IND TRYK JUNI JULI 05

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "IND TRYK JUNI JULI 05"

Transkript

1 IND TRYK JUNI JULI 05 NR 11 LAYOUT: RUBEN ANDERSEN /SKP INTEGRATION Indvandrerkonsulent og forfatter Manu Sareen: I bestemmer selv, hvordan eleverne skal opføre sig på skolerne! Tag med til seminar om integration. MESTERSAMARBEJDE Virksomhederne vil gerne inddrages mere i samarbejdet skole-elev-virksomhed. Læs, hvordan en teknisk skole i Nordjylland gør. KAMPKOGNING Nye lærerteams på multimediedesigneruddannelsen rystes sammen ved et teambuilding-arrangement i finere madlavning. k 9:26 indtryk11.indd :28:56

2 IND TRYK INDHOLD 3 Leder er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad Det trykkes i 1050 eksemplarer Trykkeri: Rosenberg Bogtryk Ballerup REDAKTION Direktør Mogens Nielsen (ansvarshavende redaktør) Direkte Mobil KOMMUNIKATIONSAFDELINGEN Pernille Dehn Direkte Mobil Michael Schmidt Direkte Mobil Marousca Helqvist Direkte Mobil Deadline for indlevering af materiale til næste nummer: torsdag den 11. august udkommer cirka den 25. august 4 Fokus på kvalitet giver ujævne resultater 5 Hvordan kommer vi videre? 6 Fra tørre tal til lækre lokaler 8 Når mestre mødes 9 Superskolen i Hjørring 10 DTL-foreningen på KTS fylder 25 år 11 Worldskills - hvad er det? 12 Gastronomisk teambuilding 14 I skal sige jeres mening! 16 Kunderne har talt 18 Medaljeregn i rådhushallen 19 Lidt som i den virkelige verden 20 Kort nyt send materialet til : indtryk11.indd :28:59

3 Større forskellighed og flere igennem Sommerferien står for døren for de fleste af skolens medarbejdere. I disse uger afsluttes en række uddannelsesforløb på Københavns Tekniske Skole. Det er også en tid, hvor vi sammen planlægger nye forløb, og via områdeplanerne så småt projekterer skolens udvikling i de kommende 1-2 år. Meget tyder på, at målgruppen for skolens ungdomsuddannelser er under stærk forandring i retning af større forskellighed både når det handler om elevernes motivation og om deres faglige og personlige forudsætninger. Det vidner den såkaldte Pisa-København-undersøgelse om. Undersøgelsen afslører, at mere end halvdelen af eleverne med indvandrerbaggrund, der forlader de københavnske folkeskoler efter 9. klasse, reelt ikke kan læse og skrive. Det samme gælder tilsyneladende for hver syvende danske elev. Det stiller nye krav om differentiering af skolens læringstilbud på ikke mindst erhvervsuddannelserne. Et behov, der tydeligt blev formuleret af vejlederne i Storkøbenhavn på konferencerne på KTS med de seks nye regionale UU-vejledningscentre i januar. Hertil kommer Integrationsministeriets seneste rapport Udlændinge på ungdomsuddannelserne, der, som omtalt i seneste nummer af Indtryk, desværre dokumenterer, at omkring 60 procent af erhvervsuddannelseselever med indvandrerbaggrund falder fra undervejs i deres uddannelse. Det er dobbelt så mange sammenlignet med danske elever. I et rigt samfund som det danske er denne situation naturligvis helt uacceptabel - både i politisk og social henseende. Regeringen har da også som mål, at 85 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ovennævnte undersøgelser, rapporter, regeringskrav og vejlederforespørgsler stiller efter direktionens opfattelse skolen over for tre hovedudfordringer i de kommende år: En stadig mere sammensat målgruppe med stadig mere forskellige forudsætninger søger erhvervs- og gymnasieuddannelserne på KTS Politisk er der stærkt fokus på, at frafaldet på uddannelserne reduceres Ungdomsuddannelserne og ikke mindst erhvervsskolerne skal bidrage med mere individualiserede uddannelsesforløb og sikre, at flere unge gennemfører en uddannelse Det er udfordringer, vi vil tage på os og møde med vanlig omhu og engagement. Ambitionen er afspejlet i skolens områdeplanskoncept for , der netop er godkendt af bestyrelsen og sendt ud til alle skoleområderne på KTS. Vi har her valgt at sætte fokus på frafaldet blandt elever, kursister og studerende på alle skolens uddannelser. Hvorfor, hvordan og hvornår falder de unge fra uddannelserne på KTS? Analyseresultaterne vil blive fulgt op med forebyggende handlingsplaner i foråret Vi vil også mere konsekvent bruge elevens personlige uddannelsesplan og allerede i visitationen til erhvervsuddannelserne sammensætte og beskrive forløb, der giver den enkelte elev de bedst mulige betingelser for at gennemføre. Vi vil også fortsat arbejde med målstyret kvalitet og ad den vej stræbe efter at honorere de krav og forventninger, som de unge kommer med, når de søger vores uddannelser. Man kunne også nævne en række andre initiativer. Men det er næppe tilstrækkeligt til at sikre regeringsambitionen om, at 85 procent af en ungdomsårgang gennemfører en uddannelse. Rapporten fra Integrationsministeriet peger jo klart på, at manglen på praktikpladser er en væsentlig årsag til, at så mange indvandrerunge ikke gennemfører deres erhvervsuddannelse. Også her lægger Københavns Tekniske Skole skulderen til og har som mål at øge antallet af praktikpladser med procent i løbet af det næste år. Men en egentlig løsning af praktikpladsproblemet kræver flere aktører på banen. Vi er vidende om, at flere praktikpladser ligger undervisningsminister Bertel Haarder meget på sinde, og skal her blot komme med en enkelt anbefaling. Tænk engang, hvis regeringsinteressen for, at flere unge får en uddannelse, blev ledsaget at et ligeså klart formuleret krav om, at virksomheder, der lægger billet ind på offentlige entrepriser i stat, amter og kommuner, skal dokumentere oprettelse af uddannelsespladser for overhovedet at komme i betragtning ved licitationerne. Mon ikke megen samfundsmæssig bekymring og diskussion om integration, uddannelsesgaranti, SKPordninger og frygt for fremtidig mangel på kvalificeret arbejdskraft ville forstumme med dette i grunden enkle kunstgreb? Ideen gives hermed videre til ministeren, som vi ønsker en god og kreativt reflekterende sommerferie. Samme ønske skal lyde til alle skolens medarbejdere og deres familier! På vegne af direktionen Mogens Nielsen Direktør 3 indtryk11.indd Sek1: :28:59

4 Fokus på kvalitet giver ujævne resultater Målrettet kvalitetsudvikling på KTS har ført til uventede resultater, men det virker trods alt at gøre noget 4 Af Pernille Dehn Siden september sidste år har alle skoleområder på KTS arbejdet målrettet med kvalitetsudvikling, men det at sætte fokus på kvalitet og forsøge at forbedre den, giver ikke nødvendigvis de resultater, man forventer. Det har en del skoleområder måttet sande efter resultaterne af de første otte måneders koncentreret indsats på kvalitetsområdet. Tirsdag den 7. juni mødtes inspektørområdernes ledere, FUL-konsulenter, tillidsfolk og direktionen i Julius Thomsens Gade for at lade sig inspirere af de positive resultater, der trods alt er opnået rundt omkring. Og for at snakke om, hvordan områderne kan gribe arbejdet an fremover. Vicedirektør Flemming Brandt ridsede situationen op: De unge har en række krav og forventninger til os. Hvis vi ikke lever op til deres krav, går de et andet sted hen. Derfor er det vigtigt, at vi arbejder systematisk med kvalitetsudvikling. Men vi er samtidig nødt til at acceptere, at vi får andre resultater, end vi havde regnet med. Det kan jo skyldes, at vi ikke gjorde det rigtige, og så må vi revurdere indsatsen, sagde han. Bevidstheden skal øges Helt konkret havde skoleområderne i september udvalgt 119 indsatsområder i alt og opstillet måltal for, hvor meget områderne forventede at kunne forbedre kvaliteten. Indsatsområderne blev valgt ud fra, hvor stor vægtning eleverne tillagde de enkelte spørgsmål. Af de 119 indsatsområder ser resultaterne sådan ud: 27 mål blev opfyldt 33 mål blev forbedret 18 mål forblev uændret 41 mål var forringet Produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard understregede: Der, hvor vi har sat ind, har det også rykket mere, men konklusionen er, at vi skal blive mere bevidste om, hvad der virker, sagde han og gav ordet videre til tre skoleområder, der har opnået en vis succes med deres indsatser. Lidt er godt Uddannelsesleder for tandteknikerne på Panum, snart Tuborgvej, Helle Ramlyng fortalte, at man i hendes område havde satset på to områder. Det ene var informationsindsatsen over for eleverne og det andet, som var langt det største, handlede om lærernes kompetencer og evner. I forhold til informationsindsatsen har de på Panum måttet sande, at små doser er godt. Lærerne har nok været for ivrige ved studiestart, så eleverne fik alt for meget information på en gang, forklarede hun. I stedet satte lærerne sig ned og lavede en plan over, hvornår i uddannelsesforløbet eleverne skal have den relevante information. Oplysningerne om uddannelsen blev også lagt på nettet, så eleverne altid selv kan orientere sig der. Man indførte klassens time efter behov, og Helle Ramlyng har stillet op, når en klasse ønskede det. Det har fungeret godt i nogle klasser og skidt i andre. Vi mennesker er jo forskellige, sagde hun. I arbejdet med lærerne har især et tiltag skabt gode resultater. Der blev lavet et fælles skema, hvor alle lærere kunne plotte ind, hvad de selv følte, de var gode til at undervise i. Efterfølgende har de etableret en slags følordning med supervision, hvor de erfarne har givet deres viden videre. I starten var det lidt farligt, men jeg har indtryk af, at lærerne har været rigtig glade for ordningen. I lighed med flere andre skoleområder er kvalitet blevet et fast punkt på dagsordenen ved lærerog ledermøder. Fælles billeddannelse og klasserepræsentanter Også i Stevnsgade var det vigtigste fokusområde lærerne. Dem er der 54 af på bygningskonstruktørernes danske linje, som Niels Høeg er studieleder på. De 54 lærere er delt op i otte teams, hvert team har cirka 100 studerende, og en af lærerne fungerer som procesleder. Alle klasser har en klasserepræsentant, der deltager i møder både med studielederen og med proceslederen. På det punkt har Stevnsgade visse fordele ved, at deres studerende er på skolen i flere år ad gangen i modsætning til de fleste EUD-elever. Glostrups inspektør Vibeke Uhrenholdt, der var stand in for uddannelsesleder Lars Remtoft, brugte først lidt tid på at forklare, at deres resultater nok i virkeligheden ikke var så gode. Målingerne fra september blev lavet på et grundforløb med helt unge, mens der ved den næste måling var en del voksne meritstuderende på holdet, og de er generelt mere tilfredse, sagde Vibeke Uhrenholdt. Ikke desto mindre har man på Glostrup arbejdet målrettet med kvaliteten. Blandt andet har alle lærere på et seminar gennempløjet bekendtgørelsen for grundforløbet og skabt et fælles billede af, hvad uddannelsen indeholder og har af mål. Eleverne kan klart mærke, at der nu er en rød tråd i undervisningen, sagde Vibeke Uhrenholdt. indtryk11.indd Sek1: :28:59

5 Hvordan kommer vi videre? En del af inspirationsseminaret blev brugt til at drøfte, hvordan skoleområderne kan arbejde videre med målstyret kvalitetsudvikling Af Pernille Dehn De første spæde erfaringer med kvalitetsudvikling ud fra udvalgte områder skal føres videre over i næste års områdeplan. Derfor var en del af inspirationsseminaret afsat til gruppediskussioner om, hvordan man i de enkelte skoleområder kan gribe arbejdet an fremover. I Glostrup var man blevet inspireret af Panums erfaringer med at lægge informationer om uddannelsesforløbet på nettet og i højere grad lade eleverne selv have ansvaret for at være informeret. - Hvis vi nu lagde informationer på nettet, og så bad eleverne om at lave oplæg for klassen om deres uddannelse. På den måde kan vi måske give dem større forståelse for deres uddannelse. Måske skal det først være på hovedforløbet, men det kan vi diskutere, foreslog Vibeke Uhrenholdt Wiingaard. Også ideen med at have klasserepræsentanter vandt genklang i Glostrup, og det blev foreslået, at man reviderede alle breve, der går ud til eleverne, inden de skal på skoleophold. Et andet hyppigt problem i Glostrup opstår, når eleverne ikke har en fast tilknyttet lærer. Her lød forslaget, at man bliver bedre til at forklare eleverne, at de ikke nødvendigvis kan forvente, at det altid er den samme lærer, der underviser. I slutningen af juni holder Glostrup et to-dages medarbejderseminar, hvor de vil diskutere ideerne. Ledere skal coache I Julius Thomsens Gade er alt informationsmateriale om uddannelserne tilgængeligt og synligt, men her oplever de et andet problem. - Vi har nogle gange svært ved at bruge for eksempel undervisningsplanerne i praksis, så her skal vi som ledere blive bedre til at coache lærerne, sagde inspektør Thorkild Stenaa Jensen. I Julius Thomsens Gade vil de også fortsat arbejde systematiseret med synliggørelse af lærernes kvalifikationer. Det gør de ved hjælp af et skema, som alle medarbejdere udfylder i forbindelse med deres medarbejderudviklingssamtale. Og så vil de forsøge at få gang i systematisk elevarbejde. - Men det er vanskeligt, når vi har eleverne så kort tid ad gangen, sluttede Torben Stenaa Jensen. Undervisningsmål oversættes Inspektør Peder P. Sørensen fra Rebslagervej fortalte, at de på Nørrebro tydeligt kan se, når de forskellige lærerteams fungerer. - Så kommer resultaterne, sagde han. Derfor arbejder de med en følordning, hvor nye lærere kobles med erfarne, og med supervision. Også på informationsområdet bliver der sat ind for at forbedre elevernes oplevelse af, at der mangler mål med undervisningen. Her vil Rebslagervej arrangere informationsmøder, hvor forældrene også skal inviteres. De forskellige faggrupper vil diskutere undervisningsmålene og oversætte dem til forståeligt dansk, de vil forbedre skemalægningen, og de vil indføre mere tværfaglig undervisning for de elever, der har grundforløb, som strækker sig ud over de traditionelle 20 uger. Alle skoleområder skal nu på baggrund af de nye kvalitetsmålinger udvælge deres indsatsområder for det kommende år og beskrive dem i områdeplanerne. Ledergruppen fra Glostrup diskuterede blandt andet, hvordan de kan give eleverne forståelse for, at de ikke kan forvente at have den samme lærer hele tiden. Fra venstre er det Hans Hother Poulsen, Jimmie Thomsen, Torben Halby, Maj Britt Jacobsen, og Vibeke Uhrenholdt Wiingaard. 5 indtryk11.indd Sek1: :28:59

6 Metalpladerne i gulvet i den kommende Vibenhus-kantine bliver skiftet ud med glas og lys nedefra. 6 Fra tørre tal til lækre lokaler Københavns Tekniske Skole omsætter lige nu tørre tal på bankkontoen til nye, moderne lokaler til hundredvis af elever Af Pernille Dehn Københavns Tekniske Skole er en skole i fremgang. Til dem, der skulle være i tvivl eller bare gerne vil vide, hvad der egentlig er gang i ude på skolerne, inviterer vi her på en rundvisning til de tre afdelinger, der i øjeblikket præges kraftigt af en dagligdag under ombygning. En regnfuld dag i juni tog Indtryk med bygningschef Kaj Hansen og vicedirektør Flemming Brandt til Vibenhus, Tuborgvej og Sukkertoppen. Turen begynder på Vibenhus, hvor vi ankommer midt i bygningskonstruktørernes eksamensperiode. Konstruktørerne har noget besvær med at finde plads til deres mange plancher, og heller ikke rengøringen på skolen er kommet ordentligt på plads endnu. Det er ikke så gode vilkår, konstaterer Flemming Brandt, men ombygningerne er også langt fra slut. I den store hovedbygning er klasselokalerne på de fire etager stort set færdige, men den store kantine i den tidligere maskinhal over for hovedbygningen står som et stort, råt rum. Øredøvende larm fra tunge maskiner og vandfald af gnister fra svejsemaskiner varsler dog snarlige forandringer. Lys i gulvet I lokalerne bag maskinhallen/kantinen får kantinekøkkenet, et bibliotek og bogudsalg plads. Under hele bygningen ligger en kælder, der skal opfylde flere formål. I gulvet i kantinen ligger i dag store metalplader i gulvet. De bliver erstattet med glas, og der sættes lys i nede fra kælderen. I kælderen indrettes også fredagsbar til eleverne. I lokalet til højre for kantinen skal der både i stueetagen og på 1. sal indrettes fysik- og kemilokaler, og her opfylder kælderen et praktisk formål til alle de forskellige installationer, den type lokaler kræver. Der bliver plads til i alt 74 elever i de to lokaler. Et indskudt dæk kommer også til i kantinen, så eleverne fra 1. sal vil kunne gå direkte ud i det store rum. På etagen under taget bliver der lærerværelse, og i 2006 vil en del af taget blive skåret af for at give plads til en balkon med lodrette vinduer. I år rækker budgettet dog kun til at få malet rummet og installeret edb. Indretning af fysik- og kemilokalerne i kantinebygningen giver plads til et auditorium. Ved siden af den store festsal ved hovedindgangen ligger i dag et fysiklokale. Da skolen blev købt, var ideen, at fysiklokalet skulle bringes op til dagens standard, men der er simpelthen ikke plads til nok elever. I stedet skal lokalet være auditorium og forbindes med festsalen ved at fjerne væggen mellem de to rum. Hele komplekset fuldendes af balkonen over auditoriet, hvorfra man har udsyn over hele festsalen. Flemming Brandt forventer, at ombygningen af maskinhal-bygningen er færdig den 1. oktober. Hele byggeriet på Vibenhus kommer i år til at koste omkring 13 millioner kroner. Ventilation for 3 millioner kroner På Tuborgvej skifter proportionerne noget. Her skal 180 tandteknikere have deres daglige gang, og det kræver både plads og penge. De tre øverste etager i den solide bygning fra 1966 er omdannet til byggeplads, støvet hænger overalt i luften og radioerne kører på højeste volumen. Stort set alle vægge på de tre etager er raget ned og nye sat op for at give lokalerne den rigtige størrelse. To håndværkere er i gang med at montere lamper på loftsplader i et rum, 300 lamper i alt til de tre etager. Lys skal der til, men også luft. Ventilationen alene koster 3 millioner kroner. Der skal skiftes kubikmeter luft ud pr. etage i timen, når tandteknikerne arbejder, forklarer Kaj Hansen. Alle byggerier giver overraskelser, indtryk11.indd Sek1: :29:00

7 Tuborgvejs inspektør Flemming Nyvang Petersen og vicedirektør Flemming Brandt får sig en sludder med håndværkerne, der er i fuld gang med at sætte loftsplader op. og Tuborgvej er ingen undtagelse. Da loftet på 5. sal skulle rives ned, viste det sig at være isoleret med asbest, et yndet materiale tilbage i Det trak sagerne lidt i langdrag. Til gengæld har de tidstypiske gule murstensvægge en positiv effekt på eleverne. Vi har aldrig haft problemer med graffiti her. Det er som om, der er noget respekt for det gedigne, siger Kaj Hansen. På Tuborgvej står de tre etager klar til august. Hele ombygningen kommer til at koste 10,2 millioner kroner, og der skal investeres 3,5 millioner i udstyr. Et arbejdsbord til en tandtekniker ser ikke ud af meget, men bordet løber op i kroner med automatik og yderligere kroner i løsdele. men inden da er der lige et par småting, der skal være færdige. I AMU Københavns tid blev Tårnet brugt til kontorer, der var bygget op af vægge, fortrinsvis lavet af glas. Når lokalerne skal bruges til undervisning, stilles der andre krav til især lyd- og lysforhold. På 1. og 2. sal kunne kravene opfyldes med arkitekternes første forslag, men 3. salen har sendt arkitekterne tilbage til tegnebordet. Et meget stort server-rum på 1. sal har også givet nogle problemer, og en del kabler er blevet trukket om. På 1. og 2. sal er ombygningen i fuld gang. SKP-eleverne fra Herlev har haft travlt med at flytte vægge, og man kan fornemme undervisningslokalernes form. Vi forlader SKP-eleverne, der i frokostpausen er travlt beskæftiget med et slag kort, og går ned i stueplan, hvor administrationen er flyttet ind i store, lyse lokaler og har fået nye møbler. Ved siden af er to store, nye lærerværelser stort set klar til indflytning, og til august er 1. og 2. salen i Tårnet og fysiklokalerne klar. Indretning af en ny kantine og cafe samt et auditorium i den nuværende kantine er blevet udskudt til næste år. På Sukkertoppen vil der i år blive brugt 3 millioner kroner på ombygning og 2,6 millioner kroner på udstyr. Ligesom på Vibenhus kommer hertil udgiften til de bærbare computere, som alle htx-elever får fra studiestart efter sommerferien. En lækkerbisken på Sukkertoppen Fra den store overdækkede gård på Sukkertoppen kigger vi ind i et laboratorium, hvor en gruppe elever er ved at lave bolsjer. Vi får en smagsprøve, et stadig lunt spejderhagl. Dette laboratorium vil blive suppleret af yderligere et, og der skal laves kloak til begge lokaler, men ellers består forandringerne her mest af, at maskiner bliver flyttet fra et lokale til et andet. Anderledes forholder det sig med Sukkertoppens mest særprægede bygning Tårnet en helt kvadratisk bygning i fire etager. Her flytter htx-eleverne ind til sommer, Det er ikke til at se det endnu, men snart er dette Vibenhus nye bibliotek og kantinekøkken. SKP-eleverne fra Herlev udnytter frokostpausen i Tårnet på Sukkertoppen til et slag kort. 7 indtryk11.indd Sek1: :29:01

8 Når mestre mødes, blomstrer kritikken Dansk Byggeri sætter fokus på praktikanternes skoleophold og samarbejdet mellem skole og virksomhed 8 Af Pernille Dehn Når en gruppe håndværksmestre mødes, og snakken falder på elever og skoleophold, kommer der hurtigt eksempler på sjusk og slendrian under skoleopholdene på bordet. Eleverne går ikke i skole 37 timer om ugen, de møder ikke kl. 7, der er for få lærere og for meget lærerfri undervisning, skolerne er for dårlige til at kommunikere, undervisningen er gammeldags og har ikke noget med virkeligheden at gøre. Eksemplerne er mange, men som direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen siger: Man skal huske, at når man peger på andre, er der tre fingre, der peger tilbage på en selv. Direktøren var en af paneldeltagerne ved Dansk Byggeri i Københavns Amts medlemsmøde den 19. maj om elevernes udbytte af deres skoleophold. Målinger, tak Omkring 50 mestre var mødt op på Hotel Eremitagen i Lyngby, og denne forsamling var ingen undtagelse fra ovenstående. Der var masser af enkeltstående eksempler på situationer, hvor mestre har følt, at skolen ikke gjorde sit arbejde godt nok. Men Michael H. Nielsen gjorde meget ud af at forklare, at man netop ikke alene kan sætte ind over for en lang række enkelthistorier, men er nødt til at gå mere systematisk til værks. Derfor deltager Dansk Byggeri i den kvalitetsmåling, eller såkaldte benchmarking, som en lang række tekniske skoler landet over gennemfører. Hellere en måling end ti meninger, som Michael H. Nielsen sagde. Denne fælles benchmarking er Københavns Tekniske Skole nu også med i, men de næste virksomhedsmålinger gennemføres først til næste år, så det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan de virksomheder, KTS har elever hos, opfatter skolen. Selv om målingerne endnu ikke er lavet, kan man dog sagtens lytte til mestrenes ønsker og gode ideer til, hvordan samarbejdet mellem skolen og virksomheden kan blive bedre. Bedre kommunikation fra skolen En, der fik rig lejlighed til at lytte, var inspektør fra KTS Tæbyvej, Ole Rømer, som også sad i panelet. Kort inde i sit oplæg nåede han til initiativet Elevbyg, og her afbrød mestrene første gang. Hvorfor har I ikke det på KTS, lød spørgsmålet fra salen. Ole Rømer svarede, at KTS gerne vil tilbyde Elevbyg, men ikke har oplevet den store interesse fra virksomhederne, samt at EUC Sjællands afdeling i Haslev har sat sig på markedet. Jo, men hvordan sælger I fra KTS side ideen. Der kommer ikke nogen ud til mig og tilbyder Elevbyg? Interessen har vi jo, sagde en anden mester, og snart kom en liste på bordet, hvor mestre med interesse i Elevbyg kunne skrive sig på. Vi forsøger gerne endnu engang at puste liv i Elevbyg hvis der virkelig skulle være en reel interesse i firmaerne, svarede Ole Rømer. Generelt efterlyste mestrene, at KTS er mere opsøgende over for virksomhederne. Det er ikke nok at sige, at man altid kan komme på skolen - mestrene vil inviteres, og meget gerne til samtaler om, hvordan det går eleven. Her indskød paneldeltager, medlem af KTS bestyrelse og næstformand i Dansk Byggeri Jørn Buch Andersen, at selv til svendeprøver kan det være svært at få mestrene til at komme. Men i KTS bestyrelse er vi opmærksomme på, at vi skal arbejde med bedre kommunikationen til mestre og elever, sagde han. De famøse 37 timer For de fleste fremmødte mestre er håndhævelsen af en 37-timers arbejdsuge, når eleven er på skole, yderst vigtig. En enkelt mester så gerne, at eleverne mødte klokken 7 ligesom på arbejdspladsen, og flere spurgte, om man ikke kan afskaffe lærerfri undervisning, eventuelt ved at ansætte nogle flere lærere. Ole Rømer forklarede, at lærerfri undervisning ikke forekommer på Tæbyvej, men at det rent økonomisk ikke kan lade sig gøre at undervise eleverne i 37 timer om ugen. Undervisere får i henhold til deres overenskomst næsten dobbelt op på lønnen for undervisningstimer. Fremover vil der på Tæbyvej i væsentlig højere grad blive etableret lektiecafe på skolen, hvor eleverne kan fordybe sig i stoffet og løse opgaver med hjælp fra læreren. Hjemmearbejde vil også udgøre en større andel i elevernes skolegang. Vi appellerer til, at firmaerne bakker op om disse tiltag, sagde Ole Rømer. Michael H. Nielsen advarede også mod, at man sætter lighedstegn mellem undervisningstid i klasselokalet og kvalitet. Vi vil også gerne have selvstændige medarbejdere ude i virksomhederne, så vi er nødt til at se på kvalitet og være i dialog om, hvilke mål der skal være for undervisningen, sluttede han. Efter medlemsmødet besluttede Dansk Byggeris amtsforening og KTS at holde et møde om, hvordan man kan udbygge samarbejdet om at forbedre kommunikationen mellem skolen og virksomhederne. indtryk11.indd Sek1: :29:04

9 Superskolen i Hjørring På EUC Nord i Hjørring er man gået og er nået langt i samarbejdet med de lokale mestre Af Pernille Dehn For at få gang i debatten under medlemsmødet i Dansk Byggeri om elever og skoleophold havde arrangøren inviteret uddannelsesleder for mur og mal, Hans Ulrik Møller fra EUC i Hjørring. Hans arbejdsmæssige udgangspunkt er meget enkelt. Det handler om at blive kendt, anerkendt og efterspurgt, sagde han til salen. For at blive det, har man i Hjørring bevidst satset på at trække mestrene hen på skolen. Og ikke kun nogle få gange, men rigtigt mange gange i løbet af lærlingens uddannelsesforløb. Helt konkret får mestrene personlige invitationer til at komme på skolen ved grundforløbets afslutning, midtvejs i 1. hovedforløb, under 2. hovedforløb, hvor eleverne arbejder med elevbyg, under 3. og 4. hovedforløb og naturligvis til svendeprøven. I nogle tilfælde er der tale om åbne invitationer, og i andre bliver mester indkaldt til en samtale, for eksempel hvis lærlingen har problemer i undervisningen, med sin motivation eller fremmøde. Lærlingen bryder sig ikke nødvendigvis om, at mester kommer og hører, at det går knap så godt. Men det virker, at mester kan deltage i diskussionen og forklare sin lærling, hvad han forventer, og nogle gange ender det da også med, at lærlingen må gå et forløb om, sagde Hans Ulrik Møller. En anden måde at møde mestrene på er ved fyraftensmøder, hvor skolen byder på skipperlabskovs og fadøl og fortæller om efteruddannelse. Hans Ulrik Møller understregede dog, at mestrenes egen opbakning er altafgørende: Uddannelserne er nøjagtig lige så Elevbyg er en populær måde at skabe et tættere forhold mellem skole og virksomhed i Nordjylland. gode som jeres deltagelse på skolen, formanede han. Mesterservice Ud over møderne med mester har Hjørring en lang række øvrige tilbud, samlet under betegnelsen Mesterservice. Afdelingen laver et elevstandpunkt i fællesskab med mester Det praktiske omkring lærlingekontrakten foregår i afdelingen, da der så er yderligere en anledning til at møde mesteren Skolen følger op under prøvetiden - mester kan jo glemme, at prøvetiden er ved at være forbi, hvis der er travlt Mester, elev og skole holder midtvejssamtaler Skolen skriver ugesedler hver 14. dag, så mestrene har overblik over elevens deltagelse i undervisningen Et af skoleopholdende i Hjørring er Elevbyg, hvor eleverne er ude på en byggeplads og løse en konkret opgave i samarbejde med mester og svende. Eleverne får naturligvis løn for arbejdet, og en del af pengene bruger de på studierejser. 37 timers fremmøde for lærerne For overhovedet at kunne få det udvidede samarbejde til at lykkes, er det nødvendigt at udvikle løbende, både blandt mestre og i lærergruppen. I samarbejde med tre lokale murermestre, den lokale handelsskole og en designskole har afdelingen et projekt om innovativt murværk med nye typer materialer. Skolen tilbyder virksomhedstilpasset efteruddannelse og laver blandede kurser med deltagelse af forskellige faggrupper. Og EUC Nord er nu i gang med 3. hold på deres lederuddannelse for mestre. Meget af det, der kikser i dagligdagen, skyldes, at ledelsesværktøjerne ikke er i orden, sagde Hans Ulrik Møller. Uden lærernes opbakning og engagement duer det heller ikke, og Hans Ulrik Møllers to vigtigste redskaber er i den sammenhæng medarbejderudviklingssamtalerne og arbejdet med mål for afdelingen. Derudover er der blandt lærerne tradition for at møde på skolen i 37 timer om ugen, de holder fredagsmøder, pædagogiske og faglige dage, hele afdelingen tager på cykeltur i Vendsyssel en gang om året og i maj tog de alle til VM i håndværk i Helsinki. Men hvad koster alle disse aktiviteter egentlig? Der er ikke ekstra udgifter ved det. Det er i langt højere grad et spørgsmål om engagement og indstilling, for eksempel i forhold til de 37 timers fysiske tilstedeværelse på skolen, sagde Hans Ulrik Møller. 9 indtryk11.indd Sek1: :29:04

10 DTL-foreningen på KTS fylder 25 år Foreningen har fejret sig selv med et jubilæumsskrift, en stor fest for medlemmerne og en reception Den 20. maj var alle DTL-foreningens medlemmer med ledsager indbudt til jubilæums- og fusionsfest i Kedelhallen på Frederiksberg. Et festudvalg med foreningens sekretær Roland Nesgård i spidsen havde skabt rammerne for en vellykket aften med god mad, taler og sange, musik og dans. Der var endda sørget for en bryllupskage til at markere godt fodslag mellem LvA og DTL, og den blev skåret for efter alle kunstens regler af Yvonne Primdahl og Arne Christensen, der som formænd for de to foreninger havde trukket det store læs i gennemførelsen af fusionen. 10 Af Pernille Dehn Fotos: Flemming Ove Bech Når man læser DTL-foreningen på KTS jubilæumsskrift, kan man ind imellem få det indtryk, at der ikke altid har været lige meget styr på sagerne i foreningens historie. I den spæde start - nuvel, det var inden computerens gennembrud - lå foreningens arkiv således i daværende formand Gunnar Jensens to muleposer. Muleposerne var altid med ved foreningens møder, også ved et møde i daværende formand Flemming Brandts hjem, hvor hr. Brandt nær havde taget livet af kollegerne. Jubilæumsskriftets forfatter Mogens Larsen beskriver hændelsen således: Flemming Brandt ville servere peberbøffer for kammeraterne, men da han ikke dengang havde den store kulinariske viden, panerede han bøfferne i peber. Mødet blev et af de mindst effektive i foreningens historie, fordi medlemmerne ustandselig måtte dulme smerten i halsen med diverse væsker. Episoden stammer tilbage fra foreningens første år, og ved videre læsning i festskriftet ses det tydeligt, at der er kommet mere styr på sagerne gennem tiden. Jubilæumsskriftet er et af de tiltag, foreningen har sat i værk for at fejre sig selv i anledning af 25 års fødselsdagen. Skiftet indeholder også to sider, der handler om LvA- København. Fredag den 20. maj var alle nuværende DTL-medlemmer inviteret til stor fest i Kedelhallen på Frederiksberg, og onsdag den 25. maj var der reception i kantinen på Sukkertoppen. Ved receptionen præsenterede Mogens Larsen festskriftet og opfordrede gamle og nye medlemmer af DTL til at indsende både korrektioner til festskriftet og deres egne beretninger og anekdoter fra fagforeningens historie, så kommende generationer af DTLere på KTS kan få at vide, hvad det er for et fagligt fundament, foreningen bygger på. Foreningens formand Arne Christensen takkede Mogens Larsen og de øvrige bidragydere til festskriftet og skolens ledelse for støtte til jubilæums- og fusionsfestlighederne. Bidrag til DTL-foreningens krønikeskrivning kan sendes til: DTL-København Rebslagervej Kbh. NV eller pr. til tillidsrepræsentant Poul-Henning Laursen, Hvis du vil have et eksemplar af festskriftet, kan du henvende dig samme sted. DTLs forbundsformand Jan Hjort (t.v.) fik sig en snak med Arne Christensen, formand for DTLlærerforeningen på KTS og direktør for KTS, Mogens Nielsen (t.h.) ved receptionen på Sukkertoppen. Hyggesnak ved receptionen. Fra venstre DTL-KTS sekretær Roland Nesgård, DTL-klubkasserer fra Grafisk, Keld Hedstrøm, festskriftets forfatter Mogens Larsen samt inspektør Thorkild Stenaa Jensen indtryk11.indd Sek1: :29:05

11 Worldskills, hvad er det? En introduktion til verdensmesterskaberne for unge håndværkere Københavns Tekniske Skole var repræsenteret ved møbelsnedkerelev Jonas Søndergård Nielsen, der til daglig har sin gang på Rebslagervej. Tekst: Andreas Raasthøj Foto: Ole Rømer De, der ikke allerede har hørt eller set Worldskills (WS) omtalt i medierne eller på arbejdspladsen, kan her få en hurtig orientering. WS er verdensmesterskaberne for unge håndværkere fra hele verden. De afholdes hvert andet år, og de lande, der afholder mesterskaberne, har søgt om at måtte få dem til lige nøjagtig deres land. I år foregik det i Helsingfors, Finland, i slutningen af maj. Arrangementet er ikke uden omkostninger. Der skal indrettes værksteder til alle de forskellige discipliner, der deltager. Der skal forberedes over 600 små og store enmands arbejdspladser til cirka 40 forskellige discipliner fra guldsmede, kobbersmede, klejnsmede med mere. Fra store CNC-styrede maskiner og til restauranter, køkkener, autoværksteder og så videre. Tænk på alt det forarbejde, der er gjort med installationer af strøm, vand og afløb. Det skal også nævnes, at der skulle bespises cirka 3000 mennesker hver dag med mere end to retter mad. Denne gang deltog Danmark med ni fag. Konditor, frisør, murer, vvs, autolakerer, transport, tømrer, snedker og møbelsnedker. En af de første opgaver, da vi kom til Helsingfors i Finland, var, at vi skulle akkrediteres. Vi skulle have et skilt til at hænge om halsen, så vi kunne gå frit ud og ind på det kæmpestore kongrescenter, hvor mesterskaberne skulle afholdes. Hundetegnet med vores trofæ og titel gav samtidig gratis afbenyttelse til alle transportmidler i Helsingfors og omegn. Næste store opgave var en sightseeing i Helsingfors. Efterfulgt af en overdådig velkomstbuffet, to live-orkestre og taler af borgmesteren og præsidenten for Worldskills. Afsluttet med en opvisning i latinamerikanske danse. Her var der tale om et arrangement for over 2000 mennesker. Alt gik let og elegant uden slinger af nogen art. Så kom dagen med åbningsceremonien. De unge mestre skulle nu repræsentere deres land, og de var helt klart spændte. Masser af underholdning og talere, der ønskede de unge vind i sejlene under selve mesterskaberne og fremover med deres videre liv. Mere underholdning og fyrværkeri. Legene eller mesterskaberne var hermed skudt i gang, og selve arbejdet kunne starte næste dag fra morgenstunden. Efter flere dages hårdt arbejde kom afslutningsceremonien og uddeling af medaljer, og der blev endnu en gang holdt store taler. Og saftsuseme om ikke det lykkedes for både blikkenslageren og transporteleverne at kæmpe sig helt op til sølvmedaljer og op på scenen sammen med de andre af verdens bedste på deres eget felt: imponerende. Ligeledes kunne autolakereren, frisøren og mureren bryste sig med diplomer som bevis for, at de lå blandt den bedste halvdel af verdens bedste. De resterende kan sammen med de andre glæde sig over, at de var med, og at alle har fået en på opleveren, som de ikke vil glemme resten af deres liv. Så var tiden inde til at slutte den officielle del af showet, men inden da kunne Japan vise sine forberedelser til de næste verdensmesterskaber, som landet skal afholde i Det ser ud til at blive lige så vellykket. Her bygges der en helt ny by, der kun har som formål at afholde Worldskills. Stort fyrværkeri og afslutning med mad, musik og dans. For nogle på gensyn, for andre farvel for altid. Læs mere om Worldskills på: 11 indtryk11.indd Sek1: :29:07

12 Det løfter stemningen, når det lykkes at få en oste-souffle op at stå. Gastronomisk teambuilding Lærerne på multimediedesign deltog i maj i et teambuildingsarrangement, hvor de dystede i finere madlavning. Formålet var at styrke samarbejdet og få en hyggelig fælles oplevelse 12 Af Michael Schmidt Madlavning kræver planlægning, samarbejde, omhyggelighed og timing for at lykkes. Det samme gør sig gældende i undervisningssammenhæng. Derfor havde multimedieuddannelsen, for at styrke det interne samarbejde, valgt at udfordre sine undervisere i kampkogning - et seks timers teambuildings-arrangement i Meyers Madhus på Nørrebro. En dyst på kogekunst Fordelt i fire konkurrerende hold gjaldt det om at kokkerere de mest velsmagende versioner af en otteretters gourmetmenu. To professionelle køkkenchefer evaluerede efterfølgende holdenes indsats både med hensyn til samarbejde og effektivitet under selve madlavningen og de færdige retters velsmag. Til sidst blev der kåret et vinderhold. Det var med vidt forskellige forudsætninger, at deltagerne kastede sig ud i madlavningens ædle kunst, men det var bestemt ikke kampiver, der manglede. Martin Causse, som oprindeligt er udlært kok fra Søllerød kro, fra tiden da Søren Gericke var stedets mesterkok, måtte i dagens anledning lægge bånd på sig selv for ikke helt at tage modet fra sine lærerkolleger. Men han kunne alligevel ikke dy sig for at vise et par cowboy-trick undervejs. Samtalekøkkenet Hvad svarer 500 gram ris til i deciliter? Har vi saltet det her, eller kom vi sukker i? Jeg tror stadig, det var forkert at putte løg i rabarberkompotten. Diskussionerne gik lystigt hen over gryderne. Det nymodens ord samtalekøkkenet fik virkelig sin berettigelse her. Alle forstod, at det var vigtigt at tale samme under tilberedningen, for at maden skulle lykkes. De to kokkeinstruktører fortalte om tilberednings-principper og køkkenteknikker og gav løbende indtryk11.indd Sek1: :29:08

13 Menuen til kampkogningen Perlebyg-risotto med asparges og ramsløg Helleflynder en papilotte med grillede forårsløg og mild hvidløgscreme Spinattærte med tallegio og ansjoser Lam Navarin Printenaire Frilandskylling med egen curry og nye kartofler Blå oste-souffle Vejen til succes er planlægning, timing og samarbejde. Pavlova med rabarber Suppe af blodgrape med fuldfed krokant-is staldtips til de hårdtarbejdende deltagere. Surt, sødt, salt og bitter. Når de ting er i balance, er der tale om velsmag. Tilsmagningen er vigtig. Smag på maden, mens I laver den, det giver det bedst resultat. Stol på jeres smagsløg, lød det fra chefkok John Vinter. Stor bredde i madlavningen Efter mange timers fælles anstrengelser blev festmiddagen til sidst nydt med god vin eller øl i glassene. Man kunne konstatere, at den samme opskrift og den samme kyndige vejledning kan føre til et meget forskelligt resultat, alt efter hvem der har haft grydeskeen i hånden. Dommerne konstaterede nøgternt, at der var stor bredde i madlavningen. Det spænder vidt og favner bredt. Jeg må sige, at flere af retterne er udtryk for individets indflydelse, de er krydret i en retning, som de absolut ikke burde være. Det salt, der skulle være i retten her, må være havnet et andet sted. Og marengsene skulle nok have haft to timer mindre i ovnen, sagde køkkenchef Thomas Castberg tørt. Begge dommere var dog tydeligt imponerede over, at alle blå ostesouffler kom op at stå. Det var lykkes alle holdene at lave dem, så de ikke disintegrerede, som det hedder på fagsprog. Efterårets gruppearbejde skudt i gang Arrangementet var afslutningen på forårets tre pædagogiske dage, hvor man har arbejdet med målstyret kvalitetsudvikling. I områdeplanen sætter vi tre pædagogiske dage af pr. halvår. Her søger vi at øge den målstyrede kvalitetsudvikling på uddannelsen gennem for eksempel at diskutere undervisningen, uddanne os eller bearbejde emner, der har med det pædagogiske eller det administrative at gøre, fortalte inspektør Michael Holmstrøm. Det særlige ved teambuildings-arrangementet var at kampkogningsholdene var sammensat efter, hvem der skal arbejde sammen i efterårssemestret. Det vidste lærerne bare ikke. Lærerne har fremsat deres ideer og ønsker i forbindelse med den årlige medarbejdersamtale. På den baggrund har studielederen sammensat de nye lærerteams. Uden af lærerne vidste det, var det næste års lærergruppearbejde, der blev skudt i gang i Meyers Madhus, afslørede Michael Holmstrøm. Når man er havnet i gruppe med en tidligere kok fra Søllerød kro, må man ydmygt række en finger i vejret, hvis man vil have et ord indført. 13 indtryk11.indd Sek1: :29:09

14 Forfatter og indvandrerkonsulent Manu Sareen (tv) og produktudviklingschef Tøger Kyvsgaard i snak under en af pauserne ved seminaret. Tøger Kyvsgaard står i spidsen for den arbejdsgruppe, der nu skal formulere et overordnet adfærdskodeks for KTS 14 I skal sige jeres mening! KTS havde inviteret indvandrerkonsulent Manu Sareen til et inspirationsseminar om integration af elever med anden etnisk baggrund end dansk Af Pernille Dehn KTS vil fremover få en række nye elever, nemlig de unge, der i dag ikke kommer i gang med en ungdomsuddannelse. Det er regeringens klare mål at få dem i gang, og det er stort set lige så klart, at mange af dem vil havne på de tekniske skoler. Vicedirektør Flemming Brandt ridsede udfordringerne op for KTS pædagogiske ledelse ved et seminar den 3. juni. Der er tre store udfordringer i den forbindelse. Vi får en stadig mere sammensat målgruppe, der kommer med meget forskellig baggrund og kundskaber. Der er et stort politisk fokus på frafald, og vi kan forvente en stor tilgang af unge med anden etnisk baggrund end dansk. Mange af dem vil kun komme her, fordi de ellers ikke får nogle penge, sagde Flemming Brandt. Som forberedelse til mødet med elevgruppen med anden etnisk baggrund end dansk havde KTS inviteret indvandrerkonsulent i Københavns Kommune, Manu Sareen. Ikke fordi KTS står fuldstændig på bar grund i den sammenhæng, men i dag møder vi på skolerne de bedst fungerende i den målgruppe. Sådan bliver det nødvendigvis ikke i fremtiden. KTS rekrutterer fra underklassen For at illustrere, hvilke befolkningssegmenter KTS rekrutterer fra, lavede Manu Sareen en tegning (se figuren). Han forklarede, at der eksisterer flere polariseringer i gruppen af folk med invandrerbaggrund. Der er en modsætning mellem dem og danskerne. Men der er også interne polariseringer mellem folk med indvandrerbaggrund, der i dag kan deles op i en underklasse, en underklasse light og en overklasse, forklarede Manu Sareen. - Der er en meget stor forskel mellem den etniske over- og underklasse, og den bliver større og større, sagde han. Ifølge Manu Sareen rekrutterer KTS kun elever fra overklassen til htx, ganske enkelt fordi de unge i underklassen ikke kan honorere kravene til optagelse der. Resten af KTS elever kommer og vil i fremtiden i højere grad komme fra underklassen. Og jeg vil påstå, at mange af dem, der i dag går på erhvervsuddannelserne, heller ikke kan honorere kravene, men I giver dem lov til at være der, sagde Manu Sareen provokerende, og gav som eksempel, at en doven elev måske vil sige, at han får tæsk derhjemme, hvis han står over for en udsmidning. Og det har de fleste lærere svært ved at forholde sig til. Men det er I nødt til. Unge, der ikke kan honorere kravene til en uddannelse, skal et andet sted hen. Hvis de ikke kan læse eller skrive, skal de på en skole, der kan lære dem det, sagde Manu Sareen. Alternativer til tæsk Han forklarede også, at forældre med indvandrerbaggrund typisk slår deres børn, fordi det er den form for opdragelse, de kender. De vil typisk spørge sig selv, hvordan de så skal opdrage deres børn, så her må vi give dem nogle alternativer, sagde han. I det hele taget er Manu Sareen varm fortaler for, at skolerne stiller krav til de unge og deres forældre og klart siger vores mening. En uddannelsesleder spurgte, hvad han skulle stille op med sin kvindelige mediegrafikerelev, der har svært ved at finde en praktikplads, fordi hun går med tørklæde. I er forpligtede til at sige, hvad I mener. I må spørge forældrene, hvorfor deres pige skal gå med tørklæde, sagde Manu Sareen. På Rebslagervej har især de kvindelige undervisere ind imellem problemer med de unge indvandrerdrenge. Hvad kan de gøre ved det, spurgte inspektør Peder P. Sørensen. I er nødt til at vise, at de skal have respekt for de kvindelige lærere. Det værste, man kan gøre, er at lade en mandlig lærer overtage konflikten, for så bekræfter I de unge i, at de kan vælge kvinderne fra. Sig klart og tydeligt til de indtryk11.indd Sek1: :29:12

15 unge, at hvis de er på jeres sted, må de respektere kvinderne. Og så skal alle lærere være loyale over for den linje, svarede Manu Sareen. Få fat i forældrene De fleste etniske forældre mener ikke, at de har noget ansvar for deres børns uddannelse, men at det udelukkende er skolernes ansvar. Derfor opfordrer Manu Sareen til, at skolerne får fat i forældrene og får dem inddraget i de unges uddannelse. Hvis man inviterer forældrene, sker der lynhurtigt en forandring. Men de kommer ikke af sig selv, og I har ikke ressourcer til at tage hjem til den enkelte familie. Her kunne et etnisk team måske være en god ide, sagde Manu Sareen og tilføjede: De unge er ikke nødvendigvis interesserede i, at I skal have kontakt til forældrene, fordi de i skolen har et frirum fra forældrene. Dansk og etnisk pædagogik Ikke kun forældrene kræver en anderledes tilgang. Især de unge indvandrerdrenge har brug for en anden type pædagogik end danske drenge, mener Manu Sareen. De unge etniske drenge efterlyser firkantethed og konsekvens. De responderer på tydelighed, og de får respekt for os som pædagoger, når vi er tydelige. Det virker, men i Danmark er det tabu at tale om en etnisk og en dansk pædagogik, sagde han. Et af redskaberne til at opnå resultater med de etniske unge er, at man i lærergruppen bliver enige om, hvilke regler der gælder. Her bør I skabe rum for at tale sammen om værdier, sagde Manu Sareen. Man kan også lave et lokalt netværk med folkeskoler, institutioner og andre uddannelsessteder i området for at høre, hvad de gør. På KTS går en arbejdsgruppe nu i gang med at lægge en overordnet linje for et adfærdskodeks for KTS. Herefter vil de enkelte skoleområder kunne arbejde videre med kodekset og tilpasse det deres dagligdag og behov. Indtryk følger arbejdet i de kommende numre. Folk med indvandrerbaggrund OVERKLASSE UNDERKLASSE LIGHT UNDERKLASSE Danskere KTS rekrutteringsgrundlag Polarisering 15 indtryk11.indd Sek1: :29:13

16 Internt samarbejde er afgørende, når kvaliteten skal forbedres. Her demonstrerer medarbejdere i Regnskabsafdelingen kunsten. Kunderne har talt En stor kundetilfredsundersøgelse var afsæt for to dages seminar om kvalitetsudvikling i Fællesadministrationen 16 Af Pernille Dehn Resultaterne af kundetilfredsundersøgelsen i Fællesadministrationen blev afsløret i bedste Hollywood-stil på Vilvorde Kursuscenter i Klampenborg i slutningen af maj. Her var hele Fællesadministrationen samlet til kvalitetsseminar, og EASY-konsulent Yvonne Pedersen rykkede i snorene på de store kuverter, der gemte på kundernes dom over den service, de oplever i Fællesadministrationens afdelinger. I skemaerne har kunderne taget stilling til oplevelsen af den aktuelle service, men også til, hvor vigtige de synes, de forskellige services er. Der er store forskelle i resultaterne blandt de syv afdelinger, men alle afdelinger fandt på baggrund af resultaterne områder, hvor servicen kan højnes. Seminaret blev brugt til at finde fem fokusområder, hvor servicen skal forbedres. Først skulle afdelingerne finde frem til mulige årsager til, at kunderne ikke oplever den forventede service inden for de fem områder, derefter skulle de opstille en række indsatser, og til slut skulle indsatserne prioriteres i et foreløbigt tidsskema. Hele processen blev kyndigt ledet af personaleudviklingschef Anders la Cour. Dårlig kommunikation Der blev arbejdet koncentreret i grupperummene, og ved fremlæggelserne var det tydeligt, at de fleste afdelinger havde en god fornemmelse af, hvor skoen trykker. Mange havde således mangel på kommunikation som en gennemgående årsag til kundernes manglende tilfredshed. Derfor gik mange indsatser også ud på at forbedre kommunikationen. Man vil bruge Indtryk, intranettet og postsystemet til at synliggøre afdelingens funktioner bedre. Det handler om, at kunderne skal vide, hvilke opgaver afdelingen kan løse, og hvem kunden skal snakke med. Flere afdelinger foreslog også at tage på besøg ude på skolerne for at fortælle om deres tilbud og få ansigter på. Og så var der de lidt blødere, men vigtige ting, som at tale venligt og tålmodigt til kunderne i telefonen og sørge for, at de får svar på deres spørgsmål. En af de sidste øvelser gik ud på at sætte ord på de ting, der kunne være henholdsvis hæmmende og fremmende for at få processen til at lykkes (se boks). Som noget nyt skal Fællesadministrationen også lave en områdeplan, hvor indsatsområderne og deres tilhørende kvalitetsmål vil fremgå. Teamøvelser For at udvide de daglige roller og prøve at arbejde sammen om noget nyt var der indlagt en teamøvelse den første dag. To professionelle og stærkt engagerede musikere fik alle i gang med sjove stemmelyde, nye bevægelser og alternative musikinstrumenter. Til slut skulle deltagerne i grupper optræde med et af gruppen komponeret musikstykke. Det lykkedes for alle at fremføre værkerne, der dog var af noget svingende musikalsk kvalitet. For yderligere at omsætte ord til handling har vi et par uger efter seminaret lavet en rask lille rundspørge i Fællesadministrationen for at høre, hvordan det så går med kvalitetsarbejdet i praksis. indtryk11.indd Sek1: :29:18

17 Hvordan har du arbejdet med at forbedre din og afdelingens service siden seminaret? Hæmmende faktorer Diana Pedersen Prägler, løn- og personalemedarbejder Vi talte ved et afdelingsmøde om, hvorvidt der var problemer med lønsedlerne, når vi sender dem ud til afdelingerne. Jeg besluttede mig for at ringe til Rebslagervej for at høre, om de er tilfredse. Det viste sig, at de gerne vil have dem sendt på en anden måde. Det snakkede vi om, og for at være sikker på, at vi er enige, har jeg lige sendt en med de ting, vi talte om. Det er jo ikke altid, man får det hele med, når man taler i telefon. Peter Lyngsø, regnskabschef Jeg tænker over at skrive tidsfrister for opgaver ind i de s, jeg sender ud til folk. Jeg har også rost en af mine medarbejdere, der havde gjort en god indsats. Derudover er kvalitet blevet et fast punkt på vores møder. Vi skal prøve at arbejde de gode vaner ind i vores daglige rutiner, for lige nu er der naturligvis fokus på området, men det kan jo ændre sig efter en tid. Man er fagligt indforståede - kunderne forstår ikke, hvad man siger synes, det er de andres skyld/fejl falder tilbage til rutinerne skal overskride en personlig grænse (ved oplæg for kolleger på andre afdelinger) tænker og arbejder kortsigtet snerrer ad hinanden kender ikke hinandens arbejdsområder godt nok bryder sig ikke om forandringer, har meget indgroede adfærdsmønstre Fremmende faktorer Man er åben og positiv lader sig anfægte af kundernes kritik er villig til at ændre adfærd informerer hinanden internt i afdelingerne riser og roser hinanden konstruktivt er velforberedt og har orden i sine ting tager et medansvar og får medindflydelse Michael Danielsen, systemadministrator Jeg prøver at huske at tale mindre teknisk og mere serviceminded til folk i telefonen; det var jo et af kritikpunkterne hos os i it-afdelingen. Det betyder ikke, at jeg taler med sukkerstemme, men jeg prøver at være rolig og venlig, også selv om situationen er stresset. Derudover har vi ved vores seneste afdelingsmøde fordelt nogle af de opgaver, vi aftalte ved seminaret. Susanne Andersen, Fællessekretariatet Jeg synes, at vi i afdelingen er blevet bedre til at informere hinanden, når vi får en besked, for eksempel om at der er lukket i en af afdelingerne. Vi er også begyndt at lave fælles planlægningsskemaer hver uge, hvor vi skriver de opgaver ind, der ligger ud over vores daglige opgaver. Og så har vi sendt et minispørgeskema ud til nogle af vores kunder, hvor vi beder dem nævne to ting, vi er gode til og to ting, vi er dårlige til, så vi kan finde frem til nogle områder, vi kan forbedre. Efter godt to timers øvelse var de fleste grupper i stand til at fremføre et selvkomponeret miniværk for plasticbaljer, træstokke og strubelyde. Her ses fra venstre Peter Post Borup Laursen, Charlotte Eriksen, Yvonne Pedersen og Lars Erichsen. 17 indtryk11.indd Sek1: :29:19

18 18 Medaljeregn i rådhushallen Tirsdag den 31. maj blev en lang række særligt dygtige nyuddannede hædret på Københavns Rådhus under overværelse af Dronning Margrethe Af Pernille Dehn Københavns Håndværkerforening og Københavns Tekniske Skole var arrangører af det store arrangement, hvor et væld af medaljer 143 i alt og legater for 1,1 mio. kroner blev uddelt. Laugsmestre havde pudset både gulduret, manchetknapperne og laugskæderne, og deres bedre halvdele havde fundet de lange, farvestrålende rober frem. Dronning Margrethe var i langt pink skørt, hvortil hun bar en hvid top med bådudskæring under taljeret jakke i samme farve. Radiopigekoret under ledelse af Michael Bojesen fyldte rådhushallen med forårstriller, og der var sikkert mere end en ung mand og kvinde, der sad med svedige hænder og ventede på deres velfortjente medalje. Radiopigekoret sang skønne forårssange fra rådhusets balkon. Modtagerne af Kunsthåndværkerprisen venter tålmodigt på deres medaljer. Verdens bedste Også festtaler, undervisningsminister Bertel Haarder (V), fremhævede og roste det højtidelige ved ceremonien. Vi gør for lidt for de bedste. For dem, der skaber og fornyer. Vi har alle gavn af de bedstes indsats, og her er vi samlet for at hylde dem, sagde han og roste efterfølgende de danske erhvervsuddannelser: Vi har i Danmark erhvervsuddannelser i verdensklasse. De kan naturligvis blive bedre, men efter min mening er der ingen, der kan måle sig med dem, sagde ministeren. Og så defilerede de forbi, de 143 medaljemodtagere. Først op og hente medaljen og måske også et legat, og så over til venstre side af hallen for at trykke dronningen i hånden. Drengene med stive skridt, og små forsigtige kniks fra pigerne. Håndværkerforeningen afrundede aftenen med at udnævne årets æreshåndværker Hæderen går til en person uden for de traditionelle håndværk, der i særlig grad har udmærket sig inden for sit eget felt. Årets æreshåndværker 2005 blev operachef på Det Kongelige Teater, Kasper Bech Holten, der takkede varmt for hæderen. Og forsikrede, at enhver, der kender ham, vil vide, at han er udstyret med ti tommelfingre. indtryk11.indd Sek1: :29:24

19 Skiönhed skal adle Arbiedet Af Marousca Helqvist Han veiledede Haandværkeren ved kunstens form - Skiönhed skal adle Arbiedet. Sådan lyder inskriptionen på medaljen, der blev indstiftet af professor og arkitekt Gustav Friedrich Hech, efter han fik den første medalje i 1846 i øvrigt den eneste af guld. I dag bliver bronze- eller sølvmedaljen uddelt til kunsthåndværkere, der har sendt et eller flere værker til den årlige bedømmelse ved Kunsthåndværkerprisen af Ved bedømmelsen lægges der vægt på den kunstneriske idé, håndværket, og om værket kan bruges. I år opnåede syv kunsthåndværkere medalje Bronze Kunsthåndværker Anders Raad To glasskåle håndslebet og dekoreret med guld Tekstil designer Karina Nielsen Rumdeler i polyester med solfjederkam Guldsmed Ekachai Lindhardt Todelt halssmykke Galaxie i 18 karat guld med tourmaliner, ametyster og citriner Ædelmetal formgiver Mikala Mortensen Elastiknål i sølv, som erstatning for sikkerhedsnål eller broche Sølvsmed og cicelør Yuki Ferdinandsen Korpusserie i japansk udpulsningsteknik, en skål Lysfanger, to lysestager Lysgiver Keramiker Trine Fjord Skål der forener form og motiv med de keramiske materialers egen vilje Sølv Glaskunstner Pipaluk Lake Ovnformet plansglas, to fade fire bølger isblå og vinrød Medaljeværkerne kan opleves på Kunstindustrimuseet, Bredgade 68 fra den 17. juni til den 31. juli. En særlig medalje Det Massmanske Legats Sølvmedaljer er en særlig medalje, der overrækkes EUD-elever på de tekniske skoler. De elever, der indstilles til at modtage medaljen, skal på fremragende vis have gjort sig bemærket ved at have udvist flid, omhu og dygtighed i deres skoleforløb. De kvaliteter var kendetegnene for fem elever, der har gået på Københavns Tekniske Skole. Og det var årsagen til, at de modtog den fornemme sølvmedalje. De fem glade svende var bygningssnedker Jonathan Kjær-Holdt Jørgensen, fotograf Mikkel Hvilshøj, fotograf Casper Thorsøe, murer Kim Hansen Petersen og tømrer Julian Kyhl. 19 indtryk11.indd Sek1: :29:27

20 Lidt som i den virkelige verden Kongedybet og Brønderslev Allé gik sammen om en tværfaglig projektdag med udgangspunkt i en virkelighedsnær case. Eleverne var begejstrede 20 Af Michael Schmidt Moderedaktøren fra et trendy magasin skal have lavet en fotoserie til et af de kommende numre. Det skal være en modeserie, med fire temaer: Boheme-look, punker-stil, en brud og Verner Pantons farveunivers. Fotomodeller, stylist, frisør, kosmetiker og fotograf er booket til opgaven, og der er afsat en hel dag i kalenderen til at style modellerne og skyde billederne. Det kunne være en dagligdagssituation fra magasinverdenen, men i stedet var det oplægget til en tværfaglig skoledag på Københavns Tekniske Skole, hvor elever fra linjen stil og design på Kongedybet havde fundet sammen med fotografelever fra Brønderslev Allé om at gennemføre en projektdag med et virkelighedsnært indhold. En iscenesat dag Rollefordelingen er klar fra morgenstunden. Eleverne fra stil og design agerer fotomodeller, frisører Øverst: Camilla og Patricia i fuld gang med at style Anna til fotografering inden for temaet boheme-look. Nederst: Det professionelle resultat, taget af Benjamin Brogaard Winther, modefotograf in spe og kosmetikere. Modellernes tøj er designet og syet af eleverne selv i forbindelse med et projekt på beklædning. Og rekvisitter og dekorationer til fotosessionen er nøje udvalgt til de enkelte modetemaer. Fra Brønderslev Allé kommer tre fotografelever. To af dem står for selve fotograferingen, den sidste er fotografassistent og hjælper til med opstilling og scenografi. Loftetagen på skolebygningen fungerer som interimistisk fotoatelier. Marianne Ørup, faglærer på frisør og kosmetiker, er i dagens anledning produktionsleder med ansvar for, at det stramme tidsskema bliver overholdt, og billederne kommer i hus. Gensidig udnyttelse til fælles fordel Kirstine og Sabina har Verner Pantons farveunivers som modetema med Sabina som model og Kirstine til at style, sætte hår og lægge makeup. Tiden er knap, så de stresser lidt. Sabina er den første, der skal klargøres til fotografering. Det her er langt sjovere end den traditionelle undervisning. Det opleves lidt som at være in the real world. Det er fedt at samarbejde med elever fra andre uddannelser om en kreativ opgave. Vi hjælper fotografeleverne ved at give dem en konkret fotoopgave, til gengæld får vi nogle professionelle billeder til vores afsluttende projektpræsentation. På den måde kan vi bruge hinanden, det er superfedt, fortæller Kirstine. Sabina er ikke sen til at udnytte besøget af de tre fotografelever til at knytte kontakter. Jeg har spurgt dem, om de er interesseret i at samarbejde uden for skoletiden. Jeg vil nemlig gerne være makeup-artist, og har brug for at få lavet en fotomappe, der viser, hvad jeg kan. Det gælder jo om at skabe gode forbindelser, når muligheden er der, supplerer Kirstine. Forsmag på hvad der venter Benjamin kommer fra teknologi og kommunikation og vil være modefotograf. Han synes, det er genialt med en tværfaglig dag. Med hans interesse for især modefotografering er det meget relevant for ham at mødes med elever fra stil og design. Vi får øvet os på samarbejdet mellem fotografer, stylister og frisører. Ofte har vi hver vores ting, vi gerne vil have frem i billederne. Men det går jo ikke, hvis ikke vi kan finde ud af at samarbejde. Vi skal lære, hvordan man forener forskellige ønsker, så alle kan blive tilfredse med resultatet, siger han. Tidligere har han været med på et tværfagligt forløb på det obligatoriske grundforløb, men det er første gang, han deltager i et projekt på tværs af skoleafdelingerne. Udvikle på ideen Ideen til et tværfagligt samarbejde opstod på seminar for nye medarbejdere sidste efterår, hvor Marianne Ørup som nyansat faglærer på Kongedybet mødte Karsten Hviid, ny fotolærer på Brønderslev Allé. På seminaret drøftede de sammen muligheden for at arbejde på tværs af skoleafdelingerne med nogle fælles projekter. Det her er vores første forsøg med at samarbejde på tværs om et konkret projekt. Hvis det er muligt, kunne vi tænke os at videreudvikle ideen, så den kan omfatte flere områdefag. Her på service er det blandt andet fagene produktudvikling, produktion og service, stil, form og farve og læring, kommunikation og samarbejde, vi har i tankerne. Meningen er, at eleverne skal involveres i flere opgaver, for eksempel det at planlægge, koordinere, og finde location til en fotosession, som den i dag, forklarer Marianne Ørup. Og der er god grund til at arbejde videre med ideen, for eleverne er tydeligvis mere opsatte, når skoledagen smager lidt af virkelighed. Det giver et større engagement, og at alle strammer sig lidt mere an end på en almindelig skoledag. Desuden får eleverne en helhedsforståelse for de kvalifikationer og kompetencer, de tilegner sig i den daglige undervisning, siger Marianne Ørup. indtryk11.indd Sek1: :29:27

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse.

EUX kort fortalt. Med en EUX bliver du både håndværker og student i én og samme uddannelse. EUX-uddannelserne Indhold EUX kort fortalt........................................................................................... 4 Byggeriets uddannelser................................................................................

Læs mere

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole

Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Selvevaluering 2005/06 Unge Hjems Efterskole Evalueringsgenstanden: Beskrivelse af M/K: Unge Hjems Efterskoles bestyrelse besluttede på det sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 05 at evalueringsgenstanden

Læs mere

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110

De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD. En introduktion for nye medlemmer. Juni 2007 Varenr. 6110 De lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne EUD En introduktion for nye medlemmer Juni 2007 Varenr. 6110 Praktisk vejledning til nye medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsuddannelserne

Læs mere

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn

0. - 5. KLASSE. - indskolingsafdelinger RØD/GUL. www.kochs.dk. - vi vil være verdens bedste skole - for børn 0. - 5. KLASSE - indskolingsafdelinger RØD/GUL www.kochs.dk - vi vil være verdens bedste skole - for børn Hvad indeholder pjecen? I denne pjece kan du læse om N. Kochs Skoles indskolingsafdelinger. I skolens

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet

BESTYRELSESPROTOKOL. Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015. Kl. 16.00 19.00. Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet BESTYRELSESPROTOKOL Bestyrelsesmøde nr. 5 Referat 26.3.2015 Kl. 16.00 19.00 Møde indkaldt af: Inge Prip på vegne af formandskabet Sted: Deltagere: Auditoriet, Milnersvej 48, 3400 Hillerød Per Gotfredsen

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet.

Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Undervisningsforløb i uddannelse og erhverv på mellemtrinnet. Den hastige samfundsmæssige udvikling gør det mere og mere nødvendigt, at man har nogle mål og planer for sit liv, at man løbende reviderer

Læs mere

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING

ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden

Læs mere

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014

Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Beretning til generalforsamling i foreningen Ørstedspavillonen den 15. april 2014 Ved generalforsamlingen sidste år i april fortalte jeg, at licitationen på den udvendige renovering var overstået, og ganske

Læs mere

Resultater i antal og procent

Resultater i antal og procent Undersøgelse: Hold: Køn: Undervisningsmiljø for 'Øvrige klassetrin' 2009 5 klasse, 6 klasse M, K Resultater i antal og procent Generel tilfredshed Side 1 af 25 Er du glad for din skole? Ja, altid Ja, for

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde d. 21. oktober 2012

Referat fra bestyrelsesmøde d. 21. oktober 2012 Referat fra bestyrelsesmøde d. 21. oktober 2012 Deltagere: Kristina Avenstrup Lars Schmidt Klavs Hansen Brian Baltzer Nina Hartling Helene Bundgaard Lasse Lynæs Pia West Susanne Scotwin Bianca Moreno Ann

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

December 2010 7. årgang, nr. 11

December 2010 7. årgang, nr. 11 Der er kommet nye billeder i nogle af vores fotomapper på reolen. Indtil videre kan man nu nyde og evt. genopleve de gode minder fra: December 2010 7. årgang, nr. 11 Fristedet Valby Søndergade 2 2630 Taastrup.

Læs mere

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse!

10. KlasseCentret. Dronninglund 2015-16. 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. KlasseCentret Dronninglund 2015-16 2 10. KLASSE en god start på din ungdomsuddannelse! 10. klasse - dit valg! Hvad skal du efter 9. klasse? Der er mange muligheder, og valget kan være svært. Dronninglund

Læs mere

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk'

Arbejdsmarkedsøvelser til 'Videre mod dansk' Arbejdsmarkedsøvelser til September 2014 Side 1 Invitationer, gæster og fester, s. 5-12 Invitation til Julefrokost Så er det tid til den årlige julefrokost. Denne gang foregår festen i vores lokaler på

Læs mere

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET

SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET SUPERFLEX, FOLKESKOLEN OG NATIONAL IDENTITET Det er mandag den 19. februar 2015 på Præstemoseskolen i Hvidovre. Klokken er 8.30, og det klare vinterlys falder ind gennem vinduerne i den gamle aula. Her

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Velkommen til de to nye medlemmer der er valgt til medarbejderrådet: Claus, valgt i Skovhjælperne Rebecca, valgt i Cafeladen

Velkommen til de to nye medlemmer der er valgt til medarbejderrådet: Claus, valgt i Skovhjælperne Rebecca, valgt i Cafeladen Til: Viceværterne - Jim Køkken - Karina Montageværksted - Rene Maskinværksted - Tom Pakkehallen Mikael De Grønne Fingre Randi Skovhjælper Claus Grafisk - Søren Cafeladen - Rebecca Suppleant gæst: Toni

Læs mere

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015

Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 Dagsorden og referat fra stort forældremøde på GKF den 15. januar 2015 1. Sang og velkomst 2. Orientering fra skolen v. Palle Fogh 3. Orientering fra bestyrelsen v. Marie N. 4. Præsentation af Marietta,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2013 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 13 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 92% (4 besvarelser ud af 531 mulige) Skolerapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 6 Hvordan

Læs mere

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG

ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG ÅBENT TIRSDAG OG TORSDAG 18.30-21.30 ANLÆGSVEJ 7, 4100 RINGSTED. TLF: 57 62 71 80 / 28 19 65 35 MAIL: KLUBSVANEN@GMAIL.COM WWW.KLUBSVANEN.DK Dag Dato Aktivitet Personale Tir 5. Maj Loppemarked sælg selv

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Erhvervsfolk Giver Uddannelse

Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervsfolk Giver Uddannelse Erhvervs Grund Uddannelsen (EGU) en skræddersyet arbejdspladsuddannelse! Blomsterbutiksindehaver, Yvonne Jørgensen Jeg har sagt ja til en pige på EGU, fordi jeg simpelthen

Læs mere

Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30

Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30 Referat af besty-møde d. 1 juni 2013 på Testrup Højskole kl. 8.30 Til stede var: Astrid, Mikkel, Anders, Andreas, Morten, Tobias og Tilde 1.Godkendelse af referat + valg af ordstyrer 2. Evaluering af Forårsweekenden

Læs mere

BygMester BYGGE OG ANLÆG

BygMester BYGGE OG ANLÆG BygMester BYGGE OG ANLÆG 2 BygMester er for dig, som vil dygtiggøre dig inden for bygge- og anlægsuddannelserne. Du får ekstra tid til at fordybe dig i større faglige projekter og arbejde med faglige kompetencer

Læs mere

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter.

Lærergruppen prioriterende yderligere 5 spørgsmål som eleverne har svaret på. Spørgsmålene hører under de 2 ovenstående fokuspunkter. Produktions og udvikling, strøm, styring og it Handlingsplan for elevtrivselsundersøgelsen 2010. Denne handlingsplan vil følge op på områderapporten fra Ennova, fremstillet på baggrund af ETU tilfredshedsundersøgelsen

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst

Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst Gamle dyder og nye tanker kultur som fundament for udvikling og vækst Udvikling på et solidt fundament Vi har udviklet os meget hos Jönsson a/s igennem vores lange historie og især i de senere år er det

Læs mere

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik.

Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Taastrup, 2012-08-29 Kjeld Espersen Espersen.kjeld@gmail.com Tlf. 2728 5235 Nordisk Hovedstadsstævne i Reykjavik. Dette stævne var i år lagt til Island og var fra den 16. 19. august. Det var lagt i samme

Læs mere

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering

Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Midtvejsevaluering - fra midtvejsevaluering til slutevaluering Referat fra seminaret Seminar om projektets midtvejsevaluering Onsdag den 9. november 2011 blev midtvejsevalueringen af projektet behandlet.

Læs mere

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år

Jeg synes egentlig, at det er fint nok, de har sat den der procentgrænse på vores skole. Dreng 17 år. Dreng 17 år en guide til Klar alkoholpolitik Jeg sidder faktisk og undrer mig lidt over, at vi slet ikke har fået noget at vide på forhånd om, hvad skolen forventer, eller hvad reglerne om alkohol er her på vores

Læs mere

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud

17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange (referent) 7. Fremlæggelse af næste års budget samt fastsættelse af kontingent og indskud Generalforsamling i Dansk Tækkemandslaug Den 12. marts 2005, kl. 13.00 Byggecentrum, Hindsgavl Allé 2, 5500 Middelfart Mødedeltagere: Fra sekretariatet: 17 virksomheder Gro Andersen (dirigent) Niels Strange

Læs mere

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00

Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 Referat af generalforsamlingen i Svendborg Cykle Club Lørdag d. 25. oktober 2014, kl. 17:00 1. Valg af dirigent og referent Niels Jensen blev valgt som dirigent. Ask Nørgaard blev valgt som referent. Dirigenten

Læs mere

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar

side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Stilladsinformation nr. 64 - december 2001 side 9 manden Portræt af en 25-års jubilar Navn: Ib Hansen Bopæl: albertslund Alder: 55 Start i branchen: 1975 Firma: Tillidspost: Herlev Stilladser Fanebærersuppleant

Læs mere

Ugebrev 16 Indskolingen 2015

Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Ugebrev 16 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Det ser ud til at foråret endelig har fundet Odsherred herligt, herligt. Det betyder bl.a., at der skal skiftes lidt ud i garderoben.

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress

Trivsel Pursuit. - på jagt efter trivsel. Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress 1 Trivsel Pursuit - på jagt efter trivsel Find ud af, om I har de rette kompetencer i forhold til arbejdsbetinget stress Antal deltagere: 5-20 Tid: Ca. 80-110 minutter eks. forberedelse Målgruppe: MED-udvalg

Læs mere

Karakterbogen Netværk C

Karakterbogen Netværk C Karakterbogen Netværk C HG afdelinger UU trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse 2007 Udarbejdet af ASPEKT R&D Karakterbogen Trivsels- og undervisningsmiljøundersøgelse 2007, HG afdelinger 2007 ASPEKT

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund.

Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Uddrag fra bogen Effektive e-mails en håndbog af Ellen Bak Åndahl og Susanne Nonboe Jacobsen, Frydenlund 2007. Copyright: Forfatterne og Frydenlund. Netikette På biblioteket siger etiketten at du ikke

Læs mere

Åstrup Forsamlingshus

Åstrup Forsamlingshus Beretning 2013 Spisning På generalforsamlingen i marts 2013, havde vi forsøgt med mad før generalforsamlingen. Det var en succes, som de der deltog mente, vi skulle fortsætte med. Vi fortsætter derfor

Læs mere

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013

Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Faglærerkonference 29. og 30. april 2013 Munkebjerg Hotel Munkebjergvej 125 7100 Vejle Mandag den 29. april 2013 28 faglærer havde taget imod tilbuddet om en introduktion og et lille kursus i anvendelse

Læs mere

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl. 19.00 Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj

Husk Sæsonafslutning tirsdag den 31. marts kl. 19.00 Udflugt til Fugleparken søndag den 10. maj www. blistrup-graested-folkedansere.dk Marts 2015 Nr. 1 28. årgang Indhold: Formandens indlæg side 2 Referat fra generalforsamling side 2 Bestyrelse og udvalg side 3 Sæsonprogram forår/sommer 2015 side

Læs mere

Gilleleje Marineforening

Gilleleje Marineforening Gilleleje Marineforening Nr. 19 december 2011 Adresse Gilleleje Marineforening ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul samt et godt nytår I gamle dage Inspireret af Søren Svendsens foredrag om gamle

Læs mere

Aktiviteter 2013-2014

Aktiviteter 2013-2014 Aktiviteter 2013-2014 Sammen om et godt arbejdsmiljø Det er imponerende, hvad BAR Undervisning & Forskning har nået i 2013. Stærke samarbejdsrelationer en pjece om opbygning af social kapital blev fulgt

Læs mere

Tilstede fra Boligkontoret (BKÅ): administrationschef Carl Danielsen og inspektør Chris Mikkelsen

Tilstede fra Boligkontoret (BKÅ): administrationschef Carl Danielsen og inspektør Chris Mikkelsen Afdelingsmøde afdeling 25 torsdag den 20. september 2012 Tilstede fra bestyrelsen: Johnny Eriksen, Carina Halvorsen, Bettina Hou Mandsfeldt, Ruth Christoffersen, Bente Andersen, Gunnar Thyrring og Anne

Læs mere

i arbejdsmarkedsuddannelserne

i arbejdsmarkedsuddannelserne UNDERVISNINGS MINISTERIET KONTOR FOR ARBEJDSMARKEDSUDDANNELSER Arbejdsmiljø i arbejdsmarkedsuddannelserne... fra integrering i undervisningen til sikkerhedskultur i virksomheden 12/12-konference den 8.-

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015

Nyhedsbrev SFO Fritterhøjen uge 3+4 2015 Indsamlingsuge. I uge 3 havde vi vores årlige indsamlingsuge, hvor vi samler penge ind til de vores 2 fadderskaber gennem SOS Børnebyerne. Aktiviteten i år var gode gerninger og med jer forældre som sponsorer

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1.

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve Kommune 1. juli 2012 1. Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Roskilde Tekniske skole, EUC Sjælland, UUV Køge Bugt og Greve 1. juli 2012 1. juli 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

MINISAMFUND. Brosonania. UGE 12 i 12

MINISAMFUND. Brosonania. UGE 12 i 12 MINISAMFUND Brosonania UGE 12 i 12 MINISAMFUND Skolen består af - 692 elever fra 0-9 klasse - Et antal pædagoger - Godt 70 lærere/leder/servicepersonale/kontorpersonale (konsulenter) Disse fordeles på

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen

Årsberetning skolebestyrelsen 2015 - Engskovskolen Vi er nu i slutningen af skoleåret 14 15 og også inde i de sidste måneder af det 1. år for den nye skolebestyrelse, der tiltrådte i august 2014. Jeg vil give et kort rids over det sidste år og se lidt

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She

På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Portræt 25 På besøg hos studenterambassadøren Jingyu She Som studerende kan du kontakte studenterambassadøren, hvis du er kommet i klemme i administrative sager om fx snyd eller dispensation. Tina er uddannet

Læs mere

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg

Brobygning. Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg. zbc.dk. Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888. Vordingborg zbc.dk Brobygning Vordingborg Velkommen til brobygning på ZBC Vordingborg zealand business college Chr. Richardtsvej 43 4760 Vordingborg Tlf. 5578 8888 zbc.dk Kære brobygningselev ZBC har både et handelsgymnasium

Læs mere

H E L E E Nr. 6 juli 2015

H E L E E Nr. 6 juli 2015 HELE E Nr. 6 juli 2015 HELENENYT Nr. 6 (juli årgang 26) Bostedet Helenes Minde Lersø Parkallé 28 2100 København Ø Ansvarshavende: Maj Greifenstein Tlf: 29347195 Eller 39105651 mgr@ok-fonden.dk Layout &

Læs mere

Brobygning 9. kl. Produktion & udvikling

Brobygning 9. kl. Produktion & udvikling Brobygning 9. kl. Produktion & udvikling Teknisk designer Navn: Skole: Velkommen til Teknisk Skole Esbjerg Vi er glade for at se dig på brobygningsforløbet på Teknisk Skole Esbjerg. Her vil du få et indblik

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Tilsynsnotat af 28 november 2012.

Tilsynsnotat af 28 november 2012. Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70

Læs mere

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD

Svarfordelingsrapport: UMV - 2015 - FULD Rapporten er lavet d.02-03-205 Svarfordelingsrapport: UMV - 205 - FULD 02 Afgrænsninger Skabelon: Svarfordelingsrapport Områder: APV Trivsel Kortlægning: UMV - Elever - 205 Denne rapport: Elever Periode

Læs mere

Observationer i vuggestuen

Observationer i vuggestuen 1 Observationer i vuggestuen 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 Lotte = Mommy Maria = Mor Mille og Ida= Ida og Marias døtre Institutionen: Vuggestuen er en del

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015

Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Sommerferiehilsen fra Lind Skole juni 2015 Afslutningen på dette skoleår er ved at være en realitet. Det har været et anderledes skoleår med ændringer og nye krav, der skal implementeres i forhold til

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7

31 oktober 2013. Seniorjobberen Nyhedsbrev Nyhedsbrev. Nr. 7 31 oktober 2013 Nr. 7-31. oktober 2013. Nr. 7 Seniorjobbere: Skriv endelig at vi morer os Der er plads til flere på Københavns Stadsarkiv Fotos: Per Sichlau Hvis man gerne vil vide, hvad børn vejede og

Læs mere

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30

Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes Ungdomsgård mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 Referat af generalforsamling i Skovlunde Kirkes mandag den 10. marts 2014 kl. 19.30 21 fremmødte 1. Indledning Det er i dag et vejr nr. 266 i højskoledagbogen 1.1 Valg af dirigent Finn Seerup blev valgt.

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012.

Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. d. 12. september 2012 Kære Beboer. Du får her mødematerialer til Nordhavnsgårdens afdelingsmøde den 20. sept. 2012. Mødet foregår i beboerlokalet og starter kl. 19.00, men dørene åbner allerede kl. 18.30,

Læs mere

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema

Nyhedsbrev juni 2015. Ugeskema Nyhedsbrev juni 2015 Ugeskema En folkeskole med plads til alle. Undervisningsdifferentiering, inklusion og klasserumsledelse i praksis. En tilgang som fremmer elevernes egen motivation og lyst til læring,

Læs mere

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet

Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet Arbejdet i KVIS programmet. Af Ole Hansen, Undervisningsministeriet KVIS-programmet retter fokus på den omstilling, som skal blive en følge af den ændrede opgavefordeling mellem amter og kommuner, jf.

Læs mere

Det fysiske arbejdsmiljø:

Det fysiske arbejdsmiljø: Opsamling på APV 2012 Det fysiske arbejdsmiljø: Der er en generel tilfredshed med det fysiske arbejdsmiljø. 72 % er tilfreds eller meget tilfreds. Der er stor tilfredshed med de seneste års ombygninger.

Læs mere

Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej.

Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej. Falstersvej 3-5 Formålet med denne pjece er at gøre det lettere for dig at finde rundt i det store hus på Falstersvej. VUF består af to bygninger: Falstersvej 3-5 og Lindevangs Allé 8-12 VUF's bogdepot

Læs mere

Vi skal fremtidssikre børnene

Vi skal fremtidssikre børnene Temadag: Den gode anbringelse - Det er de børn, der har selvkontrol, som klarer sig bedst i uddannelsessystemet, mener professor i læring, Kjeld Fredens. Vi skal fremtidssikre børnene En god skolegang

Læs mere

Voksenlærling En vejledning

Voksenlærling En vejledning Voksenlærling En vejledning Om vilkårene for at blive voksenlærling indenfor Træfagenes Byggeuddannelser. I lære som voksen! Denne vejledning er for dig, som er fyldt 25 år og ønsker en erhvervsuddannelse

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Vvs-nyhedsbrev - september 2014

Vvs-nyhedsbrev - september 2014 Vvs-nyhedsbrev - september 2014 Tak, fordi du læser EVU s nyhedsbrev. De seneste tre måneder har Det Faglige Udvalg for Vvs-energiuddannelsen arbejdet hårdt med at foretage en masse af de mellemregninger,

Læs mere

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg indenfor maler

Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg indenfor maler 0 Referat fra møde i det lokale uddannelsesudvalg indenfor maler 03-04-2014 Selandia Til stede / afbud / fraværende uden afbud Til stede: Charlotte Haslund Pet Vedel Helle Lemvig Ellis Jørgensen Niels

Læs mere

Bliv håndværker og student på én gang med EUX

Bliv håndværker og student på én gang med EUX Bliv håndværker og student på én gang med EUX hvis du vil være murer eller tømrer EUX er til dig, der vil kunne læse videre efter en erhvervsuddannelse. Tager du en EUX, får du både svendebrev og studenterhue.

Læs mere

Nyt fra indskolingen

Nyt fra indskolingen Kære forældre Skolernes vinterferie står for døren, og vi vil gerne indledningsvis ønske alle vore elever og forældre en rigtig god uge 7. Igennem hele det sidste år har det været skolebestyrelsens og

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

Oktober måneds nyhedsbrev til forældre 9.X vandt i regionen og skal til DM i Skills

Oktober måneds nyhedsbrev til forældre 9.X vandt i regionen og skal til DM i Skills Oktober måneds nyhedsbrev til forældre 9.X vandt i regionen og skal til DM i Skills Roskilde Tekniske Skole var vært ved SKILLS Stafetten for 9. klasser 1.-4. oktober 2013. Arrangementet hedder Skills

Læs mere

Referat - Minutes of Meeting

Referat - Minutes of Meeting Referat - Minutes of Meeting Dansk Canadisk Amerikansk Venskabsforening Møde Generalforsamling Dato 12. marts 2011 Sted Deltagere Referent Antal sider HornstrupCenteret, Kirkebyvej 33, Vejle 22 medlemmer

Læs mere

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN

Kort og godt. om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN Kort og godt om de lokale bestyrelsers opgaver efter globaliseringsaftalen GLOBALISERINGSAFTALEN 1 Indledning Aftalen om globaliseringspuljen i forbindelse med Finanslov 2010 udløste mange midler til erhvervsuddannelserne.

Læs mere

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011

Fredagsbrev. Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Fredagsbrev Århus Friskole fredag d. 28. januar 2011 Så fik endnu en uge ben at gå på. Ben at gå på, skulle man også have i SFO en i den forgangne uge. Her ses Århus Friskole børn i BLÅ, hvor der blev

Læs mere

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11)

- Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) - Jobbutikken (Side 4) - Café Blomst (Side 7) - Den sjove side (Side 11) Så er det fjerde gang at man på CSV-SydØstfyn kan læse et fremragende skoleblad. På grund af lidt manglende arbejdskraft og en sommerferie

Læs mere

Referat fra den ordinære generalforsamling i Hjørring Golfklub afholdt den 27. februar 2014 kl. 1900 i Klubhuset.

Referat fra den ordinære generalforsamling i Hjørring Golfklub afholdt den 27. februar 2014 kl. 1900 i Klubhuset. Referat fra den ordinære generalforsamling i Hjørring Golfklub afholdt den 27. februar 2014 kl. 1900 i Klubhuset. Dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Bestyrelsens beretning om klubbens virksomhed i det

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere