Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport. Bilag til MTV-rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport. Bilag til MTV-rapport"

Transkript

1

2 Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport Skulptur af den spanske kunstner Joan Antigas Planas, placeret ved indgangen til Ortopædkirurgisk afd. Projekt Ortogeriatrisk afsnit Bilag til MTV-rapport - Et tværfagligt samarbejde imellem Geriatrisk afdeling, Ortopædkirurgisk afdeling og Rehabiliteringsafdelingen OUH, Svendborg Sygehus April af 58

3 Bilagsfortegnelse 1. Spørgeskema udleveret til patienter i forbindelse med 4-måneders kontrol. 2. Indtastningsskema til database 3. Rapport om kvalitative interviews med patienter og pårørende 4. Konklusion på fokusgruppeinterview 5. Projektrapport 6. Patientforløbsprogram 7. Funktionsbeskrivelse for Klinisk Afdelingssygeplejerske 8. Samarbejdsaftale 9. Normering i projektperioden 10. Kursusbevis 11. Instruks for Konsultationsstuegang 12. Informationspjece til patienter og pårørende 13. Pjece til patienterne ved udskrivelse om brudtype og operationsform 14. Ernæringspjece

4 Bilag 1

5 Spørgeskema til patienter til 4-måneders kontrol. 1. Hvornår påbegyndte De genoptræningen efter udskrivelsen?(sæt kryds) a. 2 uger efter udskrivelsen:. b. 3 uger efter udskrivelsen:. c. 4 uger efter udskrivelsen:. d. Mere end 4 uger efter udskrivelsen:. 2. Er De stadig i gang med genoptræningen?: Nej Ja 3. Har De planer om at fortsætte med træning? Nej Ja 4. Har De været faldet efter udskrivelsen? Nej Ja Hvis ja hvor mange gange 5. Er De svimmel? Nej Ja 6. Har De gang eller balanceproblemer? Nej Ja 7. Har De smerter i det opererede ben? Nej Ja 8. Har De haft problemer med hukommelsen efter udskrivelsen? Nej Ja 9. Har De tabt i vægt efter udskrivelsen?: Nej Ja 10. Er De påbegyndt ny medicin efter udskrivelsen? Nej Ja Hvis Ja, hvilken: 11. Er der problemer i tilknytning til ovenstående De specielt gerne vil drøfte ved det ambulante besøg?

6 Var de tilfreds med afdelingens behandling af Deres sygdom? Ja.. Både og... Nej. Ved ikke 13. Fik De de informationer, som De havde brug for under indlæggelsen? Ja.. Både og Nej. Ved ikke 14. Fik De lov til at forblive indlagt på afdelingen, indtil De følte Dem klar til at blive udskrevet? Ja.. Både og.. Nej.. Ved ikke Fik De den information, De havde brug for inden De blev udskrevet? Ja.. Både og. Nej.. Ved ikke. 16. Var den aftalte hjemmehjælp ved udskrivelsen tilstrækkelig? Ja. Både og. Nej.. Ved ikke. 17. Har De haft mere hjælp fra Deres familie efter hoftebruddet end før? Ja. Både og. Nej.. Ved ikke.

7 Bilag 2 2

8

9

10

11

12 Bilag 3

13 PROJEKT: ORTOGERIATRISK AFSNIT INTERVIEW MED PATIENTER OG PÅRØRENDE En kvalitativ undersøgelse af patienters og pårørendes oplevelse af og tilfredshed med indlæggelsesforløb i ortogeriatrisk afsnit. Interview og rapport ved: Irmgard Birkegaard Udviklingssygeplejerske Geriatrisk Afdeling, OUH Svendborg Sygehus 13

14 Indholdsfortegnelse Projekt: Ortogeriatrisk afsnit...3 Forberedelse af interview af patienter og pårørende...3 Interviewområder...4 Afgrænsningen for interviewundersøgelse...4 Udarbejdelse af interviewspørgsmål...5 Interviewundersøgelsen...8 Interviewdeltagere...8 Indledende indtryk...8 Analyse af data...9 Resultat af interviewundersøgelse...10 Patient domæne...10 Patient-personale domæne...12 Klinisk praksis domæne...13 Kontekst domæne...15 Konklusion...16 Anbefalinger...17 Diskussion...17 Bilag 1: Projektbeskrivelse Bilag 2: Brev til interview deltagere Bilag 3: Interview, transskriberede og kondenserede Bilag 4: Kategorisering af interview

15 Projekt: Ortogeriatrisk afsnit Projekt Ortogeriatrisk afsnit blev igangsat 16. april 2007 med opstart af afsnit pr 1. november Se Projektbeskrivelse i bilag 1. Projektets målgruppe er +70 årige med hoftenære frakturer. Af projektbeskrivelsen fremgår følgende formål: At optimere patientforløbet for ovennævnte patientgruppe i et fælles orto-geriatrisk afsnit Kompetenceudvikling af det tværfaglige personale Projektet er organiseret med styregruppe, projektgruppe og med sygeplejerske Bente Jensen som projektleder. De patientrettede leverancer er: anvendelse af godkendt patientforløbsprogram og informationspjece til patienter og pårørende. Under succeskriterier med patientfokus ønskes tilfredshed blandt interessenter, afdækket ved patienttilfredshedsundersøgelse. Under metode angives fokusgruppeinterview blandt interessenter, hvilket rummer både patient, pårørende og personalerettet oplevelse af forløbet i ortogeriatrisk afsnit. Projektforløbet med funktion af et ortogeriatrisk afsnit angives fra 1. november 2007 til 1. november Forberedelse af interview af patienter og pårørende Efter afsluttet projektperiode går projektet ind i evalueringsfasen. Dette indbefatter dels databearbejdning på de opstillede kriterier ved kvantitative metoder og dels kvalitative undersøgelser af personale-, patient- og pårørendetilfredshed. Udviklingssygeplejerske ved Geriatrisk Afdeling, Irmgard Birkegaard, står for undersøgelse af patient- og pårørendetilfredshed. Der holdes projektgruppemøde den 14. august 2008, hvor forberedelse af interview af patienter og pårørende er på dagsordenen. 3

16 Interviewområder Projektgruppen ønsker patienter og pårørendes oplevelse af følgende områder belyst: Information o Om indlæggelsen, forløbet, planer, hvad man må/kan som nyopereret hoftepatient, om den pjece, der udleveres. Oplevelse af konsultationsstuegang 1 o Blev jeg hørt. o Mine forhold og ønsker. Genoptræningsforløbet o I afdelingen. o Hjemme. Kontakter i afdelingen o Er det trygt at henvende sig med spørgsmål. o Mange/få kontakter. Afgrænsningen for interviewundersøgelse Populationen fastsættes til deltagere i projektet, jf. projektets in- og eksklusionskriterier. Herudover er der følgende udvælgelseskriterier: Patient og pårørende skal have deltaget i konsultationsstuegang. 5 patienter med deres respektive pårørende. Heraf mindst 1 mandlig patient. Primært patienter fra eget hjem. Heraf mindst 1 patient fra plejehjem. Patienten må ikke være svært dement. Patienterne udvælges af sygeplejerske Merete Durbahn 2 og personnumrene gives til intervieweren, Irmgard Birkegaard (IB), som aftaler med de udvalgte patienter, hvornår interviewene skal finde sted. Der sendes brev som bekræftelse. Se bilag 2. Interviewene foregår i patienternes hjem eller på plejehjem. Interviewundersøgelsen er kvalitativ og fokuserer på patienters og pårørendes oplevelser i forbindelse med indlæggelse i ortogeriatrisk afsnit. Interviewene optages og interviewdata transskriberes og analyseres 3. IB udarbejder interviewspørgsmål jf. afsnit: interviewområder. 1 Konsultationsstuegang: samtale imellem patient og pårørende, læge, sygeplejerske og terapeut. 2 Merete Durbahn: geriatrisk sygeplejerske; varetager ambulant opfølgning af orto-geriatriske patienter i Geriatrisk Klinik. 3 Referat fra projektgruppemøde. Ved projektleder Bente Jensen

17 Udarbejdelse af interviewspørgsmål For at give undersøgelsen et vidensbaseret fundament, gennemførtes et kort litteraturstudie. Da der allerede er lavet adskillige undersøgelser omkring betydningen af god information og kommunikation, betydning af kontinuitet, koordination og et sammenhængende patientforløb, blev studiet koncentreret omkring aftaler, kvalitetsstandarder, hensigtserklæringer og regler for disse områder, f.eks. Sundhedsloven og Den Danske Kvalitetsmodel. For at sikre undersøgelsens patientvinkel gennemførtes et ligeledes kort studie omkring kvalitative forskningsmetoder ved hjælp af personlige interviews. Ud fra denne research er interviewspørgsmålene opstillet. Se nedenstående skematiske oversigt. Indgangsspørgsmål Litteratur og referencer Interviewspørgsmål Patientens oplevelse af indlæggelsen med fokus på: Patient og pårørendes oplevelse Kvalitative undersøgelser (interview) Forskeren søger viden på baseret på den udforskedes perspektiv. Den udforskedes subjektivitet indgår som det væsentlige datamateriale. Man søger at afdække menneskers meninger, vurderinger og holdninger i deres indbyrdes sammenhænge og specifikke kontekst 4. Patienten: Hvad var det bedste ved din indlæggelse på afdeling G3 på Svendborg Sygehus? (nævn fra 3-5 ting) De processer og mekanismer hvormed en offentlig indsats frembringer effekter er uhyre komplekse og afhængige af mange aktørers handlemuligheder, ressourcer og deres opfattelse af indsatsen. Nødvendigt at afdække de processer og kontekster, der antages at producere effekter 5. Hvad kunne have været bedre ved din indlæggelse? (nævn 3-5 ting) Pårørende: Hvad var det bedste ved indlæggelsen for dig som pårørende? Hvad kunne have været bedre for dig som pårørende? 4 Launsø L og Rieper O. Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk forlag Arnold Busk s.38 5 Launsø L og Rieper O. Forskning om og med mennesker. Nyt Nordisk forlag Arnold Busk 2000 s.22 5

18 Indgangsspørgsmål Litteratur og referencer Interviewspørgsmål Information Om indlæggelsen, forløbet, planer, hvad man må/kan som nyopereret hoftepatient, om den pjece, der udleveres Konsultationsstuegang Blev jeg hørt mine forhold og ønsker Sundhedslovens Paragraf 15: Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke.. 6 DDKM (Den Danske Kvalitetsmodel): Patientinddragelse Informeret samtykke til behandling (1/4) Patientens inddragelse i beslutninger vedrørende behandlingen (2/4) Pårørendes inddragelse i patientbehandlingen (3/4) Patientinformation og -kommunikation Vigtige samtaler med patienten (1/2) Skriftlig information i behandlingsforløbet (2/2) 7 Hvilken viden havde du og dine pårørende brug for under indlæggelsen? Herunder: Hvorfra fik du/i den viden? Hvem gav dig/jer den viden? Hvor/hvem gik du til med dine/jeres spørgsmål? Kontakter i afdelingen Er det trygt at henvende sig med spørgsmål Mange/få kontakter Kontaktpersonordningen indebærer, at en indlagt patient eller en patient i et længerevarende ambulant forløb får tilknyttet én fast kontaktperson gennem behandlingsforløbet. Dette skal sikre, at patienten får en personlig indgang til sygehusvæsenet, en bedre koordination af behandlingsforløbet, og at patienten bliver bedre informeret om sin sygdom og behandling. Kontaktpersonordningen blev aftalt med de daværende amter, men er ikke fuldt ud gennemført. Regionerne er fra 1. januar 2009 forpligtet til at tilbyde alle sygehuspatienter en kontaktperson 8. Patienter får ret til en kontaktperson Fra 1. januar næste år er det ulovligt, hvis sygehuse undlader at stille en kontaktperson til rådighed for den enkelte patient 9. Hvad gjorde afdelingen og personalet for at du kunne følge med i hvad der skete og skulle ske og under indlæggelsen? Kunne de have gjort andet? Mere? 6 Lov nr.546 af 24.juni Sundhedslovens regler om patienters retsstilling i Den Danske Kvalitetsmodel. 8 Finansministeriet. 9 Fagbladet Sygeplejersken. Blad nr. 13/2008 6

19 Genoptræningsforløbet og udskrivelsen I afdelingen Hjemme Pt møde med sundhedsvæsenet 20 anbefalinger for kommunikation, medinddragelse og kontinuitet 10. DDKM: Koordinering og kontinuitet Pakkeforløb (1/3) Sundhedsfaglig kontaktperson (2/3) Forløbsansvar for patienter med kronisk sygdom Krav til sundhedsaftaler Som led i kommunalreformen skal regionsrådet og de enkelte kommunalbestyrelser i Region Syddanmark indgå sundhedsaftaler om deres samarbejde på sundhedsområdet. En sundhedsaftale er et formaliseret, forpligtende samarbejde mellem region og kommune. Aftalerne skal sikre sammenhæng i patientforløb, der går på tværs af region og kommune. De skal desuden bidrage til at sikre en ensartet kvalitet i sundhedsydelserne. Aftalerne skal som minimum beskrive samarbejdet på seks obligatoriske indsatsområder: Udskrivningsforløb for svage ældre patienter: Indlæggelsesforløb. Genoptræningsområdet Hjælpemiddelområdet Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse. Indsatsen for mennesker med sindslidelser. Region og kommuner har mulighed for at supplere med aftaler om frivillige indsatsområder 11. Hvad gjorde du selv og hvad gjorde personalet for, at du blev klar til udskrivelse? Hvorledes fungerede tingene, da du var kommet hjem? Ref:www.regionsyddanmark.dk 7

20 Interviewundersøgelsen Gennemførelsen af interviewene bar præg af den skrøbelighed, der kendetegner geriatriske patienter. Af de første 5 personnumre, lykkedes det kun at få 2 aftaler. 1 patient nåede at falde igen og blev indlagt med en ny fraktur. 1 patient var så alment dårlig, at interviewet ikke lod sig gennemføre og 1 var indlagt på medicinsk afdeling. I alt 9 patienter og pårørende blev kontaktet, for at opnå 5 interviewaftaler. Interviewdeltagere 2 mænd og 3 kvinder blev interviewet. 2 var hjemme i eget hjem og 3 var stadig i ophold på aflastningsplads på plejehjem. Det lykkedes ikke at få aftale med patient, der var fast beboer på et plejehjem. Det skal bemærkes, at 4 ud af de 5 patienter havde været på aflastningsophold eller stadigvæk var der. En patient var stadig på aflastningsophold, fordi bruddet sad forkert og patienten ventede på indkaldelse til re-operation. En mand og en kvinde havde ægtefælle med ved interviewet. For den mandlige interviewdeltager viste det sig, at ægtefællen ikke havde været med ved konsultationsstuegang, det havde derimod en søn (som ikke deltog i interview). De øvrige 3 var enke/enkemand og havde børn med ved interviewet. Ved det sidste interview blev patientens søn forhindret og mødte således ikke op. Interviewet blev gennemført med patienten alene. Interviewpersoner er sikret anonymitet og der figurerer ikke navne og personnumre i denne rapport. Dokumentation kan forevises. Den geografiske fordeling var Gislev, Rudkøbing, Fåborg, Ringe, Svendborg. Indledende indtryk Indledende indtryk fra denne rundtur var en stor imødekommenhed. Ingen sagde nej af uvilje, alle der kunne, ville gerne deltage. Der var alle steder stor velvilje overfor at bidrage med egne oplevelser og erfaringer. 8

21 Det var ligeledes tydeligt, at et hoftebrud og en indlæggelse er en betydningsfuld begivenhed i ældre menneskers og deres pårørendes liv. Jeg mødte taknemmelighed og glæde blandet med tårer, vrede og frustrationer. At der er stærke følelse på spil, bekræfter vigtigheden af at inddrage patienters og pårørendes oplevelser i vurderingen og evalueringen af sundhedsvæsenets ydelser, som det med denne undersøgelse gøres for det ortogeriatriske afsnit på Svendborg Sygehus. Analyse af data Først er interviewene transskriberede (renskrivning af alt det sagte) og kondenserede (fjerne fyldordene) se bilag 3. Herefter er Dahler-Larsen s analysemodel 12 anvendt som metode. Kvalitativ metode er mindre regelbundet end kvantitativ metode, og analysen er således i risiko for at blive for tilfældig Det er derfor væsentligt at bearbejde interviewdata så stringent og struktureret som muligt. Data ordnes i et display, for at kunne systematisere de mange udsagn. Et display er en grafisk og tabelmæssig fremstilling af kvalitative data 13. Et display er en form for liste over temaer og fænomener, der falder inden for en bestemt kategori. På denne måde bliver datamængden anvendt systematisk og det er gennemskueligt for læseren, hvordan resultaterne af undersøgelsen er nået. Til opstilling af display, til at opstille tabellen, har jeg anvendt sygeplejefaglig domæneteori. Disse lægger netop en ramme som grundlag for teoretisk analyse. De fire domæner er: Patient Patient-personale Klinisk praksis Kontekst Hvert domæne indeholder både begrebsmæssige og teoretiske problemstillinger og områder i sygeplejen 14. I denne undersøgelse af patienters (og pårørendes) oplevelse af indlæggelse og forløb i ortogeriatrisk afsnit, giver disse 4 domæner mulighed for at systematisere udsagnene. I interview svarene kommer deltagerne ind på, hvordan de selv forholder sig til sygdom, indlæggelse, afhængighed af andre altså patient domænet. 12 Dahler-Larsen, Peter. At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag Dahler-Larsen, Peter. At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag White, William A. Conceptual Domains in Nursing: A framework for Theoretical Analysis. The nature of theoretical thinking in nursing. 9

22 Patient og pårørende fortæller om, hvordan personalet behandlede dem, og hvordan de oplevede relationerne med personalet altså patient-personale domænet. De forholder sig til den pleje, behandling og træning, de har modtaget altså klinisk praksis domænet. Og de forholder sig til de fysiske omgivelser, maden, medpatienten og andre forhold omkring dem altså kontekst domænet. Alle interviewdata er sat ind i dette domæne-display. Se bilag 4. Hvert interview har sin farve, så man har samlet overblik både over de enkelte interview og helheden. I højre kolonne er der sat overskrifter på de kategorier, der kan identificeres inden for hvert domæne. Resultat af interviewundersøgelse Patient domæne Patient domænet er karakteriseret ved fortællinger om mødet med sundhedsvæsenet. Eller det er mere præcist at sige: fortællingen, for i hvert interview kom en bestemt oplevelse frem, som virkelig satte sit præg på den samlede oplevelse af forløbet. I det første interview var det aldrig noget at kritisere på. Lige meget, hvordan jeg formulerede spørgsmålene, var der kun positive meldinger samt en tilkendegivelse af, at enhver tale om noget, det kunne forbedres, ville være ensbetydende med kritik. Denne grundindstilling både fra patient og pårørende gik igennem hele interviewet. I det sidste interview blev dette vendt på en anden måde, idet patienten forholdt sig til sin afhængighed af andre, man ligger jo her og ingenting kan, så er man nødt til at nøjes med det, at andre kan og vil give os. Hos begge patienter ses erkendelsen af afhængighed, og udfordringen for sundhedsvæsenet er til stadighed og altid at kunne forholde sig åbent til dette magtforhold. Interviewene bar præg af en fortælling, en oplevelse, der trængte sig på. En ændret ordination på patientens faste smertebehandling fyldte meget for både patient og pårørende (en datter). Der er et brud på tillidsforholdet i denne fortælling, for der regnede jeg med, jeg fik den bedste behandling, men jeg fik hele tiden at vide, at jeg fik, hvad jeg skulle. Patienten udtrykker sin forventning til, at når personalet siger, at der gives den korrekte medicin, så skal man som patient kunne regne med det. Pårørende udtrykker sin frustration i form af, at de må da kunne 10

23 se alt det, du fik i journalen. Igen et udtryk for en forventning om, at sundhedssystemet har styr på oplysninger, som i dette tilfælde ikke blev indfriet. Udfordringen der vises her, er at tilliden kan ligge i forhold, der for personalet er småting, men for patient og pårørende er af afgørende betydning. Ventetid på operation fylder i flere interview. Især de pårørende oplever dette både forvirrende og frustrerende, så sagde de, nej, nu kommer hun for i morgen formiddag. Det gjorde hun heller ikke, heller ikke om eftermiddagen. Så snakkede jeg med en anden sygelejerske, så sagde hun, nej, men der kan godt gå tre døgn. Udfordringen her er, at der reelt er ventetid for ældre patienter med hoftebrud. En anden udfordring er, at der kan være nok så mange forklaringer om mangel på operationslejer osv, men det er ikke noget, patient og pårørende kan bruge til noget. Indsatsen efter udskrivelse fylder ligeledes meget i interviewene. I det ene interview var der en klar tilkendegivelse af, at patienten ikke fik den indsats, der var behov for, Bakkegården fungerede ikke, som de havde lovet os, hun blev sat i en kørestol. Vi kunne se, at det går slet ikke, Mine børn var der hver dag og trænede med mig. I et andet interview, hvor patienten ligeledes havde været på Bakkegården, var der samme oplevelse af stilstand og mangelfuld indsats, Det er da sådan et kedeligt sted, hvad skal vi lave der. I et tredje var der stor tilfredshed med indsatsen (på Vindeby Pilevej), Ja, ja jeg kunne have fået meget mere træning. Denne patient udtrykker, at jeg ville ønske, at alle mennesker, som var blevet opereret for et eller andet, kunne få det (=aflastningsophold) og have tid til at sunde sig. Selv om denne patient boede i et-plans parcelhus og havde en rimelig rask ægtefælle, gav de klart udtryk for, at det ville have været uoverskueligt, at komme direkte hjem. Udfordringen her synes at være, at det effektive sygehusforløb giver behov for rammer efter udskrivelse, der både giver patienten tid til at komme sig og giver den nødvendige professionelle støtte hjælp til mobilisering, træning, mad, pleje osv. Sundhedssystemet synes ikke alle steder, at være gearet til dette behov. Hos patienten, hvor det ikke var den forventede fremgang efter operationen, fyldte frygten for at være besværlig eller hysterisk meget i fortællingen. Patienten så på medpatienterne og kunne se, at hendes tilfælde ikke var normalt, er det normalt, at folk har det sådan og og hvor længe er de om at komme sig, eller også for at man skal opdage jamen, er du hysterisk med, at det gør ondt 11

24 eller hvad. Det var patientens frygt, men ikke det, hun faktisk oplevede, når jeg sagde, det kan jeg altså ikke, det der, så en hånd under balden og så løftede de mig. Denne patient viser den udfordring, det er for såvel plejepersonale som terapeuter i at kunne observere fremgang eller mangel på samme på tværs af alle individuelle forskelle. For at kunne observere dette, er der store krav til at kunne kommunikere, så patienten føler sig tryg ved at komme frem med egne observationer. Patient-personale domæne Patienter og pårørende forholder sig her til relationen mellem patient/pårørende og personalet. Der er mange tilkendegivelser af, at personalet er flinke, hjælpsomme og venlige. Som en af patienterne siger, det betyder meget for patienten, at alle er flinke. Hvad der så ligger i at være flink gives der fingerpeg om, f.eks. ringede bare, så kom de og hjalp og de havde tid til at svare os, når vi spurgte. En af patienterne sammenfatter dette med, når vi spørger om noget og beder dem om noget, så får vi et ja og et ordentligt svar og så bliver vi hjulpen. Udsagnene tyder på en forventning om, at der godt kunne være irritation eller uvilje fra personalet over for patienterne. En forventning, der enten kan stamme fra egne tidligere oplevelser, fra noget, der er hørt fra familie og venner eller en forventning, medierne spreder ved kun at bringe de kritiske forhold og de dårlige historier. I alle interviewene fremhæves, at ortogeriatrisk afsnit er karakteriseret ved positive og imødekommende relationer. At det betyder meget for patienten at blive hørt og ankerkendt bekræftes af de udsagn, hvor patient og pårørende ikke har følt sig hørt, de må have kunnet se alt det, du fik i journalen. Datteren fortæller episoden, hvor faderens faste medicin var blevet ændret uden deres vidende, med tårer i øjnene og er dybt berørt under denne del af interviewet. En anden patient taklede den negative relation på anden vis, der var en, jeg var lidt fortørnet på, men så var man jo bare glad, når det ikke var hende, der kom. Samtidig med at patient og pårørende var dybt berørte over ikke at blive hørt, var der ikke de store forventninger til information fra læger og plejepersonale, nej, altså, der var jo ikke så meget, vi snakkede jo ikke direkte med læge eller noget. En af udfordringerne for relationer med patient og pårørende mht. kommunikation er, at alle er dybt afhængige af at blive mødt med respekt, blive informeret og snakket med hver på sin måde og på 12

25 forskellige niveauer. Nogle patienter og pårørende er selv opsøgende over for dette, og andre er dybt beskedne og kræver ikke noget på dette felt. Klinisk praksis domæne Som tidligere nævnt, fylder ventetid på operation en del i patient domænet. I klinisk praksis domænet viser patient og pårørende indsigt i den belastning et ældre menneske udsættes for ved at faste flere gange og ligge immobil i flere dage, hvis hun så skulle ligge 3 dage mere, det kunne vi se, at det går bare ikke. Med hensyn til præ-operativ information, er der mange positive bemærkninger gennem interviewene, lægen fortalte, hvordan og hvorledes hoften og armen blev opereret, de forklarede, hvordan det skulle foregå, jeg vidste, hvad der skulle ske. En 91-årig patient havde sin egen måde i at vide, hvad der foregik. På spørgsmålet om, hvorfra hun vidste besked om selve operationen, svarede hun med et stort smil, jeg hørte, de stod og hamrede. Der var høj tilfredshed på dette område og tydelig tilkendegivelse af, hvor vigtigt dette er. Information omkring efterforløbet deler sig imellem, dels at have forstået og anvendt informationen og dels at have oplevet mangelfuld information. Jeg vidste ikke rigtig, hvad der skulle ske efter operationen, fik ikke noget på skrift hører til under den del af informationen, der er standardiseret og lagt i faste rammer i afdelingen. De øvrige forhold hører til under den del af informationen, der skal varetages løbende alt efter, hvordan de enkelte forløb udvikler sig, fortalte ikke, at de havde ændret i medicinen, de fortalte ikke, jeg skulle hjælpe selv, udskrivelse det skulle bare være. For en afdeling, der gør et stort arbejde for at informere patienter og pårørende, kan disse bemærkninger være frustrerende, men også ses som en konstruktiv hjælp. Udfordringen er at lytte til disse oplevelser og arbejde med egne processer i forhold til information, måden hvorpå denne gives og måden man holder styr på, at den er modtaget. Interviewene er først og fremmest præget af oplevelser af at have forstået og anvendt den givne information, vidste at de vil hjælpe mig ud af sengen, så ved man også, hvad der skal ske og der måske kan blive smerter bagefter, 100 % sikkert at sygehuset informerer. På spørgsmål om, hvorfor det var vigtigt, at komme ud af sengen, viste flere patienter, at informationen var forstået, jeg skulle prøve at komme ud af sengen så hurtigt som muligt, for at jeg ikke skulle komme til at blive fast, så jeg ikke kunne bevæge mig. 13

26 Omdrejningspunktet for klinisk praksis i et postoperativt geriatrisk forløb, er at støtte, vejlede, motivere patienterne til at genvinde mobilitet og almindelige daglig funktioner. Her viser interviewene hen imod høj faglig kompetence, der kom to for at hjælpe mig, de der hjalp, var ofte de samme, vi blev passet og plejet i alle ender og kanter, så det var virkelig godt, ja, vi fik at vide, at jeg skulle gå og så skulle jeg sidde der var jo en fysioterapeut her og hjælpe mig, fik at vide, at det var vigtigt, fik protein juice og sådan noget, man skulle altså spise og drikke noget, der var sundt og energigivende og alt det der. Afdelingen ville gerne have tilkendegivelser omkring konsultationsstuegang. Dette viste sig svært at opnå. I 3 af de 5 interview havde de pårørende deltaget, men den vigtigste forklaring på vanskeligheden ved at få tilkendegivelser skal nok hentes i, at patienter og pårørende opfatter forløbet mere i en helhed. At man som professionel starter nye tiltag op som konsultationsstuegang er noget specielt for personalet, men ikke for patienter og pårørende. Derfor er det svært at få dem til specifikt, at forholde sig til denne det af klinisk praksis. Der var et møde, så snakkede vi sammen, vi tre og så var det overstået, jeg ved ikke, hvorfor min søn skulle til møde kl. 11 om formiddagen, de snakkede om behandlingen og om hvordan jeg skulle komme videre, er udsagn der viser, at en sådan enkelt del ikke tillægges særskilt betydning. Konsultationsstuegang har måske større effekt på roen i afdelingen, på at patientforløbet håndteres professionelt, på at alle både personale, patient pårørende ved hvad der skal ske og oplever at samarbejde om dette. For det tværfaglige personale er det en vigtig del af den planlagte proces, og for patienterne er det en del af det samlede resultat. Det vil være en udfordring at undersøge dette nærmere. En spørgeskemaundersøgelse blandt pårørende kunne være en mulighed, selvom undersøgelsen her ikke giver meget input til formulering af relevante spørgsmål i skemaet. Det validerede spørgeskema omkring patienttilfredshed, udviklet af kvalitetsafdelingen i Århus og anvendt i det tidligere Fyns Amt, vil nok være at foretrække. Man kunne så opfordre patienter og pårørende til at udfylde det sammen. Udskrivelsesplanlægning og tiden efter udskrivelse, var ikke tænkt at skulle fylde så meget i interviewene, men det fyldte meget hos patienter og pårørende og der er således mange udsagn her. Den ene patient, der blev udskrevet direkte til hjemmet og var kendt af hjemmeplejen, oplevede at der var styr på tingene ved hjemkomst. Han kunne ikke sige noget om, hvad sygehuset gjorde, for at det skulle gå godt efter udskrivelsen. Han følte sig klar til at komme hjem og hjælpen blev 14

27 genoptaget som før indlæggelsen, træningen startede dagen efter, fik træning da jeg kom hjem og hustruen havde bagt kringle. Ikke alle var så klar til at komme hjem, der var ikke noget at gøre, jeg skulle hjem. Kommunikationen omkring de kriterier, afdelingen sætter for, hvornår patienten er klar, kan skabe frustration, de havde lovet, at du ikke kom hjem, før du kunne gå på toilettet, det var overlægen på afdelingen, der lovede os det. Hun kom hjem 3 dage før end han havde sagt. De der kom på aflastning deler sig ift. at der var tale om et forløb, hvor a) alt var, som sygehuset havde lovet og hvor støtte og træning blev tilbudt og b) hvor det ikke var, som sygehuset havde lovet og støtte og træning blev tilbudt i ringe og mangelfuldt omfang. 2 patienter havde været på Bakkegården i Ringe og der var samstemmende kritik af, at såvel pleje som træning var mangelfuld. Dette er behandlet under afsnit: Patient domæne. Patienten, der kom til Vindeby Pilevej, oplevede fuld overensstemmelse, at tingene passede sammen og modtog relevant og professionel pleje og træning (se afsnit: patient domæne). Kontekst domæne Resultaterne af denne undersøgelse vil kunne bortforklares ved, at patienterne er skrøbelige gamle med midlertidige eller varige kognitive svigt. Patienterne vedkender sig da også disse forhold, de første 8 dage var jeg ikke mig selv, de første par dage vidste jeg jo ikke af noget, jeg var ikke mig selv. Var på en lukket afdeling. Der sad en mandlig en og skrev noget. Udfordringen er, at være loyal over for resultaterne, for patientgruppen er netop skrøbelige og syge ældre mennesker, og det er dem, pleje, behandling og træning skal tilrettelægges i forhold til. Interviewene viser tydeligt, at mennesker er forskellige og har forskellige vilkår. Vilkår der er medbestemmende for mestringsevnen. Hos det ene af ægteparrene, der begge er over 90, er det kun patienten, der får hjælp, for jeg er jo den ældste, som han leende sagde. På spørgsmålet om hustruen fik hjælp, svarede hun at det skulle jeg da nødig have. En anden patient, ligeledes over 90, gravede kartofler op i efteråret og så drattede jeg om på gulvet og havde således aldrig været indlagt, nu har Mor jo aldrig ligget på sygehuset før, så hun har ikke rigtig noget at sammenligne med og havde ikke været afhængig af hjælp. 15

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Patienthotel D Onkologisk Afdeling D Århus Sygehus 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2010 for

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport. MTV rapport

Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport. MTV rapport Projekt Ortogeriatrisk afsnit - MTVrapport Skulptur af den spanske kunstner Joan Antigas Planas, placeret ved indgangen til Ortopædkirurgisk afd. Projekt Ortogeriatrisk afsnit MTV rapport - Et tværfagligt

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Geriatrisk afdeling G1

Geriatrisk afdeling G1 Geriatrisk afdeling G1 Geriatri (græsk: geras (alderdom), iatreia (helbredelse) er et medicinsk speciale omhandlende læren om sygdomme hos ældre. Velkommen til afdeling G1 På denne afdeling indlægges de

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad

BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN. Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad BRUGERUNDERSØGELSE I TANDPLEJEN 4 Sammenskrevet af overtandlæge Marianne Blegvad Som led i den løbende kvalitetsudvikling af tandplejen gennemførte vi i Lemvig kommunale tandpleje i foråret 4 en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 65 Svarprocent: 50% PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Altid god

Læs mere

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET

HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET HISTORIER BAG TALLENE PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSEN 2002 UDGIVET AF AMTERNE H:S INDENRIGS- OG SUNDHEDSMINISTERIET Historier bag tallene Udgivet af: Amterne, H:S, Indenrigs- og Sundhedministeriet Udsendt

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse del 2 Afdeling for Kvalitet & Patientsikkerhed Mette Vinter: mmvi@cancer.dk Den kræftramtes

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med søm og skruer 2. korrektur Hoftebrud Opereret med søm og skruer Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby

Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling. Britta Østergaard Melby Livskvalitet hos diabetikere med fodsår indlagt i Videncenter for Sårheling Britta Østergaard Melby Baggrund Litteraturstudier Egen praksiserfaring Problemstillingen Hvorledes påvirker diabetes og fodsår

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland

Idé-katalog. til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland Idé-katalog til arbejdet med LUP resultater 2012 Region Sjælland 1 Baggrund På baggrund af tidligere LUP resultater er der, på tværs af sygehusene, blevet udpeget regionale indsatsområder, som har relateret

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital

OMMUNIKATIONS. OLITIK Bispebjerg Hospital OMMUNIKATIONS OLITIK Bispebjerg Hospital B I S P E B J E R GH O S P I T A L 1 K O M M U N I K A T I O N S P O L I T I K 2005 OMMUNIKATIONS OLITIK 3 Forord 4 Generelle principper for kommunikation på Bispebjerg

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens

Sikkert Patientflow. Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Sikkert Patientflow Læringsseminar 1 Storyboard fra Hospitalsenheden Horsens Forberedelse teamet fra Horsens Vores forbedringsteam er: Akutafdelingen: Oversygeplejerske Inge Henriksen Ledende overlæge

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn mandag den 3. november 2014 Plejecenter Egehaven Egehaven 2 Strøby Egede 4600 Køge Teamleder Annegerd Grimsbo Birk-Sørensen Tilsynet blev ført af: Afsnitsleder Anne

Læs mere

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse

Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Patienttavler et værktøj til patientinddragelse Ortopædkirurgisk Sengeafsnit Patienttavler Baggrund Magnet Hospitals Baggrund Patient inddragelse Baggrund LUP 2012 Kontaktpersonsordningen Stuegang Udskrivningssamtale

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Håndbog til projektledelse

Håndbog til projektledelse Mere info kontakt Julie Kirstine Olsen Udviklingskonsulent juols@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4153 Mads Ballegaard Konsulent mabal@ikast-brande.dk Tlf.: 9960 4021 Produceret af Håndbog til projektledelse

Læs mere

Undersøgelsens overordnede resultater 2010

Undersøgelsens overordnede resultater 2010 Evaluering af hjemmehjælpen 2010 I perioden fra 18. oktober 2010 til 15. november 2010 gennemførte Sundhed- og Ældrecentret en spørgeskemaundersøgelse af de ydelser, der leveres af den kommunale hjemmehjælp

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale

Information om. det nye patientklagesystem. - til sundhedspersonale Information om det nye patientklagesystem - til sundhedspersonale Forord Pr. 1. januar 2011 trådte et nyt patientklagesystem i kraft. Med det nye patientklagesystem får patienter og pårørende en lettere

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER

NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER NÅR DET SÆRLIGE HENSYN FEJLER - Om for lidt tolkning og for mange pårørende i etniske minoritetspatienters oplevelser Henriette Frees Esholdt, Sociolog og Ph.D.-stipentiat Department of Sociology, Lund

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus

Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus Patient oplevelser med fokus på den tværsektorielle rehabilitering - overgangen mellem sygehus og eget hjem. Neurologisk Rehabilitering A140 Vejle Sygehus 2. Nationale Neurokonference. Udvikling og forskning

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese

2. korrektur. Hoftebrud. Opereret med hemiprotese 2. korrektur Hoftebrud Opereret med hemiprotese Hensigten med denne pjece er, at give dig og dine pårørende information efter operation for hoftebrud. Indlæggelsen Indlæggelsestiden er meget individuel,

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015

Tønder Kommune. Tilsynsrapport. Pleje og Omsorg. 5 Stjernet Rengøring Aps Privat leverandør af praktisk bistand. Uanmeldt tilsyn August 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Tønder Kommune Pleje og Omsorg 5 Stjernet Rengøring Aps Uanmeldt tilsyn WWW.BDO.DK Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Medicinske Senge Holstebro Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Karkirurgisk sengeafdeling, V11-3 Karkirurgisk Afdeling Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne?

Hvor aktiv var du inden du blev syg? Hvordan var det pludselig ikke at kunne træne? Hvor aktiv var du inden du blev syg? Før jeg fik konstateret brystkræft trænede jeg ca. fire gange om ugen. På daværende tidspunkt, bestod min træning af to gange løbetræning, to gange yoga og noget styrketræning

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven

Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedsloven Voksenservice 1. Overordnet lovgrundlag Genoptræning efter Sundhedslovens 1.1 Formål med lovgivningedigheder og klare dig lige så godt som tidligere

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011

Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Pårørendeundersøgelse Skovbogård, Autismecenter Syd 2011 Acadre sag nr.10/2762 dokument nr.85 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 2 2. Resumé... 2 2.1 Skovbogård... 2 2.2 Baggrund... 2 2.3 Formål... 2 2.4

Læs mere

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital

Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Mødestedet for patienter og pårørende på Hvidovre Hospital Hensigten med Mødestedet er at give nogle rammer for at patienter kan mødes og snakke om tingene i mere rolige omgivelser end i en travl afdeling.

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016

Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 Sikkert Patient Flow på Hospitalsenheden Horsens er et nyt tiltag som skal understøtte hospitalets overordnede Strategi 2013-2016 PROGRAM: - HVEM ER JEG - BAGGRUND FOR INDSATSEN - FORMÅLET MED INDSATSEN

Læs mere

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET

ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET ET STÆRKT FAG I UDVIKLING DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL SYGEPLEJEFAGET Et stærkt fag i udvikling Dansk Sygeplejeråds holdninger til sygeplejefaget Grafisk tilrettelægning: Dansk Sygeplejeråd Forsidefoto:

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

GODE RÅD TIL PATIENTEN

GODE RÅD TIL PATIENTEN GODE RÅD TIL PATIENTEN Mette Kringelbach Speciallæge dr. med. Patient Companion er et helt nyt begreb En Patient Companion en person, som hjælper patienten til at få det bedste ud af konsultationen hos

Læs mere

APP-1001. En spørgesskemaundersøgelse

APP-1001. En spørgesskemaundersøgelse APP-1001 E En spørgesskemaundersøgelse OM DIT HELBRED SIDE 1 Disse fem udsagn handler om, hvordan du har haft det gennem de seneste 14 dage. Sæt venligst kryds i den kasse, der passer bedst. Hvor stor

Læs mere

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Tal med patienten. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 7 Tal med patienten Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 4 Målet med samtalen... 5 Hvordan er samtalen bygget op?... 6 Samtalens redskaber...

Læs mere

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8

Forældreinformation. Velkommen til Børneafsnit A8 Forældreinformation Velkommen til Børneafsnit A8 Velkommen til Børneafsnit A8 Børneafsnit A8 er en blandet medicinsk og kirurgisk specialafdeling, der modtager børn i alderen 0 15 år, med urinvejs- og

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003

Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Studieophold på St.Christopher`s Hospice i London i perioden 3. 8. august 2003 Oplevet og skrevet af: Tove Thorlacius, hold Feb. OOAB 2 Indledning. Jeg er studerende på 7. semester, og har pga. uddannelse

Læs mere