdning og holdningen i kunstmuseets ledelse generelt. Inden spørgeskemaet blev sendt ud, blev det testet på tre testpersoner. Ved at udføre pilottest blev spørgeskemaet testet for forståelighed og eventuelle fejl (Andersen;1997,214). Spørgeskemaet er testet på Charlotte Jessen, redaktør på den sociale netværkstjeneste mindetom.dk, Nationalmuseets webansvarlige Charlotte S. H. Jensen og Mette Kallehauge, assisterende kurator på Louisiana. Pilottesten gjorde mig opmærksom på, at ordbrugen af henholdsvis museumsgæster og brugere, var vekslende i spørgeskemaet og derved forvirrende. Den varierende anvendelse af termerne museumsgæster, publikum og brugere ses ligeledes hos kunstmuseerne selv. Mens termen brugere ofte optræder med kunstmuseer, der arbejder med digital kunstog museumsformidling, optræder museumsgæster og publikum ofte hos kunstmuseer, der arbejder mere traditionelt og henvender sig til deres publikum igennem analoge medier. For at imødegå alle kunstmuseer, refereres der til museumsgæster, når der spørges ind til anvendelse af sociale netværkstjenester generelt. Når der derimod spørges ind til kunstmuseernes anvendelse af facebook, refereres der til brugere. Denne term er desuden mere dækkende, idet personerne på kunstmuseets facebook profil ikke nødvendigvis kun er museumsgæster, men ligeledes kan være kunstmuseets egne ansatte, kunstnere, kritikere, kulturpersoner eller generelt kunstinteresserede

18 2.2 Undersøgelsesmetoder 13 personer. Diskussionen om kunstmuseernes anvendelse af de forskellige termer bliver netop central og aktuel med fremkomsten af digital kunst- og museumsformidling. Med kunstmuseets indtræden i online sociale netværkstjenester fremkommer desuden en helt ny målgruppe for kunstmuseet, de kunstinteresserede. Dette diskuteres yderligere i afsnittet Dilemma I: Sociale relationer under kapitel 6. Desuden blev der foreslået mere uddybende spørgsmål, idet respondenterne syntes at, spørgsmålene var meget overordnede. Da formålet med spørgeskemaet overordnet var at afdække kunstmuseernes tilstedeværelse i sociale netværkstjenester og facebook, blev dette ikke ændret. Desuden var det vigtigt, at spørgeskemaet forblev kort og enkelt for at højne svarprocenten. Jeg inddrog i stedet forslagene til uddybning i de dybdegående interviews i de kvalitative caseanalyser. Yderligere viste pilottesten, at alle spørgsmålene var forståelige for testpersonerne. Det skal dog nævnes, at alle tre testpersoner havde et kendskab til sociale netværkstjenester i forvejen og ligeledes benytter sociale netværkstjenester privat. Dette kan ikke forventes hos alle respondenter. Ud fra disse spørgsmål er det muligt at få et indblik i kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Svarresultaterne fremstiller kunstmuseerne samlet, og dermed generelle træk i deres anvendelse og forståelse. For at højne svarprocenten er kunstmuseernes deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen anonym. Kunstmuseernes identitet er kendt af undertegnede. Spørgeskemaet blev udsendt elektronisk pr. i juni 2009, mens svarerne blev indgivet i perioden mellem og Kvalitativ caseanalyse Hvor de kvantitative undersøgelser måler omfanget af kunstmuseernes anvendelse af facebook, som f. eks. hvor mange kunstmuseer der er på facebook, communityvækst og aktivitetsniveau, vil en kvalitativ caseanalyse kunne belyse sammenhænge, der ellers ikke kommer til udtryk i de kvantitative undersøgelser. For at få et fyldestgørende billedes af kunstmuseernes anvendelse og forståelse af mediet, er det derfor nødvendigt af fortage en kvalitativ caseanalyse. Desuden vil en kvalitative caseanalyse belyse interaktionen mellem kunstmuseet og brugerne. Da konklusionerne i en kvalitativ undersøgelse drages ud fra enkelte cases, spiller udvælgelsesmetoden af cases en central rolle i undersøgelsesmetoden (Neergaard; 2007,5). Casene afgør, hvad der kan siges noget om og i lige så høj grad, hvad der ikke kan siges noget om.

19 2.2 Undersøgelsesmetoder 14 Problemfeltet har været svært at gribe, dels fordi facebook er et dynamisk og midlertidigt medie, dels fordi kunstmuseerne selv befinder sig i et eksperimenterende stadie med mediet. Dette har gjort det problematisk at udvælge cases. Først havde jeg tænkt mig at lave to dybdegående, kvalitative analyser af henholdsvis et ressourcestærkt og et ressourcesvagt kunstmuseum. I spørgeskemaundersøgelsen viste ressourcer sig som afgørende for kunstmuseernes anvendelse af facebook. Efter observation af kunstmuseets aktivitet og brugernes aktivitet i profilerne, viste det sig ikke at være holdbart. For det første kom der generelt en begrænset prosumerkultur til syne. For det andet viste det sig, at der ikke er direkte sammenhæng mellem kunstmuseets ressourcer og tilstedeværelsen af en aktiv prosumerkultur (for argumentation se afsnittet Udvælgelse af cases under kapitel 5). Herefter udvalgte jeg en facebook profil med en aktiv prosumerkultur, og en facebook profil med en begrænset prosumerkultur som cases. En udvælgelse på disse parametre vil vise sammenhængene og forskellene i kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. En sådan maksimum variationsudvælgelse er netop egnet, da den giver mulighed for at identificere fælles mønstre og dokumentere variationer (Neergaard;2007,30). Casene er udvalgt formålsbestemt, m.a.o. de er udvalgt til at belyse sammenhængen mellem kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook og etableringen af en prosumerkultur. Arken er udvalgt som en case, der repræsenterer en facebok profil med en aktiv prosumerkultur, mens Statens Museum for Kunst er udvalgt som en case, der repræsenterer en begrænset prosumerkultur. For argumentation for udvælgelse af cases henvises til kapitel 5, Udvælgelse af cases. Caseudvælgelsen er en del af databehandlingen, og casene er derved udvalgt efter en datadreven udvælgelse, foretaget på baggrund af empirisk materiale. Undersøgelsesdesignet kan derfor klassificeres som bottom up undersøgelsesdesign, idet jeg i analysen af empiri har arbejdet hen imod mine cases (Neergaard;2007,18). Et bottom up undersøgelsesdesign anvendes netop til at identificere sammenhænge og mekanismer og sammenholde dem i forhold til teori. (Neergaard;2007,19). Denne udvælgelsesmetode vil dog ikke kaste lys over forskellige typer af aktive prosumerkulturer. På nuværende stadie er det heller ikke relevant, da fænomenet ikke er udbredt. De kvalitative caseanalyser er baseret på feltobservationer. Feltobservationerne er foretaget i profilerne i perioden fra til I feltobservationerne er der taget løbende feltnoter og screen dumps for at dokumentere mine observationer. For screen dumps af de fremhævede eksempler se bilag 8. I analysen refereres der

20 2.3 Teori 15 til brugerne ved fornavn og første bogstav i efternavn. Dette for at holde brugerne anonyme, men samtidig bibeholde brugerne som en personlig afsender Kvalitative interviews For at uddybe de kvalitative caseanalyser har jeg valgt at lave interviews med de to cases henholdsvis Arken med kommunikationschef Christina Bilde og Statens Museum for Kunst med webprojektleder Malene Rørdam. Med interviewene ønskes det at gå i dybden med kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. Herunder hvorledes de evaluerer deres tilstedeværelse i mediet, hvorvidt deres forventninger til mediet er blevet indfriet, og hvilke fremtidsvisioner de har for mediet. Dette vil netop kunne belyse, hvilke succeskriterier kunstmuseerne har for mediet og hvorledes de forstår mediet. Desuden spørges der i interviewet ind til kunstmuseernes syn på brugerne og brugerinddragelse, da dette ikke blev uddybet i spørgeskemaet. Integreringen af facebook i den museale praksis viste sig i spørgeskemaundersøgelsen at være problematisk, derfor følges der yderligere op på dette i interviewene. Til de kvalitative interviews er der valgt en åben interviewform. Denne interviewform er fleksibel og velegnet til at gå i dybden med mere følsomme områder (Andersen;1997,206). De to interviews har derfor karakter af samtaler omkring kunstmuseernes anvendelse og forståelse af facebook. For at have en retningslinie i interviewet tog de to interviews dog udgangspunkt i en interviewguide, se bilag 3. De to interviews blev foretaget henholdsvis den og den og var af ca. en times varighed. Det skal påpeges, at de to interviews ikke blev optaget. At de to interviews ikke blev optaget viste sig at være en ulempe, idet det besværliggjorde et naturligt flow under interviewet. Udover Arken og Statens Museum for Kunst er der foretaget interviews med Louisiana og Det Danske Kunstindustrimuseum. Disse interviews blev gennemført før den endelige caseudvælgelse, og indgår derfor ikke i specialet. Begge interviews er vedlagt som bilag (se bilag 6 og 7). 2.3 Teori Da specialet er et bottum up studie følger teorien empirien. Teorien er derfor anvendt til at sammenbinde empirien og forklare fænomener og tendenser. I det følgende redegøres og argumenteres for den anvendte teori.

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer

Spørgeskema nr.: Uge 49 2004 SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER. Fakta (interviewerens noter) telefonnummer SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE AF DE DANSKE KUNSTMUSEER Fakta (interviewerens noter) Museum telefonnummer Kontaktperson Henvist til anden kontaktperson (navn) Interviewer Antal opringninger (sæt x per opringning)

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission:

Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer. Kommunikationsarbejde: Vision og mission: Interviewguide strategisk kommunikation i danske kunstmuseer Kommunikationsarbejde: Vision og mission: 1) Hvordan bruger du museets vision og mission/strategi i dit daglige arbejde? 2) Hvem er det relevant

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets bevilling til at styrke museernes formidling. Bevillingen løber i 2007-10. VEJLEDNING KU LTU RARVSST YRE LSEN Vejledning om ansøgning til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 postmus@kulturarv.dk

Læs mere

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group

Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider. Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group Otte retningslinier til evaluering af politiske partiers hjemmesider Af: Peter Svarre, New Media Director, Hello Group 1. Brugervenlighed En politisk hjemmeside skal leve op til de gængse krav for brugervenlighed.

Læs mere

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf

Horsens Kunstmuseum. Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Horsens Kunstmuseum Museologi og kuratering Undervisningsmateriale til stx og hf Introduktion Horsens Kunstmuseum - et museum for nyere kunst Horsens Kunstmuseum fokuserer på den moderne kunst. Udgangspunktet

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund)

RICHES Renewal, innovation & Change: Heritage and European Society (Fornyelse, Innovation og Forandring: Arv og europæisk samfund) Dette projekt har modtaget midler fra den Europæiske Unions syvende Ramme-program, for forskning, teknologisk udvikling og demonsration, under tilskudsaftale nr 612789 RICHES Renewal, innovation & Change:

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

vision 2020 for VejleMuseerne

vision 2020 for VejleMuseerne vision 2020 for VejleMuseerne Det vi gør Vi skaber ny viden om kunst- og kulturarven, bevarer den og formidler den for at skabe identitet og selvforståelse. Det vi vil Vi vil være et museum, der er førende

Læs mere

KUNSTMUSEET REVISITED

KUNSTMUSEET REVISITED REVISITED Til efteråret 2017 er Kunstmuseet transformeret til et åbent, levende og digitalt funderet kunstmuseum med en skarp formidlings-, samlings- og udstillingsprofil. Kunstmuseet Revisited ligger

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet

Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet Notat om Politimuseets formelle status og om evt. statsanerkendelse af Museet 1. Indledning Politimuseets formelle status er noget uklar. Henhører det under Politihistorisk Selskab, eller må det på baggrund

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Når begivenheden går online

Når begivenheden går online Når begivenheden går online Agenda Formål og set-up Facebook cases Brugerdrevne blogs og twitter Målemuligheder Next step Bilag blandet info Formål Opbygning af ambassadørnetværk Øget produktion af indhold

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet

AFRAPPORTERING: Brugersamarbejde Konklusioner fra brugersamarbejdet AFRAPPORTERING: Thorvaldsens Museum har i perioden september 2011 til marts 2012 gennemført projektet Bruger-talks skal lære museet om formidling af Regin, hvor to nye former for digital formidling af

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa

Sociale medier en introduktion. Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa Sociale medier en introduktion Oplæg 27. maj 2015 Jakob Linaa Jensen Forskningschef, ph.d. DMJX Twitter: jakoblinaa 2 Dagsorden Sociale medier hvad er det? Sociale medier versus sociale netværk Metaforer

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications

Praktiserende læger & sociale medier. Elisabeth Tissot Ludvig Effector Communications Social media A group of Internet-based applications that build on the ideological and technological foundations of Web 2.0, which allows the creation and exchange of usergenerated content." Kaplan, Andreas

Læs mere

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007.

1. Formidlingspuljerne Puljerne er en del af Kulturministeriets plan til at styrke museernes formidling. Bevillingen har eksisteret fra 2007. VEJLEDNING KU LTU RSTYRELSEN Vejledning om ansøgninger til formidlingspuljerne under Kulturministeriets formidlingsplan. H.C. ANDERSENS BOULEVARD 2 1553 KØBENHAVN V TELEFON 33 74 51 00 post@kulturstyrelsen.dk

Læs mere

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet?

Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? Hvor og hvordan kan man være tilstede på nettet? 1) Den klassiske tilstedeværelse Visitkort hele pakken blogs Fora Netbutik Distribueret indhold 2) De sociale medier Facebook LinkedIn Twitter Faglige blogs

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser

Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Evaluering af Iværksætterkontaktpunktets ydelser Informationsaftener Etableringsvejleder- møder Udarbejdet af LB Analyse for Ishøj Kommune Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Informationsaftener...

Læs mere

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag

Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag Galleriet på mobilen Formidling af udstillinger, kunstværker og kunstnerne bag 2 Case: Galleri Christoffer Egelund September 2012 Scan QR-koden for at hente app en Galleriet på mobilen udvider rammerne

Læs mere

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier

Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene

Læs mere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere

Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Sociale, digitale fortællinger - og de unge brugere Lisbeth Klastrup Forskningsgruppen Digital Kultur og Mobil Kommunikation IT Universitetet i København Agenda Sociale medier, identitet og (selv)fortælling

Læs mere

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer?

Forventer du at afslutte uddannelsen/har du afsluttet/ denne sommer? Bacheloruddannelsen i Kommunikation og digitale medier med BA specialisering i Kommunikation - Aalborg 15 respondenter 56 spørgeskemamodtagere Svarprocent: 27 % Forventer du at afslutte uddannelsen/har

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4

Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2. Resumé 3. Om undersøgelsen 4 Indhold Indhold 1 SÅDAN BRUGER DANSKE MEDLEMSORGANISATIONER SOCIALE MEDIER 2 Resumé 3 Om undersøgelsen 4 Undersøgelsens resultater 4 Hvilke organisationer er med i undersøgelsen? 4 Organisationernes størrelse

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER FORÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt

Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Kulturudvalget (2. samling) KUU alm. del - Svar på Spørgsmål 58 Offentligt Folketingets Kulturudvalg Christiansborg 1240 København K Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf.

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012

Mobilisering 2.0. Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts 2012 Mobilisering 2.0 - unge og politisk deltagelse i de sociale mediers tidsalder Medlemskonference, Center for Ungdomsforskning 22. Marts Jakob Linaa Jensen Center for Internetforskning Forskningsprogram

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen

Strategisk brug af Sociale Medier. 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Strategisk brug af Sociale Medier 9. maj 2011 Trine-Maria Kristensen Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Hovedet på bloggen siden 2004 Rådgivning og undervisning om

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD

HVORDAN SKAL JEG BRUGE SOCIALE MEDIER? GODE RÅD 1 Denne vejledning viser, hvordan du kan udnytte de mange muligheder, de sociale medier giver, og være opmærksom på de faldgruber, der kan skade dig selv, dine pårørende og kolleger eller din myndighed.

Læs mere

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling

Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Til Kulturstyrelsen Ang. J.nr. 2011-7.42.03-0022 Afrapportering for projektet Lydkompositioner i Greve Museums permanente udstilling Greve Museum d. 25. oktober 2013 På Greve Museum modtog vi i 2011 tilsagn

Læs mere

Hvad gør regionerne med de sociale medier?

Hvad gør regionerne med de sociale medier? Hvad gør regionerne med de sociale medier? Sociale medier People influence people. Nothing influences people more than a recommendation from a trusted friend (Mark Zuckerberg, Facebook) Konklusion Jeg

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler

Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler Vurderingskriterier i forbindelse med valg af læremidler til distributionssamlingerne på Centre for undervisningsmidler AF: ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

DIGITAL MARKEDSFØRING

DIGITAL MARKEDSFØRING DIGITAL MARKEDSFØRING DAGSORDEN NorthSides historie NorthSides gæster NorthSide på sociale medier NorthSide på Facebook Den flygtige forbruger Den gode digitale kampagne Case: Tuborg / NorthSide Music

Læs mere

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer

Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer Oktober 2015 Hovedmuseernes rolle i forhold til de øvrige statslige og statsanerkendte museer 1. Indledning Samarbejde, systematisk vidensdeling, koordination og gensidig forpligtelse er centrale elementer

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02

Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 uge 40 1/10 2/10 3/10 4/10 5/10 Cross media i et socialt medieperspektiv Ugeplan, uge 40 til 44, for 7. semester TVM0913, vers 02 aktivitet Cross media Introduktion til forløbet Mål: cross media koncept,

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

- 5 forskningstilgange

- 5 forskningstilgange Design af kvalitative undersøgelser - 5 forskningstilgange - Lektion 16, Forskningsprojekt og akademisk formidling 27/10-2011, v. Nis Johannsen Hvor er vi nu? I dag: anden lektion i 3/4-blokken (Introduktion

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR

STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR CROSS MEDIA BRUGERINVOLVERING DMJX STRATEGI FOR BRUGERINVOLVERING BONDERØVEN, DR Gruppe 6 Henrik Jøj Katrine Juel Laura Aagaard Victor Plank Gruppe 6 Katrine Juel, Laura Aagaard, Henrik Jøj, Victor Plank

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven. Oktober 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forvaltning af kulturarven Oktober 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om forvaltning af kulturarven (beretning nr. 13/06) 24. september

Læs mere

Interviewguide lærere med erfaring

Interviewguide lærere med erfaring Interviewguide lærere med erfaring Indledningsvist til interviewer Først og fremmest vi vil gerne sige dig stor tak for din deltagelse, som vi sætter stor pris på. Inden vi går i gang med det egentlige

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold:

Til vurderingen af en tjenestes indvirkning på markedet vil det være relevant at tage udgangspunkt i de følgende fem forhold: Værditest: Generelle retningslinier for vurdering af nye tjenesters indvirkning på markedet Denne vejledning indeholder retningslinier for den vurdering af en planlagt ny tjenestes indvirkning på markedet,

Læs mere

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014

Borgerpanelundersøgelse. Kommunikation og information. Januar 2014 Borgerpanelundersøgelse Kommunikation og information Januar 2014 Strategi og Analyse, januar 2014 1 Indhold Metode og resultater... 3 Hovedresultater... 4 Information fra BRK til borgerne... 5 Nyheder

Læs mere

Strategi for sociale medier

Strategi for sociale medier Strategi for sociale medier Præsentation og erfaringer Cases: Hvad gør andre? Læg en strategi Dos and don ts Hvad er det værd? 10 trin til at komme i gang sociale medier i praksis Spørgsmål Often those

Læs mere

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse.

VEDTÆGTER. for NATURAMA. Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. UDKAST 10. januar 2007 VEDTÆGTER for NATURAMA Navn og formål 1 Naturama er en selvejende institution, der driver naturhistorisk museum med statsanerkendelse. Naturama er videreførelsen af Svendborg Zoologiske

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Turistens Digitale Rejse

Turistens Digitale Rejse Turistens Digitale Rejse Turistens Digitale Rejse RESEARCH / PLANNING LOYALTY / REFLECTION / SHARING BOOKING / PLANNING TRIGGER (DREAM) OUT OF MARKET INSPIRATION EXPERIENCE / ON-SITE-PLANNING / SHARING

Læs mere

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse

ANSØGNING OM STATSANERKENDELSE BILAG 11 KRAV OG ANBEFALINGER. Arbejdsgrundlag, organisation og ledelse KRAV OG ANBEFALINGER I det næste gives kort svar på, hvordan Forstadsmuseet opfylder eller har planer om at opfylde Kulturstyrelsens krav og anbefalinger til de statsanerkendte museer. Arbejdsgrundlag,

Læs mere

Hvordan bliver din butik synlig på nettet?

Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Hvordan bliver din butik synlig på nettet? Ved Teknologisk Institut 23. April 2013 Program Kl. 14.00-14.10 Velkommen v/dansk Erhverv Kl. 14.10-14.55 Fordele og faldgruber ved sociale medier v/peter Lemcke

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere